European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/6866

28.11.2024

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Styrkelse af opfølgningen på EU's ungdomsdialog ved hjælp af retningslinjer for overvågning og gennemsigtighed

(initiativudtalelse)

(C/2024/6866)

Ordfører:

Katrĩna LEITĀNE

Plenarforsamlingens beslutning

18.1.2024

Retsgrundlag

Forretningsordenens artikel 52, stk. 2

Kompetence

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Vedtaget i sektionen

4.9.2024

Vedtaget på plenarforsamlingen

18.9.2024

Plenarforsamling nr.

590

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

216/1/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Unges aktive deltagelse i politikudformning, politikudvikling og politisk beslutningstagning anerkendes som et afgørende element i et sundt demokrati, der passer til alle generationer (1). For at være meningsfulde skal mekanismerne for unges deltagelse være gennemsigtige for alle interessenter (2) og opbygge tillid blandt alle aktører og generationer (3). Der skal tages højde for de unges interesser og bekymringer på hvert enkelt trin i den politiske beslutningsproces, samtidig med at man ikke må glemme, at ungdomspolitikker primært er et anliggende for medlemsstaterne.

1.2.

Selv om det anerkendes, at unge med stemmeret og valgbarhed kan være repræsenteret i demokratiske systemer, og at de repræsenteres af civilsamfundsorganisationer og civil dialog, gør EU's institutioner og organer en indsats for i stigende grad at styrke ungdomsaspekterne i EU's politikudformning, f.eks. EU's ungdomstjek (4). EU's ungdomsdialog er en anden mekanisme, der gør det muligt for unge at blive en del af de demokratiske processer på EU-plan.

1.3.

EØSU understreger, at enhver mekanisme for unges engagement og deltagelse bør udformes på en sådan måde, at man undgår overlapninger og mangedobling af opgaver og roller. Inden for disse rammer bør hver mekanisme for unges deltagelse, såsom EU's ungdomsdialog, inddrage unge i valget af emner og i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen, evalueringen samt formidlingen. Unge bør også, hvor det er relevant, have mulighed for at deltage i opfølgende aktiviteter og drøftelser. Der bør derfor indføres overvågnings- og formidlingsstrategier (5) i hver enkelt mekanisme for unges deltagelse for at informere de unge om den indvirkning, deres deltagelse har haft (6), herunder i EU's ungdomsdialogprocesser.

1.4.

EØSU foreslår, at der fastlægges retningslinjer til støtte for overvågning og formidling af resultaterne og virkningen af EU's ungdomsdialog, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte en langsigtet, bæredygtig og velfungerende forvaltning af EU's ungdomsdialog, herunder opbygning af en institutionel hukommelse for at øge åbenheden, gennemsigtigheden og ansvarligheden i EU's ungdomsdialogproces.

1.5.

EØSU's potentielle rolle i EU's ungdomsdialog vil blive undersøgt yderligere, f.eks. kan udvalget indgå som partner i gruppen af interessenter på ungdomsområdet eller samarbejde i den europæiske styringsgruppe med det land, der har EU-formandskabet, for at styrke forbindelsen til ungdomsorganisationer og deres engagement i EU's ungdomsdialogproces.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EU's ungdomsdialog er en høringsmekanisme, der koordineres af formandskabstrioen for Rådet for Den Europæiske Union. Hver EU-medlemsstat fremlægger prioriteter og leder processen med at gennemføre EU's ungdomsdialog i løbet af sin seksmåneders mandatperiode. Den europæiske styringsgruppe er en platform, hvor formandskabstrioen regelmæssigt kan mødes og koordinere EU's ungdomsdialogprocesser. Det Europæiske Ungdomsforum (YFJ) er permanent medlem af den europæiske styringsgruppe og yder administrativ støtte. Nationale arbejdsgrupper gennemfører høringer og andre aktiviteter under EU's ungdomsdialog på nationalt plan. Ungdomsforskere, der er blevet udvalgt gennem åbne indkaldelser har støttet metoden og analyserne inden for EU's ungdomsdialogprocesser siden 2017.

2.2.

EU-strategien for unge 2019-2027 (7) er det vigtigste overordnede politiske dokument, der fastlægger og definerer EU's ungdomsdialog, dens processer og mål. Den gør det også klart, at Erasmus+ ungdom er en af de vigtigste gennemførelsesmekanismer for EU's ungdomsdialog (8). Der er for nylig blevet gennemført en midtvejsevaluering af EU-strategien for unge (9), og en lignende evaluering er undervejs i forbindelse med Erasmus+ ungdom (10). Begge har til formål at fastlægge, hvilke mekanismer der er blevet gennemført bedst muligt, og hvilke tilpasninger der kan være nødvendige for bedre at nå disse initiativers mål. I resolutionen om fastlæggelse af forvaltningsprocesser, der finder anvendelse ved EU's ungdomsdialog, redegøres der udtrykkeligt (i punkt 15) for en kontrolproces for passende justeringer efter 2024 (11). Dette giver mulighed for at videreudvikle EU's ungdomsdialog, navnlig dens gennemsigtighed og ansvarlighed over for unge og andre interessenter. Desuden er et af de eksplicitte mål for den nuværende (tiende) cyklus for EU's ungdomsdialog at styrke og udvikle EU's ungdomsdialogprocesser (12) yderligere, og i en allerede tilgængelig evalueringsrapport nævnes overvågning og dataindsamling klart blandt anbefalingerne til yderligere udvikling af EU's ungdomsdialog (13).

2.3.

Resolutionen om fastlæggelse af den operationelle ramme for EU's ungdomsdialog fastslår klart, at det er nødvendigt at »sikre en deltagerbaseret evaluering af cyklussen såvel som overvågning heraf, opfølgning, anvendelse og bred udbredelse af resultaterne af EU's ungdomsdialog«  (14). Det skal dog bemærkes, at EU's ungdomsdialog gennemføres af forskellige EU-medlemsstater, og at den koordinerende myndighed derfor i praksis ændres hver sjette måned på grund af det skiftende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Muligheden for fastlæggelse af retningslinjer til støtte for formandskabslandene for at sikre, at overvågning og formidling gennemføres konsekvent i alle EU's ungdomsdialogcyklusser, er skitseret i resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, om retningslinjer for forvaltningen af EU's ungdomsdialog EU-strategien for unge 2019-2027 (15).

2.4.

Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om resultaterne af 9. cyklus i EU's ungdomsdialog viser også, at der er behov for en fælles og systematisk tilgang til overvågning og formidling (16).

2.5.

Vigtige drøftelser om overvågning og formidling af resultaterne af EU's ungdomsdialog er for nylig blevet støttet af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Som et af resultaterne af den 10. cyklus i EU's ungdomsdialog blev Rådets konklusioner om inklusive samfund for unge vedtaget i maj 2024. Heri understreges det, at det er vigtigt at overvåge, følge op på og evaluere resultaterne af EU's ungdomsdialog (punkt 47). Desuden arrangerede det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union et møde i EU's Ungdomsråd, der samlede ungdomsministrene fra alle 27 EU-medlemsstater, repræsentanter for EU-institutionerne samt repræsentanter for de nationale ungdomsråd og Det Europæiske Ungdomsforum. Støtte til etablering af overvågnings- og feedbackmekanismer, hvorigennem resultaterne af EU's ungdomsdialog vil blive indsamlet og formidlet til unge, blev drøftet og hilst bredt velkommen af de nuværende parter.

2.6.

EØSU opfordrer Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer til i overensstemmelse med nærhedsprincippet og inden for deres respektive beføjelser at overveje en fælles og systematisk tilgang til overvågning og formidling af resultaterne af EU's ungdomsdialog i form af retningslinjer. EØSU anerkender, at sådanne retningslinjer har potentiale til at støtte opfyldelsen af målene for EU's ungdomsdialog og øge åbenheden, gennemsigtigheden og ansvarligheden over for de titusindvis af unge, der deltager i EU's ungdomsdialogprocesser, samt over for de millioner af andre, for hvem resultaterne og virkningerne er relevante. De har også potentiale til at skabe et grundlag for løbende langsigtet overvågning af EU's ungdomsdialog og for kvalitetsevalueringer og dermed bidrage til evidensbaseret politikudformning og evidensbaseret udvikling af selve EU's ungdomsdialog i fremtiden.

2.7.

For at nå ovennævnte mål om gennemsigtighed og meningsfuld inddragelse i EU's ungdomsdialog opfordrer EØSU medlemsstaterne og Kommissionen til i overensstemmelse med nærhedsprincippet og inden for deres respektive beføjelser at træffe de nødvendige foranstaltninger til at overvåge politiske og andre resultater og virkninger og til at formidle de indsamlede oplysninger. Formålet med overvågningen og formidlingen er bl.a. at støtte øget bevidsthed om resultaterne og virkningen af EU's ungdomsdialog, at udvide og uddybe unges ekspertise inden for emner, der behandles i EU's ungdomsdialog, at skabe grundlag for forskellige evalueringsbestræbelser i forbindelse med EU's ungdomsdialog, at bidrage til gennemsigtighed i de demokratiske processer i Den Europæiske Union og at opbygge tillid mellem unge og de demokratiske institutioner. Alle disse mål er i overensstemmelse med de igangværende drøftelser (17).

2.8.

Denne initiativudtalelse blev til på baggrund af en undersøgelse udarbejdet af rådgiveren og ordføreren for udtalelsen samt af rundbordsdrøftelser, individuelle høringer og gruppehøringer samt gentagne drøftelser i EØSU's studiegruppe. Alle disse aktiviteter samlede relevante aktører fra EU's ungdomsdialog såsom nationale ungdomsråd, EU-medlemsstaternes repræsentanter, der er involveret i formandskaber for Rådet for Den Europæiske Union, repræsentanter for EU-institutionerne (f.eks. EU-ungdomskoordinatoren), eksperter i kommunikation og analyse (f.eks. Eurodesk, ungdomsforskere, der er involveret i EU's ungdomsdialog) og internationale ungdomsorganisationer (f.eks. Det Europæiske Ungdomsforum).

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

Kommissionen og medlemsstaterne bør støtte en langsigtet, bæredygtig og velfungerende forvaltning af EU's ungdomsdialog, herunder etableringen af institutionel hukommelse og kapacitetsopbygningsprocesser. Dette kan opnås ved at oprette et permanent sekretariat for EU's ungdomsdialog, der støtter EU's ungdomsdialogprocesser på tværs af forskellige formandskaber og løbende stiller ekspertise, administration og dataforvaltning og sågar kapacitetsopbygningstjenester vedrørende EU's ungdomsdialog til rådighed for den europæiske styringsgruppe. Et sådant sekretariat for EU's ungdomsdialog kan bygge på ekspertisen blandt relevante aktører, der allerede er aktive i EU's ungdomsdialogprocesser, f.eks. ved at samle et internationalt ungdomsledet organ med relevant ekspertise fra EU's ungdomsdialog (f.eks. erfarne aktører såsom EUF), et ekspertorgan for ungdomsinformation (f.eks. organisationer med fremragende resultater med hensyn til at informere unge på europæisk plan såsom Eurodesk) og en repræsentant for Kommissionen (f.eks. en erfaren aktør såsom EU-ungdomskoordinatoren).

3.2.

EØSU mener, at overvågningen af resultaterne af EU's ungdomsdialog bør gennemføres på EU-plan og i medlemsstaterne. På EU-plan kan bedre indsamling af oplysninger forbedre opfølgningen på forskellige aktiviteter i forbindelse med EU's ungdomsdialog. Til dette formål kan følgende oplysninger indsamles: politikdokumenter, der er oprettet som følge af EU's ungdomsdialog (f.eks. Rådets konklusioner og resolutioner); politikdokumenter, der bygger på resultaterne af EU's ungdomsdialog (f.eks. handlingsplaner, strategier, politiske initiativer og foranstaltninger); og orienterende debatter, der bygger på eller indledes som følge af EU's ungdomsdialog (f.eks. drøftelser på møder mellem generaldirektørerne for ungdomsspørgsmål, drøftelser i Rådet for Den Europæiske Union osv.). EU-ungdomskoordinatoren, der arbejder i Kommissionen og samarbejder med Rådets formandskaber, har gode forudsætninger for at overvåge ovennævnte resultater på EU-plan, og der bør stilles tilstrækkelige ressources til rådighed for at støtte EU-ungdomskoordinatoren i denne opgave. På medlemsstatsplan kan følgende oplysninger indsamles: politikdokumenter, der vedrører eller bygger på resultaterne af EU's ungdomsdialog (f.eks. nationale politikker, strategier, handlingsplaner osv.). Overvågningen kan også omfatte regionale niveauer, hvor det er relevant, navnlig hvor regionerne har ansvaret for bestemte politikområder. Overvågningen kan omfatte både bindende og ikkebindende foranstaltninger. Desuden er klarhed med hensyn til roller og ansvarsområder afgørende i betragtning af kompleksiteten af EU's ungdomsdialog. De nationale arbejdsgrupper under EU's ungdomsdialog har gode forudsætninger for at overvåge resultaterne af EU's ungdomsdialog på nationalt plan, og der bør stilles de nødvendige ressourcer og vejledning til rådighed til støtte for de nationale arbejdsgrupper i forbindelse med denne opgave (18). Det Europæiske Ungdomsforum har ligeledes gode forudsætninger for at støtte den europæiske styringsgruppe i koordineringen af overvågningen af EU's ungdomsdialog.

3.3.

Hvert dokument, der indsamles, kan kort beskrives i et ledsagende notat, der redegør for følgende: dokumentnavn, forfatter/oprindelse (f.eks. et specifikt organ i et ministerium eller en EU-institution) og relevans. Forklaringer om »relevans« kan omfatte en kort beskrivelse af, hvordan et givent dokument er relateret til EU's ungdomsdialogprocesser eller –resultater, hvordan det er opbygget eller relaterer til andre resultater af EU's ungdomsdialog, og hvorvidt det er bindende.

3.4.

Der kan også indsamles oplysninger om yderligere resultater inden for selve de unges politiske deltagelse. Sådanne resultater kan omfatte aktiviteter, der organiseres for og af unge i forbindelse med politiske resultater eller processer under EU's ungdomsdialog (f.eks. uddannelsesvideoer), strukturelle ændringer af processerne for unges politiske deltagelse i forbindelse med EU's ungdomsdialog (f.eks. mere struktureret og hyppigt samarbejde mellem ungdomsorganer og ministerier) og opfølgende gennemførelsesaktiviteter (f.eks. Erasmus+-nøgleaktion 3-projekter vedrørende resultaterne af EU's ungdomsdialog). Disse skal betegnes som deltagelsesbaserede resultater af EU's ungdomsdialog for at skelne dem fra de politiske resultater, der er beskrevet i de foregående afsnit.

3.5.

Indsamling af oplysninger om resultaterne af EU's ungdomsdialog kan foretages med på forhånd aftalte intervaller (f.eks. en gang under hvert EU-formandskab eller en gang om året) og kan fokusere på alle cyklusser i EU's ungdomsdialog – den foregående og den nuværende. Dette giver mulighed for at spore politikker og andre resultater, der er knyttet til en bestemt cyklus for EU's ungdomsdialog, men som er skabt, efter den pågældende cyklus er afsluttet.

3.6.

Der skal oprettes et onlineregister, hvor indsamlede dokumenter stilles til rådighed, i overensstemmelse med eksisterende platforme (19) og i overensstemmelse med gældende god praksis inden for præsentation af åbne data. Et ekspertorgan inden for ungdomsinformation (f.eks. organisationer med fremragende resultater med hensyn til at informere unge på europæisk plan såsom Eurodesk) kan få ansvaret for at oprette og vedligeholde registret, understøttet af tilstrækkelige ressourcer. Registret skal være brugervenligt, åbent, gratis, let at søge i og ajourføres regelmæssigt. Det bør tillige indeholde ledsagende notater samt de indsamlede dokumenter, der skal kunne downloades. Der kan være mulighed for at anvende registret til resultater af andre processer for unges deltagelse på EU-plan, bl.a. borgerpaneler og EØSU's aktiviteter med henblik på unges deltagelse, hvor registret bidrager til koordinering og videnopbygning på tværs af forskellige EU-mekanismer for unges deltagelse. Registret vil skabe et evidens- og datagrundlag for formidling af og information om de aktiviteter, der er beskrevet nedenfor, herunder – men ikke begrænset til – forskellige evalueringer, forberedelse af fremtidige cyklusser for EU's ungdomsdialog, sammenfattende rapporter såsom den treårlige EU-ungdomsrapport og arbejdet i særlige ungdomsorganer såsom EU's gruppe af interessenter på ungdomsområdet (20). Der kan udvikles en kommunikationsstrategi for at øge bevidstheden om onlineregistret blandt interessenter i EU's ungdomsdialog og blandt unge og ungdomsorganisationer generelt med henblik på at maksimere nytten af selve registret og dermed støtte gennemførelsen af anbefalingerne fra tidligere cyklusser i EU's ungdomsdialog (21).

3.7.

Overvågningen af resultaterne af EU's ungdomsdialog bør koordineres af den europæiske styringsgruppe. I overensstemmelse med sin rolle som defineret i resolutionen fra 2019 kan den europæiske styringsgruppe være ansvarlig for at indsamle data på nationalt plan og EU-plan med inddragelse af nedenstående interessenter. Den europæiske styringsgruppe kan også være ansvarlig for databehandling og offentliggørelse, eventuelt med støtte fra det nyoprettede permanente sekretariat for EU's ungdomsdialog (jf. punkt 3.2). Der bør stilles passende ressourcer til rådighed for det nyoprettede permanente sekretariat for EU's ungdomsdialog til at udføre disse opgaver.

3.8.

Overvågningen af virkningen af EU's ungdomsdialog kan gennemføres i samarbejde med eksisterende interessenter såsom Eurostat og andre relevante organer. Eurostat-statistikker om resultaterne af EU's ungdomsdialog såsom konkrete handlingsplaner og politikker samt initiativer, der allerede er blevet gennemført, kan den europæiske styringsgruppe regelmæssigt rapportere om og ajourføre i det relevante afsnit af onlineregistret. Evalueringsrapporter og andre publikationer, der måler virkningen af forskellige politikker vedrørende EU's ungdomsdialog, kan udarbejdes af den europæiske styringsgruppe via ovennævnte kanaler og offentliggøres i det relevante afsnit af onlineregistret.

3.9.

Formidling af oplysninger om resultaterne og virkningen af EU's ungdomsdialog bør inddrage organisationer med fremragende resultater med hensyn til at informere unge på europæisk plan såsom Eurodesk. Der bør tages udgangspunkt i deres kapaciteter, og de bør støttes, så de kan bevare deres knowhow samt opbygge kapacitet. Der kan indføres en særlig kommunikations- og formidlingsstrategi for EU's ungdomsdialog ledsaget af passende ressourcer. Kommunikations- og formidlingsstrategien kan sikre en sammenhængende og konsekvent langsigtet kommunikation om EU's ungdomsdialog og støtte ungdomsdialogen under forskellige rådsformandskaber. Kommunikations- og formidlingsstrategien for EU's ungdomsdialog kan have til formål at formidle oplysninger om resultater og virkninger af ungdomsdialogen, øge bevidstheden om EU's ungdomsdialogprocesser blandt unge generelt (eksempelvis i samarbejde med andre relevante sektorer såsom den formelle uddannelsessektor), tilskynde nytilkomne til at deltage aktivt i EU's ungdomsdialogprocesser på nationalt plan (f.eks. som led i nationale høringer) og på EU-plan (f.eks. under EU's ungdomskonferencer og ved at støtte EU-institutionernes formidlingsaktiviteter) og støtte kapacitetsopbygningen i de nationale arbejdsgrupper under EU's ungdomsdialog. Kommunikations- og formidlingsstrategien for EU's ungdomsdialog bør anvende forskellige kommunikationsmetoder, formater og platforme og bør også støtte aktører på nationalt plan som informationsformidlere og anvende inkluderende formater, sprog og tilgange.

3.10.

Der kan regelmæssigt udarbejdes analyser og resuméer af udviklingen inden for EU's ungdomsdialog, både i løbet af en given cyklus (dvs. under én formandskabstrio for Rådet for Den Europæiske Union) og på længere sigt (f.eks. med fokus på et bestemt emne eller politikområde og dække det over flere cyklusser). Dette kan koordineres af den europæiske styringsgruppe og det ekspertorgan, der gennemfører kommunikations- og formidlingsstrategien for EU's ungdomsdialog, og kan potentielt inddrage forskellige aktører såsom forskere fra Pool of European Youth Researchers, der koordineres af ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet, og forskere og eksperter, der udvælges via offentlige udbud, i samarbejde med Eurostat og andre ekspertorganer på EU-plan (f.eks. SALTO Participation and Information) og på andre måder.

Bruxelles, den 18. september 2024.

Oliver RÖPKE

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)   567528-fit-for-generations-global-youth-report-highlights.pdf (oecd.org),

https://pjp-eu.coe.int/documents/42128013/47261953/PREMS+149821+GBR+2600+Study+on+Youth+political+participation+ WEB+16x24+%281%29.pdf/d2ecb223-edda-a9d2-30f7-c77692a086bd,

https://app.box.com/s/e2stctnkiv14amhdugn12814cp1jx2ta.

(2)   https://pjp-eu.coe.int/documents/42128013/47261953/PREMS+149821+GBR+2600+Study+on+Youth+political+participation+ WEB+16x24+%281%29.pdf/d2ecb223-edda-a9d2-30f7-c77692a086bd,

https://www.oecd.org/mena/governance/seven-key-findings-from-the-youth-governance-survey.pdf.

(3)   https://www.oecd.org/mena/governance/Young-people-in-OG.pdf.

(4)   https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_86.

(5)   Youth Participation Strategy (salto-youth.net).

(6)   0017-20_FINAL_Policy20Paper20on20Quality20Youth20Participation.pdf (youthforum.org).

(7)   EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1.

(8)  Se f.eks.: https://erasmus-plus.ec.europa.eu/programme-guide/part-b/key-action-3/youth-together.

(9)  Rapport om midtvejsevalueringen af EU-strategien for unge 2019-2027 COM(2024) 162 final.

(10)   https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13454-Erasmus%2B-2021-27-interim-evaluation-Erasmus %2B-2014-20-final-evaluation_da.

(11)   EUT C 189 af 5.6.2019, s. 1

(12)  Punkt 42: https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9134-2023-INIT/da/pdf.

(13)   https://pjp-eu.coe.int/documents/42128013/47261884/Review+of+the+9+cycles+of+the+EU+Youth+Dialogue+%282010-2022%29 +executive+summary.pdf/b95d939d-ffd2-382c-68f7-5597557d4e20?t=1708012066530.

(14)  Punkt 9 d): EUT C 189 af 5.6.2019, s. 1.

(15)   Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om retningslinjer for forvaltningen af EU's ungdomsdialog, punkt 9.

(16)   Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om resultaterne af niende cyklus i EU's ungdomsdialog, punkt 12 og 19: https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9134-2023-INIT/da/pdf.

(17)  Rapport om midtvejsevalueringen af EU-strategien for unge 2019-2027 (COM(2024) 162 final).

(18)  Jf. aktuelle debatter, se Det Europæiske Ungdomsforums holdning: https://www.youthforum.org/policy-library/eu-youth-dialogue-grants.

(19)  Europarådet, https://www.coe.int/en/web/youth/official-documents.

Den Europæiske Ungdomsportal https://youth.europa.eu/strategy/library_da.

Den Europæiske Ungdomsportal om EU's ungdomsdialog https://youth.europa.eu/get-involved/eu-youth-dialogue/previous-eu-youth-dialogue-consultations_da.

EU-Rådets bibliotek over Rådets konklusioner https://www.consilium.europa.eu/da/documents-publications/public-register/council-concl/.

Youth Wiki platform https://national-policies.eacea.ec.europa.eu/youthwiki.

(20)  EU's gruppe af interessenter på ungdomsområdet skal efter planen nedsættes af Kommissionen: https://youth.europa.eu/strategy/euyouthstrategygroup_en.

(21)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om midtvejsevalueringen af EU-strategien for unge 2019-2027 (SWD(2024) 90 final).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6866/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)