European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/2696

14.10.2024

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/2696

af 10. oktober 2024

om at undlade at udnævne en efterfølger til et medlem af Kommissionen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 246, stk. 3,

under henvisning til forslag fra formanden for Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissær BRETON fratrådte som medlem af Kommissionen med virkning fra den 16. september 2024.

(2)

I overensstemmelse med artikel 246, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionens formand beslutte ikke at udnævne en efterfølger til en kommissær, der er fratrådt, navnlig når der kun er kort tid tilbage af det pågældende medlems tjenesteperiode.

(3)

Fra den dag, hvor fratrædelsen trådte i kraft, er resten af den nuværende Kommissions tjenesteperiode på mindre end to måneder. Det forekommer ikke nødvendigt at udnævne en efterfølger til det medlem af Kommissionen, der er fratrådt, for en så kort periode, når der tages hensyn til Kommissionens organisation som et kollegialt organ i henhold til artikel 17, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union.

(4)

Denne afgørelse vedrører ikke Kommissionens sammensætning ved begyndelsen af dens nye tjenesteperiode i 2024 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der udnævnes ikke en efterfølger til kommissær BRETON, der er fratrådt som medlem af Kommissionen.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 10. oktober 2024.

På Rådets vegne

PINTÉR S.

Formand


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2696/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)