<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1990DAA.0100004901.case.xml"><NO.CASE>C-220/88</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61988C0220</NO.CELEX><NO.SEQ>0005.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>62</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>73</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT DARMON — SAG C-220/88</LEFT><RIGHT>DUMEZ FRANCE OG TRACOBA</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Marco Darmon</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19891123">23. november 1989</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Høje Domstol.</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Det præjudicielle spørgsmål, som Frankrigs Cour de cassation har forelagt Domstolen for at få trukket linjerne i Domstolens praksis angående retternes kompetence klarere op, vil give Domstolen anledning til nærmere at fastlægge rækkevidden af sin dom i Mines de potasse d'Alsace-sagen<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19761130">30. november 1976</DATE> (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="21/76" YEAR="1976" PAGE.ECR="1735">21/76, Sml. s. 1735</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, der vedrører fortolkningen af artikel 5, nr. 3, i Bruxelles-konventionen<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Konvention af <DATE ISO="19680927">27. september 1968</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.</P></NOTE> (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>konventionen<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), og hvis principielle karakter fremhæves så godt som enstemmigt i retslitteraturen<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se imidlertid J. D. Gonzalez Campos (8. seminar for professorer i folkeret og mellemstatslige relationer, Barcelona, juli 1984), der blot betragter denne dom som en <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>sentencia puente<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>, der kan tænkes efterfulgt af afgørelser, der indebærer en ændring af retspraksis, jfr. Desantes Real i La competencia judicial en la Comunidad europea, 1986, s. 295.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Jeg mener ikke, det er nødvendigt med et længere referat af de faktiske omstændigheder i hovedsagen. To franske selskaber, Sceper og Tracoba, hvis rettigheder nu er overført til selskaberne Dumez France og Oth Infrastructure, oprettede datterselskaber i Forbundsrepublikken Tyskland med henblik på gennemførelsen af et byggeri. De tyske banker, der var indtrådt med henblik på finansieringen af den tyske bygherre (Hessische Landesbank, Gebr. Röchling Bank og Lübecker Hypothekenbank), besluttede at hæve finansieringskontrakterne. Bygherren og de to tyske datterselskaber af selskaberne Sceper og Tracoba blev erklæret konkurs. De to franske selskaber anlagde sag mod de tyske banker om erstatning uden for kontrakt ved Tribunal de commerce de Paris. De sagsøgte påstod sagen afvist fra retten på grund af inkompetence, idet den skade, der var påført selskaberne Sceper og Tracoba, efter de sagsøgtes opfattelse var indtrådt i Tyskland og ikke på selskabernes hjemsted, Paris. Tribunal de commerce tog påstanden til følge ved dom af <DATE ISO="19850514">14. maj 1985</DATE>, som cour d'appel de Paris stadfæstede den <DATE ISO="19851213">13. december 1985</DATE>. Selskaberne Dumez og Tracoba indgav kassationsanke, idet de gjorde gældende, at deres tab var opstået i Paris, dvs. på selskabernes hjemsted, hvor de havde konstateret de økonomiske tab, der skyldtes datterselskabernes konkurs.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Cour de cassation har herefter forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål, hvormed det i det væsentlige ønskes fastslået, om afgørelsen i Domstolens dom i sagen Mines de potasse d'Alsace, hvorefter sagsøgeren i en sag om erstatning uden for kontrakt kan vælge enten retten på det sted, hvor den skadegørende handling er foretaget, eller retten på det sted, hvor skaden er indtrådt, kan påberåbes af de indirekte skadelidte, hvilket — hvis spørgsmålet besvares bekræftende — ifølge den forelæggende ret vil gøre det muligt for de indirekte skadelidte at anlægge sag ved deres hjemting.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Spørgsmålet har efter min mening to sider. En eventuel anvendelse af afgørelsen i Domstolens ovennævnte dom på indirekte tab medfører efter min mening ikke nødvendigvis, at de indirekte skadelidte skal kunne anlægge sag ved deres bopælsværneting. Spørgsmålet er med andre ord, om det tab, som en indirekte skadelidt har haft, skal anses<?PAGE NO="I-63"?> for opstået på vedkommendes bopæl? For at kunne besvare dette spørgsmål må jeg — efter at have undersøgt, om Domstolens afgørelse i Mines de potasse d'Alsace skal anvendes på indirekte tab — tage stilling til det særlige spørgsmål, der vedrører fastlæggelsen af det sted, hvor skaden for en indirekte skadelidt indtræder.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>For så vidt angår den første del af spørgsmålet, er der efter min opfattelse — som jeg hermed straks skal angive — i nævnte dom intet holdepunkt for, at den ved dommen trufne afgørelse ikke skulle omfatte indirekte skader. Domstolen udtalte tværtimod:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>At vælge det ene af disse synes så meget desto mindre ønskeligt, som konventionens artikel 5, nr. 3, ved sin vide formulering omfatter en lang række forskellige former for ansvar<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Pr.Tmis 18 i den nævnte dom 21/76.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Teoretikerne har i øvrigt forstået Domstolens dom således, at den skal finde helt generel anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>I Frankrig påpeger Droz i sin kommentar, at den valgmulighed, der således gives sagsøgeren, risikerer at føre til et stort antal potentielle værneting i sager om trafikuheld, hvor der ikke sjældent forekommer <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>sekundære<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> skadelidte<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dalloz Sirey, 1977, B 54, s. 613.</P></NOTE>. Bourel er af samme opfattelse, men mener dog, at den af Droz anførte ulempe kan afhjælpes ved hjælp af særreglerne om indbyrdes sammenhængende krav i konventionen selv<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Revue critique de droit international privé, 1977, <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Jurispru-dence<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>, s. 563.</P></NOTE>. Huet tilslutter sig den sidstnævnte opfattelse, idet han giver udtryk for, at der i konventionens system savnes en generel bestemmelse, der tillægger kompetence på grundlag af konneksitet<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jonmai dn droit international, 1977, s. 728; i en artikel vedrorende Domstolens praksis anforcr denne forfatter — ligesom J. M. Bischoff — at <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>en af de bærende betragtninger for Domstolens afgørelser om fortolkningen af konventionen er bensynet til at undgå udstykning af de sporgsma!, der forelægges Domstolen (og den deraf folgende risiko for amputation af retternes kompetenceområder). Domstolen tilstræber tværtimod en vis koncentration, idet den knytter det accessoriske til hovedspørgsmålet og henskyder det faktiske eller retlige forhold, der er folgen, til behandling sammen med det faktiske eller retlige forhold, der er årsagen<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> (<QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Chronique de jurisprudence de la Cour de justice des Communautés européennes<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>, Journal dit droit international, 1982, s. 463).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Kommentatorerne i Det Forenede Kongerige har også betragtet Domstolens dom som helt generelt anvendelig<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>T. Harvey: <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>The place of commission of a tori<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>, European Law Review, bind 2/1977, nr. 2, s. 143: J. K. Bcntil: <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Delictual liability within the EEC<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>, The Scots Law Timet, 1978, nr. 2, s. 13; P. M. North og J. J. Fawcctt: <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Jurisdiction under the Brussels Convention<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>, i Cheshire and North: Private International Law, 1987, s. 301; D. Lasok og P. A. Stone: Conßict of Laws in the European Community, 1987, s. 232.</P></NOTE>. Nogle forfattere har imidlertid gjort opmærksom på, at det ikke er uforeneligt med Domstolens afgørelse efter omstændighederne at anvende specielle regler for bestemte retskrænkelser, f.eks. sager om æreskrænkelse i pressen<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>D. Lasok og P. A: Stone, i Conßict of Laws in the European Community, a. st., udtaler: <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>... it is thought that the Bier decision docs not preclude the eventual adoption of specific rules for particular torts; e. g. a rule that for the purposes of defamation by a single publication, the relevant place is that of the publication to the third person.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></P></NOTE>. Man har også understreget det vanskelige spørgsmål vedrørende stedfæstelse af skaden ved rent økonomiske tab<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>D. Lasok og P. A. Stone, a. st., anforcr, at <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>... in the case of purely financial loss, determination of the place of injury is likely to present particular difficulties<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Også i Portugal<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>M. I. Jallcs: <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>O afloramenlc da supranacionalidadc num caso de poluição iransfrontciras<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>, Revista de direito e economia, Ano 11/1976, nr. 2, s. 409; se især s. 428 ff.</P></NOTE> og i Spanien<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>M. Desames Real: La competencia judicial en la Comunidad europea, s. 310 og 311.</P></NOTE> har kommentatorerne fastslået dommens generelle karakter. Jeg bemærker dog, at nogle forfattere, f.eks. Desantes Real og Jallès, mener, at Domstolens afgørelse først og fremmest er et præjudikat vedrørende det konkrete spørgsmål om, hvilke kriterier der<?PAGE NO="I-64"?> er afgørende for bestemmelsen af begrebet <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>skadetilføjelse<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> i miljøbeskyttelsessager, især for så vidt angår bekæmpelsen af forureningen af internationale floder. Faktisk synes disse forfattere at mene, at der med Domstolens dom i Mines de potasse d'Al-sace-sagen kun er truffet afgørelse for det område, sagen vedrørte<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>A sentença em apreciação é significativa na medida em que está conexada com una questão que começa a pôr-se com frequência nos nossos dias e relativamente â quaí ê escassa, senão mesmo nuia a jurisprudência que poderemos encontrar: referimo-nos à questão da responsabilidade civil por danos resultantes da poluição do meio ambiente quando essa poluição assume carácter internacional<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, M. L Jallès, a. st., s. 428; <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>Quizá, en fin, ía utilización de la vía propuesta, aún por explorar, pudiera servirnos de punto de partida para reflexionar sobre el concreto problema planteado al Tribunal comunitario: qué criterios deben presidir la calificación del concepto hecho dañoso en el artículo 5.3, en lo que respecta a la protección general del medio ambiente y, en particular, a la lucha contre la polución fluvial internacionaf<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>, M. Desantes Real, a. st., s. 305.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Med det sidstnævnte forbehold er det almindeligt antaget i teorien, at afgørelsen i Mines de potasse d'Alsace-sagen undtagelsesfrit også finder anvendelse på søgsmål om erstatning for indirekte tab, selv om nogle forfattere i denne forbindelse fremhæver betænkelighederne herved.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Såfremt man ville anse dommen for uanvendelig på indirekte krav, vil dette efter min opfattelse inden for et så varieret og kompliceret sagsområde som erstatningsretten have uoverskuelige konsekvenser — den ene undtagelse fører den anden med sig — der vil kunne undergrave den enkle og sammenhængende løsning, som Domstolen fastslog ved dommen af <DATE ISO="19761130">30. november 1976</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>I denne afgørelse udtalte Domstolen som bekendt:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>Stedet for den skadevoldende begivenhed [kan] efter omstændighederne ... have lige så stor betydning som stedet for skadens indtræden som tilknytningsmoment ved udpegning af den kompetente ret<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Nævnte dom 21/76, præmis 15.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>113.</NO.P><TXT>Denne udtalelse, der er begrundet i den snævre sammenhæng mellem de generelle ansvarsbetingelser, har efter min opfattelse fuldt den samme gyldighed for indirekte tab.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Selv om jeg absolut mener, at Domstolens dom bør stå ved magt som et generelt anvendeligt præjudikat, kommer jeg dog ikke uden om at tage stilling til, om den indirekte skadelidtes ret til at anlægge sag ved retten på det sted, hvor hans tab er indtrådt<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det skal bemærkes, at Frankrigs Cour de cassation ved en dom af <DATE ISO="19840111">11. januar 1984</DATE> (JCP 1984, IV. 85) for så vidt angår fransk ret fastslog, at den indirekte skadelidte har lidt sit tab på stedet for den skadevoldende handling. Mens <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>forum actoris<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/> således klart afvises, er det muligt, at dommen tillige har taget afstand fra en valgmulighed svarende til den, der følger af Domstolens dom i Mines de potasse d'Alsace; se i det hele om spørgsmålet G. Legier: La compétence du tribunal du lieu où le dommage est subi, Dalloz Sirey, 1979, <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Chronique<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>, s. 161; se også J. Normand: <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Jurisprudence française en matière de droit judiciaire privé<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>, Revue trimestrielle de droit civil, 1984, s. 360, der anfører: <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Det af Anden Afdeling i Borgerlige Sager indtagne standpunkt må faktisk følges efter udelukkelsesmetoden, når henses til de lidet heldige resultater, som ville følge af et formalistisk standpunkt. Man må på dette område tage hensyn til, at skaderne, der ikke altid viser sig på samme sted, er forskelligartede, og at der er flere skadelidte, hvilket er en yderligere nuancerende faktor. Det materielle tab (indtægtstab) indtræder på stedet for dødsfaldet, det ikke-økonomiske tab indtræder på det sted, hvor de pårørende modtager underretning om dødsfaldet. I begge tilfælde spiller de konkrete omstændigheder ind. Døden indtræder ikke altid øjeblikkeligt; den sker under transporten til hospitalet eller på den forulykkedes bopæl... De pårørende befinder sig ikke nødvendigvis på ulykkesstedet. De modtager underretning på de forskellige steder, hvor de måtte befinde sig, på deres respektive bopæl, eller mens de er på forretnings- eller turistrejse. Man kan ikke basere den stedlige kompetence på et så flydende grundlag.<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/></P></NOTE>, nødvendigvis må medføre, at den indirekte skadelidte skal kunne anlægge sagen ved sit hjemting. Jeg skal således forsøge at besvare det vanskelige og efter min mening afgørende spørgsmål, der består i at fastslå, <HT TYPE="ITALIC">på hvilket sted</HT> det skal antages, at skaden er blevet tilføjet ham.</TXT></NP><?PAGE NO="I-65"?><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Jeg skal først undersøge de argumenter, som man har fremført mod at lokalisere den skade, der er påført den <HT TYPE="ITALIC">direkte</HT> skadelidte, til dennes bopæl.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Generaladvokat Warner havde allerede i sit forslag til afgørelse i Ruffer-dommen<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19801216">16. december 1980</DATE> (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="814/79" YEAR="1980" PAGE.ECR="3807">8 H/79, Sml. s. 3807</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> lejlighed til at angive sin opfattelse. Han nævnte, at den skadegørende handling i den sag, der lå til grund for Mines de potasse d'Alsace-dommen, var foretaget et andet sted, end hvor skaden var indtrådt, og han anførte derefter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Det blev aldrig ... hævdet, og end mindre antaget af Domstolen, at det sted, hvor skaden var indtrådt, kunne være det sted, hvor den sagsøgende virksomhed havde sit hjemsted, eller det sted, hvor den skade, virksomheden havde lidt, var blevet opgjort.<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P>Warner fortsatte:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>Antagelsen i denne sag af, at det sted, hvor staten<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sagsogcren i hovedsagen.</P></NOTE> har sit hjemsted, kunne anses for at være <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="2019"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="2019"/>, [ville] være det samme som at antage, at en erstatningssøgende i henhold til konventionen havde mulighed for at anlægge sag ved retterne på sin egen bopæl, hvilket ville være helt uforeneligt med systemet efter konventionens artikel 2 ff.<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. nævnte dom 814/79, forslag til afgorclsc, s. 3836.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Af grunde, som det ikke har interesse at nævne her, kom Domstolen ikke til at tage stilling til dette spørgsmål i Ruffer-dommen.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Bischof f og Huet har i en kommentar til denne dom tilsluttet sig generaladvokatens opfattelse, idet de anfører, at <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>såfremt der sondres mellem den direkte fysiske skade, der anses for indtrådt på det sted, hvor den skadegørende handling er foretaget, og sammen med denne udgør <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="2019"/>skadetilføjelsen<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="2019"/> i artikel 5, nr. 3, og de senere udgifter eller mistede indtægter, der, da de ikke er opstået på samme sted, selvstændigt skulle kunne begrunde et nyt værneting, vil dette være i diamentral modstrid med den hidtidige linje i domspraksis<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>Chronique dc jurisprudence de la Cour de justice des Communautés européennes<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>. Journal du droit international, 1982, s. 463, s. 472.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Mens Domstolen endnu ikke har taget udtrykkelig stilling til dette spørgsmål, har derimod en række nationale domstole allerede taget stilling hertil i tiden efter Mines de potasse d'Alsace-dommen.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Således har Gerechtshof s'-Hertogen-bosch i en dom af <DATE ISO="19781031">31. oktober 1978</DATE><NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Mccoma BV/Stahlhandcl GmbH, Systematisk oversigt over afgorelser vedrorende fællesskabsretten, I-5.3-B7.</P></NOTE> antaget, at de nederlandske retter ikke var kompetente til at pådømme en sag om erstatning for et tab, som et nederlandsk selskab havde haft som følge af, at en tysk virksomhed havde afslået at indgå en kontrakt, idet det eneste element, der kunne stedfæstes til Nederlandene, var, at de økonomiske tab som følge af kontraheringsnægtelsen var opgjort dér. Den nationale domstol sondrede mellem den skadegørende handling, skaden og den formue, på hvilken det ved skaden forårsagede økonomiske tab får virkning, og fastslog herved for det første, at EF-Domstolen<?PAGE NO="I-66"?> i dommen af <DATE ISO="19761230">30. december 1976</DATE> kun havde behandlet de to første elementer, og for det andet, at den skaderamte formue kunne befinde sig overalt i verden.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Oberlandesgericht Hamm har indtaget samme standpunkt i en dom af <DATE ISO="19781003">3. oktober 1978</DATE>. Sagen drejede sig om et tysk selskab, som med den begrundelse, at det i Belgien havde handlet i strid med konkurrencereglerne, af et belgisk selskab fik forbud mod køb af biler. Det tyske selskab mente, at de tyske domstole var kompetente til at pådømme selskabets søgsmål om erstatning for det lidte tab. Oberlandesgericht fastslog, at det eventuelt konkurrencestridige forhold havde fundet sted i Belgien, og at leveringsnægtelsen over for sagsøgeren, der var årsagen til dennes tab, også havde fundet sted dér. Oberlandesgericht fandt herefter, at der ikke på grundlag af dommen i Mines de potasse d'Alsace kunne antages at være værneting ved en ret, der ikke havde nogen tilknytning til det sted, hvor det retsstridige forhold var realiseret, men i hvis retskreds tilfældet havde villet, at formueskaden var indtrådt<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Systematisk oversigt over afgøreher vedrørende fællesskabsretten, I-5.3-B9.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>De italienske domstoles afgørelser går i samme retning. Tribunale di Roma har således i en dom af <DATE ISO="19780315">15. marts 1978</DATE><NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>AGIP SpA /The British Petroleum Company Ltd. (BP) og Oil Chemical and Transport Finance Corporation (OCT) SA, Systematisk oversigt over afgørelser vedrørende fællesskabsretten, Í-5.3-B6, Rivista di diritto internazionale privato e processuale, 1979, s. 96.</P></NOTE> antaget, at de italienske retter ikke var kompetente til at pådømme en sag om erstatning uden for kontrakt i anledning af en aktieoverdragelse mellem to selskaber, der hævdedes at være i strid med nogle tidligere aftaler, og som havde fundet sted på britisk område. Tribunale fandt, at det sted, hvor skadetilføjelsen var foregået, var det sted, hvor den beskyttede interesse var blevet krænket.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Tribunale di Monza har i en dom af <DATE ISO="19790928">28. september 1979</DATE> ligeledes — efter at have nævnt, at det vanskelige valg mellem stedet for den skadegørende handling og stedet, hvor skaden er indtrådt, var blevet løst <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>salomonisk<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/> af Domstolen — afvist at ligestille det sted, hvor skaden er indtrådt, med det sted, hvor skadelidte lider tabet. Sagen var anlagt af et italiensk selskab, der hævdede at have lidt tab som følge af en konkurrencestridig adfærd, som tyske selskaber havde udvist i Forbundsrepublikken Tyskland, og som havde formindsket sagsøgerens afsætning i Tyskland. Tribunale di Monza fastslog, <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>che il danno insorge li dove si è realizzato quel fatto che si assume avere la caratteristica di esserne la causa, rimanendo del tutto ininfluente il luogo, coincidente o diverso, ove tale danno ha causato la diminuzione patrimoniale subita dal soggetto<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Tribunale di Monza, <DATE ISO="19790928">28. september 1979</DATE>, Candy SpA /Schell og Stöcker Reinshagen GmbH, Il foro padano, 1979, I, s. 225, jfr. S. Magellis note i <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>Concorrenza sleale e competenza internazionale<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>, der kommenterer afgørelsen således: <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>L'evento dannoso infatti, allo scopo di stabilire la competenza giurisdizionale, consiste nelle perdite subite della concorrente nella sua attività (cosi per esempio nel diminuito giro di affari) ma non può coincidere con il danno patrimoniale misurabile nei fondi della sede dell'impresa.<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/></P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Den af Tribunale di Monza fremhævede sondring mellem det sted, hvor skaden er indtrådt, og det sted, hvor skadelidte lider tabet, forekommer mig at være helt væsentlig. Såfremt man nemlig vil hævde, at den ret, i hvis retskreds en juridisk person har hjemsted, er kompetent qua værneting på det sted, hvor skaden er indtrådt, for så vidt som formuetabet er opgjort dér, sammenblander man efter min mening <HT TYPE="ITALIC">stedet, hvor skaden er indtrådt,</HT> og <HT TYPE="ITALIC">stedet, hvor tabet er lidt.</HT></TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>En lignende sondring førte i øvrigt i Frankrig til en diskussion, der belyser det<?PAGE NO="I-67"?> spørgsmål, der nu er forelagt Domstolen. Oprindeligt henviste artikel 46, 3. afsnit, i den nye franske lovbog vedrørende retsplejen i civile sager til retten, <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>i hvis retskreds tabet <HT TYPE="ITALIC">lides<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/></HT> [<QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>le dommage <HT TYPE="ITALIC">est</HT> subi<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>]. Under henvisning til den kontinuitet, der angives ved ordet <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>lides<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/>, antog nogle retter, at den, der var påført en personskade, led tabet på sin bopæl, og at skadelidtes hjemting følgelig var kompetent<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Toulouse, <DATE ISO="19761220">20. december 1976</DATE>, <HT TYPE="ITALIC">Gazelle du Patais,</HT> 1977.2.607; Tribunal de grande instance de Rouen, <DATE ISO="19771208">8. december 1977</DATE>, JCP 1978, II. 18861; Aix-cn-Provencc, <DATE ISO="19790112">12. januar 1979</DATE>, Dalloz Sircy, 1980.70, note ved Y. Lobin; <DATE ISO="19791005">5. oktober 1979</DATE>, Gazelle du Palais, 1979.2.633.</P></NOTE>. Andre retter fulgte en modsat praksis<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Således Paris, <DATE ISO="19780609">9. juni 1978</DATE>, Gazelle du Palais, 1978.2.347, note ved F. Dubois; Rouen, <DATE ISO="19780228">28. februar 1978</DATE>, Gazette du Palais, <DATE ISO="19780123">1978.1.23</DATE>8; Versailles, <DATE ISO="19781106">6. november 1978</DATE>, Gazette du Palais, 1979.1, sammendrag s. 547.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Enhver tvivl blev fjernet ved et dekret af <DATE ISO="19810512">12. maj 1981</DATE>, der ændrede artikel 46, 3. afsnit, der herefter henviser til retten, <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>inden for hvis retskreds tabet <HT TYPE="ITALIC">er blevet</HT> lidt<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/> [<QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>le dommage <HT TYPE="ITALIC">a été</HT> subi<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/>], hvilket klart giver den omhandlede bestemmelse et momentant aspekt<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I en dom <DATE ISO="19820127">27. januar 1982</DATE> (Gazelle du Palais, 1982, <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>Juris-prudence<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/>, s. 365), fastslog Frankrigs Cour de cassation i övrigt i en sag, der vedrortc den gamle version af artikel 46 i den nye lovbog om retsplejen i civile sager, at det sted, hvor tabet lides, er det sted, hvor skadelidte blev ramt fysisk, og ikke skadelidtes bopæl, hvor denne maske fonsat lider under legemsbeskadigelsen. Generelt antager fransk ret således ikke, at skadelidte lider skaden pa sin bopæl.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Det ses i øvrigt, at der ved visse skader, som det er særligt vanskeligt at indordne inden for reglerne om retternes kompetence, i de nationale domstoles praksis er truffet afgørelser, hvorved man har afvist at sætte lighedstegn mellem skadestedet og skadelidtes bopæl. Således ved sager om erstatning for ærekrænkende offentliggørelse<NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Cour d'appel de Paris har således antaget, at de franske retter ikke var kompetente <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>til at p.adomme en sag, hvorunder en person pastar erstatning for hele sit tab, idet personens bopæl i Paris ikke kan Betragtes som det sted, hvor vedkommende har lidt skade som folge af offcntliggorclscn i udlandet af det omtvistede ugeblad<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> (Paris, <DATE ISO="19840319">19. marts 1984</DATE>, Revue critique de droit international privé, 1985, <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>Jurisprudence<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/>, s. 141, note ved H. Gaudemct-Tallon). Denne praksis er fulgt af Tribunal de Paris (<DATE ISO="19820929">29. september 1982</DATE> og <DATE ISO="19830427">27. april 1983</DATE>, Revue critique de droit international privé, 1983, <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>Jurisprudence<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/>, s. 670; <DATE ISO="19840630">30. juni 1984</DATE>, samme, 1985, <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>Jurisprudence<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/>, s. 141). I to noter til disse domme, savel som til cour ďappcľs dom, kritiserer H. Gaudcmet-Tallon denne praksis og går ind for den opfattelse, at tabet rammer selve personen, hvor denne juridisk har sin eksistens, dvs. pa bopælen. Denne forfatter indrommcr imidlertid, at denne opfattelse forer til at anerkende <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>forum acto-ris<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Der forekommer også afgørelser, der afviser at lægge vægt på det sted, hvor man blot <HT TYPE="ITALIC">har fastslået</HT> den fysiske skade<NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Således i en sag vedrørende en fransk kunstner, der havde udlånt malerier til en udstilling i Italien og gjorde krav gældende under henvisning tit deres tilstand ved tilbagcgivelsen; Tribunal de grande instance de Paris erklærede, at dens kompetence ikke allerede kunne begrundes med, at skaderne var blevet konstateret i Paris (<DATE ISO="19781018">18. oktober 1978</DATE>, Vasarely, kaldet <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>Yvaral<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/> mod Caramel og Ratti, Systematisk oversigt over afgorelser vedrorende fællesskabsretten, I-5.3-B10).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Opfattelsen blandt forfatterne i Det Forenede Kongerige synes at være den samme på dette punkt. Således anfører Collins i bogen <HT TYPE="ITALIC">The Civil Jurisdiction and Judgments Act 1982:</HT> <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>Even though in one sense a plaintiff may suffer economic loss at the place of its business, that is not sufficient to confer jurisdiction on that place, for otherwise the place of business of the plaintiff would almost automatically become another basis of jurisdiction<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>The Civil Jurisdiction and Judgments Aet 1982, 1983, kapitel 4, s. 60.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Opfattelserne i tysk teori er de samme. Kropholler understreger i sit værk om den europæiske procesret, at konsekvensen af at<?PAGE NO="I-68"?> lægge vægt på det sted, hvor skaden indtræder på et senere tidspunkt, er en glidning i retning af <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>forum actoris<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0031" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Europäisches Zivilprozeßrecht, Kommentar zum EuGVÜ, Hamburg, 1987, artikel 5, nr. 45, især: <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>Es spricht viel dafür, den Ort des (weiteren) Schadenseintritts nach erfolgter Rechtgutverletzung für die Zuständigkeitsbegründung nicht ausreichen zu lassen. Denn sonst würde die Deliktszuständigkeit auf Kosten des in Art. 2 verankerten Grundsatzes des Beklagtenwohnsitzes stark ausgedehnt und einem Klägergerichtsstand angenähert.<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/></P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Så meget om den ringe tilslutning til en løsning, der knæsæstter <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>forum actoris<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/>. I øvrigt er den særlige karakter af den indirekte skadelidtes søgsmål et moment, der yderligere taler for, at man i en sådan sag ikke anerkender skadelidtes bopæl som værneting<NOTE NOTE.ID="E0032" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se imidlertid G. Droz, der i sin kommentar til Domstolens dom i Mines de potasse d'Alsace synes at lægge til grund som gældende ret, at en <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>sekundær<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/> skadelidt påføres tabet på sin bopæl (a. st., s. 613).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Jeg skal imidlertid ikke skjule, at jeg her rører ved et af de vanskeligste og mest omdiskuterede spørgsmål inden for erstatningsretten, nemlig begrebet indirekte skade. Er dette — som det også er udtrykt af nogle forfattere — en skade, der blot er <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>refleksvirkningen i forhold til en indirekte skadelidt af et tab, der har ramt en første skadelidt<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0033" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Y. Lambert-Faivre: Commentaire sous Cass. 2e Civ., <DATE ISO="19650127">27. januar 1965</DATE>, D. 1965, s. 619.</P></NOTE>, eller er det tværtimod en selvstændig skade<NOTE NOTE.ID="E0034" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>G. Viney: <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>L'autonomie du droit à réparation de la victime par ricochet par rapport à celui de la victime initiale<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/>, D. 1974, Chronique, II, s. 3-6.</P></NOTE>?</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>For øvrigt opstår dette spørgmål naturligvis ikke i de mange medlemsstater, hvor der ikke anerkendes et erstatningskrav for indirekte skadelidte, og begrebet indirekte tab følgelig ikke kendes<NOTE NOTE.ID="E0035" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. kollokvium ved cour d'appel de Paris, <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>L'évaluation du préjudice corporel dans les pays de la Communauté<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/>, foreløbig rapport fra A. Dessertine, oktober 1988.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Således kan der i Nederlandene kun gøres krav gældende mod den ansvarlige tredjemand af forsikringsselskaber og de sociale sikringsinstitutioner<NOTE NOTE.ID="E0036" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ziektewet, Wet op de arbeidsongeschiktheidsverzekering.</P></NOTE>, derimod ikke af private.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Grækenland og Danmark synes heller ikke at kende begrebet indirekte tab, for så vidt som disse retssystemer principielt ikke hjemler krav på erstatning for et indirekte tab, bortset fra — i visse tilfælde — for staten og for arbejdsgivere.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>I tysk ret kan de indirekte skadelidte som hovedregel ikke få deres tab erstattet<NOTE NOTE.ID="E0037" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Staudinger, Komm, ad § 844 BGB, s. 1357: <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>Das Recht der unerlaubten Handlungen ist von dem Grundsatz beherrscht, daß nur der unmittelbar Verletzte Ausprüche auf Ersatz des daraus entstandenen Schadens hat...<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/>; jfr. også BGH NJW 1979, s. 1501.</P></NOTE>. I §§ 844 og 845 i BGB gøres imidlertid undtagelse fra denne hovedregel, idet der hjemles et ertatningskrav dels for personer, som den direkte skadelidte havde pligt til at forsørge, medmindre denne forpligtelse var blevet stiftet ved kontrakt, dels for personer, som den direkte skadelidte i henhold til loven havde en ydelsespligt over for.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>I Det Forenede Kongerige kan den, der er blevet ramt af et alvorligt psykologisk chok som følge af, at et familiemedlem, eller endog en person, der ikke er en pårørende<NOTE NOTE.ID="E0038" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Chadwick mod British Ry. Board (1967), 1 WLR, 912, 914.</P></NOTE>, er blevet dræbt eller kvæstet, få erstatning herfor fra skadevolderen, men det kræves ufravigeligt i retspraksis, at der foreligger en objektivt påviselig, fysisk eller psykisk følgevirkning, og praksis afviser enhver erstatning for den rene sjælelige lidelse (<QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>grief or sorrow<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/>), der ikke er ledsaget af<?PAGE NO="I-69"?> en påviselig fysisk følgevirkning<NOTE NOTE.ID="E0039" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommer Pauli i Schneider mod Eisovitch (1960) 2 QB 430, 441; Hinz mod Berry (1970) 2 QB 40, 42: <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>In English Law no damages arc awarded for grief or sorrow caused by a person's death. No damages are lo be given for the worry about the children, or for the financial strain or stress, or the difficulties of adjusting to a new life. Damages arc, however, recouvcrable for nervous shock, or, to nut it in medical terms, for any recognisable psychiatric illness caused by the breach of duty by the defendant.<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/> Jeg skal endvidere nævne, at der efter Administration of Justice Act 1982 ydes erstatning for <QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>bereavement<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/> (sorg som folge af en ægtefælles eller et barns död) med et fast belob pa <FT TYPE="NUMBER">3500</FT> til fuld erstatning, jfr. G. Viney og B. Markesinis: La réparation du dommage corporel, essai de comparaiiott des droits anglais et francais, 1985, s. 78.</P></NOTE>. Siden Fatal Accidents Act 1846 og senere lovgivning kan familiemedlemmer dog kræve erstatning for deres tab som følge af en pårørendes død, hvilket er en undtagelse til Common Law-princippet om, at <QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>in a civil court the death of a human being could not be complained of as an injury<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0040" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Backer mod Bolton (1808), I Camp. 493.</P></NOTE>. Jeg bemærker, at såfremt en persons død dels skyldes vedkommendes egen culpa, dels en tredjemands culpa, foreskriver Section 5 i Fatal Accidents Act 1976<NOTE NOTE.ID="E0041" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Som ændret ved Section 3, stk. 2, i Administration of Justice Act 1982.</P></NOTE>, at den erstatning, der kan ydes i henhold til Fatal Accidents Act, nedsættes forholdsmæssigt<NOTE NOTE.ID="E0042" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. herom G. Viney og B. Markesinis: La réparation du dommage corporei, essai de comparaison des droits anglais et français, 1985, s. 74 ff.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Jeg kommer herefter til lovgivningen i de stater, hvor begrebet indirekte tab har fast og sikker hjemmel.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Efter portugisisk ret har enhver, der kunne kræve underholdsydelser fra skadelidte, krav på erstatning, såfremt skadelidte som følge af legemsbeskadigelsen ikke længere kan forsørge de pågældende<NOTE NOTE.ID="E0043" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel <FT TYPE="NUMBER">495.3</FT> i den borgerlige lovbog (indemnização a terceiros em caso de morte ou Tesão corporal).</P></NOTE>. For så vidt angår ikke-økonomiske tab kan kun den direkte skadelidte og dennes arvinger kræve erstatning<NOTE NOTE.ID="E0044" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel <FT TYPE="NUMBER">496.2</FT> (danos näo patrimoniais).</P></NOTE>. Jeg skal bemærke, at de sekundære skadelidte i henhold til artiklerne 494 og 496 i den portugisiske borgerlige lovbog må tåle identifikation med den direkte skadelidtes culpa<NOTE NOTE.ID="E0045" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel <FT TYPE="NUMBER">496.3</FT> (danos não patrimoniais).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>I italiensk ret foreskriver artikel 1227 i den borgerlige lovbog, at erstatningen nedsættes <QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>se il fatto colposo del creditore ha concorso a cagionare il danno<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/>. Det er omtvistet i teorien, om de sekundære skadelidte må tåle identifikation med den oprindelige skadelidtes egen skyld. Ifølge nogle forfattere vedrører det kulpøse forhold, der nævnes i artikel 1227, kun den oprindelige skadelidtes adfærd, men ikke forholdet med hensyn til den indirekte skadelidte, der ikke ved noget kulpøst forhold har medvirket til skadens indtræden<NOTE NOTE.ID="E0046" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>A. De Cupis: <QUOT.START ID="QS0058" REF.END="QE0058" CODE="00BB"/>il danno<QUOT.END ID="QE0058" REF.START="QS0058" CODE="00AB"/>, teoria generale della responsabilità civile, volume I, s. 255, <QUOT.START ID="QS0059" REF.END="QE0059" CODE="00BB"/>In tenia di concorso del fatto colposo del danneggiato<QUOT.END ID="QE0059" REF.START="QS0059" CODE="00AB"/>, Foro it., 1959, I, 966-967, Teoría e pratica del diritto civile, s. 544 ff.\ Forchelli: // rapporto di causalità nell'illecito civile, s. 151, note 51.</P></NOTE>. Andre har en anden opfattelse<NOTE NOTE.ID="E0047" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Andrioli: Colpa della vittima e risarcimento del danno dovuto ai congiunti iure proprio, Milano, 1964, Scritti giuridici in memoria di M. Barherio Corsetti; Duni: <QUOT.START ID="QS0060" REF.END="QE0060" CODE="00BB"/>Responsabilità da fatti illeciti<QUOT.END ID="QE0060" REF.START="QS0060" CODE="00AB"/>, Giusi, civ., 1966, IV, s. 57 ff.</P></NOTE>. Også i italiensk domspraksis ses opfattelserne at dele sig med hensyn til spørgsmålet om de indirekte tabs selvstændige karakter<NOTE NOTE.ID="E0048" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>For: Tribunale di Livorno, <DATE ISO="19611212">12. december 1961</DATE>, Gi'iír. it., 1962, I, 2, 610, note ved M. Meni; corte d'appello di Milano, <DATE ISO="19611128">28. november 1961</DATE>, Giusi, civ., 1962, I, s. 974; tribunale d'Udine, <DATE ISO="19630412">12. aprii 1963</DATE>, Ginr. ir., 1964, I, 2, 224; tribunale di Genova, <DATE ISO="19740522">22. maj 1974</DATE>, Rep. Gim. it., 1974, Resp. civ. 127. Mod: Corte di cassazione, <DATE ISO="19590320">20. mans 1959</DATE>, Foro it., 1959, I, 966.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>1 Spanien er selve begrebet indirekte tab omtvistet i retspraksis. Mens Tribunal Supremos Afdeling for Straffesager alene anser skadelidtes arvinger for erstatningsberettigede for eventuelle tab, anerkender samme domstols Første Afdeling et erstatningskrav for enhver, der qua den direkte skadelidtes<?PAGE NO="I-70"?> nære pårørende lider et ikke-økonomisk eller økonomisk tab, hvorved det ikke er en betingelse, at de beviser at være afdødes arvinger<NOTE NOTE.ID="E0049" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Tribunal Supremo, Sala I, <DATE ISO="19301220">20. december 1930</DATE>, <DATE ISO="19360408">8. april 1936</DATE>, <DATE ISO="19530427">27. april 1953</DATE>, <DATE ISO="19690609">9. juni 1969</DATE>, <DATE ISO="19720126">26. januar 1972</DATE>, citeret af L. Diez-Picazo og A. Guilon: Sistema de derecho chil, bind II, Madrid, 1985, s. 625; se også R. de Angel Yágüez: La responsabilidad civil, Bilbao, 1988, s. 317 og 318; L. DØez-Picazo : Estudios sobre la jurisprudencia civil, bind I, Madrid, 1979, nr. 123, s. 296.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Disse to opfattelser i domspraksis har hver sine talsmænd i teorien<NOTE NOTE.ID="E0050" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Nogle mener, at den spanske lov af <DATE ISO="19801006">6. oktober 1980</DATE> om forsikringskontrakten indebærer en afstandtagen fra den praksis, der følges af Tribunal Supremos Første Afdeling, for så vidt som der efter artikel 73 kun kan rejses et direkte søgsmål mod forsikringsselskabet af skadelidte og af dennes arvinger (se en mere nuanceret opfattelse hos L. Diez-Picazo og A. Gullon: Sistema de derecho civil, bind II, Madrid, 1985, s. 625).</P></NOTE>. Spørgsmålet om de indirekte tabs selvstændige karakter og navnlig, om de indirekte skadelidte må tåle identifikation med den oprindeligt skadelidtes egen skyld, er tilsyneladende uafklaret. Teorien synes overvejende at gå ind for, at de indirekte skadelidte kan kræve erstatning i forhold til den del af ansvaret, der er tillagt skadevolderen<NOTE NOTE.ID="E0051" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>L. Diez-Picazo: Estudios sobre la jurisprudencia civil, a. st., s. 300, anfører: <QUOT.START ID="QS0061" REF.END="QE0061" CODE="00BB"/>Así como en el caso de demanda del heredero hay una relación directa conducta-daño (muerte), en el caso de demanda de un no heredero la relación es ya indirecta conducta-muerte-repercusión de la muerte en el actor, lo cual nos debe llevar a valorar decisivamente la participación del agente en el hecho, pues si fue doloso (homicidio) debe responder de todas sus consecuencias (cfr. arts. 1107, 1, del CC y 104 del Código penal) mientras que si fue debido a culpa o negligencia sólo debe responder del daño que sea <QUOT.START ID="QS0062" REF.END="QE0062" CODE="2019"/>consequência necesaria<QUOT.END ID="QE0062" REF.START="QS0062" CODE="2019"/>(cfr. 1107, I<HT TYPE="SUP">o</HT>, del CC).<QUOT.END ID="QE0061" REF.START="QS0061" CODE="00AB"/></P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Begrebet indirekte tab var stærkt omdebatteret i Belgien, såvel i teorien som i retsprakis, indtil Cour de cassation ved en række principielle afgørelser fastslog, at den erstatning, der skal svares af den, der har handlet retsstridigt, skulle nedsættes i forhold til graden af culpa hos den skadelidte, som den erstatningssøgende havde familieeller følelsesmæssig tilknytning til. Cour de cassation understregede, at et sådant tab er et tab, <QUOT.START ID="QS0063" REF.END="QE0063" CODE="00BB"/>der rammer som en overført eller indirekte virkning<QUOT.END ID="QE0063" REF.START="QS0063" CODE="00AB"/>, og hvis grundlag udelukkende er forbindelsen mellem den oprindeligt skadelidte og den erstatningssøgende<NOTE NOTE.ID="E0052" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom (plenum) af <DATE ISO="19621219">19. december 1962</DATE>, forslag til afgørelse fra generaladvokat Dumon, Revue de droit pénal, 1962, 63, s. 568; J. T. 1963, s. 673; RGAR 1963, nr. 7105 og 7092, note ved Dalcq; dom af <DATE ISO="19630617">17. juni 1963</DATE>, J. T. 1963, s. 710, RCJB 1964, 446, note ved Kirkpatrick; dom af <DATE ISO="19671219">19. december 1967</DATE>, Pas. 1968, 537; domme af <DATE ISO="19761019">19. oktober 1976</DATE> (Pas. 1977, 213), <DATE ISO="19800415">15. april 1980</DATE> (Pas. 1004, RGAR 1982, 10499), <DATE ISO="19810106">6. januar 1981</DATE> (RGAR 1983, 10682), <DATE ISO="19810210">10. februar 1981</DATE> (Pas. 623) og <DATE ISO="19810414">14. april 1981</DATE> (Pas. 915); dommene nævnes af R. André: La reparation du préjudice corporel, s. 301.</P></NOTE>. Læren om det indirekte tabs selvstændige karakter anerkendes således ikke i Belgien.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>I Luxembourg har Cour de cassation ved en dom af <DATE ISO="19881222">22. december 1988</DATE><NOTE NOTE.ID="E0053" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>34/88, SNCFL/Gillet, Burg og Trasolux.</P></NOTE> statueret, at en tredjemand, der var indirekte skadelidt, måtte tåle identifikation med den direkte skadelidtes egen skyld, idet kassationsretten anførte, at <QUOT.START ID="QS0064" REF.END="QE0064" CODE="00BB"/>selv om tredjemands krav efter sin genstand adskiller sig fra det krav, som skadelidte kunne have rejst — også hvis tredjemand tillige er skadelidtes arving — udspringer kravet dog af samme oprindelige forhold, bedømt under hensyn til samtlige omstændigheder<QUOT.END ID="QE0064" REF.START="QS0064" CODE="00AB"/>. Denne dom har fjernet en vis usikkerhed i retspraksis, selv om det fremgår af en gennemgang af de luxembourgske retsafgørelser om dette spørgsmål, at de fleste retter allerede frakendte det indirekte tab en selvstændig karakter og følgelig anerkendte identifikation med den direkte skadelidtes egen skyld<NOTE NOTE.ID="E0054" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Således for identifikation: cour d'appel, <DATE ISO="19870218">18. februar 1987</DATE>, nr. 8582; cour d'appel, <DATE ISO="19840201">1. februar 1984</DATE>; tribunal d'arrondissement de Luxembourg, <DATE ISO="19720621">21. juni 1972</DATE>, Pasicrisie L.22, 299; cour d'appel, <DATE ISO="19831206">6. december 1983</DATE>, M. P./Reckinger; Tribunal d'arrondissement de Luxembourg, <DATE ISO="19841009">9. oktober 1984</DATE>, Baltes /Thinnes; cour d'appel, <DATE ISO="19850710">10. juli 1985</DATE>, nr. 8109, Bulletin St Yves, nr. 65, s. 50; cour d'appel, <DATE ISO="19870105">5. januar 1987</DATE>, nr. 7660; cour d'appel, <DATE ISO="19850201">1. februar 1985</DATE>, Pasicrisie 26, 147; cour d'appel, <DATE ISO="19841219">19. december 1984</DATE>, Pasicrisie 26, 241; tribunal d'arrondissement de Luxembourg, <DATE ISO="19871030">30. oktober 1987</DATE>, nr. 1775/87; cour d'appel, <DATE ISO="19870714">14. juli 1987</DATE>, nr. 266/87; cour d'appel, <DATE ISO="19890217">17. februar 1989</DATE>, nr. 45/89 U. Mod identifikation: Tribunal d'arrondissement de Diekirch, <DATE ISO="19880211">11. februar 1988</DATE>, nr. 50/88; cour d'appel, <DATE ISO="19841122">22. november 1984</DATE>, nr. 6347.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-71"?><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>For så vidt angår fransk ret, hvor spørgsmålet havde været stærkt omdebatteret i retspraksis og i teorien, fastslog Cour de cassation, Første Afdeling, ved en dom af <DATE ISO="19810619">19. juni 1981</DATE>, at selv om den indirekte skadelidtes krav efter sin genstand adskiller sig fra det krav, som den umiddelbart skadelidte kunne have rejst, <QUOT.START ID="QS0065" REF.END="QE0065" CODE="00BB"/>udspringer kravet dog af samme oprindelige forhold, bedømt under hensyn til samtlige omstændigheder<QUOT.END ID="QE0065" REF.START="QS0065" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0055" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Cour de cassation, plenum, <DATE ISO="19810619">19. juni 1981</DATE>, JCP 1982, nr. 19712, refererende dommer Ponsard.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Det fremgår således, at i de EF-stater, hvor begrebet indirekte tab kendes, er dette tab aldrig blevet betragtet som selvstændigt i forhold til den oprindelige skadelidtes tab; en sådan selvstændighed kunne være anført som begrundelse for selvstændige værneting.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Under hensyn til konventionens almindelige system må jeg afvise den opfattelse, at det er retten på det sted, hvor den indirekte skadelidte påføres tabet, dvs. retten på denne skadelidtes bopæl, der skulle være kompetent.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Selv om denne opfattelse synes fristende, for så vidt som den er udtryk for et hensyn til skadelidte, må det nemlig holdes for øje, at efter konventionens almindelige system er ønsket om at udelukke <QUOT.START ID="QS0066" REF.END="QE0066" CODE="00BB"/>forum ac- toris<QUOT.END ID="QE0066" REF.START="QS0066" CODE="00AB"/> og følgelig — for det er jo let at skifte bopæl — <QUOT.START ID="QS0067" REF.END="QE0067" CODE="00BB"/>forum shopping<QUOT.END ID="QE0067" REF.START="QS0067" CODE="00AB"/> langt mere fremtrædende end hensynet til skadelidte<NOTE NOTE.ID="E0056" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. I. M. Bischoff og A. Huet: Chronique de jurisprudence de fa Cour de justice des Communautés européennes, a. st., s. 472, der anfører: <QUOT.START ID="QS0068" REF.END="QE0068" CODE="00BB"/>Selv om det tiltrædes, at hensynet til skadelidte ikke er uden enhver betydning for den specielle kompetence i henhold til artikel 5, nr. 3, ... er dennes [konventionens] grundprincip dog stadig, at sagsøgtes hjemting er rette værneting.<QUOT.END ID="QE0068" REF.START="QS0068" CODE="00AB"/> Se ogsä P. Gothot og D. Hol-Icaux: La convention de Bruxelles du <DATE ISO="19680927">27 septembre 1968</DATE>, punkt 89, s. 50, som anfører, at <QUOT.START ID="QS0069" REF.END="QE0069" CODE="00BB"/>selv om det i nogle indlæg under Domstolens behandling af sagen Mines de potasse d'Alsace blev hævdet, at artikel 5, nr. 3, hviler pä et hensyn til skadelidte—, indeholder dommen ingen henvisning til dette hensyn og hviler i det væsentlige pa hensynet til en hensigtsmæssig retspleje<QUOT.END ID="QE0069" REF.START="QS0069" CODE="00AB"/>. Se tillige Desames Real, der anfører: <QUOT.START ID="QS0070" REF.END="QE0070" CODE="00BB"/>este objectivo general de protección a la victima ác <QUOT.START ID="QS0071" REF.END="QE0071" CODE="2019"/>poluciones trasfronterizas<QUOT.END ID="QE0071" REF.START="QS0071" CODE="2019"/>no aparece claramente reflejado ni en la letra ni en el espíritu del artículo 5.3, precepto que, a mi modo de ver, se explica únicamente por consideraciones de buena administración de justicia, <QUOT.START ID="QS0072" REF.END="QE0072" CODE="2019"/>para facilitar la instrucción de la causa por el juez mas próximo a los hechos del litigio<QUOT.END ID="QE0072" REF.START="QS0072" CODE="2019"/>: nada impide que, por ejemplo, esta parte <QUOT.START ID="QS0073" REF.END="QE0073" CODE="2019"/>débil<QUOT.END ID="QE0073" REF.START="QS0073" CODE="2019"/>perjudicada sea una poderosa multinacional o incluso un Estado<QUOT.END ID="QE0070" REF.START="QS0070" CODE="00AB"/>, i La competencia judicial en la Communidad europea, s. 297. En afvigende opfattelse hævdes af P. Bourel: Revue critique de droit international privé, 1977, s. 571, der anfører, at dersom rctsplejchcnsynet havde været eneafgørende, ville konventionens fædre have foreskrevet en præceptiv enekompetence pa dette område.</P></NOTE>. Domstolens dom i Mines de potasse d'Alsace hviler i øvrigt i det væsentlige på hensynet til en hensigtsmæssig retspleje<NOTE NOTE.ID="E0057" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. herom T. C. Hartley: Civil jurisdiction and judgments, der undersøger argumentet om hensynet til skadelidte og nar til det resultat, at: <QUOT.START ID="QS0074" REF.END="QE0074" CODE="00BB"/>The two main areas in which this problem is likely to arise arc pollution and products liabilny: in both cases modern opinion tends to favour the plaintiff<QUOT.END ID="QE0074" REF.START="QS0074" CODE="00AB"/>, 1984, kapitel 4, s. 52.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Efter min mening er ulemperne ved en <QUOT.START ID="QS0075" REF.END="QE0075" CODE="00BB"/>forum actoris<QUOT.END ID="QE0075" REF.START="QS0075" CODE="00AB"/>-løsning endvidere så væsentlige, at denne løsning ikke kan forsvares. Såfremt der er et større antal indirekte skadelidte, vil der være lige så mange kompetente retter som forskellige bopæle. Kravene er ganske vist indbyrdes sammenhængende, men, som det anføres af Huet, Bruxelles-konventionen <QUOT.START ID="QS0076" REF.END="QE0076" CODE="00BB"/>gør netop ikke det forhold, at sagerne er indbyrdes sammenhængende, til et generelt grundlag for en afledet kompetence, der kunne begrunde henvisning af indbyrdes sammenhængende krav til behandling for én og samme ret<QUOT.END ID="QE0076" REF.START="QS0076" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0058" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Journal de droit international, 1977, s. 728, note s. 733.</P></NOTE>. Også Droz understreger, at <QUOT.START ID="QS0077" REF.END="QE0077" CODE="00BB"/>retten på bopælen,<?PAGE NO="I-72"?> som det retsstridige forhold eller den indtrådte skade peger på som kompetent, vil være utilbøjelig til at udsætte sagen eller erklære sig inkompetent med henblik på sagens behandling ved en ret i et andet land, hvis kompetence alene hviler på, at en tredjemand har lidt et tab, hvis virkningerne er begrænset til dette ene land<QUOT.END ID="QE0077" REF.START="QS0077" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0059" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Note ad <QUOT.START ID="QS0078" REF.END="QE0078" CODE="00BB"/>tribunal de grande instance de Paris<QUOT.END ID="QE0078" REF.START="QS0078" CODE="00AB"/>, <DATE ISO="19740619">19. juni 1974</DATE>, Dalloz Sirey, 1975, s. 638; om det mere almindelige spørgsmål om indbyrdes sammenhængende krav og litis-pendens-spørgsmålet, se: F. Pontonio: Problemi di competenza e di litispendenza nel diretto processuale internazionale con riferimento alla Convenzione di Bruxelles del <DATE ISO="19680927">27 settembre 1968</DATE>, Giuffrè, 1978, bind XLIII, nr. 6, s. 811; M. Desantes Real: <QUOT.START ID="QS0079" REF.END="QE0079" CODE="00BB"/>La litispendencia internacional: consideraciones sobre su regulación convencional y futura aplicación en España<QUOT.END ID="QE0079" REF.START="QS0079" CODE="00AB"/>, Justicia, 1983, nr. IV, s. 845; E. Blackburn: <QUOT.START ID="QS0080" REF.END="QE0080" CODE="00BB"/>Lis alibi pendens and forum non conveniens in collision actions after the Civil Instruction and Judgments Act 1982<QUOT.END ID="QE0080" REF.START="QS0080" CODE="00AB"/>, Maritime and Commercial Law Quarterly, 1988; P. W. L. Bogaert: <QUOT.START ID="QS0081" REF.END="QE0081" CODE="00BB"/>lus vigilantibus: tactics of Forum shopping under the EEC Judgments Convention<QUOT.END ID="QE0081" REF.START="QS0081" CODE="00AB"/>, European Competition Law Review, 1988, bind 9, lederen.</P></NOTE>. I øvrigt forudsættes det ved undtagelsesbestemmelsen om sammenhængende krav i konventionens artikel 22, at de involverede retter har en kolliderende kompetence, hvilket atter rejser spørgsmålet, om den ret, der behandler sagen, fordi skaden er indtrådt dér, bør anse sin kompetence for begrænset til spørgsmålet om erstatning for de tab, der er indtrådt i retskredsen. Spørgsmålet er blevet behandlet af nogle forfattere<NOTE NOTE.ID="E0060" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>H. Gaudemet-Tallon: Revue critique de droit international privé, 1983, <QUOT.START ID="QS0082" REF.END="QE0082" CODE="00BB"/>Jurisprudence<QUOT.END ID="QE0082" REF.START="QS0082" CODE="00AB"/>, s. 670.</P></NOTE>. Dette vanskelige problem skal Domstolen ikke tage stilling til i sagen her, men det kan med føje hævdes, at dette problem ligger under overfladen i Domstolens afgørelse i Mines de potasse d'Alsace-dommen, og at det før eller senere vil blive forelagt til afgørelse<NOTE NOTE.ID="E0061" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. herom endvidere — som talsmand for at begrænse kompetencen til tab, der er opstået inden for retskredsen — G. Droz, Dalloz Sirey, 1977, s. 613, og til støtte for en almindelig kompetence for domstolen på skadestedet, P. Bourel: Revue critique de droit international privé, 1977, s. 563.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>At flere retter således bliver kompetente, er efter min mening heller ikke uden betydning for konventionens andet område, nemlig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser. Såfremt enhver <QUOT.START ID="QS0083" REF.END="QE0083" CODE="00BB"/>sekundær<QUOT.END ID="QE0083" REF.START="QS0083" CODE="00AB"/> skadelidt skulle kunne anlægge sag ved sit hjemting, ville dette således føre til en flerhed af søgsmål og dermed forøge risikoen for uforenelige afgørelser, hvilket i henhold til konventionens artikel 27, nr. 3, medfører, at anerkendelse eller fuldbyrdelse nægtes.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Jeg bemærker i øvrigt, at mange af de betænkeligheder, som nogle kommentatorer har ment, at Domstolens dom i Mines de potasse d'Alsace giver anledning til, skyldes, at disse forfattere, efter min mening med urette<NOTE NOTE.ID="E0062" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. G. Droz, a. st., og H. Gaudemet-Tallon, a. st.; som allerede anført kan jeg ikke se, at dette følger af Domstolens dom af <DATE ISO="19761130">30. november 1976</DATE>. For juridiske personer fører synspunktet til, at retten på hjemstedet anses for kompetent for alle spørgsmål om erstatning uden for kontrakt, for så vidt som den juridiske person altid vil kunne hævde, at den har konstateret sit økonomiske tab dér og følgelig er påført skaden dér. Det er ikke nødvendigt at påvise, hvordan <QUOT.START ID="QS0084" REF.END="QE0084" CODE="00BB"/>forum actoris<QUOT.END ID="QE0084" REF.START="QS0084" CODE="00AB"/> herved vil finde helt generel anvendelse.</P></NOTE>, mener, at det følger af den ved dommen trufne afgørelse, at retten i den retskreds, hvor skadelidte har bopæl, kan være kompetent. Denne opfattelse, der synes at vidne om, at man sammenblander det sted, hvor skaden indtræder — dette er sprogbrugen i Domstolens dom — og det sted, hvor tabet er lidt, er endelig også problematisk, idet den strider mod den faste praksis, som medlemsstaternes retter følger på dette punkt.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>På grundlag af det anførte fortolker jeg herefter det sted, hvor skaden er indtrådt for de indirekte skadelidte, som det sted, hvor den <HT TYPE="ITALIC">oprindelige</HT> skade er opstået, med andre ord det sted, hvor skaden for den <HT TYPE="ITALIC">direkte</HT> skadelidte er indtrådt. Da en situation med et stort antal mulige værneting må undgås, jfr. alle de tidligere nævnte ulemper herved, er det nødvendigt at henholde sig til et kriterium, der kan være <HT TYPE="ITALIC">fælles</HT> for alle de indirekte skadelidte, dvs. enten det sted, hvor den skadegørende handling er foretaget, eller det sted, hvor den oprindelige skade er indtrådt. En sådan løsning frembyder tillige den fordel ikke at bryde med den<?PAGE NO="I-73"?> almindelige praksis i de stater, hvor begrebet indirekte tab anerkendes, og hvor et sådant tab ikke anses for selvstændigt i forhold til det direkte tab. Geimer og Schütze anfører herom i deres kommentar til konventionen, at de indirekte skadelidtes erstatningskrav er <HT TYPE="ITALIC">accessoriske</HT> i forhold til den oprindelige skadelidtes krav, og at der må tages hensyn hertil for så vidt angår bestemmelserne om værneting<NOTE NOTE.ID="E0063" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dus EWG-Übereinkommen über die gerichtliche Zuständigkeit und die Vollstreckung gerichtlicher Entscheidungen in Zivil- und Handelssachen, Systematischer Kommentar von Dr. R. Gcimcr und Prof. Dr. R. A. Schütze, München, 1983, XVI, s. 633: <QUOT.START ID="QS0085" REF.END="QE0085" CODE="00BB"/>Gleiches gilt für Ersatzansprüche mittelbar Geschädigter. Deren Ansprüche sind akzessorisch zu denen der unmittelbar Geschädigten. Dies wirkt sich auch zustitndigkcitsrcchtlich aus<QUOT.END ID="QE0085" REF.START="QS0085" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Stedet, hvor den oprindelige skade er indtrådt, har i øvrigt normalt en snæver sammenhæng med de øvrige almindelige ansvarsbetingelser, hvilket som oftest ikke er tilfældet for den indirekte skadelidtes bopæl. I dommen i Mines de potasse d'Alsace henviste Domstolen til denne sammenhæng som begrundelse for at lade både det sted, hvor den skadegørende handling er foretaget, og stedet, hvor skaden er indtrådt, være relevant<NOTE NOTE.ID="E0064" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 17.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>Endelig og især forekommer dette mig at være i langt bedre overensstemmelse med konventionens generelle mål, eftersom der herved ikke indføres et <QUOT.START ID="QS0086" REF.END="QE0086" CODE="00BB"/>forum actoris<QUOT.END ID="QE0086" REF.START="QS0086" CODE="00AB"/>, som konventionens fædre, bortset fra udtrykkelige undtagelsestilfælde, tog afstand fra.</TXT></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>Jeg foreslår herefter, at Domstolen kender for ret:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0087" REF.END="QE0087" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Værnetingsreglen om, at sagsøgeren, for så vidt angår anvendelsen af artikel 5, nr. 3, i Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, kan vælge mellem retten på det sted, hvor den skadegørende handling er foretaget, og retten på det sted, hvor skaden er indtrådt, gælder også for indirekte skadelidte.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Det sted, hvor skaden er indtrådt, skal for disse skadelidtes vedkommende forstås som det sted, hvor den skade, der er påført den oprindelige skadelidte, er indtrådt.<QUOT.END ID="QE0087" REF.START="QS0087" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>