2003R0091 — DA — 01.01.2008 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 91/2003 af 16. december 2002 om statistik over jernbanetransport (EFT L 014, 21.1.2003, p.1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 167 |
13 |
4.7.2003 |
||
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1304/2007 af 7. november 2007 |
L 290 |
14 |
8.11.2007 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 91/2003
af 16. december 2002
om statistik over jernbanetransport
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 3 ), og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Jernbaner er en vigtig del af Fællesskabets transportnet. |
|
(2) |
Kommissionen har brug for statistikker over transport af gods og passagerer med jernbane for at kunne overvåge og udvikle den fælles transportpolitik samt de transportrelaterede dele af politikkerne vedrørende regionerne og de transeuropæiske net. |
|
(3) |
Kommissionen har brug for statistikker over sikkerheden ved jernbanetransport for at kunne udarbejde og overvåge fællesskabsaktioner med hensyn til transportsikkerhed. |
|
(4) |
Der er også brug for fællesskabsstatistikker over jernbanetransport for at udføre de overvågningsopgaver, der er omhandlet i artikel 10b i Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner ( 4 ). |
|
(5) |
Der bør indsamles fællesskabsstatistikker over alle transportformer på grundlag af fælles begreber og standarder med det formål at opnå størst mulig sammenlignelighed mellem transportformerne. |
|
(6) |
Omstruktureringen af jernbanesektoren i henhold til direktiv 91/440/EØF og den kendsgerning, at databehovet har ændret sig for Kommissionen og andre brugere af fællesskabsstatistikker over jernbanetransport, betyder, at bestemmelserne i Rådets direktiv 80/1177/EØF af 4. december 1980 om statistisk registrering af godstransporten med jernbane inden for rammerne af en regional statistik ( 5 ) er forældede, for så vidt angår indsamling af statistiske oplysninger fra bestemte hovedjernbanenetforvaltninger. |
|
(7) |
Sameksistensen af offentligt og privat ejede jernbanevirksomheder, som opererer på et kommercielt organiseret jernbanetransportmarked, kræver, at det klart fastlægges, hvilke statistiske oplysninger der skal leveres af alle jernbanevirksomheder og formidles af Eurostat. |
|
(8) |
I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, er fastsættelsen af fælles statistiske standarder, som gør det muligt at producere harmoniserede data, en handling, som bedre kan gennemføres på fællesskabsplan. Disse standarder bør anvendes i hver medlemsstat under opsyn af de organer og institutioner, der er ansvarlige for udarbejdelse af officielle statistikker. |
|
(9) |
Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om fællesskabsstatistikker ( 6 ) udgør referencerammen for de bestemmelser, der fastsættes ved denne forordning. |
|
(10) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 7 ). |
|
(11) |
Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom af 19. juni 1989 om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program ( 8 ), er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3 i nævnte afgørelse — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
Formålet med denne forordning er at opstille fælles regler for udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over jernbanetransport.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning omfatter alle jernbaner i Fællesskabet. Hver medlemsstat indberetter statistiske oplysninger om jernbanetransporten på sit nationale område. Opererer en jernbanevirksomhed i mere end én medlemsstat, skal de nationale myndigheder anmode virksomheden om at indberette særskilte data for hver medlemsstat, således at der kan udarbejdes statistikker for de enkelte medlemsstater.
Medlemsstaterne kan undtage følgende jernbanevirksomheder fra denne forordnings anvendelsesområde:
a) jernbanevirksomheder, som udelukkende eller hovedsagelig opererer inden for industrianlæg eller lignende anlæg, herunder havne
b) jernbanevirksomheder, som hovedsagelig drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål, f.eks. veteranjernbaner.
Artikel 3
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1) »indberettende land«: den medlemsstat, der indberetter data til Eurostat
2) »nationale myndigheder«: de nationale statistiske kontorer og andre organer, som i de enkelte medlemsstater er ansvarlige for udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker
3) »jernbane«: kommunikationslinje i form af skinner til fremføring udelukkende af jernbanekøretøjer
4) »jernbanekøretøj«: mobilt udstyr, der udelukkende kører på skinner, og som enten bevæger sig ved egen kraft (lokomotiver og motorvogne) eller trækkes af et andet køretøj (passagervogne, motorvogne, rejsegodsvogne og godsvogne)
5) »jernbanevirksomhed«: enhver offentlig eller privat virksomhed, som leverer tjenesteydelser i forbindelse med transport af gods og/eller passagerer med jernbane. Virksomheder, der udelukkende leverer tjenesteydelser i forbindelse med passagertransport med metro, sporvogn og/eller letbane, er ikke omfattet
6) »godstransport med jernbane«: transport af gods ved hjælp af jernbanekøretøjer mellem på- og aflæsningssted
7) »passagertransport med jernbane«: transport af passagerer ved hjælp af jernbanekøretøjer mellem på- og afstigningssted. Dette omfatter ikke passagertransport med metro, sporvogn og/eller letbane
8) »metro« (også kaldet »underjordisk jernbane«, »bybane« eller »undergrundsbane«): elektrificeret jernebane til passagertransport med tilstrækkelig kapacitet til at klare en betydelig trafikvolumen og karakteriseret ved særlige kørselsrettigheder, tog med flere vogne, høj hastighed og hurtig acceleration, avanceret signalsystem, ingen jernbaneoverskæringer for at tillade en høj togfrekvens og høje perroner. Metroer er også karakteriseret ved tætliggende stationer, hvilket normalt betyder, at de ligger i en indbyrdes afstand på 700-1 200 meter. »Højhastighed« skal forstås i forhold til sporvogne og letbane, og betyder her ca. 30-40 km/t på korte afstande og 40-70 km/t på lange afstande
9) »sporvogn«: skinnekøretøj til passagertransport ad vej med over ni siddepladser (inklusive føreren), der er tilsluttet elektriske forsyningskabler eller drives af en dieselmotor
10) »letbane«: jernbane til passagertransport, der ofte benytter elektrisk drevne skinnekøretøjer, som fungerer alene eller i korte togstammer på faste dobbeltspor. Der er som regel under 1 200 meter mellem stationerne/stoppene. Sammenlignet med metroen er letbanen af en lettere konstruktion, den er beregnet til en mindre trafikvolumen, og den kører som regel med en lavere hastighed. Det er ofte vanskeligt at sondre mellem letbane og sporvogne. Sporvogne er som regel ikke adskilt fra den øvrige vejtrafik, mens letbanen kan være adskilt fra andre transportsystemer
11) »indenlandsk transport«: jernbanetransport mellem to steder (pålæsnings-/påstigningssted og aflæsnings-/afstigningssted) beliggende i det indberettende land. Denne transport kan omfatte transit gennem et andet land
12) »international transport«: jernbanetransport mellem et sted (pålæsnings-/påstigningssted eller aflæsnings-/afstigningssted) i det indberettende land og et sted (pålæsnings-/påstigningssted eller aflæsnings-/afstigningssted) i et andet land
13) »transit«: jernbanetransport via det indberettende land mellem to steder (pålæsnings-/påstigningssted og aflæsnings-/afstigningssted) uden for det indberettende land. Transportaktiviteter, der omfatter pålæsning/påstigning eller aflæsning/afstigning af gods/passagerer ved grænsen til det indberettende land fra/til et andet transportmiddel, betragtes ikke som transit
14) »togpassager«: enhver person, som foretager en rejse med et jernbanekøretøj, ekskl. togpersonale. Med henblik på ulykkesstatistik omfatter dette også passagerer, der stiger på eller af et tog i bevægelse
15) »passagertal«: antal rejser foretaget af togpassagerer, hvor hver rejse defineres som transporten fra på- til afstigningsstedet med eller uden omstigning fra et jernbanekøretøj til et andet. Passagerer, der anvender mere end én jernbanevirksomhed, skal så vidt muligt kun medregnes én gang
16) »passager-km«: måleenhed svarende til befordringen af én passager med jernbane over en strækning på én kilometer. Kun strækningen på det indberettende lands område skal tages i betragtning
17) »vægt«: godsmængden i ton (1 000 kg). Den vægt, der skal tages i betragtning, omfatter, ud over vægten af det transporterede gods, også vægten af emballagen og taravægten af containere, veksellad, paller eller vejgodskøretøjer, som transporteres ad jernbane i forbindelse med kombineret transport. For gods, der transporteres af mere end én jernbanevirksomhed, skal vægten så vidt muligt kun medregnes én gang
18) »ton-km«: måleenhed til måling af godstransport svarende til transport af én ton gods (1 000 kg) med jernbane over en strækning på én kilometer. Kun strækningen på det indberettende lands område skal tages i betragtning
19) »tog«: et eller flere jernbanekøretøjer, der trækkes af et eller flere lokomotiver eller motorvogne, eller en motorvogn, der kører alene under et bestemt nummer eller en specifik betegnelse fra et fast startpunkt til et fast slutpunkt. Et let køretøj, f.eks. et lokomotiv, der kører alene, betragtes ikke som et tog
20) »tog-km«: måleenhed svarende til et togs bevægelse over en strækning på én kilometer. Den afstand, der anvendes, er så vidt muligt den afstand, der faktisk er tilbagelagt, ellers anvendes jernbanenettets standardafstand mellem start- og slutpunkt. Kun strækningen på det indberettende lands område skal tages i betragtning
21) »hel togladning«: enhver ladning bestående af en eller flere vognladninger, som transporteres samtidig af samme afsender på samme station og fremsendes direkte uden ændringer i togets sammensætning til samme modtager på samme bestemmelsesstation
22) »hel vognladning«: enhver ladning, hvor der anvendes en hel vogn, uanset om lasteevnen udnyttes fuldt ud eller ej
23) »TEU (Twenty-foot Equivalent Unit)«: måleenhed, der svarer til en 20 fods ISO-container (længde 6,10 m), og som anvendes til statistisk måling af transportmængde eller -kapacitet. En standard 40 fods ISO Serie 1 container svarer til 2 TEU. Veksellad under 20 fod svarer til 0,75 TEU, veksellad mellem 20 og 40 fod svarer til 1,5 TEU, og veksellad over 40 fod svarer til 2,25 TEU
24) »alvorlig ulykke«: enhver ulykke, hvori der er involveret mindst ét jernbanekøretøj i bevægelse, og som resulterer i mindst én dræbt eller alvorligt tilskadekommet person, i omfattende ødelæggelse af materiel, spor eller andre anlæg eller miljøet eller i omfattende forstyrrelse af trafikken. Ulykker i værksteder, lagre og depoter medregnes ikke
25) »alvorlig ulykke med personskade«: enhver ulykke, hvori der er involveret mindst ét jernbanekøretøj i bevægelse, og som resulterer i mindst én dræbt eller alvorligt tilskadekommet person. Ulykker i værksteder, lagre og depoter medregnes ikke
26) »dræbt person«: enhver person, der er dræbt øjeblikkeligt i forbindelse med en ulykke, eller som dør inden for 30 dage som følge af en ulykke. Selvmord medregnes ikke
27) »alvorligt tilskadekommet person«: enhver person, som er blevet indlagt på hospital i mere end 24 timer som følge af en ulykke. Selvmordsforsøg medregnes ikke
28) »ulykke i forbindelse med transport af farligt gods«: enhver ulykke eller hændelse, der skal indberettes i henhold til kapitel 1.8.5 i RID/ADR
29) »selvmord«: handling, hvormed en person forsætligt tager livet af sig selv, og som registreres som sådan af de kompetente nationale myndigheder
30) »selvmordsforsøg«: handling, hvormed en person forsøger at tage livet af sig selv, som resulterer i alvorlig personskade, men ikke dødsfald, og som registreres som sådan af de kompetente nationale myndigheder.
2. Definitionerne i stk. 1 kan tilpasses, og supplerende definitioner, som måtte være nødvendige for at sikre en harmonisering af statistikkerne, kan vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 2.
Artikel 4
Indsamling af data
1. De statistikker, der skal indsamles, er angivet i bilagene til denne forordning. De omfatter følgende typer data:
a) årlige statistikker over godstransport — detaljeret indberetning (bilag A)
b) årlige statistikker over godstransport — forenklet indberetning (bilag B)
c) årlige statistikker over passagertransport — detaljeret indberetning (bilag C)
d) årlige statistikker over passagertransport — forenklet indberetning (bilag D)
e) kvartalsvise statistikker over gods- og passagertransport (bilag E)
f) regionale statistikker over gods- og passagertransport (bilag F)
g) statistikker over trafikstrømme på jernbanenettet (bilag G)
h) statistikker over ulykker (bilag H).
2. I bilag B og D er angivet kravene til forenklet indberetning, der kan anvendes af medlemsstaterne som alternativ til den normale detaljerede indberetning efter bilag A og C, for virksomheder, hvis samlede gods- eller passagertransport udgør mindre end henholdsvis 500 mio. ton-km eller 200 mio. passager-km. Disse tærskler kan tilpasses efter proceduren i artikel 11, stk. 2.
3. Medlemsstaterne skal også fremlægge en liste over de jernbanevirksomheder, for hvilke der leveres statistikker, som angivet i bilag I.
4. I forbindelse med denne forordning skal gods klassificeres i overensstemmelse med bilag J. Farligt gods skal desuden klassificeres i overensstemmelse med bilag K.
5. Bilagenes indhold kan tilpasses efter proceduren i artikel 11, stk. 2.
Artikel 5
Datakilder
1. Medlemsstaterne udpeger en offentlig eller privat organisation til at deltage i indsamlingen af de data, der kræves i henhold til denne forordning.
2. De nødvendige data kan tilvejebringes ved anvendelse af en eller flere af følgende kilder:
a) obligatoriske undersøgelser
b) administrative data, herunder data indsamlet af tilsynsmyndighederne
c) statistiske beregningsmetoder
d) data leveret af brancheorganisationer inden for jernbanesektoren
e) ad hoc-undersøgelser.
3. De nationale myndigheder træffer foranstaltninger for at koordinere de anvendte datakilder og sikre kvaliteten af de statistikker, der indberettes til Eurostat.
Artikel 6
Indberetning af statistikker til Eurostat
1. Medlemsstaterne skal indberette de statistikker, der er omhandlet i artikel 4, til Eurostat.
2. Procedurerne for indberetning af de statistikker, der er omhandlet i artikel 4, fastlægges efter proceduren i artikel 11, stk. 2.
Artikel 7
Formidling af data
1. Fællesskabsstatistikker baseret på de data, der er angivet i bilag A til H til denne forordning, formidles af Eurostat. I den forbindelse og i betragtning af de forhold, der er karakteristiske for det europæiske jernbanemarked, må data, der anses for at være fortrolige i henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning 97/322/EF, kun offentliggøres, hvis:
a) dataene allerede er offentligt tilgængelige i medlemsstaterne, eller
b) de pågældende virksomheder på forhånd har givet udtrykkelig tilladelse til denne offentliggørelse.
De nationale myndigheder skal anmode sådanne virksomheder om tilladelse til at offentliggøre de ønskede data og skal informere Eurostat om resultatet af denne anmodning, når dataene fremsendes til Eurostat.
2. De oplysninger, der indberettes i henhold til bilag I, må ikke videregives.
Artikel 8
Statistikkernes kvalitet
1. For at bistå medlemsstaterne med at opretholde kvaliteten af statistikkerne over jernbanetransport udarbejder og offentliggør Eurostat metodologiske anbefalinger. Disse anbefalinger skal tage hensyn til bedste praksis hos de nationale myndigheder, jernbanevirksomhederne og branche-organisationerne inden for jernbanesektoren.
2. Kvaliteten af de statistiske data evalueres af Eurostat. I dette øjemed leverer medlemsstaterne på Eurostats anmodning oplysninger om de metoder, der er anvendt til at udarbejde statistikkerne.
Artikel 9
Rapport
Når der er indsamlet data i tre år, sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med det arbejde, der er udført i medfør af denne forordning, om nødvendigt ledsaget af passende forslag. Rapporten skal indeholde resultaterne af den kvalitetsevaluering, der er omhandlet artikel 8. Den skal indeholde en evaluering af, hvilke konsekvenser anvendelsen i denne forordning af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 322/97 vedrørende statistisk fortrolighed har for kvaliteten af jernbanestatistikkerne. Den skal også indeholde en evaluering af fordelene ved at have statistiske oplysninger til rådighed på dette område, omkostningerne i forbindelse med udarbejdelsen af disse statistikker og den byrde, dette medfører for virksomhederne.
Artikel 10
Gennemførelsesprocedurer
Følgende gennemførelsesforanstaltninger træffes efter proceduren i artikel 11, stk. 2:
a) tilpasning af tærsklerne for forenklet indberetning (artikel 4)
b) tilpasning af definitionerne og vedtagelse af yderligere definitioner (artikel 3)
c) tilpasning af bilagenes indhold (artikel 4)
d) procedurer for indberetning af data til Eurostat (artikel 6)
e) retningslinjer for rapporter om kvaliteten og sammenligneligheden af resultaterne (artikel 8 og 9).
Artikel 11
Procedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program, som er nedsat ved artikel 1 i afgørelse 89/382/EØF, Euratom.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 12
Direktiv 80/1177/EØF
1. Medlemsstaterne indberetter resultaterne for 2002 i overensstemmelse med direktiv 80/1177/EØF.
2. Direktiv 80/1177/EØF ophæves med virkning fra 1. januar 2003.
Artikel 13
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG A
ÅRLIG STATISTIK OVER GODSTRANSPORT — DETALJERET INDBERETNING
|
Liste over variabler og måleenheder |
Transporteret gods i: — ton — ton-km Godstogsbevægelser i: — tog-km Antal transporterede intermodale transportenheder i: — Antal — TEU (enhed à 20 fod) (for containere og veksellad) |
|
Referenceperiode |
År |
|
Hyppighed |
Hvert år |
|
Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel |
Tabel A1: transporteret gods, efter transporttype Tabel A2: transporteret gods, efter godstype (bilag J) Tabel A3: transporteret gods (international trafik og transittrafik) efter pålæsningsland og aflæsningsland Tabel A4: transporteret gods, efter kategori af farligt gods (bilag K) Tabel A5: transporteret gods, efter forsendelsestype (fakultativt) Tabel A6: transporteret gods i intermodale transportenheder, efter transporttype og transportenhedstype Tabel A7: antal transporterede intermodale transportenheder med ladning, efter transporttype og efter transportenhedstype Tabel A8: antal transporterede tomme intermodale transportenheder, efter transporttype og efter transportenhedstype Tabel A9: godstogsbevægelser |
|
Frist for indberetning af data |
Fem måneder efter referenceperiodens slutning |
|
Første referenceperiode for så vidt angår tabel A1, A2 og A3 |
2003 |
|
Første referenceperiode for så vidt angår tabel A4, A5, A6, A7, A8 og A9 |
2004 |
|
Anmærkninger |
1. Transporttype opdeles således: — national — international-indgående — international-udgående — transit 2. Forsendelsestype kan opdeles således: — fulde togladninger — fulde vognladninger — andet 3. Transportenhedstype opdeles således: — containere og veksellad — sættevogne (ikke-ledsagede) — vejkøretøjer (ledsagede) 4. For så vidt angår tabel A3 kan Eurostat og medlemsstaterne træffe foranstaltninger med henblik på at lette konsolideringen af data, der stammer fra virksomheder i andre medlemsstater, med henblik på at sikre kohærensen mellem disse data. 5. For så vidt angår tabel A4 skal medlemsstaterne angive, hvilke kategorier trafik der eventuelt ikke er medregnet i dataene. 6. For så vidt angår tabel A2-A8, hvor der ikke foreligger fuldstændige oplysninger om transittransport, skal medlemsstaterne indberette alle disponible data. |
BILAG B
ÅRLIGE STATISTIKKER OVER GODSTRANSPORT — FORENKLET INDBERETNING
|
Liste over variabler og måleenheder |
Transporteret gods i: — ton — ton-km Godstogsbevægelser i: — tog-km |
|
Referenceperiode |
År |
|
Hyppighed |
Hvert år |
|
Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel |
Tabel B1: transporteret gods, efter transporttype Tabel B2: godstogsbevægelser |
|
Frist for indberetning af data |
Fem måneder efter referenceperiodens afslutning |
|
Første referenceperiode |
2004 |
|
Anmærkninger |
1. Transporttype opdeles således: — national — international-indgående — international-udgående — transit |
BILAG C
ÅRLIGE STATISTIKKER OVER PASSAGERTRANSPORT — DETALJERET INDBERETNING
|
Liste over variabler og måleenheder |
Transporterede passagerer i: — antal passagerer — passager-km Passagertogsbevægelser i: — tog-km |
|
Referenceperiode |
År |
|
Hyppighed |
Hvert år |
|
Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel |
Tabel C1: transporterede passagerer, efter transporttype (foreløbige data, kun antal passagerer) Tabel C2: transporterede internationale passagerer, efter indstigningsland og efter udstigningsland (foreløbige data, kun antal passagerer) Tabel C3: transporterede passagerer, efter transporttype (endelige konsoliderede data) Tabel C4: internationale transporterede passagerer, efter indstigningsland og efter udstigningsland (endelige konsoliderede data, kun antal passagerer). Tabel C5: passagertogsbevægelser |
|
Frist for indberetning af data |
Otte måneder efter referenceperiodens afslutning (tabel C1, C2, C5) 14 måneder efter referenceperiodens afslutning (tabel C3, C4) |
|
Første referenceperiode |
2004 |
|
Anmærkninger |
1. Transporttype opdeles således: — national — international 2. For så vidt angår tabel C1 og C2 kan medlemsstaterne indberette foreløbige data baseret på billetsalget i det indberettende land eller eventuelle andre tilgængelige kilder. For så vidt angår tabel C3 og C4 skal medlemsstaterne indberette endelige konsoliderede data, herunder oplysninger fra billetsalget uden for det indberettende land. Disse oplysninger kan fås enten direkte hos de nationale myndigheder i andre lande eller via internationale billetudligningsordninger. |
BILAG D
ÅRLIGE STATISTIKKER OVER PASSAGERTRANSPORT — FORENKLET INDBERETNING
|
Liste over variabler og måleenheder |
Transporterede passagerer i: — antal passagerer — passager-km Passagertogsbevægelser i: — tog-km |
|
Referenceperiode |
År |
|
Hyppighed |
Hvert år |
|
Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel |
Tabel D1: transporterede passagerer Tabel D2: passagertogsbevægelser |
|
Frist for indberetning af data |
Otte måneder efter referenceperiodens afslutning |
|
Første referenceperiode |
2004 |
|
Anmærkninger |
1. For så vidt angår tabel D1 kan medlemsstaterne indberette data baseret på billetsalget i det indberettende land eller eventuelle andre tilgængelige kilder. |
BILAG E
KVARTALSSTATISTIKKER OVER GODS- OG PASSAGERTRANSPORT
|
Liste over variabler og måleenheder |
Transporteret gods i: — ton — ton-km Transporterede passagerer i: — antal passagerer — passager-km |
|
Referenceperiode |
Kvartal |
|
Hyppighed |
Hvert kvartal |
|
Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel |
Tabel E1: transporteret gods Tabel E2: transporterede passagerer |
|
Frist for indberetning af data |
Tre måneder efter referenceperiodens afslutning |
|
Første referenceperiode |
Første kvartal af 2004 |
|
Anmærkninger |
1. Tabel E1 og E2 kan indberettes på basis af foreløbige data, herunder anslåede data. For så vidt angår tabel E2 kan medlemsstaterne indberette data baseret på billetsalget i det indberettende land eller eventuelle andre tilgængelige kilder. 2. Disse statistiske oplysninger skal leveres for de virksomheder, der er omfattet af bilag A og C. |
BILAG F
REGIONALE STATISTIKKER OVER GODS- OG PASSAGERTRANSPORT
|
Liste over variabler og måleenheder |
Transporteret gods i: — ton Transporterede passagerer i: — antal passagerer |
|
Referenceperiode |
Et år |
|
Hyppighed |
Hvert 5 år |
|
Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel |
Tabel F1: national godstransport efter pålæsningsregion og aflæsningsregion (NUTS 2) Tabel F2: international godstransport efter pålæsnings- og aflæsningsregion (NUTS 2) Tabel F3: national passagertransport efter påstigningsregion og afstigningsregion (NUTS 2) Tabel F4: international passagertransport efter påstigningsregion og afstigningsregion (NUTS 2) |
|
Frist for indberetning af data |
12 måneder efter referenceperiodens afslutning |
|
Første referenceperiode |
2005 |
|
Anmærkninger |
1. Ligger pålæsnings- eller aflæsningsstedet (tabel F1, F2) eller påstignings- eller afstigningsstedet (tabel F3, F4) uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal medlemsstaterne kun angive landet. 2. Med henblik på at bistå medlemsstaterne ved udarbejdelsen af disse tabeller skal Eurostat levere medlemsstaterne en liste over UIC-stationskoder og de tilsvarende NUTS-koder. 3. For så vidt angår tabel F3 and F4 kan medlemsstaterne indberette data baseret på billetsalget eller eventuelle andre tilgængelige kilder. 4. Disse statistiske oplysninger skal leveres for de virksomheder, der er omfattet af bilag A og C. |
BILAG G
STATISTIKKER OVER TRAFIKSTRØMME PÅ JERNBANENETTET
|
Liste over variabler og måleenheder |
Godstransport: — antal tog Passagertransport: — antal tog Andet (servicetog osv.) (fakultativt): — antal tog |
|
Referenceperiode |
Et år |
|
Hyppighed |
Hvert femte år |
|
Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel |
Tabel G1: godstransport, efter netafsnit Tabel G2: passagertransport, efter netafsnit Tabel G3: andet (servicetog, osv. ) efter netafsnit (fakultativt) |
|
Frist for indberetning af data |
18 måneder efter referenceperiodens afslutning |
|
Første referenceperiode |
2005 |
|
Anmærkninger |
1. Medlemsstaterne skal fastlægge et sæt netafsnit, som mindst skal omfatte det transeuropæiske jernbanenet (TEN) på deres nationale område. De skal til Eurostat give oplysninger om: — de geografiske koordinater og andre data, som er nødvendige for at kunne identificere og kortlægge hvert enkelt netafsnit samt forbindelserne mellem afsnittene — karakteristika (herunder kapacitet) for de tog, der trafikerer de enkelte netafsnit. 2. Hvert netafsnit, som er en del af det transeuropæiske jernbanenet (TEN), skal identificeres ved hjælp af en ekstra attribut til dataposten for at gøre det muligt at kvantificere trafikken på det transeuropæiske jernbanenet (TEN). |
BILAG H
ULYKKESSTATISTIKKER
|
Liste over variabler og måleenheder |
— antal ulykker (tabel H1, H2) — antal dræbte (tabel H3) — antal alvorligt tilskadekomne (tabel H4) |
|
Referenceperiode |
År |
|
Hyppighed |
Hvert år |
|
Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel |
Tabel H1: antal alvorlige ulykker og antal alvorlige ulykker med personskade (valgfrit), efter ulykkestype Tabel H2: antal ulykker i forbindelse med transport af farligt gods Tabel H3: antal dræbte, efter ulykkestype og efter personkategori Tabel H4: antal alvorligt tilskadekomne, efter ulykkestype og efter personkategori |
|
Frist for indberetning af data |
Fem måneder efter referenceperiodens slutning |
|
Første referenceperiode |
2004 |
|
Anmærkning |
1. Ulykkestype opdeles som følger: — sammenstød (ekskl. ulykker i jernbaneoverskæringer i niveau) — afsporinger — ulykker i jernbaneoverskæringer i niveau — personulykker forårsaget af rullende materiel i bevægelse — brande i rullende materiel — andet — i alt. Ulykkestype refererer til den primære ulykke. 2. Tabel H2 har følgende opdeling: — samlet antal ulykker, hvori der er involveret mindst ét jernbanekøretøj, som transporterer farligt gods, jf. listen i bilag K — antal sådanne ulykker, hvor der frigøres farligt gods. 3. Personkategori opdeles som følger: — passagerer — ansatte (herunder entreprenører og leverandører) — andet — i alt. 4. Dataene i tabel H1-H4 skal leveres for alle jernbaner, der er omfattet af denne forordning. 5. I de første fem år af anvendelsen af denne forordning kan medlemsstaterne indberette disse statistiske oplysninger i overensstemmelse med nationale definitioner, hvis der ikke foreligger data i overensstemmelse med de harmoniserede definitioner (vedtaget efter proceduren i artikel 11, stk. 2). |
BILAG I
LISTE OVER JERNBANEVIRKSOMHEDER
|
Liste over variabler og måleenheder |
Se nedenfor |
|
Referenceperiode |
Et år |
|
Hyppighed |
Hvert år |
|
Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel |
Se nedenfor |
|
Frist for indberetning af data |
Fem måneder efter referenceperiodens afslutning |
|
Første referenceperiode |
2003 |
|
Anmærkning |
Nedenstående oplysninger (tabel I1) skal leveres for hver jernbanevirksomhed, for hvilken der leveres data i overensstemmelse med bilag A-H. Disse oplysninger skal bruges til at: — kontrollere, hvilke virksomheder der er omfattet af tabellerne i bilag A-H — validere, hvor stor dækning bilag A og C giver i relation til den samlede jernbanetransportaktivitet |
Tabel I1
|
Identificering af datakilde |
||
|
I1.1.1 |
Indberettende land |
|
|
I1.1.2 |
Referenceår |
|
|
I1.1.3 |
Virksomhedens navn (fakultativt) |
|
|
I1.1.4 |
Land, hvori virksomheden har sit hjemsted |
|
|
Aktivitetstype |
||
|
I1.2.1 |
Godstransport: international |
ja/nej |
|
I1.2.2 |
Godstransport: national |
ja/nej |
|
I1.2.3 |
Passagertransport: international |
ja/nej |
|
I1.2.4 |
Passagertransport: national |
ja/nej |
|
Data medregnet i bilag A-H |
||
|
Bilag A |
ja/nej |
|
|
Bilag B |
ja/nej |
|
|
Bilag C |
ja/nej |
|
|
Bilag D |
ja/nej |
|
|
Bilag E |
ja/nej |
|
|
Bilag F |
ja/nej |
|
|
Bilag G |
ja/nej |
|
|
Bilag H |
ja/nej |
|
|
Transportaktivitetens omfang (fakultativt) |
||
|
I1.3.1 |
Godstransport i alt (ton) |
|
|
I1.3.2 |
Godstransport i alt (ton-km) |
|
|
I1.3.3 |
Passagertransport i alt (passagerer) |
|
|
I1.3.4 |
Passagertransport i alt (passager-km) |
|
BILAG J
NST 2007
|
Hovedgruppe |
Beskrivelse |
|
01 |
Produkter fra landbrug, jagt og skovbrug; fisk og fiskeprodukter |
|
02 |
Stenkul og brunkul; råolie og naturgas |
|
03 |
Metalmalm og produkter af anden råstofudvinding; tørv; uran og thorium |
|
04 |
Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter |
|
05 |
Tekstiler og beklædningsartikler; læder og lædervarer |
|
06 |
Træ og varer af træ og kork (undtagen møbler); varer af strå og flettematerialer; papirmasse, papir og papirvarer; trykt materiale og indspillede medier |
|
07 |
Koks og raffinerede mineralolieprodukter |
|
08 |
Kemiske produkter og kemofibre; gummi- og plastprodukter; nukleart brændsel |
|
09 |
Andre ikke-metalholdige mineralske produkter |
|
10 |
Metal; færdige metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr |
|
11 |
Maskiner og udstyr i.a.n.; kontormaskiner og computere; elektriske maskiner og apparater i.a.n.; telemateriel; medicinske instrumenter, præcisionsinstrumenter og optiske instrumenter; ure |
|
12 |
Transportmidler |
|
13 |
Møbler; andre færdigvarer i.a.n. |
|
14 |
Sekundære råmaterialer; kommunalt affald og andet affald |
|
15 |
Breve, pakker |
|
16 |
Udstyr og materiel til godstransport |
|
17 |
Gods, der flyttes i forbindelse med privat flytning og kontorflytning; bagage, der transporteres adskilt fra passagerer; motorkøretøjer, der flyttes med henblik på reparation; andet gods, der ikke er bestemt til markedet i.a.n. |
|
18 |
Samlegods: En blanding af forskellige typer gods, som transporteres samlet |
|
19 |
Uidentificerbart gods: Gods, som af en hvilken som helst grund ikke kan identificeres og derfor ikke kan henføres under gruppe 01-16 |
|
20 |
Andet gods i.a.n. |
BILAG K
KLASSIFIKATION AF FARLIGT GODS
1. Eksplosivstoffer og genstande med eksplosivstof
2. Komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste gasser
3. Brandfarlige væsker
4.1. Brandfarlige faste stoffer
4.2. Selvantændelige stoffer
4.3. Stoffer som ved kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser
5.1. Oxiderende (brandnærende) stoffer
5.2. Organiske peroxider
6.1. Giftige stoffer
6.2. Smittefarlige stoffer
7. Radioaktive stoffer
8. Ætsende stoffer
9. Diverse farlige stoffer og genstande
NB:
Der er her tale om de kategorier, som er defineret i reglementet for international befordring af farligt gods med jernbane (som regel omtalt under forkortelsen RID), og som er indført ved Rådets direktiv 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods og senere ændringer ( 9 ).
( 1 ) EFT C 180 E af 26.6.2001, s. 94.
( 2 ) EFT C 221 af 30.5.2001, s. 63.
( 3 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 4.9.2001 (EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 58), Rådets fælles holdning af 27.6.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT) og Europa-Parlamentets afgørelse af 24.10.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
( 4 ) EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/12/EF (EFT L 75 af 15.3.2001, s. 1).
( 5 ) EFT L 350 af 23.12.1980, s. 23. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.
( 6 ) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.
( 7 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
( 8 ) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.
( 9 ) EFT L 235 af 17.9.1996, s. 25. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/6/EF (EFT L 30 af 1.2.2001, s. 42).