<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.7-->
  <head>
    <title>2022-03-202203C108201902130-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0213-19-202103150-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="4/10/2021 16:47:55" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="Hn1MqywGe66S670h8S/kP2tj/3wRwaHJJ+iaRO7pbHkYQ0ctmox+mVoFRIPM9eBWn2ZYbxzISpxxg8nyhyAyRCvW380V4kvst/p8V4+fXGd9s4WO5EVTofrUFecKHEjsGIiCIxRV5ViTZA2MTiYnY9oQZsKZK3jyPXFRBFxn8ME=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="hda" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0213" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2019" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="hda" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_orange" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 19/07/2021 14:16:53" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="abdb7a09807049229316b43f540bc1d6" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0213" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="true" name="TOC_Vademecum"/>
    <meta content="RD" name="NatureAff"/>
    <meta content="RD" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Pikamäe – sag C-213/19</div>
      <div id="rId21" style="default">Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (Bekæmpelse af svig ved for lav værdiansættelse)</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      P. PIKAMÄE
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 9. september 2021  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-213/19
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      Europa-Kommissionen
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-8" title="page-1">
      »Traktatbrud – artikel 4, stk. 3, TEU – artikel 310, stk. 6, TEUF og artikel 325 TEUF – bekæmpelse af svig – krav om effektivitet – forpligtelse til at overdrage egne indtægter til Unionens budget – medlemsstaternes finansielle ansvar – toldunion – forordning (EØF) nr. 2913/92 – EF-toldkodeks – forordning (EU) nr. 952/2013 – EU-toldkodeks – told – indførsel af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina – omfattende og systematisk svig – organiseret kriminalitet –svigtende importører – toldværdi – for lav værdiansættelse – toldkontrol baseret på risikoanalyse – kontrol forud for frigivelse – sikkerhedsstillelse – manglende kontrol – artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions egne indtægter – afgørelse 2007/436/EF og 2014/335/EU – forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 og nr. 609/2014 – fastlæggelse af en toldskyld – forpligtelse til overdragelse til Den Europæiske Union – skøn over tabet af traditionelle egne indtægter – statistisk metode baseret på den korrigerede gennemsnitspris og på den laveste antagelige pris – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – afgiftsgrundlag for moms – egne momsindtægter«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      
    </p>
    <div class="toc">
<p class="C36Centre" id="para-10" title="page-2">
<span>Indhold</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-11" title="page-2">
<span>I. Indledning </span>
<span>4</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-12" title="page-2">
<span>II. Retsforskrifter </span>
<span>5</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-13" title="page-2">
<span>A. Lovgivningen om traditionelle egne indtægter </span>
<span>5</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-14" title="page-2">
<span>1. Afgørelserne om ordningen for egne indtægter </span>
<span>5</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-15" title="page-2">
<span>2. Forordningerne om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne indtægter </span>
<span>5</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-16" title="page-2">
<span>3. Forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 </span>
<span>8</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-17" title="page-2">
<span>4. Forordning nr. 1553/89 </span>
<span>10</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-18" title="page-2">
<span>B. Toldlovgivningen </span>
<span>10</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-19" title="page-2">
<span>1. EF-toldkodeksen </span>
<span>10</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-20" title="page-2">
<span>2. EU-toldkodeksen </span>
<span>14</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-21" title="page-2">
<span>3. Forordning nr. 2454/93 </span>
<span>18</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-22" title="page-2">
<span>4. Forordning 2015/2447 </span>
<span>19</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-23" title="page-2">
<span>C. Momslovgivningen </span>
<span>21</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-24" title="page-2">
<span>III. De faktiske omstændigheder og den administrative procedure </span>
<span>23</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-25" title="page-2">
<span>A. De faktiske omstændigheder </span>
<span>23</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-26" title="page-2">
<span>B. Den administrative procedure </span>
<span>31</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-27" title="page-2">
<span>IV. Retsforhandlingerne for Domstolen </span>
<span>33</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-28" title="page-2">
<span>V. Parternes påstande </span>
<span>34</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-29" title="page-2">
<span>VI. Søgsmålet </span>
<span>36</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-30" title="page-2">
<span>A. Om formaliteten </span>
<span>36</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-31" title="page-2">
<span>1. Formalitetsindsigelsen om en hævdet tilsidesættelse af Det Forenede Kongeriges ret til forsvar under den administrative procedure og under retsforhandlingerne for Domstolen </span>
<span>37</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-32" title="page-2">
<span>a) Om meddelelsen af oplysningerne om beregningerne vedrørende den korrigerede gennemsnitspris, den laveste antagelige pris og det skønsmæssigt fastsatte tab af egne indtægter </span>
<span>40</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-33" title="page-2">
<span>b) Om oplysningerne om de beregninger, der blev foretaget for 2011-2014 på grundlag af C18-betalingspålæggene Snake </span>
<span>42</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-34" title="page-2">
<span>c) Om kendskabet til de andre medlemsstaters praksis for så vidt angår anvendelsen af OLAF-metoden </span>
<span>43</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-35" title="page-2">
<span>d) Om anmodningen om bevisoptagelse med hensyn til karakteren af de varer, der var værdiansat for lavt, og med hensyn til bestemmelsesmedlemsstaten for disse varer </span>
<span>43</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-36" title="page-2">
<span>2. Formalitetsindsigelsen om rettergangsfejl i forbindelse med den administrative procedure og stævningen for så vidt angår navnlig toldprocedure 42 </span>
<span>44</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-37" title="page-3">
<span>3. Formalitetsindsigelsen om Kommissionens tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, princippet om estoppel og princippet om loyalt samarbejde </span>
<span>45</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-38" title="page-3">
<span>4. Formalitetsindsigelsen om den omstændighed, at det ikke er muligt at pålægge overdragelse af de pågældende beløb i henhold til artikel 258 TEUF </span>
<span>50</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-39" title="page-3">
<span>B. Om tilsidesættelsen af forpligtelserne på området for beskyttelse af Unionens finansielle interesser og bekæmpelse af svig og af de forpligtelser, der følger af Unionens toldbestemmelser </span>
<span>55</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-40" title="page-3">
<span>1. Medlemsstaternes forpligtelser til at bekæmpe ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser </span>
<span>55</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-41" title="page-3">
<span>2. Foranstaltninger, der skal træffes i medfør af toldbestemmelserne med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser i det foreliggende tilfælde af svig </span>
<span>62</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-42" title="page-3">
<span>a) Om kendetegnene ved den vedvarende svig begået af de pågældende importører og om Det Forenede Kongeriges myndigheders kendskab til denne svig </span>
<span>63</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-43" title="page-3">
<span>b) Om forpligtelsen til at indføre risikoanalyse og gennemføre kontrol forud for frigivelsen og om kravet om sikkerhedsstillelse </span>
<span>67</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-44" title="page-3">
<span>1) Indledende bemærkninger </span>
<span>70</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-45" title="page-3">
<span>2) Forpligtelsen til at anvende risikoanalyse </span>
<span>71</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-46" title="page-3">
<span>3) Forpligtelsen til at gennemføre kontrol forud for frigivelse </span>
<span>79</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-47" title="page-3">
<span>4) Forpligtelsen til sikkerhedsstillelse </span>
<span>83</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-48" title="page-3">
<span>3. Sammenfatning af de forhold, der gøres gældende over for Det Forenede Kongerige </span>
<span>88</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-49" title="page-3">
<span>4. Medlemsstaternes forpligtelse til at fastsætte toldbeløbene og til at bogføre de tilsvarende beløb </span>
<span>90</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-50" title="page-3">
<span>C. Om tilsidesættelsen af EU-lovgivningen om egne indtægter og om det skønsmæssigt fastsatte tab af traditionelle egne indtægter, der udgøres af told </span>
<span>92</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-51" title="page-3">
<span>1. Regelsættet om bogføring af de skyldige beløb og overdragelse af de traditionelle egne indtægter </span>
<span>92</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-52" title="page-3">
<span>2. Det Forenede Kongeriges tilsidesættelse af sin forpligtelse til at overdrage beløb svarende til den told, der blev fastslået i forbindelse med aktion Snake, til Kommissionen </span>
<span>96</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-53" title="page-3">
<span>3. Opgørelse af tabet af traditionelle egne indtægter </span>
<span>101</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-54" title="page-3">
<span>a) Indledende bemærkninger </span>
<span>102</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-55" title="page-3">
<span>1) Kommissionens kompetence til at opgøre tabet af traditionelle egne indtægter og Domstolens kompetence til at træffe afgørelse om dette spørgsmål </span>
<span>102</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-56" title="page-4">
<span>2) Den hævdede forpligtelse til at bevise tabet og årsagssammenhængen samt det kontrafaktiske scenario </span>
<span>106</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-57" title="page-4">
<span>b) Om realiteten </span>
<span>110</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-58" title="page-4">
<span>1) Kortfattet fremstilling af OLAF-metoden og dens anvendelse som værktøj til beregning af tab af traditionelle egne indtægter </span>
<span>110</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-59" title="page-4">
<span>2) Anvendelse af dommen i sagen Kommissionen mod Portugal </span>
<span>112</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-60" title="page-4">
<span>3) Principiel anerkendelse af den tilgang, som Kommissionen har foreslået til opgørelse af tabet af traditionelle egne indtægter </span>
<span>114</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-61" title="page-4">
<span>4) Anvendelse af metoden baseret på statistiske oplysninger i den foreliggende sag </span>
<span>119</span>
</p>
<p class="CTOC6" id="para-62" title="page-4">
<span>i) Om fastlæggelsen af omfanget af indførsler, der var værdiansat for lavt </span>
<span>121</span>
</p>
<p class="CTOC7" id="para-63" title="page-4">
<span>– Perioden fra november 2011 til november 2014 </span>
<span>122</span>
</p>
<p class="CTOC7" id="para-64" title="page-4">
<span>– Perioden fra den 1. januar 2015 til den 11. oktober 2017 </span>
<span>124</span>
</p>
<p class="CTOC6" id="para-65" title="page-4">
<span>ii) Om referenceværdien med henblik på at fastlægge tabet af egne indtægter </span>
<span>126</span>
</p>
<p class="CTOC5" id="para-66" title="page-4">
<span>5) Sammenfatning med hensyn til opgørelsen af de traditionelle egne indtægter </span>
<span>130</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-67" title="page-4">
<span>4. Morarenter </span>
<span>134</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-68" title="page-4">
<span>D. Om tilsidesættelsen af princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU </span>
<span>135</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-69" title="page-4">
<span>E. Om tilsidesættelsen af forpligtelserne i henhold til momslovgivningen og lovgivningen om egne momsindtægter </span>
<span>139</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-70" title="page-4">
<span>1. Regelsættet om overdragelse af indtægter hidrørende fra moms til Unionens budget </span>
<span>141</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-71" title="page-4">
<span>2. Klagepunktet vedrørende tabet af egne momsindtægter i henhold til toldprocedure 40 </span>
<span>144</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-72" title="page-4">
<span>3. Klagepunktet vedrørende tabet af egne momsindtægter i henhold til toldprocedure 42 </span>
<span>145</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-73" title="page-4">
<span>VII. Sagsomkostninger </span>
<span>147</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-74" title="page-4">
<span>VIII. Forslag til afgørelse </span>
<span>148</span>
</p>
<p class="C36Centre" id="para-75" title="page-1">
<span/>
</p>
</div>
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har Europa-Kommissionen anlagt et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med den begrundelse, at Det Forenede Kongerige i en periode fra november 2011 til og med den 11. oktober 2017 (herefter »overtrædelsesperioden«) dels ikke har bogført de korrekte toldbeløb og ikke har overdraget det korrekte beløb for traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra merværdiafgift (moms) i forbindelse med visse indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina, dels ikke har meddelt Kommissionen alle de oplysninger, der var nødvendige for at fastlægge tabet af traditionelle egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Kommissionen har denne stat således tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, der fastsætter princippet om loyalt samarbejde, i henhold til artikel 310, stk. 6, TEUF og artikel 325 TEUF samt i henhold til en række bestemmelser i den afledte ret om Unionens toldlovgivning og om traditionelle egne indtægter og moms.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende sag giver således Domstolen anledning til at udvikle sin praksis vedrørende rækkevidden af de forpligtelser på området for bekæmpelse af svig og beskyttelse af Unionens finansielle interesser, som de i det foregående punkt anførte bestemmelser foreskriver, i en sammenhæng, hvor Kommissionen har hævdet, at den pågældende medlemsstat ikke har fastsat toldværdien af de indførte varer korrekt, idet disse varer er blevet værdiansat for lavt ved indførslen som følge af manglende effektive kontrolforanstaltninger. Denne sag rejser flere grundlæggende spørgsmål såsom Kommissionens mulighed for skønsmæssigt at fastsætte størrelsen af sit krav vedrørende tabet af egne indtægter i en situation, hvor Kommissionen, når den pågældende medlemsstat ikke har foretaget en korrekt ansættelse af varernes værdi, baserer sig på en statistisk metode, nærmere bestemt de korrigerede gennemsnitspriser for de indførte varer på EU-plan. Endelig skal Domstolen tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den medlemsstat, hvortil varerne indføres, er betalingspligtig for tabet af egne momsindtægter inden for rammerne af en toldprocedure, hvorefter tolden skal betales ved indførslen, men momsen skal betales efterfølgende i bestemmelsesmedlemsstaten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lovgivningen om traditionelle egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelserne om ordningen for egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 2, stk. 1, litra a) og b), i Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>), hvis ordlyd i det væsentlige er identisk med ordlyden af artikel 2, stk. 1, i afgørelse 2014/335/EU, Euratom  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>), der finder anvendelse med virkning fra den 1. januar 2014, omfatter egne indtægter, der opføres på Unionens budget, provenuet af henholdsvis »traditionelle egne indtægter bestående af […] told i henhold til den fælles toldtarif [og] andre afgifter, som af Unionens institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med tredjelande«, og »anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på de harmoniserede momsberegningsgrundlag, der er fastlagt i overensstemmelse med EU-reglerne«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af de nævnte afgørelsers artikel 8, stk. 1, første afsnit, at told i henhold til den fælles toldtarif betragtet som Unionens egne indtægter opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og administrative bestemmelser, som om nødvendigt tilpasses kravene i EU-reglerne. Denne artikels tredje afsnit bestemmer, at medlemsstaterne stiller de indtægter, der er fastsat i samme afgørelsers artikel 2, stk. 1, litra a)-c), til rådighed for Kommissionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordningerne om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>), der finder anvendelse på den første del af overtrædelsesperioden, blev den 1. januar 2014 erstattet af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI[  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>)] og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>). Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 609/2014, hvis indhold i det væsentlige svarer til indholdet af artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000, bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-87" title="page-8">
      »Med henblik på anvendelsen af denne forordning opstår der en fordring for Unionen på de i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335[…] omhandlede traditionelle egne indtægter, når toldbestemmelsernes betingelser om bogføring af fordringen er opfyldt, og beløbet er meddelt debitor.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 6, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, første og andet afsnit, i forordning nr. 609/2014, som i det væsentlige gengiver artikel 6, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, litra a) og b), i forordning nr. 1150/2000, er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-89" title="page-8">
      »1. Et regnskab over egne indtægter, opdelt efter indtægternes art, føres af hver medlemsstats finansforvaltning eller af det af hver medlemsstat udpegede organ.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-90" title="page-8">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-91" title="page-8">
      3. De i henhold til artikel 2 fastlagte fordringer opføres, med forbehold af andet afsnit, i regnskabet [almindeligvis benævnt »A-regnskabet«] senest den første arbejdsdag efter den nittende dag i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen blev fastlagt.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-92" title="page-8">
      De fordringer, der er fastlagt, men ikke opført i det regnskab, der er omhandlet i første afsnit, fordi de endnu ikke er inddrevet, og der ikke er stillet sikkerhed, opføres inden for den i første afsnit fastsatte frist i et særskilt regnskab [almindeligvis benævnt »B-regnskabet«]. Medlemsstaterne kan benytte samme fremgangsmåde, når fordringer, der er fastlagt og dækket af garantier, anfægtes og forventes at blive ændret som følge af de opståede uoverensstemmelser.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-93" title="page-8">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 609/2014, hvis ordlyd svarer til ordlyden af artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 1150/2000, bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-95" title="page-8">
      »Som fastlagt i artikel 10 indbetaler hver enkelt medlemsstat egne indtægter på den konto, som med henblik herpå er oprettet i Kommissionens navn hos medlemsstatens finansforvaltning eller hos det af medlemsstaten udpegede organ.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne bestemmelse blev med virkning fra den 1. oktober 2016 ændret ved artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/804  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>), som er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-97" title="page-9">
      »Som fastlagt i artikel 10, 10a og 10b indbetaler hver enkelt medlemsstat egne indtægter på den konto, som med henblik herpå er oprettet i Kommissionens navn i medlemsstatens finansforvaltning eller centralbank. Med forbehold af pålæggelse af negative renter, jf. tredje afsnit, kan denne konto kun debiteres efter anvisning fra Kommissionen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 609/2014, hvis indhold i det væsentlige svarer til indholdet af artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000, har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-99" title="page-9">
      »Efter fradrag af opkrævningsomkostninger, jf. artikel 2, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, i afgørelse 2014/335[…], foretages krediteringen af de i artikel 2, stk. 1, litra a), i nævnte afgørelse omhandlede traditionelle egne indtægter senest den første arbejdsdag efter den nittende dag i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen blev fastlagt i henhold til artikel 2 i denne forordning.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-100" title="page-9">
      For de fordringer, som er opført i det særskilte regnskab i henhold til artikel 6, stk. 3, andet afsnit, i denne forordning, skal krediteringen dog foretages senest den første arbejdsdag efter den nittende dag i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen er indgået.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I sin oprindelige affattelse havde artikel 12, stk. 1 og 3, i forordning nr. 609/2014, hvis indhold i det væsentlige var identisk med indholdet af artikel 11, stk. 1 og 3, i forordning nr. 1150/2000, følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-102" title="page-9">
      »1. Enhver forsinkelse af krediteringen af den i artikel 9, stk. 1, foreskrevne konto medfører, at den pågældende medlemsstat skal betale morarenter.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-103" title="page-9">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-104" title="page-9">
      3. For de medlemsstater, der ikke deltager i Den Økonomiske og Monetære Union, er rentesatsen lig med den sats, som de respektive nationale centralbanker anvender på deres vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, forhøjet med to procentpoint, eller for medlemsstater, hvor en sådan rentesats ikke foreligger, den nærmest tilsvarende rente, der finder anvendelse den første dag i forfaldsmåneden på medlemsstatens valutamarked, forhøjet med to procentpoint.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-105" title="page-9">
      Denne sats forhøjes med 0,25 procentpoint for hver måneds forsinkelse. Den således forhøjede sats anvendes på hele forsinkelsesperioden.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter ikrafttrædelsen af forordning 2016/804 blev artikel 12, stk. 3, i forordning nr. 609/2014 med virkning fra den 1. oktober 2016 erstattet af artikel 12, stk. 5, der er affattet som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-107" title="page-10">
      »For de medlemsstater, der ikke er en del af Den Økonomiske og Monetære Union, er rentesatsen lig med den sats, som de nationale centralbanker anvender på deres vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i den pågældende måned, eller med 0 procent, alt efter hvilket beløb der er højest, forhøjet med 2,5 procentpoint. For de medlemsstater, hvor en sådan rentesats ikke foreligger, er rentesatsen lig med den nærmest tilsvarende rente, der finder anvendelse den første dag i den pågældende måned på medlemsstatens valutamarked, eller med 0 procent, alt efter hvilket beløb der er højest, forhøjet med 2,5 procentpoint.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-108" title="page-10">
      Denne sats forhøjes med 0,25 procentpoint for hver måneds forsinkelse.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-109" title="page-10">
      Den samlede forhøjelse i henhold til første og andet afsnit må ikke overstige 16 procentpoint. Den således forhøjede sats anvendes på hele forsinkelsesperioden.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning nr. 609/2014, som i det væsentlige gengiver artikel 17, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1150/2000, fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-111" title="page-10">
      »1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at de beløb, som svarer til de i henhold til artikel 2 fastlagte fordringer, overdrages til Kommissionen efter de i denne forordning indeholdte regler.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-112" title="page-10">
      2. Medlemsstaterne fritages for at overdrage Kommissionen beløb svarende til de i henhold til artikel 2 fastlagte fordringer, der viser sig uinddrivelige af en af nedenstående grunde:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-113" title="page-10">
      a) på grund af force majeure
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-114" title="page-10">
      b) af andre grunde, som ikke kan tilskrives dem.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-115" title="page-10">
      Fastlagte fordringer erklæres for uinddrivelige ved afgørelse truffet af den kompetente administrative myndighed, der fastslår, at beløbet ikke kan inddrives.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-116" title="page-10">
      Fastlagte fordringer anses for uinddrivelige senest fem år efter den dato, hvor beløbet er fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, eller – i tilfælde af administrativ eller retlig anke – efter meddelelse, notifikation eller offentliggørelse af den endelige afgørelse.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-117" title="page-10">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår perioden efter den 1. januar 2014 fremgår følgende af artikel 2 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 af 26. maj 2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, der har overskriften »Kontrol- og tilsynsforanstaltninger«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>):</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-120" title="page-11">
      »1. Fællesskabernes egne indtægter, jf. artikel 2, stk. 1, i afgørelse 2014/335[…], kontrolleres i overensstemmelse med denne forordning, jf. dog […] forordning [nr. 1553/89  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>)] […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-121" title="page-11">
      2. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at de egne ressourcer i henhold til artikel 2, stk. 1, i afgørelse 2014/335[…] overdrages til Kommissionen.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-122" title="page-11">
      3. Når kontrol- og tilsynsforanstaltninger vedrører de traditionelle egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335[…]:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-123" title="page-11">
      a) foretager medlemsstaterne kontrol og undersøgelser i forbindelse med fastlæggelse og overdragelse af disse egne indtægter
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-124" title="page-11">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-125" title="page-11">
      c) lader medlemsstaterne, hvis Kommissionen anmoder herom, denne medvirke ved den kontrol, de gennemfører. Når en kontrol gennemføres med deltagelse af Kommissionen, har denne, for så vidt det er nødvendigt for gennemførelsen af denne forordning, adgang til bilagene vedrørende fastlæggelsen og overdragelsen af egne indtægter samt til ethvert andet relevant dokument, der vedrører sådanne bilag
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-126" title="page-11">
      d) kan Kommissionen selv foretage kontrol på stedet. De personer, Kommissionen har bemyndiget til denne kontrol, har adgang til dokumenter som fastsat for den i litra c) nævnte kontrol. Medlemsstaterne letter denne kontrol.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-127" title="page-11">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 5 i forordning nr. 608/2014 med overskriften »Indberetning af svig og uregelmæssigheder med virkning for fordringer til traditionelle egne indtægter« bestemmer i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-129" title="page-11">
      »Senest to måneder efter udløbet af hvert kvartal tilsender medlemsstaterne Kommissionen en beskrivelse af de allerede opdagede tilfælde af svig og uregelmæssigheder, der drejer sig om beløb på over 10 000 EUR i forbindelse med de traditionelle egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335[…]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-130" title="page-11">
      Inden for den i første afsnit nævnte frist indgiver hver medlemsstat meddelelse om situationen for så vidt angår de tilfælde af svig og uregelmæssigheder, som allerede er indberettet til Kommissionen, og som ikke tidligere har været omfattet af en bemærkning om inddrivelse, annullation eller ikkeinddrivelse.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning nr. 1553/89</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1553/89 fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-133" title="page-12">
      »Grundlaget for momsindtægterne fastlægges ud fra de afgiftspligtige transaktioner, der er nævnt i artikel 2 i [Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT 1977, L 145, s. 1)] […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-135" title="page-12">
      »For et givet kalenderår og medmindre andet gælder ifølge artikel 5 og 6, beregnes grundlaget for momsindtægterne ved, at de i en medlemsstat indgåede samlede nettomomsindtægter divideres med den sats, efter hvilken der er opkrævet moms i det pågældende år.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Toldlovgivningen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EF-toldkodeksen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>) (herefter »EF-toldkodeksen«), fastsatte:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-139" title="page-12">
      »1. Toldmyndighederne kan i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved gældende bestemmelser, gennemføre enhver kontrolforanstaltning, de anser for at være nødvendig for at sikre, at toldbestemmelser og anden lovgivning vedrørende indførsel, udførsel, transit og overførsel samt særlige anvendelsesformål for så vidt angår varebevægelser mellem Fællesskabets toldområde og tredjelande, og for tilstedeværelsen af varer, der ikke har fællesskabsstatus, anvendes korrekt. Med henblik på en korrekt anvendelse af fællesskabslovgivningen kan der udføres toldkontrol i et tredjeland, hvis der er en international aftale herom.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-140" title="page-12">
      2. Anden toldkontrol end stikprøver baseres på risikoanalyse, der anvender elektroniske analyseredskaber med henblik på at identificere og angive omfanget af risici og udforme de nødvendige foranstaltninger til at vurdere risiciene på grundlag af kriterier, der er udarbejdet på nationalt plan, på EF-plan og i givet fald på internationalt plan.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-141" title="page-13">
      Udvalgsproceduren anvendes til at fastlægge en fælles ramme for risikoforvaltning og for at fastlægge fælles kriterier og prioriterede kontrolområder.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-142" title="page-13">
      Medlemsstaterne indfører i samarbejde med Kommissionen et elektronisk system til gennemførelse af risikoforvaltning.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-143" title="page-13">
      3. Udføres kontrollen af andre myndigheder end toldmyndighederne, skal denne kontrol udføres under nøje koordinering med toldmyndighederne og så vidt overhovedet muligt på samme tid og samme sted.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-144" title="page-13">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EF-toldkodeksens afsnit II indeholdt et kapitel 3 med overskriften »Varers toldværdi«, der bestod af artikel 28-36.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne kodeks’ artikel 29 bestemte:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-147" title="page-13">
      »1. Toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde, i givet fald justeret i henhold til artikel 32 og 33 […]:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-148" title="page-13">
      […]
    </p>
    <p class="C29Marge0doubleretrait" id="para-149" title="page-13">
      2. a) Ved afgørelsen af, om transaktionsværdien kan antages ved anvendelse af stk. 1, er det forhold, at køberen og sælgeren er indbyrdes afhængige, ikke i sig selv tilstrækkelig grund til at betragte transaktionsværdien som uantagelig. Om nødvendigt må de særlige omstændigheder ved salget undersøges, og transaktionsværdien godkendes, hvis dette afhængighedsforhold ikke har påvirket prisen. […]
    </p>
    <p class="C29Marge0doubleretrait" id="para-150" title="page-13">
      […]
    </p>
    <p class="C29Marge0doubleretrait" id="para-151" title="page-13">
      3. a) Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, er den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren eller yde til fordel for denne, for de indførte varer, og som omfatter alle de betalinger, som er erlagt eller skal erlægges som betingelse for salget af de indførte varer af køberen til sælgeren eller af køberen til en tredjepart for at opfylde en af sælgerens forpligtelser. […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-152" title="page-13">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nævnte kodeks’ artikel 30 bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-154" title="page-13">
      »1. Når toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til artikel 29, gennemgås stk. 2, litra a), litra b), litra c) og litra d) i nævnte rækkefølge, indtil der findes et litra, hvorefter toldværdien kan fastsættes […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-155" title="page-14">
      2. Ved anvendelse af denne artikel fastsættes toldværdien ved anvendelse af:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-156" title="page-14">
      a) transaktionsværdien af tilsvarende varer, som sælges til udførsel til Fællesskabet og udføres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-157" title="page-14">
      b) transaktionsværdien af lignende varer, som sælges til udførsel til Fællesskabet og udføres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-158" title="page-14">
      c) en værdi baseret på enhedsprisen ved salg i Fællesskabet af den største samlede mængde af de indførte varer eller tilsvarende eller lignende indførte varer til personer, der ikke er afhængige af sælgerne
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-159" title="page-14">
      d) en beregnet værdi […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-160" title="page-14">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EF-toldkodeksens artikel 31 var affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-162" title="page-14">
      »1. Hvis toldværdien af varerne ikke kan fastsættes i henhold til artikel 29 eller 30, fastsættes den på grundlag af de foreliggende data i Fællesskabet og ifølge rimelige fremgangsmåder, der er forenelige med grundprincipperne og de almindelige bestemmelser:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">i aftalen om anvendelse af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">i artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">og bestemmelserne i dette kapitel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-166" title="page-14">
      2. Ved anvendelse af stk. 1 kan toldværdien ikke fastsættes på grundlag af:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-167" title="page-14">
      a) salgsprisen i Fællesskabet for varer, der er fremstillet i Fællesskabet
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-168" title="page-14">
      b) et system, hvorefter den højeste af to mulige værdier anvendes ved toldværdiansættelsen
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-169" title="page-14">
      c) vareprisen på udførselslandets hjemmemarked
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-170" title="page-14">
      d) andre produktionsomkostninger end de beregnede værdier, der er fastsat for tilsvarende eller lignende varer i henhold til artikel 30, stk. 2, litra d)
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-171" title="page-14">
      e) priser ved udførsel til et land, der ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-172" title="page-14">
      f) minimumstoldværdier, eller
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-173" title="page-15">
      g) vilkårlige eller fiktive værdier.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kodeksens artikel 68 fastsatte:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-175" title="page-15">
      »Toldmyndighederne kan til verificering af de angivelser, som de har antaget, foretage:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-176" title="page-15">
      a) en dokumentkontrol, som omfatter selve angivelsen og de vedlagte dokumenter. De kan i rimeligt omfang kræve, at klarereren fremlægger andre dokumenter, for at de kan verificere, at oplysningerne på angivelsen er rigtige
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-177" title="page-15">
      b) en undersøgelse af varerne, eventuelt ledsaget af en prøveudtagning med henblik på analyse eller dybtgående kontrol.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte kodeks’ artikel 71 havde følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-179" title="page-15">
      »1. Resultatet af verifikationen af angivelsen tjener som grundlag for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, varerne henføres under.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-180" title="page-15">
      2. Er der ikke foretaget verifikation af angivelsen, tjener oplysningerne på angivelsen som grundlag for anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EF-toldkodeksens artikel 217 var affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-182" title="page-15">
      »1. Ethvert importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb, der udgør en toldskyld […][,] skal beregnes af toldmyndighederne, så snart de har de fornødne oplysninger, og indskrives af disse myndigheder i regnskabsregistrene eller på anden måde (bogføring).
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-183" title="page-15">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-184" title="page-15">
      2. De praktiske regler for bogføringen af afgiftsbeløbene fastlægges af medlemsstaterne. Disse regler kan være forskellige, afhængigt af om toldmyndighederne på baggrund af forholdene omkring toldskyldens opståen har sikkerhed for, at de nævnte beløb betales.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgik af kodeksens artikel 218, stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-186" title="page-15">
      »Når der opstår en toldskyld ved antagelsen af angivelsen af en vare til en anden toldprocedure end midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter, eller ved en hvilken som helst anden handling, der har samme retsvirkning som denne antagelse, skal beløbet svarende til denne toldskyld bogføres, så snart det er blevet beregnet, eller senest andendagen efter den dag, hvor varerne er blevet frigivet.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte kodeks’ artikel 220, stk. 1, fastsatte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-188" title="page-16">
      »Hvis det afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld, ikke er bogført i henhold til artikel 218 og 219 eller er bogført for lavt i forhold til det efter lovgivningen skyldige beløb, skal bogføringen af det afgiftsbeløb, der skal opkræves eller efteropkræves, ske senest to dage efter det tidspunkt, hvor toldmyndighederne er blevet klar over situationen og kan beregne det efter lovgivningen skyldige beløb og fastslå, hvem der er debitor (efterfølgende bogføring). Denne frist kan forlænges efter artikel 219.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme kodeks’ artikel 221 havde følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-190" title="page-16">
      »1. Så snart afgiftsbeløbet er bogført, underrettes debitor efter en passende fremgangsmåde om beløbets størrelse.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-191" title="page-16">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-192" title="page-16">
      3. Underretning af debitor kan ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen. Fristen afbrydes fra datoen for indgivelse af klage i henhold til artikel 243 og under hele klageproceduren.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-193" title="page-16">
      4. Hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning, kan underretningen af debitor om beløbets størrelse på de i de gældende bestemmelser fastsatte betingelser ske efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-toldkodeksen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>) (herefter »EU-toldkodeksen«) fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-196" title="page-16">
      »Toldmyndighederne er først og fremmest ansvarlige for at overvåge Unionens internationale handel og derved bidrage til fair og åben handel, til gennemførelse af de eksterne aspekter af det indre marked, af den fælles handelspolitik og af andre fælles EU-politikker med relevans for handel og til generel sikkerhed i forsyningskæden. Toldmyndighederne iværksætter foranstaltninger, der navnlig har følgende formål:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-197" title="page-16">
      a) at beskytte Unionens og dens medlemsstaters finansielle interesser
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-198" title="page-16">
      b) at beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel og samtidig støtte lovlig erhvervsaktivitet
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-199" title="page-16">
      c) at sørge for sikkerhed for Unionen og dens borgere og for beskyttelse af miljøet, hvor det er relevant i nært samarbejde med andre myndigheder, og
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-200" title="page-17">
      d) at opretholde en passende balance mellem toldkontrol og lettelse af den lovlige handel.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-toldkodeksens artikel 46 med overskriften »Risikoforvaltning og toldkontrol« er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-202" title="page-17">
      »1. Toldmyndighederne kan udføre enhver toldkontrol, de skønner nødvendige.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-203" title="page-17">
      Toldkontrol kan især omfatte undersøgelse af varerne, udtagelse af prøver, verifikation af rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i en angivelse eller meddelelse og af dokumenters eksistens, ægthed, rigtighed og gyldighed, gennemgang af de økonomiske operatørers regnskaber og andre optegnelser, kontrol af transportmidler, af bagage og af andre effekter, som personer medbringer, og administrative undersøgelser og lignende handlinger.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-204" title="page-17">
      2. Anden toldkontrol end stikprøvekontrol baseres hovedsagelig på risikoanalyse ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker med henblik på at identificere og evaluere risiciene og udvikle de nødvendige modforanstaltninger på grundlag af kriterier, der er udviklet på nationalt plan, på EU-plan og eventuelt på internationalt plan.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-205" title="page-17">
      3. Der foretages toldkontrol inden for en fælles ramme for risikoforvaltning, som skal bygge på udveksling af oplysninger mellem toldadministrationerne om risiko og resultater af risikoanalyser, og som skal fastlægge fælles risikokriterier og standarder samt kontrolforanstaltninger og prioriterede kontrolområder.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-206" title="page-17">
      Kontrol på grundlag af sådanne oplysninger og kriterier gennemføres med forbehold af andre kontrolforanstaltninger, der gennemføres i medfør af stk. 1 eller andre gældende bestemmelser.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-207" title="page-17">
      4. Toldmyndighederne udfører risikoforvaltning for at sondre mellem de forskellige risikoniveauer, der er forbundet med varer, som er undergivet toldkontrol eller -tilsyn, og afgøre, hvorvidt, og i givet fald hvor, varerne skal undergives særlig toldkontrol.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-208" title="page-17">
      Risikoforvaltningen omfatter aktiviteter som indsamling af data og oplysninger, analyse og vurdering af risici, fastsættelse og indledning af tiltag og regelmæssig kontrol og evaluering af denne proces og dens resultater baseret på internationale og nationale kilder og strategier samt EU-kilder og -strategier.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-209" title="page-17">
      5. Toldmyndighederne udveksler oplysninger om risiko og resultater af risikoanalyser, når:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-210" title="page-17">
      a) risiciene af en toldmyndighed vurderes til at være væsentlige og kræve toldkontrol, og det ved denne kontrol konstateres, at hændelsen, som udløste risiciene, har fundet sted, eller
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-211" title="page-18">
      b) det ikke ved kontrollen kan konstateres, at hændelsen, som udløser risiciene, har fundet sted, men den berørte toldmyndighed vurderer, at truslen indebærer en høj risiko andre steder i Unionen.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-212" title="page-18">
      6. Ved fastlæggelsen af de fælles risikokriterier og standarder, kontrolforanstaltningerne og de prioriterede kontrolområder som omhandlet i stk. 3 tages der hensyn til samtlige følgende forhold:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-213" title="page-18">
      a) om de står i rimeligt forhold til risikoen
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-214" title="page-18">
      b) om det er nødvendigt at iværksætte kontrollen omgående
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-215" title="page-18">
      c) den mulige virkning for handelsstrømmene, for de enkelte medlemsstater og for kontrolressourcerne.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-216" title="page-18">
      7. De i stk. 3 omhandlede fælles risikokriterier og standarder omfatter samtlige følgende elementer:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-217" title="page-18">
      a) en beskrivelse af risiciene
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-218" title="page-18">
      b) de risikofaktorer eller -indikatorer, der skal anvendes til at udvælge varer eller økonomiske operatører til toldkontrol
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-219" title="page-18">
      c) karakteren af den toldkontrol, som toldmyndighederne skal gennemføre
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-220" title="page-18">
      d) varigheden af anvendelsen af den i litra c) nævnte toldkontrol.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-221" title="page-18">
      8. De prioriterede kontrolområder skal omfatte særlige toldprocedurer, varetyper, trafikruter, transportformer eller økonomiske operatører, som er genstand for skærpet risikoanalyse og toldkontrol i en vis periode, uden at dette berører andre former for kontrol, som toldmyndighederne normalt gennemfører.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-toldkodeksens artikel 53 med overskriften »Valutaomregning« fastsætter i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-223" title="page-18">
      »Den kurs, der benyttes, skal offentliggøres og/eller gøres tilgængelig på internettet af de kompetente myndigheder, når det er nødvendigt at omregne en valuta af en af følgende årsager:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-224" title="page-18">
      a) De faktorer, der benyttes til at ansætte toldværdien af en vare, er angivet i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor toldværdien ansættes.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-225" title="page-18">
      b) Modværdien af euroen i national valuta er nødvendig for at fastlægge tariferingen af varer samt import- og eksportafgiftsbeløbet, herunder tærskelværdier i den fælles toldtarif.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kodeksens artikel 70 og 74 indeholder regler om varers toldværdi, der i det væsentlige svarer til de regler, der er indeholdt i EF-toldkodeksens artikel 29-31.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 101, stk. 1, fastsættes størrelsen af den skyldige import- eller eksportafgift af de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået i henhold til denne kodeks’ artikel 87, så snart de har de fornødne oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte kodeks’ artikel 103 med overskriften »Forældelse af toldskylden« bestemmer i stk. 1 og 2:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-229" title="page-19">
      »1. Der meddeles ikke nogen toldskyld til debitor efter udløbet af en periode på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-230" title="page-19">
      2. Er toldskylden opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, forlænges den treårsperiode, der er fastsat i stk. 1, til mindst fem og højst ti år i overensstemmelse med national lovgivning.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-toldkodeksens artikel 105 med overskriften »Frist for bogføring« har i stk. 3 følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-232" title="page-19">
      »Hvis der opstår en toldskyld under omstændigheder, der ikke er omhandlet i stk. 1, bogføres det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb senest 14 dage efter den dag, hvor toldmyndighederne kan fastsætte størrelsen af det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb og træffe afgørelse.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kodeksens artikel 188 med overskriften »Verifikation af en toldangivelse bestemmer«:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-234" title="page-19">
      »Toldmyndighederne kan med henblik på at verificere, at oplysningerne i en toldangivelse, der er antaget, er rigtige:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-235" title="page-19">
      a) undersøge angivelsen og tilhørende dokumentation
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-236" title="page-19">
      b) kræve, at klarereren forelægger andre dokumenter
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-237" title="page-19">
      c) undersøge varerne
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-238" title="page-19">
      d) udtage stikprøver med henblik på analyse eller dybtgående kontrol af varerne.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgår af nævnte kodeks’ artikel 191 med overskriften »Resultater af verifikationen«:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-240" title="page-19">
      »1. Resultatet af verifikationen af toldangivelsen tjener som grundlag for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne henføres under.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-241" title="page-19">
      2. Hvis der ikke er foretaget verifikation af toldangivelsen, finder stk. 1 anvendelse på oplysningerne i angivelsen.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-242" title="page-20">
      3. Resultatet af toldmyndighedernes verifikation har samme retskraft i hele Unionens toldområde.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning nr. 2454/93</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I artikel 181a i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1335/2003 af 25. juli 2003  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>) (herefter »forordning nr. 2454/93«), bestemmes:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-245" title="page-20">
      »1. Toldmyndighederne har ikke pligt til at fastsætte toldværdien af indførte varer efter transaktionsværdimetoden, hvis de efter proceduren i stk. 2 ud fra begrundet tvivl ikke er overbevist om, at den angivne værdi svarer til det samlede beløb, der er betalt eller skal betales for varen som omhandlet i kodeksens artikel 29.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-246" title="page-20">
      2. Når toldmyndighederne er i tvivl som anført i stk. 2, kan de i henhold til artikel 178, stk. 4, kræve yderligere oplysninger. Hvis toldmyndighederne stadig har begrundet tvivl, skal de inden der træffes en endelig afgørelse underrette den pågældende person skriftligt, hvis denne anmoder herom, om grundene til denne tvivl samt indrømme ham en rimelig mulighed for at svare. En endelig, begrundet afgørelse skal afgives skriftligt til den pågældende person.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 248, stk. 1, i forordning nr. 2454/93 lyder:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-248" title="page-20">
      »Frigivelsen af varerne medfører, at de importafgifter, der er fastlagt på grundlag af oplysningerne i angivelsen, straks bogføres. Når toldmyndighederne skønner, at den kontrol, de har iværksat, vil kunne føre til fastsættelse af et højere importafgiftsbeløb end det, der følger af oplysningerne i angivelsen, kræver de desuden, at der stilles en sikkerhed, som er tilstrækkelig til at dække forskellen mellem det beløb, der følger af oplysningerne i angivelsen, og det beløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne. Klarereren kan dog i stedet for at stille sikkerhed anmode om straks at få bogført det beløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning 2015/2447</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 48 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>) (herefter »forordning 2015/2447«) med overskriften »Bestemmelser om valutakurser« fastsætter i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-251" title="page-20">
      »Modværdien af euroen, for så vidt dette er påkrævet i henhold til kodeksens artikel 53, stk. 1, litra b), skal fastsættes en gang om måneden.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-252" title="page-20">
      Den valutakurs, der skal anvendes, er den seneste kurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den næstsidste dag i måneden, og den gælder i hele den følgende måned.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-253" title="page-20">
      Når en kurs, der anvendes ved månedens begyndelse, afviger mere end 5% fra den kurs, som Den Europæiske Centralbank fastsætter inden den 15. i samme måned, anvendes sidstnævnte kurs fra den 15. og indtil den pågældende måneds udgang.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 140 i forordning 2015/2447 med overskriften »Afvisning af de angivne transaktionsværdier«, der har til formål at gennemføre EU-toldkodeksens artikel 70, stk. 1, bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-255" title="page-20">
      »1. Når toldmyndighederne nærer begrundet tvivl om, hvorvidt den angivne transaktionsværdi svarer til det fulde beløb, der er betalt eller skal betales, jf. kodeksens artikel 70, stk. 1, kan de anmode klarer[er]en om at fremlægge yderligere oplysninger.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-256" title="page-20">
      2. Hvis denne tvivl ikke affærdiges, kan toldmyndighederne beslutte, at det ikke er muligt af fastsætte værdien af varerne i henhold til kodeksens artikel 70, stk. 1.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgår af artikel 144 i forordning 2015/2447 med overskriften »Fallback-metoden«, der har til formål at gennemføre EU-toldkodeksens artikel 74, stk. 3:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-258" title="page-20">
      »1. Ved fastsættelse af toldværdien efter kodeksens artikel 74, stk. 3, kan metoderne i kodeksens artikel 70 og artikel 74, stk. 2, anvendes med en vis fleksibilitet. Når værdien fastsættes således, skal den så vidt muligt være baseret på tidligere fastsatte toldværdier.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-259" title="page-20">
      2. Kan der ikke fastsættes en toldværdi efter stk. 1, anvendes andre passende metoder. Når det er tilfældet, må værdien ikke fastsættes på basis af nogen af følgende:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-260" title="page-20">
      a) salgsprisen i Unionens toldområde for varer, der er fremstillet i Unionens toldområde
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-261" title="page-20">
      b) et system, hvor den højeste af to alternative værdier anvendes til værdiansættelse
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-262" title="page-20">
      c) vareprisen i eksportlandets hjemmemarked
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-263" title="page-20">
      d) andre produktionsomkostninger end de beregnede værdier, der er fastsat for tilsvarende eller lignende varer i henhold til kodeksens artikel 74, stk. 2, litra d)
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-264" title="page-20">
      e) priserne for eksport til et tredjeland
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-265" title="page-20">
      f) minimumstoldværdier
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-266" title="page-20">
      g) vilkårlige eller fiktive værdier.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 244 i forordning 2015/2447 med overskriften »Sikkerhedsstillelse«, hvilken bestemmelse har til formål at gennemføre EU-toldkodeksens artikel 191, fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-268" title="page-20">
      »Når toldmyndighederne mener, at verifikationen af toldangivelsen kan føre til, at der skal betales et højere beløb i import- eller eksportafgifter eller andre afgifter, end hvad der fulgte af oplysningerne i toldangivelsen, er frigivelsen af varerne betinget af, at der stilles en tilstrækkelig sikkerhed, som kan dække forskellen mellem beløbet ifølge oplysningerne i toldangivelsen og det beløb, som skal betales i sidste instans.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-269" title="page-20">
      Klarereren kan dog anmode om straks at få meddelelse om den toldskyld, som der i sidste instans skal betales for varerne, i stedet for at stille denne sikkerhed.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">C.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Momslovgivningen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>), som ændret ved Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>) (herefter »direktiv 2006/112«), er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-272" title="page-20">
      »Følgende transaktioner er momspligtige:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-273" title="page-20">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-274" title="page-20">
      b) erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-275" title="page-20">
      i) af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, eller af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, når sælgeren er en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-276" title="page-20">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-277" title="page-20">
      d) indførsel af varer.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til dette direktivs artikel 73 »omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bestemmes i nævnte direktivs artikel 83:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-280" title="page-20">
      »Ved erhvervelse af varer inden for Fællesskabet indgår de samme elementer i afgiftsgrundlaget som dem, der anvendes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget ved levering af de samme varer på medlemsstatens område, jf. kapitel 2. I særdeleshed udgøres afgiftsgrundlaget for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 21 og 22, af købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 85 i direktiv 2006/112 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-282" title="page-20">
      »Ved indførsel af varer er afgiftsgrundlaget toldværdien fastsat i overensstemmelse med gældende fællesskabsbestemmelser.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgår af dette direktivs artikel 86, stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-284" title="page-20">
      »I afgiftsgrundlaget medregnes følgende elementer, såfremt de ikke allerede indgår heri:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-285" title="page-20">
      a) skatter, told, importafgifter og andre afgifter, som skal svares uden for indførselsmedlemsstaten, samt sådanne, som er foranlediget af indførslen, med undtagelse af den moms, der skal opkræves
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-286" title="page-20">
      b) biomkostninger såsom provisions-, emballage-, transport- og forsikringsomkostninger, som påløber indtil varernes første bestemmelsessted på indførselsmedlemsstatens område, samt omkostninger, som hidrører fra transporten til et andet bestemmelsessted inden for Fællesskabet, hvis dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 87 i direktiv 2006/112 bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-288" title="page-20">
      »Følgende elementer medregnes ikke i afgiftsgrundlaget:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-289" title="page-20">
      a) prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-290" title="page-20">
      b) rabatter og nedslag, der ydes kunden, og som opnås på det tidspunkt, hvor indførslen finder sted.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til dette direktivs artikel 138:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-292" title="page-20">
      »1. Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-293" title="page-20">
      2. Ud over de i stk. 1 omhandlede leveringer fritager medlemsstaterne følgende transaktioner:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-294" title="page-20">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-295" title="page-20">
      c) levering af varer i form af overførsel til en anden medlemsstat, når leveringen ville være omfattet af de i stk. 1 og i litra a) og b) omhandlede fritagelser, hvis den blev foretaget til en anden afgiftspligtig person.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det nævnte direktivs artikel 143 fastsættes følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-297" title="page-20">
      »1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-298" title="page-20">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-299" title="page-20">
      d) indførsel af varer, der forsendes eller transporteres fra et tredjelandsområde eller fra et tredjeland til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, såfremt leveringen af disse varer foretaget af en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 201, er fritaget i overensstemmelse med artikel 138
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-300" title="page-20">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-301" title="page-20">
      2. Den i stk. 1, litra d), omhandlede fritagelse finder i tilfælde, hvor indførslen af varer efterfølges af levering af varer, der er fritaget i henhold til artikel 138, stk. 1, og [artikel 6,] stk. 2, litra c), kun anvendelse, hvis importøren på indførselstidspunktet har givet de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten mindst følgende oplysninger:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-302" title="page-20">
      a) sit momsregistreringsnummer udstedt i indførselsmedlemsstaten eller momsregistreringsnummeret på sin fiskale repræsentant, der er betalingspligtig, udstedt i indførselsmedlemsstaten
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-303" title="page-20">
      b) momsregistreringsnummeret på den kunde, som varerne leveres til i overensstemmelse med artikel 138, stk. 1, udstedt i en anden medlemsstat eller sit eget momsregistreringsnummer udstedt i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, når der foretages en overførsel af varerne i overensstemmelse med artikel 138, stk. 2, litra c)
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-304" title="page-20">
      c) bevis for, at de indførte varer er bestemt til at blive transporteret eller forsendt fra indførselsmedlemsstaten til en anden medlemsstat.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-305" title="page-20">
      Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at de kompetente myndigheder kun skal have forelagt et bevis som omhandlet i litra c) efter anmodning.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De faktiske omstændigheder og den administrative procedure</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De faktiske omstændigheder</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den Europæiske Union ophævede med virkning fra den 1. januar 2005 alle de gældende kontingenter for indførsel af tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i lande, der er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, herunder Kina.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 20. april 2007 tilstillede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) medlemsstaterne en meddelelse om gensidig bistand 2007/015 for at informere dem om, at der var risiko for, at tekstilvarer og fodtøj indført fra Kina var værdiansat for lavt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">OLAF opfordrede med denne meddelelse samtlige medlemsstater til dels at undersøge indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse navnlig i Kina med det formål at opdage mulige tegn på, at visse indførsler var værdiansat for lavt, dels at foranstalte passende kontrol i forbindelse med toldbehandlingen vedrørende sådanne indførsler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at hjælpe medlemsstaterne med at identificere forsendelser af tekstilvarer og fodtøj, der var værdiansat for lavt, udviklede OLAF herefter i samarbejde med Det Fælles Forskningscenter under Kommissionen (herefter »JRC«) et risikovurderingsværktøj baseret på data på EU-plan (herefter »OLAF-metoden«). Dette værktøj består først og fremmest i at beregne en korrigeret gennemsnitspris for alle tekstilvarer og alt fodtøj, der indføres fra Kina, og som henhører under kapitel 61-64 i den kombinerede nomenklatur til toldtariffen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>). De korrigerede gennemsnitspriser beregnes på grundlag af de månedlige importpriser for de berørte varer med oprindelse i Kina, som udtrækkes fra den statistiske database Comext – en referencedatabase for international handel, der forvaltes af Eurostat – for en periode på 48 måneder. Disse priser udtrykker en værdi pr. kilogram for hver af de 495 ottecifrede varekoder i den pågældende kombinerede nomenklatur med angivelse af oprindelseslandet og EU-bestemmelseslandet. Dernæst beregnes et gennemsnit for hele EU (de korrigerede gennemsnitspriser for EU-28) på grundlag af det aritmetiske gennemsnit (ikke-vægtet gennemsnit) af de korrigerede gennemsnitspriser for de 28 medlemsstater  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>). Ved beregningen af disse gennemsnit holdes ekstreme værdier ude, dvs. værdier, der er unormalt høje eller lave, heraf betegnelsen »korrigeret« gennemsnitspris. Endelig beregnes en værdi svarende til 50% af den korrigerede gennemsnitspris, idet denne værdi udgør den »laveste antagelige pris«, der ligeledes udtrykkes i pris pr. kilogram, og som anvendes som en tærskel, der gør det muligt for medlemsstaternes toldmyndigheder at opdage indførsler, for hvilke der angives særligt lave værdier, og dermed højrisikoindførsler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Meddelelse om gensidig bistand AM/2009/001, som OLAF fremsendte den 23. januar 2009, vedrørte aktion »Argus«, en aktion med en varighed på seks måneder, i forbindelse med hvilken OLAF havde påtaget sig at overvåge handelen med tekstilvarer og fodtøj fra forskellige tredjelande, dog hovedsageligt fra Asien, og hver måned overbringe medlemsstaterne en fortegnelse over de indførsler, der i den foregående måned var blevet identificeret som risikoindførsler med hensyn til toldværdien. OLAF anmodede med denne meddelelse medlemsstaterne om inden for en frist på fire måneder at meddele det nævnte kontor, at de havde oprettet risikofiltre, om at identificere højrisikoforsendelser og om at foretage verifikation efter toldbehandling på grundlag af oplysningerne fra OLAF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 2011 under den prioriterede kontrolaktion benævnt »Discount« (herefter »kontrolaktion Discount«), der var koordineret af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion, og som alle medlemsstaterne, herunder Det Forenede Kongerige, deltog i, anvendte man de laveste antagelige priser med det formål at opdage og kontrollere indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina, der indebar en toldværdi, der var så lav, at indførslerne forekom mistænkelige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 2014 koordinerede OLAF den fælles toldaktion benævnt »Snake«, hvis operationelle fase fandt sted fra den 17. februar til den 17. marts 2014, og som samtlige medlemsstater såvel som de kinesiske toldmyndigheder deltog i. Sidstnævnte myndigheders inddragelse havde til formål at tilvejebringe udførselsangivelser, der gjorde det muligt at kontrollere den værdi, der blev angivet ved indførslen af de berørte varer i EU. I den endelige rapport vedrørende aktion Snake blev medlemsstaterne opfordret til at fortsætte anvendelsen af de under denne aktion anvendte risikoprofiler baseret på de laveste antagelige priser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som følge af den kontrol, som Det Forenede Kongeriges myndigheder gennemførte inden for rammerne af denne aktion, baseret på disse risikoprofiler, fastlagde de nævnte myndigheder tillægstold for 24 operatører på grundlag af disses indførsler over en periode på tre år mellem november 2011 og november 2014.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under inspektionsbesøg 14-11-1, der blev gennemført i Det Forenede Kongerige i perioden 27.-31. oktober 2014, gennemgik Kommissionen risikoinformationsformularer, indberetninger om gensidig bistand og 24 tilfældigt udvalgte indførselstransaktioner, hvoraf 23 var opført i B-regnskabet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mellem november 2014 og februar 2015 fremsendte Det Forenede Kongeriges myndigheder betalingspålæg for de nævnte beløb til de pågældende operatører ved udstedelse af 24 pålæg om efteropkrævning benævnt »C18-betalingspålæg« (herefter »C18-betalingspålæggene Snake«), som efterfølgende blev annulleret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 16. januar 2015 indledte OLAF en efterforskning, der var specifikt rettet mod bestemte medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige, og som omfattede en periode, der indledtes i 2013.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mellem 2013 og 2016 gennemførte Her Majesty’s Revenue and Customs (Det Forenede Kongeriges told- og skatteadministration, herefter »HMRC«) og Det Forenede Kongeriges grænsepoliti aktion »Badminton«. Denne aktion, som hovedsageligt vedrørte momssvig, dannede rammen om en indledende strafferetlig undersøgelse vedrørende fire store operatører, der indførte de berørte varer med oprindelse i Kina i henhold til »toldprocedure 42«, dvs. den procedure, i forbindelse med hvilken tolden skal betales ved indførslen, men momsen skal betales efterfølgende i bestemmelsesmedlemsstaten (herefter »toldprocedure 42«)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mellem februar 2015 og juli 2016 deltog Det Forenede Kongerige i ti møder, der var arrangeret af OLAF, og som vedrørte for lav værdiansættelse af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 19. og 20. februar 2015 arrangerede OLAF et første bilateralt møde med HMRC for at drøfte opfølgningen på aktion Snake og anvendelsen af de korrigerede gennemsnitspriser som risikoindikatorer i forbindelse med for lav toldansættelse. Under dette møde påpegede OLAF, at omfanget af indførsler, der var under mistanke for svigagtigt at være værdiansat for lavt, ikke var aftaget, og at det fremgik af statistikkerne, at Det Forenede Kongerige tiltrak mere svigagtig trafik som følge af de foranstaltninger, som andre medlemsstater havde truffet. HMRC oplyste, at administrationen havde til hensigt at udstede efteropkrævninger af momsen og den unddragne told til de virksomheder, der var blevet registreret i forbindelse med aktion Snake og som følge af administrationens egne undersøgelser, for et samlet beløb på mere end 800 mio. pund sterling (GBP).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige gentog under ad hoc-mødet den 25. og 26. februar 2015 vedrørende »svig ved for lav værdiansættelse« – et møde, der var arrangeret af OLAF, og som medlemsstaternes myndigheder deltog i – sin hensigt om at iværksætte den nævnte inddrivelse. Under dette møde blev det fra OLAF’s side »kraftigt anbefalet« navnlig, at medlemsstaterne skulle anvende passende risikofiltre for at identificere forsendelser, der potentielt var værdiansat for lavt, at de skulle kræve sikkerhed for forsendelser, der blev identificeret som mistænkelige, og at de skulle gennemføre undersøgelser med henblik på at fastsætte toldværdien. OLAF beskrev ligeledes de potentielle tab af traditionelle egne indtægter på EU-plan som følge af indførsler, der muligvis var værdiansat for lavt, navnlig for så vidt angår indførsler til Det Forenede Kongerige  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 16. juni 2015 fremsendte OLAF meddelelse om gensidig bistand 2015/013, hvorved nævnte kontor anmodede medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser stillet over for risikoen for indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina, der var værdiansat for lavt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I maj 2015 iværksatte Det Forenede Kongerige aktion »Breach« for at bekæmpe svig ved for lav værdiansættelse. Et af formålene med denne aktion var ifølge Det Forenede Kongerige – efter annullationen af de 24 C18-betalingspålæg Snake – at fastsætte toldværdien af de varer, der havde været værdiansat for lavt, og som var blevet identificeret under aktion Snake, samt at opkræve de unddragne traditionelle egne indtægter. Denne aktion indebar ifølge Det Forenede Kongerige især forudgående kontrol og efterfølgende besøg i forbindelse med mistænkelige forsendelser, dokumentanalyser, revisioner og inspektioner, undersøgelse af de pågældende handlers kommercielle karakter og undersøgelse af eventuelle afhængighedsforhold mellem importør, speditører og øvrige virksomheder såvel som oplysningsaktiviteter til importører med hensigt på at identificere svigagtige aktiviteter. Der blev ligeledes gennemført omkring 30 forudgående inspektioner, ligesom der blev udtaget prøver. Der blev udstedt flere C18-betalingspålæg. Det Forenede Kongerige har i retsmødet bekræftet, at de foranstaltninger, der blev truffet inden for rammerne af denne aktion, fortsat pågik.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 28. juli 2015 arrangerede OLAF et andet bilateralt møde med HMRC. Sidstnævnte administration oplyste bl.a., at den vedblev med at forfølge proceduren til inddrivelse af mere end 800 mio. GBP, om nødvendigt ad rettens vej, og at den havde nedsat en tværfaglig aktionsgruppe som led i aktion Breach med det formål at undersøge forholdene omkring de importører, der var involveret i den svigagtige trafik. Ifølge HMRC er anvendelsen af risikoindikatorer baseret på gennemsnitspriser imidlertid kontraproduktiv og uforholdsmæssig i betragtning af omfanget af indførsler til Det Forenede Kongerige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 3. februar 2016 arrangerede OLAF et tredje bilateralt møde med HMRC, som forklarede, at Det Forenede Kongerige havde kontrolleret de 16 virksomheder, der havde været berørt inden for rammerne af aktion Snake. OLAF anbefalede på ny, at HMRC anvendte risikoindikatorer på EU-plan baseret på den laveste antagelige pris. OLAF fremhævede, at procentdelen af indførsler til Det Forenede Kongerige, der ansås for at være værdiansat for lavt, var høj, og at dette forhold var årsag til betydelige tab på toldområdet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 22. og 23. marts 2016 arrangerede OLAF et fjerde bilateralt møde med HMRC. OLAF gentog, at det var formålstjenligt at anvende risikoindikatorerne på EU-plan som en forebyggende foranstaltning for indførsel, og foreslog en række praktiske tiltag med henblik på Det Forenede Kongeriges gradvise gennemførelse af disse risikoindikatorer. OLAF gjorde på ny status over situationen på det pågældende tidspunkt og påpegede således, at tabene af traditionelle egne indtægter i Det Forenede Kongerige var stigende, hovedsageligt på grund af den ulovlige anvendelse af toldprocedure 42.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I juli 2016 fremlagde OLAF under et bilateralt møde en rapport, der viste, at tabene af traditionelle egne indtægter var tiltagende i Det Forenede Kongerige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På et multilateralt møde den 18. og 19. september 2016 fremlagde de franske myndigheder resultaterne af aktionen benævnt »Octopus«, en aktion, som disse myndigheder havde ledet med deltagelse af ti medlemsstater (herunder Det Forenede Kongerige) og med støtte fra OLAF. Det fremgår af den endelige rapport vedrørende denne aktion, at der lå organiserede kriminelle netværk til grund for den pågældende svig ved for lav værdiansættelse. Den modtager, der var anført i toldangivelserne til indførsel, var næsten altid en svigtende operatør, eller en »fugl Føniks«-virksomhed. De franske myndigheder fastslog ligeledes, at langt størstedelen af de transporterede varer, der blev kontrolleret i Frankrig på grundlag af forudfastsatte kriterier, fremviste værdier, der var ansat for lavt, og som svigagtigt blev angivet i Det Forenede Kongerige ved anvendelse af toldprocedure 42.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I oktober 2016 gennemførte de britiske myndigheder en forsøgsmæssig aktion med tilnavnet »Samurai«, som var rettet mod indførsler fra to operatører, der havde indstillet deres aktiviteter umiddelbart efter, at HMRC havde anfægtet deres toldangivelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 1. marts 2017 afsluttede OLAF sin efterforskning vedrørende den for lave værdiansættelse af indførsler til Det Forenede Kongerige og afgav sin rapport (herefter »OLAF-rapporten«), i henhold til hvilken importører i Det Forenede Kongerige havde unddraget sig betydelige toldafgifter ved at fremvise falske fakturaer, fiktive fakturaer og ukorrekte toldangivelser ved indførslen. OLAF afslørede en ikke uvæsentlig stigning i omfanget af den konstruktion med svig ved for lav værdiansættelse, som foregik gennem transit i Det Forenede Kongerige, mellem 2013 og 2016. Denne periode var sammenfaldende med andre medlemsstaters iværksættelse af risikoprofiler med udgangspunkt i risikovurderingsværktøjet baseret på de korrigerede gennemsnitspriser, således som OLAF anbefalede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge denne rapport steg antallet af svigagtige indførsler, der blev foretaget gennem transit i Det Forenede Kongerige, i den nævnte periode væsentligt som følge af den utilstrækkelige kontrol. I 2016 blev mere end 50% af de tekstilvarer og det fodtøj med oprindelse i Kina, der blev indført i Det Forenede Kongerige, angivet til priser, der lå under de laveste antagelige priser, mens ca. 80% af det samlede tab af traditionelle egne indtægter kunne tilregnes den omstændighed, at tekstilvarer og fodtøj, der blev indført i Det Forenede Kongerige, var værdiansat for lavt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">OLAF-rapporten præciserede desuden, at denne svig skyldtes organiserede kriminelle grupper, der opererede i hele EU. Hovedparten af indførslerne til Det Forenede Kongerige vedrørte leverancer, der var bestemt til det sorte marked for tekstiler og fodtøj i andre medlemsstater. Størstedelen af disse indførsler blev foretaget ved ulovlig anvendelse af toldprocedure 42  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>). OLAF fandt således, at unddragelsen af den moms, der var skyldig i de medlemsstater, der udgjorde det endelige bestemmelsessted for varerne, navnlig Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien, ligeledes var væsentlig. OLAF fremhævede, at Det Forenede Kongerige ikke havde anvendt risikoprofiler baseret på de laveste antagelige priser, således som det nævnte kontor anbefalede, og ikke havde gennemført passende toldkontrol ved indførslen, bortset fra i en måned i forbindelse med aktion Snake  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som en konsekvens heraf bragte Det Forenede Kongerige ifølge denne rapport tekstilvarer og fodtøj, der var værdiansat for lavt, med oprindelse i Kina i fri omsætning uden at foretage toldkontrol, således at en væsentlig del af tolden hverken blev opkrævet eller overdraget til Unionens budget. OLAF beregnede derfor i sin rapport det deraf følgende tab af traditionelle egne indtægter for perioden mellem 2013 og 2016  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>). Nævnte kontor fastlagde nærmere bestemt for hver af de berørte varers kode i henhold til den kombinerede nomenklatur mængden (i kg) af varer, der var værdiansat for lavt (betragtet som varer angivet til en værdi, der lå under den pågældende laveste antagelige pris), og forskellen mellem den angivne værdi og den korrigerede gennemsnitspris (den korrigerede gennemsnitspris for EU-28) for den pågældende vare, idet OLAF dernæst anvendte den gældende toldsats på denne forskel. OLAF anbefalede i denne forbindelse HMRC at træffe alle passende foranstaltninger med henblik på at inddrive det nævnte beløb og at anvende risikoindikatorer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mellem november 2016 og oktober 2018 foretog Kommissionens befuldmægtigede i medfør af bestemmelserne i forordning nr. 608/2014 om kontrol og overvågning i forbindelse med traditionelle egne indtægter fem inspektioner, der navnlig vedrørte for lav værdiansættelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forbindelse med inspektionsbesøg 16-11-1, der fandt sted i perioden 14.-18. november 2016, anmodede Kommissionen, efter at den havde konstateret, at de toldbeløb, der var blevet annulleret i B-regnskabet, svarede til den yderligere toldskyld, som oprindeligt blev opkrævet ved udstedelsen af de 24 C18-betalingspålæg Snake – der efterfølgende blev trukket tilbage – vedrørende de indførsler, der havde været værdiansat for lavt, og som var blevet opdaget som led i aktion Snake, Det Forenede Kongeriges myndigheder om at fastsætte toldværdien for alle de berørte indførselsangivelser, at genberegne den skyldige tillægstold ud fra disse værdier, at opføre den tilsvarende toldskyld i B-regnskabet og at inddrive de pågældende beløb hurtigst muligt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen forhørte sig ligeledes hos de nævnte myndigheder om, hvorvidt de anvendte det værktøj baseret på de korrigerede gennemsnitspriser, som OLAF havde udviklet med henblik på at opdage indførsler, der var værdiansat for lavt, hvorvidt de foretog fysisk kontrol i forbindelse med toldbehandlingen, og hvorvidt de systematisk krævede betaling af sikkerhed til dækning af den told, der ville kunne opkræves i henhold til artikel 248, stk. 1, i forordning nr. 2454/93.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under inspektionsbesøg 17-11-1, som blev gennemført i perioden 8.-12. maj 2017, udvalgte Kommissionen 12 indførselsangivelser, der var blevet fremlagt i første kvartal 2017, og som indebar særligt lave værdier, med henblik på en kontrol på stedet. Undersøgelsen bekræftede, at de 12 varepartier, der var omfattet af disse angivelser, var overgået til fri omsætning i Unionen uden kontrol og uden sikkerhedsstillelse. Det Forenede Kongeriges myndigheder har bekræftet, at de ikke havde iværksat de foranstaltninger, som OLAF havde krævet i forlængelse af aktion Snake i 2014 og på ny i inspektionsrapport 16-11-1. Nævnte myndigheder har forklaret, at dette hovedsageligt skyldtes deres juridiske rådgiveres vurdering, hvorefter der ikke fandtes nogen tilgængelig værdiansættelsesmetode. De pågældende indførsler undersøges imidlertid af den aktionsgruppe, der blev oprettet som led i aktion Breach.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forbindelse med inspektionsbesøg 17-11-2, der fandt sted i perioden 13.-17. november 2017, blev fem indførselsangivelser med særligt lave værdier vedrørende importører, der allerede i forbindelse med aktion Snake var blevet identificeret som potentielt svigagtige, undersøgt af Kommissionens befuldmægtigede på grundlag af ét af de 24 C18-betalingspålæg Snake, der udgik fra denne aktion, og som vedrørte et samlet beløb på 62 003 024,23 GBP. Det viste sig imidlertid umuligt at inddrive den toldskyld, der svarede til de forskellige indførselsangivelser, hvilket ifølge HMRC begrundede, at den pågældende toldskyld blev annulleret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under dette besøg underrettede Det Forenede Kongeriges myndigheder Kommissionens befuldmægtigede om, at HMRC den 12. oktober 2017 havde indledt aktionen benævnt »Swift Arrow«. Det Forenede Kongerige har forklaret, at de risikoprofiler, der blev anvendt i forbindelse med denne aktion, ikke var baseret på de tærskler, som OLAF havde fastlagt, men på nationale tærskler eller risikoprofiler, der var fastlagt af HMRC på grundlag af indførsler alene til Det Forenede Kongerige. Disse profiler blev imidlertid kun anvendt på bestemte operatører, der på forhånd var identificeret som værende aktive inden for den svigagtige handel. De containere, der opdages ved hjælp af disse risikoprofiler, kontrolleres fysisk af Det Forenede Kongeriges myndigheder i forbindelse med toldbehandlingen. Såfremt de nævnte myndigheder vurderer, at den angivne værdi ikke er begrundet, kræver de betaling af sikkerhed, inden varerne frigives.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under inspektionsbesøg 18-11-1, som blev gennemført i perioden 16.-20. april 2018, undersøgte Kommissionens befuldmægtigede 25 indførselsangivelser vedrørende perioden fra den 12. oktober 2017, hvor aktionen benævnt »Swift Arrow« blev indledt, og frem til den 31. december 2017. Det blev konstateret, at kun 7 ud af de 25 regnskaber, der fremviste en meget lav værdi, blev opdaget ved hjælp af den risikoprofil, som HMRC havde udviklet, og at de 18 øvrige containere blev bragt i fri omsætning, uden at toldværdien blev anfægtet. Det Forenede Kongeriges myndigheder har oplyst, at risikoprofilen efter indledningen af aktion Swift Arrow var blevet tilpasset med det formål at omfatte flere operatører, flere koder i henhold til den kombinerede nomenklatur (KN) og flere indgangssteder, således at der med denne profil, hvis de pågældende indførsler havde fundet sted i april 2018, ville være blevet opdaget yderligere 11 regnskaber.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge disse myndigheder afbrød flere af de udvalgte operatører desuden deres indførsler, fra det øjeblik de blev omfattet af risikoprofilerne, blev genstand for kontrol forud for frigivelsen og blev anmodet om at stille sikkerhed i form af betaling, før frigivelsen af varerne blev bevilget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongeriges myndigheder afslog ikke desto mindre at bekendtgøre detaljerne i den beregningsmetode, som HMRC havde anvendt til at fastlægge, hvilke beløb der blev krævet som sikkerhed i forbindelse med aktion Swift Arrow, og til at fastlægge pålæggene om efteropkrævning, nærmere bestemt C18-betalingspålæggene Snake.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I maj 2018 udstedte Det Forenede Kongerige inden for rammerne af aktion Breach C18-betalingspålæg (herefter »C18-betalingspålæg Breach«) for et samlet beløb på 25 mio. GBP for en periode, der gik tilbage til 2015.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forbindelse med inspektionsbesøg 18-11-2, som fandt sted i perioden 8.-12. oktober 2018, fastholdt Det Forenede Kongeriges myndigheder dette afslag. Til gengæld bekræftede de, at de i april 2018 havde fastslået tillægstold for syv operatører – heraf flere, der allerede havde været i søgelyset under aktion Snake – for et samlet beløb på 19 434 197,73 GBP.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den administrative procedure</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelser af 24. marts 2017 og 28. juli 2017 forhørte Kommissionen sig hos Det Forenede Kongerige om opfølgningen på OLAF-rapporten. Kommissionen gjorde opmærksom på, at den ikke havde modtaget konkrete supplerende oplysninger fra Det Forenede Kongerige, og at der ikke var grundlag for at antage, at denne stat havde truffet passende foranstaltninger for at forhindre den svig ved for lav værdiansættelse, som var blevet fastslået i nævnte rapport. Da der ikke forelå oplysninger om det modsatte, anførte Kommissionen, at den så sig nødsaget til at anmode Det Forenede Kongerige om at overdrage et beløb for traditionelle egne indtægter svarende til det af OLAF fastlagte tab (efter fradrag af opkrævningsomkostninger).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I en af de tre skrivelser af 28. juli 2017 anmodede Kommissionen ligeledes om at blive underrettet om Det Forenede Kongeriges myndigheders opfølgning på rapporten fra inspektionsbesøg 16-11-1 og gentog i den forbindelse sin anmodning om at få adgang til den retlige vurdering, der havde givet anledning til annullationen af de 24 C18-betalingspålæg Snake, og til fortegnelsen over regnskaberne for hver af de 24 sager, herunder de beregninger, der var blevet foretaget med henblik på at fastslå toldskylden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelser af 8. august 2017 og 12. oktober 2017 besvarede Det Forenede Kongerige disse forespørgsler. Hvad for det første angår OLAF-rapporten anførte Det Forenede Kongerige, at der var blevet truffet foranstaltninger til at imødegå problemet med for lav værdiansættelse, som eksempelvis indledningen af aktion Breach. EU-bestemmelserne foreskriver i øvrigt ikke nogen specifik kontrolmodel, således at det tilkommer den enkelte medlemsstat at vælge den bedste måde at bringe loven i anvendelse på. Derudover er kontrolforanstaltninger forud for frigivelsen, herunder sikkerhedsstillelse, ikke efter deres karakter mere effektive end foranstaltninger, der træffes efterfølgende, såsom dem, Det Forenede Kongerige har udviklet. OLAF-metoden er, for så vidt som den er baseret på anvendelsen af data, der er fastlagt på EU-plan, hverken pålidelig eller hensigtsmæssig for Det Forenede Kongeriges vedkommende. Modellen giver anledning til kritik, hvorfor Det Forenede Kongerige har udviklet sin egen tilgang, der ikke er behæftet med de samme fejl som OLAF-metoden. Hvad dernæst angår opfølgningen på rapporten fra inspektionsbesøg 16-11-1 oplyste Det Forenede Kongerige, at grunden til, at de 24 C18-betalingspålæg Snake blev annulleret, og at de tilsvarende beløb i B-regnskabet blev trukket tilbage, var, at det ikke var muligt for det at påvise de indførte varers faktiske værdier, hvorimod en ekspertgruppe er i færd med at afhjælpe dette problem som led i aktion Breach. Endelig gentog Det Forenede Kongerige, at det ikke kunne imødekomme anmodningen om at stille den retlige vurdering fra HMRC, som gav anledning til annullationen af C18-betalingspålæggene Snake, til rådighed, idet den nævnte stat i denne henseende påberåbte sig fortrolighedshensyn og hensyn til beskyttelsen af tavshedspligten mellem advokat og klient.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 9. marts 2018 tilstillede Kommissionen Det Forenede Kongerige en åbningsskrivelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige besvarede denne skrivelse den 22. juni 2018. Som bilag til sidstnævnte skrivelse anmodede denne stat om at få overbragt en fuldstændig udgave af OLAF-rapporten, eftersom den kun rådede over en ufuldstændig udgave af denne rapport, og om at modtage svar fra Kommissionen på en række udførlige spørgsmål vedrørende den metode, der blev anvendt til at beregne de opkrævede beløb for traditionelle egne indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 24. september 2018 fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Det Forenede Kongerige, hvori den bl.a. besvarede de anmodninger, som denne medlemsstat havde fremsat som bilag til sin skrivelse af 22. juni 2018, og fastsatte svarfristen til to måneder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da Kommissionen ikke inden for den fastsatte frist havde modtaget svar fra Det Forenede Kongerige på den begrundede udtalelse, traf den den 19. december 2018 afgørelse om at anlægge nærværende traktatbrudssøgsmål for Domstolen, efter at den den 18. december 2018 havde meddelt Det Forenede Kongerige, at den ville træffe denne afgørelse den følgende dag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 9. januar 2019 blev der afholdt et teknisk møde mellem Det Forenede Kongeriges myndigheder og Kommissionen, under hvilket en konsulentvirksomhed fremlagde sine konklusioner, der fremgik af en rapport finansieret af Det Forenede Kongerige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 11. februar 2019 overbragte Det Forenede Kongerige Kommissionen sit svar på den begrundede udtalelse i form af en følgeskrivelse og et bilag indeholdende en rapport fra en konsulentvirksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforhandlingerne for Domstolen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har den 7. marts 2019 anlagt den foreliggende sag, da den fandt, at Det Forenede Kongeriges argumenter ikke gjorde det muligt at tilbagevise klagepunkterne i den begrundede udtalelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kongeriget Belgien, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Republikken Letland, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik (herefter under ét »intervenienterne«) har afgivet interventionsindlæg til støtte for Det Forenede Kongerige i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelse af 6. juni 2020 har Det Forenede Kongerige fremsat en begæring om bevisoptagelse eller foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse med henblik på, at Domstolen pålægger Kommissionen at besvare en række spørgsmål, hvoraf nogle er blevet forelagt tidligere i de anmodninger om oplysninger, som Det Forenede Kongerige har fremsendt til Kommissionen den 22. juni 2018 og den 22. marts 2019. Ved skrivelse af 11. april 2019 har Det Forenede Kongerige anmodet Domstolen om, at denne pålægger Kommissionen at besvare de i anmodningen af 22. marts 2019 forelagte spørgsmål (herefter »den fornyede anmodning om oplysninger«)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelse af 14. oktober 2020 har Domstolen fremsendt en række spørgsmål til Kommissionen og Det Forenede Kongerige med anmodning om skriftligt svar. Ved skriftlige indlæg af 16. november 2020 har de nævnte parter besvaret disse spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der er blevet afholdt et retsmøde den 8. december 2020, i hvilket dels Det Forenede Kongerige med støtte fra Republikken Estland, Republikken Letland og Den Portugisiske Republik, der er indtrådt som intervenienter, dels Kommissionen afgav mundtlige indlæg. Disse parter blev anmodet om at centrere deres indlæg om indholdet af de svar, der er nævnt i det foregående punkt i dette forslag til afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes påstande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har i sin stævning nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-364" title="page-20">
      – Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og 8 i afgørelse 2014/335, artikel 2 og 8 i afgørelse 2007/436, artikel 2, 6, 9, 10, 12 og 13 i forordning nr. 609/2014, artikel 2, 6, 9, 10, 11 og 17 i forordning nr. 1150/2000, artikel 2 i forordning nr. 1553/89 samt EU-toldkodeksens artikel 105, stk. 3, og EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 1, idet det ikke har bogført de korrekte toldbeløb og ikke har overdraget det korrekte beløb for traditionelle egne indtægter og egne indtægter [fra moms] for så vidt angår visse indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-365" title="page-20">
      – [Det Forenede Kongerige har tilsidesat] […] sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 325 TEUF og artikel 310, stk. 6, TEUF, EU-toldkodeksens artikel 3 og 46, EF-toldkodeksens artikel 13, artikel 248, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, artikel 244 i forordning 2015/2447 og artikel 2, stk. 1, litra b) og d), artikel 83, 85, 86 og 87, artikel 143, stk. 1, litra d), og artikel 143, stk. 2, i direktiv 2006/112
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-366" title="page-20">
      – [Det tilsvarende tab af traditionelle egne indtægter, som skal overdrages til Unionens budget (efter fradrag af opkrævningsomkostninger), beløber sig til:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-367" title="page-20">
      – 496 025 324,30 EUR i 2017 (til og med den 11.10.2017)
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-368" title="page-20">
      – 646 809 443,80 EUR i 2016
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-369" title="page-20">
      – 535 290 329,16 EUR i 2015
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-370" title="page-20">
      – 480 098 912,45 EUR i 2014
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-371" title="page-20">
      – 325 230 822,55 EUR i 2013
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-372" title="page-20">
      – 173 404 943,81 EUR i 2012
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-373" title="page-20">
      – 22 777 312,79 EUR i 2011]  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>).
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-374" title="page-20">
      – Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 2, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, litra d), i forordning nr. 608/2014, idet det ikke har givet Kommissionen alle de oplysninger, der var nødvendige for at fastlægge tabet af traditionelle egne indtægter, og idet det ikke som krævet tilstillede indholdet af den retlige vurdering foretaget af HMRC’s juridiske afdeling eller begrundelsen for den afgørelse, som førte til annullationen af den fastlagte toldskyld.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-375" title="page-20">
      – Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-377" title="page-20">
      – Søgsmålet afvises helt eller delvist.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-378" title="page-20">
      – Subsidiært fastslås følgende:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-379" title="page-20">
      – Det Forenede Kongerige har ikke tilsidesat sin forpligtelse til at bekæmpe svig, hverken med hensyn til de traditionelle egne indtægter eller med hensyn til loyalt samarbejde.
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-380" title="page-20">
      – De foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet, har ikke haft konsekvenser for Unionens budget, hvorfor Det Forenede Kongerige ikke er forpligtet til at yde Unionen nogen som helst erstatning.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-381" title="page-20">
      – Subsidiært, såfremt Domstolen fastslår, at en konkret tilsidesættelse har medført et tab for Unionen, skal Det Forenede Kongerige gives mulighed for at opgøre og angive de yderligere traditionelle egne indtægter, der følger af konstateringen af ansvar, uden at Domstolen selv fastsætter tabet af disse indtægter.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-382" title="page-20">
      – Mere subsidiært, såfremt Domstolen vælger at tage stilling til kravet vedrørende tabet af traditionelle egne indtægter, skal Det Forenede Kongeriges opgørelse af dette tab iagttages.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-383" title="page-20">
      – Mest subsidiært, såfremt Domstolen ikke godkender Det Forenede Kongeriges metodemæssige valg, »anerkendes det, at Kommissionen i sin opgørelse af tabet af traditionelle egne indtægter skal opfylde den bevisnorm, der gælder i erstatningssøgsmål mod en medlemsstat, hvilket den ikke har gjort«.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-384" title="page-20">
      – Kravet vedrørende egne momsindtægter afvises på grund af manglende retsgrundlag og manglende kvantificering.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-385" title="page-20">
      – Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samtlige intervenerende medlemsstater har i det væsentlige nedlagt påstand om frifindelse. Den Slovakiske Republik og Den Portugisiske Republik har derudover nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i det hele.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">VI.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Søgsmålet</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden jeg behandler de anbringender, som Kommissionen har påberåbt sig til støtte for sit søgsmål, vil jeg foretage en nærmere undersøgelse af de formalitetsindsigelser, som Det Forenede Kongerige har fremsat i sit svarskrift (afsnit A). Det foreliggende søgsmål er nærmere bestemt med hensyn til realiteten bygget op omkring fire anbringender. For det første har Kommissionen gjort gældende, at Det Forenede Kongerige i overtrædelsesperioden ikke har truffet foranstaltninger med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser, og at denne undladelse udgør en tilsidesættelse af såvel de almindelige forpligtelser på området for beskyttelse af Unionens finansielle interesser og bekæmpelse af svig som toldmyndighedernes forpligtelse til at træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser, gennemføre kontrol på grundlag af risikoanalyse og kræve betaling af sikkerhed (afsnit B). For det andet har Kommissionen gjort gældende, at Det Forenede Kongerige har overtrådt bestemmelserne i lovgivningen om egne indtægter, eftersom tolden på de indførte varer ikke er blevet beregnet korrekt, og de egne indtægter vedrørende denne told hverken er blevet fastlagt eller overdraget til Unionens budget på det tidspunkt, hvor dette burde være sket (afsnit C). For det tredje skal argumentet om tilsidesættelse af forpligtelsen til loyalt samarbejde, således som denne er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, undersøges (afsnit D). For det fjerde har Kommissionen nærmere bestemt gjort gældende, at Det Forenede Kongerige har overtrådt momslovgivningen og ikke har overdraget alle de egne momsindtægter til Unionens budget, eftersom det som følge af manglende effektive kontrolforanstaltninger ikke har fastsat toldværdien af de varer, der var værdiansat for lavt ved indførslen, korrekt (afsnit E).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om formaliteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har i sit svarskrift fremsat fem kategorier af formalitetsindsigelser vedrørende for det første en tilsidesættelse af retten til forsvar i forbindelse med den administrative procedure og retsforhandlingerne for Domstolen, for det andet rettergangsfejl i forbindelse med den administrative procedure og stævningen for så vidt angår bogføring af moms i henhold til toldprocedure 42  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>), for det tredje en tilsidesættelse fra Kommissionens side af princippet om den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, princippet om estoppel og princippet om loyalt samarbejde, for det fjerde den omstændighed, at det ikke er muligt at pålægge overdragelse af de pågældende beløb i henhold til artikel 258 TEUF, og, for det femte, den omstændighed, at søgsmålet er anlagt for tidligt for så vidt angår perioden fra den 1. maj 2015 til den 11. oktober 2017.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den femte formalitetsindsigelse er uløseligt forbundet med undersøgelsen af det andet anbringendes materielle argumenter vedrørende den manglende fastlæggelse af de egne indtægter, der svarer til toldafgifterne, og den manglende overdragelse heraf til Unionens budget inden for den fastsatte frist. Den argumentation, som Det Forenede Kongerige har fremført inden for rammerne af den femte formalitetsindsigelse, og som vedrører den omstændighed, at søgsmålet er anlagt for tidligt for så vidt angår perioden fra den 1. maj 2015 til den 11. oktober 2017, har således i realiteten til formål at rejse tvivl om den tilsidesættelse, som gøres gældende inden for rammerne af det andet anbringende, og at mindske omfanget af det tab af traditionelle egne indtægter, som Kommissionen har nedlagt påstand om at få fastslået. Jeg foreslår derfor, at den femte kategori af formalitetsindsigelser behandles i forbindelse med realitetsbehandlingen af det andet anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal således indledningsvis foretages en undersøgelse af de fire første kategorier af formalitetsindsigelser for at afgøre, om det af Kommissionen anlagte traktatbrudssøgsmål kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formalitetsindsigelsen om en hævdet tilsidesættelse af Det Forenede Kongeriges ret til forsvar under den administrative procedure og under retsforhandlingerne for Domstolen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har i det væsentlige gjort gældende, at det foreliggende søgsmål skal afvises, med den begrundelse, at Det Forenede Kongeriges ret til forsvar ikke er blevet iagttaget, hverken i forbindelse med den administrative procedure eller i forbindelse med retsforhandlingerne for Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første skal der indledningsvis erindres om, at det fremgår af Domstolens faste praksis, at den administrative procedure har til formål at give den berørte medlemsstat lejlighed til dels at opfylde sine EU-retlige forpligtelser, dels virkningsfuldt at tage til genmæle over for Kommissionens klagepunkter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>). En forskriftsmæssig procedure udgør en med EUF-traktaten tilsigtet væsentlig garanti, ikke blot med henblik på at beskytte den pågældende medlemsstats rettigheder, men også med henblik på at sikre, at en eventuel efterfølgende retssag har en klart afgrænset tvist som genstand  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden gælder det, at selv om den begrundede udtalelse skal indeholde en sammenhængende og detaljeret redegørelse for grundene til, at den pågældende medlemsstat efter Kommissionens opfattelse har tilsidesat en af de forpligtelser, der påhviler den i medfør af traktaten, kan der ikke stilles samme strenge krav med hensyn til åbningsskrivelsen, som nødvendigvis kun kan være en kortfattet første sammenfatning af klagepunkterne. Der er således intet til hinder for, at Kommissionen i den begrundede udtalelse uddyber de klagepunkter, den allerede mere bredt har gjort gældende i åbningsskrivelsen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet følger det for så vidt angår den administrative procedure af fast retspraksis, at et søgsmål, der anlægges i henhold til artikel 258 TEUF, skal indeholde en sammenhængende og præcis redegørelse for klagepunkterne, således at medlemsstaten og Domstolen har mulighed for at danne sig en klar opfattelse af omfanget af den hævdede tilsidesættelse af EU-retten, hvilket er en nødvendig forudsætning for, at medlemsstaten kan tage effektivt til genmæle, og at Domstolen kan efterprøve, om det hævdede traktatbrud er begået  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>). Særligt skal Kommissionens søgsmål indeholde en sammenhængende og detaljeret redegørelse for dens grunde til at antage, at den pågældende medlemsstat har tilsidesat en af sine forpligtelser i henhold til traktaterne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i lyset af denne retspraksis fastlægges, hvorvidt Kommissionen har sikret, at Det Forenede Kongeriges ret til forsvar er blevet iagttaget under den administrative procedure og under den foreliggende procedure.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at dets ret til forsvar er blevet tilsidesat, da Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har efterkommet hverken den første anmodning om oplysninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">34</a>
</span>) eller den fornyede anmodning om oplysninger, idet det navnlig drejer sig om oplysninger, som var nødvendige for, at denne stat kunne foretage en fornyet fastsættelse af de traditionelle egne indtægter, som Kommissionen har gjort fordring om i stævningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har i duplikken gjort gældende, at de detaljerede tekniske oplysninger, som Kommissionen har fremlagt i replikken, stadig ikke gør det muligt for Det Forenede Kongerige at foretage en fornyet fastsættelse af dette beløb. Der hersker fortsat stor usikkerhed, navnlig med hensyn til den metode, som Kommissionen har anvendt til at berigtige dataene, og for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de ikke-aggregerede data, som Det Forenede Kongerige råder over, svarer til de daglige aggregerede data, som Kommissionen har anvendt i sine beregninger af tabet af traditionelle egne indtægter, nærmere bestemt overvågningsdataene benævnt »Surveillance 2«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at Kommissionen har tilsidesat dets ret til forsvar og princippet om loyalt samarbejde ved at meddele det en del af de behørige oplysninger for sent, nemlig i forbindelse med replikken. Det Forenede Kongerige har ligeledes gjort indsigelse mod det forhold, at Kommissionen afslog at fremlægge oplysninger om, hvilke foranstaltninger de andre medlemsstater havde truffet med henblik på at bekæmpe den omhandlede svig ved for lav værdiansættelse. Disse oplysninger var imidlertid nødvendige for, at Det Forenede Kongerige kunne forsvare sig mod Kommissionens anbringender om, at andre medlemsstater havde truffet passende foranstaltninger, som havde ført til resultater med hensyn til bekæmpelsen af indførsler, der var værdiansat for lavt. De pågældende oplysninger er ligeledes relevante for at afgøre, hvorvidt de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige havde truffet, henhører under dets skønsbeføjelse og udgør en rimelig tilgang med henblik på at bekæmpe den pågældende svig og fremføre argumenter om, at der består en årsagssammenhæng mellem den fejlagtige adfærd, som Det Forenede Kongeriges myndigheder har udvist, og den manglende bogføring af de traditionelle egne indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at Kommissionen har skadet Det Forenede Kongeriges mulighed for at få adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for dets forsvar, eftersom Kommissionen ikke har givet denne stat de behørige oplysninger om sine beregninger vedrørende de traditionelle egne indtægter for perioden fra 2011-2014.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse argumenter må efter min opfattelse forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i denne henseende angår formalitetsindsigelsen om den manglende besvarelse af den anmodning om oplysninger, der var vedlagt svaret af 22. juni 2018 på åbningsskrivelsen, skal det konstateres, at Kommissionen i sin begrundede udtalelse af 23. september 2018  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">35</a>
</span>) udtrykkeligt besvarede denne anmodning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I sit svar på åbningsskrivelsen havde denne medlemsstat nærmere bestemt foreholdt Kommissionen, at bilag 2 til OLAF-rapporten af 1. marts 2017 ikke var fuldstændigt, og at der manglede flere sider. Kommissionen forklarede i denne forbindelse i den nævnte begrundede udtalelse, at dette bilag var blevet erstattet af bilag 7 til OLAF-rapporten af 1. marts 2017, der indeholdt alle oplysninger om den af OLAF anvendte metode. Kommissionen tilføjede, at bilag 2 var baseret på de dokumenter, der blev udleveret til Det Forenede Kongerige i forbindelse med mødet den 28. juli 2015 mellem OLAF og den nævnte stat. Kommissionen redegjorde således i sin begrundede udtalelse for OLAF-metoden i form af to dokumenter, der var vedlagt som bilag 7 til OLAF-rapporten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">36</a>
</span>), og disse dokumenter er i øvrigt vedlagt stævningen for Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at den begrundede udtalelse indeholder fyldestgørende forklaringer med hensyn til denne erstatning, hvilken erstatning efter min opfattelse ikke er af en sådan karakter, at den gør de beskyldninger, der i den begrundede udtalelse fremsættes over for Det Forenede Kongerige, uforståelige. Det kan følgelig ikke lægges til grund, at denne stats udøvelse af sin ret til forsvar er blevet tilsidesat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har endvidere gjort gældende, at dets ret til forsvar er blevet tilsidesat, eftersom Kommissionen ikke har besvaret den fornyede anmodning om oplysninger, som blev tilsendt den efter anlæggelsen af det foreliggende søgsmål, nemlig den 7. marts 2019. Dette anbringende er nærmere bestemt bygget op omkring fire klagepunkter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om meddelelsen af oplysningerne om beregningerne vedrørende den korrigerede gennemsnitspris, den laveste antagelige pris og det skønsmæssigt fastsatte tab af egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette første klagepunkt har Det Forenede Kongerige foreholdt Kommissionen, at den ikke har meddelt Det Forenede Kongerige de oplysninger, der blev anvendt ved beregningerne af den korrigerede gennemsnitspris, den laveste antagelige pris og det skønsmæssigt fastsatte tab af egne indtægter, og heller ikke har givet det mulighed for at forstå, hvordan den har anvendt disse oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det konstateres i denne henseende, at Kommissionen i replikken har besvaret de spørgsmål, der fremgår af den fornyede anmodning om oplysninger vedrørende beregningen af den korrigerede gennemsnitspris og de laveste antagelige priser, og har angivet sine skøn over tabet af traditionelle egne indtægter. Kommissionen har i replikken særligt redegjort for, at Det Forenede Kongerige via JRC’s websted Theseus  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">37</a>
</span>) altid har haft fuld adgang til de anvendte oplysninger, navnlig til downloadet benævnt »DL 53«, med henblik på fastsættelsen af den korrigerede gennemsnitspris for EU-28 og de skønsmæssigt fastsatte tab af traditionelle egne indtægter, og at den nævnte medlemsstat har haft fuld adgang til dette websted siden 2010, eftersom den har foretaget simuleringer på grundlag af disse data  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-38" href="#t-38">38</a>
</span>). For det første redegjorde rapporterne i bilag 7 til OLAF-rapporten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-39" href="#t-39">39</a>
</span>) nærmere bestemt for metoden til beregning af den korrigerede gennemsnitspris og den laveste antagelige pris, herunder særligt metoden til »udskillelse« af data, og for det skønsmæssigt fastsatte tab (dvs. forskellen mellem den angivne pris og den korrigerede gennemsnitspris), for det andet indeholdt disse rapporter en fortegnelse over de anvendte korrigerede gennemsnitspriser for hver varekategori, for det tredje gav de en kortfattet fremstilling af den fremgangsmåde, der skulle anvendes for at få adgang til den korrigerede gennemsnitspris for EU-28 på webstedet Theseus, og for det fjerde opregnede de, hvilke hensyn der lå til grund for beslutningen om at fastsætte den laveste antagelige pris til 50% i forhold til den korrigerede gennemsnitspris. Bilag 7 til OLAF-rapporten var desuden vedlagt bilag 35 til stævningen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-40" href="#t-40">40</a>
</span>), ligesom Kommissionen henviste hertil i den begrundede udtalelse. Det fremgår hermed, at Det Forenede Kongerige havde kendskab til disse oplysninger og disse dokumenter, og at det således havde mulighed for om nødvendigt at genskabe de beregninger, som Kommissionen havde foretaget. Hvad angår mængden af varer med henblik på at skønsmæssigt fastsætte tabet af traditionelle egne indtægter anmodede Det Forenede Kongerige desuden om en kopi af hele den anvendte Surveillance 2-database, således at det selv kunne beregne tabet. Som Kommissionen har forklaret, er der i denne henseende tale om en database, der er udviklet af den nævnte institution, og som indeholder oplysninger om navnlig den mængde, som medlemsstaterne selv har angivet. Kommissionen har således i replikken forklaret, at disse oplysninger udelukkende var baseret på de importoplysninger, som Det Forenede Kongerige havde fremsendt til Kommissionens tjenestegrene, og som blot var registreret i denne database  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-41" href="#t-41">41</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har i duplikken erkendt, at de oplysninger, som Kommissionen har fremlagt i replikken, har kunnet godkendes som en imødekommelse af de to anmodninger om oplysninger. Det Forenede Kongerige har imidlertid kritiseret den sene fremsendelse heraf. I denne forbindelse må det, henset til forklaringerne i det foregående punkt, konstateres, at Kommissionens fremgangsmåde ved beregningerne af den korrigerede gennemsnitspris og den laveste antagelige pris såvel som dens fremgangsmåde ved det skønsmæssigt fastsatte tab af traditionelle egne indtægter er blevet meddelt Det Forenede Kongerige (som dermed har kendskab hertil), således som det følger af forklaringerne i bilag 7 til OLAF-rapporten. Det kan derfor ikke lægges til grund, at de oplysninger, der er fremlagt i forbindelse med replikken, udgør nye oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da de af Kommissionen anvendte data var dokumentation, som Det Forenede Kongerige havde adgang til, og da Kommissionen før og under den foreliggende sag har redegjort for, hvorledes den nævnte medlemsstat kunne få adgang til disse data og genskabe Kommissionens beregninger, må det følgelig lægges til grund, at alle de oplysninger, som Det Forenede Kongerige anmodede om i sin fornyede anmodning om oplysninger vedrørende de korrigerede gennemsnitspriser for EU-28, de laveste antagelige priser og tabet af egne indtægter, allerede var tilgængelige for den nævnte medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om oplysningerne om de beregninger, der blev foretaget for 2011-2014 på grundlag af C18-betalingspålæggene Snake</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette andet klagepunkt har Det Forenede Kongerige i svarskriftet foreholdt Kommissionen, at det ikke havde kunnet få adgang til alle de oplysninger, der var nødvendige for dets forsvar, for så vidt som toldangivelserne fra før 2014 var blevet tilintetgjort, idet de kun opbevares i fire år. Desuden anmodede Det Forenede Kongerige med sin fornyede anmodning om oplysninger specifikt om oplysninger vedrørende de beregninger, som Kommissionen havde foretaget for 2011-2014.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal imidlertid noteres, at Det Forenede Kongerige som bilag til duplikken  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-42" href="#t-42">42</a>
</span>) har forsynet Domstolen med en oversigt over de 23 C18-betalingspålæg Snake, som det har udstedt, kopier af disse pålæg samt regneark indeholdende de beregninger, som det har anvendt. Formalitetsindsigelsen vedrørende oplysningerne om de beregninger, der blev foretaget for 2011-2014 på grundlag af C18-betalingspålæggene Snake, kan derfor ikke tiltrædes. For så vidt som Det Forenede Kongerige har til hensigt at anfægte rigtigheden af de beregninger, som Kommissionen har foretaget på grundlag af disse betalingspålæg, søger det i realiteten at rejse tvivl om Kommissionens skøn med hensyn til tabet af traditionelle egne indtægter for denne periode. En sådan anfægtelse vil imidlertid blive behandlet i forbindelse med det foreliggende søgsmåls andet anbringende vedrørende tilsidesættelsen af bestemmelserne om de traditionelle egne indtægter og skønnet over disse indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">c)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om kendskabet til de andre medlemsstaters praksis for så vidt angår anvendelsen af OLAF-metoden</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette tredje klagepunkt har Det Forenede Kongerige ønsket at få kendskab til de andre medlemsstaters praksis for så vidt angår anvendelsen af OLAF-metoden som risikoanalyseværktøj i forhold til at gennemføre (eller ikke gennemføre) kontrol forud for toldbehandlingen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om en sammenlignende analyse af de andre medlemsstaters adfærd kan vise sig interessant med henblik på at fastslå den angiveligt rimelige karakter af de valg, som Det Forenede Kongerige har foretaget, kan en analyse af de andre medlemsstaters praksis på området i denne henseende hverken påvirke Det Forenede Kongeriges udøvelse af sin ret til forsvar eller udfaldet af det foreliggende traktatbrudssøgsmål. Det følger nemlig af fast retspraksis, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig den omstændighed, at andre medlemsstater har undladt at opfylde eller undlader at opfylde deres forpligtelser, som begrundelse for, at den selv undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til EUF-traktaten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-43" href="#t-43">43</a>
</span>). Formaliteten med hensyn til det foreliggende søgsmål mod Det Forenede Kongerige kan ikke drages i tvivl, selv om andre medlemsstaters praksis for så vidt angår anvendelsen af OLAF-metoden som risikoanalyseværktøj i forhold til at gennemføre (eller ikke gennemføre) kontrol forud for toldbehandlingen, viser sig at afvige indbyrdes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">d)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om anmodningen om bevisoptagelse med hensyn til karakteren af de varer, der var værdiansat for lavt, og med hensyn til bestemmelsesmedlemsstaten for disse varer</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette fjerde klagepunkt har Det Forenede Kongerige anmodet om bevisoptagelse vedrørende karakteren af de varer, der var værdiansat for lavt, og bestemmelsesmedlemsstaten for disse varer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i denne forbindelse, at Det Forenede Kongerige med dette klagepunkt i realiteten har til hensigt at bestride, at det andet og det tredje anbringende om henholdsvis skønnet over de egne indtægter og tilsidesættelsen af bestemmelserne om egne momsindtægter er begrundede. Dette klagepunkt består i realiteten i at rejse tvivl om Kommissionens skøn med hensyn til karakteren af de varer, der blev taget i betragtning ved disse skøn, og disse varers eventuelle bestemmelsessted. Kommissionens argumentation bør desuden efter min opfattelse godkendes, idet nævnte institution for at forkaste klagepunktet om manglende oplysninger for så vidt angår karakteren og mængden af de varer, der er blevet iagttaget med henblik på den foreliggende sag, har gjort gældende, at Det Forenede Kongerige selv har lagt de oplysninger ind i Surveillance 2-databasen, som Kommissionen har støttet sig på i den begrundede udtalelse og i stævningen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-44" href="#t-44">44</a>
</span>). Der kan derfor ikke fastslås nogen tilsidesættelse af retten til forsvar i forbindelse med manglende oplysninger om varernes karakter og bestemmelsesmedlemsstaten for disse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">135.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenstående skal Det Forenede Kongeriges første formalitetsindsigelse om en tilsidesættelse af retten til forsvar under den administrative procedure og under retsforhandlingerne for Domstolen forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formalitetsindsigelsen om rettergangsfejl i forbindelse med den administrative procedure og stævningen for så vidt angår navnlig toldprocedure 42</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">136.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har gjort gældende, at Kommissionen, idet den under den administrative fase og dernæst i stævningen har undladt at meddele det detaljerede oplysninger om det faktuelle grundlag for de hævdede tilsidesættelser, navnlig i henhold til toldprocedure 42, ikke har bragt Det Forenede Kongerige i stand til at forstå disse klagepunkter og således har forhindret det i enten at opfylde sine forpligtelser eller at tilrettelægge sit forsvar. Det Forenede Kongerige har fremhævet, at der ikke er blevet fremlagt oplysninger om størrelsen af tabet af egne momsindtægter, om de berørte operatørers eller bestemmelsesmedlemsstaternes identitet eller om de foranstaltninger, som disse medlemsstater har truffet for at få tilbagebetalt den moms, som disse operatører skylder. Det Forenede Kongerige har heraf udledt, at det krav, der er fremsat i den henseende, skal afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">137.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg noterer ikke desto mindre for det første, at denne formalitetsindsigelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de faktiske omstændigheder og beviser, som Kommissionen har fremlagt til støtte for sin påstand, er konsistente og tilstrækkelige. Sådanne forhold vedrører imidlertid efter min opfattelse i højere grad undersøgelsen af, hvorvidt der kan gives medhold i det påberåbte traktatbrud, og ikke spørgsmålet om, hvorvidt den administrative procedure og den efterfølgende stævning er forskriftsmæssige  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-45" href="#t-45">45</a>
</span>). Jeg mener derfor, at argumentationen om, at de af Kommissionen meddelte oplysninger er utilstrækkelige, bør undersøges som led i Domstolens undersøgelse af de beviser, som Kommissionen har fremlagt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">138.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis det dernæst antages, at Domstolen måtte lægge kvalifikationen formalitetsindsigelse til grund, fremgår det af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at de oplysninger, der blev meddelt under den administrative udveksling, og som er gengivet i stævningen, var tilstrækkelige til, at Det Forenede Kongerige blev bragt i stand til at forsvare sig. Det fremgår nemlig af OLAF-rapporten, som Kommissionen har støttet sig på, at det endelige bestemmelsessted for størstedelen af de indførsler, der var værdiansat for lavt, for så vidt som de var omfattet af toldprocedure 42, og deres bestemmelsessted kunne fastslås, ikke var Det Forenede Kongerige, men andre medlemsstater, hvilket resulterede i betydelige momstab i de medlemsstater, for hvilke varerne var bestemt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-46" href="#t-46">46</a>
</span>). OLAF har ligeledes anført, at en stor del af varerne i det omhandlede tilfælde af svig blev omdirigeret til det sorte marked, således at der overhovedet ikke blev betalt moms. Disse anbringender er herefter blevet fremsat i den begrundede udtalelse og gentaget i stævningen. Under hensyntagen til disse omstændigheder er det, således som Kommissionen har gjort gældende i replikken, min opfattelse, at de oplysninger, der blev meddelt under den administrative fase og efterfølgende uddybet i stævningen, ikke forhindrede Det Forenede Kongerige i at forsvare sig mod anbringenderne vedrørende disse tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">139.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår følgelig, at Det Forenede Kongeriges anden formalitetsindsigelse forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formalitetsindsigelsen om Kommissionens tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, princippet om estoppel og princippet om loyalt samarbejde</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">140.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at det foreliggende søgsmål, for så vidt som det omfatter perioden frem til slutningen af februar 2015, skal afvises med den begrundelse, at det tilsidesætter princippet om den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, princippet om estoppel og princippet om loyalt samarbejde. Det Forenede Kongerige har gjort gældende, at de talrige erklæringer, som OLAF afgav i 2014 og 2015 og i sin rapport fra marts 2017, skabte en berettiget forventning hos den nævnte stat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-47" href="#t-47">47</a>
</span>). Det fremgår bl.a. af OLAF-rapporten, at det nævnte kontor på intet tidspunkt før afslutningen af den operationelle fase af aktion Snake i marts 2014  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-48" href="#t-48">48</a>
</span>) påpegede, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten. Det Forenede Kongerige har særligt henvist til tre specifikke løfter, som Kommissionen og OLAF angiveligt afgav i overtrædelsesperioden, og hvoraf det kunne udledes, at de var af den opfattelse, dels at den nævnte stat ikke tilsidesatte de forpligtelser, der påhvilede den i henhold til EU-retten med hensyn til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og bekæmpelse af svig, dels at den nævnte stat ikke ville blive omfattet af en traktatbrudsprocedure. Det bør derfor ikke være tilladt for Kommissionen at ændre sin holdning, der var baseret på disse tre løfter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">141.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Først og fremmest fremgår det af et referat fra den nævnte stats repræsentanter, at OLAF i forbindelse med et møde, der blev afholdt med den nævnte stat den 13. juni 2014, udtrykte »tilfredshed med de fremskridt, som Det Forenede Kongerige havde gjort, såvel som med de foranstaltninger, der allerede var blevet truffet på dette tidspunkt, og med de påtænkte foranstaltninger«. Der er her tale om et utvetydigt løfte om, at OLAF ikke fandt, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og bekæmpelse af svig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-49" href="#t-49">49</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">142.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst udgør en anden erklæring, som én af Kommissionens befuldmægtigede afgav i oktober 2014, hvorved det blev meddelt Det Forenede Kongerige, at dets deltagelse i kontrolaktion Discount var »tilfredsstillende«, og at de handlinger, der var nødvendige for at gennemføre denne aktion, »[var] blevet gennemført rettidigt og effektivt«, et klart og utvetydigt løfte om, at Det Forenede Kongerige ikke havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten for så vidt angik dets deltagelse i den nævnte aktion  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-50" href="#t-50">50</a>
</span>). Hvad angår Kommissionens modargument, hvorefter dette løfte kun vedrørte et enkelt tilfælde i relation til kontrolaktion Discount, har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at Kommissionen ikke kan drage dette løfte i tvivl med den begrundelse, at den nu finder, at kontrol af et enkelt tilfælde ikke er tilstrækkeligt til at støtte ret på dette løfte, idet den herved ændrer sit oprindelige valg om kun at basere sig på et enkelt tilfælde, da den afgiv sit løfte over for Det Forenede Kongerige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">143.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig har Det Forenede Kongerige henvist til OLAF’s første bilaterale møde med HMRC, der blev afholdt den 19. og 20. februar 2015, hvorunder en tjenestemand fra OLAF ifølge referatet fra dette møde, som blev udarbejdet af de britiske tjenestemænd, havde erklæret, at denne medlemsstat »indtil da« havde »gjort, hvad der skulle gøres«. Ifølge Det Forenede Kongerige vedrørte sidstnævnte løfte alle de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige indtil da havde truffet, og ikke kun udstedelsen af C18-betalingspålæggene Snake.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">144.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at Kommissionen nu har ændret disse tre løfter, er i strid ikke alene med princippet om den berettigede forventning, men ligeledes med retssikkerhedsprincippet, som medlemsstaterne kan påberåbe sig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-51" href="#t-51">51</a>
</span>), med princippet venire contra factum proprium nemini licet og med det princip om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-52" href="#t-52">52</a>
</span>). Bestemmelserne i toldlovgivningen tillader nemlig en vis fleksibilitet med hensyn til, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at bekæmpe tilfælde af svig som f.eks. i den foreliggende sag og kræver ikke udtrykkeligt et kontrolsystem, der er baseret på opsporingsfiltre og forudgående kontrol, således at det var muligt for Kommissionen og OLAF at forsikre Det Forenede Kongerige om, at dets toldkontrolsystem indtil februar 2015 var i overensstemmelse med EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">145.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at undersøge Det Forenede Kongeriges argumenter skal der i denne forbindelse indledningsvis erindres om, at retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning gælder for enhver retsundergiven med begrundede forventninger, som en EU-institution har skabt på baggrund af præcise løfter, som institutionen har afgivet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-53" href="#t-53">53</a>
</span>). Selv om denne ret er et almindeligt EU-retligt princip, der tillægger borgerne rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-54" href="#t-54">54</a>
</span>), har Domstolen ligeledes udvidet anvendelsen heraf til forholdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-55" href="#t-55">55</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">146.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning forudsætter imidlertid, at præcise, ubetingede og samstemmende forsikringer, der hidrører fra en pålidelig kilde med den nødvendige bemyndigelse, er fremsat af Unionens kompetente myndigheder over for den pågældende. Denne ret tilkommer nemlig en retsundergiven i forbindelse med begrundede forventninger, som en institution, et organ, et kontor eller et agentur under Unionen ved at afgive præcise løfter har givet anledning til  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-56" href="#t-56">56</a>
</span>), hvilket gælder så meget desto mere, som den retsundergivne, når en medlemsstats formalitetsindsigelse om en tilsidesættelse af dens berettigede forventning skal efterprøves, i henhold til grundsætningen reus in exceptione fit actor, skal føre bevis for en sådan tilsidesættelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-57" href="#t-57">57</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">147.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag fremgår det efter min opfattelse af sagsakterne, at Det Forenede Kongerige ikke har modtaget løfter fra Kommissionen eller OLAF, hvoraf det kunne udlede en berettiget forventning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">148.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad nærmere bestemt angår de tre erklæringer, som Det Forenede Kongerige har henvist til, udgør ingen af dem efter min opfattelse en præcis og ubetinget forsikring om, at Det Forenede Kongeriges handlinger og undladelser var i overensstemmelse med EU-retten, eller at denne stat ikke tilsidesatte EU-retten. For det første er den angivelige erklæring fra én af OLAF’s befuldmægtigede under et møde, der blev afholdt den 13. juni 2014  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-58" href="#t-58">58</a>
</span>), nemlig for generel til at kunne danne grundlag for en berettiget forventning om, at et eventuelt traktatbrudssøgsmål ikke ville finde sted. Denne erklæring skal desuden undersøges i sin sammenhæng, hvoraf det fremgår, at den blev afgivet i forbindelse med et møde mellem OLAF og Det Forenede Kongerige vedrørende aktion Snake og i særdeleshed en drøftelse af denne stats mulige udstedelse af C18-betalingspålæggene Snake. Det er imidlertid ubestridt, at Det Forenede Kongerige trak disse pålæg tilbage efter mødet, således at den pågældende erklæring, der tager hensyn til den nævnte stats fremskridt, har mistet en betydelig del af sin værdi. Det samme gælder for OLAF’s bemærkninger på mødet den 19. og 20. februar 2015, der var støttet på den antagelse, at Det Forenede Kongerige havde udstedt betalingspålæggene  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-59" href="#t-59">59</a>
</span>). Hvad for det andet angår bemærkningen i oktober 2014 om, at OLAF var af den opfattelse, at Det Forenede Kongeriges deltagelse i kontrolaktion Discount var tilfredsstillende, og at de handlinger, der var nødvendige for gennemførelsen af denne aktion, »var blevet gennemført på hensigtsmæssig og effektiv vis«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-60" href="#t-60">60</a>
</span>), må det konstateres, at denne bemærkning ikke udgør en vurdering med hensyn til denne stats overholdelse af EU-retten på området for beskyttelse af Unionens finansielle interesser, eftersom den alene vedrørte et enkelt tilfælde i relation til kontrolaktion Discount og ikke nødvendigvis afspejler indholdet af hele den udveksling, som den nævnte stat havde med Kommissionen og OLAF på daværende tidspunkt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">149.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at de tre erklæringer eller forsikringer, som Det Forenede Kongerige har støttet sig på, ikke kan kvalificeres som »præcise, ubetingede og samstemmende forsikringer«, så meget desto mere, som de fandt sted i en sammenhæng, der var kendetegnet ved en intens og vedvarende dialog over en forholdsvis lang periode mellem på den ene side OLAF’s og Kommissionens tjenestegrene og på den anden side Det Forenede Kongerige. Som Kommissionen har anført, fandt de således sted inden for rammerne af den aktion, som OLAF iværksatte  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-61" href="#t-61">61</a>
</span>) i den hensigt at overbevise medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til toldkontrol forud for toldbehandlingen og baseret på risikoanalyse, såsom tærsklen baseret på de laveste antagelige priser. Det fremgår klart af denne sammenhæng, at hverken OLAF eller Kommissionen afgav sådanne løfter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">150.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sådanne erklæringer eller forsikringer kan desuden under alle omstændigheder ikke være til hinder for en objektiv konstatering af en tilsidesættelse af de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til proceduren i artikel 258 TEUF. Det følger nemlig af Domstolens faste praksis, at denne procedure er baseret på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser efter EU-retten, ligesom princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om loyalt samarbejde ikke kan påberåbes af en medlemsstat for at afværge en sådan objektiv konstatering, eftersom en anerkendelse af en sådan begrundelse ville modvirke det formål, som den nævnte procedure forfølger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-62" href="#t-62">62</a>
</span>). Hvad nærmere bestemt angår Kommissionens tjenestegrenes genmæle og betydningen heraf for, hvorvidt der kan gives medhold i det traktatbrud, der gøres gældende over for Det Forenede Kongerige, er det fast retspraksis, at Kommissionen ikke kan give garantier vedrørende en bestemt adfærds forenelighed med EU-retten, og at den under alle omstændigheder ikke har bemyndigelse til at tillade en adfærd, som er i strid med den nævnte ret  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-63" href="#t-63">63</a>
</span>). Det følger efter min opfattelse heraf, at medlemsstaterne ikke inden for en ordning, hvori de er ansvarlige for, at Unionens toldlovgivning gennemføres på passende vis på deres nationale område, kan nægte deres ansvar for en tilsidesættelse af EU-retten, som de måtte have gjort sig skyldige i, ved at anføre, at Kommissionen ikke har gjort en sådan tilsidesættelse gældende over for dem på et givet tidspunkt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">151.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig er det tilstrækkeligt at notere, at de indsigelser, der er støttet på retssikkerheden, på princippet om estoppel og på Kommissionens manglende loyale samarbejde med Det Forenede Kongerige, således som det fremgår af denne stats svarskrift, ikke har noget selvstændigt indhold. Det Forenede Kongerige har nemlig i sit svarskrift i det væsentlige ikke redegjort for grundene til, at disse principper skulle være blevet tilsidesat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-64" href="#t-64">64</a>
</span>), således at disse indsigelser er forbundet med de ovenfor undersøgte argumenter om tilsidesættelse af den berettigede forventning og må forkastes af de samme grunde som dem, der er anført i forbindelse med denne undersøgelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">152.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne formalitetsindsigelse bør således efter min opfattelse forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formalitetsindsigelsen om den omstændighed, at det ikke er muligt at pålægge overdragelse af de pågældende beløb i henhold til artikel 258 TEUF</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">153.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at søgsmålet skal afvises, for så vidt som det i det væsentlige tilsigter at opnå, at denne stat betaler specifikke og usædvanligt høje beløb til Unionens budget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">154.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under henvisning til Domstolens praksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-65" href="#t-65">65</a>
</span>) har Det Forenede Kongerige nærmere bestemt gjort gældende, at den del af påstandene i stævningen, der vedrører overdragelsen til Unionens budget af et bestemt beløb for traditionelle egne indtægter på ca. 2,7 mia. EUR, skal afvises med den begrundelse, at Domstolen i forbindelse med et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF ikke kan pålægge en medlemsstat at opføre bestemte beløb på Unionens budget i henhold til egne indtægter, der ikke er blevet betalt som følge af tilsidesættelser, som gøres gældende over for denne medlemsstat. Tredje afsnit i det første hovedpunkt i påstandene i stævningen som formuleret i dennes punkt 370 skal derfor afvises, så meget desto mere, som Domstolen ifølge fast retspraksis inden for rammerne af dette søgsmål alene kan fastslå, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten, og ikke kan pålægge denne medlemsstat at træffe bestemte foranstaltninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">155.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har ligeledes tilbagevist Kommissionens argument, hvorefter denne omhyggeligt har »struktureret« påstandene i stævningen i den foreliggende sag for at undgå den fejl, der blev begået i de to ovennævnte sager Kommissionen mod Tyskland. Der er ifølge Det Forenede Kongerige tale om et kunstgreb, der har til formål at omgå Domstolens manglende kompetence, eftersom Kommissionen, idet den bruger en anden formulering, tilsigter at opnå det samme resultat som det, der blev søgt opnået i disse to sager.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">156.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden fratager Kommissionens fremgangsmåde Det Forenede Kongerige den mulighed, som det i henhold til artikel 260 TEUF har for at afhjælpe enhver tilsidesættelse, der konstateres i henhold til artikel 258 TEUF, og respekterer således ikke Kommissionens, Domstolens og medlemsstaternes respektive kompetencer i henhold til EU-traktaterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">157.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende sag adskiller sig fra den, der var omhandlet i dom af 15. november 2005, Kommissionen mod Danmark  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-66" href="#t-66">66</a>
</span>). Domstolen gav ganske vist i den nævnte dom medhold i et søgsmål med påstand om, at det blev fastslået, at den pågældende medlemsstat havde tilsidesat sin forpligtelse til at overdrage Unionen et bestemt beløb i egne indtægter, men, som det fremgår af den nævnte doms præmis 56, var hverken den omstændighed, at der forelå en toldskyld, eller størrelsen af tabet af egne indtægter omtvistet i den nævnte sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">158.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne argumentation kan efter min opfattelse ikke tiltrædes. I denne henseende følger det af tredje afsnit i det første hovedpunkt i påstandene, at Kommissionens stævning, idet den opregner tabene af traditionelle egne indtægter for perioden fra 2011 til 2017, tilsigter at beskrive omfanget af tilsidesættelsen gennem en kvantificering af disse tab. Selv om dette tredje afsnit indeholder udtrykket »tab af traditionelle egne indtægter, der skal overdrages til Unionens budget«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-67" href="#t-67">67</a>
</span>), som Det Forenede Kongerige har kritiseret, er det min opfattelse, at denne del af sætningen ikke skal forstås som en påstand om, at denne stat pålægges at betale de inden for rammerne af det foreliggende søgsmål omhandlede beløb, men således, at genstanden for denne del er den kvantitative beskrivelse af tilsidesættelsen, som således har til formål at påvise de specifikke beløb, som den nævnte stat ikke har overdraget til Unionens budget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">159.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår argumentationen vedrørende de to sager, der førte til de to domme benævnt Kommissionen mod Tyskland  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-68" href="#t-68">68</a>
</span>), er det efter min opfattelse tilstrækkeligt at konstatere, at ordlyden af de påstande, som Kommissionen havde fremsat i disse sager, og som Domstolen foretog en kritisk vurdering af i disse domme, adskiller sig fra ordlyden af de påstande, der er fremsat i den foreliggende sag. I de nævnte sager nedlagde Kommissionen således påstand om, at Domstolen skulle pålægge den sagsøgte medlemsstat at foretage betaling af beløbene, såfremt det blev fastslået, at denne medlemsstat havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-69" href="#t-69">69</a>
</span>). I forbindelse med disse to domme bemærkede Domstolen, at det, som Kommissionen havde nedlagt påstand om, var, at denne medlemsstat skulle pålægges at træffe visse bestemte foranstaltninger, og ikke at det skulle udtales, at den pågældende medlemsstat havde tilsidesat sine forpligtelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-70" href="#t-70">70</a>
</span>). Heraf følger efter min opfattelse, at Domstolens kompetence inden for rammerne af et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF er begrænset til at fastslå den tilsidesættelse af EU-retten, som gøres gældende over for en medlemsstat, uden at den kan pålægge den pågældende medlemsstat at iværksætte tiltag til at udbedre denne tilsidesættelse. En sådan konklusion følger desuden af den formulering, hvorefter »[f]astslåelsen af et sådant retsbrud forpligter […] den pågældende medlemsstat til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Domstolens dom«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-71" href="#t-71">71</a>
</span>), og som nu fremgår af artikel 260 TEUF. Proceduren for Domstolen i henhold til artikel 258 TEUF er således en procedure for konstatering af traktatbrud og ikke en procedure for pålæg af en bestemt handling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">160.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da proceduren efter artikel 258 TEUF er baseret på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser efter EU-retten, er domme afsagt af Domstolen i henhold til denne bestemmelse i det væsentlige af deklaratorisk karakter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-72" href="#t-72">72</a>
</span>), således at Domstolen i forbindelse med traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF vedrørende traditionelle egne indtægter kan fastslå, at en medlemsstat ikke har overdraget disse indtægter til Unionens budget  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-73" href="#t-73">73</a>
</span>). Samme konklusion følger ligeledes – i modsætning til, hvad Det Forenede Kongerige har anført – af dommen i sagen Kommissionen mod Danmark  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-74" href="#t-74">74</a>
</span>), hvori Domstolen fandt, at en påstand om, at Domstolen skulle udtale, at de danske myndigheder havde tilsidesat deres forpligtelser, idet de ikke havde overdraget Kommissionen et vist beløb i egne indtægter samt morarenter, kunne antages til realitetsbehandling. I en nylig dom  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-75" href="#t-75">75</a>
</span>) fastslog Domstolen desuden, at Den Italienske Republik »[havde] tilsidesat sine forpligtelser« i henhold til EU-retten, »idet den havde afvist at overdrage traditionelle egne indtægter for et beløb på 2 120 309,50 EUR […]«. Heraf følger efter min opfattelse, at Domstolen kan lægge til grund, at et krav, der er fremsat i påstandene i Kommissionens stævning, og som vedrører betaling af et bestemt beløb, der ifølge Kommissionen er skyldigt for tab af egne indtægter, kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">161.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion kan ikke drages i tvivl af Det Forenede Kongeriges argument om, at førnævnte retspraksis skal fortolkes i lyset af spørgsmålet om, hvorvidt den medlemsstat, der er berørt af traktatbrudssøgsmålet i henhold til artikel 258 TEUF, anfægter omfanget af det tab af traditionelle egne indtægter, der er forbundet med traktatbruddet. Efter min opfattelse er en sådan anfægtelse uden relevans som følge af selve karakteren af traktatbrudsproceduren, som indebærer en ret for denne medlemsstat til for Domstolen at rejse tvivl om såvel de faktiske omstændigheder, der er fremført til støtte for Kommissionens søgsmål, som dettes retsgrundlag, hvilket logisk set indbefatter omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter. Dette følger af Kommissionens mulighed for inden for rammerne af en traktatbrudssag at forelægge en tvist mellem denne institution og en medlemsstat til Domstolens vurdering vedrørende denne medlemsstats forpligtelse til at stille et bestemt beløb i henhold til Unionens egne indtægter til rådighed for nævnte institution, hvilken mulighed er uadskilleligt forbundet med ordningen for disse egne indtægter i EU-rettens nuværende udformning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-76" href="#t-76">76</a>
</span>). Derudover har Domstolen i sin nyeste praksis på området givet Kommissionen medhold i en påstand om, at det blev fastslået, at der forelå en tilsidesættelse af EU-retten, med den begrundelse, at et bestemt beløb i egne indtægter ikke var blevet overdraget, selv om den berørte medlemsstat bestred, at der forelå en fordring for Unionen på dette beløb  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-77" href="#t-77">77</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">162.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden skal Det Forenede Kongeriges indsigelse om, at det foreliggende søgsmål skal afvises, fordi det udgør en »skjult« form for erstatningssøgsmål, og fordi det tilsigter domfældelse af den pågældende medlemsstat med den begrundelse, at den ikke har overdraget specifikke beløb til Unionens budget, forkastes. I forbindelse med et traktatbrudssøgsmål vedrørende egne indtægter er det åbenbart, at der er tale om økonomiske forpligtelser, og ingen EU-retlig bestemmelse forbyder Kommissionen at påberåbe sig sådanne forpligtelser i forbindelse med den hævdede tilsidesættelse. På dette særlige område er det netop fordi medlemsstaterne bestrider deres forpligtelse til at overdrage de af Kommissionen krævede beløb til Unionens budget, at der anlægges traktatbrudssøgsmål for Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">163.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig skal det præciseres, at Kommissionen i replikken har fremhævet, at tredje afsnit i det første hovedpunkt i påstandene skal betragtes som et krav vedrørende visse specifikke beløb, som Det Forenede Kongerige ikke har overdraget til Unionens budget. Det må dermed konstateres, at Kommissionen selv har antaget, at »det foreliggende søgsmål ikke er et erstatningssøgsmål«, men at det tilsigter at få fastslået, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten, bl.a. idet det ikke har overdraget visse specifikke beløb til Unionens budget, idet en sådan formulering, således som jeg har redegjort for ovenfor, er i overensstemmelse med retspraksis vedrørende traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">164.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til den ovennævnte retspraksis og Kommissionens præciseringer er det min opfattelse, at tredje afsnit i det første hovedpunkt i påstandene skal betragtes således, at det tilsigter, at Domstolen udtaler, at Det Forenede Kongerige i strid med EU-retten ikke har overdraget visse specifikke beløb til Unionens budget, og at et sådant krav, henset til denne retspraksis, kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">165.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at Domstolen, såfremt den træffer afgørelse om at fastsætte et beløb, der skal overdrages til Unionen, bør prioritere Det Forenede Kongeriges skøn, da det tilkommer medlemsstaten at opgøre det skyldige beløb. Ifølge Det Forenede Kongerige er den korrekte principielle fremgangsmåde til fastsættelse af tabet af egne indtægter opdelt i tre etaper, der i Kommissionens stævning blandes sammen (nærmere bestemt denne stats tilsidesættelse af sine forpligtelser, årsagssammenhængen og bevisoptagelsen vedrørende beløbet på grundlag af denne tilsidesættelse).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">166.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De argumenter, som Det Forenede Kongerige har fremført, hviler i denne henseende på den forudsætning, at Kommissionen er forpligtet til at godtgøre, at medlemsstatens eventuelle foranstaltninger var åbenbart uhensigtsmæssige. Undersøgelsen af disse argumenter henhører imidlertid under spørgsmålet om, hvorvidt det første og det andet anbringende er begrundede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">167.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående foreslår jeg Domstolen at forkaste Det Forenede Kongeriges første, anden, tredje og fjerde formalitetsindsigelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om tilsidesættelsen af forpligtelserne på området for beskyttelse af Unionens finansielle interesser og bekæmpelse af svig og af de forpligtelser, der følger af Unionens toldbestemmelser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">168.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første anbringende har Kommissionen nærmere bestemt gjort gældende, at Det Forenede Kongerige i overtrædelsesperioden på trods af Kommissionens og OLAF’s gentagne advarsler og anmodninger vedrørende risikoen for svig ikke har truffet foranstaltninger med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser. Dels udgør denne undladelse en tilsidesættelse af såvel de almindelige forpligtelser på området for beskyttelse af Unionens finansielle interesser som de forpligtelser til bekæmpelse af svig, der er fastsat i artikel 310, stk. 6, TEUF og artikel 325 TEUF. Dels tilsidesætter denne undladelse toldmyndighedernes forpligtelser til for det første at træffe foranstaltninger med henblik på beskyttelse af Unionens finansielle interesser i henhold til EU-toldkodeksens artikel 3, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, for det andet at foretage kontrol baseret på risikoanalyse i henhold til EF-toldkodeksens artikel 13 og EU-toldkodeksens artikel 46, og endelig for det tredje at kræve betaling af sikkerhed i henhold til artikel 248, stk. 1, i forordning nr. 2454/93 og artikel 244 i forordning 2015/2447.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">169.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden jeg undersøger de specifikke klagepunkter, som Kommissionen har fremsat, vil jeg foretage en nærmere undersøgelse først af de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i medfør af artikel 310, stk. 6, TEUF og artikel 325 TEUF, og som Kommissionen har påberåbt sig til støtte for sit søgsmål, herunder navnlig formålene med disse klagepunkter og retspraksis på området. Dernæst vil jeg foretage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for de specifikke anbringender, der er fremført i medfør af disse bestemmelser og de i det foregående punkt anførte bestemmelser i den afledte ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Medlemsstaternes forpligtelser til at bekæmpe ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">170.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som artikel 310, stk. 6, TEUF, hvori det bestemmes, at »Unionen og medlemsstaterne […] i overensstemmelse med artikel 325 [bekæmper] svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser«, alene udgør en henvisningsbestemmelse til artikel 325 TEUF, må det lægges til grund, at Kommissionens anbringende, for så vidt som det vedrører en tilsidesættelse af bestemmelserne i den primære ret, reelt tilsigter at gøre gældende, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 325 TEUF. Denne artikel er en central bestemmelse på området for bekæmpelse af svig på primærretligt plan  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-78" href="#t-78">78</a>
</span>), idet den fastlægger Unionens og medlemsstaternes forpligtelser og rækkevidden heraf på dette område, og idet disse forpligtelser i den afledte ret selv er konkretiseret i EU-toldkodeksen, EF-toldkodeksen, forordning nr. 2454/93 og forordning 2015/2447.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">171.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Beskyttelsen af de finansielle interesser er en prioritet, der har optaget medlemsstaterne og Unionen i mange år  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-79" href="#t-79">79</a>
</span>), eftersom de traditionelle egne indtægter (der består af told- og sukkerafgifter) inddrives af medlemsstaterne på Unionens vegne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-80" href="#t-80">80</a>
</span>). I 2017 tilbageholdt medlemsstaterne 20% af de traditionelle egne indtægter til dækning af inddrivelsesomkostninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-81" href="#t-81">81</a>
</span>). Toldsvig er et voksende fænomen, der er til skade for denne inddrivelse og dermed for Unionens finansielle interesser. Tabene i forbindelse med denne svig blev i 2013 anslået til 185 mio. EUR pr. år  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-82" href="#t-82">82</a>
</span>). De skadelige virkninger af toldsvig rækker ud over området for finansielle interesser i forbindelse med Unionens budget, således at de omfatter politiske, økonomiske og finansielle områder, og har direkte indvirkning på det indre markeds funktion  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-83" href="#t-83">83</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">172.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng begrænser artikel 325, stk. 1 og 2, TEUF sig ikke til at fastsætte en abstrakt forpligtelse for medlemsstaterne til at bekæmpe svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-84" href="#t-84">84</a>
</span>), men fastsætter minimumskrav for så vidt angår de foranstaltninger, som disse stater skal gennemføre for at bekæmpe svig og afværge sådanne aktiviteter. Denne bestemmelse kræver særligt, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer til bekæmpelse af ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, dels i henhold til denne artikels stk. 1 skal virke afskrækkende og være effektive, dels i henhold til denne artikels stk. 2 ikke skal afvige fra dem, som de træffer for at bekæmpe svig, der skader deres egne finansielle interesser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">173.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse krav er ligeledes blevet bragt i erindring i retspraksis, hvoraf det navnlig følger, at artikel 325, stk. 1 og 2, TEUF pålægger medlemsstaterne en resultatforpligtelse, der er præcis, og som ikke er forbundet med nogen yderligere betingelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-85" href="#t-85">85</a>
</span>). For så vidt som bekæmpelsen af ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, ved hjælp af foranstaltninger, der virker afskrækkende og er effektive, indebærer opkrævning af told og overdragelse af tilsvarende beløb til Unionens budget i forbindelse med Unionens traditionelle egne indtægter, vil enhver lakune i opkrævningen af disse afgifter potentielt give sig udslag i en nedgang i disse indtægter. Medlemsstaterne er således forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på en effektiv og fuldstændig toldopkrævning, hvilket forudsætter, at toldkontrollen gennemføres korrekt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-86" href="#t-86">86</a>
</span>). Der erindres desuden om, at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, andet afsnit, TEU er forpligtet til at træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-87" href="#t-87">87</a>
</span>). Det fremgår i denne forbindelse af Domstolens praksis vedrørende landbrugslovgivning, at det krav, der pålægges medlemsstaterne med hensyn til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser, er et konkret udtryk for den almindelige forpligtelse til loyalt samarbejde, som påhviler medlemsstaterne i henhold til den nuværende artikel 4, stk. 3, TEU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-88" href="#t-88">88</a>
</span>). På tilsvarende vis er artikel 325 TEUF på området for bekæmpelse af toldsvig efter min opfattelse et konkret udtryk for det princip om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-89" href="#t-89">89</a>
</span>), idet artikel 325 TEUF på området for Unionens toldlovgivning selv er konkretiseret i toldkodeksens bestemmelser. Heraf følger, at det princip om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, ikke kan påberåbes selvstændigt på området for bekæmpelse af toldsvig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-90" href="#t-90">90</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">174.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der kan udledes to læresætninger af ovennævnte retspraksis. For det første gælder det, at, ud over medlemsstaternes forpligtelse til i henhold til artikel 325, stk. 1, TEUF at fastsætte passende sanktioner til bekæmpelse af svig og andre aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, finder de krav, der følger af ovennævnte retspraksis, ligeledes anvendelse på medlemsstaternes administrative aktiviteter, eftersom de forpligtelser, som de har påtaget sig i henhold til traktaterne, er fuldt bindende for dem  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-91" href="#t-91">91</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">175.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fremgår det af denne retspraksis, at artikel 325, stk. 1 og 2, TEUF pålægger medlemsstaterne bindende resultatforpligtelser for så vidt angår bl.a. de formål, der er fastsat i denne bestemmelse, og særligt den forpligtelse, som der pålægges dem til at bekæmpe svig og aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, således at eventuelle tab for Unionens offentlige finanser som helhed minimeres. Dette indebærer, at, eftersom denne bestemmelse har til formål at foretage denne bekæmpelse ved hjælp af effektive foranstaltninger, kan effektiviteten af en konkret foranstaltning eller en række foranstaltninger kun fastlægges i forbindelse med en velafgrænset situation og ikke abstrakt. Kriminalitet, herunder den særligt farlige bestanddel heraf, dvs. organiseret kriminalitet på området for svig og andre aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, er nemlig pr. definition et fænomen, der udvikler sig, efterhånden som det indgår i den omgivende sammenhæng. De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer med henblik på at bekæmpe dette fænomen, skal derfor være i stand til konstant at imødegå det. Selv om foranstaltninger, som medlemsstaterne for nylig har truffet i forhold til aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, kunne anses for at være effektive, er det muligt, at de ikke længere er effektive i den nuværende sammenhæng. Følgelig pålægger artikel 325, stk. 1 og 2, TEUF som en bestemmelse, der indeholder en resultatforpligtelse, ikke alene medlemsstaterne at træffe enkeltstående foranstaltninger, der kan imødegå aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, men ligeledes at foretage en vedvarende vurdering og tilpasning over tid med henblik på at sikre disse foranstaltningers effektivitet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">176.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af disse grunde kan Det Forenede Kongeriges argument om, at medlemsstaterne råder over en vid skønsmargen med hensyn til, hvilke midler der iværksættes for at imødegå ulovlige aktiviteter, der strider mod Unionens finansielle interesser på området for told og egne indtægter, på ingen måde tiltrædes. Det Forenede Kongerige synes nemlig at antyde, at for så vidt som det påhviler medlemsstaterne gennem deres nationale myndigheder at iværksætte toldprocedurer og opkræve told, råder disse myndigheder ligeledes over et vidt skøn med hensyn til iværksættelsen af forebyggende foranstaltninger i forbindelse med bekæmpelse af toldsvig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">177.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan tilgang er efter min opfattelse kritisabel af to grunde. For det første består der i EU-retten en direkte forbindelse mellem på den ene side opkrævning af told, som iværksættes direkte gennem medlemsstaterne, og på den anden side Unionens egne indtægter, en forbindelse, som Det Forenede Kongerige ikke synes at bestride  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-92" href="#t-92">92</a>
</span>). For det andet, selv om medlemsstaterne råder over et vist skøn med hensyn til valget af forebyggende foranstaltninger mod svig og mod indgreb i Unionens finansielle interesser, står det alligevel fast, at denne skønsmargen i henhold til Domstolens praksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-93" href="#t-93">93</a>
</span>) ikke er ubegrænset og er underlagt effektivitetsprincippet, som kræver, at de foranstaltninger, der træffes, er effektive og virker afskrækkende, og, mere specifikt, at disse foranstaltninger sikrer en effektiv opkrævning af Unionens egne indtægter, der navnlig består i told i henhold til den fælles toldtarif, dog med forbehold af kravet om, at de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), og de generelle principper i EU-retten skal overholdes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-94" href="#t-94">94</a>
</span>). Domstolen har således tidligere fastslået, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten, når den godkender foranstaltninger, hvorved den generelt og udifferentieret giver afkald på at opkræve moms, alt imens den er forpligtet til at sikre, at den moms, som skyldes på dens område, opkræves i sin helhed, og at der sker en effektiv opkrævning af Unionens egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-95" href="#t-95">95</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">178.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har ligeledes henvist til den omstændighed, at en medlemsstats gennemførelse af EU-retten kun er i strid med effektivitetsprincippet, hvis der foreligger en »åbenbar, større risiko for straffrihed«, eller hvis gennemførelsen fører til, at overtrædelsen ikke straffes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-96" href="#t-96">96</a>
</span>). Jeg er imidlertid af den opfattelse, at en sådan fortolkning svækkes af den retspraksis, hvoraf det følger, at den effektive beskyttelse af Unionens finansielle interesser har forrang for medlemsstaternes skønsbeføjelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-97" href="#t-97">97</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">179.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De argumenter, som Det Forenede Kongerige har støttet dels på den omstændighed, at forpligtelsen til at sikre en effektiv opkrævning af egne indtægter alene kræver, at der gøres rimelige bestræbelser for at kontrollere og inddrive de fordringer og afgifter, der bidrager til indtægterne, dels på den omstændighed, at medlemsstaterne er forpligtet til at udvise »påpasselighed« ved opkrævningen af de egne indtægter, bør ligeledes forkastes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-98" href="#t-98">98</a>
</span>). Det fremgår nemlig af dette forslag til afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-99" href="#t-99">99</a>
</span>), at effektiviteten af en foranstaltning, der er truffet med henblik på at forsvare Unionens finansielle interesser, kun kan vurderes i sammenhæng med de særlige omstændigheder, i forbindelse med hvilke det skal afgøres, om bestræbelserne for at nå dette mål har været rimelige og påpasselige. Det er indlysende, at omfattende og organiseret toldsvig kræver, at medlemsstaten investerer flere ressourcer end under sædvanlige omstændigheder for at opfylde sine forpligtelser i henhold til de grundlæggende traktater  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-100" href="#t-100">100</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">180.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongeriges argumentation, hvorefter Kommissionen ud over at bevise, at de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af svig er ineffektive, skal bevise, at medlemsstaten har gjort sig skyldig i forsømmelig eller vilkårlig adfærd, kan heller ikke tiltrædes. Det Forenede Kongerige har i denne forbindelse foretaget en urigtig fortolkning af den retspraksis, som det har påberåbt sig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-101" href="#t-101">101</a>
</span>), og hvoraf det på ingen måde fremgår, at Kommissionen skal godtgøre, at en medlemsstat har udvist forsømmelighed eller en vilkårlig adfærd, for at godtgøre, at der foreligger et traktatbrud. Jeg er derimod af den opfattelse, at denne retspraksis skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke vilkårligt kan undlade ensidigt at fastslå toldskylden og kreditere Kommissionens konto beløbet i henhold til egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-102" href="#t-102">102</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">181.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg må ganske vist ligesom Det Forenede Kongerige erkende, at de nævnte traktatbestemmelser hverken udtrykkeligt pålægger et absolut resultat eller kræver, at toldkontrolforanstaltningerne i alle tilfælde fjerner svig i forhold til Unionens egne indtægter. I lighed med den ovennævnte retspraksis følger det imidlertid af artikel 325 TEUF, at de foranstaltninger, der træffes på grundlag af bestemmelserne i EF-toldkodeksen eller EU-toldkodeksen, skal være effektive. Effektivitetsprincippet, som er fastsat på primærretligt plan, kan ikke i sammenhæng med toldkodeksen fortolkes således, at det kræver fuldstændig afskaffelse af enhver form for toldsvig, idet et sådant krav ikke er realistisk, eftersom den forsømmelige adfærd, herunder på toldområdet, altid vil indgå i samfundslivet. Dette princip fastsætter ikke desto mindre en forpligtelse til at kontrollere indgreb i Unionens finansielle interesser og til på passende vis at imødegå uomtvistelige, forventelige og aktuelle risici for svig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">182.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som det, således som jeg har påpeget ovenfor, følger af de forpligtelser, som medlemsstaterne har påtaget sig i henhold til de grundlæggende traktater, at de foranstaltninger, som de træffer, skal være effektive i henseende til de mål, det tilsigtes at nå, og at dette skøn – selv om medlemsstaterne råder over et vist skøn med hensyn til de foranstaltninger, de træffer – er begrænset af førnævnte effektivitetsprincip, indebærer dette, at foranstaltningernes effektivitet ikke kan vurderes abstrakt, men alene i forhold til en konkret situation. Det skal herefter undersøges, om de klagepunkter, der er gjort gældende over for Det Forenede Kongerige i overtrædelsesperioden, kan tiltrædes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Foranstaltninger, der skal træffes i medfør af toldbestemmelserne med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser i det foreliggende tilfælde af svig</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">183.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har med sit søgsmål nærmere bestemt foreholdt Det Forenede Kongerige, at det ikke har fjernet bestemte risici for toldsvig og ikke har truffet effektive foranstaltninger til bekæmpelse af disse risici. Med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt der kan gives medhold i det foreliggende søgsmål, erindres indledningsvis om, at det i overensstemmelse med Domstolens faste praksis under en traktatbrudssag påhviler Kommissionen at godtgøre, at det påståede traktatbrud foreligger, og at fremføre de omstændigheder, som er nødvendige for, at Domstolen kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud, og Kommissionen kan ikke påberåbe sig nogen formodning herfor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-103" href="#t-103">103</a>
</span>). I det foreliggende tilfælde melder der sig spørgsmålet, om Kommissionen i tilstrækkelig grad har godtgjort, at de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet med henblik på at bekæmpe den svig ved for lav værdiansættelse af vareindførsler, som fandt sted under overtrædelsesperioden, var fuldstændigt ineffektive med henblik på at opkræve Unionens egne indtægter fra told i deres helhed, til trods for den omstændighed, at Det Forenede Kongeriges myndigheder havde kendskab til de grundlæggende træk ved den vedvarende svig, der fandt sted ved dets grænser, og til omfanget heraf  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-104" href="#t-104">104</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om kendetegnene ved den vedvarende svig begået af de pågældende importører og om Det Forenede Kongeriges myndigheders kendskab til denne svig</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">184.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen og Det Forenede Kongerige synes at være enige om, at denne stat har været genstand for omfattende og organiseret svig før og under overtrædelsesperioden. Det er ligeledes ubestridt, at den pågældende svig bestod i, at der blev angivet meget lave niveauer for indførselsværdien fra importørernes side, idet der var tale om kriminelle kinesiske grupper, der opererede i netværk ved hjælp af såkaldte »fugl Føniks«-selskaber, dvs. virksomheder, der var oprettet alene med det formål at begå svig og med ekstremt begrænsede ressourcer, og som blev opløst eller forsvandt, så snart toldmyndighederne rejste tvivl om rigtigheden af de angivne værdier, hvilket gjorde enhver efterfølgende opkrævning af told meget usandsynlig, endog praktisk taget umulig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-105" href="#t-105">105</a>
</span>). Der var tale om en form for svig, der på én gang var mobil og nem at tilpasse, i den forstand, at de svigagtige indførsler hurtigt blev flyttet fra én medlemsstat til en anden og, inden for én medlemsstat, fra én havn til en anden, ved den mindste melding om kontrol fra de nationale myndigheders side. De svigagtige aktiviteter indebar således meget store varemængder, der kunne flyttes til medlemsstater med relativt ubetydelige kontrolforanstaltninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">185.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende er det oplysende, at Det Forenede Kongerige i den rapport, der var vedlagt dets svar af 11. februar 2019 på den begrundede udtalelse, erkendte, at »der utvivlsomt [i Det Forenede Kongerige] forelå svig begrundet i for lav værdiansættelse af indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina i den periode, der er omfattet af Kommissionens stævning«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-106" href="#t-106">106</a>
</span>), selv om det heri afviste at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten. I denne rapport blev det ligeledes erkendt, at »[s]vigen […] ikke [gav] anledning til tvivl, og [at] der skulle træffes modforanstaltninger for at bringe svigen til ophør og fremme den loyale handel til fordel for operatører, der overholder loven«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-107" href="#t-107">107</a>
</span>). Det Forenede Kongerige har i svarskriftet anført, at det er offer for svigen, og at det ingen interesse har i at tillade, at denne kriminelle aktivitet fortsætter eller griber om sig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">186.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår således af sagsakterne, at Det Forenede Kongerige under den administrative procedure og den retslige procedure ikke desto mindre har erkendt, at der forelå svig, alt imens det flere gange i sit svarskrift har gjort gældende, at det kun havde fået kendskab til svigen lidt efter lidt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-108" href="#t-108">108</a>
</span>). Ifølge Det Forenede Kongerige havde Kommissionen og medlemsstaterne således under kontrolaktion Discount i november og december 2011 tydeligvis ingen klar idé om, at der forekom svig ved for lav værdiansættelse af indførsler, eftersom formålet med denne aktion var at »kontrollere risikoen for for lav værdiansættelse« af de berørte varer. Det Forenede Kongerige har anført, at det tidligst var ved udgangen af 2014 og under aktion Snake, at OLAF og visse af de berørte medlemsstater begyndte at få en fornemmelse af de svigagtige handlinger, som de stod over for. I OLAF-rapporten nævnes det blot, at Det Forenede Kongerige havde haft tilstrækkeligt kendskab til svigen siden 2014. Efter denne aktion voksede medlemsstaternes kendskab til svigen yderligere, navnlig til dens reelle omfang og dens europæiske udstrækning, i særdeleshed i begyndelsen af 2015  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-109" href="#t-109">109</a>
</span>) og i løbet af 2017  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-110" href="#t-110">110</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">187.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den Portugisiske Republik har støttet dette argument fra Det Forenede Kongeriges side, idet den nærmere bestemt er af den opfattelse, at Det Forenede Kongeriges myndigheder ikke ved modtagelsen af en formel meddelelse om gensidig bistand fra OLAF i 2015  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-111" href="#t-111">111</a>
</span>) var klar over, at der forelå en udbredt praksis med falske toldangivelser. Desuden gav den omstændighed, at en medlemsstat allerede fra marts 2012 havde været klar over, at der forelå svig ved for lav værdiansættelse, der involverede svigtende operatører, ikke Det Forenede Kongerige konkrete indicier for, at der forekom urigtige toldangivelser, der krævede systematisk kontrol.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">188.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde fremgår det imidlertid af sagsakterne, at Det Forenede Kongerige i overtrædelsesperioden blev fuldt ud informeret om den pågældende svig ved for lav værdiansættelse og om de ovennævnte kendetegn samt om nødvendigheden af at træffe effektive foranstaltninger til bekæmpelse af denne svig. OLAF henledte nemlig allerede i april 2007 i en meddelelse om gensidig bistand opmærksomheden på den risiko, som tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina udgjorde, og beskrev denne risiko i enkeltheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-112" href="#t-112">112</a>
</span>). OLAF opfordrede med denne meddelelse samtlige medlemsstater til dels at undersøge indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse navnlig i Kina med det formål at opdage mulige tegn på, at visse indførsler var værdiansat for lavt, dels at foranstalte passende kontrol i forbindelse med toldbehandlingen vedrørende sådanne indførsler  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-113" href="#t-113">113</a>
</span>). Under hensyntagen til de ovennævnte kendetegn ved den pågældende svig i forbindelse med indførsel præciserede OLAF allerede, at alle medlemsstaterne kunne være berørt, og understregede, at der var risiko for, at svigen blev omdirigeret til andre havne i EU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-114" href="#t-114">114</a>
</span>). Det følger heraf, at OLAF allerede i 2007 havde godtgjort de væsentlige forhold i den svigagtige handel og straks havde gjort medlemsstaterne opmærksomme herpå.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">189.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere har Det Forenede Kongerige i svarskriftet gjort gældende, at Kommissionen i 2009 påberåbte sig uregelmæssigheder, der var konstateret i Belgien og Nederlandene, men ikke i Det Forenede Kongerige. Det skal i denne forbindelse fastslås, at den nævnte meddelelse om gensidig bistand, som Kommissionen fremsendte til medlemsstaterne, udtrykkeligt angav, at »[a]lle medlemsstaterne [var] berørt«, og opfordrede dem til at »træffe passende foranstaltninger til bekæmpelse af det konstant forekommende fænomen med for lav værdiansættelse«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-115" href="#t-115">115</a>
</span>). Der erindres om, at sådanne meddelelser om gensidig bistand ganske vist havde til formål at meddele oplysninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-116" href="#t-116">116</a>
</span>) og ikke kunne fastsætte en forpligtelse til at gennemføre toldkontrol, idet sådan kontrol påhviler de nationale myndigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-117" href="#t-117">117</a>
</span>). Ikke desto mindre udgør sådanne meddelelser forhold, der kunne opfordre Det Forenede Kongerige til at iværksætte særlige foranstaltninger til bekæmpelse af svig og beskyttelse af Unionens finansielle interesser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-118" href="#t-118">118</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">190.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til, hvad Det Forenede Kongerige har anført, fremgår det følgelig ikke af sagsakterne, at det var på det tidspunkt, hvor aktion Snake blev afsluttet, at OLAF og medlemsstaterne reelt begyndte at forstå den omhandlede svigagtige mekanisme. For det første er en fælles toldaktion såsom aktion Snake nemlig en reaktion på et problem, som forud er blevet klart identificeret på EU-plan  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-119" href="#t-119">119</a>
</span>). Ifølge den endelige rapport vedrørende denne aktion var forberedelsen heraf baseret på »en grundig vurdering[, som OLAF havde foretaget forinden] af de trusler, der var forbundet med den toldsvig ved for lav værdiansættelse, som [Unionen] var berørt af, [idet denne vurdering] bekræftede, at tekstilsektoren i væsentlig grad var berørt af […] den for lave værdiansættelse, [og at] de mest berørte kapitler [var] kapitel 61-64 i KN«. For det andet fremgår det af en beretning fra Revisionsretten, at Kommissionen havde givet »medlemsstaterne klare retningslinjer for, hvordan de imødegår [for lav værdiansættelse] i forbindelse med implementeringen af det prioriterede kontrolområde (PCA) Discount om for lav værdiansættelse af tekstilvarer og fodtøj [indført] fra [Kina]«.  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-120" href="#t-120">120</a>
</span>). Det følger heraf, at medlemsstaterne, da de gennemførte kontrolaktion Discount i 2011, allerede var fuldt ud bevidste om den pågældende svig og om midlerne til at bekæmpe den  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-121" href="#t-121">121</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">191.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig har Den Portugisiske Republik påberåbt sig Revisionsrettens særberetning fra 2015  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-122" href="#t-122">122</a>
</span>) for at godtgøre, at den fælles toldaktion var den første til at afsløre, at der forelå svig. Det er imidlertid tilstrækkeligt at konstatere, at en fælles toldaktion under OLAF ifølge nævnte beretning havde gjort det muligt at konstatere, at »værdiansættelsen var for lav for 40% af de varer [bestående af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina], der [overgik] til fri omsætning under toldprocedure 42«, idet denne aktion havde til formål at redegøre for det allerede eksisterende problem og de foranstaltninger, der skulle træffes. En sådan hævdelse er ikke en konstatering af, at bekæmpelse af svig ved for lav toldansættelse udgjorde et nyt problem, men en bekræftelse af, at der var tale om en væsentlig årsag til for lav værdiansættelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">192.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at Det Forenede Kongerige i hele overtrædelsesperioden, og navnlig fra begyndelsen af denne periode, fuldt ud havde kendskab til de væsentligste kendetegn både ved den pågældende svig og ved de foranstaltninger, der skulle træffes for at bekæmpe den. Dette kendskab kunne give anledning til tvivl hos de nationale toldmyndigheder. Henset til disse forhold melder sig spørgsmålet om, hvilke modforanstaltninger disse myndigheder var forpligtet til at træffe i henhold til EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om forpligtelsen til at indføre risikoanalyse og gennemføre kontrol forud for frigivelsen og om kravet om sikkerhedsstillelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">193.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har foreholdt Det Forenede Kongerige, at det ikke hurtigst muligt traf en række kontrolforanstaltninger, selv om det var konstateret, at der var risiko for svig, og det var godtgjort, at den pågældende svig var meget omfattende. Kommissionen har gjort gældende, at den gentagne gange havde anmodet medlemsstaterne om at anvende værditærskler som indikatorer for, at der var risiko for for lav værdiansættelse, om fysisk at kontrollere forsendelser, der var angivet til værdier, der var lavere end tærsklerne for den laveste antagelige pris, og i givet fald anfægte den angivne toldværdi og kræve sikkerhed til dækning af den tillægstold, der eventuelt ville kunne opkræves, inden varerne overgik til fri omsætning. I særdeleshed var det under omstændigheder som de i denne sag foreliggende strengt nødvendigt at gennemføre kontrol forud for frigivelsen, eftersom de selskaber, der var involveret i den pågældende svig, var selskaber, som forsvandt, så snart angivelserne blev anfægtet, hvilket gjorde det umuligt at inddrive fordringerne, efter at de indførte varer var overgået til fri omsætning. Desuden gjorde den fysiske kontrol af varer, der stadig befandt sig under toldmyndighedernes tilsyn, det muligt at vurdere varernes kvalitet med henblik på at fastsætte deres toldværdi. Bortset fra i forbindelse med aktion Snake traf Det Forenede Kongerige imidlertid ikke sådanne foranstaltninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">194.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Idet Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til at anvende forebyggende værktøjer til at opdage mulige svigagtige indførsler, har den blandt de mulige værktøjer foreslået medlemsstaterne OLAF-metoden, som i det væsentlige består i at beregne risikotærskler vedrørende for lav værdiansættelse, nemlig den laveste antagelige pris, for hver (ottecifrede) varekode i den pågældende kombinerede nomenklatur med udgangspunkt i den korrigerede gennemsnitspris, dvs. et aritmetisk (ikke-vægtet) gennemsnit af de gennemsnitlige værdier, der er angivet ved indførslen i de 28 medlemsstater for hver af de nævnte koder over en periode på fire år  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-123" href="#t-123">123</a>
</span>). Prisen korrigeres således, at ekstremt lave eller høje værdier, som forekommer urigtige, udelades. Den laveste antagelige pris beregnes herefter som værende lig 50% af den korrigerede gennemsnitspris for de forskellige varekoder. Kommissionen har støttet denne metode på dommen i sagen EURO 2004. Hungary  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-124" href="#t-124">124</a>
</span>), hvoraf det fremgår, at når den angivne pris var »mere end 50% [lavere] end den statistiske gennemsnitspris« og dermed under de laveste antagelige priser, er der grundlag for at nære alvorlig tvivl om gyldigheden af de pågældende angivelser, således at disse varer ikke kan bringes i fri omsætning uden forudgående kontrol. Kommissionen har ligeledes påberåbt sig dommen i sagen Kommissionen mod Portugal  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-125" href="#t-125">125</a>
</span>), hvori Domstolen fastslog, at der skal foretages verifikation af en toldangivelse, navnlig når toldmyndighederne råder over konkrete oplysninger om angivelsens unøjagtighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">195.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har ligeledes foreholdt Det Forenede Kongerige, at det ikke har krævet sikkerhedsstillelse for alle toldangivelser, hvis angivne værdi kan anses for at være unormalt lav, og som derfor skal verificeres. I medfør af artikel 244 i forordning 2015/2447 og artikel 248 i forordning nr. 2454/93 skal de gældende afgifter, når der indgives en toldangivelse, enten betales eller dækkes af en sikkerhed, inden varerne frigives. Det Forenede Kongerige har i strid med disse bestemmelser undladt at kræve betaling af sikkerhed baseret på det samlede importafgiftsbeløb, som ville kunne opkræves.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">196.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har heroverfor nærmere bestemt anført, at det påhviler Kommissionen at godtgøre, at dets valg med hensyn til foranstaltninger til bekæmpelse af svig var åbenbart uhensigtsmæssige eller hinsides al rimelighed. Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at det ikke var forpligtet til at foretage verifikation eller indhente sikkerhed hvad angår alle de angivelser, der var lavere end 50% af den gennemsnitspris, som OLAF har fastsat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-126" href="#t-126">126</a>
</span>). I dommen i sagen EURO 2004. Hungary  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-127" href="#t-127">127</a>
</span>) præciserede Domstolen, at de nationale toldmyndigheder, uden at være forpligtet hertil, havde bemyndigelse til at basere sig på prisforskellen for at afvise den angivne værdi. Hvad angår dommen i sagen Kommissionen mod Portugal  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-128" href="#t-128">128</a>
</span>) har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at Kommissionen har sløret sondringen mellem på den ene side grundene til, at en verifikation kan være begrundet i henhold til forordning 2015/2447 og forordning nr. 2454/93, og på den anden side det tidspunkt, hvor verifikation bliver nødvendig i den ovennævnte doms forstand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">197.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at det selv var offer for svigen, således at det ikke havde nogen interesse i at tillade, at denne kriminalitet fortsatte. Da det ifølge Det Forenede Kongerige var meget vanskeligt at kontrollere svigen, tog det tid at fastslå dens fulde omfang og udarbejde de bedste midler til at bekæmpe den. Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at det har opfyldt sin forpligtelse til at bekæmpe den pågældende svig, idet det aktivt har deltaget i de aktioner til bekæmpelse af svig, som OLAF har iværksat, nærmere bestemt kontrolaktion Discount i 2011 og aktion Snake i 2014. Derudover har Det Forenede Kongerige siden 2015 sat sig for at bekæmpe svig ved for lav værdiansættelse gennem aktion Breach, i forbindelse med hvilken dets myndigheder har udstedt adskillige C18-betalingspålæg, svarende til en værdi af næsten 35 mio. GBP i told. Endvidere blev aktion Samurai indledt i 2016, hvilket navnlig indebærer forudgående kontrol og oplæringsaktiviteter vedrørende toldprocedure 42. På grundlag af underretningerne fra sidstnævnte aktioner indledte Det Forenede Kongerige allerede i oktober 2017 aktion Swift Arrow.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">198.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår sikkerhedsstillelse er Det Forenede Kongerige af den opfattelse dels, at den omstændighed, at der anlægges en så generel forståelse som den, Kommissionen har foreslået, med hensyn til, hvilken sikkerhed der skal kræves, udgør et uacceptabelt indgreb i importørernes økonomiske rettigheder i medfør af både chartrets artikel 16 og 17 og artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Paris den 20. marts 1952 (herefter »tillægsprotokol nr. 1«), dels at et krav om sikkerhedsstillelse for at være gyldigt skal være støttet på et passende grundlag med henblik på at fastsætte varernes faktiske værdi. OLAF-metodens anvendelse af gennemsnitsprisen pr. varekode udsætter i høj grad medlemsstaterne for klager fra operatørerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledende bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">199.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af parternes skriftlige indlæg, at Kommissionen ikke har benægtet, at Det Forenede Kongerige i overtrædelsesperioden iværksatte visse foranstaltninger til bekæmpelse af den svigagtigt for lave værdiansættelse, men den har gjort gældende, at visse anvendte foranstaltninger var ineffektive med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser, mens andre foranstaltninger slet ikke blev anvendt. Med henblik på undersøgelsen af de argumenter, der er fremført inden for rammerne af søgsmålets første anbringende, skal formålene med og rækkevidden af de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til Unionens toldlovgivning, derfor fastlægges, hvilket gør det muligt at vurdere, om de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige iværksatte, var (eller ikke var) effektive  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-129" href="#t-129">129</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">200.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der erindres i denne forbindelse om, at for så vidt som der med henblik på effektivt at beskytte Unionens finansielle interesser vil kunne iagttages meget forskellige foranstaltninger, kan det i en situation som i den foreliggende sag vise sig at være vanskeligt at foretage en sammenligning af foranstaltningerne med hensyn til effektivitet, eftersom EU-retten tillægger medlemsstaterne et vist skøn med hensyn til valget af foranstaltninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-130" href="#t-130">130</a>
</span>). Foranstaltninger, der under hensyntagen til de særlige omstændigheder i en given situation åbenbart ikke gør det muligt at nå de mål, der forfølges med den primære og den afledte EU-ret, skal imidlertid efter min opfattelse anses for at være ineffektive. Med henblik herpå skal et af de argumenter tiltrædes, som Det Forenede Kongerige har fremført inden for rammerne af den foreliggende sag, og hvorefter det navnlig påhviler Kommissionen at godtgøre, at de foranstaltninger, som den nævnte stat har hævdet at have iværksat i overtrædelsesperioden med henblik på at imødegå den omhandlede svig, åbenbart var fuldstændigt ineffektive med henblik på at opkræve Unionens egne indtægter fra told i deres helhed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-131" href="#t-131">131</a>
</span>). Henset til varigheden af den overtrædelse, der gøres gældende over for Det Forenede Kongerige, mener jeg, at der bør tages hensyn til den omstændighed, at effektiviteten af en foranstaltning, som iværksættes af en medlemsstat, alene kan fremkomme i forbindelse med en udførlig undersøgelse heraf. For således at undgå, at en medlemsstat med tilbagevirkende kraft stilles ringere i lyset af viden, der er opnået efterfølgende, kan det kun ex ante gøres gældende, at faktisk anvendte foranstaltninger er ineffektive, dvs. i lyset af den viden, som de kompetente nationale myndigheder var i besiddelse af på tidspunktet for foranstaltningernes iværksættelse. Det forholder sig imidlertid anderledes, hvis EU-retten udtrykkeligt pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at træffe visse bestemte foranstaltninger. I et sådant tilfælde skal effektiviteten af den pågældende foranstaltning allerede afvejes af EU-lovgiver selv, således at den manglende iværksættelse i sig selv udgør en tilsidesættelse af EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forpligtelsen til at anvende risikoanalyse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">201.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2, og EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2 og 4, der finder anvendelse henholdsvis før og efter den 1. juni 2016, forpligter begge to de nationale myndigheder til at gennemføre toldkontrol baseret på »risikoanalyse« og til at anvende »risikoforvaltning«. Forordning (EF) nr. 648/2005  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-132" href="#t-132">132</a>
</span>) og gennemførelsesbestemmelserne hertil  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-133" href="#t-133">133</a>
</span>) indførte et fælles risikoforvaltningssystem i Unionen, hvorefter toldkontrollen navnlig baseres på risikoanalyse, der anvender elektroniske teknikker  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-134" href="#t-134">134</a>
</span>). Reglerne for risikoforvaltning fremgår nu af EU-toldkodeksens artikel 46, hvis stk. 2 i det væsentlige gengiver EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2. Særligt sidstnævnte bestemmelse, der finder anvendelse på den første del af overtrædelsesperioden (dvs. fra november 2011 til juni 2016), fastsatte, at anden toldkontrol end stikprøver »baseres på risikoanalyse, der anvender elektroniske analyseredskaber med henblik på at identificere og angive omfanget af risici og udforme de nødvendige foranstaltninger til at vurdere risiciene«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-135" href="#t-135">135</a>
</span>). Disse bestemmelser pålægger således nærmere bestemt medlemsstaterne at indføre et risikoforvaltningssystem med henblik på at gennemføre almindelig toldkontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-136" href="#t-136">136</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">202.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Risikoforvaltning er på verdensplan blevet et vigtigt værktøj inden for toldkontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-137" href="#t-137">137</a>
</span>) og har været genstand for flere undersøgelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-138" href="#t-138">138</a>
</span>). I mangel af fællesskabsbestemmelser på området tilføjede Kommissionen i sit forslag til forordning (EF) nr. 648/2005  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-139" href="#t-139">139</a>
</span>) en definition af begrebet »risikoforvaltning«, der omfatter »den systematiske identifikation og gennemførelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse risiciene«, idet dette indebærer »aktiviteter som indsamling af data og oplysninger, analyse og vurdering af risici, fastsættelse og indledning af tiltag og regelmæssig kontrol og tilsyn med processen og dens resultater baseret på internationale, EF- og nationale kilder og strategier«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-140" href="#t-140">140</a>
</span>). Begrebet »risikoanalyse« blev indføjet i EF-toldkodeksen ved forordning nr. 648/2005, som ændrede kodeksens artikel 13. Kommissionen forklarede denne tilføjelse som et behov for at »indføre[…] […] en forpligtelse for medlemsstaterne til at anvende risikoanalyseteknikker«, alt imens den præciserede, at »[s]å længe der ikke er EF-kriterier eller internationale kriterier, er det nationale kriterier, der vil blive anvendt [som det var tilfældet på tidspunktet for vedtagelsen af det pågældende forslag]«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-141" href="#t-141">141</a>
</span>). Kommissionen tilsigtede med denne nye bestemmelse navnlig at etablere en »fælles ramme for risikoforvaltning«, samtidig med at det fortsat ville være muligt at anvende nationale risikoanalysesystemer og nationale kriterier  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-142" href="#t-142">142</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">203.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den kontekstuelle analyse af Unionens toldlovgivning understøtter således den konklusion, der følger af en tekstnær fortolkning af EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2, og EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2 og 4, hvorefter det er en forpligtelse, ikke en mulighed, for medlemsstaterne at gennemføre analyse og vurdering af risici baseret på en systematisk dataanalyse i henhold til EF- og EU-toldlovgivningen. De toldkontrolforanstaltninger, der iværksættes, skal være baseret på risikoanalyse, hvilket indebærer, at de skal udvælges på grundlag af de risici, der er identificeret i forbindelse med vurderingen af foranstaltningerne, og skal kunne imødegå disse risici. Som jeg har redegjort for ovenfor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-143" href="#t-143">143</a>
</span>), skal EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2, og EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2, fortolket i lyset af artikel 325 TEUF, forstås således, at disse bestemmelser navnlig indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til vedvarende at tilpasse risikoanalyseværktøjerne, således at disse til enhver tid omfatter de risici, der opdages ved toldkontrollen, og til stadighed tager højde for udviklingen heri. Dette betyder, at den risikoanalyse, som medlemsstaterne foretager, bl.a. bør afgøre, hvilke varer der skal kontrolleres, og med hvilke midler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">204.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at medlemsstaterne i forbindelse med den foreliggende sag, fra det tidspunkt, hvor det på EU-plan var kendt, at der forelå en betydelig risiko for toldsvig på hele Unionens toldområde vedrørende varer indført fra Kina, i henhold til EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2 (og senere EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2), bl.a. var forpligtede til at tilpasse deres egne nationale risikoforvaltningsmetoder på toldområdet. Som det allerede er blevet anført  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-144" href="#t-144">144</a>
</span>), havde Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder nemlig fuldt ud kendskab til den pågældende risiko, hvilket indebærer, at de ligeledes inden for en rimelig frist burde have tilpasset deres risikoanalysemetoder under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger og ved at gennemføre den nødvendige toldkontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-145" href="#t-145">145</a>
</span>). Da det fremgår af sagsakterne, at Det Forenede Kongerige i 2007 havde kendskab til de faktiske omstændigheder vedrørende det omhandlede tilfælde af svig, og at det efterfølgende regelmæssigt blev holdt underrettet om udviklingen heri, hovedsageligt gennem Kommissionen, er det efter min opfattelse vanskeligt at tiltræde sagsøgtes argument, hvorefter den manglende vedtagelse og iværksættelse af et risikoanalyseværktøj ved overtrædelsesperiodens begyndelse i november 2011, dvs. fire år efter, at myndighederne i den nævnte stat havde modtaget de relevante oplysninger, er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">205.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af det Det Forenede Kongeriges skriftlige indlæg, at det i det væsentlige ikke har bestridt den omstændighed, at det i overtrædelsesperioden ikke anvendte en risikoanalysemetode til at opdage toldsvig i forbindelse med for lav værdiansættelse. Som svar på Kommissionens anbringender har Det Forenede Kongerige imidlertid forklaret, at udarbejdelsen af en passende risikoanalysemetode tog en vis tid, navnlig på grund af den pågældende svigs komplekse karakter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-146" href="#t-146">146</a>
</span>), hvorimod OLAF-metoden var uhensigtsmæssig, henset til Det Forenede Kongeriges særlige situation. Det er ganske vist korrekt, således som den sagsøgte medlemsstat har gjort gældende, at EU-toldkodeksens artikel 3 og 46 (idet sidstnævnte bestemmelse svarer til EF-toldkodeksens artikel 13) ikke kræver af medlemsstaterne, at de indfører en bestemt type risikovurderingsmetoder, og at disse bestemmelser således på ingen måde er til hinder for, at en medlemsstat med henblik på at opdage toldsvig i forbindelse med for lav værdiansættelse ikke baserer sig på de statistiske gennemsnitspriser, men anvender en metode, der målrettet og specifikt fokuserer på de operatører, der er specialiserede i denne type svig, således som Det Forenede Kongeriges myndigheder til sidst gjorde i forbindelse med aktion Swift Arrow. I virkeligheden har Det Forenede Kongerige herved stiltiende erkendt, at det i overtrædelsesperioden ikke rådede over en passende metode til at foretage risikoanalyse. Jeg mener imidlertid, at en sådan begrundelse er uden relevans i forhold til forpligtelsen i EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2, og EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">206.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion understøttes af undersøgelsen af det bevismateriale, der fremgår af sagsakterne vedrørende de toldkontrolhandlinger, som Det Forenede Kongerige gennemførte i overtrædelsesperioden, idet det navnlig følger af dette bevismateriale, at myndighederne i den pågældende medlemsstat udelukkende anvendte risikoanalyseværktøjerne under aktion Snake, hvis operationelle fase fandt sted mellem den 17. februar og den 17. marts 2014, og i forbindelse med hvilken Kommissionen henstillede til medlemsstaterne om – blandt andre foranstaltninger – at anvende værditærskler som risikoindikatorer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-147" href="#t-147">147</a>
</span>). Det er ubestridt, at Det Forenede Kongerige deltog i denne aktion, idet det anvendte de risikoprofiler, som OLAF havde anbefalet, nærmere bestemt OLAF-metoden som risikotærskel, og at det foretog passende kontrol i løbet af denne aktion. Som Kommissionen har gjort gældende, uden i den henseende at blive modsagt af Det Forenede Kongerige, varede disse foranstaltninger imidlertid kun en måned, nemlig under aktionens operationelle fase. Det kan heraf udledes, at Det Forenede Kongeriges myndigheder ud over denne operationelle fase ikke foretog kontrol, der var baseret på risikoanalyse, og heller ikke i daværende periode kontrollerede importører efter toldbehandlingen med henblik på efterfølgende at rette krav mod disse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-148" href="#t-148">148</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">207.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Derudover har Det Forenede Kongerige i forbindelse med sit forsvar, navnlig som svar på Kommissionens hævdelser vedrørende den manglende iværksættelse af risikoanalyse, gjort gældende, at denne undladelse bl.a. skyldtes den omstændighed, at OLAF-metoden ikke tager højde for det britiske markeds særlige beskaffenhed og medfører, at et stort antal lovlige indførsler identificeres som varer, der er værdiansat for lavt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-149" href="#t-149">149</a>
</span>). Jeg gør i den henseende opmærksom på, at denne kritik er støttet på den fejlagtige forudsætning, at tilsidesættelsen i medfør af EU-retten skyldes den omstændighed, at Det Forenede Kongerige ikke har indført en specifik form for toldkontrol, der er anbefalet af Kommissionen eller OLAF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-150" href="#t-150">150</a>
</span>). Det fremgår imidlertid af fremstillingen af den tilsidesættelse, der er genstand for stævningens første anbringende, og af andre af Kommissionens skriftlige indlæg, at nævnte institution har gjort gældende, at Det Forenede Kongerige ikke har anvendt nogen som helst risikoanalysemetode. Som det fremgår af ovenstående undersøgelse, pålægger EU-toldkodeksens artikel 3 og artikel 46, stk. 2, samt EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2, nemlig medlemsstaterne at indføre risikoanalyse i forbindelse med toldkontrol, således at Det Forenede Kongerige – selv om det af grunde, som det kun selv har kendskab til, ikke fandt det hensigtsmæssigt at anvende Kommissionens metode – ikke dermed var forhindret i selv at udarbejde og gennemføre toldkontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-151" href="#t-151">151</a>
</span>). Jeg er derfor af den opfattelse, at den kritik, som Det Forenede Kongerige har fremsat med hensyn til OLAF-metoden som risikoværktøj, er irrelevant.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">208.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal ikke desto mindre for fuldstændighedens skyld med henblik på dette forslag til afgørelse erindres om, at Unionen i henhold til artikel 28, stk. 1, TEUF, »bl.a. [er] en toldunion, som omfatter al vareudveksling, og som indebærer forbud mod told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med tilsvarende virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjeland«, og at artikel 3, stk. 1, litra a), TEUF fastsætter enekompetence på området for toldunionen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-152" href="#t-152">152</a>
</span>). I den forbindelse er Unionens toldstandarder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, TEUF ved udøvelsen af denne kompetence kodificeret i EU-toldkodeksen (såvel som i forordning nr. 2454/93 og 2015/2447) og finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-153" href="#t-153">153</a>
</span>). Sidstnævnte har i henhold til artikel 291 TEUF beføjelse til at gennemføre disse bestemmelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-154" href="#t-154">154</a>
</span>). Selv om opkrævningen af told forbliver medlemsstaternes ansvar  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-155" href="#t-155">155</a>
</span>), kræver udførelsen af denne opgave et snævert samarbejde mellem disse og Unionens institutioner  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-156" href="#t-156">156</a>
</span>). Dels er Kommissionen og navnlig OLAF således på grundlag af artikel 325 TEUF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-157" href="#t-157">157</a>
</span>) tillagt adskillige kontrol- og efterforskningsbeføjelser på området for bekæmpelse af svig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-158" href="#t-158">158</a>
</span>). Dels for så vidt gælder navnlig risikoforvaltning har Unionen vedtaget en strategi med henblik på at opretholde minimumsstandarder for toldrisikostyring og toldkontroller  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-159" href="#t-159">159</a>
</span>), idet den har fastsat, at de nationale toldadministrationer skal træffe foranstaltninger med henblik på at reformere procedurerne, teknikkerne og ressourcerne vedrørende den kontrol, der foretages af varerne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-160" href="#t-160">160</a>
</span>). Henset til de ovennævnte bestemmelser og i lyset af den opgave af almen interesse, der er tildelt Kommissionen i medfør af artikel 17, stk. 1, TEU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-161" href="#t-161">161</a>
</span>), er jeg af den opfattelse, at Kommissionen havde beføjelse til at udarbejde ikkebindende kriterier såsom OLAF-metoden med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre risikoanalyse i forbindelse med toldkontrol, så meget desto mere, som den i den foreliggende sag omhandlede toldsvig vedrørte Unionen i sin helhed, og at listen over instrumenter til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen ikke er begrænset  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-162" href="#t-162">162</a>
</span>). Under disse omstændigheder skal det fremhæves, at medlemsstaterne, selv om Kommissionen i sine meddelelser har præciseret formålene med risikostyringen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-163" href="#t-163">163</a>
</span>), i mangel af harmoniserede regler vedrørende risikoanalysemetoder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-164" href="#t-164">164</a>
</span>), i overtrædelsesperioden havde og fortsat har lov til frit at vælge deres konkrete risikostyringsværktøjer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-165" href="#t-165">165</a>
</span>), således som Kommissionen desuden har erkendt i sine skriftlige indlæg og i retsmødet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">209.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår de materielle kriterier for OLAF-metoden som risikoanalyseværktøj i det foreliggende tilfælde skal det, således som det fremgår af Kommissionens svar på Domstolens skriftlige spørgsmål, anføres, at som instrument til at opdage toldsvig har denne metode været genstand for en grundig drøftelse mellem medlemsstaterne. Som følge heraf har indførelsen af metoden som risikoanalyseværktøj fundet sted på grundlag af en konsensusbaseret afgørelse mellem disse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-166" href="#t-166">166</a>
</span>). Kommissionens redegørelser, hvorefter risikotærsklerne vedrørende for lav værdiansættelse (den laveste antagelige pris) for hver (ottecifrede) varekode i den pågældende kombinerede nomenklatur blev beregnet på grundlag af den korrigerede gennemsnitspris, dvs. det aritmetiske (ikke-vægtede) gennemsnit af de gennemsnitsværdier, der blev angivet ved indførslen i de 28 medlemsstater for hver af de nævnte koder over en periode på fire år, vidner om, at denne metode ikke er vilkårlig. Dette gør sig så meget desto mere gældende, som det følger af retspraksis, at anvendelsen af statistiske data med henblik på at anfægte, at den angivne toldværdi er korrekt, dvs. at der er tale om, at en toldværdi er angivet som værende lavere end 50% af den korrigerede gennemsnitspris, bekræfter, at der foreligger svig ved for lav værdiansættelse, der kan give anledning til tvivl  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-167" href="#t-167">167</a>
</span>). Det er derfor min opfattelse, at OLAF-metoden som risikoanalyseværktøj er baseret på objektive og neutrale kriterier.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">210.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig er jeg af den opfattelse, at Det Forenede Kongeriges argument, hvorefter OLAF-metoden medfører, at der identificeres et stort antal lovlige indførsler, hvilket for de berørte operatører kan udgøre en tilsidesættelse af chartrets artikel 16 og 17 om henholdsvis friheden til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsretten, skal forkastes. Eftersom risikoanalyse i henhold til EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2, og EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2, udgør en abstrakt risikoforvaltning, hvorved toldrisiciene undersøges, og der planlægges de nødvendige modforanstaltninger, dvs. en handlingsplan for gennemførelsen af toldkontrolforanstaltninger, kan jeg i denne forbindelse ikke se, hvorledes en sådan forvaltning kan gøre indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er omhandlet i disse bestemmelser i chartret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forpligtelsen til at gennemføre kontrol forud for frigivelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">211.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 1, som finder anvendelse på den første del af overtrædelsesperioden, foreskrev, at »[t]oldmyndighederne […] i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved gældende bestemmelser, [kan] gennemføre enhver kontrolforanstaltning, de anser for at være nødvendig«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-168" href="#t-168">168</a>
</span>). Denne bestemmelses efterfølger, EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 1, indeholder i første afsnit en tilsvarende bestemmelse, mens andet afsnit tilføjer en ikke-udtømmende opregning af forskellig toldkontrol, som medlemsstaterne kan anvende. Det fremgår efter min opfattelse af ordlyden af disse bestemmelser, nærmere bestemt af brugen af verbet »kan«, at det ikke er hensigten med bestemmelserne at indføre en prioriteret rækkefølge mellem de forskellige typer toldkontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-169" href="#t-169">169</a>
</span>). Heraf følger efter min opfattelse, at de nævnte bestemmelser i forbindelse med de nationale toldmyndigheders gennemførelse af toldkontrol tillægger disse myndigheder en vis skønsmargen med hensyn til valget af toldkontrol og den nærmere udformning heraf  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-170" href="#t-170">170</a>
</span>). Denne fortolkning understøttes desuden af bestemmelserne om frigivelse af varer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-171" href="#t-171">171</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">212.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår fortolkningen af rækkevidden af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 325 TEUF, er den skønsmargen, som medlemsstaternes toldmyndigheder råder over med hensyn til valget af toldkontrolforanstaltninger, imidlertid, således som jeg har redegjort for ovenfor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-172" href="#t-172">172</a>
</span>), begrænset af kravet om at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Endvidere påhviler det i henhold til EU-toldkodeksens artikel 3, stk. 1, litra a), de nationale toldmyndigheder at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at »beskytte Unionens og dens medlemsstaters finansielle interesser«. Placeringen af denne bestemmelse helt i begyndelsen af kodeksen understreger, hvor stor betydning dette formål har i EU-toldkodeksen, idet medlemsstaterne således skal varetage udførelsen af denne opgave  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-173" href="#t-173">173</a>
</span>). Sammenfattende gælder, at de valgte foranstaltninger ikke bør være ineffektive, selv om EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 1 og 2, og EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 1 og 2, overdrager indførelsen af toldkontrolmetoder og valget i forbindelse hermed til medlemsstaternes myndigheder, der i denne henseende har en vis margen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">213.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er derfor af den opfattelse, at toldkontrolmetoder som de omhandlede, der med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser gør det muligt effektivt at forvalte alvorlige risici, der er identificeret på et givet tidspunkt og inden for et givet område, på grundlag af risikoanalyse som fremstillet i de foregående punkter i dette forslag til afgørelse, er i overensstemmelse med formålet om beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som det blev påpeget flere gange under overtrædelsesperioden, bestod den væsentligste risiko, der i overtrædelsesperioden blev konstateret i forhold til Unionens finansielle interesser, navnlig i masseindførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina, idet disse indførsler var værdiansat for lavt og kendetegnet dels ved, at varer systematisk og forsætligt blev angivet lavere end deres faktiske værdi, dels ved, at de involverede selskaber ikke var troværdige, at de i almindelighed var oprettet alene med det formål at videreføre svigen, og at de blev opløst, så snart de nationale toldmyndigheder anfægtede den fremlagte toldangivelse. Dette tilfælde af toldsvig medfører således en betydelig nedsættelse af den told, der ville kunne opkræves for varer, der overgår til fri omsætning. Effektiviteten af de toldkontrolforanstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet i overtrædelsesperioden, skal vurderes under hensyntagen til disse faktiske omstændigheder, idet disse foranstaltninger bør sammenlignes med dem, som Kommissionen har foreholdt den nævnte medlemsstat ikke at have iværksat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">214.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det synes i denne forbindelse at være ubestridt, at Det Forenede Kongerige indtil indledningen af aktion Swift Arrow i oktober 2017 i almindelighed ikke traf foranstaltninger med henblik på toldkontrol forud for frigivelse, såsom kontrol forud for toldbehandlingen eller prøveudtagning, med undtagelse af de foranstaltninger, der blev iværksat i forbindelse med aktion Snake i begyndelsen af 2014 og aktion Samurai i september 2016. Det Forenede Kongerige har ikke rejst tvivl om denne omstændighed, men har anført, at det har valgt en strategi, der består i at gennemføre efterfølgende toldkontrol – idet aktion Breach, der blev indledt i 2015, er det vigtigste eksempel på denne strategi – eftersom det fandt, at den af OLAF foreslåede risikovurderingsmetode ikke var egnet til at opdage de indførsler, der var omfattet af svig ved for lav værdiansættelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-174" href="#t-174">174</a>
</span>). Det Forenede Kongerige har som eksempler på efterfølgende toldkontrol anført besøg i forbindelse med mistænkelige forsendelser, dokumentanalyser, revisioner og inspektioner, undersøgelse af de pågældende handlers kommercielle karakter og undersøgelse af eventuelle afhængighedsforhold mellem importør, speditører og øvrige virksomheder såvel som oplysningsaktiviteter til importører med hensigt på at identificere svigagtige aktiviteter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">215.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår det argument, som Det Forenede Kongerige har støttet på den omstændighed, at det som følge af OLAF-metodens utilstrækkelighed ikke var muligt at anvende kontrol forud for frigivelse, erindres om, at medlemsstaterne, således som jeg allerede har redegjort for i dette forslag til afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-175" href="#t-175">175</a>
</span>), er underlagt forpligtelsen til at vedtage kontroltiltag baseret på risikoanalyse som foreskrevet i EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2, og EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2, selv om de ikke er forpligtet til at følge den risikoanalysemetode, som Kommissionen har foreslået. Det Forenede Kongerige har dermed i det væsentlige erkendt, at det har tilsidesat sin forpligtelse til at træffe bestemmelse om denne kontrol, idet det har begrundet den manglende kontrol forud for frigivelse ved, at der ikke fandtes en passende risikoanalysemetode. Jeg mener desuden, at Kommissionens argument om, at de efterfølgende foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har opregnet, under alle omstændigheder ikke kan anses for at være effektive, bør tiltrædes. Jeg finder det vanskeligt at forstå, hvordan den strategi, som denne stat efterfølgende har valgt, kan anses for at være effektiv, henset til formålet om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, i en situation, hvor toldsvigen bestod i for lav værdiansættelse af indførte tekstilvarer og fodtøj, der vel at mærke bevidst blev angivet lavere end den faktiske værdi for de pågældende varer. Det er efter min opfattelse ubegribeligt, at de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har beskrevet, skulle gøre det muligt at sikre inddrivelse af den faktisk skyldige told, hvis Det Forenede Kongerige forud har undladt at foretage den faktiske fastsættelse af de indførte varer, hvilket nødvendigvis forudsætter fysisk kontrol forud for toldbehandlingen og prøveudtagning, inden de omhandlede varer overgår til fri omsætning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-176" href="#t-176">176</a>
</span>). Det fremgår, at det er absolut nødvendigt at udføre toldkontrol forud for frigivelse, når toldmyndighederne nærer tvivl om rigtigheden af en toldangivelse, men det viser sig at være endnu mere nødvendigt, når operatørerne alene har til hensigt at begå svig. I denne henseende havde Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder, således som jeg allerede har godtgjort, fuldt ud kendskab til den pågældende svig ved for lav toldansættelse, og nævnte myndigheder bekræftede med deres deltagelse i aktion Snake desuden empirisk, at det var nødvendigt at træffe effektive foranstaltninger (herunder forudgående foranstaltninger) til bekæmpelse af denne svig. Det følger af det ovenstående, at Det Forenede Kongeriges myndigheder fra begyndelsen af overtrædelsesperioden havde kendskab til karakteren af den omhandlede toldsvig, og at de under henvisning hertil burde have næret alvorlig tvivl med hensyn til effektiviteten af de ovennævnte efterfølgende foranstaltninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">216.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har ligeledes gjort gældende, at Domstolen i dommen i sagen Kommissionen mod Portugal  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-177" href="#t-177">177</a>
</span>) har præciseret, at toldmyndighederne kun er forpligtede til at gennemføre yderligere kontrol, hvis de råder over »konkrete oplysninger« om, at en toldangivelse er urigtig. Dette argument er efter min opfattelse støttet på en fejlagtig fortolkning af den nævnte dom. Da Domstolen anførte, at »[der] med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af toldforskrifterne bør […] foretages verifikation af en toldangivelse ud over den [pågældende] tærskel, navnlig når toldmyndighederne råder over konkrete oplysninger om, at en sådan angivelse er urigtig«, opstillede den efter min opfattelse ikke nogen begrænsning hvad angår kilden til den oplysning, hvoraf det fremgår, at en toldangivelse er urigtig. Navnlig henset til de opgaver, der i henhold til EU-toldkodeksens artikel 3, stk. 1, påhviler de nationale toldmyndigheder, har disse myndigheder pligt til at reagere på toldsvig, selv om oplysningerne vedrørende toldangivelsernes urigtighed kommer dem i hænde via Kommissionen eller andre medlemsstater. Denne fortolkning understøttes af den ordning for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne kodeks’ artikel 46, stk. 3, som et udtryk for EU-toldunionen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-178" href="#t-178">178</a>
</span>). I betragtning af, at Det Forenede Kongerige, således som jeg har redegjort for i dette forslag til afgørelse, havde kendskab til, at der forelå en høj risiko for toldsvig, er jeg enig med Kommissionen i, at Det Forenede Kongerige ikke med hensyn til de i den foreliggende sag angivne værdier kan hævde, at dets toldmyndigheder ikke var i besiddelse af konkrete oplysninger om, at en angivelse som den, der var omhandlet i den sag, der førte til dommen i sagen Kommissionen mod Portugal, var urigtig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-179" href="#t-179">179</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forpligtelsen til sikkerhedsstillelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">217.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I medfør af artikel 248, stk. 1, i forordning nr. 2454/93 og artikel 244, stk. 1, i forordning 2015/2447  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-180" href="#t-180">180</a>
</span>) skal gældende afgifter, når der indgives en toldangivelse, enten betales eller dækkes af en sikkerhed, inden varerne frigives. Når toldmyndighederne mener, at verifikationen af toldangivelsen kan føre til, at der skal betales et højere beløb i importafgifter (eller eventuelle andre afgifter), end hvad der fulgte af oplysningerne i toldangivelsen, sker frigivelsen af varerne, når der er stillet en tilstrækkelig sikkerhed, som kan dække forskellen mellem disse beløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">218.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt artikel 248, stk. 1, i forordning nr. 2454/93  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-181" href="#t-181">181</a>
</span>) kræver, at der stilles en sikkerhed, skal det i denne henseende noteres, at affattelsen af de sprogversioner, som jeg har undersøgt, synes at henvise til, at frigivelsen nødvendigvis er betinget af, at der stilles en sikkerhed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-182" href="#t-182">182</a>
</span>). De forskellige sprogversioner af artikel 244, stk. 1, i forordning 2015/2447, der i det væsentlige svarer til artikel 248, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, er indbyrdes uoverensstemmende. Den tyske og den estiske sprogversion lader således forstå, at sikkerhedsstillelse er en mulighed, hvorimod de øvrige sprogversioner synes at henvise til, at der er tale om en forpligtelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-183" href="#t-183">183</a>
</span>). I betragtning af disse uoverensstemmelser mellem de forskellige sprogversioner af artikel 244, stk. 1, i forordning 2015/2447, gør ordlyden af denne bestemmelse det efter min opfattelse ikke muligt at nå frem til en entydig konklusion med hensyn til, hvorvidt denne bestemmelse kræver sikkerhedsstillelse som betingelse for at frigive varerne, eller hvorvidt medlemsstaternes toldmyndigheder råder over en skønsmargen under hensyntagen til den enkelte sags særlige beskaffenhed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-184" href="#t-184">184</a>
</span>). I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retlig bestemmelse skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er led i. Hvad angår den sammenhæng, hvori de ovennævnte bestemmelser indgår, skal det efter min opfattelse med henblik på fortolkningen af artikel 248, stk. 1, i forordning nr. 2454/93 og EF-toldkodeksens artikel 74, stk. 1, i denne henseende iagttages, at »de varer, der er omfattet af [en toldangivelse], kun frigives, når denne toldskyld er blevet betalt, eller der er stillet sikkerhed for den«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-185" href="#t-185">185</a>
</span>). For så vidt angår artikel 244 i forordning 2015/2447 fremstiller artikel 89 og de efterfølgende bestemmelser i denne kodeks de forskellige situationer, hvori der skal anvendes sikkerhedsstillelse, og præciserer desuden, i hvilke tilfælde der ikke skal finde sikkerhedsstillelse sted  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-186" href="#t-186">186</a>
</span>). Det følger heraf med henblik på dette anbringende, at selv om toldmyndighederne i en medlemsstat råder over en vis skønsmargen, når de beslutter at kræve sikkerhedsstillelse, er denne skønsmargen efter min opfattelse begrænset af kravet om effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 325 TEUF, som allerede er blevet fremhævet i forbindelse med dette forslag til afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-187" href="#t-187">187</a>
</span>). Behovet for at sikre Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser følger desuden af 27. betragtning til forordning 2015/2447, hvoraf det navnlig fremgår, at »[det] [i] betragtning af behovet for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser samt lige vilkår for de økonomiske operatører er […] nødvendigt at fastlægge procedureregler for sikkerhedsstillelse«, såvel som af 36. og 37. betragtning til EU-toldkodeksen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-188" href="#t-188">188</a>
</span>). Jeg mener således, at Kommissionens synsvinkel, hvorefter anvendelsen af toldkontrolforanstaltninger og kravet om sikkerhedsstillelse skal behandles forskelligt, alt efter om der er tale om anerkendte virksomheder, der besidder aktiver  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-189" href="#t-189">189</a>
</span>), eller om der som i den foreliggende sag er tale om såkaldte »fugl Føniks«-selskaber, der alene har til formål at begå svig, og som opløses, så snart de varer, som de har angivet, er overgået til fri omsætning, skal godkendes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">219.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt i det foreliggende tilfælde angår bevismaterialet vedrørende Det Forenede Kongeriges manglende anvendelse af sikkerhedsstillelse i overtrædelsesperioden er dette materiale allerede blevet undersøgt i dette forslag til afgørelse, særligt i den del, der beskæftiger sig med forpligtelsen til at anvende risikoanalyse og forudgående kontrol, således at ikke er nødvendigt at vende tilbage hertil i nærværende del  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-190" href="#t-190">190</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">220.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har derudover gjort gældende dels, at den omstændighed, at der anlægges en så generel forståelse som den, Kommissionen har foreslået, med hensyn til, hvilken sikkerhed der skal kræves, udgør et uacceptabelt indgreb i importørernes økonomiske rettigheder i medfør af chartrets artikel 17 og artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1, dels at Det Forenede Kongeriges myndigheder ikke rådede over noget bevis, der gjorde det muligt at fastsætte en erstatningsværdi, således at de ikke var i stand til at kræve en sikkerhed på grundlag af denne erstatningsværdi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">221.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse argumenter må efter min opfattelse forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">222.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår Det Forenede Kongeriges argument om, at ejendomsretten, således som denne er fastsat i chartrets artikel 17, ikke giver toldmyndighederne mulighed for i almindelighed at kræve, at importørerne stiller sikkerhed, noterer jeg, at denne stat ikke har redegjort for de præcise grunde til, at kravet om sikkerhedsstillelse skulle udgøre en tilsidesættelse af denne ret. I henhold til retssætningen actor incumbit probatio, reus in excipiendo fit actor, påhviler det den nævnte medlemsstat at bevise sit anbringende, hvorved det tilsigtes at rejse tvivl om den forpligtelse til sikkerhedsstillelse, som Kommissionen har støttet sig på  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-191" href="#t-191">191</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">223.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er under alle omstændigheder umiddelbart min opfattelse, at Det Forenede Kongerige ikke har hævdet, at artikel 248 i forordning nr. 2454/93 eller artikel 244 i forordning 2015/2447 selv er i strid med de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 17. Desuden skal der foretages en kort gennemgang af kriterierne med hensyn til artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1, således som de er beskrevet i praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter »Menneskerettighedsdomstolen«), som i overensstemmelse med klausulen om ensartethed i chartrets artikel 52, stk. 3, skal tages i betragtning ved fortolkningen af den nævnte artikel 17  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-192" href="#t-192">192</a>
</span>). I henhold til denne retspraksis udgør beskatning principielt et indgreb i ejendomsretten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-193" href="#t-193">193</a>
</span>), men dette indgreb er begrundet i henhold til stk. 2 i den nævnte artikel 1, der udtrykkeligt fastsætter en undtagelse for så vidt angår betaling af skatter eller andre afgifter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-194" href="#t-194">194</a>
</span>). Det skal i denne forbindelse fremhæves, at når staterne udarbejder og gennemfører en skattepolitik, råder de over en vid skønsmargen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-195" href="#t-195">195</a>
</span>). Som Kommissionen har gjort gældende, har en toldmæssig sikkerhedsstillelse desuden kun midlertidig karakter, og den bortfalder, så snart den korrekte told er betalt, eller importøren har godtgjort, at der ikke er tale om for lav værdiansættelse. Det Forenede Kongerige har efter min opfattelse rejst tvivl om, hvorvidt den administrative praksis, som Kommissionen forfægter, er forenelig med den grundlæggende ejendomsret, der er fastsat i chartrets artikel 17, idet det har gjort gældende, at toldmyndighederne ikke kan anlægge en så generel fortolkning som den, Kommissionen har lagt til grund, med hensyn til, hvilken sikkerhed der skal kræves. Det er korrekt, at det følger af Domstolens faste praksis, at de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Unionens retsorden, kan anvendes i alle situationer, der reguleres af EU-retten, men ikke uden for sådanne situationer, idet gennemførelsen af EU-retten kan omfatte administrativ praksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-196" href="#t-196">196</a>
</span>) som den i den foreliggende sag omhandlede  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-197" href="#t-197">197</a>
</span>). Den ovennævnte indsigelse, som Det Forenede Kongerige har fremført, synes imidlertid, henset til omstændighederne i den foreliggende sag, at være af hypotetisk karakter, for så vidt som spørgsmålet om, hvorvidt afgørelserne og de nationale myndigheders adfærd er forenelige med chartret, ikke kan vurderes abstrakt, men alene i forbindelse med en konkret administrativ afgørelse. Eftersom Det Forenede Kongerige ikke har fremført noget konkret tilfælde, hvori en sikkerhedsstillelse i henhold til bestemmelserne i EU-retten ville have ført til en tilsidesættelse af en berørt operatørs grundlæggende rettighed ifølge chartret, er det efter min opfattelse ufornødent, at Domstolen undersøger dette argument.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">224.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår Det Forenede Kongeriges argument om, at dets myndigheder ikke var i stand til at kræve sikkerhed med den begrundelse, at de ikke rådede over oplysninger, der gjorde det muligt at fastsætte en erstatningsværdi for de indførte varer, er det min opfattelse, at Det Forenede Kongerige har begrundet den manglende iværksættelse af en toldforanstaltning med den manglende vedtagelse af en anden foranstaltning, nærmere bestemt den manglende kontrol forud for frigivelse og prøveudtagning. Denne undladelse bevirkede nærmere bestemt, at denne stat ikke var i stand til i overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 70 og 74 at fastsætte værdien af de berørte varer, hvilket imidlertid er nødvendigt for, at der kan stilles sikkerhed. Endelig henledes opmærksomheden på en mangel på sammenhæng i Det Forenede Kongeriges anbringender, idet det heri i det væsentlige gøres gældende, at det, i en situation, hvor dets toldmyndigheder ikke har anvendt EU-toldkodeksens bestemmelser om toldværdiansættelsen af de omhandlede varer korrekt, ikke desto mindre er muligt at fastsætte forskellen mellem den vareværdi, på grundlag af hvilken tolden er blevet opkrævet, og varernes faktiske værdi, således som Det Forenede Kongerige har fremhævet i forbindelse med aktion Breach  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-198" href="#t-198">198</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sammenfatning af de forhold, der gøres gældende over for Det Forenede Kongerige</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">225.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sammenfattende skal det lægges til grund, at de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige traf i overtrædelsesperioden, ikke kan anses for at være effektive som omhandlet i artikel 325 TEUF og i bestemmelserne i den afledte ret på toldområdet. Jeg er således af den opfattelse, at denne stat, for så vidt angår de berørte varer, i overtrædelsesperioden undlod at gennemføre toldkontrol baseret på risikoanalyse og kontrol forud for frigivelse af varerne samt at kræve sikkerhed, inden varerne overgik til fri omsætning. De kontrolforanstaltninger, der blev foretaget efter toldbehandling af varerne, var i henhold til de nævnte bestemmelser hverken tilstrækkelige eller effektive. Det er således åbenbart, at de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige traf, ikke var effektive, henset til de særlige kendetegn ved den pågældende svig og til det kendskab, som Det Forenede Kongeriges myndigheder kunne have hertil i overtrædelsesperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">226.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan konklusion følger ligeledes af de statistiske oplysninger, som Kommissionen har fremlagt, og hvoraf det fremgår, at 32,44% af indførslerne i 2013 blev angivet til en lavere værdi end den laveste antagelige pris, mens denne andel på grundlag af OLAF-metoden i 2016 var steget til 50,50%  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-199" href="#t-199">199</a>
</span>). Det Forenede Kongerige har erkendt, at 35,2% af de samlede indførsler, der henhører under kapitel 61-64 med oprindelse i Kina, baseret på den af HMRC udviklede fremgangsmåde i overtrædelsesperioden blev værdiansat for lavt, mens dette tal ved anvendelse af OLAF-metoden ville andrage 44,8%  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-200" href="#t-200">200</a>
</span>). Det må imidlertid konstateres, at de to parter er enige om, at aktion Swift Arrow havde til virkning at reducere mængden af varer, der blev værdiansat for lavt, idet tallet for første kvartal 2017 og 2018 viste et meget begrænset omfang af indførsler, der var værdiansat lavere end den laveste antagelige pris  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-201" href="#t-201">201</a>
</span>). De to parter har ligeledes erkendt, at toldkontrollen i forbindelse med denne aktion bestod i kontrol forud for frigivelse af varerne på grundlag af risikoanalyse ledsaget af prøveudtagning. Disse oplysninger gør det efter min opfattelse muligt at fastslå, at der er en direkte forbindelse mellem tilstedeværelsen af svig ved for lav værdiansættelse og de toldkontrolmetoder, som en medlemsstat anvender, hvilket indebærer, at den omfattende svig ved for lav værdiansættelse, der i det foreliggende tilfælde blev begået i overtrædelsesperioden, ikke var uundgåelig. Jeg er derfor af den opfattelse, at det argument, der indtager en central placering i Det Forenede Kongeriges forsvar, og hvorefter det ikke kan udledes af den vellykkede aktion Swift Arrow, at de tidligere trufne foranstaltninger var åbenbart uhensigtsmæssige, eftersom de empiriske data, der er gennemgået ovenfor, netop bekræfter det modsatte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">227.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den ovenstående konklusion for så vidt angår den utilstrækkelige karakter af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige traf i overtrædelsesperioden med henblik på at bekæmpe svigen ved for lav værdiansættelse, afkræftes ikke af Det Forenede Kongeriges argument vedrørende den omstændighed, at det har deltaget i alle de aktioner, som Kommissionen har gennemført, og at det selv har indledt sådanne aktioner, idet den nævnte institution desuden har bekræftet, at det har iværksat alle de nødvendige tiltag i denne henseende  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-202" href="#t-202">202</a>
</span>). Som Det Forenede Kongerige selv har anført, påhviler det nemlig medlemsstaterne at sikre anvendelsen af Unionens toldlovgivning, hvilket indebærer, at disse har ansvaret for at udføre passende toldkontrol og effektivt beskytte Unionens finansielle interesser. Udførelsen af denne opgave kræver fra disse myndigheders side et vedvarende, sammenhængende og systematisk arbejde for at beskytte Unionens toldgrænse, som ikke kan begrænses til en punktuel deltagelse i toldaktioner, der alene kan have midlertidige virkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Medlemsstaternes forpligtelse til at fastsætte toldbeløbene og til at bogføre de tilsvarende beløb</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">228.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at Det Forenede Kongerige i overtrædelsesperioden gjorde sig skyldig i en vedvarende tilsidesættelse af EU-toldkodeksens artikel 105, stk. 3, og den tilsvarende bestemmelse i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 1, idet det ikke bogførte den toldskyld, der manglede at blive opkrævet for så vidt angik de omhandlede indførsler, der svigagtigt var værdiansat for lavt, så snart toldmyndighederne blev opmærksomme på den situation, der førte til, at denne toldskyld blev fastslået.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">229.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har derimod i det væsentlige gjort gældende, at det, eftersom det hverken er forpligtet til at verificere de omhandlede toldangivelser eller til at beregne tillægstolden, på ingen måde er forpligtet til at opføre den pågældende toldskyld i regnskabet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">230.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første følger det af EU-toldkodeksens artikel 104, stk. 1, og den tilsvarende bestemmelse i EF-toldkodeksens artikel 218, stk. 1, at toldmyndighederne i overensstemmelse med national lovgivning bogfører det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb. Dels – selv om den bogføring, der er fastsat i disse bestemmelser, er en logisk følge af de forpligtelser til fastlæggelse og overdragelse til Unionen af traditionelle egne indtægter, som følger af navnlig de bestemmelser i forordning nr. 1150/2000 og nr. 609/2014, der er blevet undersøgt inden for rammerne af det andet anbringende i dette forslag til afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-203" href="#t-203">203</a>
</span>) – finder denne bogføring sted uafhængigt af disse forpligtelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-204" href="#t-204">204</a>
</span>) og skal derfor holdes ude fra disse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-205" href="#t-205">205</a>
</span>). Dels er forpligtelsen til at bogføre afgiftsbeløbene i henhold til førnævnte bestemmelser inden for rammerne af den foreliggende sag en direkte og uundgåelig konsekvens af, at der vedtages toldforanstaltninger, såsom anvendelse af risikoanalyse og toldkontrol forud for frigivelse, hvilket allerede er blevet undersøgt, således at en undladelse heraf nødvendigvis indebærer, at de nævnte beløb ikke bogføres. Jeg er derfor af den opfattelse, at klagepunktet vedrørende tilsidesættelse af forpligtelsen til at bogføre de pågældende beløb skal undersøges sammen med klagepunkterne vedrørende forpligtelsen til at vedtage de nødvendige toldforanstaltninger, hvilke klagepunkter allerede er blevet behandlet inden for rammerne af dette anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">231.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til realiteten fremgår det af retspraksis, at bogføring af toldbeløbene navnlig består i toldmyndighedernes indskrivning heraf i regnskabsregistrene eller på anden måde, når disse myndigheder er i stand til at beregne det efter lovgivningen skyldige beløb og fastslå, hvem der er debitor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-206" href="#t-206">206</a>
</span>) for det beløb, der skal opkræves. Dette indebærer, at når en toldmyndighed konstaterer, at der helt eller delvist ikke er sket betaling af toldskyld, og når den er i stand til at beregne det afgiftsbeløb, der er opstået som følge af en sådan toldskyld, og fastslå, hvem der er debitor, er den forpligtet til at bogføre dette beløb i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser. Som allerede nævnt var Det Forenede Kongerige i det foreliggende tilfælde bevidst om den pågældende svig ved for lav værdiansættelse af varer, hvilket indebærer, at dets myndigheder ikke alene havde pligt til at fastsætte de korrekte toldværdier og foretage kontrol af toldangivelserne, men også til at fastsætte beløbene vedrørende de omhandlede indførsler og til at bogføre disse beløb i henhold til EU-toldkodeksens artikel 105, stk. 3, og den tilsvarende bestemmelse i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 1  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-207" href="#t-207">207</a>
</span>). For så vidt som Det Forenede Kongerige ikke foretog disse fastsættelser og disse bogføringer, må det fastslås, at klagepunktet vedrørende disse bestemmelser, som reelt ikke har et selvstændigt indhold, ligeledes kan tiltrædes som en direkte følge af de tilsidesættelser, der er blevet undersøgt i de foregående punkter i dette forslag til afgørelse. Idet Det Forenede Kongerige ikke har vedtaget de ovennævnte nødvendige foranstaltninger i henhold til de relevante bestemmelser i EF-toldkodeksen og EU-toldkodeksen, sammenholdt med det effektivitetsprincip, der er fastsat i artikel 325 TEUF, er det således uomtvisteligt, at Det Forenede Kongerige ikke har fastsat beløbene vedrørende de omhandlede indførsler og har undladt at bogføre dem i henhold til EU-toldkodeksens artikel 105, stk. 3, og den tilsvarende bestemmelse i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">232.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder skal det første anbringende tiltrædes, for så vidt som det vedrører forpligtelserne i henhold til artikel 325 TEUF, EF-toldkodeksens artikel 13 og artikel 220, stk. 1, EU-toldkodeksens artikel 3, artikel 46 og artikel 105, stk. 3, samt artikel 248, stk. 1, i forordning nr. 2454/93 og artikel 244 i forordning 2015/2447.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">C.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om tilsidesættelsen af EU-lovgivningen om egne indtægter og om det skønsmæssigt fastsatte tab af traditionelle egne indtægter, der udgøres af told</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">233.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen er af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat lovgivningen om traditionelle egne indtægter, navnlig artikel 2 og 8 i afgørelse 2007/436 og 2014/335 og artikel 2, 6, 9, 10, 11 og 17 i forordning nr. 1150/2000, hvortil henholdsvis artikel 2, 6, 9, 10, 12 og 13 i forordning nr. 609/2014 svarer. Ifølge Kommissionen gennemførte denne stat ikke i løbet af overtrædelsesperioden passende toldkontrol, således at de varer, der svigagtigt var værdiansat for lavt, ikke blev toldangivet korrekt. På grund af denne ukorrekte ansættelse blev den skyldige told for disse varer ikke beregnet korrekt, og de beløb for egne indtægter, der svarede til den told, der skulle have været fastslået, blev ikke fastlagt og blev derfor ikke overdraget til Unionens budget på det tidspunkt, hvor dette burde være sket. Kommissionen har ligeledes foreholdt Det Forenede Kongerige, at dets myndigheder fastslog en toldskyld i forbindelse med visse indførsler af varer, der var værdiansat for lavt, og efterfølgende annullerede den, idet det herved begik en administrativ fejl. Sammenfattende er Kommissionen af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige er ansvarligt for det heraf følgende tab af traditionelle egne indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">234.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden jeg undersøger, om dette anbringende kan tiltrædes, er det nødvendigt at præcisere regelsættet om overdragelse af de traditionelle egne indtægter med henblik på at fastlægge medlemsstaternes forpligtelser på området (afsnit 1). Hvad angår realiteten med hensyn til dette anbringende skal der først tages stilling til Kommissionens argument, hvorefter Det Forenede Kongeriges myndigheder begik en administrativ fejl, som Det Forenede Kongerige er økonomisk ansvarligt for, idet de ikke, efter at de havde fastslået en yderligere toldskyld for visse varer, der var værdiansat for lavt, vedrørende en periode fra november 2011 til november 2014, traf passende foranstaltninger, og idet de annullerede denne yderligere toldskyld (afsnit 2). Dernæst skal der foretages en undersøgelse af den vanskelige problemstilling med hensyn til fastlæggelsen af tabet af traditionelle egne indtægter som følge af den tilsidesættelse, der gøres gældende (afsnit 3), og endelig subsidiært en undersøgelse af Det Forenede Kongeriges argumenter med hensyn til morarenter (afsnit 4).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Regelsættet om bogføring af de skyldige beløb og overdragelse af de traditionelle egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">235.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 2, stk. 1, litra a) og b), i afgørelse 2007/436 og artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335 omfatter Unionens traditionelle egne indtægter provenuet af told i henhold til den fælles toldtarif  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-208" href="#t-208">208</a>
</span>). Traditionelle egne indtægter defineres som »indtægter, som Unionen har fået tildelt én gang for alle til finansiering af budgettet, og som Unionen har ret til, uden at de nationale myndigheder behøver at træffe en ny afgørelse herom«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-209" href="#t-209">209</a>
</span>). Selv om det i henhold til de nævnte afgørelsers artikel 8, stk. 1, påhviler medlemsstaterne at opkræve Unionens egne indtægter, har medlemsstaterne ikke desto mindre pligt til at stille dem til rådighed for Unionen uden at kunne gøre indsigelse herimod  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-210" href="#t-210">210</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">236.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af bestemmelserne i forordning nr. 609/2014  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-211" href="#t-211">211</a>
</span>) om metoderne og proceduren for overdragelse af navnlig de traditionelle egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-212" href="#t-212">212</a>
</span>), at overdragelsen til Unionen af de traditionelle egne indtægter er af ufravigelig karakter. Det fremgår i denne henseende af artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 609/2014  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-213" href="#t-213">213</a>
</span>), at der opstår en fordring for Unionen på de traditionelle egne indtægter, når toldbestemmelsernes betingelser om bogføring af fordringen er opfyldt, og beløbet er meddelt debitor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-214" href="#t-214">214</a>
</span>), og af ordlyden af denne forordnings artikel 13, stk. 1  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-215" href="#t-215">215</a>
</span>), at medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at de beløb, som svarer til de fastlagte fordringer, overdrages til Kommissionen. Domstolen har desuden tidligere præciseret, at denne bestemmelse udgør et konkret udtryk for kravet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU, hvorefter medlemsstaterne navnlig skal meddele Kommissionen de problemer, der måtte opstå ved anvendelsen af EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-216" href="#t-216">216</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">237.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom tabte indtægter i forbindelse med egne indtægter enten skal kompenseres ved en anden egen indtægt eller ved tilpasning af udgifterne, har medlemsstaterne pligt til at fastlægge fordringerne for Unionen på de traditionelle egne indtægter, da Unionens finansielle ligevægt i modsat fald ville blive forstyrret som følge af en medlemsstats handlemåde  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-217" href="#t-217">217</a>
</span>). For at de egne indtægter kan blive stillet til rådighed, pålægger artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 609/2014 hver enkelt medlemsstat som fastlagt i denne forordnings artikel 10 at indbetale egne indtægter på den konto, som med henblik herpå er oprettet i Kommissionens navn  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-218" href="#t-218">218</a>
</span>). Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 609/2014 bestemmer i den forbindelse, at medlemsstaternes finansforvaltning eller det af medlemsstaterne udpegede organ skal føre et regnskab over egne indtægter. Når betingelserne for at fastslå toldskylden er opfyldt, skal medlemsstaterne opføre beløbet i regnskabet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordnings artikel 6, stk. 3, første afsnit (A-regnskabet), eller, hvis ad hoc-betingelserne er opfyldt, opføre beløbet behørigt i det regnskab, der er omhandlet i forordningens artikel 6, stk. 3, andet afsnit (B-regnskabet)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-219" href="#t-219">219</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">238.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende præciseres, at den generelle beskyttelse af Unionens finansielle interesser udgør et selvstændigt mål, der er indskrevet i EUF-traktatens sjette del, afsnit II (finansielle bestemmelser), hvilken del er adskilt fra toldunionen i tredje del, afsnit II, kapitel 1, TEUF om Unionens politikker  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-220" href="#t-220">220</a>
</span>). Der findes ikke desto mindre, således som generaladvokat Trstenjak har påpeget  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-221" href="#t-221">221</a>
</span>), en forbindelse mellem toldbestemmelserne og bestemmelserne om Unionens egne indtægter i den forstand, at de kompetente nationale toldmyndigheder ifølge toldbestemmelserne skal bestemme, pålægge og opkræve told, der er fastlagt som egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-222" href="#t-222">222</a>
</span>). Domstolen har i denne forbindelse fastslået, at der består en uadskillelig forbindelse mellem forpligtelsen til for det første at fastlægge Unionens egne indtægter, for det andet at kreditere Kommissionens konto det hertil svarende beløb inden for de fastsatte frister og for det tredje at betale morarenter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-223" href="#t-223">223</a>
</span>). Endvidere kan morarenterne kræves betalt, uanset grunden til den forsinkede kreditering af Kommissionens konto  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-224" href="#t-224">224</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">239.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har udvist særlig opmærksomhed ved fortolkningen af ovennævnte bestemmelser, idet den navnlig har bemærket, at EU-rettens finansielle bestemmelser hører til blandt de grundlæggende normer i Unionens retsorden, hvis nøje overholdelse er nødvendig for at sikre Unionens effektive funktion  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-225" href="#t-225">225</a>
</span>). Eftersom Unionen bør få rådighed over de egne indtægter »på den mest hensigtsmæssige måde«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-226" href="#t-226">226</a>
</span>), har Domstolen bemærket, at forskellige regler for opkrævning af told har til formål at sikre en ensartet og hurtig anvendelse af toldbestemmelserne med henblik på, at Unionens egne indtægter stilles til rådighed uden ophold  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-227" href="#t-227">227</a>
</span>). Det følger således af fast retspraksis, at selv om en fejl begået af toldmyndighederne i en medlemsstat har bevirket, at Unionens egne indtægter ikke bliver inddrevet, kan en sådan fejl ikke rejse tvivl om, at den pågældende medlemsstat har pligt til at betale de konstaterede fordringer samt morarenter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-228" href="#t-228">228</a>
</span>). Eksempelvis har Domstolen forkastet begrundelser fremsat af medlemsstaterne vedrørende de nationale myndigheders fejlagtige bogføring  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-229" href="#t-229">229</a>
</span>), vedrørende det forhold, at den pågældende medlemsstat havde anført en sondring mellem en materiel fejl og en retlig fejl, eller vedrørende det forhold, at forsinkelsen med hensyn til krediteringen på Kommissionens konto ikke var forsætlig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-230" href="#t-230">230</a>
</span>). Det følger heraf, at en medlemsstat, der undlader at fastslå en fordring for Unionen på egne indtægter og at overdrage det tilsvarende beløb til Kommissionen, uden at en af betingelserne i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 609/2014 er opfyldt, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-231" href="#t-231">231</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">240.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af disse betragtninger kan jeg kun tilslutte mig Kommissionens opfattelse, hvorefter den i dette forslag til afgørelse godtgjorte tilsidesættelse af den forpligtelse, der i medfør af EU-retten påhviler medlemsstaten til at beskytte Unionens finansielle interesser og bekæmpe svig såvel som til at foranstalte toldkontrol baseret på risikoanalyse og kræve sikkerhedsstillelse, nødvendigvis har medført, at de beløb for traditionelle egne indtægter, der skulle overdrages til Unionens budget, er blevet fejlagtigt beregnet, og at disse indtægter ikke er blevet fastlagt eller overdraget på det tidspunkt, hvor dette burde være sket.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongeriges tilsidesættelse af sin forpligtelse til at overdrage beløb svarende til den told, der blev fastslået i forbindelse med aktion Snake, til Kommissionen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">241.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af ovenstående betragtninger, at Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000, hvortil artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 609/2014 svarer, var forpligtet til at fastslå, at der forelå egne indtægter for Unionen, og til at overdrage dem til denne i henhold til disse to forordningers artikel 6, 9 og 10. I stævningen har Kommissionen med det første klagepunkt nærmere bestemt foreholdt Det Forenede Kongeriges myndigheder, at de i B-regnskabet annullerede betydelige toldskyldsbeløb. Disse beløb svarer til den yderligere toldskyld, der blev fastslået som følge af aktion Snake i 2014, og som Det Forenede Kongeriges myndigheder meddelte ved udstedelsen af C18-betalingspålæggene Snake, som samme myndigheder imidlertid mellem juni og november 2015 trak tilbage  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-232" href="#t-232">232</a>
</span>). Ifølge Kommissionen begik disse myndigheder en administrativ fejl, som Det Forenede Kongerige bør holdes økonomisk ansvarligt for, idet de ikke, efter at de havde fastslået en yderligere toldskyld, traf passende toldforanstaltninger, og idet de annullerede denne toldskyld.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">242.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har nærmere bestemt kritiseret dette klagepunkt af to grunde. Det har for det første gjort gældende, at der på tidspunktet for udstedelsen af C18-betalingspålæggene Snake ikke fandtes nogen metode til at foretage en efterfølgende fastsættelse af toldværdien, dvs. efter frigivelsen af de varer, der var værdiansat for lavt. For det andet har det anført, at de omhandlede beløb viste sig at være »uinddrivelige« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i disse bestemmelser, af grunde, som ikke kan tilskrives Det Forenede Kongeriges myndigheder, for så vidt som de importører, der var omfattet af de 23 C18-betalingspålæg Snake, var »fugl Føniks«-selskaber, dvs. selskaber, som forsvandt, så snart varerne overgik til fri omsætning. Det ville derfor definitivt have været umuligt at inddrive de pågældende fordringer af grunde, som i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/2000 og artikel 13, stk. 2, litra b), i forordning nr. 609/2014 ikke kan tilskrives Det Forenede Kongerige. Det følger heraf, at Det Forenede Kongerige var fritaget for at overdrage beløb svarende til de fastlagte fordringer til Unionens budget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">243.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden for rammerne af dette klagepunkt er spørgsmålet således, om Det Forenede Kongerige ved ikke at foretage efteropkrævning af den told, der blev fastslået ved C18-betalingspålæggene Snake, handlede på en måde, der var uforenelig med de ovennævnte bestemmelser i forordning nr. 1150/2000 og nr. 609/2014.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">244.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende træffer medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 609/2014 og den tilsvarende bestemmelse i artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000 alle nødvendige foranstaltninger for, at de beløb, som svarer til de fastlagte fordringer, overdrages til Unionens budget. Der erindres i det foreliggende tilfælde om, at de britiske myndigheder var af den opfattelse, at visse indførsler, der blev kontrolleret i forbindelse med aktion Snake, var værdiansat for lavt, og at de bogførte de pågældende beløb, meddelte operatørerne de 23 C18-betalingspålæg Snake og fastslog den hertil svarende toldskyld. De beløb, der svarede til denne toldskyld, blev oprindeligt opført i B-regnskabet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 1150/2000 og nr. 609/2014 som fastlagte fordringer, der ikke var inddrevet, og for hvilke der ikke var stillet sikkerhed. Det Forenede Kongerige annullerede efterfølgende fordringerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">245.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse erindres, at medlemsstaterne i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 609/2014 og artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/2000 kun fritages for at overdrage Kommissionen de beløb, der svarer til de fastlagte fordringer, hvis inddrivelsen ikke har kunnet foretages på grund af force majeure, eller hvis det viser sig, at det definitivt er umuligt at foretage inddrivelsen af grunde, som ikke kan tilskrives dem. Der erindres ligeledes om, at Domstolen har fortolket begreberne »force majeure« og »andre grunde, som ikke kan tilskrives [medlemsstaterne]«, strengt. Den har eksempelvis afslået, at en forudsigelig strejke kunne udgøre en omstændighed, der kunne begrunde en forsinket kreditering af indtægterne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-233" href="#t-233">233</a>
</span>), eller at en medlemsstat kunne skønne, om det var hensigtsmæssigt at anmode om anticiperet kreditering af egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-234" href="#t-234">234</a>
</span>). Domstolen har desuden forkastet en medlemsstats begrundelse, der vedrørte svigagtig adfærd fra toldembedsmænd  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-235" href="#t-235">235</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">246.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til den ovennævnte retspraksis er det min opfattelse, at Det Forenede Kongeriges argumenter i den foreliggende sag ikke kan tiltrædes. For det første er det ubestridt, at denne stat ikke har påberåbt sig force majeure som begrundelse for at annullere C18-betalingspålæggene Snake, men derimod har begrænset sig til at gøre gældende, at den ikke kan holdes ansvarlig for tabet af den tillægstold, der blev opkrævet i disse betalingspålæg. Selv om den omstændighed, at debitoren for toldskyl er insolvent, prima facie udgør en faktor, der ikke afhænger af en medlemsstats vilje, skal det holdes for øje, at Kommissionen i den foreliggende sag har foreholdt Det Forenede Kongerige, at det ikke har truffet alle nødvendige foranstaltninger for, at de beløb, som svarer til Unionens fordringer på traditionelle egne indtægter, er blevet overdraget til Unionens budget. Det fremgår af parternes skriftlige indlæg, at parterne hverken har bestridt det forhold, at tillægstolden blev fastslået, eftersom de britiske myndigheder identificerede de varer, der allerede var blevet frigivet, eller det forhold, at de berørte importører ikke blev afkrævet sikkerhedsstillelse til dækning af den fulde inddrivelse af de opkrævede beløb  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-236" href="#t-236">236</a>
</span>). Det er vigtigt at fremhæve, at de britiske myndigheder i dette tidsrum fuldt ud havde kendskab til det pågældende tilfælde af svig, som navnlig bestod i, at de pågældende selskaber ophørte med enhver aktivitet allerede ved den første anfægtelse af den toldangivelse, der blev fremlagt med henblik på indførsel af varerne. Jeg mener derfor, at Det Forenede Kongeriges argument, hvorefter det var umuligt at inddrive den yderligere toldskyld, der var genstand for C18-betalingspålæggene Snake, med den begrundelse, at disse fordringer ikke kunne indfries, er ugrundet. Da denne stat havde fastslået tillægstolden, skulle den nemlig ifølge de gældende bestemmelser i EF-toldkodeksen og EU-toldkodeksen, som fortolket i lyset af princippet om effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser, der er knæsat i artikel 325 TEUF, have krævet, at der blev stillet en tilstrækkelig sikkerhed til at dække det beløb, der skulle betales  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-237" href="#t-237">237</a>
</span>). Jeg er således af den opfattelse, at den begrundelse, som Det Forenede Kongerige har påberåbt sig vedrørende den omstændighed, at debitorerne for toldskyld er insolvente, ikke i sig selv udgør en grund, der kan fritage medlemsstaten for at opkræve toldskylden i henhold til de omhandlede bestemmelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">247.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongeriges argument, hvorefter annullationen af C18-betalingspålæggene Snake var uundgåelig, da der ikke fandtes nogen metode til korrekt fastsættelse af varernes toldværdi, må desuden forkastes. Denne stat har nærmere bestemt gjort gældende, at dens myndigheder trak C18-betalingspålæggene Snake tilbage, efter at visse operatører havde bestridt dem, med den begrundelse, at OLAF-metoden, som nævnte myndigheder havde anvendt til at fastsætte den korrekte toldværdi for de indførsler, der var værdiansat for lavt, og som var blevet anfægtet i forbindelse med aktion Snake, ikke var egnet til at foretage en »fornyet ansættelse« af disse indførsler. Ifølge Det Forenede Kongerige måtte dets myndigheder trække C18-betalingspålæggene Snake tilbage, eftersom disse udelukkende var baseret på OLAF-metoden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">248.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse anføres, at EU-ordningen om toldværdiansættelsen ifølge Domstolens faste praksis har til formål at indføre et retfærdigt, ensartet og neutralt system, som udelukker anvendelse af vilkårlige eller fiktive toldværdier  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-238" href="#t-238">238</a>
</span>). Domstolen har ligeledes bemærket, at det fremgår af EF-toldkodeksens artikel 29-31 (nu EU-toldkodeksens artikel 70-74), at de metoder for fastsættelse af toldværdien, der er indeholdt i disse bestemmelser, er fastlagt i en hierarkisk orden, og at der er en rangorden mellem dem, således at man, hvis toldværdien ikke kan fastsættes ved hjælp af en given bestemmelse, skal gå videre til den bestemmelse, der følger umiddelbart efter i den fastlagte orden  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-239" href="#t-239">239</a>
</span>). Henset til den foreliggende sag erindres om, at OLAF-metoden, således som det fremgår af behandlingen af det første anbringende  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-240" href="#t-240">240</a>
</span>), ifølge sagsakterne oprindeligt alene var beregnet til anvendelse som risikoanalyseværktøj i forbindelse med de sædvanlige toldaktiviteter. I modsætning til, hvad Det Forenede Kongerige har gjort gældende, var det desuden ikke på mødet den 20. februar 2015, at OLAF for første gang oplyste, at den korrigerede gennemsnitspris ikke skulle anvendes med henblik på »fornyet ansættelse«, idet medlemsstaterne allerede fra indledningen af kontrolaktion Discount blev informeret om, at formålet med OLAF-metoden var at opdage svig. For så vidt som de britiske myndigheder anvendte de korrigerede gennemsnitspriser, der er baseret på OLAF-metoden, til at beregne den tillægstold, der blev opkrævet i C18-betalingspålæggene Snake  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-241" href="#t-241">241</a>
</span>), anvendte de derfor ikke denne metode i overensstemmelse med de formål, som den er udformet til. Jeg deler således Kommissionen synspunkt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-242" href="#t-242">242</a>
</span>), hvorefter de britiske myndigheder, efter at de havde identificeret de varer, der svigagtigt var værdiansat for lavt, burde have fastsat den korrekte toldværdi i henhold til de sekventielle metoder, der er nærmere angivet i EF-toldkodeksen og EU-toldkodeksen, på grundlag af de ovennævnte fastsættelsesmetoder, og under iagttagelse af det forhold, at der var tale om indførte varer, der var omfattet af toldkontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-243" href="#t-243">243</a>
</span>). Det fremgår følgelig, at Det Forenede Kongerige, idet det ikke overholdt etaperne med hensyn til fastsættelse af toldværdien i medfør af gældende toldbestemmelser som anført i det foregående punkt for så vidt angår de varer, der i forbindelse med aktion Snake blev identificeret som værende værdiansat for lavt, og idet det anvendte OLAF-metoden i stedet for disse bestemmelser, ikke overholdt Unionens toldlovgivning, således at de beløb, der blev fastsat i C18-betalingspålæggene Snake, ikke afspejlede de beløb, som operatørerne faktisk skyldte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">249.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår ganske vist af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at de britiske myndigheder selv indså de fejl, som de havde begået ved fastsættelsen af tillægsbeløbene  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-244" href="#t-244">244</a>
</span>), men at de i stedet for at rette fejlene og udstede nye betalingskrav valgte at annullere C18-betalingspålæggene Snake definitivt. Det Forenede Kongerige har gjort gældende, at det i mangel af en forsvarlig metode var at foretrække at annullere toldskylden  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-245" href="#t-245">245</a>
</span>). Som Kommissionen har anført, havde Det Forenede Kongerige mulighed for på ny at udstede betalingspålæg, hvilket det valgte ikke at gøre.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">250.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående er det min opfattelse, at Det Forenede Kongerige ikke, efter at det havde fastslået og bogført den told, der blev opkrævet ved de 23 C18-betalingspålæg Snake, og underrettet debitorerne herom, overholdt forpligtelserne i henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 609/2014 og den tilsvarende bestemmelse i artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000, hvorefter det påhviler medlemsstaterne at træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at de beløb, der svarer til de fastlagte fordringer, overdrages til Unionens budget. Annullationen af disse betalingspålæg såvel som de tidligere afgørelser herom skal betragtes som administrative fejl fra de britiske myndigheders side, som har resulteret i, at Unionens traditionelle egne indtægter ikke er blevet inddrevet. Jeg deler desuden Kommissionens opfattelse, hvorefter Det Forenede Kongerige foretrak at annullere de beløb, der blev opkrævet ved C18-betalingspålæggene Snake og opført i B-regnskabet, frem for at følge den procedure, der er fastsat i artikel 13 i forordning nr. 609/2014 og i den tilsvarende bestemmelse i artikel 17 i forordning nr. 1150/2000, og som gør det muligt for medlemsstaterne at blive fritaget for forpligtelsen til at overdrage beløb svarende til de fordringer, der viser sig uinddrivelige. Heraf følger, at Det Forenede Kongerige under disse omstændigheder ikke kunne påberåbe sig den fritagelse, der er fastsat i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 609/2014 og i den tilsvarende bestemmelse i artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/2000, for så vidt som de beskrevne administrative fejl kan tilregnes denne stat. Det følger heraf i henhold til fast retspraksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-246" href="#t-246">246</a>
</span>), at en medlemsstat, der efter at have fastlagt en fordring for Unionen på egne indtægter, undlader at overdrage Kommissionen det tilsvarende beløb, uden at en af de betingelser, der er fastsat i de ovennævnte bestemmelser, er opfyldt, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til EU-retten. Det skal derfor lægges til grund, at Det Forenede Kongerige som følge af annullationen af de 23 C18 betalingspålæg Snake og den manglende overdragelse af de tilsvarende beløb skylder traditionelle egne indtægter til Unionens budget for perioden fra november 2011 til november 2014.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Opgørelse af tabet af traditionelle egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">251.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For skønsmæssigt at fastsætte omfanget af det tab af traditionelle egne indtægter for Unionens budget, der følger af den tilsidesættelse af EU-retten, som gøres gældende over for Det Forenede Kongerige inden for rammerne af dette søgsmål, har Kommissionen i det foreliggende tilfælde baseret sig på OLAF-metoden og på de data, der var tilgængelige. På dette grundlag har Kommissionen for så vidt angår perioden fra november 2011 til den 11. oktober 2017 anslået, at et beløb på 2 679 637 088,86 EUR (bruttobeløb efter fradrag af opkrævningsomkostninger) burde have været overdraget Kommissionen i henhold til de traditionelle egne indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">252.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har derimod i sit svarskrift bestridt såvel den anvendte metode som det af Kommissionen beregnede beløb. Det har på grundlag af sin egen opgørelse fastsat de yderligere egne indtægter vedrørende indførsler fra Kina, der for så vidt angår overtrædelsesperioden var værdiansat for lavt, til 217 646 623 GBP  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-247" href="#t-247">247</a>
</span>), et beløb, som det i duplikken har nedjusteret og fastsat til 123 819 268 GBP. Selv om denne stat fortsat har bestridt den hævdede tilsidesættelse, er det min opfattelse, at den samtidig stiltiende i et vist omfang har anerkendt, at dens undladelse af at gennemføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af toldsvig ved for lav værdiansættelse har medført et tab af traditionelle egne indtægter for Unionens budget  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-248" href="#t-248">248</a>
</span>). Det centrale spørgsmål i dette anbringende er herefter, hvorledes omfanget af det omhandlede tab skal fastlægges.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">253.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal efter min opfattelse inden realitetsbehandlingen af dette spørgsmål fremsættes nogle bemærkninger til Det Forenede Kongeriges indledende indsigelser vedrørende dels Kommissionens og Domstolens manglende kompetence til at opgøre og fastlægge de traditionelle egne indtægter, idet denne kompetence henhører under medlemsstaterne (afsnit 1), dels karakteren af det foreliggende søgsmål, som i virkeligheden er et erstatningssøgsmål, således at det påhviler Kommissionen at bevise, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem det konkrete traktatbrud og det tab, som den pågældende stat har forårsaget (afsnit 2).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledende bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens kompetence til at opgøre tabet af traditionelle egne indtægter og Domstolens kompetence til at træffe afgørelse om dette spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">254.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har anført, at når de andre metoder, som kommer i betragtning på et tidligere stadium i forhold til rækkefølgen af de procedurer til toldværdiansættelse, der er fastsat i EU-toldkodeksens artikel 70-74  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-249" href="#t-249">249</a>
</span>), ikke kan anvendes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-250" href="#t-250">250</a>
</span>), henhører det under medlemsstatens enekompetence at iværksætte en subsidiær metode  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-251" href="#t-251">251</a>
</span>), som fremgår af EU-toldkodeksens artikel 74, stk. 3, og EF-toldkodeksens artikel 31, i stedet for den almindelige metode, der er baseret på en vares transaktionsværdi, og således fastsætte de pågældende varers toldværdi på grundlag af tilgængelige data og ifølge »rimelige fremgangsmåder«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-252" href="#t-252">252</a>
</span>). En sådan fastsættelse indebærer flere komplekse afgørelser og en række vanskelige metodiske valg fra de nationale myndigheders side, som i denne henseende råder over et vidt skøn.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">255.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er ikke enig i dette argument, der er støttet på anvendelsen af toldbestemmelserne, da jeg i lighed med Kommissionen er af den opfattelse, at det ikke er hensigten med at anvende OLAF-metoden som fremgangsmåde til at skønsmæssigt fastsætte tabet af traditionelle egne indtægter, at toldværdien af de indførte varer skal fastsættes som omhandlet i disse bestemmelser, idet en sådan toldværdiansættelse henhører under medlemsstaternes enekompetence  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-253" href="#t-253">253</a>
</span>). I medfør af EU-toldkodeksens artikel 69-74 skal medlemsstaten nemlig fastsætte varernes toldværdi og, om nødvendigt, i den forbindelse anvende sekundære metoder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-254" href="#t-254">254</a>
</span>). I den foreliggende sag påhvilede det Det Forenede Kongerige at fastsætte toldværdien af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina under hensyntagen til konkrete indikatorer, der viste, at disse varer var værdiansat for lavt. I det foreliggende tilfælde fandt sådanne værdiansættelser imidlertid ikke sted, således som det fremgår af undersøgelsen af dette søgsmåls første anbringende. Kommissionen kan som følge heraf ikke sætte sig i medlemsstaternes sted med henblik på at foretage en sådan værdiansættelse, når den pågældende medlemsstat har undladt at foretage den efter de ovennævnte metoder. Under alle omstændigheder er det ikke længere muligt at foretage en sådan værdiansættelse. Denne omstændighed er uløseligt forbundet med OLAF-metodens statistiske karakter som et værktøj til beregning af tab af traditionelle egne indtægter, der har til formål på grundlag af statistiske oplysninger at fastlægge omfanget af det tab, der er opstået som følge af Det Forenede Kongeriges tilsidesættelse af bestemmelserne i EU-lovgivningen om traditionelle egne indtægter, for så vidt som dets myndigheder ikke gennemførte passende toldkontrol af de omhandlede varer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-255" href="#t-255">255</a>
</span>), således at den told, der skulle betales for disse varer, ikke blev beregnet korrekt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">256.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af førnævnte faste retspraksis  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-256" href="#t-256">256</a>
</span>), at der som hovedregel består en direkte forbindelse mellem den tilsidesættelse af Unionens toldlovgivning, som gøres gældende over for en medlemsstat, og det deraf følgende tab af traditionelle egne indtægter for Unionens budget. I denne sammenhæng har Domstolen tidligere, i den sag, der førte til dom af 9. juli 2020, Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-257" href="#t-257">257</a>
</span>), fastslået, at Kommissionens mulighed for inden for rammerne af en traktatbrudssag at forelægge en tvist mellem denne institution og en medlemsstat til Domstolens vurdering vedrørende denne medlemsstats forpligtelse til at stille et bestemt beløb i henhold til Unionens egne indtægter til rådighed for nævnte institution er uadskilleligt forbundet med ordningen for Unionens egne indtægter i EU-rettens nuværende udformning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-258" href="#t-258">258</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">257.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som Det Forenede Kongerige i den foreliggende sag har besluttet ikke at overdrage Kommissionen det omhandlede beløb i henhold til traditionelle egne indtægter inden for den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, men har begrænset sig til at bestride Kommissionens synspunkt hvad angår Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at gennemføre dette beløb, er det min opfattelse, at det er med rette, at denne institution har fundet, at denne stat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til lovgivningen om traditionelle egne indtægter, og har truffet afgørelse om at anlægge et traktatbrudssøgsmål i den anledning. I denne forbindelse påhviler det Kommissionen at godtgøre, at det hævdede traktatbrud foreligger, og at fremføre de omstændigheder, som er nødvendige for, at Domstolen kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud, og Kommissionen kan ikke påberåbe sig nogen formodning herfor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-259" href="#t-259">259</a>
</span>). Det tilkommer således Domstolen at efterprøve, om Kommissionen har ført tilstrækkeligt bevis for størrelsen af det tab af egne indtægter, som den kræver for overtrædelsesperioden. Det følger heraf, at Det Forenede Kongeriges argument vedrørende rækkefølgen for undersøgelsen af metoderne, hvorefter Domstolen først skal undersøge den af denne stat foreslåede opgørelse, bør forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">258.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har endvidere gjort gældende, at såfremt Domstolen i første omgang måtte fastslå, at Kommissionen har ført tilstrækkeligt bevis for, at det har tilsidesat sin forpligtelse til at bekæmpe svig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-260" href="#t-260">260</a>
</span>), påhviler det dernæst Kommissionen at bevise, at den metode, som Det Forenede Kongerige har foreslået med henblik på at fastlægge de yderligere egne indtægter, der skal betales, hviler på nogle valg og en vurdering af beviserne, som er åbenlyst urimelige. Ifølge Det Forenede Kongerige følger det nærmere bestemt af opbygningen af artikel 258 TEUF og 260 TEUF, at Kommissionen ved i sit søgsmål at medtage spørgsmålet om skøn over tabet af traditionelle egne indtægter har overskredet rammerne for et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF, idet denne bestemmelse er begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaten har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten. I et sådant tilfælde er Kommissionen forpligtet til at føre bevis for, at der foreligger et andet ulovligt forhold, nemlig det, at den opgørelse af de ubetalte afgifter, som Det Forenede Kongerige har foretaget, er åbenlyst urimelig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">259.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg noterer i denne forbindelse, at dette argument ikke tager hensyn til, at det med det foreliggende søgsmål tilsigtes, at Domstolen navnlig fastslår, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser på området for egne indtægter i medfør af EU-retten, hvilket nødvendigvis indebærer, at Kommissionen fremlægger en bevisførelse i forhold til omfanget af tabet af disse indtægter og af tilsidesættelsen. En sådan vurdering griber ikke ind i en eventuel anvendelse af proceduren i henhold til artikel 260 TEUF, forudsat at medlemsstaten ikke har betalt hovedstolen eller renterne som følge af en eventuel dom, hvorved den måtte være blevet dømt for at tilsidesætte de forpligtelser, der følger af ordningen for egne indtægter. Under alle omstændigheder er spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaten har handlet rimeligt og har foretaget en »fornyet ansættelse« af de indførsler, der var værdiansat for lavt, ikke relevant i den foreliggende sag. Den retspraksis, som Det Forenede Kongerige har påberåbt sig til støtte for sit argument med hensyn til den »fornyede ansættelse« af varerne, vedrører nemlig medlemsstatens forpligtelser, når denne i tilfælde af tvivl, der måtte være opstået i forbindelse med toldkontrol, foretager en toldværdiansættelse af de indførte varer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-261" href="#t-261">261</a>
</span>). Som jeg allerede har fremhævet, tilsigter Kommissionen imidlertid inden for rammerne af det andet anbringende skønsmæssigt at fastsætte tabet af traditionelle egne indtægter på grundlag af statistiske oplysninger, og ikke at fastsætte de specifikke varers toldværdi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">260.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige anmodede desuden i sine anmodninger om oplysninger af 22. juni 2018 og 22. marts 2019 bl.a. Kommissionen om at fremsende oplysninger om beregningen af det tab af egne indtægter, der blev opkrævet, og som beløb sig til 2 679 637 088,86 EUR, med henblik på at kunne foretage en ny beregning af dette beløb. Jeg konstaterer i denne forbindelse, at Kommissionen i replikken har forklaret, at Det Forenede Kongerige altid havde været bekendt med den metode og de oplysninger, der blev anvendt til at beregne dette beløb, navnlig eftersom der var tale om oplysninger, der hidrørte fra denne stat selv via Surveillance 2-databasen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den hævdede forpligtelse til at bevise tabet og årsagssammenhængen samt det kontrafaktiske scenario</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">261.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har gjort gældende, at det påhviler Kommissionen at støtte sit krav på standarderne for erstatningssager, eftersom den har nedlagt påstand om, at Domstolen tilpligter denne stat at betale erstatning. I det foreliggende tilfælde kan Kommissionen imidlertid ikke opnå at bevise, dels at der foreligger et konkret og måleligt tab, dels at der består en direkte årsagssammenhæng mellem den tilsidesættelse, som Det Forenede Kongerige har begået, og dette tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">262.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal der indledningsvis erindres om, at proceduren for Domstolen i henhold til artikel 258 TEUF er en traktatbrudsprocedure og ikke et erstatningssøgsmål. Det påhviler følgelig Kommissionen i forbindelse med et traktatbrudssøgsmål at bevise, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-262" href="#t-262">262</a>
</span>). Da der ikke i det foreliggende søgsmål er nedlagt påstand om, at Domstolen tilpligter den sagsøgte stat at betale erstatning, skal Domstolen ikke undersøge de forhold, som Det Forenede Kongerige har fremført vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et tab og en årsagssammenhæng mellem overtrædelsen på toldområdet og det hævdede tab. Under alle omstændigheder må dette argument fra Det Forenede Kongeriges side forkastes, henset til Domstolens faste praksis, hvoraf det fremgår, at traktatbrudssager er undergivet objektive regler  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-263" href="#t-263">263</a>
</span>). Undladelsen af at opfylde en forpligtelse efter en EU-retlig bestemmelse udgør nemlig i sig selv et traktatbrud, hvilket bevirker, at et anbringende om, at den manglende opfyldelse ikke har haft skadelige virkninger, er uden relevans  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-264" href="#t-264">264</a>
</span>). Jeg er således af den opfattelse, at det med det foreliggende søgsmål som følge af traktatbrudsprocedurens særlige beskaffenhed ikke tilsigtes at opnå, at Domstolen tilpligter den sagsøgte medlemsstat at betale erstatning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">263.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal ikke desto mindre anføres, at Kommissionen i stævningen under alle omstændigheder ikke har nedlagt påstand om erstatning for et tab. Det Forenede Kongeriges synspunkt, hvorefter det påhviler Kommissionen at bevise, at der foreligger et »tab«, som først kan opgøres, når det er blevet fastslået, at der foreligger en årsagssammenhæng, der skyldes medlemsstatens fejlagtige adfærd, er efter min opfattelse baseret på en fejlagtig læsning af stævningen og andre skriftlige indlæg i den omhandlede sag. Det fremgår nærmere bestemt af tredje afsnit i det første hovedpunkt i påstandene, at Kommissionen har foreholdt Det Forenede Kongerige, at det ikke har overdraget de korrekte beløb for traditionelle egne indtægter til Unionens budget, hvilket har ført til en tilsidesættelse af bestemmelserne om disse indtægter. Som allerede nævnt påhviler det i medfør af artikel 9 og 10 i forordning nr. 1150/2000, hvortil henholdsvis artikel 9 og 10 i forordning nr. 609/2014 svarer, sammenholdt med artikel 2 og 8 i afgørelse 2007/436 og 2014/335, medlemsstaterne at fastslå en fordring for Unionen på de traditionelle egne indtægter, når toldbestemmelsernes betingelser om bogføring af fordringen er opfyldt, og beløbet er meddelt debitor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">264.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger således utvetydigt af stævningen og navnlig af de heri nævnte EU-retlige bestemmelser, at Kommissionen har foreholdt Det Forenede Kongerige, at det ikke har overdraget Unionen de korrekt beregnede beløb for de traditionelle egne indtægter, og ikke det tab, som Unionen har lidt. Den tilsidesættelse, der er fremstillet i påstandene i stævningen (og navnlig passagen »idet det ikke har bogført de korrekte toldbeløb og ikke har overdraget det korrekte beløb for traditionelle egne indtægter«), udgør dermed efter sin karakter en påstand om, at det fastslås, at staten har tilsidesat sin handlepligt, dvs. at den har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, og ikke, at denne stat har forvoldt et tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">265.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad dernæst angår Det Forenede Kongeriges argument om, at det er nødvendigt at påvise en årsagssammenhæng mellem medlemsstatens konkrete tilsidesættelse og tabet af egne indtægter, har Domstolen tidligere fremhævet, at der består en »direkte forbindelse« mellem opkrævningen af toldindtægter og tilrådighedsstillelsen for Unionens budget af tilsvarende indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-265" href="#t-265">265</a>
</span>). Jeg er imidlertid af den opfattelse, at det fremgår af denne retspraksis, at hvis der på grund af en fejl begået af en medlemsstats toldmyndigheder ikke opkræves told, rejser dette ikke tvivl om medlemsstatens forpligtelse til at stille de beløb til rådighed, som burde have været fastslået, og betale morarenter. Selv om der er et sammenfald sine qua non mellem på den ene side en medlemsstats tilsidesættelse på toldlovgivningsområdet og på den anden side det beløb for egne indtægter, som ikke er blevet stillet til rådighed for Unionens budget, idet førstnævnte uundgåeligt har en indvirkning på sidstnævnte, betyder dette ikke, at disse to faktorer skal undersøges med hensyn til det tab, som medlemsstatens fejlagtige adfærd har forvoldt. En medlemsstat, som undlader at fastslå en fordring for Unionen på egne indtægter og overdrage Kommissionen det tilsvarende beløb, uden at betingelserne i artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/2000 eller i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 609/2014, er opfyldt, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til EU-retten og navnlig de forpligtelser, der følger af artikel 2 og 8 i afgørelse 2000/597 og 2007/436  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-266" href="#t-266">266</a>
</span>). Denne konklusion understøttes af den retspraksis, som Det Forenede Kongerige har henvist til i svarskriftet, og hvoraf det følger, at toldmyndighedernes fejlagtige adfærd hvad angår beregningen af den told, der skal betales, nødvendigvis medfører et tab af traditionelle egne indtægter, som henhører under medlemsstaternes ansvar  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-267" href="#t-267">267</a>
</span>). I henseende hertil er artikel 340 TEUF og den dertil hørende retspraksis, hvortil Det Forenede Kongerige har henvist, uden relevans.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">266.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er desuden af den opfattelse, at der ikke kan drages nogen anden konklusion af den sag, der førte til dommen i sagen Kommissionen mod Det Forenede Kongerige  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-268" href="#t-268">268</a>
</span>), som Det Forenede Kongerige og intervenienterne har påberåbt sig, eftersom denne sag vedrørte en anden situation end den, der ligger til grund for den foreliggende sag. I den pågældende sag drejede det sig i virkeligheden om at fastslå Det Forenede Kongeriges ansvar som følge af en eventuel udstedelse af EXP-certifikater foretaget af myndighederne i Anguilla, et oversøisk land og territorium (OLT), i strid med den såkaldte OLT-afgørelse. Kommissionen gjorde navnlig gældende, at Det Forenede Kongerige som medlemsstat burde påtage sig ansvaret for de retsakter, som var vedtaget, og de forsømmelser, der var begået af myndighederne i Anguilla, og som var i strid med den nævnte afgørelse, henset til de særlige forbindelser, som det opretholder med sit OLT, som ikke er en uafhængig stat. Det Forenede Kongerige var af den opfattelse, at ingen EU-retsakt gjorde det muligt at holde Anguilla ansvarlig over for Unionen for fejl begået af Anguillas egne myndigheder ved anvendelsen af den nævnte afgørelse og for tabet af egne indtægter, der fulgte deraf, således at Det Forenede Kongerige heller ikke kunne anses for at være ansvarligt for sådanne fejl alene af den grund, at det er den medlemsstat, som Anguilla er knyttet til  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-269" href="#t-269">269</a>
</span>). Det centrale problem i den nævnte sag vedrørte således en EU-medlemsstats ansvar i forhold til den adfærd, der blev udvist af myndighederne i et OLT, som denne stat har særlige forbindelser til, en adfærd, hvorved EU-retten blev tilsidesat, hvilket førte til tabet af egne indtægter. For så vidt som den foreliggende sag vedrører Det Forenede Kongeriges eget ansvar og ikke en anden enheds ansvar, kan den nævnte doms konklusioner, i modsætning til, hvad denne stat har gjort gældende, følgelig ikke overføres på den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">267.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig har Det Forenede Kongerige i form af en formalitetsindsigelse fremført det argument, hvorefter Kommissionen ikke har godtgjort, at de foranstaltninger, som denne stat havde valgt til at bekæmpe svig ved for lav værdiansættelse, faktisk havde ført til et tab af traditionelle egne indtægter for Unionens budget  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-270" href="#t-270">270</a>
</span>). Ifølge Det Forenede Kongerige har Kommissionens argument, hvorefter den pågældende svig ved for lav værdiansættelse udviklede sig som følge af manglende risikoanalyse og effektiv kontrol forud for toldbehandlingen, nødvendigvis som forudsætning, at samhandelen og de dertil knyttede tab af traditionelle egne indtægter, stillet over for sådanne foranstaltninger, ville forsvinde. Hvis Det Forenede Kongerige havde iværksat de foranstaltninger til bekæmpelse af svig, som Kommissionen finder passende, ville indførslen af varer, der var angivet for lavt, med andre ord være blevet udryddet, hvoraf Det Forenede Kongerige har udledt, at der ikke ville skulle betales nogen betydelig tillægstold til Unionens budget. Det Forenede Kongerige har anført, at det alene bør holdes ansvarligt for det tab for Unionens budget, der svarer til forskellen mellem de traditionelle egne indtægter, der skulle have været betalt i henhold til dets kontrafaktiske scenario, og de traditionelle egne indtægter, som det rent faktisk har stillet til rådighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">268.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende følger det af fast retspraksis, at det er uden relevans, om det i en situation, hvor de traditionelle egne indtægter har lidt tab som følge af forudgående begivenheder, der skyldes en administrativ fejl begået af medlemsstatens myndigheder, ville have været muligt, at disse begivenheder indtraf uden denne fejl og dermed uden tab af egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-271" href="#t-271">271</a>
</span>). For fuldstændighedens skyld henledes opmærksomheden på, at Det Forenede Kongerige ud over punktuel kontrol  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-272" href="#t-272">272</a>
</span>) praktisk taget ikke har foretaget nogen kontrol i overtrædelsesperioden. Det har herved skabt en irreversibel situation, der har medført et betydeligt tab af traditionelle egne indtægter, som efter min opfattelse bør fastslås. Jeg mener ikke, at det i en sådan sammenhæng tilkommer Domstolen at anstille betragtninger om, hvad der ville være sket, hvis Det Forenede Kongerige havde overholdt sine forpligtelser i henhold til EU-retten. En kontrafaktisk analyse som den, Det Forenede Kongerige har forfægtet, kan nemlig ikke rejse tvivl om, at dette tab består, eller om, at det kunne have været undgået, hvis de britiske toldmyndigheder havde gennemført passende kontrol forud for, at de pågældende varer overgik til fri omsætning. Et sådant argument er således uden grundlag, eftersom der skal tages hensyn til den faktiske situation, således som den forelå som følge af tilsidesættelserne af EU-retten, og ikke til den mængde af varer, der var værdiansat for lavt, og som kunne være blevet indført, hvis medlemsstaten rent hypotetisk havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til EU-retten. Jeg er følgelig af den opfattelse, at et sådant kontrafaktisk scenario ikke kan tiltrædes med hensyn til tab af egne indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om realiteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kortfattet fremstilling af OLAF-metoden og dens anvendelse som værktøj til beregning af tab af traditionelle egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">269.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen er af den opfattelse, at det for at fastslå tabet af traditionelle egne indtægter er nødvendigt at anvende en opgørelse baseret på alle tilgængelige oplysninger, eftersom det ikke længere ved anvendelse af den ene eller den anden af de metoder, der er fastsat i EF-toldkodeksen og EU-toldkodeksen, er muligt at fastslå den korrekte værdi af de varer, der var værdiansat for lavt. Henset til Det Forenede Kongeriges manglende samarbejde er der ikke noget direkte bevis, der gør det muligt at dokumentere toldværdien af de berørte varer. Kommissionen er således nået frem til et skøn over tabet af traditionelle egne indtægter på grundlag af OLAF-metoden, som er baseret på statistiske oplysninger og på det korrigerede gennemsnit af priserne for de pågældende varer indført i Unionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">270.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nærmere bestemt foregår anvendelsen af OLAF-metoden som metode til at fastlægge omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter efter følgende fremgangsmåde. I første omgang anses indførsler, der ligger under tærsklen for den laveste antagelige pris (lowest acceptable price), der som tidligere anført beregnes som svarende til 50% af den korrigerede gennemsnitspris på EU-plan (cleaned average price), for at være værdiansat for lavt. Som indførsler, der er værdiansat for lavt, medtages indførsler af en varekategori, der henhører under kapitel 61-64 i den kombinerede nomenklatur (for hver ottecifrede varekode i den kombinerede nomenklatur)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-273" href="#t-273">273</a>
</span>), hvis aggregerede daglige værdi (vægtet dagligt gennemsnit) ligger under den laveste antagelige pris for den pågældende varekode på grundlag af data, der udtages fra Surveillance 2-databasen og anvendes i Comext-databasen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-274" href="#t-274">274</a>
</span>). I anden omgang beregnes tabet af egne indtægter for de mængder, der anses for at være værdiansat for lavt, hvad angår den tillægstold, der skal betales, på grundlag af forskellen mellem den angivne værdi og den korrigerede gennemsnitspris.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">271.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da der ikke foreligger direkte oplysninger om omfanget og karakteren af de indførsler til Det Forenede Kongerige, der var værdiansat for lavt, i den relevante periode, er det skøn over mængden af varer, der var værdiansat for lavt, som søgsmålet er støttet på, principielt baseret på den laveste antagelige pris for de forskellige varekoder (50% af den korrigerede gennemsnitspris)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-275" href="#t-275">275</a>
</span>), mens skønnet over værdien af de mængder, der var værdiansat for lavt, beregnes på grundlag af den korrigerede gennemsnitspris. Selv om den således beskrevne metode er støttet på de relevante oplysninger, som medlemsstaterne har fremlagt for Kommissionen via de ovennævnte databaser, udgør de beløb, der således er beregnet på grundlag af OLAF-metoden, følgelig et retrospektivt budgetskøn over tabet for Unionen og ikke et direkte bevis for de beløb, der svarer til de fastslåede fordringer, som denne stat ville have været forpligtet til at stille til rådighed for Unionens budget i overtrædelsesperioden  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-276" href="#t-276">276</a>
</span>), hvis der var blevet gennemført passende og korrekt kontrol i forbindelse med toldbehandlingen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">272.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige, der i denne henseende støttes af intervenienterne, har gjort gældende, at Kommissionen ikke kan anvende OLAF-metoden til at beregne tabet af traditionelle egne indtægter, idet det har fremhævet, at denne metode blot er et risikoanalyseværktøj. Det Forenede Kongerige og intervenienterne har i denne forbindelse anført, at Kommissionen i stævningen har anvendt OLAF-metoden til at fastsætte den korrekte toldværdi af de indførte varer, der var værdiansat for lavt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">273.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan argumentation kan efter min opfattelse ikke lægges til grund.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">274.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er det, henset til indførslernes karakter og til de britiske toldmyndigheders undladelse af at gennemføre den pågældende toldkontrol, uomtvisteligt, at når først de nationale toldmyndigheder har godkendt, at varerne overgår til fri omsætning på Unionens toldområde, er det ikke længere objektivt muligt at bringe varerne tilbage med henblik på toldkontrol, selv hvis det efterfølgende viser sig, at toldkontrollen ikke er blevet gennemført, eller at den har været fejlagtig. Det fremgår, at Det Forenede Kongerige heller ikke har bestridt denne konklusion  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-277" href="#t-277">277</a>
</span>). Jeg kan følgelig kun tilslutte mig Kommissionens synspunkt, hvorefter der ikke foreligger noget direkte bevis, der gør det muligt at dokumentere de berørte varers mængde eller toldværdi. For det andet, selv om det er korrekt, at OLAF-metoden oprindeligt blev udformet og godkendt af medlemsstaterne i gensidig forståelse som et risikoanalyseværktøj med henblik på at hjælpe de nationale toldmyndigheder med at identificere varer, der potentielt var værdiansat for lavt, er det ligeledes korrekt, at denne metode gør det muligt dels – på grundlag af de toldstatistikker, som medlemsstaterne fremlægger for Kommissionen – at bestemme omfanget af indførsler, der angives til en værdi, der ligger under risikotærsklen, dels – ved at anvende kriteriet om den korrigerede gennemsnitspris for de berørte varer på EU-plan –skønsmæssigt at fastsætte det beløb for egne indtægter, som medlemsstaten ville have opkrævet og stillet til rådighed for Unionens budget, hvis den havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til lovgivningen om traditionelle egne indtægter. Jeg er derfor af den opfattelse, at der ikke er noget modsætningsforhold i, at OLAF-metoden, selv om den oprindeligt blev udformet som et værktøj til analyse af toldrisici, ligeledes kan tjene som grundlag for at skønsmæssigt fastsætte omfanget af tabet af de traditionelle indtægter, når de indførte varer er overgået til fri omsætning på Unionens toldområde, uden at der er blevet gennemført passende kontrol ved frigivelsen, hvilket afspejler et tab for Unionens budget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelse af dommen i sagen Kommissionen mod Portugal</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">275.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Kommissionen bekræfter dommen i sagen Kommissionen mod Portugal  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-278" href="#t-278">278</a>
</span>) en tilgang, der er baseret på statistiske oplysninger, og som er udviklet i forbindelse med metoden til beregning af tab af traditionelle egne indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">276.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er enig med Kommissionen i, at et skøn over tabet af egne indtægter på grundlag af statistiske oplysninger principielt ikke er terra incognita for Domstolen. Den sag, der førte til dommen i sagen Kommissionen mod Portugal  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-279" href="#t-279">279</a>
</span>), hvortil Kommissionen har henvist, vedrørte visse portugisiske toldkontorers behandling af angivelse af bananer til fri omsætning. Kommissionen havde i stævningen nedlagt påstand om, at Domstolen skulle fastslå, at Den Portugisiske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten som følge af, at dens toldmyndigheder i årene 1998 til 2002 konsekvent havde accepteret toldangivelser af friske bananer til fri omsætning, selv om de havde eller med rimelighed burde have haft kendskab til, at banernes angivne vægt ikke svarede til den reelle vægt, og idet de portugisiske myndigheder havde afvist at stille de skyldige egne indtægter svarende til det pågældende indtægtstab samt morarenter til rådighed. Eftersom de beløb, der faktisk skyldtes i henhold til fordringer på Fællesskabernes egne indtægter, hvis de nationale myndigheder havde foretaget den nødvendige verifikation, kunne være blevet fastsat korrekt allerede ved gennemførelsen af indførselstransaktionerne og den efterfølgende toldbehandling heraf, fastslog Domstolen, at Den Portugisiske Republik for den omtvistede periode skulle sættes i en retstilstand, der svarede til den, der ville foreligge, hvis den havde fastslået fordringerne korrekt og bogført dem i regnskabet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-280" href="#t-280">280</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">277.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal fremhæves, at Domstolen utvetydigt forkastede Den Portugisiske Republiks argument om, at det var udelukket at opgøre det beløb for egne indtægter, der ikke var blevet behørigt fastslået i de pågældende år, idet den bemærkede, at den omstændighed, at det ikke var muligt at foretage verifikation uden de pågældende varer, var en uundgåelig konsekvens af de portugisiske myndigheders undladelse. Domstolen fastslog, at det som følge af den nævnte omstændighed i denne sag ikke var uhensigtsmæssigt at opgøre det beløb for egne indtægter, der ikke var blevet behørigt fastlagt i de pågældende år, dvs. i årene fra 1998 til 2002, på grundlag af resultaterne af den kontrol, der blev gennemført senere, mellem den 1. august og den 31. oktober 2003  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-281" href="#t-281">281</a>
</span>). Det skal dog præciseres, at Domstolen i sidste ende afslog Kommissionens anmodning om at fastsætte det beløb for egne indtægter, der fulgte af den ulovlige toldkontrol, som blev praktiseret, for så vidt som den foreslåede statistiske metode indeholdt en fejlagtig referenceramme med henblik på at foretage en sådan fastsættelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-282" href="#t-282">282</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">278.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den løsning, som Domstolen nåede frem til i dommen i sagen Kommissionen mod Portugal  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-283" href="#t-283">283</a>
</span>), bekræfter således for det første, at det ikke er udelukket, at Kommissionen med hensyn til tilsidesættelser af Unionens toldlovgivning begået af en medlemsstat, i hvilken indførte varer allerede er overgået til fri omsætning på Unionens toldområde, kan støtte sig på visse statistiske oplysninger, der karakteriserer den foreholdte tilsidesættelse, navnlig med henblik på efterfølgende at fastlægge omfanget af det deraf følgende tab af egne indtægter for Unionens budget. For det andet må det konstateres, at den sag, der førte til den nævnte dom, vedrørte en klart defineret toldovertrædelse, nemlig en accept af forskellen mellem bananernes angivne vægt og den reelle vægt for en kasse, for hvilken det på grundlag af de nøjagtige oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med den efterfølgende kontrol vedrørende samme overtrædelse, var forholdsvis nemt at drage statistiske konklusioner med hensyn til en eventuel forskel mellem angivet og reel vægt blandt de indførte varer i overtrædelsesperioden. Den metode, der i den foreliggende sag er lagt til grund ved beregningen af omfanget af de traditionelle egne indtægter, er derimod karakteriseret ved, at der er flere relevante indikatorer, såsom omfanget af de indførsler, der svigagtigt var værdiansat for lavt, i forhold til samtlige indførsler foretaget i overtrædelsesperioden, og den »rette værdi«, der skal tillægges disse indførsler. Disse indikatorer karakteriserer således den indvirkning, som svig ved for lav værdiansættelse af varer har på Unionens budget, og mere generelt omfanget af det traktatbrud, der gøres gældende over for Det Forenede Kongerige, samtidig med, at de indeholder oplysninger om tabet af traditionelle egne indtægter på en mere indirekte måde end de statistiske oplysninger, der var omhandlet i den sag, der førte til dommen i sagen Kommissionen mod Portugal  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-284" href="#t-284">284</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Principiel anerkendelse af den tilgang, som Kommissionen har foreslået til opgørelse af tabet af traditionelle egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">279.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">OLAF-metoden, som Kommissionen har foreslået med henblik på at fastlægge omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter for Unionens budget, synes, således som det fremgår af den ovenstående analyse, at gå ud over de retlige problemer vedrørende opgørelsen af de egne indtægter, som Domstolen hidtil har løst. For at afgøre, om og i hvilket omfang den metodemæssige tilgang, som Kommissionen har foreslået, er i overensstemmelse med kriterierne for traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF, er det min opfattelse, at der skal tages hensyn til dels de kriterier vedrørende bevisbyrden, der er fastsat i Domstolens praksis, dels de væsentligste kendetegn ved denne metodemæssige tilgang.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">280.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af fast retspraksis, at målet med et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF er effektivt at bringe medlemsstaternes traktatbrud og disses følger til ophør  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-285" href="#t-285">285</a>
</span>). Som jeg allerede har erindret om i forbindelse med dette forslag til afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-286" href="#t-286">286</a>
</span>), følger det af fast retspraksis, at proceduren i henhold til denne bestemmelse er baseret på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser efter EUF-traktaten eller efter bestemmelser i den afledte ret  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-287" href="#t-287">287</a>
</span>). Der erindres i denne henseende om, at en undladelse af at træffe foranstaltninger på området for egne indtægter ligeledes udgør en tilsidesættelse som omhandlet i den nævnte bestemmelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-288" href="#t-288">288</a>
</span>). Som allerede nævnt påhviler det desuden Kommissionen, der skal godtgøre, at det hævdede traktatbrud foreligger, i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 TEUF at fremføre de omstændigheder, som er nødvendige for, at Domstolen kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud, idet Kommissionen ikke kan påberåbe sig nogen formodning herfor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-289" href="#t-289">289</a>
</span>). Det er alene, når Kommissionen har givet oplysninger, der »fyldestgørende beviser, at bestemte forhold foreligger« vedrørende den sagsøgte medlemsstats tilsidesættelse, at »[det] påhviler […] den konkret og detaljeret at anfægte de således fremlagte oplysninger og følgerne heraf«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-290" href="#t-290">290</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">281.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår efter min opfattelse af det ovenstående, at Kommissionen i forbindelse med en traktatbrudsprocedure, hvori Kommissionen navnlig har foreholdt en medlemsstat en tilsidesættelse af de EU-retlige bestemmelser om opkrævning af de traditionelle egne indtægter og af forpligtelsen til at stille bestemte beløb til rådighed for Unionens budget skal fremføre de omstændigheder, som er nødvendige for, at Domstolen kan efterprøve, om der er grundlag for klagepunktet mod Det Forenede Kongerige om tilsidesættelse af forpligtelsen til at stille et bestemt beløb i henhold til Unionens egne indtægter til rådighed for denne, idet Kommissionen ikke kan støtte sig på teoretiske antagelser. Dette betyder ligeledes, at Domstolen med henblik på at fastlægge omfanget af tabet af disse indtægter ikke, således som Det Forenede Kongerige synes at antyde i svarskriftet, er forpligtet til at foretage et valg mellem de forskellige metodemæssige tilgange, som parterne har foreslået, men alene til at vurdere OLAF-metoden, som Kommissionen har foreslået til støtte for sit søgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">282.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er tilfældet, og henset til karakteren af den tilsidesættelse af Unionens toldlovgivning, der gøres gældende over for Det Forenede Kongerige, og som er genstand for det første anbringende i den foreliggende traktatbrudsprocedure, kan Domstolen ikke se bort fra sagens faktiske omstændigheder, således som disse er beskrevet i forbindelse med undersøgelsen af det første anbringende  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-291" href="#t-291">291</a>
</span>), hvoraf det fremgår, at Det Forenede Kongerige, selv om det var fuldt ud bevidst om, at der forelå omfattende svig ved for lav værdiansættelse af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina ved Unionens toldgrænser, og om karakteren af denne svig, ikke i overtrædelsesperioden traf effektive foranstaltninger med henblik på at bekæmpe en sådan toldsvig, bl.a. idet det ikke foranstaltede risikoanalyse, ikke gennemførte fysisk toldkontrol og ikke foranledigede sikkerhedsstillelse hos importørerne. Samtidig udtog Det Forenede Kongerige ikke prøver for at fastsætte den korrekte toldværdi af indførsler, der i henhold til EF-toldkodeksen og EU-toldkodeksen var under mistanke for at være værdiansat for lavt. Fastlæggelsen af omfanget af varer, der var berørt af den pågældende svig ved for lav værdiansættelse i overtrædelsesperioden, såvel som fastsættelsen af den »korrekte« toldværdi for disse varer, er således i det væsentlige blevet bragt i fare af det ovenfor beskrevne traktatbrud.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">283.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er således med rette, at Kommissionen i sine processkrifter har fremhævet, at den manglende anvendelse af rækkefølgen af toldprocedurer, såsom den, der er fastsat i EF-toldkodeksen og EU-toldkodeksen, udgør den afgørende faktor, der bestemmer omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter for Unionens budget på grundlag af en statistisk analyse ex post af de oplysninger, som indirekte karakteriserer den. Følgelig er det derfor umuligt for så vidt angår de specifikke svigagtige indførsler at genetablere en retstilstand, der er i overensstemmelse med Unionens toldlovgivning, således at hverken Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder eller Kommissionens kompetente myndigheder har mulighed for bl.a. at fastsætte den korrekte toldværdi i henhold til de opgørelsesregler, der fremgår af Unionens toldlovgivning. For så vidt som denne retstilstand objektivt følger af medlemsstatens egen tilsidesættelse af toldbestemmelserne, skal denne, såfremt det fastslås, at der foreligger en sådan tilsidesættelse, påtage sig tabet for Unionens budget, således som dette tab er fastlagt alene på grundlag af en »indirekte« analyse af oplysningerne og ved anvendelse af den højeste sandsynlighed, der uundgåeligt er forbundet med denne fastlæggelse. Jeg er følgelig af den opfattelse, at det principielt ikke er udelukket, at Kommissionen i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 TEUF kan godtgøre omfanget af en tilsidesættelse af lovgivningen om Unionens egne indtægter ved hjælp af en metode, der er baseret på statistiske oplysninger, når den omstændighed, at det ikke er muligt at foretage verifikation, er en uundgåelig følge af den undladelse, som medlemsstatens toldmyndigheder har gjort sig skyldige i. Denne fortolkning understøttes ligeledes af medlemsstaternes forpligtelse til at beskytte Unionens finansielle interesser i medfør af navnlig artikel 325 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">284.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På grund af OLAF-metodens karakter, idet denne metode er baseret på statistiske oplysninger, kan de hermed forbundne problemer med hensyn til bevisværdien imidlertid ikke undervurderes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-292" href="#t-292">292</a>
</span>). Det kan nemlig ikke lades ude af betragtning, at der med henblik på at bestemme omfanget af eventuelle budgettab kan anvendes forskellige metodemæssige løsninger, som kan føre til forskellige resultater hvad angår beløb. Den foreliggende sag illustrerer i særlig grad dette problem, eftersom sagsøgeren og den sagsøgte har fremlagt radikalt forskellige tilgange til opgørelse af tabet af traditionelle egne indtægter. Kommissionen har ikke selv benægtet, at der er flere mulige metoder til at opgøre tabet, idet den i sine svar på Domstolens skriftlige spørgsmål har anført, at udregningen af den pågældende tilsidesættelse principielt ligeledes ville kunne baseres på andre metoder til opgørelse af det nævnte tab. Selv om jeg nærer alvorlig tvivl med hensyn til de hævdede fordele ved OLAF-metoden, nærmere bestemt den »robusthed«, som Kommissionen flere gange har fremhævet i sine processkrifter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-293" href="#t-293">293</a>
</span>), udgør denne metode det relevante kriterium for vurderingen af bevisværdien af de statistiske metoder, og det må indrømmes, at omfanget af det således opgjorte tab for budgettet i vidt omfang afhænger af usikkerheden i den specifikke metode, der er valgt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">285.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal endvidere erindres, at for så vidt som det skønsmæssigt fastsatte tab af traditionelle egne indtægter beregnes på grundlag af oplysninger i Surveillance 2-databasen (data vedrørende indførsel af varer, der henhører under kapitel 61-64 i den kombinerede nomenklatur med oprindelse i Kina) og i Comext-databasen (beregning af de korrigerede gennemsnitspriser), der efter deres karakter er faktuelle oplysninger, er det endelige beløb ligeledes afhængigt af de metodemæssige valg, såsom kriterierne vedrørende fastlæggelsen af omfanget af varer, der er værdiansat for lavt, og vedrørende den nærmere bestemmelse af referenceværdien med henblik på den »fornyede opgørelse« af disse varer. Disse metodemæssige valg er efter deres karakter i det store og hele normative kriterier, idet de afhænger af de valg, der træffes af den institution, som har udarbejdet den pågældende metode. Jeg kan derfor kun tilslutte mig Det Forenede Kongeriges argument om, at den tekniske rapport, som OLAF’s beregning er baseret på, kun er begrundet i forbindelse med en »rimelig pris« (fair price), der på forhånd er fastsat på EU-28-plan  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-294" href="#t-294">294</a>
</span>). Problemet med hensyn til variationen i opgørelseskriterierne og deres indvirkning på tabsresultatet fremhæves navnlig i Kommissionens skriftlige svar på Domstolens spørgsmål, hvoraf det fremgår, at resultatet af den endelige beregning bl.a. varierer i forhold til den laveste antagelige pris (mellem 10% og 50% af gennemsnitsprisniveauet)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-295" href="#t-295">295</a>
</span>), og Kommissionen har »overvejet denne tilgang«. Selv om Kommissionen er af den opfattelse, at tabet af traditionelle egne indtægter for Unionens budget som følge af den tilsidesættelse, der gøres gældende over for de britiske myndigheder, i alt beløber sig til 2 092 703 277,93 EUR, såfremt den laveste antagelige pris fastsættes til 10% af den korrigerede gennemsnitspris, forholder det sig ikke desto mindre således, at dette beløb svarer til 78,1% af det beløb, som Kommissionen har krævet inden for rammerne af den foreliggende sag på grundlag af, at den laveste antagelige pris er fastsat til 50% af den korrigerede gennemsnitspris, hvilket efter min opfattelse ikke er uden betydning. Det må således anerkendes, at anvendelsen af en metode, der er baseret på statistiske oplysninger, ledsages af en mulighed for at fastlægge forskellige holdepunkter, der dog er lige gyldige, og som gør det opnåede resultat afhængigt af denne metode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">286.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående er jeg i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 TEUF af den opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at Kommissionens søgsmål med henblik på det skønsmæssigt fastsatte tab af traditionelle egne indtægter for Unionens budget som følge af den omhandlede medlemsstats tilsidesættelse af toldforpligtelserne, når der ikke foreligger direkte beviser foranlediget af denne medlemsstats undladelse, kan støttes på en metode, der er baseret på statistiske oplysninger. Med henblik på ikke at fravige formålene og hensigten med traktatbrudsproceduren kan anvendelsen af en sådan metode til at skønsmæssigt fastsætte tabet af traditionelle egne indtægter imidlertid kun godkendes, for så vidt som valget af en specifik metode er begrundet i den konkrete sags særlige omstændigheder, idet de grundlæggende referencer hverken er vilkårlige eller fejlbehæftede, og for så vidt som anvendelsen af denne metode udgør en sammenhængende kvantitativ analyse baseret på alle de tilgængelige relevante oplysninger. Desto mere de direkte beviser, der underbygger de grundlæggende oplysninger, der er knyttet til den pågældende metode, er begrænsede, desto mere skal der udvises forsigtighed ved udvælgelsen af de normative kriterier, der anvendes ved denne metode. Dette aspekt er så meget desto vigtigere, som det skønsmæssigt fastsatte tab af traditionelle egne indtægter i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 TEUF har til formål at sætte medlemsstaten i en retsstilling, der hvad angår den omtvistede periode svarer til den, der ville foreligge, hvis den havde fastslået fordringerne korrekt og opført dem i regnskabet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-296" href="#t-296">296</a>
</span>). Endelig styrkes pålideligheden af den metode, der er valgt med henblik på at fastlægge tabet af traditionelle egne indtægter som følge af det foreholdte traktatbrud, hvis det metodemæssige valg, der lægges til grund, er ledsaget af nærmere angivelser for så vidt angår eventuelle alternative metoder, de resultater, der er opnået ved anvendelsen af disse metoder, og grundene til, at Kommissionen har valgt den pågældende metode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelse af metoden baseret på statistiske oplysninger i den foreliggende sag</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">287.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis anføres, at det fremgår af parternes skriftlige indlæg og af sagsakterne i deres helhed, at der som følge af karakteren af tilsidesættelsen af toldbestemmelserne er blevet tilvejebragt få direkte beviser med henblik på at skønsmæssigt fastsætte omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter for så vidt angår indførsler til Det Forenede Kongerige i overtrædelsesperioden. Disse beviser begrænser sig nærmere bestemt i det væsentlige til 12 varepartier, som de britiske myndigheder undersøgte i et laboratorium i 2017  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-297" href="#t-297">297</a>
</span>), foruden kontrolresultater hidrørende fra det kinesiske toldvæsen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-298" href="#t-298">298</a>
</span>). Sådanne beviser er imidlertid ikke repræsentative med henblik på skønsmæssigt at fastsætte den korrekte toldværdi af de omhandlede indførsler og omfanget af det tab af traditionelle egne indtægter, som Unionens budget har lidt som følge af den svigagtigt for lave værdiansættelse af de omhandlede indførsler  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-299" href="#t-299">299</a>
</span>). Som jeg allerede har redegjort for flere gange i dette forslag til afgørelse, er den omstændighed, at det ikke er muligt at opgøre dette tab, i den foreliggende sag et resultat af objektive forhold, nærmere bestemt Det Forenede Kongeriges undladelse stillet over for den kendte risiko med hensyn til angivelser, der var værdiansat for lavt. Jeg tilslutter mig derfor Kommissionens synspunkt, hvorefter den faktiske værdi af de varer, der var værdiansat for lavt, ikke længere kan fastsættes, for så vidt som varerne allerede er overgået til fri omsætning på Unionens toldområde, således at tabet af traditionelle egne indtægter for Unionens budget kun kan beregnes ved hjælp af et retrospektivt skøn stricto sensu. Det er min opfattelse, at Det Forenede Kongerige i virkeligheden ikke har bestridt dette udgangspunkt, eftersom det har fremlagt sin egen statistiske metode med henblik på at fastlægge det eventuelle tab af traditionelle egne indtægter, for det tilfældes skyld, at Domstolen måtte give medhold i den tilsidesættelse, som gøres gældende inden for rammerne af det første anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">288.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse noteres, at parterne på grundlag af de tilgængelige oplysninger er enige om, at der forekom toldsvig på Det Forenede Kongeriges område i løbet af overtrædelsesperioden som følge af for en lav værdiansættelse af indførte varer med oprindelse i Kina, og om, at omfanget af indførsler, der var værdiansat for lavt, steg betragteligt mellem 2012 og 2016  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-300" href="#t-300">300</a>
</span>). Det er ligeledes ubestridt mellem parterne, at aktion Swift Arrow  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-301" href="#t-301">301</a>
</span>) ud fra en sammenligning af oplysningerne fra første halvår 2017 og første halvår 2018 medførte et betragteligt fald i mængden af berørte varer, der blev indført i Det Forenede Kongerige, og hvis toldværdi svigagtigt var værdiansat for lavt, mens mængden af lovlige indførsler forblev på et sammenligneligt niveau. Selv om parterne fortsat er uenige om, hvilken fortolkning der skal anlægges af disse omstændigheder, har de anerkendt dette forhold som sådan. Parterne har heller ikke bestridt, at det principielt er relevant at anvende en metode, der er baseret på statistiske oplysninger, med henblik på skønsmæssigt at fastsætte tabet af traditionelle egne indtægter som følge af toldsvig, idet en sådan metode i første omgang indebærer en fastlæggelse af omfanget af indførsler, der svigagtigt er blevet værdiansat for lavt i løbet af overtrædelsesperioden, og dernæst en ansættelse af disse varers »korrekte« toldværdi. I anden omgang beregnes tillægstolden på grundlag af forskellen mellem den angivne værdi og denne »korrekte« værdi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">289.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parterne er derimod dybt uenige med hensyn til de grundlæggende forudsætninger for de metoder, der er anvendt til at beregne tabet af traditionelle egne indtægter. For det første skal der for så vidt angår fastlæggelsen af omfanget af varer, der var værdiansat for lavt, ifølge Kommissionen tages højde for omfanget af indførsler, der lå under den laveste antagelige pris fastsat ud fra en gennemsnitsværdi for EU-28 og de daglige aggregerede data i Surveillance 2-databasen, hvorimod der ifølge Det Forenede Kongerige ved fastlæggelsen af dette omfang skal anvendes en »overensstemmelsestærskel«, som fastlægges ud fra de værdier, der er angivet ved indførsel alene til Det Forenede Kongerige, idet indførsler af de berørte varer, der ligger under denne tærskel, vil kunne tænkes at være værdiansat for lavt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-302" href="#t-302">302</a>
</span>). Hvad for det andet angår referenceværdien med henblik på en »fornyet opgørelse« af de varer, der var værdiansat for lavt, er Kommissionen af den opfattelse, at det er forskellen mellem den angivne værdi og den korrigerede gennemsnitspris for EU-28, der skal anvendes, mens Det Forenede Kongerige mener, at der for de varepartier, der ligger under »overensstemmelsestærsklen«, kan foretages en »fornyet opgørelse« ved at beregne forskellen mellem den angivne værdi (pr. vareparti) og værdien af selvsamme tærskel. Forskellen i de metodemæssige tilgange medfører en meget stor uoverensstemmelse med hensyn til resultatet af opgørelsen af tabet af traditionelle egne indtægter. Kommissionen har på grundlag af OLAF-metoden skønnet, at et beløb på 2 679 637 088,86 EUR (bruttobeløb, efter fradrag af opkrævningsomkostninger) burde have været stillet til rådighed for Kommissionen som traditionelle egne indtægter. Det Forenede Kongerige har imidlertid først ansat dette beløb til 217 646 623 GBP  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-303" href="#t-303">303</a>
</span>) inden fradrag i henhold til C18-betalingspålæggene Breach  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-304" href="#t-304">304</a>
</span>). Dernæst har det nedjusteret dette beløb til 143 115 553 GBP, hvorfra skulle trækkes 44 296 285 GBP i henhold til C18-betalingspålæggene Breach. Sammenfattende beror en af de væsentligste forskelle mellem de metoder, som parterne har gjort gældende, i den omstændighed, at den britiske metode alene er baseret på anvendelsen af oplysninger for Det Forenede Kongerige, hvorimod Kommissionens tilgang er baseret på gennemsnitspriser for hele EU.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">290.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal ikke desto mindre foretages en undersøgelse af de to faser i den metode, som Kommissionen har baseret sig på for skønsmæssigt at fastsætte tabet af traditionelle indtægter, nærmere bestemt den fase, der vedrører fastlæggelsen af omfanget af indførsler, der var værdiansat for lavt, og den fase, der omhandler referenceværdien med henblik på en »fornyet opgørelse« af disse indførsler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">i)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om fastlæggelsen af omfanget af indførsler, der var værdiansat for lavt</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">291.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har for det første gjort gældende, at der ikke med henblik på at fastlægge omfanget af varer, der blev værdiansat for lavt i overtrædelsesperioden, foreligger nogen overbevisende begrundelse for at anvende den laveste antagelige pris fratrukket gennemsnitspriserne for EU-28. For det andet har denne stat gjort gældende, at det fremgår af stævningen og af de skriftlige indlæg, som Kommissionen har fremsat under den administrative procedure, at det tab af traditionelle egne indtægter, der blev fastslået i perioden fra november 2011 til november 2014, er begrænset til den tillægstold, som de britiske myndigheder opkrævede i C18-betalingspålæggene Snake, og som blev annulleret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">292.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til de ovenanførte argumenter, som Det Forenede Kongerige har fremført, er det med henblik på at undersøge problemstillingen vedrørende fastlæggelsen af omfanget af indførsler, der blev værdiansat for lavt i overtrædelsesperioden, nødvendigt at behandle den i to faser, idet der først skal tages stilling til perioden fra november 2011 til november 2014 og derefter til Kommissionens skøn for perioden fra den 1. januar 2015 til den 11. oktober 2017.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Perioden fra november 2011 til november 2014</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">293.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår genstanden for kravet for perioden fra november 2011 til november 2014 har Kommissionen som svar på Domstolens spørgsmål særligt præciseret, at den gør gældende, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til ordningen for traditionelle egne indtægter, og at den i henhold hertil gør krav om bestemte beløb vedrørende de indførsler, der var værdiansat for lavt, opgjort på grundlag af OLAF-metoden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">294.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i denne henseende af artikel 120 i Domstolens procesreglement og af retspraksis herom, at enhver stævning skal angive søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene, og at disse angivelser skal være tilstrækkeligt klare og præcise til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar, og Domstolen kan udøve sin kontrol. Det følger heraf, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som et søgsmål støttes på, skal fremgå af selve stævningen på en sammenhængende og forståelig måde, og at disse påstande skal være formuleret entydigt for at undgå, at Domstolen træffer afgørelse ultra petita eller ikke tager stilling til et klagepunkt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-305" href="#t-305">305</a>
</span>). Særligt skal Kommissionens søgsmål indeholde en sammenhængende og detaljeret redegørelse for dens grunde til at antage, at den pågældende medlemsstat har tilsidesat en af sine forpligtelser i henhold til traktaterne. Er der en selvmodsigelse i fremstillingen af det anbringende, som Kommissionen har fremsat til støtte for sit traktatbrudssøgsmål, er de opstillede betingelser følgelig ikke opfyldt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-306" href="#t-306">306</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">295.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde noterer jeg, at Kommissionen for så vidt angår opgørelsen af det tab af traditionelle egne indtægter, der er fremlagt i stævningen, udtrykkeligt har anført, at perioden fra november 2011 til november 2014 var »dækket som følge af den toldskyld, som Det Forenede Kongerige selv havde fastslået og efterfølgende annulleret«. Endvidere har Kommissionen i den del af stævningen, der vedrører beskrivelsen af traktatbruddet, foretaget en længere udredning for at karakterisere traktatbruddet som følge af den administrative fejl, der blev begået i forbindelse med annullationen af C18-betalingspålæggene Snake  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-307" href="#t-307">307</a>
</span>). Ifølge Kommissionen har Det Forenede Kongerige ved denne administrative fejl, som de britiske myndigheder er økonomisk ansvarlige for, forårsaget et tab af traditionelle egne indtægter for Unionens budget. Det er min opfattelse, at det herved i stævningen godtgøres, at der er en forbindelse mellem på den ene side den administrative fejl, der kan tilskrives Det Forenede Kongerige, og på den anden side det tab af traditionelle egne indtægter, som denne stat skal stille til rådighed for Kommissionen. Nævnte institution har i replikken tilføjet, at »dette traktatbrudssøgsmål vedrører toldskyld, som Det Forenede Kongerige fastslog i forbindelse med [aktion] Snake«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">296.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg mener således, at Kommissionen med disse angivelser for så vidt angår denne periode selv har begrænset genstanden for det andet anbringende til det tab af traditionelle egne indtægter, som Det Forenede Kongerige angiveligt er ansvarligt for som følge af den toldskyld, som denne stat selv har fastslået i forbindelse med aktion Snake, hvilket bl.a. omfatter de 23 C18-betalingspålæg Snake, der blev tilstillet operatørerne og efterfølgende annulleret. En sådan fortolkning underbygges efter min opfattelse af de klagepunkter, som Kommissionen har fremsat i åbningsskrivelsen og i den begrundede udtalelse. Det fremgår således af åbningsskrivelsen, at »på grundlag af de 24 fordringer, der blev fastlagt og senere annulleret, skal der betales bestemte beløb i henhold til egne indtægter for den pågældende periode (fra november 2011 til november 2014)«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-308" href="#t-308">308</a>
</span>). Det skal ligeledes fremhæves, at den begrundede udtalelse i første omgang indeholder den samme formulering som den, der fremgår af stævningen, og dernæst utvetydigt præciserer, at »for så vidt som dette argument fra Det Forenede Kongeriges side har til formål at begrænse den tidsmæssige rækkevidde af overtrædelsen, skal det præciseres, at Kommissionens krav for perioden fra 2011 til afslutningen af [aktion] Snake i 2014 vedrører de beløb, der var omfattet af de pålæg om efteropkrævning, som de britiske toldmyndigheder udstedte efter denne aktion og efterfølgende annullerede«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-309" href="#t-309">309</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">297.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af ovenstående betragtninger, at genstanden for det andet anbringende for så vidt angår perioden fra november 2011 til november 2014 er begrænset til fastlæggelsen af det tab af traditionelle egne indtægter, som Det Forenede Kongerige er ansvarligt for som følge af den yderligere toldskyld, der blev fastslået i forbindelse med aktion Snake, og navnlig de 23 C18-betalingspålæg Snake, som blev annulleret som følge af administrative fejl, der kan tilregnes denne medlemsstat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-310" href="#t-310">310</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Perioden fra den 1. januar 2015 til den 11. oktober 2017</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">298.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår perioden fra den 1. januar 2015 til den 11. oktober 2017 har Kommissionen med henblik på at fastlægge tabet af traditionelle egne indtægter, herunder omfanget af indførsler, der var værdiansat for lavt, i stævningen anvendt OLAF-metoden. Kommissionens tilgang er, at omfanget af indførsler, der er angivet til en værdi, der ligger under en risikotærskel på 50% af den korrigerede gennemsnitspris, danner grundlag for fastsættelsen af størrelsen af dette tab, som således svarer til det beløb i henhold til traditionelle egne indtægter, som Det Forenede Kongerige ville have opkrævet og overdraget til Unionen, hvis det havde opfyldt sine forpligtelser. Ifølge Det Forenede Kongerige er Kommissionens valg vilkårligt. Det Forenede Kongerige har således bestridt det synspunkt, hvorefter enhver angivelse af varer under denne tærskel automatisk udgør en angivelse, der er værdiansat for lavt, og er af den opfattelse, at en sådan omstændighed alene kan begrunde, at der foreligger tvivl, der kan føre til yderligere kontrol.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">299.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende nævnes, at Kommissionen principielt er enig i det synspunkt, hvorefter det ikke er alle indførte varer, hvis angivne værdi ligger under gennemsnitsprisen for varer af samme kategori, der principielt kan anses for pr. definition at være værdiansat for lavt, idet den har gjort gældende, at OLAF-metoden ikke er blevet anvendt på samtlige varer, der blev indført i Det Forenede Kongerige og angivet til en værdi, der lå under tærsklen på 50% af den korrigerede gennemsnitspris, men at den har anvendt daglige aggregater. Anvendelsen af daglige aggregater bevirker ifølge Kommissionen, at såfremt visse varepartier har en værdi, der ligger under tærsklen på 50% af den korrigerede gennemsnitspris, og andre varepartier gør det muligt at opnå et gennemsnit, der ligger over den daglige laveste antagelige pris på EU-28-plan, vil gennemsnittet af det daglige aggregat være højere end den laveste antagelige pris, således at det daglige aggregat, som indbefatter førnævnte varepartier, der er værdiansat for lavt, ikke vil indgå i det beregnede indtægtstab  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-311" href="#t-311">311</a>
</span>). I den hensigt at forkaste Det Forenede Kongeriges kritik, hvorefter Kommissionen ved at anvende den laveste antagelige pris som tærskel til at fastlægge omfanget af varer, der svigagtigt er angivet for lavt, i beregningen af de traditionelle egne indtægter inkluderer en del af de »lovlige« indførsler, i forhold til hvilke operatørerne under ingen omstændigheder er mistænkt for svig, har nævnte institution nærmere bestemt gjort gældende, at selv om anvendelsen af daglige aggregerede data risikerer at medføre, at visse lovlige indførsler medregnes i omfanget af indførsler, der er angivet til under den laveste antagelige pris, udelukker OLAF-metoden i særdeleshed en vis andel af de varer, der er værdiansat for lavt. Det er min opfattelse, at Det Forenede Kongerige i sine skriftlige svar på Domstolens spørgsmål har frafaldet sit tidligere synspunkt og reelt er enigt i Kommissionens argument, eftersom det har anført, at den eneste grund til, at det beløb, som Kommissionen har beregnet i henhold til de traditionelle egne indtægter, er væsentligt højere end det beløb, der er beregnet efter Det Forenede Kongeriges metode, er, at OLAF-metoden anvender betydeligt højere priser i forbindelse med »fornyede opgørelser«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-312" href="#t-312">312</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">300.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår parternes forskellige tilgange med hensyn til omfanget af indførte varer, der var værdiansat for lavt i overtrædelsesperioden, og som er blevet taget i betragtning ved beregningen af tabet af traditionelle egne indtægter, kan denne forskel tilsyneladende forklares ved de forskellige tærskler, som disse parter har valgt. Mens OLAF-metoden er baseret på den laveste antagelige pris svarende til 50% af den korrigerede gennemsnitspris for EU-28, har Det Forenede Kongerige nemlig forfægtet en beregning, der er baseret på individuelle indførselsangivelser, som de britiske toldmyndigheder havde indsamlet med henblik på at fastsætte tærsklen vedrørende for lav værdiansættelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-313" href="#t-313">313</a>
</span>). Henset til forskellene mellem disse kriterier og til den omstændighed, at såvel OLAF-metoden som den metode, som Det Forenede Kongerige har foreslået, begge har til formål at opgøre det samme tab, men på forskellige niveauer, dvs. henholdsvis for hele EU og for den pågældende stat, mener jeg, at den metode, som Det Forenede Kongerige har gjort gældende, kan udgøre et relevant sammenligningsgrundlag med henblik på en kritisk vurdering af omfanget af indførsler, der var værdiansat for lavt i overtrædelsesperioden, beregnet på grundlag af OLAF-metoden. Det Forenede Kongerige har som svar på Domstolens spørgsmål om, hvilken eventuel indvirkning på størrelsen af tabet af egne indtægter det ville have, hvis, i stedet for den laveste antagelige pris, den britiske tærskel vedrørende for lav værdiansættelse blev anvendt som referenceværdi for de indførsler, der ifølge Kommissionens skøn var værdiansat for lavt, anført, at den anslåede nedsættelsesprocent for tabet af traditionelle egne indtægter udgør 4,4% eller 4,7%, uden at det dog har været i stand til at gengive nævnte institutions beregninger nøjagtigt. Det er således min opfattelse, at den meget store forskel mellem det skøn over tabet af traditionelle egne indtægter, som Kommissionen har gjort gældende, og det skøn, som Det Forenede Kongerige har forfægtet inden for rammerne af den foreliggende sag, hovedsageligt, således som Det Forenede Kongerige med rette har anført, kan forklares ved referenceværdien for den »fornyede opgørelse« af de varer, der var værdiansat for lavt, snarere end ved omfanget heraf  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-314" href="#t-314">314</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">301.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at Kommissionens metode ikke åbenbart har skønnet omfanget af varer, der blev værdiansat for lavt i overtrædelsesperioden, for højt. Når længden af den nævnte periode og karakteren af den omhandlede svig tages i betragtning, er det min opfattelse, at parternes standpunkter vedrørende dette forhold ikke er væsentligt forskellige, for så vidt som en uoverensstemmelse på mindre end 5% mellem de skøn, som henholdsvis Kommissionen og Det Forenede Kongerige har foretaget, holder sig inden for rimelige grænser. Følgelig skal skønnet over omfanget af indførsler, der var værdiansat for lavt, således som Kommissionen har gjort disse gældende i stævningen, tiltrædes som grundlag for at fastsætte tabet af traditionelle egne indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">ii)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om referenceværdien med henblik på at fastlægge tabet af egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">302.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det allerede er blevet anført i forbindelse med dette forslag til afgørelse, adskiller parternes standpunkter sig hovedsageligt med hensyn til, i forhold til hvilke priser den »fornyede opgørelse« af de varer, der anses for at have været værdiansat for lavt, bør foretages med henblik på at beregne tillægstolden og fastslå omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter for Unionens budget. Ifølge Kommissionen skal en sådan berigtigelse foretages i forhold til de korrigerede gennemsnitspriser, dels for så vidt som prisen på tekstiler og fodtøj ikke varierer betydeligt over tid, dels idet det, når der ikke foreligger fysisk kontrol eller prøveudtagning, som de britiske toldmyndigheder har foretaget på et statistisk repræsentativt niveau, må antages, at priserne og kvaliteten af de varer, der har været værdiansat for lavt, svarer til fordelingen af de priser, der ikke er omfattet af den for lave værdiansættelse. Det Forenede Kongerige er derimod af den opfattelse, at dette metodemæssige valg ikke er begrundet, da der ikke foreligger beviser til understøttelse af argumentet om, at de varer, der var værdiansat for lavt, har de samme egenskaber med hensyn til pris og kvalitet som de øvrige varer indført fra Kina. Tværtimod synes de indsamlede oplysninger at antyde, at de indførsler, der var værdiansat for lavt, var rettet mod det prisbillige segment på det britiske marked.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">303.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende kan referenceværdien, som jeg allerede har fremhævet, som et normativt kriterium ikke være vilkårligt og tilsigter for den omtvistede periode at sætte medlemsstaten i en retstilstand, der svarer til den, der ville foreligge, hvis den havde fastslået fordringerne korrekt og opført dem i sit regnskab. Jeg er nemlig af den opfattelse, at referenceværdien bør være i overensstemmelse med samtlige faktiske og retlige omstændigheder, der gælder for den omhandlede overtrædelse, eftersom der er tale om et af de grundlæggende kriterier ved fastlæggelsen af omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-315" href="#t-315">315</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">304.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første fremgår det af Kommissionens analyse, som Det Forenede Kongerige i øvrigt i det væsentlige ikke har bestridt, at de indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina, som var værdiansat for lavt, for størstedelens vedkommende mængdemæssigt blev foretaget under toldprocedure 42, dvs. at de var bestemt til andre medlemsstater inden for Unionens toldområde. Eksempelvis fremgår det af OLAF-rapporten, at 87% af indførslerne af tekstilvarer og fodtøj med lav værdi, der indgik i Det Forenede Kongerige i 2016, blev foretaget under toldprocedure 42, mens toldprocedure 40 i samme periode kun blev anvendt til 13% af indførslerne af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina. Denne forskel bekræfter efter min opfattelse, at der foregik en forskydning af svigagtige transaktioner, der var bestemt for andre medlemsstater, mod Det Forenede Kongerige  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-316" href="#t-316">316</a>
</span>). Efter min opfattelse er det ligeledes med rette, at Kommissionen har anført, at der med hensyn til opkrævning af told ikke er grundlag for at sondre mellem de varer, der henhører under disse to toldprocedurer, for så vidt som de resterende 13% af indførslerne, der blev angivet under toldprocedure 40, muligvis blev omledt til andre medlemsstater, så snart toldbehandlingen havde fundet sted i Det Forenede Kongerige. Det følger heraf, at langt størstedelen af de indførsler, der var værdiansat for lavt, direkte eller indirekte var rettet mod markedet for tekstilvarer og fodtøj i hele EU og ikke specifikt mod det britiske marked, således at der ikke er nogen rimelig grund til at foretage en »fornyet opgørelse« heraf på grundlag af en anden referenceværdi end den, der kendetegner prisniveauet for de berørte varer i EU som helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">305.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår endvidere af de skriftlige indlæg, at Det Forenede Kongerige har kritiseret anvendelsen af den referenceværdi, der er baseret på de korrigerede gennemsnitspriser på EU-plan, med den begrundelse, at denne værdi ikke tager højde for kvaliteten af de pågældende varer eller for indgangsmedlemsstaten for disse varer, så meget desto mere, som Kommissionen ikke har fremlagt bevis for de omhandlede varers værdi. De data, der vedrører Det Forenede Kongerige specifikt, bør således foretrækkes frem for den korrigerede gennemsnitspris for EU. I denne henseende er det, som allerede nævnt i dette forslag til afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-317" href="#t-317">317</a>
</span>), vanskeligt at kritisere Kommissionen for ikke at have fremlagt direkte beviser med hensyn til værdien af de indførsler, der var værdiansat for lavt, for så vidt som denne undladelse er en følge af de britiske toldmyndigheders passivitet. Jeg er af den opfattelse, at når der ikke foreligger direkte beviser med hensyn til de omhandlede varers værdi, kan et bevis, der er baseret på statistiske oplysninger som de i denne sag omhandlede, antages som gyldigt i forbindelse med et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF med henblik på at fastlægge tabet af egne indtægter for Unionens budget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">306.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endvidere angår denne kritik skal der erindres om, at det ved fastlæggelsen af omfanget af tabet af egne indtægter i det foreliggende tilfælde bør tilsigtes at fastsætte, hvad den pågældende medlemsstats bidrag til Unionens budget skulle have været i henhold til opkrævningen af told i løbet af overtrædelsesperioden, hvis ikke de uregelmæssigheder, der er beskrevet inden for rammerne af dette søgsmåls første anbringende, havde fundet sted. Provenuet af told indgår, som jeg allerede har anført  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-318" href="#t-318">318</a>
</span>), i Unionens traditionelle egne indtægter, som medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i forordning nr. 1150/2000 og nr. 609/2014  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-319" href="#t-319">319</a>
</span>) skal stille til rådighed for Unionen. Forud for opkrævningen af indførselstold skal varernes toldværdi fastsættes, og de dertil hørende toldafgifter beregnes, idet disse to forudsætninger udgør indledende faser for varernes overgang til fri omsætning på Unionens toldområde og deres endelige overgang til frit forbrug. Hvad bl.a. angår toldafgifterne kan det anslåede tab for Unionens budget som følge af den manglende toldkontrol således ikke baseres på de omhandlede varers mulige bestemmelse på det enkelte marked i en medlemsstat og i særdeleshed ikke på et sådant markeds højere eller lavere segmenter med hensyn til varernes kvalitet, hvilket i mangel af direkte bevis er af spekulativ karakter, eftersom toldværdien af de varer, der indføres i Unionen, fastsættes af de kompetente toldmyndigheder. Jeg kan derfor kun tilslutte mig Det Forenede Kongeriges argument om, at varernes toldværdi svarer til deres købspris hos eksportøren, idet denne værdi fastsættes ud fra varernes art og kvalitet og ikke ud fra deres bestemmelsessted  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-320" href="#t-320">320</a>
</span>). Det følger heraf, at med henblik på at fastsætte varernes toldværdi ved indgangen til Unionens område er fastlæggelsen af bestemmelsesmedlemsstaten uden relevans, således at det var med rette, at Kommissionen med henblik på at fastlægge omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter som følge af toldsvig forårsaget af for lav værdiansættelse af varer ikke foretog nogen sondring på grundlag af de berørte varers bestemmelse inden for Unionen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-321" href="#t-321">321</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">307.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For fuldstændighedens skyld erindres om, at hvad angår valget af den korrigerede gennemsnitspris for EU-28 som referenceværdi med henblik på at opgøre omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter for Unionens budget er Unionen, som allerede anført i dette forslag til afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-322" href="#t-322">322</a>
</span>), for det første en enkelt toldunion, således at vedtagelsen af toldlovgivningen henhører under Unionens enekompetence. For det andet er opkrævningen af told beregnet på grundlag af indførsler med oprindelse i tredjelande afgørende for størrelsen af Unionens budget. Jeg udleder heraf, at i et tilfælde som det foreliggende, hvor det er som følge af de nationale myndigheders passivitet, at der ikke foreligger et direkte bevis, der gør det muligt at fastslå omfanget af tabet af egne indtægter, skal Kommissionens metodemæssige tilgang, der er baseret på en fælles reference, godkendes, uden at der tages hensyn til den enkelte medlemsstats særlige forhold, såsom befolkningens levestandard eller købekraft, der kan være bestemmende for salgspriserne for de berørte varer i de enkelte medlemsstater betragtet hver for sig. Af disse grunde er jeg af den opfattelse, at Kommissionens tilgang, der består i at lægge de korrigerede gennemsnitspriser på EU-plan til grund som referenceværdi, idet sidstnævnte priser selv er baseret på de værdier, som medlemsstaterne har angivet i den fælles Surveillance 2-database, skal godkendes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-323" href="#t-323">323</a>
</span>). Denne referenceværdi udgør således den værdi, der skulle have været anvendt ved beregningen af de traditionelle egne indtægter, der ville være blevet stillet til rådighed for Unionens budget, hvis Unionens toldlovgivning var blevet anvendt korrekt. For så vidt som denne metode er baseret på gennemsnittet af de angivne priser, afspejler denne værdi arten og kvaliteten af alle indførte varer i overtrædelsesperioden uden at give nogen fortrinsstilling til de markedssegmenter, som de omhandlede varer tilhører. Eftersom parterne ikke har bestridt forudsætningen om, at priserne for de omhandlede varer bestående af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina er forholdsvis stabile  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-324" href="#t-324">324</a>
</span>), skal det efter min opfattelse fastslås, at de korrigerede gennemsnitspriser på EU-plan udgør en passende og ikke vilkårlig referenceværdi med henblik på at opgøre tabet af egne indtægter for Unionens budget  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-325" href="#t-325">325</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sammenfatning med hensyn til opgørelsen af de traditionelle egne indtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">308.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af ovenstående betragtninger er jeg af den opfattelse, at de argumenter, som Kommissionen har fremført i stævningen, ikke sætter Domstolen i stand til med sikkerhed at tage stilling til det nøjagtige omfang af det i det foreliggende søgsmål omhandlede tab af traditionelle egne indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">309.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det første angår perioden fra november 2011 til november 2014 er genstanden for stævningen, som allerede anført i dette forslag til afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-326" href="#t-326">326</a>
</span>), begrænset til den toldskyld, der svarer til C18-betalingspålæggene Snake. Det tab af traditionelle egne indtægter, som Kommissionen kan nedlægge påstand om at få fastslået, skal således logisk set være det tab, der følger af annullationen af disse betalingspålæg, og kan ikke være højere end disse. Kommissionen har ikke desto mindre i stævningen fremsat et krav svarende til tabet af Unionens egne indtægter for den ovennævnte periode på 1 001 511 991,60 EUR  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-327" href="#t-327">327</a>
</span>). Som Det Forenede Kongerige – efter min opfattelse med rette – har anført, afspejler dette beløb ikke Kommissionens argumentation, hvoraf det følger, at dens krav for den ovennævnte periode vedrører de beløb, der er omfattet af de C18-betalingspålæg Snake, som de britiske toldmyndigheder udstedte, og som efterfølgende blev annulleret. Det skal fremhæves, at selv om disse myndigheder fastsatte toldværdien af de varer, der blev identificeret som værende værdiansat for lavt i forbindelse med aktion Snake, idet de anvendte de korrigerede gennemsnitspriser på EU-plan – hvilket var en administrativ fejl, der kan tilregnes Det Forenede Kongerige  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-328" href="#t-328">328</a>
</span>) – kan det skønsmæssigt fastsatte tab af egne indtægter, der var knyttet til C18-betalingspålæggene Snake, under ingen omstændigheder overstige 357 mio. GBP  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-329" href="#t-329">329</a>
</span>). Ifølge Det Forenede Kongerige udgør det beløb, der fremgår af de C18-betalingspålæg Snake, som blev meddelt operatørerne, desuden 192 568 694,30 GBP  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-330" href="#t-330">330</a>
</span>). Denne uoverensstemmelse mellem på den ene side de beløb, der kræves i henhold til påstandene i stævningen, og på den anden side stævningens begrundelse som grundlag for påstanden om, at der fastslås et bestemt tab af egne indtægter for overtrædelsesperioden, kan efter min opfattelse kun forklares ved Kommissionen fejlagtige valg med hensyn til referencegrundlaget, idet den, ud over de beløb, der var forbundet med inddrivelsen i henhold til C18-betalingspålæggene Snake, i sin beregning har medtaget alle indførsler, der var værdiansat for lavt, for den nævnte periode, på grundlag af statistiske oplysninger. Eftersom der i det foreliggende tilfælde fortsat hersker betydelig usikkerhed med hensyn til, hvorvidt det beløb, som Kommissionen har krævet for perioden fra november 2011 til november 2014 i henhold til tabet af egne indtægter for Unionens budget, er korrekt, er jeg af den opfattelse, at Kommissionen ikke har ført tilstrækkeligt bevis for hele dette beløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">310.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet følger det af det ovenstående, at OLAF-metoden, som Kommissionen har anvendt til at opgøre tabet af traditionelle egne indtægter for perioden fra den 1. januar 2015 til den 11. oktober 2017, er passende og ikke vilkårlig, således at den kan anvendes til at fastlægge omfanget af varer, der var værdiansat for lavt i overtrædelsesperioden, og til at fastsætte referenceværdien med henblik på den »fornyede opgørelse« af disse varer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">311.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om Domstolen principielt kan tage Kommissionens påstand om, at beløbet for traditionelle egne indtægter for så vidt angår perioden fra den 1. januar 2015 til den 11. oktober 2017, skal opgøres, til følge, melder sig ikke desto mindre spørgsmålet om, hvorvidt beløbet hvad angår perioden fra den 1. maj 2015 til den 11. oktober 2017, svarende til den tillægstold, der er omfattet af de C18-betalingspålæg Breach, der blev udstedt fra maj 2018 i forbindelse med aktion Breach, de beløb, der er omfattet af disse betalingspålæg, skal »indregnes« i skønnet over det beløb, som Kommissionen har nedlagt påstand om at få fastslået. Det Forenede Kongerige har i denne forbindelse anført, at det opkrævede i alt 25 mio. GBP i told hos 27 operatører og bogførte de tilsvarende beløb  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-331" href="#t-331">331</a>
</span>) i B-regnskabet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-332" href="#t-332">332</a>
</span>). Nærmere bestemt har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at Kommissionen, selv om den har haft kendskab til otte af disse betalingspålæg siden maj 2018  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-333" href="#t-333">333</a>
</span>), ikke har fradraget de beløb, der svarer til de nævnte betalingspålæg, i sit skøn over tabet af traditionelle egne indtægter. Beslutningen om at foretage denne kreditering er ikke blevet anfægtet hverken i den begrundede udtalelse eller i stævningen, selv om bogføringen i B-regnskabet for otte af disse C18-betalingspålæg Breach går tilbage til maj 2018, således at Kommissionen havde kendskab hertil under den administrative periode. Kommissionen har heroverfor anført, at Det Forenede Kongerige under hele den administrative procedure og under retsforhandlingerne for Domstolen har nægtet at give detaljerede oplysninger om sine beregninger (herunder at oplyse, hvilke angivelser og mængder samt værdier med henblik på »fornyet opgørelse« der er blevet anvendt), således at Kommissionen ikke var i stand til at adskille disse indførsler fra den samlede indførselsmængde, der var omfattet af den tilgang, der var baseret på de daglige aggregerede data fra Surveillance 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">312.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende følger det af fast retspraksis, at et traktatbrudssøgsmål på grundlag af artikel 258 TEUF kun kan anlægges, hvis den pågældende medlemsstat ikke har efterkommet den begrundede udtalelse inden for den deri fastsatte frist  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-334" href="#t-334">334</a>
</span>). Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, skal følgelig vurderes på grundlag af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af denne frist  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-335" href="#t-335">335</a>
</span>). I det foreliggende tilfælde fremgår det af svarskriftet, at Det Forenede Kongerige i løbet af maj 2018 og dermed før udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse af 24. september 2018, udstedte otte C18-betalingspålæg Breach vedrørende den periode, der blev indledt den 1. maj 2015, og denne faktiske omstændighed er ikke blevet bestridt af Kommissionen. Eftersom Kommissionen således havde kendskab hertil inden fremsendelsen af den begrundede udtalelse, burde den på dette grundlag have medtaget beløbene i den begrundede udtalelse, som blev fremsat den 24. september 2018. Med henblik på beregningen af det endelige beløb, der skal betales for perioden fra den 1. maj til den 11. oktober 2017, kan Det Forenede Kongerige derfor kun gøre krav på fradrag af disse otte C18-betalingspålæg Breach. For at afgøre, om de beløb, der svarer til de nævnte otte betalingspålæg, skal tages i betragtning med henblik på den foreliggende sag, således som det er blevet anført flere gange i forbindelse med dette forslag til afgørelse, skal der henses til artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 609/2014 og artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000, hvilke bestemmelser pålægger medlemsstaterne at overdrage alle beløb, som svarer til de fastlagte fordringer, til Kommissionen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-336" href="#t-336">336</a>
</span>). Det fremgår imidlertid ikke af sagsakterne, og det er i øvrigt ikke blevet gjort gældende af parterne, at de omhandlede otte C18-betalingspålæg Breach er blevet uinddrivelige i henhold til artikel 13, stk. 2, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 609/2014, eller at der er tale om forældede fordringer som omhandlet i EU-toldkodeksens artikel 103  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-337" href="#t-337">337</a>
</span>). Det følger heraf, at de beløb, der svarer til disse otte betalingspålæg, indtil dato i princippet bør fradrages det skønsmæssigt fastsatte beløb for traditionelle egne indtægter for perioden fra 2015 til 2017, så meget desto mere, som Det Forenede Kongerige i sin skriftlige besvarelse af Domstolens spørgsmål har fremlagt oplysninger med henblik på en sådan fradragning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-338" href="#t-338">338</a>
</span>). Jeg er imidlertid af den opfattelse, at det i forbindelse med en traktatbrudssag i henhold til artikel 258 TEUF ikke tilkommer Domstolen at sætte sig i Kommissionens sted og selv beregne, hvilket nøjagtige beløb der svarer til de nævnte otte C18-betalingspålæg Breach, eller at »fradrage« dem det beløb, som Kommissionen har krævet i henhold til tabet af egne indtægter for Unionens budget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">313.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På grundlag af ovenstående betragtninger når jeg til den konklusion, at det andet anbringende skal tages til følge, for så vidt som det tager sigte på, at det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat bestemmelserne om de ovennævnte egne indtægter, men at Kommissionens påstand om, at beløbet for traditionelle egne indtægter skal opgøres, må forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">314.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår derfor Domstolen at fastslå, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår perioden fra november 2011 til november 2014 ikke har overdraget det korrekte beløb for de traditionelle egne indtægter vedrørende de svigagtige indførsler, som det fastlagde i forbindelse med aktion Snake og i de C18-betalingspålæg Snake, der efterfølgende blev annulleret, og at Det Forenede Kongerige herved har tilsidesat artikel 2 og 8 i afgørelse 2007/436 og 2014/335 og artikel 2, 6, 9, 10, 11 og 17 i forordning nr. 1150/2000, hvortil henholdsvis artikel 2, 6, 9, 10, 12 og 13 i forordning nr. 609/2014 svarer. Jeg foreslår imidlertid Domstolen at forkaste kravet i tredje afsnit i det første hovedpunkt i påstandene i stævningen i det hele, for så vidt som det omhandler denne periode, idet Kommissionen ikke har godtgjort, at de beløb, der fremgår heraf, er korrekte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">315.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår perioden fra den 1. januar 2015 til den 11. oktober 2017 konkluderer jeg, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat ovennævnte bestemmelser, idet det ikke har overdraget de skyldige beløb. Eftersom det beløb, der svarer til otte C18-betalingspålæg Breach, skal fratrækkes beløbet for traditionelle egne indtægter, og da det ikke tilkommer Domstolen at sætte sig i Kommissionens sted med henblik på denne fastsættelse, kan beløbet i henhold til traditionelle egne indtægter for perioden fra den 1. januar 2015 til den 11. oktober 2017 imidlertid ikke fastsættes inden for rammerne af dette søgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">316.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Såfremt Domstolen følger mit forslag til afgørelse vedrørende det andet anbringende, bliver spørgsmålet om, hvilken omregningskurs der skal anvendes ved beregningen af tabet af egne indtægter, uden genstand. Det er således subsidiært og kun for det tilfældes skyld, at Domstolen måtte træffe afgørelse om at opgøre det beløb, som Kommissionen har krævet i henhold til tabet af traditionelle egne indtægter, at jeg i det følgende kort vil undersøge, om dette argument er begrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Morarenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">317.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår Det Forenede Kongeriges formalitetsindsigelse om, at Kommissionens påstand vedrørende morarenter i medfør af artikel 12 i forordning nr. 609/2014 skal afvises, da Kommissionen i den begrundede udtalelse ikke anførte nogen tilsidesættelse med hensyn til betaling af morarenter, noterer jeg, at der i den nævnte udtalelse udtrykkeligt henvises til navnlig denne forordnings artikel 12  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-339" href="#t-339">339</a>
</span>), som svarer til artikel 11 i forordning nr. 1150/2000. I modsætning til, hvad denne stat har gjort gældende, udvider stævningen således ikke rækkevidden af den tvist, der blev fastlagt i den begrundede udtalelse, således at denne formalitetsindsigelse ikke kan tages til følge.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">318.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen er af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige, henset til, at der består en uadskillelig forbindelse mellem forpligtelsen til for det første at fastlægge Unionens egne indtægter og kreditere Kommissionens konto det hertil svarende beløb inden for de fastsatte frister og for det andet at betale morarenter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-340" href="#t-340">340</a>
</span>), var forpligtet til at betale sådanne renter i henhold til artikel 12 i forordning nr. 609/2014. Under henvisning til ordlyden af denne bestemmelse er Kommissionen af den opfattelse, at rentebeløbet først skal beregnes, når Det Forenede Kongerige har overdraget hovedbeløbet, hvorved dets forsinkelse af krediteringen af de pågældende traditionelle egne indtægter på denne konto bringes til ophør. Det Forenede Kongerige har som svar herpå gjort gældende, at kravet vedrørende morarenter skal afvises, for så vidt som det er for tidligt at fremsætte et sådant krav, eftersom forpligtelsen til at betale morarenter først opstår på et senere tidspunkt. Som jeg allerede har redegjort for ovenfor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-341" href="#t-341">341</a>
</span>), fremgår det i den henseende af Domstolens praksis, at der består en uadskillelig forbindelse mellem forpligtelsen til for det første at fastlægge Unionens egne indtægter og kreditere Kommissionens konto det hertil svarende beløb inden for de fastsatte frister og for det andet at betale morarenter. Pligten til at kreditere kontoen for egne indtægter og pligten til at betale renter for forsinket kreditering af kontoen fungerer i forhold til hinanden som en hovedforpligtelse og en accessorisk forpligtelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-342" href="#t-342">342</a>
</span>). Det følger heraf, at såfremt Domstolen tager det andet anbringende til følge og fastslår, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser vedrørende fastlæggelse og kreditering af de egne indtægter, vil denne stat herefter være forpligtet til at betale morarenter. For fuldstændighedens skyld gør jeg opmærksom på, at parterne synes at være enige om, at når Det Forenede Kongerige betaler de omhandlede beløb, skal det loft på 16%, der er fastsat i artikel 1, stk. 6, i forordning nr. 2016/804, anvendes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-343" href="#t-343">343</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">D.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om tilsidesættelsen af princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">319.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Klagepunktet vedrørende tilsidesættelse af forpligtelsen til loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU skal efter min opfattelse undersøges selvstændigt, for så vidt som det vedrører Kommissionens anbringender med hensyn til manglende fremsendelse af oplysninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-344" href="#t-344">344</a>
</span>). Kommissionen har således med dette klagepunkt foreholdt denne stat, at den nægtede at fremsende dels en kopi af den retlige vurdering eller enhver anden oplysning om indholdet af denne vurdering, der førte til, at C18-betalingspålæggene Snake blev annulleret, dels alle de oplysninger, der var nødvendige for at fastlægge det deraf følgende tab af traditionelle egne indtægter. Disse anbringender er imidlertid uafhængige af det argument, som Kommissionen har fremført inden for rammerne af det første anbringende, hvorefter undladelsen af at træffe toldkontrolforanstaltninger udgør en tilsidesættelse af toldmyndighedernes forpligtelse til at træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">320.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der erindres indledningsvis om, at det følger af det princip om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, at medlemsstaterne er forpligtede til at træffe alle de foranstaltninger, som er egnede til at sikre omfanget og den effektive virkning af EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-345" href="#t-345">345</a>
</span>). Det skal fremhæves, at det i medfør af artikel 4, stk. 3, TEU tilkommer medlemsstaterne at lette Kommissionen i gennemførelsen af dens opgave, som i henhold til artikel 17, stk. 1, TEU navnlig består i at drage omsorg for gennemførelsen af de i traktaterne indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i disse træffes af institutionerne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-346" href="#t-346">346</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">321.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det første angår Kommissionens første klagepunkt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-347" href="#t-347">347</a>
</span>) fremgår det i den foreliggende sag af sagsakterne, at den nævnte institution havde anmodet Det Forenede Kongerige om at fremlægge en kopi af den omhandlede retlige vurdering, som begrundede annullationen af C18-betalingspålæggene Snake  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-348" href="#t-348">348</a>
</span>). I sit svar af 22. juni 2018 på åbningsskrivelsen anførte Det Forenede Kongerige, at annullationen af toldskylden var blevet besluttet helt selvstændigt af den tilsynsførende  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-349" href="#t-349">349</a>
</span>), uden at sidstnævnte havde støttet sig på nogen form for retlig vurdering, idet Det Forenede Kongerige i øvrigt har bestridt, at en sådan vurdering overhovedet forelå. I stedet for begrænsede de nationale myndigheder sig til at fremlægge kopier af flere af de udstedte annullationsskrivelser. Det Forenede Kongerige har fremhævet, at den omhandlede retlige vurdering vedrørte de likvidationsprocedurer, der var indledt mod visse operatører, men at det ikke var den, der førte til annullationen af C18-betalingspålæggene Snake.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">322.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse anføres, at medlemsstaterne i den særlige sammenhæng, hvori tolddokumenter udbredes, for at lette Kommissionen i gennemførelsen af dennes opgave med at sikre traktaternes overholdelse bl.a. skal stille midler til rådighed for at kontrollere, at betalingerne af egne indtægter er korrekte  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-350" href="#t-350">350</a>
</span>). Det følger efter min opfattelse heraf, at Kommissionen, selv om den omhandlede retlige vurdering ikke var relevant med henblik på at undersøge retsgrundlaget for den afgørelse om annullation, som den tilsynsførende havde truffet, var berettiget til at kræve, at medlemsstaten fremlagde dette dokument, eftersom det fremgår af sagsakterne, at denne stat gentagne gange havde anerkendt, at den forelå  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-351" href="#t-351">351</a>
</span>). Det skal ligeledes fremhæves, at det var som følge af den manglende inddrivelse af de skyldige beløb i henhold til disse betalingspålæg, at Kommissionen fremsatte sin anmodning om at få adgang til det omhandlede dokument, for så vidt som betalingspålæggene vedrørte Unionens traditionelle egne indtægter og dermed Unionens budget, selv om det var som følge af Det Forenede Kongeriges forklaringer, at Kommissionen udarbejdede sin forståelse af, at den retlige vurdering var grundlaget for, at C18-betalingspålæggene Snake blev annulleret. Den omstændighed, at det senere viste sig, at annullationen af C18-betalingspålæggene Snake skyldtes andre grunde, ændrer efter min opfattelse på ingen måde ved, at Kommissionens påstand herom, der henhører under dens ovenanførte opgave, skal tages til følge.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">323.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg noterer, at parterne principielt ikke er uenige om den omstændighed, at Det Forenede Kongerige ikke har fremlagt den omhandlede retlige vurdering. Nævnte stat har – uden at benægte, at en sådan fremlæggelse ikke har fundet sted – ikke desto mindre gjort gældende, at selv hvis C18-betalingspålæggene Snake blev annulleret på grundlag af den omhandlede retlige vurdering og ikke på grundlag af den tilsynsførendes selvstændige afgørelse, er denne vurdering under alle omstændigheder beskyttet af tavshedspligten, og det er ikke muligt at fravige den grundlæggende beskyttelse af vurderingens fortrolige karakter. Ifølge Det Forenede Kongerige er forpligtelsen til at stille de fornødne dokumenter til Kommissionens rådighed underlagt »rimelige betingelser«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-352" href="#t-352">352</a>
</span>), således at det ikke påhvilede det at tilstille Kommissionen dette dokument.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">324.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne argumentation kan efter min opfattelse ikke lægges til grund. Jeg mener i denne forbindelse, at en sådan forpligtelse, således som Kommissionen med rette har fremhævet, følger af en fejlagtig fortolkning af dommen i sagen Kommissionen mod Italien  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-353" href="#t-353">353</a>
</span>), som Det Forenede Kongerige har henvist til. Det fremgår således, at Kommissionen i den pågældende sag havde anmodet Den Italienske Republik om en opgørelse, der kunne begrunde samtlige omhandlede beløb, herunder henvisninger til alle de underliggende tolddokumenter. Det var som svar på Den Italienske Republiks argument om, at Kommissionens anmodning krævede en »betydelig forberedende arbejdsindsats«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-354" href="#t-354">354</a>
</span>), på grund af hvilken Kommissionens anmodning ikke kunne efterkommes »inden for den fastsatte frist«, at Domstolen bemærkede, at Kommissionen, når den anmoder om dokumenter, skal gøre det på rimelige betingelser. Jeg mener følgelig ikke, at den nævnte dom er relevant for den foreliggende sag, og jeg skal præcisere, at den ikke vedrører problemstillingen med hensyn til udbredelsen af dokumenter, der er omfattet af tavshedspligten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">325.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad navnlig angår Det Forenede Kongeriges argument, hvorefter den omhandlede retlige vurdering var beskyttet af »tavshedspligten« og derved var af fortrolig karakter, mener jeg ikke, at den nævnte stat i den foreliggende sag har godtgjort, af hvilken grund et dokument, der er udarbejdet af HMRC’s tjenestegrene via en tilsynsførende, der angiveligt også hører under denne myndighed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-355" href="#t-355">355</a>
</span>), ikke kunne meddeles Kommissionen, selv hvis dokumentet var omfattet af tavshedspligten. Det fremgår nemlig, at den omhandlede retlige vurdering, idet den var rettet til en tjenestegren, der tilhører den samme myndighed, henhører under Domstolens praksis vedrørende in-house-meddelelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-356" href="#t-356">356</a>
</span>). Der erindres desuden om, at en medlemsstat i henhold til fast retspraksis ikke kan påberåbe sig bestemmelser, fremgangsmåder eller forhold i sin nationale retsorden til støtte for, at forpligtelser og frister, der følger af EU-retten, ikke overholdes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-357" href="#t-357">357</a>
</span>). Det følger heraf, at Det Forenede Kongerige ikke for at begrunde sin manglende opfyldelse af den ovenanførte samarbejdsforpligtelse kan påberåbe sig denne type vanskeligheder som begrundelse for sin beslutning om ikke at tilstille Kommissionen dokumentation vedrørende C18-betalingspålæggene Snake.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">326.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår Kommissionens andet klagepunkt vedrørende tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-358" href="#t-358">358</a>
</span>), hvorefter Det Forenede Kongerige til trods for Kommissionens gentagne anmodninger ikke har fremlagt alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge det tab af egne indtægter, der følger af C18-betalingspålæggene Snake, er det min opfattelse, at denne stat i virkeligheden ikke har rejst tvivl om disse anbringender. Det fremgår desuden af sagsakterne, at Det Forenede Kongerige først i forbindelse med den retslige procedure har taget stilling til disse anbringender. Henset til disse forhold må det derfor fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til princippet om loyalt samarbejde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">327.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af de ovenstående betragtninger er det min opfattelse, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, idet det ikke tilstillede Kommissionen den omhandlede retlige vurdering og alle de oplysninger, der var nødvendige for at fastlægge det tab af egne indtægter, der følger af C18-betalingspålæggene Snake.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">E.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om tilsidesættelsen af forpligtelserne i henhold til momslovgivningen og lovgivningen om egne momsindtægter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">328.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje anbringende har Kommissionen anført, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 310, stk. 6, TEUF og artikel 325 TEUF samt artikel 2, stk. 1, litra b) og d), artikel 83, 85, 86 og 87 og artikel 143, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/112. Til støtte for dette anbringende har Kommissionen nærmere bestemt gjort gældende, at den ukorrekte fastsættelse af toldværdien af de indførte varer, der henhører under såvel toldprocedure 40 som toldprocedure 42, har resulteret i en nedsættelse af afgiftsgrundlaget for moms, således at Unionen er gået glip af en del af sine egne indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">329.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår toldprocedure 40 har Kommissionen fremhævet, at indførselsmedlemsstaten i henhold til artikel 2, stk. 1, litra d), og artikel 85, 86 og 87 i direktiv 2006/112 skal opkræve moms, og at der i afgiftsgrundlaget for denne afgift medregnes toldværdien samt told og biomkostninger. Kommissionen er af den opfattelse, at eftersom momsen ikke er blevet opkrævet under hensyntagen til de indførte varers korrekte toldværdi, er de tilsvarende beløb ikke blevet taget i betragtning ved fastsættelsen af grundlaget for de egne momsindtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">330.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til toldprocedure 42 har Kommissionen for det første anført, at 87% af varerne ifølge OLAF-rapporten i 2016 blev indført gennem Det Forenede Kongerige til andre medlemsstater. Den har dernæst redegjort for, at for varer, der henhører under toldprocedure 42, udgøres afgiftsgrundlaget for moms i henhold til artikel 83 i direktiv 2006/112 af købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller, i mangel af en købspris, kostprisen på leveringstidspunktet. Endelig har Kommissionen anført, at hvis toldværdien af de indførte varer er forkert, vil beregningen af den moms, som bestemmelsesmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor transporten afsluttes, skal opkræve for varerne, følgelig være forkert.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">331.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har af alle disse forhold udledt, at Det Forenede Kongerige, idet det har undladt at træffe foranstaltninger, der kunne afhjælpe den for lave toldværdiansættelse af de indførte varer, har tilsidesat de forpligtelser, der følger af artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 310, stk. 6, TEUF og artikel 325 TEUF, og at det, idet det ikke har sikret en fuldstændig opkrævning af momsindtægter, har berøvet Unionen en del af de egne indtægter hidrørende fra denne afgift. Kommissionen har nærmere bestemt tilføjet, at artikel 143, stk. 2, i direktiv 2006/112, der fastsætter de betingelser, der gælder for indførsler, der henhører under toldprocedure 42, pålægger medlemsstaterne at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre opkrævningen af moms. Idet det har undladt at træffe sådanne foranstaltninger, har Det Forenede Kongerige følgelig skadet de andre medlemsstaters mulighed for at opkræve moms, og det bør holdes ansvarligt for denne situation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">332.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har heroverfor gjort gældende, at Kommissionens krav ikke hviler på noget retsgrundlag. Det har i denne henseende anført, at hverken bestemmelserne i direktiv 2006/112 eller bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, TEU indebærer et ansvar for en medlemsstat for tab af traditionelle egne indtægter eller egne momsindtægter, som er lidt i andre medlemsstater. Det har tilføjet, at Kommissionen, som har begrænset sig til at påberåbe sig de almindelige forpligtelser til loyalt samarbejde og bekæmpelse af svig, ikke er i stand til at præcisere, på hvilket retsgrundlag en medlemsstat skulle være ansvarlig ud over sine grænser for momsopkrævning i en anden EU-medlemsstat. Det Forenede Kongerige har endvidere anført, at såfremt Kommissionens opfattelse lægges til grund, vil det være umuligt at opgøre en medlemsstats præcise ansvar for tab af egne indtægter, der er lidt i en anden medlemsstat som følge af nævnte medlemsstats tilsidesættelse af sine forpligtelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">333.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det Forenede Kongerige har derudover fremhævet, at i henhold til artikel 83 i direktiv 2006/112 er det afgiftsgrundlag for moms, som er fastsat for indførte varer, der henhører under toldprocedure 42, baseret på den købspris, der faktureres den endelige erhverver i bestemmelsesmedlemsstaten. Det har anført, at det tilkommer denne anden medlemsstat at foretage verifikation og sikre, at momsen på disse erhvervelser er korrekt angivet. Det har heraf udledt, at den hævdede årsagssammenhæng, hvortil Kommissionen har henvist, ikke er godtgjort. Endelig har Det Forenede Kongerige anført, at det ikke fremgår af nogen af de faktiske omstændigheder, som Kommissionen har fremført, at det ved sin adfærd har forhindret de andre medlemsstater i at opkræve moms.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">334.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under hensyntagen til disse argumenter vil jeg først fremkomme med nogle præciseringer vedrørende regelsættet om de egne momsindtægter (afsnit 1), hvorefter jeg vil undersøge de klagepunkter, der er specifikke for toldprocedure 40 (afsnit 2) og 42 (afsnit 3), efter hinanden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Regelsættet om overdragelse af indtægter hidrørende fra moms til Unionens budget</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">335.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at sikre indførelsen af et indre marked, hvor konkurrencen ikke fordrejes, og den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser er sikret, har EU-lovgiver bestræbt sig på at harmonisere reglerne om omsætningsafgifter gennem et momssystem, som udgør en forbrugsafgift, der omfatter størstedelen af de økonomiske aspekter. Ud fra dette perspektiv fastsætter direktiv 2006/112 en fælles regel om beskatningsgrundlaget. Nærmere bestemt omfatter det afgiftsgrundlag, som momssatsen anvendes på, i henhold til dette direktivs artikel 73 »den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-359" href="#t-359">359</a>
</span>). Ud over dette princip bestemmes afgiftsgrundlaget af særlige regler, bl.a. ved erhvervelse af varer inden for Fællesskabet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-360" href="#t-360">360</a>
</span>) eller ved indførsel af varer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-361" href="#t-361">361</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">336.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), i afgørelse 2007/436 og artikel 2, stk. 1, litra b), i afgørelse 2014/335 omfatter Unionens egne indtægter desuden ud over traditionelle egne indtægter provenuet af anvendelse af en ensartet sats  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-362" href="#t-362">362</a>
</span>) på de harmoniserede momsberegningsgrundlag, der er fastlagt i overensstemmelse med EU-reglerne. Denne ensartede sats udgør en »indkrævningssats« for denne indtægt og ikke en afgiftssats, eftersom den ikke skaber fiskale forpligtelser for de afgiftspligtige personer, men alene pålægger staterne at opkræve det beløb, som de skal betale i forhold til Unionen, af en hvilken som helst kilde til deres budget  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-363" href="#t-363">363</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">337.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår beregningsgrundlaget for denne egen indtægt – der er forskelligt fra det beregningsgrundlag, der er fastsat i direktiv 2006/112 – bestemmer artikel 3 i forordning nr. 1553/89 i det væsentlige, at grundlaget for indtægterne hidrørende fra moms opnås ved, at de i en medlemsstat indgåede samlede nettomomsindtægter divideres enten med den sats, efter hvilken der er opkrævet moms i det pågældende år, eller, såfremt en medlemsstat anvender flere momssatser, med den vejede gennemsnitssats for momsen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-364" href="#t-364">364</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">338.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne ordning for egne indtægter har således til formål hvad angår egne momsindtægter at skabe en forpligtelse for medlemsstaterne til at stille en del af de beløb, som de opkræver som moms, til rådighed for Unionen som egne indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-365" href="#t-365">365</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">339.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at der består en direkte forbindelse mellem opkrævning af momsindtægter under overholdelse af den gældende EU-ret og tilrådighedsstillelse for Unionens budget af tilsvarende momsindtægter, idet enhver lakune i opkrævningen af momsindtægter potentielt kan føre til reduktion af de momsindtægter, der skal stilles til rådighed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-366" href="#t-366">366</a>
</span>). Medlemsstaterne er som konsekvens heraf forpligtede til at sikre en effektiv opkrævning af Unionens egne indtægter ved at tilbagesøge beløb svarende til disse indtægter, som på grund af svig er blevet unddraget Unionens budget  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-367" href="#t-367">367</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">340.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der erindres i denne henseende om, at det på momsområdet følger af navnlig artikel 2 og 273 i direktiv 2006/112, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, at medlemsstaterne ikke alene har en generel forpligtelse til at træffe alle de lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, som er egnede til at sikre, at den moms, der skyldes på deres respektive områder, opkræves i sin helhed, men også skal bekæmpe svig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-368" href="#t-368">368</a>
</span>). Som fremhævet ovenfor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-369" href="#t-369">369</a>
</span>) forpligter artikel 325 TEUF desuden medlemsstaterne til at bekæmpe ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, ved hjælp af foranstaltninger, som virker afskrækkende og er effektive, og pålægger dem i særdeleshed at træffe de samme foranstaltninger for at bekæmpe svig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-370" href="#t-370">370</a>
</span>), der skader Unionens finansielle interesser, som dem, de træffer for at bekæmpe svig, der skader deres egne finansielle interesser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-371" href="#t-371">371</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">341.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående fremstilling er der efter min opfattelse ikke megen tvivl om, at den omstændighed, at der i den foreliggende sag ikke fandtes passende foranstaltninger, der var egnede til at bekæmpe risikoen for svig og sikre en korrekt opgørelse af de indførte varer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-372" href="#t-372">372</a>
</span>), i forhold til egne momsindtægter kan udgøre en tilsidesættelse af artikel 325 TEUF – hvilken bestemmelse konkretiserer artikel 4, stk. 3, TEU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-373" href="#t-373">373</a>
</span>) – som kan have skadet Unionens finansielle interesser. Når dette er sagt, følger det af den ovenfor nævnte retspraksis, at forbindelsen mellem en medlemsstats opkrævning af indtægter hidrørende fra moms og overdragelsen til Unionens budget af indtægter hidrørende fra moms kun er til stede som en mulighed. Jeg er følgelig af den opfattelse, at det under hensyntagen til de særlige regler, der gælder for hver af de toldprocedurer, der finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, skal efterprøves, om Det Forenede Kongeriges myndigheders undladelse af at gennemføre toldkontrol, således som denne undladelse er blevet fremstillet inden for rammerne af det første anbringende, konkret har berøvet Unionens budget en del af de egne momsindtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Klagepunktet vedrørende tabet af egne momsindtægter i henhold til toldprocedure 40</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">342.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Toldprocedure 40 svarer til den situation, hvor varer, der indføres fra et tredjeland, overgår til fri omsætning direkte  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-374" href="#t-374">374</a>
</span>). I henhold til artikel 2, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/112 anses indførsel af varer for momspligtige transaktioner. Ifølge direktivets artikel 85 gælder det, at »[v]ed indførsel af varer er afgiftsgrundlaget toldværdien fastsat i overensstemmelse med gældende fællesskabsbestemmelser«. Dette afgiftsgrundlag justeres efter reglerne i artikel 86 og 87 i direktiv 2006/112  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-375" href="#t-375">375</a>
</span>). Derudover præciserer EU-toldkodeksens artikel 70, stk. 1  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-376" href="#t-376">376</a>
</span>), definitionen af varers toldværdi, som er »transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til eksport til Unionens toldområde«. Det følger heraf, at det formål, der forfølges med artikel 85 i direktiv 2006/112, sammenholdt med EU-toldkodeksens artikel 70, stk. 1, er at medtage alt det, der udgør varens værdi for den endelige erhverver heraf, i afgiftsgrundlaget  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-377" href="#t-377">377</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">343.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse omstændigheder er det uomtvisteligt, at den manglende gennemførelse af passende foranstaltninger til bekæmpelse af toldsvig ikke gjorde det muligt for Det Forenede Kongerige at anvende reglerne for fastsættelse af afgiftsgrundlaget for moms i forbindelse med indførsel af varer, der henhørte under toldprocedure 40. Det skal imidlertid fastlægges, hvorvidt de egne indtægter hidrørende fra denne afgift konkret er blevet påvirket af denne omstændighed. I denne henseende har Kommissionen, idet det påhviler denne at godtgøre, at de tilsidesættelser, som den har henvist til, foreligger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-378" href="#t-378">378</a>
</span>), generelt gjort gældende, at den for lave ansættelse af egne momsindtægter i sig selv følger af den for lave ansættelse af de indførte varers toldværdi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">344.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg mener imidlertid ikke, at dette argument i tilstrækkelig grad gør det muligt at fastslå, at der består en direkte forbindelse mellem Det Forenede Kongeriges undladelse og en eventuel nedsættelse af de egne momsindtægter. Som jeg allerede har anført  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-379" href="#t-379">379</a>
</span>), fremgår det af artikel 3 i forordning nr. 1553/89, at grundlaget for momsindtægterne beregnes ved at dividere de i en medlemsstat samlede opkrævede nettomomsindtægter med momssatsen. Hvad angår de indførte varer afhænger de samlede nettoindtægter imidlertid ikke udelukkende af varernes toldværdi, men ligeledes af den salgspris, der faktureres den endelige erhverver. Momsindtægterne forbliver således uændrede, når den endelige erhverver har betalt en købspris, der svarer til varens faktiske toldværdi. Det følger heraf, at den blotte konstatering af, at de indførte varers toldværdi er ansat for lavt, ikke automatisk medfører en nedsættelse af det beregningsgrundlag, ud fra hvilket de egne momsindtægter beregnes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">345.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse omstændigheder er jeg af den opfattelse, at det generelle ræsonnement, som Kommissionen har støttet sig på for at gøre gældende, at Unionen hvad angår indførsel af varer, der henhører under toldprocedure 40, er blevet berøvet en del af de egne momsindtægter, ikke i sig selv kan udgøre et tilstrækkeligt bevis for realiteten med hensyn til dette klagepunkt. Jeg foreslår derfor Domstolen at forkaste det anbringende, som Kommissionen har fremsat i den henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Klagepunktet vedrørende tabet af egne momsindtægter i henhold til toldprocedure 42</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">346.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal indledningsvis erindres om, at det fremgår af OLAF-rapporten, at 87% af den samlede mængde varer, der blev indført i 2016, henhørte under toldprocedure 42  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-380" href="#t-380">380</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">347.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som jeg allerede har redegjort for i forbindelse med dette forslag til afgørelse, svarer toldprocedure 42 til den situation, hvor det på indførselstidspunktet er sikkert, at de indførte varer er bestemt for en anden medlemsstat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-381" href="#t-381">381</a>
</span>). I en sådan situation skal momsen betales i den endelige bestemmelsesmedlemsstat for varerne, og ikke i indførselsmedlemsstaten. Denne fritagelse fremgår nærmere bestemt af artikel 143, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/112, hvorefter indførsel af varer, der forsendes eller transporteres fra et tredjelandsområde eller fra et tredjeland til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, såfremt leveringen af disse varer foretaget af en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til det nævnte direktivs artikel 201, er fritaget i overensstemmelse med samme direktivs artikel 138. Med andre ord er momsfritagelsen i artikel 143 i direktiv 2006/112 baseret på den omstændighed, at indførslen efterfølges af en levering inden for Fællesskabet, som i sig selv er fritaget i henhold til direktivets artikel 138.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">348.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår desuden af artikel 68 i direktiv 2006/112, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet finder sted, dvs. i henhold til denne bestemmelses andet afsnit »på det tidspunkt, hvor leveringen [i det pågældende land] af lignende varer anses for at finde sted«. Domstolen har i denne forbindelse fastslået, at begrebet »levering af varer« ikke henviser til overdragelsen af ejendomsret i de efter gældende national ret fastsatte former, men omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-382" href="#t-382">382</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">349.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår erhvervelse af varer inden for Fællesskabet følger det af artikel 76 og 83 i direktiv 2006/112, at afgiftsgrundlaget for moms udgøres af købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller, i mangel af en købspris, kostprisen på det tidspunkt, hvor leveringen finder sted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">350.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg har i den foreliggende sag vanskeligt ved at tilslutte mig Kommissionens præmis, hvorefter Det Forenede Kongeriges urigtige ansættelse af de indførte varers toldværdi har haft indflydelse på størrelsen af de egne momsindtægter, der er blevet stillet til rådighed for Unionen. Henset til de ovennævnte regler, som finder anvendelse på transaktioner, der henhører under toldprocedure 42, fremgår det efter min opfattelse ikke, at denne direkte forbindelse – som Kommissionen i øvrigt ikke har underbygget i sine skriftlige indlæg – er godtgjort, af to grunde. For det første er det afgiftsgrundlag for moms, der finder anvendelse på varer, som henhører under den nævnte procedure, ikke knyttet til toldværdien af de indførte varer, men til købsprisen for disse varer i den endelige bestemmelsesmedlemsstat. For det andet skal den fulde moms i forbindelse med toldprocedure 42 opkræves og betales i den medlemsstat, hvor varerne til slut leveres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">351.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal tilføjes, at den strukturelle svaghed i toldprocedure 42 er til hinder for, at en enkelt medlemsstat holdes ansvarlig for tabet af egne momsindtægter. Jeg henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at Revisionsretten i særberetning nr. 13/2011 vedrørende kontrollen af toldprocedure 42 konstaterede, at anvendelsen af denne toldprocedure havde ført til væsentlige tab, som den anslog til ca. 2 200 mio. EUR  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-383" href="#t-383">383</a>
</span>), og beklagede, at de kontroller, som de syv medlemsstater, der var udvalgt i dens undersøgelse, foretog, var mangelfulde  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-384" href="#t-384">384</a>
</span>). Revisionsretten anbefalede bl.a. at forbedre indsendelsen af centrale data i medlemsstaterne og imellem dem, at tilskynde til automatisk kontrol af momsnumre og at opstille en fælles risikoprofil på EU-plan for indførsler, der foretages under toldprocedure 42  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-385" href="#t-385">385</a>
</span>). I særberetning nr. 24/2015 om bekæmpelse af momssvig inden for Fællesskabet fremhævede Revisionsretten, at disse vanskeligheder fortsat bestod, idet den anførte, at »[d]e lovgivningsmæssige forbedringer, som Kommissionen har indført vedrørende toldprocedure 42 og opfølgningen på vores anbefalinger i særberetning nr. 13/2011, er positive, men [at] bekæmpelsen af svig vanskeliggøres af dårlig gennemførelse og tilfælde af manglende overholdelse, som vi opdagede i medlemsstaterne under den nuværende revision«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-386" href="#t-386">386</a>
</span>). I denne forbindelse fremhævede Revisionsretten ligeledes, dels at der ikke er effektive krydskontroller mellem told- og skatteoplysninger i de fleste af de besøgte medlemsstater, dels at der er problemer med nøjagtigheden, fuldstændigheden og rettidigheden af de momsoplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-387" href="#t-387">387</a>
</span>). Sådanne konstateringer fører mig ligeledes til at forkaste Kommissionens argument om, at Det Forenede Kongerige ved sine undladelser har forhindret de andre medlemsstater i at opkræve momsen i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">352.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse omstændigheder og til trods for Det Forenede Kongeriges undladelser med hensyn til toldværdiansættelsen af de omhandlede varer, er det i mangel af en direkte forbindelse ikke muligt at tilregne denne stat en nedsættelse af de egne momsindtægter på grundlag af de transaktioner, der henhører under toldprocedure 42. Som følge heraf foreslår jeg Domstolen at forkaste Kommissionens anbringende i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">353.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at forkaste det tredje anbringende både med hensyn til klagepunktet om tab af egne momsindtægter i henhold til toldprocedure 40 og med hensyn til klagepunktet om tab af egne momsindtægter i henhold til toldprocedure 42.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">VII.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">354.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. I medfør af dette reglements artikel 138, stk. 3, bærer hver part sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. Domstolen kan dog, hvis dette efter omstændighederne findes begrundet, beslutte, at en part, ud over at bære sine egne omkostninger, skal betale en del af modpartens omkostninger. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og da Det Forenede Kongerige i det væsentlige har tabt sagen, bør det, henset til omstændighederne i den foreliggende sag, pålægges Det Forenede Kongerige at bære sine egne omkostninger og betale fire femtedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">355.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 140, stk. 1, hvorefter medlemsstater, der er indtrådt i en sag, bærer deres egne omkostninger, bærer Kongeriget Belgien, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Republikken Letland, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik hver deres egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">VIII.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">356.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af de grunde, som jeg har redegjort for i dette forslag til afgørelse, foreslår jeg Domstolen at træffe følgende afgørelse:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-683" title="page-20">
      »1) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 325 TEUF, artikel 13 og artikel 220, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 1. april 2005, artikel 3, artikel 46 og artikel 105, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, artikel 248, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1335/2003 af 25. juli 2003, og artikel 244 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, idet det ikke i overtrædelsesperioden har truffet foranstaltninger med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser, og idet det ikke har bogført de korrekte toldbeløb vedrørende visse indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-684" title="page-20">
      2) Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og 8 i Rådets afgørelse EU, Euratom 2014/335 af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, artikel 2, 6, 9, 10, 12 og 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav og artikel 2, 6, 9, 10, 11 og 17 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728, idet det ikke har overdraget Unionen det korrekte beløb for traditionelle egne indtægter vedrørende disse indførsler.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-685" title="page-20">
      3) Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til princippet om loyalt samarbejde, således som dette er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, idet det ikke tilstillede Europa-Kommissionen den retlige vurdering foretaget af den juridiske afdeling ved Her Majesty’s Revenue and Customs (Det Forenede Kongeriges told- og skatteadministration) eller gav den alle de oplysninger, der var nødvendige for at fastlægge det tab af traditionelle egne indtægter, som fulgte af de efterfølgende betalingspålæg, der blev udstedt i forbindelse med aktion Snake.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-686" title="page-20">
      4) I øvrigt frifindes Det Forenede Kongerige.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-687" title="page-20">
      5) Det Forenede Kongerige bærer sine egne omkostninger og betaler derudover fire femtedele af Kommissionens omkostninger.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-688" title="page-20">
      6) Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-689" title="page-20">
      7) Kongeriget Belgien, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Republikken Letland, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik bærer deres egne omkostninger.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – Jeg gør opmærksom på, at Domstolen i medfør af artikel 86 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT 2020, L 29, s. 7), som blev godkendt ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30.1.2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT 2020, L 29, s. 1), har kompetence i sager, der er indbragt af eller mod denne stat inden overgangsperiodens udløb den 1.1.2021.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – EUT 2007, L 163, s. 17.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Rådets afgørelse af 26.5.2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (EUT 2014, L 168, s. 105).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – EFT 2000, L 130, s. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Bruttonationalindkomst.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – EUT 2014, L 168, s. 39.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Forordning af 17.5.2016 om ændring af forordning nr. 609/2014 (EUT 2016, L 132, s. 85).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – EUT 2014, L 168, s. 29.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Rådets forordning (EØF, Euratom) af 29.5.1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (EFT 1989, L 155, s. 9).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – EFT 1992, L 302, s. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – EUT 2005, L 117, s. 13.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – EUT 2013, L 269, s. 1, og berigtiget i EUT 2016, L 267, s. 2.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – EFT 1993, L 253, s. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – EUT 2003, L 187, s. 16.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – EUT 2015, L 343, s. 558.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – EUT 2006, L 347, s. 1, og berigtiget i EUT 2007, L 335, s. 60.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – EUT 2009, L 175, s. 12.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Herefter »de berørte varer« eller »tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Det skal præciseres, at overtrædelsesperioden ligger forud for ikrafttrædelsen af udtrædelsesaftalen (jf. fodnote 2 i dette forslag til afgørelse), således at EU bestod af 28 medlemsstater. Der henvises derfor i dette forslag til afgørelse til »EU-28«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Det følger af bilag B til forordning 2015/2447, afsnit II, der har overskriften »Koder, der vedrører de fælles datakrav til angivelser og meddelelser«, under punkt 1/10 med overskriften »Procedure«, at importøren ved indgivelsen af toldangivelsen er forpligtet til at angive en firecifret kode, hvoraf de to første tal angiver den procedure, der anmodes om. »Kode 40« svarer til samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af varer (herefter »toldprocedure 40«), mens kode 42 omfatter samtidig overgang til fri omsætning og frit forbrug af varer med momsfritagelse til levering i en anden medlemsstat.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Der er tale om et »potentielt tab« for perioden fra maj 2013 til marts 2015 på 589 676 121 EUR ud af en mængde ca. på 1,5 mia. kg af de berørte varer.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Det fremgår af denne rapport, at 87% af indførslerne af tekstilvarer og fodtøj med lav værdi til Det Forenede Kongerige i 2016 blev foretaget inden for rammerne af toldprocedure 42, mens denne procedure i samme periode kun blev anvendt til 15% af de indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina, der blev registreret i hele EU-28. Ifølge OLAF bekræfter dette misforhold, at der er sket en forskydning af svigagtige transaktioner, der kontrolleres fra andre medlemsstater, mod Det Forenede Kongerige.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Jf. punkt 58 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – OLAF fastsatte det samlede beløb for disse tab til 1 987 429 507,96 EUR og opdelte dette beløb således: 325 230 822,55 EUR i 2013, 480 098 912,45 EUR i 2014, 535 290 329,16 EUR i 2015 og 646 809 443,80 EUR i 2016.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Jeg noterer, at Domstolen endnu ikke har besvaret denne anmodning.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Hvad angår formuleringen af de påstande, der er fremsat til støtte for det foreliggende søgsmål, henleder jeg opmærksomheden på, at disse er gengivet to gange i stævningen, i begyndelsen og slutningen. Hovedpunkterne i påstandene er imidlertid ikke formuleret ens. Den del, der er anført i skarp parentes (herefter »tredje afsnit i det første hovedpunkt i påstandene«), er således indføjet i påstandene i slutningen af stævningen (punkt 370) og er gentaget i Kommissionens replik (punkt 285), selv om den ikke fremgår af påstandene i begyndelsen af stævningen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – Inden for rammerne af toldprocedure 42 skal importøren af varerne i det administrative enhedsdokument angive en kode, der begynder med tallet 42, for at opnå momsfritagelse. Denne procedure finder anvendelse, når varer, der indføres fra et sted uden for Unionen til en medlemsstat, er bestemt til at blive transporteret til en anden medlemsstat. I medfør af artikel 143 i direktiv 2006/112 er indførsler, når denne toldprocedure anvendes, fritaget for moms i ankomstmedlemsstaten, men skal beskattes i den medlemsstat, der udgør bestemmelsesstedet for varerne.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 8.12.2005, Kommissionen mod Luxembourg (C-33/04, EU:C:2005:750, præmis 70), af 31.5.2018, Kommissionen mod Polen (C-526/16, ikke trykt i Sml., EU:C:2018:356, præmis 49), og af 18.10.2018, Kommissionen mod Rumænien (C-301/17, ikke trykt i Sml., EU:C:2018:846, præmis 32).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Jf. dom af 19.9.2017, Kommissionen mod Irland (Registreringsafgift) (C-552/15, EU:C:2017:698, præmis 28 og 29 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 8.4.2008, Kommissionen mod Italien (C-337/05, EU:C:2008:203, præmis 23), og af 13.2.2014, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-530/11, EU:C:2014:67, præmis 40).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Jf. dom af 11.7.2018, Kommissionen mod Belgien (C-356/15, EU:C:2018:555, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) – Jf. dom af 11.7.2018, Kommissionen mod Belgien (C-356/15, EU:C:2018:555, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">34</a>
</span>) – Anmodning, der var vedlagt Det Forenede Kongeriges svar af 22.6.2018 på åbningsskrivelsen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">35</a>
</span>) – Jf. den begrundede udtalelses punkt 301-326.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">36</a>
</span>) – Det drejer sig først og fremmest dels om den JRC’s tekniske rapport benævnt »Skøn over rimelige priser for varer, der bringes i handelen på grundlag af handelstal, hvor ekstreme værdier er holdt ude«, dels om OLAF’s dokument benævnt »For lav værdiansættelse af indførsler af tekstilvarer og fodtøj: beregningsmetode for skønsmæssigt fastsatte tab på toldområdet«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">37</a>
</span>) – Hvad angår dette skønsmæssigt fastsatte tab af traditionelle egne indtægter for Unionens budget var downloadet (benævnt »DL 53«), som OLAF anvendte til at beregne dette tab, allerede tilgængeligt på webstedet Theseus på det tidspunkt, hvor OLAF offentliggjorde sin endelige rapport, dvs. den 1.3.2017, og efterfølgende. Disse oplysninger var ligeledes indføjet i bilag 7 til OLAF-rapporten. Som svar på Det Forenede Kongeriges spørgsmål henviste Kommissionen til den begrundede udtalelses punkt 307 og 308.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-38" href="#c-38">38</a>
</span>) – Jf. bilag A.32 til stævningen, der gengiver tabellerne i bilag D til den rapport, der var vedlagt svaret af 11.2.2019.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-39" href="#c-39">39</a>
</span>) – Disse rapporter er benævnt som følger: »For lav værdiansættelse af indførsler af tekstilvarer og fodtøj: beregningsmetode for skønsmæssigt fastsatte tab på toldområdet« og »Skøn over rimelige priser for varer, der bringes i handelen på grundlag af handelstal, hvor ekstreme værdier er holdt ude« (bilag A.35).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-40" href="#c-40">40</a>
</span>) – Det fremgår af dette bilag, at de korrigerede gennemsnitspriser beregnes på grundlag af oplysninger om indførsler, der udtrækkes fra den statistiske database Comext for en periode på 48 måneder. Dette er en referencedatabase for international varehandel, der forvaltes af Eurostat. I den begrundede udtalelse henvises der i punkt 309 udtrykkeligt hertil.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-41" href="#c-41">41</a>
</span>) – Ifølge Kommissionen kan Det Forenede Kongerige få adgang til ikke-aggregerede data via applikationen SurvRecapp. Det kan således konsultere, indlægge, ajourføre eller slette de forskellige oplysninger, som det er i besiddelse af.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-42" href="#c-42">42</a>
</span>) – Jf. bilag D.5, s. 149-1332.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-43" href="#c-43">43</a>
</span>) – Jf. dom af 18.11.2010, Kommissionen mod Spanien (C-48/10, EU:C:2010:704, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-44" href="#c-44">44</a>
</span>) – Jf. punkt 126 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-45" href="#c-45">45</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 15.12.2009, Kommissionen mod Tyskland (C-372/05, EU:C:2009:780, præmis 33).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-46" href="#c-46">46</a>
</span>) – Jf. punkt 77 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-47" href="#c-47">47</a>
</span>) – Jf. svarskriftets punkt 116 ff.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-48" href="#c-48">48</a>
</span>) – Jf. denne rapports punkt 28.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-49" href="#c-49">49</a>
</span>) – Med dette første løfte blev vel at mærke de bestræbelser og foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige havde iværksat frem til juni 2014 for at opnå disse fremskridt, godkendt, og ikke kun, således som Kommissionen med urette har gjort gældende, denne stats fremtidige påtænke projekter.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-50" href="#c-50">50</a>
</span>) – Ifølge Det Forenede Kongerige var Kommissionen imidlertid på daværende tidspunkt vel underrettet om, at de britiske myndigheder i forbindelse med kontrolaktion Discount havde gennemført dokumentkontrol med opfølgende besøg efter frigivelse af varerne, men hverken havde udført forudgående kontrol, udtaget prøver eller krævet sikkerhed.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-51" href="#c-51">51</a>
</span>) – Jf. dom af 26.5.1982, Tyskland og Bundesanstalt für Arbeit mod Kommissionen (sag 44/81, EU:C:1982:197, præmis 16-18).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-52" href="#c-52">52</a>
</span>) – Denne konstatering kan ikke drages i tvivl af det gennem retspraksis knæsatte princip, hvorefter en berettiget forventning ikke kan baseres på en ulovlig praksis (dom af 11.4.2018, SEB bankas, C-532/16, EU:C:2018:228, præmis 50), og hvorefter en berettiget forventning ikke kan påberåbes over for en utvetydig bestemmelse i en EU-retsakt (dom af 7.4.2011, Sony Supply Chain Solutions (Europe), C-153/10, EU:C:2011:224, præmis 47).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-53" href="#c-53">53</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 11.3.1987, Van den Bergh en Jurgens og Van Dijk Food Products (Lopik) mod Kommissionen (sag 265/85, EU:C:1987:121, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis), og af 7.4.2011, Grækenland mod Kommissionen (C-321/09 P, EU:C:2011:218, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-54" href="#c-54">54</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 19.5.1992, Mülder m.fl. mod Rådet og Kommissionen (C-104/89 og C-37/90, EU:C:1992:217, præmis 15).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-55" href="#c-55">55</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 6.12.2001, Grækenland mod Kommissionen (C-373/99, EU:C:2001:662, præmis 56), af 24.4.2007, Kommissionen mod Nederlandene (C-523/04, EU:C:2007:244, præmis 28), og af 1.6.2016, Ungarn mod Kommissionen (T-662/14, EU:T:2016:328, præmis 57), samt kendelse af 23.3.2011, Estland mod Kommissionen (C-535/09 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:171, præmis 72 og 73).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-56" href="#c-56">56</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 7.4.2011, Grækenland mod Kommissionen (C-321/09 P, EU:C:2011:218, præmis 25), og af 19.7.2016, Kotnik m.fl. (C-526/14, EU:C:2016:570, præmis 62).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-57" href="#c-57">57</a>
</span>) – Jf. analogt for så vidt angår rettidigt ophør af tilsidesættelsen generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse Kommissionen mod Tyskland (C-536/07, EU:C:2009:340, punkt 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-58" href="#c-58">58</a>
</span>) – Jf. det første løfte, som Det Forenede Kongerige har påberåbt sig, og som der redegøres for i punkt 141 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-59" href="#c-59">59</a>
</span>) – Jf. det første løfte, som Det Forenede Kongerige har påberåbt sig, og som der redegøres for i punkt 140 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-60" href="#c-60">60</a>
</span>) – Jf. det andet løfte, som Det Forenede Kongerige har påberåbt sig, og som der redegøres for i punkt 142 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-61" href="#c-61">61</a>
</span>) – Jf. bl.a. meddelelse om gensidig bistand AM 2007/015 af 20.4.2007 og retningslinjer til kontrolaktion Discount fra 2011.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-62" href="#c-62">62</a>
</span>) – Jf. i denne retning og analogt dom af 24.4.2007, Kommissionen mod Nederlandene (C-523/04, EU:C:2007:244, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis), og af 6.10.2009, Kommissionen mod Spanien (C-562/07, EU:C:2009:614, præmis 18).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-63" href="#c-63">63</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 15.6.2000, Kommissionen mod Tyskland (C-348/97, EU:C:2000:317, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-64" href="#c-64">64</a>
</span>) – Jf. bl.a. svarskriftets punkt 114, 115 og 131.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-65" href="#c-65">65</a>
</span>) – Jf. dom af 14.4.2005, Kommissionen mod Tyskland (C-104/02, EU:C:2005:219, præmis 48-51), og af 5.10.2006, Kommissionen mod Tyskland (C-105/02, EU:C:2006:637, præmis 43-45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-66" href="#c-66">66</a>
</span>) – C-392/02 (EU:C:2005:683).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-67" href="#c-67">67</a>
</span>) – I den engelske sprogversion anvendes futurum.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-68" href="#c-68">68</a>
</span>) – Svarskriftets punkt 237, hvori der henvises til dom af 14.4.2005, Kommissionen mod Tyskland (C-104/02, EU:C:2005:219, præmis 48-51), og af 5.10.2006, Kommissionen mod Tyskland (C-105/02, EU:C:2006:637, præmis 43-45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-69" href="#c-69">69</a>
</span>) – I disse sager nedlagde Kommissionen nærmere bestemt påstand om, at Domstolen skulle fastslå, at Forbundsrepublikken Tyskland »[skulle] betale de renter, der [var] opstået som følge af forsinket kreditering, til Fællesskabets budget« (dom af 14.4.2005, Kommissionen mod Tyskland, C-104/02, EU:C:2005:219, præmis 1), og henholdsvis »omgående […] kreditere Kommissionen de egne indtægter, der ikke [var] blevet overført som følge af de […] anførte tilsidesættelser« (dom af 5.10.2006, Kommissionen mod Tyskland, C-105/02, EU:C:2006:637, præmis 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-70" href="#c-70">70</a>
</span>) – Dom af 14.4.2005, Kommissionen mod Tyskland (C-104/02, EU:C:2005:219, præmis 49 og 50), og af 5.10.2006, Kommissionen mod Tyskland (C-105/02, EU:C:2006:637, præmis 44 og 45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-71" href="#c-71">71</a>
</span>) – Dom af 14.4.2005, Kommissionen mod Tyskland (C-104/02, EU:C:2005:219, præmis 49), og af 5.10.2006, Kommissionen mod Tyskland (C-105/02, EU:C:2006:637, præmis 44).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-72" href="#c-72">72</a>
</span>) – Jf. E. Bardeleben, F. Donnat og D. Siritzky, La Cour de justice de l’Union européenne et le droit du contentieux européen, La Documentation française, Paris, 2012, s. 196, og generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik (Midlertidig flytningsordning for personer, der søger international beskyttelse) (C-719/17, EU:C:2019:917, punkt 100).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-73" href="#c-73">73</a>
</span>) – Jf. eksempelvis dom af 21.9.1989, Kommissionen mod Grækenland (sag 68/88, EU:C:1989:339), af 15.11.2005, Kommissionen mod Danmark (C-392/02, EU:C:2005:683), af 3.4.2014, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-60/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:219), og af nyere dato af 11.7.2019, Kommissionen mod Italien (Egne indtægter – inddrivelse af en toldskyld) (C-304/18, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:601).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-74" href="#c-74">74</a>
</span>) – Dom af 15.11.2005 (C-392/02, EU:C:2005:683, præmis 31-34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-75" href="#c-75">75</a>
</span>) – Dom af 11.7.2019 Kommissionen mod Italien (Egne indtægter – inddrivelse af en toldskyld) (C-304/18, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:601, præmis 76 og domskonklusionen).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-76" href="#c-76">76</a>
</span>) – Jf. dom af 9.7.2020, Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen (C-575/18 P, EU:C:2020:530, præmis 68).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-77" href="#c-77">77</a>
</span>) – Jf. dom af 11.7.2019, Kommissionen mod Italien (Egne indtægter – inddrivelse af en toldskyld) (C-304/18, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:601).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-78" href="#c-78">78</a>
</span>) – Det skal erindres, at artikel 325 TEUF er efterfølgeren til artikel 280 EF, der trådte i kraft med Amsterdamtraktaten i 1999, og som i sig selv var en videreudvikling af den tidligere artikel 209 A i Maastrichttraktaten af 1992.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-79" href="#c-79">79</a>
</span>) – Medlemsstaterne fastslår størrelsen af de traditionelle egne indtægter og giver Kommissionen meddelelse om de fastslåede fordringer. Konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser blev således indgået ved Rådets retsakt af 26.7.1995 (Rådets retsakt af 26.7.1995 om udarbejdelse af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, EFT 1995, C 316, s. 48).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-80" href="#c-80">80</a>
</span>) – Disse fordringer meddeles Kommissionen ved hjælp af et månedligt A-regnskab. De fastslåede fordringer, der ikke er medtaget i A-regnskabet, fordi de ikke er blevet inddrevet af medlemsstaterne, og der ikke er stillet sikkerhed for dem (eller hvis der er stillet sikkerhed, men fordringerne anfægtes), fremgår af et særskilt regnskab. Disse fordringer nedskrives på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne afgiver hvert år.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-81" href="#c-81">81</a>
</span>) – Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten – Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for 2017 (EUT 2018, C 348, s. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-82" href="#c-82">82</a>
</span>) – SWD(2013) 483 final.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-83" href="#c-83">83</a>
</span>) – Jf. Z. Djurdjevic, »Fraud adversely affecting the budget of the European Union: the forms, methods and causes«, i Financial Theory and Practice, 2006, bind 30, s. 254 og 255.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-84" href="#c-84">84</a>
</span>) – Vedrørende definitionen af begreberne »svig« og »enhver anden ulovlig aktivitet« som omhandlet i artikel 325 TEUF og sondringen mellem disse begreber, jf. generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse Scialdone (C-574/15, EU:C:2017:553, punkt 65 ff.). Vedrørende den historiske udvikling af denne bestemmelse før Lissabontraktaten (EF-traktatens artikel 209 A), jf. generaladvokat Jacobs’ forslag til afgørelse Kommissionen mod ECB (C-11/00, EU:C:2002:556).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-85" href="#c-85">85</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 8.9.2015, Taricco m.fl. (C-105/14, EU:C:2015:555, præmis 50 og 51), og af 5.12.2017, M.A.S. og M.B. (C-42/17, EU:C:2017:936, præmis 38). Domstolen har desuden påpeget, at selv om medlemsstaterne skal træffe effektive foranstaltninger, som gør det muligt at tilbagesøge beløb, der uretmæssigt er udbetalt til modtageren af støtte, der er delvist finansieret med midler fra Unionens budget, pålægger artikel 325 TEUF imidlertid ikke medlemsstaterne andre forpligtelser med hensyn til den procedure, der skal gøre det muligt at opnå et sådan resultat, ud over, at foranstaltningerne skal være effektive (dom af 1.10.2020, Úrad špeciálnej prokuratúry, C-603/19, EU:C:2020:774, præmis 55).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-86" href="#c-86">86</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 8.9.2015, Taricco m.fl. (C-105/14, EU:C:2015:555, præmis 51), af 5.12.2017, M.A.S. og M.B. (C-42/17, EU:C:2017:936, præmis 38), og af 5.6.2018, Kolev m.fl. (C-612/15, EU:C:2018:392, præmis 51-53).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-87" href="#c-87">87</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 31.10.2019, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (Ansvar for handling foretaget af et OLT) (C-391/17, EU:C:2019:919, præmis 70).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-88" href="#c-88">88</a>
</span>) – Jf. dom af 11.10.1990, Italien mod Kommissionen (C-34/89, EU:C:1990:353, præmis 12), af 21.2.1991, Tyskland mod Kommissionen (C-28/89, EU:C:1991:67, præmis 31), og af 21.1.1999, Tyskland mod Kommissionen (C-54/95, EU:C:1999:11, præmis 66).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-89" href="#c-89">89</a>
</span>) – Jf. bl.a. generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse Scialdone (C-574/15, EU:C:2017:553, punkt 75 ff.). Det store overlap mellem de forpligtelser, der pålægges ved artikel 325, stk. 2, TEUF, og princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU bunder i den førstnævnte bestemmelses tilblivelse. Artikel 325, stk. 2, TEUF udgør i virkeligheden en områdespecifik kodificering af Domstolens praksis vedrørende princippet om loyalt samarbejde. Det fremgår desuden af fast retspraksis, at når en EU-retlig bestemmelse ikke fastsætter en sanktion for overtrædelser af den pågældende bestemmelse, eller når den henviser til nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, skal medlemsstaterne i medfør af artikel 4, stk. 3, TEU træffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre EU-rettens gennemførelse og gennemslagskraft (jf. f.eks. dom af 21.9.1989, Kommissionen mod Grækenland, sag 68/88, EU:C:1989:339, præmis 23, og af 15.1.2004, Penycoed, C-230/01, EU:C:2004:20, præmis 36).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-90" href="#c-90">90</a>
</span>) – Det samme gælder ikke for anvendelsen af dette princip i forbindelse med Kommissionens kritikpunkter vedrørende fremsendelsen af dokumentation og oplysninger med henblik på, at den kunne fastsætte de pågældende beløb. Disse kritikpunkter vil blive behandlet i afsnit D i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-91" href="#c-91">91</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 8.7.2010, Kommissionen mod Italien (C-334/08, EU:C:2010:414, præmis 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-92" href="#c-92">92</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 26.2.2013, Åkerberg Fransson (C-617/10, EU:C:2013:105, præmis 26), hvori Domstolen fastslog en »direkte forbindelse« mellem provenuet af anvendelsen af en ensartet sats på de harmoniserede momsberegningsgrundlag og de egne indtægter, hvilket resulterer i, at enhver lakune i opkrævningen af momsindtægter potentielt kan føre til reduktion af de momsindtægter, der skal stilles til rådighed.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-93" href="#c-93">93</a>
</span>) – Det følger af retspraksis, at selv om medlemsstaterne har pligt til at sikre, at de forpligtelser, som de momspligtige personer er underlagt, overholdes, og at de i denne forbindelse er i besiddelse af et vist skøn, navnlig med hensyn til, hvorledes de anvender de midler, som de råder over, begrænses dette skøn imidlertid navnlig af forpligtelsen til at sikre en effektiv opkrævning af Fællesskabets egne indtægter (dom af 17.7.2008, Kommissionen mod Italien, C-132/06, EU:C:2008:412, præmis 21 og 37-39). Jf. i øvrigt EU-toldkodeksens artikel 3, litra a)-d).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-94" href="#c-94">94</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 7.4.2016, Degano Trasporti (C-546/14, EU:C:2016:206, præmis 20 og 21), af 5.12.2017, M.A.S. og M.B. (C-42/17, EU:C:2017:936, præmis 33-36), og af 17.1.2019, Dzivev m.fl. (C-310/16, EU:C:2019:30, præmis 27, 30 og 34 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-95" href="#c-95">95</a>
</span>) – Jf. dom af 17.7.2008, Kommissionen mod Italien (C-132/06, EU:C:2008:412), og af 11.12.2008, Kommissionen mod Italien (C-174/07, ikke trykt i Sml., EU:C:2008:704), hvori Domstolen fandt, at Den Italienske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og 22 i sjette direktiv 77/388 og artikel 10 EF (nu artikel 4, stk. 3, TEU). Det gælder nemlig, at når en EU-retlig bestemmelse ikke fastsætter en sanktion for overtrædelser af den pågældende bestemmelse, eller når den henviser til nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, skal medlemsstaterne i medfør af artikel 4, stk. 3, TEU træffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre EU-rettens gennemførelse og gennemslagskraft (fast retspraksis siden dom af 21.9.1989, Kommissionen mod Grækenland, sag 68/88, EU:C:1989:339, præmis 23).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-96" href="#c-96">96</a>
</span>) – Generaladvokat Bots forslag til afgørelse M.A.S. og M.B. (C-42/17, EU:C:2017:564, punkt 83).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-97" href="#c-97">97</a>
</span>) – Det fremgår nemlig af præmis 34 og 35 i dom af 5.12.2017, M.A.S. og M.B. (C-42/17, EU:C:2017:936), at medlemsstaterne, uafhængigt af den skønsmargen, som de råder over ved valget af deres sanktionsmekanismer, skal ophøje tilfælde af grov svig til strafbare handlinger for at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. I det forslag til afgørelse, som Det Forenede Kongerige har henvist til, fandt generaladvokat Bot således, at en ret kun er effektiv, hvis overtrædelsen heraf medfører straf, idet den nationale retlige ramme med henblik på at straffe momssvig skal være passende i forhold til risikoen for straffrihed (generaladvokat Bots forslag til afgørelse M.A.S. og M.B., C-42/17, EU:C:2017:564, punkt 82-87). Vedrørende effektivitetskravet, jf. ligeledes generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse Scialdone (C-574/15, EU:C:2017:553, punkt 77).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-98" href="#c-98">98</a>
</span>) – Jf. dom af 8.7.2010, Kommissionen mod Italien (C-334/08, EU:C:2010:414, præmis 49).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-99" href="#c-99">99</a>
</span>) – Jf. punkt 175 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-100" href="#c-100">100</a>
</span>) – Af denne grund tilbageholder medlemsstaterne i medfør af artikel 2, stk. 3, i afgørelse 2014/335 20% af toldafgifterne til dækning af opkrævningsomkostninger. Denne procentandel var på 25% i henhold til artikel 2, stk. 3, i afgørelse 2007/436.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-101" href="#c-101">101</a>
</span>) – Jf. dom af 16.5.1991, Kommissionen mod Nederlandene (C-96/89, EU:C:1991:213, præmis 37), af 15.6.2000, Kommissionen mod Tyskland (C-348/97, EU:C:2000:317, præmis 64), og af 18.10.2007, Kommissionen mod Danmark (C-19/05, EU:C:2007:606, præmis 18).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-102" href="#c-102">102</a>
</span>) – Det følger af retspraksis, at der er en uadskillelig sammenhæng mellem forpligtelsen til at fastslå toldskylden og kreditere Kommissionens konto det tilsvarende beløb fristmæssigt, eventuelt med morarenter, idet den nævnte forbindelse står og falder med konstateringen af de egne indtægter og ikke må være afhængig af en medlemsstats vilkårlige eller forsømmelige adfærd, således som generaladvokat Geelhoed fremhævede i sit forslag til afgørelse Kommissionen mod Danmark (C-392/02, EU:C:2005:142, punkt 57). Medlemsstaterne skal i øvrigt fastlægge kravene, selv om de bestrider dem. I mangel af en sådan fastlæggelse risikerer den pågældende medlemsstat at forstyrre Unionens finansielle ligevægt, det være sig blot midlertidigt (jf. i denne retning dom af 18.10.2007, Kommissionen mod Danmark, C-19/05, EU:C:2007:606, af 16.5.1991, Kommissionen mod Nederlandene, C-96/89, EU:C:1991:213, præmis 38, og af 15.6.2000, Kommissionen mod Tyskland, C-348/97, EU:C:2000:317, præmis 11). Det følger efter min opfattelse heraf, at en medlemsstat ikke ensidigt kan undlade at fastlægge kravene.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-103" href="#c-103">103</a>
</span>) – Jf. dom af 12.5.2005, Kommissionen mod Belgien (C-287/03, EU:C:2005:282, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis), og af 19.5.2011, Kommissionen mod Malta (C-376/09, EU:C:2011:320, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-104" href="#c-104">104</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160, præmis 54), hvoraf det følger mutatis mutandis, at medlemsstaterne kun kan foreholdes ikke at fjerne risiciene for toldsvig og ikke at træffe foranstaltninger med hensyn til disse risici, hvis deres myndigheder havde kendskab til disse risici under overtrædelsesperioden.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-105" href="#c-105">105</a>
</span>) – OLAF-rapporten, sammenfatning og punkt 6.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-106" href="#c-106">106</a>
</span>) – Jf. punkt 2.6 i den rapport fra en konsulentvirksomhed, der er vedlagt som bilag til Det Forenede Kongeriges svar af 11.2.2019.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-107" href="#c-107">107</a>
</span>) – Punkt 2.4 i den rapport fra en konsulentvirksomhed, der er vedlagt som bilag til Det Forenede Kongeriges svar af 11.2.2019.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-108" href="#c-108">108</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har ligeledes gjort gældende, at Domstolen bør forkaste ethvert anbringende om traktatbrud for perioden før juni 2015, eftersom Det Forenede Kongerige først på dette tidspunkt, da OLAF sendte en formel meddelelse om gensidig bistand til medlemsstaterne (AM/2015/013 af 16.6.2015) og anbefalede at træffe visse kontrolforanstaltninger med henblik på at bekæmpe denne svig, fik tilstrækkeligt kendskab til den nævnte svig.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-109" href="#c-109">109</a>
</span>) – Navnlig i forbindelse med ad hoc-mødet den 25.-26.2.2015, der var arrangeret af Kommissionen. Under dette møde blev det fra OLAF’s side »kraftigt anbefalet« navnlig, at medlemsstaterne skulle anvende passende risikofiltre for at identificere forsendelser, der potentielt var værdiansat for lavt, at de skulle kræve sikkerhed for forsendelser, der var identificeret som mistænkelige, og at de skulle gennemføre undersøgelser med henblik på at fastsætte toldværdien.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-110" href="#c-110">110</a>
</span>) – Nærmere bestemt i forbindelse med aktion Octopus.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-111" href="#c-111">111</a>
</span>) – Ifølge denne medlemsstat fremgår det af meddelelse om gensidig bistand AM/2015/013 af 16.6.2015, der er en formel meddelelse om gensidig bistand, som OLAF fremsendte til medlemsstaterne, og af punkt 83 i Revisionsrettens særberetning nr. 24/2015 benævnt »Bekæmpelse af momssvig inden for Fællesskabet: Der er behov for mere handling«, at de britiske myndigheder ikke var klar over, at der var en udbredt praksis med falske toldangivelser.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-112" href="#c-112">112</a>
</span>) – Jf. meddelelse om gensidig bistand AM 2007/015 af 20.4.2007. Efter en indledende undersøgelse blev det desuden allerede i denne meddelelse om gensidig bistand oplyst, at dette problem, som blev opdaget i Tyskland i 2005, forekom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-113" href="#c-113">113</a>
</span>) – Denne meddelelse om gensidig bistand opfordrede allerede da »alle medlemsstaterne« til at søge efter »mulige tegn på, at fakturaerne [vedrørende tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina] blev holdt på et kunstigt lavt niveau«, at »fastsætte varernes faktiske værdi [stillet over for sådanne tegn på for lav værdiansættelse]«, at »foretage passende kontrol fremover i forbindelse med toldbehandlingen [for sådanne indførsler]« samt at »træffe passende sikkerhedsforanstaltninger«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-114" href="#c-114">114</a>
</span>) – Jf. meddelelse om gensidig bistand AM 2007/015 af 20.4.2007, særligt punkt 12 heri.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-115" href="#c-115">115</a>
</span>) – Jf. meddelelse om gensidig bistand AM 2009/001 af 23.1.2009, bl.a. punkt 10-12. Nævnte meddelelse orienterede i den anledning ligeledes medlemsstaterne om de råd, som OLAF tidligere havde givet i meddelelse om gensidig bistand AM 2007/015 af 20.4.2007. Nærmere bestemt blev alle medlemsstaterne i denne meddelelse anmodet om at »lokalisere højrisikoforsendelser« og »kontrollere, at importørerne findes«. Det skal desuden fremhæves, at der i meddelelse om gensidig bistand AM 2015/013, som bl.a. Den Portugisiske Republik har påberåbt sig i sit interventionsindlæg, henvises til de advarsler, som OLAF udsendte til medlemsstaterne i meddelelse AM 2007/015 og AM 2009/001.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-116" href="#c-116">116</a>
</span>) – Det drejer sig om de instrumenter, der er fastsat i artikel 17, stk. 2, og artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13.3.1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT 1997, L 82, s. 1). Artikel 17, stk. 2, har følgende ordlyd: »Så snart Kommissionen er kommet i besiddelse af oplysninger, ved hjælp af hvilke myndighederne kan sikre overholdelsen af told- og landbrugsbestemmelserne, meddeler den disse til medlemsstaternes kompetente myndigheder.« Artikel 18, stk. 1, bestemmer, at »Kommissionen fremsender disse oplysninger [der meddeles af de kompetente myndigheder i en medlemsstat, når disse konstaterer, at transaktioner er eller synes at være i strid med told- eller landbrugsbestemmelserne, og transaktionerne er af særlig fællesskabsinteresse] til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-117" href="#c-117">117</a>
</span>) – Vedrørende Unionens kompetence på området for toldunionen og de nationale myndigheders udførelse af kontrolfunktioner jf. J.-L. Albert, »Section 1 – Un pluralisme national préservé«, i Le droit douanier de l’Union européenne, Bruxelles, Bruylant, 2019, s. 466-473, og V.E. Natarel, »Le phénomène douanier dans le marché intérieur: à propos de l’exemple français«, i Revue des affaires européennes, 2005, nr. 4, s. 637.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-118" href="#c-118">118</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har ligeledes henvist til sammenfatningen af konklusionerne fra Toldkodeksudvalgets møde den 9.3.2012 for at gøre gældende, at hverken OLAF eller medlemsstaterne fuldt ud forstod omfanget af den pågældende svig i marts 2012. Det fremgår af dette dokument, at de heri indeholdte oplysninger kun blev gentaget. Jf. sammenfatningen af konklusionerne fra Toldkodeksudvalgets møde den 9.3.2012, punkt 5, litra b).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-119" href="#c-119">119</a>
</span>) – Fælles toldaktioner såsom aktion Snake udgør en »særlig overvågning« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 515/97, nærmere bestemt, i henhold til denne bestemmelses litra c), en særlig overvågning af bevægelser af varer, for hvilke det er blevet fastslået, at de muligvis er et led i en tilsidesættelse af toldlovgivningen. Formålet med aktionen er navnlig at koordinere medlemsstaternes indsats på EU-plan for bedre at bekæmpe et konkret tilfælde af svig.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-120" href="#c-120">120</a>
</span>) – Jf. Revisionsrettens særberetning nr. 19/2017 benævnt »Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU’s finansielle interesser«, punkt 94.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-121" href="#c-121">121</a>
</span>) – Det Forenede Kongeriges argument om, at OLAF den 16.6.2015, da nævnte kontor fremsendte meddelelse om gensidig bistand AM 2015/013 til medlemsstaterne, for første gang anmodede disse om at træffe særlige foranstaltninger til bekæmpelse af svig ved for lav værdiansættelse, må således forkastes.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-122" href="#c-122">122</a>
</span>) – Særberetning nr. 24/2015, som er nævnt ovenfor i fodnote 111 i dette forslag til afgørelse. Den pågældende medlemsstat har i denne forbindelse henvist til punkt 83 i nævnte beretning, hvori Revisionsretten anførte, at en fælles toldaktion med OLAF havde gjort det muligt at konstatere, at »værdiansættelsen var for lav for 40% af de varer [bestående af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina], der [overgik] til fri omsætning under toldprocedure 42«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-123" href="#c-123">123</a>
</span>) – OLAF-metoden anvender et gennemsnit af medlemsstaternes priser, der beregnes over en periode på 48 måneder.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-124" href="#c-124">124</a>
</span>) – Dom af 16.6.2016 (C-291/15, EU:C:2016:455, præmis 38 og 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-125" href="#c-125">125</a>
</span>) – Dom af 17.3.2011 (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160, præmis 50 og 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-126" href="#c-126">126</a>
</span>) – Jf. punkt 55 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-127" href="#c-127">127</a>
</span>) – Dom af 16.6.2016 (C-291/15, EU:C:2016:455).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-128" href="#c-128">128</a>
</span>) – Dom af 17.3.2011 (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160, præmis 50 og 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-129" href="#c-129">129</a>
</span>) – Jeg noterer, at Kommissionen i stævningen ganske vist har henvist til en tilsidesættelse af det almindelige princip om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, som retsgrundlag for det første anbringende. Som det allerede er anført i punkt 174 i dette forslag til afgørelse, skal artikel 325 TEUF og de omhandlede toldbestemmelser imidlertid betragtes som et konkret udtryk for dette almindelige princip, således at det ikke inden for rammerne af dette anbringende er nødvendigt at undersøge tilsidesættelsen af den almindelige forpligtelse til loyalt samarbejde.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-130" href="#c-130">130</a>
</span>) – Jf. punkt 175-177 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-131" href="#c-131">131</a>
</span>) – På den ene side har Kommissionen efter min opfattelse godtaget dette argument fra Det Forenede Kongeriges side, idet den har erkendt, at den i stævningen skal godtgøre, at denne stats foranstaltninger ikke var effektive. På den anden side har Kommissionen bestridt Det Forenede Kongeriges argument om, at den ikke er forpligtet til at godtgøre, at de eventuelle foranstaltninger, som denne stat havde truffet, var åbenbart uhensigtsmæssige. Henset til det formål om bekæmpelse af svig, der er fastsat i artikel 325 TEUF, svarer disse argumenter dog reelt til at udtrykke det samme med en anden formulering.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-132" href="#c-132">132</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 13.4.2005 om ændring af forordning nr. 2913/92 (EUT 2005, L 117, s. 13).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-133" href="#c-133">133</a>
</span>) – Kommissionens forordning (EF) nr. 1875/2006 af 18.12.2006 om ændring af forordning nr. 2454/93 (EUT 2006, L 360, s. 64).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-134" href="#c-134">134</a>
</span>) – Det drejer sig om indførselskontrolsystemet benævnt »Import Control System« (ICS), som trådte i kraft den 1.1.2011. Denne ordning konkretiserede det internationale program, der oprindeligt blev introduceret af De Forenede Stater (»Customs Trade Partnership Against Terrorism«), og senere, i 2005, af Verdenstoldorganisationen (WCO), og som navnlig indførte rammerne for de såkaldte »SAFE«-standarder, der har til formål at sikre varehandelen uden at skade varernes bevægelighed ved at foregribe fremsendelsen af oplysninger til de kompetente myndigheder.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-135" href="#c-135">135</a>
</span>) – Min fremhævelse. Det fremgår endvidere af EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2, at »[a]nden toldkontrol end stikprøvekontrol baseres hovedsagelig på risikoanalyse ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker med henblik på at identificere og evaluere risiciene og udvikle de nødvendige modforanstaltninger« (min fremhævelse).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-136" href="#c-136">136</a>
</span>) – Vedrørende sondringen mellem begreberne »risikoforvaltning« og »risikoanalyse«, jf. E. Drobot og A. Klevleeva, »Risk management in customs control«, Munich Personal RePEc Archive, 2016. Henset til bestemmelserne i EU-toldkodeksens artikel 46 og forarbejderne til EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2, synes udtrykket »risikoforvaltning« imidlertid at henvise til den nationale eller den fælles forvaltning (på EU-plan) af risici. Begrebet »risikoanalyse« henviser efter min opfattelse specifikt til den analyse, som staterne anvender i forbindelse med toldkontrol, og som har til formål at »identificere og evaluere risiciene og udvikle de nødvendige modforanstaltninger«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-137" href="#c-137">137</a>
</span>) – Jf. D. Widdowson, »Managing risk in the customs context«, i L. De Wolf og J.B. Sokol (red.), i Customs Modernization Handbook, Word Bank, Washington D.C., s. 91-99.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-138" href="#c-138">138</a>
</span>) – Jf. D. Widdowson, op.cit. Jf. ligeledes M. Dunne, »À propos de la gestion des risques«, i OMD Actualités, juni 2010, og C. Jacob og S. Zaharia, »Risk management – a new priority system customs and its consequences«, Munich Personal RePEc Archive Paper 39352, der blev gjort tilgængeligt den 17.6.2012.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-139" href="#c-139">139</a>
</span>) – Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) 2013/92 (KOM/2003/0452 endelig udg.), jf. ændring af artikel 4.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-140" href="#c-140">140</a>
</span>) – Så vidt jeg ved, findes der imidlertid ikke i EU-retten nogen definition af begrebet »risikoanalyse«. Verdenstoldorganisationen (WCO) betegner det som »systematisk anvendelse af oplysninger til at fastslå, med hvilken hyppighed de konstaterede risici forekommer, og de formodede følger heraf«. Jf. C. Berr, Répertoire de droit commercial, Douanes, Dalloz, januar 2013 (aktualisering: marts 2019), punkt 68. Jf. ligeledes Le recueil de l’OMD sur la gestion des risques en matière douanière (tilgængeligt på https://ec.europa.eu/taxation_customs/general-information-customs/customs-risk-management/international-cooperation_fr#heading_2).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-141" href="#c-141">141</a>
</span>) – Jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 2913/92 (KOM/2003/0452 endelig udg.), begrundelse, punkt 3. Jf. ligeledes meddelelse IP/03/1100. Disse forslag blev godkendt af Europa-Parlamentet, således at forordning nr. 648/2005 blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 4.5.2005 (EUT 2005, L 117, s. 13) og trådte i kraft den 11.5.2005.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-142" href="#c-142">142</a>
</span>) – Jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 2913/92.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-143" href="#c-143">143</a>
</span>) – Jf. punkt 175 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-144" href="#c-144">144</a>
</span>) – Jf. punkt 188-190 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-145" href="#c-145">145</a>
</span>) – Kommissionen har i øvrigt påberåbt sig, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sin forpligtelse til inden for en rimelig frist at vedtage risikoanalyseværktøjer, idet den har fremhævet, at den nævnte stat burde have indført disse værktøjer tidligere.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-146" href="#c-146">146</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har fremhævet, at det skulle »etablere passende faciliteter til at udvikle og gennemføre forudgående kontrol uden for havneområderne«, »bruge en betydelig mængde tid og ressourcer på det forberedende arbejde, på udarbejdelse og forsøg i forbindelse med de processer, der gælder for forudgående kontrol, i betragtning af omfanget af den pågældende svig, men også på etablering af de tilsvarende operationelle retningslinjer, udarbejdelse på nationalt plan af politikker og processer med hensyn til sikkerhedsstillelse for specifikke forsendelser, der mistænktes for at være forbundet med svig ved for lav værdiansættelse, udarbejdelse af en plan for overvågning af mistænkelige operatører og disses forsyningskæder samt iværksættelse af en plan for uddannelse af operatørerne«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-147" href="#c-147">147</a>
</span>) – Det er ubestridt, at Det Forenede Kongerige i forbindelse med kontrolaktion Discount, der fandt sted i november og december 2011, ikke anvendte risikoanalyse, selv om det af retningslinjerne for denne aktion bl.a. fremgik, at der skulle fastsættes en risikotærskel, der skulle anvendes på varernes pris. Aktion Samurai, der fandt sted i september 2016, og i forbindelse med hvilken Det Forenede Kongerige gennemførte kontrol- og oplæringstiltag efter toldbehandling, fik desuden en begrænset rækkevidde, idet den alene omfattede særligt to importører. Aktion Breach, der blev påbegyndt i maj 2015, og som ifølge de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har afgivet i retsmødet, fortsat er i gang, indebærer kun foranstaltninger, der alene har til formål efterfølgende at anfægte de værdier, der blev vurderet som værende for lave til at være troværdige (jf. punkt 2, særligt punkt 2.1.6 og 2.3, i OLAF-rapporten, og ligeledes punkt 5-9 i »Guidelines for preventing and detecting irregularities (under-invoicing) in imports of textiles and footwear«).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-148" href="#c-148">148</a>
</span>) – Det fremgår således af referatet fra mødet mellem HMRC og OLAF den 13.6.2014, at Det Forenede Kongerige påtænkte at gennemføre undersøgelser vedrørende importører, der ville kunne tænkes at værdiansætte varer for lavt. Det blev fremhævet, at det, eftersom de britiske myndigheder havde truffet foranstaltninger efter frigivelsen, var »lidet sandsynligt […], at der ville blive inddrevet nogen som helst gæld«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-149" href="#c-149">149</a>
</span>) – Kritikken af OLAF-metoden som værktøj til risikoopsporing skal undersøges inden for rammerne af dette anbringende, mens undersøgelsen af denne metode som beregningsgrundlag for tabet af traditionelle egne indtægter indgår i behandlingen af det foreliggende søgsmåls andet anbringende.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-150" href="#c-150">150</a>
</span>) – Det Forenede Kongeriges kritik med hensyn til anvendelsen af den samme metode til beregning af underskuddet på traditionelle egne indtægter vil blive undersøgt i forbindelse med behandlingen af søgsmålets andet anbringende.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-151" href="#c-151">151</a>
</span>) – Efter at have undersøgt resultaterne fra aktion Snake besluttede flere medlemsstater, nærmere bestemt Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Den Polske Republik, Den Slovenske Republik og Den Slovakiske Republik, at udvikle deres eget system med tærskler for antagelige priser, vel at mærke navnlig begrundet i Den Tjekkiske Republiks indsigelse om, at denne medlemsstat havde et væsentligt lavere gennemsnitsprisniveau for varer. Kommissionen har tilføjet, at Den Polske Republik har rejst flere spørgsmål om OLAF-metoden, idet den i den anledning har anmodet JRC om supplerende dokumentation. Denne omstændighed bekræfter efter min opfattelse, at Kommissionen aldrig har anset denne metode for at være en opgørelsesmetode, der er obligatorisk for medlemsstaterne.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-152" href="#c-152">152</a>
</span>) – Den eksterne del af denne kompetence er den fælles handelspolitik, som Unionen ligeledes har enekompetence til i medfør af artikel 3, stk. 1, litra e), TEUF, idet bestemmelserne i den afledte ret som retsgrundlag bl.a. har artikel 207 TEUF, hvori denne politik fastsættes. Hvad navnlig angår fastsættelsen af toldværdien, hvilket ligger til grund for den omhandlede toldsvig, har bestemmelserne i EF-toldkodeksen og EU-toldkodeksen til formål at gennemføre aftalen om anvendelse af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, som findes i bilag 1A til aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, idet disse regler ligeledes er et område, hvor Unionen har enekompetence (jf. bl.a. udtalelse 1/94 (Aftaler optaget som bilag til WTO-overenskomsten), af 15.11.1994, EU:C:1994:384, præmis 34, og M. Fabio, Customs Law of the European Union, 4. udg., Wolters Kluwer, 2012, punkt 4.01).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-153" href="#c-153">153</a>
</span>) – Retsgrundlaget for EU-toldkodeksen udgøres af artikel 33 TEUF, 114 TEUF og 207 TEUF.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-154" href="#c-154">154</a>
</span>) – Vedrørende kompetencefordelingen siden Lissabontraktaten jf. J.-M. Grave, »The Impact of the Lisbon Treaty on Customs Matters: A Legal Assessment«, i Global Trade and Customs Journal, vol. 5, nr. 3, 2010, s. 110. Vedrørende »udøvende føderalisme« jf. K. Limbach, Uniformity of Customs Administration in the European Union, Bloomsbury Publishing, London, november 2015, s. 132.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-155" href="#c-155">155</a>
</span>) – På området for toldkontrol har medlemsstaterne fået tillagt visse beføjelser, således at der i retslæren henvises til medlemsstaternes »residualkompetence« på toldområdet (jf. bl.a. J.-L. Albert, »L’Union douanière, les apparences d’une solidarité européenne historique«, i Gestion &amp; finances publiques, bind 4, nr. 4, 2017, s. 59-69, og E. Natarel, »Le phénomène douanier dans le marché intérieur: à propos de l’exemple français«, i Revue des affaires européennes, nr. 4, 2005, s. 637). Vedrørende medlemsstaternes »afkald« på traditionelle kompetencer på toldområdet til fordel for Unionens myndigheder, jf. bl.a. C. Soulard, »Union douanière – Taxation des marchandises«, i JurisClasseur Europe, fasc. 500, 2016, punkt 35 og 58.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-156" href="#c-156">156</a>
</span>) – Af denne grund fastsætter artikel 33 TEUF et retsgrundlag for toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Hvad navnlig angår samordning på området for svig skal det tilføjes, at artikel 325, stk. 3, TEUF bestemmer, at medlemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser mod svig ved sammen med Kommissionen at tilrettelægge et snævert, løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-157" href="#c-157">157</a>
</span>) – Tidligere artikel 280 EF.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-158" href="#c-158">158</a>
</span>) – Jf. eksempelvis Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.12.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT 1995, L 312, s. 1), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11.11.1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT 1996, L 292, s. 2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25.5.1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT 1999, L 136, s. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-159" href="#c-159">159</a>
</span>) – Jf. bl.a. »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om toldrisikostyring og sikkerhed i forsyningskæden« (COM/2012/0793 final).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-160" href="#c-160">160</a>
</span>) – Hvad nærmere bestemt angår toldlovgivningen har EU-lovgiver fastsat en forpligtelse til at anvende risikoanalyse baseret på »kriterier, der er udarbejdet på nationalt plan, på EF-plan og i givet fald på internationalt plan«. Jf. ordlyden af EF-toldkodeksens artikel 13, stk. 2, og EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-161" href="#c-161">161</a>
</span>) – Det fremgår af artikel 17, stk. 1, TEU, at Kommissionen bl.a. »fremmer Unionens almene interesser«, »fører tilsyn med gennemførelsen af EU-retten« og »udøver koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne«. Vedrørende anvendelsen af denne bestemmelse på toldområdet jf. T. Lyons, EC Customs Law, Oxford University Press, Oxford, 2018, s. 138.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-162" href="#c-162">162</a>
</span>) – Jf. T. Lyons, op.cit., s. 147.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-163" href="#c-163">163</a>
</span>) – I »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om EU’s strategi og handlingsplan for toldrisikostyring: Håndtering af risici, styrkelse af sikkerhed i forsyningskæden og lettelse af handel« (COM/2014/527) har Kommissionen fremhævet, »at [r]isikostyringen for bevægelsen af varer […] forudsætter, at der er kapacitet til at identificere, evaluere og analysere samtlige trusler og risici, der er forbundet med varer og deres bevægelser«, og at der »må tages hensyn til de mange forskellige risici […] og til deres indvirkning og konsekvenser, hvis de skulle vise sig, således at der kan igangsættes foranstaltninger til mindskelse af risiciene og til kontrol på det bedst mulige tidspunkt og sted i forsyningskæden« (jf. bilag til nævnte meddelelse, punkt I).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-164" href="#c-164">164</a>
</span>) – Jf. G. Charroux og E. Woerth, »Rapport sur l’évaluation de l’action de la douane dans la lutte contre les fraudes et trafics« (rapport om evaluering af toldaktioner i forbindelse med bekæmpelse af svig og trafik) af 3.6.2015, til Assemblée nationale, Comité d’évaluation et de contrôle des politiques publiques (udvalg for evaluering og kontrol af offentlige politikker under nationalforsamlingen, Frankrig).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-165" href="#c-165">165</a>
</span>) – Selv om risikoanalyse blev indført i EF-toldkodeksen i 2005, gik der ni år, før Kommissionen vedtog meddelelsen nævnt i fodnote 163, hvori den traf bestemmelse om en analyse af gennemførelsen af toldrisikostyringspolitik og fremsatte en strategi på området. Jf. bl.a. »EU’s strategi og handlingsplan for toldrisikostyring«, der er vedlagt dette dokument (findes på https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM%3A2014%3A0527%3AFIN).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-166" href="#c-166">166</a>
</span>) – Kommissionen har tilføjet, at det i forbindelse med den fornyede gennemgang af kontrolaktion Discount (i november og december 2011), som Kommissionens tjenestegrene foretog, efter at aktionen var afsluttet, viste sig, at der var udbredt konsensus blandt alle medlemsstaterne om, at tærsklerne for rimelige priser skulle fastholdes. Af denne grund anvendte aktion Snake i 2014 på ny den laveste antagelige pris, der var fastsat til 50% af den korrigerede gennemsnitspris. Medlemsstaterne rejste ikke spørgsmålet om en ændring af denne tærskel i forbindelse med analysen af resultaterne fra aktion Snake. Kommissionen har imidlertid bekræftet, at ingen medlemsstat har anmodet om en nedsættelse af den laveste antagelige pris.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-167" href="#c-167">167</a>
</span>) – Jf. dom af 16.6.2016, EURO 2004. Hungary (C-291/15, EU:C:2016:455). Domstolen fremhævede i den nævnte doms præmis 38, at »den pågældende toldmyndighed […] [havde] fundet, at den angivne transaktionsværdi af de indførte varer var usædvanlig lav sammenlignet med den statistiske gennemsnitsværdi for indførsel af sammenlignelige varer«, hvorved den bekræftede, at »den statistiske gennemsnitsværdi« for varerne kan anvendes med henblik på at anfægte rigtigheden af den angivne toldværdi.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-168" href="#c-168">168</a>
</span>) – Det pågældende stykke har været formuleret således, siden det blev vedtaget (jf. forslag til Rådets forordning (EØF) om indførelse af en EF-toldkodeks, KOM(90) 71 endelig udg., EFT 1990, C 128, s. 1), og er nu gengivet tilsvarende i EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 1. Vedrørende udviklingen i denne bestemmelse jf. punkt 202 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-169" href="#c-169">169</a>
</span>) – Jeg noterer desuden, at EU-toldkodeksens artikel 5, stk. 3, hvori begrebet »toldkontrol« defineres, indbefatter »specifikke handlinger, der foretages af toldmyndighederne for at sikre overholdelse af toldlovgivningen og anden lovgivning vedrørende indpassage, udpassage, transit, bevægelser, oplagring og særlige anvendelsesformål for så vidt angår varer, som forsendes mellem Unionens toldområde og lande eller områder uden for dette område, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer og varer med særligt anvendelsesformål«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-170" href="#c-170">170</a>
</span>) – Jf. bl.a. J.-L. Albert, Le droit douanier de l’Union européenne, Bruxelles, Bruylant, 2019, s. 525.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-171" href="#c-171">171</a>
</span>) – Jf. bl.a. EU-toldkodeksens artikel 73 og generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse i sagen Codirex Expeditie (C-542/11, EU:C:2013:123, punkt 51 ff.).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-172" href="#c-172">172</a>
</span>) – Jf. punkt 175-177 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-173" href="#c-173">173</a>
</span>) – Vedrørende toldmyndighedernes opgave i medfør af denne bestemmelse jf. T. Lyons, op.cit., s. 72 ff.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-174" href="#c-174">174</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har gjort gældende, at aktion Breach ligeledes indebar forudgående kontrol. Det skal ikke desto mindre anføres dels, at Det Forenede Kongerige ikke har præciseret, hvori denne kontrol bestod, dels at den operationelle fase af denne aktion kun forløb over to dage. Jf. referat fra mødet den 3.2.2016.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-175" href="#c-175">175</a>
</span>) – Jf. punkt 175-177 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-176" href="#c-176">176</a>
</span>) – Den omstændighed, at foranstaltningerne var ineffektive eller manglende, understøttes af rapporterne fra de inspektionsbesøg, der blev gennemført i denne periode. Kommissionen har anført, at den identificerede flere konkrete forsendelser, der fremviste meget lave værdier i løbet af den omhandlede periode. Det fremgår eksempelvis af inspektionsrapport 17-11-1, at de britiske myndigheder bekræftede, at de ikke havde iværksat de foranstaltninger, som OLAF havde krævet efter aktion Snake i 2014 og på ny i inspektionsrapport 16-11-1. Det fremgår desuden af inspektionsrapport 17-11-2, at fem varepartier, der blev indført den 29.9.2017, og som blev udvalgt af Kommissionens bemyndigede, i gennemsnit fremviste en angivet værdi, der kun udgjorde 3,3% af den korrigerede gennemsnitspris. HMRC har bekræftet, at senere forsendelser, som disse operatører havde angivet, var blevet stoppet, og at der var blevet udstedt efteropkrævninger af tillægstold i forbindelse med aktion Swift Arrow.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-177" href="#c-177">177</a>
</span>) – Dom af 17.3.2011, C-23/10, ikke trykt i Sml. (EU:C:2011:160, præmis 50).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-178" href="#c-178">178</a>
</span>) – Som det fremgår af EU-toldkodeksen, støtter Unionens toldlovgivning udveksling af sådanne oplysninger. Det følger nærmere bestemt af kodeksens artikel 46, stk. 3, at der foretages toldkontrol inden for en fælles ramme for risikoforvaltning, som skal bygge på udveksling af oplysninger mellem toldadministrationerne om risiko og resultater af risikoanalyser, og som skal fastlægge fælles risikokriterier og standarder samt kontrolforanstaltninger og prioriterede kontrolområder. Jeg gør opmærksom på, at denne artikels stk. 4 og 5 fastsætter lignende forpligtelser.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-179" href="#c-179">179</a>
</span>) – Dom af 17.3.2011, C-23/10, ikke trykt i Sml. (EU:C:2011:160).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-180" href="#c-180">180</a>
</span>) – Artikel 248 i forordning nr. 2454/93 gengiver i meget vid udstrækning ordlyden af artikel 20 i Kommissionens direktiv 82/57/EØF af 17.12.1981 om fastsættelse af visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 79/695/EØF om harmonisering af fremgangsmåderne ved varers overgang til fri omsætning (EFT 1982, L 28, s. 38), mens artikel 244 i forordning 2015/2447 har til formål at gennemføre bestemmelserne i EU-toldkodeksens afsnit V, kapitel 3, afdeling 1, der har overskriften »Verifikation«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-181" href="#c-181">181</a>
</span>) – Bestemmelse, der var gældende i den første del af overtrædelsesperioden frem til den 1.5.2016.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-182" href="#c-182">182</a>
</span>) – Den spanske, den tyske, den estiske, den engelske, den franske og den italienske sprogversion af artikel 248 i forordning nr. 2454/93 synes således at henvise til, at frigivelse nødvendigvis er betinget af, at der stilles en sikkerhed.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-183" href="#c-183">183</a>
</span>) – Den tyske sprogversion: »Sind die Zollbehörden der Auffassung, dass aufgrund einer Überprüfung der Zollanmeldung höhere Einfuhr- oder Ausfuhrabgaben oder andere Abgaben zu entrichten sein könnten als aufgrund der Angaben in der Zollanmeldung, so kann die Überlassung der Waren von einer Sicherheitsleistung abhängig gemacht werden, die die Differenz zwischen dem aufgrund der Angaben in der Zollanmeldung ermittelten Betrag und dem Betrag abdeckt, der letztlich zu entrichten sein könnte.« Den estiske sprogversion: »Kui toll leiab, et tollideklaratsiooni õigsuse kontrollimisest tulenev impordi- või eksporditollimaksu või muude tasutavate maksude summa võib olla suurem kui tollideklaratsiooni andmetest tulenev summa, võib kauba vabastamine sõltuda tagatise esitamisest, mis on piisav deklaratsiooni andmete põhjal kindlaksmääratud summa ja hiljem tasumisele kuuluda võiva lõppsumma vahe tasumiseks« (mine fremhævelser).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-184" href="#c-184">184</a>
</span>) – Jf. bl.a. Profisa-dommen (C-63/06, EU:C:2007:233, præmis 13 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-185" href="#c-185">185</a>
</span>) – Jf. dom af 1.2.2001, D. Wandel (C-66/99, EU:C:2001:69, præmis 36), og kendelse af 16.9.2014, Kyocera Mita Europe mod Kommissionen (T-35/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:795, præmis 41 og 42). Jeg henleder opmærksomheden på, at der i EU-toldkodeksens artikel 194 er fastsat tilsvarende forpligtelser.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-186" href="#c-186">186</a>
</span>) – Jf. T. Lyons, op.cit., s. 462 og 463.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-187" href="#c-187">187</a>
</span>) – Jf. punkt 177 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-188" href="#c-188">188</a>
</span>) – 36. og 37. betragtning, der omhandler sikkerhedsstillelse, fremhæver navnlig målet om at »sikre Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser og dæmme op for svigagtig praksis«, idet de angiver, at der skal tages hensyn til graden af risiko og de pågældende økonomiske operatørers særlige situation.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-189" href="#c-189">189</a>
</span>) – Dette argument om, at operatørerne er blevet behandlet forskelligt på baggrund af deres »lovlighed«, understøttes efter min opfattelse af den omstændighed, at der findes en særlig status, nærmere bestemt en status som autoriseret økonomisk operatør i henhold til EU-toldkodeksen (artikel 38 ff.).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-190" href="#c-190">190</a>
</span>) – Jf. punkt 201-216 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-191" href="#c-191">191</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 15.12.2009, Kommissionen mod Tyskland (C-372/05, EU:C:2009:780, præmis 72-77).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-192" href="#c-192">192</a>
</span>) – Svarer, jf. forklaringer til chartret (EUT 2007, C 303, s. 17), til artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-193" href="#c-193">193</a>
</span>) – Menneskerettighedsdomstolen har gentagne gange erindret om, at artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1, som i det væsentlige sikrer ejendomsretten, indeholder tre adskilte normer: Den første, som udtrykkes i første punktum i første stykke, og som er af generel karakter, nævner princippet om respekten for ejendomsretten; den anden, der er indeholdt i andet punktum i samme stykke, omhandler berøvelsen af ejendom og undergiver den visse betingelser; hvad angår den tredje norm, som fremgår af andet stykke, tilkender den bl.a. staterne beføjelse til at kontrollere, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, idet de sætter de love i kraft, som de finder nødvendige med henblik herpå. Der er imidlertid en sammenhæng mellem disse regler. Den anden og tredje henviser til særlige eksempler på indgreb i ejendomsretten. De skal følgelig fortolkes i lyset af det princip, der nævnes i den første norm (jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolen, 21.2.1986, James m.fl. mod Det Forenede Kongerige, CE:ECHR:1986:0221JUD000879379, § 37, og Menneskerettighedsdomstolen, 16.6.2015, Sargsyan mod Aserbajdsjan, CE:ECHR:2015:0616JUD004016706, § 217).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-194" href="#c-194">194</a>
</span>) – Jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolen, 29.4.2008, Burden mod Det Forenede Kongerige (CE:ECHR:2008:0429JUD001337805, § 59).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-195" href="#c-195">195</a>
</span>) – Jf. Menneskerettighedsdomstolen, 23.10.1997, National &amp; Provincial building society, Leeds permanent building society og Yorkshire building society mod Det Forenede Kongerige (CE:ECHR:1997:1023JUD002131993, § 80).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-196" href="#c-196">196</a>
</span>) – Jf. f.eks. dom af 14.1.2021, Okrazhna prokuratura – Haskovo og Apelativna prokuratura – Plovdiv (C-393/19, EU:C:2021:8, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-197" href="#c-197">197</a>
</span>) – Vedrørende det abstrakte eksempel med hensyn til, når den finansielle forpligtelse, der opstår ved opkrævningen af skatter eller afgifter, kan skade ejendomsretten; jf. Menneskerettighedsdomstolen, 3.7.2003, Buffalo s.r.l. under likvidation mod Italien (CE:ECHR:2003:0703JUD003874697, særligt §§ 36 og 37).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-198" href="#c-198">198</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har fremhævet, at der i forbindelse med denne aktion blev identificeret 239 højrisikooperatører, og at der blev meddelt pålæg om efteropkrævning (C18-pålæg) til flere af disse operatører. Denne stat har gjort gældende, at der under den nævnte aktion »[ligeledes] blev gennemført [ca.] 30 forudgående inspektioner, [ligesom] der blev udtaget prøver«, dog uden at præcisere, hvornår og i hvilket omfang der blev udtaget prøver, og hvorfor det blev foretrukket at give afkald på at kræve sikkerhed, inden der blev bevilget frigivelse af varerne, selv om efteropkrævning af tolden af praktiske årsager er en mindre effektiv foranstaltning.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-199" href="#c-199">199</a>
</span>) – OLAF-rapporten, punkt 2.1.4.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-200" href="#c-200">200</a>
</span>) – Ifølge Kommissionens skriftlige indlæg er denne institution ikke i stand til at bekræfte det ovennævnte tal, som Det Forenede Kongerige er fremkommet med.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-201" href="#c-201">201</a>
</span>) – Ifølge Kommissionen beviser disse oplysninger ikke alene, at Det Forenede Kongerige var ansvarligt for 74,60% af det tab af traditionelle egne indtægter, der i 2015 skyldtes den for lave værdiansættelse af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina, for 79,15% af dette tab i 2016 og for 66,90% af dette tab i 2017, men ligeledes, at dette tal efter indledningen af aktion Swift Arrow og den gradvise udvidelse heraf faldt betydeligt, eftersom det f.eks. var på 33,86% i november 2017 og på 4,73% i juni 2018 (Surveillance 2-databasen over indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina). Kommissionen har ligeledes forklaret, at, selv om Det Forenede Kongerige har truffet relativt begrænsede foranstaltninger (ved kun at kontrollere nogle enkelte operatører på grundlag af tærskler for lave værdier, og kun i enkelte havne), er antallet af for lavt værdiansatte indførsler gået synligt og nærmest omgående tilbage (minus 90% på tre måneder og minus 96% på et år).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-202" href="#c-202">202</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har navnlig henvist til kontrolaktion Discount, aktion Snake, aktion Breach og aktion Samurai.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-203" href="#c-203">203</a>
</span>) – Jf. punkt 235-240 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-204" href="#c-204">204</a>
</span>) – Selv om det fremgår af Domstolens praksis, at medlemsstaterne er forpligtet til at konstatere en EU-afgift på egne indtægter, så snart toldmyndighederne er i stand til at beregne afgiftsbeløbet vedrørende en toldskyld og fastslå, hvem der er debitor (dom af 23.2.2006, Kommissionen mod Spanien, C-546/03, ikke trykt i Sml., EU:C:2006:132, præmis 29, af 15.11.2005, Kommissionen mod Danmark, C-392/02, EU:C:2005:683, præmis 59 og 61, af 17.6.2010, Kommissionen mod Italien, C-423/08, EU:C:2010:347, præmis 40, og af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal, C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160, præmis 59), er det nemlig ikke en betingelse, at bogføringen faktisk er sket (jf. i denne retning dom af 15.11.2005, Kommissionen mod Danmark, C-392/02, EU:C:2005:683, præmis 58), hvilket indebærer, at der er tale om to adskilte regelsæt.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-205" href="#c-205">205</a>
</span>) – Kendelse af 9.7.2008, Gerlach &amp; Co. (C-477/07, ikke trykt i Sml., EU:C:2008:390, præmis 22).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-206" href="#c-206">206</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 16.7.2009, Distillerie Smeets Hasselt m.fl. (C-126/08, EU:C:2009:470, præmis 22), og af 8.11.2012, KGH Belgium (C-351/11, EU:C:2012:699, præmis 21), samt kendelse af 9.7.2008, Gerlach &amp; Co. (C-477/07, ikke trykt i Sml., EU:C:2008:390, præmis 17), vedrørende artikel 217, stk. 1, og EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-207" href="#c-207">207</a>
</span>) – Jf. dom af 17.6.2010, Kommissionen mod Italien (C-423/08, EU:C:2010:347, præmis 37 ff.).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-208" href="#c-208">208</a>
</span>) – Jf. dom af 3.4.2014, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-60/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:219, præmis 40). For en kortfattet fremstilling af ordningen om egne indtægter, jf. J.-L. Albert, Le droit douanier de l’Union européenne, Bruylant, Bruxelles, 2019, s. 132-144, D. Berlin, Politiques de l’Union européenne, Bruylant, Bruxelles, 2016, s. 53-64, og M.-H. Aubert, »Rapport: Système des ressources propres des Communautés européennes«, Assemblée nationale (informationsmateriale fra Assemblée nationale [nationalforsamlingen, Frankrig]. 11. valgperiode, nr. 3436), Paris, 2001.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-209" href="#c-209">209</a>
</span>) – Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions offentlige finanser, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 2007, s. 143.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-210" href="#c-210">210</a>
</span>) – A. Potteau, »Budget de l’Union européenne – Contenu du budget«, i JurisClasseur Europe Traité, bind 198, 4.11.2016, punkt 33.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-211" href="#c-211">211</a>
</span>) – Denne bestemmelse svarer til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-212" href="#c-212">212</a>
</span>) – Jf. D. Berlin, op.cit., punkt 34.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-213" href="#c-213">213</a>
</span>) – Denne bestemmelse erstattede artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-214" href="#c-214">214</a>
</span>) – Domstolen har tidligere fastslået, at »en fordring er fastlagt, så snart det tilsvarende krav er behørigt fastslået« (dom af 22.2.1989, Kommissionen mod Italien, sag 54/87, EU:C:1989:76). For et nyere eksempel, jf. dom af 3.4.2014, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-60/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:219, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis). Generaladvokat Sharpston har desuden påpeget, at medlemsstaterne ikke har nogen skønsmargen i denne henseende (forslag til afgørelse Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen, C-575/18 P, EU:C:2020:205, punkt 43).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-215" href="#c-215">215</a>
</span>) Denne bestemmelse erstattede artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-216" href="#c-216">216</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 5.10.2006, Kommissionen mod Tyskland (C-105/02, EU:C:2006:637, præmis 87).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-217" href="#c-217">217</a>
</span>) – Domstolen har tidligere fastslået, at den tidligere bestemmelse, artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1150/2000, skal fortolkes således, at medlemsstaterne ikke kan undlade at fastslå en fordring, selv om de bestrider den, da Unionens finansielle ligevægt i modsat fald ville blive forstyrret, om det så blot er midlertidigt, som følge af en medlemsstats handlemåde (dom af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal, C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160, præmis 58). Jf. ligeledes dom af 15.11.2005, Kommissionen mod Danmark (C-392/02, EU:C:2005:683, præmis 54 og 60), og af 7.4.2011, Kommissionen mod Finland (C-405/09, EU:C:2011:220, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-218" href="#c-218">218</a>
</span>) – Jf. dom af 8.7.2010, Kommissionen mod Italien (C-334/08, EU:C:2010:414, præmis 67).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-219" href="#c-219">219</a>
</span>) – Domstolen har fastslået, at i medfør af artikel 6, stk. 3, litra a) og b), i forordning nr. 1150/2000 skal medlemsstaterne i A-regnskabet opføre de i henhold til samme forordnings artikel 2 konstaterede fordringer senest den første arbejdsdag efter den 19. i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen blev konstateret; dog kan de i B-regnskabet inden for samme frist opføre de fordringer, der er konstateret, men »endnu ikke er […] [inddrevet]«, og for hvilke »der ikke er stillet sikkerhed«, samt fordringer, der er konstateret og »dækket af garantier, [men som] anfægtes og forventes at blive ændret som følge af de opståede uoverensstemmelser« (dom af 8.7.2010, Kommissionen mod Italien, C-334/08, EU:C:2010:414, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-220" href="#c-220">220</a>
</span>) – Jf. i den henseende T. Lyons, op.cit., s. 52 og 53.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-221" href="#c-221">221</a>
</span>) – Jf. generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse Kommissionen mod Italien (C-275/07, EU:C:2008:334, punkt 82 og fodnote 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-222" href="#c-222">222</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 21.9.1989, Kommissionen mod Grækenland (C-68/88, (EU:C:1989:339, præmis 17), af 16.5.1991, Kommissionen mod Nederlandene (C-96/89, EU:C:1991:213, præmis 38), og af 12.6.2003, Kommissionen mod Italien (C-363/00, EU:C:2003:335, præmis 43).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-223" href="#c-223">223</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 11.7.2019, Kommissionen mod Italien (Egne indtægter – inddrivelse af en toldskyld) (C-304/18, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:601, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-224" href="#c-224">224</a>
</span>) – Jf. den i fodnote 222 i dette forslag til afgørelse nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-225" href="#c-225">225</a>
</span>) – Jf. i denne retning generaladvokat Lenz’ forslag til afgørelse Kommissionen mod Grækenland (sag 70/86, EU:C:1987:250).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-226" href="#c-226">226</a>
</span>) – Tredje betragtning til forordning nr. 609/2014 og dom af 22.2.1989, Kommissionen mod Italien (sag 54/87, EU:C:1989:76).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-227" href="#c-227">227</a>
</span>) – Jf. i denne retning domme af 5.10.2006, Kommissionen mod Belgien (C-275/04, EU:C:2006:641, præmis 68), Kommissionen mod Nederlandene (C-312/04, EU:C:2006:643, præmis 54) og Kommissionen mod Belgien (C-377/03, EU:C:2006:638, præmis 69), samt af 19.3.2009, Kommissionen mod Italien (C-275/07, EU:C:2009:169, præmis 84).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-228" href="#c-228">228</a>
</span>) – Jf. dom af 8.7.2010, Kommissionen mod Italien (C-334/08, EU:C:2010:414, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis), og af 11.7.2019, Kommissionen mod Italien (Egne indtægter – inddrivelse af en toldskyld) (C-304/18, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:601, præmis 61).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-229" href="#c-229">229</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 22.2.1989, Kommissionen mod Italien (sag 54/87, EU:C:1989:76).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-230" href="#c-230">230</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 12.6.2003, Kommissionen mod Italien (C-363/00, EU:C:2003:335, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-231" href="#c-231">231</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 3.4.2014, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-60/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:219, præmis 50), af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis), og af 11.7.2019, Kommissionen mod Italien (Egne indtægter – inddrivelse af en toldskyld) (C-304/18, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:601, præmis 61).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-232" href="#c-232">232</a>
</span>) – Hvad angår antallet af C18-betalingspålæg, der blev udstedt i forbindelse med aktion Snake, fremgår det af Det Forenede Kongeriges forklaringer vedrørende bilag D.5 til duplikken og Det Forenede Kongeriges svar på Domstolens spørgsmål, at dets myndigheder udstedte 23 C18-betalingspålæg på ca. 201 828 809,62 GBP, idet dette beløb i duplikken blev nedsat til 192 568 694,30 GBP, eftersom ikke alle de omhandlede varer var omfattet af det omhandlede traktatbrud.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-233" href="#c-233">233</a>
</span>) – Jf. dom af 17.9.1987, Kommissionen mod Grækenland (70/86, EU:C:1987:374).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-234" href="#c-234">234</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 18.12.1986, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (93/85, EU:C:1986:499).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-235" href="#c-235">235</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 8.7.2010, Kommissionen mod Italien (C-334/08, EU:C:2010:414). For en kommentar jf. A. Potteau, »Les finances publiques de l’Union européenne en 2008-2009«, i Revue trimestrielle de droit européen, nr. 2, 2010, s. 380.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-236" href="#c-236">236</a>
</span>) – Jf. punkt 201-216 og 219 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-237" href="#c-237">237</a>
</span>) – Jf. punkt 217-224 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-238" href="#c-238">238</a>
</span>) – Jf. dom af 15.7.2010, Gaston Schul (C-354/09, EU:C:2010:439, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-239" href="#c-239">239</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 16.6.2016, EURO 2004. Hungary (C-291/15, EU:C:2016:455, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-240" href="#c-240">240</a>
</span>) – Jf. punkt 193-210 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-241" href="#c-241">241</a>
</span>) – Bilag D.5 til duplikken.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-242" href="#c-242">242</a>
</span>) – Kommissionen gav udtryk for dette synspunkt efter aktion Snake (jf. inspektionsrapport 16-11-1, som fremgår af bilag A.16 til stævningen, punkt 3.1.1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-243" href="#c-243">243</a>
</span>) – For så vidt angår C18-betalingspålæggene Snake skulle der foretages en fastsættelse af toldværdien af de specifikke indførsler, og ikke et skøn over tabet vedrørende traditionelle egne indtægter. Jf. ligeledes punkt 206 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-244" href="#c-244">244</a>
</span>) – Jf. referat fra mødet den 20.2.2015, bilag B.2 til svarskriftet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-245" href="#c-245">245</a>
</span>) – Det Forenede Kongeriges svar af 22.6.2018, punkt 147.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-246" href="#c-246">246</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 11.7.2019, Kommissionen mod Italien (Egne indtægter – inddrivelse af en toldskyld) (C-304/18, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:601).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-247" href="#c-247">247</a>
</span>) – Dette beløb vil angiveligt skulle nedsættes med ca. 25 mio. GBP, dvs. det beløb, der er opført i B-regnskabet svarende til de beløb, der blev opkrævet i de C18-pålæg, der udgik fra aktion Breach, og som vedrørte perioden fra maj 2015 til oktober 2017.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-248" href="#c-248">248</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har alene anerkendt dette deklaratorisk, for så vidt som dets forsvar er støttet på en afvisning af, at de tilsidesættelser, der er fremstillet inden for rammerne af det første anbringende, foreligger, alt imens Det Forenede Kongerige inden for rammerne af det andet anbringende har foreslået sin egen metode til at bestemme omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-249" href="#c-249">249</a>
</span>) – Tidligere EF-toldkodeksens artikel 29 eller 31.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-250" href="#c-250">250</a>
</span>) – Formuleringen »rimelige fremgangsmåder« indebærer ifølge Det Forenede Kongerige, at der er tale om afgørelser, som det tilkommer medlemsstaten at træffe inden for rammerne af sin enekompetence, og at den skal indrømmes en meget vid skønsmargen ved sine valg af metoder og opgørelser. Det Forenede Kongerige skal ikke godtgøre, hvorvidt dets skøn er nøjagtigt eller ej, men alene at det er rimeligt. Bevisbyrden for, at skønsmæssigt fastsættet ikke er rimeligt, påhviler fuldt ud Kommissionen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-251" href="#c-251">251</a>
</span>) – Jeg henleder opmærksomheden på, at EU-toldkodeksens artikel 74 (tidligere EF-toldkodeksens artikel 31) bestemmer, at toldværdien, når denne ikke kan fastsættes i henhold til EU-toldkodeksens artikel 70, fastsættes ved hjælp af de efterfølgende metoder, idet hver enkelt metode kun kan anvendes, hvis den foregående metode i henhold til den rækkefølge, hvori de optræder, viser sig ikke at kunne anvendes, hvorved der opstår en rangorden med hensyn til metoder. Den metode, der er fastsat i artikel 74, stk. 3 – metoden benævnt »sidste udvej« – som er baseret på »rimelige fremgangsmåder«, finder anvendelse, når metoderne i de foregående stykker ikke kan finde anvendelse. Jf. bl.a. J.-L. Albert, »Section 3 – La valeur en douane«, i Le droit douanier de l’Union européenne, Bruxelles, Bruylant, 2019, s. 255-280.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-252" href="#c-252">252</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har påpeget, at Domstolen tidligere i visse sager har fastslået tab af traditionelle egne indtægter for et bestemt beløb, men at det fremgår, at der i disse tilfælde ikke i påstandene i søgsmålet var fremsat nogen indsigelser, og/eller at de pågældende beløb ikke var blevet anfægtet: Jf. f.eks. dom af 21.9.1989, Kommissionen mod Grækenland (C-68/88, EU:C:1989:339). Situationen i den foreliggende sag er en helt anden.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-253" href="#c-253">253</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 16.6.2016, EURO 2004. Hungary (C-291/15, EU:C:2016:455).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-254" href="#c-254">254</a>
</span>) – Det er ligeledes af denne grund, at argumenterne vedrørende den subsidiære metode i EU-toldkodeksens artikel 74, stk. 3, efter min opfattelse må forkastes.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-255" href="#c-255">255</a>
</span>) – Jf. punkt 193-216 og 225-227 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-256" href="#c-256">256</a>
</span>) – Jf. punkt 177 og fodnote 92 og 265 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-257" href="#c-257">257</a>
</span>) – C-575/18 P (EU:C:2020:530).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-258" href="#c-258">258</a>
</span>) – Jf. den nævnte doms præmis 68.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-259" href="#c-259">259</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 27.4.2006, Kommissionen mod Tyskland (C-441/02, EU:C:2006:253, præmis 48), og af 2.5.2019, Kommissionen mod Kroatien (Affaldsdepotet i Biljane Donje) (C-250/18, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:343, præmis 33).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-260" href="#c-260">260</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige er ligeledes af den opfattelse, at det ud over svig i første omgang også påhviler Kommissionen at godtgøre, at der består en årsagssammenhæng mellem denne tilsidesættelse og en konkret skade, såvel som at dens krav om betaling af et bestemt beløb til Unionen kan antages til realitetsbehandling.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-261" href="#c-261">261</a>
</span>) – Jf. dom af 16.6.2016, EURO 2004. Hungary (C-291/15, EU:C:2016:455, præmis 23 og 36).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-262" href="#c-262">262</a>
</span>) – Jf. punkt 159-162 i dette forslag til afgørelse og den deri nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-263" href="#c-263">263</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 17.11.1993, Kommissionen mod Spanien (C-73/92, EU:C:1993:891, præmis 19).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-264" href="#c-264">264</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 21.9.1999, Kommissionen mod Irland (C-392/96, EU:C:1999:431, præmis 60 og 61), af 26.6.2003, Kommissionen mod Frankrig (C-233/00, EU:C:2003:371, præmis 62), og af 26.10.2006, Kommissionen mod Spanien (C-36/05, EU:C:2006:672, præmis 38).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-265" href="#c-265">265</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 5.6.2018, Kolev m.fl. (C-612/15, EU:C:2018:392, præmis 51 og 52).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-266" href="#c-266">266</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 15.11.2005, Kommissionen mod Danmark (C-392/02, EU:C:2005:683, præmis 68), af 18.10.2007, Kommissionen mod Danmark (C-19/05, EU:C:2007:606, præmis 32), og af 3.4.2014, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-60/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:219, præmis 50). Jf. hvad angår retslæren E. Meisse, »Application du système des ressources propres des Communautés«, i Europe, nr. 346/2006, s. 9.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-267" href="#c-267">267</a>
</span>) – Hvad for det første angår dom af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160), har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at Domstolen fastslog, at den sagsøgte stat var ansvarlig for »det deraf følgende tab af indtægter«, og at den ifaldt ansvar, »[h]vis en fejl begået af toldmyndighederne […] bevirkede, at tolden ikke blev opkrævet« (præmis 57 og 61). Hvad dernæst angår dom af 8.7.2010, Kommissionen mod Italien (C-334/08, EU:C:2010:414), blev den sagsøgte stat ifølge Det Forenede Kongerige holdt ansvarligt for et tab af traditionelle egne indtægter som følge af sine myndigheders fejlagtige adfærd, idet disse meddelte et selskab ulovlige tilladelser til at underlægge visse varer en nultoldsordning, uanset at varerne normalt ville være belagt med told (præmis 40). Hvad endelig angår dom af 18.10.2007, Kommissionen mod Danmark (C-19/05, EU:C:2007:606), har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at der ikke var noget, der indicerede, at såfremt de danske myndigheder ikke havde begået den fejl, der bestod i at fritage de omhandlede varer for told, dvs. såfremt de havde fortolket rækkevidden af proceduren for særlige anvendelsesformål korrekt, ville det toldbeløb, der blev opkrævet og bogført, have været det samme.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-268" href="#c-268">268</a>
</span>) – Dom af 31.10.2019, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (Ansvar for handling foretaget af et OLT) (C-391/17, EU:C:2019:919), hvilken sag blev afgjort samtidig med den sag, der førte til dom af 31.10.2019, Kommissionen mod Nederlandene (Ansvar for handling foretaget af et OLT) (C-395/17, EU:C:2019:918).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-269" href="#c-269">269</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 31.10.2019, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (Ansvar for handling foretaget af et OLT) (C-391/17, EU:C:2019:919, præmis 92-102). Det var således med henblik på at fastslå, om der forelå en forpligtelse for en medlemsstat i forhold til handlinger foretaget af et OLT, der fører til et tab af egne indtægter for Unionens budget, at Domstolen fandt, at det måtte undersøges, hvorvidt den pågældende medlemsstat var ansvarlig over for Unionen i henhold til de forpligtelser, som påhviler denne som medlemsstat i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, og hvorvidt den i henhold til denne bestemmelse var forpligtet til at kompensere for det omhandlede tab.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-270" href="#c-270">270</a>
</span>) – Det drejer sig om den formalitetsindsigelse, der er fremsat subsidiært inden for rammerne af det fjerde anbringende.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-271" href="#c-271">271</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 18.10.2007, Kommissionen mod Danmark (C-19/05, EU:C:2007:606, præmis 34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-272" href="#c-272">272</a>
</span>) – Omhandlet i bl.a. punkt 197 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-273" href="#c-273">273</a>
</span>) – Jf. bl.a. Surveillance 2-dataene, som viser de mængder, der er større og lavere end den acceptable mindstepris for indførsler, der henhører under kapitel 61-64 i den kombinerede nomenklatur med oprindelse i Kina fra januar 2015 til august 2018, og som fremgår af tabellen med overskriften »UK [Lowest Acceptable Price] Quantities of imports« i bilag A.34 til stævningen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-274" href="#c-274">274</a>
</span>) – Jf. fodnote 40 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-275" href="#c-275">275</a>
</span>) – OLAF-rapporten, s. 8 og 9.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-276" href="#c-276">276</a>
</span>) – Denne konklusion følger direkte af Kommissionens egne bemærkninger, således som disse er formuleret i stævningen, samt af replikken og af Kommissionens svar på Domstolens spørgsmål.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-277" href="#c-277">277</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har inden for rammerne af det foreliggende søgsmål fremlagt en metode, der ligeledes er baseret på statistiske oplysninger.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-278" href="#c-278">278</a>
</span>) – Dom af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-279" href="#c-279">279</a>
</span>) – Dom af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-280" href="#c-280">280</a>
</span>) – Dom af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160, præmis 63).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-281" href="#c-281">281</a>
</span>) – Domstolen bemærkede nærmere bestemt i den nævnte doms præmis 66, at Kommissionen for at opgøre det beløb i henhold til de egne indtægter, der ikke var blevet behørigt fastslået i de pågældende år, med udgangspunkt i resultaterne af den kontrol, der blev gennemført efter overtrædelsesperioden på grundlag af data fra den kontrol, der blev gennemført i perioden fra den 1.8.2003 til den 31.10.2003, skulle sammenligne den gennemsnitlige vægt pr. kasse bananer, som blev fastslået i forbindelse med denne kontrol, med den gennemsnitlige vægt, der blev angivet i den samme periode.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-282" href="#c-282">282</a>
</span>) – Metoden til beregning af det beløb, der skulle overdrages til Fællesskabets budget, bestod i at kontrollere samtlige indførsler af friske bananer i perioden fra den 1.8.2003 til den 31.10.2003 og derefter med udgangspunkt i resultaterne af denne kontrol beregne gennemsnitsvægten af de bananer, der blev indført i årene 1998-2002 (den nævnte doms præmis 30). Ifølge Kommissionen androg det beløb, der skulle overdrages til Fællesskabets budget for årene 1998-2002, 16 087 604,41 EUR (den nævnte doms præmis 29).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-283" href="#c-283">283</a>
</span>) – Dom af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-284" href="#c-284">284</a>
</span>) – Dom af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-285" href="#c-285">285</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 12.7.1973, Kommissionen mod Tyskland (70/72, EU:C:1973:87, præmis 13), og af 16.10.2012, Ungarn mod Slovakiet (C-364/10, EU:C:2012:630, præmis 68).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-286" href="#c-286">286</a>
</span>) – Jf. punkt 160 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-287" href="#c-287">287</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 10.11.2020, Kommissionen mod Italien (Grænseværdier – PM10) (C-644/18, EU:C:2020:895, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-288" href="#c-288">288</a>
</span>) – I denne forbindelse har Domstolen bl.a. fastslået, at når en medlemsstat har undladt at opkræve moms for en bestemt type transaktion i strid med de krav, der følger af sjette direktiv 77/388, kan en sådan tilsidesættelse ligeledes resultere i, at den pågældende medlemsstat har tilsidesat sin forpligtelse til at stille de beløb, der svarer til den moms, som burde have været opkrævet for de nævnte transaktioner, til rådighed for Kommissionen som momsindtægter (jf. bl.a. domme af 12.9.2000, Kommissionen mod Frankrig, C-276/97, EU:C:2000:424, præmis 49, 56, 61 og 70, Kommissionen mod Irland, C-358/97, EU:C:2000:425, præmis 58, 65, 69 og 78, og Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, C-359/97, EU:C:2000:426, præmis 70, 77 og 87).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-289" href="#c-289">289</a>
</span>) – Jf. punkt 183 og 257 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-290" href="#c-290">290</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 26.4.2005, Kommissionen mod Irland (C-494/01, EU:C:2005:250, præmis 44), og af 28.3.2019, Kommissionen mod Irland (Ordning for opsamling og rensning af spildevand) (C-427/17, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:269, præmis 39).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-291" href="#c-291">291</a>
</span>) – Jf. punkt 184-227 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-292" href="#c-292">292</a>
</span>) – Spørgsmålet om statistiske oplysningers bevisværdi har en vis betydning for de juridiske drøftelser. For så vidt angår antidumping har Domstolen således tidligere, i GLS-dommen (C-338/10, EU:C:2012:158, præmis 30), med henblik på at fastlægge et referenceland til fastsættelse af den normale værdi for varer fastslået, at det påhviler EU-institutionerne med den nødvendige omhu at undersøge de oplysninger, de råder over, herunder særligt statistikker fra Eurostat med henblik på at undersøge, om der kan findes et referenceland. I den sag, der førte til Bricmate-dommen (C-569/13, EU:C:2015:572, præmis 65 og 68), fastslog Domstolen, at »EU-institutionerne ikke med den fornødne omhu undersøgte de data, der er indeholdt i Eurostats statistikker«. Dette spørgsmål melder sig ligeledes på området for indirekte forskelsbehandling, hvor Domstolen under henvisning til de grundlæggende direktiver på området har mindet om, at »indirekte forskelsbehandling kan fastslås på enhver måde, herunder på grundlag af statistisk materiale« (jf. bl.a. dom af 24.9.2020, YS (Arbejdsmarkedspension for ledende personale), C-223/19, EU:C:2020:753, præmis 50, og af 3.10.2019, Schuch-Ghannadan, C-274/18, EU:C:2019:828, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-293" href="#c-293">293</a>
</span>) – Kommissionen har ligeledes fremhævet den valgte metodes videnskabelige karakter uden dog at præcisere, hvad det drejer sig om.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-294" href="#c-294">294</a>
</span>) – Rapport fra en konsulentvirksomhed i bilag A.32 til stævningen og bilag B.5 til svarskriftet, punkt 2.12.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-295" href="#c-295">295</a>
</span>) – Jf. bilag E.4 til Kommissionens svar.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-296" href="#c-296">296</a>
</span>) – Jf. dom af 17.3.2011, Kommissionen mod Portugal (C-23/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:160, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-297" href="#c-297">297</a>
</span>) – Jf. bilag B.32 til svarskriftet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-298" href="#c-298">298</a>
</span>) – Bilag 6 til OLAF-rappporten er vedlagt i bilag A.36 til stævningen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-299" href="#c-299">299</a>
</span>) – I denne forbindelse må der gives Kommissionen medhold i, at de prøver, som Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder har udtaget for perioden efter 2017, er uden relevans med henblik på den foreliggende sag, eftersom de ligger uden for den overtrædelsesperiode, som er genstand for søgsmålet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-300" href="#c-300">300</a>
</span>) – Jf. bl.a. Det Forenede Kongeriges skriftlige svar på Domstolens spørgsmål.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-301" href="#c-301">301</a>
</span>) – Jf. punkt 226 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-302" href="#c-302">302</a>
</span>) – Denne metode består i at undersøge »fordelingen« af forskellige »populationer« i forhold til værdien af den »yderste del« af hovedgruppen (udtrykt i mængde) bestående af lave priser.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-303" href="#c-303">303</a>
</span>) – For en nærmere forklaring af dette tal, jf. punkt 252 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-304" href="#c-304">304</a>
</span>) – Jf. fodnote 247 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-305" href="#c-305">305</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 14.1.2010, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik (C-343/08, EU:C:2010:14, præmis 26), af 15.6.2010, Kommissionen mod Spanien (C-211/08, EU:C:2010:340, præmis 32), og af 15.11.2012, Kommissionen mod Portugal (C-34/11, EU:C:2012:712, præmis 44).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-306" href="#c-306">306</a>
</span>) – Jf. dom af 2.6.2016, Kommissionen mod Nederlandene (C-233/14, EU:C:2016:396, præmis 35), og af 2.4.2020, Kommissionen mod Polen, Ungarn og Den Tjekkiske Republik (Midlertidig flytningsordning for ansøgere om international beskyttelse) (C-715/17, C-718/17 og C-719/17, EU:C:2020:257, præmis 116).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-307" href="#c-307">307</a>
</span>) – Kommissionen har navnlig fremhævet, at såfremt Det Forenede Kongeriges myndigheder skønsmæssigt fastsatte, at de beløb, der svarede til den fastlagte toldskyld, ikke stemmede overens, burde de have berigtiget dem ad hoc og udstedt nye betalingspålæg.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-308" href="#c-308">308</a>
</span>) – Jf. åbningsskrivelsens punkt 178.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-309" href="#c-309">309</a>
</span>) – Jf. bl.a. punkt 243 og 338 i den begrundede udtalelse, som er indeholdt i bilag A.31.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-310" href="#c-310">310</a>
</span>) – Jf. punkt 241-243 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-311" href="#c-311">311</a>
</span>) – Forudsat at den korrigerede gennemsnitspris for EU-28 for en given ottecifret kode i den kombinerede nomenklatur er 15 GBP/kg, er værdien af den laveste antagelige pris således 7,50 GBP/kg, således som Kommissionen har forklaret. Nævnte institution har videre forklaret, at under fortsat antagelse af, at der i løbet af en given dag er blevet foretaget ni forskriftsmæssige indførsler til en lav værdi på 10 GBP/kg og én indførsel, der har været værdiansat for lavt, til en værdi på 1 GBP/kg, giver de daglige aggregerede data en gennemsnitspris på 9,1 GBP/kg. Da denne pris er højere end den laveste antagelige pris på 7,50 GBP/kg, vil det daglige aggregat, der omfatter den forsendelse, der har været værdiansat for lavt, således ikke indgå i det beregnede tab af traditionelle egne indtægter.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-312" href="#c-312">312</a>
</span>) – Kommissionen har i retsmødet anført, at det fremgår af punkt 1.12 i rapporten fra en konsulentvirksomhed (bilag A.32 til stævningen og bilag B.5 til svarskriftet), at Det Forenede Kongerige har anerkendt, at indførsler, der var værdiansat for lavt, udgjorde mindst 35% af alle indførsler til Det Forenede Kongerige i overtrædelsesperioden.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-313" href="#c-313">313</a>
</span>) – Jf. bl.a. rapport fra en konsulentvirksomhed i bilag A.32 til stævningen og i bilag B.5 til svarskriftet, punkt 3.5.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-314" href="#c-314">314</a>
</span>) – I sit svar på Domstolens spørgsmål har Det Forenede Kongerige ligeledes henvist til den »fælles mængde«, dvs. den mængde indførsler, der på grundlag af begge metoder ville blive anset for at være værdiansat for lavt. Det Forenede Kongeriges skøn over den »fælles mængde« for 2015-2017 lyder på 992 326 582 kg.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-315" href="#c-315">315</a>
</span>) – Som det fremgår af rapporten fra en konsulentvirksomhed, kan 80% af differencen med hensyn til tabet af traditionelle egne indtægter tilskrives referenceværdien (ifølge OLAF-metoden er denne værdi mellem 2,26 og 141,95 GBP, mens den ved anvendelse af den »overensstemmelsestærskel«, som Det Forenede Kongerige har udarbejdet, er mellem 0,10 og 8,90 GBP; bilag B.5 til svarskriftet, punkt 3.3).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-316" href="#c-316">316</a>
</span>) – OLAF-rapporten, punkt 2.1.5.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-317" href="#c-317">317</a>
</span>) – Jf. punkt 274 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-318" href="#c-318">318</a>
</span>) – Jf. punkt 235 i dette forslag til afgørelse, hvori der bl.a. henvises til artikel 2, stk. 1, litra a) og b), i afgørelse 2007/436 og til artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-319" href="#c-319">319</a>
</span>) – Jf. bl.a. disse forordningers artikel 2, 9 og 10 samt punkt 236-240 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-320" href="#c-320">320</a>
</span>) – Jf. supplerende rapport fra en konsulentvirksomhed i bilag B.6 til svarskriftet, punkt 2.25-2.26.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-321" href="#c-321">321</a>
</span>) – Kommissionens erklæring om, at 87% af indførslerne af tekstilvarer og fodtøj til Det Forenede Kongerige i 2016 fandt sted inden for rammerne af toldprocedure 42, hvilket indebærer, at disse varer var bestemt til andre medlemsstater, mens toldprocedure 40 i samme periode kun blev anvendt til 13% af indførslerne af sådanne varer, idet disse enten forblev på det britiske marked eller blev omledt til andre medlemsstater, er ligeledes relevant.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-322" href="#c-322">322</a>
</span>) – Jf. punkt 208 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-323" href="#c-323">323</a>
</span>) – Jf. punkt 126 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-324" href="#c-324">324</a>
</span>) – OLAF-rapporten, punkt 2.1.2.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-325" href="#c-325">325</a>
</span>) – Jf. mutatis mutandis bl.a. dom af 16.6.2016, EURO 2004. Hungary (C-291/15, EU:C:2016:455, præmis 23). Endvidere skal Kommissionens argument, hvorefter den nævnte dom begrunder anvendelsen af gennemsnitspriser for de omhandlede varer på EU-plan som grundlag for den »fornyede opgørelse« af de indførsler, der var værdiansat for lavt, og efterfølgende for beregningen af tabet af traditionelle egne indtægter, forkastes. I denne sag fandt Domstolen således blot, at når det vurderes, at den angivne transaktionsværdi sammenlignet med de gennemsnitlige købspriser, der er baseret på statistiske gennemsnit, og som gælder ved indførsel af lignende varer, er urimelig lav, må det fastslås, at en sådan prisforskel synes tilstrækkelig til at begrunde den tvivl, som toldmyndigheden har givet udtryk for, og dennes afvisning af den angivne toldværdi af de pågældende varer. Følgelig tog Domstolen ikke stilling til spørgsmålet om, hvilket prisniveau for de pågældende varer der skulle udgøre referenceværdien med henblik på at fastsætte den passende toldværdi.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-326" href="#c-326">326</a>
</span>) – Jf. punkt 295-297 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-327" href="#c-327">327</a>
</span>) – Dette beløb fordeler sig således: 480 098 912,45 EUR i 2014, 325 230 822,55 EUR i 2013, 173 404 943,81 EUR i 2012 og 22 777 312,79 EUR i 2011.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-328" href="#c-328">328</a>
</span>) – Jf. punkt 241-250 i dette forslag til afgørelse for så vidt angår annullationen af C18-betalingspålæggene Snake.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-329" href="#c-329">329</a>
</span>) – Det må ligeledes erindres, at Det Forenede Kongeriges myndigheder som allerede nævnt har beregnet dette beløb på et forkert grundlag (jf. punkt 247-249 i dette forslag til afgørelse).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-330" href="#c-330">330</a>
</span>) – I sit svar på Domstolens spørgsmål har Det Forenede Kongerige forklaret, at grunden til, at der i C18-betalingspålæggene Snake opkræves et beløb på 201 828 809,62 GBP, mens Det Forenede Kongerige i duplikken har henvist til et beløb på lidt over 192 568 694,30 GBP, er, at sidstnævnte tal holder indførsler med oprindelse i andre lande end Kina og indførsel af andre varekoder end tekstilvarer og fodtøj, hvilket ikke er genstand for nærværende søgsmål, ude. Derudover har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at dette beløb på 192 568 694,30 GBP herefter bør nedsættes til ca. 25 mio. GBP. Tærskelværdierne for den britiske metode skal nemlig anvendes i stedet for de korrigerede gennemsnitspriser på EU-plan, og der skal på grundlag af samme tærskler foretages en justering af mængden af varer, der var værdiansat for lavt, og for hvilke der skal foretages en »fornyet opgørelse«, eftersom denne mængde er lavere end den mængde, der er beregnet ved anvendelse af OLAF-metoden (jf. bilag D.5 og D.10 til duplikken).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-331" href="#c-331">331</a>
</span>) – Det Forenede Kongerige har i svarskriftet gjort gældende, at det udstedte 27 C18-betalingspålæg Breach på den dato, hvor det indgav nævnte svarskrift, og at de tilsvarende beløb blev bogført i B-regnskabet, samt at denne bogføring for otte af disse pålægs vedkommende fandt sted i maj 2018. I duplikken har Det Forenede Kongerige anført, at det samlede beløb for de afgifter, der blev opkrævet ved de nævnte betalingspålæg, i mellemtiden er steget, og at dette beløb på daværende tidspunkt var på 45 882 997,46 GBP (beløbet blev efter en supplerende undersøgelse nedsat til 44 296 285,04 GBP).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-332" href="#c-332">332</a>
</span>) – Dette betyder, at tolden er blevet fastslået, men ikke opført i A-regnskabet, fordi den endnu ikke er blev inddrevet, og der ikke er stillet nogen sikkerhed [jf. artikel 6, stk. 1, og stk. 3, litra a) og b), i forordning nr. 1150/2000].</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-333" href="#c-333">333</a>
</span>) – Tidspunktet ligger inden for den administrative procedure, efter åbningsskrivelsen af 9.3.2018 og inden det tidspunkt, der svarer til den frist på to måneder, der er angivet i den begrundede udtalelse af 24.9.2018.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-334" href="#c-334">334</a>
</span>) – Den begrundede udtalelse blev fremsat den 24.9.2018, og fristen udløb to måneder efter denne dato.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-335" href="#c-335">335</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 4.5.2017, Kommissionen mod Luxembourg (C-274/15, EU:C:2017:333, præmis 47), af 27.3.2019, Kommissionen mod Tyskland (C-620/16, EU:C:2019:256, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis), og af 2.4.2020, Kommissionen mod Polen, Ungarn og Den Tjekkiske Republik (Midlertidig flytningsordning for ansøgere om international beskyttelse) (C-715/17, C-718/17 og C-719/17, EU:C:2020:257, præmis 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-336" href="#c-336">336</a>
</span>) – Jf. punkt 236 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-337" href="#c-337">337</a>
</span>) – Jf. de argumenter, der er fremført i forbindelse med undersøgelsen af C18-betalingspålægget Snake.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-338" href="#c-338">338</a>
</span>) – Jeg vil imidlertid påpege, at en sådan modregning, i modsætning til, hvad Det Forenede Kongerige har gjort gældende, ikke medfører, at søgsmålet må afvises for så vidt angår perioden fra den 1.5.2015 til den 11.10.2017, eftersom den alene vedrører fastlæggelsen af omfanget af tabet af traditionelle egne indtægter.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-339" href="#c-339">339</a>
</span>) – Jf. den begrundede udtalelse, retsforskrifter, punkt 272 og domskonklusionen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-340" href="#c-340">340</a>
</span>) – Jf. stævningens punkt 338.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-341" href="#c-341">341</a>
</span>) – Jf. punkt 238 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-342" href="#c-342">342</a>
</span>) – Jf. generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse Kommissionen mod Italien (C-275/07, EU:C:2008:334, punkt 89).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-343" href="#c-343">343</a>
</span>) – Artikel 2, tredje afsnit, i forordning 2016/804 bestemmer: »Ved beregning af renter ved for sen indbetaling af egne indtægter, som forfalder efter denne forordnings ikrafttræden, anvendes artikel 1, stk. 6. Den øvre grænse for den samlede forhøjelse af rentesatsen til 16 procentpoint […] gælder imidlertid også ved beregning af renter ved for sen indbetaling af egne indtægter, som var skyldige før denne forordnings ikrafttrædelsesdato, i de tilfælde, hvor Kommissionen eller den pågældende medlemsstat først blev bekendt med disse egne indtægter efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato« (min fremhævelse).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-344" href="#c-344">344</a>
</span>) – Jeg henleder opmærksomheden på, at andet afsnit i det første hovedpunkt i påstandene vedrørende toldbestemmelserne indeholder en henvisning til princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, og at det første anbringende indeholder en del, der vedrører tilsidesættelse af dette princip (jf. punkt 173 i dette forslag til afgørelse). Jeg noterer ligeledes, at det andet hovedpunkt i påstandene henviser til artikel 2, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, litra d), i forordning nr. 608/2014, uden at Kommissionen i begrundelsen for sin stævning har redegjort for, i hvilken henseende denne stat har tilsidesat denne bestemmelse, således at anbringendet om tilsidesættelse af forpligtelserne i henhold til denne bestemmelse må forkastes.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-345" href="#c-345">345</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 21.9.1989, Kommissionen mod Grækenland (sag 68/88, EU:C:1989:339, præmis 23), og af 31.10.2019, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (Ansvar for handling foretaget af et OLT) (C-391/17, EU:C:2019:919, præmis 93).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-346" href="#c-346">346</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 25.5.1982, Kommissionen mod Nederlandene (sag 96/81, EU:C:1982:192, præmis 7), og af 12.9.2000, Kommissionen mod Nederlandene (C-408/97, EU:C:2000:427, præmis 16). Der skal i denne forbindelse tages hensyn til den omstændighed, at Kommissionen på visse områder, såsom den pågældende skattesag, i vidt omfang er afhængig af de oplysninger, som den pågældende medlemsstat har meddelt (jf. i denne retning dom af 12.9.2000, Kommissionen mod Nederlandene, C-408/97, EU:C:2000:427, præmis 17).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-347" href="#c-347">347</a>
</span>) – Jf. punkt 319 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-348" href="#c-348">348</a>
</span>) – Der blev anmodet om den omhandlede retlige vurdering i forbindelse med Kommissionens inspektion 16-11-1, 17-11-1 og 17-11-2. Det fremgår endvidere af inspektionsrapport 17-11-2, at det under denne inspektion ikke var muligt at genfinde den toldskyld, der svarede til de forskellige indførselsangivelser, hvilket ville have begrundet annullationen af disse betalingspålæg. Ifølge denne rapport anmodede Kommissionen om at modtage en kopi af den retlige vurdering fra HMRC, som gav anledning til annullationen af C18-betalingspålæggene, alt imens Det Forenede Kongeriges myndigheder nægtede at stille dette dokument til rådighed, idet de hævdede, at det var fortroligt og omfattet af beskyttelsen af korrespondancen mellem advokater og klienter.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-349" href="#c-349">349</a>
</span>) – Idet denne handlede i medfør af artikel 33E(5) i Finance Act 2003 (finansloven for 2003).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-350" href="#c-350">350</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 7.3.2002, Kommissionen mod Italien (C-10/00, EU:C:2002:146), og generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse Kommissionen mod Finland (C-284/05, C-294/05, C-372/05, C-387/05, C-409/05, C-461/05 og C-239/06, EU:C:2009:67, punkt 168).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-351" href="#c-351">351</a>
</span>) – Jf. inspektionsrapport 16-11-1, punkt 3.1.2., og inspektionsrapport 17-11-1, punkt 3.1.2., der fremgår af bilag A.16 respektive A.15 til stævningen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-352" href="#c-352">352</a>
</span>) – Jf. dom af 7.3.2002, Kommissionen mod Italien (C-10/00, EU:C:2002:146, præmis 91).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-353" href="#c-353">353</a>
</span>) – Dom af 7.3.2002 (C-10/00, EU:C:2002:146, præmis 91).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-354" href="#c-354">354</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom Kommissionen mod Italien (C-10/00, EU:C:2002:146, præmis 44).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-355" href="#c-355">355</a>
</span>) – Jf. svarskriftets punkt 144.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-356" href="#c-356">356</a>
</span>) – Det følger af Domstolens faste praksis, at fortroligheden i korrespondancen mellem advokater og klienter er beskyttet i kraft af EU-retten, såfremt der er tale om en korrespondance, der udveksles af hensyn til klientens forsvar, og såfremt denne hidrører fra en uafhængig advokat (jf. i denne retning dom af 18.5.1982, AM &amp; S mod Kommissionen, sag 155/79, EU:C:1982:157, præmis 21 og 27, og af 14.9.2010, Akzo Nobel Chemicals og Akcros Chemicals mod Kommissionen, C-550/07 P, EU:C:2010:512, præmis 70).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-357" href="#c-357">357</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 12.11.2019, Kommissionen mod Irland (Vindmøllepark ved Derrybrien) (C-261/18, EU:C:2019:955, præmis 89 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-358" href="#c-358">358</a>
</span>) – Jf. punkt 319 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-359" href="#c-359">359</a>
</span>) – For mere detaljerede oplysninger om afgiftsgrundlaget jf. D. Berlin, »Taxe sur le chiffre d’affaires – Fonctionnement de la taxe – Régimes spéciaux«, i JurisClasseur Europe Traité, fasc. 1640, februar 2021, punkt 16 ff.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-360" href="#c-360">360</a>
</span>) – Artikel 83 og 84 i direktiv 2006/112.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-361" href="#c-361">361</a>
</span>) – Artikel 85-87 i direktiv 2006/112.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-362" href="#c-362">362</a>
</span>) – Denne ensartede sats er ved afgørelse 2007/436 og 2014/335 fastsat til 0,30%.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-363" href="#c-363">363</a>
</span>) – Jf. A. Potteau, »Budget de l’Union européenne – Contenu du budget«, i JurisClasseur Europe Traité, bind 198, 4.11.2016, punkt 21.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-364" href="#c-364">364</a>
</span>) – Ifølge A. Potteau har forordning nr. 1553/89 udelukket enhver direkte forbindelse mellem egen momsindtægt og de afgiftspligtige personer, idet den som eneste metode foreskriver indtægtsmetoden, der består i en simpel statistisk beregning (jf. fodnote 210 i dette forslag til afgørelse).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-365" href="#c-365">365</a>
</span>) – Jf. dom af 15.11.2011, Kommissionen mod Tyskland (C-539/09, EU:C:2011:733, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-366" href="#c-366">366</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 5.12.2017, M.A.S. og M.B. (C-42/17, EU:C:2017:936, præmis 31), af 7.4.2016, Degano Trasporti (C-546/14, EU:C:2016:206, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis), og af 26.2.2013, Åkerberg Fransson (C-617/10, EU:C:2013:105, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-367" href="#c-367">367</a>
</span>) – Jf. dom af 5.12.2017, M.A.S. og M.B. (C-42/17, EU:C:2017:936, præmis 32).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-368" href="#c-368">368</a>
</span>) – Jf. den i punkt 172-175 i dette forslag til afgørelse nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-369" href="#c-369">369</a>
</span>) – Jf. punkt 172 og 173 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-370" href="#c-370">370</a>
</span>) – Vedrørende betydningen af svig jf. F. Boerselli, »Pragmatic Policies to tackle VAT fraud in the European Union«, i International VAT monitor, bind 19, nr. 5, 2008, s. 333.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-371" href="#c-371">371</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 5.12.2017, M.A.S. og M.B. (C-42/17, EU:C:2017:936, præmis 30), af 20.3.2018, Menci (C-524/15, EU:C:2018:197, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis), og af 2.5.2018, Scialdone (C-574/15, EU:C:2018:295, præmis 27).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-372" href="#c-372">372</a>
</span>) – Jf. punkt 225 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-373" href="#c-373">373</a>
</span>) – Jf. punkt 173 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-374" href="#c-374">374</a>
</span>) – Jf. fodnote 21 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-375" href="#c-375">375</a>
</span>) – Ifølge artikel 86, stk. 1, i direktiv 2006/112 medregnes i afgiftsgrundlaget skatter, told, importafgifter og andre afgifter, som skal svares uden for indførselsmedlemsstaten, samt sådanne, som er foranlediget af indførslen. Der medregnes ligeledes biomkostninger såsom emballage-, transport- og forsikringsomkostninger indtil varernes første bestemmelsessted på indførselsmedlemsstatens område, samt omkostninger, som hidrører fra transporten til et andet bestemmelsessted inden for Fællesskabet, hvis dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-376" href="#c-376">376</a>
</span>) – Bestemmelse, der svarer til EF-toldkodeksens artikel 29, stk. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-377" href="#c-377">377</a>
</span>) – For en udførlig fremstilling af opgørelsen af indførte varer eller tjenesteydelser jf. T. Bieber, »Customs Valuation and Import VAT«, i Global Trade and Customs Journal, bind 14, nr. 2, s. 73.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-378" href="#c-378">378</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 18.6.2020, Kommissionen mod Ungarn (Foreningers gennemsigtighed) (C-78/18, EU:C:2020:476, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-379" href="#c-379">379</a>
</span>) – Jf. punkt 337 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-380" href="#c-380">380</a>
</span>) – Jf. fodnote 23 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-381" href="#c-381">381</a>
</span>) – Jf. fodnote 21 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-382" href="#c-382">382</a>
</span>) – Jf. dom af 18.7.2013, Evita-K (C-78/12, EU:C:2013:486, præmis 33), og af 21.11.2013, Dixons Retail (C-494/12, EU:C:2013:758, præmis 20).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-383" href="#c-383">383</a>
</span>) – Jf. punkt VI i sammenfatning af særberetning nr. 13/2011.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-384" href="#c-384">384</a>
</span>) – Jf. punkt 26 ff. i særberetning nr. 13/2011.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-385" href="#c-385">385</a>
</span>) – Jf. særberetning nr. 13/2011, punkt 55.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-386" href="#c-386">386</a>
</span>) – Jf. særberetning nr. 24/2015, punkt 85, s. 34, nævnt ovenfor i fodnote 111 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-387" href="#c-387">387</a>
</span>) – Jf. sammenfatning af denne beretning, punkt IV, s. 9.</p>
</body>
</html>
