52002PC0123(02)

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem de Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer - PEOG - /* KOM/2002/0123 endelig udg. - ACC 2002/0064 */

EF-Tidende nr. 151 E af 25/06/2002 s. 0267 - 0284


Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer - PEOG -

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I. Begrundelse

På basis af forhandlingsdirektiver udstedt af Rådet den 21.9.1992 og en særlig afgørelse truffet af Rådet i juni 1997 om retningslinjer til Kommissionen for forhandling om aftaler med de central- og østeuropæiske lande om overensstemmelsesvurdering har Kommissionen forhandlet om og paraferet en tillægsprotokol til Europaaftalen med Litauen (Protokol til Europaaftalen om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer), i det følgende benævnt "PEOG".

Teksten til protokollen er knyttet til denne meddelelse. I det følgende foretages der en vurdering af protokollen i lyset af Rådets forhandlingsdirektiver, og det foreslås, at Rådet giver sin bemyndigelse til undertegnelsen af tillægsprotokollen til Europaaftalen og beslutter at godkende indgåelsen deraf. Denne vurdering og forslagene svarer til de relevante dokumenter om PEOG'er, som Rådet har indgået med Ungarn og Den Tjekkiske Republik.

I.1 Vurdering af aftalen

Da det var hensigten med denne aftale, at den kun skulle fungere i tiden forud for tiltrædelsen, og da Europaaftalen indeholder de relevante retlige rammer, blev det besluttet i samråd med Artikel 133-udvalget at vedtage aftale i form af en protokol til Europaaftalen snarere end en separat aftale som tidligere planlagt.

Udkastet til PEOG følger de generelle principper i Kommissionens meddelelse om Fællesskabets handelspolitik over for tredjelande i spørgsmålet om standarder og overensstemmelsesvurdering [1], jf. nr. 49. PEOG er et overgangsarrangement og bortfalder således med kandidatlandets tiltrædelse.

[1] KOM(96) 564 endelig udg. af 13.11.1996.

PEOG medfører en udvidelse af visse fordele ved det indre marked i allerede tilpassede sektorer. PEOG letter således markedsadgangen ved at fjerne tekniske handelshindringer for industrivarer. PEOG indeholder i den forbindelse to mekanismer a) for gensidig godkendelse af industrivarer, som opfylder kravene for lovligt at kunne bringes på markedet i en af parterne og b) for gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering af industrivarer efter EF-lovgivningen og den tilsvarende nationale lovgivning.

Den første mekanisme, dvs. gensidig godkendelse af industrivarer, stadfæster, at artikel 9, stk. 4 og artikel 10, stk. 4, i Europaaftalen med Litauen anvendes uden andre restriktioner som omhandlet i artikel 35 i Europaaftalen. Denne bestemmelse skaber den nødvendige forudsigelighed for fabrikanter og eksportører, således at de på forhånd ved, at industrivarer, der er undergivet denne mekanisme, kan bevæge sig frit mellem parterne. Der skal endnu forhandles om bilagene om de praktiske aspekter af denne mekanisme.

Den anden mekanisme er en særlig type aftale om gensidig anerkendelse, inden for hvilken gensidig anerkendelse sker på basis af Fællesskabets regelværk. Den indebærer, at industrivarer, der er certificeret af anmeldte organer i Den Europæiske Union, kan bringes på det litauiske marked uden at skulle undergå yderligere godkendelsesprocedurer og omvendt. Følgende sektorer er omfattet: maskiner, elevatorer, personlige værnemidler, elektricitetssikkerhedsudstyr, elektromagnetisk kompatibilitet og simple trykbeholdere.

Udkastet til protokol med Litauen er helt på linje med de PEOG'er, som Rådet indgik den 4. april 2001 med Ungarn og Den Tjekkiske Republik [2]. Litauen har overtaget Fællesskabets tekniske lovgivning i de af protokollen omfattede sektorer og deltager i europæiske organisationer på området standarder, måling, prøvningslaboratorier og akkreditering.

[2] Rådets afgørelse 2001/365/EF af 4. april 2001 om indgåelse af en PEOG med Den Tjekkiske Republik (EFT L 135 af 17.5.2001, s. 1) og Rådets afgørelse 2001/366/EF af 4. april 2001 om indgåelse af en PEOG med Ungarn (EFT L 135 af 17.5.2001, s. 35).

PEOG består af en rammeaftale og en række bilag som nævnt ovenfor. Til slutakten er der knyttet en ensidig erklæring fra Fællesskabet med indbydelse af litauiske repræsentanter til ekspertmøder og udvalg, der er nedsat ved den fællesskabslovgivning, der er nævnt i bilagene, idet det samtidig gøres klart, at det ikke indebærer deltagelse i Fællesskabets beslutningsproces. I det følgende gives der en vurdering af PEOG.

I.1.1 Rammeaftale

Der gives nedenfor en vurdering artikel efter artikel:

Præambel. Her redegøres der for de grundlæggende mål for PEOG, som er, at den, eftersom ansøgningen om medlemskab af Den Europæiske Union indebærer, at ansøgerlandet gennemfører Fællesskabets regelværk, åbner mulighed for at udvide visse fordele ved det indre marked i visse sektorer, som allerede er tilpasset.

Artikel 1: Formål. Her beskrives formålet med PEOG, nemlig afskaffelse af tekniske handelshindringer for industrivarer. PEOG indeholder to mekanismer a) for gensidig godkendelse af industrivarer, som opfylder kravene for lovligt at kunne bringes på markedet i en af parterne og b) for gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering af industrivarer efter EF-lovgivningen og den tilsvarende nationale lovgivning.

Artikel 2: Definitioner. Disse forklarer sig selv. Definitionerne af industrivarer efter EF-lovgivningen og den nationale lovgivning er medtaget. Al lovgivning og alle gennemførelsesforanstaltninger (administrative bestemmelser, retningslinjer og andre midler til lovgivningsgennemførelse) er omfattet af definitionerne i EF-lovgivningen og den nationale lovgivning.

Artikel 3: Tilpasning af lovgivningen. Denne artikel indeholder en forpligtelse for Litauen til at træffe passende forholdsregler til at opretholde EF-lovgivningen eller fuldføre overtagelsen af den, nemlig den tekniske lovgivning og med henblik på PEOG. Sammenholdt med 4. betragtning betyder det, at tilpasningen er en løbende proces, og parterne er enige om at løse eventuelle senere problemer med gennemførelsen.

Artikel 4: Gensidig godkendelse af industrivarer. Princippet i artikel 1, nr. 1, beskrives i nærmere enkeltheder i denne artikel. Den fastsætter, at den omstændighed, at industrivarerne er anført i sådanne bilag, bekræfter, at de kan bevæge sig frit mellem parterne. Som allerede nævnt er der endnu ikke forhandlet om et sådant bilag.

Artikel 5: Gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurderings-procedurer. Denne bestemmelse udbygger princippet i artikel 1, nr. 2. Anerkendelsen er af samme type som i aftaler om gensidig anerkendelse, dog med det særlige træk, at al lovgivning og alle standarder er tilpasset. Sektorbilagene indeholder henvisninger til den relevante EF- og nationale lovgivning.

Artikel 6: Beskyttelsesklausul. Her bestemmes, at hver af parterne har ret til at nægte markedsadgang, hvis den kan bevise, at en vare kan udgøre en fare for en lovlig interesse, som er beskyttet ved den i bilagene angivne lovgivning (hovedsagelig brugernes eller andre personers sikkerhed og/eller folkesundheden). Det skal i bilagene fastsættes, hvilke procedurer der skal følges i sådanne tilfælde.

Artikel 7: Udvidelse af dækningsområdet. Parterne kan ændre denne protokols anvendelsesområde og dækning ved en ændring af bilagene eller ved indsættelse af nye bilag, så snart tilpasningskravene er opfyldt.

Artikel 8: Oprindelse. Bestemmelserne i denne protokol gælder for industrivarer uanset deres oprindelsessted.

Artikel 9: Parternes forpligtelser med hensyn til myndigheder og organer. Parterne skal i henhold til denne artikel drage omsorg for, at deres respektive myndigheder løbende overvåger de anmeldte organers tekniske kompetence og efterlevelse af bestemmelserne, og at de har den nødvendige beføjelse og ekspertise til at udpege, suspendere eller tilbagetrække anmeldelser af organer. Parterne skal desuden påse, at deres respektive anmeldte organer vedvarende efterlever kravene i EF-lovgivningen eller den nationale lovgivning og opretholder deres tekniske kompetence til at udføre de opgaver, for hvilke de er blevet anmeldt.

Artikel 10: Anmeldte organer. Her beskrives proceduren for anmeldelse af organer til at foretage overensstemmelsesvurdering på baggrund af de retlige krav, der er angivet i de tilsvarende bilag. Proceduren er enkel og svarer til den, der anvendes i Fællesskabet. I stk. 2 fastsættes proceduren for tilbagetrækning af anmeldte organer.

Artikel 11: Efterprøvning af anmeldte organer. Denne artikel giver en af parterne ret til at anmode om en efterprøvning af et af den anden part anmeldt organ. Efterprøvningen kan foretages enten af de myndigheder, som har udpeget det, eller sammen med den anden parts myndigheder. Hvis parterne ikke kan blive enige om, hvilke skridt der skal tages, kan de underrette formanden for Associeringsrådet om deres uoverensstemmelse og overlade det til Associeringsrådet at bestemme, hvad der skal ske. Det anmeldte organ suspenderes derefter fra underretningen af Associeringsrådet, indtil der er truffet en endelig afgørelse.

Artikel 12: Udveksling af oplysninger. En bestemmelse til at sikre korrekt og ensartet anvendelse og fortolkning af protokollen. Parterne anbefales at anspore deres organer til at samarbejde med henblik på gennemførelse af frivillige arrangementer af relevans for gensidig anerkendelse.

Artikel 13: Fortrolighed. En traditionel bestemmelse til at hindre offentliggørelse af oplysninger, der er indhentet i henhold til protokollen.

Artikel 14: Forvaltning af protokollen. Associeringsrådet har ansvaret for, at den fungerer effektivt, og kan delegere sine beføjelser i overensstemmelse med de relevante artikler i Europaaftalen.

Artikel 15: Fagligt samarbejde og faglig bistand. Her omtales Fællesskabets politik for fagligt samarbejde og faglig bistand til gennemførelsen af protokollen.

Artikel 16: Aftaler med andre lande. Her stadfæstes det, at medmindre andet bestemmes, medfører PEOG ingen forpligtelser for nogen af parterne til at acceptere overensstemmelsesvurderinger udført i et andet land, selv om der foreligger en aftale om anerkendelse af overensstemmelsesvurdering mellem den anden part og et andet tredjeland.

Artikel 17: Ikrafttrædelse. Dette er en standardbestemmelse, som vedrører ordningens ikrafttræden.

Artikel 18: Protokollens status. Her fastslås det, at PEOG udgør en integrerende del af Europaaftalen.

I.1.2 Bilagene til protokollen

I.1.2.1 Bilag vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelses-vurdering

Her følger en vurdering af indholdet af bilagene med hensyn til dækning og eventuelt andre implikationer. Ved denne vurdering har Kommissionen holdt sig følgende elementer for øje:

a) den generelle sammenhæng med Fællesskabets politisk mål inden for standardisering, certificering og overensstemmelsesvurdering for de dækkede sektorer og industrivarer

b) den generelle sammenhæng med Fællesskabets politiske mål for fjernelse af tekniske handelshindringer.

Efter sektorvurderingen følger i I.2 en generel vurdering af fordelene ved protokollen.

Bilag om maskiner, elevatorer, personlige værnemidler, elektricitetssikkerhedsudstyr, elektromagnetisk kompatibilitet og simple trykbeholdere.

Disse bilag om gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering dækker en række industrivarer, der er genstand for tredjeparts overensstemmelsesvurdering i henhold til direktiverne for den nye metode i de relevante sektorer. Alle bilagene følger samme struktur.

Dækningen bestemmes af den relevante fællesskabslovgivning eller national lovgivning i afdeling I i hvert bilag. Afdeling II om de anmeldende myndigheder opregner de myndigheder, der har ansvaret for at udpege organer i medlemsstaterne og Litauen. Afdeling III om de anmeldte organer refererer til anmeldelsen af alle organer for overensstemmelsesvurdering, der er anmeldt af medlemsstaterne og Litauen. Afdeling IV om særlige arrangementer fastsætter to procedurer vedrørende beskyttelsesklausulen med berøring til industrivarer og harmoniserede standarder.

I.1.2.2 Bilag vedrørende gensidig godkendelse af industrivarer

Der er endnu ikke forhandlet om sådanne bilag. PEOG skaber på linje med Europaaftalen dog grundlag for en sådan godkendelse af varer af samme art som den, der gælder i Fællesskabet.

I.1.2.3 Ensidig erklæring

Denne er bilagt slutakten og er vedlagt denne meddelelse.

a) Ensidig erklæring fra Fællesskabet om litauiske repræsentanters deltagelse i udvalgsmøder. Med denne erklæring opfordres Litauen til at sende observatører til møderne i de udvalg, der er oprettet i henhold til eller omhandlet i de fællesskabsbestemmelser, der er angivet i bilagene. Erklæringen følger principperne i Kommissionens meddelelse om kandidatlandenes deltagelse i Fællesskabets programmer, agenturer og udvalg [3].

[3] Punkt 4.2.b) i KOM(99) 710 endelig udg. af 20.12.1999.

I.1.3 Forbindelser med EFTA/EØS-medlemslandene

I overensstemmelse med de almindelige informations- og konsultationsprocedurer i EØS-aftalen og protokol 12 til denne har Kommissionen regelmæssigt underrettet EFTA/EØS-staterne om udviklingen i forhandlingerne og om de endelige resultater heraf. EFTA/EØS-medlemslandene befinder sig i den indledende fase af forhandlingerne om en parallel aftale med Litauen om gensidig anerkendelse.

I.2 Generel vurdering

Kommissionen skønner, at den foreslåede PEOG rammer en acceptabel balance i fordelene for alle parter i førtiltrædelsesrammerne. Fællesskabet har i alle sektorer sikret en effektiv markedsadgang - i form af adgang til alle den anden parts lovfæstede procedurer. PEOG bekræfter, at Litauen har overtaget Fællesskabets lovgivning i visse sektorer inden tiltrædelsen. PEOG er forbundet med både politiske og handelsmæssige fordele.

Protokollen sætter Fællesskabets eksportører i stand til, hvis de ønsker det, at prøve og certificere deres produkter efter samme (tilpassede) forskrifter forud for eksport og dermed få adgang til dette marked uden yderligere krav om overensstemmelsesvurdering. Certificeringsprocedurerne vil kun skulle gennemføres en enkelt gang for begge markeder og på basis af samme tilpassede krav og standarder. Anerkendelse af certificering sparer penge og stimulerer eksporten. Europæiske erhvervssammenslutninger er blevet konsulteret og støtter uforbeholdent protokollen.

Diverse erhvervsgrupper støtter på den ene side protokollen, men har ikke altid været i stand til at anslå omkostningerne eller den tid, det tager at få overensstemmelsesvurderet deres industrivarer i Litauen. Det er derfor ikke i alle tilfælde muligt at anslå de besparelser, som protokollen giver med hensyn til tid, penge og markedsmuligheder. Det kan først ske, når protokollen har været i brug i nogen tid. På grundlag af en omtrentlig beregning [4] anslås det dog, at denne protokol vil føre til besparelser for eksporterhvervene på omkring 430 mio. EUR, hvoraf en del vil blive videregivet til europæiske importører og forbrugere.

[4] Ud fra en arbejdshypotese om, at certificeringsomkostninger og andre dermed forbundne udgifter udgør i gennemsnit 1,5% af handelen.

Der vedlægges til orientering tal vedrørende handelen mellem EF og Litauen. I 2000 udviste den generelle handelsbalance for sektorer, der er omfattet af denne protokol, et handelsoverskud for EU på omkring 1 800 mio. EUR. Det forventes, at handelen vil vokse yderligere, når PEOG træder i kraft.

De fleste gevinster kan dog tydeligvis ikke kvantificeres, såsom kortere tid til markedsadgang, bedre forudsigelighed, mindre protektionisme og systemharmonisering. Hvad man med sikkerhed ved, er, at en aftale giver gensidig markedsadgang i samme omfang, hvad angår overensstemmelsesvurdering.

Disse fordele opvejer i høj grad omkostningerne ved de ressourcer, som Kommissionen vil skulle sætte ind på at holde protokollen kørende; de anslås til 1,2 person pr. år og nogle rejse- og andre udgifter i forbindelse med møder og andre aktiviteter, f.eks. udgivelse af vejledninger.

Fordelene for Litauen vil være, at PEOG letter adgangen til Fællesskabets marked, og at landet opnår politisk kredit for at have tilpasset sin lovgivning. Litauen betragter PEOG som et redskab til at etablere nærmere industriforbindelser med EU og fuldt ud at integrere visse sektorer i enhedsmarkedet inden tiltrædelsen.

II. Udkastet til Rådets afgørelser

Der vedlægges forslag til to rådsafgørelser. Begge svarer til Kommissionens forslag til tidligere rådsafgørelser om undertegnelse på Fællesskabets vegne og indgåelse af PEOG'er med Ungarn og Den Tjekkiske Republik [5].

[5] For Den Tjekkiske Republik Rådets afgørelse 2001/365/EF af 4. april 2001 (EFT L 135 af 17.5.2001, s. 1). For Ungarn Rådets afgørelse 2001/366/EF af 4. april 2001 (EFT L 135 af 17.5.2001, s. 35).

Den første vedrører protokollens undertegnelse. Litauens undertegnelse er nødvendig, for at protokollen kan godkendes. Det foreslås derfor, at formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne protokollen på Fællesskabets vegne, med forbehold af senere indgåelse, på grundlag af traktatens artikel 133 og 300.

Forslaget til den anden afgørelse vedrører godkendelsen af PEOG. I denne sammenhæng bør Rådet i overensstemmelse med Rådets tidligere afgørelser om indgåelse af PEOG'er og aftaler om gensidig anerkendelse fastlægge den relevante EF-procedure for protokollens gennemførelse og forvaltning.

Navnlig bør Rådet bemyndige Kommissionen til i samråd med det særlige udvalg, som Rådet har nedsat, at udøve de beføjelser, der er nødvendige til forvaltning og gennemførelse af protokollen. Desuden bør Rådet delegere de nødvendige beføjelser til i visse tilfælde at fastlægge Fællesskabets holdning i henseende til denne protokol i Associeringsrådet eller i påkommende tilfælde i Associeringsudvalget til Kommissionen, der træffer afgørelse i samråd med det særlige udvalg.

I alle andre tilfælde fastlægges Fællesskabets holdning i henseende til protokollen af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

Kommissionen foreslår derfor, at Rådet træffer vedlagte afgørelser om undertegnelse og indgåelse af PEOG.

Handelen mellem EU og Litauen - Bilag til begrundelsen til Rådet

>TABELPOSITION>

2002/0064 (ACC)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer - PEOG -

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, artikel 300, stk. 3, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [8], og

[8] EFT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side [9] trådte i kraft den 20. februar 1998.

[9] EFT L 26 af 2.2.1998, s. 3.

(2) Artikel 76, stk. 2, i Europa-aftalerne indeholder bestemmelse om, at samarbejdet hvad angår standardisering og overensstemmelsesvurdering som målsætning skal have at der indgås aftaler om gensidig anerkendelse.

(3) Artikel 115, stk. 2, i Europaaftalen indeholder bestemmelse om, at Associeringsrådet kan uddelegere enhver af sine beføjelser til Associeringsudvalget.

(4) Artikel 2 i Rådets og Kommissionens afgørelse 98/150/EF, EKSF, Euratom af 19. december 1997 om indgåelse af Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side [10] indeholder bestemmelser om Fællesskabets beslutningsprocedurer og om fremlæggelse af Fællesskabets holdning i Associeringsrådet og i Associeringsudvalget.

[10] EFT L 26 af 2.2.1998, s. 1.

(5) Artikel 14 i afgørelse nr. 1/98 af 23. februar 1998 truffet af Associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Litauen på den anden side om Associeringsrådets forretningsorden [11] indeholder bestemmelse om, at Associeringsudvalget kan nedsætte yderligere underudvalg eller grupper til at bistå det i udførelsen af sine hverv.

[11] EFT L 73 af 12.3.1998, s. 31.

(6) Udkastet til protokol til Europaaftalen om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer blev undertegnet i Bruxelles den [... 2002] på Fællesskabets vegne og bør godkendes.

(7) Visse opgaver i forbindelse med gennemførelsen er overdraget Associeringsrådet, navnlig beføjelser til at ændre visse dele af bilagene til protokollen.

(8) Der bør fastlægges interne procedurer til at sikre, at protokollen fungerer efter hensigten.

(9) Det er nødvendigt at beføje Kommissionen til at foretage visse tekniske ændringer i denne protokol og træffe visse beslutninger med henblik på dens gennemførelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen til Europaaftalen med Republikken Litauen om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer, i det følgende benævnt "protokollen", samt den erklæring, der er knyttet til slutakten, godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

Teksten til protokollen og erklæringen, der er knyttet til slutakten, er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet fremsender på Fællesskabets vegne den diplomatiske note, der er nævnt i protokollens artikel 17 [12].

[12] Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres af Generalsekretariatet for Rådet i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 3

1. Efter høring af det af Rådet udpegede særlige udvalg kan Kommissionen:

a) give anmeldelser, anerkendelser, suspensioner og tilbagetrækninger af organer samt udpegelse af fælles eksperthold virkning i overensstemmelse med artikel 10, 11 og 14, litra c), i protokollen

b) foretage høringer, udveksle oplysninger, indgive anmodninger om efterprøvning og deltagelse i efterprøvning i overensstemmelse med artikel 3, 12, og 14, litra d) og e), og afsnit III og IV i bilagene til protokollen vedrørende maskiner, elevatorer, personlige værnemidler, elektricitetssikkerhedsudstyr, elektromagnetisk kompatibilitet og simple trykbeholdere

c) om nødvendigt svare på anmodninger i overensstemmelse med artikel 11, afdeling III og IV i bilagene til protokollen vedrørende maskiner, elevatorer, personlige værnemidler elektricitetssikkerhedsudstyr, elektromagnetisk kompatibilitet og simple trykbeholdere.

2. Efter høring af det særlige udvalg, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, fastlægger Kommissionen den holdning, som Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet og eventuelt i Associeringsudvalget, til:

(a) ændringer i bilagene i overensstemmelse med artikel 14, litra a), i protokollen

(b) ændringer i nye bilag i overensstemmelse med artikel 14, litra b), i protokollen

(c) alle afgørelser vedrørende uoverensstemmelser i forbindelse med resultater af efterprøvninger og fuldstændig eller delvis suspension af et anmeldt organ i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2 og 3, i protokollen

(d) alle foranstaltninger, der træffes i medfør af suspensionsklausulerne i afsnit IV i bilagene til protokollen vedrørende maskiner, elevatorer, personlige værnemidler, elektricitetssikkerhedsudstyr, elektromagnetisk kompatibilitet og simple trykbeholdere

(e) alle foranstaltninger vedrørende efterprøvning, suspension eller tilbagetrækning af industrivarer, som har været genstand for gensidig godkendelse efter artikel 4 i protokollen.

3. I alle andre tilfælde fastlægger Rådet på forslag fra Kommissionen med kvalificeret flertal den holdning, som Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet og eventuelt i Associeringsudvalget, hvad angår denne protokol.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Rådets vegne

Formand

BILAG

Protokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer - PEOG -

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG REPUBLIKKEN LITAUEN, i det følgende benævnt "parterne",

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Republikken Litauen har ansøgt om medlemskab af Den Europæiske Union, og at et sådant medlemskab indebærer en effektiv anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs gældende ret,

SOM ERKENDER, at Republikken Litauens gradvise overtagelse og gennemførelse af Fællesskabets lovgivning gør det muligt at indrømme visse fordele, der knytter sig til det indre marked, og at sikre en effektiv anvendelse deraf i visse sektorer inden tiltrædelsen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at den nationale litauiske lovgivning i alt væsentligt stemmer overens med Fællesskabets lovgivning i de sektorer, der er omfattet af denne protokol,

SOM TAGER HENSYN TIL parternes fælles tilslutning til princippet om frie varebevægelser og fremme af varers kvalitet, således at deres borgeres sundhed og sikkerhed sikres, og miljøet beskyttes, bl.a. ved hjælp af faglig bistand og andre former for samarbejde mellem dem,

SOM ØNSKER, at der indgås en protokol til Europaaftalen om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer, i det følgende benævnt "protokollen", i henhold til hvilken der sikres gensidig godkendelse af industrivarer, som opfylder betingelserne for, at de lovligt kan udbydes på markedet hos en af parterne, og gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering af industrivarer, der er underlagt Fællesskabets lovgivning eller national lovgivning, idet artikel 76 i Europaaftalen fastsætter, at der i påkommende tilfælde kan indgås en aftale om gensidig anerkendelse,

SOM TAGER HENSYN TIL de nære forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Island, Liechtenstein og Norge i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som gør det hensigtsmæssigt at indgå en parallel europæisk aftale om overensstemmelsesvurdering mellem Republikken Litauen og disse lande svarende til denne protokol,

som erindrer sig deres status som kontraherende parter i overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen og er deres forpligtelser i henhold til Verdenshandels-organisationens aftale om tekniske handelshindringer bevidst -

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne protokol er at gøre det lettere for parterne at afskaffe tekniske handelshindringer for industrivarer. I dette øjemed vedtager og gennemfører Republikken Litauen gradvis en national lovgivning, der svarer til Fællesskabets lovgivning.

Denne protokol vedrører:

(1) gensidig godkendelse af de industrivarer, der er omhandlet i bilagene vedrørende gensidig godkendelse af industrivarer, og som opfylder betingelserne for, at de lovligt kan udbydes på markedet hos en af parterne

(2) gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering af industrivarer i henhold til Fællesskabets lovgivning og den tilsvarende nationale litauiske lovgivning, som begge er omhandlet i bilagene vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

- "industrivarer", de varer, der er omhandlet i artikel 9 og i protokol 2 til Europaaftalen

- "Fællesskabets lovgivning", enhver retsakt og gennemførelsespraksis, som Det Europæiske Fællesskab anvender på en særlig situation, risiko eller kategori industrivarer, som fortolket af Domstolen for De Europæiske Fællesskaber

- "national lovgivning", enhver retsakt og gennemførelsespraksis, hvorved Republikken Litauen overtager den lovgivning, som Fællesskabet anvender på en særlig situation, risiko eller kategori af industrivarer.

De udtryk, der benyttes i denne protokol, har den betydning, der er fastsat i Fællesskabets lovgivning og i den nationale litauiske lovgivning.

Artikel 3

Tilpasning af lovgivningen

Med henblik på denne protokol accepterer Republikken Litauen i samråd med Europa-Kommissionen at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opretholde eller færdiggøre overtagelsen af EF-lovgivningen, navnlig på områderne standardisering, måling, akkreditering, overensstemmelsesvurdering, markedsovervågning, almindelig produktsikkerhed og produktansvar.

Artikel 4

Gensidig godkendelse af industrivarer

Parterne er i henseende til gensidig godkendelse enige om, at industrivarer, der er omhandlet i bilaget vedrørende gensidig godkendelse af industrivarer, og som opfylder betingelserne for, at de lovligt kan udbydes på markedet hos en af parterne, kan udbydes på den anden parts marked uden yderligere begrænsninger. Dette berører dog ikke artikel 35 i Europaaftalen.

Artikel 5

Gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering

Parterne er enige om at anerkende resultater af overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som gennemføres i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning, der er omhandlet i bilagene vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering. Parterne må hverken kræve gentagelse af procedurer eller fremsætte yderligere krav for at kunne anerkende overensstemmelsen.

Artikel 6

Beskyttelsesklausul

Dersom en part finder, at en industrivare, der udbydes på dens område i henhold til denne protokol og anvendes efter hensigten, kan udgøre en trussel for brugernes eller andre personers sikkerhed eller sundhed eller for andre legitime forhold, der er beskyttet af den i bilagene omhandlede lovgivning, kan den træffe egnede foranstaltninger til at trække den pågældende vare tilbage fra markedet, forbyde, at den udbydes på markedet, tages i anvendelse eller bruges, eller begrænse dens frie bevægelighed. Det skal i bilagene fastsættes, hvilken procedure der skal anvendes i sådanne tilfælde.

Artikel 7

Udvidelse af dækningsområdet

I takt med, at Republikken Litauen vedtager og gennemfører yderligere national lovgivning om overtagelse af Fællesskabets lovgivning, kan parterne ændre bilagene eller vedtage nye bilag efter den i artikel 14 fastsatte procedure.

Artikel 8

Oprindelse

Bestemmelserne i denne protokol gælder for industrivarer uanset deres oprindelsessted.

Artikel 9

Parternes forpligtelser med hensyn til myndigheder og organer

Parterne påser, at de myndigheder på deres område, der er ansvarlige for den faktiske gennemførelse af Fællesskabets lovgivning og den nationale lovgivning, vedblivende anvender denne. Desuden sikrer de, at disse myndigheder om fornødent kan anmelde, suspendere, ophæve suspensioner af og tilbagetrække anmeldelser af organer, sikre industrivarers overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning eller kræve dem tilbagetrukket fra markedet.

Parterne påser, at organer, der er anmeldt på deres respektive områder med henblik på at vurdere overensstemmelsen med kravene i Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning som omhandlet i bilagene, vedblivende efterlever kravene i Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning. Desuden træffer de alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at disse organer bevarer den fornødne kompetence til at udføre de arbejdsopgaver, de er anmeldt til at udføre.

Artikel 10

Anmeldte organer

Indledningsvis vil de organer, der anmeldes til gennemførelse af denne protokol, være dem, der er opført på de lister, som Republikken Litauen og Det Europæiske Fællesskab har udvekslet før ikrafttrædelsesprocedurernes afslutning.

Derefter anvendes følgende fremgangsmåde ved anmeldelse af organer, der skal vurdere overensstemmelsen med kravene i Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning som omhandlet i bilagene:

(a) den ene part fremsender skriftligt sin anmeldelse til den anden part

(b) efter den anden parts skriftlige anerkendelse betragtes organet fra datoen for denne anerkendelse som anmeldt og kompetent til at vurdere overensstemmelsen med de krav, der er omhandlet i bilagene.

Hvis en part beslutter at trække et organ, der er anmeldt på dens område, tilbage, underretter den skriftligt den anden part derom. Organet ophører senest fra datoen for denne tilbagetrækning med at vurdere overensstemmelsen med de krav, der er omhandlet i bilagene. Dog vedbliver overensstemmelsesvurderinger foretaget før denne dato med at være gyldige, medmindre Associeringsrådet træffer en anden afgørelse.

Artikel 11

Efterprøvning af anmeldte organer

Hver part kan anmode den anden part om at efterprøve den tekniske kompetence hos og efterlevelsen af kravene til et organ, der er anmeldt på dens område. En sådan anmodning er berettiget for at gøre det muligt for den part, der er ansvarlig for anmeldelsen, at træffe de ønskede kontrolforanstaltninger og hurtigt aflægge rapport til den anden part. Parterne kan også i fællesskab undersøge organet med de relevante myndigheders medvirken. Med dette for øje påser parterne, at organerne på deres område samarbejder fuldt ud. Parterne træffer alle egnede foranstaltninger og benytter alle foreliggende midler til at sikre, at eventuelle dokumenterede problemer løses.

Hvis problemerne ikke kan løses tilfredsstillende for begge parter, kan de give Associeringsrådets formand meddelelse om deres uenighed og gøre rede for årsagerne dertil. Associeringsrådet kan træffe afgørelse om egnede foranstaltninger.

Medmindre Associeringsrådet træffer en anden afgørelse, og indtil det gør det, suspenderes anmeldelsen af organet og anerkendelsen af dets kompetence til at vurdere overensstemmelsen med kravene i Fællesskabets lovgivning eller den nationale lovgivning som omhandlet i bilagene helt eller delvis fra den dato, på hvilken der gives meddelelse til Associeringsrådets formand om uenigheden mellem parterne.

Artikel 12

Udveksling af oplysninger og samarbejde

For at sikre en korrekt og ensartet anvendelse og fortolkning af denne protokol skal parterne, deres myndigheder og deres anmeldte organer:

(a) udveksle alle relevante oplysninger om gennemførelsen af lovgivning og praksis, herunder navnlig om proceduren for at sikre, at anmeldte organer efterlever kravene til dem

(b) i fornødent omfang deltage i de relevante informations- og koordinationsordninger og andre dermed forbundne aktiviteter hos parterne

(c) anspore deres organer til at samarbejde med henblik på gennemførelse af frivillige arrangementer af relevans for gensidig anerkendelse.

Artikel 13

Fortrolig behandling

Parternes repræsentanter, eksperter og øvrige ansatte skal, også efter at de er ophørt med at udføre deres arbejdsopgaver, afholde sig fra at afsløre oplysninger, der er indhentet i henhold til denne protokol, og som er af en sådan karakter, at de er omfattet af tjenstlig tavshedspligt. Disse oplysninger må ikke anvendes til andre formål end dem, der er fastsat i denne protokol.

Artikel 14

Protokollens forvaltning

Ansvaret for, at denne protokol fungerer effektivt, påhviler i henhold til artikel 111 i Europaaftalen Associeringsrådet. Det har navnlig beføjelse til at træffe afgørelser om:

(a) ændring af bilag

(b) indsættelse af nye bilag

(c) udpegelse af et eller flere fælles eksperthold til at efterprøve et anmeldt organs tekniske kompetence og efterlevelse af kravene til det

(d) udveksling af oplysninger om foreslåede og konkrete ændringer i Fællesskabets lovgivning og den nationale lovgivning som omhandlet i bilagene

(e) drøftelse af nye eller yderligere overensstemmelsesvurderingsprocedurer for en sektor, der er omhandlet i et bilag

(f) løsning af alle spørgsmål med tilknytning til denne protokol.

Associeringsrådet kan i henhold til artikel 115, stk. 2, i Europaaftalen delegere de ovenfor anførte beføjelser i medfør af denne protokol.

Artikel 15

Fagligt samarbejde og faglig bistand

Det Europæiske Fællesskab kan om fornødent tilbyde fagligt samarbejde med og faglig bistand til Republikken Litauen med henblik på at støtte den konkrete gennemførelse og anvendelse af denne protokol.

Artikel 16

Aftaler med andre lande

Aftaler om overensstemmelsesvurdering, som den ene part har indgået med et land, der ikke er part i denne protokol, indebærer ikke, at den anden part er forpligtet til at acceptere resultater af overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er gennemført i det pågældende tredjeland, medmindre der udtrykkelig er opnået enighed mellem parterne i Associeringsrådet.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken parterne udveksler diplomatiske noter, der bekræfter gennemførelsen af deres respektive procedurer for protokollens ikrafttræden.

Artikel 18

Protokollens status

Denne protokol udgør en integrerende del af Europaaftalen.

Denne protokol er udfærdiget i to originale eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og litauisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Udfærdiget i

BILAG

BILAG OM GENSIDIG GODKENDELSE AF INDUSTRIVARER

(p.m.)

BILAG VEDRØRENDE GENSIDIG ANERKENDELSE

AF RESULTATERNE AF OVERENSSTEMMELSESVURDERING

Indholdsfortegnelse

1. Maskiner

2. Elevatorer

3. Personlige værnemidler

4. Elektricitetssikkerhedsudstyr

5. Elektromagnetisk kompatibilitet

6. Simple trykbeholdere

Bilag vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering

Maskiner

AFDELING I

Fællesskabslovgivning og national lovgivning

Fællesskabs-lovgivning: // Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (EFT L 207 af 23.7.1998, s. 1), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).

National lovgivning: // Socialsikrings- og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 28 af 6. Marts 2000 om godkendelse af den tekniske forskrift for sikkerhed ved maskiner ("Valstyb's inios" nr. 23-601 af 17. marts 2000, s. 43), ændret ved Socialsikrings- og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 23. april 2001 ("Valstyb's inios" nr. 37-1267 af 2. maj 2001, s. 62).

AFDELING II

ANMELDENDE MYNDIGHEDER

Det Europæiske Fællesskab:

* Østrig: // Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

* Belgien: // Ministère des Affaires Economiques/Ministerie van Economische Zaken

* Danmark: // Direktoratet for Arbejdstilsynet

* Finland: // Sosiaali-ja terveysministeriö/Social-och hälsovårdsministeriet

* Frankrig: // Ministère de l'Emploi et de la Solidarité, Direction des relations du travail, Bureau CT 5

* Tyskland: // Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung

* Grækenland: // Ministry of Development. General Secretariat of Industry.

* Irland: // Department of Enterprise and Employment

* Italien: // Ministero dell'Industria, del Commercio e dell'Artiginiato

* Luxembourg: // Ministère du Travail (Inspection du travail et des Mines)

* Nederlandene: // Minister van Sociale Zanken en Werkgelegenheid

* Portugal: // Under den portugisiske regerings myndighed:

Instituto Português da Qualidade

* Spanien: // Ministerio de Ciencia y Tecnología

* Sverige: // Under den svenske regerings myndighed:

Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll (SWEDAC)

* Det Forenede Kongerige: // Department of Trade and Industry

//

Litauen: // Socialin's apsaugos ir darbo ministerija (socialsikrings- og arbejdsministeriet)

AFDELING III

ANMELDTE ORGANER

Det Europæiske Fællesskab:

De organer, der er anmeldt af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i henhold til den i afdeling I omhandlede fællesskabslovgivning og anmeldt til Litauen i henhold til artikel 10 i denne protokol.

Litauen:

De organer, der er udpeget af Litauen i henhold til den i afdeling I omhandlede nationale litauiske lovgivning og anmeldt til Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 10 i denne protokol.

AFDELING IV

SÆRLIGE ARRANGEMENTER

Beskyttelsesklausuler

A. Beskyttelsesklausul vedrørende industrivarer

1. Hvis en part har taget skridt til at nægte industrivarer, der bærer CE-mærkningen og er omfattet af dette bilag, fri adgang til sit marked, underretter den straks den anden part derom med angivelse af årsagerne til denne beslutning og en angivelse af, hvorledes ikke-overensstemmelsen er konstateret.

2. Parterne gennemgår sagen og den dokumentation, der er forelagt dem, og underretter hinanden om resultaterne af deres undersøgelser.

3. Hvis parterne er enige, træffer de egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

4. Hvis parterne er uenige om resultatet af sådanne undersøgelser, fremlægges sagen for Associeringsrådet, der kan beslutte, at der skal foretages en ekspertundersøgelse.

5. Drager Associeringsrådet den konklusion, at foranstaltningen er

(a) uberettiget, skal den nationale myndighed hos den part, der har truffet foranstaltningen, trække den tilbage

(b) berettiget, træffer parterne egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

B. Beskyttelsesklausul vedrørende harmoniserede normer

1. Hvis Litauen finder, at en harmoniseret norm, hvortil der er henvist i den lovgivning, der er omhandlet i dette bilag, ikke opfylder de væsentlige krav i denne lovgivning, underretter det Associeringsrådet derom og fremlægger en begrundelse derfor.

2. Associeringsrådet behandler sagen og kan anmode Fællesskabet om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den fællesskabslovgivning, som er omhandlet i dette bilag.

3. Det Europæiske Fællesskab holder Associeringsrådet og den anden part underrettet om fremgangsmåden.

4. Resultatet af proceduren meddeles den anden part.

Bilag vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering

Elevatorer

AFDELING I

Fællesskabslovgivning og national lovgivning

Fællesskabs-lovgivning: // Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer (EFT L 213 af 7.9.1995, s. 1).

National lovgivning: // Socialsikrings- og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 28. december 1999 om godkendelse af den tekniske forskrift for elevatorer ("Valstyb's inios" nr. 28-785 af 5. april 2000, s. 30), ændret ved Socialsikrings- og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 54 af 23. april 2001 ("Valstyb's inios" nr. 37-1268 af 2. maj 2001, s. 63) og bekendtgørelse nr. 83 af 27. juni 2001 ("Valstyb's inios" nr. 58-2103 af 7. juli 2001, s. 68)

AFDELING II

ANMELDENDE MYNDIGHEDER

Det Europæiske Fællesskab:

* Østrig: // Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

* Belgien: // Ministère des Affaires Economiques/Ministerie van Economische Zaken

* Danmark: // Direktoratet for Arbejdstilsynet

* Finland: // Kauppa- ja teollisuusministeriö/Handels- och industriministeriet

* Frankrig: // Ministère de l'equipment, des transports et du logement, Direction générale de l'urbanisme, de l'habitat et de la construction

* Tyskland: // Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung

* Grækenland: // Ministry of Development General Secretariat of Industry

* Irland: // Department of Enterprise and Employment

* Italien: // Ministero dell'Industria, del Commercio e dell'Artiginiato

* Luxembourg: // Ministère du Travail (Inspection du Travail et des Mines)

* Nederlandene: // Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

* Portugal: // Under den portugisiske regerings myndighed:

Instituto Português da Qualidade

* Spanien: // Ministerio de Ciencia y Tecnología

* Sverige: // Under den svenske regerings myndighed:

Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll (SWEDAC)

* Det Forenede Kongerige: // Department of Trade and Industry

//

Litauen: // Socialin's apsaugos ir darbo ministerija (socialsikrings- og arbejdsministeriet)

AFDELING III

ANMELDTE ORGANER

Det Europæiske Fællesskab:

De organer, der er anmeldt af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i henhold til den i afdeling I omhandlede fællesskabslovgivning og anmeldt til Litauen i henhold til artikel 10 i denne protokol.

Litauen:

De organer, der er udpeget af Litauen i henhold til den i afdeling I omhandlede nationale litauiske lovgivning og anmeldt til Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 10 i denne protokol.

AFDELING IV

SÆRLIGE ARRANGEMENTER

Beskyttelsesklausuler

A. Beskyttelsesklausul vedrørende industrivarer

1. Hvis en part har taget skridt til at nægte industrivarer, der bærer CE-mærkningen og er omfattet af dette bilag, fri adgang til sit marked, underretter den straks den anden part derom med angivelse af årsagerne til denne beslutning og en angivelse af, hvorledes ikke-overensstemmelsen er konstateret.

2. Parterne gennemgår sagen og den dokumentation, der er forelagt dem, og underretter hinanden om resultaterne af deres undersøgelser.

3. Hvis parterne er enige, træffer de egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

4. Hvis parterne er uenige om resultatet af sådanne undersøgelser, fremlægges sagen for Associeringsrådet, der kan beslutte, at der skal foretages en ekspertundersøgelse.

5. Drager Associeringsrådet den konklusion, at foranstaltningen er

(a) uberettiget, skal den nationale myndighed hos den part, der har truffet foranstaltningen, trække den tilbage

(b) berettiget, træffer parterne egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

B. Beskyttelsesklausul vedrørende harmoniserede normer

1. Hvis Litauen finder, at en harmoniseret norm, hvortil der er henvist i den lovgivning, der er omhandlet i dette bilag, ikke opfylder de væsentlige krav i denne lovgivning, underretter det Associeringsrådet derom og fremlægger en begrundelse derfor.

2. Associeringsrådet behandler sagen og kan anmode Fællesskabet om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den fællesskabslovgivning, som er omhandlet i dette bilag.

3. Det Europæiske Fællesskab holder Associeringsrådet og den anden part underrettet om fremgangsmåden.

4. Resultatet af proceduren meddeles den anden part.

Bilag vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering

Personlige værnemidler

AFDELING I

Fællesskabslovgivning og national lovgivning

Fællesskabs-lovgivning: // Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om personlige værnemidler (EFT L 399 af 30.12.1989, s. 18), senest ændret ved Rådets direktiv 96/58/EF af 3. september 1996 (EFT L 236 af 18.9.1996, s. 44).

National lovgivning: // Socialsikrings- og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 69 af 3. juli 2000 om godkendelse af den tekniske forskrift for personlige værnemidler ("Valstyb's inios" nr. 65-1967 af 2. august 2000, s. 42), ændret ved Socialsikrings- og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 52 af 23. april 2001 ("Valstyb's inios" nr. 37-1266 af 2. maj 2001, s. 62).

AFDELING II

ANMELDENDE MYNDIGHEDER

Det Europæiske Fællesskab:

* Østrig: // Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

* Belgien: // Ministère des Affaires Economiques/Ministerie van Economische Zaken

* Danmark: // Direktoratet for Arbejdstilsynet

* Finland: // Sosiaali-ja terveysministeriö/Social- och hälsovårdsministeriet.

* Frankrig: // Ministère de l'emploi et de la solidarité. Direction des relations du travail, Bureau CT 5

Ministère de l'économie, des finances et de l' industrie, Direction générale de l'industrie, des technologies de l'information et des postes (DiGITIP) - SQUALPI

* Tyskland: // Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung

* Grækenland: // Ministry of Development. General Secretariat of Industry

* Irland: // Department of Enterprise and Employment

* Italien: // Ministero dell'Industria, del Commercio e dell'Artiginiato

* Luxembourg: // Ministère du Travail (Inspection du Travail et des Mines)

* Nederlandene: // Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport

* Portugal: // Under den portugisiske regerings myndighed:

Instituto Português da Qualidade

* Spanien: // Ministerio de Ciencia y Tecnología

* Sverige: // Underlagt Sveriges regering: Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll (SWEDAC)

* Det Forenede Kongerige: // Department of Trade and Industry

//

Litauen: // Socialinës apsaugos ir darbo ministerija (socialsikrings- og arbejdsministeriet)

AFDELING III

ANMELDTE ORGANER

Det Europæiske Fællesskab:

De organer, der er anmeldt af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i henhold til den i afdeling I omhandlede fællesskabslovgivning og anmeldt til Litauen i henhold til artikel 10 i denne protokol.

Litauen:

De organer, der er udpeget af Litauen i henhold til den i afdeling I omhandlede nationale litauiske lovgivning og anmeldt til Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 10 i denne protokol.

AFDELING IV

SÆRLIGE ARRANGEMENTER

Beskyttelsesklausuler

A. Beskyttelsesklausul vedrørende industrivarer

1. Hvis en part har taget skridt til at nægte industrivarer, der bærer CE-mærkningen og er omfattet af dette bilag, fri adgang til sit marked, underretter den straks den anden part derom med angivelse af årsagerne til denne beslutning og en angivelse af, hvorledes ikke-overensstemmelsen er konstateret.

2. Parterne gennemgår sagen og den dokumentation, der er forelagt dem, og underretter hinanden om resultaterne af deres undersøgelser.

3. Hvis parterne er enige, træffer de egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

4. Hvis parterne er uenige om resultatet af sådanne undersøgelser, fremlægges sagen for Associeringsrådet, der kan beslutte, at der skal foretages en ekspertundersøgelse.

5. Drager Associeringsrådet den konklusion, at foranstaltningen er

(a) uberettiget, skal den nationale myndighed hos den part, der har truffet foranstaltningen, trække den tilbage

(b) berettiget, træffer parterne egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

B. Beskyttelsesklausul vedrørende harmoniserede normer

1. Hvis Litauen finder, at en harmoniseret norm, hvortil der er henvist i den lovgivning, der er omhandlet i dette bilag, ikke opfylder de væsentlige krav i denne lovgivning, underretter det Associeringsrådet derom og fremlægger en begrundelse derfor.

2. Associeringsrådet behandler sagen og kan anmode Fællesskabet om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den fællesskabslovgivning, som er omhandlet i dette bilag.

3. Det Europæiske Fællesskab holder Associeringsrådet og den anden part underrettet om fremgangsmåden.

4. Resultatet af proceduren meddeles den anden part.

Bilag vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering

elektricitetssikkerhedsudstyr

AFDELING I

Fællesskabslovgivning og national lovgivning

Fællesskabs-lovgivning: // Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EFT L 77 af 26.3.1973, s. 29), senest ændret ved direktiv 93/68/EØF af 22. juli 1993 (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).

National lovgivning: // Økonomiministeriets og standardiseringsdepartementets fælles bekendtgørelse nr. 200/57 af 20. juni 2001 om ændring af den tekniske forskrift for sikkerhed ved elektrisk materiel, godkendt ved Økonomiministeriets og standardiseringsdepartementets fælles bekendtgørelse nr. 351/61 af 19. oktober 1999 ("Valstyb's inios" nr. 54-1932 af 26. juni 2001, s. 88).

AFDELING II

ANMELDENDE MYNDIGHEDER

Det Europæiske Fællesskab:

* Østrig: // Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

* Belgien: // Ministère des Affaires Economiques/Ministerie van Economische Zaken

* Danmark: // Økonomi- og Erhvervsministeriet, Elektricitetsrådet

* Finland: // Kauppa- ja teollisuusministeriö/Handels- och industriministeriet

* Frankrig: // Ministère de l'Économie, des Finances et de l'Industrie, Direction générale de l'industrie, des technologies de l'information et des postes (DiGITIP) - SQUALPI

* Tyskland: // Bundesministerium für Arbeit und Sozialordung.

* Grækenland: // Ministry of Development. General Secretariat of Industry

* Irland: // Department of Enterprise and Employment

* Italien: // Ministero dell' Industria, del Commercio e dell' Artigianato.

* Luxembourg: // Ministère de l'Economie- Service de l'Energie de l'Etat.

Ministère du Travail (Inspection du Travail et des Mines)

* Nederlandene: // Minister van Volksgezondheid, Welzijn en Sport (forbrugsgoder).

Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid (andet)

* Portugal: // Under den portugisiske regerings myndighed:

Instituto Português da Qualidade

* Spanien: // Ministerio de Ciencia y Tecnología

* Sverige: // Under den svenske regerings myndighed:

Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll (SWEDAC)

* Det Forenede Kongerige: // Department of Trade and Industry

//

Litauen: // zkio ministerija (økonomiministeriet)

AFDELING III

ANMELDTE ORGANER

Det Europæiske Fællesskab:

De organer, der er anmeldt af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i henhold til den i afdeling I omhandlede fællesskabslovgivning og anmeldt til Litauen i henhold til artikel 10 i denne protokol.

Litauen:

De organer, der er udpeget af Litauen i henhold til den i afdeling I omhandlede nationale litauiske lovgivning og anmeldt til Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 10 i denne protokol.

AFDELING IV

SÆRLIGE ARRANGEMENTER

Beskyttelsesklausuler

A. Beskyttelsesklausul vedrørende industrivarer

1. Hvis en part har taget skridt til at nægte industrivarer, der bærer CE-mærkningen og er omfattet af dette bilag, fri adgang til sit marked, underretter den straks den anden part derom med angivelse af årsagerne til denne beslutning og en angivelse af, hvorledes ikke-overensstemmelsen er konstateret.

2. Parterne gennemgår sagen og den dokumentation, der er forelagt dem, og underretter hinanden om resultaterne af deres undersøgelser.

3. Hvis parterne er enige, træffer de egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

4. Hvis parterne er uenige om resultatet af sådanne undersøgelser, fremlægges sagen for Associeringsrådet, der kan beslutte, at der skal foretages en ekspertundersøgelse.

5. Drager Associeringsrådet den konklusion, at foranstaltningen er

(a) uberettiget, skal den nationale myndighed hos den part, der har truffet foranstaltningen, trække den tilbage

(b) berettiget, træffer parterne egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

B. Beskyttelsesklausul vedrørende harmoniserede normer

1. Hvis Litauen finder, at en harmoniseret norm, hvortil der er henvist i den lovgivning, der er omhandlet i dette bilag, ikke opfylder de væsentlige krav i denne lovgivning, underretter det Associeringsrådet derom og fremlægger en begrundelse derfor.

2. Associeringsrådet behandler sagen og kan anmode Fællesskabet om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den fællesskabslovgivning, som er omhandlet i dette bilag.

3. Det Europæiske Fællesskab holder Associeringsrådet og den anden part underrettet om fremgangsmåden.

4. Resultatet af proceduren meddeles den anden part.

Bilag vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering

Elektromagnetisk kompatibilitet

AFDELING I

Fællesskabslovgivning og national lovgivning

Fællesskabs-lovgivning: // Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (EFT L 139 af 23.5.1989, s. 19), senest ændret ved Rådets direktiv 93/68/EØF af 22. juli 1993 (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).

National lovgivning: // Transport- og kommunikationsministeriets og økonomiministeriets fælles bekendtgørelse nr. 184/183 af 30. maj 2001 om godkendelse af den tekniske forskrift for elektromagnetisk kompatibilitet ("Valstyb's inios" nr. 47-1637 af 1. juni 2001, s. 36), ændret ved transport- og kommunikationsministeriets og økonomiministeriets fælles bekendtgørelse nr. 201/193 af 14. juni 2001 ("Valstyb's inios" nr. 52-1850 af 20. juni 2001, s. 62).

AFDELING II

ANMELDENDE MYNDIGHEDER

Det Europæiske Fællesskab:

* Østrig: // Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

* Belgien: // Ministère des Affaires Economiques/Ministerie van Economische Zaken

* Danmark: // Telestyrelsen.

* Finland: // Kauppa- ja teollisuusministeriö/Handels- och industriministeriet

For EMC-aspekter af telekommunikation og radioudstyr: Liikenne-ja viestintäministeriö/Kommunikationsministeriet

* Frankrig: // Ministère de l'économie, des finances et de l' industrie, Direction générale de l'industrie, des technologies de l'information et des postes (DiGITIP) - SQUALPI

* Tyskland: // Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie.

* Grækenland: // Ministry of Development. General Secretariat of Industry

* Irland: // Department of Enterprise and Employment

* Italien: // Ministero dell' Industria, del Commercio e dell' Artigianato

* Luxembourg: // Ministère de l'Economie- Service de l'Energie de l'Etat.

* Nederlandene: // Minister van Verkeer en Waterstaat

* Portugal: // Under den portugisiske regerings myndighed:

Instituto Português da Qualidade

Ministério do Equipamento Social. Instituto das Comunicações de Portugal

* Spanien: // Ministerio de Ciencia y Tecnología

* Sverige: // Under den svenske regerings myndighed:

Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll (SWEDAC)

* Det Forenede Kongerige: // Department of Trade and Industry

//

Litauen: // Susisiekimo ministerija (transport- og kommunikationsministeriet)

AFDELING III

ANMELDTE OG KOMPETENTE ORGANER

Det Europæiske Fællesskab:

De organer, der er anmeldt af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i henhold til den i afdeling I omhandlede fællesskabslovgivning og anmeldt til Litauen i henhold til artikel 10 i denne protokol.

Litauen:

De organer, der er udpeget af Litauen i henhold til den i afdeling I omhandlede nationale litauiske lovgivning og anmeldt til Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 10 i denne protokol.

AFDELING IV

SÆRLIGE ARRANGEMENTER

Beskyttelsesklausuler

A. Beskyttelsesklausul vedrørende industrivarer

1. Hvis en part har taget skridt til at nægte industrivarer, der bærer CE-mærkningen og er omfattet af dette bilag, fri adgang til sit marked, underretter den straks den anden part derom med angivelse af årsagerne til denne beslutning og en angivelse af, hvorledes ikke-overensstemmelsen er konstateret.

2. Parterne gennemgår sagen og den dokumentation, der er forelagt dem, og underretter hinanden om resultaterne af deres undersøgelser.

3. Hvis parterne er enige, træffer de egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

4. Hvis parterne er uenige om resultatet af sådanne undersøgelser, fremlægges sagen for Associeringsrådet, der kan beslutte, at der skal foretages en ekspertundersøgelse.

5. Drager Associeringsrådet den konklusion, at foranstaltningen er

(a) uberettiget, skal den nationale myndighed hos den part, der har truffet foranstaltningen, trække den tilbage

(b) berettiget, træffer parterne egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

B. Beskyttelsesklausul vedrørende harmoniserede normer

1. Hvis Litauen finder, at en harmoniseret norm, hvortil der er henvist i den lovgivning, der er omhandlet i dette bilag, ikke opfylder de væsentlige krav i denne lovgivning, underretter det Associeringsrådet derom og fremlægger en begrundelse derfor.

2. Associeringsrådet behandler sagen og kan anmode Fællesskabet om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den fællesskabslovgivning, som er omhandlet i dette bilag.

3. Det Europæiske Fællesskab holder Associeringsrådet og den anden part underrettet om fremgangsmåden.

4. Resultatet af proceduren meddeles den anden part.

Bilag vedrørende gensidig anerkendelse af resultater af overensstemmelsesvurdering

Simple trykbeholdere

AFDELING I

fællesskabslovgivning og national lovgivning

Fællesskabs-lovgivning: // Rådets direktiv 87/404/EØF af 25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om simple trykbeholdere (EFT L 220 af 8.8.1987, s. 48), senest ændret ved Rådets direktiv 93/68/EØF af 22. juli 1993 (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).

National lovgivning: // Økonomiministeriets bekendtgørelse nr. 199 of 20. juni 2001 om ændring af den tekniske forskrift for sikkerhed ved simple trykbeholdere ("Valstyb's inios" nr. 54-1931 of 26. juni 2001, s. 77).

AFDELING II

ANMELDENDE MYNDIGHEDER

Det Europæiske Fællesskab:

* Østrig: // Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

* Belgien: // Ministère des Affaires Economiques/Ministerie van Economische Zaken

* Danmark: // Direktoratet for Arbejdstilsynet

* Finland: // Kauppa- ja teollisuusministeriö/Handels- och industriministeriet

* Frankrig: // Ministère de l'économie, des finances et de l'industrie, Direction de l'action régionale et de la petite et moyenne industrie (DARPMI) Sous-direction de la sécurité industrielle

* Tyskland: // Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung

* Grækenland: // Ministry of Development. General Secretariat of Industry

* Irland: // Department of Enterprise and Employment

* Italien: // Ministero dell' Industria, del Commercio e dell' Artigianato

* Luxembourg: // Ministère du Travail et de l'Emploi

* Nederlandene: // Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid.

* Portugal: // Under den portugisiske regerings myndighed:

Instituto Português da Qualidade.

* Spanien: // Ministerio deCiencia y Tecnologia

* Sverige: // Under den svenske regerings myndighed:

Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll (SWEDAC)

* Det Forenede Kongerige: // Department of Trade and Industry

//

Litauen: // zkio ministerija (Økonomiministeriet)

AFDELING III

ANMELDTE ORGANER

Det Europæiske Fællesskab:

De organer, der er anmeldt af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i henhold til den i afdeling I omhandlede fællesskabslovgivning og anmeldt til Litauen i henhold til artikel 10 i denne protokol.

Litauen:

De organer, der er udpeget af Litauen i henhold til den i afdeling I omhandlede nationale litauiske lovgivning og anmeldt til Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 10 i denne protokol.

AFDELING IV

SÆRLIGE ARRANGEMENTER

Beskyttelsesklausuler

A. Beskyttelsesklausul vedrørende industrivarer

1. Hvis en part har taget skridt til at nægte industrivarer, der bærer CE-mærkningen og er omfattet af dette bilag, fri adgang til sit marked, underretter den straks den anden part derom med angivelse af årsagerne til denne beslutning og en angivelse af, hvorledes ikke-overensstemmelsen er konstateret.

2. Parterne gennemgår sagen og den dokumentation, der er forelagt dem, og underretter hinanden om resultaterne af deres undersøgelser.

3. Hvis parterne er enige, træffer de egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

4. Hvis parterne er uenige om resultatet af sådanne undersøgelser, fremlægges sagen for Associeringsrådet, der kan beslutte, at der skal foretages en ekspertundersøgelse.

5. Drager Associeringsrådet den konklusion, at foranstaltningen er

(a) uberettiget, skal den nationale myndighed hos den part, der har truffet foranstaltningen, trække den tilbage

(b) berettiget, træffer parterne egnede foranstaltninger til sikring af, at sådanne varer ikke udbydes på markedet.

B. Beskyttelsesklausul vedrørende harmoniserede normer

1. Hvis Litauen finder, at en harmoniseret norm, hvortil der er henvist i den lovgivning, der er omhandlet i dette bilag, ikke opfylder de væsentlige krav i denne lovgivning, underretter det Associeringsrådet derom og fremlægger en begrundelse derfor.

2. Associeringsrådet behandler sagen og kan anmode Fællesskabet om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den fællesskabslovgivning, som er omhandlet i dette bilag.

3. Det Europæiske Fællesskab holder Associeringsrådet og den anden part underrettet om fremgangsmåden.

4. Resultatet af proceduren meddeles den anden part.

*************************

ERKLÆRING AFGIVET AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OM LITAUISKE REPRÆSENTANTERS DELTAGELSE I UDVALGSMØDER

Med henblik på at sikre en bedre forståelse af de praktiske aspekter i forbindelse med anvendelsen af Fællesskabets regelværk indbyder Det Europæiske Fællesskab med denne erklæring Republikken Litauen til på nedenstående betingelser at deltage i møderne i de udvalg, der er nedsat eller omhandlet i fællesskabslovgivningen om maskiner, elevatorer, personlige værnemidler, elektromagnetisk kompatibilitet, elektricitetssikkerhedsudstyr og simple trykbeholdere.

Deltagelsen vil være begrænset til møder eller mødepunkter, som drejer sig om anvendelsen af regelværket; dette indebærer ikke deltagelse i møder, hvor drøftelserne drejer sig om at forberede og afgive udtalelse om de gennemførelses- eller forvaltningsbeføjelser, der tillægges Kommissionen af Rådet.

Denne indbydelse kan i givet fald udvides til at omfatte møder i ekspertgrupper indkaldt af Europa-Kommissionen.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Politikområde: Eksterne handelsforbindelser, herunder tredjelandes markedsadgang

Aktivitet(er): Overensstemmelsesvurderingsprocedurer og godkendelse af industrivarer

Titel:

Protokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PEOG)

1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse)

B7-8500

A-7010

2. SAMLEDE TAL

2.1. Samlet rammebevilling (del B): 99 210 EUR

2.2. Gennemførelsesperiode:

Den generelle foranstaltning vil være af begrænset varighed. PEOG har en løbetid, der er begrænset til førtiltrædelsesperioden for Republikken Litauen. Den indledende tillidsskabende periode vil kræve en mere intensiv indsats, men udgifterne skulle blive mindsket betydeligt efter 1 år. Mens PEOG løber vil der imidlertid være behov for en konstant indsats for at sikre dens forvaltning og bevarelsen af tillid.

2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1)

EUR

>TABELPOSITION>

b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)

>TABELPOSITION>

c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. punkt 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

2.5. Virkninger for budgettets indtægtsside

Forslaget medfører ingen indtægter.

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

Artikel 133 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Rådets afgørelse 98/552/EF af 24. september 1998 om Kommissionens gennemførelse af aktiviteter i relation til Fællesskabets markedsadgangsstrategi (EFT L 265 af 30.9.1998, s. 31).

Forslag til Rådets afgørelse nr. ... om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PEOG).

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1. Behov for EU-foranstaltninger

5.1.1. Mål

Fællesskabets handelspolitiske målsætninger vedrørende standarder og overensstemmelsesvurdering kan sammenfattes således: for det første at mindske handelshindringer på de eksterne markeder og at hindre, at der opstår nye, og for det andet at anspore handelspartnerne til at vedtage standarder og forskriftsprocedurer, der bygger på eller er forenelige med international eller europæisk praksis.

Fællesskabet har hidtil forfulgt sine handelspolitiske mål på basis af en fireleddet strategi. Et af dem er forhandling om aftaler om gensidig anerkendelse. PEOG er aftaler om gensidig anerkedelse, i hvilke den gensidige anerkendelse bygger på den gældende EU-ret. Det er aftaler med kandidatlandene og udgør et vigtigt element i førtiltrædelsesstrategien.

Det vigtigste mål med PEOG er at lette handelen ved ophævelse af de tekniske hindringer for industrivarer i visse sektorer, hvor kandidatlandet har tilpasset sin lovgivning til den gældende EU-ret.

Formålet med PEOG er at sikre gensidig godkendelse af industrivarer, som opfylder betingelserne for, at de lovligt kan udbydes på markedet, og gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering af industrivarer, der er underlagt Fællesskabets tekniske lovgivning eller den tilsvarende litauiske lovgivning.

5.1.2. Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

Protokollerne til Europaaftalen om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PEOG) skal ses som led i Den Europæiske Unions udvidelsespolitik.

I Europaaftalerne anerkendes det, at en vigtig forudsætning for de associerede landes økonomiske integration i Fællesskabet er integration i det indre marked gennem tilnærmelse af deres lovgivning til Fællesskabets.

Artikel 76 i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Litauen på den anden side omhandler indgåelse af en aftale om gensidig anerkendelse af industristandarder og overensstemmelsesvurdering.

5.1.3. Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering

De vigtigste aktiviteter, som Kommissionen vil gennemføre over denne budgetpost, vil være:

- Tillidsskabende aktiviteter, der skal lette en korrekt gennemførelse af PEOG

- Forvaltning af PEOG og bevarelse af den nødvendige tillid

- Udvidelse af PEOG til nye sektorer.

Kommissionen vil blive bistået af eksperter, navnlig i forbindelse med sektorspecifikke aktiviteter. Den træffer imidlertid de endelige beslutninger om forvaltningen af denne PEOG.

5.2. Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten

- målgruppe

Målgruppen er eksportvirksomheder, erhvervssammenslutninger, handelskamre og offentlige institutioner i EU og den almindelige forbruger, som vil drage fordel af eller have interesse i en gensidig godkendelse af industrivarer og en gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering.

- de specifikke mål for protokollerne om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer er:

- at undgå, at erhvervsdrivende skal foretage dobbeltcertificering

- at fremme eksport, beskæftigelse, konkurrenceevne og investeringer

- at mindske omkostningerne, navnlig for små og mellemstore virksomheder og i sidste ende for forbrugerne

- at udvide visse fordele, der knytter sig til det indre marked, til Litauen

- at sikre, at det indre marked faktisk fungerer i visse sektorer før Litauens tiltrædelse.

- de konkrete foranstaltninger til gennemførelse af aktionen er:

A. Deltagelse i Associeringsrådet, Associeringsudvalget eller andre særlige underudvalg og grupper, som forvaltningen af PEOG er blevet uddelegeret til.

Tjenestemænd fra Kommissionen og eksperter fra medlemsstaterne vil deltage i sådanne udvalgs møder. Der bør påregnes rejseudgifter og dagpenge inden for de normale grænser for sådanne udgifter. Rejseudgifter for tjenestemænd vil blive dækket af tjenesterejsebudgettet (A-7010). Rejse- og dermed forbundne udgifter for eksperter godtgøres over budgetpost B7-8500.

B. Workshops og seminarer

Disse arrangementer vil blive afholdt for at bibringe erhvervsdrivende og andre økonomiske aktører kendskab til kravene i PEOG. Omkostningerne til disse seminarer vil variere efter deres emne og det sted, hvor de afholdes, og vil omfatte rejse- og organisatoriske omkostninger (i EU) og betydelige rejseomkostninger, hvis de finder sted i Litauen. De organisatoriske omkostninger vil udgøre ca. 3 000 EUR pr. arrangement. Antallet af seminarer vil variere for de enkelte erhvervssektorer, der er dækket af PEOG.

C. Kontrolaktiviteter

Overensstemmelsesvurderingsorganernes kompetence vil i mange tilfælde skulle efterprøves, mest i den første del af protokollens løbetid, men også som en naturlig ting gennem hele protokollens løbetid for at bevare tilliden til systemet.

Dette vil omfatte vurderinger på stedet af ekspertgrupper fra anmeldte overensstemmelsesvurderingsorganer i partnerlandet i de indledende faser samt efterfølgende undersøgelser af klager. Denne udgift vil være nødvendig i alle sektorer af PEOG og kan involvere flere overensstemmelsesvurderingsorganer i hver sektor.

D. Udarbejdelse og udbredelse af oplysninger

Der vil muligvis skulle afholdes visse udgifter til informationsspredning. Vejledninger om forskrifter og vurderingsprocedurer kan være nødvendige og vil typisk koste 10 000 EUR.

5.3. Gennemførelsesmetoder

I henhold til traktatens artikel 133 har Fællesskabet enekompetence for så vidt angår handelspolitik, og denne protokol er blevet forhandlet i overensstemmelse med et mandat fra Ministerrådet og i samråd med Artikel 133-udvalget. Kommissionen vil være ansvarlig for gennemførelsen og forvaltningen af denne protokol.

Valget af forvaltningsmetode (Associeringsrådet) er fastlagt i PEOG og er det nødvendige minimum for, at protokollen kan fungere korrekt. Brugen af seminarer i de indledende faser skal sikre kendskab til andre systemer.

Disse seminarer og kontroller skal også skabe gensidig tillid; der vil også være behov for kontrolforanstaltninger for at sikre, at denne tillid bevares i hele den tid, PEOG gælder. Tillid og bevarelsen heraf er afgørende for en vellykket gennemførelse af protokollen.

Dette budget er berettiget, når det ses i sammenhæng med den handel, der berøres af denne protokol, og de årlige besparelser for eksportørerne i EU (anslået på årsbasis til 3 mio. EUR for EU's eksport til Litauen).

Der er ingen større usikkerhedsmomenter, der kan påvirke initiativets specifikke resultater.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1. Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)

(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i tabel 6.2. )

6.1.1. Finansieringsstøtte

Forpligtelser (i EUR)

>TABELPOSITION>

6.2. Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) [13]

[13] Nærmere oplysninger i særskilt orienterede dokument.

(Når der er flere aktioner, skal der for de konkrete foranstaltninger under hver aktion gives de oplysninger, der er nødvendige for at anslå arbejdets omfang og omkostninger.)

Forpligtelser (i EUR)

>TABELPOSITION>

Om nødvendigt forklares beregningsmetoden (se vedlagte skema).

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONS-UDGIFTER

7.1. Personalemæssige virkninger

>TABELPOSITION>

7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

7.3. Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i perioden 2002-2006

Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.

I. Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)

2002

2003-2006

II. Foranstaltningens samlede omkostninger (2002-2006) //

99 900 EUR

383 520 EUR

483 420 EUR

(I skønnet over, hvilke personale- og administrationsressourcer indsatsen kræver, skal tjenestegrenene tage hensyn til, hvad Kommissionen har vedtaget under de orienterende drøftelser/FBF og vedtagelsen af det foreløbige budgetforslag (FBF). Det skal således vises, at personalebehovet kan dækkes inden for den foreløbige vejledende fordeling af midlerne som fastsat i det FBF.

Når aktionerne undtagelsesvis ikke kunne forudses under udarbejdelsen af FBF, skal sagen forelægges for Kommissionen, som skal afgøre om og hvordan (ved ændring af den foreløbige vejledende fordeling, ved en ad hoc-omplacering, ved et tillægs- og ændringsbudget eller ved en ændringsskrivelse til budgetforslaget) den kan godkende, at den foreslåede indsats gennemføres.)

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

8.1. Resultatopfølgningssystem

Denne protokols succes kan måles ved handelslettelser gennem undgåelse af en dobbelt indsats i forbindelse med prøvning, certificering og omkostninger. Der anslås en besparelse om året på 3 mio. EUR for EU-eksportørers eksport til Litauen.

Et vellykket resultat kan også måles ved en øget eksport fra EU og Litauen, og denne faktor vil blive taget i betragtning, omend eksportpræstationer påvirkes af så mange variabler (f.eks. kursændringer, generelle økonomiske trends), at dette aldrig kan blive den eneste faktor i forbindelse med en evaluering. Desuden foreligger der ikke altid handelsdata for alle typer produkter, der er omfattet af sektorbilagene til PEOG.

Succes kan også måles i antallet af certifikater, der udstedes til virksomheder i overensstemmelse med PEOG. Dette kan sammenholdes med antallet af certifikater udstedt i henhold til de indenlandske systemer inden PEOG's ikrafttræden.

8.2. Hvordan og hvor ofte skal der evalueres-

Udviklingen henimod en opnåelse af protokollens mål vil blive overvåget af tjenestemænd fra Kommissionen, Associeringsrådet og af de berørte erhvervsdrivende.

Evalueringen af protokollens effektivitet og nytte vil regelmæssigt blive overvåget af Kommissionen, af Associeringsrådet og Associeringsudvalget på de årlige møder eller af andre særlige underudvalg eller grupper, som Associeringsrådet har uddelegeret forvaltningen af PEOG til. Den første større vurdering vil finde sted to år efter protokollens ikrafttræden.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Der vil være indeholdt kontrolmetoder (aflæggelse af rapporter osv.) i alle kontrakter og støtteaftaler mellem Kommissionen og modtagerne.

I nært samarbejde med Kommissionens delegationer og med deltagelse af en repræsentant fra Kommissionen ved arrangementer i tredjelande vil der på stedet ske en kontrol af arbejdet for at sikre, at det svarer til de givne rammer, kontraktens bestemmelser og den krævede professionalisme.

Kontrollen finder sted før den endelige betaling. Den samme regel gælder for de finansielle præmier, der betales til deltagende virksomheder. Hvor dette er relevant, kræver aftalerne også, at organisationer skal fremlægge revisorpåtegnede regnskaber.

KONSEKVENSANALYSE

FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE herunder især små og mellemstore virksomheder

Forslagets titel

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Litauen om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PEOG).

Referencenummer

Forslaget

Disse afgørelser er nødvendige for at indgå protokollen til Europaaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Litauen vedrørende overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer. Kommissionen har ført forhandlingerne om udkastet til protokollen efter de retningslinjer for forhandling af europæiske overensstemmelsesvurderingsaftaler med de central- og østeuropæiske lande, der blev vedtaget af Rådet i juni 1997.

Konsekvenser for virksomhederne

Følgende erhvervssektorer er omfattet: elektricitetssikkerhedsudstyr, elektromagnetisk kompatibilitet, legetøj og byggevarer.

PEOG indeholder bestemmelser om at udvide visse fordele, der knytter sig til det indre marked, i allerede tilpassede erhvervssektorer. PEOG gør det muligt at foretage certificering af overensstemmelse med tekniske forskrifter for produktsikkerhed osv. i Den Europæiske Union for varer, der skal eksporteres til Litauen. Det undgås derved, at litauiske overensstemmelsesvurderingsorganer skal foretage yderligere certificering, før varerne markedsføres på det litauiske marked. Certificeringsproceduren og de tekniske forskrifter er de samme som Fællesskabets.

PEOG omhandler også godkendelse af industrivarer, som opfylder betingelserne for, at de lovligt kan udbydes på markedet i EU af Litauen uden yderligere krav. Der skal dog stadig forhandles om bilag i henhold til denne mekanisme.

PEOG giver derfor vigtige fordele med hensyn til åbenhed, markedsadgang, undgåelse af en dobbelt indsats, navnlig omkostninger og faktisk anvendelse i visse sektorer inden tiltrædelse, samt en generel lettelse af handelen. Dette er af særlig betydning for små og mellemstore virksomheder. PEOG dækker en bred vifte af sektorer og berører derfor en lang række store såvel som små virksomheder. Fordelene er ikke begrænset til bestemte geografiske områder i Fællesskabet.

Erhvervslivet vil skulle overholde litauiske regler og procedurer. Disse er imidlertid tilpasset regler og procedurer i EU i sektorer, der er omfattet af PEOG. Certificering vil som ovenfor nævnt blive udført af overensstemmelsesvurderingsorganer, der er beliggende i Fællesskabet og allerede udpeget af medlemsstaterne, og ikke i Litauen. PEOG vil mindske certificeringsomkostningerne betydeligt og forbedre EU-firmaers situation med hensyn til eksport, beskæftigelse, investeringer og konkurrencedygtighed.

PEOG indeholder ikke foranstaltninger, der tager hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige situation, men den vil ved sin natur og ved at mindske certificeringsomkostninger, der er ens for alle virksomheder, gavne små og mellemstore virksomheder forholdsmæssigt mere end store virksomheder.

Høring

De vigtigste erhvervssammenslutninger (f.eks. EFPIA, Eurobit, Unice og Orgalime) er blevet hørt og har alle udtrykt tilfredshed med denne protokol.