2000/544/EF, EKSF, Euratom: Kommissionens afgørelse af 21. august 2000 om tilpasning af de justeringskoefficienter, der fra 1. august, 1. september, 1. oktober, 1. november og 1. december 1999 finder anvendelse på lønninger til tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber, som gør tjeneste i tredjelande (meddelt under nummer K(2000) 2546)
EF-Tidende nr. L 233 af 15/09/2000 s. 0047 - 0049
Kommissionens afgørelse af 21. august 2000 om tilpasning af de justeringskoefficienter, der fra 1. august, 1. september, 1. oktober, 1. november og 1. december 1999 finder anvendelse på lønninger til tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber, som gør tjeneste i tredjelande (meddelt under nummer K(2000) 2546) (2000/544/EF, EKSF, Euratom) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(1), senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2700/1999(2), særlig artikel 13, stk. 2, i bilag X, og ud fra følgende betragtninger: (1) I Rådets forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 376/2000(3) fastsattes i medfør af artikel 13, stk. 1, i bilag X til vedtægten de justeringskoefficienter, hvormed de lønninger korrigeres fra 1. juli 1999, der i tjenestestedets valuta, udbetales til tjenestemænd ansat i tredjelande. (2) Kommissionen har i de seneste måneder foretaget forskellige tilpasninger af disse justeringskoefficienter(4) i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i bilag X til vedtægten. (3) Fra 1. august, 1. september, 1. oktober, 1. november og 1. december 1999 bør visse af disse justeringskoefficienter tilpasses, idet de statistiske oplysninger, som Kommissionen råder over, har vist, at ændringerne i leveomkostningerne, målt efter justeringskoefficienten og den tilsvarende vekselkurs, for nogle tredjelandes vedkommende har oversteget 5 % siden den sidste fastsættelse eller tilpasning af koefficienterne - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel Med virkning fra 1. august, 1. september, 1. oktober, 1. november og 1. december 1999 tilpasses de justeringskoefficienter, der finder anvendelse på lønninger, som i tjenestestedets valuta udbetales til tjenestemænd ansat i tredjelande, som anført i bilaget. Til beregning af disse vederlag anvendes de vekselkurser, der blev brugt ved gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for den måned, der gik forud for den i foregående afsnit omhandlede dato. Udfærdiget i Bruxelles, den 21. august 2000. På Kommissionens vegne Philippe Busquin Medlem af Kommissionen (1) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. (2) EFT L 327 af 21.12.1999, s. 1. (3) EFT L 47 af 19.2.2000, s. 1. (4) EFT L 62 af 9.3.2000, s. 41. BILAG >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>