|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/4131 |
28.6.2024 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(C/2024/4131)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Petit Chablis«
PDO-FR-A0656-AM01
Meddelelsesdato: 22.4.2024
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING
1. Maksimale udbytter
I kapitel I, afsnit VIII, punkt 1, forhøjes det maksimale udbytte fra 70 hl/ha til 75 hl/ha.
Den maksimale udbytteværdi er blevet forhøjet for at tage højde for klimaændringerne, som forårsager uforudsete hændelser, der fører til tilbagevendende høstunderskud.
Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.
2. Metode til forvaltning af vindyrkningsarealer
Kapitel 1, afsnit VI, punkt 1, litra a) og c), i produktspecifikationen affattes således:
|
»a) |
Beplantningstæthed
|
|
»c) |
Regler for opbinding og bladhøjde
|
Siden begyndelsen af det 20. århundrede har vinavlerne i Chablis anlagt passager ved at rydde en ud af seks rækker med vinstokke med henblik på mekanisk behandling af stokkene. Efterfølgende har de plantet nye vinstokke ved hjælp af denne metode.
Disse gamle fremgangsmåder er ikke medtaget i den oprindelige udgave af produktspecifikationen.
Ændringen af produktspecifikationen består i at tage højde for denne praksis ved at fastsætte regler herfor ved at:
|
— |
opretholde en beplantningstæthed på mindst 5 500 planter/ha |
|
— |
fastsætte en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på maksimalt 1,2 meter |
|
— |
indføre en maksimal afstand mellem rækkerne på 2 meter. |
Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres for så vidt angår de nye regler om beplantningstæthed.
3. Overgangsforanstaltninger
Følgende to overgangsforanstaltninger er blevet forældede og er derfor slettet i afsnit XI i kapitel 1 i produktspecifikationen.
|
— |
Forarbejdning, behandling, lagring, emballering, opbevaring |
Følgende bestemmelser er gældende fra den 1. november 2014:
|
— |
bestemmelse om gæringskapacitet |
|
— |
bestemmelse om kontrol af beholdernes temperatur i produktionsfasen |
|
— |
bestemmelse om et beskyttet opbevaringssted for vin på flaske. |
|
— |
Særlig bestemmelse |
Forsøgene med at producere supplerende mængder til individuel lagring er reguleret ved dekret af 20. oktober 2005 som ændret ved dekret af 29. november 2007 og dekret af 23. november 2010.
Enhedsdokumentet er ikke ændret.
4. Ændring af kontrolinstansen
Produktspecifikationens kapitel III, afsnit II, første afsnit, er blevet ændret som følge af ændringen i de redaktionelle regler.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse(r)
Petit Chablis
2. Type geografisk betegnelse
BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Vinene er stille, tørre hvidvine.
|
a) |
Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 9,5 %. |
|
b) |
Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12,5 %. |
|
c) |
De færdige drikkeklare vine har et maksimalt indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på: – 3 g/l – eller 4 g/l, hvis det totale syreindhold er på 55,10 meq/l eller derover. |
De øvrige analysekriterier er i overensstemmelse med værdierne i EU-lovgivningen.
»Petit Chablis« er en frisk og frugtagtig vin, som er kendetegnet ved sin mineralitet og lethed. Syre og mineralitet giver den en friskhed og gør den til en tidlig vin, som ikke kræver lang lagring, før den er drikkeklar.
Generelle analytiske kendetegn
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): – |
|
— |
Virkeligt minimumsalkoholindhold (% vol.): – |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold: – |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtig syre (i mEq/l): – |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): – |
5. Vinfremstillingsmetoder
5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
1. Specifik ønologisk fremgangsmåde
|
a) |
Anvendelse af træflis er ikke tilladt. |
|
b) |
Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12,5 %. |
Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).
2. Dyrkningspraksis
a) Beplantningstæthed
|
— |
Vinstokkenes beplantningstæthed er mindst 5 500 vinstokke pr. hektar med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på højst 1,20 meter, med undtagelse af vinstokke plantet på skråninger med en hældning på 40 % eller derover hvor afstanden er højst 1,60 meter. Hvis afstanden er uregelmæssig, må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2 meter. |
|
— |
Afstanden mellem vinstokkene i samme række er 0,80 meter eller derover. |
b) Regler for beskæring
Vinstokkene beskæres i henhold til følgende bestemmelser:
GENERELLE BESTEMMELSER
Vinstokkene beskæres med højst 14 knopper pr. vinstok og højst 10 knopper pr. kvadratmeter:
|
— |
enten med kort beskæring (Royatbeskæring) |
|
— |
eller med lang beskæring (enkelt- eller dobbelt Guyotbeskæring og Chablisbeskæring) |
SÆRLIGE BESTEMMELSER
Uanset hvilken beskæringsmetode, der anvendes, kan vinstokkene beskæres med yderligere knopper, forudsat at årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok i det fænologiske stadium, der svarer til 11 eller 12 blade, højst er lig med det antal knopper, der er fastsat i beskæringsreglerne.
c) Kunstvanding
Kunstvanding er ikke tilladt.
5.2. Maksimale udbytter
Petit Chablis
75 hektoliter pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Druehøsten, vinfremstillingen og vinbehandlingen finder sted i følgende kommuner i departementet Yonne: Beine, Béru, Chablis, La Chapelle-Vaupelteigne, Chemilly-sur-Serein, Chichée, Collan, Courgis, Fleys, Fontenay-près-Chablis, Lignorelles, Ligny-le-Châtel, Maligny, Poilly-sur-Serein, Préhy og Villy et Viviers.
7. PRIMÆRE DRUESORTER
Chardonnay B
8. Tilknytning til det geografiske område
a) Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen
Det geografiske område dækker en række skråninger, som ligger i midten af plateauet »Auxerrois« i Parisbækkenet. Chablis er et lille, veldefineret område, der omfatter fremspringene langs Serein-dalen. Serein er en biflod til Yonne, som løber gennem Côte des Bars.
Det geografiske område omfatter således 17 kommuner i departementet Yonne øst for Auxerre.
Bakkekammen Côte des Bars er en stor geomorfologisk struktur med sedimenter fra den yngre juratid. På toppen af en lang skråning danner hård kalksten (»Calcaire du Barrois«) et klippefremspring med en mergelholdig jordbund (kalk og ler), der er kompakt og uigennemtrængelig. Merglen er rig på små, kurvede fossiler af østers af arten »exogyra virgula«, som lægger navn til klippeformationen.
Under mergelen danner et kalkholdigt lag kaldet »Calcaire à Astartes« et lille fremspring i bunden af dalen. Den mergel, der udgør hældningen, er ofte dækket af et lag af ur bestående af mere fint materiale blandet med mere grove kalkelementer. Kystfrontens hældning er 120-130 meter og højden moderat. Plateauets øverste punkt overstiger ikke 320 meter. I den nordøstlige del af det geografiske område er kalkplateauet dækket af formationer fra kridttiden med ler indeholdende østersfossiler og mergel.
Landskabet i Chablis er helt særligt. De store, let konkave skråninger, der er beplantet med vinstokke, domineres af et klippefremspring i kalksten med en skov, hvis eneste åbning vender ud mod Serein-dalen. En lang række små, ofte tørre, dale, løber gennem skråningerne i forskellige retninger. Disse dale er generelt lukkede og skovklædte på de stejleste sider, hvilket kun giver plads til vinstokkene på de mest eksponerede skråninger.
De parceller, hvor der høstes druer, findes forskellige steder:
|
— |
på skråninger, hovedsagelig mergelskråninger med veldrænet jord |
|
— |
stedsvist også på lavere bakker, ved foden af kalkklipperne »calcaires à Astartes« og på aflejringer nederst på bakkerne |
|
— |
på plateauernes kanter, hvor de flade jorde er kalkholdige og meget stenede, hvilket sikrer en god opvarmning, som kompenserer for den klimamæssige ulempe, der er ved manglende læ. |
Jordbunden er varieret, men altid kalkholdig. Den er mager, meget stenet og veldrænet på det kalkholdige plateau (der lokalt kaldes »petites terres«), mens den er mere lerholdig på de mergelholdige skråninger og lavere bakker.
I den nordvestlige del af det geografiske område er der etableret en række vindyrkningsområder på kridttidens lerlag, som dækker området »Calcaires du Barrois«. Jorden er her uigennemtrængelig, og det er hældningen, som sikrer dræning.
Chablis er præget af kystklima med lette kontinentale påvirkninger. Klimaet er kendetegnet ved moderat og regelmæssig nedbør (kun 650 mm om året i Auxerre) uden bekræftet tørke om sommeren og temmelig kølige temperaturer med et årligt gennemsnit på 10,8 °C.
Der er relativt høj risiko for vinter- og forårsfrost, som kan være katastrofal for vinstokkene. Det relativt omsluttede terræn øger denne risiko i dalene, mens bakkerne eksponeres for vind om vinteren.
b) Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen
Vindyrkning har fundet sted i Chablis siden middelalderen. Der blev oprettet et kloster i Chablis i 510, som i 867 blev overtaget af munke fra Saint-Martin de Tours på flugt fra vikingernes invasion af Loire-området. De ser ud til at have dyrket vin tæt på landsbyen.
I 1114 grundlagde cistercienserne klosteret Pontigny tæt på Chablis, hvor de gradvist begyndte at dyrke vin og herefter i byen Chablis anlagde en vinkælder med navnet »Petit Pontigny«, hvis bygninger stadig eksisterer. Ud over den vindyrkning, der hørte under kirken, og hvis aktiviteter fortsatte indtil den franske revolution, udvikledes der også en verdslig vindyrkning rettet mod handel udadtil med Paris og Nordeuropa som marked.
I løbet af historien er vine med betegnelsen »Chablis« forblevet bemærkelsesværdigt stabile, når det drejer sig om hvidvine. I 1186 modtog klosteret i Pontigny et vindyrkingsareal i nærheden af Chablis, som skulle give en »hvidvin egnet til langvarig lagring«. Forfattere fra det 19. århundrede fremhæver også dette særlige kendetegn, som gør »Chablis« til en undtagelse inden for vindyrkning, som ellers er domineret af rødvine og »clairet«-vine (rosévine).
Phylloxera, vinstokskimmel og skimmelsvamp ramte i alvorlig grad Chablis-området, og det tog årtier at komme ovenpå igen. Først i anden halvdel af det 20. århundrede blev vindyrkningsarealerne reelt genetableret takket være fremskridt på vindyrkningsområdet, mekanisering og beskyttelse mod frost. Denne genopbygning blev foretaget i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hvor vindyrkningsarealerne udelukkende er bestemt til fremstilling af tørre hvidvine.
Navnet »Petit Chablis« blev brugt fra begyndelsen af det 20. århundrede, da producenterne oprettede deres første fagforening i 1908 for effektivt at bekæmpe misbrug af navnet. Betegnelsen »Petit Chablis« findes i de forskellige domme om anerkendelse af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Chablis«, enten som betegnelse for tørre hvidvine fremstillet i Chablis-regionen af andre sorter end »Beaunois« (den lokale betegnelse for Chardonnay B, dom af 1920), eller af sorten »Beaunois«, dog ikke dyrket på parceller med kimmeridgien-jord (1923).
Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Petit Chablis« blev anerkendt ved et dekret i 1944.
»Petit Chablis« fremstilles af én druesort, Chardonnay B, der er kendt for de store hvidvine fra Bourgogne.
Vinene fremstilles hovedsagelig af druer fra vinstokke, der er plantet på plateauer med kalkholdig jord og – i nordvest – på lerholdige skråninger fra kridttiden. Der dyrkes også stedvist druer ved foden af disse skråninger, hvor jorden er tungere.
Vinmarkerne i »Petit Chablis« beskæres traditionelt ved lang beskæring. Den traditionelle Chablis-beskæring er godt tilpasset de vanskelige klimaforhold, samtidig med at der sikres en regelmæssig og moderat produktion.
Guyot-beskæringen, enten enkeltbeskæring eller dobbelt beskæring, der blev udbredt på alle vinmarker i Bourgogne i det 19. århundrede, praktiseres også i Chablis. Udviklingen af et effektivt plantemateriale ved hjælp af klonudvælgelse fremmer den korte beskæring, som muliggør en god regulering af beplantningen. Vinstokkene er bundet op og sædvanligvis plantet i skråningens retning. Selv om denne bestemmelse fremmer tørringen af lerjorde, skaber den også erosionsproblemer, som afhjælpes ved bearbejdning af jorden og såning af græs.
I 2009 dækkede vinmarkerne et areal på ca. 850 ha, og den årlige produktion lå på ca. 50 000 hektoliter.
»Petit Chablis« er en frisk, frugtagtig og tør hvidvin, som er kendetegnet ved sin mineralitet og lethed. Syre og mineralitet giver den en friskhed og gør den til en tidlig vin, som ikke kræver lang lagring, før den er drikkeklar.
Den friske og mineralske karakter ved de udelukkende hvide vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Petit Chablis« kan tilskrives det kolde kystklima i det geografiske område.
De mesoklimatiske forhold har indflydelse på vinproduktionskapaciteten, og vinenes udtryk påvirkes tydeligt af den enkelte årgangs betingelser.
Chablis-området indtager en særlig plads i Bourgogne, fordi det er relativt isoleret fra de andre store vindyrkningsarealer i regionen, og fordi dets »terroir« er så enkelt med en simpel geologisk kontekst, én druesort og én type vin.
Producenterne har gennem generationer udviklet en særlig knowhow, der sætter dem i stand til på bedst mulig vis at udnytte sorten Chardonnay B i dette vanskelige miljø. De bruger eksempelvis de beskæringsteknikker, der bedst regulerer udbyttet og dermed sikrer optimal modenhed, ligesom de har udviklet metoder til bekæmpelse af frost.
»Petit Chablis« fremstilles hovedsagelig af druer fra vinstokke på parceller beliggende på et koldt plateau, i bunden af skråninger eller på lerjord. Disse naturlige forhold fremmer druernes kontrollerede modenhed, hvilket sikrer, at vinene har et tilstrækkeligt syreindhold til at udtrykke den friskhed, der kendetegner vinene.
Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Petit Chablis« er en del af vindyrkningsområdet Chablis sammen med de kontrollerede oprindelsesbetegnelser »Chablis« og »Chablis grand cru«, der dækker en række lignende vine med hensyn til sort, miljøforhold og producenternes knowhow. Hver af dem har imidlertid sin egen karakter. »Petit Chablis« er den letteste og mest friske. Det er en vin, der skal drikkes ung, og den adskiller sig dermed fra f.eks. »Chablis grand cru«, som er en gemmevin.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Det område i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling og forarbejdning af vin, består af området i følgende kommuner:
|
— |
Departementet Côte-d'Or: Agencourt, Aloxe-Corton, Ancey, Arcenant, Argilly, Autricourt, Auxey-Duresses, Baubigny, Beaune, Belan-sur-Ource, Bévy, Bissey-la-Côte, Bligny-lès-Beaune, Boncourt-le-Bois, Bouix, Bouze-lès-Beaune, Brion-sur-Ource, Brochon, Cérilly, Chambœuf, Chambolle-Musigny, Channay, Charrey-sur-Seine, Chassagne-Montrachet, Châtillon-sur-Seine, Chaumont-le-Bois, Chaux, Chenôve, Chevannes, Chorey-lès-Beaune, Clémencey, Collonges-lès-Bévy, Combertault, Comblanchien, Corcelles-les-Arts, Corcelles-les-Monts, Corgoloin, Cormot-le-Grand, Corpeau, Couchey, Curley, Curtil-Vergy, Daix, Dijon, Ebaty, Echevronne, Epernay-sous-Gevrey, L'Etang-Vergy, Etrochey, Fixin, Flagey-Echézeaux, Flavignerot, Fleurey-sur-Ouche, Fussey, Gerland, Gevrey-Chambertin, Gilly-lès-Cîteaux, Gomméville, Grancey-sur-Ource, Griselles, Ladoix-Serrigny, Lantenay, Larrey, Levernois, Magny-lès-Villers, Mâlain, Marcenay, Marey-lès-Fussey, Marsannay-la-Côte, Massingy, Mavilly-Mandelot, Meloisey, Merceuil, Messanges, Meuilley, Meursanges, Meursault, Molesme, Montagny-lès-Beaune, Monthelie, Montliot-et-Courcelles, Morey-Saint-Denis, Mosson, Nantoux, Nicey, Noiron-sur-Seine, Nolay, Nuits-Saint-Georges, Obtrée, Pernand-Vergelesses, Perrigny-lès-Dijon, Plombières-lès-Dijon, Poinçon-lès-Larrey, Pommard, Pothières, Premeaux-Prissey, Prusly-sur-Ource, Puligny-Montrachet, Quincey, Reulle-Vergy, La Rochepot, Ruffey-lès-Beaune, Saint-Aubin, Saint-Bernard, Saint-Philibert, Saint-Romain, Sainte-Colombe-sur-Seine, Sainte-Marie-la-Blanche, Santenay, Savigny-lès-Beaune, Segrois, Tailly, Talant, Thoires, Vannaire, Vauchignon, Velars-sur-Ouche, Vertault, Vignoles, Villars-Fontaine, Villebichot, Villedieu, Villers-la-Faye, Villers-Patras, Villy-le-Moutier, Vix, Volnay, Vosne-Romanée og Vougeot. |
|
— |
Departementet Rhône: Alix, Anse, L'Arbresle, Les Ardillats, Arnas, Bagnols, Beaujeu, Belleville, Belmont d'Azergues, Blacé, Le Bois-d'Oingt, Le Breuil, Bully, Cercié, Chambost-Allières, Chamelet, Charentay, Charnay, Châtillon, Chazay-d'Azergues, Chénas, Chessy, Chiroubles, Cogny, Corcelles-en-Beaujolais, Dareizé, Denicé, Dracé, Emeringes, Fleurie, Frontenas, Gleizé, Jarnioux, Juliénas, Jullié, Lacenas, Lachassagne, Lancié, Lantignié, Légny, Létra, Liergues, Limas, Lozanne, Lucenay, Marchampt, Marcy, Moiré, Montmelas-Saint-Sorlin, Morancé, Nuelles, Odenas, Oingt, Les Olmes, Le Perréon, Pommiers, Pouilly-le-Monial, Quincié-en-Beaujolais, Régnié-Durette, Rivolet, Saint-Clément-sur-Valsonne, Saint-Cyr-le-Chatoux, Saint-Didier-sur-Beaujeu, Saint-Etienne-des-Oullières, Saint-Etienne-la-Varenne, Saint-Georges-de-Reneins, Saint-Germain-sur-l'Arbresle, Saint-Jean-d'Ardières, Saint-Jean-des-Vignes, Saint-Julien, Saint-Just-d'Avray, Saint-Lager, Saint-Laurent-d'Oingt, Saint-Loup, Sainte-Paule, Saint-Romain-de-Popey, Saint-Vérand, Salles-Arbuissonnas-en-Beaujolais, Sarcey, Taponas, Ternand, Theizé, Vaux-en-Beaujolais, Vauxrenard, Vernay, Villefranche-sur-Saône, Ville-sur-Jarnioux og Villié-Morgon |
|
— |
Departementet Saône-et-Loire: Aluze, Ameugny, Azé, Barizey, Beaumont-sur-Grosne, Berzé-la-Ville, Berzé-le-Châtel, Bissey-sous-Cruchaud, Bissy-la-Mâconnaise, Bissy-sous-Uxelles, Bissy-sur-Fley, Blanot, Bonnay, Bouzeron, Boyer, Bray, Bresse-sur-Grosne, Burgy, Burnand, Bussières, Buxy, Cersot, Chagny, Chaintré, Chalon-sur-Saône, Chamilly, Champagny-sous-Uxelles, Champforgeuil, Chânes, Change, Chapaize, La Chapelle-de-Bragny, La Chapelle-de-Guinchay, La Chapelle-sous-Brancion, Charbonnières, Chardonnay, La Charmée, Charnay-lès-Mâcon, Charrecey, Chasselas, Chassey-le-Camp, Château, Châtenoy-le-Royal, Chaudenay, Cheilly-lès-Maranges, Chenôves, Chevagny-lès-Chevrières, Chissey-lès-Mâcon, Clessé, Cluny, Cormatin, Cortambert, Cortevaix, Couches, Crêches-sur-Saône, Créot, Cruzille, Culles-les-Roches, Curtil-sous-Burnand, Davayé, Demigny, Dennevy, Dezize-lès-Maranges, Donzy-le-National, Donzy-le-Pertuis, Dracy-le-Fort, Dracy-lès-Couches, Epertully, Etrigny, Farges-lès-Chalon, Farges-lès-Mâcon, Flagy, Fleurville, Fley, Fontaines, Fuissé, Genouilly, Germagny, Givry, Granges, Grevilly, Hurigny, Igé, Jalogny, Jambles, Jugy, Jully-lès-Buxy, Lacrost, Laives, Laizé, Lalheue, Leynes, Lournand, La Loyère, Lugny, Mâcon, Malay, Mancey, Martailly-lès-Brancion, Massilly, Massy, Mellecey, Mercurey, Messey-sur-Grosne, Milly-Lamartine, Montagny-lès-Buxy, Montbellet, Montceaux-Ragny, Moroges, Nanton, Ozenay, Paris-l'Hôpital, Péronne, Pierreclos, Plottes, Préty, Prissé, Pruzilly, Remigny, La Roche-Vineuse, Romanèche-Thorins, Rosey, Royer, Rully, Saint-Albain, Saint-Ambreuil, Saint-Amour-Bellevue, Saint-Boil, Saint-Clément-sur-Guye, Saint-Denis-de-Vaux, Saint-Désert, Saint-Gengoux-de-Scissé, Saint-Gengoux-le-National, Saint-Germain-lès-Buxy, Saint-Gervais-sur-Couches, Saint-Gilles, Saint-Jean-de-Trézy, Saint-Jean-de-Vaux, Saint-Léger-sur-Dheune, Saint-Mard-de-Vaux, Saint-Martin-Belle-Roche, Saint-Martin-du-Tartre, Saint-Martin-sous-Montaigu, Saint-Maurice-de-Satonnay, Saint-Maurice-des-Champs, Saint-Maurice-lès-Couches, Saint-Pierre-de-Varennes, Saint-Rémy, Saint-Sernin-du-Plain, Saint-Symphorien-d'Ancelles, Saint-Vallerin, Saint-Vérand, Saint-Ythaire, Saisy, La Salle, Salornay-sur-Guye, Sampigny-lès-Maranges, Sancé, Santilly, Sassangy, Saules, Savigny-sur-Grosne, Sennecey-le-Grand, Senozan, Sercy, Serrières, Sigy-le-Châtel, Sologny, Solutré-Pouilly, Taizé, Tournus, Uchizy, Varennes-lès-Mâcon, Vaux-en-Pré, Vergisson, Vers, Verzé, Le Villars, La Vineuse, Vinzelles og Viré. |
|
— |
Departementet Yonne: Accolay, Aigremont, Annay-sur-Serin, Arcy-sur-Cure, Asquins, Augy, Auxerre, Avallon, Bazarnes, Bernouil, Bessy-sur-Cure, Bleigny-le-Carreau, Censy, Champlay, Champs-sur-Yonne, Champvallon, Chamvres, Charentenay, Châtel-Gérard, Cheney, Chevannes, Chitry, Coulangeron, Coulanges-la-Vineuse, Cravant, Cruzy-le-Châtel, Dannemoine, Dyé, Epineuil, Escamps, Escolives-Sainte-Camille, Gy-l'Evêque, Héry, Irancy, Island, Joigny, Jouancy, Junay, Jussy, Lichères-près-Aigremont, Lucy-sur-Cure, Mélisey, Merry-Sec, Migé, Molay, Molosmes, Montigny-la-Resle, Mouffy, Moulins-en-Tonnerois, Nitry, Noyers, Ouanne, Paroy-sur-Tholon, Pasilly, Pierre-Perthuis, Pontigny, Quenne, Roffey, Rouvray, Sacy, Saint-Bris-le-Vineux, Saint-Cyr-les-Colons, Sainte-Pallaye, Saint-Père, Sainte-Vertu, Sarry, Senan, Serrigny, Tharoiseau, Tissey, Tonnerre, Tronchoy, Val-de-Mercy, Vallan, Venouse, Venoy, Vermenton, Vézannes, Vézelay, Vézinnes, Villeneuve-Saint-Salves, Villiers-sur-Tholon, Vincelles, Vincelottes, Volgré og Yrouerre. |
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen
Beskrivelse af betingelsen:
Hvis angivelsen af druesorten er anført på etiketten, må denne angivelse ikke være anført i samme synsfelt som de obligatoriske angivelser og skal være trykt med skrifttegn på højst 2 millimeter.
Link til produktspecifikationen
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4131/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)