93/565/EF: Kommissionens udtalelse af 4. november 1993 om anvendelsen af artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 91/670/EØF om gensidig anerkendelse af personcertifikater, der giver adgang til udøvelse af funktioner i civil luftfart Ækvivalens mellem et nederlandsk CPL (B3) og et tysk ATPL (A2) (Kun den nederlandske udgave er autentisk)
EF-Tidende nr. L 273 af 05/11/1993 s. 0058 - 0059
KOMMISSIONENS UDTALELSE af 4. november 1993 om anvendelsen af artikel 4, stk. 2, i Raadets direktiv 91/670/EOEF om gensidig anerkendelse af personcertifikater, der giver adgang til udoevelse af funktioner i civil luftfart AEkvivalens mellem et nederlandsk CPL (B3) og et tysk ATPL (A2) (Kun den nederlandske udgave er autentisk) (93/565/EF)KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, under henvisning til Raadets direktiv 91/670/EOEF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af personcertifikater, der giver adgang til udoevelse af funktioner i civil luftfart (1), saerlig artikel 4, stk. 2, under henvisning til den nederlandske regerings anmodning, under henvisning til anmodningen til de paagaeldende medlemsstater om at fremsende oplysninger om deres pilotuddannelsesordninger og -programmer, og ud fra foelgende betragtninger: (1) Ved skrivelse nr. 630086 af 15. april 1993, som indgik til Kommissionen den 20. april 1993, anmodede den nederlandske regering Kommissionen om paa grundlag af artikel 4, stk. 2, i Raadets direktiv 91/670/EOEF at afgive en udtalelse om muligheden for gensidig anerkendelse af et nederlandsk CPL (B3)-certifikat (Commercial Pilot Licence) og et tysk ATPL (A2)-certifikat (Airline Transport Pilot Licence) udstedt af de respektive civile luftfartsmyndigheder. (2) Det fastsaettes i Raadets direktiv 91/630/EOEF, at en medlemsstat uden unoedig forsinkelse og supplerende proever skal anerkende ethvert certifikat, der er udstedt af en anden medlemsstat, samt alle hertil knyttede rettigheder og attestationer. Certifikater udstedt af en anden af Faellesskabets medlemsstater kan anerkendes paa grundlag af enten aekvivalens (artikel 4, stk. 1 til 4) eller erfaring (artikel 4, stk. 5). Det fastsaettes i artikel 4, stk. 1, at kravet om anerkendelse gaelder i de tilfaelde, hvor et certifikat udstedt af en anden medlemsstat er baseret paa krav, der er aekvivalente med kravene i vaertsmedlemsstaten. I henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, litra a), kan en medlemsstat anmode Kommissionen om en udtalelse vedroerende aekvivalensen af et certifikat, som er forelagt den til anerkendelse; anmodningen om udtalelse skal fremsaettes inden tre uger, efter at ansoegningen om anerkendelse er modtaget. (3) Som foelge af den nederlandske anmodning udbad Kommissionen sig i skrivelser af henholdsvis 13. og 17. maj 1993 til den nederlandske og tyske regering alle oplysninger med hensyn til de krav, der stilles for udstedelse af CPL og ATPL i deres respektive lande. Den tyske regerings oplysninger indgik til Kommissionen den 24. juni 1993, og den nederlandske regerings svar meddeltes i en skrivelse af 26. juli 1993, som indgik til Kommissionen den 30. juli 1993. Paa grund af forsinkelserne med indsamlingen af oplysningerne meddelte Kommissionen den nederlandske regering, i skrivelse af 28. juni 1993, nr. 72321, at den i direktivet indeholdte frist paa 2 maaneder for afgivelse af udtalelse foerst ville loebe fra det tidspunkt, hvor Kommissionen maatte have modtaget alle noedvendige oplysninger for behandlingen. Kommissionen anmodede i skrivelse af 23. september 1993 de nederlandske myndigheder om en maaneds forlaengelse af hoeringsproceduren indtil den 29. oktober 1993. (4) For saa vidt angaar piloter er de fundamentale principper om fri bevaegelighed for personer, etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, som er nedfaeldet i traktatens artikel 48, 52 og 59, gennemfoert i kraft af direktivets artikel 3, stk. 1 (2). I denne artikel fastsaettes princippet om gensidig anerkendelse af pilotcertifikater. Ikke desto mindre goer direktivets artikel 4 gensidig anerkendelse af disse certifikater betinget af en eventuel verifikationsprocedure for i tvivlstilfaelde at faa fastslaaet, om der er aekvivalens mellem vaertsmedlemsstatens og den udstedende medlemsstats krav. Artikel 4 tager hermed sigte paa at garantere sikkerheden for tjenesteydelser inden for lufttransport, hvilket der udtrykkelig henvises til i direktivets sjette betragtning. Anvendelse af denne procedure maa imidlertid ikke gaa ud over, hvad der er strengt noedvendigt for at naa den generelle maalsaetning om sikkerhed inden for luftfarten, og maa derfor ikke skade den effektive udoevelse af ovennaevnte traktatsikrede frihedsrettigheder. (5) Kommissionen har undersoegt kravene til udstedelse af de respektive certifikater og har noteret sig foelgende: - et ATPL (Airline Transport Pilot Licence) berettiger indehaveren til at udoeve pilotfunktionen paa ethvert luftfartoej, hvorimod et CPL (Commercial Pilot Licence) med instrumentbevis (IR) berettiger indehaveren til at udoeve andenpilotfunktionen paa ethvert luftfartoej og udoeve pilotfunktionen paa luftfartoejer, der er godkendt til flyvninger med kun en pilot - Tyskland udsteder to typer ATPL. Typen ATPL (A2) er begraenset til luftfartoejer med en maksimal vaegt paa 5 700 kg eller 20 tons - Tyskland og Nederlandene knytter »instrument rating« til den type luftfartoej, som anvendes ved afproevning af faerdigheder i instrumentflyvning - et tysk ATPL (A2) er mere vidtspaendende end et nederlandsk CPL (B3) og kan derfor i praksis blive betragtet som aekvivalent. Den modsatte sammenligning gaelder ikke. (6) Paa grundlag af de foreliggende oplysninger og under hensyntagen til de ovenfor anfoerte principper samt de internationalt anerkendte ICAO-standarder for luftfartssikkerhed - VEDTAGET FOELGENDE UDTALELSE: Artikel 1 De krav om kvalifikationer og teknisk viden, der stilles ved udstedelsen af et nederlandsk CPL (B3), er mere end opfyldt med de krav, der stilles ved udstedelsen af et tysk ATPL (A2). Derfor boer det tyske ATPL (A2) betragtes som acceptabelt. Artikel 2 Denne udtalelse er rettet til Kongeriget Nederlandene. Udfaerdiget i Bruxelles, den 4. november 1993. Paa Kommissionens vegne Abel MATUTES Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 373 af 31. 12. 1991, s. 2. (2) Se ogsaa Domstolens dom i sagerne Heylens af 15. oktober 1987, sag 222/86; Vlassopoulou af 7. maj 1991, sag C-340/89 og Kraus af 31. marts 1993, sag C-19/92.