EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.7.2025
COM(2025) 443 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
Årsrapport 2021-2022
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.7.2025
COM(2025) 443 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
Årsrapport 2021-2022
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning
Ansøgninger modtaget i 2021 og 2022
I 2021
I 2022
Finansiering
Afslutninger
Afslutninger i 2021
Afslutninger i 2022
Konklusioner
Indledning
I henhold til artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 1 ("forordningen") skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om fondens aktiviteter i det foregående år. I denne rapport beskrives aktiviteterne i EU's Solidaritetsfond ("EUSF") i 2021 og 2022. Desuden opsummeres de ansøgninger, der blev modtaget i 2021 og 2022, og de sager, der blev afsluttet i rapporteringsperioden. Kommissionen vurderede alle ansøgningerne i henhold til de kriterier, der er fastsat i forordningen.
I 2021 modtog Kommissionen 10 nye ansøgninger om finansielle bidrag fra EUSF, nemlig fra Belgien (styrtfloder), Tyskland (styrtfloder), to fra Grækenland (jordskælv på Kreta og jordskælv på Samos), Spanien (vulkanudbrud), Kroatien (jordskælv), Cypern (skovbrande), Luxembourg (styrtfloder), Nederlandene (styrtfloder) og Østrig (styrtfloder). Fire ansøgninger vedrørte "større naturkatastrofer", tre vedrørte "regionale naturkatastrofer", og tre vedrørte "naturkatastrofer i et naboland".
Cyperns ansøgning i forbindelse med tørke og naturbrande i juni 2021 opfyldte ikke kriterierne for støtteberettigelse til bistand fra EUSF og blev derfor ikke accepteret.
Spanien, Kroatien og Grækenland (i begge sine ansøgninger) anmodede om forskudsbetalinger. Inden for få uger efter modtagelsen af ansøgningerne bevilgede Kommissionen alle forskudsbetalinger og udbetalte i alt ca. 47,8 mio. EUR.
Gennemførelsesafgørelsen om jordskælvet på Samos i Grækenland blev vedtaget i juni 2021. Gennemførelsesafgørelsen om jordskælvet i Petrinja i Kroatien blev vedtaget i december 2021. Gennemførelsesafgørelserne om de øvrige syv godkendte ansøgninger i 2021 (Belgien, Tyskland, Grækenland (Kreta), Spanien, Luxembourg, Nederlandene og Østrig) blev vedtaget i december 2022. Kommissionen afsluttede desuden tre sager vedrørende EUSF i 2021.
I 2022 modtog Kommissionen to nye ansøgninger om finansielle bidrag i forbindelse med naturkatastrofer, nemlig fra Italien (oversvømmelse) og Rumænien (tørke). Den rumænske ansøgning vedrørte en "større naturkatastrofe", mens den italienske var en "regional naturkatastrofe". De tilsvarende gennemførelsesafgørelser blev vedtaget i december 2023. Kommissionen afsluttede desuden tre sager vedrørende EUSF i 2022.
Bilag I indeholder en liste over tærskelværdier for skader som følge af "større katastrofer" for 2021 og 2022, der afgør, hvornår EUSF mobiliseres. Bilag II indeholder en oversigt over godkendte ansøgninger i 2021 og 2022 med angivelse af relevante finansielle oplysninger.
Ansøgninger modtaget i 2021 og 2022
ØI 2021
Kommissionen modtog ti nye ansøgninger om et finansielt bidrag fra EUSF i 2021. De blev alle indgivet til Kommissionen inden den fastsatte frist, nemlig "senest tolv uger efter den første skade" (artikel 4, stk. 1, i forordningen). Én ansøgning blev imidlertid afvist, fordi Cypern ikke opfyldte kriterierne for støtteberettigelse til EUSF-bistand, da de direkte skader forårsaget af katastrofen ikke opfyldte den relevante tærskel. Fire ansøgninger vedrørte større katastrofer, tre vedrørte regionale katastrofer, og tre tog udgangspunkt i bestemmelserne om katastrofer i et "naboland".
Kommissionen vedtog gennemførelsesafgørelserne om tildeling af et finansielt bidrag fra EUSF til det græske jordskælv (Samos) den 14. juni 2021 og til det kroatiske jordskælv den 23. juni 2021. I december 2022 vedtog Kommissionen desuden gennemførelsesafgørelserne om tildeling af finansielle bidrag fra EUSF til de syv udvalgte ansøgninger (Belgien, Tyskland, Grækenland (Kreta), Spanien, Luxembourg, Nederlandene og Østrig), der blev behandlet samlet i en enkelt pakke.
Grækenland – jordskælv på Samos
I oktober 2020 oplevede Grækenland et jordskælv med en styrke på 6,9 Mw 2 på de nordægæiske øer Samos, Ikaria og Chios. Tsunamien skyllede hen over forskellige områder i den nordlige del af Samos. Flere personer mistede livet, og over 300 offentlige og private bygninger led skade. Omkring 2 000-3 000 personer fik boligproblemer som følge af katastrofen.
Den 22. januar 2021 indgav Grækenland en ansøgning om et bidrag fra EUSF til finansiering af nødhjælps- og genopretningsforanstaltninger efter jordskælvet. Grækenland indgav sin ansøgning vedrørende en regional katastrofe, der påvirkede én region på NUTS 3 2-niveau (Voreio Aigaio/EL41) og anslog de samlede direkte skader til 101 252 020 EUR. Grækenland anmodede i sin ansøgning om udbetaling af et forskud.
Kommissionen tildelte Grækenland et forskud på 253 131 EUR ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2021) 1623 af 8. marts 2021 og udbetalte beløbet den 26. marts 2021.
Efter Kommissionens forslag COM(2021) 201 af 24. marts 2021 godkendte budgetmyndigheden udbetalingen af 2 531 301 EUR fra EUSF til Grækenland den 20. maj 2021. Den 14. juni 2021 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 4439 om tildeling af et finansielt bidrag fra EUSF. Restbeløbet på 2 278 170 EUR blev efterfølgende udbetalt den 5. juli 2021.
Kroatien – jordskælv i Petrinja
Kroatien blev ramt af to ødelæggende jordskælv. Det første ramte byen Zagreb og dens omgivelser i marts 2020. Det andet ramte hovedsagelig byen Petrinja og distriktet Sisak-Moslavina fra december 2020 til januar 2021. De samlede anslåede skader som følge af de to jordskælv og efterrystelserne beløb sig til mere end 17 mia. EUR. Situationen var dramatisk, da omkring 26 000 bygninger blev beskadiget under katastroferne. Nabolande som Italien, Ungarn, Østrig og Slovenien sendte hurtigt nødudstyr til de berørte områder. Jordskælvene ødelagde en stor del af infrastrukturen og medførte, at mange blev hjemløse. Alene de direkte skader som følge af jordskælvet i Petrinja nåede ifølge den kroatiske regering op på 5,5 mia. EUR. Kroatiens ansøgning af 10. juni 2020, hvori der blev anmodet om et forskud, opfyldte kriterierne for en større katastrofe.
Kommissionen tildelte Kroatien et forskud på 41 325 507 EUR ved gennemførelsesafgørelse C(2021) 4648 af 23. juni 2021 og udbetalte beløbet i august 2021.
Budgetmyndigheden godkendte udbetalingen af 319 192 359 EUR fra EUSF til Kroatien på baggrund af Kommissionens forslag COM(2021) 963 af 29. oktober 2021. Den 22. december 2021 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 9816 om tildeling af et finansielt bidrag fra EUSF. Saldoen på 277 866 852 EUR blev udbetalt i december 2021.
Belgien, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Østrig (styrtfloder) Grækenland (jordskælv) Spanien (vulkanudbrud)
·Oversvømmelser i Vesteuropa:
I sommeren 2021 blev Belgien, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Østrig ramt af kraftige oversvømmelser med ødelæggende og dødelige konsekvenser. Oversvømmelserne var forårsaget af ekstreme vejrhændelser. Mindst 243 personer mistede livet, og tusinder måtte evakueres fra deres hjem. Den lokale infrastruktur led alvorlig skade, og turistindustrien blev også udsat for et stort økonomisk tab, da oversvømmelserne skete midt i turistsæsonen.
·Vulkanudbrud i Spanien:
I september 2021 skete der et vulkanudbrud på øen La Palma, efter at der var registreret intens seismisk aktivitet en uge tidligere, hvor to lavastrømme bevægede sig ned mod havet. Lavaen dækkede over 1 000 hektar og ødelagde mere end 3 000 bygninger og flere nærliggende byer. Omkring 7 000 lokale blev berørt af udbruddet. De måtte evakueres og forsynes med sikkerhedsudstyr for at beskytte dem mod de skadelige gasser, som vulkanen udløste under udbruddet.
Skaderne beløb sig til over 1 mia. EUR ifølge De Kanariske Øers myndigheder. Den spanske regering indgav en ansøgning om et bidrag fra EUSF i december 2021.
·Jordskælv i Grækenland:
I september 2021 ramte et ødelæggende jordskælv den græske ø Kreta. En mand mistede livet, da et tempel kollapsede, og 36 personer blev såret. Over 5 000 bygninger på øen blev beskadiget eller blev farlige at bruge. Jordskælvet anses for at være det kraftigste jordskælv i Grækenland siden begyndelsen af 1900-tallet. Tusindvis af huse blev ubeboelige, og tusindvis af offentlige bygninger blev uegnede til brug efter katastrofen.
Grækenland ansøgte om støtte fra EUSF i december 2021. Ifølge de græske myndigheder beløb de samlede skader sig til 143 420 124 EUR, og katastrofen opfyldte derfor kriterierne for en "regional naturkatastrofe".
Vurdering og finansiering:
I begyndelsen af oktober 2021 modtog Kommissionen ansøgninger fra fem medlemsstater om EUSF-bidrag i forbindelse med oversvømmelserne i juli 2021 og to ansøgninger fra henholdsvis Spanien (vulkanudbrud) og Grækenland (jordskælv). For at sikre ligebehandling behandlede Kommissionen disse ansøgninger som en samlet pakke. Flere medlemsstater ajourførte deres skadesvurderinger i juli 2022 efter indgivelsen af den oprindelige ansøgning.
Spanien og Grækenland anmodede om et forskud, og de samlede skader, der blev indberettet i de syv berørte lande, udgjorde over 36 mia. EUR. Kommissionen afsluttede sin vurdering i oktober 2022 og forelagde sit forslag COM(2022) 665 af 14. oktober 2022 for budgetmyndigheden. Det potentielle støttebeløb for de syv ansøgninger under EUSF (BE, DE, EL, ES, LU, NL og AT) blev beregnet til i alt 1,9 mia. EUR. Da dette beløb langt oversteg de disponible budgetmidler, blev støttebeløbene nedsat forholdsmæssigt for hvert land. Der blev anvendt et haircut på 62,3 %, fordi den samlede disponible tildeling til EUSF i 2022 udgjorde 718,5 mio. EUR, hvilket svarer til 37,7 % af det beløb, der skulle have været betalt.
Detaljeret oversigt over de skader, som de syv medlemsstater har lidt, og deres EUSF-støtte:
·Tyskland
De samlede skader som følge af oversvømmelserne beløb sig til næsten 30 mia. EUR, og det betragtes derfor som en "større naturkatastrofe". Tærsklen for "større naturkatastrofer" nås, når de anslåede direkte skader enten er over 3 mia. EUR i 2011-priser eller over 0,6 % af et lands bruttonationalindkomst, alt efter hvad der er lavest 4 . Efter vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse C(2023) 1824 den 14. marts 2023 udbetalte Kommissionen 612 611 256 EUR til Tyskland den 11. april 2023.
·Belgien
Belgien anses også for at have været udsat for en "større naturkatastrofe", da de samlede direkte skader var på 5,6 mia. EUR, hvilket ligger væsentligt over den relevante katastrofetærskel. Efter vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse C(2023) 1556 den 1. marts 2023 udbetalte Kommissionen 87 737 427 EUR til Belgien den 27. marts 2023.
·Nederlandene
Nederlandene led et samlet tab på 500 mio. EUR. Ansøgningen opfyldte kriterierne for en "naturkatastrofe i et naboland", da ansøgningerne knyttet til den samme katastrofe fra nabolandene Tyskland og Belgien opfyldte kriterierne for "større naturkatastrofer". Efter vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse C(2022) 9864 den 16. december 2022 udbetalte Kommissionen 4 713 027 EUR til Nederlandene den 28. december 2022.
·Østrig
Østrigs ansøgning opfyldte også kriterierne for en "naturkatastrofe i et naboland", eftersom ansøgningen for den samme katastrofe fra nabolandet Tyskland opfyldte kriterierne for en "større naturkatastrofe". De samlede skader beløb sig til 84,6 mio. EUR. Kommissionen vedtog gennemførelsesafgørelse C(2022) 9904 den 19. december 2022 og udbetalte 797 520 EUR til Østrig den 27. december 2022.
·Luxembourg
Luxembourgs ansøgning opfyldte også kriterierne for en "naturkatastrofe i et naboland", eftersom ansøgningerne vedrørende den samme katastrofe fra nabolandene Tyskland og Belgien opfyldte kriterierne for "større naturkatastrofer". De samlede skader nåede op på 193,3 mio. EUR. Kommissionen vedtog gennemførelsesafgørelse C(2022) 9875 den 16. december 2022 og udbetalte 1 822 056 EUR den 27. december 2022.
·Spanien – vulkanudbrud
Spaniens ansøgning opfyldte kriterierne for en "regional naturkatastrofe". Den 21. marts 2022 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2022) 1802 om tildeling af et forskud på 5 391 796 EUR til nødhjælps- og genopretningsforanstaltningerne efter katastrofen. Forskuddet blev udbetalt den 2. maj 2022.
Den 19. december 2022 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2022) 9899 om tildeling af et finansielt bidrag på 9 449 589 EUR fra EUSF til Spanien. Saldoen på 4 057 793 EUR blev udbetalt den 27. december 2022.
·Grækenland – jordskælv
Grækenlands ansøgning opfyldte kriterierne for en "regional naturkatastrofe". Den 26. april 2022 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2022) 2599 om tildeling af et forskud på 896 375 EUR, som blev udbetalt til Grækenland den 19. maj 2022.
Kommissionens forslag COM(2022) 665 af 14. oktober 2022 blev forelagt budgetmyndigheden, som godkendte det i december 2022. Det foreslåede støttebeløb til Grækenland skulle nedsættes forholdsmæssigt i lighed med de seks ovennævnte ansøgninger. Den 19. december 2022 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2022) 9865 om tildeling af et finansielt bidrag fra EUSF til Grækenland. Saldoen på 455 511 EUR blev udbetalt den 27. december 2022.
ØI 2022
Rumænien – tørke
Mellem marts og august 2022 oplevede Rumænien en alvorlig og udbredt tørke. Den skilte sig ud på grund af sin intensitet og det berørte område sammenlignet med tilsvarende tidligere begivenheder. Landbrugssektoren (navnlig afgrøder) blev negativt påvirket af tørken og de to på hinanden følgende hedebølger.
Rumænien fremsendte en ansøgning om et bidrag fra EUSF i september 2022. Ifølge de rumænske myndigheder udgjorde de samlede anmeldte direkte skader 1,3 mia. EUR. Rumænien anmodede ikke om en forskudsbetaling.
Efter Kommissionens forslag COM(2023) 381 af 23. august 2023 godkendte budgetmyndigheden udbetalingen af 33 895 935 EUR fra EUSF til Rumænien. Den 30. november 2023 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2023) 8477 om tildeling af et finansielt bidrag fra EUSF. Udbetalingen blev foretaget den 14. december 2023.
Italien – oversvømmelser
I september 2022 forårsagede kraftige regnskyl katastrofale oversvømmelser fra floder og styrtfloder i Marche-regionen i Italien, hvilket resulterede i ødelæggelse eller beskadigelse af infrastruktur samt offentlige og private bygninger og inventar. Hændelsen havde dramatiske konsekvenser (12 personer mistede livet, og én person forsvandt) og forårsagede alvorlige økonomiske tab.
Italien ansøgte om støtte fra EUSF i december 2022, men anmodede ikke om forskudsbetaling. De samlede direkte skader beløb sig til næsten 670 mio. EUR.
På baggrund af Kommissionens forslag COM(2023) 381 af 23. august 2023 godkendte budgetmyndigheden at udbetale 20 939 095 EUR fra EUSF til Italien. Den 5. december 2023 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2023) 8598 om tildeling af et finansielt bidrag fra EUSF. Udbetalingen blev foretaget den 14. december 2023.
Finansiering
De enkelte støttebeløb, som Kommissionen har foreslået, blev beregnet efter den metode, der blev besluttet i 2002, og er blevet anvendt i alle efterfølgende sager. Beløbet tager udgangspunkt i de accepterede samlede direkte skader som følge af katastrofen i forhold til den berørte stats relative velstand som afspejlet i grænseværdien for en større katastrofe (se bilag I).
Et progressivt totrinssystem finder således anvendelse i forbindelse med større naturkatastrofer. I henhold til dette system modtager landet en lavere støttesats på 2,5 % af de samlede direkte skader for den del af skaden, der ligger under tærskelværdien, og en højere støttesats på 6 % for den del af skaden, der overstiger tærskelværdien. De to beløb lægges sammen. "Regionale naturkatastrofer" og "naturkatastrofer i nabolande" modtager 2,5 % af de samlede direkte skader.
Så snart Europa-Parlamentet og Rådet havde godkendt mobiliseringen og stillet de nødvendige budgetbevillinger til rådighed i EU-budgettet, vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelser om tilkendelse af bistand til de enkelte lande, hvorefter det fulde beløb blev udbetalt. Hvis der var blevet tilkendt et forskud, blev kun den manglende del af det fulde bidrag udbetalt.
Bilagene til gennemførelsesafgørelserne indeholdt en generel beskrivelse af den påtænkte anvendelse af bistanden, en liste over de myndigheder, som modtagerlandene havde udpeget til at behandle bidraget fra EUSF, og en angivelse af den uafhængige myndighed, der var ansvarlig for revision og kontrol.
Detaljerede finansielle tabeller findes i bilag II til denne rapport.
I løbet af rapporteringsperioden godkendte Europa-Parlamentet og Rådet som budgetmyndighed 30 finansielle bidrag fra EUSF som foreslået af Kommissionen. Kommissionen forelagde sit forslag om anvendelse af EUSF i følgende grupper:
Ø2021
·Den 24. marts 2021 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af EUSF 5 for et beløb på 484 199 841 EUR til at yde bistand til Grækenland og Frankrig efter regionale naturkatastrofer, der fandt sted i disse lande i løbet af 2020, samt til 20 medlemsstater og tiltrædelseslande (Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) som reaktion på den store folkesundhedskrise, som covid-19-pandemien forårsagede i begyndelsen af 2020. Forslaget om anvendelse blev ledsaget af forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 2/2021 6 , hvori det foreslås at fremføre 47 981 598 EUR fra den uudnyttede 2020-tildeling direkte til EUSF's aktionsbudgetpost og DEC 7 nr. 03/2021, hvori det foreslås at overføre et beløb på 427 543 750 EUR fra reserven til solidaritets- og nødhjælpsreserven til EUSF's aktionsudgifter, både i forpligtelser og betalinger.
Forslaget om anvendelse blev vedtaget af budgetmyndigheden den 20. maj 2021 8 for at i) yde 86 744 920 EUR i bistand fra EUSF til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og ii) tildele 529 347 741 EUR i bistand til 20 medlemsstater og kandidatlande som reaktion på den større folkesundhedskrise, som covid-19-pandemien forårsagede.
·Den 29. oktober 2021 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af EUSF 9 til at yde bistand til Kroatien i forbindelse med den række jordskælv, der begyndte den 28. december 2020. Forslaget om anvendelse blev ledsaget af den tilsvarende bevillingsoverførsel DEC 28/2021, hvori det foreslås at overføre 277 866 852 EUR fra solidaritets- og nødhjælpsreservens reservepost til EUSF's aktionsbudgetpost, både i forpligtelser og betalinger. Forslaget om anvendelse dækkede hele det beløb, der skulle mobiliseres, mens DEC inddrog hensynet til det allerede udbetalte forskud og indeholdt et forslag om at overføre det resterende beløb på 277,9 mio. EUR.
Forslaget om anvendelse blev vedtaget af budgetmyndigheden den 15. december 2021 10 , hvor der blev tildelt 319,2 mio. EUR i støtte fra EUSF til Kroatien efter de ødelæggende jordskælv, der ramte distrikterne Sisak-Moslavina, Karlovac og Zagreb i december 2020 og januar 2021.
Ø2022
·Den 14. oktober 2022 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at anvende EUSF 11 til at yde bistand til Tyskland, Belgien, Nederlandene, Østrig, Luxembourg, Spanien og Grækenland efter naturkatastrofer, der fandt sted i disse lande i løbet af 2021. Dette forslag om anvendelse blev ledsaget af bevillingsoverførsel nr. DEC 20/2022, hvori det blev foreslået at overføre 668 482 761 EUR fra solidaritets- og nødhjælpsreservens reservepost til EUSF's aktionsbudgetpost, både i forpligtelser og betalinger.
·Forslaget om anvendelse blev vedtaget af budgetmyndigheden den 14. december 2022 12 , hvor der blev tildelt 718 482 761 EUR i bistand fra EUSF til: i) Belgien, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Østrig i forbindelse med oversvømmelserne i juli 2021, ii) Spanien i forbindelse med vulkanudbruddet på øen La Palma den 19. september 2021 og iii) Grækenland i forbindelse med jordskælvet på Kreta den 27. september 2021. Der var allerede udbetalt forskud på 5 391 796 EUR og 896 375 EUR for henholdsvis Spanien i marts 2022 og Grækenland i april 2022. Restbeløbet på 18 134 078 EUR blev udbetalt den 27. og 28. december 2022 til Grækenland, Spanien, Luxembourg, Nederlandene og Østrig efter vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tildeling af støtten. Belgien og Tyskland modtog deres støtte fra EUSF på henholdsvis 612 611 256 EUR og 87 737 427 EUR i 2023.
Afslutninger
I henhold til artikel 8, stk. 3, i forordningen skal modtagerstaten senest 24 måneder efter datoen for udbetalingen af det finansielle bidrag forelægge en rapport om anvendelsen af det finansielle bidrag ("gennemførelsesrapport") vedlagt en begrundelse for udgifterne ("udgiftserklæring").
Kommissionen afsluttede tre EUSF-sager i 2021 og tre i 2022.
ØAfslutninger i 2021
Ungarn, oversvømmelser i 2010: Det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 22 485 772 EUR. Ungarn fremsendte gennemførelsesrapporten og udgiftserklæringen i maj 2013. Efter afklaring af en række spørgsmål vedrørende gyldighedserklæringen blev sagen afsluttet uden finansielle korrektioner i januar 2021.
Italien, isflod og jordskred i 2013: Det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 16 310 467 EUR. De italienske myndigheder fremsendte gennemførelsesrapporten og udgiftserklæringen i april 2017. Italien havde indberettet 17 046 958,22 EUR i støtteberettigede udgifter, hvilket var højere end bidraget fra EUSF på 16 310 467 EUR. Udgiftserklæringen blev accepteret, og sagen blev afsluttet i marts 2021.
Bulgarien, strengt vintervejr 2015: Det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 6 377 815 EUR. Bulgarien fremsendte gennemførelsesrapporten og udgiftserklæringen i november 2017. Ifølge oplysningerne fra Bulgarien beløb de støtteberettigede udgifter under EUSF sig til 6 140 983,69 EUR, hvilket var 236 839,16 EUR lavere end det modtagne beløb. De bulgarske myndigheder havde i gennemførelsesrapporten oplyst, at der ved udgangen af gennemførelsesperioden stadig stod 7,85 EUR i renter på kontoen, som ikke kunne anvendes til støtteberettigede operationer. Kommissionen besluttede, at der skulle anvendes en finansiel korrektion på 236 839,16 EUR, og meddelte dette til Bulgarien i september 2019. I deres svar fra januar 2020 indberettede de bulgarske myndigheder yderligere ubrugte renter på 690,23 EUR, som skulle lægges til det beløb, der skulle inddrives. I februar 2020 modtog Kommissionen et samlet beløb på 237 529,39 EUR, og sagen blev afsluttet i januar 2021.
ØAfslutninger i 2022
Kroatien, oversvømmelser i 2014: Det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 8 616 263 EUR. Kroatien forelagde gennemførelsesrapporten i april 2017. På grundlag af oplysningerne fra Kroatien og resultaterne heraf blev de støtteberettigede udgifter under EUSF opgjort til 11 736 261,85 EUR, hvilket oversteg EUSF's finansielle bidrag med 3 119 998,85 EUR. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt at anvende en finansiel korrektion, og sagen blev afsluttet i maj 2022.
Serbien, oversvømmelser i 2014: Det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 60 224 605 EUR. Serbien indgav gennemførelsesrapporten i maj 2017. Efter en revisionsanalyse konkluderede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at anvende finansielle korrektioner. Sagen blev derfor afsluttet i marts 2022.
Portugal, brande i 2016: Det finansielle bidrag fra EUSF udgjorde 3 925 000 EUR. Portugal fremsendte gennemførelsesrapporten og udgiftserklæringen i maj 2019. På grundlag af oplysningerne fra Portugal blev de støtteberettigede udgifter under EUSF opgjort til 4 037 711 EUR, hvilket oversteg EUSF-bidraget med 112 711 EUR. Kommissionen konkluderede derfor, at udgiftserklæringen kunne accepteres, og at det ikke var nødvendigt at anvende en finansiel korrektion. Sagen blev afsluttet i maj 2022.
Konklusioner
2021 og 2022 viste endnu en gang, at naturkatastrofer, der i mange tilfælde skyldes klimaændringer, bliver hyppigere i Europa og resten af verden med katastrofale følger for menneskeliv, økonomien og økosystemerne. Selv om 2021 var domineret af oversvømmelseskatastrofer, bragte et vulkanudbrud og et katastrofalt jordskælv også menneskeliv i fare. Derudover var det meget tørt mellem marts og september 2022, hvilket gav anledning til tørke og skovbrande i mange europæiske områder. Ifølge en undersøgelse foretaget af Det Fælles Forskningscenter 13 var denne tørke mere intens og rent geografisk mere omfattende sammenlignet med tidligere begivenheder af tilsvarende art.
I 2021 og 2022 var der færre ansøgninger sammenlignet med 2020, som viste sig at være et af de mest krævende og vanskelige år for EUSF, fordi dens anvendelsesområde blev udvidet til at omfatte større sundhedskriser. Der var dog to særligt ødelæggende naturkatastrofer.
·Den første var en række jordskælv i Kroatien fra december 2020 til januar 2021, som for det meste ramte byen Petrinja og distriktet Sisak-Moslavina. Kommissionen udbetalte i alt 319 192 359 EUR til Kroatien til genopretning efter katastrofen.
·Den anden vedrørte de alvorlige styrtfloder i juli 2021 i fem vestlige medlemsstater (Belgien, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Østrig), som modtog 707,7 mio. EUR i bistand fra EUSF.
Alene disse to katastrofer tegnede sig for mere end det dobbelte af det samlede EUSF-budget for 2021 på 500 mio. EUR i 2011-priser. Sagen om oversvømmelserne i Vesteuropa var især enestående, fordi de samlede omkostninger ved skaderne var så høje, at EUSF ikke kunne opfylde budgetkravene, og som følge heraf måtte der anvendes en forholdsmæssig reduktion på 62 % for at sikre, at de berørte medlemsstater blev behandlet ens.
Det stigende antal og omfanget af naturkatastrofer i 2020 og 2021 samt EUSF's bistand til covid-19-folkesundhedskrisen skabte en hidtil uset efterspørgsel og et betydeligt budgetpres på de begrænsede ressourcer, der er afsat til EUSF i henhold til forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
På baggrund af intensiveringen af klimarelaterede katastrofer i hele EU var det beløb, der var til rådighed for EUSF i 2021, lavere i absolutte og relative tal end ved fondens oprettelse i 2002. Mellem 2002 (da EUSF blev oprettet) og 2013 havde den en maksimal årlig tildeling på 1 mia. EUR i løbende priser. I 2021 blev støttebeløbene (beregnet efter den accepterede metode) for første gang siden oprettelsen af EUSF ikke udbetalt fuldt ud for støtteberettigede covid-19-relaterede ansøgninger fra 20 ansøgerlande, fordi det samlede støttebeløb, der blev beregnet for alle disse lande, oversteg de disponible budgetmidler. Derfor fik alle de 20 modtagerlande derfor reduceret deres covid-19-relaterede EUSF-støtte forholdsmæssigt, og deres ansøgninger modtog 47 % af den samlede potentielle støtte, der var beregnet ved hjælp af den accepterede og konsekvent anvendte metode. Desuden har den større usikkerhed om den budgetbevilling, der er til rådighed for EUSF inden for rammerne af solidaritets- og nødhjælpsreserven, lagt et yderligere pres på EUSF og undertiden forsinket mobiliseringen af bistanden.
Kort sagt viser antallet af ansøgninger og det stigende pres på EUSF i de seneste år, at der er en stor efterspørgsel på støtte og solidaritet i EU, hvilket skal afspejles i en højere bevilling til EUSF's budget fremover.