Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side /* KOM/2000/0102 endelig udg. */
Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Ukraine er en blandet aftale, der blev undertegnet den 14. juni 1994, dvs. inden udvidelsen af Den Europæiske Union med Østrig, Finland og Sverige. Det blev nødvendigt med en udvidelsesprotokol for at inddrage de tre nye medlemsstater i partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Denne protokol blev undertegnet den 10. april 1997. Da partnerskabs- og samarbejdsaftalen blev ratificeret af alle signatar-medlemsstaterne, nåede man til enighed om, at det var politisk ønskeligt ikke at udsætte ikrafttrædelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, indtil alle parter havde ratificeret den og protokollen, dvs. De Europæiske Fællesskaber, de 15 medlemsstater og Ukraine, eftersom denne proces ville tage mere tid. Parterne blev derfor enige om, at udvidelsesprotokollen skulle anvendes midlertidigt af De Europæiske Fællesskaber, Ukraine og alle medlemsstaterne bortset fra Østrig, Sverige, Finland, Danmark og Portugal, som af interne forfatningsmæssige årsager ville skulle ratificere protokollen. Efter ovennævnte medlemsstaters ratifikation af udvidelsesprotokollen trådte partnerskabs- og samarbejdsaftalen i kraft den 1. marts 1998, og udvidelses-protokollen blev anvendt midlertidigt med virkning fra samme dato. Alle signatarstaterne har nu ratificeret udvidelsesprotokollen, og afgørelsen om dens indgåelse kan nu træffes. Europa-Parlamentet afgav samstemmende udtalelse om indgåelsen af udvidelsesprotokollen den 15. juli 1997. Det Rådgivende EKSF-Udvalg blev hørt om protokollen den 30. april 1996 og om den midlertidige anvendelse den 2. april 1998. 2. Rådet opfordres til at: * vedtage forslaget til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side på Det Europæiske Fællesskabs vegne * godkende og afgive samstemmende udtalelse om Kommissionens afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side på Det Euro-pæiske Atomenergifællesskabs og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs vegne. Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 44, stk. 1, artikel 47, stk. 2, sidste punktum, artikel 55, artikel 57, stk. 2, artikel 71, artikel 80, stk. 2, artikel 93 og 94 og artikel 133 og 308 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet punktum, og stk. 3, første afsnit, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet [1], [1] EFT C 286 af 22.9.1997, s. 82. under henvisning til Rådets godkendelse i overensstemmelse med artikel 101 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, efter høring af Det Rådgivende EKSF-Udvalg og med samstemmende udtalelse fra Rådet, og ud fra følgende betragtninger: (1) Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side [2], der har været i kraft siden den 1. marts 1998, bidrager til at virkeliggøre De Europæiske Fællesskabers mål, for så vidt som den udgør et grundlæggende element i De Europæiske Fællesskabers og deres medlemsstaters strategi over for Ukraine. [2] EFT L 49 af 19.2.1998, s. 3. (2) Partnerskabs- og samarbejdsaftalen blev undertegnet inden udvidelsen af Den Europæiske Union med Østrig, Finland og Sverige, og den 10. april 1997 blev der undertegnet en udvidelsesprotokol for at inddrage de tre nye medlemsstater i partnerskabs- og samarbejdsaftalen. (3) Parterne var nået til enighed om, at udvidelsesprotokollen skulle anvendes foreløbigt af De Europæiske Fællesskaber, Ukraine og alle medlemsstaterne bortset fra Østrig, Sverige, Finland, Danmark og Portugal. (4) Alle protokollens signatarstater har nu ratificeret protokollen - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Udvidelsesprotokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side godkendes på Det Europæiske Fællesskabs, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne. Teksten til udvidelsesprotokollen er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Formanden for Rådet foranstalter på Det Europæiske Fællesskabs vegne den notifikation, der er omhandlet i artikel 4 i udvidelsesprotokollen. Formanden for Kommissionen foranstalter samme notifikation på Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Kommissionen vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG PROTOKOL TIL PARTNERSKABS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG DERES MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG UKRAINE PÅ DEN ANDEN SIDE KONGERIGET BELGIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN FRANSKE REPUBLIK, IRLAND, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG, DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGE, DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND, som er kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæ iske Atomenergifællesskab, i det følgende benævnt "medlemsstaterne", og DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", på den ene side, og UKRAINE på den anden side, SOM TAGER HENSYN til Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse den 1. januar 1995 af Den Europæ iske Union og dermed af Fællesskabet, ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER: ARTIKEL 1 Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige er parter i partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres med lems stater på den ene side og Ukraine på den anden side, under tegnet den 14. juni 1994, i det følgende benævnt "aftalen", og hen holdsvis vedtager og tager på samme måde som Fællesskabets øvrige medlemsstater teksten til aftalen, såvel som de fælles erklærin ger, erklæringer og brevvekslinger, der er knyttet til slutakten, undertegnet samme dato, til efterretning. ARTIKEL 2 Teksten til aftalen, slutakten og alle dertil knyttede dokumenter er udfærdiget på finsk og svensk. De er knyttet til denne pro tokol og har samme gyldighed som teksten på de andre sprog, på hvilke aftalen, slutakten og de dertil knyttede dokumenter er udfærdiget. ARTIKEL 3 Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk svensk, tysk og ukrainsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. ARTIKEL 4 Denne protokol skal godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. Denne protokol træder i kraft den første dag i den anden måned efter det tidspunkt, på hvilket parterne har givet hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nævnt i stk. 1. Udfærdiget i Bruxelles, den For KONGERIGET BELGIEN, For KONGERIGET DANMARK, For FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, For DEN HELLENSKE REPUBLIK, For KONGERIGET SPANIEN, For DEN FRANSKE REPUBLIK, For IRLAND, For DEN ITALIENSKE REPUBLIK, For STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, For KONGERIGET NEDERLANDENE, For REPUBLIKKEN ØSTRIG, For DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, For REPUBLIKKEN FINLAND, For KONGERIGET SVERIGE, For DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND, For FÆLLESSKABET For UKRAINE