<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-114/17 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62017CC0114</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:309">EU:C:2018:309</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>17</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>17</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sharpston – Sag C-114/17 P</HT></P><P><HT TYPE="SC">Spanien mod Kommissionen</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">E. Sharpston</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20180508">8. maj 2018</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-114/17 P</HT></P><P>Kongeriget Spanien</P><P>mod</P><P>Europa-Kommissionen</P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>støtte til implementering af jordbaseret digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder i Comunidad Autónoma Castilla-La Mancha</KEYWORD><KEYWORD>tilskud til operatører af platforme for jordbaseret digital-TV</KEYWORD><KEYWORD>afgørelse, hvorved støtteforanstaltningerne erklæres delvist uforenelige med det indre marked</KEYWORD><KEYWORD>Kommissionens vedtagelse af en ændringsafgørelse</KEYWORD><KEYWORD>nye anbringender</KEYWORD><KEYWORD>ændring af påstand</KEYWORD><KEYWORD>den pågældende medlemsstats ret til at blive hørt inden vedtagelsen af ændringsafgørelsen</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>I denne appelsag har Spanien nedlagt påstand om ophævelse af Rettens dom i sagen Spanien mod Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Dom af <DATE ISO="20161215">15.12.2016</DATE>, T-808/14 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>den appellerede dom<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>), ikke trykt i Sml., <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:734">EU:T:2016:734</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, hvorved Retten frifandt Europa-Kommissionen i det søgsmål, som Spanien havde anlagt med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 6846<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Kommissionens afgørelse C(2014) 6846 om statsstøtte SA.27408 (C 24/10) (ex NN 37/10, ex CP 19/09) iværksat af myndighederne i Castilla-La Mancha til implementering af jordbaseret digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>afgørelse C(2014) 6846<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>den oprindelige afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>).</P></NOTE>. Spanien har til støtte for sin appel særligt anført, at Kommissionen tilsidesatte Spaniens ret til at blive hørt, da Kommissionen vedtog afgørelse C(2015) 7193<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Kommissionens afgørelse C(2015) 7193 af <DATE ISO="20151020">20.10.2015</DATE> om berigtigelse af visse fejl i Kommissionens afgørelse C(2014) 6846 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>afgørelse C(2015) 7193<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>ændringsafgørelsen<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>). Den ændrede version af afgørelse C(2014) 6846 blev offentliggjort i <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="222" PAGE.FIRST="52" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 222, s. 52</REF.DOC.OJ>, den <DATE ISO="20160817">17.8.2016</DATE>. Ændringsafgørelsen C(2015) 7193 var ikke genstand for særskilt offentliggørelse.</P></NOTE>, hvorved afgørelse C(2014) 6846 blev ændret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Domstolen har her lejlighed at udbygge sin praksis vedrørende omfanget af Europa-Kommissionens forpligtelse til at høre den medlemsstat, der er genstand for en statsstøtteundersøgelse, inden den vedtager en afgørelse, hvorved dens tidligere afgørelse vedrørende samme statsstøtte <HT TYPE="ITALIC">ændres</HT>. Domstolens dom i nærværende sag vil meget vel kunne tjene som nyttig vejledning i sag C-56/18 P, Kommissionen mod Gmina Miasto Gdynia og Port Lotniczy Gdynia Kossakowo<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>I den nævnte sag undlod Kommissionen tilsyneladende at høre den pågældende medlemsstat, inden den vedtog en afgørelse <HT TYPE="ITALIC">til erstatning for</HT> sin tidligere afgørelse vedrørende statsstøtte.</P></NOTE>, der verserer ved Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>I første omgang vil Domstolen dog skulle afklare betingelserne for, at der i en sag, hvor der er nedlagt påstand om annullation af en kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte, kan fremføres argumenter imod en retsakt, hvorved en sådan afgørelse ændres. Med henblik herpå vil Domstolen skulle forklare betydningen af og forholdet mellem artikel 84 og 86 i Rettens procesreglement.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retlig baggrund</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Rettens procesreglement</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 84 i Rettens procesreglement må der kun fremsættes et nyt anbringende under sagens behandling, hvis det støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som kommer frem under retsforhandlingerne. Den pågældende part skal fremsætte anbringendet, så snart vedkommende får kendskab til disse forhold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 86, stk. 1, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>når en retsakt, der påstås annulleret, bliver erstattet af eller ændret ved en anden retsakt med samme genstand, kan sagsøgeren […] tilpasse stævningen for at tage hensyn til dette nye forhold<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>. Artikel 86, stk. 2, bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>[t]ilpasning af stævningen skal foretages i et særskilt dokument og inden for den i artikel 263, stk. 6, TEUF fastsatte frist, hvor der kan nedlægges påstand om annullation af den retsakt, som begrunder en tilpasning af stævningen<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>. Det fremgår af artikel 86, stk. 4, at anmodningen om tilpasning skal indeholde de tilpassede påstande og om fornødent de tilpassede anbringender og argumenter.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Forordning 2015/1589</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1589<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="20150713">13.7.2015</DATE> om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="248" PAGE.FIRST="9" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 248, s. 9</REF.DOC.OJ>). I 17. og 18. betragtning fremhæves medlemsstatens ret til at deltage i og blive hørt under sagen.</P></NOTE> kan undersøgelsen af en eventuel ulovlig støtteforanstaltning resultere i en afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Hvis en sådan procedure indledes, skal den afsluttes ved en afgørelse vedtaget efter artikel 9. I henhold til artikel 9, stk. 8, skal Kommissionen, inden den træffer en afgørelse, give den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger <HT TYPE="ITALIC">til de oplysninger</HT>, som Kommissionen har modtaget som led i undersøgelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 11, der finder anvendelse på en sådan procedure i henhold til artikel 15, stk. 3, gør det muligt for Kommissionen at ophæve en sådan afgørelse, hvis oplysninger, som var af afgørende betydning for afgørelsen, var urigtige. I henhold til artikel 11 skal Kommissionen – inden en sådan ophævelse og inden vedtagelse af en ny afgørelse – indlede den formelle undersøgelsesprocedure og give den pågældende medlemsstat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Faktiske omstændigheder og sagens behandling ved Retten</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Mellem 2005 og 2008 vedtog Spanien en række foranstaltninger for at støtte implementeringen af et system for jordbaseret digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder i landet, særligt i Castilla-La Mancha.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>På baggrund af klager modtaget fra to TV-operatører ved brev af <DATE ISO="20100929">29. september 2010</DATE> meddelte Kommissionen Spanien, at den havde besluttet at indlede en formel undersøgelsesprocedure med hensyn til disse foranstaltninger. I forbindelse med undersøgelsen modtog Kommissionen bemærkninger fra de interesserede parter og fremsendte disse til Spanien, for at sidstnævnte kunne fremsætte sine bemærkninger hertil. Spanien afgav bemærkninger ad flere omgange.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20141001">1. oktober 2014</DATE> vedtog Kommissionen afgørelse C(2014) 6846 vedrørende statsstøtte til området Castilla-La Mancha<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Kommissionen vedtog også en særskilt afgørelse vedrørende resten af Spanien, jf. Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="20130619">19.6.2013</DATE> om statsstøtte SA.28599 (C 23/2010 (ex NN 36/2010, ex CP 163/2009)) iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af jordbaseret digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (uden for Castilla-La Mancha) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="217" PAGE.FIRST="52" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 217, s. 52</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Det fremgik af artikel 1, første afsnit, i afgørelsen, at den statsstøtte, som var blevet ydet til to TV-operatører, Telecom CLM og Abertis, til opgradering af deres transmissionscentre, opførelse af nye transmissionscentre og levering, drift og vedligeholdelse af digitale tjenester i område II i Castilla-La Mancha, var blevet ydet af Spanien i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF, og at støtten var uforenelig med det indre marked. Denne konklusion blev gentaget i artikel 1, andet afsnit for så vidt angår satellitoperatøren Hispasats installation af satellitmodtagere til transmission af signaler i området. Artikel 3, stk. 1, pålagde Spanien at tilbagesøge den således definerede støtten fra disse tre operatører.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20141212">12. december 2014</DATE> anlagde Spanien sag ved Retten med påstand om annullation af afgørelse C(2014) 6846<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Sagen fik tildelt sagsnr. T-808/14.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20150123">23. januar 2015</DATE> anlagde Hispasat sag ved Retten med påstand om annullation af denne afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Sagen fik tildelt sagsnr. T-36/15.</P></NOTE>. I stævningen gjorde Hispasat gældende, at selskabet aldrig havde modtaget nogen støtte fra Spanien eller fra lokale myndigheder i Spanien.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>I forbindelse med gennemførelsen af afgørelse C(2014) 6846 var Spanien og Kommissionen uenige om, hvorvidt omkostningerne til det digitale udstyr (som de lokale myndigheder i Castilla-La Mancha havde købt for at kunne transmittere TV-signalet) var omfattet af denne afgørelse, og om Spanien således skulle tilbagesøge disse fra de pågældende operatører.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20151020">20. oktober 2015</DATE> vedtog Kommissionen afgørelse C(2015) 7193, hvorved afgørelse C(2014) 6846 blev ændret. Af indledningen til afgørelsen fremgik det, at ændringen havde til formål at rette nogle fejl vedrørende Hispasat. Ændringsafgørelsen fjernede Hispasat fra listen over modtagere af statsstøtte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Til dette formål blev artikel 1, andet afsnit, i den oprindelige afgørelse ophævet, henvisningen til Hispasat i artikel 3, stk. 1, blev fjernet, og alle henvisninger til Hispasat i præamblen (44., 45., 108., 113., 115., 118., 130., 170. og 198.-200. betragtning) blev fjernet.</P></NOTE>. Samtidig blev udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>levering af digitale <HT TYPE="ITALIC">tjenester</HT><QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/> i artikel 1, første afsnit, i den oprindelige afgørelse erstattet med <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>levering af digitalt <HT TYPE="ITALIC">udstyr</HT><QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Ved brev indleveret til Retten den <DATE ISO="20151223">23. december 2015</DATE> fremsatte Spanien et nyt anbringende i den verserende sag T-808/14 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Spaniens nye indlæg<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>). Det anførtes, at ændringsafgørelsen gik videre end det anførte formål om at fjerne Hispasat fra anvendelsesområdet for den oprindelige afgørelse, og at den udvidede omfanget af den støtte, der skulle tilbagesøges, betydeligt ved at medtage den støtte, der var ydet til levering af udstyret (32,5 mio. EUR). Spanien gjorde gældende, at Kommissionen derved havde tilsidesat retssikkerhedsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Kommissionen fremsatte sine bemærkninger den <DATE ISO="20160128">28. januar 2016</DATE>. Den anførte, at ændringsafgørelsen blot udgjorde en berigtigelse af den oprindelige afgørelse og ikke pålagde Spanien nogen nye forpligtelser. Kommissionen tilføjede, at Spaniens nye indlæg skulle afvises, idet det ikke gik videre end de argumenter, som Spanien tidligere havde fremført til støtte for anbringendet om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Ved kendelse afsagt i sagen Hispasat mod Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160114">14.1.2016</DATE> (<NO.CASE>T-36/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:73">EU:T:2016:73</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> fandt Retten, at afgørelse C(2014) 6846 efter ændringen var blevet uden genstand, og at det således ikke længere var nødvendigt at træffe nogen afgørelse i relation til Hispasats stævning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="4"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Den appellerede dom og appelskriftet</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>I den appellerede dom fandt Retten, at alle de anbringender, som Spanien havde fremsat i stævningen, var ugrundede, og frifandt derfor Kommissionen i det hele.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Med hensyn til Spaniens nye indlæg fandt Retten, at det reelt var rettet mod ændringsafgørelsen, og at det derfor kunne antages til realitetsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Præmis 34-37.</P></NOTE>. Retten fandt dernæst af egen drift, at Kommissionen ved at fratage Spanien muligheden for at fremsætte bemærkninger inden vedtagelsen af afgørelsen havde tilsidesat Spaniens ret til at blive hørt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Præmis 41-46.</P></NOTE>. Retten fandt også, at eftersom den oprindelige afgørelse <HT TYPE="ITALIC">ab initio</HT> dækkede støtten til levering af digitalt udstyr, pålagde ændringsafgørelsen ikke Spanien nogen ny forpligtelse, og at tilsidesættelsen således ikke var af en sådan karakter, at ændringsafgørelsen skulle annulleres<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Præmis 47-49.</P></NOTE>. Retten forkastede derfor det yderligere anbringende i Spaniens nye indlæg.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>I appelskriftet har Spanien nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver den appellerede dom, annullerer afgørelse C(2014) 6846 og pålægger Kommissionen at betale sagsomkostningerne. Spanien har fremsat tre appelanbringender.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Spanien har for det <HT TYPE="ITALIC">første</HT> anført, at Retten begik en retlig fejl ved sin fortolkning af artikel 1 i afgørelse C(2014) 6846 i dens oprindelige version, idet den fejlfortolkede arten af den af Spanien tildelte statsstøtte og begrebet statsstøtte i artikel 107 TEUF’s forstand. Den begik også en retlig fejl ved at undlade at fastslå, at tilsidesættelsen af Spaniens ret til at blive hørt udgjorde en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og retssikkerhedsprincippet. For det <HT TYPE="ITALIC">andet</HT> begik Retten en retlig fejl, da den fastslog, at Spanien ikke havde overholdt den første og den fjerde betingelse i dommen i sagen Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030724">24.7.2003</DATE> (<NO.CASE>C-280/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:415">EU:C:2003:415</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. For det <HT TYPE="ITALIC">tredje</HT> tilsidesatte Retten artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, da den fastslog, at den af Spanien tildelte støtte var uforenelig med det indre marked, med den begrundelse, at denne medlemsstat favoriserede jordbaseret teknologi over satellitteknologi til TV-distribution.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt påstand om, at appellen forkastes. Kommissionen har navnlig anført, at selv om Domstolen måtte tage det første appelanbringende til følge, kan dette højst resultere i annullation af ændringsafgørelsen, mens der med appellen nedlægges påstand om annullation af den oprindelige afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Spanien og Kommissionen har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den <DATE ISO="20180307">7. marts 2018</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Som anmodet om af Domstolen vil jeg i dette forslag til afgørelse begrænse mig til at undersøge det første appelanbringende.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="5"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet, om det første appelanbringende kan antages til realitetsbehandling</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Ud fra en naturlig fortolkning af det første appelanbringende er dets genstand den oprindelige afgørelse. Med anbringendet anfægtes Rettens fortolkning af artikel 1 i denne afgørelse i den version, der var gældende, før ændringsafgørelsen blev vedtaget. Med argumenterne fremført til støtte for det første appelanbringende anfægtes imidlertid Rettens konklusioner vedrørende gyldigheden af den procedure, der blev anvendt ved vedtagelsen af <HT TYPE="ITALIC">ændrings</HT>afgørelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Den stævning, som Spanien indleverede til Retten, lå forud for <HT TYPE="ITALIC">ændrings</HT>afgørelsen og kunne kun være rettet mod den <HT TYPE="ITALIC">oprindelige</HT> afgørelse. Den påstand, som blev nedlagt i appelsagen, henviser udtrykkeligt til ophævelse af den appellerede dom og annullation af den <HT TYPE="ITALIC">oprindelige</HT> afgørelse, men ikke af <HT TYPE="ITALIC">ændrings</HT>afgørelsen. I retsmødet har repræsentanten for Spanien gjort gældende, at Spanien ved fremsættelsen af det nye anbringende har søgt at udvide sagens genstand med henblik på annullation af den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>oprindelige afgørelse med senere ændringer<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>På denne baggrund vil jeg indledningsvis undersøge, om <HT TYPE="ITALIC">ændrings</HT>afgørelsen er omfattet af nærværende sag, og dermed om Domstolen har kompetence til at behandle Spaniens argumenter vedrørende denne afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Da sagen vedrører de almindelige retsprincipper, bør Domstolen behandle spørgsmålet <HT TYPE="ITALIC">ex officio</HT>, selv om ingen af parterne har rejst dette spørgsmål (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151112">12.11.2015</DATE>, <NAME.CASE>Elitaliana mod Eulex Kosovo</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-439/13 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:753">EU:C:2015:753</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150226">26.2.2015</DATE>, <NAME.CASE>Planet mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-564/13 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:124">EU:C:2015:124</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet, om sagens genstand ipso facto omfatter ændringsafgørelsen fra den dato, hvor den blev vedtaget</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Kan der argumenteres for, at sagens genstand <HT TYPE="ITALIC">ipso facto</HT> omfattede ændringsafgørelsen fra den dato, hvor den blev vedtaget?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at virkningerne af ændringsafgørelsen ikke går videre end en simpel berigtigelse af skrivefejl og åbenlyse urigtigheder i den oprindelige afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Hvis Kommissionen har ret heri, ville ændringsafgørelsen ikke have nogen selvstændige retsvirkninger og ville ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>skulle have retsvirkning over for tredjemand<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> i artikel 263 TEUF’s forstand. Dermed ville den heller ikke kunne være genstand for et selvstændigt annullationssøgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Jeg mener, at hvis dette havde været tilfældet, kunne ændringsafgørelsen i forbindelse med et annullationssøgsmål anses for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>fusioneret<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> med den oprindelige afgørelse og således for at udgøre en udelelig helhed med denne. Spaniens stævning og appelskrift kunne dermed anses for at være rettet <HT TYPE="ITALIC">ipso facto</HT> mod den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>berigtigede<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> oprindelige afgørelse, uden at det var nødvendigt at ændre den oprindelige påstand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Selv om nogle ændringer ganske rigtigt udgør simple berigtigelser af teksten i den oprindelige afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>I 98., 131., 132., 146. og 165. betragtning berigtiges krydshenvisninger i teksten.</P></NOTE>, synes andre at gå længere og påvirke afgørelsens materielle indhold<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Her er parterne grundlæggende uenige. Den korrekte fortolkning af den omtvistede afgørelse er et retligt spørgsmål. Den argumentation, som Spanien har brugt til at anfægte den fortolkning af den oprindelige afgørelses artikel 1, som Retten lagde til grund, kan således antages til realitetsbehandling på appelstadiet (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Andersen,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-303/13 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:647">EU:C:2015:647</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Dette er uden tvivl tilfældet for så vidt angår sletningen af alle henvisningerne til Hispasat. Ændringen betød, at Hispasat blev fjernet fra kategorien af modtagere af den omtvistede statsstøtte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>I den oprindelige afgørelse valgte Kommissionen i stedet for at definere de potentielle støttemodtagere i generelle og abstrakte vendinger at identificere alle de egentlige støttemodtagere. Hvis man fjerner Hispasat fra denne kategori, har det åbenbare konsekvenser ikke blot for Spaniens retsstilling, da dette påvirker omfanget af Spaniens forpligtelse til at tilbagesøge støtten, men også for retsstillingen for den støttemodtager, som er direkte og individuelt berørt af den oprindelige afgørelse, hvilket ikke er tilfældet for ændringsafgørelsen.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Ud fra en naturlig fortolkning påvirker det også det materielle indhold af den oprindelige afgørelse, hvis udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>tjenester<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> i artikel 1, første afsnit, i den oprindelige afgørelse erstattes med udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>udstyr<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>. Disse udtryk synes ikke ligefrem at være synonyme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Ændringsafgørelsens <HT TYPE="ITALIC">form</HT> forstærker indtrykket af, at indholdet ikke er begrænset til simple berigtigelser. Kommissionens repræsentant har i retsmødet forklaret, at ændringsafgørelsen var vedtaget af kommissærkollegiet. Han har forklaret, at det er denne procedure, der følges, når Kommissionen vedtager materielle statsstøtteafgørelser, mens rene berigtigelsesafgørelser vedtages af Kommissionens generalsekretær. Han har anerkendt, at valget af procedure i nærværende sag var begrundet i, at ændringsafgørelsen i væsentlig grad begrænsede rækkevidden af den oprindelige afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>I sidste ende kan det kun afgøres, om og i hvilket omfang erstatningen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>tjenester<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> med <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>udstyr<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> udgør en væsentlig ændring af rækkevidden af Spaniens forpligtelse til at tilbagesøge støtten, hvis man sammenligner den oprindelige og den ændrede version af artikel 1 i lyset af de begrundelser, som Kommissionen anførte i hver afgørelse. Ændringsafgørelsen indeholder dog ikke nogen begrundelser, hvilket gør en sådan analyse (bortset fra hvad angår Hispasat) næsten umulig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jeg vil komme tilbage til dette i punkt 67-69 nedenfor.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Alt i alt synes det sandsynligt, at ændringsafgørelsen havde selvstændige retsvirkninger, der i væsentlig grad påvirkede Spaniens retsstilling, således som den var på tidspunktet for den oprindelige afgørelse. Hvis dette er tilfældet, udgør ændringsafgørelsen en retsakt, der kan være genstand for et selvstændigt annullationssøgsmål. Hvis Spanien ønskede at udvide rækkevidden af den oprindelige stævning til også at omfatte ændringsafgørelsen, skulle der have været foretaget en formel tilpasning af stævningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Jeg vil nu undersøge, om Spanien gjorde dette ved at indlevere det nye indlæg til Retten.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Udvidede Spanien rækkevidden af stævningen?</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 76, litra d), i Rettens procesreglement skal sagsøgeren beskrive søgsmålets genstand i stævningen. Principielt må en part ikke ændre søgsmålets genstand under sagens behandling, og sagens realitet kan kun prøves på grundlag af de i stævningen nedlagte påstande<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101111">11.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Portugal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-543/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:669">EU:C:2010:669</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Artikel 84 og 86 i Rettens procesreglement indeholder to undtagelser til denne regel. Artikel 84 finder anvendelse, når nye retlige eller faktiske omstændigheder kommer frem under retsforhandlingerne. Artikel 86 har et mere begrænset anvendelsesområde: Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>nye omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> består i, at den omtvistede retsakt bliver erstattet eller ændret ved en anden retsakt med samme genstand.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Mens artikel 84 kun gør det muligt for sagsøgeren at fremsætte nye anbringender (sammen med argumenter og beviser til støtte for disse), går artikel 86 videre: Bestemmelsen gør det også muligt for parten at tilpasse stævningens genstand, dvs. at omformulere påstandene, således at de er rettet mod den nye retsakt i den verserende sag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Artikel 86 er begrundet i to forhold. For det første ville det stride mod retsplejehensyn og procesøkonomiske hensyn at pålægge sagsøgeren at indlevere en ny stævning til Domstolen og dermed til at anlægge en ny sag. For det andet ville det være ubilligt, hvis ophavsmanden til den anfægtede retsakt (her Kommissionen) kunne ændre den retsakt, der anfægtes ved Domstolen, eller erstatte den med en anden for at forhindre sagens behandling (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19820303">3.3.1982</DATE>, <NAME.CASE>Alphasteel mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>14/81</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1982:76">EU:C:1982:76</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0008">8</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19880714">14.7.1988</DATE>, <NAME.CASE>Stahlwerke Peine-Salzgitter mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>103/85</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:398">EU:C:1988:398</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Artikel 86 udgør en kodificering af den retspraksis, som er udviklet, senest i forbindelse med tvister vedrørende restriktive foranstaltninger vedtaget af Rådet og Kommissionen inden for rammerne af Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jf. som et eksempel på denne praksis dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Chyzh m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-276/12</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:748">EU:T:2015:748</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Med tilføjelsen af artikel 86 til procesreglementet i 2015 blev formalitetskravene skærpet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Den retspraksis, som lå forud for denne bestemmelse, og som er nævnt i den foregående fodnote, indeholdt kun få formalitetskrav. Særligt havde sagsøgeren mulighed for at ændre stævningen under retsforhandlingerne. Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130906">6.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Iran Insurance mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-12/11</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2013:401">EU:T:2013:401</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150512">12.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Ternavsky mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-163/12</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:271">EU:T:2015:271</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171005">5.10.2017</DATE>, <NAME.CASE>Ben Ali mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-149/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:693">EU:T:2017:693</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Således er det et udtrykkeligt krav i stk. 2 og 4 i artikel 86, at en sådan tilpasning skal foretages i et skriftligt dokument, der indeholder de <HT TYPE="ITALIC">tilpassede påstande</HT>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Formkravene i artikel 86 tjener selvfølgelig et formål: De skal sikre en kontradiktorisk procedure og en god retspleje<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171109">9.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>HX mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-423/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:848">EU:C:2017:848</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Indlevering af et processkrift under sagens behandling ved Retten med henblik på at tilpasse stævningen svarer til at anlægge et annullationssøgsmål ved indlevering af en stævning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19820303">3.3.1982</DATE>, <NAME.CASE>Alphasteel mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>14/81</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1982:76">EU:C:1982:76</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0008">8</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Som eksempel på en sag, hvor Retten anvendte denne retspraksis, jf. også kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160718">18.7.2016</DATE>, <NAME.CASE>Arbuzov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-195/16</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:445">EU:T:2016:445</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Fast retspraksis, der fastlægger kravene til søgsmålets form og indhold, gælder derfor analogt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at en stævning utvetydigt og på en tilstrækkelig klar og præcis måde skal angive søgsmålets genstand, de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, samt en kort fremstilling af påstandene for at undgå, at Domstolen træffer afgørelse <HT TYPE="ITALIC">ultra petita</HT> eller undlader at tage stilling til et anbringende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100615">15.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Spanien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-211/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:340">EU:C:2010:340</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171114">14.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>British Airways mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-122/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:861">EU:C:2017:861</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Omvendt er et indlæg, som indeholder nye anbringender eller argumenter, men som ikke opfylder alle kravene i artikel 86 eller i den ovenfor nævnte retspraksis, ikke tilstrækkeligt til reelt at ændre sagens genstand. Det har ingen retsvirkninger ud over dem, der følger af artikel 84, dvs. at der rejses nye anbringender eller argumenter vedrørende <HT TYPE="ITALIC">den samme genstand</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Artikel 86 fungerer i denne sammenhæng som en <HT TYPE="ITALIC">lex specialis</HT> til artikel 84: Hvis en part ønsker at gå videre og ændre rækkevidden af en tvist under sagens behandling, skal vedkommende opfylde de skærpede betingelser i artikel 86.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag forholder det sig således, at godt et år efter at have vedtaget den oprindelige afgørelse i den foreliggende sag, og mens annullationssøgsmålet anlagt til prøvelse denne afgørelse stadig verserede, vedtog Kommissionen en retsakt, der ændrede denne afgørelse (afgørelse C(2015) 7193). Spanien indleverede herefter sit nye indlæg til Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Det er ubestridt, at genstanden for ændringsafgørelsen var den samme som i den oprindelige afgørelse (statsstøttesag SA.27408). Det følger heraf, at artikel 86 fandt anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Artikel 86 trådte i kraft den <DATE ISO="20150424">24.4.2015</DATE> og er derfor relevant ved bedømmelse af virkningerne af Spaniens nye indlæg indleveret den <DATE ISO="20151223">23.12.2015</DATE>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Retten fastslog uden nogen videre begrundelse, at da Spanien med sit nye indlæg anfægtede <HT TYPE="ITALIC">ændrings</HT>afgørelsen, kunne det nye anbringende indeholdt heri ikke antages til realitetsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Den appellerede doms præmis 36 in fine og præmis 37.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Jeg kan ikke følge eller acceptere Rettens logik.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Baseret på ordlyden af Spaniens nye indlæg havde Spanien <HT TYPE="ITALIC">ikke til hensigt</HT> at anfægte ændringsafgørelsen, selv om nogle af de argumenter, som fremførtes heri, vedrørte denne. I sidste afsnit af det nye indlæg fastholdt Spanien udtrykkeligt den oprindelige påstand, dvs. annullation af den <HT TYPE="ITALIC">oprindelige</HT> afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Appelskriftet synes at bekræfte, at (i) det første appelanbringende vedrører fortolkningen af den <HT TYPE="ITALIC">oprindelige afgørelse i den version, som forelå inden ændringen</HT>, og (ii) påstanden udtrykkeligt henviser til annullation af den <HT TYPE="ITALIC">oprindelige</HT> afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Jeg mener derfor ikke, at Retten med rette kunne fortolke og omklassificere Spaniens nye indlæg som værende reelt indleveret med det formål at nedlægge påstand om annullation af <HT TYPE="ITALIC">ændrings</HT>afgørelsen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051213">13.12.2005</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Aktionsgemeinschaft Recht und Eigentum</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-78/03 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:761">EU:C:2005:761</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Der kan aldrig være nogen formodning om, at der er tale om et annullationssøgsmål, eller om, at der er tale om en anmodning om ændring af søgsmålets rækkevidde, og det er alene den udtrykkeligt anførte påstand, der skal lægges til grund<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19650708">8.7.1965</DATE>, <NAME.CASE>Krawczynski mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>83/63</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1965:70">EU:C:1965:70</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0002">2</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Stævningens indhold skal alene vurderes i forhold til den deri nævnte påstand eller i forhold til en anmodning om tilpasning af stævningen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19790925">25.9.1979</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frankrig</NAME.CASE> (<NO.CASE>232/78</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1979:215">EU:C:1979:215</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0003">3</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Et søgsmål, der ikke indeholder nogen påstand, kan ikke antages til realitetsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150212">12.2.2015</DATE>, <NAME.CASE>Meister mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-327/14 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:99">EU:C:2015:99</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Jeg er ikke enig med Spaniens repræsentant i, at denne fremgangsmåde indebærer for mange formaliteter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Dernæst mener jeg ikke, at Retten var forpligtet til at bede Spanien om at præcisere, om medlemsstatens hensigt var at anfægte ændringsafgørelsen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>I modsætning til HX mod Rådet (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171109">9.11.2017</DATE>, <NO.CASE>C-423/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:848">EU:C:2017:848</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). De faktiske omstændigheder i denne sag var dog meget anderledes. Det var først i retsmødet, at HX’ advokat fik kendskab til, at der eksisterede en (generel) retsakt, der ændrede den i stævningen anfægtede retsakt. Han havde fået det indtryk (fra en sprogligt upræcis version af procesreglementet på processproget), at det ikke var nødvendigt at fremsætte en skriftlig anmodning for at tilpasse påstanden, hvorfor han undlod at følge <HT TYPE="ITALIC">skriftligt</HT> op på den anmodning, som han tidligere havde <HT TYPE="ITALIC">fremsat</HT> i retsmødet. Domstolen fandt, at Retten skulle have gjort sagsøgeren opmærksom på fejlen og givet ham lejlighed til at berigtige den.</P></NOTE>. Ud fra de faktiske omstændigheder i sagen ville det have svaret til at bede Spanien om at supplere et væsentligt element i medlemsstatens annullationssøgsmål under tilsidesættelse af den i artikel 263 TEUF fastsatte frist<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Ændringsafgørelsen blev vedtaget den <DATE ISO="20151020">20.10.2015</DATE>. Spaniens nye indlæg blev indleveret den <DATE ISO="20151223">23.12.2015</DATE>, dvs. mens Retten holdt julelukket. Fristen udløb således, inden Retten kunne nå at genoptage behandlingen i starten af januar 2016.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Den i punkt 45, 46 og 55 ovenfor nævnte retspraksis indeholder ingen tvingende grunde, der kan begrunde en lempelse af kravene for antagelse til realitetsbehandling. Når som i nærværende sag der er tale om en individuel afgørelse, hvis adressat er en medlemsstat, og denne medlemsstat modtager meddelelse om afgørelsen, må medlemsstaten selv bære konsekvenserne af undladelsen af inden for den fastsatte frist at præcisere den påstand, som nedlægges i forbindelse med denne afgørelse under sagens behandling ved Retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>I sit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Spliethoff’s Bevrachtingskantoor mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-635/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:28">EU:C:2018:28</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) konkluderede generaladvokat Kokott, at den grundlæggende ret til en effektiv domstolsbeskyttelse kan påberåbes med henblik på en bred fortolkning af <HT TYPE="ITALIC">rækkevidden</HT> af et annullationssøgsmål. De faktiske omstændigheder er anderledes i nærværende sag, hvor denne ret ikke kan påberåbes for at mindske effekten af artikel 86.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at selv om Spanien indleverede et nyt indlæg, undlod Spanien at udvide sagens genstand.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Konklusion vedrørende spørgsmålet, om det første appelanbringende kan antages til realitetsbehandling</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Det følger af det ovenstående, at ændringsafgørelsen ikke er omfattet af nærværende sag. Det første appelanbringende, som vedrører denne afgørelse, går derfor ud på at udvide tvistens genstand. I henhold til artikel 170, stk. 1, i Rettens procesreglement er dette ikke muligt på appelstadiet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100921">21.9.2010</DATE>, <NAME.CASE>Sverige m.fl. mod API og Kommissionen mod API</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:541">EU:C:2010:541</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0125">125</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0126">126</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at Domstolen afviser det første appelanbringende. Jeg foreslår endvidere, at Domstolen konkluderer, at Retten fejlfortolkede Spaniens argumenter, da den udvidede tvistens rækkevidde på grundlag af Spaniens nye indlæg, og at Retten dermed begik en retlig fejl ved at træffe afgørelse <HT TYPE="ITALIC">ultra petita</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131210">10.12.2013</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Irland m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-272/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:812">EU:C:2013:812</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Eftersom Retten forkastede indlægget som ugrundet, havde fejlen ingen betydning for sagens udfald. Det er således ikke nødvendigt at ophæve den appellerede dom på dette grundlag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Realiteten i det første appelanbringende</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Kommissionens kompetence til at vedtage ændringsafgørelsen og Kommissionens forpligtelse til at begrunde afgørelsen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Hvis Domstolen er uenig i ovennævnte analyse, skal den vurdere lovligheden af den appellerede dom, for så vidt som den vedrører ændringsafgørelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Jeg foreslår i denne forbindelse, at Domstolen af egen drift undersøger to grundlæggende spørgsmål. For det første, om Kommissionen havde kompetence til at vedtage ændringsafgørelsen? For det andet, om Kommissionen levede op til sin forpligtelse til at begrunde afgørelsen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Begge disse spørgsmål vedrører almindelige retsprincipper. Domstolen bør rejse og om nødvendigt sanktionere disse spørgsmål <HT TYPE="ITALIC">ex officio</HT> (vedrørende spørgsmålet om kompetencen for ophavsmanden til den pågældende retsakt jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000713">13.7.2000</DATE>, <NAME.CASE>Salzgitter mod Kommissionen,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-210/98 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:397">EU:C:2000:397</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis; vedrørende forpligtelsen til at anføre en begrundelse jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20091202">2.12.2009</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Irland m.fl.,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-89/08 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:742">EU:C:2009:742</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">For det første</HT> fandt Retten, at Kommissionen havde kompetence til at vedtage afgørelsen på grundlag af artikel 108, stk. 2, TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. den appellerede doms præmis 40.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Jeg er enig i denne konklusion. Kommissionen har i medfør af artikel 108, stk. 2, TEUF, ikke blot kompetence til at <HT TYPE="ITALIC">berigtige</HT> en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 9 i forordning 2015/1589, hvilket sker jævnligt, uden at dette princip anfægtes, og til at <HT TYPE="ITALIC">ophæve</HT> en sådan afgørelse i henhold til forordningens artikel 11. Den har også kompetence til at ændre afgørelsen materielt, hvis det er nødvendigt for at nå de mål, der fremgår af ovennævnte traktat.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Kommissionen kan have gode grunde til at gøre dette, herunder for at tage højde for udviklingen i praksis fra Unionens retsinstanser eller for at berigtige egne fejl<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Jf. i denne retning M. Heidenhain, <HT TYPE="ITALIC">European State Aid Law Handbook</HT>, München: Beck/Oxford: Hart, 2010, kapitel 31, punkt 58.</P></NOTE>, således som det synes at have været tilfældet i nærværende sag. Set ud fra det perspektiv er artikel 11 blot et specifikt udtryk for de beføjelser, som Kommissionen er tillagt i medfør af traktaten for at sikre, at statsstøttereglerne anvendes korrekt og effektivt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Dette formål fremgår klart af 21. betragtning til forordning 2015/1589.</P></NOTE>, og skal således ikke fortolkes <HT TYPE="ITALIC">a contrario</HT> som en begrænsning af disse beføjelser til alene at omfatte det spørgsmål (ophævelse), der udtrykkeligt er nævnt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Der er intet i traktaten, der antyder, at Kommissionens kompetence er begrænset til afgørelser, som er i medlemsstaternes favør. Det er således uden betydning, om ændringsafgørelsen var i Spaniens favør, således som Kommissionen har anført, eller om den pålagde Spanien nye forpligtelser som hævdet af sidstnævnte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">For det andet</HT> skal det anføres, at selv om Retten ikke har udtalt sig herom, indeholder ændringsafgørelsen ingen begrundelse af nogen art for dens vedtagelse. Dette gør det næsten umuligt for Domstolen at undersøge ændringsafgørelsens karakter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. punkt 37 ovenfor.</P></NOTE> og retsvirkninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Jf. punkt 80 nedenfor.</P></NOTE> og at fastslå, om Spanien – inden afgørelsen blev vedtaget – havde mulighed for at fremkomme med bemærkninger til alle relevante oplysninger, som lå til grund for afgørelsen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Jf. punkt 86-89 nedenfor.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Den manglende begrundelse i ændringsafgørelsen gør det derfor vanskeligt at prøve lovligheden deraf og udgør dermed en åbenbar tilsidesættelse af artikel 296 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Jeg konkluderer, at ændringsafgørelsen indebærer en åbenbar tilsidesættelse af Kommissionens forpligtelse til at give en begrundelse, dvs. en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift. Alene som følge af denne tilsidesættelse bør afgørelsen annulleres<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940517">17.5.1994</DATE>, <NAME.CASE>Frankrig mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-41/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:196">EU:C:1994:196</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Ved ikke at nå frem til denne konklusion begik Retten en retlig fejl. Dommen bør derfor ophæves, henset til ændringsafgørelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Kun hvis Domstolen vælger ikke at følge det ræsonnement, vil den skulle undersøge de specifikke argumenter fremført i Spaniens første appelanbringende. Jeg vil nu analysere dem nedenfor.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Artikel 107 TEUF og retssikkerhedsprincippet</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Som jeg har forstået det, har Spanien gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 1 den oprindelige afgørelse. Som følge heraf undlod Retten angiveligt at fastslå, at Kommissionen – ved at vedtage en afgørelse, der pålagde Spanien yderligere forpligtelser – havde tilsidesat selve substansen i den statsstøtteforanstaltning, som denne medlemsstat havde tildelt, havde anvendt begrebet statsstøtte i artikel 107 TEUF’s forstand forkert og havde overtrådt retssikkerhedsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Det er mig helt uforståeligt, hvori den hævdede ulovlighed består. Spanien har ikke fremført nogen argumenter til støtte for sit udsagn. Spanien har heller ikke forklaret, hvilken del af artikel 107 TEUF der angiveligt blev overtrådt og på hvilken måde. Det samme kan siges om argumentet vedrørende den hævdede tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis kan sådanne argumenter ikke antages til realitetsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. punkt 46 ovenfor og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Jeg foreslår derfor, at Domstolen afviser dem.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="11"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Hvorvidt Spanien havde ret til at blive hørt inden vedtagelsen af ændringsafgørelsen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at Kommissionen vedtog ændringsafgørelsen godt et år efter den oprindelige afgørelse. Der blev tilsyneladende ikke truffet nogen afgørelse om at indlede eller genoptage den formelle undersøgelsesprocedure forud for sidstnævnte afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>På den ene side er det ubestridt, at Spanien fik mulighed for at fremsætte bemærkninger vedrørende alle elementerne i Kommissionens sagsakter i den administrative procedure forud for vedtagelsen af den oprindelige afgørelse. På den anden side fremgår det af sagsakterne, at Spanien ikke fik mulighed herfor efter vedtagelsen af den oprindelige afgørelse, men før meddelelsen om ændringsafgørelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Spanien har gjort gældende, at ændringsafgørelsen ved at introducere begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>levering af digitalt udstyr<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> i artikel 1 i den første afgørelse udvidede omfanget af den støtte, der skulle tilbagesøges, og dermed pålagde Spanien nye forpligtelser. Da Kommissionen ikke gav Spanien mulighed for at give sin mening til kende, inden afgørelsen blev vedtaget, blev Spaniens ret til forsvar tilsidesat. Kommissionen har gjort gældende, at det var med føje, at Retten under henvisning til 118. og 197. betragtning til den oprindelige afgørelse fandt, at statsstøtten til levering af digitalt udstyr allerede var omfattet af støttens omfang, og at ændringsafgørelsen derfor ikke pålagde nogen nye forpligtelser. Eftersom artikel 41, stk. 2, litra a) i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="083" PAGE.FIRST="389" DATE.PUB="2010">EUT 2010, C 83, s. 389</REF.DOC.OJ> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>).</P></NOTE> kun indeholder bestemmelse om retten til at blive hørt for personer, hvis rettigheder berøres negativt af en retsakt, og eftersom ændringsafgørelsen var i Spaniens favør, havde sidstnævnte ikke denne rettighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Jeg vil herefter undersøge, (i) om Spanien under de foreliggende omstændigheder <HT TYPE="ITALIC">havde</HT> en ret til at blive hørt, (ii) hvorvidt Kommissionen i givet fald <HT TYPE="ITALIC">respekterede</HT> denne rettighed, og (iii) hvad <HT TYPE="ITALIC">konsekvenserne af en mulig tilsidesættelse</HT> af denne rettighed må være.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis udgør <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>overholdelse af retten til kontradiktion i enhver procedure, der indledes over for en person, og som kan udmunde i en <HT TYPE="ITALIC">akt, der indeholder et klagepunkt mod</HT> denne, et grundlæggende [EU-]retligt princip og skal sikres, <HT TYPE="ITALIC">selv i mangel af bestemmelser om den pågældende procedure</HT><QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940629">29.6.1994</DATE>, <NAME.CASE>Fiskano mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-135/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:267">EU:C:1994:267</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis) (min fremhævelse).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Hvis der er rimelig tvivl om, hvorvidt en retsakt berører den medlemsstat, der er genstand for statsstøtteundersøgelsen, negativt, bør Kommissionen give medlemsstaten mulighed for at blive hørt, under alle omstændigheder for en sikkerheds skyld. Proceduren for tilbagesøgning af ulovligt ydet statsstøtte er baseret på, at medlemsstaten og Kommissionen samarbejder efter bedste evne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071018">18.10.2007</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frankrig</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-441/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:616">EU:C:2007:616</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Hvis en af Kommissionen foreslået afgørelse kan påvirke omfanget af en medlemsstats forpligtelse til at tilbagesøge den omtvistede statsstøtte, bør Kommissionen <HT TYPE="ITALIC">a fortiori</HT> give medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Da der ikke er givet nogen begrundelse i ændringsafgørelsen, er det vanskeligt at afgøre, om ændringsafgørelsen var i Spaniens favør eller pålagde Spanien nye forpligtelser. Hvis, som Kommissionen har anført, ændringen af artikel 1 ikke påvirkede omfanget af denne støtte, er det rimeligt at spørge, hvorfor Kommissionen overhovedet ændrede den.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder har jeg allerede konkluderet, at ændringsafgørelsen med overvejende sandsynlighed påvirkede Spaniens retsstilling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. punkt 38 ovenfor.</P></NOTE> og dermed udgjorde en retsakt, der kan anfægtes i henhold til artikel 263 T EUF. Eftersom Kommissionen med ændringsafgørelsen fastholdt, at de af Spanien tildelte foranstaltninger udgjorde ulovlig statsstøtte, udgør denne afgørelse en retsakt, som berører Spanien negativt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Hvis Kommissionen havde valgt at <HT TYPE="ITALIC">ophæve</HT> den oprindelige afgørelse og <HT TYPE="ITALIC">erstatte</HT> den med en ny, ville dette umiddelbart have fremgået. At Kommissionen valgte en anden fremgangsmåde og <HT TYPE="ITALIC">ændrede</HT> den oprindelige afgørelse for at nå frem til samme resultat, ændrer ikke på kvalificeringen af ændringsafgørelsen som en retsakt, der berører Spanien negativt.</P></NOTE>. Jeg har også påpeget, at ændringsafgørelsen blev vedtaget efter samme interne <HT TYPE="ITALIC">procedure</HT> i Kommissionen, som anvendes til at træffe materielle statsstøtteafgørelser <HT TYPE="ITALIC">og ikke</HT> efter den mere lempelige administrative procedure, som er forbeholdt rettelser af rene skrivefejl<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Jf. punkt 36 ovenfor.</P></NOTE>. Endelig ville afgørelsen sandsynligvis allerede kunne påvirke omfanget af Spaniens forpligtelse til at tilbagesøge den støtte, der var ydet i relation til Hispasat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at Retten med fastslog, at Spanien i princippet havde ret til at blive hørt forud for Kommissionens vedtagelse af ændringsafgørelsen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Hvorvidt Kommissionen respekterede Spaniens ret til at blive hørt</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Vedtagelsen af ændringsafgørelsen kan ikke betragtes isoleret. Den markerer sidste trin i den procedure, der blev indledt med Kommissionens meddelelse om iværksættelse af den formelle undersøgelsesprocedure, som (efter undersøgelsen) blev efterfulgt af vedtagelsen af den oprindelige afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Formålet med proceduren til sikring af, at retten til at blive hørt opretholdes fuldt ud, er opfyldt, hvis den pågældende part har haft mulighed for at få kendskab til de relevante elementer i sagsakterne i administrative procedure i <HT TYPE="ITALIC">enhver fase</HT> af den procedure, der er gået forud for vedtagelsen af den pågældende retsakt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Jf. i denne retning generaladvokat Cosmas’ forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Tyskland mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-288/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:239">EU:C:1999:239</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Når først den pågældende part har fået mulighed for dette, er partens ret til at blive hørt så at sige <HT TYPE="ITALIC">opbrugt</HT>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Særligt ved undersøgelsesprocedurer i forbindelse med statsstøtte gælder det, at når først Kommissionen har givet den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger til alle de <HT TYPE="ITALIC">elementer, der er (eller vil blive) lagt til grund for dens afgørelse</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Jf. dom af <DATE ISO="20111115">15.11.2011</DATE>, Kommissionen og Spanien mod Government of Gibraltar og det Forenede Kongerige (C-106/09 P og C-107/09 P, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>Gibraltar-dommen<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:732">EU:C:2011:732</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0173">173</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0174">174</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101216">16.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Nederlandene og NOS mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-231/06 og T-237/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2010:525">EU:T:2010:525</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også L. Hancher, F.M. Salerno, M. Schütte, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>The different stages in the State aid procedure<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>, <HT TYPE="ITALIC">State aid law of the European Union</HT>, Oxford University Press, 2016, s. 372.</P></NOTE>, er Kommissionen, før den vedtager afgørelsen, ikke forpligtet til at underrette den pågældende medlemsstat om den retlige bedømmelse, som den har til hensigt at anlægge<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111124">24.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>Italien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-458/09 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml. <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:769">EU:C:2011:769</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og Gibraltar-dommen, præmis 177).</P></NOTE>, at høre dens synspunkter til en sådan bedømmelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990121">21.1.1999</DATE>, <NAME.CASE>Neue Maxhütte Stahlwerke og Lech-Stahlwerke mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-129/95, T-2/96 og T-97/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:1999:7">EU:T:1999:7</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0230">230</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0231">231</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> eller at informere den om, at denne afgørelse er forestående<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040708">8.7.2004</DATE>, <NAME.CASE>Technische Glaswerke Ilmenau mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-198/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2004:222">EU:T:2004:222</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0156">156</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Tilsvarende er Kommissionen før vedtagelse af en erstatnings- eller ændringsafgørelse ikke forpligtet til at gentage alle de stadier af proceduren, som fremgår af forordning 2015/1589<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19981112">12.11.1998</DATE>, <NAME.CASE>Spanien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-415/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:533">EU:C:1998:533</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Afhængigt af de retlige virkninger af de ændringer, som den nye afgørelse omfatter, kan det være muligt at undlade at indlede en formel undersøgelsesprocedure. Jf. i denne retning M. Heidenhain, <HT TYPE="ITALIC">European State aid law Handbook</HT>, München: Beck/Oxford: Hart, 2010, kapital 31, afsnit 58.</P></NOTE>, og i denne forbindelse sende sagsakterne til den pågældende medlemsstat med henblik på dennes bemærkninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>En sådan forpligtelse ville i princippet foreligge, hvis den oprindelige afgørelse havde været baseret på ukorrekte oplysninger (i så fald skulle Kommissionen først supplere sagsakterne i den administrative procedure ved at foretage en yderligere undersøgelse i henhold til den pågældende forordnings artikel 11), eller hvis retsgrundlaget var opstået efter fremsættelsen af sådanne bemærkninger (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080508">8.5.2008</DATE>, <NAME.CASE>Ferriere Nord mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-49/05 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:259">EU:C:2008:259</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0068">68</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>I nærværende sag har sagens behandling ikke gjort det muligt at fjerne tvivlen om, hvorvidt Kommissionen støttede sig på nye eller yderligere elementer i forbindelse med vedtagelsen af ændringsafgørelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Hvis Kommissionen har ret i, at ændringsafgørelsen – ud over de elementer, der var indeholdt i sagsakterne i den administrative procedure på tidspunktet for vedtagelsen af den oprindelige afgørelse – også var baseret på oplysningerne hidrørende fra Hispasats stævning i sag T-36/15, havde Spanien ikke mulighed for at fremføre sine synspunkter i denne henseende. Spanien intervenerede ikke i sag T-36/15 og blev derfor ikke underrettet om de mellem parterne udvekslede skriftlige indlæg i sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Hvis Spanien derimod har ret i, at ændringsafgørelsen var baseret på oplysninger hidrørende fra tilbagesøgningssagen, kan det i princippet ikke udelukkes, at Spanien allerede havde kendskab til hovedindholdet af disse oplysninger, og at Spanien havde mulighed for at fremføre sine synspunkter i forbindelse med den pågældende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Manglen på en begrundelse i ændringsafgørelsen gør det næsten umuligt at afgøre, hvilke af de ovennævnte tilfælde der er korrekt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder bør bevisbyrden påhvile Kommissionen. Sidstnævnte har aldrig gjort gældende, at Spanien havde mulighed for at fremsætte bemærkninger vedrørende de oplysninger, der dannede grundlag for tilbagesøgningssagen, endsige ført noget bevis i denne henseende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>På grundlag heraf konkluderer jeg, at Spanien ikke fik mulighed for på en effektiv måde at fremføre sine synspunkter vedrørende rigtigheden og relevansen af de omstændigheder, klagepunkter og forhold, som Kommissionen havde fremført til støtte for sin konklusion (navnlig i artikel 1 i ændringsafgørelsen) om, at den konstaterede tilsidesættelse af EU-retten havde fundet sted, og at den deri definerede statsstøtte skulle tilbagesøges.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at eftersom Kommissionen baserede sin ændringsafgørelse på oplysninger, som Spanien ikke var i stand til at fremsætte bemærkninger til, tilsidesatte Kommissionen den pågældende medlemsstats ret til at blive hørt og dermed også princippet om god forvaltningsskik.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Konsekvenser af tilsidesættelsen af Spaniens ret til at blive hørt</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>I den appellerede doms præmis 47 fandt Retten, at uregelmæssigheder i sagsbehandlingen kun medfører annullation af den heraf omfattede retsakt, hvis det påvises, at sagen ville have ført til et andet resultat, hvis det ikke var for de pågældende uregelmæssigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Jeg anfører, at kun én af de deri af Retten citerede domme vedrørte retten til at blive hørt: De andre omhandlede andre (ikke-væsentlige) formkrav.</P></NOTE>. I de efterfølgende præmisser anvendte Retten dog et andet kriterium, nemlig om ændringsafgørelsen pålagde Spanien nye forpligtelser. På grundlag heraf fastslog Retten, at tilsidesættelsen af Spaniens ret til at blive hørt ikke medførte annullation af ændringsafgørelsen. Spanien har anfægtet denne argumentation. Spaniens repræsentant har i retsmødet fremsat den indvending, at en tilsidesættelse af retten til at blive hørt <HT TYPE="ITALIC">altid</HT> burde medføre annullation.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Jeg kan ikke følge Rettens argumentation. Jeg vil indlede min egen analyse med en gennemgang af den relevante retspraksis.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>På den ene side har Domstolen fastslået, at manglende overholdelse af en <HT TYPE="ITALIC">væsentlig</HT> formforskrift medfører annullation af den retsakt, der er behæftet hermed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19871020">20.10.1987</DATE>, <NAME.CASE>Spanien mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>128/86</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1987:447">EU:C:1987:447</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I denne forbindelse er jeg enig med generaladvokat Fennelly i, at kun de formforskrifter, som i det væsentlige er forbundet med udformningen og tilkendegivelsen af hensigten hos den vedtagende myndighed, er væsentlige. Overholdelse af disse er af generel interesse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Jf. hans forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod ICI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-286/95 P og C-287/95 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:578">EU:C:1999:578</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Disse formforskrifter er af så afgørende betydning, at <HT TYPE="ITALIC">enhver</HT> tilsidesættelse af disse medfører annullation af den efterfølgende retsakt, uanset om udfaldet af proceduren ville have været anderledes, såfremt formforskrifterne var blevet overholdt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Jf. eksempelvis dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000406">6.4.2000</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod ICI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-286/95 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:188">EU:C:2000:188</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>På den anden side har Domstolen ligeledes fastslået, at tilsidesættelse af enhver anden (ikke-væsentlig) formforskrift kun kan begrunde en annullation, hvis det kan godtgøres, at proceduren ville have kunnet føre til et anderledes resultat, hvis en sådan uregelmæssighed ikke havde foreligget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19801029">29.10.1980</DATE>, <NAME.CASE>van Landewyck m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>209/78-215/78 og 218/78</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1980:248">EU:C:1980:248</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (angiveligt uretmæssig videregivelse af visse dokumenter fra Kommissionens side), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051025">25.10.2005</DATE>, <NAME.CASE>Tyskland og Danmark mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-465/02 og C-466/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:636">EU:C:2005:636</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (angivelig mangel på tysk oversættelse af et bilag i sagen). Hvad angår forskellen mellem de to kategorier af uregelmæssigheder i sagsbehandlingen henvises til generaladvokat Fennellys forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod ICI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-286/95 P og C-287/95 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:578">EU:C:1999:578</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Uanset om ræsonnementet hos Unionens retsinstanser ikke altid har været utvetydigt i denne henseende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Jeg er ikke den første, der konfronteres med denne vanskelighed, og som fremsætter en bemærkning herom. Jf. generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bensada Benallal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:3">EU:C:2016:3</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0100">100</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> – særligt punkt 92 – og den deri nævnte retspraksis). Unionens retsinstanser har konsekvent fastholdt, at retten til at blive hørt skal kvalificeres som en væsentlig formforskrift (jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030306">6.3.2003</DATE>, <NAME.CASE>Westdeutsche Landesbank Girozentrale og Land Nordrhein-Westfalen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-228/99 og T-233/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2003:57">EU:T:2003:57</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0141">141</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030709">9.7.2003</DATE>, <NAME.CASE>Vlaams Fonds voor de Sociale Integratie van Personen met een Handicap mod Kommissionen,</NAME.CASE> <NO.CASE>T-102/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2003:192">EU:T:2003:192</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0084">84</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0086">86</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Der er i retspraksis imidlertid ved adskillige andre lejligheder blevet henvist til behovet for at påvise, hvorvidt udfaldet kunne have været anderledes, hvis det ikke havde været for den pågældende tilsidesættelse (jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040708">8.7.2004</DATE>, <NAME.CASE>Technische Glaswerke Ilmenau mod Kommissionen,</NAME.CASE> <NO.CASE>T-198/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2004:222">EU:T:2004:222</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0203">203</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, som efter appel blev stadfæstet af Domstolen ved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070111">11.1.2007</DATE>, <NAME.CASE>Technische Glaswerke Ilmenau mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-404/04 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:6">EU:C:2007:6</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0131">131</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, er jeg helt på det rene med, at en medlemsstats ret til at blive hørt i en statsstøttesag falder under den førstnævnte kategori.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Jeg er enig med generaladvokat Mengozzi, der konkluderede, at forpligtelsen til at høre den berørte medlemsstat i sidste ende kan betragtes som et særligt udtryk for fordelingen af kompetencerne mellem institutionerne og medlemsstaterne eller for den institutionelle (jeg ville kalde det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/><HT TYPE="ITALIC">konstitutionelle</HT><QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>) ligevægt i Den Europæiske Union<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Jf. hans forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bensada Benallal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:3">EU:C:2016:3</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0082">82</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Domstolen har således i forbindelse med forskellige typer procedure fastslået, at den berørte medlemsstats ret til at blive hørt er en væsentlig formskrift, og at manglende overholdelse heraf <HT TYPE="ITALIC">ipso facto</HT> har væsentlige konsekvenser. F.eks. kan den omhandlede afgørelse blive annulleret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Jf. for så vidt angår afgørelser, der nedsætter tilskud fra Den Europæiske Socialfond, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910507">7.5.1991</DATE>, <NAME.CASE>Interhotel mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-291/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:189">EU:C:1991:189</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19920604">4.6.1992</DATE>, <NAME.CASE>Infortec mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/90</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:243">EU:C:1992:243</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19930525">25.5.1993</DATE>, <NAME.CASE>IRI mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-334/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:211">EU:C:1993:211</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også for så vidt angår kontrol (i henhold til artikel 106, stk. 3, TEUF) med særlige rettigheder til virksomheder, der har fået til opgave at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19920212">12.2.1992</DATE>, <NAME.CASE>Nederlandene m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-48/90 og C-66/90</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:63">EU:C:1992:63</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, eller et traktatbrudssøgsmål, der er anlagt som følge af en sådan procedure, kan afvises<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110414">14.4.2011</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Rumænien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-522/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:251">EU:C:2011:251</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Situationen for en medlemsstat, der er involveret i en statsstøttesag, er sammenlignelig med ovennævnte situationer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>I særdeleshed fremgår det af fast retspraksis, at denne procedure <HT TYPE="ITALIC">blot er en variant af traktatbrudssøgsmålet</HT>, der på særlig måde er tilpasset de problemer, som statsstøtte rejser for konkurrencen på det indre marked (jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20010703">3.7.2001</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-378/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:370">EU:C:2001:370</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Tilsvarende har Domstolen udtrykkeligt bekræftet, at den juridiske situation for den pågældende medlemsstat i en traktatbrudsprocedure og i en procedure for justering af tilskud er analoge (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100429">29.4.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-160/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:230">EU:C:2010:230</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dette taler for i nærværende sag at anvende en analog formforskrift og dermed tillægge retten til at blive hørt mere vægt, hvilken ret – trods alt – er en grundlæggende ret, der er garanteret i chartrets artikel 47.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Det følger af fast retspraksis, at hvis den pågældende medlemsstat ikke får mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til de bemærkninger, der er afgivet af interesserede tredjeparter, har Kommissionen <HT TYPE="ITALIC">ikke ret til at gøre brug af oplysningerne i sin efterfølgende afgørelse</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020924">24.9.2002</DATE>, <NAME.CASE>Falck og Acciaierie di Bolzano mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-74/00 P og C-75/00 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:524">EU:C:2002:524</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100629">29.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Technische Glaswerke Ilmenau</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-139/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:376">EU:C:2010:376</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, henset til den centrale rolle, som den berørte medlemsstat har i en statsstøttesag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100629">29.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Technische Glaswerke Ilmenau</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-139/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:376">EU:C:2010:376</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Retten har tydeligt gjort rede for arten af disse (bilaterale) sager og situationen for den heraf berørte medlemsstat i sin dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030306">6.3.2003</DATE>, <NAME.CASE>Westdeutsche Landesbank Girozentrale og Land Nordrhein-Westfalen mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-228/99 og T-233/99</NO.CASE> <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2003:57">EU:T:2003:57</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0140">140</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0141">141</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Det siger sig selv, at for en medlemsstat er situationen grundlæggende anderledes end situationen for eventuelle andre parter med interesse i sådanne sager.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Således bør det også i modsætning til, hvad Retten fastslog i den appellerede doms præmis 47, være uvæsentligt, hvorvidt det lykkes for den berørte medlemsstat <HT TYPE="ITALIC">in concreto</HT> at påvise, at hvis der ikke havde været en tilsidesættelse af den pågældende rettighed fra Kommissionens side, ville sidstnævntes afgørelse vedrørende statsstøtten have været anderledes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Efter min opfattelse kan det ikke på forhånd udelukkes, at de argumenter, som Spanien kunne have fremført, hvis medlemsstaten havde haft lejlighed hertil, kunne have haft indflydelse på indholdet af ændringsafgørelsen.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Et sådant kriterium er nødvendigvis spekulativt og baseret på en række formodninger. Det er ikke tydeligt, hvad det fornødne beviskrav ville være, og hvilken detaljegrad der ville være nødvendig for at påvise forskellen mellem den faktiske og den hypotetiske afgørelse. Jeg er overbevist om, at et sådant kriterium ikke på fornuftig vis kan tjene som målestok i forbindelse med bedømmelsen af, om medlemsstatens ret til at blive hørt i en statsstøttesag er blevet overholdt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>I sidste ende ville det kræve, at såvel medlemsstaten som Domstolen satte sig i Kommissionens sted med henblik på at gisne om, hvorvidt de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat ville have fremsat, hvis Kommissionen havde givet mulighed for dette, ville have ændret sidstnævntes bedømmelse af sagen. Det er efter min formodning sandsynligt, at Kommissionen i så fald under alle omstændigheder ville argumentere, at medlemsstatens bemærkninger ikke ville have fået Kommissionen til at ændre holdning. Dette undergraver yderligere et sådant kriteriums objektivitet og dermed lovlighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>Accept af et sådant argument ville give anledning til et yderligere dilemma: Er en sådan udtalelse bindende for Domstolen? Eller burde den snarere selv afgøre, om Kommissionen <HT TYPE="ITALIC">burde have ændret</HT> sit synspunkt i lyset af medlemsstatens bemærkninger? Hvis ja, hvilke kriterier bør en sådan bedømmelse da være baseret på?</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Domstolen burde snarere efterprøve – som den har gjort ved mange lejligheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>For så vidt angår statsstøtte har Domstolen effektivt fulgt denne strengere standard (tilsidesættelse af en ret medfører automatisk annullation) i mange tilfælde (jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860710">10.7.1986</DATE>, <NAME.CASE>Belgien mod Kommissionen,</NAME.CASE> <NO.CASE>234/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:302">EU:C:1986:302</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19880308">8.3.1988</DATE>, <NAME.CASE>Exécutif régional wallon og Glaverbel mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>62/87 og 72/87</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:132">EU:C:1988:132</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20050510">10.5.2005</DATE>, <NAME.CASE>Italien mod Kommissionen,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-400/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:275">EU:C:2005:275</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og Gibraltar-dommen, præmis 179). Ved adskillige andre lejligheder synes Domstolen ligeledes at have <HT TYPE="ITALIC">anvendt</HT> denne strengere standard til trods for henvisningen til det yderligere krav om, at det skal påvises, at Kommissionens afgørelse ville have været anderledes, hvis medlemsstaten havde haft mulighed for at fremsætte sine bemærkninger. I disse sager blev retten til at blive hørt ikke overtrådt i praksis (enten fordi de dokumenter, der ikke var blevet fremlagt over for den berørte medlemsstat med henblik på dennes bemærkninger, ikke indeholdt nogen væsentlige elementer, eller fordi Kommissionens afgørelse ikke var baseret på de i disse dokumenter indeholdte oplysninger). Domstolen kunne således uden videre konkludere, at de påklagede uregelmæssigheder i proceduren <HT TYPE="ITALIC">antageligt ikke ville have haft nogen betydning</HT> for udfaldet af den administrative procedure. Det er min opfattelse, at denne konklusion var en ren <HT TYPE="ITALIC">konsekvens</HT> af opfyldelsen af den anvendelige standard snarere end af en yderligere selvstændig <HT TYPE="ITALIC">betingelse</HT> for opfyldelsen (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19871111">11.11.1987</DATE>, <NAME.CASE>Frankrig mod Kommissionen,</NAME.CASE> <NO.CASE>259/85</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1987:478">EU:C:1987:478</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19900214">14.2.1990</DATE>, <NAME.CASE>Frankrig mod Kommissionen,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-301/87</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:67">EU:C:1990:67</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19900321">21.3.1990</DATE>, <NAME.CASE>Belgien mod Kommissionen,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-142/87</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:125">EU:C:1990:125</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20001005">5.10.2000</DATE>, <NAME.CASE>Tyskland mod Kommissionen,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-288/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:537">EU:C:2000:537</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0099">99</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0106">106</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> – hvorvidt medlemsstaten (objektivt), før Kommissionen vedtog sin afgørelse, blev givet en reel mulighed for effektivt at fremføre sine synspunkter <HT TYPE="ITALIC">til de dokumenter, som Kommissionen påberåber sig til støtte for, at der foreligger en overtrædelse af EU-retten</HT>, <HT TYPE="ITALIC">samt til de af interesserede tredjeparter fremsatte bemærkninger</HT>, som tjente som grundlag for den pågældende afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Jf. Gibraltar-dommen, præmis 165 og den deri nævnte retspraksis. Jf. også M. Dony, <HT TYPE="ITALIC">Contrôle des aides d’État</HT>, Éditions de l’Université de Bruxelles, 2006, s. 357.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Jeg konkluderer, at Kommissionens undladelse af at opfylde denne forpligtelse må medføre, at dens afgørelse, hvorved den pågældende støtte ophæves eller ændres, annulleres, i det omfang denne afgørelse var baseret på oplysninger, som ikke var blevet fremlagt for den pågældende medlemsstat med henblik på dennes bemærkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående og i modsætning til, hvad Retten fastslog i den appellerede doms præmis 48 ff., er det uden betydning, hvorvidt ændringsafgørelsen pålagde Spanien nye forpligtelser. Spaniens argument om, at Retten fejlfortolkede artikel 1 den oprindelige afgørelse, når man sammenligner den med ændringsafgørelsen, er således ligeledes uden betydning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>Jeg har tidligere konkluderet, at Kommissionen ved at vedtage ændringsafgørelsen tilsidesatte Spaniens ret til at blive hørt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Jf. punkt 92 ovenfor.</P></NOTE>. På baggrund af ovenstående betragtninger og under den forudsætning <HT TYPE="ITALIC">quod non</HT>, at Spaniens nye indlæg accepteres, er tilsidesættelsen af en sådan art, at den medfører en annullation af denne afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>Retten begik en retlig fejl, da den ikke traf en afgørelse i denne retning. På denne baggrund bør den appellerede dom således ophæves, for så vidt som den vedrører ændringsafgørelsen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Konsekvenserne af en ophævelse af den appellerede dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Jeg har konkluderet, at Retten begik en retlig fejl ved ikke at fastslå, at ændringsafgørelsen var behæftet med to tilsidesættelser (overtrædelse af Kommissionens forpligtelse til at anføre en begrundelse samt overtrædelse af Spaniens ret til at blive hørt), og at dommen, hvis Spaniens nye indlæg kan antages til realitetsbehandling, bør ophæves af denne grund.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 61 i statutten for den Europæiske Unions Domstol kan Domstolen efter at have ophævet Rettens dom selv træffe endelig afgørelse i sagen, hvis sagen er moden til påkendelse, i stedet for at hjemvise den til Retten til afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>Da de ovennævnte overtrædelser i sig selv medfører en annullation af ændringsafgørelsen, kan Domstolen således træffe endelig afgørelse i sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at hvis Domstolen måtte fastslå, at det første appelanbringende kan antages til realitetsbehandling, bør Domstolen tage dette appelanbringende til følge, ophæve den appellerede dom, for så vidt som den vedrører Kommissionens ændringsafgørelse, og annullere denne afgørelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>Eftersom jeg af Domstolen alene er blevet bedt om at tage stilling til Spaniens første appelanbringende, og eftersom spørgsmålet om, hvorvidt appellen endeligt skal forkastes, afhænger af den holdning, som Domstolen måtte indtage ikke kun for så vidt angå dette anbringende, men også for så vidt angår det andet og det tredje appelanbringende, vil jeg ikke fremsætte noget forslag med hensyn til omkostningerne i forbindelse med denne sag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115.</NO.P><TXT>I lyset af ovenstående betragtninger og uden at foregribe Domstolens bedømmelse af det andet og det tredje appelanbringende foreslår jeg Domstolen at afvise det første appelanbringende.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116.</NO.P><TXT>Subsidiært foreslår jeg, at dersom Domstolen måtte vurdere, at det pågældende appelanbringende kan antages til realitetsbehandling, bør Domstolen tage anbringendet til følge, ophæve den appellerede dom, for så vidt som den vedrører ændringsafgørelsen, og annullere den pågældende afgørelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>