Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 19. oktober 2005, Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. mod Rådet (sag T-415/03), i hvilken Retten frifandt Rådet i et erstatningssøgsmål med påstand om erstatning for den skade, appellanterne hævder at have lidt som følge af Rådets godkendelse af overførsel af en del af den kvote, der er tildelt Den Portugisiske Republik, til Den Franske Republik.
Konklusion
1) Hovedappellen, der er iværksat af Cofradia de pescadores »San Pedro« de Bermeo og de andre appellanter, hvis navne fremgår af bilaget til dom afsagt af Det Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 19. oktober 2005, Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. mod Rådet (sag T-415/03), forkastes.
2) Kontraappellen, der er iværksat af Rådet for Den Europæiske Union, forkastes.
3) Cofradia de pescadores »San Pedro« de Bermeo og de andre appellanter, hvis navne fremgår af bilaget til dom afsagt af Det Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 19. oktober 2005, Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. mod Rådet (sag T-415/03), samt Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.
4) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.