European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1167

3.9.2026

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2026/1167

af 28. maj 2026

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kravene vedrørende operationel risiko

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 314, stk. 9, tredje afsnit, artikel 315, stk. 3, tredje afsnit, artikel 316, stk. 3, tredje afsnit, artikel 317, stk. 9, tredje afsnit, og artikel 321, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forretningsindikatoren er en indikator for operationel risiko baseret på årsregnskabet. De poster, der repræsenterer almindelige banktransaktioner i årsregnskaber, bør medtages i denne indikator, mens de elementer, der skal udelukkes fra forretningsindikatoren, bør være dem, der ikke repræsenterer almindelige banktransaktioner som anført i artikel 314, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013. Fastlæggelsen af, hvilke elementer der bør indgå i eller udelukkes fra forretningsindikatoren og dens forskellige komponenter, bør baseres på, hvad der er fastsat i internationale reguleringsmæssige standarder.

(2)

For nogle indtægts- og udgiftskomponenter ville det være uforholdsmæssigt at adskille værdien af deres forskellige delkomponenter eller poster. Det følger heraf, at hvis et indtægts- eller udgiftselement er opført blandt de udelukkede poster, men også indeholder poster, der er opført blandt de poster, der skal medtages, eller omvendt, bør institutterne sikre, at sådanne poster ikke udelukkes eller medtages mere end én gang.

(3)

For at tilpasse sig internationale reguleringsmæssige standarder bør institutterne medtage renteindtægter og renteudgifter i rente-, leasing- og udbyttekomponenten. I henhold til artikel 314, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne medtage alle indtægter og udgifter fra finansiel og operationel leasing i rente-, leasing- og udbyttekomponenten, herunder afskrivninger og værdiforringelse. Posterne vedrørende leasingkontrakter, der indgår i forretningsindikatorens rente-, leasing- og udbyttekomponent, bør bringes i overensstemmelse med posterne i International Financial Reporting Standards (IFRS) 16. Institutterne bør derfor medtage alle indtægter og udgifter fra investeringsejendomme, der genererer lejeindtægter, herunder lejeindtægter fra investeringsejendomme, i rente-, leasing- og udbyttekomponenten.

(4)

For at sikre overensstemmelse med internationale reguleringsmæssige standarder bør institutterne beregne den aktivkomponent, der er omhandlet i artikel 314, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, som summen af visse balanceførte aktiver. Da aktivkomponenten bidrager til beregningen af rente-, leasing- og udbyttekomponenten, bør institutterne i aktivkomponenten også medtage alle de aktiver på balancen, der genererer renteindtægter eller medfører renteudgifter.

(5)

Institutterne bør medtage udbytteindtægter i rente-, leasing- og udbyttekomponenten. Udbytteindtægterne bør omfatte instituttets udbytteindtægter fra investeringer i aktier og fonde, der ikke er konsolideret i instituttets regnskaber, herunder udbytteindtægter fra ikkekonsoliderede datterselskaber, associerede virksomheder og joint ventures.

(6)

Institutterne bør medtage andre driftsindtægter i tjenestekomponenten. Andre driftsindtægter bør omfatte indtægter fra ordinær drift, som ikke indgår i andre poster i forretningsindikatoren, men som er af lignende art.

(7)

I henhold til artikel 314, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne i de øvrige driftsudgifter indregne deres udgifter og tab som følge af hændelser knyttet til operationel risiko. Disse hændelser knyttet til operationel risiko kan antage flere former i et instituts årsregnskab, herunder udgifter, tab, hensættelser, værdiforringelse og afskrivninger. Institutterne bør derfor i deres øvrige driftsudgifter medtage alle virkninger af hændelser knyttet til operationel risiko, der påvirker deres regnskaber, uanset hvordan disse udgifter er klassificeret eller regnskabsmæssigt behandlet. Da det i artikel 314, stk. 7, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 præciseres, at betalte præmier og modtagne betalinger fra købte forsikrings- eller genforsikringspolicer ikke skal medtages i beregningen af forretningsindikatoren, følger det heraf, at sådanne udgifter bør være uden fradrag af købte forsikrings- eller genforsikringspolicer. Ikke desto mindre bør disse udgifter være fratrukket inddrivelser, bortset fra forsikring og genforsikring. Disse udgifter bør også omfatte ekstraordinære tab, som institutterne kan udelukke fra beregningen af deres årlige tab som følge af operationel risiko, efter at der er opnået tilladelse som omhandlet i artikel 320, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(8)

For at få korrekte og udtømmende oplysninger om, hvor de finansielle virkninger af hændelser knyttet til operationel risiko bogføres i et instituts årsregnskab, bør institutterne opdele disse finansielle virkninger efter de vigtigste poster i resultatopgørelsen, hvor disse virkninger bogføres.

(9)

Institutterne bør medtage indtægter fra gebyrer og provisioner i tjenestekomponenten. Dette bør omfatte indtægter fra rådgivning og tjenesteydelser og indtægter, som instituttet har modtaget som outsourcer af finansielle tjenesteydelser.

(10)

Institutterne bør medtage udgifter fra gebyrer og provisioner i tjenestekomponenten. Dette bør omfatte udgifter, der betales for modtagelse af rådgivning og tjenesteydelser og outsourcinggebyrer, som instituttet betaler for levering af finansielle tjenesteydelser, men bør ikke omfatte outsourcinggebyrer, der betales for levering af ikkefinansielle tjenesteydelser, såsom logistiske, IT-relaterede eller menneskelige ressourcer.

(11)

Visse typer transaktioner eller regnskabsmæssige valg, herunder økonomisk sikring af dagsværdi gennem resultatopgørelser, og opdeling af derivater, der er indlejret i hybride eller strukturerede finansielle hovedinstrumenter, kan medføre en uberettiget stigning i finanskomponenten, hvis formel tager højde for summen af de absolutte værdier af resultatet for handelsbeholdningskomponenten og komponenten uden for handelsbeholdningen. Inden for økonomisk sikring skyldes en sådan uberettiget stigning tilstedeværelsen af typer af aktiviteter, der er tæt forbundet med hinanden, og som har modsat resultatkendetegn. Når beløbene for disse transaktioner registreres i overensstemmelse med regnskabsstandarderne, bogføres de i forskellige komponenter af forretningsindikatoren (dvs. handelsbeholdningskomponenten og komponenten uden for handelsbeholdningen). Finansielle institutter kan derfor ikke modregne beløbene for disse transaktioner, når disse beløb beregnes inden for finanskomponenten. Hvis dette er tilfældet, bør institutterne have mulighed for at anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse, dvs. at beregne finanskomponenten i overensstemmelse med tredje del, afsnit I, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(12)

Institutterne bør medtage handelskomponenten i finanskomponenten, som indeholder nettooverskud eller -tab på aktiver og passiver i handelsbeholdningen, fra regnskabsmæssig sikring og fra valutakursforskelle.

(13)

Institutterne bør medtage bankkomponenten i finanskomponenten, som indeholder nettooverskud eller -tab på finansielle aktiver og passiver uden for handelsbeholdningen samt nettooverskud eller -tab fra regnskabsmæssig sikring og fra valutakursforskelle mellem poster uden for handelsbeholdningen. Tab, der allerede er indregnet i beregningen af de risikovægtede aktiver for kreditrisiko, bør ikke medtages i bankkomponenten.

(14)

For at forhindre ukorrekt anvendelse af metoden med den tilsynsmæssige grænse bør begrebet »uberettiget stigning i finanskomponenten« i tilfælde af økonomisk sikring ikke udvides til at omfatte overskud og tab for afdækningsinstrumenter i handelsbeholdningen, som ikke klart er forbundet med overskud og tab for afdækkede instrumenter uden for handelsbeholdningen værdiansat til dagsværdi gennem resultatet, eller med situationer, hvor institutterne ikke fuldt ud overholder reglerne og betingelserne for metoden med den tilsynsmæssige grænse, der er fastsat i tredje del, afsnit I, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. Desuden bør justeringer af finanskomponenten begrænses til den del af resultatet, der vedrører risici, som reelt er dækket af sikringen, og i væsentlig grad udligne det regnskabsmæssige overskud og det regnskabsmæssige underskud på de sikrede poster.

(15)

Institutter, der har til hensigt at anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse, bør kunne beregne overskuddet og underskuddet for alle de positioner i den tilsynsmæssige handelsbeholdning og uden for den tilsynsmæssige handelsbeholdning over de tre regnskabsår, der påtænkes anvendt til beregningen af finanskomponenten. I tilfælde af økonomisk afdækning bør institutterne kunne identificere resultatet af afdækkede instrumenter og dermed forbundne afdækninger, forbinde afdækninger med de afdækkede risici og dokumentere afdækningsforholdet i overensstemmelse med instituttets risikostyringsmål. Disse beregninger adskiller sig fra den beregning, der foretages efter den regnskabsmæssige metode, og er ikke baseret på harmoniserede regnskabsstandarder eller omfattet af periodiske tilsynsrapporter. Derfor bør kun institutter, der har indført politikker, procedurer, systemer og kontroller til at foretage sådanne beregninger på en korrekt måde og til at identificere beløbene på resultatopgørelsen i tilfælde af økonomisk sikring og behørigt dokumentere dem, have mulighed for at anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse.

(16)

For at forhindre regelarbitrage gennem selektiv anvendelse af metoden med den tilsynsmæssige grænse i nogle år omfattet af beregningen bør institutterne anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse for alle de tre regnskabsår, der er planlagt til beregning af forretningsindikatoren. Desuden bør institutterne have mulighed for at anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse i kombination med den regnskabsmæssige metode for visse enheder inden for samme koncern eller visse typer transaktioner eller regnskabsmæssige valg, herunder dem, der vedrører afdækning af strukturerede udstedelser. Hvis institutterne kun anvender metoden med den tilsynsmæssige grænse på udvalgte typer af transaktioner, bør de navnlig anvende den regnskabsmæssige metode for den resterende del af balancen.

(17)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at gennemgå anvendelsen af metoden med den tilsynsmæssige grænse bør institutter, der agter at anvende denne metode, give deres kompetente myndigheder tilstrækkelig dokumentation og oplysninger, inden den indføres. Institutter, der kun har til hensigt delvist at anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse, bør af samme grund også medtage oplysninger om den regnskabsmæssige metode i meddelelsen.

(18)

Hvis en af betingelserne for anvendelse af metoden med den tilsynsmæssige grænse ikke længere er opfyldt, bør institutterne vende tilbage til den regnskabsmæssige metode. For at forhindre regelarbitrage bør institutterne ikke skifte mellem disse to metoder for ofte.

(19)

Set ud fra et operationelt risikoperspektiv adskiller genforsikringsprodukter eller -tjenesteydelser sig ikke begrebsmæssigt fra finansielle produkter eller tjenesteydelser, hvis indtægter og udgifter fra deres distribution er medtaget i forretningsindikatoren, typisk under gebyr- og provisionsindtægter eller gebyr- og provisionsudgifter. Instituttet bør derfor ikke udelukke alle indtægter og udgifter fra salg eller distribution af forsikrings- eller genforsikringsprodukter eller -tjenester fra beregningen af forretningsindikatoren.

(20)

Visse finansielle virkninger i forbindelse med leasingaktiver eller som følge af hændelser knyttet til operationel risiko eller de outsourcinggebyrer, der betales for levering af finansielle tjenesteydelser, kan i særlige tilfælde bogføres under følgende poster, der er anført i artikel 314, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013: administrative udgifter, herunder personaleudgifter, som omhandlet i artikel 314, stk. 7, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, afskrivninger på materielle aktiver og amortisering af immaterielle aktiver som omhandlet i artikel 314, stk. 7, litra f), i forordning (EU) nr. 575/2013 og værdiforringelse eller tilbageførsel af værdiforringelse som omhandlet i artikel 314, stk. 7, litra i), i forordning (EU) nr. 575/2013. I sådanne tilfælde bør institutterne ikke udelukke disse finansielle virkninger fra beregningen af forretningsindikatoren.

(21)

I tilfælde af erhvervelser, fusioner eller afhændelser kan hensyntagen til perioden på tre regnskabsår baseret på regnskaber ved beregningen af forretningsindikatoren føre til en potentiel forskel mellem kapitalkravene til operationel risiko og et givet instituts effektive risikoprofil. Det er derfor nødvendigt at fastlægge en metode til at bestemme justeringen af forretningsindikatoren i tilfælde af fusioner, erhvervelser eller afhændelser og betingelserne for at give tilladelse til at udelukke beløb vedrørende afhændede enheder eller aktiviteter fra forretningsindikatoren og dermed sikre bedre overensstemmelse mellem institutternes kapitalkrav og institutternes effektive risikoprofil.

(22)

Forretningsindikatoren er en indikator for operationel risiko baseret på årsregnskabet. Institutterne bør derfor i princippet basere deres justering efter fusioner eller erhvervelser på det reviderede regnskab for de fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter. Institutterne kan dog have vanskeligt ved at hente en historisk række nøjagtige data vedrørende de fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter for den periode på tre regnskabsår, der skal tages i betragtning for at afspejle transaktionen. Institutterne bør derfor have mulighed for at anvende alternative beregningsmuligheder, hvis de historiske data vedrørende den erhvervede eller fusionerede enhed eller de erhvervede eller fusionerede aktiviteter ikke er tilgængelige eller nøjagtige nok til at dække hele den periode, der er relevant for beregningen af deres forretningsindikator. Disse alternative beregningsmetoder bør være tilstrækkeligt konservative.

(23)

Afhændelse af en virksomhed eller en enhed indebærer ikke altid, at den operationelle risiko i forbindelse med den afhændede enhed eller de afhændede aktiviteter fuldt ud overføres til den overtagende enhed. Vilkårene og betingelserne for afhændelsen kan omfatte en godtgørelsesordning i tilfælde af nye forpligtelser eller tab som følge af hændelser knyttet til operationel risiko, der indtræffer forud for afhændelsen. I tilfælde af afhændelser bør de betingelser, hvorpå de kompetente myndigheder kan give den tilladelse, der er omhandlet i artikel 315, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, derfor navnlig sikre, at den afhændede enhed eller aktivitet ikke længere anses for at være relevant for instituttets risikoprofil.

(24)

I henhold til artikel 316, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutter med en forretningsindikator på 750 mio. EUR eller derover ud over forretningsindikatorkomponenten indsamle data om tab som følge af operationel risiko og beregne deres årlige tab som følge af operationel risiko. Internationale standarder for operationel risiko, herunder standarder fra Baselkomitéen for Banktilsyn, kræver, at tabshændelser klassificeres i syv hændelsestyper. For at overholde disse standarder bør den klassificering for operationel risiko, der er omhandlet i artikel 317, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013, baseres på de samme hændelsestyper.

(25)

For at opnå et tilstrækkeligt detaljeret klassificeringssystem bør klassificeringen for operationel risiko også omfatte en klassificering på andet niveau baseret på industriens bedste praksis. Data vedrørende tabshændelser i klassificeringen for operationel risiko bør derfor organiseres i niveau 1-hændelsestyper, der repræsenterer de makrohændelser, som en tabshændelse bør henføres til, og niveau 2-kategorier, der mere detaljeret angiver kendetegnene ved de tilsvarende niveau 1-hændelsestyper. For at fremme harmonisering af registreringen af tabshændelser bør udformningen og beskrivelsen af niveau 2-kategorier udvikles i overensstemmelse med internationale standarder og bedste praksis i branchen.

(26)

For at give et fuldstændigt billede af et instituts tab bør opbygningen af klassificeringssystemet for operationel risiko for niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier udformes, så de gensidigt udelukker hinanden og kollektivt er udtømmende uden nogen restkategori.

(27)

Selv om niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier bør være udtømmende med henvisning til tab som følge af operationel risiko, kan visse tabshændelser henføres til en supplerende beskrivelse ud over henførelsen til den relevante niveau 1-hændelsestype og niveau 2-kategori. For at forbedre registreringen af de oplysninger, der er tilgængelige om tabshændelser, bør institutterne tildele en eller, hvor det er relevant, flere attributter til disse hændelser. I betragtning af deres karakter bør attributter ikke udformes på en sådan måde, at de gensidigt udelukker hinanden og kollektivt er udtømmende. Det bør derfor være muligt at tildele flere attributter til en enkelt tabshændelse, herunder tabshændelser i forbindelse med »tredjepartsudbydere af IKT-tjenester« som defineret i artikel 3, nr. 19), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 (2), som bør tildeles både attributterne »IKT-risiko« og »tredjepartsrisiko«.

(28)

For i tilstrækkelig grad at beskrive et instituts tab bør institutterne kun registrere tab, der er relevante for beregningen af det årlige tab som følge af operationel risiko, i tabsdatasættet. Institutterne bør dog ikke medtage tab, der inddrives inden for fem arbejdsdage, i tabsdatasættet, da tabene anerkendes som hurtigt inddrevet.

(29)

Klassificeringssystemet for tab på operationelle risici bør give mulighed for et effektivt tilsyn med den operationelle risiko og bør være forholdsmæssigt, når det anvendes første gang. Derfor bør historiske data for niveau 2-kategorier og -attributter leveres efter bedste evne eller på frivillig basis for mindst hele 2025. Da niveau 1-kategorierne derimod er uændrede i forhold til den eksisterende ramme, bør institutterne som minimum fremlægge historiske data for årene siden den 1. januar 2016.

(30)

Fusioner og erhvervelser kan forpligte et institut til at beregne det årlige tab som følge af operationel risiko på grund af forretningsindikatorens øgede størrelse. Desuden kan de udfordringer, der følger af integrationen af de fusionerede eller erhvervede enheder, kræve, at institutterne beregner tab som følge af operationel risiko, hvilket kan være urimeligt byrdefuldt. Institutterne bør derfor have tilstrækkelig tid til at opfylde kravet om at beregne det årlige tab som følge af operationel risiko.

(31)

Institutterne må kun indberette en forretningsindikator på 750 mio. EUR eller derover midlertidigt på grund af midlertidige omstændigheder. Det vil derfor være urimeligt byrdefuldt for disse institutter at beregne det årlige tab som følge af operationel risiko, når overskridelse af tærsklen kun er en midlertidig undtagelse inden for en bestemt tidsramme.

(32)

Under særlige omstændigheder kan der oprettes broinstitutter til at forvalte afviklingen af institutter. I betragtning af broinstitutternes særlige og midlertidige karakter vil det være urimeligt byrdefuldt for disse institutter at beregne det årlige tab som følge af operationel risiko. De bør derfor undtages fra dette krav.

(33)

Erhvervede eller fusionerede enheder eller aktiviteter kan registrere tab ved hjælp af en risikoklassificering, der er forskellig fra det indberettende instituts. For at sikre dataenes sammenlignelighed og konsistens bør det indberettende institut omklassificere de erhvervede eller fusionerede enheders tab ved hjælp af den risikoklassificering, der er omhandlet i artikel 317 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(34)

Tab fra erhvervede eller fusionerede enheder eller aktiviteter kan være i en valuta, der er forskellig fra det indberettende instituts. Institutterne bør derfor indregne disse tab i det indberettende instituts tab ved for hvert af tiårsvinduerne at anvende den vekselkurs, der blev anvendt ved udgangen af det relevante år.

(35)

Fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter må ikke registrere tab, eller kan registrere tab ved hjælp af en risikoklassificering, der er forskellig fra den, der er omhandlet i artikel 317, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013, fordi disse enheder eller aktiviteter i henhold til gældende ret ikke er forpligtet til at udarbejde et tabsdatasæt i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 317, stk. 2. Det er også muligt, at fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter ikke var omfattet af anvendelsesområdet for artikel 317 i forordning (EU) nr. 575/2013 for hvert af de tiår, der gik forud for erhvervelsen eller fusionen. I sådanne tilfælde bør institutterne beregne det årlige tab som følge af operationel risiko ved hjælp af de indberettede tab, for hvilke der foreligger data, og justere resultatet for dækningsgraden eller de indberettede tab i forhold til hele instituttet.

(36)

Bestemmelserne i nærværende forordning er tæt forbundne, da de alle specificerer centrale aspekter af kravene vedrørende operationel risiko. For at sikre sammenhæng mellem disse bestemmelser, lette slutbrugernes adgang og sætte institutterne i stand til at anvende disse bestemmelser på en konsekvent måde bør de samles i en enkelt forordning.

(37)

Nærværende forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt for Kommissionen.

(38)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

DEL I

FORRETNINGSINDIKATORENS KOMPONENTER, ELEMENTER, DER SKAL UDELUKKES FRA FORRETNINGSINDIKATOREN, OG JUSTERINGER AF FORRETNINGSINDIKATOREN

AFSNIT I

FORRETNINGSINDIKATORENS KOMPONENTER

KAPITEL 1

Rente-, leasing- og udbyttekomponenten

Artikel 1

Renteindtægter

Institutterne beregner de renteindtægter, der er omhandlet i artikel 314, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, som summen af følgende underposter:

a)

renteindtægter fra finansielle aktiver, som besiddes med henblik på handel

b)

renteindtægter fra aktiver uden for handelsbeholdningen, som skal måles til dagsværdi gennem resultatet

c)

renteindtægter fra finansielle aktiver klassificeret til dagsværdi gennem resultatet

d)

renteindtægter fra finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst

e)

renteindtægter fra finansielle aktiver til amortiseret kostpris

f)

renteindtægter fra regnskabsmæssig sikring – renterisikoderivater

g)

renteindtægter fra andre aktiver

h)

renteindtægter fra forpligtelser

i)

indtægter fra operationel leasing, herunder lejeindtægter fra investeringsejendomme

j)

indtægter fra ændringer i dagsværdien af investeringsejendomme, der genererer lejeindtægter og måles efter dagsværdimodellen

k)

overskud fra lejede aktiver, herunder gevinster fra leasingændringer.

Artikel 2

Renteudgifter

Institutterne beregner de renteudgifter, der er omhandlet i artikel 314, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, som summen af følgende underposter:

a)

renteudgifter fra finansielle forpligtelser, som besiddes med henblik på handel

b)

renteudgifter fra finansielle forpligtelser, der er klassificeret til dagsværdi gennem resultatet

c)

renteudgifter fra finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris

d)

renteudgifter fra regnskabsmæssig sikring – renterisikoderivater

e)

renteudgifter fra andre forpligtelser

f)

renteudgifter fra aktiver

g)

udgifter fra operationel leasing, herunder direkte driftsomkostninger fra investeringsejendomme, der genererer lejeindtægter

h)

udgifter fra ændringer i dagsværdien af investeringsejendomme, der genererer lejeindtægter og måles efter dagsværdimodellen

i)

tab på operationelle lejede aktiver

j)

afskrivning og værdiforringelse eller tilbageførsel af værdiforringelse af operationelle lejede aktiver, hvis indtægter eller udgifter indgår i beregningen af renteelementet.

De underposter, der er omhandlet i første afsnit, må ikke indeholde udgifter som følge af hændelser knyttet til operationel risiko. Institutterne skal i stedet medtage disse udgifter i den post, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), nr. i).

Artikel 3

Aktivkomponent

Institutterne beregner den aktivkomponent, der er omhandlet i artikel 314, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, som summen af følgende underposter:

a)

regnskabsmæssig bruttoværdi af likvidetssaldoen i centralbanker og andre anfordringsindskud

b)

gældsværdipapirers regnskabsmæssige bruttoværdi

c)

regnskabsmæssig bruttoværdi af lån og forskud

d)

dagsværdien af derivater, der er klassificeret som finansielle aktiver på referencedatoen for beregningen af aktivkomponenten, så længe strømmene fra sådanne derivater er indregnet i rentekomponenten i løbet af regnskabsåret

e)

regnskabsmæssig værdi af materielle aktiver og immaterielle aktiver, som er genstand for en leasingkontrakt.

Med henblik på litra d) medtager institutterne både handel, økonomiske afdækninger og regnskabsmæssig sikring.

Artikel 4

Udbyttekomponent

Den udbyttekomponent, der er omhandlet i artikel 314, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, skal bestå af udbytteindtægter fra både aktieinstrumenter og investeringer.

KAPITEL 2

Tjenesteydelseskomponent

Artikel 5

Andre driftsindtægter

Institutterne beregner de andre driftsindtægter, der er omhandlet i artikel 314, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, som summen af følgende poster, med undtagelse af inddrivelse af administrative udgifter:

a)

indtægter fra ændringer i dagsværdien af materielle aktiver, der måles efter dagsværdimodellen, undtagen indtægter fra ændringer i dagsværdien af investeringsejendomme, der genererer lejeindtægter og måles efter dagsværdimodellen

b)

indtægter, som ikke skyldes leasingkontrakter

c)

resultat af anlægsaktiver og afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg, der ikke betragtes som ophørte aktiviteter

Artikel 6

Øvrige driftsudgifter

1.   Institutterne beregner de øvrige driftsudgifter, der er omhandlet i artikel 314, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, som summen af følgende underposter:

a)

udgifter fra ændringer i dagsværdien af materielle aktiver, der måles efter dagsværdimodellen, undtagen udgifter fra ændringer i dagsværdien af investeringsejendomme, der genererer lejeindtægter og måles efter dagsværdimodellen

b)

udgifter fra andre udgifter, som ikke skyldes hændelser knyttet til operationel risiko og ikke skyldes lejede aktiver

c)

tab på anlægsaktiver og afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg, der ikke betragtes som ophørte aktiviteter

d)

tab, udgifter, hensættelser og andre finansielle virkninger, der skyldes hændelser knyttet til operationel risiko, som er regnskabsmæssigt behandlet i en post i resultatopgørelsen, herunder de tab, udgifter, hensættelser og andre finansielle virkninger, der er regnskabsmæssigt behandlet i følgende poster:

i)

renteudgifter

ii)

øvrige driftsudgifter

iii)

personaleudgifter

iv)

andre administrative udgifter

v)

afskrivninger

vi)

hensættelser eller (-) tilbageførsel af hensættelser

vii)

værdiforringelse eller (-) tilbageførsel af værdiforringelse.

2.   Med henblik på stk. 1, litra d), skal de tab, udgifter, hensættelser og andre finansielle virkninger, der skyldes hændelser knyttet til operationel risiko:

a)

være med fradrag af relaterede betalinger modtaget fra andet end indkøbte forsikrings- eller genforsikringspolicer

b)

ikke være med fradrag af relaterede betalinger modtaget fra indkøbte forsikrings- eller genforsikringspolicer

c)

omfatte de ekstraordinære tab, der efter tilladelse fra den kompetente myndighed i henhold til artikel 320, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 kan udelukkes fra beregningen af instituttets årlige tab som følge af operationel risiko.

Artikel 7

Gebyr- og provisionsindtægtskomponent

Gebyr- og provisionsindtægtskomponenten, der er omhandlet i artikel 314, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, omfatter indtægter fra støttefunktioner i forhold til de finansielle tjenesteydelser, herunder indtægter fra IT-aktiviteter, der er nødvendige for at udføre en finansiel tjenesteydelse. Institutterne beregner gebyr- og provisionsindtægterne som summen af følgende poster:

a)

gebyr- og provisionsindtægter fra værdipapirer

b)

gebyr- og provisionsindtægter fra virksomhedsfinansiering

c)

gebyr- og provisionsindtægter fra gebyrbaseret rådgivning

d)

gebyr- og provisionsindtægter fra clearing og afregning

e)

gebyr- og provisionsindtægter fra porteføljeadministration

f)

gebyr- og provisionsindtægter fra deponering

g)

gebyr- og provisionsindtægter fra centrale administrative tjenesteydelser for kollektive investeringer

h)

gebyr- og provisionsindtægter fra forvaltningstransaktioner

i)

gebyr- og provisionsindtægter fra betalingsordrer

j)

gebyr- og provisionsindtægter fra kunderessourcer, der er distribueret, men ikke forvaltet

k)

gebyr- og provisionsindtægter fra struktureret finansiering

l)

gebyr- og provisionsindtægter fra lånetjenesteydelser

m)

gebyr- og provisionsindtægter fra afgivne lånetilsagn

n)

gebyr- og provisionsindtægter fra afgivne finansielle tilsagn

o)

gebyr- og provisionsindtægter fra lån, der er ydet

p)

gebyr- og provisionsindtægter fra udenlandsk valuta

q)

gebyr- og provisionsindtægter fra råvarer

r)

andre gebyr- og provisionsindtægter.

Artikel 8

Gebyr- og provisionsudgiftskomponent

Den gebyr- og provisionsudgiftskomponent, der er omhandlet i artikel 314, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, omfatter udgifter fra støttefunktioner i forhold til de finansielle tjenesteydelser, herunder udgifter fra IT-aktiviteter, der er nødvendige for at udføre en finansiel tjenesteydelse. Institutterne beregner gebyr- og provisionsudgifterne som summen af følgende poster:

a)

gebyr- og provisionsudgifter fra værdipapirer

b)

gebyr- og provisionsudgifter fra clearing og afregning

c)

gebyr- og provisionsudgifter fra porteføljeadministration

d)

gebyr- og provisionsudgifter fra deponering

e)

gebyr- og provisionsudgifter fra betalingsordrer

f)

gebyr- og provisionsudgifter fra lånetjenesteydelser

g)

gebyr- og provisionsudgifter fra modtagne lånetilsagn

h)

gebyr- og provisionsudgifter fra modtagne finansielle garantier

i)

gebyr- og provisionsudgifter fra ekstern distribution af produkter

j)

gebyr- og provisionsudgifter fra udenlandsk valuta

k)

andre gebyr- og provisionsudgifter.

KAPITEL 3

Finanskomponent

Artikel 9

Beregning af finanskomponenten

Ved beregningen af finanskomponenten, der er omhandlet i artikel 314, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, anvender institutterne en af følgende metoder:

a)

»den regnskabsmæssige metode«, hvorefter de beregner finanskomponenten i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 10 og 11 på grundlag af de gældende regnskabsregler

b)

»metoden med den tilsynsmæssige grænse«, hvorefter de beregner finanskomponenten i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 12 på grundlag af den tilsynsmæssige grænse, der er fastsat i tredje del, afsnit 1, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

i)

visse typer af udførte transaktioner eller vedtagne regnskabsmæssige valg, herunder økonomisk sikring af dagsværdi gennem resultatopgørelser eller opdeling af derivater, der er indlejret i hybride eller strukturerede finansielle hovedinstrumenter, medfører en uberettiget stigning i finanskomponenten ved anvendelse af den regnskabsmæssige metode

ii)

instituttet har indført politikker, procedurer, systemer og kontroller med henblik på at:

1)

identificere resultatet af afdækkede instrumenter og dermed forbundne afdækninger ved at forbinde disse forbundne afdækninger med de afdækkede risici

2)

foretage en korrekt beregning af overskud og tab i den tilsynsmæssige handelsbeholdning og uden for den tilsynsmæssige handelsbeholdning

iii)

de interne politikker, procedurer, systemer og kontroller gør det muligt at dokumentere sikringsforholdet og dets ændringer over tid på grundlag af risikostyringsmål og -valg

iv)

justeringerne af finanskomponenten er begrænset til den del af resultatet, der vedrører risici, som reelt er dækket af sikringen, og udligner i væsentlig grad det regnskabsmæssige overskud og det regnskabsmæssige underskud på de sikrede poster.

Afsnit 1

Beregning af finanskomponenten i overensstemmelse med den regnskabsmæssige metode

Artikel 10

Handelsbeholdningskomponent

Ved beregningen af finanskomponenten i overensstemmelse med den regnskabsmæssige metode beregner institutterne den handelsbeholdningskomponent, der er omhandlet i artikel 314, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, som summen af følgende poster:

a)

gevinst eller (-) tab på finansielle aktiver og passiver, der besiddes i handelsøjemed, netto

b)

gevinst eller (-) tab ved regnskabsmæssig sikring, netto, hvor regnskabsmæssig sikring anvendes til sikring af finansielle aktiver og passiver, som besiddes med handel for øje

c)

valutakursforskelle [gevinst eller (-) tab], netto, når sådanne forskelle hidrører fra finansielle aktiver og passiver, som besiddes med handel for øje.

Artikel 11

Komponenten uden for handelsbeholdningen

Ved beregningen af finanskomponenten i overensstemmelse med den regnskabsmæssige metode beregner institutterne komponenten uden for handelsbeholdningen, der er omhandlet i artikel 314, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, som summen af følgende poster:

a)

gevinster eller (-) tab ved ophør af indregning af finansielle aktiver og passiver, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatet, netto

b)

gevinster eller (-) tab på finansielle aktiver uden for handelsbeholdningen, der skal måles til dagsværdi gennem resultatet

c)

gevinst eller (-) tab på finansielle aktiver og passiver, der opgøres til dagsværdi gennem resultatet, netto

d)

gevinst eller (-) tab ved regnskabsmæssig sikring, netto, hvor regnskabsmæssig sikring anvendes til sikring af finansielle aktiver og passiver, bortset fra dem, som besiddes med handel for øje

e)

valutakursforskelle [gevinst eller (-) tab], netto, når sådanne forskelle hidrører fra finansielle aktiver og passiver, bortset fra dem, som besiddes med handel for øje.

Afsnit 2

Beregning af finanskomponenten i overensstemmelse med metoden med den tilsynsmæssige grænse

Artikel 12

Metoden med den tilsynsmæssige grænse

1.   Når institutterne anvender metoden med den tilsynsmæssige grænse til beregning af finanskomponenten, justerer de poster, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 10 og 11, i overensstemmelse med tredje del, afsnit I, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

2.   Institutterne anvender metoden med den tilsynsmæssige grænse i overensstemmelse med deres strategier, politikker, procedurer, systemer og kontroller, jf. tredje del, afsnit 1, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

3.   Institutterne kan anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse i kombination med den regnskabsmæssige metode.

Med henblik på første afsnit kan institutterne anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse på visse enheder inden for samme koncern eller visse typer transaktioner. I så fald skal institutterne påvise, at anvendelsesområdet for den tilsynsmæssige tilgang ikke er valgt med henblik på regelarbitrage. Institutterne anvender den regnskabsmæssige metode på den resterende del af balancen. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om enhver væsentlig ændring af anvendelsesområdet for metoden med den tilsynsmæssige grænse i overensstemmelse med artikel 13.

4.   Institutterne anvender metoden med den tilsynsmæssige grænse på alle de tre regnskabsår, der påtænkes anvendt til beregning af finanskomponenten.

5.   Hvis institutterne anvender metoden med den tilsynsmæssige grænse, kontrollerer de kompetente myndigheder, om betingelserne i artikel 9, litra b), er opfyldt.

Artikel 13

Underretningsprocedure for anvendelse af metoden med den tilsynsmæssige grænse

1.   Institutterne underretter deres kompetente myndighed om, at de har til hensigt at anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse, mindst 90 dage før de begynder at anvende nævnte metode.

2.   Underretningen om hensigten om at anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse skal indeholde følgende:

a)

en bekræftelse af, at anvendelsen af metoden med den tilsynsmæssige grænse er blevet godkendt af ledelsesorganet eller af et internt udvalg, som det har udpeget, og datoen for denne godkendelse

b)

den dato, fra hvilken metoden med den tilsynsmæssige grænse vil blive anvendt

c)

en beskrivelse af de typer transaktioner, der er gennemført, eller de regnskabsmæssige valg, der er truffet, og som forårsager den uberettigede stigning i finanskomponenten, og instituttets forventninger til udviklingen heraf

d)

en beskrivelse af porteføljerne i handelsbeholdningskomponenten og komponenten uden for handelsbeholdningen, som påvirkes af den uberettigede stigning

e)

værdien af de porteføljer, der er omhandlet i litra d), på referencedatoen for underretningen, udtrykt som:

i)

notionel værdi for derivater

ii)

nominel værdi for gældsinstrumenter

iii)

markedsværdi for aktier og institutter for kollektiv investering

f)

når underretningen indgives af en konsoliderende enhed, bidraget pr. datterselskab til de porteføljer, der er omhandlet i litra d) og e)

g)

en beskrivelse af justeringerne af de poster, der er omhandlet i artikel 10 og 11, som følge af anvendelsen af metoden med den tilsynsmæssige grænse

h)

en analyse af indvirkningen på den seneste rapporteringsdato, set i forhold til den regnskabsmæssige metode, af anvendelsen af metoden med den tilsynsmæssige grænse på:

i)

handelsbeholdningskomponenten

ii)

komponenten uden for handelsbeholdningen

iii)

finanskomponenten

iv)

forretningsindikatoren

v)

kapitalkravene for operationelle risici

i)

hvis institutterne anvender metoden med den tilsynsmæssige grænse i kombination med den regnskabsmæssige metode i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3:

i)

en beskrivelse af de typer transaktioner, for hvilke den regnskabsmæssige metode anvendes

ii)

en analyse af indvirkningen på den seneste rapporteringsdato, set i forhold til metoden med den tilsynsmæssige grænse, af anvendelsen af den regnskabsmæssige metode på:

1)

handelsbeholdningskomponenten

2)

komponenten uden for handelsbeholdningen

3)

finanskomponenten

4)

forretningsindikatoren

5)

kapitalkravene for operationelle risici

j)

en beskrivelse af de politikker, procedurer, systemer og kontroller, der er omhandlet i artikel 9, litra b), nr. ii)

k)

en rapport om den uafhængige gennemgang af instituttets uafhængige risikokontrolfunktion eller af intern eller ekstern revision af opfyldelsen af betingelserne i artikel 9, litra b).

3.   Den frist på 90 dage, der er omhandlet i stk. 1, begynder først at løbe, når de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, er fuldstændige.

4.   Institutterne ajourfører følgende dokumentation og forelægger denne ajourføring for deres kompetente myndighed:

a)

mindst en gang om året den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, litra c) -i) og k)

b)

den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, litra j), men kun hvis der var ændringer i løbet af anvendelsesperioden for metoden med den tilsynsmæssige grænse.

Med henblik på litra a) forelægger institutterne deres kompetente myndighed den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, litra h) og i), på referencedatoen for ajourføringen af beregningen af forretningsindikatoren.

Artikel 14

Tilbagevenden til den regnskabsmæssige metode

1.   Institutterne vender tilbage til den regnskabsmæssige metode, hvis en af betingelserne i artikel 9, litra b), ikke længere er opfyldt.

2.   Institutter, der er vendt tilbage til den regnskabsmæssige metode, anvender denne på alle de tre regnskabsår, der påtænkes anvendt til beregning af finanskomponenten.

3.   Institutter, der er vendt tilbage til den regnskabsmæssige metode, må ikke anvende metoden med den tilsynsmæssige grænse igen i de følgende tre regnskabsår.

Artikel 15

Underretningsprocedure for tilbagevenden til den regnskabsmæssige metode

1.   Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres tilbagevenden til den regnskabsmæssige metode mindst 90 dage før en sådan tilbagevenden.

2.   Underretningen om tilbagevenden til den regnskabsmæssige metode skal indeholde:

a)

en bekræftelse af, at tilbagevenden til den regnskabsmæssige metode er blevet godkendt af ledelsesorganet eller af et internt udvalg, som det har udpeget, og datoen for denne godkendelse

b)

den dato, fra hvilken den regnskabsmæssige metode vil blive anvendt

c)

oplysninger om de betingelser, der er omhandlet i artikel 9, litra b), og som ikke længere er opfyldt

d)

analysen af indvirkningen på den seneste rapporteringsdato, set i forhold til metoden med den tilsynsmæssige grænse, af tilbagevenden til den regnskabsmæssige metode på:

i)

handelsbeholdningskomponenten

ii)

komponenten uden for handelsbeholdningen

iii)

finanskomponenten

iv)

forretningsindikatoren

v)

kapitalkravene for operationelle risici

e)

en rapport om den uafhængige gennemgang af instituttets uafhængige risikokontrolfunktion eller af intern eller ekstern revision vedrørende litra c) og d).

AFSNIT II

ELEMENTER, DER SKAL UDELUKKES FRA FORRETNINGSINDIKATOREN

Artikel 16

Omfanget af udelukkelserne fra forretningsindikatoren

1.   Med henblik på artikel 314, stk. 7, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 udelukker institutterne ikke indtægter og udgifter fra distribution af forsikrings- eller genforsikringsprodukter eller -tjenester fra beregningen af forretningsindikatoren.

2.   Med henblik på artikel 314, stk. 7, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 udelukker institutterne ikke følgende poster, hvis de regnskabsmæssigt er behandlet som administrative udgifter, fra beregningen af forretningsindikatoren:

a)

outsourcinggebyrer, der er betalt for levering af finansielle tjenesteydelser

b)

leasingudgifter

c)

administrative udgifter, herunder personaleudgifter, som følge af hændelser knyttet til operationel risiko.

3.   Med henblik på artikel 314, stk. 7, litra f) og i), i forordning (EU) nr. 575/2013 udelukker institutterne ikke følgende poster, hvis de er knyttet til leasingaktiver eller følger af hændelser knyttet til operationel risiko, fra beregningen af forretningsindikatoren:

a)

afskrivninger af materielle anlægsaktiver

b)

amortisering af immaterielle aktiver

c)

værdiforringelse eller tilbageførsel af værdiforringelse.

AFSNIT III

JUSTERINGER AF FORRETNINGSINDIKATOREN

Artikel 17

Beregning af justeringerne af forretningsindikatoren i tilfælde af fusioner og erhvervelser

1.   Ved beregningen af deres forretningsindikator medtager institutterne poster i fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter baseret på historiske reviderede regnskaber. For så vidt angår erhvervelser af aktiviteter, for hvilke der ikke tidligere er udarbejdet særlige regnskaber, baserer institutterne beregningen på de historiske regnskabsdata, der er anvendt til den endelige værdiansættelse af den erhvervede aktivitet.

2.   Institutter, der kan bevise, at de historiske reviderede regnskaber eller historiske regnskabsdata vedrørende den erhvervede eller fusionerede aktivitet eller enhed ikke er tilgængelige eller nøjagtige, medtager erhvervede eller fusionerede enheder eller aktiviteter i beregningen af deres forretningsindikator ved hjælp af instituttets forretningsindikator ganget med M & A-faktoren, som beregnes i overensstemmelse med følgende formel og på grundlag af de seneste tilgængelige og nøjagtige regnskabsdata vedrørende den pågældende enhed eller aktivitet, herunder det løbende regnskabsår (annualiseret):

Formula

hvor nettodriftsindtægter (NOI) beregnes som i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/3117 (4) (FINREP F02.00_r355_c010).

3.   Hvis M & A-faktormetoden ikke er mulig på grund af manglende data, medtager institutterne erhvervede eller fusionerede enheder eller aktiviteter i beregningen af deres forretningsindikator ved hjælp af finansielle prognoser for den pågældende enhed eller aktivitet baseret på oplysninger, der anvendes til den endelige værdiansættelse.

4.   Institutterne anvender deres reviderede regnskaber til beregning af forretningsindikatoren i stedet for den metode, der er omhandlet i stk. 2, så snart den erhvervede eller fusionerede enhed eller aktivitet er fuldt ud medtaget i institutternes regnskaber.

5.   Institutterne anvender også eventuelle justeringer af forretningsindikatorer i overensstemmelse med stk. 1-4 på deres moderselskabs niveau, hvis et sådant moderselskab er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 i henhold til nævnte forordnings artikel 11.

6.   Institutterne underretter deres kompetente myndighed om deres plan om at medtage enheder eller aktiviteter, der skal erhverves eller fusioneres, i beregningen af forretningsindikatoren i overensstemmelse med de metoder, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3. Institutterne foretager denne underretning hurtigst muligt og senest på tidspunktet for medtagelsen i overensstemmelse med artikel 315, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 af de enheder eller aktiviteter, der skal erhverves eller fusioneres, og præsenterer kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko som beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, 2 og 3.

Artikel 18

Tidsplan for justeringerne af forretningsindikatoren efter fusioner og erhvervelser

Institutterne tager hensyn til de justeringer, der er omhandlet i artikel 17, på den første indberetningsdato i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2024/3117 efter den dato, hvor fusionen eller erhvervelsen får virkning.

Artikel 19

Procedure for meddelelse af tilladelse til at udelukke beløb, der vedrører afhændede enheder eller aktiviteter, fra forretningsindikatoren

1.   De kompetente myndigheder kan give institutterne en tilladelse som omhandlet i artikel 315, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 efter at have analyseret den operationelle risikoprofil for følgende poster:

a)

bidraget til instituttets tab som følge af operationel risiko i løbet af de seneste mindst fem regnskabsår fra afhændede enheder eller aktiviteter

b)

enhver kontraktlig ordning, hvorved instituttet eller enhver anden enhed i dets koncern forpligter sig til at yde køberen af de afhændede enheder eller aktiviteter kompensation eller godtgørelse for fremtidige tab eller forpligtelser som følge af hændelser knyttet til operationel risiko, der fandt sted forud for afhændelsen

c)

indvirkningen af afhændelsen af enheder eller aktiviteter på instituttets struktur for styring af operationel risiko, som ville underminere dets evne til at identificere, måle og afbøde den operationelle risiko, herunder ændringer i informationsteknologisystemer, overførsel af ressourcer og andre relevante omstruktureringsaspekter.

2.   Institutter, der ansøger om den tilladelse, der er omhandlet i artikel 315, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, indsender følgende til deres kompetente myndighed:

a)

en beskrivelse af afhændelsen af enhederne eller aktiviteterne, begrundelsen herfor og gennemførelsesdatoerne

b)

en kvantitativ konsekvensanalyse af afhændelsen af enhederne eller aktiviteterne med hensyn til kapitalkravene til operationel risiko og eventuel dokumentation, herunder reviderede regnskaber og proformaregnskaber udarbejdet af en uafhængig revisor

c)

nærmere oplysninger om tab som følge af operationel risiko i forbindelse med den enhed eller aktivitet, der er afhændet, for de seneste ti regnskabsår, hvis sådanne oplysninger foreligger

d)

vilkårene og betingelserne for afhændelsen af enhederne eller aktiviteterne, herunder eventuelle tillægsaftaler, og en juridisk analyse vedrørende forpligtelser, der kan opstå som følge af begivenheder, der fandt sted forud for afhændelsen

e)

en bekræftelse af, at ledelsesorganet har godkendt afhændelsen af enhederne eller aktiviteterne, og datoen for denne godkendelse

f)

en analyse af indvirkningen af afhændelsen af enhederne eller aktiviteterne på instituttets struktur for styring af operationel risiko

g)

eventuelle yderligere dokumenter eller oplysninger, der beviser, at den eller de afhændede enheder eller aktiviteter ikke længere anses for at være relevante for instituttets risikoprofil.

3.   Institutterne indgiver deres fuldstændige anmodning om den tilladelse, der er omhandlet i artikel 315, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, til den relevante kompetente myndighed mindst 90 dage før den planlagte dato for justeringen af forretningsindikatoren.

4.   Den berørte kompetente myndighed besvarer en anmodning om tilladelse som omhandlet i artikel 315, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 skriftligt senest 90 dage efter at have modtaget den fuldstændige dokumentation til støtte for anmodningen.

Artikel 20

Procedure for meddelelse af tilladelse til at udelukke beløb, der vedrører afhændede enheder eller aktiviteter, hvor virkningen af afhændelserne er lav, fra forretningsindikatoren

1.   Hvis den i artikel 19, stk. 2, omhandlede anmodning indgives, anses den tilladelse, der er omhandlet i artikel 315, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, for at være meddelt, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a)

summen af de afhændede enheders eller aktiviteters nettodriftsindtægter (NOI) i løbet af et regnskabsår udgør højst 5 % af det afhændende instituts NOI i løbet af samme regnskabsår

b)

den kompetente myndighed modsætter sig ikke skriftligt anmodningen senest 90 dage efter modtagelsen af den fuldstændige dokumentation til støtte for en anmodning om tilladelse fra et institut.

2.   Institutterne foretager den beregning, der er omhandlet i stk. 1, litra a), ved udgangen af det foregående regnskabsår ved hjælp af beløbet for NOI for de afhændede enheder eller aktiviteter og for det afhændende institut.

Artikel 21

Beregning af justeringen af forretningsindikatoren i tilfælde af afhændelser

Institutter, der er blevet meddelt den i artikel 19 eller 20 omhandlede tilladelse, alt efter hvad der er relevant, kan udelukke forretningsindikatorbeløbene vedrørende de afhændede enheder eller aktiviteter for de seneste tre regnskabsår på grundlag af disse enheders reviderede regnskaber eller de regnskabsdata, der er anvendt til den endelige værdiansættelse af disse aktiviteter.

Artikel 22

Tidsplan for justeringer af forretningsindikatoren i tilfælde af afhændelse

Institutter, der er blevet meddelt den i artikel 19 eller 20 omhandlede tilladelse, alt efter hvad der er relevant, kan justere deres forretningsindikator i overensstemmelse med artikel 21. Disse institutter indberetter de reviderede kapitalkrav til operationel risiko på følgende gældende indberetningsdato, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2024/3117.

DEL II

KLASSIFICERINGSSYSTEM FOR TAB SOM FØLGE AF OPERATIONEL RISIKO, BETINGELSER FOR, HVORNÅR BEREGNINGEN AF DET ÅRLIGE TAB SOM FØLGE AF OPERATIONEL RISIKO KAN ANSES FOR AT VÆRE »URIMELIGT BYRDEFULD«, BEREGNING AF TABSDATASÆTTET OG JUSTERINGER AF DETTE TABSDATASÆT

AFSNIT I

KLASSIFICERINGSSYSTEM FOR TAB SOM FØLGE AF OPERATIONEL RISIKO

Artikel 23

Klassificering af tabshændelser

1.   Med henblik på artikel 317, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 klassificerer institutterne hver tabshændelse i en enkelt niveau 1-hændelsestype i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 24 og i en enkelt niveau 2-kategori i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 25-31. Hvis en tabshændelse falder ind under flere niveau 1-hændelsestyper eller flere niveau 2-kategorier, klassificerer institutterne den pågældende hændelse i den mest relevante niveau 1-hændelsestype eller niveau 2-kategori.

2.   Institutterne tildeler hver tabshændelse alle de relevante attributter i overensstemmelse med artikel 32.

3.   Institutterne medtager ikke tab, der inddrives fuldt ud inden for fem arbejdsdage, i tabsdatasættet. Hvis inddrivelsen er delvis, medtager institutterne i bruttotabet, jf. artikel 318, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, kun den del af tabet, der ikke inddrives inden for fem arbejdsdage.

4.   Institutterne skal betragte tab, der skyldes alle retstvister og -forlig, herunder både retslige forlig og udenretslige tvister og tvistbilæggelser, som tabshændelser som følge af retssager.

Artikel 24

Niveau 1-klassificering

Institutterne klassificerer hver tabshændelse i en af følgende niveau 1-hændelsestyper:

Klassificering som niveau 1-hændelsestype

Beskrivelse

Referencenummer

Intern svig

Tab som følge af handlinger, der har til formål at begå svig og uretmæssigt tilegne sig midler, bortset fra hændelser vedrørende mangfoldighed/forskelsbehandling, som involverer mindst én intern part (dvs. en part med en direkte forbindelse til instituttet, eller som instituttet er solidarisk ansvarligt for), herunder tilfælde, hvor den interne part handler i samarbejde med medsammensvorne eksterne parter.

1

Ekstern svig

Tab som følge af handlinger, der har til formål at begå svig og uretmæssigt tilegne sig midler, og som er begået af en ekstern part uden en intern parts medvirken.

2

Ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen

Tab, der skyldes handlinger, der strider mod arbejdsmarkeds-, sundheds- eller sikkerhedslovgivning eller -aftaler, udbetaling af erstatninger som følge af personskade eller hændelser, der vedrører mangfoldighed eller diskrimination af arbejdstagere.

3

Kunder, produkter og forretningspraksis

Tab, bortset fra svig, som følge af manglende opfyldelse af en professionel forpligtelse over for bestemte kunder (herunder tillids- og egnethedskrav), som følge af forretningspraksis eller som følge af produktets art eller udformning

4

Skader på

fysiske aktiver

Tab som følge af tab eller skade på fysiske aktiver, instituttets ansatte eller tilknyttede personer, offentlige aktiver eller ikketilknyttede personer, som institutionen er ansvarlig for, som følge af naturkatastrofer eller andre hændelser, herunder ulykker, forsætlige skader, krig, civile uroligheder, optøjer og terrorisme.

5

Forretningsforstyrrelser og systemfejl

Tab som følge af forretningsforstyrrelser eller systemfejl.

6

Ordreafvikling, levering og procesforvaltning

Tab som følge af fejlslagen transaktionsbehandling eller processtyring og dataforvaltning samt som følge af forbindelser med handelsmodparter, sælgere og regulerings- og skattemyndigheder.

7

Artikel 25

Niveau 2-klassificering for intern svig henhørende under niveau 1-hændelsestyper

Institutterne klassificerer hver tabshændelse, der er klassificeret som intern svig, jf. artikel 24, i en af følgende niveau 2-kategorier:

Klassificering af intern svig på niveau 2

Beskrivelse

Referencenummer

Bestikkelse og korruption

Bestikkelse eller korruption begået af en af instituttets interne parter.

1.1

Intern svig begået mod instituttet

Svig begået af en intern part mod instituttet. Denne kategori omfatter tyveri eller manipulation af data og ulovlige handelshændelser, herunder dem, der begås gennem insiderhandel og manipulation af positioner, risici og resultatopgørelser.

1.2

Intern svig begået mod andre interessenter

Svig begået af en intern part mod instituttets eksterne parter, herunder kunder og tredjeparter. Denne kategori omfatter tyveri eller manipulation af data og ulovlige handelshændelser, herunder dem, der begås gennem insiderhandel og manipulation af positioner, risici og resultatopgørelser.

1.3

Artikel 26

Niveau 2-klassificering for ekstern svig henhørende under niveau 1-hændelsestyper

Institutterne klassificerer hver tabshændelse, der er klassificeret som ekstern svig, jf. artikel 24, i en af følgende niveau 2-kategorier:

Klassificering af ekstern svig på niveau 2

Beskrivelse

Referencenummer

Svig begået af instituttets kunder

Svigagtige handlinger, der ikke vedrører datatyveri eller datamanipulation, og som er begået af en af instituttets kunder, også i hemmelige aftaler med en anden person.

2.1

Svig, som ikke er begået af instituttets

kunder

Svigagtige handlinger, der ikke vedrører datatyveri eller datamanipulation, og som ikke er begået af en af instituttets kunder, herunder ved brug af identiteten på en anden person, som er uvidende herom.

2.2

Datatyveri og

-manipulation

Data, der er stjålet fra eller manipuleret i banksystemer på en hvilken som helst måde, herunder cyberangreb. Dette omfatter alle typer data, f.eks. kundedata, medarbejderdata og data, som ejes af instituttet.

2.3

Røveri, indbrud og tyveri af fysiske aktiver

Røveri, indbrud og tyveri af fysiske aktiver begået af en ekstern part

2.4

Artikel 27

Niveau 2-klassificering for ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen henhørende under niveau 1-hændelsestyper

Institutterne klassificerer hver tabshændelse, der er klassificeret som ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen, jf. artikel 24, i en af følgende niveau 2-kategorier:

Klassificering af ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen på niveau 2

Beskrivelse

Referencenummer

Utilstrækkelig

ansættelsesvilkår

Tab som følge af overtrædelser af beskæftigelseslovgivningen eller lovgivningsmæssige krav (herunder faktisk eller opfattet mishandling af ansatte, der kan spores til en overtrædelse af lovgivningen såsom uberettiget afskedigelse og chikane), ineffektive ansættelsesforhold (herunder faglige aktioner såsom strejker, tvistbilæggelser og ineffektiv forvaltning af forholdet mellem fagforeninger og arbejdstagere), hændelser, der vedrører mangfoldighed og forskelsbehandling af arbejdstagere.

3.1

Utilstrækkelig

sikkerhed på arbejdspladsen

Tab som følge af ineffektiv sikkerhed på arbejdspladsen og overtrædelse af reglerne om sundhed og sikkerhed for arbejdstagerne.

3.2

Artikel 28

Niveau 2-klassificering for kunder, produkter og forretningspraksis henhørende under niveau 1-hændelsestyper

Institutterne klassificerer hver tabshændelse, der er klassificeret som kunder, produkter og forretningspraksis, jf. artikel 24, i en af følgende niveau 2-kategorier:

Klassificering af kunder, produkter og forretningspraksis på niveau 2

Beskrivelse

Referencenummer

Fejlagtig behandling af kunder/Manglende opfyldelse af forpligtelser over for kunder

Upassende adfærd over for kunder og manglende overholdelse af nuværende eller potentielle forpligtelser over for kunder.

4.1

Brud på datasikkerheden/dårlig forvaltning af fortrolighed

Uretmæssig videregivelse eller misbrug af fortrolige oplysninger.

4.2

Upassende markedspraksis, brud på kartellovgivningen/konkurrencelovgivningen

Udførelse af forretningsaktiviteter i strid med handelsregler og -standarder, herunder alle former for markedsmisbrug og manipulation.

Overtrædelser af kartel- eller konkurrencelovgivningen, hvor instituttet ikke handler i overensstemmelse med kundernes bedste interesse.

4.3

Ukorrekt distribution og markedsføring, herunder svigt i forbindelse med salgsserviceydelser

Ukorrekt/utilstrækkelig distribution af produkter og tjenesteydelser og ukorrekt/unøjagtig direkte markedsføringspraksis.

Svigt i forbindelse med salgsservice omfatter både svigt i forbindelse med førsalgsservice og svigt i forbindelse med eftersalgsservice. Svigt i forbindelse med førsalgsservice er utilstrækkelig/uhensigtsmæssig service over for kunderne forud for salget, herunder uhensigtsmæssigt salg og utilstrækkelig rådgivning. Svigt i forbindelse med eftersalgsservice vedrører utilstrækkelig/mangelfuld service over for kunderne efter salg, herunder manglende svar på klager fra kunder vedrørende dårlig salgsservice inden for de frister, der er fastsat af tilsynsmyndigheden.

4.4

Økonomisk kriminalitet

Risikoen for hvidvask af penge, kend-din-kunde-svigt og overtrædelser af sanktioner. Denne kategori omfatter:

a)

manglende overholdelse af de restriktioner, der er pålagt ved sanktioner, herunder hændelser knyttet til operationel risiko som følge af fejlbehæftede transaktioner, der involverer sanktionerede lande

b)

deltagelse i hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder svigt i kend-din-kunde-processen.

4.5

Andre overtrædelser af love og forskrifter end dem, der specifikt tilskrives andre hændelsestyper eller -kategorier.

Tilsidesættelse af andre retlige eller reguleringsmæssige forpligtelser end dem, der specifikt tilskrives andre hændelsestyper eller -kategorier, herunder instituttets retlige forpligtelser og de forpligtelser, der er pålagt af regulerings- og skattemyndighederne.

Denne kategori omfatter:

a)

drift uden den nødvendige autorisation, licens, certificering eller registrering

b)

skatteunddragelse.

Hvis der begås skatteunddragelse for bevidst at overtræde skattelovgivningen, henfører institutterne tabshændelsen til hændelse 1.3.

4.6

Ukorrekt udformning af produkter og tjenesteydelser

Mangler i udformningen af produkter eller tjenesteydelser, der er rettet mod kunder, således at udformningen af et produkt/en tjenesteydelse ikke opfylder en kundes behov.

4.7

Modelmetode

Tab som følge af fejl i selve modellen, herunder modeludformning, ukorrekte formler, ukorrekt metodologi og ukorrekte underliggende antagelser. Hvis kunstig intelligens-systemer (AI-systemer) er komponenter i modellen, kan en fejl som følge af denne teknologi falde ind under kategorien modelrisiko.

4.8

Artikel 29

Niveau 2-klassificering for skade på fysiske aktiver under niveau 1-hændelsestyper

Institutterne klassificerer hver tabshændelse, der er klassificeret som skade på fysiske aktiver, jf. artikel 24, i en af følgende niveau 2-kategorier:

Klassificering af skade på fysiske aktiver på niveau 2

Beskrivelse

Referencenummer

Naturkatastrofer

Tab som følge af naturkatastrofer, herunder pandemihændelser.

5.1

Andre eksterne hændelser

Tab som følge af andre hændelser, herunder ulykker, forsætlige skader, krig, civile uroligheder, optøjer og terrorisme. Hændelser vedrørende forretningsforstyrrelser, herunder dem, der skyldes tilgængeligheden af arbejdskraft, kortlægges ikke i denne kategori.

5.2

Artikel 30

Niveau 2-klassificering for forretningsforstyrrelser og systemfejl under niveau 1-hændelsestyper

Institutterne klassificerer hver tabshændelse, der er klassificeret som forretningsforstyrrelser og systemfejl, jf. artikel 24, i en af følgende niveau 2-kategorier:

Klassificering af forretningsforstyrrelser og systemfejl på niveau 2

Beskrivelse

Referencenummer

Infrastruktur- og systemsvigt

Infrastruktur- og systemsvigt som følge af interne applikationsfejl, fejl på interne net og informationssystemer og fejl i støttefunktioner, fejl i hjælpefunktioner og eksterne støttefunktioner, infrastrukturfejl og fejl i IKT-ændringsprogrammer.

6.1

Forretningsforstyrrelser

Forretningsforstyrrelser som følge af arbejdsstyrkens tilgængelighed og arbejdspladsens tilgængelighed.

6.2

Artikel 31

Niveau 2-klassificering for ordreafvikling, levering og procesforvaltning under niveau 1-hændelsestyper

Institutterne klassificerer hver tabshændelse, der er klassificeret som ordreafvikling, levering og procesforvaltning, jf. artikel 24, i en af følgende niveau 2-kategorier:

Klassificering af ordreafvikling, levering og procesforvaltning på niveau 2

Beskrivelse

Referencenummer

Fejl i behandling/ordreafvikling

Manglende korrekt eller hensigtsmæssig behandling, forvaltning og afvikling af transaktioner (herunder tab som følge af tastefejl) eller andre processer (herunder ændringsprogrammer, der adskiller sig fra IKT-programmerne).

7.1

Dårlig forvaltning af kundekonti

Utilstrækkelig forvaltning af kundeporteføljer/investeringer, herunder ikkegodkendt adgang til konti, ukorrekte kunderegistreringer (tab), uagtsomt forårsaget tab eller skade på kundeaktiver.

7.2

Fejl vedrørende rettigheder/forpligtelser

Undladelse af at følge den relevante procedure for håndtering af retlige processer. Manglende korrekt forvaltning af kontraktlige og ikkekontraktlige rettigheder/forpligtelser. Denne kategori omfatter alle gennemførelsesfejl i forbindelse med retlige procedurer og processer, herunder i forbindelse med indberetning til eksterne parter såsom skatte- og tilsynsmyndigheder. Det omfatter ikke overtrædelser af organisationens retlige forpligtelser, retstvister og retssager.

7.3

Dataforvaltning

Undladelse af at forvalte og vedligeholde data på passende vis, herunder alle typer data, f.eks. kundedata, medarbejderdata og data ejet af organisationen, men med undtagelse af brud på privatlivets fred og dårlig forvaltning af fortrolighed.

7.4

Indførelse og anvendelse af modeller

Ukorrekt indførelse af en model, selv om denne model kan være korrekt.

Anvendelse af en model i en forkert sammenhæng, selv om denne model kan være korrekt og korrekt indført.

7.5

Artikel 32

Attributter

1.   Institutterne tildeler hver tabshændelse alle de relevante af følgende attributter:

Attributter

Beskrivelse

Juridisk risiko — Forsømmelse

Som defineret i artikel 4, nr. 52a), litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Juridisk risiko — Andet end forsømmelse

Som defineret i artikel 4, nr. 52a), litra a) b), c), e), f) og g), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Modelrisiko

Som defineret i artikel 4, nr. 52b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

IKT-risiko — ikke relateret til cyberrisici

Som defineret i artikel 4, nr. 52c), i forordning (EU) nr. 575/2013, med undtagelse af tab som følge af cyberangreb.

IKT-risiko — relateret til cyberrisici

Tab som følge af cyberangreb som defineret i artikel 3, nr. 14), i forordning (EU) 2022/2554.

Kreditrisiko (hvis den ikke er medregnet for aktiver, der er vægtede for kreditrisiko)

Tab som følge af operationel risiko knyttet til kreditaktiver, herunder kreditsvig (begået af kunden for egen regning eller af en tredjepart ved identitetstyveri), kreditaftaler, der ikke kan håndhæves, eller manglende sikkerhedsstillelse, som ikke er blevet betalt og ikke er medregnet i det risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko.

Markedsrisiko

Følgende hændelser og de dermed forbundne tab klassificeres som operationel risiko knyttet til finansielle transaktioner og markedsrisiko:

a)

hændelser, som skyldes operationelle fejl og inputfejl, herunder:

i)

svigt og fejl ved indgivelsen eller afviklingen af ordrer

ii)

tab af data eller misforståelse af datastrømme, som opstår mellem instituttets front office, middle office og back office

iii)

klassifikationsfejl

iv)

ukorrekt specifikation af handler på term sheetet, herunder fejl vedrørende transaktionsbeløb, løbetider og finansielle karakteristika

b)

hændelser, som skyldes interne kontrolsvigt, herunder:

i)

svigt mht. korrekt afvikling af en ordre om at lukke en markedsposition i tilfælde af ugunstige prisbevægelser

ii)

ikke tilladte positioner, som tages ud over det tildelte loft, uanset hvilken risikotype de vedrører

c)

hændelser, som skyldes utilstrækkelig datakvalitet og manglende rådighed over IT-miljø, herunder teknisk markedsutilgængelighed og dermed manglende mulighed for at lukke kontrakter.

Tredjepartsrisiko

Tab, der kan opstå for et institut i forbindelse med dets brug af tjenesteydelser, der leveres af tredjepartstjenesteydelsesudbydere eller af den pågældende udbyders underleverandører, herunder gennem outsourcingordninger.

Disse tab omfatter tab som følge af fejl i forvaltningen af tredjepartsforbindelser og risici på passende vis, herunder udvikling og opretholdelse af en passende ramme for tredjepartskontrol (herunder due diligence, inklusive udvælgelse af tredjepartstjenesteydelsesudbydere, løbende overvågning) eller fastlæggelse og gennemførelse af passende kontraktlige ordninger/serviceleveranceaftaler.

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici

Tab, der kan opstå som følge af miljømæssige, fysiske og omstillingsmæssige risici som defineret i artikel 4, nr. 52e), 52f) og 52 g), i forordning (EU) nr. 575/2013. Tab, der kan opstå som følge af sociale og ledelsesmæssige risici som defineret i artikel 4, nr. 52h) og 52 g), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Risiko for grønvaskning

Anvendelsesområdet omfatter risici for grønvaskning med henvisning til tab som følge af praksis, hvor bæredygtighedsrelaterede erklæringer, handlinger eller meddelelser ikke klart og rimeligt afspejler den underliggende bæredygtighedsprofil for en enhed, et finansielt produkt eller finansielle tjenesteydelser. Denne praksis kan være vildledende for forbrugere, investorer eller andre markedsdeltagere.

Driftsstabilitet

Manglende tilvejebringelse og opretholdelse af en passende ramme for styring af driftsstabilitet og hændelsesstyring (herunder aspekter vedrørende IKT-driftsstabilitet og IKT-genopretning og indsatsaspekter som omhandlet i artikel 11 og 12 i forordning (EU) 2022/2554 og i artikel 24, 25 og 26 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1774 (5), herunder utilstrækkelige planer for driftsstabilitet.

Detailhandel (herunder bank- og detailmæglervirksomhed)

Operationelle hændelser og tab knyttet til detailkunder, herunder:

a)

fysiske personer

b)

SMV'er (små og mellemstore virksomheder) som defineret i artikel 5, nr. 9), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Listen over aktiviteter for denne attribut omfatter:

a)

detail- og privatbankvirksomhed: udlån og indlån, transaktions- og opsparingskonti, pengeautomattjenester, banktjenester, finansiel leasing, garantier og forpligtelser, truster og ejendomme, investeringsrådgivning, korttjenester (debet- og kreditkort, handelskort/firmakort, private mærker)

b)

børsmæglervirksomhed på detailmarkedet modtagelse, overførsel og gennemførelse af kundeordrer, placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse.

Handel og salg

Operationelle hændelser og tab knyttet til aktiviteter, herunder løbende forretninger og salg, mæglervirksomhed, market making, likviditetsforvaltning, positionstagning og egne positioner, der forvaltes af handelsenheder, som defineret i artikel 4, nr. 144), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Listen over produkter for denne attribut omfatter:

a)

aktier: aktieporteføljer og -indekser

b)

fast indkomst og kredithandel

c)

udenlandsk valuta

d)

råvarer og energiprodukter

e)

pengemarkedet, finansiering, genkøbsforretninger og værdipapirudlån

f)

derivater.

Forretningsbankydelser

Operationelle hændelser og tab knyttet til aktiviteter, herunder udlån og indlån, garantier, leasing og factoring, handelsfinansiering, projektfinansiering og fast ejendom.

Andre forretningsområder (herunder virksomhedsfinansiering, betaling og afregning, porteføljeadministration, agenturvirksomhed, virksomhedsposter)

Denne attribut omfatter de resterende operationelle hændelser og tab knyttet til andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i attributterne Detailhandel, Handel og salg samt Forretningsbankydelser, herunder følgende:

a)

virksomhedsfinansiering fusioner og erhvervelser, emissionspositioner, privatiseringer, securitisering, børsintroduktioner og private placeringer, rådgivningstjenester, kommunal og statslig finansiering, forretningsbankvirksomhed

b)

betalinger og afregninger for eksterne kunder: betalinger og inddrivelser, overførsel af midler, clearing og afvikling af kontanter og værdipapirer betalings- og afviklingstab knyttet til et instituts egne aktiviteter indregnes i det berørte forretningsområde

c)

agenturvirksomhed for kunders regning: deponering (deponeringskonti, depotbeviser, corporate actions osv.), administrationsselskab og agentur (udsteder og betalingsformidlere)

d)

porteføljeadministration skønsmæssig og ikkeskønsmæssig fondsforvaltning, herunder porteføljeforvaltning (samlet, adskilt, detail, institutionel, lukket, åben, privat egenkapital)

e)

virksomhedsposter for poster, der udelukkende er på virksomhedsniveau, herunder poster, der påvirker bestyrelsen, fejlrapportering af årsregnskaber eller andre hændelser, der kun kan klassificeres på centralt virksomhedsniveau.

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1774 af 13. marts 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer IKT-risikostyringsværktøjer, -metoder, -processer og -politikker og den forenklede ramme for IKT-risikostyring (EUT L, 2024/1774, 25.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1774/oj).

2.   Uanset stk. 1 henfører institutterne mindst én attribut til hver tabshændelse blandt »Detailhandel (herunder bank- og detailmæglervirksomhed)«, »Handel og salg«, »Forretningsbankydelser« og »Andre forretningsområder (herunder virksomhedsfinansiering, betaling og afvikling, porteføljeadministration, agenturvirksomhed, virksomhedsposter)«.

3.   Uanset stk. 1 henfører institutterne attributterne »juridisk risiko — Forsømmelse«, »Juridisk risiko — Andet end forsømmelse« og »Modelrisiko« til niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier i overensstemmelse med bilaget.

Artikel 33

Anvendelse af tabsdatasættet med tilbagevirkende kraft

1.   Institutterne henfører tabshændelser til de relevante niveau 1-hændelsestyper i overensstemmelse med artikel 24 fra den 1. januar 2016.

2.   Institutterne kan henføre tabshændelser til de relevante niveau 2-kategorier i overensstemmelse med artikel 25-31 fra den 1. januar 2025.

3.   Institutterne kan tildele tabshændelser attributter i overensstemmelse med artikel 32 mindst fra den 1. januar 2025.

AFSNIT II

BETINGELSER FOR, HVORNÅR BEREGNINGEN AF DET ÅRLIGE TAB SOM FØLGE AF OPERATIONEL RISIKO SKAL ANSES FOR AT VÆRE »URIMELIGT BYRDEFULD«

Artikel 34

Fusioner og erhvervelser

1.   Med henblik på artikel 316, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013 anses beregningen af tabet som følge af operationel risiko for at være urimeligt byrdefuld i op til tre regnskabsår efter den dato, hvor fusionen eller erhvervelsen får virkning, hvis et instituts forretningsindikator som følge af denne fusion eller erhvervelse er lig med eller overstiger 750 mio. EUR, men ikke overstiger 1 mia. EUR.

2.   Den i stk. 1 omhandlede periode nedsættes til op til to regnskabsår efter den juridiske afslutning af fusionen eller erhvervelsen, hvis mindst et, men ikke alle, af de institutter, der er involveret i fusionen eller erhvervelsen, har beregnet tabet som følge af operationel risiko i året forud for handlingen.

3.   Hvis alle de institutter, der er involveret i fusionen eller erhvervelsen, beregnede tabet som følge af operationel risiko i året forud for handlingen, anses beregningen af instituttets tab som følge af operationel risiko som følge af fusionen eller erhvervelsen ikke for at være urimeligt byrdefuld.

Artikel 35

Forretningsindikator, der midlertidigt er lig med eller overstiger 750 mio. EUR og ikke overstiger 1 mia. EUR

Med henblik på artikel 316, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013 anses beregningen af tabet som følge af operationel risiko for at være urimeligt byrdefuld for institutter, hvis forretningsindikator er lig med eller overstiger 750 mio. EUR, men ikke overstiger 1 mia. EUR, for højst fire på hinanden følgende indberetningsdatoer eller for højst otte indberetningsdatoer inden for de foregående tyve indberetningsdatoer.

Artikel 36

Broinstitut som omhandlet i artikel 40 i direktiv 2014/59/EU

Med henblik på artikel 316, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013 anses beregningen af tabet som følge af operationel risiko for at være urimeligt byrdefuld for broinstitutter som defineret i artikel 2, nr. 59), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (6).

AFSNIT III

JUSTERINGER AF TABSDATASÆTTET EFTER MEDREGNING AF TAB FRA FUSIONEREDE ELLER ERHVERVEDE ENHEDER ELLER AKTIVITETER

Artikel 37

Justeringer af tabsdatasættet i forbindelse med beregning af tab og risikoklassificering

Institutterne registrerer tab hidrørende fra fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter i det indberettende instituts tabsdatasæt med de nødvendige justeringer for at overholde artikel 317 og 318 i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 38

Justeringer af tabsdatasættet som følge af valutaforskelle

Hvis valutaen for de fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter er forskellig fra det overtagende instituts valuta, medtager institutterne tab fra fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter i tabsdatasættet ved for hvert af tiårsvinduerne at anvende den vekselkurs, der er anvendt ved udgangen af det relevante år i instituttets årsregnskab.

Artikel 39

Beregning af tabene, når det erhvervende eller fusionerende institut ikke er i stand til straks at integrere tabsdatasættet for det erhvervede eller fusionerede institut eller de erhvervede eller fusionerede aktiviteter

1.   Hvis de fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter ikke har etableret eller opretholdt et tabsdatasæt, fordi de ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 317 i forordning (EU) nr. 575/2013, kan det erhvervende institut anvende følgende formel til at beregne det årlige tab som følge af operationel risiko, jf. nævnte forordnings artikel 316:

Formula

hvor:

indberettede tab = det årlige tab som følge af operationel risiko for de enheder eller aktiviteter, der kan indberette det årlige tab som følge af operationel risiko

dækning af indberettede tab =

Formula

instituttets forretningsindikator = den forretningsindikator, der er resultatet af konsolideringen af det erhvervende institut, herunder de erhvervede eller fusionerede enheder eller aktiviteter.

2.   Det erhvervende institut kan anvende formlen i stk. 1 til at beregne det årlige tab som følge af operationel risiko for op til ti regnskabsår forud for den juridiske gennemgang af erhvervelsen eller fusionen.

3.   Uanset stk. 2 kan det erhvervende institut, hvis de fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 317 i forordning (EU) nr. 575/2013, men det erhvervende institut ikke er i stand til straks at justere dets tabsdatasæt, anvende formlen i nærværende artikels stk. 1 til at beregne det årlige tab som følge af operationel risiko, jf. nævnte forordnings artikel 316, i op til to år efter den juridiske gennemgang af erhvervelsen eller fusionen.

4.   Hvis det erhvervende institut ikke er i stand til straks at allokere det årlige tab som følge af operationel risiko for en del af eller hele det erhvervede eller fusionerede institut eller alle de erhvervede eller fusionerede aktiviteter i henhold til den kortlægning af historiske tabsdata, der er omhandlet i artikel 317, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, allokerer det erhvervende institut i højst to år efter den juridiske gennemgang af erhvervelsen eller fusionen tabene i henhold til fordelingen af tabene i det indberettende institut.

DEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 40

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/575/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011 (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2554/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1093/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/3117 af 29. november 2024 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 (EUT L, 2024/3117, 27.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/3117/oj).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/59/oj).


BILAG

Attributter

Kortlægning til niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier

Juridisk risiko – Forsømmelse

1.

Tabshændelser, der er klassificeret i følgende niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier, skal altid tildeles attributten »Juridisk risiko – Forsømmelse«:

1.1, 1.2, 1.3, 4.1, 4.2, 4.3, 4.4, 4.5, 4.6, 4.7 og 4.8

2.

Andre tabshændelser, der er klassificeret i niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier, end de i punkt 1 omhandlede, skal ikke tildeles attributten »Juridisk risiko — Forsømmelse«.

Juridisk risiko – Andet end forsømmelse

3.

Tabshændelser, der er klassificeret i følgende niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier, kan tildeles attributten »Juridisk risiko – Andet end forsømmelse«:

2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 3.1, 3.2, 5.1, 5.2, 6.1, 6.2, 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5

4.

Andre tabshændelser, der er klassificeret i niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier, end de i punkt 3 omhandlede, skal ikke tildeles attributten »Juridisk risiko – Andet end forsømmelse«.

Modelrisiko

5.

Tabshændelser, der er klassificeret i følgende niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier, skal altid tildeles attributten »Modelrisiko«:

4.8, 7.5

6.

Tabshændelser, der er klassificeret i følgende niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier, kan tildeles attributten »Modelrisiko«:

7.4

7.

Andre tabshændelser, der er klassificeret i niveau 1-hændelsestyper og niveau 2-kategorier, end de i punkt 5 og 6 omhandlede, skal ikke tildeles attributten »Modelrisiko«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2026/1167/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)