|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/2354 |
22.10.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/2354
af 16. oktober 2026
om formater til indgivelse af oplysninger om reelt ejerskab
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
Under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 (1), særlig artikel 10, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1624 (2) indeholder krav til, hvilke oplysninger der skal indberettes til de centrale registre over reelle ejere som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640. |
|
(2) |
For at skabe klarhed for enheder, der er forpligtet til at indberette deres reelle ejerskab til de centrale registre, sikre ensartet kvalitet af de indsamlede data og øge de centrale registres interoperabilitet, er det nødvendigt at fastsætte fælles formater til indgivelse af obligatoriske oplysninger om reelt ejerskab, jf. artikel 10, stk. 1, i direktiv (EU) 2024/1640. For at sikre, at registreringerne er fuldstændige, og at de centrale registre indeholder fuldstændige dataposter, er det nødvendigt at fastlægge en tjekliste med mindstekrav. |
|
(3) |
I overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1624 skal visse kategorier af oplysninger altid indgives til det centrale register. |
|
(4) |
Tjeklisten udgør ligeledes mindstekravene til accept af indgivne oplysninger om reelt ejerskab. Indgivelser, der ikke opfylder alle disse mindstekrav, bør ikke accepteres. |
|
(5) |
Reglerne i denne forordning berører ikke medlemsstaternes regler om yderligere datapunkter, der er fastsat til andre formål end dem, der forfølges med direktiv (EU) 2024/1640, og som er i overensstemmelse med EU-retten. Sådanne formål kan omfatte understøttende kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) 2024/1624 eller reduktion af risikoen i tilfælde af en specifik risikosituation i en medlemsstat. |
|
(6) |
Nærværende forordning omfatter ikke flere af de datapunkter, der er anført i forordning (EU) 2024/1624, selv om de altid bør indgives til registret, hvis de foreligger. Dette gælder for datapunkter, hvis format allerede er fastlagt, og som ikke behøver at blive reguleret yderligere, såsom nationale entydige personlige identifikationsnumre, skatteregistreringsnumre og identifikatoren for juridiske enheder. |
|
(7) |
Registrering formodes at blive foretaget ud fra en juridisk enheds eller et juridisk arrangements synspunkt. En juridisk enhed eller et juridisk arrangement kan have flere reelle ejere. De enheder, der er ansvarlige for centrale registre, kan derfor registrere hver reel ejer særskilt gennem den samme repeterbare arbejdsgang, indtil alle reelle ejere er blevet registreret. Hvis nogle reelle ejere kan identificeres, og andre ikke kan, bør de repeterbare arbejdsgange følge samme logik, men ende forskellige steder. |
|
(8) |
Hvis en juridisk enhed eller et juridisk arrangement, der indgiver oplysninger om reelt ejerskab, er en del af en kompleks struktur, der omfatter flere juridiske enheder eller juridiske arrangementer med forbindelser til den eller de samme reelle ejere, bør der indgives en visuel fremstilling af ejerskabs- eller kontrolstrukturen (»organisationsdiagram«), da det er den mest brugervenlige og tilgængelige måde at forstå den selskabsstruktur, som den juridiske enhed eller det juridiske arrangement tilhører. Organisationsdiagrammet bør indeholde en omfattende fortegnelse over alle delelementerne i sådanne strukturer med angivelse af deres art og forbindelserne mellem dem. Et organisationsdiagram bør navnlig indeholde navn på og juridisk form for alle de juridiske enheder og juridiske arrangementer, der ejer eller kontrollerer den juridiske enhed eller det juridiske arrangement, samt karakteren og omfanget af et sådant ejerskab eller en sådan kontrol samt en visuel fremstilling af forholdet mellem de reelle ejere af den juridiske enhed eller det juridiske arrangement og alle de juridiske enheder og arrangementer, der er en del af ejerskabs- og kontrolstrukturen. I stedet for sådanne organisationsdiagrammer bør de enheder, der er ansvarlige for centrale registre, have mulighed for at indsamle oplysninger om en kompleks struktur i bestemte formater eller ved hjælp af strukturerede eller ustrukturerede datafelter eller upload af filer. En sådan fleksibilitet vil gøre det muligt at udvikle bedste praksis med hensyn til på omfattende vis at registrere karakteren af, formålet med og alle relevante særlige forhold i en kompleks struktur. |
|
(9) |
For at mindske den administrative byrde og samtidig bidrage til en mere gnidningsløs oplevelse for de registrerede og de centrale registre er det nødvendigt at fastsætte visse undtagelser vedrørende data, der allerede findes i andre registre, og som skal indsamles af de enheder, der er ansvarlige for centrale registre. Dette bør gælde visse typer oplysninger, herunder navne, adresser, fødselsdatoer, men potentielt også for oplysninger, der omfatter ejerandele og forskellige typer grundlæggende data om juridiske enheder og juridiske arrangementer. Hvis de ønskede data kan hentes fra et andet register, kan formatkravene fraviges. Centrale registre kan angive kilden til sådanne data, når søgeresultaterne vises for brugerne. |
|
(10) |
Registreringer, der er foretaget før datoen, hvorfra denne forordning finder anvendelse, bør ikke straks berøres af formatkravene. Det vil imidlertid være rimeligt, at medlemsstaterne kræver, at eventuelle ajourføringer af sådanne eksisterende oplysninger bør være i overensstemmelse med denne forordning. Centrale registre kan endvidere tage hensyn til denne situation, hvis og når de modtager indberetninger om uoverensstemmelser vedrørende registreringer, der endnu ikke er ajourført efter denne forordnings ikrafttræden. |
|
(11) |
Med hensyn til den dato, fra hvilken den reelle ejer indehaver andelen, kan visse roller i juridiske arrangementer give anledning til udfordringer. Alle parter i et juridisk arrangement bør registreres, da alle disse parter betragtes som reelle ejere i henhold til forordning (EU) 2024/1624. For at undgå forskellige fortolkninger af nævnte forordning med hensyn til definitionen af det tidspunkt, hvorfra parterne har reelt ejerskab over andelen, bør datoen for stifterens reelle ejerskab over andelen være den dato, hvor trusten formelt stiftes. For en trustforvalter bør det være datoen for udnævnelse. For de begunstigede bør det være den dato, hvor de erklæres for begunstigede i dokumentet eller identificeres af trustforvalteren af en diskretionær trust. For en protektor bør det være datoen for udnævnelse. |
|
(12) |
For yderligere at præcisere registreringen af visse afdøde reelle ejere, når den reelle ejer af et juridisk arrangement er afgået ved døden, kan dette forhold angives i de relevante datapunkter. Alle data, der blev indgivet, mens den reelle ejer var i live, bør dog fortsat opbevares i registret i overensstemmelse med bestemmelserne om datalagring i artikel 10, stk. 20, i direktiv (EU) 2024/1640. |
|
(13) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3) (»GDPR«) finder anvendelse på behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger i henhold til nærværende forordning. |
|
(14) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i henhold til artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (4) og afgav udtalelse den 14. januar 2026. |
|
(15) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget til Forebyggelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme. |
|
(16) |
Da forordning (EU) 2024/1624 anvendes fra den 10. juli 2027, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato – |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Formater til indgivelse af data om reelle ejere
1. Data om reelle ejere indgives i følgende formater:
|
a) |
fornavn(e): en række tegn, bogstaver eller tal, der indeholder alle de reelle ejeres fuldstændige fornavne |
|
b) |
efternavn(e): en række tegn, bogstaver eller tal, der indeholder alle de reelle ejeres fuldstændige efternavne |
|
c) |
fødested: en række bogstaver eller tal |
|
d) |
fødselsdato: en dato, der indeholder år, måned og dag, som angivet i bilag II |
|
e) |
bopælsadresse: en række tegn, bogstaver eller tal, som angivet i bilag III |
|
f) |
bopælsland: en opstilling, der som minimum indeholder de lande, der er opført i ISO 3166-1 alpha-3 |
|
g) |
nationaliteter: en opstilling med flere valgmuligheder, der som minimum indeholder de lande, der er opført i ISO 3166-1 alpha-3, samt en mulighed for at vælge »statsløs« |
|
h) |
type identitetsdokument: en række tegn, bogstaver eller tal |
|
i) |
identitetsdokumentets nummer: en række tegn, bogstaver eller tal |
|
j) |
land, der har udstedt identitetsdokumentet: en opstilling, der som minimum indeholder de lande, der er opført i ISO 3166-1 alpha-3. |
2. Hvis den reelle ejer er afgået ved døden, kan dette uanset stk. 1 angives i stedet for de data, der er anført i stk. 1, litra c)-j).
3. Data om karakteren og omfanget af den reelle ejers andel og om de reelle ejere indgives i følgende formater:
|
a) |
type ejerandel i den juridiske enhed: en opstilling med flere valgmuligheder, der som minimum omfatter følgende muligheder:
|
|
b) |
med hensyn til juridiske arrangementer: fysiske personer som omhandlet i artikel 58 i forordning (EU) 2024/1624, og som blev identificeret som reelle ejere: en opstilling med flere valgmuligheder, der som minimum omfatter følgende muligheder:
|
|
c) |
med hensyn til juridiske enheder: fysiske personer som omhandlet i artikel 57 i forordning (EU) 2024/1624, og som blev identificeret som reelle ejere: en opstilling med flere valgmuligheder, der som minimum omfatter følgende muligheder:
|
|
d) |
størrelsen i procent af ejerandelen i en virksomhed: en procentsats med mulighed for to decimaler |
|
e) |
type af kontrol over den juridiske enhed: en opstilling med flere valgmuligheder, der som minimum omfatter følgende muligheder:
|
|
f) |
dato fra hvilken den reelle ejer indehaver andelen: en dato, der indeholder år, måned og dag, som angivet i bilag II. |
4. Hvis den juridiske enhed eller det juridiske arrangement er et institut for kollektiv investering, indsendes dataene om karakteren og omfanget af den reelle ejers andel uanset stk. 3 i følgende formater:
|
a) |
direkte eller indirekte besiddelse af andele i instituttet for kollektiv investering: en procentsats med mulighed for to decimaler |
|
b) |
mulighed for at fastlægge eller påvirke investeringspolitikken i instituttet for kollektiv investering. en række tegn, bogstaver og tal eller upload af fil |
|
c) |
kontrol af aktiviteterne i instituttet for kollektiv investering på anden måde: en række tegn, bogstaver og tal eller upload af fil. |
5. Hvis de nødvendige data allerede er tilgængelige i eller indberettet til et andet register og kan vises for slutbrugeren i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1624 og nærværende forordning, skal den enhed, der er ansvarlig for det centrale register uanset stk. 1-4 genanvende disse data eller anmode om dem i det allerede tilgængelige og etablerede format.
6. Hvis det ikke er muligt at identificere en reel ejer, skal begrundelsen for fraværet af en reel ejer indgives i form af en opstilling med som minimum følgende muligheder:
|
a) |
Hvis der ikke forefindes en reel ejer:
|
|
b) |
Det er ikke muligt at fastslå en reel ejer, efter at alle de muligheder for identifikation, der er fastsat i artikel 51-57 i forordning (EU) 2024/1624, er udtømt. |
7. Der skal indgives oplysninger om de øverste ledere i overensstemmelse med de formater, der er fastsat i stk. 1. Undtagelsen i stk. 5 finder ligeledes anvendelse på dette stykke.
8. Data om den person, der er ansvarlig for at opbevare oplysningerne i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 63, stk. 6, i forordning (EU) 2024/1624, indgives i følgende formater:
|
a) |
personens identitet: formatet skal være i overensstemmelse med angivelserne i denne artikels stk. 1, litra a), b), h), i) og j) |
|
b) |
personens kontaktoplysninger: en postadresse i overensstemmelse med formatet i bilag III, en e-mailadresse eller et telefonnummer. |
Artikel 2
Formater til indgivelse af data om juridiske enheder
1. Data om juridiske enheder indgives i følgende formater:
|
a) |
den juridiske enheds navn: en række tegn, bogstaver eller tal |
|
b) |
juridisk form
|
|
c) |
adresse på det vedtægtsmæssige hjemsted eller det officielle forretningssted: en række tegn, bogstaver eller tal, som angivet i bilag III |
|
d) |
hovedforretningsstedets adresse, hvis det er forskelligt fra adressen under litra c): en række tegn, bogstaver eller tal, som angivet i bilag III |
|
e) |
oprettelseslandet: en opstilling, der som minimum indeholder de lande, der er opført i ISO 3166-1 alpha-3 |
|
f) |
de retlige repræsentanters navne:
|
|
g) |
begrundelse for registrering af juridiske enheder oprettet uden for Unionen: en opstilling med flere valgmuligheder, der som minimum indeholder følgende muligheder:
|
|
h) |
relevante dokumenter og relevant beskrivelse i forhold til litra g): en række tegn, bogstaver og tal samt upload af fil |
|
i) |
beskrivelse af ejerskabs- og kontrolstruktur: upload af fil eller indgivelse af strukturerede data som angivet i bilag I |
|
j) |
hvis artikel 59 i forordning (EU) 2024/1624, hvori gruppen af begunstigede og dens generelle karakteristika identificeres, finder anvendelse: en række tegn, bogstaver eller tal anvendes til at beskrive gruppen af begunstigede og dens generelle karakteristika. |
2. Hvis de nødvendige data allerede er tilgængelige i eller indberettet til et andet register og kan vises for slutbrugeren i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1624 og nærværende forordning, skal den enhed, der er ansvarlig for det centrale register uanset stk. 1 genanvende disse data eller anmode om dem i det allerede tilgængelige og etablerede format.
Artikel 3
Formater til indgivelse af data om juridiske arrangementer
1. Data om juridiske arrangementer indgives i følgende formater:
|
a) |
det juridiske arrangements navn: en række tegn, bogstaver eller tal |
|
b) |
det juridiske arrangements entydige identifikator: en række tegn, bogstaver eller tal |
|
c) |
oplysninger om trustdokumentet eller tilsvarende: upload af fil med mulighed for upload af trustdokumentet eller tilsvarende samt eventuelle tillæg eller øvrige bindende dokumenter med tilknytning til dokumentet hvis trustdokumentet eller tilsvarende ikke findes: en række tegn, bogstaver eller tal anvendes i stedet for med henblik på at angive en generel beskrivelse suppleret med følgende datapunkter:
|
|
d) |
eventuelt formål med det juridiske arrangement: en opstilling med som minimum følgende muligheder:
|
|
e) |
værdien af de aktiver, der besiddes i eller forvaltes gennem det juridiske arrangement: en opstilling, der som minimum indeholder følgende valgmuligheder i forhold til værdien af aktiverne på registreringstidspunktet:
|
|
f) |
bopælsadresse for trustforvalteren eller den person, der varetager tilsvarende stillinger i lignende juridiske arrangementer: formatet skal være det samme som angivet i artikel 1, stk. 1, litra e), og skal kunne gentages, hvis der er mere end én person |
|
g) |
administrationssted, hvis det er forskelligt fra bopælsadresse: formatet skal være det samme som angivet i artikel 1, stk. 1, litra e), og skal kunne gentages, hvis der er mere end én person |
|
h) |
beskrivelse af de begunstigede: en opstilling med flere valgmuligheder, der omfatter følgende muligheder:
|
|
i) |
begrundelse for registrering af juridiske arrangementer, der forvaltes uden for Unionen: formatet skal være det samme som angivet i artikel 2, stk. 1, litra g) |
|
j) |
relevant(e) dokument(er) og beskrivelse i forhold til litra i): formatet skal være det samme som angivet i artikel 2, stk. 1, litra h) |
|
k) |
beskrivelse af ejerskabs- eller kontrolstruktur: upload af fil eller indgivelse af strukturerede data som angivet i bilag I |
|
l) |
med hensyn til diskretionære truster, hvor genstande for en beføjelse eller modtagere ved manglende udøvelse af skønsbeføjelse kan identificeres individuelt eller som grupper:
|
2. Hvis de nødvendige data allerede er tilgængelige i eller indberettet til et andet register og kan vises for slutbrugeren i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1624 og nærværende forordning, skal den enhed, der er ansvarlig for det centrale register uanset stk. 1 genanvende disse data eller anmode om dem i det allerede tilgængelige og etablerede format.
Artikel 4
Formater til indgivelse af data om nominees
1. Data om nominees indgives i følgende formater:
|
a) |
navne på nominee-ejere med hensyn til nominee-ejere, der er fysiske personer: formatet skal være det samme som angivet i artikel 1, stk. 1, litra a), b), h), i) og j) |
|
b) |
navne på nominee-ejere med hensyn til nominee-ejere, der er juridiske personer: formatet skal være det samme som angivet i artikel 2, stk. 1, litra a), b) og e) |
|
c) |
status og forbindelse til nominee-ejerens juridiske enhed:
|
|
d) |
navne på nominee-ledelsesmedlemmer med hensyn til nominee-ledelsesmedlemmer, der er fysiske personer: formatet skal være det samme som angivet i artikel 1, stk. 1, litra a), b), h), i) og j) |
|
e) |
navne på nominee-ledelsesmedlemmer med hensyn til nominee-ledelsesmedlemmer, der er juridiske personer: formatet skal være det samme som angivet i artikel 2, stk. 1, litra a), b) og e) |
|
f) |
status og forbindelse til nominee-ledelsesmedlemmets juridiske enhed:
|
|
g) |
identiteten på udpegerne med hensyn til udpegere, der er fysiske personer: formatet skal være det samme som angivet i artikel 1, stk. 1, litra a), b), h), i) og j) |
|
h) |
identiteten på udpegerne med hensyn til udpegere, der er juridiske personer: formatet skal være det samme som angivet i artikel 2, stk. 1, litra a), b) og e) |
|
i) |
udpegers reelle ejere med hensyn til udpegere, der er juridiske personer: formatet skal være det samme som angivet i artikel 1, stk. 1, litra a), b), h), i) og j). |
2. Hvis de nødvendige data allerede er tilgængelige i eller indberettet til et andet register og kan vises for slutbrugeren i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1624 og nærværende forordning, skal den enhed, der er ansvarlig for det centrale register uanset stk. 1 genanvende disse data eller anmode om dem i det allerede tilgængelige og etablerede format.
Artikel 5
Tjekliste
Enheder, der er ansvarlige for centrale registre, må kun acceptere indgivne oplysninger om reelt ejerskab, hvis mindst følgende elementer er til stede, og hvis en sådan indgivelse er i overensstemmelse med de relevante litraer i artikel 1, 2 og 3:
|
a) |
med hensyn til en reel ejer:
|
|
b) |
med hensyn til en juridisk enhed:
|
|
c) |
med hensyn til et juridisk arrangement:
|
Artikel 6
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 10. juli 2027.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. oktober 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L, 2024/1640, 19.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1640/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1624 af 31. maj 2024 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (EUT L, 2024/1624, 19.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1624/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
(5) Som omhandlet i afsnit 9 bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1042 af 18. juni 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår tekniske specifikationer og procedurer for registersammenkoblingssystemet og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2244 (EUT L 225 af 25.6.2021, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/1042/oj).
BILAG I
Beskrivelse af ejerskabs- og kontrolstruktur
Med henblik på artikel 2, stk. 1, litra i), og artikel 3, stk. 1, litra k), skal upload af fil eller de strukturerede data indeholde et af følgende:
|
a) |
en visuel fremstilling af den ejerskabs- eller kontrolstruktur, som den juridiske enhed eller det juridiske arrangement tilhører, og som er relevant for identifikationen af den eller de reelle ejere (»organisationsdiagram«) |
|
b) |
dokumentation for, at ejerskabet er spredt, således at ingen har bestemmende indflydelse eller kontrol på anden måde. |
Følgende oplysninger skal fremgå klart og let læseligt af organisationsdiagrammet:
|
a) |
navne og, hvis det er relevant, registreringsnummeret på alle juridiske enheder og juridiske arrangementer, der ejer eller kontrollerer den juridiske enhed eller det juridiske arrangement, og hvorvidt de hver især er en eller flere af følgende:
|
|
b) |
navnene på alle fysiske personer, der fungerer som nominees, hvis det er relevant |
|
c) |
karakteren og omfanget af ejerskabet af eller kontrollen over den juridiske enhed eller det juridiske arrangement, herunder oplysninger om, hvorvidt den/det er:
|
|
d) |
en visuel fremstilling af forholdet mellem de reelle ejere af den juridiske enhed eller det juridiske arrangement og alle de juridiske enheder og arrangementer, der er en del af ejerskabs- og kontrolstrukturen. |
BILAG II
Datoformat
Datoer formateres som åååå-mm-dd, hvor åååå er året, mm er måneden, og dd er dagen, alle angivet med tal.
BILAG III
Adresseformat
Adresserne formateres således:
Gade- eller husnavn (obligatorisk)
Nummer (frivilligt)
Adresselinje 2 (frivilligt)
Adresselinje 3 (frivilligt)
By (obligatorisk)
Postnummer (obligatorisk)
Land (i overensstemmelse med ISO 3166-1 alpha-3, obligatorisk)
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/2354/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)