<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-241/19 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62019CJ0241</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:545">EU:C:2020:545</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>17</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>17</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20200709">9.7.2020</DATE> – sag C-241/19 P</HT></P><P><HT TYPE="SC">Haswani mod Rådet</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Ottende Afdeling)</P><P><DATE ISO="20200709">9. juli 2020</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik</KEYWORD><KEYWORD>restriktive foranstaltninger over for Syrien</KEYWORD><KEYWORD>foranstaltninger over for fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien</KEYWORD><KEYWORD>liste over personer, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer</KEYWORD><KEYWORD>appellantens navn omfattet</KEYWORD><KEYWORD>annullations- og erstatningssøgsmål</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-241/19 P,</P><P>angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den <DATE ISO="20190318">18. marts 2019</DATE>,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">George Haswani</HT>, Yabroud (Syrien), ved avocat G. Karouni,</P><PARTY.STATUS>appellant,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>de øvrige parter i appelsagen:</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Rådet for Den Europæiske</HT> <HT TYPE="BOLD">Union</HT> ved S. Kyriakopoulou og V. Piessevaux, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt i første instans,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Europa</HT>-<HT TYPE="BOLD">Kommissionen</HT> først ved A. Bouquet og L. Baumgart samt ved A. Tizzano, derefter ved A. Bouquet og L. Baumgart, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>intervenient i første instans,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, L.S. Rossi, og dommerne J. Malenovský og F. Biltgen (refererende dommer),</P><P>generaladvokat: E. Tanchev,</P><P>justitssekretær: Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA><VISA>og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="2"?><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Med sin appel har George Haswani nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den <DATE ISO="20190116">16. januar 2019</DATE>, Haswani mod Rådet (T-477/17, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>den appellerede dom<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>, ikke trykt i Sml., <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2019:7">EU:T:2019:7</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvorved Retten dels forkastede hans påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850 af <DATE ISO="20160527">27. maj 2016</DATE> om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="141" PAGE.FIRST="125" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 141, s. 125</REF.DOC.OJ>), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/840 af <DATE ISO="20160527">27. maj 2016</DATE> om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="141" PAGE.FIRST="30" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 141, s. 30</REF.DOC.OJ>), af Rådets afgørelse (FUSP) 2017/917 af <DATE ISO="20170529">29. maj 2017</DATE> om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="139" PAGE.FIRST="62" DATE.PUB="2017">EUT 2017, L 139, s. 62</REF.DOC.OJ>), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/907 af <DATE ISO="20170529">29. maj 2017</DATE> om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="139" PAGE.FIRST="15" DATE.PUB="2017">EUT 2017, L 139, s. 15</REF.DOC.OJ>), af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2017/1245 af <DATE ISO="20170710">10. juli 2017</DATE> om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="178" PAGE.FIRST="13" DATE.PUB="2017">EUT 2017, L 178, s. 13</REF.DOC.OJ>), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/1241 af <DATE ISO="20170710">10. juli 2017</DATE> om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="178" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2017">EUT 2017, L 178, s. 1</REF.DOC.OJ>), af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af <DATE ISO="20180528">28. maj 2018</DATE> om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="131" PAGE.FIRST="16" DATE.PUB="2018">EUT 2018, L 131, s. 16</REF.DOC.OJ>) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/774 af <DATE ISO="20180528">28. maj 2018</DATE> om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="131" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2018">EUT 2018, L 131, s. 1</REF.DOC.OJ>), for så vidt som disse retsakter vedrører ham, dels hans påstand i henhold til artikel 268 TEUF om erstatning for den skade, han har lidt som følge af afgørelse 2017/917 og gennemførelsesforordning 2017/907.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Artikel 27 i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af <DATE ISO="20130531">31. maj 2013</DATE> om restriktive foranstaltninger over for Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="147" PAGE.FIRST="14" DATE.PUB="2013">EUT 2013, L 147, s. 14</REF.DOC.OJ>) bestemte:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="027.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, for personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og for personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Artikel 28 i afgørelse 2013/255 havde følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="028.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, og fysiske eller juridiske personer og enheder med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilag I og II, indefryses.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Afgørelse 2013/255 blev ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1836 af <DATE ISO="20151012">12. oktober 2015</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="266" PAGE.FIRST="75" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 266, s. 75</REF.DOC.OJ>, og berigtiget i <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="336" PAGE.FIRST="42" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 336, s. 42</REF.DOC.OJ> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>afgørelse 2013/255, som ændret<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Anden, femte og sjette betragtning til afgørelse 2015/1836 har følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>(2)</NO.P><TXT>[…] Rådet [har] gentagne gange på det kraftigste fordømt det syriske regimes voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien. Rådet har gentagne gange givet udtryk for alvorlig bekymring over den forværrede situation i Syrien og navnlig de omfattende og systematiske krænkelser af menneskerettighederne og overtrædelser af den humanitære folkeret.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(5)</NO.P><TXT>Rådet noterer sig, at det syriske regime fortsætter sin undertrykkende politik, og i betragtning af at den alvorlige situation varer ved, finder Rådet det nødvendigt at opretholde de gældende restriktive foranstaltninger og sikre deres effektivitet ved at videreudvikle dem, idet det samtidig fastholder sin målrettede og differentierede tilgang og tager hensyn til den syriske befolknings humanitære forhold. Rådet mener, at visse kategorier af personer og enheder er særligt relevante for effektiviteten af disse restriktive foranstaltninger i lyset af den specifikke kontekst, der gør sig gældende i Syrien.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(6)</NO.P><TXT>Rådet har vurderet, at en lukket kreds af fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, på grund af den tætte kontrol, som det syriske regime udøver over økonomien, kun er i stand til at opretholde deres status ved at indgå i et tæt samarbejde med og få støtte af regimet og ved at udøve indflydelse inden for det. Rådet mener, at det bør træffe restriktive foranstaltninger og indføre indrejserestriktioner og indefrysning af alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af disse fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, og som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I, for at forhindre dem i at yde materiel eller økonomisk støtte til regimet og gennem deres indflydelse øge presset på selve regimet med henblik på at få ændret den undertrykkende politik.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Artikel 27 i afgørelse 2013/255, som ændret, bestemmer i stk. 1-4:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="027.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, for personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og for personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="027.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>I overensstemmelse med Rådets vurderinger og afgørelser med henblik på situationen i Syrien som omhandlet i [5.-11.] betragtning […] træffer medlemsstaterne også de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>medlemmer af Assad- eller Makhlouffamilierne</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>ministre i den syriske regering efter maj 2011</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>medlemmer af det syriske militær med rang af oberst eller en tilsvarende eller højere rang, som gjorde tjeneste efter maj 2011</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>medlemmer af de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester, som gjorde tjeneste efter maj 2011</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>medlemmer af militser med tilknytning til regimet eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT>personer, der opererer inden for området spredning af kemiske våben</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P></ALINEA></PARAG><?PAGE NO="4"?><PARAG IDENTIFIER="027.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Personer i en af de kategorier, der er omhandlet i stk. 2, medtages eller opretholdes ikke på listen over personer og enheder i bilag I, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="027.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Alle afgørelser om opførelse på listen træffes efter en konkret og individuel vurdering under hensyntagen til foranstaltningens proportionalitet.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Denne afgørelses artikel 28, stk. 1-4, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="028.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og personer og enheder med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilag I og II, indefryses.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="028.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>I overensstemmelse med Rådets vurderinger og afgørelser med henblik på situationen i Syrien som omhandlet i [5.-11.] betragtning […] indefryses alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>medlemmer af Assad- eller Makhlouffamilierne</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>ministre i den syriske regering efter maj 2011</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>medlemmer af det syriske militær med rang af oberst eller en tilsvarende eller højere rang, som gjorde tjeneste efter maj 2011</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>medlemmer af de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester, som gjorde tjeneste efter maj 2011</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>medlemmer af militser med tilknytning til regimet eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT>personer, der opererer inden for området spredning af kemiske våben</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="028.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Personer, enheder eller organer i en af de kategorier, der er omhandlet i stk. 2, medtages eller opretholdes ikke på listen over personer og enheder i bilag I, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="028.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Alle afgørelser om opførelse på listen træffes efter en konkret og individuel vurdering under hensyntagen til foranstaltningens proportionalitet.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvistens baggrund</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Tvistens baggrund er beskrevet i den appellerede doms præmis 1-30. For så vidt angår den foreliggende appelsag kan de sammenfattes som følger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Appellanten er en syrisk forretningsmand.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20110509">9. maj 2011</DATE> vedtog Rådet for Den Europæiske Union afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="121" PAGE.FIRST="11" DATE.PUB="2011">EUT 2011, L 121, s. 11</REF.DOC.OJ>), idet det på det kraftigste fordømte den voldelige undertrykkelse af fredelige protester forskellige steder over hele Syrien og opfordrede de syriske myndigheder til at afholde sig fra at anvende magt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Navnene på de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af den syriske civilbefolkning, samt navnene på de fysiske eller juridiske personer og enheder, som har tilknytning til disse, er nævnt i bilaget til afgørelse 2011/273. I henhold til denne afgørelses artikel 5, stk. 1, kan Rådet vedtage ændringer til det nævnte bilag på forslag af en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Eftersom visse af de restriktive foranstaltninger, der er truffet over for Den Syriske Arabiske Republik, er omfattet af EUF-traktatens anvendelsesområde, vedtog Rådet forordning (EU) nr. 442/2011 af <DATE ISO="20110509">9. maj 2011</DATE> om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="121" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2011">EUT 2011, L 121, s. 1</REF.DOC.OJ>). Denne forordning er i det væsentlige identisk med afgørelse 2011/273, men fastsætter nogle muligheder for frigivelse af indefrosne midler. Den i bilag II til nævnte forordning indeholdte liste over de personer, enheder og organer, hvorom det er konstateret, at de enten er ansvarlige for den pågældende undertrykkelse eller har tilknytning til de ansvarlige for undertrykkelsen, er identisk med listen i bilaget til afgørelse 2011/273.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Ved afgørelse 2011/782/FUSP af <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE> om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="319" PAGE.FIRST="56" DATE.PUB="2011">EUT 2011, L 319, s. 56</REF.DOC.OJ>) fandt Rådet det nødvendigt at indføre supplerende restriktive foranstaltninger i lyset af den alvorlige situation i Syrien. Afgørelse 2011/782 fastsætter i artikel 18 restriktioner vedrørende indrejse i Den Europæiske Unions område for personer, hvis navne er opført i bilag I til denne afgørelse, og i artikel 19 indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende de personer og enheder, hvis navne er opført i bilag I og II til den nævnte afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Forordning nr. 442/2011 blev erstattet af Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af <DATE ISO="20120118">18. januar 2012</DATE> om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="016" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 16, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Ved Rådets afgørelse 2012/739/FUSP af <DATE ISO="20121129">29. november 2012</DATE> om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/782 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="330" PAGE.FIRST="21" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 330, s. 21</REF.DOC.OJ>) blev de omhandlede restriktive foranstaltninger integreret i en enkelt retsakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Afgørelse 2012/739 blev erstattet af afgørelse 2013/255. Den sidstnævnte afgørelse blev forlænget indtil den <DATE ISO="20150601">1. juni 2015</DATE> ved Rådets afgørelse 2014/309/FUSP af <DATE ISO="20140528">28. maj 2014</DATE> om ændring af afgørelse 2013/255 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="160" PAGE.FIRST="37" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 160, s. 37</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/383 af <DATE ISO="20150306">6. marts 2015</DATE> om gennemførelse af afgørelse 2013/255 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="064" PAGE.FIRST="41" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 64, s. 41</REF.DOC.OJ>) blev appellantens navn indsat på linje 203 i afdeling A i bilag I til afgørelse 2013/255 vedrørende listen over personer omhandlet af denne afgørelse, ligesom datoen for opførelsen af hans navn på denne liste, den <DATE ISO="20150307">7. marts 2015</DATE>, og følgende begrundelse blev anført:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Fremtrædende syrisk forretningsmand, medejer af HESCO Engineering and Construction Company, en stor ingeniør- og byggevirksomhed i Syrien. Han har nære forbindelse til det syriske regime.</P><P>George Haswani støtter og nyder godt af regimet i kraft af sin rolle som formidler i aftaler vedrørende det syriske regimes køb af olie fra [Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL)].</P><P>Han nyder også godt af regimet gennem en gunstig behandling, herunder tildelingen af en kontrakt (som underleverandør) med Stroytransgaz, et stort russisk olieselskab.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></P></QUOT.S></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20150306">6. marts 2015</DATE> vedtog Rådet gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="064" PAGE.FIRST="10" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 64, s. 10</REF.DOC.OJ>). Appellantens navn blev indsat på listen i afdeling A i bilag II til forordning nr. 36/2012 med samme angivelser og begrundelse som i gennemførelsesafgørelse 2015/383.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20150528">28. maj 2015</DATE> forlængede Rådet, ved sin afgørelse (FUSP) 2015/837 om ændring af afgørelse 2013/255 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="132" PAGE.FIRST="82" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 132, s. 82</REF.DOC.OJ>), afgørelse 2013/255 indtil den <DATE ISO="20160601">1. juni 2016</DATE>. Samme dag vedtog det gennemførelsesforordning (EU) 2015/828 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="132" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2015">EUT 2015. L 132, s. 3</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20151012">12. oktober 2015</DATE> vedtog Rådet afgørelse 2015/1836 om ændring af afgørelse 2013/255. Samme dag vedtog det forordning (EU) 2015/1828 om ændring af forordning nr. 36/2012 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="266" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 266, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160527">27. maj 2016</DATE> vedtog Rådet afgørelse 2016/850. Appellantens navn blev opretholdt på linje 203 i afdeling A i bilag I til afgørelse 2013/255 vedrørende listen over personer omhandlet af denne afgørelse, ligesom datoen for opførelsen af hans navn på denne liste, den <DATE ISO="20150307">7. marts 2015</DATE>, og følgende begrundelse blev anført:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Fremtrædende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien, med interesser og/eller aktiviteter i ingeniør- og byggevirksomhed og i olie- og gassektoren. Han har interesser og/eller væsentlig indflydelse i en række selskaber og enheder i Syrien, navnlig HESCO Engineering and Construction Company, en stor ingeniør- og byggevirksomhed.</P><P>George Haswani har nære forbindelser til det syriske regime. Han støtter og nyder godt af regimet i kraft af sin rolle som formidler i aftaler vedrørende det syriske regimes køb af olie fra ISIL. Han nyder også godt af regimet gennem en gunstig behandling, herunder tildelingen af en kontrakt (som underleverandør) med Stroytransgaz, et stort russisk olieselskab.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160527">27. maj 2016</DATE> vedtog Rådet gennemførelsesforordning 2016/840. Appellantens navn blev opretholdt på listen i afdeling A i bilag II til forordning nr. 36/2012, med samme angivelser og begrundelse som i afgørelse 2016/850.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Ved skrivelse dateret den <DATE ISO="20160530">30. maj 2016</DATE> til appellantens advokat fremsendte Rådet en kopi af afgørelse 2016/850 og gennemførelsesforordning 2016/840 til appellanten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Efter et søgsmål anlagt af appellanten annullerede Retten ved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170322">22. marts 2017</DATE>, <NAME.CASE>Haswani mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-231/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:200">EU:T:2017:200</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), gennemførelsesafgørelse 2015/383, gennemførelsesforordning 2015/375, afgørelse 2015/837 og gennemførelsesforordning 2015/828, for så vidt som disse retsakter vedrørte appellanten. Hvad angår den del af søgsmålet, der var rettet mod afgørelse 2016/850 og gennemførelsesforordning 2016/840, afviste Retten denne med den begrundelse, at det processkrift, der indeholdt anmodningen om tilpasning, ikke opfyldte betingelserne i artikel 86, stk. 4, i Rettens procesreglement. I en appelsag kritiserede Domstolen Rettens argumentation vedrørende de betingelser, som en anmodning om tilpasning af anbringender og argumenter, der fremføres til støtte for en stævning, skal opfylde, og ophævede ved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190124">24. januar 2019</DATE>, <NAME.CASE>Haswani mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-313/17 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:57">EU:C:2019:57</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), Rettens dom på dette punkt. Efter hjemvisningen af sagen til Retten afviste Retten ved kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190911">11. september 2019</DATE>, <NAME.CASE>Haswani mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-231/15</NO.CASE> RENV, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2019:589">EU:T:2019:589</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), den del af søgsmålet, der var rettet mod afgørelse 2016/850 og gennemførelsesforordning 2016/840, idet det var åbenbart, at den delvis ikke kunne antages til realitetsbehandling, delvis var ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20170529">29. maj 2017</DATE> forlængede Rådet ved afgørelse 2017/917 afgørelse 2013/255 indtil den <DATE ISO="20180601">1. juni 2018</DATE>. Den <DATE ISO="20170529">29. maj 2017</DATE> vedtog Rådet gennemførelsesforordning 2017/907.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20170619">19. juni 2017</DATE> til appellantens advokat meddelte Rådet appellanten, at det havde til hensigt at ændre begrundelsen for opførelsen af hans navn på listerne i afdeling A i bilag I til afgørelse 2013/255 og i afdeling A i bilag II til forordning nr. 36/2012 efter at have foretaget en fornyet vurdering af den nævnte opførelse. Rådet gav appellanten en frist til at fremsætte eventuelle bemærkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20170629">29. juni 2017</DATE> modsatte appellantens advokat sig den fornyede opførelse af appellantens navn på de nævnte lister.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20170710">10. juli 2017</DATE> vedtog Rådet gennemførelsesafgørelse 2017/1245. Appellantens navn blev opretholdt på linje 203 i afdeling A i bilag I til afgørelse 2013/255 vedrørende listen over personer omhandlet af denne afgørelse, ligesom datoen for opførelsen af hans navn på denne liste, den <DATE ISO="20150307">7. marts 2015</DATE>, og følgende begrundelse blev anført:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Fremtrædende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien, med interesser og/eller aktiviteter inden for ingeniør- og byggesektoren samt olie- og gassektoren. Han har interesser og/eller væsentlig indflydelse i en række selskaber og enheder i Syrien, navnlig HESCO Engineering and Construction Company, en stor ingeniør- og byggevirksomhed.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20170710">10. juli 2017</DATE> vedtog Rådet gennemførelsesforordning 2017/1241. Appellantens navn blev opretholdt på listen i afdeling A i bilag II til forordning nr. 36/2012 med samme angivelser og begrundelse som i gennemførelsesafgørelse 2017/1245.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20170711">11. juli 2017</DATE> til appellantens advokat besvarede Rådet dennes skrivelse af <DATE ISO="20170629">29. juni 2017</DATE> og tilsendte appellanten en kopi af gennemførelsesafgørelse 2017/1245 og gennemførelsesforordning 2017/1241.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20180528">28. maj 2018</DATE> forlængede Rådet ved afgørelse 2018/778 afgørelse 2013/255 indtil den <DATE ISO="20190601">1. juni 2019</DATE>. Desuden blev forskellige angivelser i bilag I til afgørelse 2013/255 vedrørende andre personer end appellanten ændret. I henhold til artikel 3 i afgørelse 2018/778 trådte denne i kraft dagen efter offentliggørelsen i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20180528">28. maj 2018</DATE> vedtog Rådet gennemførelsesforordning 2018/774. I medfør af denne gennemførelsesforordnings artikel 1 blev bilag II til forordning nr. 36/2012 ændret med henblik på at tage hensyn til de ændringer af bilag I til afgørelse 2013/255, som var blevet indført ved afgørelse 2018/778. I henhold til denne gennemførelsesforordnings artikel 2 trådte den i kraft dagen efter offentliggørelsen i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagen for Retten og den appellerede dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20170731">31. juli 2017</DATE> anlagde appellanten sag med påstand dels om annullation af afgørelse 2016/850, gennemførelsesforordning 2016/840, afgørelse 2017/917, gennemførelsesforordning 2017/907, gennemførelsesafgørelse 2017/1245 og gennemførelsesforordning 2017/1241, dels om erstatning for det tab, han angiveligt havde lidt som følge af afgørelse 2017/917 og gennemførelsesforordning 2017/907.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20171115">15. november 2017</DATE> indleverede Rådet svarskrift til Rettens Justitskontor.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20180111">11. januar 2018</DATE> fik Europa-Kommissionen tilladelse til at intervenere til støtte for Rådets påstande, og den <DATE ISO="20180223">23. februar 2018</DATE> afgav den interventionsindlæg.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20180706">6. juli 2018</DATE> anmodede appellanten om en tilpasning af sine påstande med henblik på annullation af afgørelse 2018/778 og gennemførelsesforordning 2018/774.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Til støtte for søgsmålet gjorde appellanten tre anbringender gældende vedrørende for det første en tilsidesættelse af begrundelsespligten, for det andet en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og for det tredje, i det væsentlige, et urigtigt skøn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>I den appellerede doms præmis 47 afviste Retten søgsmålet for så vidt angik påstanden om annullation af afgørelse 2016/850 og gennemførelsesforordning 2016/840.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Hvad angår realiteten fastslog Retten i den appellerede doms præmis 64 vedrørende anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten – efter i den nævnte doms præmis 51 og 53 at have analyseret den ændring af kriterierne for anvendelsen af de restriktive foranstaltninger, der var indført ved afgørelse 2015/1836 – at kriterierne indført i artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret, udgør objektive, selvstændige og tilstrækkelige kriterier, der gør det muligt at anvende restriktive foranstaltninger over for de pågældende personer, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at disse personer støtter eller drager fordel af det siddende regime.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Hvad angår anbringendet om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet henviste Retten til gældende retspraksis og fastslog navnlig for så vidt angår nødvendigheden af de restriktive foranstaltninger, der var vedtaget over for appellanten, i den appellerede doms præmis 76, at alternative og mindre indgribende foranstaltninger ikke tillader lige så effektivt at nå det forfulgte mål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Efter ligeledes at have forkastet det tredje anbringende om et urigtigt skøn og dermed påstanden om annullation i sin helhed udledte Retten heraf, at erstatningspåstanden skulle forkastes, idet ingen af de argumenter, der var fremført med henblik på at godtgøre ulovligheden af de retsakter, med hensyn til hvilke der var nedlagt påstand om annullation, var taget til følge.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Parternes påstande for Domstolen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Appellanten har ved sit appelskrift nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Den appellerede dom ophæves.</P></ITEM><ITEM><P>Det fastslås, at appellantens navn skal slettes fra listerne indeholdt i afdeling A i bilag I til afgørelse 2013/255 og i afdeling A i bilag II til forordning nr. 36/2012.</P></ITEM><ITEM><P>Afgørelse 2015/1836 og forordning 2015/1828 annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Rådet tilpligtes at betale et beløb på <FT TYPE="NUMBER">100000</FT> EUR for den ikke-økonomiske skade, der angiveligt er lidt.</P></ITEM><ITEM><P>Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Rådet har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellen forkastes.</P></ITEM><ITEM><P>Appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellen forkastes.</P></ITEM><ITEM><P>Appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Appellen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Appellanten har til støtte for appellen gjort tre anbringender gældende vedrørende henholdsvis omvendt bevisbyrde og tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning, tilsidesættelse af begrundelsespligten samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Formaliteten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Kommissionen har indledningsvis gjort gældende, at anbringenderne ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som de er baseret på de samme argumenter som dem, der er blevet fremført i sagen for Retten, og for så vidt som de ikke klart angiver, på hvilken måde den appellerede dom skulle være fejlagtig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Det skal i denne henseende bemærkes, at det følger af artikel 256 TEUF og artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at en appel er begrænset til retsspørgsmål og skal være begrundet i anbringender om, at Retten savner kompetence, at der er begået rettergangsfejl for Retten, som krænker appellantens interesser, eller at Retten har overtrådt EU-retten (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120626">26.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Polen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-335/09 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:385">EU:C:2012:385</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151029">29.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod ANKO</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-78/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:732">EU:C:2015:732</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>I øvrigt følger det af artikel 256 TEUF og artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol samt af artikel 168, stk. 1, litra d), og artikel 169, stk. 2, i Domstolens procesreglement, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand (jf. i denne retning bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120626">26.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Polen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-335/09 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:385">EU:C:2012:385</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140619">19.6.2014</DATE>, <NAME.CASE>Commune de Millau og SEMEA mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-531/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2008">EU:C:2014:2008</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>De krav til begrundelse, der følger af disse bestemmelser, er således ikke opfyldt, når appelskriftet blot gentager, eller ordret gengiver, de anbringender og argumenter, der er blevet fremført for Retten, herunder de anbringender og argumenter, der var støttet på faktiske omstændigheder, som Retten udtrykkeligt har afvist at lægge til grund. En sådan appel har i realiteten kun til formål at opnå, at de i stævningen for Retten fremsatte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket ligger uden for Domstolens kompetence (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120626">26.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Polen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-335/09 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:385">EU:C:2012:385</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140619">19.6.2014</DATE>, <NAME.CASE>Commune de Millau og SEMEA mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-531/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2008">EU:C:2014:2008</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Imidlertid kan retsspørgsmål, som Retten har behandlet, diskuteres på ny under en appelsag, såfremt appellanten bestrider Rettens fortolkning eller anvendelse af EU-retten. Hvis en appellant nemlig ikke således kunne basere sin appel på anbringender og argumenter, som allerede havde været fremført for Retten, ville appelproceduren blive berøvet en del af sin mening (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120626">26.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Polen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-335/09 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:385">EU:C:2012:385</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har appellen imidlertid i det væsentlige til formål at rejse tvivl om Rettens stillingtagen til en række retlige spørgsmål, som den blev forelagt i første instans, bl.a. for så vidt angår den begrundelsespligt, der påhviler institutionerne i henhold til artikel 296 TEUF, eller<?PAGE NO="10"?> anvendelsen af proportionalitetsprincippet. Desuden kan appellen, for så vidt som den indeholder præcise angivelser vedrørende de punkter i den appellerede dom, som kritiseres, samt de anbringender og argumenter, som appellen støttes på, ikke afvises i det hele.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Det er følgelig i lyset af de kriterier, der er nævnt i nærværende doms præmis 47-50, at det i forbindelse med vurderingen af hvert anbringende skal undersøges, om de særlige argumenter, der er rejst til støtte for de forskellige anbringender i appellen, kan antages til realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringende</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>Det første anbringende vedrører en retlig fejl begået af Retten ved fortolkningen af artikel 27 og 28 i afgørelse 2013/255, som ændret, omvendt bevisbyrde og tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 64 at fastslå, at den i artikel 27 og 28 i afgørelse 2013/255, som ændret, udtrykkeligt fastsatte betingelse vedrørende beviset for, at der foreligger en tilknytning mellem den person, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, og det pågældende regime, med ændringen som følge af afgørelse 2015/1836 var blevet til en formodning for, at der foreligger en sådan tilknytning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Ifølge appellanten skal artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret, læses i tæt sammenhæng med disse artiklers stk. 3. I overensstemmelse med dette stk. 3 kan Rådet således ikke opføre en person på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, som ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det. Artikel 27 og 28 i afgørelse 2013/255, som ændret, kræver således, at det altid fastslås, at både betingelsen om fremtrædende erhvervsfolk og betingelsen om tilstrækkelig tilknytning til regimet er opfyldt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>Ifølge appellanten tilsidesatte Retten, ved at tilsidesætte bestemmelserne i afgørelse 2013/255, som ændret, princippet om uskyldsformodning og vendte bevisbyrden om.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>Rådet har gjort gældende, at appellantens fortolkning af artikel 27, stk. 2, litra a), og artikel 27, stk. 3, samt artikel 28, stk. 2, litra a), og artikel 28, stk. 3, i afgørelse 2013/255, som ændret, er åbenbart fejlagtig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Heraf har Rådet konkluderet, at Retten anvendte kriterierne for opførelse på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, korrekt og ikke vendte bevisbyrden om.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>Kommissionen har for det første fremhævet, at opførelsen på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, er baseret på nye kriterier, som blev indført ved afgørelse 2015/1836, der blev vedtaget som reaktion på det syriske regimes forsøg på at omgå Unionens eksisterende restriktive foranstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>I denne henseende er appellantens argumenter ikke holdbare over for den blotte læsning af artikel 27 og 28 i afgørelse 2013/255, som ændret, for så vidt som disse artikler i stk. 2 nu indfører et selvstændigt kriterium for opførelse på den nævnte liste for syv kategorier af personer, herunder kategorien bestående af fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, og i stk. 3 fastsætter tre tilfælde, hvor en person ikke skal opføres på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger – eller hvor dennes opførelse ikke skal opretholdes – selv om<?PAGE NO="11"?> vedkommende tilhører en af disse syv kategorier. Ifølge Kommissionen viser samspillet mellem begge disse artiklers stk. 2 og 3, at der findes en form for afkræftelig formodning, som på ingen måde tilsidesætter uskyldsformodningen, og som heller ikke indebærer en uacceptabel omvendt bevisbyrde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>Hvad angår argumentet om, at Retten angiveligt tilsidesatte artikel 27 og 28 i afgørelse 2013/255, som ændret, bemærkes, at de oprindelige kriterier for opførelse på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, var baseret på de opførte personers individuelle adfærd, idet denne afgørelses artikel 27, stk. 1, og artikel 28, stk. 1, udelukkende vedrørte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og […] personer med tilknytning til dem<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>. Dette stykke blev ikke ændret ved afgørelse 2015/1836.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>For så vidt som det kriterium, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, og artikel 28, stk. 1, i afgørelse 2013/255, som ændret, er et generelt kriterium, og disse bestemmelser ikke indeholder nogen definition af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>drager fordel<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> af det syriske regime eller af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>støtte<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> til dette regime, og heller ikke indeholder præciseringer om bevismidler vedrørende disse forhold, kræver vurderingen af, om opførelsen af en person på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, er velbegrundet, altid bevis for, at den pågældende person har ydet økonomisk støtte til det syriske regime eller draget fordel heraf (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160407">7.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>Akhras mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-193/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:219">EU:C:2016:219</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Der er således ikke i den måde, hvorpå dette kriterium er formuleret, nogen formodning for støtte til det syriske regime hverken i forhold til lederne af de førende virksomheder i Syrien (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160407">7.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>Akhras mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-193/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:219">EU:C:2016:219</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), eller i forhold til fremtrædende erhvervsfolk.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Indholdet af artikel 27 og 28 i afgørelse 2013/255 blev imidlertid ændret ved afgørelse 2015/1836, som i hver af disse artiklers stk. 2 i overensstemmelse med Rådets vurderinger og afgørelser med henblik på situationen i Syrien indførte syv kategorier af personer, der tilhører bestemte persongrupper, herunder bl.a., i dette stykkes litra a), <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>Selv om artikel 27, stk. 1, og artikel 28, stk. 1, i afgørelse 2013/255, som ændret, gør det muligt altid at opføre en person i henhold til det generelle kriterium om, at vedkommende drager fordel af eller støtter det syriske regime, fremgår det imidlertid af ordlyden af hver af disse artiklers stk. 2, at de nye kriterier føjer sig til det oprindelige kriterium. I denne henseende fremgår det klart af artikel 27, stk. 2, litra a), i afgørelse 2013/255, som ændret, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>medlemsstaterne også [træffer] de nødvendige foranstaltninger<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> for så vidt angår de syv nye kategorier af personer, der er nævnt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>Da kriterierne for anvendelsen af de restriktive foranstaltninger over for disse syv kategorier af personer er selvstændige i forhold til det oprindelige kriterium i artikel 27, stk. 1, og artikel 28, stk. 1, i afgørelse 2013/255, er den omstændighed alene, at en person tilhører en af disse syv kategorier af personer, således tilstrækkelig til at give mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at der er en tilknytning mellem personens status som fremtrædende forretningsmand eller ‑kvinde og det syriske regime eller mellem vedkommendes status som fremtrædende forretningsmand eller ‑kvinde og støtte ydet til dette regime eller fordel draget heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>Denne fortolkning bekræftes i øvrigt af det formål, der forfølges med ændringen af artikel 27 og 28 i afgørelse 2013/255.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>De restriktive foranstaltninger, der oprindeligt blev vedtaget ved afgørelse 2011/273, gjorde det således ikke muligt at bringe den undertrykkelse, der udøves af det syriske regime, til ophør, eftersom det syriske regime systematisk omgik disse foranstaltninger for fortsat at finansiere og støtte sin politik<?PAGE NO="12"?> med voldelig undertrykkelse af civilbefolkningen. Som det fremgår af femte betragtning til afgørelse 2015/1836, fandt Rådet det i betragtning af, at den alvorlige situation varede ved, nødvendigt at opretholde de gældende restriktive foranstaltninger ved at videreudvikle dem, idet det samtidig fastholdt en målrettet og differentieret tilgang for bedre at kunne afgrænse visse kategorier af personer og enheder af særlig relevans.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>Ifølge sjette betragtning til denne afgørelse skulle kriterierne for opførelse af personer på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, ændres. På grund af den omstændighed, at den syriske økonomi var nøje kontrolleret af det syriske regime, og at forretningsmiljøet og regimet havde udviklet et gensidigt afhængighedsforhold siden den økonomiske liberaliseringsproces, som blev indledt af præsident Bashar Al-Assad, blev det dels vurderet, at det siddende regime ikke var i stand til at bestå uden støtte fra virksomhedslederne, dels at en lukket kreds af fremtrædende erhvervsfolk, der drev virksomhed i Syrien, kun var i stand til at opretholde sin status ved at indgå i et tæt samarbejde med det syriske regime.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>I denne sammenhæng viste det sig nødvendigt at vælge kriterier for opførelse på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, baseret på visse personers status, bl.a. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>, for at forhindre dem i fortsat at yde materiel eller økonomisk støtte til det siddende regime og for gennem deres indflydelse at øge presset på selve regimet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>Retten begik følgelig ikke en retlig fejl, idet den i den appellerede doms præmis 64 analyserede artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret, således, at de nyligt indførte kriterier, nærmere bestemt kriteriet om status som fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, er selvstændige og i sig selv tilstrækkelige til at begrunde anvendelsen af restriktive foranstaltninger, uden at det er nødvendigt også at føre bevis for den støtte, som de nævnte personer yder det siddende regime, eller den fordel, de drager heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Denne konklusion kan ikke drages i tvivl af appellantens argument om, at Retten foretog en isoleret analyse af artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret, selv om den burde have fortolket dette stykke i tæt sammenhæng med hver af disse artiklers stk. 3.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>I denne henseende skal det ganske vist fastslås, at artikel 27, stk. 2 og 3, og artikel 28, stk. 2 og 3, i afgørelse 2013/255, som ændret, skal læses samlet, bl.a. for så vidt som de personer, der er omfattet af en af de i dette stk. 2 omhandlede kategorier, i henhold til stk. 3 ikke opføres eller opretholdes på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet det syriske regime eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>Det følger imidlertid på ingen måde af en sådan samlet læsning af artikel 27, stk. 2 og 3, og artikel 28, stk. 2 og 3, i afgørelse 2013/255, som ændret, at Rådet har pligt til at føre bevis for, at både betingelsen med hensyn til fremtrædende erhvervsfolks situation og betingelsen om tilstrækkelig tilknytning til det syriske regime er opfyldt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>Det skal under alle omstændigheder bemærkes, at Retten ikke anvendte artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret, isoleret, men at den ligeledes tog hensyn til disse artiklers stk. 3.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>Retten bemærkede således i den appellerede doms præmis 84, som imidlertid ikke er genstand for den foreliggende appel, at de kriterier for opførelse på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, som er anført i artikel 27, stk. 2, litra a), og artikel 27, stk. 3, samt artikel 28, stk. 2, litra a), og artikel 28, stk. 3, i afgørelse 2013/255, som ændret, fastsætter, at den<?PAGE NO="13"?> kategori, der omfatter fremtrædende erhvervsfolk i Syrien, er omfattet af restriktive foranstaltninger, medmindre der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det, eller at de ikke udgør en reel risiko for omgåelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>I den appellerede doms præmis 98, som heller ikke er anfægtet i forbindelse med appellen, præciserede Retten endvidere dels, at det ikke fremgik af de dokumenter, som Rådet havde fremlagt, at appellanten var i en af de ovennævnte situationer, der kunne begrunde, at hans navn blev fjernet fra listerne over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, dels at appellanten ikke selv havde fremlagt nogen oplysninger af denne art.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78</NO.P><TXT>Appellantens argument om, at Retten begik en retlig fejl ved at foretage en isoleret analyse af artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret, skal derfor forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79</NO.P><TXT>Hvad angår argumenterne om, at Retten tilsidesatte princippet om uskyldsformodning og vendte bevisbyrden om, skal det bemærkes, at Retten i den appellerede doms præmis 64 ikke henviste til nogen formodning, men alene støttede sig på et objektivt, selvstændigt og tilstrækkeligt kriterium, der kan begrunde opførelsen af personer på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190911">11.9.2019</DATE>, <NAME.CASE>HX mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-540/18 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:707">EU:C:2019:707</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80</NO.P><TXT>I den foreliggende sag undersøgte Retten konkret i den appellerede doms præmis 92-96, om begrundelsen vedrørende appellantens status som fremtrædende forretningsmand, der drev virksomhed i Syrien, som begrundede hans genopførelse på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, var tilstrækkeligt underbygget af de af Rådet fremlagte dokumenter fra årene 2011-2015. Idet den i denne doms præmis 97 bemærkede, at appellanten ikke havde fremlagt nogen oplysninger, der kunne rejse tvivl om Rådets påstande og de dokumenter, der underbyggede disse, undlod den på ingen måde at undersøge de dokumenter, som vedkommende havde fremlagt, og vendte heller ikke bevisbyrden om, men fandt, at de ikke kunne rejse tvivl om konklusionen på grundlag af de af Rådet fremlagte dokumenter (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190911">11.9.2019</DATE>, <NAME.CASE>HX mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-540/18 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:707">EU:C:2019:707</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81</NO.P><TXT>I øvrigt præciserede Retten i den appellerede doms præmis 98 efter at have bemærket, at de restriktive foranstaltninger over for den opførte person ikke kan opretholdes, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at den pågældende ikke er eller ikke længere er tilknyttet det syriske regime, at de af Rådet fremlagte dokumenter ikke indeholdt noget forhold, der tydede på, at appellanten befandt sig i en sådan situation, idet sidstnævnte heller ikke havde fremlagt nogen oplysninger i denne retning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82</NO.P><TXT>Med en sådan konstatering fandt Retten imidlertid på ingen måde – således som appellanten synes at antyde – at det påhvilede ham at bevise, at Rådets konstateringer i de afgørelser, med hensyn til hvilke der var nedlagt påstand om annullation, var fejlagtige, eller at der i forhold til ham forelå tilstrækkelige oplysninger som omhandlet i artikel 27, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, i afgørelse 2013/255, som ændret, om, at han ikke var eller ikke længere var tilknyttet det syriske regime (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180614">14.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Makhlouf mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-458/17 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:441">EU:C:2018:441</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0086">86</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83</NO.P><TXT>Følgelig skal argumenterne om tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning og om omvendt bevisbyrde ligeledes forkastes som ugrundede.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84</NO.P><TXT>Henset til ovenstående betragtninger må det første anbringende forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="14"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet anbringende</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85</NO.P><TXT>Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten ved at undlade at efterprøve, om han reelt havde en tilknytning til det syriske regime, fratog den appellerede dom enhver begrundelse og godkendte afgørelser, der i sig selv er ulovlige på grund af manglende begrundelse, eftersom de afgørelser, der var truffet over for ham, og med hensyn til hvilke der var nedlagt påstand om annullation, ikke var begrundede i en tilknytning mellem ham og det pågældende regime.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86</NO.P><TXT>Rådet er, i modsætning til det af appellanten anførte, af den opfattelse, at de fremlagte beviser for, at han er en fremtrædende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien, blev undersøgt af Retten og af denne erklæret tilstrækkelige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87</NO.P><TXT>Kommissionen er af den opfattelse, at det andet anbringende skal forkastes som ugrundet, for så vidt som det er støttet på en forudsætning, som i forbindelse med det første anbringende har vist sig at være fejlagtig. Under alle omstændigheder fremgår det af analysen af det første anbringende, at Retten foretog en detaljeret analyse af situationen, og at den gav en tilstrækkelig begrundelse for den appellerede dom.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88</NO.P><TXT>Det skal indledningsvis fastslås, at det andet anbringende hviler på den forudsætning, at Rådets afgørelser, med hensyn til hvilke der er nedlagt påstand om annullation, ikke var begrundede, og at Retten undlod at efterprøve, om appellanten havde tilknytning til det syriske regime.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89</NO.P><TXT>Som det allerede er anført i forbindelse med behandlingen af det første anbringende, foretog Retten imidlertid en detaljeret analyse af den pågældende situation og gav en tilstrækkelig begrundelse for sin afgørelse, ifølge hvilken Rådet med henblik på anvendelsen af de restriktive foranstaltninger i henhold til artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret, kunne lægge til grund, at appellanten var en fremtrædende forretningsmand, der drev virksomhed i Syrien, uden at det skulle føre bevis for, at vedkommende havde tilknytning til det syriske regime.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90</NO.P><TXT>Som følge heraf hviler det andet anbringende på en fejlagtig forudsætning og skal derfor forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det tredje anbringende</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91</NO.P><TXT>I forbindelse med det tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og om manglende begrundelse har appellanten anført, at alle afgørelser om opførelse på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i henhold til artikel 27, stk. 4, og artikel 28, stk. 4, i afgørelse 2013/255, som ændret, træffes fra sag til sag under hensyntagen til foranstaltningens forholdsmæssighed, som bedømmes individuelt, henset til dens varighed og nødvendighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92</NO.P><TXT>I denne henseende har appellanten gjort gældende, at den utilstrækkelige karakter af det kriterium, der udelukkende vedrører hans syriske statsborgerskab, og varigheden af de restriktive foranstaltninger, der blev truffet over for ham i 2015, i sig selv godtgør, at disse foranstaltninger er uforholdsmæssige.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93</NO.P><TXT>Hvad angår disse foranstaltningers nødvendighed er den appellerede dom ligeledes behæftet med en retlig fejl, eftersom Retten i den appellerede doms præmis 76 traf en generel afgørelse og ikke, som krævet, efter en individuel vurdering.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94</NO.P><TXT>Appellanten har endvidere nedlagt påstand om, at Domstolen inden for rammerne af sin kompetence til at overtage behandlingen af sagen fastslår, at afgørelse 2015/1836 og forordning 2015/1828 er ulovlige, for så vidt som de indfører økonomiske sanktioner af strafferetlig karakter i strid med artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den <DATE ISO="19501104">4. november 1950</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95</NO.P><TXT>Appellanten har under henvisning til de skriftlige indlæg, der er fremlagt for Retten, ligeledes nedlagt påstand om, at Domstolen tager hans erstatningspåstande til følge.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96</NO.P><TXT>Rådet har gjort gældende, at det tredje anbringende bør forkastes som ugrundet, idet Retten foretog en undersøgelse af de omhandlede individuelle restriktive foranstaltningers proportionalitet ved i den appellerede doms præmis 73 og 74 at henvise til retspraksis på området og i dommens præmis 75-77 anvende den på den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97</NO.P><TXT>Kommissionen er ligeledes af den opfattelse, at det tredje anbringende bør forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98</NO.P><TXT>Det bemærkes, at enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i henhold til chartrets artikel 52, stk. 1, skal være fastlagt i lovgivningen og respektere disses væsentligste indhold, samt at der under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kun kan indføres begrænsninger af disse rettigheder og friheder, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99</NO.P><TXT>I overensstemmelse med Domstolens praksis indebærer proportionalitetsprincippet, at de foranstaltninger, som iværksættes med en EU-retlig bestemmelse, skal være egnede til at nå de lovlige mål, der forfølges med den pågældende lovgivning, og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190131">31.1.2019</DATE>, <NAME.CASE>Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-225/17 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:82">EU:C:2019:82</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0102">102</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100</NO.P><TXT>Hvad angår domstolskontrollen med overholdelsen af proportionalitetsprincippet har Domstolen indrømmet EU-lovgiver et vidt skøn inden for områder, der for lovgiver indebærer valg af politisk, økonomisk og social karakter, og hvor lovgiver skal foretage komplekse vurderinger. Domstolen har deraf udledt, at kun såfremt en foranstaltning på disse områder er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som den kompetente institution forfølger, vil en sådan foranstaltning kunne kendes ulovlig (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131128">28.11.2013</DATE>, <NAME.CASE>Rådet mod Manufacturing Support &amp; Procurement Kala Naft</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-348/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:776">EU:C:2013:776</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0120">120</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101</NO.P><TXT>I den foreliggende sag skal det bemærkes, at appellanten, således som det fremgår af den appellerede doms præmis 72, hverken har bestridt lovligheden af de restriktive foranstaltninger generelt eller lovligheden af de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe vold mod civilbefolkningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102</NO.P><TXT>Retten fremhævede imidlertid i den appellerede doms præmis 75, at vedtagelsen af restriktive foranstaltninger i det foreliggende tilfælde er passende, for så vidt som den er et led i et formål af en almen interesse, der har lige så grundlæggende betydning for det internationale samfund som beskyttelsen af civilbefolkningen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103</NO.P><TXT>Retten tilføjede i den nævnte doms præmis 76 vedrørende nødvendigheden af de omhandlede restriktive foranstaltninger, at alternative og mindre indgribende foranstaltninger, såsom en ordning med forudgående tilladelse eller en efterfølgende dokumentationspligt i forhold til anvendelsen af de overførte midler, ikke lige så effektivt tillod at nå det forfulgte mål, navnlig henset til muligheden for at omgå de pålagte restriktioner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104</NO.P><TXT>I modsætning til, hvad appellanten har gjort gældende, traf Retten derfor ikke en generel afgørelse, men tog stilling til den individuelle situation i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105</NO.P><TXT>Hvad angår argumentet vedrørende nationalitetskriteriet bemærkes, at opførelsen på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, ikke er knyttet til betingelsen om syrisk statsborgerskab, men til betingelsen om status som fremtrædende forretningsmand eller ‑kvinde, der driver virksomhed i Syrien.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106</NO.P><TXT>Hvad angår kritikken vedrørende de omhandlede restriktive foranstaltningers varighed skal det fastslås, at Rådet inden for rammerne af sådanne restriktive foranstaltninger skal foretage en periodisk reevaluering, som hver gang giver den berørte person mulighed for at fremføre sine argumenter og fremlægge faktiske omstændigheder, der underbygger vedkommendes påstande.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107</NO.P><TXT>I denne forbindelse tog Retten hensyn til, at der foretages en periodisk reevaluering med henblik på at sikre, at de personer og enheder, der ikke længere opfylder kriterierne for at være opført på listerne over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, slettes af listen, og fastslog i den appellerede doms præmis 77, at genopførelsen af appellantens navn på disse lister ikke kunne kvalificeres som uforholdsmæssig på grund af en sådan opførelses potentielt ubegrænsede karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108</NO.P><TXT>Det kan derfor ikke foreholdes Retten, at den foretog en urigtig anvendelse af proportionalitetsprincippet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109</NO.P><TXT>Hvad angår appellantens påstand om, at Domstolen inden for rammerne af sin kompetence til at overtage behandlingen af sagen fastslår ulovligheden af de pågældende foranstaltninger, idet de indfører økonomiske sanktioner af strafferetlig karakter i strid med artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, bemærkes, at Retten i den appellerede doms præmis 65 fastslog, at appellanten ikke anfægtede lovligheden af kriteriet for opførelse på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110</NO.P><TXT>Henset til artikel 170, stk. 1, i Domstolens procesreglement, hvorefter der i appelskriftet ikke må foretages nogen ændring af sagens genstand, som den forelå for Retten, skal appellantens argumentation, der tilsigter at få fastslået, at bestemmelserne i artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i afgørelse 2013/255, som ændret, er i strid med EU-retten, afvises.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111</NO.P><TXT>Hvad angår appellantens påstand om, at Domstolen pålægger fjernelse af hans navn fra listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, således som den fremgår af påstandene i appelskriftet uden i øvrigt at blive uddybet, skal det bemærkes, at Domstolen ikke har kompetence til at meddele påbud inden for rammerne af en appelsag (jf. i denne retning kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120712">12.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>Mugraby mod Rådet og Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-581/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:466">EU:C:2012:466</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180725">25.7.2018</DATE>, <NAME.CASE>Orange Polska mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-123/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:590">EU:C:2018:590</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0118">118</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112</NO.P><TXT>For så vidt angår appellantens påstand om, at Domstolen tager hans erstatningspåstande til følge, skal det fastslås, at begrundelsen for denne påstand blot består i en henvisning til samtlige de påstande, der var nedlagt for Retten, navnlig erstatningspåstanden.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113</NO.P><TXT>Imidlertid opfylder en sådan påstand åbenbart ikke de begrundelseskrav, der er fastsat i Domstolens retspraksis, jf. nærværende doms præmis 49, så meget desto mere som den på ingen måde tager stilling til Rettens bemærkninger med henblik på at forkaste erstatningspåstanden i første instans i den appellerede doms præmis 108-101, hvori den henviser til fast retspraksis vedrørende Unionens ansvar uden for kontraktforhold som omhandlet i artikel 340, stk. 2, TEUF på grund af ulovlig adfærd udvist af dens organer, og heraf konkluderer, at de nødvendige betingelser ikke er opfyldt i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114</NO.P><TXT>Appellantens erstatningspåstand skal derfor afvises.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115</NO.P><TXT>Følgelig skal det tredje anbringende forkastes, idet det delvist ikke kan antages til realitetsbehandling og delvist er ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116</NO.P><TXT>Det følger af det ovenstående, at appellen må forkastes i sin helhed.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0117"><NO.P>117</NO.P><TXT>I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement, der i medfør af dette reglements artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Rådet og Kommissionen har nedlagt påstand om, at appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og da appellanten har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Ottende Afdeling):</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Appellen forkastes.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">George Haswani betaler sagsomkostningerne.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>