|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/6185 |
15.10.2024 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(C/2024/6185)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Côtes du Rhône«
PDO-FR-A0325-AM05
Meddelelsesdato: 24.7.2024
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. Vinstokbestand
I produktspecifikationens kapitel I, afsnit V, punkt 1 – Vinstokbestand, tilføjes et antal sorter til listen over de sekundære druesorter.
a) For hvidvine:
Sorterne Carignan B, Floréal B og Rolle B er blevet tilføjet og begrænset til 5 % af vinstokbestanden og 10 % i sammenstikningerne.
b) For rødvine og rosévine:
Carignan B, Floréal B, Rolle B og Vidoc N er blevet tilføjet og begrænset til 5 % af vinstokbestanden og 10 % i sammenstikningerne.
Tilføjelsen af disse druesorter er en af de løsninger, der er indført for betegnelsen med henblik på at imødegå klimaforandringerne og mindske forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Disse druesorter, der er medtaget som sekundære druesorter, passer til profilen for vine med betegnelsen og gør det muligt at tilpasse produktionen til tørke og svampesygdomme. De gør det muligt at reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler.
I enhedsdokumentet er punktet med overskriften »druesorter« blevet suppleret for at tilføje disse sorter.
Det præciseres i produktspecifikationens afsnit V, punkt 2 – Regler om andelen på bedriften – at druesorterne Carignan B, Floréal B, Rolle B og Vidoc N højst må udgøre 5 % af vinstokbestanden – Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
Andelen af sorterne Carignan B, Floréal B, Rolle B og Vidoc N på højst 10 % i sammenstikningerne er præciseret i produktspecifikationens afsnit IX, punkt 1 – Sammenstikning af druesorterne – Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
2. Mærkningsregler
I produktspecifikationens kapitel I – afsnit XII – Bestemmelser om præsentation og mærkning – er betingelserne for mærkning med den større geografiske enhed »Vignobles de la Vallée du Rhône« blevet præciseret. Denne angivelse skal anføres i samme synsfelt som alle de obligatoriske oplysninger og trykkes med bogstaver med samme grafiske udformning og farve som betegnelsen, uden at angivelsens størrelse overstiger to tredjedele af betegnelsens størrelse.
Denne ændring er medtaget i enhedsdokumentet under afsnittet »Supplerende betingelser«.
I produktspecifikationens kapitel I – afsnit XII – Bestemmelser om præsentation og mærkning – præciseres det, at sorter af interesse med henblik på tilpasning, dvs. Carignan B, Floréal B, Rolle B og Vidoc N, ikke må angives på etiketten.
Denne ændring er medtaget i enhedsdokumentet under afsnittet »Supplerende betingelser«.
3. Indberetningsforpligtelser
Produktspecifikationens kapitel II om indberetningsforpligtelser er blevet bragt i overensstemmelse med kontrolplanen for betegnelsen.
Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
4. Henvisning til kontrolmyndigheden
Produktspecifikationens kapitel III om kontrolinstansen suppleres for at præcisere, at kontrollen af, hvorvidt produktspecifikationen overholdes, gennemføres på grundlag af en godkendt kontrolplan og af et tredjepartsorgan, der giver garantier for kompetence, upartiskhed og uafhængighed, som kontrolmyndigheden INAO har udpeget.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse(r)
Côtes du Rhône
2. Type geografisk betegnelse:
BOB – Beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
3.1. Kode i kombineret nomenklatur
|
— |
22 – DRIKKEVARER, ETHANOL (ETHYLALKOHOL) OG EDDIKE 2204 – Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009 |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Rød-, rosé- og hvidvine
KORT TEKSTBESKRIVELSE
Vinene er stille og tørre vine.
Rødvinene tegner sig for størstedelen af produktionen (93 %). De er frugtagtige, generøse, med en god farveintensitet og forskellig holdbarhed afhængigt af jordbundstypen (lettere på sandet jord eller sandblandet siltjord, mere fyldige og tanninholdige på stenet eller leret jord) og den sammenstikning af druesorter, som producenten vælger på grundlag af sin knowhow.
Rosévinene (4 % af produktionen) fik meget tidligt et godt omdømme i visse sektorer. De er frugtagtige eller blomsteragtige.
Hvidvinene (3 % af produktionen) er blomsteragtige og runde, undertiden med eksotiske noter.
Vinene opfylder følgende analytiske kriterier:
|
1. |
Naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på 10,5 %. |
|
2. |
Indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 3 g/l ved et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på under 14 %. |
|
3. |
Indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 4 g/l ved et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 14 %. |
|
4. |
For rødvinene: et indhold af æblesyre på højst 0,4 g/l. – en farveintensitet (DO 420 + 520 + 620 nm) på mindst 4,5 på aftapningstidspunktet. – det samlede polyphenolindeks (OD 280 nm) på mindst 35 på aftapningstidspunktet. |
De øvrige analysekriterier er i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 14,5 |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) – |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold (i meq/l) |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): 16,33 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) – |
5. Vinfremstillingsmetoder
5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
1. Afstand mellem rækker og vinstokke
Dyrkningspraksis
Afstanden mellem rækkerne er ≤ 2,50 meter. Hver vinstok må højst have et areal på 2,50 kvadratmeter. Afstanden mellem vinstokkene i samme række skal være mellem 0,80 meter og 1,25 meter.
2. Beskæring af vinstokkene
Dyrkningspraksis
Vinstokkene beskæres, så der er højst seks grene pr. vinstok. Hver gren må højst have to skud. Espalieret skal etableres på højst to år: beskæring svarende til Viognier B.
Druesorten Viognier B kan beskæres enten med højst otte skud på den lange spore og én eller to grene med højst to skud, eller med højst seks skud på hver lange spore og en eller to grene med højst to skud.
3. Kunstvanding
Dyrkningspraksis
Der kan gives tilladelse til kunstvanding.
4. Praksis, der gør det muligt at bevare karakteristikaene i vindyrkningsjordens fysiske og biologiske miljø
Dyrkningspraksis
For at bevare karakteristikaene i det fysiske og biologiske miljø, der er et grundlæggende træk ved vindyrkningsjorden, gælder følgende:
|
— |
Kemisk ukrudtsbekæmpelse på foragre er ikke tilladt. |
|
— |
Kemisk ukrudtsbekæmpelse på mere end 50 % af vindyrkningsparcellernes areal, eksklusive foragrene, er ikke tilladt. |
|
— |
Jorddækning med plastfolie er ikke tilladt. |
|
— |
Enhver væsentlig ændring af landskabets form og af de naturlige pedologiske forhold på parceller til fremstilling af vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er ikke tilladt. |
5. Berigelse
Væsentlig ønologisk fremgangsmåde
Berigelsesteknikker er tilladt for rødvine inden for en koncentrationsgrænse på 10 %.
Til forarbejdningen af rosévine er det tilladt at anvende kul til ønologisk brug hos vinproducenten udelukkende til vinmost og i en andel på højst 20 % af den samlede forarbejdede volumen hos den berørte vinproducent for den pågældende høst.
5.2. Maksimale udbytter
|
1. |
Vine 60 hektoliter pr. hektar. |
6. Afgrænset geografisk område
Druehøsten, vinfremstillingen og vinforarbejdningen finder sted i følgende kommuner på grundlag af 2022-udgaven af den officielle geografiske kode:
|
— |
Departementet Ardèche: Andance, Ardoix, Arras-sur-Rhône, Bourg-Saint-Andéol, Champagne, Charnas, Châteaubourg, Cornas, Félines, Glun, Guilherand-Granges, Lemps, Limony, Mauves, Ozon, Peyraud, Saint-Désirat, Saint-Etienne-de-Valoux, Saint-Jean-de-Muzols, Saint-Julien-en-Saint-Alban, Saint-Just-d'Ardèche, Saint-Marcel-d'Ardèche, Saint-Martin-d'Ardèche, Saint-Péray, Sarras, Sécheras, Serrières, Talencieux, Toulaud, Tournon-sur-Rhône og Vion |
|
— |
Departementet Drôme: Beaumont-Monteux, Bouchet, Chanos-Curson, Crozes-Hermitage, Erôme, Gervans, Larnage, Livron-sur-Drôme, Mercurol-Veaunes (kun den delegerede kommune Mercurol), Mérindol-les-Oliviers, Mirabel-aux-Baronnies, Mollans-sur-Ouvèze, Montbrison-sur-Lez, Nyons, Le Pègue, Piégon, Pont-de-l'Isère, La Roche-de-Glun, Rochegude, Rousset-les-Vignes, Saint-Maurice-sur-Eygues, Saint-Pantaléon-les-Vignes, Serves-sur-Rhône, Suze-la-Rousse, Tain-l'Hermitage, Taulignan, Tulette, Venterol og Vinsobres |
|
— |
Departementet Gard: Aiguèze, Aramon, Bagnols-sur-Cèze, Carsan, Castillon-du-Gard, Cavillargues, Chusclan, Codolet, Comps, Connaux, Cornillon, Domazan, Estézargues, Fournès, Gaujac, Laudun-l'Ardoise, Laval-Saint-Roman, Lirac, Montfaucon, Montfrin, Orsan, Le Pin, Pont-Saint-Esprit, Pougnadoresse (afdeling A i matrikelregistret ajourført for 1934), Pouzilhac, Pujaut, Remoulins, Rochefort-du-Gard, Roquemaure, La Roque-sur-Cèze, Sabran, Saint-Alexandre, Saint-André-d'Olérargues, Saint-Etienne-des-Sorts, Saint-Géniès-de-Comolas, Saint-Gervais, Saint-Hilaire-d'Ozilhan, Saint-Julien-de-Peyrolas, Saint-Laurent-de-Carnols, Saint-Laurent-des-Arbres, Saint-Marcel-de-Careiret, Saint-Michel-d'Euzet, Saint-Nazaire, Saint-Paul-les-Fonts, Saint-Paulet-de-Caisson, Saint-Pons-la-Calm, Saint-Victor-la-Coste, Sauveterre, Saze, Tavel, Théziers, Tresques, Valliguières, Vénéjan og Villeneuve-lès-Avignon |
|
— |
Departementet Loire: Chavanay, Malleval, Saint-Michel-sur-Rhône, Saint-Pierre-de-Bœuf og Vérin |
|
— |
Departementet Rhône: Ampuis, Condrieu, Saint-Cyr-sur-le-Rhône og Tupin-et-Semons |
|
— |
Departementet Vaucluse: Avignon, Beaumes-de-Venise, Bédarrides, Bollène, Buisson, Cairanne, Camaret-sur-Aigues, Caumont-sur-Durance, Châteauneuf-de-Gadagne, Châteauneuf-du-Pape, Courthézon, Faucon, Gigondas, Grillon, Jonquerettes, Jonquières, Lafare, Lagarde-Paréol, Mondragon, Morières-lès-Avignon, Mornas, Orange, Piolenc, Puyméras, Rasteau, Richerenches, Roaix, La Roque-Alric, Sablet, Sainte-Cécile-les-Vignes, Saint-Marcellin-lès-Vaison, Saint-Romain-en-Viennois, Saint-Roman-de-Malegarde, Saint-Saturnin-lès-Avignon, Sarrians, Séguret, Sérignan-du-Comtat, Sorgues, Suzette, Travaillan, Uchaux, Vacqueyras, Vaison-la-Romaine, Valréas, Vedène, Villedieu, Violès og Visan. |
7. PRIMÆRE DRUESORTER
Bourboulenc B - Doucillon blanc
Brun argenté N - Vaccarèse
Caladoc N
Carignan N
Carignan blanc B
Cinsaut N - Cinsault
Clairette B
Mauzac rose Rs
Counoise N
Couston N
Floreal B
Grenache N
Grenache blanc B
Grenache gris G
Marsanne B
Marselan N
Mourvèdre N - Monastrell
Muscardin N
Piquepoul blanc B
Piquepoul noir N
Roussanne B
Syrah N - Shiraz
Terret noir N
Ugni blanc B
Vermentino B - Rolle
Vidoc N
Viognier B
8. Tilknytning til det geografiske område
8.1. Naturgivne og menneskelige faktorer, der har relevans for tilknytningen
Det geografiske område svarer til det naturlige område i Rhônedalen. Rhônefloden udgør midtpunktet i området og har åbnet denne vigtige kommunikationsvej.
Det geografiske område ligger mellem Vienne og Avignon og strækker sig over seks departementer, der grænser op til Rhôneflodens vestlige og østlige bred.
I tertiærtiden var Rhônedalen en middelhavsfjord, der strakte sig helt til Vienne. I denne periode blev der etableret en række sedimentære bassiner, der var åbne mod syd, og som var afgrænset af sekundærtidens (mesozoikum) højdedrag. Efter havets tilbagetrækning i kvartærtiden som følge af erosion (regn, vind, floderosion) blev den landskabsmæssige morfologis aktuelle kendetegn udviklet. Landskabet domineres således af skråninger og terrasser.
Jordbunden er meget varieret:
|
— |
jordbund, der har udviklet sig på flodterrasser |
|
— |
jordbund, der har udviklet sig på mergel og blød kalksten |
|
— |
eller jordbund, der er dannet ved erosion (mergel, sand, sandsten eller molasse). |
I det sydlige Rhône-område er der et middelhavsklima med varme og tørre somre og lav årlig nedbørsmængde, mens den nordlige del har et tempereret fastlandsklima med en nedbør svarende til nedbøren i den sydlige del.
Nedbøren falder hovedsagelig om efteråret og sidst på vinteren.
I vinstokkenes vækstsæson kompenseres evapotranspirationen således kun af sjældne regnskyl i form af uvejr om sommeren. Dette vandunderskud udtømmer gradvist jordens vandreserver, hvilket fører til en langsommere vækst, som til slut helt standser.
Klimaet er også kendetegnet ved Mistralvindens indvirkning. Denne nordenvind er ofte voldsom og altid tør. Vinden blæser i gennemsnit 120 dage om året og gør himlen skyfri, hvilket øget antallet af solskinstimer, der altid overstiger 2 500 timer om året. Tilstedeværelsen af bjerge og bakker omkring dalen skaber en korridoreffekt (Rhônekorridorens venturi-effekt), som øger vindstyrken.
Anerkendelsen som kontrolleret oprindelsesbetegnelse blev registreret allerede i 1937. I hjertet af Frankrigs næststørste vinområde er den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône« for hele dette vinområde det, som Rhônefloden er for landskabet.
Produktionen var i 2010 på ca. 1,5 mio. hl, heraf 60 000 hl rosévin og 45 000 hl hvidvin.
Den fremstilles hovedsagelig i den sydlige del af det geografiske område, fra Avignon til Donzère, mens der i den nordlige del er større fokus på produktion af kontrollerede oprindelsesbetegnelser, der betegnes som »Crus des Côtes du Rhône«. De naturbetingede faktorer og knowhow inden for dyrkning i denne del af vinområdet nord for den såkaldte »Montélimar«-parallel (44° 33') kræver imidlertid, at der inden for denne enhed »Côtes du Rhône« foretages tilpasninger af vinstokbestanden og reglerne for druernes modenhed.
8.2. Årsagssammenhæng
Vinområdet »Côtes du Rhône« er et enestående vinområde i al sin mangfoldighed og er resultatet af kombinationen af en historie og en udveksling af knowhow, der gradvist skaber et fællesskab af producenter, der ønsker at bevare den enhed, som floden skaber, samtidig med at den særlige identitet, som de mange mikroregioner, der udgør området eller grænser op til det, respekteres.
De producerede vine er således et vidnesbyrd om og resultatet af denne »enestående mangfoldighed«, som er skabt af de producenter, som har forstået at tilpasse vinstokbestanden og vælge beplantningsstederne for at drage fordel af de gunstige klimatiske forhold og udnytte Rhôneflodens muligheder.
Sorten Grenache N har historisk set været anvendt i den sydlige del af det geografiske område, mens sorten Syrah N foretrækkes i den nordlige del, da den er mindre krævende med hensyn til temperatur. De sorter, som vinavlerne råder over, gør det muligt for dem at optimere sorternes placering alt efter jordbundens beskaffenhed og hver enkelt parcels eksponering for de forskellige klimatiske faktorer.
Klimaet i Rhône-området giver gode dyrkningsbetingelser takket være Mistralens »sundhedsmæssige« virkning, da vinden både er voldsom, kold og tør og beskytter vinstokkene mod svampeangreb, takket være et højt antal solskinstimer, der sikrer en god modning af druerne, og takket være en passende mængde og koncentration af nedbør, der også skyldes Mistralens konstante tilstedeværelse.
Dette særlige klima resulterer i generøse, farveintense og velstrukturerede rødvine med frugtagtige aromatiske noter; det tillader rosé- og hvidvinenes blomsteraromaer at komme til udtryk.
Rhônedalen har som vigtig kommunikationsvej – først ad vandvejen og sidenhen med jernbane og ad landevej – givet mulighed for vinhandel siden den græske kolonisering, og denne vindyrkningstradition er blevet videreført i over 2000 år.
Kombinationen af producenternes knowhow, der er erhvervet gennem generationer, og det område, hvori de er etableret med et udvalg af afgrænsede parceller, skaber »Côtes du Rhône«-betegnelsens identitet. Inden for denne betegnelse findes den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Rhône Villages«, suppleret med navnet på en supplerende geografisk betegnelse eller ej, og de kontrollerede oprindelsesbetegnelser, der er kendt som »Crus des Côtes du Rhône« både i den sydlige og den nordlige del af det geografiske område.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)
Bestemmelser om præsentation og mærkning af vinene
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser om mærkningen
Beskrivelse af betingelsen:
|
a) |
Vine med angivelsen »primeur« eller »nouveau« skal også være påtrykt årgang. |
|
b) |
Den største geografiske enhed, »Vignobles de la Vallée du Rhône«, kan fremgå af etiketten på vin med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse i henhold til betingelserne i den aftale, der er indgået mellem de forskellige relevante kontrolorganer. Denne angivelse skal være anført i samme synsfelt som alle obligatoriske angivelser og skal være trykt med skrifttegn med samme grafiske udformning og farve som betegnelsen, uden at angivelsens størrelse overstiger to tredjedele af betegnelsens størrelse. |
|
c) |
Sorter af interesse med hensyn til tilpasning, dvs. Carignan B, Floréal B, Rolle B og Vidoc N, må ikke angives på etiketten. |
Område i umiddelbar nærhed
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Det område i umiddelbar nærhed, der er genstand for undtagelsen vedrørende fremstillingen og behandlingen af vinene, består af følgende kommuner på grundlag af 2022-udgaven af den officielle geografiske kode:
|
— |
Departementet Ardèche: Alboussière, Arlebosc, Baix, Beauchastel, Bidon, Boffres, Bogy, Champis, Charmes-sur-Rhône, Cheminas, Colombier-le-Cardinal, Eclassan, Etables, Flaviac, Gilhac-et-Bruzac, Gras, Labastide-de-Virac, Peaugres, Plats, Le Pouzin, Quintenas, Rompon, Saint-Barthélemy-le-Plain, Saint-Cierge-la-Serre, Saint-Cyr, Saint-Georges-les-Bains, Saint-Laurent-du-Pape, Saint-Montan, Saint-Remèze, Saint-Romain-d'Ay, Saint-Romain-de-Lerps, Saint-Symphorien-sous-Chomérac, Saint-Vincent-de-Durfort, Savas, Soyons, Thorrenc, Vernosc-lès-Annonay, Vinzieux og La Voulte-sur-Rhône |
|
— |
Departementet Drôme: Albon, Aleyrac, Allex, Ambonil, Andancette, Aubres, La Baume-de-Transit, Beausemblant, Benivay-Ollon, Bourg-lès-Valence, Chamaret, Chantemerle-les-Blés, Chantemerle-les-Grignan, Châteauneuf-de-Bordette, Châteauneuf-sur-Isère, Chavannes, Clansayes, Clérieux, Colonzelle, Condorcet, Donzère, Etoile-sur-Rhône, La Garde-Adhémar, Grane, Granges-les-Beaumont, Les Granges-Gontardes, Grignan, Laveyron, Loriol-sur-Drôme, Mercurol-Veaunes (kun den delegerede kommune Veaunes), Montaulieu, Montjoux, Montoison, Montségur-sur-Lauzon, La Penne-sur-l'Ouvèze, Pierrelatte, Pierrelongue, Le Poët-Laval, Les Pilles, Ponsas, Propiac, Roche-Saint-Secret-Beconne, Roussas, Saint-Barthélemy-de-Vals, Saint-Donat-sur-l'Herbasse, Saint-Gervais-sur-Roubion, Saint-Jean-de-Galaure (kun den delegerede kommune La Motte-de-Galaure), Saint-Paul-Trois-Châteaux, Saint-Rambert-d'Albon, Saint-Restitut, Saint-Uze, Saint-Vallier, Salles-sous-Bois, Solérieux, Teyssières, Triors, Valaurie og Valence |
|
— |
Departementet Gard: Les Angles, Argilliers, La Bastide-d'Engras, Beaucaire, Bellegarde, La Capelle-et-Masmolène, Collias, Flaux, Le Garn, Goudargues, Issirac, Jonquières-Saint-Vincent, Meynes, Pougnadoresse (uden for afdeling A i matrikelregistret ajourført for 1934), Saint-André-de-Roquepertuis, Saint-Bonnet-du-Gard, Saint-Christol-de-Rodières, Saint-Laurent-la-Vernède, Salazac, Sernhac, Vallabrix, Verfeuil og Vers-Pont-du-Gard |
|
— |
Departementet Isère: Chonas-l'Amballan, Les Côtes d'Arey, Le-Péage-de-Roussillon, Reventin-Vaugris, Les Roches-de-Condrieu, Sablons, Saint-Alban-du-Rhône, Saint-Clair-du-Rhône, Saint-Maurice-l'Exil, Salaise-sur-Sanne, Seyssuel og Vienne |
|
— |
Departementet Loire: Bessey, La Chapelle-Villars, Chuyer, Lupe, Maclas, Pélussin, Roisey og Saint-Romain-en-Jarez |
|
— |
Departementet Rhône: Les Haies, Loire-sur-Rhône, Longes, Sainte-Colombe og Saint-Romain-en-Gal |
|
— |
Departementet Vaucluse: Althen-les-Paluds, Aubignan, Le Barroux, Beaumont-du-Ventoux, Bédoin, Blauvac, Brantes, Caderousse, Caromb, Carpentras, Cavaillon, Le Crestet, Crillon-le-Brave, Entraigues-sur-la-Sorgue, Entrechaux, Flassan, Lamotte-du-Rhône, Lapalud, Loriol-du-Comtat, Malaucène, Malemort-du-Comtat, Mazan, Méthamis, Modène, Monteux, Mormoiron, Pernes-les-Fontaines, Le Pontet, Saint-Hippolyte-le-Graveyron, Saint-Léger-du-Ventoux, Saint-Pierre-de-Vassols, Savoillan, Le Thor og Villes-sur-Auzon. |
fortsættes .... Område i umiddelbar nærhed
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
|
— |
Departementet Isère: Chonas-l'Amballan, Le-Péage-de-Roussillon, Reventin-Vaugris, Les Roches-de-Condrieu, Sablons, Saint-Alban-du-Rhône, Saint-Clair-du-Rhône, Saint-Maurice-l'Exil, Salaise-sur-Sanne, Seyssuel og Vienne |
|
— |
Departementet Loire: Bessey, La Chapelle-Villars, Chuyer, Lupe, Maclas, Pélussin, Roisey og Saint-Romain-en-Jarez |
|
— |
Departementet Rhône: Les Haies, Loire-sur-Rhône, Longes, Sainte-Colombe og Saint-Romain-en-Gal |
|
— |
Departementet Vaucluse: Althen-les-Paluds, Aubignan, Le Barroux, Beaumont-du-Ventoux, Caderousse, Caromb, Carpentras, Cavaillon, Le Crestet, Entraigues-sur-la-Sorgue, Entrechaux, Lamotte-du-Rhône, Lapalud, Loriol-du-Comtat, Malaucène, Mazan, Monteux, Pernes-les-Fontaines, Le Pontet, Saint-Hippolyte-le-Graveyron, Saint-Léger-du-Ventoux og Le Thor. |
fortsættes .... Område i umiddelbar nærhed
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
|
— |
Departementet Drôme: Albon, Aleyrac, Allex, Ambonil, Andancette, Aubres, La Baume-de-Transit, Beausemblant, Benivay-Ollon, Bourg-lès-Valence, Chamaret, Chantemerle-les-Blés, Chantemerle-les-Grignan, Châteauneuf-de-Bordette, Châteauneuf-sur-Isère, Chavannes, Clansayes, Clérieux, Colonzelle, Condorcet, Donzère, Etoile-sur-Rhône, La Garde-Adhémar, Grane, Granges-les-Beaumont, Les Granges-Gontardes, Grignan, Laveyron, Loriol-sur-Drôme, Montjoux, Montoison, Montaulieu, Montségur-sur-Lauzon, La Motte-de-Galaure, La Penne-sur-l'Ouvèze, Pierrelatte, Pierrelongue, Le Poët-Laval, Les Pilles, Ponsas, Propiac, Roche-Saint-Secret-Beconne, Roussas, Saint-Barthélemy-de-Vals, Saint Donat sur l'Herbasse, Saint-Gervais-sur-Roubion, Saint-Paul-Trois-Châteaux, Saint-Rambert-d'Albon, Saint-Restitut, Saint-Uze, Saint-Vallier, Salles-sous-Bois, Solérieux, Teyssières, Triors, Valaurie, Valence og Veaunes |
|
— |
Departementet Gard: Les Angles, Argilliers, La Bastide-d'Engras, Beaucaire, Bellegarde, La Capelle-et-Masmolène, Collias, Flaux, Le Garn, Goudargues, Issirac, Jonquières-Saint-Vincent, Meynes, Montfaucon, Saint-André-de-Roquepertuis, Saint-Bonnet-du-Gard, Saint-Christol-de-Rodières, Saint-Laurent-la-Vernède, Salazac, Sernhac, Vallabrix, Verfeuil og Vers-Pont-du-Gard |
Link til produktspecifikationen
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6185/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)