European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/201

7.1.2025

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2019/33

(C/2025/201)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Entre-Deux-Mers«

PDO-FR-A0406-AM04

Meddelelsesdato: 8.10.2024

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1.   Beskrivelse

Den røde farve indsættes.

Det drejer sig om under betegnelsen »Entre-deux-Mers« at udbrede kendskabet til rødvine produceret i området.

Enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

2.   Geografisk område

Der er tilføjet en henvisning til 2022-udgaven af den officielle geografiske kode for det geografiske område og området i umiddelbar nærhed.

Det geografiske områdes afgrænsning er ikke blevet ændret, men listen over kommuner er blevet revideret for at tage hensyn til visse navneændringer som følge af sammenlægninger. Denne ændring er alene redaktionel.

Enhedsdokumentet ændres.

3.   Vinstokbestand

En liste over de primære og sekundære druesorter er blevet indsat for rødvine. Det drejer sig om traditionelle druesorter, der anvendes i Gironde: Cabernet-Sauvignon N, Cabernet franc N, Cot N (eller Malbec), Merlot N, Petit Verdot N og Carmenère N.

Listen over de sekundære sorter til fremstilling af hvidvin er blevet revideret. Sorterne Mauzac B og Merlot Blanc B, der ikke længere anvendes.

Listen over sekundære »druesorter« udgår, hvorefter alle druesorterne er opført på listen over »Druesorter« i punkt 7 i enhedsdokumentet.

Enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

4.   Bestemmelser om druesorternes andel på bedriften

I overensstemmelse med ovennævnte ændringer udgår reglerne om andelen af druesorterne Mauzac B og Merlot blanc B.

Reglen om, at andelen af de primære druesorter skal udgøre mindst 70 % af vinstokbestanden på bedriften, bibeholdes.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

5.   Regler for beskæring

Reglerne for beskæring suppleres med en angivelse af antallet af skud pr. stamme (12) for de blå druesorter, og antallet af skud for så vidt angår de hvide druesorter nedsættes fra 15 til 14.

Enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

6.   Regler for opbinding og løvværkets højde

Reglerne for opbinding og løvværkets højde suppleres for så vidt angår de blå druesorter. Det opbundne bladværks højde skal være mindst 0,6 gange afstanden mellem rækkerne.

Denne højde måles mellem det punkt, der er 0,10 m under opbindingstråden, og beskæringsstedet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

7.   Gennemsnitligt maksimalt udbytte pr. parcel

Der indsættes et gennemsnitligt maksimalt udbytte pr. parcel for de blå druer. Det er fastsat til 8 500 kg pr. ha. Dette udbytte svarer til maksimalt 14 klaser pr. vinstok. Hvis kunstvanding er tilladt, er det maksimale gennemsnitlige udbytte pr. kunstvandet parcel 7 000 kg pr. ha. Dette udbytte svarer til maksimalt 14 klaser pr. vinstok.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

8.   Landbrugsmiljøbestemmelser

Følgende miljøbestemmelser indsættes:

—

Døde vinstokke skal fjernes fra parcellerne, det er ikke tilladt at lade dem blive liggende.

—

Fuldstændig kemisk ukrudtsbekæmpelse på parcellerne er forbudt.

—

Alle producenter beregner og registrerer deres behandlingshyppighedsindeks.

Disse ændringer tager sigte på i højere grad at tage hensyn til såvel samfundets krav om, at brugen af plantebeskyttelsesmidler reduceres, som til en bedre miljøbeskyttelse.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

9.   Høst

Der indsættes specifikke målværdier for rødvine:

—

Druernes minimumsindhold af sukker skal være mindst 200 g pr. l.

—

Rødvinene har et naturligt alkoholindhold på mindst 12 % vol.

Enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

10.   Udbytte

Der indsættes specifikke målværdier for rødvine: Et maksimalt udbytte på 55 og 65 hl.

Enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

11.   Analysestandarder

Der indsættes målværdier for rødvine:

Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet eller aftappet), har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 3 g/l.

—

Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet eller aftappet), har et indhold af flygtige syrer på højst 16,33 meq/l (0,80 g/l udtrykt i H2SO4).

—

Alle vinpartier, der markedsføres uaftappet, har et svovldioxidindhold på højst 140 mg/l.

Rødvinene har på aftapningstidspunktet et æblesyreindhold på højst 0,3 g/l.

Enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

12.   Ønologiske fremgangsmåder

Der indsættes specifikke metoder for rødvine:

—

Anvendelse af egetræsflis med en største størrelse på under 5 cm er ikke tilladt efter adskillelse af den flydende og den faste del.

—

Enhver varmebehandling af vinhøsten ved en temperatur på over 40 °C er ikke tilladt.

—

Anvendelse af subtraktive berigelsesteknikker er tilladt inden for en koncentrationsgrænse på 15 %.

Enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

13.   Gæringskapacitet

Der indsættes en specifik målværdi for rødvine:

Den samlede gæringskapacitet til vinfremstilling og lagring er mindst det dobbelte af den mængde vin, der fremgår af høst- eller produktionsanmeldelsen for det foregående år.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

14.   Dato for markedsføring til forbrugerne

Der indsættes en dato for markedsføring til forbrugerne for rødvine.

Vinene afsættes til forbrugeren fra den 1. januar i det andet år efter høsten.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

15.   Cirkulation mellem godkendte oplagshavere

Punktet om cirkulation af vinene mellem godkendte oplagshavere udgår.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

16.   Tilknytning

Afsnittet om tilknytning suppleres med oplysninger vedrørende rødvinene.

Enhedsdokumentet ændres.

17.   Overgangsforanstaltninger

De udløbne overgangsforanstaltninger udgår.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

18.   Indberetningsforpligtelser

Dispensationerne fra den forudgående anmeldelse af udtagninger og forudgående anmeldelse af aftapning for visse aktører udgår.

Der indsættes en forpligtelse til forudgående anmeldelse af parcelanvendelsen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

19.   Henvisning til kontrolinstansen

Affattelsen af henvisningen til kontrolinstansen er blevet revideret for at bringe teksten i overensstemmelse med andre produktspecifikationer. Denne ændring er alene redaktionel.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse(r)

Entre-Deux-Mers

2.   Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

3.1.   Kode i kombineret nomenklatur

— 22 - DRIKKEVARER, ETHANOL (ETHYLALKOHOL) OG EDDIKE

2204 - Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Tør hvidvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Der er tale om tørre, stille hvidvine. Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 10,5 %. Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet eller aftappet), har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 4 g/l. Efter berigelse er deres totale alkoholindhold i volumen højst 13 %. Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet eller aftappet), har et indhold af flygtige syrer på højst 13,26 meq/l (0,65 g/l udtrykt i H2SO4). Alle vinpartier, der markedsføres uaftappet, har et svovldioxidindhold på højst 180 mg/l. De øvrige analysestandarder er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Disse tørre, stille hvidvine har generelt en strågul farve med gulgrønne toner. De er generelt friske og lette i starten, men bliver efterfølgende fyldige og runde. De er kendetegnet ved aromatiske strejf af hvide blomster (f.eks. akacie) og ved en frugtagtig duft med strejf af citrus og eksotiske frugter. Disse vine skal drikkes unge.

Generelle analytiske kendetegn

—

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): —

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.): —

—

Minimalt totalt syreindhold: (i meq/l)

—

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): —

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): —

2.   Rødvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Der er tale om stille rødvine. Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 12 %. Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet eller aftappet), har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 3 g/l. Efter berigelse er deres totale alkoholindhold i volumen højst 13 %. Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet eller aftappet), har et indhold af flygtige syrer på højst 16,33 meq/l (0,80 g/l udtrykt i H2SO4). Alle vinpartier, der markedsføres uaftappet, har et svovldioxidindhold på højst 140 mg/l. Rødvinene har på aftapningstidspunktet et æblesyreindhold på højst 0,3 g/l. De øvrige analysestandarder er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Disse rødvine er kendetegnet ved en kraftig farve, der er purpurfarvet, når de er unge, rubinfarvede, når de er på højdepunktet af deres udvikling, og går i retning af granatrød ved lagring. Duften domineres af røde frugter, navnlig for de unge vines vedkommende, og kan blive mere kompleks med delikate fermenteringsnoter og træagtige noter. Bouqueten udvikler lidt efter lidt duftnoter af underskov, eller endog lettere strejf af trøfler eller mentol. Hos nogle vine kan der da fornemmes ristede noter. Duftprofilen gør det muligt at fastslå vinens dominerende frugtagtige karakter. Smagen er frisk, struktureret og blød til trods for de karakteristiske tanniner.

Generelle analytiske kendetegn

—

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): —

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.): —

—

Minimalt totalt syreindhold: —

—

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): —

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): —

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1.   Beplantningstæthed

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden er mindst 4 500 vinstokke pr. ha.

Afstanden mellem rækkerne må ikke overstige 2,50 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,85 meter.

2.   Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

Beskæringen foretages senest på det udviklingsstadium, hvor bladene er udfoldede (Lorenz-stadium 9), med følgende teknikker:

Kun følgende beskæringsmetoder er tilladt:

—

enkel og blandet Guyot-beskæring

—

dobbelt Guyot-beskæring

—

kort sporebeskæring (eller grenbeskæring) af typen lav kordonopbinding i vifteform.

Hvide og grå druesorter:

Under alle omstændigheder må hver vinstok højst bære 14 skud.

Blå druesorter:

Under alle omstændigheder må hver vinstok højst bære 12 skud.

3.   Kunstvanding

Dyrkningspraksis

Kunstvanding i vinens vækstsæson kan tillades i tilfælde af vedvarende tørke, og når tørken påvirker vinstokkenes gode fysiologiske udvikling og druernes modning. Der må kun vandes to gange pr. høst på hver parcel.

4.   Berigelse

Væsentlig ønologisk fremgangsmåde

Efter berigelsen må vinenes totale alkoholindhold i volumen ikke overstige 13 %.

For rødvin:

—

Anvendelse af subtraktive berigelsesteknikker er tilladt inden for en koncentrationsgrænse på 15 %.

—

Anvendelse af egetræsflis med en største størrelse på under 5 cm er ikke tilladt efter adskillelse af den flydende og den faste del.

—

Enhver varmebehandling af vinhøsten ved en temperatur på over 40 °C er ikke tilladt.

5.2.   Maksimale udbytter

1.

Hvidvin

75 hektoliter pr. hektar.

2.

Rødvin

65 hektoliter pr. hektar.

6.   Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen og vinbehandlingen finder sted i følgende kommuner i departementet Gironde:

Ambarès-et-Lagrave, Artigues-près-Bordeaux, Auriolles, Bagas, Baigneaux, Baron, Bellebat, Bellefond, Beychac-et-Caillau, Blasimon, Blésignac, Bonnetan, Bossugan, Branne, Cabara, Cadarsac, Camarsac, Camiac-et-Saint-Denis, Camiran, Casseuil, Castelmoron-d'Albret, Castelviel, Caumont, Cazaugitat, Cessac, Civrac-de-Dordogne, Cleyrac, Coirac, Coubeyrac, Courpiac, Cours-de-Monségur, Coutures-sur-Dropt, Créon, Croignon, Cursan, Daignac, Dardenac, Daubèze, Dieulivol, Doulezon, Escoussans, Espiet, Les Esseintes, Faleyras, Fargues-Saint-Hilaire, Flaujagues, Fossés-et-Baleyssac, Frontenac, Génissac, Gironde-sur-Dropt, Gornac, Grézillac, Guillac, Izon, Jugazan, Juillac, La Sauve, Ladaux, Lamothe-Landerron, Landerrouet-sur-Ségur, Lignan-de-Bordeaux, Listrac-de-Durèze, Loubens, Loupes, Lugaignac, Lugasson, Madirac, Martres, Mauriac, Mérignas, Mesterrieux, Mongauzy, Monségur, Montagoudin, Montignac, Montussan, Morizès, Mouliets-et-Villemartin, Moulon, Mourens, Naujan-et-Postiac, Nérigean, Neuffons, Pompignac, Porte-de-Benauge, Le Pout, Pujols, Le Puy, Rauzan, La Réole, Rimons, Romagne, Roquebrune, Ruch, Sadirac, Saint-Antoine-du-Queyret, Saint-Aubin-de-Branne, Saint-Brice, Saint-Exupéry, Saint-Félix-de-Foncaude, Saint-Ferme, Saint-Genès-de-Lombaud, Saint-Genis-du-Bois, Saint-Germain-du-Puch, Saint-Hilaire-de-la-Noaille, Saint-Hilaire-du-Bois, Saint-Jean-de-Blaignac, Saint-Léon, Saint-Loubès, Saint-Martin-de-Lerm, Saint-Martin-du-Puy, Saint-Michel-de-Lapujade, Saint-Pey-de-Castets, Saint-Pierre-de-Bat, Saint-Quentin-de-Baron, Saint-Sève, Saint-Sulpice-de-Guilleragues, Saint-Sulpice-de-Pommiers, Saint-Sulpice-et-Cameyrac, Saint-Vincent-de-Pertignas, Saint-Vivien-de-Monségur, Sainte-Florence, Sainte-Gemme, Sainte-Radegonde, Sallebœuf, Sauveterre-de-Guyenne, Soulignac, Soussac, Taillecavat, Targon, Tizac-de-Curton og Tresses.

7.   Primære druesorter

 

Cabernet franc N

 

Cabernet-Sauvignon N

 

Carmenère N

 

Colombard B

 

Cot N – Malbec

 

Merlot N

 

Muscadelle B

 

Petit Verdot N

 

Sauvignon B –Sauvignon blanc

 

Sauvignon gris G – Fié gris

 

Sémillon B

 

Ugni blanc B

8.   Tilknytning til det geografiske område

Vinstokkene plantes kun på de mindst frugtbare arealer. Vinene stammer fra parceller eller dele af parceller, som er genstand for en streng og præcis afgrænsning baseret på objektive kriterier, fremstillingsteknikker og tidligere erfaringer med fremstillingen, efter forslag fra en komité bestående af uafhængige eksperter. Dyb jordbund med et stort mineralindhold og navnlig store vandreserver er således udelukket fra det afgrænsede parcelområde. Parcellernes topografiske beliggenhed er ligeledes afgørende ved afgrænsningen af parcelområdet: dalbunde, der forhindrer en normal strømning af kold luft, de dybeste steder på konkave parceller, vandløbsbredder og skråninger, der er blevet hydromorfe på grund af vandsyge områder er udelukket.

De mange forskellige jordbundstyper indebærer en selektiv drift af vinmarkerne og et valg af druesorter afhængigt af de forskellige beliggenheder. Hvidvinene, som for en stor dels vedkommende fremstilles af sorten Sauvignon B, der har gode tilpasningskvaliteter og kommer godt til udtryk, er ofte sammenstukne med andre primære druesorter som Semillon B, der bidrager til runde vine, men også Muscadelle B, der tilfører en vis aromatisk kompleksitet. Derudover bidrager lokale druesorter såsom Colombard B og Ugni blanc B til at udvide vinenes duftpalet. Rødvinene, der hovedsageligt fremstilles ved sammenstikning af druesorterne Merlot N, Cabernet-Sauvignon N og Cabernet franc N, er runde, fyldige og med en god struktur. De kan suppleres med Petit Verdot N, Cot N og Carmenere N. Rødvinene har generelt en lang lagringsperiode, der er nødvendig for deres udvikling, således at deres karakteristika kan komme til udtryk inden afsætningen.

Vinavlerne har et meget indgående kendskab til deres jord, og er derfor i stand til at udvælge druesorterne afhængigt af jordbundstypen. Det forhold, at jordbunden er beplantet med den egnede druesort, giver mulighed for, at vinenes duft af hvide blomster, citrus og eksotiske frugter for hvidvinenes vedkommende og af røde, nogle gange sorte, frugter samt strejf af mentol for rødvinenes vedkommende kan komme til udtryk.

Fra det 11. til det 15. århundrede udviklede de store jordbesiddere, klostrene eller herremændene, takket være Bordeaux' privilegerede forbindelser med England og til trods for Hundredårskrigen og religionskrigene, vinområdet Entre-deux-Mers, hvis produktion i vid udtrækning var bestemt til eksport.

I det 18. århundrede var Montesquieu den største fortaler for den moderne vinfremstilling. Han ejede i Entre-deux-Mers herresædet Raymond i Baron. Han brugte sin prestige og sin høje anseelse til gavn for vinfremstillingen; for at varetage sine egne interesser, men også til gavn for hele provinsen. Han udtalte følgende: »Vindyrkningen i denne provins kan sammenlignes med alkymisternes praleri om, at de kan fremstille guld. Dette stof, som alle kan se, som alle kan røre, som alle tramper på, der er det samme for rig som fattig, og som ingen dog kender.«

I starten af det 20. århundrede var hvidvin fremstillet i Entre-deux-Mers højt værdsat i Rusland. Som følge af krisen i 1950'erne enedes vinavlerne om at yde en indsats for at omstrukturere området, genplante vinmarkerne og eventuelt omlægge dem for at finde en god ligevægt mellem jordbundstypen, solindstrålingen, vinmarkens beliggenhed, farven, druesorten og podestammerne. Med hjælp fra det ønologiske institut i Bordeaux og landbrugskammeret i Gironde opnåede vinavlerne dermed en bedre beherskelse af forarbejdnings-, fremstillings- og lagringsmetoderne, og de iværksatte en modernisering af anlæggene for at opnå den beherskelse af temperaturerne, der var absolut nødvendig ved forarbejdningen af de tørre hvidvine under vinfremstillingen.

I omkring 20 år har den konstante forbedring af kvaliteten givet hvidvinene og rødvinene et bedre omdømme og medført en større anerkendelse blandt vinavlerne. Producenterne i regionen afsætter i stadigt større omfang deres produktion på flasker og sætter deres navn på produktionen. De enkelte bedrifter gør således alt for at fremstille kvalitetsprodukter.

9.   Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, der er genstand for undtagelsen vedrørende fremstillingen og behandlingen af vinene, består af de kommuner i departementet Gironde, der er opført i produktspecifikationen.

Supplerende geografisk betegnelse

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

AOC »Entre-Deux-Mers« kan suppleres med den geografiske betegnelse »Haut-Benauge« i henhold til bestemmelserne i produktspecifikationen angående navnlig det geografiske område.

Den geografiske betegnelse »Haut-Benauge« skal være angivet umiddelbart efter navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse med bogstaver, hvis størrelse – både i højden og bredden – ikke må være større end bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Større geografisk enhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten på vine, der er omfattet af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, kan den større geografiske enhed »Vin de Bordeaux« eller »Grand Vin de Bordeaux« præciseres.

De skrifttegn, som anvendes for den større geografiske enhed, må hverken i højden eller bredden være større end to tredjedele af størrelsen af de skrifttegn, som anvendes i den kontrollerede oprindelsesbetegnelses navn.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-65434af2-3cc4-4a54-9fb7-f1e13ed9252e


(1)   EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/201/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)