INDHOLDSFORTEGNELSE

REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

2

BEMÆRKNING TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

33

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

34

BALANCE

35

RESULTATOPGØRELSE

36

PENGESTRØMSOPGØRELSE

37

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

38

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

39

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

142

ORDLISTE

224

LISTE OVER FORKORTELSER

228

REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

Formålet med dette afsnit om regnskabsåret i hovedtræk, som er udarbejdet på grundlag af principperne i IPSASB's Recommended Practice Guideline (RPG) 2 »Financial Statement Discussion and Analysis« er at øge læsernes forståelse af, hvordan EU's operationelle, finansielle og investeringsmæssige aktiviteter afspejles i de forskellige elementer i EU's konsoliderede årsregnskab. Oplysningerne i dette afsnit er ikke blevet revideret. Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner euro, og at visse finansielle data i tabellerne nedenfor derfor kan se ud til ikke at stemme.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

NØGLETAL OG REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

3

2.

OVERSIGT OVER BUDGETGENNEMFØRELSEN

7

2.1.

Indtægter

7

2.2.

Udgifter

8

3.

GENNEMFØRELSE AF NGEU

11

3.1.

Overblik

11

3.2.

Udbetalinger af ikketilbagebetalingspligtig støtte til medlemsstater under genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder REPowerEU)

11

3.3.

Udbetalinger af lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder REPowerEU)

12

3.4.

Udbetalinger af ikketilbagebetalingspligtig støtte til programmer inden for rammerne af EU-budgettet

13

4.

REGNSKABSANALYSE

14

4.1.

Indtægter

14

4.2.

Udgifter

15

4.3.

Aktiver

16

4.4.

Forpligtelser

17

4.5.

Nettoaktiver

18

4.6.

Storbritanniens udtræden af EU

19

5.

BUDGETMÆSSIGE EVENTUALFORPLIGTELSER

19

5.1.

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

20

5.2.

Budgetgarantier

27

5.3.

Den Fælles Hensættelsesfond

29

6.

EU'S POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG EGNSKABSPLIGT

29

6.1.

Politisk og finansiel ramme

29

6.2.

Forvaltning og regnskabspligt

31

1.   NØGLETAL OG REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

Konsolideret årsregnskab

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter mere end 50 enheder (herunder Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og EU-agenturer). Årsregnskabet udarbejdes på baggrund af reglerne for periodiserede regnskaber, der er fastlagt af Kommissionens regnskabsfører, og disse regler tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).

Som det fremgår af den sammendragede balance nedenfor og som nærmere beskrevet i regnskabsanalysen (afsnit 4), var de mest bemærkelsesværdige træk ved EU's konsoliderede regnskab for 2025 en stigning i låntagningen som følge af nye udstedelser under den fælles finansieringsmetode, en stigning i de finansielle aktiver som følge af den fortsatte gennemførelse af NGEU og yderligere finansiel støtte til Ukraine samt en stigning i kassebeholdningen ved årets udgang som følge af det høje niveau af planlagte udbetalinger i begyndelsen af 2026:

Mia. EUR
	2025	2024	Ændring
AKTIVER
Finansielle aktiver	386,1	328,3	57,8
Forfinansiering	76,7	78,9	(2,2 )
Tilgodehavender	34,1	31,7	2,3
Kontanter og likvide midler	103,0	63,2	39,9
Materielle anlægsaktiver	17,5	16,3	1,2
I alt	617,4	518,5	99,0
FORPLIGTELSER
Ydelser efter medarbejderens fratrædelse	91,1	93,1	(2,0 )
Finansielle forpligtelser	740,8	601,9	138,9
Betalingsforpligtelser	65,0	55,4	9,6
Periodiseringer	77,0	67,1	10,0
Andre forpligtelser	2,6	9,8	(7,2 )
I alt	976,6	827,3	149,3
NETTOAKTIVER
Reserver	0,9	1,0	0,0
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne	(360,1 )	(309,8 )	(50,3 )
I alt	(359,2 )	(308,8 )	(50,3 )
se Regnskabsanalyse, afsnit 4

Det konsoliderede årsregnskab, som er fremlagt her, omfatter:

1.

Ændringer i årsregnskabet som følge af gennemførelsen af det årlige budget for 2025 og tidligere indgåede forpligtelser. Det årlige budget for 2025 indgår i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 på 1 223 mia. EUR i løbende priser (1 083 mia. EUR i 2018-priser). Revisionen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 trådte i kraft den 1. marts 2024 og har til formål at sikre, at EU-budgettet fortsat dækker de mest presserende prioriteter og samtidig minimerer indvirkningen på de nationale budgetter til gavn for borgerne i EU og i andre lande (1).

2.

Genopretningsinstrumentet NextGenerationEU (NGEU), der blev vedtaget i juni 2020. Der var oprindeligt afsat NGEU-støtte på op til 806,9 mia. EUR i løbende priser (750 mia. EUR i 2018-priser). Det førte senere til en nedsættelse af rammebeløbet til 638,1 mia. EUR i løbende priser ved udgangen af januar 2026 (338 mia. EUR i tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten, 217 mia. EUR i lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og forhøjelser af NGEU-programmerne på 83,1 mia. EUR). Desuden er der tilført 20 mia. EUR fra auktionering af kvoter under emissionshandelssystemet (ETS) og 2 mia. EUR i tilskud fra brexittilpasningsreserven til budgetrammen for tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

I april 2026 blev Kommissionens forslag til en målrettet revision af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vedtaget med henblik på at yde støtte til Ukraine i form af et lån, som er dækket ved hjælp af råderummet, og et tilskud til låneomkostninger finansieret over Unionens budget, herunder via et nyt særligt instrument (2).

Den 16. juli 2025 fremlagde Kommissionen sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2028-2034.

—	I afsnit 2 om regnskabsåret i hovedtræk beskrives ændringerne i årsregnskabet som følge af gennemførelsen af budgetterne for 2025 og tidligere år.

—	Afsnit 3 indeholder en redegørelse for gennemførelsen af NGEU i 2025.

—	I afsnit 4 vises, hvorledes disse ændringer er afspejlet i regnskabet.

—	I afsnit 5 beskrives konsekvenserne for eventualforpligtelserne i EU-budgettet.

—	Afsnit 6 omhandler hovedelementerne i rammen for forvaltning og regnskabspligt.

EU's budget i 2025

Indtægter	Forpligtelsesbevillinger
→ se afsnit 2.1	→ se afsnit 2.2

Budgetmæssige eventualforpligtelser pr. 31. december 2025: 475,7 mia. EUR).

Vigtigste begivenheder i 2025

Stigning i udstedelse af EU-obligationer

se afsnit 5

Opfyldelse af målene for NGEU	Finansiel bistand til Ukraine
se afsnit 3	se afsnit 5

2.   OVERSIGT OVER BUDGETGENNEMFØRELSEN

2.1.   Indtægter

De samlede betalingsbevillinger i det oprindeligt vedtagne EU-budget, som blev undertegnet af formanden for Europa-Parlamentet den 27. november 2024, var på 155 209 mio. EUR og skulle finansieres ved hjælp af egne indtægter, som beløb sig til i alt 151 161 mio. EUR. Overslaget over indtægter og udgifter på det oprindelige budget justeres typisk i løbet af regnskabsåret ved hjælp af ændringsbudgetter. Justeringer af de BNI-baserede egne indtægter sikrer, at de budgetterede indtægter svarer nøjagtigt til de budgetterede udgifter. Ifølge ligevægtsprincippet skal de samlede indtægter modsvare de samlede udgifter (betalingsbevillinger).

I 2025 blev der vedtaget tre ændringsbudgetter. Når disse tages i betragtning, beløber de endelige vedtagne indtægter sig til 161 163 mio. EUR i 2025, og den samlede finansiering ved hjælp af egne indtægter beløber sig til 154 322 mio. EUR. Den vigtigste faktor, der ligger til grund for stigningen i medlemsstaternes bidrag i 2025 var stigningen i betalingsbevillingerne.

Budgetafsnit 1: Egne indtægter

Opkrævningen af traditionelle egne indtægter lå ca. 4 % under de anslåede beløb i budgettet.

Medlemsstaternes endelige moms-, BNI- og plastbaserede betalinger svarede også meget nøje til det endelige budgetoverslag. Forskellene mellem overslagene og de beløb, der faktisk blev betalt, skyldes forskellene mellem de eurokurser, der blev brugt ved budgetlægningen, og de kurser, der gjaldt på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der er uden for euroområdet, reelt foretog deres betalinger.

Budgetafsnit 2: Overskud, saldi og tilpasninger

Overskuddet fra det foregående regnskabsår beløb sig til 1 345 mio. EUR. Dette beløb blev opført på budgettet for 2025 gennem et ændringsbudget, og medlemsstaternes egne indtægter blev tilsvarende reduceret.

For moms- og BNI-saldiene er de relevante bestemmelser fastsat i artikel 10b i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (3)). For så vidt angår plastsaldi, er reglerne fastsat i artikel 9 i forordningen om overdragelse af egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald (Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/770 (4)).

I henhold til disse regler beregnes den samlede sum af saldi således, at virkningen på EU-budgettet er nul (»nettingsystem«), og proceduren medfører ikke en budgetændring. Kommissionen anmoder derfor direkte medlemsstaterne om at betale nettobeløbene i overensstemmelse med overdragelsesforordningens bestemmelser.

Budgetafsnit 3: Administrative indtægter

Dette afsnit omfatter hovedsagelig indtægter fra skatter og afgifter på vederlag til personale.

Budgetafsnit 4: Finansielle indtægter, morarenter og bøder

Hovedparten vedrører bøder i forbindelse med gennemførelsen af konkurrencereglerne.

Budgetafsnit 5: Budgetgarantier, lånoptagelse og långivning

Omfanget af dette afsnit er steget betydeligt med NextGenerationEU's fremkomst. NGEU-midler inden for dette afsnit er formålsbestemte indtægter. Budgetafsnit 5 omfatter indtægter i forbindelse med garantier og renter og tilbagebetalinger af ydede lån. Der kanaliseres også midler (til NGEU's ikketilbagebetalingspligtige støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten og til styrkelse af FFR-programmerne) fra formålsbestemte indtægter, som medlemsstaterne modtager under EU-genopretningsinstrumentet (EURI).

Budgetafsnit 6: Indtægter, bidrag og refusion i forbindelse med EU-politikker

Dette afsnit vedrører primært indtægter fra finansielle korrektioner i relation til struktur- og landbrugsfonde (ESI-fonde, EGFL og ELFUL). Det omfatter også tredjelandes deltagelse i forskningsprogrammer, regnskabsafslutningen for landbrugsfondene og andre bidrag og refusioner til EU-programmer/-aktiviteter. En betydelig andel af det samlede beløb består af formålsbestemte indtægter, der giver anledning til opførelse af tillægsbevillinger på udgiftssiden.

I 2025 beløb budgetindtægterne sig til i alt 224 398 mio. EUR

2.2.   Udgifter

2.2.1.   Budgetgennemførelse

Vedtaget budget

I 2025, som var det femte år for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, beløb det endelige vedtagne budget sig til 199,2 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 161,2 mia. EUR i betalingsbevillinger. Derudover var 27,1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed som formålsbestemte indtægter, hvoraf 0,2 mia. EUR, der kunne henføres til NGEU, og 1,8 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger, blev fremført fra 2024. Betalingsbevillingerne vedrørende formålsbestemte indtægter i 2025 beløb sig til 85,9 mia. EUR, hvoraf 43,8 mia. EUR, der kunne henføres til NGEU og 3,9 mia. EUR i betalingsbevillinger, blev fremført fra 2024.

Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger

Aktiv overvågning af budgetgennemførelsen og et godt samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen førte til fuld gennemførelse af budgettet.

Udnyttelsen af de samlede forpligtelsesbevillinger i 2025 beløb sig til i alt 212,1 mia. EUR:

—	196,1 mia. EUR fra det endelige vedtagne budget

—	1,6 mia. EUR fra bevillinger fremført eller genopført fra 2024

—	14,5 mia. EUR fra bevillinger, der stammer fra formålsbestemte indtægter — heraf 39 mio. EUR fra NGEU.

Gennemførelse af betalingsbevillinger

Udnyttelsen af de samlede betalingsbevillinger i 2025 beløb sig til i alt 216,4 mia. EUR:

—	155,2 mia. EUR fra det endelige vedtagne budget

—	3,6 mia. EUR fra bevillinger fremført eller genopført fra 2024

—	57,6 mia. EUR fra bevillinger, der stammer fra formålsbestemte indtægter — heraf 41,7 mia. EUR fra NGEU.

I de tilfælde, der er tilladt i henhold til finansforordningen (5) og/eller retsgrundlagene for specifikke programmer, blev de bevillinger i det vedtagne budget, der ikke er blevet udnyttet i 2025, fremført til 2026: 2,1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 6,1 mia. EUR i betalingsbevillinger.

Tilsvarende blev 12,4 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger i form af formålsbestemte indtægter og 28,3 mia. EUR i betalingsbevillinger i form af formålsbestemte indtægter fremført til 2026 i overensstemmelse med finansforordningen.

Den samlede udnyttelse af forpligtelsesbevillinger i 2025 for de enkelte udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 var som vist nedenfor:

I 2025 lå udnyttelsesgraden for så vidt angår alle typer bevillinger (budgetbevillinger, fremførsler fra det foregående år og formålsbestemte indtægter) på 93 % for forpligtelser og 86 % for betalinger. Udnyttelsesgraden for de bevillinger, der blev fremført til 2026 (i overensstemmelse med finansforordningen og/eller nye retsgrundlag) nåede op på 99,5 % for forpligtelsesbevillinger og 100 % for betalingsbevillinger i det vedtagne budget for 2025.

NGEU-bevillingerne for den ikketilbagebetalingspligtige støtte blev indregnet fuldt ud i 2021, dvs. 421,1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger. 2023 var det sidste år, hvor de tilknyttede retlige forpligtelser kunne indgås.

I 2025 beløb NGEU-betalingsbevillingerne sig til 43,8 mia. EUR, og gennemførelsen nåede op på 95,4 %. Det resterende beløb på 2,0 mia. EUR i betalingsbevillinger blev fremført til 2026.

2.2.2.   Endeligt annullerede forpligtelsesbevillinger

I henhold til forordningen om konditionalitet blev der i løbet af 2023 bogført frigørelser på i alt 1 078 mio. EUR (heraf 30 mio. EUR under NGEU) vedrørende forpligtelser relateret til Ungarn. Ved udgangen af 2025 kunne de tilhørende forpligtelsesbevillinger ikke genoprettes og blev endeligt annulleret.

2.2.3.   Uindfriede forpligtelser

De uindfriede forpligtelser (almindeligvis kaldet RAL — reste à liquider), som svarer til forpligtede beløb, der endnu ikke er betalt, beløb sig til 501,1 mia. EUR ved udgangen af 2025. De uindfriede forpligtelser faldt i forhold til 2024 (med 6,3 mia. EUR).

Den vigtigste drivkraft bag faldet i de uindfriede forpligtelser fra 2025 var gennemførelsen af NGEU (den ikketilbagebetalingspligtige del), der bidrog med 124,1 mia. EUR (24,9 %) til de samlede uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2025.

2.2.4.   Resultatet af budgetgennemførelsen

Budgetresultatet (overskud) steg fra 1,3 mia. EUR i 2024 til 2,1 mia. EUR i 2025. Budgetresultatet for 2025 påvirkes hovedsageligt af overopfyldelsen af budgetindtægter under afsnit 4 — Finansielle indtægter, morarenter og bøder.

3.   GENNEMFØRELSE AF NGEU

3.1.   Overblik

Ved udgangen af 2025 havde Kommissionen udbetalt i alt 468,8 mia. EUR i finansiel støtte. Størstedelen af dette beløb, 393,4 mia. EUR, blev udbetalt inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder støtte til REPowerEU-reformer og -investeringer), heraf 237,5 mia. EUR som ikketilbagebetalingspligtig støtte og 155,9 mia. EUR som finansiel støtte i form af lån. Yderligere 75,4 mia. EUR (med fradrag af inddrivelser) blev udbetalt som FFR-betalinger inden for rammerne af de eksisterende programmer.

3.2.   Udbetalinger af ikketilbagebetalingspligtig støtte til medlemsstater under genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder REPowerEU)

Ved udgangen af 2025 var den samlede ikketilbagebetalingspligtige støtte, som medlemsstater har godkendt og retligt forpligtet sig til

359,9 mia. EUR. Den samlede udbetalte ikketilbagebetalingspligtige støtte beløb sig til 237,5 mia. EUR:

Mia. EUR
Medlemsstat	Værdi af tilskud i alt 31.12.2025	Budgetmæssige forpligtelser 31.12.2025 (6)	Udbetalt i alt 31.12.2025
Østrig	4,0	4,0	3,3
Belgien	5,0	5,0	3,0
Bulgarien	6,2	6,2	3,3
Kroatien	5,8	5,8	4,7
Cypern	1,0	1,0	0,5
Tjekkiet	8,4	8,4	5,9
Danmark	1,6	1,6	1,1
Estland	1,0	1,0	0,6
Finland	1,9	1,9	1,1
Frankrig	40,3	40,3	34,1
Tyskland	30,3	30,3	19,8
Grækenland	18,2	18,2	12,0
Ungarn	6,5	6,5	0,1
Irland	1,2	1,2	0,7
Italien	71,8	71,8	54,1
Letland	2,0	2,0	1,1
Litauen	2,3	2,3	1,1
Luxembourg	0,2	0,2	0,1
Malta	0,3	0,3	0,2
Nederlandene	5,4	5,4	2,5
Polen	25,3	25,3	9,5
Portugal	16,3	16,3	10,4
Rumænien	13,6	13,6	6,4
Slovakiet	6,4	6,4	4,0
Slovenien	1,6	1,6	1,1
Spanien	79,9	79,9	55,1
Sverige	3,4	3,4	1,6
I alt	359,9	359,9	237,5
(6)  Budgetforpligtelserne tager hensyn til alle frigørelser, herunder dem, der vedrører forpligtelser, som er indgået før 2025. Ud af de samlede budgetforpligtelser blev der indgået forpligtelser for 1,0 mia. EUR i 2025.

I løbet af 2025 udbetalte Kommissionen i alt 40,1 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte. De største udbetalinger gik til Italien (7,6 mia. EUR) og Spanien (7,1 mia. EUR), efterfulgt af Grækenland (3,5 mia. EUR) og Frankrig (3,3 mia. EUR).

3.3.   Udbetalinger af lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder REPowerEU)

Ved udgangen af 2025 beløb den samlede finansielle støtte i form af lån, der er godkendt og dækket undertegnede låneaftaler, sig til 277,2 mia. EUR. Den samlede udbetalte finansielle støtte beløb sig til 155,9 mia. EUR:

Mia. EUR
Medlemsstat	Tildelt i alt 31.12.2025	Undertegnet i alt 31.12.2025	Udbetalt i alt 31.12.2025	Tilbagebetalt i alt 31.12.2025	Udestående i alt 31.12.2025
Belgien	0,2	0,2	0,1	–	0,1
Kroatien	4,3	4,3	1,7	–	1,7
Cypern (7)	0,0	0,0	0,0	–	0,0
Tjekkiet	0,3	0,3	0,2	–	0,2
Grækenland	17,7	17,7	11,4	–	11,4
Ungarn	3,9	3,9	0,8	–	0,8
Italien	122,6	122,6	99,1	–	99,1
Litauen	1,6	1,6	0,8	–	0,8
Polen	29,4	29,4	17,4	–	17,4
Portugal	5,6	5,6	3,4	–	3,4
Rumænien	7,8	7,8	4,3	–	4,3
Slovenien	0,5	0,5	0,5	–	0,5
Spanien	83,2	83,2	16,3	–	16,3
I alt	277,2	277,2	155,9	–	155,9
(7)  En samlet lånestøtte på 0,2 mia. EUR blev stillet til rådighed for Cypern ved Rådets gennemførelsesafgørelse af 28. juli 2021 til støtte for reformer og investeringer. Cypern har anmodet om, at disse reformer og investeringer fjernes, og har ikke anmodet om at anvende de lånemidler, der frigøres, til at støtte nye foranstaltninger eller til at øge gennemførelsesniveauet for eksisterende foranstaltninger inden for rammerne af sin genopretnings- og resiliensplan. Der stilles derfor ikke støtte i form af lån til rådighed for Cypern fremover, og det allerede udbetalte lån i form af forfinansiering på 26,0 mio. EUR skal tilbagebetales i overensstemmelse med vilkårene i den relevante låneaftale.

I 2025 ydede Kommissionen ny finansiel støtte i form af lån på 47,2 mia. EUR. De største udbetalinger gik til Italien (23,4 mia. EUR) og Spanien (15,9 mia. EUR), efterfulgt af Polen (4,0 mia. EUR). I henhold til låneaftalerne skal medlemsstaterne hvert år tilbagebetale 5 % af de udbetalte beløb én gang om året med start ti år efter udbetalingstidspunktet. Dette medfører en tilbagebetalingsperiode fra 2032 til 2055 for de lån, der er udbetalt indtil den 31. december 2025.

3.4.   Udbetalinger af ikketilbagebetalingspligtig støtte til programmer inden for rammerne af EU-budgettet

Ved udgangen af 2025 beløb de samlede nettobetalinger udbetalt til andre programmer under den flerårige finansielle ramme (FFR) sig til 75,4 mia. EUR. Dette bidrag, der er med fradrag af inddrivelser, kunne hovedsagelig henføres til REACT-EU, som finansierer Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF), herunder Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede(FEAD):

Mia. EUR
FFR-program	Samlet tildeling 31.12.2025	Samlede nettoforpligtelser 31.12.2025	Nettobetalinger i alt 31.12.2025
REACT-EU	50,6	50,6	50,4
— heraf EFRU	30,0	30,0	29,9
— heraf ESF (inkl. FEAD)	20,6	20,6	20,5
Fonden for Retfærdig Omstilling	10,9	10,8	7,4
Udvikling af landdistrikter (ELFUL)	8,1	8,1	6,0
InvestEU	6,1	6,1	4,9
Horisont Europa	5,4	5,4	5,2
RescEU	2,0	2,0	1,5
I alt	83,1	83,0	75,4

I 2025 udbetalte Kommissionen 8,5 mia. EUR til andre FFR-programmer, hvoraf de fleste gik til REACT-EU (4,1 mia. EUR).

4.   REGNSKABSANALYSE

4.1.   Indtægter

EU's konsoliderede indtægter omfatter beløb vedrørende kommercielle transaktioner og ikkekommercielle transaktioner, hvoraf de sidste er de mest interessante. Den femårige tendens for de vigtigste ikkekommercielle indtægtskategorier (som omfatter BNI-baserede indtægter, traditionelle egne indtægter, momsindtægter, egne indtægter baseret på plastemballageaffald, bøder og inddrivelse af udgifter) er som følger:

Udviklingen i indtægter fra de vigtigste ikkekommercielle transaktioner over fem år*

(1)	2021-2025 tal: ekskl. ikkekommercielle indtægter i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og Andre indtægter

Eftersom indtægterne på budgettet skal svare til (eller overstige) udgifterne, er de betalinger, der foretages hvert år, den primære drivkraft i den udvikling i indtægterne, der præsenteres ovenfor.

Vigtigste udvikling i 2025

I 2025 beløb de samlede indtægter, bestående af alle indtægtskategorier, sig til 202,5 mia. EUR i forhold til 175,7 mia. EUR det foregående år. De vigtigste nye elementer, der kunne forklare stigningen på 26,8 mia. EUR eller 15,3 %, var:

—	at bøderelaterede indtægter steg med 1,3 mia. EUR, hovedsagelig som følge af bøder, der blev pålagt virksomheder

—	at de finansielle indtægter steg med 2,6 mia. EUR, hovedsagelig som følge af øgede renteindtægter på udlån

—	at momsbidragene er steget fra 24,5 mia. EUR i 2024 til 25,7 mia. EUR i 2025

—	at plastbaserede egne indtægter faldt fra 8,2 mia. EUR i 2024 til 7,5 mia. EUR i 2025

—	at traditionelle egne indtægter steg fra 20,6 mia. EUR i 2024 til 23,4 mia. EUR i 2025 og

—	at de BNI-baserede indtægter (bruttonationalindkomst), den vigtigste andel af EU's driftsindtægter, steg fra 95 mia. EUR i 2024 til 106,3 mia. EUR i 2025. Stigningen på 11,3 mia. EUR eller 11,9 % kan i vid udstrækning forklares med en stigning i behovet for betalingsbevillinger.

4.2.   Udgifter

Det primære element i de udgifter, der bogføres i det konsoliderede årsregnskab, er udgifter i forbindelse med delt forvaltning uddelegeret til medlemsstater, som omfatter følgende fonde: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), ii) Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne, iii) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og iv) Den Europæiske Socialfond (ESF). Disse midler udgjorde 106,3 mia. EUR eller 41,3 % af de samlede udgifter på 257,1 mia. EUR i 2025 (2024: 101,9 mia. EUR, 37,3 % af de samlede udgifter). Fordelingen af udgifter, som er uddelegeret til medlemsstaterne, og deres relative vægt fremgår nedenfor:

Vigtigste udgifter (i forbindelse med delt forvaltning) uddelegeret til medlemsstaterne for regnskabsåret 2025

Stigningen i udgifterne (under delt forvaltning), som er uddelegeret til medlemsstaterne, vedrører hovedsagelig EFRU og Samhørighedsfonden (med 2,2 mia. EUR), hvor aktiviteterne fortsat skrider frem, samt Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Udgifter vedrørende overførsler, herunder tilskud og budgetstøtte, faldt fra 98,8 mia. EUR i 2024 til 78,8 mia. EUR i 2025. Faldet på 19,9 mia. EUR skyldes primært finansieringen af ikketilbagebetalingspligtig støtte, der er ydet under genopretnings- og resiliensfaciliteten inden for rammerne af NextGenerationEU, som beløb sig til 46,8 mia. EUR (2024: 65,8 mia. EUR). På trods af dette betydelige fald i udgifterne gøres der fortsat fremskridt med gennemførelsen af milepæle og mål.

4.3.   Aktiver

Pr. 31. december 2025 beløb de samlede aktiver sig til 617,4 mia. EUR (2024: 518,5 mia. EUR). Stigningen skyldes hovedsagelig yderligere långivning under programmet for genopretnings- og resiliensfaciliteten og nye lån udstedt til Ukraine under Ukrainefaciliteten og MFA ULCM. De vigtigste aktiver på EU's balance var finansielle aktiver bortset fra kontanter og likvide midler (386,1 mia. EUR), forfinansiering (76,7 mia. EUR), tilgodehavender og inddrivelige beløb (34,1 mia. EUR) samt kontanter og likvide midler (103 mia. EUR). Andre aktiver på 17,5 mia. EUR omfattede hovedsagelig materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver.

Sammensætning af aktiver pr. 31. december 2025

Stigningen i de samlede aktiver på 99,0 mia. EUR eller 19,1 % fra det foregående år skyldtes hovedsagelig følgende virkninger:

—

Udestående lån steg fra 283,6 mia. EUR i 2024 til 333,4 mia. EUR i 2025. Stigningen på 49,8 mia. EUR eller 17,6 % afspejler hovedsagelig udstedelsen af yderligere lån til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten og REPowerEU (47,2 mia. EUR) samt nye lån under Ukrainefaciliteten og MFA-programmerne (på henholdsvis 10,1 mia. EUR og 18,4 mia. EUR), udlignet af EFSM- og SURE-tilbagebetalinger (på henholdsvis 4,9 mia. EUR og 8,0 mia. EUR) og en stigning i værdiforringelser på 14,4 mia. EUR primært som følge af de nye lån til Ukraine.

—

Kontanter og likvide midler steg fra 63,2 mia. EUR i 2024 til 103,0 mia. EUR i 2025. Stigningen på 39,9 mia. EUR eller 63 % skyldes hovedsagelig den højere likviditet i forbindelse med den fælles finansiering (33,9 mia. EUR i 2024 mod 65,2 mia. EUR ved udgangen af 2025), som skyldtes det høje niveau af planlagte udbetalinger i begyndelsen af 2026.

Forfinansiering (retligt forpligtede udbetalinger af forskud)

Forfinansieringen (minus andre forskud til medlemsstaterne og bidrag til Bêkou- og Afrika-trustfondene) beløb sig til 71,3 mia. EUR i 2025 (2024: 75,1 mia. EUR). Den væsentligste ændring kan henføres til faldet i forfinansiering under genopretnings- og resiliensfaciliteten fra 15,4 mia. EUR til 10,2 mia. EUR i 2025 i overensstemmelse med den normale gennemførelse af programmet, da der ikke blev udbetalt yderligere forfinansiering i 2025.

Omfanget af forfinansiering, der ydes under FFR-programmer er i betydelig grad påvirket af den flerårige finansielle rammes cyklus — i begyndelsen af en flerårig finansiel rammeperiode forventer man f.eks., at der betales store forskud til medlemsstaterne under samhørighedspolitikken, og disse beløb står fortsat til rådighed for medlemsstaterne indtil programmernes afslutning. Der udbetales også en årlig forfinansiering, som skal anvendes i løbet af året eller inddrives det følgende år som led i den årlige regnskabsafslutning. Kommissionen gør sit yderste for at sikre, at forfinansiering fortsat er passende. Der skal findes en balance mellem at sikre en tilstrækkelig finansiering af projekter og en hurtig godkendelse af udgifter.

4.4.   Forpligtelser

Pr. 31. december 2025 beløb de samlede forpligtelser sig til 976,6 mia. EUR (2024: 827,3 mia. EUR). Stigningen skyldes hovedsagelig de lån, der blev optaget i 2025 inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode. De vigtigste passiver var lån i forbindelse med finansiering af lån til medlemsstater og tredjelande (731,2 mia. EUR), pensionsforpligtelser og andre ydelser efter medarbejderens fratrædelse (91,1 mia. EUR), periodeafgrænsningsposter (77,0 mia. EUR) og betalingsforpligtelser over for tredjeparter (65 mia. EUR).

Sammensætning af forpligtelser pr. 31. december 2025

Stigningen på 149,3 mia. EUR eller 18,0 % i det foregående år skyldtes hovedsagelig følgende virkninger:

—

Låntagning steg fra 594,0 mia. EUR i 2024 til 731,2 mia. EUR i 2025. Stigningen på 137,2 mia. EUR eller 23,1 % vedrører hovedsagelig de nye udstedelser under den fælles finansieringsmetode efter fradrag af tilbagebetalinger (på 148,3 mia. EUR) til genopretnings- og resiliensfaciliteten, Ukrainefaciliteten og MFA-lån minus EFSM-, SURE- og BOP-tilbagebetaling på 10,6 mia. EUR.

—	Periodeafgrænsningsposter steg fra 67,1 mia. EUR i 2024 til 77,0 mia. EUR i 2025. Stigningen på 9,9 mia. EUR eller 14,8 % vedrører hovedsagelig genopretnings- og resiliensfaciliteten og

—	Betalingsforpligtelser steg fra 55,4 mia. EUR i 2024 til 65,0 mia. EUR i 2025. Stigningen på 9,6 mia. EUR eller 17,3 % vedrører primært EFRU, Samhørighedsfonden og ESF (stigning på 13,9 mia. EUR).

Samlede betalingsanmodninger og fakturaer modtaget og bogført under Posten »Betalingsforpligtelser« på balancen.

4.5.   Nettoaktiver

Overskydende passiver i forhold til aktiver pr. 31. december 2025 beløb sig til 359,2 mia. EUR (2024): 308,8 mia. EUR). De vigtigste poster, der fører til denne stigning, er yderligere lån inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode (som skal tilbagebetales senest i 2055, se afsnit 5.1.1), en stigning i gennemførelsen af politikker og den dermed forbundne stigning i forpligtelsesbevillinger, forpligtelser til at betale personaleydelser (som skal betales over flere årtier) samt betalinger, der vedrører EGFL-aktiviteter, hvoraf størstedelen blev udbetalt i første kvartal af 2026.

Det bemærkes, at passiverne overstiger aktiverne betyder ikke, at EU's institutioner og organer er i finansielle vanskeligheder, men derimod, at visse forpligtelser vil blive finansieret af fremtidige årlige budgetter. Et stort antal udgifter er bogført i henhold til periodiseringsprincippet i indeværende år, selv om de måske først reelt bliver betalt de næste år og finansieres via fremtidige budgetter, Indtægterne tilknyttet disse fremtidige finansieringer bogføres først i fremtidige perioder.

4.6.   Storbritanniens udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalen vil Det Forenede Kongerige fortsat bidrage til EU-budgettet og drage fordel af EU's programmer og udgifter fra før 2021 som om det var en medlemsstat. Det Forenede Kongerige vil også modtage visse bestemte midler, som det har indbetalt til EU-budgettet, eller midler modtaget fra EU-budgettet i tilknytning til dets medlemsperiode. EU aflægger to gange om året rapport til Det Forenede Kongerige om de skyldige beløb, og Det Forenede Kongerige betaler dem hver måned. Rapporteringen ajourføres hvert år på grundlag af faktiske tal.

Forpligtelserne i henhold til udtrædelsesaftalen skaber forpligtelser og tilgodehavender for EU, som skal beregnes og afspejles i EU's årsregnskab. De dækker navnlig følgende områder:

—	Egne indtægter (artikel 136)

—	Uindfriede forpligtelser (artikel 140)

—	Konkurrencebøder (artikel 141)

—	Unionens forpligtelser (artikel 142)

—	Eventualforpligtelser og finansielle instrumenter (artikel 143 og 144)

—	Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs nettoaktiver (artikel 145)

—	EU's investeringer i Den Europæiske Investeringsfond, EIF (artikel 146)

—

Eventualforpligtelser knyttet til retssager (artikel 147). Mio. EUR   Artikel 140 Artikel 142 Andet 31.12.2025 31.12.2024 Betales af Det Forenede Kongerige 2 327 9 599 166 12 092 14 683 Betales til Det Forenede Kongerige – – (1 331 ) (1 331 ) (1 922 ) Betalinger 2 327 9 599 (1 165 ) 10 761 12 762 Langfristede 1 928 9 244 (915 ) 10 256 11 231 Kortfristede 399 355 (250 ) 505 1 530

Pr. 31. december 2025 beløb nettotilgodehavendet fra Det Forenede Kongerige baseret på forpligtelserne hidrørende fra de finansielle bestemmelser i udtrædelsesaftalen sig til 10 761 mio. EUR (2024): 12 762 mio. EUR). Hovedelementerne i dette tilgodehavende omfatter Det Forenede Kongeriges forpligtelser i henhold til artikel 142 vedrørende EU's forpligtelser efter medarbejderes fratrædelse 9 599 mio. EUR) og artikel 140 vedrørende uindfriede budgetforpligtelser (2 327 mio. EUR).

5.   BUDGETMÆSSIGE EVENTUALFORPLIGTELSER

I de senere år har EU i stigende grad anvendt finansielle instrumenter (såsom lån, garantier og egenkapitalinvesteringer) som et middel til at gennemføre sine politikker og forfølge EU's mål. F.eks. tager EU's lån til medlemsstaterne eller partnerlandene sigte på at genoprette den finansielle stabilitet eller fremme den økonomiske genopretning efter krisesituationer. Hovedformålet med EU-garantiprogrammerne er at fremme investeringer og forbedre adgangen til finansiering for at afhjælpe markedssvigt på de vigtigste politikområder.

Når EU yder støtte i form af garantier, forventer EU at fremme investeringer med flere gange sit budgetmæssige bidrag gennem mobilisering af støtte fra andre finansielle institutioner og investorer.

Når der ydes lån til tredjelande eller stilles garantier, kan EU-budgettet lide tab, når der indtræffer visse begivenheder, som EU ikke har fuld kontrol over. Da tab som følge af de endelige støttemodtageres manglende tilbagebetaling sandsynligvis ikke vil blive realiseret fuldt ud, besidder EU ikke aktiver, der fuldt ud dækker disse potentielle forpligtelser (8), men kun op til det niveau, der er nødvendigt for at dække forventede tab og en tilstrækkelig sikkerhedsbuffer til uventede tab. Hvis der opstår tab, som ikke dækkes af de hensatte beløb, vil de imidlertid blive dækket af medlemsstaterne gennem fremtidige EU-budgetter. I den forstand medfører lån og budgetgarantier »budgetmæssige eventualforpligtelser« for EU-budgettet.

EU overvåger regelmæssigt holdbarheden af sine eventualforpligtelser og tilstrækkeligheden af aktiverne i Den Fælles Hensættelsesfond (9) (se afsnit 5.3 nedenfor).

Ved udgangen af 2025 beløb EU's budgetmæssige eventualforpligtelser sig til i alt 475,7 mia. EUR, hvoraf 363,1 mia. EUR vedrørte de udestående lån til stater (359,4 mia. EUR nominelt og 3,7 mia. EUR i påløbne renter), og 112,6 mia. EUR vedrørte de maksimale beløb (lofter) for de udstedte garantier. For så vidt angår lånene vedrørte 286,1 mia. EUR lån til medlemsstaterne og 77,0 mia. EUR lån til tredjelande. De 27,4 mia. EUR er hensat til lån til tredjelande og garantier.

EU påtager sig også andre forpligtelser, som ikke er betingede, men som — på grund af deres langsigtede karakter — kun vil blive finansieret af medlemsstaterne via fremtidige budgetter. Dette vedrører hovedsagelig pensionsforpligtelsen (91,1 mia. EUR pr. 31. december 2025) og den fælles finansiering, der finansierede RRF/REPowerEU-tilskud og visse andre FFR-programmer (312,9 mia. EUR pr. 31. december 2025, se afsnit 3.2 og 3.4).

5.1.   Låntagnings- og långivningsaktiviteter

5.1.1.   Låntagning

Unionen optager lån ved at udstede værdipapirer på internationale kapitalmarkeder. EU-budgettet garanterer i sidste ende alle Unionens lån. Indtil 2020 blev lån kun anvendt til at finansiere udlånsaktiviteter, se afsnit 5.1.2. Efter indførelsen af NGEU-instrumentet anvendes låntagning også til at finansiere ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten/REPowerEU, se afsnit 3.2.

Finansieringsmetoden

Indtil 2020 fulgte Kommissionen en »back to back«-tilgang, hvor den udstedte en særlig obligation til finansiering af en specifik låneaftale. Kommissionen overførte pengene direkte til modtagerlandet på samme vilkår (rentesats, løbetid). Tidspunkt, omfang og løbetid for de enkelte obligationsudstedelser var bestemt af modtagerens behov.

For NGEU-instrumentet anvender Kommissionen en diversificeret, fælles finansieringsmetode, hvor lånene ikke finansierer specifikke udbetalinger direkte. Gælden udstedes derimod i henhold til halvårlige finansieringsplaner i form af langfristede obligationer og kortfristede gældsbeviser. Kommissionen anvender auktioner og syndikeringer til at udstede disse værdipapirer. Derefter allokeres omkostningerne i overensstemmelse med den omkostningsfordelingsmetode, der er aftalt med medlemsstaterne (10), til modtagerne af lånene og til EU-budgettet for den ikketilbagebetalingspligtige støttes vedkommende. Denne fælles finansieringsmetode sikrer mere fleksible og sammenhængende låntagnings- og långivningsaktiviteter. Den sikrer også lavere finansieringsomkostninger og gør det muligt at udforme en bedre ramme for risikostyring og compliance. Denne finansieringsfleksibilitet kræver også, at der er en likviditetsbuffer med henblik på en effektiv likviditetsstyring.

Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2434 (11) fra december 2022 kan Kommissionen anvende denne tilgang for alle fremtidige lån. På denne måde kan makrofinansiel bistand (MFA+) til Ukraine, Ukrainefaciliteten og andre låneprogrammer drage fordel af denne fleksible og omkostningseffektive gældsforvaltning og skabe en fælles finansieringsmetode til alle EU-lån.

EU's udestående lån steg til et samlet beløb på 738,9 mia. EUR pr. 31. december 2025. Dette beløb omfatter grønne NGEU-obligationer til en værdi af 78,5 mia. EUR. Disse udstedelser understøttes af NGEU-rammen for grønne obligationer, der er i overensstemmelse med Den Internationale Kapitalmarkedssammenslutnings (ICMA) principper for grønne obligationer (12). Midler, der rejses gennem grønne NGEU-obligationer, finansierer klimarelevante foranstaltninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Nedenstående tabel viser tilbagebetalingsplanen for EU's udestående lån (nominelt i mia. EUR) pr. 31. december 2025:

	FÆLLES	BACK-TO-BACK-LÅN				I ALT
	FINANSIERING	SURE	EFSM	MFA	EURATOM
2026	69,9	8,0	6,2	0,1	0,0	84,2
2027	37,2	0,0	3,0	0,2	0,1	40,4
2028	55,6	10,0	2,3	0,2	0,1	68,2
2029	34,1	8,1	1,4	0,9	0,0	44,5
2030	27,7	10,0	0,0	0,1	0,1	37,9
2031	39,2	0,0	6,6	1,2	0,1	47,0
2032	30,3	0,0	3,0	0,7	0,0	34,1
2033	15,7	0,0	2,1	0,5	0,0	18,3
2034	39,7	0,0	0,0	0,7	0,0	40,5
2035	16,9	8,5	2,0	2,0	0,0	29,4
2036	0,0	9,0	5,8	1,3	0,0	16,1
2037	18,4	8,7	0,0	0,9	0,0	28,1
2038	17,0	0,0	1,8	0,3	0,0	19,1
2039	19,3	0,0	0,0	0,1	0,0	19,4
2040	6,0	7,0	0,0	0,5	0,0	13,5
2041	16,9	0,0	0,0	0,0	0,0	16,9
2042	13,3	0,0	3,0	2,0	0,0	18,3
2043	12,0	0,0	0,0	0,0	0,0	12,0
2044	14,4	0,0	0,0	0,0	0,0	14,4
2045	12,6	0,0	0,0	0,0	0,0	12,6
2046	0,0	5,0	0,0	0,0	0,0	5,0
2047	0,0	6,0	0,0	0,0	0,0	6,0
2048	15,3	0,0	0,0	0,0	0,0	15,3
2049	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
2050	17,0	10,0	0,0	0,0	0,0	27,0
2051	15,4	0,0	0,0	0,0	0,0	15,4
2052	13,9	0,0	0,0	0,5	0,0	14,4
2053	15,3	0,0	0,0	2,5	0,0	17,8
2054	17,3	0,0	0,0	0,0	0,0	17,3
2055	6,0	0,0	0,0	0,0	0,0	6,0
I alt	596,5	90,4	37,1	14,7	0,3	738,9

Den »fælles finansiering« omfatter finansiering af lånene fra genopretnings- og resiliensfaciliteten/REPowerEU og den ikketilbagebetalingspligtige støtte samt Ukrainefaciliteten, faciliteten for Vestbalkan, faciliteten for Moldova og MFA-lån, der er indgået fra 2023.

5.1.2.   Långivning

Kommissionen yder bilaterale lån til medlemsstater og tredjelande i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser. I 2025 gennemførte Kommissionen på vegne af EU følgende programmer, hvorunder den ydede lån (ud over genopretnings- og resiliensfaciliteten/REPowerEU, der er indberettet i afsnit 3.3):

—	SURE-bistand (støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation)

—	bistand fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)

—	makrofinansiel bistand (MFA)

—	Ukrainefaciliteten

—	faciliteten for Vestbalkan

—	faciliteten for Moldova

—	Euratom og

—	betalingsbalancestøtte (BOP).

Pr. 31. december 2025 var den nominelle værdi af lånene i mia. EUR:

	Undertegnet i alt	Uudnyttet beløb ved årets udgang i alt	Udbetalt i alt ved årets udgang	Udestående ved årets udgang
SURE
Belgien	8,2	-	8,2	8,2
Bulgarien	1,0	-	1,0	1,0
Kroatien	1,6	-	1,6	1,2
Cypern	0,6	-	0,6	0,5
Tjekkiet	4,5	-	4,5	4,5
Estland	0,2	-	0,2	0,2
Grækenland	6,2	-	6,2	5,2
Ungarn	0,7	-	0,7	0,7
Irland	2,5	-	2,5	2,5
Italien	27,4	-	27,4	24,3
Letland	0,5	-	0,5	0,4
Litauen	1,1	-	1,1	0,9
Malta	0,4	-	0,4	0,3
Polen	11,2	-	11,2	11,2
Portugal	6,2	-	6,2	6,2
Rumænien	3,0	-	3,0	3,0
Slovakiet	0,6	-	0,6	0,6
Slovenien	1,1	-	1,1	0,9
Spanien	21,3	-	21,3	18,5
	98,4	-	98,4	90,4
EFSM
Irland	22,5	-	22,5	17,3
Portugal	24,3	-	24,3	19,8
	46,8	-	46,8	37,1
MFA
Albanien	0,2	-	0,2	0,2
Armenien	0,1	-	0,1	0,1
Bosnien-Hercegovina	0,1	-	0,1	0,1
Georgien	0,1	-	0,1	0,1
Jordan	1,6	0,3	1,3	1,3
Kosovo	0,1	-	0,1	0,1
Den Kirgisiske Republik	0,0	-	0,0	0,0
Moldova	0,4	-	0,4	0,4
Montenegro	0,1	-	0,1	0,1
Nordmakedonien	0,3	0,1	0,2	0,2
Tunesien	1,4	-	1,4	1,4
Ukraine MFA	12,2	-	12,2	11,0
Ukraine MFA+	18,0	-	18,0	18,0
Ukraine MFA ULCM	18,1	-	18,1	18,1
Egypten	5,0	4,0	1,0	1,0
	57,6	4,3	53,3	52,1
Faciliteten for Vestbalkan
Nordmakedonien	0,5	0,5	0,0	0,0
Albanien	0,7	0,6	0,1	0,1
Serbien	1,1	1,1	0,1	0,1
Montenegro	0,3	0,3	0,0	0,0
	2,6	2,4	0,2	0,2
Faciliteten for Moldova
Moldova	1,5	1,2	0,3	0,3
Ukrainefaciliteten
Ukraine	33,0	9,8	23,2	23,2
EURATOM
Energoatom, K2R4 Ukraine	0,4	-	0,4	0,3
RRF/REPowerEU	277,2	121,3	155,9	155,9
I alt	517,4	139,0	378,5	359,4

SURE

SURE blev etableret i 2020 for at yde finansiel bistand til medlemsstater, der oplevede eller var alvorligt truet af en alvorlig økonomisk forstyrrelse som følge af covid-19-pandemien. Instrumentet supplerer de nationale foranstaltninger, som de berørte medlemsstater har truffet.

Instrumentets disponibilitet ophørte pr. 31. december 2022, og der er ingen udestående udbetalinger. Lånenes løbetid varierer mellem fem og 30 år.

EFSM

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) blev oprettet med henblik på at yde finansiel bistand til alle medlemsstater, der befinder sig i eller er alvorligt truet af en meget urolig økonomisk eller finansiel situation som følge af usædvanlige begivenheder, de ikke selv er herre over. Dette program er afsluttet, og der kan ikke ydes yderligere lån, undtagen til specifikke formål såsom forlængelse af løbetiden på eksisterende lån.

I 2025 tilbagebetalte Irland 2,4 mia. EUR af det forfaldne EFSM-lån, mens Portugal tilbagebetalte to lån før tid til et samlet beløb på 2,5 mia. EUR. De underliggende EU-obligationer blev overført til den fælles finansieringspulje.

MFA

MFA-programmet er en form for finansiel bistand, som EU yder til partnerlande uden for EU, der har problemer med betalingsbalancen. Makrofinansiel bistand tager form af mellemfristede/langfristede lån eller tilskud, eller en kombination heraf, og er kun til rådighed for lande, der drager fordel af et IMF-program.

Ukraine

I 2022 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om tre finansielle bistandspakker til Ukraine (13) på i alt 7,2 mia. EUR for at styrke landets umiddelbare modstandsdygtighed efter Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig. Alle lånene var blevet udbetalt til Ukraine ved udgangen af 2022. Løbetiden for disse lån til Ukraine varierer mellem 10 og 30 år.

For at fortsætte EU's støtte til Ukraine blev der udbetalt et MFA+-lån på 18 mia. EUR i 2023 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2463) (14). Lånet blev finansieret gennem den fælles finansieringsmetode, mens alle tidligere MFA-lån blev finansieret via back-to-back-finansieringstilgangen.

I oktober 2024 vedtog EU en ny makrofinansiel bistand (MFA) til Ukraine og samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine (ULCM) (15). Under ULCM anvendes ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske statslige aktiver til at yde ikke-tilbagebetalingspligtig støtte til Ukraine for at bistå landet med at tilbagebetale nye bilaterale lån, der ydes af G7-partnerne og EU under dette initiativ. EU undertegnede derfor en ny MFA-låneaftale med Ukraine i december 2024 for et beløb på 18,1 mia. EUR, der blev udbetalt ved udgangen af 2025.

Ved udgangen af 2025 beløb de samlede udestående MFA-lån til Ukraine sig til 47,1 mia. EUR (nominelt beløb).

Ukrainefaciliteten

Den 29. februar 2024 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2024/792 om oprettelse af Ukrainefaciliteten (16). Dette instrument dækker årene 2024-2027 og tilbyder op til 50 mia. EUR i finansiel støtte til Ukraine, herunder op til 33 mia. EUR i statslån. Pr. 31. december 2025 er der blevet udbetalt lån på 23,2 mia. EUR til Ukraine. Statslån under Ukrainefaciliteten finansieres gennem lån inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode.

Reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1449 om indførelse af reformen og Vækstfaciliteten for Vestbalkan (17) blev vedtaget i maj 2024, mens de første lån blev udbetalt i 2025. Faciliteten forventes at yde lån på op til 4 mia. EUR i perioden 2025-2027, idet betalingerne gøres betinget af, at EU's partnerlande på Vestbalkan gennemfører specifikke socioøkonomiske og grundlæggende reformer.

Reform- og vækstfaciliteten for Republikken Moldova

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/535 (18) om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Republikken Moldova blev vedtaget i marts 2025.

Euratom

Det Europæiske Atomenergifællesskab udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande og til enheder i medlemsstater og tredjelande for at finansiere projekter vedrørende energianlæg.

BETALINGSBALANCESTØTTE

Betalingsbalancestøtte (BOP) er et bistandsprogram beregnet på medlemsstater uden for euroområdet, som har problemer med betalingsbalancen. I 2025 blev det sidste udestående betalingsbalancelån tilbagebetalt fuldt ud af Letland.

SAFE

Den 27. maj 2025 vedtog Rådet for Den Europæiske Union instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) (19), der har til formål at yde finansiel støtte til medlemsstaterne for at fremskynde beredskabet ved hjælp af fælles indkøb på forsvarsområdet. Via SAFE vil der blive ydet op til 150 mia. EUR i form af langfristede lån til medlemsstaterne, som efter planen skal udbetales i 2026-2030 og finansieres ved låntagning. SAFE-lån på 43,7 mia. EUR var undertegnet og trådt i kraft pr. 31. maj 2026, hvoraf 6,6 mia. EUR var udbetalt.

Støttelånet til Ukraine

I februar 2026 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2026/467 (20)om oprettelse af støttelånet til Ukraine på højst 90 mia. EUR. Gennemførelse af programmet blev efterfølgende muliggjort ved ændringen af Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (21) — som fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2021-2027 — efter at ændringen blev vedtaget i april 2026. Den tilknyttede låneaftale blev undertegnet i maj 2026, og Europa-Kommissionen planlægger at påbegynde udbetalingerne i juni 2026.

Likviditet til fælles finansiering

I henhold til den fælles finansieringsstrategi indsættes en bestemt del af låneprovenuet på en bankkonto i Den Europæiske Centralbank eller investeres i kortfristede investeringer. Denne likviditetsbuffer sikrer, at der er tilstrækkelige midler til at dække alle kommende udbetalingsforpligtelser. Ved forvaltningen af likviditeten tager Kommissionen hensyn til de forventede udbetalingsbehov og omkostningerne ved kassebeholdninger. Ved udgangen af 2025 beløb indeståender i likviditetsbufferen sig til 65,2 mia. EUR.

5.1.3.   Budgetmæssige garantier til sikring af tilbagebetaling af lån

EU's optagne lån er direkte og ubetingede forpligtelser for EU og garanteres af EU-medlemsstaterne. Låntagningen til finansiering af lån skal tilbagebetales ved rettidig opkrævning af hovedstolen og forfaldne renter på disse lån.

Hvis modtagerlandet misligholder eller forsinker tilbagebetalingen, er der dog en række sikkerhedsforanstaltninger, som skal sikre, at EU-gælden betales, og de er sammenfattet i nedenstående tabel. På kort sigt vil lånene blive tilbagebetalt fra Kommissionens disponible likviditetssaldo. Dernæst vil lån i forbindelse med lån til tredjelande (undtagen MFA+-lån og lån under Ukrainefaciliteten) blive tilbagebetalt fra aktiverne i Den Fælles Hensættelsesfond, mens Kommissionen i forbindelse med MFA+-lån, Ukrainefaciliteten og lån til medlemsstaterne kan indkalde yderligere indtægter fra medlemsstaterne op til den disponible margen for egne indtægter (»budgetmargen«). Medlemsstaterne stiller desuden garantier for nogle programmer. Investorerne er således kun eksponeret for EU-kreditrisikoen og ikke for kreditrisikoen forbundet med lånemodtagerne.

EU-program finansieret ved låntagning	Beskyttelsesordning
NGEU (RRF og REPowerEU)	Budgetmargen under det midlertidige loft for egne indtægter i EU-budgettet — yderligere 0,6 % af EU's BNI over loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
SURE	Garanti stillet af alle EU-medlemsstater (25 %) + budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
EFSM	Budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
Makrofinansiel bistand (standard)	Den fælles hensættelsesfond (9 % af lånet til tredjelandet)
Ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine	Den fælles hensættelsesfond (9 % af lånet) + garantier stillet af alle EU-medlemsstaterne (61 %)
MFA+ til Ukraine	Budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
MFA ULCM	Budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
Ukrainefaciliteten	Budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
Faciliteten for Vestbalkan	Den fælles hensættelsesfond (9 % af lånet til tredjelandet)
Faciliteten for Moldova	Den fælles hensættelsesfond (9 % af lånet til tredjelandet)
Euratom-lån til tredjelande (statsejede enheder)	Den fælles hensættelsesfond (9 % af lånet) og modgarantier fra tredjelande

5.2.   Budgetgarantier

I forbindelse med denne type budgetgennemførelse yder EU garantier til finansielle institutioner (gennemførelsespartnere) for deres finansierings- (udlåns-) og investeringstransaktioner (egenkapitaltransaktioner) med henblik på at forfølge sine politiske mål.

EU har udstedt garantier under følgende programmer:

—	Garantier under det eksterne lånemandat (ELM), der ydes til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for deres udlånstransaktioner uden for EU, hovedsagelig til statslige modtagere og modtagere blandt lokale myndigheder.

—	Garanti fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til EIB-Gruppen for deres operationer til støtte for yderligere investeringer i EU og SMV'ers adgang til finansiering.

—

InvestEU-garanti ydet til EIB-Gruppen, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling samt flere finansielle partnere i EU's medlemsstater med henblik på at mobilisere private investeringer i den grønne og digitale omstilling, innovation samt sociale investeringer og færdigheder. InvestEU-garantien kan forhøjes med bidrag fra EFTA-landene og medlemsstaterne og modgarantier.

—

Garanti for foranstaltninger udadtil i henhold til NDICI-forordningen, der giver garantier til EIB for deres finansiering og investeringer uden for Europa, både til støttemodtagere i den offentlige og den private sektor, samt til flere andre modparter med det formål at fremme bæredygtige investeringer i EU's partnerlande.

—	Garanti inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) udstedt til flere modparter med det formål at støtte investeringer i Afrika og i de europæiske naboskabslande.

—	Garanti for Ukraine udstedt i henhold til forordningen om Ukrainefaciliteten til flere modparter for at fremme investeringer i genopretningen og genopbygningen af Ukraine.

Pr. 31. december 2025 beløb det nominelle udestående beløb for disse garantier på det maksimale niveau ydet til disse gennemførelsespartnere sig til 112,6 mia. EUR, hvoraf 77,6 mia. EUR vedrører finansierings- eller investeringstransaktioner undertegnet af gennemførelsespartnerne (InvestEU-, NDICI og Ukraine-garantierne er stadig ydet i den investeringsperiode, hvor partnerne kan medtage nye transaktioner under garantien).

Medlemsstaterne og EØS-landene kan også bidrage til InvestEU-programmet. Indtil den 31. december 2025 undertegnede EU bidragsaftaler med disse lande for 3,3 mia. EUR, hvoraf 2,6 mia. EUR vedrører kontantbidrag og 0,6 mia. EUR modgarantier.

5.3.   Den Fælles Hensættelsesfond

For at dække eventuelle træk på garantien til rettidig dækning af gennemførelsespartnernes tab afsætter EU beløb fra budgettet. Siden 2021 har alle aktiver været samlet i Den Fælles Hensættelsesfond, der fungerer som en enkelt portefølje, hvor aktiverne hovedsagelig investeres i gældsværdipapirer. I øjeblikket omfatter den hensættelser til alle EU's budgetgarantier og visse programmer for finansiel bistand. Ressourcerne i Den Fælles Hensættelsesfond opdeles i segmenter med henblik på at spore de beløb, der kan henføres til de bidragende budgetgarantier og programmer for finansiel bistand.

Pr. 31. december 2025 råder Kommissionen over nettoaktiver til en værdi af 27,2 mia. EUR i Den Fælles Hensættelsesfond for følgende segmenter:

—	Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland – 3,4 mia. EUR (der dækker ELM-garantier samt MFA- og Euratom-lån til tredjelande fra før 2021)

—	EFSI – 9,2 mia. EUR

—	EFSD – 0,8 mia. EUR

—	InvestEU-segmenter – 8,9 mia. EUR (herunder kontantbidrag fra medlemsstaterne og EØS-landene)

—	NDICI EFSD+ – 3,6 mia. EUR

—	Garanti for Ukraine – 0,6 mia. EUR

—	MFA-lån efter 2020 og faciliteten for Vestbalkan – 0,2 mia. EUR

—	MFA-lån til Ukraine – 0,5 mia. EUR.

Hertil kommer, at der i Kommissionens centrale finansforvaltning er 0,2 mia. EUR som likviditetsbuffer til dækning af omgående træk på garantien.

6.   EU'S POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

Den Europæiske Union (EU/Unionen) er en union, som medlemsstaterne har givet en række beføjelser med henblik på at nå fælles målsætninger. Unionen bygger på følgende værdier: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

6.1.   Politisk og finansiel ramme

EU-traktaterne

De overordnede målsætninger og principper for Unionen og EU-institutionerne er fastsat i traktaterne. Unionen og EU-institutionerne kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, traktaterne giver dem til at nå de målsætninger, der er fastsat heri, og skal gøre dette i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (22). For at nå disse mål og gennemføre sine politikker sørger Unionen for at have de nødvendige finansielle midler til rådighed. Kommissionen er ansvarlig for at fremme Unionens almene interesser, herunder for at gennemføre budgettet og forvalte programmer i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

EU forfølger de i traktaten fastsatte målsætninger ved hjælp af en række redskaber, hvoraf det ene er EU-budgettet. Andre redskaber er f.eks. en fælles retlig ramme eller fælles politiske strategier.

Den flerårige finansielle ramme og udgiftsprogrammerne

De politikker, hvortil der ydes støtte over EU-budgettet, gennemføres i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) og den dertil knyttede sektorlovgivning, hvori rammerne for udgiftsprogrammerne og instrumenterne fastsættes. Disse omsætter EU's politiske prioriteter til finansielle termer over en periode, der er lang nok til reelt at have en virkning og til at sikre en sammenhængende langsigtet vision for modtagerne af EU-støtte og for de samfinansierende nationale myndigheder. I rammen fastsættes de maksimale årlige beløb (lofter) for EU's udgifter som helhed og for de vigtigste udgiftskategorier (udgiftsområder). Summen af lofterne for alle udgiftsområder udgør det samlede loft for forpligtelsesbevillingerne. FFR vedtages af Rådet med enstemmighed blandt alle medlemsstaterne med Europa-Parlamentets godkendelse. Den aktuelle flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev vedtaget den 17. december 2020  (23). Den flerårige finansielle ramme 2021-2027 suppleres af det midlertidige genopretningsinstrument NextGenerationEU.

Det årlige budget

Det årlige budget udarbejdes af Kommissionen. Budgettet for det følgende år vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet (sædvanligvis i midten af december) i henhold til proceduren i artikel 314 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Ifølge ligevægtsprincippet skal de samlede indtægter modsvare de samlede udgifter (betalingsbevillinger) i et givet regnskabsår.

EU-budgettets vigtigste finansieringskilder er egne indtægter, som suppleres af andre indtægter. Der er fire typer egne indtægter: de traditionelle egne indtægter (primært toldafgifter), egne indtægter baseret på moms, egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald (indført i 2021) og egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI). Andre indtægter fra EU's aktiviteter (f.eks. bøder i konkurrencesager) udgør normalt mindre end 10 % af de samlede indtægter.

Forvaltningsmetoder

EU-budgettet gennemføres ved hjælp af tre former for forvaltning, der fastlægger, hvordan pengene udbetales og forvaltes:

—	Delt forvaltning: Den største del af budgettet (omkring 3/4 af budgettet) forvaltes af Kommissionen under en ordning med delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne, især på områder som strukturfonde og landbrug.

—	Direkte forvaltning: Kommissionen forvalter også selv programmer og kan uddelegere gennemførelsen af specifikke programmer til forvaltningsorganer.

—

Indirekte forvaltning: Udgiftsbeslutninger kan også forvaltes indirekte gennem andre organer i eller uden for EU. I finansforordningen og/eller bidragsaftalerne fastsættes de nødvendige kontrol- og rapporteringsmekanismer for disse enheder og Kommissionens tilsyn, når budgetgennemførelsesopgaver overdrages til nationale agenturer, Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, tredjelande, internationale organisationer (f.eks. Verdensbanken eller FN) og andre enheder (f.eks. EU's decentrale agenturer og fællesforetagender).

Finansielle instrumenter og budgetgarantier

Den traditionelle budgetgennemførelse ved hjælp af tilskud og støtte suppleres med udstedelse af finansielle instrumenter i form af garantier samt egenkapital og lån. Desuden deltager EU i låntagnings- og långivningsaktiviteter i forbindelse med specifikke finansielle bistandsprogrammer for at støtte medlemsstaterne og tredjelande i form af bilaterale lån, der finansieres ved hjælp af gældsinstrumenter udstedt via kapitalmarkederne, og som garanteres over EU-budgettet. I december 2022 fastlagde Parlamentet og Rådet den fælles finansieringstilgang til EU's låntagning, i henhold til hvilken Unionen vil udstede »EU-obligationer« af samme type i stedet for obligationer denomineret særskilt for de enkelte programmer.

Finansforordningen

Finansforordningen (24), der finder anvendelse på det almindelige budget, er en vigtig retsakt i forbindelse med den reguleringsmæssige struktur af EU's finanser. Heri fastsættes de nærmere finansielle regler for gennemførelsen af EU-budgettet og rollerne for de forskellige aktører, der er involveret i at sikre, at pengene anvendes forsvarligt med henblik på at nå de fastsatte mål. Den indeholder også de specifikke bestemmelser, der finder anvendelse på finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand.

6.2.   Forvaltning og regnskabspligt

6.2.1.   Institutionel struktur

EU har en institutionel ramme, der tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag. Den organisatoriske struktur omfatter EU-institutioner og -agenturer og andre selvstændige EU-organer. Finansforordningen definerer sammen med de gældende regnskabsregler, hvilke af disse enheder der indgår i EU's konsoliderede årsregnskab (se bemærkning 9 i EU's konsoliderede årsregnskab vedrørende listen over enheder, der er medtaget i konsolideringen).

Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Kommissionen er politisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Rådet udøver politikformulerende og koordinerende funktioner inden for rammerne af Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter fastsat af Det Europæiske Råd.

Kommissionen er EU's udøvende organ. Den fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå. Den sikrer anvendelsen af traktaterne og overvåger medlemsstaternes anvendelse af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Den varetager koordinerings-, ledelses- og forvaltningsfunktioner, gennemfører budgettet og forvalter programmer.

Kommissionen gennemfører i vid udstrækning budgettet i samarbejde med medlemsstaterne (25). Sammen sikrer de, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaternes kontrol- og revisionsforpligtelser, når de deles om gennemførelsen af budgettet, og det deraf følgende ansvar fastsættes i forordninger, hvori det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder for hver af EU's institutioner for så vidt angår deres egne udgifter, også fastsættes.

6.2.2.   Kommissionens forvaltningsstruktur

Kommissionens forvaltningsordninger, og hvordan disse sikrer, at Kommissionen fungerer som en moderne, ansvarlig og resultatorienteret institution, er beskrevet i meddelelsen (26) om forvaltning i Kommissionen.

Kommissionen varetager sine opgaver under anførelse af kommissærkollegiet, der fastsætter prioriteter og påtager sig det overordnede politiske ansvar for Kommissionens arbejde. Som kollegium arbejder Kommissionen under formandens politiske ledelse, og han eller hun fremlægger for Europa-Parlamentet de mål, vedkommende agter at forfølge i form af politiske retningslinjer. Formanden træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium.

Kollegiet uddelegerer den operationelle gennemførelse af budgettet og den økonomiske forvaltning til generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene, som står i spidsen for Kommissionens administrative struktur. Denne decentraliserede tilgang skaber en administrativ kultur, der opmuntrer medarbejderne til at tage ansvar for de aktiviteter, de kontrollerer, og kræver, at de skaber sikkerhed for de aktiviteter, som de er ansvarlige for.

Under formandens tilsyn og i tæt samarbejde med det medlem af Kommissionen, der har ansvaret for budget, menneskelige ressourcer og administration, og med inddragelse af de præsidentielle og centrale tjenestegrene sikrer administrationsrådet koordinering, tilsyn, rådgivning og strategiske retningslinjer.

De interne ordninger fastsætter et sammenhængende sæt solide kontrol- og forvaltningsværktøjer, der gør det muligt for kommissærkollegiet at tage det politiske ansvar for Kommissionens arbejde (27).

6.2.3.   Kommissionens finansielle forvaltning

I Kommissionen er rollerne i forbindelse med og ansvaret for den finansielle forvaltning og udøvelsen heraf klart fastsat (f.eks. i finansforordningen og de interne regler (28)). I deres kapacitet af at være ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har Kommissionens generaldirektører og cheferne for tjenestegrenene ansvaret for, at ressourcerne forvaltes ansvarligt, at de overholder bestemmelserne i finansforordningen, foretager risikostyring og fastlægger en passende ramme for intern kontrol.

De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre for at nå de af institutionen fastsatte politiske mål, til at forvalte aktiviteterne både i aktionsmæssig henseende og ud fra princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Opgaverne kan videredelegeres til direktører, kontorchefer og andre, som derved bliver ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede. Hver ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan trække på en eller to direktører med ansvar for risikostyring og intern kontrol, der kan føre tilsyn med og overvåge implementeringen af de interne kontrolsystemer.

Kommissionens centrale tjenestegrene yder vejledning og rådgivning og fremmer bedste praksis, bl.a. gennem arbejdet i administrationsrådet.

I henhold til finansforordningen skal hver anvisningsberettiget udarbejde en årlig aktivitetsrapport om resultaterne samt den interne kontrol og finansielle forvaltning i årets løb. Den årlige aktivitetsrapport indeholder en erklæring om, at midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at der er indført kontrolprocedurer, som giver den nødvendige sikkerhed for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet (29) er det vigtigste redskab, hvorved kommissærkollegiet påtager sig det politiske ansvar for den økonomiske forvaltning af EU-budgettet.

Kommissionens regnskabsfører har det centrale ansvar for likviditetsstyring, inddrivelsesprocedurer, fastsættelse af regnskabsregler på grundlag af internationale regnskabsstandarder og -metoder for den offentlige sektor (IPSAS), validering af regnskabssystemerne og udarbejdelse af Kommissionens og EU's konsoliderede årsregnskab. Regnskabsføreren skal desuden underskrive årsregnskaberne og erklære, at de på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling, resultaterne af EU's transaktioner og pengestrømme. Årsregnskabet vedtages af kommissærkollegiet. Regnskabsføreren har en uafhængig funktion og et meget stort ansvar, hvad angår regnskabsaflæggelse i Kommissionen.

Kommissionens interne revisor har på samme måde en central og uafhængig funktion og yder uafhængig rådgivning og kommer med udtalelser og henstillinger om kvaliteten og funktionen af de interne kontrolsystemer i Kommissionen, EU-agenturerne og andre selvstændige EU-organer.

Revisionsopfølgningsudvalget sikrer den interne revisors uafhængighed og overvåger kvaliteten af det interne revisionsarbejde og Kommissionens tjenestegrenes opfølgning på interne og eksterne revisionshenstillinger samt på Revisionsrettens konklusioner om decharge og henstillinger om pålideligheden af EU's konsoliderede årsregnskab. Udvalgets rådgivende rolle bidrager til samlet set at forbedre Kommissionens effektivitet og produktivitet yderligere med hensyn til at nå dens mål og fremmer kommissærkollegiets tilsyn med Kommissionens forvaltning, risikostyring og interne kontrolpraksis.

6.2.4.   Ekstern revision og decharge

Midlerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, efficiens og effektivitet. Der findes en ansvarlighedsramme, som er baseret på omfattende indberetning, ekstern revision og politisk kontrol for at give rimelig sikkerhed for, at EU-midler bruges på en ordentlig måde.

Europa-Parlamentet beslutter efter en henstilling fra Rådet, hvorvidt det endeligt skal godkende, den såkaldte »afgørelse om decharge«, den måde, hvorpå Kommissionen gennemførte EU-budgettet et givet år. Den årlige dechargeprocedure sikrer, at Kommissionen holdes politisk ansvarlig for gennemførelsen af EU-budgettet.

Den Europæiske Revisionsret undersøger hvert år årsregnskabets pålidelighed, lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og forsvarligheden af den økonomiske forvaltning og kvalitetsaspekterne af budgettering, herunder resultatdimensionen. I betragtning af NextGenerationEU's store betydning suppleres Den Europæiske Revisionsrets udtalelse om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter under det traditionelle EU-budget fra 2021 med en særskilt udtalelse om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Offentliggørelsen af Den Europæiske Revisionsrets årsrapport er udgangspunktet for dechargeproceduren. Revisorerne udarbejder også særberetninger om specifikke udgifter eller politikområder eller om budgetmæssige eller forvaltningsspørgsmål.

Afgørelsen om dechargen er også baseret på Kommissionens integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering (30), på høringer fra kommissærerne i Europa-Parlamentet og på svarene på skriftlige spørgsmål, der er rettet mod Kommissionen.

BEMÆRKNING TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2025 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, jf. artikel 252, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit XIII i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra regnskabsførerne for ovennævnte institutioner og organer, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af regnskabet, der viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens årsregnskab, har rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling, resultaterne af dens operationer samt dens pengestrømme.

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER  (31)

INDHOLDSFORTEGNELSE

BALANCE

35

RESULTATOPGØRELSE

36

PENGESTRØMSOPGØRELSE

37

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

38

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

39

1.

VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

39

2.

BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

57

3.

BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

97

4.

EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER

108

5.

BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER

114

6.

FINANSIEL RISIKOSTYRING

119

7.

OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

137

8.

BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

139

9.

ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING

140

BALANCE

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
LANGFRISTEDE AKTIVER
Immaterielle aktiver	2.1	1 135	1 095
Materielle anlægsaktiver	2.2	14 756	13 713
Investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode	2.3	1 524	1 446
Finansielle aktiver	2.4	362 806	308 961
Forfinansiering	2.5	38 971	40 861
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.6	12 663	13 272
		431 856	379 347
KORTFRISTEDE AKTIVER
Finansielle aktiver	2.4	23 291	19 377
Forfinansiering	2.5	37 775	38 058
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.6	21 404	18 465
Lagerbeholdninger	2.7	79	85
Kontanter og likvide midler	2.8	103 041	63 163
		185 591	139 148
AKTIVER I ALT		617 447	518 495
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Pension og andre personaleydelser	2.9	(91 128 )	(93 096 )
Hensættelser	2.10	(2 149 )	(2 280 )
Finansielle forpligtelser	2.11	(644 018 )	(539 575 )
		(737 295 )	(634 951 )
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Hensættelser	2.10	(464 )	(7 536 )
Finansielle forpligtelser	2.11	(96 769 )	(62 328 )
Betalingsforpligtelser	2.12	(65 037 )	(55 414 )
Periodeafgrænsningsposter	2.13	(77 048 )	(67 091 )
		(239 319 )	(192 368 )
PASSIVER I ALT		(976 614 )	(827 319 )
NETTOAKTIVER		(359 167 )	(308 824 )
Reserver	2.14	941	986
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne  (32)	2.15	(360 108 )	(309 810 )
NETTOAKTIVER		(359 167 )	(308 824 )
(32)  Europa-Parlamentet vedtog den 26. november 2025 et budget, hvor Unionens kortfristede forpligtelser betales af egne indtægter, der skal inddrives af eller indkræves fra medlemsstaterne i det efterfølgende år. I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1) garanterer medlemsstaterne desuden i fællesskab pensionsforpligtelserne.

RESULTATOPGØRELSE

Mio. EUR
	Bemærkning	2025	2024 (omklassificeret)
INDTÆGTER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
BNI-baserede indtægter	3.1	106 342	95 037
Traditionelle egne indtægter	3.2	23 436	20 587
Momsindtægter	3.3	25 728	24 547
Plastbaserede egne indtægter	3.4	7 524	8 227
Bøder	3.5	5 370	4 039
Inddrevne udgifter	3.6	1 376	957
Andet	3.8	18 572	10 673
		188 348	164 068
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	3.9	11 646	9 005
Andet	3.10	2 500	2 592
		14 146	11 597
Indtægter i alt		202 495	175 665
UDGIFTER
Uddelegeret til medlemsstaterne	3.11
Den Europæiske Garantifond for Landbruget		(40 914 )	(40 267 )
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne		(17 017 )	(14 779 )
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden		(31 032 )	(28 833 )
Den Europæiske Socialfond		(17 308 )	(18 037 )
Andet		(4 514 )	(3 854 )
Overførsler, herunder tilskud og budgetstøtte	3.12
Genopretnings- og resiliensfaciliteten		(46 815 )	(65 787 )
Andet		(32 025 )	(32 992 )
Bidragsaftaler, herunder med EU-organer	3.13	(13 200 )	(16 820 )
Personale- og pensionsomkostninger	3.14	(15 954 )	(14 966 )
Finansieringsomkostninger	3.15	(27 156 )	(27 226 )
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	3.7	(465 )	(315 )
Indkøbsudgifter, administrationsudgifter og andre udgifter	3.16	(10 733 )	(8 997 )
Udgifter i alt		(257 134 )	(272 873 )
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		(54 639 )	(97 208 )

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Mio. EUR
	2025	2024
Regnskabsårets økonomiske resultat	(54 639 )	(97 208 )
Pengestrømme fra driften
Amortisering	212	191
Afskrivning	1 123	1 194
(Stigning)/fald i lån	(49 852 )	(36 703 )
(Stigning)/fald i forfinansiering	2 173	12 756
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	(2 332 )	3 463
(Stigning)/fald i lagerbeholdninger	6	(7 )
(Stigning)/fald i pension og andre personaleydelser	(1 968 )	2 288
Stigning/(fald) i hensættelser	(7 202 )	6 481
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser (bortset fra under den fælles finansieringsmetode)	(11 575 )	(1 382 )
Stigning/(fald) i betalingsforpligtelser	9 623	4 898
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter	9 958	(9 714 )
Det foregående års budgetoverskud bogført som ikkelikvide indtægter	(1 348 )	(633 )
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser (ikkelikvide bevægelser, der ikke er opført på resultatopgørelsen)	5 603	1 159
Andre ikkelikvide bevægelser	40	27
Investeringsaktiviteter
(Stigning)/fald i immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver	(2 418 )	(1 817 )
(Stigning)/fald i investeringer bogført efter den indre værdis metode	(78 )	(80 )
(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(7 432 )	(6 246 )
(Stigning)/fald i afledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(475 )	(19 )
Finansieringsaktiviteter
Stigning/(fald) i låntagning under den fælles finansieringsmetode	150 460	144 900
NETTOPENGESTRØMME	39 878	23 547
Nettostigning/(nettofald) i kontanter og likvide midler	39 878	23 547
Kontanter og likvide midler ved årets start	63 163	39 616
Kontanter og likvide midler ved årets udgang	103 041	63 163

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

Mio. EUR
	Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne — Akkumuleret overskud/(underskud)	Andre reserver	Nettoaktiver
SALDO PR. 31.12.2023	(213 221 )	1 052	(212 169 )
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser	1 159	–	1 159
Andet	94	(66 )	27
Budgetresultat for 2023 krediteret medlemsstaterne	(633 )	–	(633 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	(97 208 )	–	(97 208 )
SALDO PR. 31.12.2024	(309 810 )	986	(308 824 )
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser	5 603	-	5 603
Andet	85	(45 )	40
Budgetresultat for 2024 krediteret medlemsstaterne	(1 348 )	-	(1 348 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	(54 639 )	-	(54 639 )
SALDO PR. 31.12.2025	(360 108 )	941	(359 167 )

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

Bemærk, at beløb vedrørende Det Forenede Kongerige for FFR'er frem til udgangen af 2020 stadig vises under overskriften »Medlemsstater« i de følgende tabeller. Dette skyldes, at selv om Det Forenede Kongerige udtrådte af EU den 1. februar 2020 i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen, havde det fortsat et finansielt forhold til EU svarende til en medlemsstats i disse perioder.

1.   VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1.   RETSGRUNDLAG OG REGNSKABSREGLER

Den Europæiske Unions regnskaber føres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (33), i det følgende benævnt »finansforordningen« (FF).

EU udarbejder i henhold til finansforordningens artikel 80 sit årsregnskab på grundlag af regnskabsregler, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Disse regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes af alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, for at sikre den interne overensstemmelse i EU's konsoliderede årsregnskab.

Anvendelsen af nye og ændrede EU-regnskabsregler

Nye EU-regnskabsregler, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2025

EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber«

Den 12. december 2025 vedtog Kommissionens regnskabsfører en målrettet ændring af EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber«, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2025. Med ændringen blev der indført en principbaseret tilgang til definitionen af præsentationen af segmentoplysninger, som er et obligatorisk element i EU's konsoliderede årsregnskab og i Europa-Kommissionens individuelle årsregnskaber. I henhold til den tidligere EU-regnskabsregel 1 var definitionen af segmenter knyttet til kategorierne i EU's flerårige finansielle ramme. Med den målrettede ændring blev denne tilknytning fjernet, og segmenter defineres generisk i overensstemmelse med IPSAS 18 »Segmentoplysninger«. Efter vedtagelsen af den målrettede ændring blev præsentationen af segmentoplysninger ændret med henblik på at fokusere på bestemmelsesstedet for midlerne frem for på finansieringskilden (se bemærkning 3.17).

Nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2025 endnu ikke trådt i kraft

EU-regnskabsregel 8 »Leasingkontrakter«

Den 15. april 2025 vedtog Kommissionens regnskabsfører den reviderede EU-regnskabsregel 8 »Leasingkontrakter«, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2027. Den reviderede EU-regnskabsregel 8 er blevet ajourført i overensstemmelse med IPSAS 43 »Leases« (herunder ændringen »Concessionary Leases and Other Arrangements Conveying Rights over Assets«). Den vigtigste ændring i forhold til den nuværende EU-regnskabsregel 8 er indførelsen af en model for indregning og måling af brugsretten, som kræver, at leasingtager indregner alle leasingkontrakter, herunder leasingkontrakter på favorable vilkår, i balancen, medmindre undtagelsen for kortfristede leasingaftaler eller for leasing af aktiver med lav værdi finder anvendelse. Den nuværende sondring mellem leasingkontrakter enten som operationelle leasingkontrakter eller som finansielle leasingkontrakter, hvor kun sidstnævnte indregnes i balancen, finder ikke længere anvendelse. For leasinggivere viderefører den reviderede EU-regnskabsregel 8 i vidt omfang de eksisterende regnskabskriterier, hvor der gives yderligere vejledning og præciseringer. Den første anvendelse af den reviderede EU-regnskabsregel 8 forventes derfor at medføre indregning af et betydeligt antal tidligere operationelle leasingkontrakter i balancen med tilsvarende stigninger i brugsretten til aktiver og leasingforpligtelser. Virkningen af den reviderede EU-regnskabsregel 8, herunder for leasingkontrakter på favorable vilkår og andre relevante ordninger, vil fortsat blive vurderet i kalenderåret 2026 forud for ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2027.

EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber«

Den 15. april 2025 vedtog Kommissionens regnskabsfører den ændrede EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber«, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2027. Formålet med ændringen er at sikre en ensartet klassificering af alle lån under finansieringsaktiviteter. I henhold til den nuværende EU-regnskabsregel 1 klassificeres lån i forbindelse med leasingkontrakter, anskaffelse af materielle anlægsaktiver og lån på back-to-back-basis under driftsaktiviteter. Kun låntagning inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode (se bemærkning 2.11.1.1) klassificeres under finansieringsaktiviteter. I henhold til den reviderede EU-regnskabsregel 1 omfatter finansieringsaktiviteter alle aktiviteter, der medfører ændringer i størrelsen og sammensætningen af lån, uden ovennævnte undtagelser. Den første anvendelse af den reviderede EU-regnskabsregel 1 forventes derfor at medføre et skift fra pengestrømme fra driftsaktiviteter til pengestrømme fra finansieringsaktiviteter. Virkningen af den reviderede EU-regnskabsregel 1 vil fortsat blive vurderet i kalenderåret 2026 forud for ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2027.

1.2.   REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter. For EU som en enhed i den offentlige sektor er formålene mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at vise, at enheden forvalter de midler, den har fået betroet, på forsvarlig vis. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber« og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1, dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal.

De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige, forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.

1.3.   KONSOLIDERING

Anvendelsesområde for konsolideringen

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter alle væsentlige kontrollerede enheder, fælles ordninger og tilknyttede organer. Den fuldstændige liste over enheder, der er omfattet af konsolideringen, som nu omfatter 54 kontrollerede enheder og et tilknyttet organ (uændret i forhold til 2024), findes i bemærkning 9. De kontrollerede enheder omfatter EU-institutionerne (herunder Kommissionen, men ikke Den Europæiske Centralbank) og EU-agenturerne (med undtagelse af agenturerne/organer, der beskæftiger sig med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik). Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling betragtes også som en kontrolleret enhed. EU's eneste tilknyttede organ er Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

De enheder, der er omfattet af konsolideringen, men som er uden betydning for EU's konsoliderede årsregnskab som helhed, behøver ikke at blive konsolideret eller behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode, hvis det ville være for tidskrævende eller bekosteligt for EU. Der henvises til disse enheder som »mindre enheder«, og de er behandlet særskilt i bemærkning 9. I 2025 blev 11 enheder kategoriseret som mindre enheder (2024: 11 enheder).

Kontrollerede enheder

Kontrolbegrebet anvendes til at bestemme omfanget af konsolideringen. Kontrollerede enheder er de enheder, i forbindelse med hvilke EU udsættes for eller har ret til varierende finansielle fordele som følge af EU's deltagelse og har mulighed for at påvirke arten og størrelsen af disse fordele gennem sin indflydelse på en anden enhed. Denne indflydelse skal kunne udøves umiddelbart og skal vedrøre enhedens relevante aktiviteter. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige tegn på, at EU udøver kontrol, er, at enheden oprettes via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning og finansieres over EU-budgettet, at EU har stemmeret i de styrende organer, at revisionen udføres af Den Europæiske Revisionsret, og at det er Europa-Parlamentet, der meddeler decharge. Der foretages en individuel vurdering for hver enkelt enhed for at afgøre, om der er tale om kontrol, hvis blot ét af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt for at der er tale om kontrol.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. De urealiserede gevinster og tab på sådanne transaktioner er ikke væsentlige og er derfor ikke blevet elimineret.

Fælles ordninger

En fælles ordning er en aftale, som to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse på. Fælles bestemmende indflydelse er en kontraktligt bindende aftalt delt kontrol over en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse. Fælles aftaler kan være enten joint ventures eller driftsfællesskaber. Et joint venture er en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver. Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4). Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen. Kapitalandele i et driftsfællesskab bogføres ved at indregne dets aktiver og passiver, indtægter og udgifter samt dets andel af de fælles aktiver, passiver, indtægter og udgifter i EU's årsregnskab.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, som EU har en betydelig direkte eller indirekte indflydelse på, men ikke enekontrol eller fælles kontrol over. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis EU direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne. Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4 nedenfor).

Ikke-konsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og den gensidige forsikringsmekanisme, tidligere kaldet Deltagergarantifonden, forvaltes af Kommissionen på vegne af disse enheder. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de imidlertid ikke omfattet af EU's konsoliderede årsregnskab.

1.4.   GRUNDLAG FOR OPSTILLINGEN

Der fremlægges hvert år et årsregnskab i overensstemmelse med finansforordningens artikel 249. Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december.

1.4.1.   Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og indberetningsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, medmindre andet er angivet, idet euroen er EU's funktionelle valuta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende valutakurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, bogføres på resultatopgørelsen.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta omregnes til euro på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser, som var gældende den 31. december:

Euroens vekselkurser

Valuta	31.12.2025	31.12.2024	Valuta	31.12.2025	31.12.2024
BGN	1,9558	1,9558	RON	5,0968	4,9743
CZK	24,2370	25,1850	SEK	10,8215	11,459
DKK	7,4689	7,4578	CHF	0,9314	0,9412
GBP	0,8726	0,8292	JPY	184,09	163,06
HUF	385,1500	411,3500	USD	1,175	1,0389
PLN	4,221	4,275

1.4.2.   Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt anerkendte regnskabsprincipper omfatter årsregnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til: forpligtelser vedrørende personaleydelser, finansielle risici forbundet med tilgodehavender og de beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter, hensættelser til værdiforringelse for finansielle aktiver til amortiseret kostpris og for finansielle garantiforpligtelser, påløbne indtægter og udgifter, hensættelser, værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver, nettorealisationsværdien af lagerbeholdninger, eventualaktiver og -forpligtelser. De endelige beløb kan afvige fra disse overslag. Ændringer i overslagene bogføres i den periode, hvor man får kendskab til ændringen, hvis ændringen kun påvirker perioden, eller denne periode og fremtidige perioder, hvis ændringen påvirker begge.

1.4.3.   Overgang til et nyt fælles finans- og IT-system (SUMMA)

Det konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2025 er det første sæt regnskaber, der er udarbejdet på grundlag af finansielle oplysninger indberettet i det nye finans- og IT-system, SUMMA. Under udarbejdelsen af årsregnskabet er der gennemført systematisk og streng kontrol for at sikre, at de anvendte finansielle oplysninger afspejler de underliggende transaktioner præcist og er fuldt ud i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler. I forbindelse med årsafslutningen påpegede forvaltningen problemer med det nye system, som i betydelig grad påvirkede årsregnskabet, samtidig med at den eksterne revisor senere konstaterede yderligere problemer. Disse krævede manuelle justeringer og afstemningsprocedurer. Gennemførelsen og videreudviklingen af det nye finansielle system og de tilknyttede kontroller fortsætter i de kommende regnskabsår. På grundlag af denne tætte overvågning og gennemgang af de finansielle oplysninger i både input- og outputfasen er der rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling, resultaterne af dens aktiviteter samt dens pengestrømme.

1.5.   BALANCE

1.5.1.   Immaterielle aktiver

Et immaterielt aktiv er et identificerbart, ikkemonetært aktiv uden fysisk substans. Et aktiv er identificerbart, hvis det enten kan adskilles (dvs. adskilles eller udskilles fra enheden, f.eks. sælges, overføres, licenseres, udlejes eller udveksles, enten særskilt eller sammen med en tilknyttet kontrakt, identificerbare aktiver eller forpligtelser, uanset om enheden har til hensigt at gøre det), eller det er et aktiv i kraft af bindende ordninger (herunder kontraktmæssige eller andre juridiske rettigheder), uanset om disse rettigheder kan overdrages til andre eller adskilles fra enheden eller fra andre rettigheder og forpligtelser.

Erhvervede immaterielle aktiver bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de akkumulerede amortiseringer og værdiforringelser. Immaterielle aktiver, der er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt, og udgifterne udelukkende vedrører aktivets udviklingsfase. De omkostninger, der kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af forvaltningen planlagte anvendelse. Omkostninger, der er forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger bogføres som udgifter, efterhånden som de afholdes.

De immaterielle aktiver amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid (3-11 år). Immaterielle aktivers forventede levetid afhænger af deres specifikke økonomiske levetid eller juridiske levetid som fastsat ved aftale.

1.5.2.   Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de samlede afskrivninger og værdiforringelser. Anskaffelsesværdien omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen, opførelsen eller overførslen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller bogført som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller aktivets tjenestekapacitet vil tilfalde EU, og dets anskaffelsesværdi kan ansættes pålideligt. Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger bogføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvor udgifterne er afholdt.

Grunde afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, således at anskaffelsesværdien fratrukket deres restværdi fordeles over den forventede levetid, som følger:

Type aktiv	Lineær afskrivningssats
Bygninger	4 % til 10 %
Rumbaserede aktiver	8 % til 25 %
Anlæg og udstyr	10 % til 25 %
Løsøre og køretøjer	10 % til 25 %
Computerhardware	25 % til 33 %
Andet	10 % til 33 %

Gevinster eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med aktivets regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasing

En leasingkontrakt er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod en eller flere betalinger. Leasingkontrakter klassificeres enten som finansielle leasingkontrakter eller operationelle leasingkontrakter.

En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, ved hvilken i det væsentlige samtlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten overdrages til leasingtager. Ved indgåelsen af en finansiel leasingkontrakt som leasingtager indregnes de aktiver, der er erhvervet i henhold til den finansielle leasingkontrakt, som aktiver og de tilknyttede leasingforpligtelser som forpligtelser fra påbegyndelsen af leasingperioden. Aktiverne og forpligtelserne indregnes til beløb som ved indgåelsen af leasingkontrakten svarer til dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne, hvis denne er lavere. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing i leasingperioden, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden. Minimumsleasingydelser skal fordeles mellem finansieringsomkostningen (renteelementet) og reduktionen af den udestående forpligtelse (kapitalelementet). Finansieringsomkostningen skal allokeres til hvert regnskabsår i leasingperioden for at frembringe en konstant periodisk rente på de resterende forpligtelser, der præsenteres som kort- eller langfristede, alt efter hvad der er relevant. Betingede lejeydelser indregnes som omkostninger i de regnskabsår, de er afholdt.

En operationel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, som ikke er en finansiel leasingkontrakt, dvs. en leasingkontrakt, ved hvilken i det væsentlige samtlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv bæres og beholdes af leasinggiver. Ved indgåelsen af en operationel leasingkontrakt som leasingtager indregnes leasingydelserne i henhold til leasingkontrakten som en omkostning i resultatopgørelsen på et lineært grundlag over leasingperioden, og leasede aktiver eller leasingforpligtelser præsenteres ikke på balancen.

1.5.3.   Værdiforringelse af ikkefinansielle aktiver

En værdiforringelse er et tab i et aktivs fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale ud over den systematiske indregning af tabet i aktivets fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale gennem amortisering eller afskrivning (alt efter hvad der er relevant). Aktiver med ubestemt levetid amortiseres/afskrives ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Amortisering/afskrivning af aktiver vurderes med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse, når der på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er tegn på, at et aktiv kan være værdiforringet. Tab som følge af værdiforringelse bogføres som differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og brugsværdi.

De immaterielle aktivers og de materielle anlægsaktivers restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Hvis de årsager til værdiforringelser, der blev bogført de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

1.5.4.   Investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode

Andele i tilknyttede organer og joint ventures

Investeringer, der bogføres efter den indre værdis metode, bogføres i første omgang til anskaffelsesværdien, hvorefter den oprindelige regnskabsmæssige værdi efterfølgende forhøjes eller nedsættes med henblik på at bogføre yderligere bidrag, EU's andel af investeringsmodtagerens overskud eller underskud, værdiforringelser og udbytte. Den oprindelige anskaffelsesværdi plus alle bevægelser giver tilsammen den regnskabsmæssige værdi af investeringen i årsregnskabet på balancedatoen. EU's andel af investeringsmodtagerens overskud eller underskud bogføres på resultatopgørelsen, og andelen af investeringsmodtagerens bevægelser i egenkapitalen bogføres i reserven som nettoaktiver. Modtagne udlodningsbeløb fra investeringen nedbringer aktivets regnskabsmæssige værdi.

Hvis EU's andel af underskud i investeringen, der bogføres efter den indre værdis metode, er lig med eller overstiger kapitalandelen i investeringen, ophører EU med at bogføre sin andel af yderligere tab (»ikkeindregnede tab«). Efter at EU's kapitalandel er reduceret til nul, hensættes forpligtelser til yderligere tab, og der bogføres kun en forpligtelse i det omfang, EU har påtaget sig retlige eller faktiske forpligtelser eller foretaget betalinger på vegne af enheden.

Hvis der er tegn på værdiforringelse, er det nødvendigt at foretage en nedskrivning til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i bemærkning 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen på et senere tidspunkt ikke længere er relevant, tilbageføres værdiforringelsestabet til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet bogført.

I de tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en kapitalfond, har EU ikke noget ønske om at udøve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, som kategoriseres som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

Tilknyttede organer og joint ventures, der kategoriseres som mindre enheder (se bemærkning 1.3), bogføres ikke efter den indre værdis metode. EU's bidrag til disse enheder bogføres som en udgift i perioden.

1.5.5.   Finansielle aktiver

Klassificering ved den første bogføring

Klassifikationen afhænger af to kriterier:

—	forvaltningsmodellen for finansielle aktiver. Det kræver en vurdering af, hvordan EU forvalter de finansielle aktiver med henblik på at generere pengestrømme og nå sine mål, og hvordan EU vurderer indtjeningen på finansielle aktiver.

—	De kontraktlige likviditetskarakteristika. Dette kræver en vurdering af, om de kontraktlige pengestrømme udelukkende består af tilbagebetalinger af den udestående hovedstol. Renterne er godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge, kreditrisiko og andre grundlæggende udlånsrisici og omkostninger.

Efter en vurdering baseret på disse kriterier kan de finansielle aktiver klassificeres i tre kategorier: finansielle aktiver til amortiseret kostpris, finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital eller finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver med kontraktlige pengestrømme, der udelukkende omfatter hovedstol og renter, klassificeres afhængigt af enhedens forvaltningsmodel. Hvis forvaltningsmodellen har til formål at besidde finansielle aktiver for at inddrive kontraktlige pengestrømme, klassificeres de finansielle aktiver som finansielle aktiver til amortiseret kostpris. Hvis forvaltningsmodellen har til formål at besidde finansielle aktiver for både at inddrive kontraktlige pengestrømme og sælge de finansielle aktiver, klassificeres de finansielle aktiver som finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital. Hvis forvaltningsmodellen adskiller sig fra disse to modeller (hvis den f.eks. har til formål at besidde finansielle aktiver med salg for øje eller i en portefølje, der forvaltes og vurderes på dagsværdibasis), klassificeres de finansielle aktiver som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver med kontraktlige pengestrømme, som ikke udelukkende omfatter hovedstol og renter, men medfører eksponering for andre risici og volatilitet, som ikke er omfattet af en basal låneaftale (som f.eks. eksponering for ændringer i kurser på egenkapitalinstrumenter), klassificeres som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen uanset forvaltningsmodellen.

Ved første bogføring klassificerer EU de finansielle aktiver som følger:

i)   Finansielle aktiver til amortiseret kostpris

EU klassificerer i denne kategori:

—	kontanter og likvide midler (herunder omvendte genkøbsaftaler)

—	lån (herunder indskud med en oprindelig løbetid på mere end tre måneder)

—	kommercielle tilgodehavender, med undtagelse af den finansielle garantikontrakt på modtagersiden, der er klassificeret i kategorien finansielle aktiver målt til dagsværdi via resultatet.

Disse ikkeafledte finansielle aktiver opfylder to betingelser: EU's forvaltningsmodel har til formål at besidde dem for at inddrive kontraktlige pengestrømme. Desuden er der på bestemte tidspunkter pengestrømme, som udelukkende omfatter hovedstol og renter på den udestående hovedstol.

En omvendt genkøbsaftale (»reverse repo«) er en aftale, hvor den ene part køber værdipapirer af den anden part med aftale om at tilbagesælge dem på et aftalt senere tidspunkt til en fastsat pris. Det økonomiske indhold af denne transaktion minder om et tidsindskud med sikkerhed. Risici og fordele ved værdipapiret forbliver hos overdrageren, mens erhververen forventer at få hovedstolen og de aftalte renter tilbage. Omvendte tilbagekøbstransaktioner indregnes derfor til amortiseret kostpris. EU indgår udelukkende disse transaktioner med henblik på at styre likviditeten, idet EU udnytter muligheden for at placere overskud af likvide midler på fordelagtige vilkår over en meget kort periode, der ikke overstiger tre måneder. De kategoriseres derfor som kontanter og likvide midler.

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris er inkluderet i kortfristede aktiver, med undtagelse af dem med en løbetid på mere end 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

ii)   Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital

Disse ikkeafledte finansielle aktiver har kontraktlige pengestrømme, som udelukkende omfatter hovedstol og renter på den udestående hovedstol. Desuden har forvaltningsmodellen til formål at besidde finansielle aktiver for både at inddrive kontraktlige pengestrømme og sælge de finansielle aktiver.

Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

EU besidder ikke sådanne aktiver ved udgangen af denne rapporteringsperiode.

iii)   Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

EU klassificerer følgende finansielle aktiver som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, fordi de kontraktlige pengestrømme ikke udelukkende omfatter hovedstol og renter på hovedstolen:

—

derivater

—	egenkapitalinvesteringer og investeringer i pengemarkedsfonde eller aktivporteføljer i puljer

—	andre investeringer af egenkapitaltypen (f.eks. risikokapitaltransaktioner).

Herudover klassificerer EU de gældsinstrumenter, den besidder, som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, fordi porteføljerne af gældsinstrumenter forvaltes og vurderes på dagsværdibasis (f.eks. Den Fælles Hensættelsesfond, jf. finansforordningens artikel 215).

Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Første indregning og måling

Køb af finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital og gennem resultatopgørelsen bogføres på deres handelsdato, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe aktivet. Likvide midler og lån bogføres, når kontanter indsættes i en finansiel institution, eller låntagerne får et kontant forskud.

Finansielle aktiver måles første gang til dagsværdi. Alle finansielle aktiver, der ikke reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, bogføres første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. For finansielle aktiver, der reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, udgiftsføres transaktionsomkostningerne under udgifter på resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen, medmindre transaktionen ikke er en armslængdetransaktion, dvs. uden eller mod et symbolsk vederlag i offentlighedens interesse. I så fald er forskellen mellem dagsværdien af det finansielle instrument og transaktionsprisen en ikkekommerciel komponent, der indregnes i resultatopgørelsen som en udgift. I dette tilfælde udledes dagsværdien af et finansielt aktiv af aktuelle markedstransaktioner for et direkte tilsvarende instrument. Hvis der ikke findes et aktivt marked for instrumentet, udledes dagsværdien af en værdiansættelsesmetode, der anvender tilgængelige observerbare markedsdata.

Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsrenten, kan dets dagsværdi vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige diskonterede kontantbetalinger anslået ved hjælp af den gældende markedsrente for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Lån ydet inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten og lån til finansiel bistand bogføres til deres oprindelige nominelle beløb, idet transaktionsprisen anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

—

»Markedsmiljøet« for EU-lån er meget specifikt og forskelligt fra det kapitalmarked, der bruges til at udstede kommercielle obligationer eller statsobligationer. Da långiverne på disse markeder har mulighed for at vælge alternative investeringer, indregnes offeromkostningerne i markedspriserne. Denne mulighed for alternative investeringer findes imidlertid ikke for EU, som ikke har lov til at investere penge på kapitalmarkederne. EU låner kun penge med henblik på udlån. Det betyder, at EU ikke har nogen alternativ udlåns- eller investeringsmulighed for de lånte beløb. Der er således ingen offeromkostninger og derfor ikke noget grundlag for sammenligning med markedsrenten. Faktisk udgør EU's lånetransaktion i sig selv markedet. Da muligheden med offeromkostninger således ikke kan anvendes, afspejler markedsprisen ikke på rimelig vis forholdene i forbindelse med EU's lånetransaktioner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge dagsværdien af EU's udlån i forhold til kommercielle obligationer eller statsobligationer.

—	Da der ikke er noget aktivt marked eller tilsvarende transaktioner at sammenligne med, bør den rente, som EU skal bruge til at fastsætte dagsværdien af sine lånetransaktioner desuden være den faktisk anvendte rente.

Efterfølgende måling

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris måles efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentes metode.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital bogføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien bogføres i dagsværdireserven, bortset fra omregningsforskelle vedrørende monetære aktiver, der bogføres på resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen bogføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien (herunder dem, som stammer fra valutaomregning og renteindtægter) bogføres på resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvor de opstår.

Dagsværdi ved efterfølgende måling

Dagsværdien af noterede investeringer på aktive markeder baseres på gældende budpriser. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), anslår EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Investeringer i risikokapitalfonde, som ikke er noteret til markedspris på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.

Nedskrivning af finansielle aktiver

EU nedskriver og måler et værdiforringelsestab for forventede kredittab på finansielle aktiver, som bogføres til amortiseret kostpris og til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital.

For aktiver til amortiseret kostpris reduceres aktivets regnskabsmæssige værdi med værdiforringelsestabet, der bogføres på resultatopgørelsen. For aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital indregnes hensættelsen til tab i nettoaktiver/egenkapital og reducerer ikke det finansielle aktivs regnskabsmæssige værdi på balancen. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

Det forventede kredittab er nutidsværdien af forskellen mellem de kontraktlige pengestrømme og de pengestrømme, som EU forventer at modtage. Det forventede kredittab indeholder rimelige og dokumenterede oplysninger, som man kan få adgang til uden urimelig udgift eller indsats på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

a)   Trinopdelte politikker

Det forventede kredittab måles ved hjælp af en tretrinsmodel under hensyntagen til sandsynlighedsvægtede misligholdelsesbegivenheder i løbet af det finansielle aktivs levetid og udviklingen i kreditrisikoen siden det finansielle aktivs oprettelse. Med hensyn til lån forstås det som tidspunktet for indgåelse af det uigenkaldelige lånetilsagn.

Tilførslen til trin afhænger primært af modpartens kreditvurdering. Den trinvise fremgangsmåde bygger på en relativ vurdering af kreditrisikoen, dvs. at EU kan have forskellige lån med samme modpart på forskellige trin, afhængigt af modpartens kreditrisiko ved optagelse. EU, der har en unik institutionel status, låner penge til sine medlemsstater eller til stater i vanskeligheder. EU foretager derfor en kvalitativ vurdering af kreditrisikoen baseret på overvågning af den økonomiske situation for låntagere i vanskeligheder.

Trin 1 — Ingen væsentlig stigning i kreditrisikoen

Lån til modparter med kreditvurderinger i investment grade-kategorien (dvs. mellem AAA (Aaa) og BBB- (Baa3) på S&P's eller Fitch' (Moodys) ratingskala eller en tilsvarende ekstern eller inter rating) på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, anses for at være lån med lav kreditrisiko, og haves således på trin 1, undtagen hvis de er forfaldne i mere end 30 dage (se trin 2). Desuden klassificeres alle lån, for hvilke der ikke er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen, som defineret nedenfor, til trin 1. Med hensyn til lån på trin 1 måles hensættelsen til værdiforringelse til et beløb svarende til de forventede kredittab over 12 måneder.

Trin 2 — Væsentlig stigning i kreditrisikoen

Med henblik på at afgøre, om der er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden indgåelsen, og således om overførsel til trin 2 finder anvendelse, anvender EU en kombination af kvantitative og kvalitative vurderinger:

—	Alle lån, for hvilke betalingsfristen for de aftalte betalinger er overskredet med mellem 31 og 90 dage, overføres til trin 2.

—

Hvad angår modparter med kreditvurderinger på mellem AAA (Aaa) og BB- (Ba3) ved første indregning: Medmindre den laveste risiko (ovenfor i trin 1) finder anvendelse, anses forringelsen for væsentlig, hvis forskellen mellem kreditvurderingen ved kreditoptagelse og på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er lig med eller højere end tre niveauer.

—	Hvad angår modparter med kreditvurderinger på B+ (B1) eller B (B2) ved første indregning: Forringelsen anses for at være væsentlig, hvis forskellen mellem den oprindelige rating og den nuværende rating er lig med eller højere end to niveauer.

—

Hvad angår modparter med kreditvurderinger på B- (B3) eller lavere (i CCC/Caa — C-intervallet) på datoen for første indregning: Forringelsen anses for at være væsentlig, hvis forskellen mellem den oprindelige rating og den nuværende rating på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er lig med eller højere end et niveau.

—	Lån, der er ydet før overgangen til den reviderede EU-regnskabsregel 11 (dvs. den 1. januar 2021), for hvilke man ikke kan få adgang til oplysninger om kreditrisiko ved første indregning uden urimelig udgift eller indsats, klassificeres i trin 2.

Med hensyn til lån på trin 2 måles hensættelsen til værdiforringelse til et beløb svarende til de forventede kredittab over hele løbetiden.

Trin 3 — Værdiforringede lån

Lån klassificeres på trin 3, når de har været i restance i over 90 dage, eller når en eller flere begivenheder indtræffer efter ydelse af lånet, som har en skadelig indvirkning på det pågældende finansielle aktivs skønnede fremtidige pengestrømme. F.eks. klassificeres et lån på trin 3, hvis:

—	der er stigende sandsynlighed for låntagers konkurs eller anden økonomisk omstrukturering

—	låntager har kreditrating D fra et eksternt kreditvurderingsinstitut

—	låntager misligholder sine finansielle forpligtelser over for EU, eller i forbindelse med lån til finansiel bistand, hvis låntager misligholder sine forpligtelser over for andre internationale organisationer, der finansierer programmet.

Med hensyn til lån på trin 3 måles hensættelsen til værdiforringelse til et beløb svarende til de forventede kredittab over hele løbetiden.

Erhvervede eller oprindeligt værdiforringede aktiver (»POCI-aktiver«)

EU har også POCI-lån. Disse er misligholdte lån, hvor Kommissionen har betalt gennemførelsespartneren for et træk på garantien. For disse lån er alle rettigheder blevet subrogeret til EU. EU indregner dem på sin balance til dagsværdi ved første indregning. EU klassificerer dem som POCI-lån og beregner en hensættelse til værdiforringelse baseret på det forventede kredittab i løbetiden. I henhold til aftalerne mellem EU og gennemførelsespartnere gennemføres inddrivelsesprocedurer på EU's vegne med henblik på at inddrive skyldige beløb.

b)   Lån til stater

EU baserer sin vurdering af værdiforringelse af lån på baggrund af arten af EU's finansiering og dens unikke institutionelle status.

Ved værdiforringelse af lån til tredjelande beregner EU de forventede kredittab ved hjælp af eksterne kreditkvalitetsdata, dog under hensyntagen til den foretrukne kreditorstatus, hvilket reducerer kreditrisikoen. Ved beregning af nutidsværdien er diskonteringssatsen lånets oprindelige effektive rentesats. Hvis et lån er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten.

Med hensyn til lån til medlemsstaterne har EU aldrig lidt tab som følge af værdiforringelse og har heller ikke oplevet misligholdelser af betalinger. Hvad angår disse lån tager EU ud over den foretrukne kreditorstatus hensyn til forholdet til medlemsstaterne. Disse to elementer garanterer i princippet fuld tilbagebetaling af lånene til medlemsstaterne ved udløb. Derfor anser EU de forventede kredittab ved lån til medlemsstaterne for at være ubetydelige, og en statistisk metode til beregning af forventede kredittab er ikke passende for disse lån. Der er derfor ikke indregnet nogen forventede kredittab i resultatopgørelsen for lånene til medlemsstaterne.

c)   Tilgodehavender

EU måler værdiforringelsestabet til det forventede kredittab i løbetiden ved hjælp af praktiske foranstaltninger (f.eks. en hensættelsesmatrix).

d)   Kontanter og likvide midler

EU deponerer kontanter og likvide midler på anfordringskonti og tidsindskud på op til tre måneder. Likvide midler er hovedsagelig deponeret i banker med meget høje kreditvurderinger (se bemærkning 6.6), hvorved der er meget lav sandsynlighed for misligholdelse. I betragtning af den korte varighed og lave sandsynlighed for misligholdelse er de forventede kredittab på kontanter og likvide midler ubetydelige. Som følge heraf indregnes der ingen hensættelse til værdiforringelse for likvide midler

Ophør af indregning

Finansielle instrumenter bogføres ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, eller EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part. Forskelle mellem den bogførte værdi ved ophør af indregning og transaktionsprisen bogføres som gevinst eller tab i resultatopgørelsen. Salg af finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital og gennem resultatopgørelsen bogføres på deres handelsdato.

1.5.6.   Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger bogføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFO). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som EU skulle afholde, hvis aktivet blev erhvervet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.7.   Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning over en periode, der er fastsat i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har den pågældende pligt til at tilbagebetale forfinansieringen til EU. Da EU har kontrol over forfinansieringen og har ret til godtgørelse for den ikkestøtteberettigede del, præsenteres beløbet som et aktiv.

Forfinansiering indregnes på balancen ved overførslen af kontanter til modtageren. Den måles til det betalte vederlag. Forfinansiering måles i efterfølgende perioder til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede omkostninger (inkl. skønnede beløb) afholdt i perioden.

Renter af forfinansiering bogføres, efterhånden som de påløber, i henhold til den pågældende aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb indregnes i balancen.

Andre forskud til medlemsstaterne, der kommer fra EU's godtgørelse af beløb, som medlemsstaterne har betalt som forskud til deres støttemodtagere (inkl. »finansielle instrumenter under delt forvaltning«), indregnes som aktiver og vises under posten »Forfinansiering«. Andre forskud til medlemsstaterne måles efterfølgende til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af det bedst mulige skøn over de støtteberettigede udgifter, som modtagere af støtte har afholdt, beregnet på grundlag af rimelige og dokumenterede antagelser.

Bidragene til EU's trustfonde (som fastsat i finansforordningens artikel 238), der ikke er konsolideret i Kommissionen (dvs. trustfonden for Afrika og Bêkoutrustfonden), eller til andre klassificerede enheder er klassificeret som forfinansiering, da deres formål er at stille likvide midler til rådighed for trustfonden, så den kan finansiere specifikke aktioner i overensstemmelse med sit formål. EU's bidrag til trustfonde måles til det oprindelige bidragsbeløb minus støtteberettigede udgifter, herunder om nødvendigt anslåede beløb, som trustfonden har afholdt i regnskabsperioden og tildelt til EU-bidraget i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

1.5.8.   Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

EU's regnskabsregler foreskriver, at kommercielle og ikkekommercielle transaktioner præsenteres hver for sig. For at sondre mellem de to kategorier defineres »tilgodehavender« som hidrørende fra kommercielle transaktioner og »inddrivelige beløb« som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner er finansielle aktiver bogført til amortiseret kostpris, med undtagelse af visse dele af den finansielle garantikontrakt på modtagersiden, der er klassificeret som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 1.5.5).

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner bogføres til dagsværdien på overtagelsestidspunktet med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det inddrivelige beløb. Nedskrivningsbeløbet indregnes i resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 om behandlingen af påløbne indtægter ved regnskabsårets udgang.

Beløb opført som inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner er ikke finansielle instrumenter, eftersom deres grundlag ikke er en kontrakt, der medfører en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument. I bemærkningerne til årsregnskabet opføres inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner imidlertid sammen med tilgodehavender fra kommercielle transaktioner, når det er hensigtsmæssigt.

1.5.9.   Kontanter og likvide midler

Kontanter og likvide midler er finansielle aktiver til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker, reverse repos og andre kortfristede let omsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre, som haves med det formål at indfri kortfristede betalingsforpligtelser og at styre likviditeten snarere end at foretage investeringer eller lignende.

1.5.10.   Personaleydelser

EU udbetaler en række ydelser (løn og social sikring) til sine medarbejdere. Med henblik på bogføring klassificeres disse som henholdsvis kortsigtede personaleydelser og ydelser efter medarbejderens fratrædelse.

Kortsigtede personaleydelser

Kortsigtede personaleydelser er de ydelser, der skal afregnes senest 12 måneder efter afslutningen af den regnskabsperiode, hvor medarbejderen har gjort tjeneste, såsom lønninger, årlig og betalt sygeorlov og andre kortsigtede ydelser. Kortsigtede personaleydelser bogføres som en udgift, når den tilknyttede ydelse leveres. En forpligtelse bogføres med det beløb, der forventes betalt, når EU som følge af medarbejderens levering af en ydelse har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse til at betale, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet.

Ydelser efter medarbejderens fratrædelse

EU udbetaler en række ydelser efter medarbejderens fratrædelse, herunder tilbagetrædelsesydelser, invaliditetsydelser og efterladtepension i henhold til pensionsordningen for EU-tjenestemænd samt sundhedsforsikring i henhold til den fælles sygeforsikringsordning (se bemærkning 2.9). Disse ydelser ydes i henhold til en enkelt ordning — også selv om den splittes i to — og skal behandles ens, så der gives en fair udlægning af situationen, og den økonomiske virkelighed afspejles.

—

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd: De ydelser, der udbetales under denne teoretisk finansierede (34) ordning vedrører alders-, invalide- og efterladtepension samt familietillæg og dødsfald før pension til medarbejdere, der har arbejdet i EU-institutioner, -agenturer og andre EU-organer, og til efterladte af afdøde tjenestemænd eller pensionister. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn.

—

Den fælles sygeforsikringsordning: Under denne ordning yder EU sundhedsdækning til medarbejdere i Kommissionen, EU-institutionerne, -agenturerne og andre EU-organer i form af godtgørelse af medarbejderens udgifter til lægebehandling. De ydelser, der udbetales til andre end bidragende medarbejdere (dvs. pensionister, forældreløse børn mv.), bogføres som »Ydelser efter medarbejdernes fratrædelse«.

EU udbetaler også ydelser efter medarbejdernes fratrædelse til medlemmer og tidligere medlemmer af EU-institutionerne gennem separate pensionsordninger. Disse bogføres under »Andre pensionsordninger«. Under disse ordninger udbetaler EU pensionsydelser til medlemmer af Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Rådet, Europa-Parlamentet, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Desuden yder EU sundhedsdækning til medlemmerne af EU-institutionerne gennem sygeforsikringsordningen.

Ovennævnte ydelser efter medarbejderens fratrædelse kategoriseres i gruppen af EU-ydelsesbaserede ordninger og beregnes på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen ved at foretage et skøn over de fremtidige ydelser, som medarbejderne vil have optjent i nuværende og forudgående perioder, diskontere dette beløb og fratrække dagsværdien af ordningens aktiver. Den ydelsesbaserede forpligtelse beregnes årligt ved hjælp af den såkaldte projected unit credit-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt til modtagerne i, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

De ydelser efter medarbejderens fratrædelse, som EU udbetaler til EU-medarbejdere, ydes i henhold til en samlet ordning, der består af en pensionsordning og en sygeforsikringsordning, idet retten til sundhedsdækning under sidstnævnte afhænger af, om man har erhvervet retten til dækning under førstnævnte. I henhold til betingelserne for den samlede ordning, jf. tjenestemandsvedtægten, erhverves visse rettigheder, såsom retten til udskudt pensionsudbetaling og nedsat pension, efter 10 års tjeneste. De rettigheder, der erhverves efterfølgende i henhold til denne samlede ordning i forbindelse med medarbejderens tjeneste, er imidlertid markant højere end de rettigheder, der erhverves de første 10 år, hvilket afspejles i de årligt optjente pensionsrettigheder efter det 10. år.

Med henblik på korrekt at fremstille den underliggende transaktions økonomiske substans, som er et kvalitativt kendetegn for regnskabsaflæggelse, jf. såvel EU-regnskabsregel 1 og konceptuelle rammer for IPSAS, tilskrives de påløbne tjenesteomkostninger på lineær basis over medarbejderens skønnede aktive tjenesteperiode, dvs. fra den dato, hvor medarbejderens tjeneste afføder rettigheder under ordningen (uanset om rettigheden er betinget af fortsat tjeneste eller ej), til den dato, hvor medarbejderens fortsatte tjeneste ikke længere vil føre til optjening af yderligere væsentlige rettigheder, ud over normale lønstigninger. Denne tilgang anvendes konsekvent på rettighederne under den samlede ordning.

Eftermåling af nettoværdien af de ydelsesbaserede forpligtelser omfatter aktuarmæssige gevinster og tab samt afkast på ordningens aktiver og bogføres straks som nettoaktiver.

EU bogfører nettorenteudgifterne (indtægt) og andre udgifter vedrørende de ydelsesbaserede ordninger på resultatopgørelsen under posten »Personale- og pensionsomkostninger«.

Når der foretages en ændring eller indskrænkning af ydelserne, bogføres den tilsvarende ændring vedrørende tidligere tjenesteår eller gevinsten/tabet som følge af indskrænkelsen straks på resultatopgørelsen. Gevinster og tab i forbindelse med afregning bogføres, når afregningen finder sted. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår bogføres straks på resultatopgørelsen, medmindre ændringerne afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode.

1.5.11.   Hensættelser

Hensættelser bogføres, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Når hensættelsen omfatter et stort antal konti, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

Hensættelser til tabsgivende kontrakter bogføres til nutidsværdien af enten de forventede omkostninger ved opsigelse af kontrakten eller de forventede nettoomkostninger ved videreførelse af kontrakten, alt efter hvad der er lavest.

1.5.12.   Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen eller finansielle forpligtelser bogført til den amortiserede anskaffelsesværdi eller som finansielle garantiforpligtelser.

Lån

Låntagning omfatter lån hos kreditinstitutter og gældsbeviser (EU-obligationer, -indskud og -gældsbeviser). Lånene indregnes først til dagsværdi, dvs. deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og bogføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentes metode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien bogføres på resultatopgørelsen i hele låntagningsperioden ved hjælp af den effektive rentes metode. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, er uden betydning og bogføres direkte på resultatopgørelsen.

Lån klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Disse omfatter derivater, hvor dagsværdien er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 1.5.5).

Denne kategori omfatter garantier, som EU giver til finansielle institutioner på egenkapitalinvesteringer. Disse garantier klassificeres som afledte finansielle instrumenter og bogføres som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, eftersom de ikke opfylder definitionen på finansielle garantiforpligtelser. EU's finansielle aktiver eller forpligelser måles på baggrund af værdien af de underliggende investeringer.

Finansielle garantiforpligtelser

EU bogfører en finansiel garantiforpligtelse, hvis den indgår en aftale, som kræver, at EU betaler bestemte beløb i godtgørelse til garantiindehaveren for et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i henhold til de oprindelige eller ændrede vilkår for et gældsinstrument. Hvis garantikontrakten kræver, at EU foretager betalinger som reaktion på ændringer i prisen på finansielle instrumenter eller ændringer i andre underliggende aktiver, er garantikontrakten et afledt finansielt instrument, dvs. en finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen. Alle andre garantikontrakter indregnes som finansielle hensættelser.

Finansielle garantiforpligtelser indregnes første gang til dagsværdi. Dette svarer til nettonutidsværdien af præmieindtægterne, hvis det er på markedsvilkår. Når der ikke opkræves garantipræmie, eller hvis vederlaget ikke er dagsværdien, fastsættes dagsværdien på grundlag af de angivne priser på et aktivt marked for finansielle garantikontrakter, som er direkte ækvivalente med det, der er indgået i forbindelse med den finansielle garantiforpligtelse, hvis de foreligger, eller ved hjælp af en værdiansættelsesteknik. Hvis der ikke kan fastslås nogen pålidelig måling af dagsværdi enten ved direkte observation af et aktivt marked eller ved hjælp af en anden værdiansættelsesteknik, måles den finansielle garantiforpligtelse i første omgang til de forventede kredittab i løbetiden.

Den efterfølgende måling afhænger af udviklingen i kreditrisikoeksponeringen fra den finansielle garanti, som overvåges ved at tildele finansielle garantiforpligtelser til faser. Den centrale risikoindikator for tildeling af finansielle garantikontrakter i trin er kreditvurderingen af den garanterede gæld. Ved den trinvise fremgangsmåde sammenlignes kreditvurderingen ved optagelse med kreditvurderingen på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Hvis kreditrisikoen ikke er øget væsentligt (»fase 1«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab over 12 måneder eller det oprindeligt bogførte beløb med fradrag af eventuel akkumuleret amortisering. Hvis kreditrisikoen ikke er øget væsentligt (»fase 2«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab over livstid eller det oprindeligt bogførte beløb med fradrag af eventuel akkumuleret amortisering.

De trinvise kriterier for garanteret gæld i finansielle garantikontrakter, der dækker et enkelt gældsinstrument, er de samme som for finansielle aktiver til amortiseret kostpris (se bemærkning 1.5.5).

De trinvise kriterier for den garanterede gæld i porteføljegarantier følger de samme trinvise kriterier som for finansielle aktiver til amortiseret kostpris med følgende undtagelser:

—	Den vægtede gennemsnitlige kreditvurdering af den garanterede portefølje eller kreditvurderingen af garantien tages i betragtning ved vurderingen af de trinvise kriterier, og ikke kreditvurderingen af de enkelte gældsinstrumenter hver for sig.

—	Hvad angår garantier med en kreditvurdering på mellem AAA (Aa1) og BB- (Ba3) ved første indregning: Forringelsen anses for at være væsentlig, hvis forskellen mellem kreditvurderingen ved kreditoptagelsen og den på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er lig med eller højere end to niveauer.

—

Hvad angår garantier med en kreditvurdering på mellem B+ (B1) eller derunder på tidspunktet for første indregning: Forringelsen anses for at være væsentlig, hvis forskellen mellem kreditvurderingen ved kreditoptagelsen og den på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er lig med eller højere end ét niveau.

Alternativt, hvis der ikke foreligger oplysninger om kreditvurderinger, men der er foretaget et estimat af de forventede årlige anmodninger ved første indregning, anses det faktiske antal anmodninger i forhold til det oprindelige estimat også for at være en rimelig risikoindikator for vurderingen af en væsentlig stigning i kreditrisikoen (SICR).

Ud over ovennævnte kriterier kan EU foretage en kvalitativ vurdering af væsentlig stigning i kreditrisikoen på grundlag af yderligere, rimelige og berettigede oplysninger.

Finansielle garantier, der er ydet før overgangen til den reviderede EU-regnskabsregel 11 (dvs. før den 1. januar 2021), for hvilke man ikke kan få adgang til oplysninger om kreditrisiko ved første indregning uden urimelig udgift eller indsats, klassificeres i trin 2.

Klassificering i trin 3 og POCI gælder ikke for finansielle garantikontrakter.

Finansielle garantikontrakter klassificeres som kortfristede forpligtelser, medmindre EU har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Bidrag med betingelser

EU's trustfonde, der betragtes som en del af Kommissionens operationelle aktiviteter (dvs. trustfondene Madad og Colombia), bogføres i Kommissionens årsregnskab og konsolideres yderligere i EU's årsregnskab. Bidrag fra andre donorer til disse trustfonde opfylder kriterierne for betingede indtægter fra ikkekommercielle transaktioner. De bogføres som finansielle forpligtelser, indtil betingelserne i tilknytning til de overførte bidrag er opfyldt, dvs. indtil trustfonden har afholdt de støtteberettigede omkostninger. Trustfonden skal finansiere specifikke projekter og tilbagebetale ikkeanvendte midler i forbindelse med afvikling. På balancedatoen måles de udestående bidragsforpligtelser som modtagne bidrag fratrukket udgifter, som trustfonden har afholdt, herunder eventuelle anslåede beløb. Af regnskabsmæssige hensyn fordeles nettoudgifterne efter bidragene fra andre donorer i forhold til de nettobidrag, der er betalt pr. 31. december. Denne tildeling af bidrag er kun vejledende. Når trustfonden afvikles, træffer fondsbestyrelsen beslutning om den faktiske fordeling af de resterende midler.

De samme målingsprincipper gælder for eksterne bidrag til EU-programmerne, hvis sådanne bidrag modtages med betingelser om anvendelse af ressourcerne som fastsat i bidragsaftalerne eller på anden måde for at returnere dem til bidragyderen.

1.5.13.   Betalingsforpligtelser

En betydelig del af EU's betalingsforpligtelser er ubetalte betalingsanmodninger vedrørende udgifter fra modtagere af tilskud eller anden EU-finansiering (ikkekommercielle transaktioner). Kravene opføres som betalingsforpligtelser med det krævede beløb, når betalingsanmodningen modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes betalingsforpligtelsen til det støtteberettigede beløb.

Betalingsforpligtelser, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af fakturaen til det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter bogføres i årsregnskabet, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

1.5.14.   Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder indregnes i regnskabet i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en traktat), skal påløbne indtægter bogføres i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten desuden blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

Udgifter bogføres også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne (periodiserede) udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Påløbne udgifter beregnes i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af den økonomiske og øvrige situation, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er foretaget betalinger i form af forskud for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil udgifterne analogt hermed blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.6.   RESULTATOPGØRELSE

1.6.1.   Indtægter

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Langt størstedelen af EU's indtægter vedrører ikkekommercielle transaktioner som følger:

BNI-baserede indtægter, momsindtægter og plastbaserede egne indtægter

Indtægter bogføres i den periode, hvor Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. Indtægterne måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægterne, de BNI-baserede indtægter og plastbaserede egne indtægter bygger på overslag over oplysningerne for det pågældende budgetår, kan de revideres, eftersom der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Virkningen af en ændring af et overslag medtages i beregningen af nettooverskuddet eller -underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf.

Traditionelle egne indtægter

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner og tilknyttede indtægter bogføres, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder opkrævet told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) modtages fra medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de indtægter, som medlemsstaterne har opkrævet for perioden, men som endnu ikke er betalt til Kommissionen, og de bogføres som påløbne indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er opkrævet eller garanteret, såvel som garanterede beløb, der anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, bogføres under indtægter efter fradrag af de inddrivelsesomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække. Derudover bogføres en værdinedskrivning på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder bogføres, når EU har truffet afgørelse om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Efter at der er truffet afgørelse om bødepålæg, har enhederne, som har fået et bødepålæg, to måneder fra meddelelsen til enten:

—	at acceptere afgørelsen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har endeligt inddrevet beløbet, eller

—	ikke at acceptere afgørelsen og påklage den i henhold til EU-lovgivningen.

Selv hvis afgørelsen påklages, skal bøden indbetales inden for fristen på tre måneder, idet en klage ikke har opsættende virkning (artikel 278 i TEUF). Det modtagne kontantbeløb anvendes til at frigøre det inddrivelige beløb. Virksomheden kan med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti. I så fald udgør bøden fortsat et inddriveligt beløb. Hvis der hverken modtages er kontantbeløb eller stilles en garanti, og der er tvivl om virksomhedens solvens, bogføres der en værdinedskrivning af fordringen.

Hvis virksomheden påklager afgørelsen og allerede foreløbigt har betalt bøden, bogføres beløbet som en eventualforpligtelse, eller hvis det forekommer sandsynligt, at Retten ikke giver EU medhold, bogføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet stilles en garanti, nedskrives det udestående inddrivelige beløb.

De akkumulerede renter, som Kommissionen modtager på de bankkonti, hvor den modtagne betaling er indsat, bogføres som en indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Siden 2010 forvaltes foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI (Budget Fines Fund), en særlig fond, der er oprettet til formålet, hvorigennem de investeres i finansielle instrumenter.

Regnskabsmæssig behandling af det foregående års budgetoverskud

I henhold til finansforordningens artikel 18, stk. 1, skal budgetoverskuddet i et givet regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som en indtægt. I resultatopgørelsen er disse indtægter bogført som »Andre indtægter fra ikkekommercielle transaktioner« (se bemærkning 3.8), og tilsvarende bogført som »Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne«, et element i Nettoaktiver (se bemærkning 2.15).

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser bogføres, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser indregnes på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter bogføres på resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentes metode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmene under hensyntagen til alle kontraktlige betingelser for det finansielle instrument (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, der udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver anses for at være værdiforringet (»tredje trin«), bogføres renteindtægter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Indtægter fra udbytter

Indtægter fra udbytter og anden udlodning indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

Indtægter og udgifter fra finansielle aktiver, der reguleres gennem resultatopgørelsen

Her er der tale om gevinster (indtægter) og tab (udgifter) værdiansat til dagsværdi fra disse finansielle aktiver, herunder dem, som stammer fra valutaomregning. Med hensyn til rentebærende finansielle aktiver omfatter dette også renter. Se også bemærkning 3.9.

Indtægter fra finansielle garantikontrakter

Indtægter fra finansielle garantikontrakter (garantipræmie) indregnes over tid til EU er rede til at kompensere indehaveren af den finansielle garantikontrakt for det kredittab, som denne pådrager sig. I den anvendte amortiseringsplan tages hensyn til den tilbagelagte tid og omfanget af den garanterede eksponering. Indtægter fra finansielle garantikontrakter omfatter desuden amortisering af finansielle garantiforpligtelser i de tilfælde, hvor garantien er ydet uden eller mod et symbolsk vederlag.

1.6.2.   Udgifter

Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner udgør størsteparten af EU's udgifter. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: i) fordringer, ii) overførsler i henhold til aftaler samt iii) støtte og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser.

Overførslerne bogføres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt ved den relevante forordning (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre forordninger), eller der er indgået en aftale om tilladelse til overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og forudsat at der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for bogføring, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang anslås og bogføres støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i årsregnskabet.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres, når varerne eller ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til deres oprindelige fakturabeløb. På balancedatoen anslås udgifterne vedrørende leverede tjenesteydelser i perioden, for hvilke en faktura endnu ikke er modtaget eller accepteret, og bogføres derefter på resultatopgørelsen.

1.7.   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.7.1.   Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for en økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser.

1.7.2.   Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som endnu ikke er blevet bogført, enten fordi det ikke er sandsynligt, at det vil være nødvendigt med en udgående strøm af ressourcer i form af økonomiske gevinster eller tjenesteydelsesmuligheder for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt. Eventualforpligtelser vurderes hver balancedag for at vurdere sandsynligheden for afgang af ressourcer i form af økonomiske fordele eller tjenesteydelsesmuligheder.

1.8.   PENGESTRØMSOPGØRELSE

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU's evne til at generere kontanter og likvide midler og dets behov for at anvende disse pengestrømme.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af den indirekte metode. Det betyder, at det økonomiske resultat for regnskabsåret reguleres for virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger, udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktiviteter samt indtægter og udgifter forbundet med investering i pengestrømme.

Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta indregnes i EU's rapporteringsvaluta (euro) ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mellem euroen og den fremmede valuta.

Pengestrømsopgørelsen viser regnskabsårets pengestrømme opdelt i drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet.

Driftsaktiviteter er de af EU's aktiviteter, som ikke er investerings- eller finansieringsaktiviteter. Som sådan udgør de størstedelen af de aktiviteter, der udføres af EU.

Investeringsaktiviteter er anskaffelse og afhændelse af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt andre investeringer, der ikke indgår i likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere, da de indgår i de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU's daglige transaktioner. Formålet er at præsentere de egentlige investeringer, som EU har foretaget.

Finansieringsaktiviteter er aktiviteter, der medfører ændringer i størrelsen og sammensætningen af lån, bortset fra lån ydet til modtagere på back-to-back-basis eller til anskaffelse af materielle anlægsaktiver (som er medtaget under driftsaktiviteter).

2.   TIL BALANCEN

AKTIVER

2.1.   IMMATERIELLE AKTIVER

Mio. EUR
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2024	2 257
Tilgange	267
Afhændelser	(70)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0
Andre bevægelser	–
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2025	2 455
Akkumulerede amortiseringer pr. 31.12.2024	(1 162 )
Amortiseringsbyrde for regnskabsåret	(213)
Tilbageførte amortiseringer	1
Afhændelser	54
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0
Andre bevægelser	(1)
Akkumulerede amortiseringer pr. 31.12.2025	(1 320 )
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2025	1 135
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2024	1 095

Den regnskabsmæssige nettoværdi pr. 31.12.2025 på 1 135 mio. EUR omfatter hovedsagelig internt udviklet operationel software (405 mio. EUR), internt udviklet software under udvikling (354 mio. EUR) samt erhvervet software (375 mio. EUR).

2.2.   MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Kategorien rumbaserede aktiver omfatter operationelle anlægsaktiver i tilknytning til EU's rumprogrammer: Det globale satellitnavigationssystem (GNSS), dvs. Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), den statslige satellitkommunikation (GOVSATCOM), programmet for sikker konnektivitet og det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus. Aktiver i rumsystemer, som endnu ikke er operationelle, er medtaget under posten »Anlægsaktiver under opførelse«. Aktiverne i forbindelse med EU's rumprogrammer opføres med hjælp fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

For Galileos vedkommende omfatter systemet i øjeblikket 30 satellitter. Værdien af de operationelle Galileo-anlægsaktiver, der dækker både satellitter og jordbaserede anlæg, beløb sig til 2 630 mio. EUR pr. 31. december 2025 minus afskrivning (2024: 2 987 mio. EUR). De resterende anlægsaktiver under opførelse, som beløb sig til 2 592 mio. EUR (2024: 2 145 mio. EUR).

Med hensyn til Copernicus er ti satellitter operationelle, og 22 satellitter og instrumenter er ved at blive bygget. Den samlede værdi af Copernicus' operationelle anlægsaktiver er 845 mio. EUR (2024: 492 mio. EUR) minus akkumulerede afskrivninger. Et beløb på 3 645 mio. EUR vedrørende Copernicus-satellitterne er desuden bogført under anlægsaktiver under opførelse (2024: 3 520 mio. EUR).

Anlægsaktiver i forbindelse med den jordbaserede EGNOS-infrastruktur til et beløb på 182 mio. EUR (2024: 160 mio. EUR) er også opført under posten »Rumbaserede aktiver«. Derudover beløb de resterende EGNOS-anlægsaktiver under opførelse sig til 346 mio. EUR (2024: 345 mio. EUR).

Den Europæiske Unions program for statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM) har til formål at tilvejebringe sikre, modstandsdygtige og omkostningseffektive satellitkommunikationskapaciteter til sikkerhedskritiske missioner og statslige operationer, der forvaltes af EU og medlemsstaterne, herunder nationale sikkerhedsaktører samt EU-agenturer og -institutioner. GOVSATCOM-anlægsaktiver under opførelse beløb sig til 9 mio. EUR (2024: 0 EUR).

Programmet for sikker konnektivitet har to hovedformål:

—	at sikre verdensomspændende adgang til sikre statslige satellitkommunikationstjenester til beskyttelse af kritisk infrastruktur, overvågning, eksterne foranstaltninger og krisestyring

—	at gøre det muligt for den private sektor at levere kommercielle tjenesteydelser såsom at stille højhastighedsbredbånd og problemfri konnektivitet til rådighed i hele Den Europæiske Union.

Anlægsaktiver under opførelse i forbindelse med programmet for sikker konnektivitet beløber sig til 454 mio. EUR (2024: 0 EUR).

Materielle anlægsaktiver

Mio. EUR
	Grunde og bygninger	Rumbaserede aktiver	Anlæg og udstyr	Løsøre og køretøjer	Computerhardware	Andet	Finansiel leasing	Anlægsaktiver under opførelse	I alt
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2024	6 528	9 056	483	255	714	308	2 075	6 528	25 945
Tilgange	44	1	23	13	76	14	5	2 029	2 205
Afhændelser	(9 )	(113 )	(24 )	(37 )	(87 )	(35 )	(2 )	(0 )	(306 )
Overførsler mellem kategorier af aktiver	73	811	0	(0 )	0	2	–	(886 )	(0 )
Andre bevægelser	(3 )	–	0	0	1	0	–	–	(2 )
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2025	6 630	9 755	482	231	705	292	2 079	7 671	27 843
Akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2024	(4 106 )	(5 417 )	(423 )	(177 )	(575 )	(225 )	(1 309 )		(12 232 )
Afskrivningsbyrde for regnskabsåret	(145 )	(777 )	(24 )	(17 )	(75 )	(18 )	(75 )		(1 131 )
Tilbageførte afskrivninger	0	–	0	(0 )	8	1	–		8
Afhændelser	8	96	23	36	76	30	2		270
Overførsler mellem kategorier af aktiver	(0 )	–	(0 )	(0 )	0	0	–		0
Andre bevægelser	2	–	(0 )	0	(0 )	(0 )	–		1
Akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2025	(4 240 )	(6 098 )	(425 )	(161 )	(566 )	(214 )	(1 382 )		(13 086 )
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2025	2 390	3 657	57	70	138	77	696	7 671	14 756
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2024	2 420	3 639	60	76	139	84	766	6 528	13 713

2.3.   INVESTERINGER BOGFØRT EFTER DEN INDRE VÆRDIS METODE

EU's andel (EU repræsenteres i denne sammenhæng af Kommissionen) i Den Europæiske Investeringsfond (EIF) behandles som et tilknyttet organ ved anvendelse af den indre værdis metode. EIF er EU's finansieringsinstitution, der er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. EIF fungerer som et privat-offentligt partnerskab, hvis medlemmer er Den Europæiske Investeringsbank (EIB), EU og en gruppe af finansielle institutioner.

Pr. 31. december 2025 besad EU 29,7 % af ejerandelene i EIF (2024: 29,7 %) og 29,7 % af stemmerettighederne (2024: 29,7 %). EIF skal i henhold til sin vedtægt afsætte mindst 20 % af sit årlige nettooverskud til en lovgivningsbestemt reserve, indtil den samlede reserve udgør 10 % af den tegnede kapital. Denne reserve kan ikke udloddes.

Nedenstående tabel viser udviklingen i indeværende års EU-deltagelse i EIF.

Mio. EUR
	Den Europæiske Investeringsfond
Andele pr. 31.12.2024	1 446
Bidrag	–
Modtaget udbytte	(8 )
Andel af nettoresultat	69
Andel i nettoaktiver	16
Andele pr. 31.12.2025	1 524

Finansielle oplysninger vedrørende EIF:

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
	EIF i alt	EIF i alt
Aktiver	9 023	7 789
Forpligtelser	(3 896 )	(2 923 )
Overskud/(underskud)	233	280

Afstemningen af ovenstående finansielle oplysninger til den regnskabsmæssige værdi af ejerandelene i EIF er som følger:

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Det tilknyttede organs nettoaktiver	5 127	4 866
Kommissionens ejerandele i EIF	29,7  %	29,7  %
Regnskabsmæssig værdi	1 524	1 446

EU, der repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2025 indbetalt 20 % af sin tegnede andel af EIF's kapital, mens det ikke indkrævede beløb fordeler sig som følger:

Mio. EUR
	EIF's samlede kapital	EU's tegnede andel
Samlet andel af kapitalen	7 370	2 190
Indbetalt	(1 474 )	(438 )
Ikke indkrævet beløb	5 896	1 752

2.4.   FINANSIELLE AKTIVER

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Langfristede
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris	2.4.1	314 887	269 903
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2	47 919	39 058
		362 806	308 961
Kortfristede
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris	2.4.1	18 545	13 677
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2	4 746	5 700
		23 291	19 377
Betalinger		386 097	328 338

2.4.1.   Finansielle aktiver til amortiseret kostpris

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Lån til medlemsstater og tredjelande	2.4.1.1	332 821	283 114
Andre lån	2.4.1.2	611	466
Betalinger		333 432	283 580
Langfristede		314 887	269 903
Kortfristede		18 545	13 677

2.4.1.1.   Lån til medlemsstater og tredjelande

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Lån til medlemsstater	286 301	251 457
Lån til tredjelande	46 520	31 656
I alt pr. 31.12.2025	332 821	283 114
Langfristede	314 764	269 782
Kortfristede	18 056	13 332

Lån til medlemsstater

Mio. EUR
	RRF	SURE	EFSM	Betalingsbalancestøtte	I alt
I alt pr. 31.12.2024	110 120	98 839	42 297	201	251 457
Nye lån (nominelle)	47 218	–	–	–	47 218
Tilbagebetalinger	–	(8 000 )	(4 900 )	(200 )	(13 100 )
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	876	(135 )	(15 )	(1 )	726
I alt pr. 31.12.2025	158 215	90 705	37 382	–	286 301
Langfristede	155 904	82 594	30 818	–	269 316
Kortfristede	2 310	8 111	6 564	–	16 985

Den nominelle værdi af lån til medlemsstater pr. 31. december 2025 beløb sig til 283,4 mia. EUR (2024: 249,2 mia. EUR), hvoraf 155,9 mia. EUR vedrører NGEU-lån til genopretnings- og resiliensfaciliteten og REPowerEU.

I denne tabel og i tabellen for lån til tredjelande længere nede svarer linjen »Ændringer i regnskabsmæssig værdi« til ændringen i påløbne renter og ændringen i tillæg og fradrag (nye tillæg og fradrag og amortisering).

Programmerne SURE, EFSM og BOP er blevet gennemført ud fra et »back-to-back«-grundlag. Det betyder, at lånene blev finansieret af de tilsvarende udlån på samme vilkår og betingelser. Løbetiden er den samme og tillæggene/fradragene samt omkostningerne videreføres til modtageren af lånet. På forfaldstidspunktet tilbagebetaler modtageren af lånet Kommissionen, og Kommissionen tilbagebetaler lånet. For RRF-lånene, der finansieres af NGEU, er der ikke noget back-to-back-forhold mellem vilkårene for lånene og låntagningen. Disse lån finansieres via den fælles finansieringsmetode, som er beskrevet i bemærkning 2.11.1.1.

RRF

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, der blev oprettet i 2021 for at hjælpe medlemsstaternes økonomier med at komme på fode igen efter coronaviruspandemien og blive modstandsdygtige over for den grønne og den digitale omstilling. Under EU's genopretningsinstrument (NextGenerationEU) låner Kommissionen midler, som genopretnings- og resiliensfaciliteten gør brug af til at finansiere medlemsstaternes reformer og investeringer. Disse skal være i overensstemmelse med EU's prioriteter og håndtere de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester for samordning af de økonomiske og sociale politikker. Finansieringen kan enten være et lån (tilbagebetalingspligtig støtte) eller tilskud (ikketilbagebetalingspligtig støtte, se bemærkning 2.5). Medlemsstaterne kan modtage finansiering op til en tidligere fastlagt fordeling af lån og tilskud. For at modtage støtten skal medlemsstaterne indsende deres nationale genopretnings- og resiliensplaner til Europa-Kommissionen. Hver plan indeholder de reformer og investeringer, der skal gennemføres inden udgangen af 2026, og fastlægger klare milepæle og mål, som skal analyseres af Europa-Kommissionen og godkendes af Det Europæiske Råd. Lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten kan udbetales indtil den 31. december 2026, men kun hvis de aftalte milepæle og mål er nået.

I 2023 blev forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten ændret, idet medlemsstaterne fik mulighed for at tilføje et REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. Medlemsstaterne kan finansiere investeringer og reformer med henblik på at nå REPowerEU-målene. Finansieringen kan også gennemføres ved hjælp af lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som medlemsstaterne endnu ikke har anmodet om. Udgiftsområdet »Genopretnings- og resiliensfaciliteten« i tabellen ovenfor omfatter således også lånene fra REPowerEU.

Pr. 31. december 2025 var de undertegnede låneaftaler på 277,2 mia. EUR (sammenlignet med 290,9 mia. EUR ved udgangen af 2024, idet faldet i beløbet skyldes fald i visse låneaftaler). Lån på 155,9 mia. EUR er udbetalt og udestående pr. 31. december 2025.

Støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)

SURE ydede finansiel bistand med henblik på at fastholde personer i arbejde og støtte job, der var berørt af coronaviruspandemien. Instrumentet var ikke længere tilgængeligt fra den 31. december 2022. De udbetalte lån pr. 31. december 2024 beløb sig til 98,4 mia. EUR (nominel værdi), og der var ingen udestående udbetalinger. I 2025 har medlemsstaterne tilbagebetalt 8 mia. EUR af SURE-lån.

Europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EFSM)

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) gjorde det muligt at yde finansiel bistand til en medlemsstat i finansielle vanskeligheder. Programmet er udløbet, undtagen for specifikke transaktioner såsom forlængelse af løbetiden for lånene. I 2025 har Irland tilbagebetalt 2,4 mia. EUR af forfaldne EFSM-lån. Portugal anmodede om førtidig tilbagebetaling af to lån på i alt 2,5 mia. EUR. Tilbagebetalingen af lånene blev foretaget til markedsprisen for de underliggende obligationer. Denne transaktion medførte, at gevinster eller tab på lån ikke længere er indregnet (se bemærkning 3.9 og 3.15). De underliggende EU-obligationer blev overført til den fælles finansieringspulje (se bemærkning 2.11.1.1).

Betalingsbalancestøtte (BOP)

Dette er et politikforankret finansielt instrument, der yder mellemfristet finansiel bistand til de medlemsstater, der ikke har indført euroen. I 2025 blev det sidste udestående betalingsbalancelån tilbagebetalt fuldt ud af Letland.

Lån til tredjelande

Mio. EUR
	MFA	Ukrainefaciliteten	Euratom	Faciliteten for Vestbalkan	Faciliteten for Moldova	I alt
I alt pr. 31.12.2024	23 831	7 623	203	–	–	31 656
Nye lån (nominelle)	18 366	10 052	–	184	289	28 891
Tilbagebetalinger	(20 )	–	–	–	–	(20 )
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	247	104	(0 )	3	4	358
Ændringer i værdiforringelse	(9 164 )	(5 206 )	4	(0 )	(0 )	(14 366 )
I alt pr. 31.12.2025	33 260	12 573	207	187	293	46 520
Langfristede	32 505	12 264	206	184	289	45 448
Kortfristede	754	310	0	3	4	1 072

Den nominelle værdi af lån til tredjelande udgjorde pr. 31. december 2025 76,0 mia. EUR (2024: 47,2 mia. EUR).

I denne tabel svarer linjen »ændringer i værdiforringelse« til eftermålingen af de forventede kredittab pr. 31. december 2025. Linjen »ændringer i regnskabsmæssig værdi« svarer til ændringen i påløbne renter og ændringen i tillæg og fradrag (nye tillæg og fradrag og amortisering).

Euratom-programmet opererer på et »back-to-back«-grundlag.

Indtil udgangen af 2022 blev MFA-lånene finansieret efter back-to-back-tilgangen, mens nye lån under MFA med gennemførelsen af MFA+-programmet i 2023 hovedsagelig gennemføres ved hjælp af den fælles finansieringsmetode, der er forklaret i bemærkning 2.11.1.1. Alle nye programmer, såsom Ukrainefaciliteten, faciliteten for Vestbalkan og for Moldova, er også finansieret med den fælles finansieringsmetode.

Makrofinansiel bistand

Den makrofinansielle bistand vedrører lån til finansiel bistand til partnerlande, der har problemer med betalingsbalancen.

Den samlede nominelle eksponering for udestående MFA-lån ved årets udgang beløb sig til 52,1 mia. EUR (2024: 33,7 mia. EUR), hvoraf 47,1 mia. EUR blev ydet til Ukraine (2024: 29,0 mia. EUR).

Pr. 31. december 2025 beløb hensættelsen til værdiforringelse for MFA-lånene sig til 19,4 mia. EUR (2024: 10,2 mia. EUR), hvoraf 19,3 mia. EUR vedrørte lån til Ukraine (2024: 10,1 mia. EUR). Ukraine havde betalt alle skyldige beløb i 2025 rettidigt og på tidspunktet for udarbejdelsen af årsregnskabet og der er ingen forfaldne betalinger, men i overensstemmelse med regnskabsreglerne afspejler værdiforringelsen de forventede kredittab over hele løbetiden anslået med særlig forsigtighed på grund af væsentlige usikkerhedsfaktorer.

I oktober 2024 blev forordning (EU) 2024/2773 vedtaget om oprettelse af samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine (ULCM) og om godkendelse af en ny makrofinansiel bistand til Ukraine. Under ULCM anvendes ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske statslige aktiver til at yde ikke-tilbagebetalingspligtig støtte til Ukraine med det formål at bistå landet med at tilbagebetale bilaterale lån, der ydes af G7-partnerne og EU under dette initiativ. EU undertegnede MFA-låneaftalen med Ukraine i december 2024 for et beløb på 18,1 mia. EUR. Lånet blev udbetalt fuldt ud i 2025. Da MFA-lånet under ULCM var endeligt bevilget pr. 31. december 2024, blev der indregnet en hensættelse til forventede kredittab på 7,1 mia. EUR (se også bemærkning 2.10). I 2025 blev denne hensættelse tilbageført, og der blev i stedet indregnet en hensættelse til værdiforringelse på 8,7 mia. EUR, hvilket reducerede lånets værdi.

I 2025 ydede EU 740 mio. EUR (2024: 763 mio. EUR) i rentegodtgørelser til Ukraine for de påløbne renter på nogle af de ekstraordinære MFA- og MFA+-lån. Dette udgør en ændring af lånebetingelserne (se også bemærkning 3.15 og 6.6) og er medtaget under »Ændringer i regnskabsmæssig værdi« i tabellen ovenfor.

Pr. 31. december 2025 var der på betinget vis bevilget 4,3 mia. EUR i uudnyttede beløb fra undertegnede MFA-låneaftaler (2024: 95 mio. EUR).

Lån under Ukrainefaciliteten

Forordningen om Ukrainefaciliteten (35) er et instrument, der blev vedtaget i 2024, og som yder op til 50 mia. EUR i finansiel støtte til Ukraine, herunder op til 33 mia. EUR i statslån, der skal udbetales inden udgangen af 2027. Pr. 31. december 2025 er der blevet udbetalt lån på 23,2 mia. EUR til Ukraine (2024: 13,1 mia. EUR).

Pr. 31. december 2025 udgør hensættelsen til værdiforringelse indregnet i disse lån 10,9 mia. EUR (2024: 5,7 mia. EUR). Der er uudnyttede beløb fra indgåede låneaftaler på 9,8 mia. EUR ved årets udgang (2024: 19,9 mia. EUR), som er betinget af, at politiske betingelser er opfyldt.

Lån gennem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), som repræsenteres af Kommissionen, udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande, og til enheder i medlemsstater og tredjelande, for at finansiere projekter vedrørende energianlæg. Pr. 31. december 2025 er der ingen udestående beløb vedrørende medlemsstater. Det samlede udestående beløb vedrører lån til Energoatom, der er garanteret af den ukrainske stat. For disse lån er der indregnet en hensættelse til værdiforringelse på 94 mio. EUR (2024: 98 mio. EUR). Der er ingen uudnyttede beløb fra indgåede låneaftaler.

Reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan

Forordning (EU) 2024/1449 om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan (i det følgende benævnt »faciliteten for Vestbalkan«) blev vedtaget i maj 2024, og de første finansielle transaktioner fandt sted i 2025. Faciliteten forventes at yde lån på op til 4 mia. EUR i 2025-2027, idet betalingerne gøres betinget af, at EU's partnerlande på Vestbalkan gennemfører specifikke socioøkonomiske og grundlæggende reformer.

Pr. 31. december 2025 var der undertegnet lån på 2,6 mia. EUR til Nordmakedonien, Albanien, Serbien og Montenegro, hvoraf 184 mio. EUR er blevet udbetalt. Ved årets udgang var 2,4 mia. EUR fortsat betinget af, at politiske betingelser er opfyldt.

Reform- og vækstfaciliteten for Republikken Moldova

Forordning (EU) 2025/535 om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Republikken Moldova (i det følgende benævnt »faciliteten for Moldova«) blev vedtaget i marts 2025. Faciliteten vil støtte Moldova i perioden 2025-2027 og forventes at yde lån på op til 1,5 mia. EUR.

Låneaftalen på 1,5 mia. EUR blev undertegnet i 2025. Pr. 31. december 2025 er der blevet udbetalt 289 mio. EUR, mens 1,2 mia. EUR fortsat var uudnyttet ved årets udgang.

EU-budgetgaranti for lån til medlemsstater og tredjelande

EU-budgettet garanterer de lån, som EU optager for at finansiere lån til medlemsstater og tredjelande. Skulle der i fremtiden være ikketilbagebetalte lån, kan det være nødvendigt at tilbagebetale den tilknyttede låntagning over EU-budgettet.

Se yderligere oplysninger i bemærkning 6.7.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 143 hæfter Det Forenede Kongerige over for Unionen for sin andel af de finansielle eventualforpligtelser i tilknytning til lån i forbindelse med finansiel bistand (EFSM, MFA, betalingsbalancelån og Euratom), der var godkendt/vedtaget på udtrædelsesdatoen den 31. januar 2020. Artikel 143 kræver, at Det Forenede Kongerige i tilfælde af misligholdelse af lån i forbindelse med finansiel bistand, der er godkendt inden udtrædelsesdatoen, hæfter over for Unionen for sin andel af Unionens betalinger i forbindelse med den misligholdte transaktion, medmindre dette kan dækkes af Det Forenede Kongeriges andel af hensættelserne i Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond (dvs. MFA- og Euratom-lån i tredjelande), hvor dette er relevant (se bemærkning 4.1.1).

EU's udestående eventualforpligtelser vedrørende ovennævnte lån i forbindelse med finansiel bistand beløb sig til 53,9 mia. EUR på udtrædelsesdatoen. Efter tilbagebetalinger siden denne dato er værdien af disse lån, der er dækket af EU-garantien pr. 31. december 2025, på 42,2 mia. EUR — Det Forenede Kongeriges andel heraf er 5,3 mia. EUR.

2.4.1.2.   Andre lån

Disse omfatter tre typer lån:

a)	Lån ydet gennem EU's budgetprogrammer (f.eks. finansieringsinitiativerne vedrørende landbrug og elektrificering og EU-programmet for beskæftigelse og social innovation). Disse lån beløber sig til i alt 85 mio. EUR pr. 31. december 2025 (2024: 75 mio. EUR).

b)

Subrogerede lån: Disse omfatter lån, der er ydet af EIB og garanteret over EFSI- og ELM-programmet. Kommissionen har betalt for træk på garantien i forbindelse med de misligholdte lån, og den har derfor inddrivelsesrettighederne herfor. Som følge heraf er lånene nu bogført på EU-balancen. Pr. 31. december 2025 har Kommissionen inddrivelsesrettigheder til en værdi af 1,0 mia. EUR for sådanne lån, inklusiv påløbne renter (2024: 1,0 mia. EUR). Efter at der er taget hensyn til de forventede kredittab, er den regnskabsmæssige værdi, der er opført på balancen, imidlertid 45 mio. EUR (2024: 51 mio. EUR).

c)	Tidsindskud på 481 mio. EUR (2024: 340 mio. EUR) med en løbetid på over tre måneder) som ikke opfylder definitionen på likvide midler.

2.4.2.   Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (FVSD)

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter	2.4.2.1	51 080	43 648
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter	2.4.2.2	1 585	1 110
Betalinger		52 665	44 758
Langfristede		47 919	39 058
Kortfristede		4 746	5 700

2.4.2.1.    Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter, efter type

Mio. EUR
		31.12.2025	31.12.2024
Gældsinstrumenter		40 462	34 465
Pengemarkedsfonde, børshandlede fonde og investeringer i porteføljer i puljer		6 812	5 975
Andre egenkapitalinvesteringer		3 796	3 201
Lån		9	8
Betalinger		51 080	43 648
Langfristede		46 350	37 948
Kortfristede		4 730	5 700

Gældsinstrumenter er hovedsagelig stats- og virksomhedsobligationer. De opbevares i de fonde (porteføljer), der forvaltes af Kommissionen (hovedsagelig Den Fælles Hensættelsesfond og BUFI-fonden (»Budget Fines Fund«)) eller af EIB på vegne af EU (hovedsagelig Horisont 2020 (H2020) og Innovationsfonden). Porteføljernes resultater vurderes på dagsværdibasis (markedsværdi). Pr. 31. december 2025 beløber markedsværdien af værdipapirer udlånt inden for rammerne af programmerne for værdipapirudlån sig til 6,0 mia. EUR (5,8 mia. EUR i 2024). De udlånte værdipapirer er stadig indregnet i EU's balance, da der stadig er risici og fordele forbundet hermed for EU.

Pengemarkedsfonde er investeringsforeninger, som investerer i kortfristede gældsinstrumenter (f.eks. EIB's Unitary Fund). De børshandlede fonde (ETF'er) er investeringsfonde, som handles på fondsbørser. De følger indekser og besidder aktiver såsom aktier, obligationer, valuta og futureskontrakter. Investeringerne i porteføljer i puljer er EU-midler fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Horisont 2020-programmerne, der er puljet med medlemsstaternes midler fra NER300-programmet. De anvendes til at yde garantier til EIB's finansierings- og investeringstransaktioner.

De »andre egenkapitalinvesteringer« vedrører navnlig investering af EU's budgetmidler — via gennemførelsespartnere — i risikokapital eller andre typer investeringsfonde forfølge EU's politiske mål. F.eks. forbedre adgangen til finansiering for nystartede SMV'er, forskning og innovation samt infrastruktur både i og uden for EU.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter, efter program

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Den Fælles Hensættelsesfond	27 018	23 174
Innovationsfonden	13 265	10 616
Horisont 2020 og Horisont Europa	4 286	3 968
BUFI-investeringer	2 662	2 141
EKSF under afvikling	1 187	1 206
Connecting Europe-faciliteten	683	716
EU's SMV-egenkapitalfaciliteter	433	453
EBRD	309	188
Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa	250	243
EU-Udenrigstjenestens pensionsordning for lokalt ansatte	152	128
Den Grønne Vækstfond	152	128
Finansieringsfaciliteten for energieffektivitet	104	103
Andet	581	586
Betalinger	51 080	43 648
Langfristede	46 350	37 948
Kortfristede	4 730	5 700

Den Fælles Hensættelsesfond

EU yder garantier til finansielle partnere for tab på egenkapitalinvesteringer og lån (se bemærkning 4.1 for EU's budgetgarantier). I EU-budgettet sættes i overensstemmelse med retsakterne gradvist penge til side for at kunne tilbagebetale partnernes eventuelle tab, der dækkes af disse garantier. I EU-budgettet sættes også penge til side til tilbagebetaling af lån i tilfælde af misligholdelse af MFA-lån, Euratom-lån og lån under faciliteten for Vestbalkan og for Moldova.

Kommissionen har i overensstemmelse med finansforordningen oprettet Den Fælles Hensættelsesfond til forvaltning af de penge, Kommissionen sætter til side (»hensættelser«), i en fælles portefølje. Midlerne investeres i gældsinstrumenter, pengemarkedsfonde og børshandlede fonde. Ud over tilførslen af EU-midler modtager Den Fælles Hensættelsesfond inddrivelser i forbindelse med misligholdte transaktioner, afkast af sine investeringer og EU's indtægter fra de finansielle partnere. Den Fælles Hensættelsesfond kan også modtage frivillige bidrag fra medlemsstaterne og andre bidragydere, som på denne måde forhøjer EU's budgetgarantier.

Den Fælles Hensættelsesfond tildeler de modtagne bidrag i segmenter afhængigt af det bidragende program. Retsakterne for programmerne fastlægger de nødvendige hensættelser for de garantier, der er ydet. EU-budgettet puljer disse individuelt ydede midler i Den Fælles Hensættelsesfond for at optimere forvaltningen af aktiver.

Pr. 31. december 2025 var ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen i Den Fælles Hensættelsesfond steget som følge af opbygningen af de nødvendige hensættelser til InvestEU-, NDICI- og Ukraine-garantier, men også som følge af likviditetsgevinster på 0,8 mia. EUR. De samlede ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen beløb sig til 27,0 mia. EUR, hvoraf 22,8 mia. EUR blev investeret i gældsinstrumenter og 3,9 mia. EUR i ETF'er.

Innovationsfonden

Innovationsfonden etablerer et system for handel med drivhusgasemissionskvoter i Unionen. Formålet er at anvende indtægterne til at støtte innovation inden for kulstoffattige teknologier og processer i visse økonomiske sektorer. Innovationsfonden tilføres indtægterne fra de 530 mio. kvoter, der gradvist monetariseres, og tillige de uudnyttede midler fra de 300 mio. kvoter, der er til rådighed for NER300-programmet (se bemærkning 3.8). EIB forvalter midlerne, indtil de anvendes til det tilsigtede formål, og investerer dem i gældsinstrumenter. Stigningen i 2025 skyldes hovedsagelig indgående auktionsindtægter.

Horisont 2020 og Horisont Europa

I henhold til EU-forordningen om oprettelse af Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) er der etableret nye finansielle instrumenter med henblik på at forbedre adgangen til finansiering for enheder med aktiviteter inden for forskning og innovation. De omtalte instrumenter er:

—	InnovFin-lån og -garantier til forskning og innovation, hvorunder Kommissionen deler den finansielle risiko vedrørende en portefølje af nye finansieringstransaktioner, som EIB har indgået

—

InnovFin-garanti til SMV'er og SMV-initiativet angående instrumentet til garantier uden loft (SIUGI), som stiller garantier for faciliteter, der forvaltes af EIF, som yder garantier og modgarantier til finansielle institutioner for nye låneporteføljer (under SIUGI deler Kommissionen den finansielle risiko vedrørende den garanti, der ydes sammen med medlemsstater, EIF og EIB)

—	InnovFin-egenkapitalfacilitet til forskning og innovation, som bidrager til investeringer i risikokapitalfonde og forvaltes af EIF

—	EIC-fonden (Det Europæiske Innovationsråds fond), som yder egenkapitalfinansiering for at fremskynde innovations- og markedsudrulningsaktioner. EIC-fonden finansieres af Horisont Europa-programmet og H2020-programmerne.

BUFI-investeringer

Kommissionen har oprettet BUFI-fonden (Budget Fines fund) til at forvalte foreløbigt indkasserede bøder udstedt til virksomheder. Indtil der er truffet endelig domstolsafgørelse om en bestemt bøde, investerer Kommissionen pengene i gældsinstrumenter.

EKSF under afvikling

EKSF-traktaten udløb den 23. juli 2002, og alle EKSF's aktiver blev overført til Den Europæiske Union. De blev øremærket til forskning i de sektorer, som er knyttet til kul- og stålindustrien, herunder f.eks. banebrydende teknologier, der fører til stålproduktion med »nær nul«-emission af CO2. Kommissionen investerer midlerne i gældsinstrumenter, indtil de ydes som støtte til forskningsformål.

Connecting Europe-faciliteten

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (36) blev Connecting Europe-faciliteten (CEF) oprettet med det formål at gøre det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i transport-, telekommunikations- og energisektoren. Den forvaltes af EIB inden for rammerne af en aftale med EU. Dette instrument tilbyder risikodeling i forbindelse med lånefinansiering i form af foranstillede og efterstillede lån eller garantier samt støtte til projektobligationer, der garanteres af EU.

EU's SMV-egenkapitalfaciliteter

Der er tale om egenkapitalinstrumenter, der finansieres af COSME-programmet, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), MAP-programmet og Vækst- og Beskæftigelsesinitiativet, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af EU's små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i deres tidlige faser (opstart) og vækstfaser ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

EU har en kapitalandel i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD) egenkapital. I 2025 forhøjede EU sin tegnede andel ved at købe yderligere 12 102 andele til pålydende værdi, dvs. 10 000 EUR pr. andel. Den samlede betaling på 121 mio. EUR skal foretages i lige store trancher over fem år, idet første tranche blev betalt i 2025. Pr. 31. december 2025 havde Kommissionen 102 146 andele (2024: 90 044 andele), hvilket svarer til 3,04 % af den samlede tegnede kapital. EU tegnede andele til en samlet værdi af 1 021 mio. EUR, hvoraf 713 mio. EUR endnu ikke er krævet indbetalt.

Dagsværdihierarkiet for ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Mio. EUR
Type finansielt aktiv	31.12.2025	31.12.2024
Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder	44 447	37 559
Niveau 2: Observerbare input ud over noterede priser	3 150	3 098
Niveau 3: Værdiansættelsesteknikker, som ikke bygger på observerbare markedsdata	3 483	2 991
I alt	51 080	43 648

I perioden var der ingen overførsler mellem niveau 1 og niveau 2 i dagsværdihierarkiet.

Afstemning af ikkeafledte finansielle aktiver målt ved hjælp af værdiansættelsesteknikker med input, som ikke bygger på observerbare markedsdata (niveau 3)

Mio. EUR
Bevægelser i dagsværdien
Åbningsbalance pr. 1.1.2025	2 991
Investeringer i perioden	699
Tilbagebetaling af kapital	(97)
Afregning af indtægter	(19)
Gevinster eller tab i perioden, der er indregnet i overskud eller underskud	(90)
Overførsler til niveau 3	–
Overførsler fra niveau 3	–
Andet	–
Slutbalance pr. 31.12.2025	3 483

2.4.2.2.    Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter

Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter, efter type

Mio. EUR
Derivattyper	31.12.2025			31.12.2024
	Nominel værdi	Aktiv til dagsværdi	Passiv til dagsværdi	Nominel værdi	Aktiv til dagsværdi	Passiv til dagsværdi
Garanti på egenkapitalporteføljen	6 951	1 568	(52 )	6 057	1 110	(60 )
valutaderivater	1 910	17	(9 )	2 417	–	(38 )
Betalinger	8 861	1 585	(62 )	8 474	1 110	(98 )
Langfristede		1 569	(9 )		1 110	(13 )
Kortfristede		17	(53 )		–	(84 )

Garantier for egenkapitalporteføljer

»Garanti på egenkapitalporteføljen« omfatter garantier, som EU giver til finansielle institutioner på porteføljer af egenkapitalinvesteringer. Disse garantier klassificeres som afledte finansielle instrumenter og bogføres som et finansielt aktiv eller en finansielle forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, eftersom de ikke opfylder definitionen på finansielle garantiforpligtelser (se bemærkning 1.5.12). EU's finansielle aktiver eller forpligelser måles på baggrund af værdien af de underliggende investeringer.

Det samlede beløb udgøres primært af den EFSI-EU-garanti, der er givet til EIB-Gruppen, og EIB og EIF udbetalte 3,6 mia. EUR til egenkapitalinvesteringer (2024: 3,8 mia. EUR). EU-garantiens dagsværdi for så vidt angår EFSI-egenkapitalporteføljer beløb sig til i alt 1,4 mia. EUR (2024: 1,1 mia. EUR).

Valutaderivater

EU indgår valutaterminskontrakter for at afdække valutarisikoen i forbindelse med dollardenominerede obligationer, som besiddes i Den Fælles Hensættelsesfond. Inden for rammerne af valutaterminskontrakter betaler EU det kontraktligt aftalte teoretiske beløb i udenlandsk valuta (»betalingssiden«), jf. tabellen ovenfor, og vil modtage et teoretisk beløb i euro (»modtagersiden«) på forfaldsdatoen.

Dette afsnit omfatter også virkningen af afdækning af valutarisiko under InvestEU-garantien samt tilfælde, hvor EU garanterer valutarisiko.

Dagsværdihierarkiet for afledte finansielle aktiver og passiver

Mio. EUR
Derivattyper	31.12.2025		31.12.2024
	Aktiv til dagsværdi	Passiv til dagsværdi	Aktiv til dagsværdi	Passiv til dagsværdi
Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder	–	–	–	–
Niveau 2: Observerbare input ud over noterede priser	17	(7 )	–	(27 )
Niveau 3: Værdiansættelsesteknikker, som ikke bygger på observerbare markedsdata	1 568	(55 )	1 110	(71 )
I alt	1 585	(62 )	1 110	(98 )

I perioden var der ingen overførsler mellem niveau 1 og niveau 2. Afledte finansielle aktiver under dagsværdier på niveau 3 omfatter hovedsagelig garantier for egenkapitalporteføljer.

Afstemning af afledte finansielle aktiver og passiver målt ved hjælp af værdiansættelsesteknikker med input, som ikke bygger på observerbare markedsdata (niveau 3)

Mio. EUR
Bevægelser i dagsværdien
Åbningsbalance aktiv/(passiv) pr. 1.1.2025	1 039
Udnyttet garanti udbetalt	164
Udnyttede garantier tilbagebetalt	(44)
Indtægter fra garanti afregnet	(154)
Gevinster eller tab i perioden, der er indregnet i overskud eller underskud	507
Overførsler til niveau 3	–
Overførsler fra niveau 3	–
Andet	(0)
Slutbalance pr. 31.12.2025	1 513

2.5.   FORFINANSIERING

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Langfristede
Forfinansiering	2.5.1	36 000	39 093
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	2 933	1 682
Bidrag til trustfonde		38	85
		38 971	40 861
Kortfristede
Forfinansiering	2.5.1	35 298	35 969
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	2 477	2 089
		37 775	38 058
Betalinger		76 746	78 919

Størrelsen af forfinansieringen for de forskellige programmer skal være tilstrækkelig til at sikre, at modtagerne har de nødvendige midler til at starte og fremme projektet, samtidig med at EU's finansielle interesser beskyttes, og der tages hensyn til de retlige og operationelle krav og kravene om omkostningseffektivitet.

2.5.1.   Forfinansiering

Mio. EUR
	Bruttobeløb	Afsluttet via periodeafgrænsningsposter	Nettobeløb pr. 31.12.2025
Medlemsstaterne
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	3 605	(1 625 )	1 980
EFRU og Samhørighedsfonden	29 858	(17 052 )	12 805
ESF	9 997	(6 560 )	3 438
RRF (NGEU)	13 626	(3 392 )	10 234
Andet	21 022	(10 041 )	10 981
EFTA-lande og tredjelande	3 772	(2 710 )	1 062
Private og offentlige organer	82 761	(61 415 )	21 346
Andre modtagere	17 397	(7 943 )	9 454
Betalinger	182 038	(110 740 )	71 299
Langfristede	36 000		36 000
Kortfristede	146 038	(110 740 )	35 298

Mio. EUR
	Bruttobeløb	Afsluttet via periodeafgrænsningsposter	Nettobeløb pr. 31.12.2024
Delt forvaltning
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	3 885	(840 )	3 045
EFRU og Samhørighedsfonden	25 859	(16 476 )	9 384
ESF	9 437	(6 258 )	3 180
Andet	14 220	(4 836 )	9 384
	53 402	(28 409 )	24 992
Direkte forvaltning
Gennemføres af:
Kommissionen	34 727	(14 289 )	20 438
heraf RRF (NGEU)	18 930	(3 541 )	15 389
EU-forvaltningsorganer	40 693	(25 586 )	15 107
Trustfonde	508	(429 )	79
	75 928	(40 304 )	35 624
Indirekte forvaltning
Gennemføres af:
Andre EU-agenturer og -organer	5 281	(2 814 )	2 467
Tredjelande	1 843	(1 103 )	739
Internationale organisationer	13 171	(8 839 )	4 333
Andre enheder	19 295	(12 389 )	6 906
	39 590	(25 144 )	14 446
I alt	168 920	(93 858 )	75 062
Langfristede	39 093	–	39 093
Kortfristede	129 826	(93 858 )	35 969

Forfinansiering udgør midler, der er betalt, og dermed gennemførelsen af betalingsbevillingerne. Som forklaret i bemærkning 1.5.7 er der tale om forskud, der endnu ikke er udgiftsført. Selv om forfinansiering således mindsker de uindfriede forpligtelser (se bemærkning 5.1), udgør den udgifter, der stadig skal accepteres og bogføres på resultatopgørelsen.

For så vidt angår forfinansiering til medlemsstaterne på samhørighedsområdet (EFRU, Samhørighedsfonden og ESF), hænger stigningen hovedsagelig sammen med de nye forfinansieringsbetalinger, der fandt sted i 2025, og som beløb sig til 5,6 mia. EUR.

Forfinansieringen til medlemsstaterne, som er indberettet under posten »Andet« vedrører hovedsaglig Fonden for Retfærdig Omstilling (6,2 mia. EUR) og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (1 mia. EUR).

Den ikketilbagebetalingspligtige støtte i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, som i 2024 blev indberettet under forfinansiering ved direkte forvaltning, udgjorde netto 10,2 mia. EUR ved årets udgang (2024: 15,4 mia. EUR). Faldet stemmer overens med den normale gennemførelse af programmet, da der ikke blev udbetalt yderligere forfinansiering i 2025.

For så vidt angår forfinansiering til offentlige organer (17,5 mia. EUR) og til private organer (10,5 mia. EUR), som Kommissionen har udbetalt, vedrører de største beløb forskningsområdet (10,9 mia. EUR), instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og dets forløbere (5 mia. EUR), Erasmus+ (4,6 mia. EUR) og Connecting Europe-faciliteten (1,2 mia. EUR).

Modtagne garantier i forbindelse med forfinansiering

Der er tale om garantier, som Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, der ikke er medlemsstater, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den »nominelle« værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen på grundlag af garantien, der reduceres ved den efterfølgende clearing. Den 31. december 2025 var den nominelle værdi af de garantier, som var indbetalt i forbindelse med forfinansiering, på 1,1 mia. EUR.

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) og under Horisont 2020 og Horisont Europa-programmer er effektivt dækket af den gensidige forsikringsmekanisme, tidligere kaldet Deltagergarantifonden. Den gensidige forsikringsmekanisme er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække risiciene i forbindelse med modtagernes manglende betaling af beløb under gennemførelsen af de indirekte aktioner under disse programmer. Alle deltager i indirekte aktioner, som modtager et tilskud fra EU, bidrager med 5 % af det maksimale EU-bidrag til mekanismens kapital, som investeres i de finansielle markeder af Kommissionen for at skabe et renteafkast. Renterne kan anvendes til dækning af gæld, der ikke er indfriet af en misligholdende deltager, til Unionen. Ved afslutningen af den indirekte aktion tilbagebetales bidragene til deltagerne. EU (repræsenteret ved Kommissionen) handler som eksekutivmyndighed for deltagerne i den gensidige forsikringsmekanisme, men fonden ejes af deltagerne. Mekanismen er således en særskilt enhed, der ikke er konsolideret i disse EU-årsregnskaber.

Pr. 31. december 2025 udgjorde de forfinansieringsbeløb, der er dækket af den gensidige forsikringsmekanisme, i alt 3,0 mia. EUR (2024: 3,0 mia. EUR). Mekanismens samlede aktiver, herunder finansielle aktiver forvaltet af Kommissionen, beløb sig til 3,2 mia. EUR (2024: 3,2 mia. EUR).

2.5.2.   Andre forskud til medlemsstaterne

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning	3 750	1 889
Støtteordninger	1 659	1 883
Betalinger	5 409	3 772
Langfristede	2 933	1 682
Kortfristede	2 477	2 089

Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning

Inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfondes (EFSI) programmer kan der foretages udbetalinger af forskud over EU-budgettet til medlemsstaterne, således at de kan bidrage til finansielle instrumenter (dvs. lån, egenkapitalinvesteringer eller garantier). Disse finansielle instrumenter er oprettet og forvaltes på medlemsstaternes ansvar, ikke Kommissionens. Beløb, som ikke er anvendt via disse instrumenter ved årets udgang, tilhører fortsat EU (ligesom al anden forfinansiering) og behandles dermed som et aktiv på EU's balance.

På samhørighedsområdet anslås det, at 3 661 mio. EUR af de 3 740 mio. EUR, der er udbetalt, stadig ikke var udnyttet pr. 31. december 2025.

Ved årets udgang var 89 mio. EUR til udvikling af landdistrikterne endnu ikke udnyttet.

Støtteordninger

På samme måde som ovenfor bogføres tilbagebetalte beløb svarende til forskud, som medlemsstaterne har udbetalt i forbindelse med forskellige støtteordninger (statsstøtte, markedsforanstaltninger under EGFL eller investeringsforanstaltninger under ELFUL), men som ikke var anvendt ved årets udgang, som aktiver (forskud) på EU's balance. Kommissionen har udarbejdet et skøn over disse forskud på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, og de resulterende beløb medregnes under posten »Støtteordninger« ovenfor. I 2025 vedrørte et beløb på 1 397 mio. EUR landbrug og udvikling af landdistrikter. For samhørighedspolitikken blev de uudnyttede beløb ved årets udgang anslået til 263 mio. EUR og vedrører FFR 2021-2027.

2.6.   KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Langfristede
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner	2.6.1	10 878	11 541
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	1 786	1 731
		12 663	13 272
Kortfristede
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner	2.6.1	18 952	16 529
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	2 452	1 936
		21 404	18 465
Betalinger		34 068	31 736

2.6.1.   Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Langfristede
Medlemsstaterne	2.6.1.1	597	275
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	2.6.1.2	10 256	11 231
Periodeafgrænsningsposter	2.6.1.4	0	10
Andre inddrivelige beløb		24	25
		10 878	11 541
Kortfristede
Medlemsstaterne	2.6.1.1	5 097	4 667
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	2.6.1.2	505	1 530
Bøder pålagt virksomheder	2.6.1.3	10 964	9 152
Periodeafgrænsningsposter	2.6.1.4	2 269	1 085
Andre inddrivelige beløb		117	94
		18 952	16 529
Betalinger		29 830	28 070

2.6.1.1.   Inddrivelige beløb fra medlemsstaterne

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Traditionelle egne indtægter — A-regnskabet	3 652	3 277
Traditionelle egne indtægter — Det særskilte regnskab	868	849
Tilgodehavender vedrørende egne indtægter	–	139
Værdiforringelse	(535 )	(553 )
Andet	–	–
Inddrivelige beløb fra egne indtægter	3 985	3 712
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	1 802	1 534
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	222	127
Værdiforringelse	(607 )	(741 )
Inddrivelige beløb fra EGFL og udvikling af landdistrikterne	1 417	920
Inddrivelig forfinansiering	21	16
Indbetalt og inddrivelig moms	56	53
Andre inddrivelige beløb fra medlemsstaterne	215	242
Betalinger	5 694	4 943
Langfristede	597	275
Kortfristede	5 097	4 667

De langfristede udestående beløb fra medlemsstaterne vedrører hovedsageligt ikkegennemførte afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). De beløb, der knytter sig til disse afgørelser, inddrives i årlige trancher.

Inddrivelige beløb fra egne indtægter

»A-regnskabet« henviser til de månedlige regnskaber, hvori medlemsstaterne meddeler fordringer på traditionelle egne indtægter, der er fastslået. Tabellen viser de beløb fra »A-regnskabet«, som endnu ikke er blevet betalt til Kommissionen. De traditionelle egne indtægter er primært af toldafgifter og inddrives af medlemsstaterne på Kommissionens vegne.

»A-regnskabet« har ofte udgjort ca. 3-4 mia. EUR ved årets udgang. I 2025 er de beløb, som medlemsstaterne har angivet, ca. på det sædvanlige niveau. Det endelige beløb afspejler i høj grad den told, der blev fastsat i november og december 2025.

I forbindelse med den britiske traktatbrudssag (traktatbrudssag nr. 2018/2008) afsagde Domstolen den 8. marts 2022 den hermed forbundne dom og bekræftede, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser til at beskytte Unionens budget. Sagen vedrører en OLAF-rapport fra 2017, hvori det blev konkluderet, at importører i Det Forenede Kongerige i vidt omfang havde unddraget sig told ved at anvende fiktive og falske fakturaer og ukorrekte toldværdideklarationer på importtidspunktet.

Kommissionen har taget stilling til dommen og navnlig Domstolens bemærkninger vedrørende fastsættelsen af de skyldige beløb. Efter en detaljeret analyse betalte Det Forenede Kongerige både hovedstol og morarenter mellem 2022 og 2023 (1,6 mia. EUR for hovedstolen og 1,4 mia. EUR for morarenter før reduktionen af Det Forenede Kongeriges andel).

Medlemsstaterne betalte under forbehold et beløb på 1,9 mia. EUR i 2021 og 2022 ved at anvende de samme parametre til beregning af de anslåede tab af traditionelle egne indtægter for tekstiler og fodtøj, der er importeret fra Kina til en betydeligt undervurderet værdi. Efter afslutningen af sagen i 2023 om undervurdering vedrørende Det Forenede Kongerige har Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne genberegnet deres respektive endelige skyldige beløb i overensstemmelse med Domstolens dom i sag C-213/19. I 2024 og 2025 blev der nået til enighed om de endelige hovedstols- og rentebeløb med flere medlemsstater, og de respektive sager er blevet afsluttet. Der er stadig ved at blive foretaget yderligere præciseringer med nogle af medlemsstaterne for at fastsætte de endelige beløb. Pr. 31. december 2025 er regnskaberne nedjusteret med 0,24 mia. EUR, hvilket afspejler indtægtskorrektionen.

De morarenter, der skal betales i forbindelse med disse sager, anslås i øjeblikket til 0,3 mia. EUR pr. 31. december 2025 (se bemærkning 2.6.2).

Det »særskilte regnskab« henviser til de fastslåede fordringer, der ikke er medtaget i »A-regnskabet«, fordi de ikke er blevet inddrevet af medlemsstaterne, og der ikke er stillet sikkerhed (dvs. garanti) for dem (eller der er stillet sikkerhed, men fordringerne anfægtes). Disse fordringer nedskrives på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne afgiver hvert år. Værdiforringelserne udgør generelt en tilsvarende procentdel af hovedstolen ved årets udgang.

Inddrivelige beløb vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne konto omfatter navnlig de beløb, som medlemsstaterne skyldte pr. 31. december 2025, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober 2025. Der skal udarbejdes et skøn over inddrivelige beløb opstået efter anmeldelsen og indtil den 31. december 2025. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, der sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det forhold, at der foretages en justering, indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Justeringen omfatter også et fradrag på 20 % af beløbet, som svarer til det beløb, medlemsstaterne har ret til at tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger.

2.6.1.2.    Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (ref. 2019/C 384 I/01) (»udtrædelsesaftalen«), der er undertegnet mellem EU og Det Forenede Kongerige, fastsætter forskellige finansielle forpligtelser for begge parter. Pr. 31. december 2025 beløb nettotilgodehavendet fra Det Forenede Kongerige baseret på disse forpligtelser sig til 10 761 mio. EUR (2024): 12 762 mio. EUR), hvoraf 505 mio. EUR skal modtages senest 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen (2024: 1 530 mio. EUR):

Mio. EUR
	Artikel 140	Artikel 142	Andet	31.12.2025	31.12.2024
Betales af Det Forenede Kongerige	2 327	9 599	166	12 092	14 683
Betales til Det Forenede Kongerige	–	–	(1 331 )	(1 331 )	(1 922 )
Betalinger	2 327	9 599	(1 165 )	10 761	12 762
Langfristede	1 928	9 244	(915 )	10 256	11 231
Kortfristede	399	355	(250 )	505	1 530

Skyldigt beløb fra Det Forenede Kongerige – ændring i forhold til det foregående år

Faldet i nettotilgodehavendet på 2 001 mio. EUR (fra 12 762 mio. EUR ved udgangen af 2024 til 10 761 mio. EUR ved udgangen af 2025) skyldes hovedsagelig modtagne nettobetalinger i 2025 (1 535 mio. EUR), samt en regulering, som ikke har medført ind- og udbetalinger, på 465 mio. EUR. Denne regulering, der bogføres som en nettoudgift, skyldes:

—	faldet i det beløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til artikel 142 for sin andel af de udestående forpligtelser vedrørende pensionsordningen for EU-tjenestemænd og den fælles sygeforsikringsordning (529 mio. EUR)

—	faldet i det beløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til artikel 140 (142 mio. EUR), der skyldes yderligere modsvarende positioner (58 mio. EUR) og justering af den anslåede manglende gennemførelse (84 mio. EUR)

—	de beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 143 og 144 i udtrædelsesaftalen (henholdsvis 198 mio. EUR og 43 mio. EUR)

—

faldet i de nettobeløb, som Det Forenede Kongerige skylder i forbindelse med retssager i henhold til artikel 147 (5 mio. EUR), bestående af det beløb, som Det Forenede Kongerige skylder for sin andel af de nettobeløb, som er betalt i 2025 på 7 mio. EUR, og faldet i det anslåede beløb, som Det Forenede Kongerige skylder i forbindelse med verserende retssager, på 12 mio. EUR) opvejet af

—	det beløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til artikel 142 for sin andel af nettobetalingerne fra EU-budgettet i 2025 til modtagerne under pensionsordningen for EU-tjenestemænd og den fælles sygeforsikringsordning (326 mio. EUR)

—	faldet i det beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 141 som følge af en reduktion af beregningsgrundlaget for Det Forenede Kongeriges andel af bøder (109 mio. EUR) og

—	stigningen i det beløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til artikel 136 som følge af ajourføringen af overslag og yderligere beløb (17 mio. EUR).

Beløb, der skal betales senest 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen

Beløbet på 505 mio. EUR, som Det Forenede Kongerige skal betale senest 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, omfatter restsaldoen på fakturaen fra september 2025 (338 mio. EUR), fakturaen fra april 2026 (78 mio. EUR, herunder en forventet justering på 27,9 mio. EUR vedrørende artikel 140), og den del af det anslåede beløb, der skal faktureres i september 2026, og som skal betales i perioden oktober-december 2026 (89 mio. EUR):

Mio. EUR
	Resten af september 2025 faktura	april 2026 faktura	Overslag september 2026 faktura (delperioden okt.-dec.)	I alt
Artikel 136	9	122		130
Artikel 140	406	(136 )	129	399
Artikel 141	(95 )		(50 )	(146 )
Artikel 142	18	326	11	355
Artikel 143		(198 )		(198 )
Artikel 144		(43 )		(43 )
Artikel 147		7		7
I alt	338	78	89	505

Det Forenede Kongeriges andel (artikel 139)

I henhold til artikel 139 beregnes Det Forenede Kongeriges andel af de finansielle forpligtelser, der følger af udtrædelsesaftalen, som forholdet mellem de egne indtægter, der i perioden 2014-2020 overdrages af Det Forenede Kongerige, og de egne indtægter, som alle medlemsstater og Det Forenede Kongerige overdrager i denne periode, som er justeret med beløbet, der er meddelt medlemsstaterne inden den 1. februar 2022. Det Forenede Kongeriges endelige andel er beregnet til 12,431681219587700 %.

Betalinger i henhold til udtrædelsesaftalen

Betalingsmekanismen, der skal anvendes på de forpligtelser, der er fastsat mellem de to parter, er fastsat i artikel 148. Kort sagt fakturerer EU de udestående nettobeløb fra Det Forenede Kongerige i april og september hvert år, og Det Forenede Kongerige betaler dem hver måned. Beløbene, der indberettes i april i et givet år, skal betales i fire lige store månedlige trancher fra juni til september samme år. Beløbene, der indberettes i september, skal betales i otte lige store månedlige trancher fra oktober samme år til maj det efterfølgende år. Eftersom nogle indberettede beløb nødvendigvis er baseret på prognoser og skøn, ajourføres indberetningen hvert år på grundlag af faktiske tal.

I 2025 var det nettobeløb, der blev indberettet til Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 136 og artikel 140-147, 754 mio. EUR (2024: 377 mio. EUR), hvoraf 213 mio. EUR blev indberettet i april 2025, og 541 mio. EUR blev indberettet i september 2025 (2024: henholdsvis 1 414 mio. EUR (der skal betales til Det Forenede Kongerige) og 1 791 mio. EUR (der skal betales af Det Forenede Kongerige).

De samlede betalinger, der blev modtaget i 2025, beløb sig til 1 535 mio. EUR (2024: 2 391 mio. EUR). Af dette beløb kunne 1 120 mio. EUR henføres til den resterende del af indberetningen fra september 2024 og blev betalt af Det Forenede Kongerige i fem lige store trancher i perioden januar-maj 2025 (2024: 3 133 mio. EUR), 213 mio. EUR vedrørte indberetningen fra april 2025 og blev betalt af Det Forenede Kongerige i fire lige store månedlige trancher i perioden juni-september 2025 (2024: 1 414 mio. EUR, der er betalt af Det Forenede Kongerige), og 203 mio. EUR vedrørte indberetningen fra september 2025 og blev betalt i tre lige store trancher af Det Forenede Kongerige i perioden oktober-december 2025 (2024: 672 mio. EUR).

Mio. EUR
	Resten af september 2024 indberetning: (forfaldet og betalt fra januar til maj 2025)	april 2025 indberetning: (forfaldet og betalt fra juni til september 2025)	september 2025 indberetning: (forfaldet og betalt fra oktober til december 2025)	Betalinger i alt i 2025
Artikel 140	1 119	599	244	1 963
Artikel 142	18	305	11	334
Artikel 136	13	–	5	18
Artikel 147	–	69	–	69
	1 150	973	260	2 384
Artikel 136	–	(126 )	–	(126 )
Artikel 141	(31 )	(343 )	(57 )	(431 )
Artikel 143	–	(191 )	–	(191 )
Artikel 144	–	(58 )	–	(58 )
Artikel 145	–	(37 )	–	(37 )
Artikel 146	–	(7 )	–	(7 )
	(31 )	(760 )	(57 )	(848 )
I alt	1 120	213	203	1 535

Den resterende saldo på fakturaen fra september 2025 i slutningen af året, dvs. 338 mio. EUR, skulle betales af Det Forenede Kongerige i fem lige store månedlige rater i perioden januar-maj 2026 (2024: 1 120 mio. EUR).

Artikel 140 — Uindfriede forpligtelser

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at betale EU's andel af de uindfriede budgetforpligtelser pr. 31. december 2020 (»Brexit RAL«), som tilpasset kravene i artikel 140. Pr. 31. december 2025 udgjorde det samlede beløb opført som et tilgodehavende 2 327 mio. EUR (2024): 4 432 mio. EUR), hvoraf 399 mio. EUR skal betales senest 12 måneder efter årets udgang. Tabellen nedenfor viser de vigtigste bevægelser mellem det samlede beløb, der er opført som et tilgodehavende pr. 31. december 2024, og det samlede beløb, der er opført som et tilgodehavende pr. 31. december 2025:

Mio. EUR
Skyldigt beløb fra Det Forenede Kongerige pr. 31.12.2024	4 432
Finansielle nettokorrektioner vedrørende 2014-2020 eller tidligere programperioder (herunder regulering af fradrag i 2025)	(58)
Traktatbrudsprocedurer vedrørende egne indtægter	(0)
Modtagne nettobetalinger fra Det Forenede Kongerige i 2025	(1 963 )
Justering af den anslåede manglende gennemførelse	(84)
Skyldigt beløb fra Det Forenede Kongerige pr. 31.12.2025	2 327
Langfristede	1 928
Kortfristede	399

Faldet fra år til år i det samlede beløb, der er opført som et tilgodehavende, beløb sig til 2 104 mio. EUR (2024: 3 909 mio. EUR) og skyldtes hovedsagelig de modtagne betalinger fra Det Forenede Kongerige i 2025.

Det beløb, der skal betales senest 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen (399 mio. EUR), omfatter restsaldoen på fakturaen fra september 2025 (406,5 mio. EUR), som skal betales af Det Forenede Kongerige i perioden januar-maj 2026, det beløb, der blev faktureret i april 2026 (136,3 mio. EUR, herunder en forventet justering på 27,9 mio. EUR), der skal betales til Det Forenede Kongerige i perioden juni-september 2026, og den del af det anslåede beløb, der skal faktureres i september 2026, og som skal betales af Det Forenede Kongerige i perioden oktober-december 2026 (128,9 mio. EUR).

Det beløb, der blev faktureret i april 2026, er sammensat af 200,6 mio. EUR vedrørende Det Forenede Kongeriges andel af den anslåede gennemførelse af uindfriede forpligtelser i 2026, et negativt beløb på 336,4 mio. EUR (herunder en forventet justering på 27,9 mio. EUR) vedrørende Det Forenede Kongeriges andel af de uindfriede forpligtelser som følge af gennemførelsen i 2025, samt -0,5 mio. EUR relateret til traktatbrudsprocedurer vedrørende egne indtægter.

Det anslåede beløb, der skal faktureres i september 2026 og betales i perioden oktober til december 2026, består af 150,4 mio. EUR vedrørende Det Forenede Kongeriges andel af den anslåede gennemførelse af uindfriede forpligtelser i 2026 og et negativt beløb på 21,6 mio. EUR vedrørende Det Forenede Kongeriges andel af de anslåede finansielle nettokorrektioner vedrørende 2014-2020 eller tidligere programperioder (herunder regulering af fradrag i 2025).

Den anslåede manglende gennemførelse er blevet justeret med 84 mio. EUR for at afspejle frigørelser i 2025 samt de fremtidige frigørelser af den resterende beholdning af Brexit RAL som anslået ved udgangen af 2025.

Artikel 142 — Unionens forpligtelser ved udgangen af 2020

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at betale EU's andel af Unionens forpligtelser ved udgangen af 2020 med undtagelse af følgende forpligtelser: a) med tilsvarende aktiver og b) vedrørende forvaltningen budgettet og af egne indtægter (herunder beløb, der allerede er dækket af de uindfriede forpligtelser (se artikel 140 ovenfor)). Det største beløb her vedrører EU's forpligtelser efter medarbejderes fratrædelse (pensioner og sygeforsikring) pr. 31. december 2020.

Udestående forpligtelser i 2020 i henhold til artikel 142, stk. 6

Mio. EUR
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Den fælles sygeforsikringsordning	31.12.2025	31.12.2024
Udestående forpligtelser i 2020	68 944	4 326	73 271	77 529
Det Forenede Kongeriges andel	8 571	538	9 109	9 638
Bidrag til Pensionsordningen for EU-tjenestemænd/den fælles sygeforsikringsordning	315	12	326	305
Betalinger	8 885	550	9 435	9 943
Langfristede	8 571	538	9 109	9 638
Kortfristede	315	12	326	305

I henhold til standardbetalingsmåden i artikel 142, stk. 6, bidrager Det Forenede Kongerige hvert år til nettobetalingerne fra EU-budgettet i det foregående år til hver modtager under pensionsordningen for EU-tjenestemænd og til det tilknyttede bidrag fra Unionens budget til den fælles sygeforsikringsordning for hver modtager eller person, der modtager ydelser gennem en støttemodtager. Bidragene skal betales i fire månedlige trancher fra juni til september i det pågældende år.

Det Forenede Kongeriges andel af nettobetalingerne fra EU-budgettet i 2025 til modtagerne under pensionsordningen for EU-tjenestemænd og den fælles sygeforsikringsordning beløb sig til henholdsvis 315 mio. EUR og 12 mio. EUR. Disse beløb blev meddelt Det Forenede Kongerige som en del af fakturaen fra april 2026 (og skal således betales af Det Forenede Kongerige i fire lige store månedlige rater i perioden juni-september 2026).

Herudover beløb Det Forenede Kongeriges udestående forpligtelser for 2020 i henhold til artikel 142, stk. 6, vedrørende pensionsordningen for EU-tjenestemænd og den fælles sygeforsikringsordning sig pr. 31. december 2025 til henholdsvis 8 571 mio. EUR og 538 mio. EUR (2024: 9 023 mio. EUR og 615 mio. EUR). Det bemærkes, at selv om de aktuarmæssige tab (eller gevinster) som følge af ændringer i aktuarmæssige antagelser påvirker nutidsværdien af de udestående 2020-forpligtelser, der er beregnet på grundlag af IPSAS 39/EU-regnskabsregel 12, ændrer det hverken størrelsen af de ydelser, som EU faktisk skal betale, eller som følge deraf, Det Forenede Kongeriges bidrag til disse betalinger som følge af standardafregningsmekanismen i artikel 142, stk. 6. Pr.

Udestående forpligtelser i 2020 i henhold til artikel 142, stk. 5

I henhold til artikel 142, stk. 5, bidrager Det Forenede Kongerige til forpligtelserne vedrørende Andre pensionsordninger, da de blev opført i Unionens konsoliderede regnskaber for regnskabsåret 2020 i ti trancher begyndende den 31. oktober 2021 (idet hver årlig tranche skal betales i otte månedlige trancher fra oktober til maj det følgende år). Disse forpligtelser i Unionens konsoliderede årsregnskaber for regnskabsåret 2020 beløb sig til 2 344 mia. EUR, hvilket resulterede i en andel for Det Forenede Kongerige pr. 31. december 2020 på 291 mio. EUR. Under hensyntagen til de beløb, der blev modtaget fra Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2025, som beløber sig til i alt 127 mio. EUR, faldt Det Forenede Kongeriges udestående andel af Andre pensionsordninger til 164 mio. EUR pr. 31. december 2025, hvoraf 29 mio. EUR skal betales senest 12 måneder efter årets udgang.

Yderligere oplysninger om ordninger for personaleydelser findes i bemærkning 1.5.10 og bemærkning 2.9.

Andre artikler

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Betales af Det Forenede Kongerige:
Artikel 136	133	8
Artikel 147	33	107
	166	116
Betales til Det Forenede Kongerige:
Artikel 141	(1 090 )	(1 630 )
Artikel 143	(198 )	(191 )
Artikel 144	(43 )	(58 )
Artikel 145	–	(37 )
Artikel 146	–	(7 )
	(1 331 )	(1 922 )
Betalinger	(1 165 )	(1 806 )
Langfristede	(915 )	(1 040 )
Kortfristede	(250 )	(766 )

Artikel 136 — Bestemmelser vedrørende egne indtægter

Artikel 136 fastsætter de bestemmelser, der finder anvendelse efter den 31. december 2020 i forbindelse med egne indtægter. Det Forenede Kongerige er berettiget til at modtage eller forpligtet til at betale, alt efter omstændighederne, sin andel, hvis egne indtægter vedrørende regnskabsårene til og med 2020 skal stilles til rådighed, korrigeres eller justeres efter den 31. december 2020. Det Forenede Kongerige er således også genstand for eventuelle justeringer af egne indtægter på grundlag af moms og BNI, der vedrører regnskabsårene frem til 2020. Disse justeringer af moms og BNI vil dog kun blive foretaget, hvis der træffes afgørelse herom senest den 31. december 2028.

I overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 136 sender Det Forenede Kongeriges myndigheder fortsat månedlige A-regnskabsopgørelser med en oversigt over de traditionelle egne indtægter, der skal betales til EU-budgettet. Disse beløb (minus den gældende tilbageholdelsessats) indgår i de samlede beløb for den efterfølgende faktura, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 148, stk. 2 (se næste afsnit). Hvis disse beløb betales for sent, skal der betales renter i henhold til artikel 12 i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

Det Forenede Kongerige skal således indbetale de traditionelle egne indtægter, som de har opkrævet efter den 28. februar 2021, men som vedrører 2020 og tidligere. Deres andel af de samlede disponible traditionelle egne indtægter trækkes derefter fra dette beløb. Det særskilte regnskab for traditionelle egne indtægter skal være fuldt afviklet pr. 31. december 2025. Det Forenede Kongerige vil således stille en andel, beregnet i henhold til artikel 136, stk. 3, litra f), af de beløb, der skal betales på denne dato, som ikke er omfattet af resultaterne af Kommissionens kontrol, til rådighed.

Det nettobeløb, der skal betales af Det Forenede Kongerige pr. 31. december 2025, er 133 mio. EUR (2024: 8 mio. EUR), hvoraf 130 mio. EUR skal betales af Det Forenede Kongerige senest 12 måneder efter årets udgang og senere 2 mio. EUR.

Mio. EUR
Skyldigt beløb til (-)/fra (+) Det Forenede Kongerige pr. 31.12.2024	8
Justering af overslag over beløb faktureret i 2025	14
Betalinger til Det Forenede Kongerige i 2025	107
Justeringer af moms og BNI (saldi exercise 2024)	(12)
Morarenter ved forsinket betaling af Det Forenede Kongeriges traditionelle egne indtægter og egne momsindtægter	5
Andel af udestående traditionelle egne indtægter i Det Forenede Kongeriges særskilte regnskab pr. 31. december 2025	4
Det Forenede Kongeriges traditionelle egne indtægter netto efter den 28. februar 2021	3
Justeringer af moms og BNI (saldi exercise 2025)	2
Skyldigt beløb til (-)/fra (+) Det Forenede Kongerige pr. 31.12.2025	133
Langfristede	2
Kortfristede	130

Beløbet under »Justeringer af moms og BNI (saldi exercise 2024)« svarer til forskellen mellem det faktiske fakturerede beløb i april 2026 (EUR 109 mio.) og det skøn, der allerede var medtaget i brexit-tilgodehavendet ved udgangen af 2024 (EUR 121 mio.).

Beløbet under »Morarenter ved forsinket betaling af Det Forenede Kongeriges traditionelle egne indtægter og egne momsindtægter«, »Andel af udestående traditionelle egne indtægter i Det Forenede Kongeriges særskilte regnskab pr. 31. december 2025« og »Det Forenede Kongeriges traditionelle egne indtægter netto efter den 28. februar 2021« svarer til de yderligere beløb, der blev faktureret i april 2026.

Beløbet under »Justeringer af moms og BNI (saldi exercise 2025)« svarer til det anslåede beløb, der skal faktureres i april 2027.

Artikel 141 — Bøder

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af de bøder, der blev truffet afgørelse om inden den 31. december 2020, og de bøder, som Unionen traf afgørelse om efter den 31. december 2020 i en procedure, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, når disse bliver endelige. De bøder af relevans for Det Forenede Kongerige, der endnu ikke var betalt pr. 31. december 2025, beløber sig til 7,6 mia. EUR (2024: 8,9 mia. EUR). Nettofaldet i disse bøder var på 1,3 mia. EUR (0,0 EUR i bøder udstedt i 2025 minus 0,4 mia. EUR i bøder, der er bekræftet og betalt, nedsat eller annulleret ved domstolsafgørelser minus en stigning i værdiforringelser på 0,9 mia. EUR). Det Forenede Kongeriges andel af de bøder af relevans for Det Forenede Kongerige, der endnu ikke var betalt pr. 31. december 2025, beløber sig til 0,9 mia. EUR (2024: 1,1 mia. EUR), hvoraf 89 mio. EUR vil blive medtaget i fakturaen for september 2026 og betalt til Det Forenede Kongerige i perioden oktober 2026 til maj 2027. Desuden har Det Forenede Kongerige ret til sin andel af endelige bøder, som var betalt pr. 31. december 2025 (46 mio. EUR, som skal medtages i fakturaen fra september 2026 og betales til Det Forenede Kongerige i perioden oktober 2026 til maj 2027), samt sin andel af endelige bøder, som var blevet faktureret i september 2025, men som endnu ikke var betalt ved årets udgang (95 mio. EUR, som skal betales til Det Forenede Kongerige i perioden januar-maj 2026). Det Forenede Kongeriges samlede andel af bøder beløber sig dermed til 1,09 mia. EUR (2024: 1,6 mia. EUR), hvoraf 146 mio. EUR skal betales senest 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen (2024: 431 mio. EUR).

Artikel 143 — Finansielle eventualforpligtelser: lån i forbindelse med finansiel bistand, EFSI, EFSD og det eksterne lånemandat

I henhold til denne artikel er Det Forenede Kongerige ansvarligt for sin andel af Unionens eventualforpligtelser i forbindelse med sine låntagnings-, långivnings- og garantiaktiviteter, hvis disse udmønter sig, og hvis de ikke dækkes af eksisterende garantifonde — se bemærkning 4.1 vedrørende de tilknyttede eventualforpligtelser. EU vil tilbagebetale Det Forenede Kongerige beløb, som Det Forenede Kongerige allerede har bidraget til garantifonde, og som ikke længere er nødvendige. Det Forenede Kongerige har også ret til tilbageførsler fra foranstaltninger, for hvilke det deler forpligtelsen. Pr. 31. december 2025 er det beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige inden for de næste 12 måneder, på 198,3 mio. EUR (2024: 190,6 mio. EUR). Dette beløb omfatter Det Forenede Kongeriges andel af inddrivelser og nettoindtægter opkrævet i 2025 (129,3 mio. EUR), overskydende tilførsler (42,6 mio. EUR) og indtægter fra kapitalforvaltning (26,5 mio. EUR). Det omfatter også -41 000 EUR i justeringer, der blev identificeret under de aftalte revisionsprocedurer: justering for de udgående pengestrømme, der er dækket af de indgående pengestrømme fra transaktioner under ELM (49 EUR), og justeringer mellem indgående og udgående pengestrømme »før brexit« og »efter brexit«, der er dækket af de indgående pengestrømme fra transaktioner under EFSI (1 246 EUR) justering af fordelingen i 2024 af beløb vedrørende udestående garanterede transaktioner »før brexit« og »efter brexit« under EFSI (-41 899 EUR).

Artikel 144 — Finansielle instrumenter

I henhold til denne artikel har EU forpligtet sig til at tilbagebetale til Det Forenede Kongerige dets andel af tilbageførslerne fra finansielle transaktioner, der er godkendt på udtrædelsesdatoen, samt dens andel af udbetalingerne til finansielle transaktioner, der er godkendt efter udtrædelsesdatoen. Pr. 31. december 2025 er det beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige inden for de næste 12 måneder, på 42,7 mio. EUR (2024: 57,9 mio. EUR).

Artikel 145 — Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling)

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af nettoaktiverne i EKSF under afvikling pr. 31. december 2020, som skal tilbagebetales i fem rater den 30. juni hvert år fra og med 2021. Nettoaktiverne i EKSF under afvikling beløb sig pr. 31. december 2020 til 1,5 mia. EUR, hvoraf Det Forenede Kongeriges andel udgør 184 mio. EUR. Efter betalingen af den femte og sidste tranche på 37 mio. EUR i 2025 havde Det Forenede Kongerige pr. 31. december 2025 betalt hele sin gæld tilbage i forbindelse med denne artikel.

Artikel 146 — Investeringer i Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af EU's investeringer i EIF's indbetalte kapital pr. 31. december 2020, som skal tilbagebetales i fem trancher den 30. juni hvert år fra og med 2021. EU's investeringer i EIF's indbetalte kapital beløb sig pr. 31. december 2020 til 267 mio. EUR, hvoraf Det Forenede Kongeriges andel udgør 33 mio. EUR. Efter betalingen af den femte og sidste tranche på 6,6 mio. EUR i 2025 havde Det Forenede Kongerige pr. 31. december 2025 betalt hele sin gæld tilbage i forbindelse med denne artikel.

Artikel 147 — Retssager

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at bidrage med sin andel af EU's betalinger i forbindelse med retssager vedrørende Unionens finansielle interesser, der forfalder til betaling, forudsat at de faktiske forhold, der lå til grund for disse sager, fandt sted senest den 31. december 2020. Under hensyntagen til henlæggelser og periodiseringer ved årets udgang samt de faktiske betalinger, som EU har foretaget og modtaget i forbindelse med retssager i 2025, anslås det, at Det Forenede Kongerige skal betale 33 mio. EUR (2024: 107 mio. EUR), hvoraf 7 mio. EUR skal betales inden for de 12 måneder, der følger efter rapporteringsdatoen.

2.6.1.3.   Indtægter fra bøder pålagt virksomheder

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Inddriveligt fra bødernes bruttobeløb	15 604	12 247
Foreløbige betalinger	(2 823 )	(2 161 )
Værdiforringelse	(1 817 )	(934 )
Betalinger	10 964	9 152
Langfristede	–	–
Kortfristede	10 964	9 152

Bøder pålagt virksomheder omfatter konkurrencebøder og andre bøder. Virksomheder, der er blevet pålagt en bøde, og som har anket eller påtænker at anke, kan vælge enten at foretage en foreløbig betaling til Kommissionen eller stille en bankgaranti. Ud af de samlede udestående bøder ved årets udgang, som ikke er dækket af foreløbige eller endelige betalinger, er garantier på 10 729 mio. EUR (2024: 7 091 mio. EUR) modtaget til dækning heraf.

Betalinger fra virksomheder, der har fået et bødepålæg, investeres i BUFI (Budget Fines Fund) (se bemærkning 2.4.2.1) eller indsættes på bankkonti (se bemærkning 2.8).

De beløb, der nedskrives som følge af værdiforringelse, afspejler Kommissionens vurdering af hver enkelt bøde, der endnu ikke er indkasseret eller stillet garanti for, og som Kommissionen ikke forventer at kunne inddrive, og af bøder, som Domstolen har nedsat.

Indtægterne fra bøder pålagt virksomhederne i løbet af året beløb sig til i alt 4 808 mio. EUR (se bemærkning 3.5), mens udgifterne, dvs. Domstolens afgørelse om nedsættelse af bøder, beløb sig til i alt 214 mio. EUR (se bemærkning 3.16).

Der bogføres en eventualforpligtelse på 2 035 mio. EUR med henblik på eventuel tilbagebetaling af foreløbigt betalte beløb til de virksomheder der har fået et bødepålæg, og som klager over eller har ret til at klage over de bøder, de er blevet pålagt — se bemærkning 4.2.1.

2.6.1.4.   Periodeafgrænsningsposter

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Påløbne indtægter	1 679	756
Udskudte omkostninger vedrørende ikkekommercielle transaktioner	591	339
Betalinger	2 269	1 095
Langfristede	0	10
Kortfristede	2 269	1 085

Påløbne indtægter omfatter 0,3 mia. EUR (2024: 0,4 mia. EUR), som Kommissionen forventer at inddrive på samhørighedsområdet som følge af gennemgangen og godkendelsen af medlemsstaternes årsregnskaber.

2.6.2.   Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Langfristede
Tilgodehavende finansielle garantier	1 359	1 324
Morarenter	319	323
Andre tilgodehavender	108	84
	1 786	1 731
Kortfristede
Tilgodehavende finansielle garantier	293	306
Kunder	349	302
Værdiforringelse af tilgodehavender hos kunder	(154 )	(136 )
Udskudte omkostninger vedrørende kommercielle transaktioner	411	363
Morarenter	801	761
Andet	753	339
	2 452	1 936
Betalinger	4 238	3 666

Den forfaldne finansielle garantikontrakt på modtagersiden udgør den fremtidige betaling, som EU forventer at modtage for de garantier, der er givet Størstedelen af EU-garantierne er ikketilbagebetalingspligtige eller prissat under markedsprisen. Derfor er tilgodehavendet betydeligt mindre end den finansielle garantiforpligtelse (se bemærkning 2.11.2). Ud af det samlede beløb på 1 651 mio. EUR af den finansielle garantikontrakt på modtagersiden pr. 31. december 2025 klassificeres 1 564 mio. EUR som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (dagsværdi niveau 3). Sammenlignet med åbningsbalancen pr. 1. januar 2025 på 1 629 mio. EUR er tilgodehavendet vedrørende finansielle garantikontrakter samlet set steget med 22 mio. EUR som følge af 264 mio. EUR i højere garantipræmier, der forventes modtaget i fremtiden, fratrukket modtagne garantipræmier på 242 mio. EUR i løbet af året.

Morarenter vedrører hovedsagelig sager om egne indtægter og påløbne renter på bøder, som er omfattet af garantier fra virksomheder, der har fået et bødepålæg. Det langfristede beløb (0,3 mia. EUR) vedrører de sager, der stadig verserer med de medlemsstater, der er nævnt i bemærkning 2.6.1.1.

2.7.   LAGERBEHOLDNINGER

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Videnskabeligt materiale	58	66
Andet	22	19
I alt	79	85

2.8.   KONTANTER OG LIKVIDE MIDLER

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Konti i statskasser og centralbanker		31 755	24 059
Løbende konti		1 816	808
Forskudskonti		7	10
Overførsler (pengetransport)		0	–
Andre tidsindskud		–	–
Bankkonti til budgetgennemførelse	2.8.1	33 579	24 877
Konti i centralbanker		23 596	33 926
Tidsindskud		23 516	–
Omvendte tilbagekøbstransaktioner		18 115	–
Likviditet til fælles finansiering	2.8.2	65 227	33 926
Finansielle instrumenter	2.8.3	2 975	2 758
Bøder	2.8.4	237	134
Andre institutioner, agenturer og organer		988	1 439
Trustfonde		35	30
I alt		103 041	63 163

2.8.1.   Bankkonti til budgetgennemførelse

Denne post omfatter Kommissionens disponible midler på bankkonti i hver medlemsstat og hvert EFTA-land (statskasse eller centralbank) og i forretningsbanker på løbende konti og forskudskonti og i bikasser.

Kommissionens kontantbeholdninger følger et cyklisk mønster: tilførslen af ressourcer (f.eks. opkrævning af indtægter) følges typisk af udgifter. Denne uoverensstemmelse mellem afregniningstidspunkterne medfører, at beholdningerne svinger i løbet af året. Et centralt element i denne cyklus er, at en betydelig del af kontantbeholdningen ved årets udgang anvendes i begyndelsen af januar til dækning af en større betaling af primært EGFL-relaterede udgifter.

Forskellen i likviditetsbeholdningen ved udgangen af 2025 sammenlignet med 2024 skyldtes hovedsagelig større fremførsler af betalingsbevillinger, navnlig til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond for at dække betalinger til flere katastroferamte lande, indtægter fra auktionering af ETS-kvoter til finansiering af Den Sociale Klimafonds planer fra 2026 og højere traditionelle egne indtægter end budgetteret. Derudover blev visse udgifter afholdt i et noget langsommere tempo end forudset.

2.8.2.   Likviditet til fælles finansiering

I henhold til den fælles finansieringsstrategi indsættes en del af låneprovenuet enten som et kontant indestående eller investeres i kortfristede investeringer for at dække kommende udbetalingsforpligtelser.

En omvendt genkøbsaftale er et pengeudlån, som EU indgår med en modpart, for en begrænset periode til en på forhånd fastsat pris. Aftalen løber i syv eller 14 dage. Som sikkerhed får EU meget likvide obligationer i den begrænsede varighed af den omvendte tilbagekøbstransaktion (18,1 mia. EUR pr. 31. december 2025). Da risici og afkast ved sikkerhedsstillelsen forbliver hos overdrageren, bogføres den ikke på EU's balance.

De øgede kassebeholdninger og likvide midler ved udgangen af 2025 skyldes udbetalinger, der er planlagt til begyndelsen af 2026, til at finansiere genopretnings- og resiliensfaciliteten og SAFE-programmerne.

2.8.3.   Finansielle instrumenter

Beløb på denne post er primært likvide midler, der forvaltes af tilsynsførende på Kommissionens vegne med henblik på at gennemføre specifikke programmer vedrørende finansielle instrumenter, som finansieres over EU-budgettet: 2,0 mia. EUR pr. 31. december 2025, hvoraf 0,8 mia. EUR vedrører EIC-fonden — se bemærkning 2.4.2.1. Det omfatter også Innovationsfondens likvide midler (0,8 mia. EUR i form af tidsindskud og kortfristede omsætningspapirer), der forvaltes af EIB — se bemærkning 2.4.2.1. Denne post dækker ikke Den Fælles Hensættelsesfonds likviditetsbuffer (0,2 mia. EUR pr. 31. december 2025), der indehaves i Kommissionens centrale finansforvaltning. Kassebeholdningen vedrørende finansielle instrumenter kan kun anvendes i forbindelse med det pågældende program.

2.8.4.   Bøder

Her er der tale om kontante beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt virksomheder af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. Hvis afgørelsen er blevet påklaget, eller hvis det ikke vides, om virksomheden, som har fået et bødepålæg, vil påklage den, opføres beløbet som en eventualforpligtelse (se bemærkning 4.2.1). Siden 2010 forvaltes alle foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI-fonden og investeres i finansielle instrumenter, der kategoriseres som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter (se bemærkning 2.4.2), og nogle af fondens aktiver er likvide ved årets udgang.

FORPLIGTELSER

2.9.   PENSION OG ANDRE PERSONALEYDELSER

2.9.1.   Nettoforpligtelser vedrørende personaleydelser

Mio. EUR
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	31.12.2025 I alt	31.12.2024 I alt
Ydelsesbaserede forpligtelser	83 998	1 887	5 721	91 605	93 557
Ordningens aktiver	Ikke relevant	(11 )	(467 )	(477 )	(461 )
Nettoforpligtelser	83 998	1 876	5 254	91 128	93 096

Den samlede forpligtelse vedrørende personaleydelser har været forholdsvis stabil, idet det lille fald primært skyldes et fald i nettoforpligtelsen for den fælles sygeforsikringsordning. Dette skyldes en ajourføring af udviklingen i sygeforsikringsomkostninger i den fælles sygeforsikringsordning, som har medført aktuarmæssige gevinster som følge af ændringer i de finansielle antagelser og dermed reduceret forpligtelser i alt. Desuden blev der konstateret et meget lille fald i nettoforpligtelsen i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, som er den største eksisterende ordning. De aktuarmæssige gevinster som følge af stigningen i den reelle diskonteringssats for pensionsordningen for EU-tjenestemænd i løbet af året blev delvist modregnet af tab som følge af aktuarmæssige antagelser vedrørende lønændringer (se bemærkning 2.9.2 og 2.9.4). Det skal imidlertid bemærkes, at selv om en stigning eller et fald i den reelle diskonteringssats har en indvirkning på stigningen i forpligtelserne ved årets udgang, så ændrer det ikke på størrelsen af ydelser, der skal udbetales over EU-budgettet til modtagerne i de kommende år. Det yderligere fald i nettoforpligtelsen for pensionsordningen for EU-tjenestemænd som følge af aktuarmæssige gevinster fra erfaringsbaserede justeringer blev modsvaret af en stigning som følge af de årlige omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår og renteomkostninger (beregning af diskonteringen af forpligtelsen), hvilket yderligere reducerede virkningen af de aktuarmæssige gevinster som følge af ændringer i de finansielle antagelser om forpligtelser i alt (se bemærkning 2.9.2).

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd

Denne fastsatte ydelsesbaserede pensionsforpligtelse udgør nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, som EU skal foretage for at indfri pensionsforpligtelserne hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår. Ordningen er imidlertid fortløbende, og derfor bogføres alle udbetalinger fra ordningen på årsbasis på EU-budgettet hvert år.

I henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 83 sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU-budgettet. Ordningen er teoretisk finansieret og medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af disse ydelser. Der fratrækkes et obligatorisk bidrag til pensionsordningen fra de aktive medlemmers grundløn, på nuværende tidspunkt 13,1 %. Disse bidrag behandles som indtægter på årets budget og bidrager til finansieringen af EU's udgifter generelt (se også bemærkning 3.8).

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af ansatte omfattet af pensionsordningen (tjenestegørende personale, pensionerede, tidligere ansatte, der modtager invalidepension, og ydelsesberettigede pårørende til tidligere ansatte afgået ved døden) pr. 31. december 2025 og i overensstemmelse med de regler i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med de regnskabsmæssige bestemmelser i IPSAS 39 (og dermed også EU's regnskabsregel 12).

Andre pensionsordninger

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Rådet, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

Den fælles sygeforsikringsordning

Ud over ovennævnte pensionsordninger er der foretaget en vurdering af de skønnede forpligtelser, som EU har i forbindelse med den fælles sygeforsikringsordning for så vidt angår sundhedsudgifter, der skal dækkes, når medarbejderen er gået på pension (med fradrag af dennes bidrag). Som nævnt i bemærkning 1.5.10 tages der ved beregningen af denne forpligtelse højde for den fulde aktive tjenesteperiode, hvilket sikrer, at både pensionsordningen og sygeforsikringsordningen bogføres konsekvent.

Med henblik på forpligtelsen om korrekt fremstilling af den underliggende situations økonomiske substans, jf. kravene i EU-regnskabsreglerne og IPSAS, er IPSAS 39 ikke blevet fortolket i strengere forstand ved henførelsen af ydelserne til tjenesteperioderne. Hvis omkostningerne ved sygeforsikringsordningen skulle tilskrives fuldt ud over 10 år for alle tjenestemænd, i stedet for at henføre dem til medarbejderens aktive tjenesteperiode, ville virkningen af en sådan tilgang til den ydelsesbaserede forpligtelse ved udgangen af året være en stigning på 0,8 mia. EUR. Som allerede anført ville denne strengere tilgang imidlertid ikke være i overensstemmelse med det kvalitative kendetegn om korrekt fremstilling, og oplysningerne ville derfor ikke anses for at være pålidelige i overensstemmelse med EU-regnskabsregel 1 og de konceptuelle rammer for IPSAS. Dette skøn er meget følsomt over for udviklingen i medarbejderstabens administrative status (særligt antallet af kontraktansatte i tidsbegrænset ansættelse, der forventes at blive tjenestemænd i fremtiden).

2.9.2.   Udviklingen i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse

Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse er den diskonterede nutidsværdi af de forventede fremtidige betalinger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og i tidligere regnskabsår.

En analyse af udviklingen i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse i det aktuelle regnskabsår vises nedenfor:

Mio. EUR
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2024	84 765	1 942	6 850	93 557
Bogført på resultatopgørelsen
Omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår	2 874	77	241	3 192
Renteudgifter	2 794	63	226	3 083
Bogført som nettoaktiver
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser
Aktuarmæssige (gevinster)/tab ved Erfaring	(1 498 )	17	(202 )	(1 683 )
Aktuarmæssige (gevinster)/tab ved ændringer i demografiske antagelser	237	6	15	259
Aktuarmæssige (gevinster)/tab ved ændringer i finansielle antagelser	(2 608 )	(134 )	(1 270 )	(4 012 )
Andet
Udbetalte ydelser	(2 567 )	(84 )	(140 )	(2 791 )
Nutidsværdi pr. 31.12.2025	83 998	1 887	5 721	91 605

Omkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår er den stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der følger af de nuværende medlemmers arbejdsydelser i det aktuelle regnskabsår.

Renteudgifter er regnskabsårets stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der fremkommer, fordi ydelserne er et regnskabsår nærmere forfald.

Aktuarmæssige gevinster og tab som følge af erfaringsbaserede justeringer henviser til virkningen af forskelle mellem det, der var forventet i henhold til de antagelser, der blev gjort året før for 2025, og de faktiske forhold i 2025. Denne post afspejler også indvirkningen af nye ansatte (antal ansatte i forhold til året før).

Aktuarmæssige gevinster og tab ved ændringer i aktuarmæssige antagelser (demografiske variabler såsom personaleudskiftning og dødelighed og finansielle variabler såsom diskonteringssatser og forventede lønstigninger) opstår, når de anslåede værdier af disse antagelser ajourføres med henblik på at afspejle de underliggende betingelser.

Udbetalte ydelser (f.eks. pensioner eller refusion af sygeforsikringsomkostninger) er beløb, der er betalt i løbet af året i henhold til ordningen. Disse udbetalte ydelser fører til et fald i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse.

2.9.3.   Ordningens aktiver

Mio. EUR
	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2024	23	438	461
Nettobevægelse i ordningens aktiver	(12 )	29	17
Nutidsværdi pr. 31.12.2025	11	467	477

2.9.4.   Aktuarmæssige antagelser — personaleydelser

Det princip for aktuarmæssige antagelser, der anvendes til at vurdere de to primære ordninger for personaleydelser i EU, vises nedenfor:

	2025	2024
Pensionsordningen for EU-tjenestemænd
Nominel diskonteringssats	3,8  %	3,3  %
Forventet inflationsrate	2,0  %	2,0  %
Reel diskonteringssats	1,8  %	1,3  %
Forventet fremtidig lønstigningssats	1,4  %	1,3  %
Pensionsalder	63 /64 /66	63 /64 /66
Den fælles sygeforsikringsordning
Nominel diskonteringssats	3,8  %	3,3  %
Forventet inflationsrate	2,0  %	2,0  %
Reel diskonteringssats	1,8  %	1,3  %
Forventet fremtidig lønstigningssats	1,4  %	1,3  %
Udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostninger	0,9  %	1,6  %
Pensionsalder	63 /64 /66	63 /64 /66

Dødeligheden for 2025 er baseret på den opdaterede EU-CSLT-dødelighedstabel for 2023 (EU's dødelighedstabel for tjenestemænd), som omfatter en dynamisk tendens i løbet af de næste 18 år.

Den nominelle diskonteringssats bestemmes som værdien af nulkuponafkast i euro (med en løbetid på 17 år pr. december 2025 for pensionsordningen for EU-tjenestemænd og 17 år for den fælles sygeforsikringsordning). Den anvendte inflationsrate er den forventede inflationssats i den tilsvarende periode, og »break-even«-inflationen opnås ved at sammenligne renten på inflationsindekserede og almindelige statsobligationer på de vigtigste europæiske finansielle markeder. Den reelle diskonteringssats beregnes på grundlag af den nominelle diskonteringssats og den forventede langsigtede inflationssats.

2.9.5.   Følsomhedsanalyse

Følsomhedsanalysen er baseret på simuleringer, der alt andet lige indebærer en ændring af værdien af den pågældende antagelse.

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd — følsomhed

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den antagne reale diskonteringssats ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2025		2024
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	(1 436 )	1 474	(1 516 )	1 558

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den forventede lønstigning ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2025		2024
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	1 439	(1 404 )	1 514	(1 476 )

En ændring på et år i den antagne pensionsalder ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2025		2024
	Stigning på 1 år	Fald på 1 år	Stigning på 1 år	Fald på 1 år
Ydelsesbaserede forpligtelser	(751 )	1 078	(799 )	1 109

Den fælles sygeforsikringsordning — følsomhed

En ændring på 10 basispoint i de forudsatte udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostningerne ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2025		2024
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
De samlede omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår og renteudgiftselementerne af periodiske nettosygeforsikringsomkostninger efter fratrædelse	11	(10 )	11	(11 )
Ydelsesbaserede forpligtelser	131	(127 )	166	(162 )

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den antagne nominelle diskonteringssats ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2025		2024
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	(96 )	99	(130 )	133

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den forventede lønstigning ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2025		2024
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	(26 )	25	(27 )	26

En ændring på et år i den antagne pensionsalder ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2025		2024
	Stigning på 1 år	Fald på 1 år	Stigning på 1 år	Fald på 1 år
Ydelsesbaserede forpligtelser	(150 )	161	(185 )	197

2.10.   HENSÆTTELSER

Mio. EUR
	Beløb pr. 31.12.2024	Ekstra hensættelser	Tilbageførte uudnyttede beløb	Udnyttede beløb	Overførsel mellem kategorier af aktiver	Ændring i skøn	Beløb pr. 31.12.2025
Retssager:
Landbrug	204	9	(178 )	–	–	–	35
Andet	100	149	(8 )	(59 )	–	0	182
Nedlukning af atomkraftværker	1 796	–	–	(53 )	–	137	1 880
Finansielle	7 082	1	(7 081 )	(0 )	–	–	3
Andet	633	164	(206 )	(17 )	–	(61 )	514
Betalinger	9 816	323	(7 473 )	(129 )	–	76	2 613
Langfristede	2 280	58	(181 )	(22 )	(63 )	76	2 149
Kortfristede	7 536	265	(7 292 )	(107 )	63	–	464

Hensættelser er pålideligt skønnede beløb, der opstår som følge af tidligere begivenheder, og som sandsynligvis skal betales over EU-budgettet i fremtiden.

Finansielle bestemmelser

I 2024 har EU indregnet hensættelser til forventede kredittab på et uigenkaldeligt lånetilsagn vedrørende MFA-lånet under ULCM på 7,1 mia. EUR. Lånet blev udbetalt fuldt ud til Ukraine i 2025, og hensættelsen blev derfor tilbageført, og der blev i stedet indregnet en hensættelse til værdiforringelse pr. 31. december 2025 — se bemærkning 2.4.1.1.

Retssager

Denne post omfatter et skøn over de beløb, der sandsynligvis skal betales efter årets udgang i forbindelse med en række verserende retssager. Beløbene under »Landbrug« vedrører medlemsstaternes retlige foranstaltninger i forbindelse med afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende EGFL og ELFUL.

Nedlukning af atomkraftværker

Fra 2017 blev grundlaget for hensættelsen opdateret i overensstemmelse med »JRC Decommissioning & Waste Management Programme Strategy (D&WMP) — Updated in 2017«. Gennemgangen af strategien, parallelt med budget- og personalebehovene, blev udført i samarbejde med den uafhængige D&WM-ekspertgruppe. Denne giver det bedst tilgængelige overslag over, hvilke midler og hvor meget personale, der er brug for til afslutningen af dekommissioneringen af JRC-anlæggene i Geel, Karlsruhe og Petten. For Ispra-anlæggets vedkommende blev der i 2025 udarbejdet et revideret omkostningsoverslag for dekommissioneringsaktiviteter, hvilket afspejles i hensættelsen.

I overensstemmelse med EU's regnskabsregler indeksreguleres denne hensættelse, hvorefter den diskonteres til sin nettonutidsværdi (ved hjælp af swapkurven i euro). Værdien af hensættelsen pr. 31. december 2025 er således et beløb på 1 880 mio. EUR opdelt på beløb, der forventes udnyttet henholdsvis i 2026 (45 mio. EUR) og senere (1 834 mio. EUR).

Det skal bemærkes, at store usikkerheder, der typisk er forbundet med langsigtet planlægning af nuklear dekommissionering, kan få indvirkning på dette skøn, der således kan tænkes at blive reduceret betydeligt i fremtiden. De primære kilder til denne usikkerhed har at gøre med tilstanden af det anlæg, der lukkes ned, de nukleare materialer, affaldshåndtering og spørgsmål vedrørende bortskaffelse, ufuldstændige eller manglende definitioner i forbindelse med national lovgivning, komplicerede og tidskrævende licensprocesser og den fremtidige udvikling på markedet for industriel dekommissionering.

2.11.   FINANSIELLE FORPLIGTELSER

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Langfristede
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris	2.11.1	643 928	539 522
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2.2	9	13
Finansielle garantiforpligtelser	2.11.2	81	39
		644 018	539 575
Kortfristede
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris	2.11.1	89 069	55 904
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2.2	53	84
Finansielle garantiforpligtelser	2.11.2	7 647	6 340
		96 769	62 328
Betalinger		740 787	601 903

2.11.1.   Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Lån	2.11.1.1	731 224	594 028
Andre finansielle forpligtelser	2.11.1.2	1 773	1 398
Betalinger		732 997	595 426
Langfristede		643 928	539 522
Kortfristede		89 069	55 904

2.11.1.1.   Lån

Mio. EUR
	Fælles finansiering	SURE	EFSM	Betalingsbalancestøtte	MFA	Euratom	I alt
I alt pr. 31.12.2024	437 628	98 839	42 297	201	14 762	301	594 028
Nye lån — nominelle	221 526	–	–	–	–	–	221 526
Tilbagebetalinger	(73 266 )	(8 000 )	(2 400 )	(200 )	(20 )	–	(83 886 )
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	(300 )	(135 )	(15 )	(1 )	7	(0 )	(443 )
Andre bevægelser	2 500	–	(2 500 )	–	–	–	–
I alt pr. 31.12.2025	588 088	90 705	37 382	–	14 749	301	731 224
Langfristede	514 099	82 594	30 818	–	14 495	300	642 305
Kortfristede	73 989	8 111	6 564	–	255	0	88 919

Den nominelle værdi af lån pr. 31. december 2025 var 738,9 mia. EUR (2024: 601,3 mia. EUR). Størstedelen af disse lån var knyttet til udstedelse af langfristede obligationer, bortset fra fælles finansiering, hvor kortfristede EU-gældsbeviser på 36,8 mia. EUR (2024: 23,1 mia. EUR) også var udestående ved årets udgang. Den nye nettolåntagning i 2025 beløb sig til 137,6 mia. EUR (nominel).

De beløb, der er lånt til SURE-, EFSM-, Euratom- og MFA-lån, der er underskrevet før 2023, er »back-to-back«-transaktioner, hvilket betyder, at EU udsteder en dedikeret obligation til at finansiere en specifik låneaftale på samme vilkår og betingelser — se bemærkning 2.4.1.1.

Den »fælles finansiering« omfatter finansiering af lånene fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder REPowerEU) og den ikketilbagebetalingspligtige støtte samt Ukrainefaciliteten, faciliteten for Vestbalkan, faciliteten for Moldova og MFA-lån, der er indgået fra 2023. Kommissionen anvender en fælles finansieringsmetode, hvor de individuelle lån ikke finansierer specifikke udbetalinger direkte. Gælden udstedes derimod i henhold til en årlig lånoptagelsesplan i form af langfristede obligationer og kortfristede gældsbeviser. Kommissionen anvender auktioner og syndikeringer til at udstede disse værdipapirer. Derefter allokeres omkostningerne i overensstemmelse med den omkostningsfordelingsmetode, der er aftalt med medlemsstaterne, til medlemsstaterne og andre begunstigede lande for lånene og til EU-budgettet for den ikketilbagebetalingspligtige støttes vedkommende. Denne finansieringsfleksibilitet kræver også, at der er en likviditetsbuffer med henblik på en effektiv likviditetsstyring, se bemærkning 2.8.2. I forbindelse med den fælles finansieringsstrategi udsteder Unionen værdipapirer med kort løbetid (tre eller seks måneder), som kan tilbagebetales i løbet af samme eller næste år. Linjen »Tilbagebetalinger« henviser til 55,3 mia. EUR i sådanne kortfristede lån.

Linjen »ændringer i regnskabsmæssig værdi« svarer til ændringen i påløbne renter og ændringerne i tillæg og fradrag (nye tillæg og fradrag og amortisering).

Posten »Andre bevægelser« vedrører en overførsel af obligationer på 2,5 mia. EUR (nominelt) fra EFSM-programmet til den fælles finansiering efter Portugals førtidige tilbagebetaling af to lån — se bemærkning 2.4.1.1.

Tilbagebetalingen af ovennævnte lån er i sidste ende garanteret af EU-budgettet — se bemærkning 2.4.1.1.

2.11.1.2.   Andre finansielle forpligtelser

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Langfristede
Finansielle leasingforpligtelser	511	605
Bygninger betalt i trancher	244	283
Bidrag med betingelser	617	234
Andet	251	134
	1 623	1 256
Kortfristede
Finansielle leasingforpligtelser	90	79
Bygninger betalt i trancher	57	55
Bidrag med betingelser	3	8
Andet	–	–
	150	142
Betalinger	1 773	1 398

Finansielle leasingforpligtelser

Mio. EUR
	Beløb, der skal betales i fremtiden
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	Forpligtelser i alt
Grunde og bygninger	87	256	248	592
Andre anlægsaktiver	3	6	–	9
I alt pr. 31.12.2025	90	263	248	601
Renteelementet	20	64	59	143
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2025	110	327	308	744
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2024	102	361	393	856

Ovennævnte beløb vedrørende leasing og bygninger vil skulle finansieres over fremtidige budgetter.

Bidrag med betingelser vedrører bidrag fra medlemsstater og andre donorer til EU-programmer, navnlig til InvestEU (se bemærkning 4.1.1), hvor EU er forpligtet til at returnere eventuelle uudnyttede midler til bidragyderen.

2.11.2.   Finansielle garantiforpligtelser

Mio. EUR
	31.12.2025		31.12.2024
	Tilgodehavende finansielle garantier (Bemærkning 2.6.2)	Finansiel garantiforpligtelse	Tilgodehavende finansielle garantier (Bemærkning 2.6.2)	Finansiel garantiforpligtelse
EU's budgetgarantiprogrammer
Garantier for det eksterne lånemandat i EIB	11	1 806	19	1 862
EFSI-garantier	1 248	1 307	1 345	1 402
EFSD-garantier	9	89	7	192
InvestEU-garanti	276	1 841	190	1 606
NDICI EU-garanti	60	915	30	582
Garantien for Ukraine	24	1 248	10	61
	1 629	7 205	1 600	5 707
EU-programmer for finansielle instrumenter
COSME	–	219	–	304
Horisont 2020	4	126	6	198
Andet	18	179	23	171
	22	523	29	673
Betalinger	1 651	7 729	1 629	6 379
Langfristede	1 359	81	1 324	39
Kortfristede	293	7 647	306	6 340

EU anvender bruttometoden for de finansielle garantikontrakter, hvor de indtægter, der endnu ikke er modtaget under garantien, indregnes som en finansiel garantikontrakt på modtagersiden (præsenteret under posten kommercielle tilgodehavender — se bemærkning 2.6.2), og en finansiel garantiforpligtelse indregnes ligeledes som EU's forpligtelse til dækning af fremtidige garantifordringer.

Selv om ELM's og EFSI's finansielle garantiforpligtelser fortsat er betydelige, fortsætter garantierne under de nye programmer i denne FFR, navnlig InvestEU, NDICI og Ukrainegarantien, der blev indledt i 2024, med at stige som følge af EU-gennemførelsespartnernes undertegnelse af nye operationer (se også bemærkning 4.1.1).

Bortset fra EFSI-garantien, hvor EU er berettiget til et forventet afkast — opført som en garantikontrakt på modtagersiden — der i vid udstrækning dækker forpligtelsen, dækker de forventede indtægter for de resterende programmer kun en lille del af garantien. Dette skyldes en høj andel af EU-støtte til disse programmer, især dem, der ydes til højrisikofinansiering til SMV'er eller innovationssektoren, samt garantier for projekter i udviklingslandene.

2.12.   BETALINGSFORPLIGTELSER

Mio. EUR
	Bruttobeløb	Justeringer	Nettobeløb pr. 31.12.2025	Bruttobeløb	Justeringer	Nettobeløb pr. 31.12.2024
Betalingsanmodninger og fakturaer modtaget fra:
Medlemsstaterne
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	1 892	–	1 892	269	(0 )	269
EFRU og Samhørighedsfonden	13 463	(2 250 )	11 213	6 036	(2 258 )	3 778
ESF	8 720	(557 )	8 164	2 156	(447 )	1 708
RRF (NGEU)	22 707	(1 646 )	21 061	28 016	(724 )	27 292
Andet	1 463	(217 )	1 247	1 824	(318 )	1 506
Private og offentlige foretagender	1 187	(15 )	1 172	1 957	(334 )	1 623
Samlede betalingsanmodninger og modtagne fakturaer	49 433	(4 684 )	44 749	40 258	(4 082 )	36 176
EGFL	15 344	Ikke relevant	15 344	15 086	Ikke relevant	15 086
Betalingsforpligtelser vedrørende egne indtægter	47	Ikke relevant	47	–	Ikke relevant	–
Diverse betalingsforpligtelser	4 344	Ikke relevant	4 344	3 624	Ikke relevant	3 624
Andet	553	Ikke relevant	553	528	Ikke relevant	528
I alt	69 721	(4 684 )	65 037	59 496	(4 082 )	55 414

Betalingsforpligtelser omfatter fakturaer og betalingsanmodninger, der er modtaget, men endnu ikke betalt ved årets udgang. De bogføres i første omgang oprindeligt på det tidspunkt fakturaen eller betalingsanmodningen modtages. Betalingsforpligtelserne justeres efterfølgende med henblik på kun at afspejle de beløb, der godtages efter gennemgang af omkostningerne, og de beløb, der skønnes at være støtteberettigede. De beløb, der ikke skønnes at være støtteberettigede, opføres i kolonnen »Justeringer«. De største beløb vedrører strukturforanstaltninger.

Faldet i forpligtelserne under genopretnings- og resiliensfaciliteten på 6,2 mia. EUR viser, at der var modtaget færre betalingsanmodninger ved årets udgang, for hvilke vurderingen af milepæle og mål endnu ikke var afsluttet.

Stigningen i betalingsanmodningerne for ELFUL skyldes, at 2025 var det sidste gennemførelsesår i den foregående programmeringsperiode, idet de fleste programmer havde nået loftet på 95 %. Som følge heraf er godtgørelsen af de tilhørende betalingsanmodninger suspenderet, hvilket afspejles i stigningen i betalingsanmodninger.

Stigningen i betalingsanmodninger på samhørighedsområdet skyldes, at der var modtaget et større antal betalingsanmodninger til betaling pr. 31. december sammenlignet med det foregående år, for hvilke kontrollen af udgifternes berettigelse og betalingen endnu ikke var afsluttet.

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1303/2013 (37) og (EU) 2021/1060 (38) om fælles bestemmelser, der finder anvendelse på strukturfondene (EFRU og ESF), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), er det fastsat, at EU-budgettet skal beskyttes ved systematisk at tilbageholde mellemliggende betalinger. Senest i februar efter afslutningen af regnskabsåret for forordningen om fælles bestemmelser (1. juli – 30. juni) er kontrolcyklussen, der omfatter både forvaltningsmyndighedernes forvaltningskontrol og revisionsmyndighedernes revision, fuldstændig. Kommissionen gennemgår de dokumenter vedrørende sikkerhed og årsregnskaber, der er fremlagt af de relevante myndigheder i medlemsstaterne. Betalingen/inddrivelsen af den endelige saldo sker først, efter at denne vurdering er afsluttet, og årsregnskabet er godkendt. Det beløb, der i henhold til denne bestemmelse blev tilbageholdt ved udgangen af 2025, beløb sig til 11,2 mia. EUR. En del af dette beløb (1,3 mia. EUR) skønnes ikke at være støtteberettiget på baggrund af de oplysninger, som medlemsstaterne har afgivet i deres årsregnskaber, og opføres således også i kolonnen »Justeringer«.

Betalingsforpligtelser vedrørende egne indtægter

Betalingsforpligtelser vedrørende egne indtægter vedrører de medlemsstatsbidrag til EU's budget, som skal tilbagebetales ved årets afslutning. Ændringsbudgetter gennemføres i henhold til artikel 10a, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014. Saldoen pr. 31. december 2025 skyldes vedtagelsen af ændringsbudget nr. 3/2025 af 26. november 2025. I henhold til nævnte bestemmelse blev de beløb, der fremkom som følge heraf, tilbageført til medlemsstaterne den første arbejdsdag i januar 2026.

2.13.   PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Påløbne udgifter	76 785	66 792
Udskudt indkomst	197	159
Andet	66	140
I alt	77 048	67 091

De påløbne udgifter fordeler sig således:

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
RRF (NGEU)	12 688	4 371
EGFL	25 337	25 586
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	15 786	17 374
EFRU og Samhørighedsfonden	3 670	3 101
ESF	2 929	2 318
Andet	16 376	14 042
I alt	76 785	66 792

Påløbne udgifter er indregnede udgifter, som Unionen endnu ikke har modtaget betalingsanmodninger for. Den største bevægelse vedrører genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor stigningen afspejler tempoet, hvori dette instrument bliver gennemført, da overslaget er baseret på den kortsigtede betalingsprognose. For så vidt angår ELFUL har medlemsstaterne anmeldt højere udgifter under programmer fra den foregående FFR-periode, da det var det sidste gennemførelsesår, hvilket førte til et fald i periodiseringer.

NETTOAKTIVER

2.14.   RESERVER

EU's reserver udgør 941 mio. EUR (986 mio. EUR i 2024). Dette beløb vedrører primært reserven for EKSF under afvikling på i alt 533 mio. EUR (593 mio. EUR i 2024), der omfatter aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden, som blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF. Dette beløb vedrører også Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsrets reserver for at sikre kontinuiteten i dens aktiviteter, som udgør 292 mio. EUR (293 mio. EUR i 2024).

2.15.   BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

Mio. EUR
Beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2024	309 810
Budgetresultat for 2024 krediteret medlemsstaterne	1 348
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser	(5 603 )
Andet	(85)
Regnskabsårets økonomiske resultat	54 639
Samlet beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2025	360 108

Dette beløb dækker den del af de udgifter, som EU har afholdt frem til den 31. december, og som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er bogført i henhold til periodiseringsprincippet i år n, selv om de måske først reelt bliver betalt i år n+1 (eller senere) og derfor finansieres over budgettet for år n+1 (eller senere). Denne postering under passiverne i årsregnskabet resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først finansieres over de fremtidige budgetter, i passiver, der langt overstiger aktiverne ved årets udgang. De vigtigste beløb at fremhæve vedrører låntagning i forbindelse med lån i forbindelse med ikketilbagebetalingspligtig støtte, der er optaget under NGEU, EGFL-aktiviteter og forpligtelser vedrørende personaleydelser.

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægter skal altid være lig med eller større end budgettets udgifter, og overskydende indtægter tilbageføres til medlemsstaterne.

Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser vedrører aktuarmæssige gevinster og tab, der stammer fra aktuarmæssige vurderinger af disse forpligtelser.

Den væsentlige stigning i beløbene, der skal indkræves fra medlemsstaterne, de seneste år, skyldes primært lån i relation til ikketilbagebetalingspligtig støtte, som er taget under NGEU i denne periode.

3.   BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

INDTÆGTER

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER: EGNE INDTÆGTER

3.1.   BNI-BASEREDE INDTÆGTER

Egne indtægter udgør den vigtigste andel af EU's driftsindtægter. De BNI-baserede indtægter (BNI: bruttonationalindkomst) er den vigtigste af de fire typer egne indtægter. Der opkræves den samme procentandel af hver enkelt medlemsstats BNI. De BNI-baserede indtægter balancerer indtægter og udgifter, dvs. finansierer den del af budgettet, der ikke dækkes af andre typer indtægter. Stigningen i BNI-indtægterne i 2025 i forhold til 2024 kan i høj grad forklares ved en stigning i behovet for betalingsbevillinger.

3.2.   TRADITIONELLE EGNE INDTÆGTER

Traditionelle egne indtægter vedrører hovedsagelig told, hvor medlemsstaterne i opkrævningsomkostninger tilbageholder 25 % af beløbene, således at ovennævnte tal er fratrukket dette fradrag. Importtoldens størrelse afspejler hovedsagelig kombinationen af udsving i værdien af import fra lande uden for EU og ændringer i den fælles toldtarif, som er blevet sænket ved mange lejligheder efter forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), og specifikke aftaler om indrømmelse af toldpræferencer til bestemte handelspartnere eller produkter. Niveauet afhænger således også af den generelle økonomiske situation, verdensmarkedspriserne og valutakursernes indvirkning.

3.3.   MOMSINDTÆGTER

Egne indtægter fra moms er beregnet på grundlag af medlemsstaternes momsgrundlag, som til dette formål harmoniseres i overensstemmelse med EU-reglerne. En ensartet sats på 0,30 % anvendes på hver medlemsstats samlede momsindtægter, der opkræves for alle afgiftspligtige leveringer divideret med den vægtede gennemsnitlige momsbidragssats. Momsgrundlaget kan aldrig udgøre mere end 50 % af den pågældende medlemsstats BNI.

3.4.   PLASTBASEREDE EGNE INDTÆGTER

En ensartet bidragssats på 0,80 EUR pr. kilo opkræves på baggrund af vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald, der genereres i hver medlemsstat. Ikkegenanvendt plastemballageaffald i et givet år beregnes som forskellen mellem det plastemballageaffald, der genereres, og det plastemballageaffald, der genanvendes samme år i en medlemsstat. Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet har ret til specifikke årlige faste reduktioner i deres respektive bidrag til plastbaserede egne indtægter. Denne relativt nye egne indtægt blev indført i 2021 med ikrafttrædelsen af den nye afgørelse om egne indtægter (Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (39))

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER: OVERFØRSLER

3.5.   BØDER

Indtægter på 5 370 mio. EUR (2024: 4 039 mio. EUR) vedrører hovedsagelig bøder, som Kommissionen har pålagt virksomheder for overtrædelse af EU's konkurrenceregler (3 971 mio. EUR) og andre bøder, som virksomheder er blevet pålagt (837 mio. EUR).

3.6.   INDDRIVELSE AF UDGIFTER

Mio. EUR
	2025	2024
Udgifter uddelegeret til medlemsstaterne	1 291	755
Tilskud	34	157
Bidrags-/delegationsaftaler	50	44
Andet	1	-
I alt	1 376	957

Denne post omfatter hovedsageligt de indtægtsordrer, der er udstedt af Kommissionen og indkasseret fra eller modregnet i (dvs. fratrukket) efterfølgende betalinger bogført i Kommissionens regnskabssystemer. Indtægtsordrerne har til formål at tilbagesøge udgifter, der tidligere er udbetalt over EU-budgettet. Det sker efter kontroller, revisioner eller analyser af udgifternes berettigelse, og disse foranstaltninger beskytter derfor EU-budgettet mod retsstridige udgifter.

Indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af EGFL-udgifter, og forskellene i overslagene over påløbne indtægter fra udgangen af foregående regnskabsår til udgangen af indeværende regnskabsår er også omfattet.

Beløbene i tabellen ovenfor udgør indtægter i forbindelse med udstedelse af indtægtsordrer. Derfor viser disse beløb ikke det fulde omfang af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte EU-budgettet, især hvad angår samhørighedspolitikken, hvor der eksisterer specifikke ordninger, som sikrer korrektionen af ikkestøtteberettigede udgifter, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. EU-budgettet er også beskyttet af tilbagetrækning af udgifter og inddrivelse af forfinansiering. Inddrivelser i forbindelse med udgifter uddelegeret til medlemsstaterne udgør størstedelen:

Landbrug: EGFL og udvikling af landdistrikterne

For så vidt angår EGFL og ELFUL udgøres de beløb, der bogføres som årets indtægter under denne post, af årets finansielle korrektioner og tilbagebetalinger, som er anmeldt af medlemsstaterne, og som er inddrevet i årets løb, samt nettostigningen i de udestående beløb vedrørende svig og uregelmæssigheder, der er anmeldt af medlemsstaterne, og som skal inddrives ved årets udgang.

Samhørighedspolitikken

De vigtigste beløb under samhørighedspolitikken vedrører beløb, som Kommissionen forventer at inddrive fra medlemsstaterne. Inddrivelsen foretages efter gennemgangen og godkendelse af medlemsstaternes årsregnskaber, der indsendes i begyndelsen af 2026. De beløb, der skal inddrives, udgør i det væsentlige forskellen mellem de beløb, der oprindeligt blev anmeldt som støtteberettigede i regnskabsåret, og de beløb, der er godkendt som støtteberettigede i medlemsstaternes årsregnskaber. Et lavt beløb betyder, at de kontroller, der er indført på medlemsstatsniveau, gjorde det muligt at opdage ikkestøtteberettigede beløb tidligt i processen.

3.7.   UDTRÆDELSESAFTALEN MED DET FORENEDE KONGERIGE

Disse indtægter vedrører de nettobeløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til udtrædelsesaftalen, og som blev undertegnet efter dets udtræden af Unionen i 2020 (se bemærkning 2.6.1.2), som justeres hvert år i henhold til udtrædelsesaftalens bestemmelser. I 2025 var der ingen indtægter som følge af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale. I stedet blev der indregnet en udgift på 465 mio. EUR.

3.8.   ANDRE INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Mio. EUR
	2025	2024
Bidrag fra medlemsstaterne:
Innovationsfonden	2 614	2 297
REPowerEU	6 360	5 869
Den Sociale Klimafond	3 668	-
Bistand til tredjelande	1 001	671
InvestEU	58	207
Personaleskatter og -bidrag	1 882	1 754
Bidrag fra andre enheder til Kommissionen	3 293	524
Bidrag fra EFTA, tredjelande og tiltrædelseslande	4 874	4 527
Overførsel af aktiver	–	307
Budgetjusteringer	(5 811 )	(6 169 )
Justering af hensættelser	459	426
Andet	175	261
I alt	18 572	10 673

Medlemsstaternes bidrag til Innovationsfonden er indtægter fra salg af emissionskvoter, der skal anvendes til at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier. Stigningen i forhold til 2024 skyldes hovedsagelig en stigning i kulstofprisen. Indtægter fra auktioneringen af ETS-kvoter blev også anvendt til at yde yderligere støtte til medlemsstaterne gennem REPowerEU-kapitler (6,4 mia. EUR) samt til at finansiere Den Sociale Klimafond, som skal yde finansiel støtte til medlemsstaterne til de foranstaltninger og investeringer, der indgår i deres sociale klimaplaner for perioden 2026-2032 (3,7 mia. EUR). Medlemsstaternes bidrag til ekstern bistand omfatter primært rentebidragene til MFA+-lånene til Ukraine (0,6 mia. EUR).

Indtægterne fra personaleskatter og -bidrag vedrører indeholdelser i personalets løn. Pensionsbidrag og indkomstskat udgør de største beløb på denne post.

Bidrag fra EFTA-landene beløber sig til 1,5 mia. EUR, og bidrag fra tredjelande og tiltrædelseslande omfatter hovedsagelig finansielle bidrag til Horisont Europa (2,8 mia. EUR).

Budgetjusteringen er hovedsagelig knyttet til justeringerne af egne indtægter fra moms og BNI fra tidligere regnskabsår. Med denne foranstaltning omfordeler Kommissionen de samlede moms- og BNI-saldi, positive eller negative, til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres BNI-nøgle. Den svage stigning skyldes hovedsaglig et højere budgetoverskud fra det foregående år, som delvist opvejes af højere beløb, der skal omfordeles til momsindtægter, BNI-baserede indtægter og plastbaserede egne indtægter.

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

3.9.   FINANSIELLE INDTÆGTER

Mio. EUR
	2025	2024
Renter på:
Lån	5 720	4 129
Kontanter og likvide midler	1 823	1 726
Morarenter	237	224
Lån	217	228
Andet	39	38
Indtægter fra finansielle garantikontrakter	1 245	971
Gevinster på finansielle aktiver eller passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen:
der er ikkeafledte finansielle instrumenter	1 357	1 490
der er afledte finansielle instrumenter	772	165
Ophør af indregning af gevinster på lån	24	–
Udbytte	9	31
Andet	202	4
I alt	11 646	9 005

Renteindtægter i form af morarenter stammer hovedsageligt fra bøder og egne indtægter i form af bidrag, der er forfaldet og ikke betalt til tiden.

Renterne på lån er steget, hovedsagelig på grund af nye lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten/REPowerEU, den makrofinansielle bistand og Ukrainefaciliteten. For genopretnings- og resiliensfaciliteten/REPowerEU var renterne 3,1 mia. EUR i 2025 sammenlignet med 2,0 mia. EUR året før. Der var nye udbetalinger i 2025, og på udbetalingerne i anden halvdel af 2024 påløb der renter for et helt år i 2025. For makrofinansiel bistand var renterne 1,1 mia. EUR sammenlignet med 0,8 mia. EUR i 2024. Stigningen skyldes hovedsagelig udbetalinger af MFA-lån under ULCM i 2024. For Ukrainefaciliteten var renterne 0,5 mia. EUR mod 0,2 mia. EUR i 2024, hvor udbetalingerne først blev indledt i andet halvår.

Renteindtægter fra kontanter og likvide midler består hovedsagelig af renter på 1,6 mia. EUR fra likviditetsbeholdninger til den fælles finansiering (på bankkontoen i ECB, kortfristede indskud og omvendte tilbagekøbstransaktioner) — se bemærkning 2.8.2.

Renteindtægter fra låntagning vedrører primært SURE og skyldes den negative effektive rente på visse tidligere udstedelser.

Indtægter fra finansielle garantikontrakter vedrører primært amortiseringen af de finansielle garantiforpligtelser. Det kan fortolkes som en frigivelse af EU fra garantiforpligtelser i den periode, hvor EU var parat til at kompensere indehaverne af garantierne for deres kredittab. Indregningen af indtægter vedrørende finansielle garantier afspejler således tidsforløbet og den garanterede mængde. Amortiseringerne finder anvendelse på begge typer garantier, som forrentes, samt på dem, for hvilke EU ikke opkræver vederlag eller opkræver et symbolsk vederlag (se bemærkning 2.11.2). Af disse garantier er den væsentligste EFSI-garantien, der stilles til rådighed for EIB i forbindelse med infrastruktur- og innovationsvinduets (II-vinduet) gældsportefølje kombineret med InvestEU's gældsporteføljer (se bemærkning 4.1.1). I 2025 beløb indtægterne i forbindelse med EFSI-garantien i relation til disse kombinerede gældsporteføljer sig til 202 mio. EUR.

Indtægterne i forbindelse med finansielle garantikontrakter på 1 245 mio. EUR opvejes af værdiforringelsestab på finansielle garantiforpligtelser på 1 199 mio. EUR i forbindelse med træk på garantien med fradrag af inddrivelser på 683 mio. EUR og urealiserede tab ved værdiforringelse på 516 mio. EUR (se bemærkning 3.15 og 6.6). Hertil kommer, at EU har støttet finansielle garantiprogrammer (1 942 mio. EUR) ved ikke at forlange garantipræmier eller beregne garantipræmier under markedsrenten (bemærkning 3.15). I alt viser nettoresultatet af finansielle garantiprogrammer et underskud på 1 896 mio. EUR.

Gevinsten fra ikke-afledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen vedrører hovedsagelig Den Fælles Hensættelsesfond (0,8 mia. EUR) og Innovationsfonden (0,3 mia. EUR). Rentenedsættelserne har haft en positiv indvirkning på værdipapirernes dagsværdi.

Ophør af indregning af gevinster på lån vedrører Portugals førtidige tilbagebetaling af et EFSM-lån på 1,8 mia. EUR til markedsværdien af den underliggende obligation — se bemærkning 2.4.1.1.

3.10.   ANDRE INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Mio. EUR
	2025	2024
Gebyrindtægter for levering af tjenesteydelser (agenturer)	927	855
Valutakursgevinster	490	325
Salg af varer	64	58
Andel af EIF's nettoresultat	69	83
Indtægter i forbindelse med anlægsaktiver	230	907
Andet	720	364
I alt	2 500	2 592

Gebyrindtægter for levering af tjenesteydelser omfatter primært gebyrer for markedsføringstilladelser, der opkræves af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og varemærkegebyrer, der opkræves af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

UDGIFTER

3.11.   UDDELEGERET TIL MEDLEMSSTATERNE

Mio. EUR
	2025	2024
Den Europæiske Garantifond for Landbruget	40 914	40 267
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	17 017	14 779
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden	31 032	28 833
Den Europæiske Socialfond	17 308	18 037
Andet	4 514	3 854
I alt	110 784	105 770

Stigningen vedrører samhørighedspolitikken (EFRU og Samhørighedsfonden), hvor næsten alle udgifter (28,1 mia. EUR) vedrører programmeringsperioden 2021-2027, hvor aktiviteterne fortsat skrider frem. Der har også været en stigning i de udgifter, der er anmeldt som led i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som fortsat skrider frem.

Andre udgifter vedrører hovedsagelig Fonden for Retfærdig Omstilling (1,4 mia. EUR), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (0,8 mia. EUR), Asyl- og Migrationsfonden (0,6 mia. EUR) samt Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (0,8 mia. EUR).

3.12.   OVERFØRSLER, HERUNDER TILSKUD OG BUDGETSTØTTE

Mio. EUR
	2025	2024
Genopretnings- og resiliensfaciliteten	46 815	65 787
Andet	32 025	32 992
I alt	78 841	98 779

Trods det betydelige fald i udgifterne til genopretnings- og resiliensfaciliteten gøres der fortsat fremskridt med gennemførelsen af milepæle og mål.

De resterende udgifter vedrørende overførsler vedrører primært gennemførelsen af forskningspolitikken (10 mia. EUR) og foranstaltninger udadtil, som omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og dets forløbere (3,1 mia. EUR) samt humanitære bistandsforanstaltninger (1,1 mia. EUR). Yderligere 4,6 mia. EUR vedrører Connecting Europe-faciliteten, den fælles infrastrukturfond til etablering af intelligente net inden for transport, energi og telekommunikation.

3.13.   BIDRAGSAFTALER

Mio. EUR
	2025	2024
Bidrag	13 200	16 820
I alt	13 200	16 820

Udgifter vedrørende bidragsaftaler vedrører hovedsagelig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og dets forløbere (4,5 mia. EUR), rumprogrammerne (3,2 mia. EUR), Erasmus+ (2,9 mia. EUR) og forskningspolitikken (1,9 mia. EUR).

3.14.   PERSONALE- OG PENSIONSOMKOSTNINGER

Mio. EUR
	2025	2024
Personaleomkostninger	9 679	9 070
Pensionsomkostninger	6 275	5 896
I alt	15 954	14 966

Pensionsomkostningerne afspejler de bevægelser, der har fundet sted efter den aktuarmæssige vurdering af forpligtelserne vedrørende personaleydelser, og som ikke kun er begrænset til dem, der er indregnet i nettoaktiver. De repræsenterer derfor ikke de faktiske pensionsudbetalinger i løbet af året, der er betydeligt lavere, nemlig 2,8 mia. EUR.

3.15.   FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

Mio. EUR
	2025	2024
Renteudgifter:
Lån	14 037	9 780
Lån	148	159
Finansiel leasing	26	31
Andet	42	32
Finansielle garantikontrakter — støttet vederlag	1 942	1 156
Nettoværdiforringelsestab på:
Finansielle garantikontrakter	1 199	474
Lån, lånetilsagn og tilgodehavender	8 066	14 134
Gevinster på finansielle aktiver eller passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen:
der er ikkeafledte finansielle instrumenter	170	153
der er afledte finansielle instrumenter	153	252
Tab forbundet med ændring	1 131	763
Ophør af indregning af tab på lån	94	–
Garanterede finansieringsomkostninger	119	151
Andet	28	140
I alt	27 156	27 226

Stigningen på 4,3 mia. EUR i låneudgifterne stammer fra de fælles finansieringsaktiviteter, for hvilke renterne var 12,7 mia. EUR sammenlignet med 8,4 mia. EUR i det foregående år. Årsagerne hertil er nye låntagninger i 2025 og det forhold, at der på udstedelserne fra andet halvår 2024 påløb et helt års rente i 2025.

Renteudgifterne på lån er et resultat af visse SURE-transaktioner, hvor midler, der blev optaget på tidspunkter med negative rentesatser, blev udlånt »back-to-back« til medlemsstaterne på samme vilkår og betingelser.

Der findes flere oplysninger om finansielle garantier i bemærkning 3.9.

Nettotab ved værdiforringelse af lån, lånetilsagn og tilgodehavender vedrører hovedsagelig det forventede kredittab på lån under Ukrainefaciliteten og udbetalte MFA-lån under ULCM i 2025. Se bemærkning 2.4.1.1 og 6.6.

Tabet i forbindelse med ændringen vedrører rentetilskuddet til Ukraine for MFA+-lånene og for de ekstraordinære MFA-lån og lån under Ukrainefaciliteten — se bemærkning 2.4.1.1.

Ophør af indregning af tab på lån vedrører Portugals førtidige tilbagebetaling af et EFSM-lån på 0,7 mia. EUR til markedsværdien af den underliggende obligation — se bemærkning 2.4.1.1.

De garanterede finansieringsomkostninger er omkostninger, som gennemførelsespartnerne afholder for at finansiere egenkapitalinvesteringer, der garanteres af EU. På grundlag af garantiaftalerne garanterer EU disse omkostninger sammen med de tilhørende egenkapitalinvesteringer.

3.16.   INDKØBSUDGIFTER, ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER

Mio. EUR
	2025	2024
Administrationsudgifter, IT-udgifter og andre udgifter	6 687	3 956
Udgifter i forbindelse med anlægsaktiver og udgifter til forvaltning af grunde og bygninger	2 164	2 662
Valutakurstab	621	282
Udgifter vedrørende operationel leasing	589	560
Justering af hensættelser	458	415
Domstolens afgørelse om nedsættelse af bøder	214	1 123
I alt	10 733	8 997

Administrationsudgifter, IT-udgifter og andre udgifter omfatter primært rådgivningsudgifter (1,5 mia. EUR), IT-udgifter (1,3 mia. EUR) og forskellige løbende udgifter (2,3 mia. EUR), f.eks. kontorartikler, arrangementer, konferencer og kommunikationsudgifter.

Posten »Domstolens afgørelse om nedsættelse af bøder« viser et lavere beløb i 2025 end i 2024, da relativt mindre bøder blev annulleret i 2025 sammenlignet med 2024 (hvor en bøde på 432 mio. EUR blev afskrevet, fordi Kommissionen trak bødeafgørelsen mod Illumina/Grail i en fusionssag tilbage, og en bøde på 684 mio. EUR, der blev pålagt Intel i 2009, blev delvist afskrevet som følge af en dom fra Domstolen i oktober 2024).

Det samlede beløb for forsknings- og udviklingsomkostninger, der er opført som en udgift i 2025, er som følger:

Mio. EUR
	2025	2024
Forskningsomkostninger	468	479
Ikkekapitaliserede udviklingsomkostninger	127	119
I alt	594	598

3.17.   SEGMENTOPLYSNINGER EFTER VIGTIGSTE UDGIFTSOMRÅDER

Mio. EUR
	Landbrugsfonde	Samhørighedsfonden og andre strukturfonde	Genopretnings- og resiliensfaciliteten og finansielle aktiviteter	Forskning og innovation	Foranstaltninger udadtil	Grøn omstilling og folkesundhed	Andre politikker (40)	Kommissionen i alt	Andre EU-institutioner og -agenturer	EU i alt
BNI-baserede indtægter	–	–	–	–	–	–	106 342	106 342	–	106 342
Traditionelle egne indtægter	–	–	–	–	–	–	23 436	23 436	–	23 436
MOMS	–	–	–	–	–	–	25 728	25 728	–	25 728
Plastbaserede egne indtægter	–	–	–	–	–	–	7 524	7 524	–	7 524
Bøder	–	–	–	358	–	101	4 912	5 370	–	5 370
Inddrevne udgifter	948	348	–	21	12	0	37	1 365	10	1 376
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–
Andet	319	3 792	6 360	3 884	593	2 952	(4 590 )	13 310	5 262	18 572
Ikkekommercielle indtægter	1 268	4 139	6 360	4 262	605	3 053	163 389	183 077	5 272	188 348
Finansielle indtægter	0	1	16 506	1 844	(258 )	340	(6 856 )	11 579	68	11 646
Andet	(5 )	(4 )	142	344	183	(40 )	823	1 443	1 057	2 500
Kommercielle indtægter	(5 )	(3 )	16 649	2 188	(74 )	300	(6 033 )	13 021	1 125	14 146
Indtægter i alt	1 263	4 136	23 009	6 450	531	3 353	157 355	196 098	6 397	202 495
Udgifter uddelegeret til medlemsstaterne
EGFL	(40 914 )	–	–	–	–	–	–	(40 914 )	–	(40 914 )
ELFUL og andre	(17 017 )	–	–	–	–	–	–	(17 017 )	–	(17 017 )
EFRU og Samhørighedsfonden	–	(31 032 )	–	–	–	–	–	(31 032 )	–	(31 032 )
ESF	–	(17 308 )	–	–	–	–	–	(17 308 )	–	(17 308 )
Andet	–	(3 081 )	–	–	–	–	(1 432 )	(4 514 )	–	(4 514 )
Overførsler, herunder tilskud og budgetstøtte							–	–	–
RRF	–	–	(46 815 )	–	–	–	–	(46 815 )	–	(46 815 )
Andet	(38 )	(203 )	(1 489 )	(18 938 )	(5 901 )	(104 )	(1 615 )	(28 289 )	(3 737 )	(32 025 )
Bidragsaftaler, herunder med EU-organer	(124 )	(546 )	197	(5 159 )	(7 190 )	(526 )	(5 988 )	(19 337 )	6 137	(13 200 )
Personale- og pensionsomkostninger	3	1	–	(3 )	(0 )	1	(10 695 )	(10 694 )	(5 260 )	(15 954 )
Finansieringsomkostninger	(7 )	0	(22 718 )	(1 658 )	(1 943 )	(1 )	(773 )	(27 100 )	(56 )	(27 156 )
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	–	–	–	–	–	–	(465 )	(465 )	–	(465 )
Indkøb, adm. og andre udg.	(54 )	(141 )	(62 )	(2 260 )	(1 027 )	(316 )	(3 563 )	(7 423 )	(3 310 )	(10 733 )
Udgifter i alt	(58 152 )	(52 311 )	(70 888 )	(28 018 )	(16 062 )	(946 )	(24 531 )	(250 907 )	(6 226 )	(257 134 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	(56 889 )	(48 174 )	(47 879 )	(21 568 )	(15 531 )	2 407	132 825	(54 810 )	171	(54 639 )
(40)  Indtægter under »Andre politikker« omfatter hovedsagelig EU's egne indtægter, som falder ind under universalitetsprincippet og anvendes uden sondring til finansiering af alle udgifter, der er opført på Unionens årlige budget.

3.18.   OMKLASSIFICERING AF SAMMENLIGNINGSTAL I RESULTATOPGØRELSEN

Fra årsregnskabet for 2025 præsenteres de vigtigste udgifter i resultatopgørelsen i et nyt format, hvor der fokuseres på typen af instrument snarere end typen af budgetgennemførelse (delt forvaltning, direkte forvaltning, indirekte forvaltning). Der er i overensstemmelse med EU's regnskabsregler foretaget en omklassificering af sammenligningstallene for 2024. Virkningen af omklassificeringen er illustreret nedenfor:

Mio. EUR
	Gennemført af
	Delt forv.	Direkte forv.	Indirekte forv.
	Medlems- stater	Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde	Andre EU- agenturer og organer	Tredjelande og internationale organisationer	Andre enheder	Personale- og pensionsomkostninger	Finansierings- omkostninger	Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	Andre udgifter	Udgifter i alt 2024 (omklassificeret)
Uddelegeret til medlemsstaterne	(105 770 )									(105 770 )
Overførsler, herunder tilskud og budgetstøtte
RRF		(65 787 )								(65 787 )
Andet		(32 992 )								(32 992 )
Bidragsaftaler, herunder EU-organer		(194 )	(4 388 )	(6 639 )	(5 599 )					(16 820 )
Personale- og pensionsomkostninger						(14 966 )				(14 966 )
Finansielle omkostninger							(27 226 )			(27 226 )
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige								(315 )		(315 )
Indkøbsudgifter, administrationsudgifter og andre udgifter		2							(8 999 )	(8 997 )
Udgifter i alt	(105 770 )	(98 971 )	(4 388 )	(6 639 )	(5 599 )	(14 966 )	(27 226 )	(315 )	(8 999 )	(272 873 )

4.   EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER

Eventualforpligtelser er mulige fremtidige betalingsforpligtelser for EU, som kan opstå som følge af tidligere begivenheder eller retlige bindende forpligtelser, men som vil afhænge af fremtidige begivenheder, som EU ikke har fuld kontrol over. De vedrører primært garantier og retlige risici. Alle eventualforpligtelser, dog undtaget forpligtelser som vedrører bøder, garantier og finansielle instrumenter op til det niveau, der er dækket af fonde (se bemærkning 2.4.2.1), finansieres over EU-budgettet (og dermed medlemsstaterne) i de kommende år, hvis de forfalder.

4.1.   Garantier over EU-budgettet:

4.1.1.   Stillede garantier under EU's budgetgarantier (nominelle)

Mio. EUR
	31.12.2025
	Stillede garantier			Aktiver stillet til rådighed (41)
	Loft	Undertegnede	Udbetalt
Garantier for det eksterne lånemandat i EIB	20 880	20 880	16 826	3 529
EFSI-garantier	25 119	21 449	19 982	9 234
EFSD-garantier	583	573	451	809
InvestEU-garanti	28 469	15 519	6 010	8 912
NDICI Garantien for foranstaltninger udadtil	33 965	16 461	2 949	3 583
Garantien for Ukraine	3 540	2 699	1 181	614
I alt	112 556	77 580	47 399	26 681
(41)  De 3,5 mia. EUR, der er hensat til EIB's eksterne lånemandatgarantier, dækker også lån og dertil knyttede lån inden for rammerne af det oprindelige MFA- og Euratom-program (se bemærkning 2.4.1.1).

Mio. EUR
	31.12.2024
	Stillede garantier			Aktiver stillet til rådighed (42)
	Loft	Undertegnede	Udbetalt
Garantier for det eksterne lånemandat i EIB	25 772	25 772	19 184	3 400
EFSI-garantier	25 373	22 998	21 033	8 941
EFSD-garantier	759	667	521	785
InvestEU-garanti	27 042	11 769	3 468	6 802
NDICI Garantien for foranstaltninger udadtil	30 173	11 228	1 341	2 943
Garantien for Ukraine	790	172	132	202
I alt	109 909	72 606	45 678	23 073
(42)  De 3,4 mia. EUR, der er hensat til EIB's eksterne lånemandatgarantier, dækker også lån og dertil knyttede lån inden for rammerne af det oprindelige MFA- og Euratom-program (se bemærkning 2.4.1.1).

Ovenstående tabeller viser, i hvor høj grad EU-budgettet er eksponeret for fremtidige betalinger i tilknytning til de garantier, der er givet til EIB-Gruppen eller andre finansielle institutioner. Udbetalte beløb repræsenterer de beløb, der allerede er betalt til slutmodtagerne, mens undertegnede beløb omfatter de udbetalte beløb plus aftaler, der allerede er undertegnet med støttemodtagere eller finansielle formidlere, men hvor beløbet endnu ikke er udbetalt (30,2 mia. EUR). Loftet udgør den samlede garanti, som EU-budgettet og dermed medlemsstaterne er forpligtet til at dække, da det for at vise EU's maksimale eksponering pr. 31. december 2025 er nødvendigt at medtage operationer, der er godkendt til at blive undertegnet, men endnu ikke er undertegnet (35,0 mia. EUR).

Budgetgarantier understøttes af hensættelser, som Den Fælles Hensættelsesfond har, og er gradvist taget fra budgettet for at skabe en likviditetsbuffer til dækning af fremtidige træk på garantien (se bemærkning 2.4.2.1). Oplysninger om de foranstaltninger, der er iværksat for at sikre, at hensættelserne er tilstrækkelige til at dække træk på garantien på mellemlang sigt, findes i bemærkning 6.2. Eventuelle tab i forbindelse med budgetgarantiprogrammerne, der overskrider hensættelserne, vil under alle omstændigheder skulle dækkes af fremtidige budgetter. For InvestEU-medlemslandssegmentet modtager EU også modgarantier fra medlemsstaterne og EØS-landene (se nedenfor).

Garantier for det eksterne lånemandat i EIB

EU-budgettet garanterer de lån, som EIB har undertegnet og ydet af egne midler til fordel for tredjelande. Pr. 31. december 2025 beløb udestående lån, der dækkes af EU-garantien, sig i alt til 16 826 mio. EUR. EU-budgettet garanterer:

—	16 680 mio. EUR via Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond og

—	146 mio. EUR til lån ydet til medlemsstater før deres tiltrædelse.

De garantier, der blev givet pr. 31. december 2025, omfatter 0,7 mia. EUR i undertegnede, men ikke udbetalte lån, for hvilke fremtidige udbetalinger er betinget af EU's godkendelse (2,1 mia. EUR i 2024). Reduktionen siden 2024 skyldes delvist overførslen af visse transaktioner fra ELM-garantien til Ukrainegarantien.

EU's eksterne lånemandatgaranti vedrørende lån ydet af EIB er begrænset til 65 % af den udestående balance for aftaler undertegnet efter 2007 (mandat 2007-2013 og 2014-2021). For aftaler indgået før 2007 er EU-garantien begrænset til en procentdel af loftet for de godkendte kreditlinjer, i de fleste tilfælde 65 %, men også 70 %, 75 % eller 100 %. Når loftet ikke nås, er det samlede lånebeløb omfattet af EU-garantien.

Med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/412 (43) er der oprettet et lånemandat for den private sektor til projekter rettet mod den langsigtede økonomiske modstandsdygtighed blandt flygtninge, migranter og i værts- og transitsamfund under EIB's ERI-initiativ. Unionens budget påvirkes af risikoen forbundet med garantier, der stilles for EIB's finansieringstransaktioner under det private ERI-mandat, hvilket forklarer den modtagne præmie for ELM-garantien, som ellers er en ikketilbagebetalingspligtig garanti (se bemærkning 2.11.2).

EU's eksterne lånemandat for 2014-2020, som udløb i 2021, var det sidste mandat under Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland. EIB's nye mandat er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil, der er oprettet ved NDICI-forordningen.

EU's garantibetalinger foretages af Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond. I løbet af 2025 oversteg modtagne inddrivelser træk på garantien med 0,3 mio. EUR (2024: EU har udbetalt 11 mio. EUR i forbindelse med træk på garantien med fradrag af inddrivelser).

EFSI-garantien

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) er et initiativ, der har til formål at øge EIB-Gruppens risikokapacitet, således at EIB kan udvide sine investeringer i EU. Formålet med EFSI er at understøtte yderligere investeringer i EU samt små virksomheders adgang til finansiering. Der tilvejebringes en garanti over EU-budgettet på op til 26 mia. EUR (»EFSI-EU-garantien«) i henhold til en aftale mellem EU og EIB, i det følgende benævnt »EFSI-aftalen«, for at beskytte EIB mod potentielle tab, som banken kan pådrage sig som følge af sine finansierings- og investeringstransaktioner.

EFSI's transaktioner gennemføres inden for to vinduer: infrastruktur- og innovationsvinduet (II-vinduet), som gennemføres af EIB (EFSI-EU-garanti på 19 250 mio. EUR), og SMV-vinduet, som gennemføres af EIF (EU-garanti på 6 750 mio. EUR), som begge har en gældsportefølje og en egenkapitalportefølje. EIF handler i henhold til en aftale med EIB på grundlag af en EIB-garanti, som selv modgaranteres af EFSI-EU-garantien, jf. EFSI-aftalen. For at gøre EU-garantien mere effektiv og øge dens risikokapacitet trådte en kombination af to gældsporteføljer under EFSI og InvestEU i kraft i 2022. Alle træk på garantien, inddrivelser og indtægter fordeles mellem EFSI og InvestEU-garantien på grundlag af undertegnede garanterede bevillinger.

EU og EIB har hver deres rolle i forbindelse med EFSI. EFSI er etableret inden for rammerne af EIB, som finansierer transaktionerne (låne- og egenkapitalinvesteringer) og til dette formål låner de nødvendige midler på kapitalmarkederne. EIB-Gruppen træffer investeringsbeslutningerne selvstændigt og forvalter transaktionerne i overensstemmelse med sine egne regler og procedurer. EU stiller garanti for disse transaktioner og dækker EIB's tab inden for rammerne af denne garanti.

Eftersom de kontrol- og regnskabskriterier, der ifølge EU's regnskabsregler (og IPSAS) gælder for konsolidering, ikke er opfyldt, er disse garanterede aktiver ikke medtaget i EU's konsoliderede årsregnskab.

Den EU-garanti, der er givet til EIB-Gruppen under EFSI, bogføres som en finansiel garantiforpligtelse for så vidt angår gældsporteføljen under II-vinduet og gældsporteføljen under SMV-vinduet (se bemærkning 2.11.2) og som et derivat (finansielt aktiv eller finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen) for så vidt angår begge egenkapitalporteføljer (se bemærkning 2.4.2.2). EFSI-garantien, der er givet, omfatter transaktioner vedrørende programmer under COSME, Horisont 2020, garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer og EaSI, for så vidt angår den del, der er omfattet af EFSI-EU-garantien for gældsporteføljen under SMV-vinduet.

I 2025 er der udbetalt 296 mio. EUR for nettotræk på garantien under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond, herunder træk på garantien i tidligere år, som var midlertidigt dækket af EU's indtægter på EFSI's afviklingskonto hos EIB (2024: 151 mio. EUR).

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, der blev oprettet ved EFSD-forordningen (44), er et initiativ, der har til formål at støtte investeringer i Afrika og i europæiske nabolande som et middel til at bidrage til en bæredygtig udvikling og imødegå de specifikke socioøkonomiske grundlæggende årsager til migration. I henhold til EFSD-forordningen havde EU mulighed for at tilvejebringe en garanti på 1,5 mia. EUR (yderligere forhøjet med eksterne bidrag) for gennemførelsespartnere til finansiering af deres investerings- og finansieringstransaktioner for at mindske deres investeringsrisici. Betalinger under EFSD-garantien foretages af Den Fælles Hensættelsesfond (se bemærkning 2.4.2.1).

For en af EFSD-garantiaftalerne (hvor EU garanterer kapitalgrundlaget i en valutaafdækningsfond for et beløb på 145 mio. EUR) har EU i tilfælde af træk på garantien ret til tilbagebetaling i form af andele af fonden svarende til det udbetalte beløb.

NDICI Garantien for foranstaltninger udadtil

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (45) oprettedes instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, herunder Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og Garantien for foranstaltninger udadtil, for perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Formålet med EFSD+ er at fremme bæredygtige investeringer i EU's partnerlande.

Garantien for foranstaltninger udadtil støtter foranstaltninger under EFSD+, som er omfattet af budgetgarantier, makrofinansiel bistand og lån til tredjelande De foretages af Den Fælles Hensættelsesfond (se bemærkning 2.4.2.1).

Pr. 31. december 2025 var der der blevet undertegnet budgetgarantiaftaler med et samlet udestående loft på 34,0 mia. EUR, hvoraf 26,6 mia. EUR vedrører garantier, der ydes til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for deres eksterne udlånstransaktioner til statslige modparter og modparter blandt lokale myndigheder under NDICI-investeringsvindue 1 og 2 (efterfølgeren til ELM).

For en af NDICI-garantiaftalerne (hvor EU garanterer kapitalgrundlaget i en valutaafdækningsfond for et beløb på 150 mio. EUR) har EU i tilfælde af træk på garantien ret til tilbagebetaling i form af andele af fonden svarende til det udbetalte beløb.

InvestEU-garanti

I 2025 vedtog EU den reviderede InvestEU-forordning som led i Omnibus II-pakken. Ved revisionen blev EU's budgetgaranti forhøjet med 2,9 mia. EUR, så den samlede garanti steg fra 26,2 mia. EUR til 29,1 mia. EUR.

Denne EU-garanti støtter private og offentlige investeringer på fire politikområder: Bæredygtig infrastruktur, Forskning, Innovation og digitalisering, Små og mellemstore virksomheder og Sociale investeringer og færdigheder. Flere finansielle partnere såsom nationale erhvervsfremmende banker modtager EU-garantien. De støtter investeringer ved at yde lån, stille garantier eller tilvejebringe egenkapital. Gennemførelsespartnerne kan f.eks. yde lån til SMV'er, deltage i equity-fonde eller stille garantier til forretningsbanker for lån, de udbetaler. Kommissionen kan også allokere EU-midler fra andre EU-programmer til InvestEU-Fonden, f.eks. fra HERA Invest (sundhed), det europæiske rumprogram eller Catalyst (innovation).

For at skabe en kapitalbuffer til dækning af tab i forbindelse med garanterede investeringer sætter Kommissionen gradvist penge til side (hensættelser) fra InvestEU-budgettet til Den Fælles Hensættelsesfond. I henhold til InvestEU-forordningen er hensættelsessatsen fastsat til 40 % af EU-garantien.

Ud over de 29,1 mia. EUR, der er nævnt ovenfor, kan EU-garantien forhøjes yderligere med støtte fra medlemsstaterne og EØS-landene. De kan bidrage med midler fra deres samhørighedspolitik, med midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten eller med midler fra nationale budgetter. For medlemsstaternes vedkommende fastsættes hensættelsessatsen i hvert enkelt tilfælde, mens hensættelsessatsen for EØS-landenes vedkommende for så vidt angår det yderligere EU-garantibeløb er fastsat til 40 %, og beløbet hensættes som et kontantbidrag. Kontanterne fra medlemsstaterne og EØS-landene hensættes i Den Fælles Hensættelsesfond. Beløb, der ikke er hensat, dækkes af modgarantier fra medlemsstaterne og EØS-landene. Pr. 31. december 2025 var der indgået aftaler med otte medlemsstater og to EØS-lande på 3,3 mia. EUR, hvoraf 2,6 mia. EUR skal understøttes af kontantbidrag og 0,6 mia. EUR af modgarantier. Disse beløb er til dato blevet anvendt til at indgå yderligere garantiaftaler på 3,3 mia. EUR med flere gennemførelsespartnere.

I 2025 er der udbetalt 272 mio. EUR for træk på garantien fra InvestEU-segmenterne i Den Fælles Hensættelsesfond (2024: 140 mio. EUR).

Garantien for Ukraine

I henhold til forordningen om Ukrainefaciliteten har EU oprettet Ukrainegarantien med en maksimal garantikapacitet på 7,8 mia. EUR for at fremme investeringer i genopretning og genopbygning af Ukraine.

Pr. 31. december 2025 var otte budgetgarantiaftaler med en samlet dækningsgrænse på 3,5 mia. EUR undertegnet og trådt i kraft.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 143 er Det Forenede Kongerige ansvarligt over for Unionen for sin andel af de finansielle eventualforpligtelser vedrørende EFSI, EFSD og EIB's eksterne lånemandat, der var godkendt på udtrædelsesdatoen den 31. januar 2020. Artikel 143 kræver, at Det Forenede Kongerige i tilfælde af træk på garantien for en finansiel transaktion, der er godkendt inden udtrædelsesdatoen, hæfter over for Unionen for sin andel af Unionens betalinger i forbindelse med disse transaktioner, medmindre dette kan dækkes af Det Forenede Kongeriges andel af hensættelserne i garantifonden, hvor dette er relevant.

For EIB's ELM-lån var værdien af EU's budgetgaranti på udtrædelsesdatoen for de transaktioner, der var godkendt på udtrædelsesdatoen, 33,7 mia. EUR. Pr. 31. december 2025 var dette beløb blevet ændret til 17,3 mia. EUR (2024: 20,6 mia. EUR). Det Forenede Kongeriges andel af denne eventualforpligtelse pr. 31. december 2025 er således på 2,1 mia. EUR (31. december 2024: 2,6 mia. EUR). Som anført ovenfor dækkes eventuel misligholdelse af disse lån imidlertid først af Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond, og der ville kun blive trukket beløb fra Det Forenede Kongerige, hvis Det Forenede Kongeriges tilførsler til denne fond på 244 mio. EUR pr. 31. december 2025 ikke var tilstrækkelige.

For EFSI-transaktioner var værdien af EU's budgetgaranti på udtrædelsesdatoen for de transaktioner, der var godkendt på udtrædelsesdatoen, på 23,5 mia. EUR. Pr. 31. december 2025 var dette fortsat 16,7 mia. EUR (2024: 17,0 mia. EUR). Det Forenede Kongeriges andel af denne eventualforpligtelse pr. 31. december 2025 er således på 2,1 mia. EUR. Ethvert træk på garantien under EFSI dækkes imidlertid først af EFSI for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond, og der ville kun blive trukket beløb fra Det Forenede Kongerige, hvis Det Forenede Kongeriges tilførsler til denne fond på 443 mio. EUR pr. 31. december 2025 ikke var tilstrækkelige.

Da gennemførelsespartnerne ikke havde godkendt nogen transaktioner i forbindelse med EFSD-garantien inden udtrædelsesdatoen, har Det Forenede Kongerige ingen forpligtelser her.

Det Forenede Kongeriges andel af de betalinger, der er foretaget i 2025 til de transaktioner, der er godkendt på eller efter udtrædelsesdatoen og frem til den 31. december 2020, beløb sig til 98 mio. EUR (97 mio. EUR for EFSI og 1 mio. EUR for ELM), hvilket tilsvarende reducerer Det Forenede Kongeriges tilførsler. Det beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige i 2025, er 198,3 mio. EUR (se bemærkning 2.6.1.2).

4.1.2.   Stillede garantier under EU-programmer for finansielle instrumenter (nominelle)

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Horisont 2020	2 027	2 145
Connecting Europe-faciliteten	644	649
COSME	236	378
Andet	536	471
I alt	3 443	3 642

Beløbene i ovenstående tabel udgør de udestående nominelle beløb for de garantier, der er givet under EU's programmer for finansielle instrumenter.

Som omhandlet i finansforordningens artikel 213, stk. 1, må budgetudgifterne i tilknytning til et finansielt instrument og EU's finansielle forpligtelse aldrig overstige det beløb, den pågældende budgetforpligtelse andrager, og således undgås eventualforpligtelser på budgettet. I praksis betyder det, at disse forpligtelser har et modsvarende beløb på balancens aktivside eller er dækket af udestående budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført.

COSME-lånegarantifaciliteten består primært af garantier med loft for porteføljer med større lånefinansiering (hovedsagelig lån), der tilbydes SMV'er af finansielle institutioner. COSME-lånegarantifaciliteten gennemføres af Den Europæiske Investeringsfond på vegne af EU.

Der findes også flere oplysninger om Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten i bemærkning 2.4.2.1.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

For så vidt angår EU's eventualforpligtelser for beløb, der er godkendt inden udtrædelsesdatoen i forbindelse med EU's finansielle instrumenter, herunder ovennævnte, vil de blive dækket af EU-budgettet ved hjælp af midler på forvaltningskonti, hvis de udmønter sig. Derfor vil Det Forenede Kongerige i princippet ikke opkræve andre beløb end dets andel af de uindfriede forpligtelser, jf. artikel 140 i udtrædelsesaftalen (se bemærkning 2.6.1.2).

4.2.   Eventualforpligtelser knyttet til retssager

4.2.1.   Retssager på bødeområdet

Pr. 31. december 2025 beløb de samlede eventualforpligtelser vedrørende bøder sig til 2 336 mio. EUR (2024): 2 178 mio. EUR). Dette beløb omfatter bøder pålagt virksomheder (2 035 mio. EUR, se bemærkning 2.6.1.3) og bøder pålagt medlemsstater (301 mio. EUR), hvor beløbet er foreløbigt betalt, og hvor der er indgivet appel, eller hvor det ikke vides, om der vil blive appelleret. Eventualforpligtelsen opretholdes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har afsagt dom, eller indtil klagefristen er udløbet. Renterne af de foreløbige betalinger er indregnet i regnskabsårets økonomiske resultat og er også medtaget som eventualforpligtelse for at afspejle, at Kommissionens ret til disse beløb er usikker. Hvis EU taber nogle af disse sager vedrørende pålagte bøder, tilbagebetales de foreløbigt betalte bøder til virksomhederne eller medlemsstaterne uden budgetmæssige virkninger. Bøder bogføres først som indtægter på budgettet, når de er endelige (finansforordningens artikel 107).

4.2.2.   Andre retssager

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Landbrug	617	77
Andet	157	67
I alt	774	144

Landbrug

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i tilknytning til overensstemmelsesbeslutninger vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne, hvor Domstolen endnu ikke har afsagt dom. Fastsættelsen af den endelige forpligtelse og af det år, hvor virkningerne af at klagesager blev vundet, konteres på budgettet, afhænger af retssagens varighed.

Andre retssager

Denne post vedrører erstatningssager, der i øjeblikket er anlagt mod EU, andre retlige tvister og de anslåede retsudgifter. Det skal bemærkes, at sagsøger i erstatningssager efter artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal bevise, at institutionen har begået en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af en retsregel, der har til formål at skabe rettigheder for private, at sagsøger har lidt reel skade, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem den ulovlige handling og skaden.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 147 er Det Forenede Kongerige ansvarligt for sin andel af de betalinger, der er påkrævede for at indfri de af Unionens eventualforpligtelser, der forfalder i forbindelse med retssager vedrørende Unionens bør finansielle interesser, forudsat at de faktiske forhold, der lå til grund for disse sager, fandt sted senest den 31. december 2020. Den maksimale eksponering for Det Forenede Kongerige anslås her til 80,6 mio. EUR (2024: 15 mio. EUR). I retssager, hvor det anses for sandsynligt, at beløb vil blive betalt over EU-budgettet (se bemærkning 2.10), medtages Det Forenede Kongeriges andel som en del af det samlede skyldige beløb fra Det Forenede Kongerige — se nærmere under bemærkning 2.6.1.2.

4.3.   EVENTUALAKTIVER

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Modtagne garantier:
Opfyldelsesgarantier	253	275
Andre garantier	4	5
Andre eventualaktiver	13	15
I alt	269	295

Der kræves en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EU-finansieringen opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EU.

5.   BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER

Denne bemærkning indeholder oplysninger om budgetproceduren og fremtidige finansieringsbehov, men ikke om forpligtelserne pr. 31. december 2025.

I den flerårige finansielle ramme (FFR), som vedtages af medlemsstaterne, fastsættes programmerne og udgiftsområdernes lofter for forpligtelsesbevillinger og de samlede betalingsbevillinger, som EU kan indgå budgetforpligtelser eller retlige forpligtelser for og i sidste instans foretage betalinger med i en periode på syv år — se tabel 3.2 i bemærkningerne til beretningen om gennemførelsen af budgettet.

De retlige forpligtelser vedrører de programmer, projekter, aftaler eller kontrakter, der er aftalt, og som således er bindende for EU. En retlig forpligtelse er den handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse (for EU), der medfører udgifter (jf. finansforordningens artikel 2, stk. 39).

En budgetforpligtelse indgås i princippet før den retlige forpligtelse, men for visse flerårige programmer/projekter er det omvendt, idet de pågældende budgetforpligtelser opdeles i årlige trancher, som udbetales over flere år, hvis dette er fastsat i basisretsakten. I forbindelse med samhørighedspolitikken er det f.eks. fastsat i artikel 86 i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) 2021/1060, at Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program udgør en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand, men at Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer opdeles i årlige trancher for hver fond mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027. Andre retsgrundlag kan indeholde lignende bestemmelser. EU har derfor en retlig forpligtelse til at udbetale beløb, for hvilke der endnu ikke er indgået en budgetforpligtelse (se bemærkning 5.2 nedenfor).

Hvis budgetforpligtelsen er blevet indgået, men de deraf følgende udbetalinger endnu ikke er foretaget, kaldes de forpligtelser, der henstår til betaling, »uindfriede forpligtelser« (reste à liquider, RAL). Disse kan vedrøre programmer eller projekter, ofte af flerårig karakter, der er undertegnet, og for hvilke betalingerne først foretages i senere år. De udgør dermed betalingsforpligtelser for kommende år. Eftersom årsregnskabet udarbejdes efter periodiseringsprincippet, og beretningen om gennemførelse af budgettet udarbejdes efter kasseregnskabsprincippet, er en del af det samlede ikkeudbetalte beløb (de uindfriede forpligtelser) allerede blevet udgiftsført og bogført som passiver på balancen (se bemærkning 2.12 og 2.13). Beregningen af disse udgifter foretages enten på grundlag af ubetalte betalingsanmodninger/fakturaer eller det anslåede gennemførelsesniveau for et program eller projekt, hvis der endnu ikke er indgivet nogen betalingsanmodning til EU før tidspunktet for regnskabsaflæggelse. Så snart betalingen vedrørende den uindfriede forpligtelse er blevet foretaget, indregnes den ikke længere i passiverne på balancen. Den del af den uindfriede forpligtelse, der endnu ikke er blevet udgiftsført, indregnes ikke i passiverne, men er i stedet anført i nedenstående tabel (se bemærkning 5.1).

Nedenstående beløb svarer således til de beløb, som EU pr. 31. december 2025 har indgået forpligtelser for som led i aftaler/kontrakter, og som derfor skal finansieres over fremtidige EU-budgetter.

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2025	31.12.2024
Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført	5.1	380 780	428 588
Væsentlige retlige forpligtelser	5.2	180 699	257 256
I alt		561 479	685 844

5.1.   UINDFRIEDE BUDGETFORPLIGTELSER, SOM ENDNU IKKE ER UDGIFTSFØRT

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført	380 780	428 588

Det beløb, der er anført ovenfor, er de budgetterede uindfriede forpligtelser på 501 084 mio. EUR (se tabel 6.4 i beretningen om gennemførelsen af budgettet), minus dertil knyttede beløb, der er bogført som passiver på balancen og som udgifter på resultatopgørelsen. De budgetterede uindfriede forpligtelser udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Det er den normale følge af flerårige programmer.

Det skal bemærkes, at den udestående forfinansiering pr. 31. december 2025 beløb sig til 78,3 mia. EUR (se bemærkning 2.5). Det er budgetforpligtelser, der er blevet udbetalt, hvilket mindsker de uindfriede forpligtelser, men hvor de udbetalte beløb stadig anses for at tilhøre EU og ikke modtageren, indtil de relevante kontraktlige forpligtelser er opfyldt. Ligesom de ovenfor anførte uindfriede forpligtelser er de således endnu ikke udgiftsført.

5.2.   VÆSENTLIGE RETLIGE FORPLIGTELSER

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Økonomisk, social og territorial samhørighed	113 279	177 459
Naturressourcer og miljø	30 946	46 659
Migration og grænseforvaltning	4 657	4 153
Sikkerhed og forsvar	377	520
ITER	10 291	9 898
Connecting Europe-faciliteten	9 043	7 313
Innovationsfonden	4 779	521
Rumprogrammer	1 838	2 672
Ukrainefaciliteten	837	2 270
Horisont Europa	365	519
Programmet for sikker konnektivitet  (46)	253	631
Fiskeriaftaler	133	234
NDICI	120	–
RescEU	91	106
Forpligtelser vedrørende operationel leasing	2 997	2 721
Andre kontraktlige forpligtelser	692	856
Forpligtelser vedrørende ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten	–	558
EURATOM	–	166
I alt	180 699	257 256
(46)  Fra 2025 præsenteres programmet for sikker konnektivitet og rumprogrammerne hver for sig, og 2024-beløbet er ligeledes opdelt på samme måde.

Disse beløb afspejler de langfristede retlige forpligtelser, som ikke var dækket af forpligtelsesbevillinger på budgettet ved udgangen af året. Disse bindende forpligtelser vil blive budgetteret og udbetalt i kommende år.

Visse vigtige programmer (se nedenfor) kan gennemføres ved hjælp af årlige trancher, jf. finansforordningens artikel 112, stk. 2. Det giver EU mulighed for at indgå retlige forpligtelser (tilskudsaftaler, delegationsaftaler og offentlige kontrakter) for beløb, der er højere end de disponible forpligtelsesbevillinger for et givet år. Der kan således allerede være indgået forpligtelser for en betydelig del af den samlede gældende FFR-tildeling. Det gælder især følgende programmer:

Fonde under delt forvaltning

Det er retlige forpligtelser, som EU har forpligtet sig til at betale ved vedtagelsen af operationelle programmer under delt forvaltning. Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et operationelt program udgør en finansieringsafgørelse, jf. finansforordningens artikel 110, og når den er meddelt den pågældende medlemsstat, udgør den en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand.

Følgende fremgår af artikel 86, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser vedrørende fonde med delt forvaltning:

»Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer indgås af Kommissionen i årlige trancher for hver fond i perioden mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027«.

De beløb, der fremgår af de fire første linjer i ovenstående tabel, vedrører udgiftsområde 2a (Økonomisk, social og territorial samhørighed), udgiftsområde 3 (Naturressourcer og miljø), udgiftsområde 4 (Migration og grænseforvaltning) og udgiftsområde 5 (Sikkerhed og forsvar) i FFR for 2021-2027. De svarer til de udestående beløb, som EU forpligter sig til at betale efter den 31. december 2025.

ITER — den internationale termonukleare forsøgsreaktor

Forpligtelserne skal dække ITER's bygge- og anlægsomkostninger. EU's (Euratoms) bidrag til ITER-organisationen ydes via agenturet »Fusion for Energy« og omfatter også bidrag fra medlemsstaterne og Schweiz. ITER-organisationen blev oprettet med henblik på at forvalte og fremme udnyttelsen af ITER-anlæggene, fremme befolkningens forståelse og accept af fusionsenergi og gennemføre andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde formålet med ITER. Deltagerne i ITER er EU sammen med flere andre lande.

Connecting Europe-faciliteten (CEF2)

Connecting Europe-faciliteten (CEF2) yder finansiel bistand til transeuropæiske net til støtte for projekter af fælles interesse inden for transport, telekommunikation og energiinfrastruktur. De retlige forpligtelser vedrørende CEF dækker gennemførelsesperioden mellem 2021 og 2027 for CEF Energi og CEF Transport (med mulighed for forlængelse). Retsgrundlaget for disse forpligtelser er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 (47), hvori det i artikel 4, stk. 5, fastslås, at »[b]udgetforpligtelser for tiltag, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på to eller flere år i årlige trancher.«

Innovationsfonden

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 (48) om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, artikel 10, stk. 8, fastsættes det, at »[b]udgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige rater over flere år«. Denne bestemmelse finder anvendelse på nye foranstaltninger, der undertegnes fra 2024, herunder foranstaltninger, der finansieres gennem indkaldelser af forslag eller inden for rammerne af en konkurrencebaseret udbudsmekanisme.

Rumprogrammer

Rumprogrammet omfatter følgende komponenter: Galileo, EGNOS, Copernicus, Govsatcom og SSA. De mest centrale er Galileo, som udvikler det europæiske globale satellitnavigationssystem, og Copernicus, der er det europæiske jordovervågningsprogram. Forpligtelserne er indgået for perioden frem til 2027. Kommissionen har på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (49) indgået bidragsaftaler med Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), Mercator og Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser. I henhold til artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) 2021/696 kan der gøres brug af årlige trancher.

Ikketilbagebetalingspligtig støtte under Ukrainefaciliteten

Ukrainefaciliteten blev oprettet for at støtte Ukraine i at afhjælpe landets finansierings-, genopretnings-, genopbygnings- og moderniseringsbehov. Den blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 for perioden 2024-2027. I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2024/792 stilles ressourcerne til gennemførelse af faciliteten til rådighed via Ukrainereserven, der mobiliseres inden for rammerne af den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med artikel 10b i forordning (EU, Euratom) 2020/2093. Denne bevilling finansierer støtte under tre søjler (Ukraineplanen, investeringsrammen for Ukraine, Unionens tiltrædelsesbistand og relaterede støtteforanstaltninger) i overensstemmelse med den vejledende fordeling, der er fastsat i forordningen. I 2025 ydede Sverige et supplerede finansielt bidrag på 750 mio. SEK (svarende til 67 mio. EUR), hvormed det samlede ikketilbagebetalingspligtige bidrag steg fra 5,27 mia. EUR til 5,337 mia. EUR. Tillæg 1 til finansieringsaftalen for Ukraine, som blev undertegnet i november 2025 i form af brevveksling, afspejlede den nye samlede hovedstol på 5,337 mia. EUR for perioden 2024-2027.

Horisont Europa

Der er tale om beløb, som er afsat til Horisont Europa-programmet, til førliggende aktiviteter i forbindelse med sikker konnektivitet og før- og efterliggende aktiviteter i forbindelse med de forskellige rumkomponenter. Forpligtelserne er indgået for perioden frem til 2027. Kommissionen har på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (50) indgået en delegationsaftale med ESA. Artikel 12, stk. 8, i forordningen godkender anvendelsen af årlige trancher.

Programmet for sikker konnektivitet

Programmet for sikker konnektivitet har til formål at forbedre EU's kommunikationstjenester ved at udvikle og drive en konnektivitetsinfrastruktur med flere kredsløb baseret på en offentlig-partnerskabsmodel. Det vil sikre levering af verdensomspændende sikre, fleksible og modstandsdygtige satellitkommunikationstjenester til Unionens og medlemsstaternes statslige enheder. I denne forbindelse blev der, på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/588 (51), tildelt en koncessionskontrakt til en sammenslutning af selskaber.

Fiskeriaftaler

Der er tale om forpligtelser, som er indgået med tredjelande vedrørende interventioner under internationale fiskeriaftaler frem til 2032. Disse forpligtelser er indgået på grundlag af Rådets afgørelser for hvert enkelt tredjeland og betragtes som særlige internationale aftaler, der medfører flerårige rettigheder og forpligtelser.

Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI — et globalt Europa)

Den Europæiske Unions vigtigste instrument for foranstaltninger udadtil i perioden 2021-2027. Midlerne bruges til at forbedre satellitkommunikationstjenester i visse tredjelande via køb af kommercielle tjenester i henhold til koncessionskontrakten. Rammerne for kontrakter er fastsat i forordning (EU) 2021/947.

RESCEU

RescEU er en europæisk reserve af indsatsaktiver og -kapaciteter, der er oprettet under EU-civilbeskyttelsesmekanismen som led i den lovgivningsmæssige revision i 2019 af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (52). RescEU-reserven blev oprettet med henblik på anvendelse som en sidste udvej, når de nationale kapaciteter og kapaciteterne afsat til Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ikke kan sikre en effektiv indsats i forbindelse med forskellige former for katastrofer. EU finansierer disse indsatskapaciteter som en beredskabsforanstaltning for at stille dem til rådighed, hvis der er behov for indsatsforanstaltninger under EU-civilbeskyttelsesmekanismen. De prioriterede områder for udvikling af kapaciteter under RescEU er bekæmpelse af skovbrande fra luften, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser, medicinsk katastrofeberedskab samt transport og logistik.

Forpligtelser vedrørende ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er en central del af EU's genopretningsinstrument NextGenerationEU. Den blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (53) og har finansieret reformer og investeringer i medlemsstaterne fra begyndelsen af coronaviruspandemien i februar 2020 til 2026. I henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2021/241 kan der gøres brug af årlige trancher. I 2023 blev genopretnings- og resiliensfaciliteten ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (54) for at yde yderligere støtte til medlemsstaterne gennem REPowerEU-kapitler med større fokus på reformer og investeringer for at fremme uafhængighed, sikkerhed og bæredygtighed i Unionens energiforsyning.

EURATOM

Euratom-programmet er baseret på Rådets forordning (Euratom) 2021/765 (55). Artikel 4 i forordningen indeholder bestemmelser om anvendelsen af årlige trancher.

Den generelle målsætning med programmet er at forfølge forsknings- og uddannelsesaktiviteter med vægt på forbedring af nuklear sikkerhed, sikring og strålingsbeskyttelse og sigte mod at komplementere Horisont Europas ikkenukleare målsætninger, herunder i forbindelse med energiomstillingen. Der ydes forskningsstøtte under Euratomprogrammet gennem indkaldelser af konkurrerende forslag og til navngivne modtagere.

Forpligtelser vedrørende operationel leasing

De minimumsbeløb, der er indgået forpligtelser for, og som skal betales i den resterende del af leasingaftalernes løbetid, er som følger:

Mio. EUR
	Minimumsbetalinger på leasingaftaler
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Bygninger	490	1 183	1 267	2 939
IT-udstyr og andet udstyr	14	37	7	58
I alt	504	1 220	1 273	2 997

I lyset af meddelelsen om, at Det Forenede Kongerige havde til hensigt at forlade EU, og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1718 (56), flyttede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) hjemsted fra London til Amsterdam i marts 2019. Den 2. juli 2019 indgik agenturet en aftale med sin udlejer og har siden fremlejet sine lokaler til en fremlejer på betingelser, der er i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i hovedlejekontrakten, herunder om lejeperioden frem til udløbet af EMA's hovedlejekontrakt i juni 2039.

De beløb, der fremgår af tabellen ovenfor, omfatter 328 mio. EUR, der stadig skyldes på denne hovedlejekontrakt.

Andre kontraktlige forpligtelser

Denne post omfatter beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i kontrakternes løbetid. Det største beløb på denne post vedrører Kommissionens bygningskontrakt (JMO2) i Luxembourg (328 mio. EUR).

6.   FINANSIEL RISIKOSTYRING

EU's oplysninger om finansiel risikostyring dækker flere centrale områder:

—	Kommissionens låntagnings- og långivningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand gennem programmer som NGEU, EFSM, BOP, MFA, SURE, Ukrainefaciliteten, faciliteten for Vestbalkan, faciliteten for Moldova og Euratom.

—	Kommissionens likviditetstransaktioner til gennemførelse af EU-budgettet

—	aktiver, der indehaves i fonde som Den Fælles Hensættelsesfond, EKSF under afvikling og BUFI-porteføljen

—	Programmer for finansielle instrumenter (57)

—	EU's budgetgarantiprogrammer.

6.1.   TYPER AF FINANSIELLE RISICI

EU står over for finansielle risici som følge af sine finansielle instrumenter:

Markedsrisiko: Dette er usikkerheden om investeringsværdien på grund af ændringer i markedspriserne. Det omfatter risici som: — Valutarisici: Ændringer i valutakurserne kan påvirke EU's transaktioner og investeringer. — Renterisiko: Højere renter kan sænke værdien af visse investeringer, såsom obligationer. — Anden prisrisiko: Dette omfatter forskellige faktorer (bortset fra renter og valutakurser), der kan påvirke investeringsværdier, såsom ændringer i markedspriser eller faktorer, der er specifikke for de enkelte investeringer.

Kreditrisiko: Dette er risikoen for, at en låntager ikke tilbagebetaler et lån eller opfylder sine kontraktlige forpligtelser, hvilket kan føre til misligholdelsesbegivenheder som forsinkede betalinger eller konkurs.

Likviditetsrisiko: Dette er risikoen for, at en EU-enhed ikke har tilstrækkelige midler eller aktiver til at opfylde sine finansielle forpligtelser.

6.2.   RISIKOSTYRINGSPOLITIKKER

Måling af finansielle instrumenter

Følgende klasser af finansielle aktiver og passiver måles ikke til dagsværdi: kontanter og likvide midler, lån til amortiseret anskaffelsesværdi, kommercielle tilgodehavender bortset fra tilgodehavender fra finansielle garantikontrakter omklassificeret til finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, optagne lån, finansielle garantikontrakter og andre finansielle forpligtelser målt til amortiseret anskaffelsesværdi. Disse finansielle aktivers og passivers regnskabsmæssige værdi betragtes som en rimelig tilnærmelse af deres dagsværdi.

Risikostyring i forbindelse med låntagnings-, gældsforvaltnings- og de dermed forbundne långivningstransaktioner, budgetgarantier og forvaltning af aktiver

EU's risikostyringsramme er udformet til at beskytte Unionens finansielle og omdømmemæssige interesser og samtidig sikre en forsvarlig forvaltning af dens låntagnings- og långivningsaktiviteter, budgetgarantier, finansielle instrumenter og dens forvaltning af aktiver. Selv om Europa-Kommissionen ikke er en finansiel institution, anvender den avancerede risikostyringsmetoder, der er skræddersyet til EU's unikke struktur og programkrav. Det primære mål med rammen er at beskytte Unionens finansielle interesser og opretholde integriteten, gennemsigtigheden og troværdigheden af dens aktiviteter.

Rammen, der er udviklet af risikochefen (CRO), omfatter centrale politikker såsom politikken på højt plan for risiko og compliance, politikken for markeds- og finansieringslikviditetsrisiko og politikken for operationel risikostyring. CRO'en fastsætter hårde og bløde risikogrænser samt centrale risikoindikatorer til overvågning og evaluering af risici.

Regelmæssige risikorapporter sikrer overholdelse af grænser, fremhæver risikoeksponeringer og foreslår afbødningsstrategier. En model med »tre forsvarslinjer« styrker forvaltningen ved at adskille beføjelser, definere myndighed og præcisere roller i forbindelse med risikostyring og -kontrol.

Med støtte fra risikostyrings- og complianceudvalget implementerer CRO risikostyringsrammen gennem interne politikker og procedurer. Dette udvalg rådgiver CRO'en om risikorelaterede spørgsmål.

Vedtagelsen af Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2025/369  (58) bekræftede og udvidede CRO'ens ansvar til at føre tilsyn med:

—	lån ydet direkte af Unionen, uanset om de er stillet til rådighed eller ej

—	Unionens budgetgarantier, der dækker transaktioner på grundlag af garantiaftaler med gennemførelsespartnere

—	gældsudstedelses- og gældsforvaltningstransaktioner, herunder de dermed forbundne likviditetsstyringstransaktioner

—	forvaltning af aktiver og opgaver vedrørende forvaltningsfunktionen som udpegede tjenestegrene i forbindelse med outsourcet porteføljepleje.

CRO'en har autonomi i udførelsen af sine opgaver og ansvarsområder og rapporterer til det medlem af kollegiet, der er ansvarligt for budgettet, jf. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2023/2825 (59). Dette sikrer selvstændighed i udførelsen af tildelte opgaver og ansvarsområder.

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

EU låner ikke penge til at finansiere sine driftsudgifter, bortset fra lån i forbindelse med NGEU.

EU's låntagnings- og långivningsaktiviteter forvaltes i overensstemmelse med relevante forordninger, afgørelser og interne retningslinjer. Detaljerede manualer regulerer aktiviteter såsom låntagning og långivning, og de relevante enheder vurderer løbende finansielle og operationelle risici, samtidig med at de sikrer overholdelse.

Historisk set blev EU's långivningsaktiviteter finansieret gennem »back-to-back«-lån, hvilket minimerede åbne rente- eller valutarisici. Fra 2021 låner EU hovedsagelig penge efter en fælles finansieringsmetode.

Den fælles finansieringsmetode, der oprindeligt blev udviklet til NGEU, anvender forskellige finansieringsinstrumenter og -teknikker til at opfylde både langsigtede og kortsigtede finansieringsbehov. Dette omfatter udstedelse af EU-mærkede obligationer, som erstatter den tidligere praksis med særskilte udstedelser for hvert program. Siden december 2022 er denne strategi blevet udvidet til MFA+-lån til Ukraine, i 2024 til Ukrainefacilitetsprogrammet og MFA-lån, i 2025 til lån til Ukraine under MFA ULCM, faciliteten for Vestbalkan og faciliteten for Moldova. Anvendelsen af den fælles finansieringsmetode øger fleksibiliteten og omkostningseffektiviteten og er den eneste finansieringsmetode, der skal anvendes til fremtidige udbetalinger af lån.

Likviditetstransaktioner

Reglerne og principperne for forvaltningen af Kommissionens likviditetstransaktioner er fastlagt i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, som ændret ved Rådets forordninger (EU, Euratom) 2016/804 (60) og (EU, Euratom) 2022/615 (61) (i det følgende benævnt »forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014«), og i finansforordningen. Følgende hovedprincipper finder anvendelse:

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne på konti, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller centralbank.

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne i national valuta, hvorimod Kommissionens betalinger sædvanligvis foretages i EUR.

—	Bankkonti oprettet i Kommissionens navn kan ikke overtrækkes.

—	Beløb på bankkonti i andre valutaer end euro anvendes enten til betalinger i samme valuta eller omregnes regelmæssigt til euro.

Ud over kontiene til egne indtægter har Kommissionen oprettet andre bankkonti i centralbanker og forretningsbanker med henblik på at foretage og modtage andre betalinger end medlemsstaternes bidrag til budgettet.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes procedurer for at garantere systemsikkerhed, adskille opgaver og sikre overholdelse af finansforordningen, interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Retningslinjer og procedurer regulerer forvaltningen af Kommissionens likviditets- og betalingstransaktioner med henblik på at begrænse den operationelle og finansielle risiko og sikre tilstrækkelig kontrol. Disse retningslinjer dækker områder som gennemførelse af betalinger, likviditetsstyring, fremskrivning af pengestrømme og forretningskontinuitet. Overholdelsen af dem overvåges regelmæssigt.

Forvaltning af aktiver

Kontrollen med de forskellige risici i forbindelse med forvaltning af aktiver er baseret på særlige styrings- og arbejdsprocedurer, der er vedtaget efter benchmarking af de højeste standarder, der anvendes af tilsvarende internationale institutioner. Disse procedurer, som har været genstand for forskellige interne og eksterne revisioner, sikrer en forsvarlig forvaltning af aktiverne.

Kommissionen har indført et passende ledelsessystem til at gennemgå og godkende tekniske og strategiske beslutninger i forbindelse med forvaltning af aktiver. Forvaltningen af aktiver overvåges af to udvalg: Risikoudvalget, der består af repræsentanter for GD BUDG, og rådet for forvaltning af aktiver, der består af repræsentanter for GD BUDG, GD ECFIN og GD FISMA. Tekniske beslutninger drøftes og godkendes i risikoudvalget, mens strategiske beslutninger godkendes af risikoudvalget og rådet for forvaltning af aktiver inden den endelige godkendelse af generaldirektøren for GD BUDG efter aftale med regnskabsføreren. Forvaltningsstyringen af aktiver sikrer en klar delegering af beslutningskompetence og ansvarsfordeling samt en passende adskillelse af opgaver mellem front office, risikostyring og back office. Overholdelsesprocedurerne danner rammen om hensigtsmæssige regler for adfærdskodekser til håndtering af potentielle personlige interessekonflikter samt regler for risikostyring ved insiderhandel.

Retningslinjerne for forvaltning af aktiver og de interne investeringsrestriktioner udgør en solid ramme for intern kontrol, der skal sikre beskyttelsen af aktiver. Værdipapirer opbevares i depot i overensstemmelse med bedste markedspraksis, mens kassebeholdninger og indskud er placeret hos finansielle institutioner med høj rating. Beskyttelsen af finansielle aktiver sikres også ved at fordele opgaverne mellem teamet med ansvar for initiering af værdipapirhandler, og back office-teamet med ansvar for afvikling heraf samt kontoafstemning. Et yderligere kontrollag sikres af regnskabsteamet under den månedlige afsluttende afstemningsproces, når værdipapirporteføljen afstemmes med værdipapirdepoterklæringen. Eventuelle afregningsuoverensstemmelser og forsinkede betalinger fra modparter følges op af bankkontoafstemnings- og backoffice-teams.

Med henblik på overvågning af overholdelsen af kontrolrammen indberettes regelmæssigt et udtømmende sæt af resultat- og risikomålinger for de forvaltede aktiver til de relevante interessenter.

I retningslinjerne for fondens kapitalforvaltning og risiko- og investeringsstrategier fastsættes bestemte lofter og restriktioner for at begrænse porteføljens kreditrisiko, som er begrænset til investment grade, med undtagelse af EU-medlemsstaternes eksponering.

Den Fælles Hensættelsesfond

Den Fælles Hensættelsesfond forvaltes i overensstemmelse med de retningslinjer for forvaltning af aktiver, som Kommissionen har fastsat, jf. afgørelse C(2020)1896 af 25. marts 2020  (62). Generaldirektøren for GD BUDG er ansvarlig for forvaltningen af Den Fælles Hensættelsesfonds finansielle aktiver.

Formålet er at sikre den nødvendige likviditet til fuldt ud og hurtigt at dække alle påkrævede udgående pengestrømme, såsom træk på garantien, sikre kapitalbevarelse i fondens investeringshorisont med en høj grad af tillid.

Den Fælles Hensættelsesfonds portefølje er udformet med henblik på at være stærkt diversificeret på tværs af forskellige aktivklasser, geografiske områder, udstedere og løbetider i overensstemmelse med retningslinjerne for forvaltning af aktiver. Pr. 31. december 2025 omfattede porteføljen investeringer i pengemarkedsinstrumenter, obligationer samt virksomhedsobligationer og aktier via børshandlede fonde.

Eftersom Banken for Internationale Betalinger er den eneste modpart for alle valutaforwards pr. 31. december 2025, er der indtil videre ikke foretaget nogen kreditforbedringer i form af f.eks. yderligere sikkerhedsstillelse, nettingaftaler eller garantier. Den maksimale eksponering for kreditrisikoen for valutaderivater med en positiv dagsværdi ved udgangen af regnskabsperioden svarer til den regnskabsmæssige værdi på balancen.

Bøder

Foreløbigt indbetalte bøder: BUFI-porteføljen

Bøder, der pålægges og betales foreløbigt, investeres i BUFI-porteføljen.

Kommissionen forvalter BUFI-porteføljen i overensstemmelse med interne retningslinjer og procedurer for kapitalforvaltning. Formålet med kapitalforvaltningsaktiviteterne er at:

—	sikre, at midlerne er disponible, når der er brug for dem

—	reducere de risici, der er forbundet med de finansielle markeder; sigte mod at levere et afkast, der er i overensstemmelse med BUFI Benchmark, og samtidig bevare den nominelle værdi af bøderne.

I overensstemmelse med retningslinjerne for forvaltning af aktiver, som blev ajourført i december 2025, er investeringer i BUFI-porteføljen begrænset til:

—	tidsindskud

—	pengemarkedsinstrumenter og pengemarkedsfonde

—	gældsinstrumenter såsom obligationer, skatkammerbeviser og gældsbeviser

—	kollektive investeringsinstitutter, herunder børshandlede fonde, der investerer i egenkapital- eller gældsinstrumenter, hvor de maksimale tab ikke kan være større end de investerede beløb

—	genkøbsaftaler og omvendte genkøbsaftaler

—	værdipapirudlånstransaktioner.

Modtagne finansielle garantier

Kommissionen er i besiddelse af betydelige garantier udstedt af finansielle institutioner i forbindelse med bøder, der pålægges virksomheder, som overtræder EU-reglerne (se bemærkning 2.6.1.3). Der er tale om garantier, som virksomheder, der har fået et bødepålæg, stiller som et alternativ til en foreløbig betaling af bøden.

Kommissionen forvalter disse garantier i overensstemmelse med sin interne risikostyringspolitik. Denne politik sikrer, at finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres regelmæssigt, og at overholdelsen af interne politikker og procedurer kontrolleres regelmæssigt.

EU's budgetgarantiprogrammer

Finansforordningen har indført flere sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte EU-budgettet mod finansielle risici, der opstår som følge af budgetgarantier. Disse sikkerhedsforanstaltninger kan inddeles i fire hovedkategorier:

a)   Foranstaltninger til begrænsning af eventualforpligtelser

Der er fastsat et klart defineret loft for EU-garantien, og den finansielle forpligtelse kan ikke overstige beløbet for den budgetgaranti, der er godkendt ved basisretsakten. Eventualforpligtelsen som følge af en budgetgaranti kan kun overstige de finansielle aktiver, som er tilvejebragt til at dække Unionens finansielle forpligtelse, hvis dette er bestemt i den underliggende basisretsakt, og på de særlige betingelser, der er fastsat deri.

Den ønskede risikoprofil for de transaktioner/finansielle produkter, der garanteres af EU, fastlægges på forhånd, dvs. før undertegnelsen af garantiaftalerne.

b)   Foranstaltninger vedrørende udvælgelse af gennemførelsespartnere

Budgetgarantiprogrammerne gennemføres med pålidelige, søjlevurderede partner. Disse partnere forpligter sig til at anvende deres egne ressourcer, hvilket sikrer en tilpasning af interesser med EU.

c)   Foranstaltninger til at sikre tilstrækkelig forudgående budgetmæssig kapacitet til at absorbere træk på garantien

Budgetgarantier understøttes af aktiver, der er til rådighed og opbevares i Den Fælles Hensættelsesfond. Tilførselssatsen fastsættes i basisretsakten for hvert program på et niveau, der gør det muligt at afsætte budgetbevillinger som en hensættelse, der gør det muligt at dække tab uden at vælte budgettet. Kommissionen sikrer årligt, at tilførselssatsen er passende og i overensstemmelse med finansforordningens principper og den finansielle programmering.

d)   Foranstaltninger til håndtering af realiserede tab, der overstiger det forudgående skøn

Finansforordningen indeholder to tærskler for tidlig varsling (50 % og 30 % af målsatsen for tilførslen er stadig til rådighed). Disse tærskler gør det muligt for Kommissionen at forudse en potentiel udtømning af tilførsler og vurdere, om der skal foreslås yderligere tilførsler. I tilfælde af midlertidige yderligere likviditetsbehov er der indført procedurer, herunder overførsler mellem Den Fælles Hensættelsesfonds segmenter, anvendelse af likviditet i den centrale finansforvaltning samt anvendelse af det disponible budgetmæssige råderum.

Programmer for finansielle instrumenter

EU's budget har i mange år været baseret på programmer for finansielle instrumenter. Disse programmer anvendes til at finansiere mere risikable endelige modtagere, som har svært ved at opnå finansiering fra kommercielle långivere/investorer. Kommissionen uddelegerer gennemførelsen af disse programmer til EIB-Gruppen eller andre finansielle institutioner gennem aftaler med Kommissionen. Se bemærkning 2.4.2.1 for eksempler på disse.

Når der er indgået forpligtelse for et finansielt bidrag til et finansielt instrument, overføres de nødvendige midler til en forvaltningskonto, som den finansielle institution har oprettet i sit eget navn, men på vegne af Kommissionen, eller til det relevante segment i Den Fælles Hensættelsesfond for finansielle instrumenter i form af garantier, der anvendes til blandingsoperationer. Den finansielle institution kan anvende disse midler til at yde lån, udstede gældsinstrumenter, investere i egenkapitalinstrumenter eller dække træk på garantien.

Risikoen med hensyn til disse finansielle instrumenter har en øvre grænse, som er angivet i aftalegrundlaget, og denne er det budgetterede beløb, der er afsat til instrumentet. Da Kommissionen ofte bærer det første tab, vil EU-budgettet sandsynligvis være udsat for visse tab.

Kommissionens aftaler med finansielle institutioner indeholder strenge betingelser og forpligtelser for at sikre korrekt forvaltning og rapportering af EU-midler. Indtægterne fra finansielle instrumenter skal som hovedregel betales tilbage til EU-budgettet.

6.3.   VALUTARISICI

Valutarisikoeksponering for EU's finansielle instrumenter ved årets udgang — nettoposition

Mio. EUR
	31.12.2025
	USD	RON	PLN	SEK	Andet	EUR	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris (1)	51	5	–	–	7	548	611
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen
der er ikkeafledte finansielle instrumenter	1 558	–	–	18	124	49 380	51 080
der er afledte finansielle instrumenter	(1 122 )	87	134	93	164	2 229	1 585
Tilgodehavender(2)	138	8	84	2	159	3 351	3 742
Kontanter og likvide midler	219	594	1 480	612	1 517	98 619	103 041
	845	694	1 698	725	1 972	154 127	160 060
Finansielle forpligtelser
Finansiel garantiforpligtelse	(469 )	(51 )	(77 )	(9 )	(110 )	(7 012 )	(7 729 )
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(6 )	221	–	–	(3 )	(273 )	(62 )
	(475 )	170	(77 )	(9 )	(114 )	(7 285 )	(7 790 )
I alt	369	864	1 621	715	1 858	146 842	152 269

Mio. EUR
	31.12.2024
	USD	RON	PLN	SEK	Andet	EUR	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris  (63)	40	5	–	–	7	414	466
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen
der er ikkeafledte finansielle instrumenter	2 148	–	–	45	120	41 336	43 648
Derivater	–	–	–	–	–	1 110	1 110
Tilgodehavender  (64)	72	1	17	1	111	3 039	3 240
Kontanter og likvide midler	111	258	573	314	966	60 941	63 163
	2 371	264	590	360	1 204	106 839	111 628
Finansielle forpligtelser
Finansiel garantiforpligtelse	(518 )	(36 )	(59 )	(12 )	(112 )	(5 643 )	(6 379 )
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(1 712 )	285	76	75	138	1 040	(98 )
	(2 230 )	248	17	63	26	(4 603 )	(6 477 )
I alt	141	512	607	423	1 230	102 237	105 151
(63)  Undtagen lån til medlemsstater og tredjelande. (64)  Minus udskudte omkostninger.

Hvis euroen var blevet 10 % stærkere eller svagere i forhold til disse valutaer, ville det have haft følgende virkning:

Mio. EUR
Valutakurs, stigning (+)/ Fald (-)	2025
	USD	RON	PLN	SEK
+10  %	(34 )	(79 )	(147 )	(65 )
-10  %	41	96	180	79

Mio. EUR
Valutakurs, stigning (+)/ Fald (-)	2024
	USD	RON	PLN	SEK
+10  %	(13 )	(47 )	(55 )	(38 )
-10  %	16	57	67	47

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

Da alle EU's finansielle aktiver og passiver i øjeblikket er i euro, er EU ikke udsat for valutakursrisiko.

Likviditetstransaktioner

Egne indtægter indbetalt af medlemsstaterne i andre valutaer end euro indlånes på konti til egne indtægter. Når disse midler skal bruges til betalinger, omveksles de til euro. I nogle tilfælde anvendes de direkte til betalinger i de samme valutaer.

Kommissionen har også konti i andre valutaer end euro, såsom amerikanske dollar og britiske pund, hos forretningsbanker for at foretage betalinger i disse valutaer. Disse konti genopfyldes efter behov, hvilket mindsker valutarisikoen.

Når diverse indtægter modtages i andre valutaer end euro, overføres de enten til Kommissionens konti i de samme valutaer eller omregnes til euro og overføres til konti i euro.

Forskudskonti i andre valutaer end euro genopfyldes på grundlag af anslåede kortsigtede betalingsbehov og holdes inden for deres respektive lofter.

Bøder

Alle bøder, der pålægges, betales eller foreløbigt dækkes, er i euro, hvilket eliminerer enhver valutarisiko, når de holdes i BUFI-fonden.

Budgetgarantier

Budgetgarantier er typisk begrænset til et maksimumsbeløb i euro. Nogle underliggende transaktioner kan dog være denomineret i andre valutaer, såsom amerikanske dollar eller lokale valutaer, i hvilket tilfælde EU også kan dække FX-tab.

Kommissionen tager hensyn til valutarisici, når den fastlægger behovet for tilførsler til budgetgarantier.

Den Fælles Hensættelsesfond

Den Fælles Hensættelsesfond anvender både euro og amerikanske dollar. For at styre valutarisikoen indgår Den Fælles Hensættelsesfond valutaterminskontrakter for at afdække markedsværdien af sine investeringer i amerikanske dollar, idet grænsen for den maksimale uafdækkede valutaeksponering er fastsat til 1 % af den samlede porteføljeværdi inden for benchmarket og de årlige strategitildelinger, som defineret i de relevante finansielle instrumenter.

Den Fælles Hensættelsesfond anvender denne afdækningsstrategi til at justere eller tilbageføre den afdækkede position efter behov. Den Fælles Hensættelsesfond afdækker imidlertid ikke valutarisikoen for subrogerede lån (se bemærkning 2.4.1.2), der føres i deres oprindelige valuta, hvilket udsætter EU for valutarisiko. For disse lån foretages der ingen aktiviteter for at kompensere for udsving i udenlandsk valuta på grund af usikkerhed om tidspunktet for tilbagebetaling af lånene.

6.4.   RENTERISIKO

Følgende tabel viser, hvordan en ændring i rentesatserne på 1 % (+/- 100 basispoint) vil påvirke EU's økonomiske resultat for gældsinstrumenter, pengemarkedsfonde og ETF'er.

Mio. EUR
	Stigning (+)/fald (–) i basispoint	Økonomisk resultat
2025: Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	+ 100	(1 448 )
	– 100	1 536
2024: Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	+ 100	(1 172 )
	– 100	1 246

En obligationsporteføljes følsomhed over for renteændringer øges med dens varighed. Nedenfor redegøres for løbetiden for de vigtigste aktivporteføljer, som forvaltes af Kommissionen.

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

EU har på grund af låntagnings- og långivningsaktiviteternes art betydelige rentebærende aktiver og passiver. For så vidt angår traditionelle instrumenter for finansiel bistand via back-to-back-tilgangen, er der imidlertid ingen renterisiko, eftersom låntagning opvejes af de tilsvarende udlån med samme vilkår.

For den fælles finansieringsmetode dækkes renterisikoen ved at indføre procedurer og mekanismer, der mindsker risikoen. Det underliggende princip for den fælles finansieringsmetode er at fordele finansieringsomkostningerne og de dermed forbundne omkostninger til lånemodtagere og EU-budgettet på en gennemsigtig måde, der er så omkostningseffektiv og retfærdig som muligt, baseret på daglige renteberegninger. Den fælles finansiering er baseret på princippet om fuld allokering af omkostninger, så alle renteomkostninger fra låneinstrumenter, kontantbeholdning eller andre investeringsinstrumenter omfordeles fuldt ud og faktureres til lånemodtagerne som finansieringsomkostninger eller likviditetsstyringsomkostninger.

Finansieringsomkostningerne fordeles til lånemodtagerne på grundlag af det udestående lånebeløb. Finansieringsomkostninger, der ikke fordeles til lån eller ikketilbagebetalingspligtig støtte, faktureres til lånemodtagerne og EU-budgettet i form af likviditetsstyringsomkostninger, som kan være positive eller negative afhængigt af udviklingen i de rentesatser, der anvendes på kassebeholdninger.

Under den fælles finansieringsmetode placeres kassebeholdningen i en EU-finansieringspulje for at opretholde en bestemt sikkerhedsbuffer, der gør det muligt at foretage udbetalinger inden for kort tid, samtidig med at for store saldi undgås. Sikkerhedsbufferen består af bankindeståender, pengemarkedsindskud i nationale banker og statsejede finansieringsagenturer samt omvendte genkøbsaftaler med en løbetid på syv eller 14 dage (se bemærkning 2.8.2). Kontanter opbevares hovedsaglig hos Den Europæiske Centralbank, hvor den korte rente på pengemarkederne i euroområdet minus 20 basispoint har fundet anvendelse på alle overskydende kassebeholdninger. Indtægter fra kassebeholdninger og andre investeringsinstrumenter indgår i faktureringen af likviditetsstyringsomkostninger.

Likviditetstransaktioner

Kommissionen har fastsat foranstaltninger, der skal sikre, at renteafkastet af dens bankkonti regelmæssigt afspejler markedsrenterne og deres mulige svingninger.

Konti til egne indtægter er ikke forbundet med omkostninger, da de er fritaget for gebyrer og renter i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

De konti, som er åbnet hos medlemsstaternes finansforvaltninger til indbetaling af egne indtægter, er fritaget for renter og gebyrer. Konti hos nationale centralbanker (egne indtægter og andre indtægter) kan forrentes med de officielle satser, som de enkelte institutioner anvender.

Kommissionen tilpasser sine likviditetsstyringsprocedurer efter de aktuelle markedsrentevilkår. Der er en sikkerhedsbuffer på centrale indlånskonti baseret på en ugentlig finansiering fra konti til egne indtægter til dækning af betalingsbehov i forbindelse med gennemførelsen af budgettet, samtidig med at for store saldi undgås.

Dag-til-dag-indeståender på forretnings- og centralbankkonti forrentes dagligt på grundlag af variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktlig margen (positiv eller negativ).

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder investeres i en portefølje af langfristede obligationer, der har en samlet gennemsnitlig løbetid på 1,81 år.

Den Fælles Hensættelsesfond

Den Fælles Hensættelsesfonds portefølje har en samlet gennemsnitlig varighed på 3,56 år.

EKSF under afvikling

Beløbene under EKSF under afvikling investeres i en portefølje af langfristede obligationer med en gennemsnitlig løbetid på 3,83 år.

6.5.   ANDEN PRISRISIKO

Pr. 31. december 2025 er EU eksponeret for aktierisici fra forskellige investeringer, herunder:

—	ikke-børsnoterede egenkapitalinvesteringer (såsom venturekapital- og andre investeringsfonde)

—	pengemarkedsfonde (såsom EIB's Unitary Fund)

—

ETF'er

—	investeringer i porteføljer i puljer (se bemærkning 2.4.2.1).

EU er også eksponeret for aktierisici gennem garantier, der dækker ikke-børsnoterede egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer, som behandles som derivater til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 2.4.2.2).

Aktiekursrisici er risikoen for, at dagsværdien af aktieinvesteringer ændrer sig som følge af udsving i aktiekurser og/eller værdien af garanterede aktieinvesteringer.

Effekten på resultatopgørelsen af en stigning eller et fald i værdien på 10 % i forbindelse med ovenstående instrumenter er som følger:

Mio. EUR
	10 %	(10)%
Egenkapitalinvesteringer	380	(380)
Pengemarkedsfonde, børshandlede fonde og investeringer i porteføljer i puljer	681	(681)
Garantier på egenkapitalporteføljen  (65)	695	(695)
I alt pr. 31.12.2025	1 756	(1 756 )
Egenkapitalinvesteringer	320	(320)
Pengemarkedsfonde, børshandlede fonde og investeringer i porteføljer i puljer	598	(598)
Garantier på egenkapitalporteføljen  (65)	606	(606)
I alt pr. 31.12.2024	1 523	(1 523 )
(65)  Risikoen for garantier på egenkapitalporteføljen er baseret på det teoretiske beløb, der dækkes af garantien.

EU investerer i, eller garanterer, ikke-børsnoterede aktiver, hvis værdier ikke er offentligt tilgængelige. Disse aktiver forvaltes typisk af bemyndigede enheder, som er eksperter i branchen og regelmæssigt vurderer og overvåger deres værdi.

6.6.   KREDITRISIKO

Maksimal eksponering for kreditrisici

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Finansielle aktiver
Lån	333 432	283 580
Kontanter og likvide midler	103 041	63 163
Kommercielle tilgodehavender  (66)	3 742	3 240
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er gældsinstrumenter	40 462	34 465
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter	1 585	1 110
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen — lån	9	–
Stillede garantier og lånetilsagn
Finansielle garantikontrakter	65 474	60 857
Lånetilsagn	24	18 193
I alt	547 771	464 607
(66)  Minus udskudte omkostninger.

Desuden er EU indirekte eksponeret over for kreditrisikoen gennem sine investeringer i pengemarkedsfonde, i erhvervsobligationer via børshandlede fonde og i porteføljer af gældsinstrumenter i puljer (se bemærkning 2.4.2.1), hvilket kan påvirke deres kurser (se bemærkning 6.5).

Lån: kreditkvalitet

Mio. EUR
31.12.2025
	Trin 1	Trin 2	Trin 3	POCI	I alt
Kreditvurdering
Prime og high grade	33 176	–	–	–	33 176
Øverste mellem	102 243	–	–	–	102 243
Nederste mellem	151 363	–	–	–	151 363
Non-investment grade (inkl. misligholdelse)	4 340	72 630	28	21	77 019
Regnskabsmæssig bruttoværdi	291 122	72 630	28	21	363 801
Minus hensættelse til tab	(12 )	(30 357 )	(24 )	24	(30 369 )
Regnskabsmæssig nettoværdi	291 110	42 273	4	45	333 432

Mio. EUR
31.12.2024
	Trin 1	Trin 2	Trin 3	POCI	I alt
Kreditvurdering
Prime og high grade	35 593	–	–	–	35 593
Øverste mellem	87 005	–	–	–	87 005
Nederste mellem	129 200	–	–	–	129 200
Non-investment grade (inkl. misligholdelse)	3 593	44 139	14	27	47 773
Regnskabsmæssig bruttoværdi	255 391	44 139	14	27	299 571
Minus hensættelse til tab	(31 )	(15 969 )	(14 )	24	(15 991 )
Regnskabsmæssig nettoværdi	255 360	28 170	(1 )	51	283 580

Ovennævnte risikokategorier er i princippet baseret på eksterne kreditvurderingsinstitutters ratingskalaer. Disse kategorier svarer til:

—	Prime og high grade: Moody P-1, Aaa — Aa3; S&P A-1+, A-1, AAA — AA -; Fitch F1+, F1, AAA — AA- og tilsvarende

—	Upper medium grade: Moody P-2, A1 — A3; S&P A-2, A+ — A-; Fitch F2, A+ — A- og tilsvarende

—	Lower medium grade: Moody P-3, Baa1 — Baa3, S&P A-3, BBB+ — BBB-; Fitch F-3, BBBB+ — BBB- og tilsvarende

—	Non-investment grade: Moody not prime, Ba1 — C; S&P B, C, BB+ — D; Fitch B, C, BB+ — D og tilsvarende.

EU anvender disse ratingkategorier som referencepunkt for finansielle instrumenter og forretningsbanker. EU kan dog fastholde beløb i en bestemt risikokategori, selv om et kreditvurderingsinstitut har nedjusteret modparten, efter at have foretaget sin egen analyse af individuelle sager.

Lån uden for investeringsklasse omfatter hovedsagelig lån i forbindelse med finansiel bistand til tredjelande i finansielle vanskeligheder. Alle lån til medlemsstaterne er i investment grade-kategorien og i trin 1. Lånene i trin 2 omfatter hovedsageligt MFA-, MFA+-, Ukrainefacilitetens, MFA-lån under ULCM og Euratom-lån til Ukraine. POCI-lånene er de subrogerede lån fra ELM-programmet.

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

I tilfælde af misligholdelse fra debitorernes side kan Kommissionen trække på aktiverne i Den Fælles Hensættelsesfond for at dække enhver relateret gæld vedrørende MFA-lån (undtagen MFA+- og MFA-lån under ULCM), Euratom-lån til tredjelande og politikbaserede lån ydet under faciliteten for Vestbalkan og faciliteten for Moldova.

Lån til Ukraine under det ekstraordinære makrofinansielle bistandsprogram (hvoraf 6 mia. EUR blev udbetalt i 2022) dækkes først af deres segment i Den Fælles Hensættelsesfond og derefter også af yderligere 3,7 mia. EUR i garantier fra medlemsstaterne, der betragtes som en kreditforbedring for disse lån og dermed reducerer værdiforringelsen indregnet i disse lån.

MFA-lånet under ULCM til Ukraine forventes tilbagebetalt af Ukraine ved hjælp af ekstraordinære indtægtsstrømme fra immobiliserede russiske statslige aktiver, som er ydet til Ukraine som ikketilbagebetalingspligtig støtte under samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine (ULCM). I 2025 inddrev og ydede Unionen 622 mio. EUR til Ukraine. Dette beløb blev ved årets udgang indsat på den særlige bankkonto og skal udelukkende anvendes til at dække MFA-lånet, hvilket reducerer de forventede kredittab på dette lån.

Kommissionen forvalter eksponeringen over for kreditrisiko for Euratom-lån ved at opnå statsgarantier, som udgør i alt 300 mio. EUR pr. 31. december 2025 (2024: 300 mio. EUR).

Lån ydet til medlemsstaterne under SURE-instrumentet understøttes af en ordning med frivillige garantier fra medlemsstaterne på 25 % af det maksimale beløb for den pågældende finansielle bistand.

For eventuelle kredittab på lån til medlemsstaterne, MFA+, MFA-ULCM og Ukrainefaciliteten kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om bidrag, under overholdelse af lofterne for egne indtægter (»budgetmargenen«). (se bemærkning 6.7).

Lån: Udvikling i hensættelse til tab

Mio. EUR
	Trin 1	Trin 2	Trin 3	POCI	I alt
Hensættelse til tab pr. 1.1.2025	31	15 969	14	(24 )	15 991
Overførsel til trin 1	1	(1 )	–	–	–
Overførsel til trin 2	(1 )	1	–	–	–
Overførsel til trin 3	–	(1 )	1	–	–
Nye lån	2	13 483	4	–	13 488
Ophør af indregninger — tilbagebetalinger	(0 )	(1 )	(0 )	–	(2 )
Ophør af indregninger — afskrivninger	–	–	(3 )	–	(3 )
Eftermåling af hensættelse til tab	(22 )	907	(0 )	–	885
Andet	2	2	8	–	11
Hensættelse til tab pr. 31.12.2025	12	30 357	24	(24 )	30 369

Den yderligere hensættelse til tab ved værdiforringelse på fase 2-lån skyldes hovedsagelig nye lån til Ukraine, der er udbetalt under Ukrainefaciliteten og MFA-lån under ULCM (se bemærkning 2.4.1.1), og ajourføringen af de risikoparametre, der er anvendt i kreditrisikovurderingen.

I 2025 ydede EU 1,1 mia. EUR (2024: 763 mio. EUR) i rentetilskud til Ukraine for renter, der var påløbet nogle af de ekstraordinære MFA-lån, MFA+-lån og lån under Ukrainefaciliteten. Den amortiserede kostpris før ændring var 37,7 mia. EUR (2024: 17,3 mia. EUR). Denne ændring af kontraktvilkårene blev regnskabsmæssigt behandlet som et tab forbundet med ændringen i resultatopgørelsen (se bemærkning 3.15). Rentegodtgørelsen havde ikke en væsentlig indvirkning på kreditrisikovurderingen, og lånene blev derfor fortsat klassificeret i trin 2 pr. 31. december 2025.

Se bemærkning 1.5.5 for EU's trinopdelte politikker for lån.

Lån: Måling af forventede kredittab

EU anvender et sandsynlighedsvægtet skøn til at måle forventede kredittab. Dette indebærer et skøn over forskellen mellem de kontraktlige pengestrømme og de forventede pengestrømme.

EU anvender følgende kreditrisikoparametre til dette skøn:

—	Sandsynlighed for misligholdelse (PD): Dette er en procentdel, der angiver sandsynligheden for, at en modpart misligholder sine finansielle forpligtelser, enten over de kommende 12 måneder eller over obligationens restløbetid.

—	Tab i tilfælde af misligholdelse (LGD): Dette er en procentdel, der viser det forventede kontantunderskud under hensyntagen til inddrivelser og sikkerheder.

—	Eksponering givet misligholdelse (EAD).: Dette er den udestående eksponering (beløb) på tidspunktet for misligholdelse.

EU tager hensyn til sin de facto-foretrukne kreditorstatus ved vurderingen af LGD for statsengagementer.

De skønnede pengestrømme i det finansielle aktivs forventede løbetid diskonteres til den effektive rentesats.

EU tager rimelige og berettigede fremadrettede oplysninger, som man kan få adgang til uden urimelig udgift eller indsats, i betragtning og tilpasser modelparametrene om nødvendigt.

Kontanter og likvide midler: kreditkvalitet

Mio. EUR
	31.12.2025	31.12.2024
Kreditvurdering
Premium og high grade	101 584	57 251
Øverste mellem	821	4 161
Nederste mellem	533	1 722
Non-investment grade	104	28
Regnskabsmæssig bruttoværdi	103 041	63 163
Minus hensættelse til tab	-	–
Regnskabsmæssig nettoværdi	103 041	63 163

Likviditetstransaktioner

De fleste af Kommissionens likvide midler står på konti for egne indtægter, som medlemsstaterne har oprettet til betaling af deres bidrag til egne indtægter, hovedsagelig BNI, moms og traditionelle egne indtægter. Disse konti føres hos medlemsstaternes statskasser eller nationale centralbanker, som udgør den laveste kredit- eller modpartsrisiko for Kommissionen.

Den del af Kommissionens likvide midler, der står på konti i forretningsbanker, krediteres på grundlag af »just-in-time«-princippet, og denne kreditering forvaltes automatisk af Kommissionens likviditetsstyringssystem. Der står det samme kontante minimumsbeløb på hver forretningskonto, hvilket sikrer, at det samlede beløb på disse konti fra dag til dag holdes på et konstant niveau under de respektive grænser for modpartseksponeringer.

Der anvendes specifikke retningslinjer for udvælgelsen af forretningsbanker for yderligere at mindske modpartsrisikoen for Kommissionen: Disse retningslinjer omfatter:

—	Udvælgelse af forretningsbanker gennem udbud med en langfristet kreditvurdering svarende til mindst S&P A- eller tilsvarende.

—	Overvågning af kreditvurderinger og fastsættelse af en maksimal eksponering for hver finansiel institution under hensyntagen til kreditværdigheden og kapitaliseringen af den finansielle sektorenhed.

—

Besiddelse af forskudskonti i lokale banker, der er udvalgt ved en forenklet udbudsprocedure i delegationer uden for EU, med krav til kreditvurdering afhængigt af de lokale forhold. For at begrænse risikoeksponeringen holdes saldiene på forskudskontiene på det lavest mulige niveau, de genopfyldes regelmæssigt, og de anvendte lofter revideres årligt.

Likviditet i forbindelse med fælles finansiering

Efter den fælles finansieringsmetode holdes der tilstrækkelige likvide midler til at dække alle kommende udbetalingsbehov og opretholde en bestemt sikkerhedsbuffer, samtidig med at for store saldi undgås. Kontanter er indsat på en bankkonto i Den Europæiske Centralbank, i kortfristede pengemarkedsindskud hos nationale centralbanker eller statsejede finansieringsagenturer eller er investeret i omvendte genkøbsaftaler, der er sikret ved likvide obligationer. Likviditetsbufferens kreditrisiko er derfor meget lav.

Tilgodehavender: kreditkvalitet

Mio. EUR
	Ikke forfaldne	Forfaldne	Forfaldne	Forfaldne	Forfaldne	I alt
		0-30 dage	31-90 dage	91 dage til 1 år	> 1 år
Regnskabsmæssig bruttoværdi	2 063	18	22	52	179	2 335
Minus hensættelse til tab	(5 )	(3 )	(9 )	(24 )	(115 )	(156 )
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2025	2 058	15	14	28	64	2 178
Regnskabsmæssig bruttoværdi	1 508	15	33	27	207	1 789
Minus hensættelse til tab	(5 )	(2 )	(3 )	(13 )	(115 )	(138 )
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2024	1 502	13	30	14	92	1 652
Beløbene, der fremgår af denne tabel, omfatter ikke udskudte omkostninger og den finansielle garantikontrakt på modtagersiden målt til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 2.6.2), da de ikke er omfattet af kravene til værdiforringelse.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er gældsinstrumenter: kreditkvalitet

Den Fælles Hensættelsesfond

Den vægtede gennemsnitlige kreditvurdering af Den Fælles Hensættelsesfonds portefølje er A (S&P eller tilsvarende).

Foreløbigt indkasserede bøder: BUFI-porteføljen

Porteføljens vægtede gennemsnitlige kreditvurdering er A (S&P eller tilsvarende).

Modtagne finansielle garantier

Den risikostyringspolitik, der anvendes for accept af finansielle garantier, sikrer en høj kreditkvalitet for Kommissionen. Denne politik omfatter:

—	Fastlæggelse af en maksimal krediteksponering baseret på en finansiel sektorenheds kreditvurdering og kapitalniveau, som rapporteret i dens IFRS-regnskaber.

—	Regelmæssig gennemgang af, om udestående garantier overholder politikkravene.

EKSF under afvikling

Porteføljens vægtede gennemsnitlige kreditvurdering er A- (S&P eller tilsvarende).

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter: kreditkvalitet

EU's afledte aktiver vedrører hovedsagelig garantier for aktieporteføljer. Kreditrisikoen er begrænset til modpartsrisiko. Garantien for egenkapitalen vil hovedsagelig blive afviklet med EIB-gruppen, som har en AAA-kreditvurdering, hvilket reducerer kreditrisikoen.

Den eneste modpart for alle valutaforwards pr. 31. december 2025 er Banken for Internationale Betalinger. Som følge heraf er der ikke behov for kreditforbedringer, såsom sikkerhedsstillelse eller garantier.

Finansielle garantikontrakter: kreditkvalitet

Mio. EUR
	31.12.2025			31.12.2024
	Trin 1	Trin 2	I alt	Trin 1	Trin 2	I alt
Langfristet kreditvurdering
Prime og high grade	19	1	20	1	–	1
Øverste mellem	69	12	81	5	–	5
Nederste mellem	108	2	109	137	–	137
Non-investment grade	39 396	25 813	65 209	34 912	25 746	60 658
Forvaltet kollektivt/ikke vurderet	10	45	55	10	47	56
I alt	39 602	25 872	65 474	35 064	25 793	60 857

Finansielle garantikontrakter: Bevægelser i hensættelsen til tab

Mio. EUR
	Trin 1	Trin 2	I alt
Hensættelse til tab pr. 1.1.2025	1 930	2 075	4 005
Overførsel til trin 2  (67)	(48 )	48	–
Overførsel til trin 1  (67)	28	(28 )	–
Tilgange	377	1 257	1 634
Frigivelse af garantier	(340 )	(2 )	(342 )
Eftermåling	397	107	504
Hensættelse til tab pr. 31.12.2025	2 345	3 456	5 800
Regnskabsmæssig værdi af finansiel garantiforpligtelse pr. 31.12.2025	4 061	3 668	7 729
(67)  Overførsler fra og til trin 1 eller trin 2 måles ved åbningsbalancen for hensættelsen til værdiforringelse, mens ændringerne i det beløb, der opstår som følge af ændringen af trinnet (dvs. måling over 12 måneder eller af det livslange forventede kredittab), er en del af eftermålingen.

Stigningen i hensættelse til tab for garantier i trin 2 i 2025 skyldtes hovedsagelig nye transaktioner, der blev undertegnet under Garantien for Ukraine (se bemærkning 4.1.1).

Af det udestående kredittab for garantier i trin 2 på 3,5 mia. EUR pr. 31. december 2025 vedrører 1,7 mia. EUR ELM-garantierne (se bemærkning 4.1.1). Dette omfatter et livslangt forventet kredittab på 0,9 mia. EUR for EIB's eksponering i Ukraine (3,4 mia. EUR i udestående EIB-lån til modparter i Ukraine, der er garanteret af EU).

Se bemærkning 1.5.12 for EU's overgangspolitikker for finansielle garantikontrakter.

Budgetgarantier

Unionen er hovedsagelig eksponeret for kreditrisiko via de transaktioner, den garanterer. Når kreditkvaliteten af de underliggende transaktioner forringes, bliver misligholdelsesbegivenheder mere sandsynlige, og der kan forekomme flere træk på EU-garantier.

For at overvåge og styre denne risiko baserer Kommissionen sig på en kreditrisikomodel, der vurderer potentielle tab. Modellen anvender input fra gennemførelsespartnere og kombinerer dem med ekspertvurderinger for at udlede en risikovurdering, der er i overensstemmelse med transaktionen og de relevante økonomiske omstændigheder.

6.7.   LIKVIDITETSRISIKO

Løbetidsanalyse af ikkeafledte finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid

Mio. EUR
Ikkediskonterede kontraktlige pengestrømme					Regnskabsmæssig værdi
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Lån	(98 561 )	(240 053 )	(578 604 )	(917 217 )	(731 224 )
Betalingsforpligtelser	(65 037 )	–	–	(65 037 )	(65 037 )
Andet	(180 )	(608 )	(1 157 )	(1 944 )	(1 773 )
I alt pr. 31.12.2025	(163 777 )	(240 661 )	(579 760 )	(984 199 )	(798 034 )
Lån	(61 589 )	(201 152 )	(468 669 )	(731 410 )	(594 028 )
Betalingsforpligtelser	(55 414 )	–	–	(55 414 )	(55 414 )
Andet	(168 )	(560 )	(850 )	(1 578 )	(1 398 )
I alt pr. 31.12.2024	(117 171 )	(201 711 )	(469 519 )	(788 401 )	(650 839 )

Løbetidsanalyse af afledte finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid

Mio. EUR
	Ikkediskonterede kontraktlige pengestrømme				Regnskabsmæssig værdi
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Derivater — betalingssiden	(1 184 )	(11 )	–	(1 195 )
Derivater — modtagersiden	1 138	7	–	1 145
Nettopengestrømme pr. 31.12.2025	(46 )	(4 )	–	(50 )	(48 )
Derivater — betalingssiden	(1 779 )	(7 )	(4 )	(1 790 )
Derivater — modtagersiden	1 691	–	–	1 691
Nettopengestrømme pr. 31.12.2024	(88 )	(7 )	(4 )	(99 )	(98 )

Løbetidsanalyse af udstedte finansielle garantikontrakter efter tidligste tidspunkt, hvor der kan trækkes på garantien

Mio. EUR
	Det maksimale beløb for sikkerhedsstillelse				Regnskabsmæssig værdi
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Finansielle garantikontrakter pr. 31.12.2025	(63 617 )	(1 637 )	(13 966 )	(79 220 )	(7 729 )
Finansielle garantikontrakter pr. 31.12.2024	(64 115 )	(2 211 )	(10 271 )	(76 597 )	(6 379 )

Løbetidsanalyse af uudnyttede lånetilsagn

Mio. EUR
	Maksimalt beløb for uudnyttede lånetilsagn				Regnskabsmæssig værdi
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Uudnyttede lånetilsagn pr. 31.12.2025	–	15	9	24	3
Uudnyttede lånetilsagn pr. 31.12.2024	18 152	41	–	18 193	7 082

Långivningsaktiviteter

EU's første mulighed for at tilbagebetale lån er rettidig opkrævning af relaterede tilbagebetalinger af finansiel bistand og NGEU-lån. Der er dog indført yderligere sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af betalingsmisligholdelse eller betalingsforsinkelser fra låntagernes side.

Kommissionen har indført en kortfristet midlertidig foranstaltning kaldet budgetdækning, som sikrer likviditet til dækning af forpligtelser, der opstår som følge af back-to-back-programmer for finansiel bistand.

Med hensyn til lån til tredjelande under MFA (undtagen MFA+-lån og MFA-lån under ULCM), Euratom, faciliteten for Vestbalkan og faciliteten for Moldova stiller Den Fælles Hensættelsesfond en likviditetsreserve til rådighed. Denne reserve kan anvendes til at tilbagebetale tilknyttede lån.

Hvis de disponible aktiver i reserven ikke er tilstrækkelige til at dække de faktiske tab, vil Kommissionen iværksætte foranstaltninger til at tilvejebringe yderligere ressourcer, såsom midlertidig anvendelse af Kommissionens likviditetsstyring, midlertidige overførsler eller afholdelse af yderligere udgifter over EU-budgettet.

Lån til Ukraine under det ekstraordinære MFA-program er dækket af deres segment i Den Fælles Hensættelsesfond samt af yderligere garantier fra medlemsstaterne (se bemærkning 6.6.).

I forbindelse med lån, der udbetales og optages inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode, kan Kommissionen anvende aktiv likviditetsstyring og kortfristede lån til betaling af renter og afdrag til EU. Styring af likviditetsrisiko under denne metode kræver implementering af likviditetsstyringsprocedurer og dedikerede værktøjer til at overvåge og styre likviditeten på daglig basis.

Kommissionen kan også indkalde midler fra medlemsstaterne op til loftet for egne indtægter til at dække EU's gældsforpligtelser. I henhold til afgørelsen om egne indtægter er loftet for betalinger af egne indtægter til dækning af de årlige betalingsbevillinger fastsat til 1,40 % af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI), plus en yderligere midlertidig stigning på 0,6 % udelukkende for NGEU. Budgettet for 2025 omfattede i alt egne indtægter på 0,83 % af EU's BNI til finansiering af udgifterne. Det betyder, at der pr. 31. december 2025 var en rådighedsmargen på 1,17 % til dækning af disse forpligtelser.

Endelig understøttes lån ydet til medlemsstaterne under SURE-instrumentet af en ordning med frivillige garantier fra medlemsstaterne på 25 % af det maksimale beløb for den pågældende finansielle bistand. Inden Kommissionen trækker på disse garantier, forventes den at undersøge mulighederne for at trække på den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger.

De uudnyttede lånetilsagn pr. 31. december 2024 vedrører hovedsagelig MFA-lånet under ULCM på 18,1 mia. EUR (se bemærkning 2.4.1.1). Dette lån blev udbetalt fuldt ud i 2025.

Likviditetstransaktioner

EU's budgetprincipper sikrer, at den samlede likviditet for et givet år altid er tilstrækkelig til at gennemføre alle betalinger.

De samlede bidrag fra medlemsstaterne er sammen med diverse indtægter lig med de samlede betalingsbevillinger for budgetåret. Medlemsstaternes bidrag modtages imidlertid i 12 månedlige trancher i løbet af året og er baseret på det vedtagne budget, mens betalingerne afhænger af de operationelle behov.

Medlemsstaternes bidrag vedrørende ændringsbudgetter, der er godkendt i en given måned (N), bliver først tilgængelige den første arbejdsdag i måned N+1 eller N+2, mens de tilhørende betalingsbevillinger er umiddelbart tilgængelige.

For at sikre, at den disponible likviditet altid kan dække de betalinger, der skal gennemføres i en bestemt måned, er der indført procedurer for regelmæssig udarbejdelse af likviditetsprognoser, og Egne indtægter eller supplerende midler kan om nødvendigt indkræves på forhånd fra medlemsstaterne inden for visse grænser og på de betingelser, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

Ud over disse procedurer sikrer automatiserede likviditetsstyringsværktøjer, at der er tilstrækkelig likviditet til rådighed på hver af Kommissionens bankkonti som led i Kommissionens daglige likviditetsforvaltning.

Bøder

BUFI-fonden forvaltes med henblik på at opretholde et tilstrækkeligt likviditets- og mobiliseringsniveau til at opfylde kortfristede forpligtelser. Porteføljen udgøres primært af højlikvide værdipapirer, som let kan sælges for at dække udgående pengestrømme. Kassebeholdning, tilsvarende likvide midler og værdipapirer, der forfalder inden for et år, tegner sig for ca. 41 % af aktiverne.

Budgetgarantier

EU's løbetidsanalyse af finansielle garantier anvender en forsigtig tilgang, hvor det maksimale garantibeløb tildeles til den tidligste periode, hvor der kan trækkes på garantien. Sandsynligheden for, at EU bliver trukket for hele beløbet i den første periode, er imidlertid meget lille, og det forventede tab er ofte lavere end garantiloftet. Likviditetsrisikoen skal derfor ses i sammenhæng med den regnskabsmæssige værdi af garantiforpligtelserne.

Et centralt mål for risikostyringsrammen er at sikre, at EU-budgettet kan opfylde sine forpligtelser uden at forstyrre den normale gennemførelse af budgettet. Dette omfatter at afbøde likviditetsrisikoen i forbindelse med budgetgarantier, hvilket er risikoen for, at der ikke er tilstrækkelige midler til rettidigt at opfylde betalingsforpligtelserne.

For at imødegå denne risiko understøttes hver budgetgaranti af tilstrækkelig tilførsel til Den Fælles Hensættelsesfond for at sikre rettidig betaling af træk på garantien. EU overvåger regelmæssigt tilstrækkeligheden af tilførselssatsen for hvert budgetgarantiprogram og rapporterer årligt om, hvorvidt beløbene er tilstrækkelige til at dække risikoen i de næste fem år med en tilstrækkelig grad af sikkerhed.

Desuden har EU indført beskyttelsesprocedurer, herunder midlertidige overførsler mellem Den Fælles Hensættelsesfonds segmenter og anvendelse af likviditet fra den centrale finansforvaltning, for at sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til rådighed, når det er nødvendigt.

Den Fælles Hensættelsesfond

Den Fælles Hensættelsesfond forvaltes for at sikre, at dens aktiver har en tilstrækkelig grad af likviditet og kan mobiliseres hurtigt nok til at opfylde kortsigtede forpligtelser. Porteføljen består af likvide aktiver, der let kan sælges for at dække udgående pengestrømme, hvis det er nødvendigt. Ca. 10 % af porteføljen består af kontanter, likvide midler og værdipapirer, der forfalder inden for ét år.

Afregningen af derivatkontrakter sker brutto på grundlag af deres aftalte løbetid. Om nødvendigt opfyldes forpligtelser ved salg af aktiver i amerikanske dollar eller gennem en swap-transaktion, hvilket kan medføre en udadgående pengestrøm på grund af valutakursforskelle.

7.   OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

7.1.   NÆRTSTÅENDE PARTER

Den Europæiske Unions nærtstående parter er de konsoliderede enheder i EU, tilknyttede organer og nøglepersoner i disse enheders ledelser. Transaktioner med disse enheder finder sted som led i EU's almindelige transaktioner, og der er i dette tilfælde ikke behov for specifikke oplysningskrav for disse transaktioner i henhold til EU's regnskabsregler.

7.2.   VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

Med henblik på at give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter vedrørende nøglepersoner i EU's ledelse er disse personer opdelt i fem kategorier:

Kategori 1: Formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol

Kategori 2: Næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionens øvrige næstformænd

Kategori 3: Rådets generalsekretær, Kommissionens medlemmer, dommere og generaladvokater i Den Europæiske Unions Domstol, præsidenten for og medlemmerne af Retten, Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Kategori 4: Revisionsrettens formand og medlemmer

Kategori 5: Institutionernes og agenturernes højst indplacerede tjenestemænd.

Nedenfor gives der en oversigt over disse personers løn og tillæg. Yderligere oplysninger findes i tjenestemandsvedtægten, som er offentliggjort på Europa-webstedet, og som er det officielle dokument, der beskriver rettigheder og forpligtelser for alle tjenestemænd ved EU. Ingen nøglepersoner i ledelsen har modtaget præferencelån fra EU.

VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

EUR
Løn og tillæg (pr. ansat)	Kategori 1	Kategori 2	Kategori 3	Kategori 4	Kategori 5
Grundløn (pr. måned)	35 860,91	32 482,71 – 33 782,02	25 986,17 – 29 234,44	28 065,06 – 29 884,10	16 523,41 – 25 986,17
Bolig-/udlandstillæg	15  %	15  %	15  %	15  %	0 -4  %- 16  %
Familietillæg:
Husstandstillæg (% af grundlønnen)	2  % + 241,21	2  % + 241,21	2  % + 241,21	2  % + 241,21	2  % + 241,21
Tillæg for forsørgelsesberettigede børn	527,06	527,06	527,06	527,06	527,06
Førskoletillæg	128,76	128,76	128,76	128,76	128,76
Uddannelsestillæg eller	357,63	357,63	357,63	357,63	357,63
Tillæg for uddannelse uden for tjenestestedet	715,26	715,26	715,26	715,26	715,26
Retsformandstillæg	Ikke relevant	Ikke relevant	1 111,04	Ikke relevant	Ikke relevant
Repræsentationstillæg	1 943,34	1 248,97	832,83	Ikke relevant	Ikke relevant
Årlige rejseomkostninger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Godtgjort
Overførsler til en medlemsstat:
Uddannelsestillæg (68)	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
% af grundlønnen (68)	5  %	5  %	5  %	5  %	5  %
% af grundlønnen uden justeringskoefficient	maks. 25  %	maks. 25  %	maks. 25  %	maks. 25  %	maks. 25  %
Udgifter til repræsentation	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Ikke relevant	Ikke relevant
Tiltrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	71 721,82	64 965,42 – 67 564,04	51 972,34 – 58 468,88	56 130,12 – 59 768,20	Godtgjort
Rejseudgifter for familien	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Flytteudgifter	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Udtrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge efter fratræden	35 860,91	32 482,71 – 33 782,02	25 986,17 – 29 234,44	28 065,06 – 29 884,10	Godtgjort
Rejseudgifter for familien	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Flytteudgifter	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Overgangsydelse (% af grundlønnen) (69)	40  % – 65  %	40  % – 65  %	40  % – 65  %	40  % – 65  %	Ikke relevant
Sygeforsikring	Dækket	Dækket	Dækket	Dækket	Dækket
Pension (% af grundløn, før skat)	Maks. 70  %	Maks. 70  %	Maks. 70  %	Maks. 70  %	Maks. 70  %
Indeholdelser:
Fællesskabsskat	8  % – 45  %	8  % – 45  %	8  % – 45  %	8  % – 45  %	8  % – 45  %
Sygeforsikring (% af grundlønnen)	1,7  %	1,7  %	1,7  %	1,7  %	1,7  %
Særligt fradrag i lønnen	7  %	7  %	7  %	7  %	6 -7  %
Pensionsfradrag	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	13,10  %
Antal personer ved årets udgang	3	8	93	27	116
(68)  Med anvendelse af justeringskoefficient. (69)  udbetales i de første tre år efter fratrædelsen

8.   BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

På tidspunktet for underskrivelsen af dette årsregnskab havde Kommissionens regnskabsfører ikke konstateret eller fået meddelelse om andre væsentlige elementer, som kræver, at der fremlægges separate oplysninger i dette afsnit. Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger blev udarbejdet ved anvendelse af de senest foreliggende oplysninger, hvilket afspejles i de fremlagte oplysninger.

9.   ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING

A. KONTROLLEREDE ENHEDER (54)
1. Institutioner og rådgivende organer (11)
Rådet for Den Europæiske Union	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
Den Europæiske Unions Domstol	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Europa-Kommissionen	Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil
Det Europæiske Regionsudvalg	Den Europæiske Ombudsmand
Det Europæiske Råd	Europa-Parlamentet
Den Europæiske Revisionsret
2. EU-agenturer OG andre organer (41)
2.1. Forvaltningsorganer (6)
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA)	Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er (Eismea)
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA)	Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HADEA)	Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA)
2.2. Decentrale agenturer og andre organer (35)
Agenturet for Støtte til Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC-kontoret)	Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)
EF-Sortsmyndigheden (CPVO)	Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA)
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)	Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)	Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA)
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (FRONTEX)	Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)	Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA)
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)	Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)	Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)	Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (CEPOL)
Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA)	Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA)
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)	Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)	Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)	Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA)
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)	Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)	Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA)
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA)	Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
3. Andre kontrollerede enheder (2)
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling)	Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
B. TILKNYTTEDE ORGANER (1)
Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

MINDRE ENHEDER

De enheder, der er nævnt nedenfor, er på grund af deres ubetydelighed ikke bogført ved hjælp af den indre værdis metode i EU's konsoliderede årsregnskab for 2025:

MINDRE ENHEDER (11)

Fællesforetagendet for mikrochips (Chips JU)

Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (CBE JU)

Fællesforetagendet for ren luftfart (CAJU)

Fællesforetagendet for ren brint (Clean H2 JU)

Fællesforetagendet for Europas jernbaner (EU-RAIL JU)

Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed (ECCC)

Fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC JU)

Fællesforetagendet for global sundhed EDCTP3 (GHED JU)

Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed (IHI JU)

Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 (SESAR 3 JU)

Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester (SNS JU)

De ovennævnte enheders årsregnskaber er offentligt tilgængelige på deres respektive websteder.

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER  (70)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

143

2.

SAMMENLIGNING MELLEM BUDGETTEREDE OG FAKTISKE BELØB

144

3.

BEMÆRKNINGER TIL BERETNINGEN OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET

145

3.1.

EU'S BUDGETRAMME

145

3.2.

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2021-2027

145

3.3.

UNDERUDGIFTSOMRÅDER I FFR (PROGRAMMER)

148

3.4.

NextGenerationEU

149

3.5.

DET ÅRLIGE BUDGET

149

3.6.

INDTÆGTER

150

3.7.

BEREGNING AF RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

152

3.8.

AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

152

4.

GENNEMFØRELSE AF EU-BUDGETTET FOR 2025

154

5.

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

155

5.1.

OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

155

6.

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

156

6.1.

FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

156

6.2.

FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

158

6.3.

FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

159

6.4.

FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

160

6.5.

FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

160

6.6.

FFR I DETALJER: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

161

6.7.

FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

172

6.8.

FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

190

6.9.

FFR I DETALJER: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

203

6.10.

FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

210

7.

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET FORDELT PÅ INSTITUTION

216

7.1.

GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTETS INDTÆGTER

216

7.2.

GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

217

7.3.

GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

219

8.

GENNEMFØRELSE AF AGENTURERNES/ORGANERNES BUDGET

220

8.1.

INDTÆGTER

220

8.2.

FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER PR. AGENTUR

221

1.   RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

Mio. EUR
Bemærkning		2025	2024
a	Regnskabsårets indtægter	224 398	250 609
b	Betalinger ift. indeværende regnskabsårs bevillinger	(212 797 )	(244 309 )
c	Betalingsbevillinger fremført til år N+1	(6 087 )	(3 848 )
d	Annullering af uudnyttede bevillinger fremført fra år n-1	273	334
e	Udvikling i formålsbestemte indtægter (B)-(A)	(3 579 )	(1 486 )
	Uudnyttede bevillinger ved udgangen af indeværende regnskabsår (A)	28 271	24 692
	Uudnyttede bevillinger ved udgangen af det foregående regnskabsår (B)	24 692	23 206
f	Valutakursforskelle i regnskabsåret	(130 )	44
	Resultatet af budgetgennemførelsen	2 078	1 345

Resultatet af gennemførelsen af EU's budget tilbagebetales til medlemsstaterne det følgende år ved hjælp af fradrag i de beløb, de skal indbetale det pågældende år. Denne beregning foretages i henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 (71) om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for egne indtægter. Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.7 Beregning af resultatet af budgetgennemførelsen.

a.	Regnskabsårets indtægter: tabel 5.1 »Oversigt over gennemførelsen af indtægterne på budgettet«, kolonne 8 »I alt« (Indtægter).

b.	Betalinger ift. indeværende regnskabsårs bevillinger: tabel 6.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger«, kolonne 2 »Fra endeligt vedtaget budget« (Gennemførte betalinger) og kolonne 4 »Fra formålsbestemte indtægter« (Gennemførte betalinger).

c.	Betalingsbevillinger fremført til år n+1: tabel 6.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger«, kolonne 7 »Automatiske fremførsler« plus kolonne 8 »Fremførsler efter afgørelse«.

d.

Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra år n-1: tager højde for betalingsbevillinger, der er fremført (automatisk og efter afgørelse) ved udgangen af det foregående år og indeværende års kolonne 3 »Fra fremførsler« (Gennemførte betalinger) i tabel 6.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger«.

e.

Udvikling i formålsbestemte indtægter: beregning af forskellen mellem de formålsbestemte indtægter ved udgangen af det foregående år (plus) og de formålsbestemte indtægter ved udgangen af indeværende år (kolonne 8 i tabel 6.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger« — minus) med henblik på at få nettoændringen for de formålsbestemte indtægter i indeværende år.

f.	Valutakursforskelle i regnskabsåret omfatter både realiserede og ikkerealiserede valutakursforskelle.

2.   SAMMENLIGNING MELLEM BUDGETTEREDE OG FAKTISKE BELØB

Indtægter

Mio. EUR
Afsnit		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Fastslåede fordringer	Indtægter
1	Egne indtægter	151 161	154 322	155 448	155 418
2	Overskud, saldi og tilpasninger	–	1 345	1 362	1 362
3	Administrative indtægter	2 425	2 425	3 272	3 226
4	Finansielle indtægter, morarenter og bøder	183	1 659	18 874	2 618
5	Budgetgarantier, lånoptagelse og långivning	–	–	40 815	40 766
6	Indtægter, bidrag og refusion i forbindelse med EU-politikker	1 440	1 412	24 016	21 008
	I alt	155 209	161 163	243 787	224 398
	heraf NextGenerationEU (NGEU)	-	-	40 219	40 213

Udgifter: forpligtelser efter udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Mio. EUR
FFR-udgiftsområde		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	21 480	21 539	30 466	27 095
2	Samhørighed, resiliens og værdier	77 980	77 979	80 804	78 884
3	Naturressourcer og miljø	56 731	56 700	58 961	57 658
4	Migration og grænseforvaltning	4 791	4 645	5 338	4 738
5	Sikkerhed og forsvar	2 633	2 633	2 742	2 666
6	Naboområder og verden	16 308	16 892	20 828	19 645
7	Europæisk offentlig forvaltning	12 845	12 766	15 115	13 955
O	Uden for FFR	4 320	4 320	11 767	6 409
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 349	1 766	2 085	1 065
	I alt	199 438	199 239	228 104	212 116
	heraf NextGenerationEU (NGEU)	–	–	232	39

Udgifter: betalinger efter udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

FFR-udgiftsområde		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	20 461	20 255	34 035	24 483
2	Samhørighed, resiliens og værdier	44 445	47 141	96 601	92 306
3	Naturressourcer og miljø	52 092	56 039	61 329	59 589
4	Migration og grænseforvaltning	3 204	3 564	4 386	3 819
5	Sikkerhed og forsvar	2 143	1 839	1 947	1 872
6	Naboområder og verden	14 426	15 010	18 469	17 170
7	Europæisk offentlig forvaltning	12 845	12 766	16 133	13 767
O	Uden for FFR	3 274	2 805	15 994	2 319
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 320	1 744	2 063	1 048
	I alt	155 209	161 163	250 956	216 373
	heraf NextGenerationEU (NGEU)	–	–	43 760	41 739

3.   BEMÆRKNINGER TIL BERETNINGEN OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET

3.1.   EU'S BUDGETRAMME

Regnskaberne føres i overensstemmelse med finansforordningen. Det almindelige budget er det instrument, hvormed EU's indtægter og udgifter hvert år fastsættes og godkendes, inden for de lofter og andre bestemmelser, der er fastsat i FFR, og i overensstemmelse med retsakterne vedrørende flerårige programmer, der vedtages inden for rammerne heraf.

3.2.   DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2021-2027

Mio. EUR i løbende priser
	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	I alt
1. Det indre marked, innovation og det digitale område	20 919	21 878	21 727	21 598	21 596	22 210	20 991	150 919
2. Samhørighed, resiliens og værdier	6 364	67 806	70 137	73 289	75 697	67 523	70 128	430 944
2a. Økonomisk, social og territorial samhørighed	1 769	61 345	62 939	64 683	66 361	56 593	58 484	372 174
2b. Resiliens og værdier	4 595	6 461	7 198	8 606	9 336	10 930	11 644	58 770
3. Naturressourcer og miljø	56 841	56 965	57 295	57 449	57 336	57 100	57 316	400 302
Heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	40 368	40 639	40 693	40 603	40 529	40 542	40 496	283 870
4. Migration og grænseforvaltning	1 791	3 360	3 814	4 020	4 871	5 103	5 619	28 578
5. Sikkerhed og forsvar	1 696	1 896	1 946	2 380	2 617	2 810	3 080	16 425
6. Naboområder og verden	16 247	16 802	16 329	16 331	16 303	15 614	16 071	113 697
7. Europæisk offentlig forvaltning	10 635	11 058	11 419	11 773	12 124	12 506	12 959	82 474
Heraf: institutionernes administrative udgifter	8 216	8 528	8 772	9 006	9 219	9 464	9 786	62 991
FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT	114 493	179 765	182 667	186 840	190 544	182 866	186 164	1 223 339
BETALINGSBEVILLINGER I ALT	163 496	166 534	162 053	142 601	175 378	201 170	195 246	1 206 478
i % af BNI	1,18  %	1,12  %	0,99  %	0,81  %	0,95  %	1,04  %	0,98  %	1,01  %

Forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev vedtaget den 17. december 2020. Ovenstående tabel viser FFR-lofterne i løbende priser som vedtaget i den tekniske justering for FFR 2021-2027 for 2026 (72), i overensstemmelse med den faste årlige deflator på 2 %, der er fastsat i FFR-forordningens artikel 4, stk. 2. Som fastsat i forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er beløbene for forpligtelsesbevillinger opdelt efter udgiftsområde, og for betalingsbevillinger gælder lofterne kun på det samlede niveau. 2025 er det femte regnskabsår, som er omfattet af FFR for 2021-2027.

Efter den politiske aftale om midtvejsrevisionen af FFR for 2021-2027, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde den 1. februar og med Europa-Parlamentet den 6. februar 2024, blev den reviderede FFR-forordning (73) vedtaget den 29. februar 2024. Midtvejsrevisionen styrkede EU-budgettet for perioden 2024-2027 med 64,6 mia. EUR, heraf 33 mia. EUR i lån, på en række prioriterede områder, herunder støtte til Ukraine, oprettelsen af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), oprettelsen af mekanismen til dækning af yderligere omkostninger til finansiering af genopretningsinstrumentet Next Generation EU som følge af højere rentesatser samt yderligere finansiering til migrationsstyring og internationale partnerskaber samt styrkelse af visse særlige instrumenter. Solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR) opdeles pr. 1. januar 2024 i to særskilte instrumenter (den europæiske solidaritetsreserve og nødhjælpsreserven). For at integrere virkningen af midtvejsrevisionen på det årlige budget for 2024 blev ændringsbudget nr. 1/2024 vedtaget (74).

Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger for 2025 var på 190 544 mio. EUR, mens det tilsvarende samlede loft for betalingsbevillingerne var på 175 378 mio. EUR.

I henhold til artikel 312, stk. 3, i TEUF fastlægges de årlige lofter i den flerårige finansielle ramme for forpligtelsesbevillinger efter udgiftskategori (»udgiftsområder«) og de årlige lofter for betalingsbevillinger. FFR-udgiftsområderne svarer til Unionens vigtigste aktivitetsområder. Nedenfor gives en forklaring for de forskellige udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

FFR 2021-2027 beløber sig til 1 223 mia. EUR (1 083 mia. EUR i 2018-priser), herunder Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). Desuden yder NextGenerationEU et yderligere beløb på 806,9 mia. EUR (750 mia. EUR i 2018-priser) frem til 2023 i forpligtelsesbevillinger og 2026 i betalingsbevillinger. Dette oprindelige beløb er blevet justeret til 698,3 mia. EUR, da medlemsstaterne ikke havde anmodet om hele den tilgængelige lånestøtte.

Hvad angår den årlige budgetprocedure er kontoplanen yderligere struktureret efter »politikklynger«, som giver yderligere klarhed over, hvordan de enkelte udgiftsprogrammer bidrager til Unionens politikmål.

Udgiftsområde 1 — Det indre marked, innovation og det digitale område

Dette udgiftsområde omfatter centrale EU-programmer, der yder støtte til områder som forskning og innovation, digital omstilling, strategisk infrastruktur, styrkelse af det indre marked og strategiske rumprojekter. Programmer under dette udgiftsområde omfatter Horisont Europa, InvestEU-fonden, Connecting Europe-faciliteten, programmet for det indre marked og det europæiske rumprogram.

Programmer, der modtager bidrag fra NGEY (eksterne formålsbestemte indtægter) under dette udgiftsområde: Horisont Europa og InvestEU-Fonden.

Udgiftsområde 2 — Bæredygtig vækst: naturressourcer

Dette udgiftsområde er opdelt i to underudgiftsområder: økonomisk, social og territorial samhørighed (2a) og resiliens og værdier (2b).

Udgifter under dette udgiftsområde har til formål at styrke resiliens og samhørighed mellem EU-medlemsstaterne. Finansieringen bidrager til at mindske forskellene i og mellem EU's regioner og inden for og på tværs af medlemsstaterne og fremmer den bæredygtige territoriale udvikling (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus). Den støtter også Unionens solidaritet og samarbejde i forhold til katastrofeberedskab og -indsats (EU-civilbeskyttelsesmekanismen og RescEU). Desuden har programmerne under dette udgiftsområde til formål at gøre EU mere modstandsdygtigt over for nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i den grønne og den digitale omstilling, unge (Erasmus), sundhed (EU4Health) og foranstaltninger til beskyttelse af EU's værdier (retfærdighed, rettigheder og værdier) og fremme den kulturelle mangfoldighed (Et Kreativt Europa).

Dette udgiftsområde omfatter genopretnings- og resiliensfaciliteten, som langt størstedelen af de midler, som NGEU stiller til rådighed i perioden 2021-2023, går til. Andre programmer, der modtager bidrag fra NGEU (eksterne formålsbestemte indtægter) under dette udgiftsområde: REACT-EU, EU-civilbeskyttelsesmekanismen (RescEU). Se afsnit 3 og 4 vedrørende NGEU i Regnskabsåret i hovedtræk for en samlet oversigt over RRF.

Udgiftsområde 3 — Naturressourcer og miljø

Udgifter under dette udgiftsområde investeres i bæredygtigt landbrug (den fælles landbrugspolitik) og fiskeri- og havpolitikken (Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond), samt programmer specielt møntet på miljø- og klimaindsatsen (LIFE-programmet, Fonden for Retfærdig Omstilling).

Programmer, der modtager bidrag fra NGEY (eksterne formålsbestemte indtægter) under dette udgiftsområde: udvikling af landdistrikterne, Fonden for Retfærdig Omstilling.

Udgiftsområde 4 — Migration og grænseforvaltning

Programmerne (Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Integreret Grænseforvaltning) og de decentraliserede agenturer (såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Den Europæiske Unions Asylagentur), der finansieres under dette udgiftsområde har til formål at tackle udfordringerne i forbindelse med migration og forvaltningen af EU's ydre grænser og sikringen af asylsystemet i EU.

Udgiftsområde 5 — Sikkerhed og forsvar

Dette udgiftsområde afspejler det øgede behov for samarbejde på EU-plan for at imødegå sikkerhedstrusler og øge dens strategiske autonomi. Det omfatter programmer, hvis rolle er at forbedre sikkerheden og trygheden hos borgerne i Europa (Fonden for Intern Sikkerhed), styrke Europas forsvarskapacitet (Den Europæiske Forsvarsfond) og tilvejebringe de værktøjer, der er nødvendige for at imødegå interne og eksterne sikkerhedsudfordringer.

Udgiftsområde 6 — Naboområder og verden

Programmer under dette udgiftsområde styrker EU's socioøkonomiske virkninger i nabolandene, i udviklingslandene og i resten af verden. Det nye instrument NDICI — et globalt Europa samler flere af EU's tidligere eksterne finansieringsinstrumenter, herunder samarbejde med landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS), der tidligere var finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond. Dette udgiftsområde omfatter også bistand til lande, der forbereder sig på tiltrædelse af EU (førtiltrædelsesbistand) og Unionens humanitære bistandsprogram.

Udgiftsområde 7 — Europæisk offentlig forvaltning

Dette udgiftsområde omfatter administrationsudgifterne for alle institutionerne, pensioner og Europaskolerne.

S — Særlige instrumenter

Fleksibilitetsmekanismer i EU-budgettet sætter EU i stand til at mobilisere de nødvendige midler til at reagere på uforudsete begivenheder såsom kriser, naturkatastrofer og nødsituationer. FFR-forordningen og den interinstitutionelle aftale indeholder nærmere bestemmelser om deres anvendelsesområde, rammebeløb og forvaltning. De er desuden med til at sikre, at budgetressourcerne kan gå til nyopståede prioriteter, således at hver eneste euro anvendes der, hvor behovet er størst.

I den årlige kontoplan og gennemførelse er de anført som særlige instrumenter (»S«), da de kan mobiliseres ud over FFR-udgiftslofterne for udgifter, for både forpligtelses- og betalingsbevillinger.

3.3.   UNDERUDGIFTSOMRÅDER I FFR (PROGRAMMER)

Udgiftsområderne i FFR opdeles yderligere i underområder, der svarer til de største udgiftsprogrammer (f.eks. Horisont 2020, Erasmus+ osv.). Det underliggende retsgrundlag for budgetgennemførelsen vedtages på dette programniveau. Det er også på programniveau, der rapporteres om gennemførelsen af programmerne og udbyttet af dem. Tabeller med programoversigter er indsat i beretningen om gennemførelsen af budgettet (se tabel 6.6-6.10 nedenfor).

3.4.   NextGenerationEU

Med et budget på 420,8 mia. EUR til den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte har NGEU en væsentlig indvirkning på EU's samlede årlige budgetter for 2021-2026 og deres gennemførelse. I 2021 er dette beløb opført fuldt ud som formålsbestemte indtægter. Alle forpligtelser vedrørende den ikketilbagebetalingspligtige støtte blev indgået senest den 31. december 2023 og vil blive indfriet ved betalinger inden den 31. december 2026 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, og artikel 3, stk. 9, i EURI-forordningen (75).

Se afsnit 3 i Regnskabsåret i hovedtræk for en samlet oversigt over NGEU.

3.5.   DET ÅRLIGE BUDGET

Proceduren for vedtagelse af budgettet er fastlagt i artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Følgende diagram viser frister og etaper i forbindelse med vedtagelsen af budgettet.

1)	I praksis bestræber de tre institutioner sig på at fremlægge deres respektive dokumenter tidligere på året for at lette processen.

2)	Forligsudvalget består af medlemmerne af Rådet eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer for at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.

3)	Europa-Parlamentet godkender den fælles tekst og beslutter derefter senest 14 dage efter Rådets forkastelse (med et flertal af sine medlemmer og 3/5 af de afgivne stemmer) at bekræfte alle eller nogle af sine ændringsforslag.

For Kommissionens vedkommende består budgetstrukturen af administrationsbevillinger og aktionsbevillinger. De øvrige institutioner har kun administrationsbevillinger. Budgettet omfatter desuden to forskellige former for bevillinger, nemlig ikkeopdelte og opdelte bevillinger. De ikkeopdelte bevillinger dækker de transaktioner, der er etårige (og som stemmer overens med princippet om etårighed). Opdelte bevillinger anvendes med henblik på at forene princippet om etårighed med nødvendigheden af at finansiere foranstaltninger, som gennemføres over flere år. De opdelte bevillinger består af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger:

—

Forpligtelsesbevillinger: Dækker samtlige udgifter til de forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret med henblik på foranstaltninger, der strækker sig over flere år. Budgetmæssige forpligtelser vedrørende aktioner, der løber over mere end ét regnskabsår, kan imidlertid opdeles på flere år i årlige trancher, hvis basisretsakten åbner mulighed for det.

—	Betalingsbevillinger: Dækker de udgifter, der følger af gennemførelsen af de forpligtelser, der er indgået i løbet af det aktuelle regnskabsår og/eller de foregående regnskabsår.

I årsregnskabet opdeles finansieringen på to overordnede poster:

—	endeligt vedtagne budgetbevillinger og

—

tillægsbevillinger bestående af — fremførte beløb fra foregående år (finansforordningen giver i særlige, begrænsede tilfælde mulighed for at fremføre uudnyttede beløb fra det foregående år til indeværende år) og — formålsbestemte indtægter fra tilbagebetalinger, bidrag fra tredjeparter/-lande til EU-programmer og arbejde udført for tredjeparter De bogføres direkte på de tilsvarende udgiftsposter på budgettet og udgør en tredje finansieringssøjle.

Alle finansieringstyperne udgør tilsammen de disponible bevillinger.

3.6.   INDTÆGTER

3.6.1.   Egne indtægter

Langt størsteparten af indtægterne kommer fra egne indtægter, som består af følgende kategorier:

(1)	Traditionelle egne indtægter: udgjorde ca. 14 % af de samlede egne indtægter i 2025.

(2)	Momsbaserede indtægter: udgjorde ca. 17 % af de samlede egne indtægter i 2025.

(3)	Indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald: udgjorde ca. 5 % af de samlede egne indtægter i 2025.

(4)	BNI-baserede indtægter: udgjorde ca. 64 % af de samlede egne indtægter i 2024.

I afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (afgørelsen om egne indtægter fra 2020) fastsættes kategorierne af egne indtægter og specifikke metoder til beregning heraf. Afgørelsen trådte i kraft den 1. juni 2021 og blev anvendt med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

I henhold til afgørelsen om egne indtægter fra 2020 må de samlede egne indtægter, som Unionen tildeles til dækning af de årlige betalingsbevillinger, ikke overstige 1,40 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. Desuden giver afgørelsen Kommissionen beføjelse til undtagelsesvist at optage lån på op til 750 mia. EUR i 2018-priser på kapitalmarkederne på Unionens vegne for at imødegå konsekvenserne af covid-19-pandemien ved hjælp af genopretningsinstrumentet NextGenerationEU. Loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger forhøjes midlertidigt med 0,6 procentpoint til dækning af alle forpligtelser som følge af denne låntagning.

Fra 2021 omfatter »andre indtægter« i EU-budgettet de finansielle bidrag fra Det Forenede Kongerige, der følger af den finansielle afregning i henhold til udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige.

3.6.2.   Traditionelle egne indtægter

Traditionelle egne indtægter består af told på import fra tredjelande, som inddrives af medlemsstaterne på vegne af EU. Medlemsstaterne tilbageholder dog 25 % heraf til at dække deres inddrivelsesomkostninger. Alle fastslåede egne indtægter skal bogføres i et af følgende regnskaber, der føres af de kompetente myndigheder:

I det »normale« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i forordning (EU, Euratom,) nr. 609/2014: alle beløb, der er inddrevet eller garanteret.

I det særskilte regnskab, der er omhandlet i samme artikel: alle beløb, der endnu ikke er inddrevet, og/eller garanteret beløb, der er dækket af garantier, men som anfægtes, bogføres også i dette regnskab.

Medlemsstaterne skal bogføre de traditionelle egne indtægter på Kommissionens konto via den nationale finansforvaltning eller centralbank senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor fordringerne blev fastslået (eller inddrevet i tilfælde af det særskilte regnskab).

3.6.3.   Merværdiafgift (moms)

Egne indtægter fra moms er beregnet på grundlag af medlemsstaternes momsgrundlag, som til dette formål harmoniseres i overensstemmelse med EU-reglerne. En ensartet sats på 0,30 % anvendes på hver medlemsstats samlede momsindtægter, der opkræves for alle afgiftspligtige leveringer divideret med den vægtede gennemsnitlige momsbidragssats. Momsgrundlaget kan aldrig udgøre mere end 50 % af den pågældende medlemsstats BNI.

3.6.4.   Ikkegenanvendt plastemballageaffald

En ensartet bidragssats på 0,80 EUR pr. kilo opkræves på baggrund af vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald, der genereres i hver medlemsstat. Ikkegenanvendt plastemballageaffald i et givet år beregnes som forskellen mellem det plastemballageaffald, der genereres, og det plastemballageaffald, der genanvendes samme år i en medlemsstat. Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet har ret til specifikke årlige faste reduktioner i deres respektive bidrag til plastbaserede egne indtægter.

3.6.5.   Bruttonationalindkomst

Indtægten baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) anvendes til at finansiere den del af budgettet, der ikke dækkes af andre indtægter. Alle medlemsstaterne opkræves en ensartet sats af deres BNI, som er fastsat efter EU-reglerne.

3.6.6.   Bruttonedsættelse

I perioden 2021-2027 drager følgende medlemsstater fordel af en bruttoreduktion af deres årlige BNI-baserede bidrag, svarende til et beløb på 565 mio. EUR for Østrig, 377 mio. EUR for Danmark, 3 671 mio. EUR for Tyskland, 1 921 mio. EUR for Nederlandene og 1 069 mio. EUR for Sverige. Disse bruttonedsættelser er opgjort i 2020-priser og finansieres af alle medlemsstaterne.

3.6.7.   Justeringer af egne indtægter fra tidligere regnskabsår

Moms- og BNI-baserede indtægter fastsættes på basis af de prognoser for de relevante grundlag, der udarbejdes i forbindelse med opstillingen af budgetforslaget. Prognoserne ændres og ajourføres efterfølgende i løbet af det berørte regnskabsår ved hjælp af et ændringsbudget. Forskellen (enten positiv eller negativ) mellem de beløb, som medlemsstaterne skal betale ifølge de faktiske beregningsgrundlag, og de beløb, som de allerede har betalt på grundlag af (de reviderede) prognoser, indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne den første hverdag i marts i det tredje år efter det berørte regnskabsår. Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige moms- og BNI-grundlag, medmindre der tages forbehold. Disse forbehold udgør potentielle krav over for medlemsstaterne på et ukendt beløb, da deres finansielle indvirkning ikke kan vurderes med nøjagtighed. Når beløbene kan fastslås nøjagtigt, indkaldes de tilsvarende moms- og BNI-baserede indtægter enten i forbindelse med beregningen af moms- og BNI-saldiene eller ved separate indkaldelser. Overslaget over egne indtægter baseret på plastemballageaffald justeres på tilsvarende måde. Forskellen (enten positiv eller negativ) mellem de beløb, som medlemsstaterne skal betale ifølge de endelige tal i deres årsregnskaber, og de beløb, som de allerede har betalt på grundlag af (de reviderede) prognoser, indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne den første hverdag i juni i det tredje år efter det berørte regnskabsår. Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige grundlag, medmindre der tages forbehold.

3.7.   BEREGNING AF RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

Resultatet af gennemførelsen af EU-budgettet tilbagebetales til medlemsstaterne det følgende år ved hjælp af fradrag i de beløb, de skal indbetale det pågældende år.

Egne indtægter konteres i regnskabet med de beløb, som i løbet af året krediteres de konti, som medlemsstaternes myndigheder har åbnet i Kommissionens navn. Indtægter omfatter også resultatet af gennemførelsen af budgettet for det foregående regnskabsår, såfremt der er tale om overskud. Andre indtægter konteres i regnskabet med de beløb, der faktisk modtages i løbet af regnskabsåret.

Ved beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen omfatter udgifterne betalinger, der dækkes af regnskabsårets bevillinger, hvortil kommer bevillinger fra samme regnskabsår, der fremføres til det følgende år. Ved betalinger foretaget med regnskabsårets bevillinger forstås betalinger, der er foretaget af regnskabsføreren senest den 31. december i regnskabsåret. For så vidt angår EGFL er der tale om de betalinger, som medlemsstaterne har foretaget mellem den 16. oktober i år n-1 og den 15. oktober i år n, forudsat at regnskabsføreren har fået den relevante forpligtelse og anvisning i hænde senest den 31. januar i år n+1. I forbindelse med EGFL-udgifter kan der blive tale om en senere overensstemmelsesbeslutning som følge af kontrol foretaget i medlemsstaterne.

I henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 608/2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for egne indtægter består dette resultat af differencen mellem:

—	de samlede indkasserede indtægter i regnskabsåret og

—	de samlede betalinger foretaget over regnskabsårets bevillinger, med tillæg af bevillinger for samme regnskabsår, der er fremført til det følgende regnskabsår.

Det fremkomne tal forhøjes eller nedsættes med følgende:

—	nettobeløbet for annullering af betalingsbevillinger fremført fra tidligere regnskabsår og eventuelle betalingsoverskridelser, der som følge af udsving i eurokursen overstiger de ikke-opdelte bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår

—	udviklingen i formålsbestemte indtægter og

—	nettoresultatet af valutakursgevinster og -tab i løbet af regnskabsåret.

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår vedrørende bidrag fra og arbejde for tredjemand, som pr. definition aldrig bortfalder, er indregnet som tillægsbevillinger for regnskabsåret. Dette forklarer forskellen mellem de bevillinger, der er fremført fra det foregående regnskabsår, og som er opført i beretningen om gennemførelsen af budgettet for år n, og de bevillinger, der er fremført til det følgende regnskabsår i beretningen om gennemførelsen af budgettet for år n–1. Forpligtelsesbevillinger, der stilles til rådighed som følge af tilbagebetaling af acontobeløb, indgår ikke i beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen.

De fremførte betalingsbevillinger omfatter automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning. Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra det foregående regnskabsår omfatter annullering af automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved afgørelse.

3.8.   AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

Mio. EUR
	2025	2024
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	(54 639 )	(97 208 )
Indtægter
Fordringer fastslået i indeværende regnskabsår, men som endnu ikke er inddrevet	(5 188 )	(6 773 )
Fordringer fastslået i foregående år, som er inddrevet i indeværende regnskabsår	3 339	9 925
Inddrevne fordringer, der ikke skal behandles som indtægter i det økonomiske resultat	42 358	83 953
Påløbne indtægter (netto)	(1 284 )	(723 )
	39 225	86 382
Udgifter
Påløbne udgifter (netto)	45 735	10 599
Udgifter fra foregående år betalt i indeværende regnskabsår	(10 067 )	(2 220 )
Nettoresultat af forfinansiering	(11 778 )	(11 678 )
Betalingsbevillinger fremført til følgende år	(6 296 )	(4 031 )
Betalinger foretaget fra fremførsler og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger	478	1 711
Bevægelser i hensættelser	(3 485 )	9 948
Andet	3 075	7 757
	17 662	12 086
Økonomisk resultat for agenturer og EKSF under afvikling	(170 )	85
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	2 078	1 344

I overensstemmelse med finansforordningen skal årets økonomiske resultat beregnes på grundlag af periodiseret regnskabsførelse og EU's regnskabsregler, mens budgettet bygger på det ændrede kasseregnskabsprincip. Da regnskabsårets økonomiske resultat og budgetresultatet dækker de samme underliggende transaktioner — bortset fra andre (ikkebudgetmæssige) kilder til indtægter og udgifter for agenturer og EKSF under afvikling, som kun er medtaget i det økonomiske resultat — er afstemningen af årets økonomiske resultat med årets budgetresultat en nyttig måde at kontrollere deres overensstemmelse på.

Afstemningsposter — indtægter

De faktiske budgetindtægter i et regnskabsår svarer til de indtægter, der er inddrevet på grundlag de fastslåede fordringer i løbet af regnskabsåret, og de beløb, der er inddrevet på grundlag af fordringer fastslået i tidligere regnskabsår. Ved afstemningen skal de fordringer, der fastslås i det aktuelle regnskabsår, men som endnu ikke er inddrevet, derfor trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer fastslået i de foregående regnskabsår og inddrevet i det aktuelle regnskabsår skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen. Nogle inddrevne fordringer skal ikke behandles som indtægter i det økonomiske resultat og skal også lægges til ved afstemningen. De vedrører hovedsagelig finansieringen af Next Generation EU.

De påløbne indtægter består hovedsagelig af beløb vedrørende finansielle korrektioner, egne indtægter, renter og udbytte. Det er kun nettoresultatet, dvs. påløbne indtægter for det aktuelle regnskabsår minus tilbageførsel af påløbne indtægter fra tidligere regnskabsår, der tages i betragtning.

Afstemningsposter — udgifter

Påløbne udgifter består hovedsageligt af periodiseringsbeløb med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EU-støtte har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til Kommissionen. Det er kun nettoresultatet, dvs. påløbne udgifter for det aktuelle regnskabsår minus tilbageførslen af påløbne udgifter fra det tidligere regnskabsår, der tages i betragtning. Betalinger, der foretages i det aktuelle regnskabsår i forbindelse med fakturaer registreret i tidligere regnskabsår, er en del af det aktuelle regnskabsårs budgetudgifter og skal derfor lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen. Som følge af indførelsen af et nyt finans- og IT-system i 2025 er der for dette år anvendt en midlertidig metode, hvilket kan medføre visse overførsler mellem disse to kategorier.

Nettoresultatet af forfinansiering er en kombination af 1) de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i det aktuelle regnskabsår og opført som en budgetudgift i det pågældende år, og 2) frigørelsen af forfinansieringen ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger i løbet af regnskabsåret. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i regnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Ud over de betalinger, der er foretaget over regnskabsårets bevillinger, skal de bevillinger for det pågældende år, som fremføres til det følgende år, tages i betragtning ved beregningen af resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget (i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014). Det samme gælder betalinger foretaget i regnskabsåret via fremførte bevillinger fra tidligere år og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger.

Bevægelserne i hensættelser er baseret på skøn foretaget ved årets udgang i årsregnskabet (primært personaleydelser), som ikke har nogen indvirkning på regnskabet. Andre afstemningsbeløb omfatter forskellige elementer, såsom afskrivninger, anskaffelser, betalinger vedrørende finansiel leasing og finansiel deltagelse, som behandles forskelligt i budgetregnskabet og den periodiske regnskabsførelse.

Afstemningspost – Økonomisk resultat for agenturer og EKSF under afvikling

Årets budgetresultat er et ikkekonsolideret tal og omfatter ikke andre (ikkebudgetmæssige) kilder til indtægter og udgifter for de konsoliderede agenturer og EKSF under afvikling (se bemærkning 6). For at afstemme årets økonomiske resultat — et konsolideret tal, der omfatter disse beløb — med årets budgetresultat anføres det konsoliderede økonomiske resultat for agenturer og EKSF under afvikling som en afstemningspost.

4.   GENNEMFØRELSE AF EU-BUDGETTET FOR 2025

Se afsnit 2, »Oversigt over gennemførelsen af budgettet« i Årets finansielle højdepunkter for forklarende bemærkninger til gennemførelse af budgettets indtægter og udgifter for 2025, udestående forpligtelser og budgetresultat.

5.   GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

5.1.   OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

Mio. EUR
		Indtægtsbevillinger		Fastslåede fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Ude-stående
Afsnit		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Indeværende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i indeværende regnskabsår	Fra fremførte fordringer	Indtægter
1	Egne indtægter	151 161	154 322	155 417	32	155 448	155 414	4	155 418	101  %	30
2	Overskud, saldi og tilpasninger	–	1 345	1 362	–	1 362	1 362	–	1 362	101  %	–
3	Administrative indtægter	2 425	2 425	3 228	44	3 272	3 200	26	3 226	133  %	45
4	Finansielle indtægter, morarenter og bøder	183	1 659	5 722	13 152	18 874	1 388	1 230	2 618	158  %	16 256
5	Budgetgarantier, lånoptagelse og långivning	–	–	40 771	44	40 815	40 722	44	40 766		49
6	Indtægter, bidrag og refusion i forbindelse med EU-politikker	1 440	1 412	21 024	2 992	24 016	18 960	2 048	21 008	1 487  %	3 008
	I ALT	155 209	161 163	227 523	16 264	243 787	221 046	3 352	224 398	139  %	19 389

SPECIFIKATION AFSNIT 1: Egne indtægter
		Indtægtsbevillinger		Fastslåede fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Ude- stående
Kapitel		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Indeværende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i indeværende regnskabsår	Fra fremførte fordringer	Indtægter
1 1	Afgifter og lignende, der er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker			–	(0 )	(0 )	–	–	–		(0 )
1 2	Told og andre afgifter	21 082	22 179	23 037	32	23 068	23 034	4	23 038	104  %	30
1 3	Egne indtægter baseret på moms	24 395	23 815	23 860	–	23 860	23 860	–	23 860	100  %	–
1 4	Egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten	98 563	101 480	101 682	–	101 682	101 682	–	101 682	100  %	(0 )
1 6	Faste reduktioner af det årlige BNI-baserede bidrag for visse medlemsstater og finansieringen heraf	–	–	(25 )	–	(25 )	(25 )	–	(25 )		–
1 7	Egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald	7 121	6 848	6 863	–	6 863	6 863	–	6 863	100  %	–
	I ALT	151 161	154 322	155 417	32	155 448	155 414	4	155 418	101  %	30

6.   GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

6.1.   FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt
FFR-udgiftsområde		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter
		1	2	3 = 1 + 2	4	5	6 = 3 + 4+5	7	8	9 = 7 + 8	10	11	12 = 9 + 10 +11
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	21 480	59	21 539	116	8 810	30 466	20 461	(205 )	20 255	107	13 673	34 035
2	Samhørighed, resiliens og værdier	77 980	(1 )	77 979	0	2 825	80 804	44 445	2 696	47 141	1 897	47 563	96 601
3	Naturressourcer og miljø	56 731	(32 )	56 700	366	1 894	58 961	52 092	3 948	56 039	375	4 914	61 329
4	Migration og grænseforvaltning	4 791	(146 )	4 645	–	693	5 338	3 204	360	3 564	28	794	4 386
5	Sikkerhed og forsvar	2 633	0	2 633	–	109	2 742	2 143	(304 )	1 839	6	103	1 947
6	Naboområder og verden	16 308	584	16 892	970	2 966	20 828	14 426	584	15 010	116	3 343	18 469
7	Europæisk offentlig forvaltning	12 845	(79 )	12 766	1	2 348	15 115	12 845	(79 )	12 766	927	2 440	16 133
O	Uden for FFR	4 320	(0 )	4 320	31	7 415	11 767	3 274	(469 )	2 805	121	13 069	15 994
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 349	(584 )	1 766	310	9	2 085	2 320	(576 )	1 744	310	9	2 063
	I ALT	199 438	(199 )	199 239	1 795	27 070	228 104	155 209	5 953	161 163	3 887	85 907	250 956

6.2.   FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

Mio. EUR
		Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Fremførte bevillinger til 2026			Bortfaldne bevillinger
FFR-udgiftsområde			Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10	11	12	13 = 10+ 11 + 12
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	30 466	21 532	116	5 446	27 095	89  %	0	3 362	3 362	7	(0 )	2	9
2	Samhørighed, resiliens og værdier	80 804	76 865	0	2 019	78 884	98  %	(1 )	776	776	1 113	1	30	1 144
3	Naturressourcer og miljø	58 961	56 472	192	995	57 658	98  %	391	705	1 096	11	(0 )	195	206
4	Migration og grænseforvaltning	5 338	4 644	–	94	4 738	89  %	–	599	599	0	–	0	1
5	Sikkerhed og forsvar	2 742	2 620	–	46	2 666	97  %	12	63	75	0	–	0	0
6	Naboområder og verden	20 828	16 218	929	2 498	19 645	94  %	682	468	1 151	0	32	0	32
7	Europæisk offentlig forvaltning	15 115	12 707	1	1 247	13 955	92  %	0	1 099	1 099	59	(0 )	3	62
O	Uden for FFR	11 767	4 269	31	2 110	6 409	54  %	51	5 306	5 357	0	1	–	1
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 085	755	310	–	1 065	51  %	997	1	998	14	–	7	21
	I alt:	228 104	196 083	1 580	14 454	212 116	93  %	2 133	12 379	14 512	1 206	33	237	1 476

6.3.   FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
	FFR-udgiftsområde	Disponible bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10	11	12	13 = 10+ 11 + 12
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	34 035	20 128	96	4 258	24 483	72  %	107	9 414	9 521	20	10	0	31
2	Samhørighed, resiliens og værdier	96 601	45 231	1 895	45 180	92 306	96  %	1 906	2 377	4 283	4	2	6	11
3	Naturressourcer og miljø	61 329	55 799	200	3 590	59 589	97  %	399	1 323	1 722	16	0	0	17
4	Migration og grænseforvaltning	4 386	3 560	19	239	3 819	87  %	3	554	557	1	9	0	10
5	Sikkerhed og forsvar	1 947	1 814	5	52	1 872	96  %	22	51	73	3	0	0	3
6	Naboområder og verden	18 469	14 444	89	2 637	17 170	93  %	584	706	1 290	7	2	0	9
7	Europæisk offentlig forvaltning	16 133	11 775	847	1 144	13 767	85  %	932	1 291	2 222	59	80	5	144
O	Uden for FFR	15 994	1 693	113	514	2 319	15  %	1 120	12 555	13 675	0	0	–	0
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 063	729	310	9	1 048	51  %	1 015	–	1 015	0	0	–	0
	I ALT	250 956	155 173	3 575	57 624	216 373	86  %	6 087	28 271	34 358	110	104	12	226

6.4.   FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

Mio. EUR
	FFR-udgiftsområde	Forpligtelser fremført fra foregående regnskabsår	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Ændringer i fremførte forpligtelser	Betalinger	Samlede uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang
		1	2	3	4	5 = 1 + 2+3 + 4
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	51 164	27 095	(583 )	(24 482 )	53 194
2	Samhørighed, resiliens og værdier	344 088	78 884	(275 )	(92 361 )	330 336
3	Naturressourcer og miljø	50 867	57 658	(263 )	(59 544 )	48 718
4	Migration og grænseforvaltning	5 754	4 738	(0 )	(3 809 )	6 683
5	Sikkerhed og forsvar	4 445	2 666	(1 )	(1 872 )	5 239
6	Naboområder og verden	42 097	19 645	(443 )	(17 170 )	44 129
7	Europæisk offentlig forvaltning	1 011	13 955	(65 )	(13 767 )	1 134
O	Uden for FFR	7 899	6 409	(410 )	(2 319 )	11 578
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	53	1 065	–	(1 048 )	71
	I ALT	507 378	212 116	(2 039 )	(216 371 )	501 084

6.5.   FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

Mio. EUR
	FFR-udgiftsområde	< 2018	2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024	2025	I alt
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	617	411	1 430	2 551	2 771	4 555	6 282	15 261	19 315	53 194
2	Samhørighed, resiliens og værdier	1 368	225	538	1 061	878	13 776	52 352	190 270	69 869	330 336
3	Naturressourcer og miljø	2 507	907	896	946	275	2 859	3 882	19 889	16 558	48 718
4	Migration og grænseforvaltning	72	47	97	553	69	110	679	1 920	3 138	6 683
5	Sikkerhed og forsvar	27	55	78	125	364	410	725	1 367	2 089	5 239
6	Naboområder og verden	1 032	943	1 047	1 370	2 908	6 392	7 312	10 589	12 534	44 129
7	Europæisk offentlig forvaltning							1	51	1 083	1 134
O	Uden for FFR								8 287	3 291	11 578
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)							–	0	71	71
	I alt	5 623	2 588	4 086	6 605	7 265	28 101	71 232	247 636	127 948	501 084

6.6.   FFR I DETALJER: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt
	FFR-udgiftsområde	Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter
		1	2	3 = 1 + 2	4	5	6 = 3 + 4+5	7	8	9 = 7 + 8	10	11	12 = 9 + 10 + 11
1	Horisont Europa	12 762	1	12 763	116	6 334	19 213	11 119	3	11 122	67	9 936	21 125
	Forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom	288	(1 )	287	0	118	405	264	(3 )	261	18	135	414
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	487	–	487	–	4	490	642	–	642	1	4	647
	Andre foranstaltninger	–	–	–	–	629	629	–	–	–	–	413	413
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	10	–	10	–	0	10	20	(4 )	17	–	0	17
	InvestEU-Fonden	378	–	378	–	916	1 294	530	(29 )	501	1	1 991	2 493
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	1 674	1	1 675	–	70	1 745	2 398	(2 )	2 396	1	48	2 445
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for energi	927	(1 )	926	–	71	996	708	25	733	1	70	804
	Connecting Europe-facilitetens digitale område	226	0	226	–	4	230	183	(10 )	173	0	3	177
	Programmet for et digitalt Europa	1 097	(0 )	1 097	–	92	1 189	1 136	(83 )	1 053	6	96	1 154
	Decentrale agenturer	231	(2 )	230	–	10	240	231	(2 )	230	–	10	240
	Andre foranstaltninger	–	1	1	–	168	169	–	1	1	–	226	227
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	9	(0 )	9	–	0	9	13	(0 )	13	–	0	13
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	25	1	26	0	4	29	24	3	27	–	3	30
	Programmet for det indre marked (herunder SMV'er)	613	1	614	0	48	663	615	88	704	7	69	780
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	27	0	27	0	1	28	31	(2 )	29	–	1	30
	Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis)	39	(0 )	39	–	1	40	31	12	43	0	1	44
	Samarbejde på toldområdet (Told)	138	60	198	–	10	208	113	31	144	0	10	153
	Decentrale agenturer	154	(2 )	152	–	12	165	154	(2 )	152	–	12	164
	Andre foranstaltninger	7	(0 )	7	–	1	8	8	(0 )	7	–	0	8
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	13	–	13	–	–	13	13	(2 )	11	–	–	11
	Det europæiske rumprogram	2 051	(0 )	2 051	–	317	2 368	1 983	(159 )	1 823	4	640	2 467
	Decentrale agenturer	80	–	80	–	3	83	80	–	80	–	3	83
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	45	–	45	–	–	45	16	(10 )	6	–	–	6
	EU-programmet for sikker konnektivitet	196	–	196	–	–	196	150	(61 )	89	0	–	89
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	21 480	59	21 539	116	8 810	30 466	20 461	(205 )	20 255	107	13 673	34 035
2	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)	40 455	2	40 457	–	410	40 867	21 327	(488 )	20 839	0	2 555	23 394
	Samhørighedsfonden	7 053	(2 )	7 052	–	233	7 285	3 078	2 445	5 523	0	233	5 756
	Samhørighedsfonden, bidrag til Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	1 668	–	1 668	–	21	1 688	1 303	46	1 350	–	14	1 364
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	–	4	–	0	4	2	(0 )	2	–	0	2
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	17 184	0	17 184	–	105	17 288	7 550	693	8 243	1	2 722	10 966
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	2	–	2	–	–	2	0	0	0	–	0	1
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	35	–	35	–	0	36	34	6	40	0	0	41
	Genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder instrumentet for teknisk støtte)	126	(5 )	121	–	560	681	125	(5 )	120	2	40 222	40 344
	Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles IV-programmet)	1	–	1	–	0	1	1	(0 )	1	–	0	1
	Finansieringsomkostninger til EU-genopretningsinstrumentet (EURI)	4 967	0	4 967	–	144	5 111	4 967	0	4 967	1 863	145	6 976
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen (RescEU)	211	0	211	0	38	250	108	25	133	–	314	446
	EU4Health	583	0	583	–	27	609	585	(52 )	532	4	21	557
	Instrumentet for nødhjælp i Unionen (ESI)	–	–	–	–	1	1	1	(1 )	–	–	26	26
	Decentrale agenturer	286	0	286	–	26	312	273	1	274	–	25	299
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	12	3	16	–	–	16	12	1	13	–	–	13
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	109	(2 )	107	–	9	116	76	3	78	1	11	91
	Erasmus+	3 969	(0 )	3 969	–	1 135	5 105	3 766	31	3 797	18	1 151	4 966
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	147	0	147	–	74	221	133	5	138	3	78	220
	Et Kreativt Europa	352	(0 )	352	–	21	373	347	(23 )	324	2	23	350
	Retlige anliggender	42	(0 )	42	0	1	43	38	4	41	1	1	43
	Rettigheder og værdier	236	1	238	–	2	240	188	3	191	1	2	194
	Decentrale agenturer	324	–	324	–	12	336	322	(1 )	321	–	12	333
	Andre foranstaltninger	9	(0 )	9	–	0	9	7	2	9	–	0	9
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	19	–	19	–	0	19	26	(1 )	25	–	0	25
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	186	1	186	–	5	191	176	2	178	–	5	183
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	77 980	(1 )	77 979	0	2 825	80 804	44 445	2 696	47 141	1 897	47 563	96 601
3	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	39 976	0	39 976	366	995	41 338	40 031	(16 )	40 014	367	995	41 377
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	13 226	–	13 226	0	343	13 569	10 497	3 912	14 409	0	1 964	16 373
	Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF)	946	(0 )	946	–	23	969	661	8	668	1	2	671
	Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er)	157	(40 )	117	–	–	117	141	(30 )	111	–	–	111
	Decentrale agenturer	30	–	30	–	1	32	30	–	30	–	1	32
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	–	1	–	–	1	5	(2 )	4	–	–	4
	Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)	776	6	782	(0 )	9	791	596	78	675	8	7	690
	Fonden for Retfærdig Omstilling	1 514	–	1 514	–	86	1 600	6	(3 )	3	–	1 432	1 436
	Lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling	–	–	–	–	428	428	25	–	25	–	503	528
	Decentrale agenturer	77	(6 )	71	–	9	79	77	(6 )	71	–	9	79
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	2	–	2	–	–	2	5	(1 )	4	–	–	4
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	26	8	35	–	–	35	16	9	25	–	–	25
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	56 731	(32 )	56 700	366	1 894	58 961	52 092	3 948	56 039	375	4 914	61 329
4	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	1 869	48	1 917	–	243	2 159	1 165	42	1 207	2	241	1 450
	Decentrale agenturer	234	(48 )	186	–	9	195	234	(38 )	196	–	9	205
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV)	1 235	–	1 235	–	369	1 603	462	357	819	1	471	1 291
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr	147	(146 )	0	–	0	0	56	(48 )	8	24	–	32
	Decentrale agenturer	1 307	–	1 307	–	73	1 380	1 287	47	1 334	–	73	1 407
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	4 791	(146 )	4 645	–	693	5 338	3 204	360	3 564	28	794	4 386
5	Fonden for Intern Sikkerhed	337	(0 )	337	–	51	388	227	16	244	1	51	296
	Afvikling af atomkraftværker (Litauen)	75	–	75	–	–	75	90	–	90	–	–	90
	Nuklear sikkerhed og nedlukning (herunder for Bulgarien og Slovakiet)	70	(0 )	70	–	0	70	91	(28 )	63	2	–	64
	Decentrale agenturer	288	–	288	–	10	298	288	2	290	–	10	300
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	–	–	1	1	–	–	1
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	23	(0 )	23	–	0	24	22	(0 )	22	–	0	22
	Den Europæiske Forsvarsfond (forskning)	404	(14 )	390	–	10	400	314	(27 )	287	1	8	296
	Den Europæiske Forsvarsfond (ikke-forskning)	1 030	(31 )	999	–	28	1 027	702	(157 )	545	2	19	566
	Militær mobilitet	252	–	252	–	0	252	137	–	137	0	0	137
	Kortfristet instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	40	–	40	–	1	41	100	(40 )	60	–	3	63
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	–	–	–	–	8	8	120	(70 )	50	–	11	61
	Programmet for den europæiske forsvarsindustri	2	(2 )	–	–	–	–	2	(2 )	–	–	–	–
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–
	EU-programmet for sikker konnektivitet	111	47	158	–	–	158	50	1	51	–	–	51
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	2 633	–	2 633	–	109	2 742	2 143	(304 )	1 839	6	103	1 947
6	Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et globalt Europa)	10 891	20	10 911	736	645	12 292	9 672	121	9 793	70	919	10 782
	Det europæiske instrument for internationalt samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	44	0	44	1	21	66	38	17	54	1	14	69
	Humanitær bistand	1 944	625	2 569	–	19	2 588	1 860	610	2 470	6	16	2 493
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	394	(0 )	393	–	36	429	394	6	399	1	38	439
	Oversøiske lande og territorier (herunder Grønland)	73	–	73	2	34	108	76	(15 )	61	4	25	90
	MFA+	0	0	0	–	591	591	0	0	0	–	679	680
	Samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine	–	–	–	–	1 535	1 535	–	–	–	–	1 535	1 535
	Andre foranstaltninger	148	(60 )	88	–	1	89	108	(61 )	47	–	1	48
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–	–
	EU-programmet for sikker konnektivitet	50	–	50	–	–	50	–	–	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	96	(1 )	95	–	1	95	92	(4 )	88	–	0	88
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	2 170	(0 )	2 170	129	85	2 384	2 086	(90 )	1 995	11	115	2 122
	Reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan	499	(0 )	499	101	–	600	101	0	101	23	–	124
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	16 308	584	16 892	970	2 966	20 828	14 426	584	15 010	116	3 343	18 469
7	Personalepensioner	2 795	(5 )	2 790	–	312	3 102	2 795	(5 )	2 790	–	312	3 102
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Europa-Parlamentet	22	(3 )	19	–	–	19	22	(3 )	19	–	–	19
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Det Europæiske Råd og Rådet	1	(0 )	1	–	–	1	1	(0 )	1	–	–	1
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Kommissionen	12	(2 )	9	–	–	9	12	(2 )	9	–	–	9
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Unions Domstol	19	(2 )	17	–	–	17	19	(2 )	17	–	–	17
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Revisionsret	8	(1 )	7	–	–	7	8	(1 )	7	–	–	7
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Ombudsmand	0	0	0	–	–	0	0	0	0	–	–	0
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	0	(0 )	0	–	–	0	0	(0 )	0	–	–	0
	(Europaskolerne) Kommissionen	266	(3 )	263	–	35	298	266	(3 )	263	0	39	302
	Vederlag til fast personale	3 085	(56 )	3 028	–	129	3 157	3 085	(56 )	3 028	0	129	3 157
	Vederlag til eksternt personale	311	(11 )	300	–	169	469	311	(11 )	300	21	172	493
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	17	3	20	–	0	21	17	3	20	1	0	22
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	5	(2 )	2	–	–	2	5	(2 )	2	–	–	2
	Udgifter til ansættelser	33	0	33	–	0	33	33	0	33	3	0	37
	Udtræden	8	(0 )	7	–	–	7	8	(0 )	7	–	–	7
	Uddannelse	16	0	17	–	8	25	16	0	17	10	11	37
	Social og mobilitet	22	1	23	(0 )	30	53	22	1	23	7	34	64
	Informations- og kommunikationsteknologi	285	7	292	–	308	600	285	7	292	120	354	765
	Leje og køb	274	48	321	–	690	1 011	274	48	321	30	691	1 042
	I forbindelse med bygninger	150	(37 )	113	–	44	158	150	(37 )	113	44	49	207
	Sikkerhed	79	(1 )	78	–	14	92	79	(1 )	78	25	21	124
	Tjenesterejser og repræsentation	45	16	61	–	4	66	45	16	61	10	5	76
	Møder, udvalg, konferencer	16	(4 )	12	–	2	14	16	(4 )	12	5	3	20
	Den Europæiske Unions Tidende	4	(2 )	2	–	0	2	4	(2 )	2	1	0	3
	Publikationer	11	2	13	–	5	17	11	2	13	5	6	24
	Erhvervelse af information	7	0	7	–	1	8	7	0	7	2	1	9
	Studier og undersøgelser	7	(2 )	5	–	0	5	7	(2 )	5	5	0	10
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	29	(4 )	25	–	5	30	29	(4 )	25	9	7	41
	Eksterne sprogtjenester	35	(5 )	31	–	41	72	35	(5 )	31	2	41	74
	Andre administrationsudgifter	20	(3 )	17	–	30	46	20	(3 )	17	5	37	58
	Decentrale agenturer	–	3	3	–	–	3	–	3	3	–	–	3
	De resterende institutioners administrationsudgifter	5 265	(16 )	5 249	1	520	5 769	5 265	(16 )	5 249	621	529	6 399
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	12 845	(79 )	12 766	1	2 348	15 115	12 845	(79 )	12 766	927	2 440	16 133
O	Innovationsfonden	–	–	–	–	6 788	6 788	–	–	–	–	12 293	12 293
	Ukrainefaciliteten	4 320	(0 )	4 320	31	515	4 866	3 274	(469 )	2 805	121	662	3 587
	Andre foranstaltninger	–	–	–	–	112	112	–	–	–	–	114	114
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	4 320	(0 )	4 320	31	7 415	11 767	3 274	(469 )	2 805	121	13 069	15 994
S	Den europæiske solidaritetsreserve	1 167	0	1 167	310	–	1 477	1 167	0	1 167	310	–	1 477
	Nødhjælpsreserve	584	(584 )	–	–	–	–	584	(584 )	–	–	–	–
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	34	–	34	–	9	43	5	7	12	0	9	21
	Brexittilpasningsreserven	564	–	564	–	–	564	564	–	564	–	–	564
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 349	(584 )	1 766	310	9	2 085	2 320	(576 )	1 744	310	9	2 063
	I ALT	199 438	(199 )	199 239	1 795	27 070	228 104	155 209	5 953	161 163	3 887	85 907	250 956

6.7.   FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

Mio. EUR
		Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Fremførte bevillinger til 2026			Bortfaldne bevillinger
	FFR-udgiftsområde		Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10	11	12	13 = 10 + 11 + 12
1	Horisont Europa	19 213	12 758	116	3 941	16 815	88  %	(0 )	2 390	2 390	5	–	2	7
	Forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom	405	286	–	90	376	93  %	0	28	28	1	0	0	1
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	490	486	–	1	488	100  %	–	2	2	0	–	–	0
	Andre foranstaltninger	629	–	–	167	167	27  %	–	462	462	–	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	10	10	–	–	10	99  %	–	0	0	–	–	0	0
	InvestEU-Fonden	1 294	378	–	842	1 221	94  %	(0 )	73	73	0	–	–	0
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	1 745	1 675	–	26	1 701	97  %	–	44	44	(0 )	–	–	(0 )
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for energi	996	926	–	1	926	93  %	–	70	70	(0 )	–	–	(0 )
	Connecting Europe-facilitetens digitale område	230	226	–	3	229	100  %	–	1	1	0	–	–	0
	Programmet for et digitalt Europa	1 189	1 097	0	40	1 137	96  %	–	52	52	0	(0 )	0	0
	Decentrale agenturer	240	230	–	8	237	99  %	–	2	2	0	–	0	0
	Andre foranstaltninger	169	1	–	84	85	51  %	–	83	83	–	–	–	–
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	9	9	–	–	9	100  %	–	0	0	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	29	26	–	3	29	99  %	–	0	0	0	0	0	0
	Programmet for det indre marked (herunder SMV'er)	663	614	0	33	647	98  %	–	16	16	0	(0 )	(0 )	(0 )
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	28	27	0	1	28	100  %	–	0	0	0	0	0	0
	Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis)	40	39	–	0	39	98  %	–	1	1	0	–	–	0
	Samarbejde på toldområdet (Told)	208	198	–	2	200	96  %	–	7	7	0	–	–	0
	Decentrale agenturer	165	152	–	6	158	96  %	–	6	6	0	–	–	0
	Andre foranstaltninger	8	7	–	1	8	100  %	–	–	–	0	–	–	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	13	13	–	–	13	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Det europæiske rumprogram	2 368	2 051	–	195	2 246	95  %	–	122	122	0	–	(0 )	(0 )
	Decentrale agenturer	83	80	–	3	83	100  %	–	0	0	–	–	–	–
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	45	45	–	–	45	100  %	–	–	–	0	–	–	0
	EU-programmet for sikker konnektivitet	196	196	–	–	196	100  %	–	–	–	0	–	–	0
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	30 466	21 532	116	5 446	27 095	89  %	(0 )	3 362	3 362	7	(0 )	2	9
2	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)	40 867	39 650	–	290	39 940	98  %	–	90	90	806	–	29	836
	Samhørighedsfonden	7 285	6 800	–	233	7 034	97  %	–	–	–	252	–	–	252
	Samhørighedsfonden, bidrag til Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	1 688	1 668	–	9	1 677	99  %	–	11	11	0	–	–	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	4	–	–	4	98  %	–	–	–	–	–	0	0
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	17 288	17 130	–	86	17 216	100  %	(0 )	18	18	54	–	0	54
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	2	2	–	–	2	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	36	35	–	0	36	100  %	–	0	0	0	–	0	0
	Genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder instrumentet for teknisk støtte)	681	121	–	506	627	92  %	–	54	54	0	–	(0 )	0
	Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles IV-programmet)	1	1	–	0	1	100  %	–	(0 )	(0 )	0	–	0	0
	Finansieringsomkostninger til EU-genopretningsinstrumentet (EURI)	5 111	4 967	–	50	5 017	98  %	–	93	93	–	–	0	0
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen (RescEU)	250	211	0	26	237	95  %	(1 )	12	11	–	1	0	1
	EU4Health	609	583	0	24	607	100  %	–	2	2	0	(0 )	0	(0 )
	Instrumentet for nødhjælp i Unionen (ESI)	1	–	–	–	–	–	–	1	1	–	–	0	0
	Decentrale agenturer	312	286	–	20	305	98  %	–	6	6	–	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	16	16	–	–	16	99  %	–	–	–	0	–	–	0
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	116	106	–	5	112	96  %	0	4	4	1	–	–	1
	Erasmus+	5 105	3 969	0	715	4 684	92  %	–	420	420	0	(0 )	0	0
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	221	147	–	25	172	78  %	–	49	49	–	–	0	0
	Et Kreativt Europa	373	352	–	15	367	98  %	–	6	6	0	–	0	0
	Retlige anliggender	43	42	–	0	42	97  %	–	1	1	0	0	–	0
	Rettigheder og værdier	240	238	–	1	239	100  %	–	1	1	0	–	–	0
	Decentrale agenturer	336	324	–	8	332	99  %	–	4	4	–	–	(0 )	(0 )
	Andre foranstaltninger	9	9	–	0	9	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	19	18	–	–	18	98  %	–	0	0	0	–	0	0
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	191	186	0	4	190	99  %	–	1	1	0	(0 )	0	0
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	80 804	76 865	0	2 019	78 884	98  %	(1 )	776	776	1 113	1	30	1 144
3	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	41 338	39 759	192	925	40 875	99  %	391	71	462	0	–	(0 )	0
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	13 569	13 226	–	1	13 227	97  %	–	170	170	0	0	172	172
	Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF)	969	946	–	1	946	98  %	–	0	0	0	–	23	23
	Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er)	117	117	–	–	117	100  %	–	–	–	0	–	–	0
	Decentrale agenturer	32	30	–	1	31	99  %	–	0	0	–	–	–	–
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	1	–	–	1	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)	791	782	–	3	785	99  %	–	6	6	0	(0 )	0	0
	Fonden for Retfærdig Omstilling	1 600	1 503	–	1	1 504	94  %	–	85	85	11	–	–	11
	Lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling	428	–	–	57	57	13  %	–	372	372	–	–	–	–
	Decentrale agenturer	79	71	–	8	79	99  %	–	1	1	–	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	2	2	–	–	2	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	35	35	–	–	35	100  %	–	–	–	0	–	–	0
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	58 961	56 472	192	995	57 658	98  %	391	705	1 096	11	(0 )	195	206
4	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	2 159	1 916	–	5	1 921	89  %	–	238	238	0	–	–	0
	Decentrale agenturer	195	186	–	6	192	98  %	–	4	4	–	–	0	0
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV)	1 603	1 235	–	32	1 266	79  %	–	337	337	0	–	–	0
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr	0	0	–	–	0	69  %	–	–	–	0	–	0	0
	Decentrale agenturer	1 380	1 307	–	52	1 359	98  %	–	21	21	–	–	0	0
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	5 338	4 644	–	94	4 738	89  %	–	599	599	0	–	0	1
5	Fonden for Intern Sikkerhed	388	336	–	2	338	87  %	–	50	50	0	–	–	0
	Afvikling af atomkraftværker (Litauen)	75	75	–	–	75	100  %	–	–	–	0	–	–	0
	Nuklear sikkerhed og nedlukning (herunder for Bulgarien og Slovakiet)	70	70	–	0	70	100  %	–	(0 )	(0 )	0	–	0	0
	Decentrale agenturer	298	277	–	6	283	95  %	12	4	15	–	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	24	23	–	–	23	99  %	0	0	0	0	–	0	0
	Den Europæiske Forsvarsfond (forskning)	400	390	–	10	400	100  %	–	–	–	0	–	–	0
	Den Europæiske Forsvarsfond (ikke-forskning)	1 027	999	–	27	1 026	100  %	–	1	1	–	–	(0 )	(0 )
	Militær mobilitet	252	252	–	–	252	100  %	–	0	0	0	–	–	0
	Kortfristet instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	41	40	–	1	41	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	8	–	–	–	–	–	–	8	8	–	–	–	–
	Programmet for den europæiske forsvarsindustri	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	EU-programmet for sikker konnektivitet	158	158	–	–	158	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	2 742	2 620	–	46	2 666	97  %	12	63	75	0	–	0	0
6	Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et globalt Europa)	12 292	10 356	701	305	11 361	92  %	565	339	904	0	26	0	27
	Det europæiske instrument for internationalt samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	66	44	1	21	66	100  %	(0 )	0	(0 )	0	1	(0 )	1
	Humanitær bistand	2 588	2 569	–	6	2 575	99  %	(0 )	13	13	0	–	0	0
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	429	393	–	25	419	98  %	–	10	10	0	–	0	0
	Oversøiske lande og territorier (herunder Grønland)	108	67	1	–	68	62  %	7	34	41	–	0	–	0
	MFA+	591	0	–	570	570	96  %	–	21	21	–	–	0	0
	Samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine	1 535	–	–	1 535	1 535	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Andre foranstaltninger	89	88	–	0	88	100  %	–	0	0	0	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	EU-programmet for sikker konnektivitet	50	50	–	–	50	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	95	95	(0 )	0	95	100  %	–	0	0	0	0	0	0
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	2 384	2 062	126	35	2 223	93  %	106	50	156	0	5	–	5
	Reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan	600	494	101	–	596	99  %	5	–	5	0	0	–	0
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	20 828	16 218	929	2 498	19 645	94  %	682	468	1 151	0	32	0	32
7	Personalepensioner	3 102	2 790	–	312	3 101	100  %	–	1	1	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Europa-Parlamentet	19	19	–	–	19	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Det Europæiske Råd og Rådet	1	1	–	–	1	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Kommissionen	9	9	–	–	9	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Unions Domstol	17	17	–	–	17	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Revisionsret	7	7	–	–	7	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Ombudsmand	0	0	–	–	0	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	0	0	–	–	0	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Europaskolerne) Kommissionen	298	263	–	28	291	98  %	–	7	7	0	–	–	0
	Vederlag til fast personale	3 157	3 027	–	65	3 092	98  %	0	64	64	1	–	–	1
	Vederlag til eksternt personale	469	299	–	52	351	75  %	(0 )	116	116	1	–	1	1
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	21	20	–	0	20	99  %	(0 )	0	0	0	–	–	0
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	2	2	–	–	2	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Udgifter til ansættelser	33	33	–	0	33	99  %	(0 )	0	0	0	–	0	0
	Udtræden	7	7	–	–	7	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Uddannelse	25	17	–	5	21	86  %	–	3	3	0	–	0	0
	Social og mobilitet	53	23	–	15	37	71  %	–	15	15	0	(0 )	0	0
	Informations- og kommunikationsteknologi	600	292	0	160	452	75  %	–	148	148	0	(0 )	0	0
	Leje og køb	1 011	321	–	136	458	45  %	–	554	554	0	–	0	0
	I forbindelse med bygninger	158	113	–	21	134	85  %	–	23	23	0	–	0	0
	Sikkerhed	92	78	–	9	87	94  %	–	5	5	0	–	0	0
	Tjenesterejser og repræsentation	66	61	–	2	63	96  %	–	2	2	0	–	0	0
	Møder, udvalg, konferencer	14	12	–	1	13	90  %	–	1	1	0	–	0	0
	Den Europæiske Unions Tidende	2	2	–	0	2	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Publikationer	17	13	–	3	16	91  %	–	2	2	0	–	0	0
	Erhvervelse af information	8	7	–	1	7	97  %	–	0	0	0	–	0	0
	Studier og undersøgelser	5	5	–	0	5	98  %	–	0	0	0	–	(0 )	0
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	30	25	0	2	27	89  %	–	3	3	0	(0 )	0	0
	Eksterne sprogtjenester	72	31	–	32	62	87  %	–	9	9	0	–	0	0
	Andre administrationsudgifter	46	17	–	23	39	85  %	–	6	6	0	–	1	1
	Decentrale agenturer	3	3	–	–	3	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	De resterende institutioners administrationsudgifter	5 769	5 192	1	381	5 574	97  %	–	138	138	57	–	1	58
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	15 115	12 707	1	1 247	13 955	92  %	(0 )	1 099	1 099	59	(0 )	3	62
O	Innovationsfonden	6 788	–	–	1 551	1 551	23  %	–	5 237	5 237	–	–	–	–
	Ukrainefaciliteten	4 866	4 269	31	500	4 799	99  %	51	15	67	0	1	0	1
	Andre foranstaltninger	112	–	–	59	59	53  %	–	53	53	–	–	–	–
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	11 767	4 269	31	2 110	6 409	54  %	51	5 306	5 357	0	1	–	1
S	Den europæiske solidaritetsreserve	1 477	170	310	–	480	33  %	997	–	997	–	–	–	–
	Nødhjælpsreserve	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	43	21	–	–	21	48  %	–	1	1	14	–	7	21
	Brexittilpasningsreserven	564	564	–	–	564	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 085	755	310	–	1 065	51  %	997	1	998	14	–	7	21
	I alt:	228 104	196 083	1 580	14 454	212 116	93  %	2 133	12 379	14 512	1 206	33	237	1 476

6.8.   FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
		Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger					Fremførte bevillinger til 2026			Bortfaldne bevillinger
	FFR-udgiftsområde		Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10	11	12	13 = 10 + 11 + 12
1	Horisont Europa	21 125	11 056	61	1 994	13 111	62  %	57	7 941	7 999	8	7	0	15
	Forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom	414	245	16	15	277	67  %	15	120	135	1	2	0	3
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	647	641	1	2	643	99  %	1	2	3	0	0	0	1
	Andre foranstaltninger	413	–	–	108	108	26  %	–	305	305	–	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	17	16	–	–	16	96  %	–	0	0	1	–	0	1
	InvestEU-Fonden	2 493	500	1	1 895	2 397	96  %	1	96	97	0	0	(0 )	0
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	2 445	2 394	1	18	2 413	99  %	2	30	32	(0 )	0	–	0
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for energi	804	732	1	3	736	92  %	0	68	68	(0 )	0	–	0
	Connecting Europe-facilitetens digitale område	177	173	0	2	175	99  %	0	1	1	0	0	(0 )	0
	Programmet for et digitalt Europa	1 154	1 043	5	35	1 083	94  %	9	61	70	1	1	0	2
	Decentrale agenturer	240	230	–	8	237	99  %	–	2	2	0	–	0	0
	Andre foranstaltninger	227	1	–	31	32	14  %	–	195	195	0	–	–	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	13	13	–	–	13	100  %	–	0	0	0	–	–	0
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	30	27	–	3	29	99  %	–	0	0	0	–	0	0
	Programmet for det indre marked (herunder SMV'er)	780	695	6	23	724	93  %	7	46	53	2	1	0	2
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	30	20	(0 )	0	20	68  %	9	0	9	0	0	0	0
	Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis)	44	42	0	0	42	95  %	0	1	1	1	0	–	1
	Samarbejde på toldområdet (Told)	153	143	0	2	145	95  %	0	8	8	0	0	0	0
	Decentrale agenturer	164	148	–	6	153	93  %	–	6	6	4	–	–	4
	Andre foranstaltninger	8	7	–	0	8	100  %	–	0	0	0	–	–	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	11	10	–	–	10	94  %	(0 )	–	(0 )	1	–	–	1
	Det europæiske rumprogram	2 467	1 819	4	110	1 934	78  %	4	530	534	0	0	–	0
	Decentrale agenturer	83	80	–	3	83	100  %	–	0	0	–	–	(0 )	(0 )
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	6	6	–	–	6	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	EU-programmet for sikker konnektivitet	89	89	0	–	89	100  %	0	–	0	0	0	–	0
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	34 035	20 128	96	4 258	24 483	72  %	107	9 414	9 521	20	10	0	31
2	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)	23 394	20 837	0	1 978	22 816	98  %	0	577	577	1	0	(0 )	1
	Samhørighedsfonden	5 756	5 522	0	68	5 590	97  %	0	166	166	0	0	–	1
	Samhørighedsfonden, bidrag til Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	1 364	1 350	–	3	1 353	99  %	–	11	11	–	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	2	1	–	–	1	35  %	0	–	0	1	–	0	1
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	10 966	8 242	1	2 362	10 605	97  %	1	360	361	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	0	–	0	1	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	41	40	0	0	40	99  %	0	–	0	0	0	–	0
	Genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder instrumentet for teknisk støtte)	40 344	118	2	39 552	39 671	98  %	2	671	673	0	0	(0 )	0
	Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles IV-programmet)	1	1	–	0	1	91  %	–	–	–	0	–	–	0
	Finansieringsomkostninger til EU-genopretningsinstrumentet (EURI)	6 976	3 091	1 863	50	5 005	72  %	1 876	95	1 971	0	0	0	0
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen (RescEU)	446	132	(0 )	222	355	80  %	0	91	91	(0 )	0	0	0
	EU4Health	557	530	4	19	553	99  %	2	2	4	0	0	0	0
	Instrumentet for nødhjælp i Unionen (ESI)	26	–	–	4	4	16  %	–	16	16	–	–	6	6
	Decentrale agenturer	299	274	–	19	293	98  %	–	6	6	0	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	13	13	(0 )	–	13	100  %	–	–	–	0	0	–	0
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	91	77	1	6	85	94  %	1	4	6	0	(0 )	–	0
	Erasmus+	4 966	3 782	18	836	4 635	93  %	15	315	330	0	0	–	0
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	220	134	3	34	172	78  %	4	44	49	0	0	(0 )	0
	Et Kreativt Europa	350	322	2	13	338	97  %	2	10	12	0	0	0	0
	Retlige anliggender	43	41	1	1	42	98  %	0	0	1	0	0	–	0
	Rettigheder og værdier	194	190	1	1	192	99  %	1	1	2	0	0	–	0
	Decentrale agenturer	333	321	–	8	328	99  %	–	4	4	0	–	0	0
	Andre foranstaltninger	9	9	–	0	9	100  %	–	–	–	–	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	25	25	–	0	25	98  %	–	0	0	0	–	0	0
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	183	178	(0 )	4	182	99  %	–	2	2	0	0	0	0
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	96 601	45 231	1 895	45 180	92 306	96  %	1 906	2 377	4 283	4	2	6	11
3	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	41 377	39 788	192	925	40 904	99  %	392	71	463	10	0	(0 )	10
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	16 373	14 407	0	1 445	15 852	97  %	0	519	519	1	0	–	1
	Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF)	671	667	1	2	670	100  %	1	0	1	0	0	0	0
	Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er)	111	111	–	–	111	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Decentrale agenturer	32	30	–	1	31	99  %	–	0	0	0	–	–	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	3	–	–	3	83  %	–	–	–	1	–	–	1
	Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)	690	668	8	2	677	98  %	6	6	12	0	0	0	1
	Fonden for Retfærdig Omstilling	1 436	3	–	1 166	1 170	81  %	–	266	266	–	–	–	–
	Lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling	528	25	–	42	67	13  %	–	461	461	–	–	–	–
	Decentrale agenturer	79	71	–	8	79	99  %	–	1	1	–	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	3	–	–	3	90  %	–	–	–	0	–	–	0
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	25	21	–	–	21	84  %	–	–	–	4	–	–	4
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	61 329	55 799	200	3 590	59 589	97  %	399	1 323	1 722	16	0	0	17
4	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	1 450	1 205	2	81	1 288	89  %	2	160	161	1	0	0	1
	Decentrale agenturer	205	196	–	6	202	98  %	–	4	4	–	–	0	0
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV)	1 291	817	1	101	919	71  %	1	370	371	0	0	0	0
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr	32	8	16	–	23	73  %	0	–	0	0	9	–	9
	Decentrale agenturer	1 407	1 334	–	52	1 386	99  %	–	21	21	–	–	0	0
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	4 386	3 560	19	239	3 819	87  %	3	554	557	1	9	0	10
5	Fonden for Intern Sikkerhed	296	242	1	14	257	87  %	1	37	38	0	0	–	1
	Afvikling af atomkraftværker (Litauen)	90	90	–	–	90	100  %	–	–	–	0	–	–	0
	Nuklear sikkerhed og nedlukning (herunder for Bulgarien og Slovakiet)	64	59	1	–	60	94  %	2	–	2	2	0	–	2
	Decentrale agenturer	300	274	–	6	281	94  %	16	4	19	–	–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	1	–	–	1	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	22	22	(0 )	–	22	97  %	0	0	0	0	0	0	0
	Den Europæiske Forsvarsfond (forskning)	296	286	1	8	295	100  %	1	–	1	0	0	–	0
	Den Europæiske Forsvarsfond (ikke-forskning)	566	543	2	18	562	99  %	2	1	4	0	0	0	0
	Militær mobilitet	137	136	0	0	136	100  %	1	–	1	0	–	–	0
	Kortfristet instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	63	60	–	3	63	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	61	50	–	3	53	87  %	–	8	8	–	–	–	–
	Programmet for den europæiske forsvarsindustri	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	EU-programmet for sikker konnektivitet	51	51	–	–	51	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	1 947	1 814	5	52	1 872	96  %	22	51	73	3	0	0	3
6	Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et globalt Europa)	10 782	9 442	48	444	9 935	92  %	368	474	842	3	2	0	5
	Det europæiske instrument for internationalt samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	69	50	1	13	63	91  %	5	1	6	–	0	(0 )	0
	Humanitær bistand	2 493	2 463	6	6	2 476	99  %	6	10	16	1	0	0	1
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	439	398	1	27	426	97  %	1	12	12	0	0	0	0
	Oversøiske lande og territorier (herunder Grønland)	90	57	4	0	61	68  %	4	25	29	0	0	–	0
	MFA+	680	0	–	568	568	84  %	–	111	111	–	–	(0 )	(0 )
	Samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine	1 535	–	–	1 535	1 535	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	Andre foranstaltninger	48	47	–	0	48	99  %	–	0	0	0	–	–	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	EU-programmet for sikker konnektivitet	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	88	88	(0 )	0	88	100  %	–	0	0	0	0	–	0
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	2 122	1 841	10	43	1 894	89  %	153	72	225	3	(0 )	–	3
	Reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan	124	58	19	–	77	62  %	47	–	47	0	(0 )	–	0
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	18 469	14 444	89	2 637	17 170	93  %	584	706	1 290	7	2	0	9
7	Personalepensioner	3 102	2 790	–	302	3 092	100  %	–	10	10	0	–	(0 )	0
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Europa-Parlamentet	19	19	–	–	19	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Det Europæiske Råd og Rådet	1	1	–	–	1	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Kommissionen	9	9	–	–	9	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Unions Domstol	17	17	–	–	17	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Revisionsret	7	7	–	–	7	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Ombudsmand	0	0	–	–	0	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	0	0	–	–	0	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	(Europaskolerne) Kommissionen	302	263	0	30	293	97  %	0	9	9	0	–	–	0
	Vederlag til fast personale	3 157	3 027	0	65	3 092	98  %	0	64	64	1	0	–	1
	Vederlag til eksternt personale	493	268	20	53	342	69  %	31	118	148	1	1	1	3
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	22	20	1	0	20	93  %	1	0	1	0	0	–	0
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	2	2	–	–	2	91  %	–	–	–	0	–	–	0
	Udgifter til ansættelser	37	30	3	0	33	91  %	3	0	3	0	0	0	1
	Udtræden	7	7	–	–	7	97  %	(0 )	–	(0 )	0	–	–	0
	Uddannelse	37	7	9	4	20	55  %	10	6	16	0	1	0	1
	Social og mobilitet	64	16	6	14	36	56  %	7	20	27	0	1	0	2
	Informations- og kommunikationsteknologi	765	187	119	137	442	58  %	105	217	321	0	1	0	2
	Leje og køb	1 042	288	30	129	448	43  %	33	561	595	0	0	0	0
	I forbindelse med bygninger	207	73	41	19	132	64  %	41	30	71	0	3	0	4
	Sikkerhed	124	55	22	9	86	70  %	22	12	35	0	3	0	3
	Tjenesterejser og repræsentation	76	49	7	2	57	76  %	13	2	15	0	3	0	3
	Møder, udvalg, konferencer	20	8	3	1	12	59  %	4	2	6	0	2	0	2
	Den Europæiske Unions Tidende	3	1	1	0	2	66  %	1	0	1	–	0	–	0
	Publikationer	24	7	5	3	15	63  %	6	3	9	0	0	0	0
	Erhvervelse af information	9	4	2	0	6	70  %	2	0	3	0	0	0	0
	Studier og undersøgelser	10	1	5	0	5	53  %	4	0	5	0	0	–	0
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	41	11	9	3	22	54  %	14	4	18	0	0	0	1
	Eksterne sprogtjenester	74	29	2	32	62	84  %	2	10	12	0	0	0	0
	Andre administrationsudgifter	58	13	4	23	41	70  %	3	13	16	0	1	1	1
	Decentrale agenturer	3	3	–	–	3	100  %	–	–	–	–	–	–	–
	De resterende institutioners administrationsudgifter	6 399	4 563	560	318	5 441	85  %	630	209	839	56	62	2	120
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	16 133	11 775	847	1 144	13 767	85  %	932	1 291	2 222	59	80	5	144
O	Innovationsfonden	12 293	–	–	224	224	2  %	–	12 068	12 068	–	–	–	–
	Ukrainefaciliteten	3 587	1 693	113	233	2 038	57  %	1 120	429	1 548	0	0	–	0
	Andre foranstaltninger	114	–	–	56	56	49  %	–	58	58	–	–	–	–
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	15 994	1 693	113	514	2 319	15  %	1 120	12 555	13 675	0	0	–	0
S	Den europæiske solidaritetsreserve	1 477	170	310	–	480	33  %	997	–	997	–	–	–	–
	Nødhjælpsreserve	–	–	–	–	–	#DIV/0	–	–	–	–	–	–	–
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	21	12	0	9	21	99  %	0	–	0	0	0	–	0
	Brexittilpasningsreserven	564	547	–	–	547	97  %	18	–	18	–	–	–	–
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 063	729	310	9	1 048	51  %	1 015	–	1 015	0	0	–	0
	I ALT	250 956	155 173	3 575	57 624	216 373	86  %	6 087	28 271	34 358	110	104	12	226

6.9.   FFR I DETALJER: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

Mio. EUR
	FFR-udgiftsområde	Forpligtelser fremført fra foregående regnskabsår	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Ændringer i fremførte forpligtelser	Betalinger	Samlede uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang
		1	2	3	4	5 = 1 + 2+3 + 4
1	Horisont Europa	28 646	16 815	(346 )	(13 110 )	32 005
	Forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom	234	376	(4 )	(277 )	330
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	1 449	488	(0 )	(643 )	1 294
	Andre foranstaltninger	263	167	(4 )	(108 )	318
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	50	10	(2 )	(16 )	42
	InvestEU-Fonden	4 663	1 221	(16 )	(2 397 )	3 471
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	6 089	1 701	(157 )	(2 413 )	5 220
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for energi	3 934	926	(36 )	(736 )	4 089
	Connecting Europe-facilitetens digitale område	556	229	(0 )	(175 )	610
	Programmet for et digitalt Europa	2 351	1 137	(1 )	(1 083 )	2 405
	Decentrale agenturer	36	237	–	(237 )	36
	Andre foranstaltninger	61	85	(2 )	(32 )	113
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	26	9	(0 )	(13 )	22
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	36	29	(0 )	(29 )	35
	Programmet for det indre marked (herunder SMV'er)	914	647	(8 )	(724 )	829
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	34	28	(5 )	(20 )	36
	Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis)	44	39	(0 )	(42 )	41
	Samarbejde på toldområdet (Told)	148	200	(1 )	(145 )	202
	Decentrale agenturer	0	158	–	(153 )	5
	Andre foranstaltninger	5	8	(0 )	(8 )	5
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	25	13	(1 )	(10 )	27
	Det europæiske rumprogram	1 483	2 246	(0 )	(1 934 )	1 795
	Decentrale agenturer	17	83	–	(83 )	17
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	17	45	–	(6 )	56
	EU-programmet for sikker konnektivitet	83	196	–	(89 )	191
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	51 164	27 095	(583 )	(24 482 )	53 194
2	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)	105 188	39 940	(54 )	(22 852 )	122 222
	Samhørighedsfonden	16 048	7 034	(0 )	(5 590 )	17 491
	Samhørighedsfonden, bidrag til Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	5 402	1 677	(26 )	(1 353 )	5 700
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	4	(1 )	(1 )	6
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	47 528	17 216	(3 )	(10 623 )	54 118
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	2	–	(1 )	1
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	95	36	0	(40 )	91
	Genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder instrumentet for teknisk støtte)	161 570	627	(12 )	(39 671 )	122 514
	Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles IV-programmet)	0	1	(0 )	(1 )	1
	Finansieringsomkostninger til EU-genopretningsinstrumentet (EURI)	1 865	5 017	–	(5 005 )	1 878
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen (RescEU)	1 193	237	(9 )	(355 )	1 066
	EU4Health	1 507	607	(2 )	(553 )	1 559
	Instrumentet for nødhjælp i Unionen (ESI)	28	–	–	(4 )	24
	Decentrale agenturer	50	305	(0 )	(293 )	61
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	–	–	–	0
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	10	16	(0 )	(13 )	12
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	185	112	(0 )	(85 )	212
	Erasmus+	2 251	4 684	(109 )	(4 635 )	2 191
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	149	172	(43 )	(172 )	106
	Et Kreativt Europa	354	367	(2 )	(338 )	381
	Retlige anliggender	53	42	(1 )	(42 )	52
	Rettigheder og værdier	288	239	(1 )	(192 )	334
	Decentrale agenturer	53	332	(0 )	(328 )	56
	Andre foranstaltninger	13	9	(0 )	(9 )	13
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	58	18	(8 )	(25 )	43
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	197	190	(2 )	(182 )	203
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	344 088	78 884	(275 )	(92 361 )	330 336
3	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	371	40 875	(7 )	(40 904 )	335
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	35 517	13 227	(239 )	(15 852 )	32 652
	Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF)	3 341	946	(4 )	(670 )	3 613
	Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er)	38	117	(2 )	(111 )	42
	Decentrale agenturer	–	31	–	(31 )	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	10	1	–	(3 )	8
	Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)	2 691	785	(11 )	(677 )	2 787
	Fonden for Retfærdig Omstilling	8 765	1 504	(0 )	(1 124 )	9 145
	Lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling	104	57	–	(67 )	94
	Decentrale agenturer	–	79	–	(79 )	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	15	2	(0 )	(3 )	14
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	16	35	(0 )	(21 )	29
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	50 867	57 658	(263 )	(59 544 )	48 718
4	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	2 862	1 921	(0 )	(1 288 )	3 495
	Decentrale agenturer	13	192	–	(202 )	3
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV)	2 215	1 266	(0 )	(910 )	2 572
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr	305	0	–	(23 )	281
	Decentrale agenturer	359	1 359	–	(1 386 )	332
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	5 754	4 738	(0 )	(3 809 )	6 683
5	Fonden for Intern Sikkerhed	636	338	(0 )	(257 )	717
	Afvikling af atomkraftværker (Litauen)	331	75	–	(90 )	315
	Nuklear sikkerhed og nedlukning (herunder for Bulgarien og Slovakiet)	296	70	(0 )	(60 )	306
	Decentrale agenturer	6	283	–	(281 )	8
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	–	–	(1 )	0
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	22	23	(0 )	(22 )	23
	Den Europæiske Forsvarsfond (forskning)	788	400	–	(295 )	892
	Den Europæiske Forsvarsfond (ikke-forskning)	1 458	1 026	(0 )	(562 )	1 920
	Militær mobilitet	291	252	(0 )	(136 )	407
	Kortfristet instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	259	41	–	(63 )	237
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	343	–	–	(53 )	290
	Programmet for den europæiske forsvarsindustri	–	–	–		–
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	–	–	–	0
	EU-programmet for sikker konnektivitet	16	158	–	(51 )	123
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	4 445	2 666	(1 )	(1 872 )	5 239
6	Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et globalt Europa)	32 397	11 361	(300 )	(9 934 )	33 524
	Det europæiske instrument for internationalt samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	137	66	(1 )	(63 )	139
	Humanitær bistand	1 127	2 575	(11 )	(2 476 )	1 214
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	96	419	(13 )	(426 )	76
	Oversøiske lande og territorier (herunder Grønland)	147	68	(1 )	(61 )	152
	MFA+	153	570	–	(568 )	155
	Samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine	–	1 535	–	(1 535 )	–
	Andre foranstaltninger	57	88	(0 )	(48 )	98
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	–	(0 )	–	0
	EU-programmet for sikker konnektivitet	–	50	–	–	50
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	151	95	(3 )	(88 )	155
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	7 434	2 223	(115 )	(1 894 )	7 648
	Reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan	399	596	(0 )	(77 )	918
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	42 097	19 645	(443 )	(17 170 )	44 129
7	Personalepensioner	–	3 101	–	(3 092 )	9
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Europa-Parlamentet	–	19	–	(19 )	(0 )
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Det Europæiske Råd og Rådet	–	1	–	(1 )	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Kommissionen	–	9	–	(9 )	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Unions Domstol	–	17	–	(17 )	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Revisionsret	–	7	–	(7 )	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Ombudsmand	–	0	–	(0 )	–
	(Pensioner til tidligere medlemmer af) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	–	0	–	(0 )	–
	(Europaskolerne) Kommissionen	4	291	–	(293 )	2
	Vederlag til fast personale	0	3 092	(0 )	(3 092 )	0
	Vederlag til eksternt personale	23	351	(0 )	(342 )	32
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	1	20	(1 )	(20 )	1
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	–	2	–	(2 )	0
	Udgifter til ansættelser	3	33	(0 )	(33 )	3
	Udtræden	–	7	–	(7 )	0
	Uddannelse	12	21	(0 )	(20 )	13
	Social og mobilitet	12	37	(2 )	(36 )	12
	Informations- og kommunikationsteknologi	166	452	(2 )	(442 )	173
	Leje og køb	31	458	(0 )	(448 )	41
	I forbindelse med bygninger	49	134	(3 )	(132 )	49
	Sikkerhed	32	87	(2 )	(86 )	30
	Tjenesterejser og repræsentation	10	63	(1 )	(57 )	15
	Møder, udvalg, konferencer	6	13	(0 )	(12 )	6
	Den Europæiske Unions Tidende	1	2	(0 )	(2 )	1
	Publikationer	7	16	(0 )	(15 )	7
	Erhvervelse af information	2	7	(0 )	(6 )	3
	Studier og undersøgelser	5	5	(0 )	(5 )	5
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	11	27	(0 )	(22 )	15
	Eksterne sprogtjenester	2	62	(0 )	(62 )	3
	Andre administrationsudgifter	12	39	(1 )	(41 )	10
	Decentrale agenturer	–	3	–	(3 )	–
	De resterende institutioners administrationsudgifter	623	5 574	(51 )	(5 441 )	704
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	1 011	13 955	(65 )	(13 767 )	1 134
O	Innovationsfonden	6 643	1 551	(405 )	(224 )	7 564
	Ukrainefaciliteten	1 250	4 799	(1 )	(2 038 )	4 009
	Andre foranstaltninger	6	59	(4 )	(56 )	5
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	7 899	6 409	(410 )	(2 319 )	11 578
S	Den europæiske solidaritetsreserve	–	480	–	(480 )	–
	Nødhjælpsreserve	–	–	–		–
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	0	21	–	(21 )	0
	Brexittilpasningsreserven	53	564	–	(547 )	71
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	53	1 065	–	(1 048 )	71
	I ALT	507 378	212 116	(2 039 )	(216 371 )	501 084

6.10.   FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

Mio. EUR
	FFR-udgiftsområde	< 2018	2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024	2025	I alt
1	Horisont Europa	170	233	419	784	1 612	2 406	3 859	9 772	12 750	32 005
	Forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom	22	0	2	7	11	10	17	111	149	330
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)					0	53	477	356	408	1 294
	Andre foranstaltninger								260	59	318
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	–	1	0	–	0	4	11	16	10	42
	InvestEU-Fonden	136	40	88	108	–	881	340	1 500	378	3 471
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	87	43	370	771	489	216	665	936	1 644	5 220
	Connecting Europe-faciliteten (CEF) for energi	153	86	527	786	337	536	239	503	921	4 089
	Connecting Europe-facilitetens digitale område	1	0	1	3	79	131	176	45	174	610
	Programmet for et digitalt Europa				–	216	256	307	686	940	2 405
	Decentrale agenturer								0	36	36
	Andre foranstaltninger							1	102	10	113
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger			–	8	2	2	2	2	6	22
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen				–	1	1	3	11	19	35
	Programmet for det indre marked (herunder SMV'er)	48	8	22	20	14	42	75	195	404	829
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	–		–	–	2	2	4	6	22	36
	Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis)			0	–	3	2	2	8	27	41
	Samarbejde på toldområdet (Told)		0	0	0	1	4	15	25	157	203
	Decentrale agenturer								0	5	5
	Andre foranstaltninger					–		0	0	5	5
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger				0	0	2	4	9	13	27
	Det europæiske rumprogram	0	0	–	63	6	6	84	708	927	1 795
	Decentrale agenturer							–	0	17	17
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger								11	45	56
	EU-programmet for sikker konnektivitet								0	191	191
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	617	411	1 430	2 551	2 771	4 555	6 282	15 261	19 315	53 194
2	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)	555	6	14	42	63	7 780	32 908	41 050	39 805	122 222
	Samhørighedsfonden	84	–	0	0	0	376	3 963	6 038	7 031	17 491
	Samhørighedsfonden, bidrag til Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport	440	209	481	876	449	344	330	916	1 655	5 700
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0		0	–	0		1	4	6
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	274	1	21	18	1	4 669	14 090	17 871	17 171	54 118
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger								–	1	1
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	0	0	0	3	3	5	18	29	33	91
	Genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder instrumentet for teknisk støtte)			0	0	1	7	24	122 407	75	122 514
	Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles IV-programmet)							–	0	0	1
	Finansieringsomkostninger til EU-genopretningsinstrumentet (EURI)							–	1	1 877	1 878
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen (RescEU)			0	94	17	52	55	669	180	1 066
	EU4Health	1	0	1	5	83	220	328	376	544	1 559
	Instrumentet for nødhjælp i Unionen (ESI)				0	9			15	–	24
	Decentrale agenturer	–	0	0	0	2	11	16	19	12	61
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0									0
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen						0	0	1	10	12
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	3	1	8	9	9	12	28	47	95	212
	Erasmus+	0	0	1	3	185	229	440	550	783	2 191
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	–		–	–	17	9	12	28	40	106
	Et Kreativt Europa		0	0	0	7	25	53	89	206	381
	Retlige anliggender	4	2	3	1	3	4	3	10	22	52
	Rettigheder og værdier	5	3	3	3	5	13	55	83	165	334
	Decentrale agenturer				0	19	8	12	10	7	56
	Andre foranstaltninger	0		0	0	0	1	0	3	8	13
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	1	1	3	6	16	17	43
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	1	3	5	6	4	7	12	40	127	203
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	1 368	225	538	1 061	878	13 776	52 352	190 270	69 869	330 336
3	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)		8	9	18	20	30	47	99	105	335
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	2 378	747	758	761	7	900	936	12 947	13 218	32 652
	Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF)	48	–	0	17	4	293	1 001	1 320	930	3 613
	Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er)						–	1	11	30	42
	Decentrale agenturer								–	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger						–	1	5	1	8
	Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)	80	153	128	149	244	337	445	508	744	2 787
	Fonden for Retfærdig Omstilling						1 299	1 442	4 900	1 503	9 145
	Lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling							4	89	–	94
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	–		1	0	1	3	6	2	14
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen							0	4	25	29
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	2 507	907	896	946	275	2 859	3 882	19 889	16 558	48 718
4	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	54	37	57	346	4	23	261	861	1 852	3 495
	Decentrale agenturer						–		–	3	3
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV)	18	9	39	207	3	23	284	823	1 166	2 572
	Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr					63	63	70	85	0	281
	Decentrale agenturer							64	151	117	332
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	72	47	97	553	69	110	679	1 920	3 138	6 683
5	Fonden for Intern Sikkerhed	17	14	21	48	7	23	65	198	325	717
	Afvikling af atomkraftværker (Litauen)	2	1	1	3	27	99	41	67	75	315
	Nuklear sikkerhed og nedlukning (herunder for Bulgarien og Slovakiet)	8	39	44	66	36	11	16	31	54	306
	Decentrale agenturer								3	5	8
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger				0					–	0
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen	0		–	0	1	1	3	4	14	23
	Den Europæiske Forsvarsfond (forskning)					74	97	172	182	368	892
	Den Europæiske Forsvarsfond (ikke-forskning)			12	7	152	172	299	410	868	1 920
	Militær mobilitet					67	8	31	83	218	407
	Kortfristet instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet								198	39	237
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri							99	191	–	290
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger		0								0
	EU-programmet for sikker konnektivitet								–	123	123
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	27	55	78	125	364	410	725	1 367	2 089	5 239
6	Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et globalt Europa)	796	635	712	936	2 106	5 084	6 054	8 096	9 106	33 524
	Det europæiske instrument for internationalt samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	1	2	4	9	12	13	26	33	38	139
	Humanitær bistand			0	1	10	53	148	361	642	1 214
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	0		1	0	6	4	3	14	48	76
	Oversøiske lande og territorier (herunder Grønland)			1		2	28	42	39	40	152
	MFA+								–	155	155
	Andre foranstaltninger							0	32	65	98
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0							–		0
	EU-programmet for sikker konnektivitet									50	50
	Aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer, der tillægges Kommissionen		0	0	2	5	10	29	46	63	155
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	235	305	330	421	767	1 201	1 011	1 542	1 836	7 648
	Reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan								426	492	918
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	1 032	943	1 047	1 370	2 908	6 392	7 312	10 589	12 534	44 129
7	Personalepensioner								–	9	9
	(Europaskolerne) Kommissionen								0	2	2
	Vederlag til fast personale								–	0	0
	Vederlag til eksternt personale							–	2	31	32
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser							–	(0 )	1	1
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser									0	0
	Udgifter til ansættelser							–	0	3	3
	Udtræden									0	0
	Uddannelse							0	1	11	13
	Social og mobilitet							0	5	7	12
	Informations- og kommunikationsteknologi							0	21	152	173
	Leje og køb							0	6	35	41
	I forbindelse med bygninger							0	8	41	49
	Sikkerhed							0	2	28	30
	Tjenesterejser og repræsentation							0	2	13	15
	Møder, udvalg, konferencer							0	2	5	6
	Den Europæiske Unions Tidende								–	1	1
	Publikationer							–	0	7	7
	Erhvervelse af information								0	3	3
	Studier og undersøgelser								0	5	5
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler							0	0	15	15
	Eksterne sprogtjenester							–	0	2	3
	Andre administrationsudgifter							(0 )	1	8	10
	De resterende institutioners administrationsudgifter									704	704
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning							1	51	1 083	1 134
O	Innovationsfonden								7 563	1	7 564
	Ukrainefaciliteten								724	3 286	4 009
	Andre foranstaltninger								1	4	5
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR								8 287	3 291	11 578
S	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)								0	0	0
	Brexittilpasningsreserven							–		71	71
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)							–	0	71	71
	I alt	5 623	2 588	4 086	6 605	7 265	28 101	71 232	247 636	127 948	501 084

7.   GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET FORDELT PÅ INSTITUTION

7.1.   GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTETS INDTÆGTER

Mio. EUR
	Indtægtsbevillinger		Fastslåede fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Ude-stående
	Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Indeværende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i indeværende regnskabsår	Fra fordringer fremført	Indtægter
Parlamentet	249	249	291	11	303	286	2	287	115  %	16
Rådet	80	80	109	1	110	109	1	109	137  %	1
Kommissionen	154 664	160 617	226 586	16 251	242 837	220 118	3 350	223 468	139  %	19 370
Domstolen	81	81	79	0	79	79	0	79	97  %	0
Revisionsretten	34	34	33	0	33	33	0	33	98  %	0
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	18	18	22	0	22	22	0	22	124  %	0
Regionsudvalget	16	16	19	0	19	19	0	19	116  %	0
ombudsmand	2	2	2	–	2	2	–	2	108  %	–
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	3	3	3	–	3	3	–	3	102  %	0
Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil	62	62	379	0	379	377	0	377	603  %	2
I ALT	155 209	161 163	227 523	16 264	243 787	221 046	3 352	224 398	139  %	19 389

De konsoliderede beretninger vedrørende gennemførelsen af EU's almindelige budget omfatter i lighed med tidligere år alle institutioners budgetgennemførelse, da hver institution har et særskilt budget inden for rammerne af EU-budgettet.

Budgetterne for og gennemførelsen af agenturerne konsolideres ikke inden for rammerne af EU-budgettet og medtages ikke i EU's budgetrapportering. Tilskuddet fra Kommissionen til agenturerne er imidlertid en del af EU-budgettet. I denne budgetdel af årsregnskabet tages der kun hensyn til det tilskud, der betales over Kommissionens budget til agenturerne og organerne.

Med hensyn til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal det bemærkes, at den ud over sit eget budget også rådede over 378,9 mio. EUR (2024: 358,4 mio. EUR), herunder formålsbestemte indtægter og fremførte beløb, hvoraf 250,2 mio. EUR (2024: 255,2 mio. EUR) vedrørte midler fra Kommissionen til dækning af administrationsomkostningerne til de af Kommissionens medarbejdere, som arbejder i EU's delegationer, som er opdelt på Kommissionens udgiftsområde 7, de administrative poster for operationelle programmer (tidligere B.A-poster) og trustfondene, og den resterende del fra supplerende faste bidrag til dækning af de fælles omkostninger for Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF) personale i delegationerne og til samhusninger samt andre beløb modtaget i henhold til aftaler om samhusning og andre aftaler.

7.2.   GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

Mio. EUR
	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Fremførte bevillinger til 2026			Bortfaldne bevillinger
		Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
	1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9	10	11	12	13 = 10+ 11 + 12
Parlamentet	2 602	2 518	–	40	2 557	98  %	–	35	35	10	–	0	10
Rådet	767	691	–	27	718	94  %	–	25	25	23		0	24
Kommissionen	222 335	190 891	1 579	14 073	206 542	93  %	2 126	12 241	14 367	1 149	33	236	1 418
Domstolen	538	521	–	1	522	97  %	–	0	0	16		0	16
Revisionsretten	195	191	1	0	192	98  %	–	0	0	3	–	0	3
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	180	173	–	4	177	98  %	–	2	2	1	–	–	1
Regionsudvalget	135	130	–	2	132	98  %	–	3	3	0	–	0	0
ombudsmand	15	15	–	–	15	95  %	–	–	–	1	–	–	1
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	27	25	–	0	25	93  %	–	–	–	2	–	–	2
Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil	1 308	930	–	307	1 236	94  %	–	72	72	0	–	1	1
I alt:	228 104	196 083	1 580	14 454	212 116	93  %	2 126	12 379	14 505	1 206	33	237	1 476

7.3.   GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger					Fremførte bevillinger til 2026			Bortfaldne bevillinger
		Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
	1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9	10	11	12	13 = 10+ 11 + 12
Parlamentet	2 948	2 157	307	41	2 504	85  %	361	42	403	10	30	1	41
Rådet	846	604	74	24	703	83  %	87	28	115	23	4	0	28
Kommissionen	244 557	150 611	3 016	57 305	210 932	86  %	5 424	28 062	33 486	54	42	10	106
Domstolen	571	484	28	1	513	90  %	36	0	37	16	4	0	21
Revisionsretten	204	181	9	0	190	93  %	10	0	11	3	1	0	4
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	192	163	10	3	177	92  %	10	3	13	1	2	–	3
Regionsudvalget	145	118	9	2	128	88  %	12	3	15	0	1	0	1
ombudsmand	16	14	0	–	15	93  %	0	–	0	1	0	–	1
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	30	23	2	0	25	83  %	2	–	2	2	1	–	3
Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil	1 448	819	121	247	1 187	82  %	110	132	242	0	18	1	19
	250 956	155 173	3 575	57 624	216 373	86  %	6 054	28 271	34 325	110	104	12	226

8.   GENNEMFØRELSE AF AGENTURERNES/ORGANERNES BUDGET

Agenturer og organers indtægter og udgifter konsolideres ikke inden for rammerne af EU-budgettet, som det fremgår af nedenstående oversigt 8.1 og 8.2.

Afsnit 1-7 i beretningerne om gennemførelsen af budgettet omfatter kun det tilskud, der betales over EU-budgettet til agenturerne og organerne i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger, hvor det er relevant.

Oplysningerne nedenfor viser agenturernes og organernes, såvel decentrale agenturers (også kendt som de traditionelle agenturer) som forvaltningsorganers, indtægter (8.1) og udgifter (8.2). De omfatter ikke kun det tilskud, der betales over EU-budgettet, men også andre kilder til indtægter og dertil knyttede udgifter (som ikke opføres på EU-budgettet). De enkelte agenturer og organer fremlægger deres egne årsregnskaber.

8.1.   INDTÆGTER

Mio. EUR
Agentur/organ	Finansiering af FFR-udgiftsområde	Endeligt vedtaget budget	Modtagne beløb
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder	1	45	43
Agenturet for Den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer	4	338	362
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation	1	8	9
EF-Sortsmyndigheden	Ikke relevant	22	21
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	2b	18	18
Det Europæiske Asylstøttekontor	4	240	212
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	1	248	197
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed	1	59	60
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning	4	1 124	1 137
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	2b	106	99
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	2b	22	23
Det Europæiske Kemikalieagentur	1	134	138
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø	1, 2a, 3, 5	75	75
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur	2b, 6	152	75
Det Europæiske Miljøagentur	3	109	102
EU-Fiskerikontrolagenturet	3	31	33
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	2b	151	153
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	2b	25	28
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område	1, 2b	62	62
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er	1, 2a	50	50
Det Europæiske Ligestillingsinstitut	2b	10	12
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi	1	435	435
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger	1	40	41
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed	2b	50	50
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	1	127	127
Det Europæiske Lægemiddelagentur	2b	600	608
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	5	36	37
Den Europæiske Anklagemyndighed	2b	86	86
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	1	73	73
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning	1, 3	102	127
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed	1	82	86
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	2b	24	29
Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde	2b	68	78
Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed	1	26	55
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde	5	246	243
Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelsessamarbejde	5	13	13
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur	1	31	47
Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet	1	83	1 164
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	2b	27	27
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	Ikke relevant	480	501
Fællesforetagendet Fusion for Energy	1	646	799
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	7	52	45
I alt		6 356	7 581

Mio. EUR
Agenturernes/organernes indtægtstype	Modtagne beløb
Tilskud fra Kommissionen	4 913
Gebyrindtægter	1 136
Andre indtægter	1 531
I alt	7 581

8.2.   FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER PR. AGENTUR

Mio. EUR
	Forpligtelsesbevillinger		Betalingsbevillinger
Agentur/organ	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder	45	45	54	41
Agenturet for Den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer	378	357	464	400
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation	9	8	10	8
EF-Sortsmyndigheden	21	19	22	20
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	18	17	22	17
Det Europæiske Asylstøttekontor	264	208	277	191
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	317	250	331	227
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed	61	59	65	58
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning	1 158	1 132	1 561	1 023
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	109	99	135	103
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	23	22	24	21
Det Europæiske Kemikalieagentur	142	137	159	139
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø	75	73	78	72
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur	75	75	80	75
Det Europæiske Miljøagentur	116	103	155	101
EU-Fiskerikontrolagenturet	36	34	43	35
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	166	165	168	157
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	29	26	33	25
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område	62	61	65	60
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er	50	50	52	49
Det Europæiske Ligestillingsinstitut	12	10	14	10
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi	529	522	475	463
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger	41	40	43	40
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed	52	51	53	50
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	139	124	156	126
Det Europæiske Lægemiddelagentur	625	606	699	607
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	38	37	46	35
Den Europæiske Anklagemyndighed	86	86	95	87
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	73	73	74	72
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning	127	127	132	126
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed	87	85	91	80
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	32	29	35	28
Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde	93	80	103	80
Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed	66	41	72	33
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde	253	247	275	239
Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelsessamarbejde	32	19	35	19
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur	67	49	53	45
Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet	2 306	677	2 366	1 185
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	27	26	33	28
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	345	345	532	341
Fællesforetagendet Fusion for Energy	1 066	979	849	789
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	52	46	54	46
I alt	9 300	7 239	10 082	7 355

Mio. EUR
	Forpligtelsesbevillinger		Betalingsbevillinger
Udgiftstype	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
Administrationsudgifter	612	593	746	584
Aktionsudgifter	6 396	4 378	7 010	4 518
Arbejdsdokument fra	2 292	2 268	2 327	2 254
I alt	9 300	7 239	10 082	7 355

ORDLISTE

Aktuarmæssige antagelser

Antagelser, der ligger til grund for beregningen af omkostningerne i forbindelse med fremtidige begivenheder, der påvirker pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab

Ændringer i aktuarmæssige underskud eller overskud i forbindelse med en ydelsesbaseret ordning. De opstår som følge af forskelle mellem tidligere aktuarmæssige forudsætninger og de faktiske begivenheder og som følge af virkningerne af ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger.

Administrationsbevillinger

Administrationsbevillinger dækker institutionernes og andre organers løbende udgifter (personale, bygninger, kontorudstyr).

Vedtaget budget

Forslaget til budget bliver det vedtagne budget i det øjeblik det godkendes af budgetmyndigheden og erklæres endeligt vedtaget af formanden for Europa-Parlamentet.

Ændringsbudget

En afgørelse, der træffes i løbet af regnskabsåret, om at ændre (forhøje, nedsætte, overføre) dele af det vedtagne budget for det pågældende år.

Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne

Disse udgør påløbne udgifter i løbet af regnskabsperioden, som skal finansieres over fremtidige budgetter, dvs. af EU-medlemsstaterne. Dette er konsekvensen af at udarbejde årsregnskaber efter periodiseringsprincippet og budgetter efter den kontantbaserede metode.

Årlig aktivitetsrapport

Den årlige aktivitetsrapport redegør for resultatet af aktiviteter under henvisning til bl.a. de fastlagte mål, de tilknyttede risici og den interne kontrolstruktur. Siden regnskabsåret 2001 for Kommissionen og 2003 for alle EU-institutionerne skal den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, indgive en årlig aktivitetsrapport vedrørende sin virksomhed til sin institution, der ledsages af oplysninger om de finansielle forhold.

Bevillinger

Budgetmidler. Budgettet indeholder både forpligtelser og betalinger (kontantudbetaling eller bankoverførsler til modtagerne). Bevillingerne til forpligtelser og til betalinger er typisk forskellige (opdelte bevillinger), eftersom alle forpligtelserne i forbindelse med flerårige programmer og projekter normalt indgås i det år, hvor de vedtages, mens betalingerne foretages over flere år, efterhånden som programmerne og projekterne skrider frem. Ikke-opdelte bevillinger anvendes til administrationsudgifter, landbrugsstøtte og direkte betalinger, og forpligtelsesbevillingerne svarer til betalingsbevillingerne.

Formålsbestemte indtægter

Specifikke indtægter, som modtages med henblik på finansiering af bestemte former for udgifter. Den primære kilde til eksterne formålsbestemte indtægter er finansielle bidrag fra tredjelande til programmer, der finansieres af Unionen. Den primære kilde til interne formålsbestemte indtægter er indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller arbejder på dennes anmodning, samt indtægter fra tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb og indtægter fra salg af publikationer og film.

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Alle finansielle aktiver (undtagen derivater), som er målt til dagsværdi efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, og for hvilke ændringer i dagsværdien skal indregnes i en reserve af nettoaktiver, indtil de ikke længere indregnes (eller nedskrives).

Budgetpost

Hvad angår budgettets struktur vises indtægter og udgifter på budgettet i overensstemmelse med en bindende kontoplan, som afspejler hver posts art og formål som pålagt af budgetmyndigheden. De enkelte budgetposter (afsnit, kapitel, artikel eller konto) indeholder en formel beskrivelse af kontoplanen.

Annullering af bevillinger

Uudnyttede bevillinger, der ikke længere må benyttes.

Bevillingsfremførsler

En undtagelse fra princippet om etårighed for så vidt som bevillinger, der ikke har kunnet anvendes i et givet regnskabsår, på strenge betingelser ekstraordinært kan fremføres til anvendelse i det efterfølgende år.

Forpligtelse

Retligt tilsagn om at yde finansiering på visse betingelser. EU forpligter sig til at tilbagebetale sin del af omkostningerne i forbindelse med et EU-finansieret projekt. De forpligtelser, der indgås i dag, skal betales i morgen. De betalinger, der foretages i dag, skal dække gårsdagens forpligtelser.

Forpligtelsesbevillinger

Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede udgifter til de retlige forpligtelser (kontrakter, tilskudsaftaler/afgørelser), som vil kunne blive indgået i løbet af regnskabsåret.

Omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår

Stigning i forpligtelser i henhold til ordningen som følge af ydelser i det indeværende regnskabsår.

Frigørelse

En handling hvorved en tidligere forpligtelse (eller en del heraf) annulleres.

Ydelsesbaseret ordning

En pensions- eller anden tilbagetrædelsesordning, hvor reglerne for ordningen fastlægger ydelserne uafhængigt af de bidrag, der skal indbetales, og hvor ydelserne ikke kan henføres direkte til ordningens investeringer. Ordningen kan være finansieret eller ikkefinansieret.

Derivater

Finansielle instrumenter, hvis værdi er knyttet til ændringer i værdien af et underliggende finansielt instrument, en indikator eller en råvare. I modsætning til indehaveren af et primært finansielt instrument (f.eks. en statsobligation), som har en ubetinget ret til at modtage kontanter (eller en anden form for økonomisk udbytte) i fremtiden, har indehaveren af et derivat alene en betinget ret til at modtage et sådant udbytte. Et eksempel på et derivat er en valutaforwardkontrakt.

Direkte forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved direkte forvaltning gennemføres budgettet direkte af Kommissionens tjenestegrene, forvaltningsorganer eller trustfonde.

Diskonteringsfaktor

Den sats, der anvendes til at justere for den tidsmæssige værdi af penge. Diskontering er en metode til at sammenligne omkostninger og gevinster, som opstår på forskellige tidspunkter.

Effektiv rente

Den sats, som tilbagediskonterer forventede fremtidige ind- og udbetalinger i det finansielle aktivs eller finansielle passivs forventede løbetid til aktivets eller passivets regnskabsmæssige nettoværdi.

Finansielle aktiver og passiver til amortiseret kostpris

Alle finansielle aktiver og passiver, som er målt til amortiseret kostpris efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor.

Finansielle aktiver eller passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Alle finansielle aktiver eller passiver, som er målt til dagsværdi efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, og for hvilke ændringer i dagsværdien skal indregnes i overskuddet eller underskuddet for perioden (dvs. derivater).

Finansiel korrektion

Formålet med finansielle korrektioner er at beskytte EU-budgettet mod uregelmæssige udgifter. Ved udgifter under delt forvaltning påhviler opgaven med at inddrive uregelmæssige udbetalinger primært medlemsstaterne.

En »bekræftet« finansiel korrektion er blevet godkendt af den berørte medlemsstat. En »vedtagen« finansiel korrektion er blevet vedtaget ved en Kommissionsafgørelse og består altid i en nettokorrektion, hvor medlemsstaten skal tilbagebetale de uretmæssigt udbetalte midler til EU-budgettet, hvilket fører til en definitiv nedsættelse af det rammebeløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat. Bekræftede og vedtagne finansielle korrektioner indberettes i dette dokument under samme kategori.

En »gennemført« finansiel korrektion har rettet op på den konstaterede uregelmæssighed.

Indirekte forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved indirekte forvaltning overdrager Kommissionen opgaven med at gennemføre budgettet til EU-retlige eller nationalretlige organer.

Afbrydelse og suspension

Hvis Kommissionen ud fra sit eget arbejde eller ud fra oplysninger fra revisionsmyndighederne finder, at en medlemsstat har undladt at rette op på alvorlige mangler i sine forvaltnings- eller kontrolsystemer og/eller at korrigere uregelmæssige udgifter, som er blevet anmeldt og attesteret, kan den afbryde eller suspendere betalinger.

Uregelmæssighed

En uregelmæssighed er en handling, der ikke er i overensstemmelse med gældende EU-regler eller nationale regler og har en potentiel negativ indvirkning på EU's finansielle interesser. Uregelmæssigheder, som kan skyldes adfærden hos modtagere, der anmoder om midler, eller hos de betalingsansvarlige myndigheder. Begrebet uregelmæssighed er bredere end begrebet svig, som henviser til adfærd, der kan betegnes som en strafbar handling.

Bortfaldne bevillinger

Uudnyttede bevillinger, som annulleres ved regnskabsårets udgang. Bortfald betyder annullering af alle eller dele af tilladelsen til at afholde udgifter og/eller indgå forpligtelser, som repræsenteres af en bevilling. For så vidt angår fællesforetagender, jf. deres egne finansielle regler, har disse mulighed for at opføre uudnyttede bevillinger i indtægts- og udgiftsoverslagene for de efterfølgende tre regnskabsår (den såkaldte »n+3«-regel). Fællesforetagenders bortfaldne bevillinger kan således reaktiveres frem til regnskabsåret »n+3«.

Uindfriede forpligtelser

Som de uindfriede forpligtelser (reste à liquider, RAL) er det et beløb, der er indgået en budgetforpligtelse for, men hvor den deraf følgende betaling endnu ikke er foretaget. De udgør EU's betalingsforpligtelser for de kommende år og er en direkte følge af eksistensen af flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Egne indtægter

Den vigtigste indtægtskilde for EU-budgettet. De forskellige egne indtægter er anført i den gældende afgørelse om egne indtægter (Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053) og er traditionelle egne indtægter, momsbaserede indtægter, BNI-baserede indtægter og egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald.

Betalingsbevillinger

Betalingsbevillinger dækker udgifter, der skal betales i det indeværende år, og som følger af retlige forpligtelser, der er indgået i det indeværende år og/eller tidligere år.

Forfinansiering

En betaling, hvis formål er at yde modtageren et kontant forskud. Den kan opdeles i et antal trancher i henhold til bestemmelserne i den underliggende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales.

Forebyggende foranstaltning

Kommissionen kan træffe forebyggende foranstaltninger for at beskytte EU-budgettet, hvis den har kendskab til eventuelle mangler, herunder afbrydelser eller suspensioner af betalinger fra EU-budgettet til det operationelle program.

Uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«, RAL)

Som de uindfriede forpligtelser er det et beløb, der er indgået en budgetforpligtelse for, men hvor den deraf følgende betaling endnu ikke er foretaget. De udgør EU's betalingsforpligtelser for de kommende år og er en direkte følge af eksistensen af flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Delt forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved delt forvaltning overdrages visse gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. Omkring tre fjerdele af EU's udgifter henhører under denne gennemførelsesmetode.

Traditionelle egne indtægter

Traditionelle egne indtægter er anført i den gældende afgørelse om egne indtægter (Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053) og omfatter told- og sukkerafgifter.

Overførsler (mellem budgetposter)

Overførsler mellem budgetposter indebærer en omfordeling af bevillinger fra en budgetpost til en anden i løbet af regnskabsåret, og de udgør dermed en undtagelse til budgetprincippet om specificering. De er imidlertid udtrykkeligt tilladt i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de betingelser, der er fastlagt i finansforordningen. Finansforordningen fastsætter de forskellige former for overførsler, alt efter om de foretages inden for eller mellem budgetafsnit, -kapitler, -artikler eller -konti, og om de skal godkendes på flere niveauer.

LISTE OVER FORKORTELSER

AAR	Årlig aktivitetsrapport
KA	Amortiseret kostpris
AFS	Besiddes med handel for øje
AMIF	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden
AOD	Ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede
ATM BAR	Lufttrafikstyring Brexittilpasningsreserven
BOP	Betalingsbalancestøtte
BUFI-fonden	Budget Fines Fund — Fond til budgetbøder
CAP	Den fælles landbrugspolitik
CCS LGF	Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer
CEF2	Connecting Europe-faciliteten
CEF DI	Connecting Europe-facilitetens låneinstrument
CF	Samhørighedsfonden
CIP	Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation
COM	Europa-Kommissionen
COSME	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er
COSO	Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission
CPF	Den Fælles Hensættelsesfond
CPR CRII+ CRO	Forordningen om fælles bestemmelser Det andet investeringsinitiativ som reaktion på coronavirus Risikochef
D&WM	Programmet for dekommissionering og affaldshåndtering
EAD	Eksponering ved misligholdelse
ELFUL	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
EGFL	Den Europæiske Garantifond for Landbruget
EAR	EU-regnskabsregel
EaSI	Programmet for beskæftigelse og social innovation
EBRD	Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
Revisionsretten (ECA)	Den Europæiske Revisionsret
ECB	Den Europæiske Centralbank
Forventede kredittab (ECL)	Forventede kredittab
ECOFIN	Rådet for Økonomi og Finans
EKSF under afvikling	Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling
EUF	Den Europæiske Udviklingsfond
EDIF	Garantifaciliteten under Vestbalkanfaciliteten
EØS	Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
EEAS	Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil
EFSD	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling
EFSE	Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa
EFSM	Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme
EFSI	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
EFSM	Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme
EFTA	Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
EGNOS	Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste
EIB	Den Europæiske Investeringsbank
EIF	Den Europæiske Investeringsfond
ElectriFI	Finansieringsinitiativet for elektrificering i landdistrikterne
ELM EHFF	Eksternt lånemandat Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
ØMU	Den Økonomiske og Monetære Union
ENEF	Virksomhedsudvidelsesfonden
ENIF	Virksomhedsinnovationsfonden
ENPI	Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument
EP	Europa-Parlamentet
EFRU	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
ERI ESA	EIB's resiliensinitiativ Den Europæiske Rumorganisation
ESF	Den Europæiske Socialfond
ESI-fondene	De europæiske struktur- og investeringsfonde
ESM	Den europæiske stabilitetsmekanisme
ETF	Exchange-Traded Fund
ETS EU	Emissionshandelssystem Den Europæiske Union
EUMETSAT	Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter
Euratom	Det Europæiske Atomenergifællesskab
EUSF FGC	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Finansielle garantikontrakter
FIFO	Først ind — først ud
FP7	Syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration
FR	EU Finansforordningen
FSDA	Regnskabsredegørelse og -analyse
FVNA	Dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital
FVSD	Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen
BNP	Bruttonationalprodukt
BNI	Bruttonationalindkomst
GNSS	Globalt satellitnavigationssystem
H2020	Horisont 2020
HLRCP	Politik på højt plan for risiko og compliance
IBMF IF	Fonden for Integreret Grænseforvaltning Innovationsfonden
II-vinduet	Infrastruktur- og innovationsvinduet
IMF	Den Internationale Valutafond
IPSAS	De internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor
IT	Informationsteknologi
ITER	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor
JRC	Det Fælles Forskningscenter
JSIS JU	Den fælles sygeforsikringsordning Fællesforetagendet
LGD	Tab i tilfælde af misligholdelse
LGF	Lånegarantifaciliteten
LGTT	Lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter
MAP	Det flerårige program for finansiel inklusion af mellemstore virksomheder
MEP	Medlem af Europa-Parlamentet
MFA	Makrofinansiel bistand
FFR	Den flerårige finansielle ramme
MIM MMF	Den gensidige forsikringsmekanisme Pengemarkedsfond
MSMV	Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
NDICI	Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde
NGEU	NextGenerationEU
ORD	Afgørelse om egne indtægter
PBI	Initiativet for projektobligationer
PD	Sandsynlighed for misligholdelse
PF4EE	Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet
PGF	Deltagergarantifonden
POCI PPP	Erhvervede eller oprindeligt værdiforringede aktiver Offentligt-privat partnerskab
PSEO	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd
RAL	Uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«)
RSFF	Finansieringsfaciliteten for risikodeling
RRF	Genopretnings- og resiliensfaciliteten
FTU	Forskning, teknologisk udvikling og demonstration
S&P	Standard & Poor's Financial Services LLC
SAFE	Sikkerhedstiltag for Europa
SANAD	MENA-fonden for mikro-, små og mellemstore virksomheder
SAPARD	Det særlige tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter
SEMED	Programmet for finansiel inklusion af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i det sydlige og østlige Middelhavsområde
SICR	Væsentlig stigning i kreditrisikoen
SIUGI	SMV-initiativet angående instrumentet til garantier uden loft
SMV	Små og mellemstore virksomheder
SMV-VINDUET	Vinduet for små og mellemstore virksomheder
STEP SURE	Platform for strategiske teknologier for Europa Støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation
TEUF	Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
TEI	Traditionelle egne indtægter
TRDI ULCM	Midlertidigt instrument til udvikling af landdistrikterne Samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine
MOMS	Merværdiafgift

---

(1)  De vigtigste elementer omfatter: 50 mia. EUR til Ukrainefaciliteten, 1,5 mia. EUR til Den Europæiske Forsvarsfond og 9,6 mia. EUR til Vestbalkan og lande i og uden for det sydlige naboskab samt en forhøjelse af fleksibilitetsinstrumentet til 2 mia. EUR og en forhøjelse af nødhjælpsreserven til 1,5 mia. EUR med henblik på at imødekomme nye potentielle behov.

(2)  Støttelån til Ukraine som led i Kommissionens omfattende plan om at tilvejebringe 90 mia. EUR i finansiel støtte til Ukraine i 2026 og 2027.

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (omarbejdning) (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/609/oj).

(4)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/770 af 30. april 2021 om beregningen af egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, om metoderne og proceduren for overdragelse af disse egne indtægter, om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav og om visse aspekter af egne indtægter baseret på bruttonationalindkomst (EUT L 165 af 11.5.2021, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/770/oj).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (EUT L 2024/2509 af 26.9.2024 ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

(8)  Bortset fra visse garantier, der blev stillet under programmerne for finansielle instrumenter under tidligere FFR'er, som blev fuldt finansieret eller tilført midler fra EU-budgettet.

(9)  Se »Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og eventualforpligtelser«, der udstedes årligt af Kommissionen.

(10)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/9701.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2434 af 6. december 2022 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for så vidt angår fastlæggelsen af en diversificeret finansieringsstrategi som generel lånemetode (EUT L 319 af 13.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2434/oj).

(12)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Budget, Green bonds: impact and allocation report: NGEU report 2023, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023, https://data.europa.eu/doi/10.2761/302803.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/313 om nødhjælp til Ukraine på 1,2 mia. EUR, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1201 om ekstraordinær bistand til Ukraine på 1,0 mia. EUR, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1628 om ekstraordinær bistand til Ukraine på 5,0 mia. EUR.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2463 af 14. december 2022 om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand+) (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2463/oj).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2773 af 24. oktober 2024 om oprettelse af samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine og om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine (EUT L 2024/2773 af 28.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2773/oj).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 af 29. februar 2024 om oprettelse af Ukrainefaciliteten (EUT L, 2024/792, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/792/oj).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1449 af 14. maj 2024 om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan (EUT L, 2024/1449, 24.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1449/oj).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/535 af 18. marts 2025 om oprettelse af reform- og vækstfaciliteten for Republikken Moldova (EUT L, 2025/535, 21.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/535/oj).

(19)  Rådets forordning (EU) 2025/1106 af 27. maj 2025 om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (EUT L, 2025/1106, 28.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1106/oj).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/467 af 24. februar 2026 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelsen af støttelånet til Ukraine for 2026 og 2027 (EUT L, 2026/467, 26.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/467/oj).

(21)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2093/oj).

(22)  I henhold til nærhedsprincippet handler Unionen kun, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan. I henhold til proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne, jf. artikel 5 i TEU.

(23)  Den 1. februar 2024 nåede Det Europæiske Råd til enighed om en midtvejsrevision af lofterne i FFR for 2021-2027 efter Kommissionens forslag COM(2023) 336.

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

(25)  Jf. artikel 317 i TEUF.

(26)  C(2020) 4240 af 24.6.2020.

(27)  Som følge heraf anvendes »Europa-Kommissionen« til både at betegne institutionen —kollegiet — der består af Kommissionens medlemmer, og dens administration, der forvaltes af generaldirektørerne for direktoraterne (og lederne af andre administrative strukturer såsom tjenester, kontorer og forvaltningsorganer).

(28)  Siden medio 2019 (efter revisionen af artikel 12 i de interne regler) er forvaltningen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i fællesskab delegeret til fem generaldirektorater (INTPA (DEVCO) ECHO, EAC, EACEA og JRC).

(29)   https://ec.europa.eu/info/publications/integrated-financial-and-accountability-reporting_da.

(30)  I henhold til finansforordningen (artikel 253) skal Kommissionen sende Europa-Parlamentet og Rådet et integreret sæt rapporter om regnskab og ansvarlighed, som udgør et væsentligt grundlag for den årlige »dechargeprocedure«, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet holder Kommissionen ansvarlig for dens forvaltning af EU-budgettet. Pakken om integreret regnskabs- og ansvarlighedsrapportering består af fem rapporter om gennemførelsen, resultaterne, forvaltningen og beskyttelsen af EU-budgettet. IFAR på hjemmesiden Europa.

(31)  Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

(34)  Ordningen er en fiktiv (virtuel) fond med nærmere fastsatte ydelser, hvor personalets bidrag har til formål at finansiere de fremtidige pensioner. Selv om der ikke findes nogen egentlig investeringsfond, anses det beløb, som ville være blevet opkrævet af en sådan fond, for at være blevet investeret i medlemsstaternes langfristede obligationer og er afspejlet i de pensionsforpligtelser, der er opført i årsregnskabet for Den Europæiske Union. Medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af ydelserne i henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten og artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (se COM(2018) 829 vedrørende en detaljeret beskrivelse af ordningen).

(35)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 af 29. februar 2024 om oprettelse af Ukrainefaciliteten (EUT L 2024/792 af 29.2.2024), i det følgende benævnt »forordningen om Ukrainefaciliteten«.

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1316/oj).

(37)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1303/oj).

(38)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj).

(39)  Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2053/oj).

(43)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/412 af 14. marts 2018 om ændring af afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/412/oj).

(44)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1601/oj).

(45)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/947/oj).

(47)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1153/oj).

(48)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 134, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/959/oj).

(49)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/696/oj).

(50)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/695/oj).

(51)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/588 af 15. marts 2023 om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027 (EUT L 179 af 17.3.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/588/oj).

(52)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/1313/oj).

(53)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).

(54)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/435/oj).

(55)  Rådets forordning (Euratom) 2021/765 af 10. maj 2021 om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om ophævelse af forordning (Euratom) 2018/1563 (EUT L 167I af 12.5.2021, s. 81, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/765/oj).

(56)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1718 af 14. november 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (EUT L 291 af 16.11.2018, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1718/oj).

(57)  I hele denne bemærkning henviser udtrykket »programmer for finansielle instrumenter« til »finansielle instrumenter« som defineret i finansforordningens artikel 2, nr. 30.

(58)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2025/369 af 21. februar 2025 om funktionen som risikochef med ansvar for tilsyn med den finansielle risiko, der opstår som følge af Unionens finansielle transaktioner (EUT L 2025/369, 25.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/369/oj).

(59)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2023/2825 af 12. december 2023 om fastlæggelse af ordningerne for administration og gennemførelse af Unionens låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi og de dermed forbundne långivningstransaktioner(EUT L, 2023/2825, 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/2825/oj).

(60)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/804 af 17. maj 2016 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 85, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/804/oj).

(61)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/615 af 5. april 2022 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 med henblik på at øge forudsigeligheden for medlemsstaterne og præcisere procedurerne for tvistbilæggelse ved overdragelsen af traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI (EUT L 115 af 13.4.2022, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/615/oj).

(62)  Kommissionens afgørelse af 25. marts 2020 om retningslinjerne for forvaltning af aktiver i Den Fælles Hensættelsesfond 2020/C 131/03 (EUT C 131 af 22.4.2020, s. 3).

(70)  Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

(71)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 af 26. maj 2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (EUT L 168, 7.6.2014, p. 29, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/608/oj).

(72)  Den tekniske justering af den finansielle ramme for 2026 i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/365 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2025) 800 final af 4.6.2025).

(73)  Som senest ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 af 29. februar 2024 Forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L, 2024/765, 29.2.202429.2.2024 ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/765/oj).

(74)  Ændringsbudget nr. 1/2024 (EUT L 2024/1430 af 5.6.2024).

(75)  Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen. (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2094/oj).