<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><ORDER xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.ORDER><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>T‑347/14</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62014TO0347(02)</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:433">EU:T:2016:433</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>15</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>15</PAGE.TOTAL><AUTHOR>T</AUTHOR></BIB.ORDER><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>KENDELSE AF <DATE ISO="20160712">12.7.2016</DATE> – SAG T-347/14</P><P>YANUKOVYCH MOD RÅDET</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Rettens kendelse</HT> (Niende Afdeling)</P><P><DATE ISO="20160712">12. juli 2016</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Annullationssøgsmål</KEYWORD><KEYWORD>fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik</KEYWORD><KEYWORD>restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine</KEYWORD><KEYWORD>indefrysning af midler</KEYWORD><KEYWORD>liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer</KEYWORD><KEYWORD>sagsøgerens navn omfattet</KEYWORD><KEYWORD>tilpasning af påstandene</KEYWORD><KEYWORD>sagsøgerens død</KEYWORD><KEYWORD>afvisning</KEYWORD><KEYWORD>bevis for grundlaget for opførelsen på listen</KEYWORD><KEYWORD>åbenbart, at sagen skal tages til følge</KEYWORD></INDEX><ORDER.INIT><P>I sag T-347/14,</P></ORDER.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Olga Stanislavivna Yanukovych</HT> i sin egenskab af arving efter Viktor Viktorovych Yanukovych, Kiev (Ukraine), ved T. Beazley, QC,</P><PARTY.STATUS>sagsøger,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Rådet for Den Europæiske Union</HT> først ved E. Finnegan og J.-P. Hix, derefter ved J.-P. Hix og P. Mahnič Bruni, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><INTERVENERS><P>støttet af:</P><P><HT TYPE="BOLD">Europa-Kommissionen</HT> ved S. Bartelt og D. Gauci, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>intervenient,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af <DATE ISO="20140305">5. marts 2014</DATE> om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="066" PAGE.FIRST="26" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 66, s. 26</REF.DOC.OJ>), som ændret ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/216/FUSP af <DATE ISO="20140414">14. april 2014</DATE> om gennemførelse af afgørelse 2014/119 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="111" PAGE.FIRST="91" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 111, s. 91</REF.DOC.OJ>), og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af <DATE ISO="20140305">5. marts 2014</DATE> om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="066" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 66, s. 1</REF.DOC.OJ>), som ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 381/2014 af <DATE ISO="20140414">14. april 2014</DATE> om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="111" PAGE.FIRST="33" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 111, s. 33</REF.DOC.OJ>), dels Rådets afgørelse (FUSP) 2015/143 af <DATE ISO="20150129">29. januar 2015</DATE> om ændring af afgørelse 2014/119 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="024" PAGE.FIRST="16" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 24, s. 16</REF.DOC.OJ>) og Rådets forordning (EU) 2015/138 af <DATE ISO="20150129">29. januar 2015</DATE> om ændring af forordning nr. 208/2014 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="024" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 24, s. 1</REF.DOC.OJ>) samt Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af <DATE ISO="20150305">5. marts 2015</DATE> om ændring af afgørelse 2014/119 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="062" PAGE.FIRST="25" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 62, s. 25</REF.DOC.OJ>) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af <DATE ISO="20150305">5. marts 2015</DATE> om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="062" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 62, s. 1</REF.DOC.OJ>), for så vidt som de vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych,</P><?PAGE NO="2"?><P>har</P><PREAMBLE.GEN><PREAMBLE.INIT><P>RETTEN (Niende Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, G. Berardis (refererende dommer), og dommerne O. Czúcz og A. Popescu,</P><P>justitssekretær: E. Coulon,</P></PREAMBLE.INIT><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE.GEN><CONTENTS.ORDER><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Kendelse</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvistens baggrund</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Den foreliggende sag vedrører restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Viktor Viktorovych Yanukovych var søn af den tidligere ukrainske præsident og medlem af Verkhovna Rada (det ukrainske parlament).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20140305">5. marts 2014</DATE> vedtog Rådet for Den Europæiske Union på grundlag af artikel 29 TEU afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="066" PAGE.FIRST="26" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 66, s. 26</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 1 og 2, i afgørelse 2014/119 bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="001.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der er identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, og personer, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilaget, indefryses.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="001.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget.<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Fremgangsmåden for de pågældende restriktive foranstaltninger er fastsat i samme artikels efterfølgende stykker.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Samme dato vedtog Rådet på grundlag af artikel 215, stk. 2, TEUF forordning nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="066" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 66, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>I overensstemmelse med afgørelse 2014/119 kræver forordning nr. 208/2014 vedtagelse af de omhandlede restriktive foranstaltninger og fastlægger fremgangsmåderne for disse på en måde, som i det væsentlige er identisk med den, der er fastsat i den pågældende afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Navnene på de personer, der er omfattet af afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, fremgår af en liste, som findes i bilaget til den pågældende afgørelse og i bilag I til den pågældende forordning (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>listen<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>) med bl.a. begrundelsen for opførelsen herpå.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Viktor Viktorovych Yanukovych optræder på listen med identifikationsoplysningerne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>søn af den tidligere præsident, medlem af det ukrainske parlament Radaen<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/> og følgende begrundelse:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og den ulovlige overførsel heraf ud af Ukraine<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>.</P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20140306">6. marts 2014</DATE> offentliggjorde Rådet i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT> en bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2014/119 og i gennemførelsesforordning nr. 208/2014 (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="066" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2014">EUT 2014, C 66, s. 1</REF.DOC.OJ>). Det fremgår af denne bekendtgørelse, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>[d]e berørte personer kan indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på [listen] tages op til fornyet overvejelse, til Rådet […]<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>. Bekendtgørelsen gør ligeledes de berørte personer opmærksom på, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>at de har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for [Retten] på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, [TEUF] og artikel 263, stk. 4 og 6, [TEUF]<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014 er blevet ændret ved henholdsvis Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/216/FUSP af <DATE ISO="20140414">14. april 2014</DATE> om gennemførelse af afgørelse 2014/119 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="111" PAGE.FIRST="91" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 111, s. 91</REF.DOC.OJ>) og ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 381/2014 af <DATE ISO="20140414">14. april 2014</DATE> om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="111" PAGE.FIRST="33" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 111, s. 33</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Afgørelse 2014/119 er efterfølgende blevet ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/143 af <DATE ISO="20150129">29. januar 2015</DATE> om ændring af afgørelse 2014/119 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="024" PAGE.FIRST="16" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 24, s. 16</REF.DOC.OJ>), som trådte i kraft den <DATE ISO="20150131">31. januar 2015</DATE>. Hvad angår kriterierne for udpegelse af de personer, der er omfattet af de omhandlede restriktive foranstaltninger, fremgår det af afgørelsens artikel 1, at artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2014/119 erstattes af følgende tekst:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="001.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af personer, der er identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, og personer, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilaget, indefryses.</ALINEA><ALINEA><P>Personer, der er identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, omfatter med henblik på denne afgørelse personer, der er genstand for de ukrainske myndigheders undersøgelse:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>for uretmæssig tilegnelse af ukrainske offentlige pengemidler eller aktiver eller for medvirken hertil, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>for som indehaver af offentligt hverv at misbruge offentligt embede med henblik på at skaffe sig selv eller en tredjemand en uberettiget fordel og derved forårsage tab for ukrainske offentlige midler eller aktiver eller for medvirken hertil.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Rådets forordning (EU) 2015/138 af <DATE ISO="20150129">29. januar 2015</DATE> om ændring af forordning nr. 208/2014 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="024" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 24, s. 1</REF.DOC.OJ>) ændrede sidstnævnte forordning i overensstemmelse med afgørelse 2015/143.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014 er efterfølgende blevet ændret ved henholdsvis Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af <DATE ISO="20150305">5. marts 2015</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="062" PAGE.FIRST="25" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 62, s. 25</REF.DOC.OJ>) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af <DATE ISO="20150305">5. marts 2015</DATE> om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="062" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 62, s. 1</REF.DOC.OJ>). Afgørelse 2015/364 ændrede artikel 5 i afgørelse 2014/119 ved at forlænge de restriktive foranstaltninger for så vidt angår Viktor Viktorovych Yanukovych indtil den <DATE ISO="20150606">6. juni 2015</DATE>. Gennemførelsesforordning 2015/357 erstattede følgelig bilag I til forordning nr. 208/2014.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Med disse retsakter blev Viktor Viktorovych Yanukovychs navn fastholdt på listen med identifikationsoplysningerne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>søn af den tidligere præsident, medlem af det ukrainske parlament Radaen<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/> og følgende nye begrundelse:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Person, som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for efterforskning for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller aktiver. Person med tilknytning til en udpeget person (den tidligere ukrainske præsident Viktor Fedorovych Yanukovych), som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for en straffesag for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller aktiver<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>.</P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/876 af <DATE ISO="20150605">5. juni 2015</DATE> om ændring af afgørelse 2014/119 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="142" PAGE.FIRST="30" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 142, s. 30</REF.DOC.OJ>) og ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/869 af <DATE ISO="20150605">5. juni 2015</DATE> om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="142" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 142, s. 1</REF.DOC.OJ>) blev Viktor Viktorovych Yanukovychs navn fjernet fra listen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlinger og parternes påstande</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20140514">14. maj 2014</DATE> har Viktor Viktorovych Yanukovych anlagt nærværende søgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Ved dokumenter indleveret til Rettens Justitskontor henholdsvis den 15. og den <DATE ISO="20140916">16. september 2014</DATE> har Europa-Kommissionen og Ukraine anmodet om at måtte intervenere i sagen til støtte for Rådets påstande.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="20141112">12. november 2014</DATE> gav formanden for Rettens Niende Afdeling tilladelse til, at Kommissionen intervenerede i sagen. Kommissionen indgav sit indlæg, og Viktor Viktorovych Yanukovych og Rådet fremsatte deres bemærkninger hertil inden for de fastsatte frister.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20141003">3. oktober 2014</DATE> fremsatte Rådet en begrundet anmodning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, andet afsnit, i instruksen for justitssekretæren ved Retten med henblik på at opnå, at indholdet af et bilag til svarskriftet ikke indgår i de dokumenter vedrørende sagen, som offentligheden har adgang til.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20141224">24. december 2014</DATE> meddelte Ukraine Retten, at det frafaldt sin anmodning om intervention.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Formanden for Rettens Niende Afdeling bestemte ved kendelse af <DATE ISO="20150311">11. marts 2015</DATE>, at Ukraine skal slettes som intervenient fra registret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20150311">11. marts 2015</DATE> meddelte Rettens Justitskontor parterne, at retsforhandlingernes skriftlige del var afsluttet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Viktor Viktorovych Yanukovych døde den <DATE ISO="20150320">20. marts 2015</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20150408">8. april 2015</DATE> har Viktor Viktorovych Yanukovychs repræsentant på vegne af sin klient indgivet en anmodning om tilpasning for at tage hensyn dels til afgørelse 2015/143 og forordning 2015/138, dels til afgørelse 2015/364 og gennemførelsesafgørelse 2015/357, for så vidt som disse retsakter vedrørte Viktor Viktorovych Yanukovych.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Samme dato anlagde Viktor Viktorovych Yanukovychs repræsentant på vegne af sin klient et søgsmål registreret på Rettens Justitskontor som sag T-172/15 med påstand om annullation af disse retsakter, idet det præciseredes, at dette søgsmål som en forholdsregel var anlagt parallelt med anmodningen om tilpasningen af stævningen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>I disse to processkrifter præciserede Viktor Viktorovych Yanukovychs repræsentant, at Viktor Viktorovych Yanukovych var afgået ved døden kort tid forinden. Han oplyste endvidere, at proceduren med henblik på udpegning af Viktor Viktorovych Yanukovychs retssuccessor pågik i Ukraine, og at det var sandsynligt, at Viktor Viktorovych Yanukovychs enke ville være hans arving. Viktor Viktorovych Yanukovychs repræsentant begærede derfor sagen udsat, indtil retssuccessoren var blevet udpeget, og indtil der var truffet en afgørelse om videreførelse af sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Formanden for Rettens Niende Afdeling har ved afgørelse af <DATE ISO="20150713">13. juli 2015</DATE> i henhold til artikel 69, litra d), i Rettens procesreglement besluttet, at den foreliggende sag udsættes indtil den <DATE ISO="20151031">31. oktober 2015</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Ved kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), afviste Retten (Niende Afdeling) søgsmålet i sag T-172/15 med den begrundelse, at det var anlagt af Viktor Viktorovych Yanukovychs repræsentant efter hans klients død, henset til den omstændighed, at ingen af oplysningerne i sagens akter kunne fortolkes således, at nævnte søgsmål var anlagt på vegne af Viktor Viktorovych Yanukovychs enke, der i selve stævningen er anført som Viktor Viktorovych Yanukovychs fremtidige arving, eller på vegne af andre eventuelle retsefterfølgere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20151030">30. oktober 2015</DATE> tilførte Viktor Viktorovych Yanukovychs repræsentant sagens akter en dødsattest og anførte, at Viktor Viktorovych Yanukovychs enke og enearving, Olga Stanislavivna Yanukovych, havde til hensigt at videreføre sagen, idet grundene til, at hun fortsat havde søgsmålsinteresse til trods for, at Viktor Viktorovych Yanukovychs navn var blevet slettet fra listen, blev præciseret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Rådet besvarede den <DATE ISO="20160222">22. februar 2016</DATE> anmodningen om tilpasning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160225">25. februar 2016</DATE> fremsatte Rådet en begrundet anmodning i overensstemmelse med procesreglementets artikel 66 med henblik på at opnå, at indholdet af et bilag til anmodningen om tilpasning ikke indgår i de dokumenter vedrørende sagen, som offentligheden har adgang til.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Kommissionen besvarede den <DATE ISO="20160310">10. marts 2016</DATE> anmodningen om tilpasning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20160317">17. marts 2016</DATE> anmodede Rettens Justitskontor parterne om at udtale sig om anvendelsen af procesreglementets artikel 132 på den foreliggende sag, henset til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26. oktober 2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og domme af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160128">28. januar 2016</DATE>, <NAME.CASE>Stavytskyi mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-486/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:45">EU:T:2016:45</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Arbuzov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-434/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:46">EU:T:2016:46</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Klyuyev mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-341/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:47">EU:T:2016:47</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Azarov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-332/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:48">EU:T:2016:48</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Azarov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-331/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:49">EU:T:2016:49</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvormed Retten annullerede afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, for så vidt som de vedrørte sagsøgerne i de pågældende sager. Ved samme skrivelse blev parterne ligeledes anmodet om at tage stilling til de konsekvenser, der vedrørende tilpasningen af påstandene i den foreliggende sag eventuelt skulle drages af kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Parterne besvarede spørgsmålene inden for de fastsatte frister.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Sagsøgeren, Olga Stanislavivna Yanukovych, har i det væsentlige nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Afgørelse 2014/119, som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2014/216, og forordning nr. 208/2014, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 381/2014, afgørelse 2015/143 og forordning 2015/138 samt afgørelse 2015/364 og gennemførelsesforordning 2015/357 annulleres, for så vidt som de vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych.</P></ITEM><ITEM><P>Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Rådet har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>Subsidiært i tilfælde af annullation opretholdes virkningerne af afgørelse 2014/119, som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2014/216, for så vidt som de vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych, indtil virkningerne af den delvise annullation af forordning nr. 208/2014, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 381/2014, træder i kraft.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt påstand om frifindelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retlige bemærkninger</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Påstandene om annullation af afgørelse 2014/119, som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2014/216, og forordning nr. 208/2014, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 381/2014, for så vidt som disse retsakter vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Det fremgår af procesreglementets artikel 132, at har Domstolen eller Retten allerede truffet afgørelse om et eller flere retlige spørgsmål, der er identiske med dem, der opstår som følge af sagens anbringender, og fastslår Retten, at de faktiske omstændigheder kan lægges til grund, kan Retten efter afslutningen af retsforhandlingernes skriftlige del og på forslag fra den refererende dommer, efter at have hørt parterne, ved begrundet kendelse og med henvisning til den relevante retspraksis fastslå, at sagen åbenbart skal tages til følge.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Retten er i den foreliggende sag af den opfattelse, at betingelserne for anvendelse af procesreglementets artikel 132 er opfyldt, og den har derfor besluttet at træffe afgørelse uden at fortsætte retsforhandlingerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes det, at sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af afgørelse 2014/119, som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2014/216, og forordning nr. 208/2014, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 381/2014, for så vidt som disse retsakter vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych. Det må imidlertid konstateres, at hverken gennemførelsesafgørelse 2014/216 eller gennemførelsesforordning nr. 381/2014 vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych. Sagsøgerens påstande vedrører således kun annullation af afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, for så vidt som disse retsakter vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort syv anbringender gældende, det første om manglende retsgrundlag, det andet om magtfordrejning, det tredje om manglende begrundelse, det fjerde om manglende overholdelse af kriterierne for opførelse på listen, det femte om et åbenbart urigtigt skøn, det sjette om tilsidesættelse af retten til forsvar og til effektive retsmidler og det syvende om tilsidesættelse af ejendomsretten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Retten finder det hensigtsmæssigt først at prøve det fjerde anbringende, til støtte for hvilket sagsøgeren i det væsentlige har gjort gældende, at der er blevet vedtaget restriktive foranstaltninger over for Viktor Viktorovych Yanukovych uden et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Dette anbringende rejser nemlig et retligt spørgsmål, der er identisk med det spørgsmål, som Retten allerede har truffet afgørelse om i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26. oktober 2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og domme af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160128">28. januar 2016</DATE>, <NAME.CASE>Stavytskyi mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-486/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml.,<?PAGE NO="7"?> <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:45">EU:T:2016:45</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Arbuzov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-434/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:46">EU:T:2016:46</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Klyuyev mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-341/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:47">EU:T:2016:47</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Azarov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-332/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:48">EU:T:2016:48</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Azarov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-331/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:49">EU:T:2016:49</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), der alle er blevet endelige og har fuld retskraft.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Med dette anbringende har sagsøgeren navnlig gjort gældende, dels at opførelsen af Viktor Viktorovych Yanukovychs navn på listen, alene fordi han var genstand for en undersøgelse, ikke i henhold til den relevante retspraksis opfyldte kriterierne i afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, hvori nævnes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>personer, der er identificeret som ansvarlige<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> for uretmæssig tilegnelse af statsmidler, dels at alene den omstændighed, at han var identificeret som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>søn af den tidligere præsident<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, ikke var tilstrækkeligt til at betegne ham som dennes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>medskyldige<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> i henhold til retspraksis. Rådet har under alle omstændigheder ikke løftet bevisbyrden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Sagsøgeren har i replikken gjort gældende, at Rådet dels ikke har kontrolleret oplysningerne i skrivelsen af <DATE ISO="20140303">3. marts 2014</DATE> fra den ukrainske offentlige anklagemyndighed sendt til Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>skrivelsen af <DATE ISO="20140303">3. marts 2014</DATE><QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>), som var det eneste beviselement, som Rådet var i besiddelse af på tidspunktet for vedtagelse af afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, dels ikke kunne gøre oplysninger gældende, som lå efter vedtagelsen af nævnte retsakter. Denne skrivelse var således ikke tilstrækkelig til at udgøre <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>de konkrete beviser og oplysninger, der er nødvendige<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> for at begrunde opførelsen af Viktor Viktorovych Yanukovychs navn på listen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Som svar på disse klagepunkter har Rådet indledningsvis anført, at det i henhold til den relevante retspraksis påhviler Rådet selv at identificere personer, der kan betegnes som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af statslige midler på grundlag af samstemmende oplysninger, og at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>identificeret<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> skal fortolkes bredt, således at det ud over personer, der retsforfølges for uretmæssig tilegnelse af statslige midler, ligeledes omfatter bl.a. personer, der er genstand for en efterforskning for deltagelse i overtrædelser i tilknytning til uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler og ulovlig overførsel heraf. En sådan efterforskning udgør således en forudsætning for, at der kan indledes en straffesag, og omfatter personer, der mistænkes for at have deltaget i sådanne lovovertrædelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Rådet har endvidere gjort gældende, at det fremgår af skrivelsen af <DATE ISO="20140303">3. marts 2014</DATE>, der er blevet bekræftet af supplerende oplysninger fremsendt efterfølgende af den ukrainske offentlige anklagemyndighed, at visse faktiske omstændigheder i tilknytning til underslæb med statsmidler i stort omfang og senere ulovlig overførsel af disse midler ud af Ukraine i forbindelse med en straffesag indledt mod visse tidligere højtstående embedsmænd var blevet godtgjort, og at det i skrivelsen endvidere blev præciseret, at efterforskningen af ovennævnte lovovertrædelser havde vist, at andre personer, herunder Viktor Viktorovych Yanukovych, havde deltaget i lovovertrædelser af denne art. Afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014 er følgelig blevet vedtaget på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag. En forpligtelse til et strengere krav ville risikere at skade effektiviteten af en ordning med restriktive foranstaltninger i tilknytning til underslæb med statsmidler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Som det fremgår af præmis 38 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26. oktober 2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), bemærkes i denne forbindelse, at selv om Rådet har en vid skønsbeføjelse for så vidt angår de generelle kriterier, der skal tages i betragtning med henblik på vedtagelsen af restriktive foranstaltninger, indebærer den effektive domstolsprøvelse, som er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at EU’s retsinstanser i forbindelse med prøvelsen af, om begrundelsen for afgørelsen om at opføre eller opretholde en bestemt persons navn på en liste over personer, der er genstand for restriktive foranstaltninger, er lovlig, skal sikre sig, at denne afgørelse, hvis rækkevidde er individuel for denne person, er baseret på et tilstrækkeligt solidt faktisk grundlag. Dette indebærer en efterprøvelse af de faktiske omstændigheder, der indgår i begrundelsen for nævnte afgørelse, og domstolsprøvelsen skal således ikke begrænses til en vurdering af, om den anførte begrundelse er sandsynlig i abstrakt forstand, men skal indebære en stillingtagen<?PAGE NO="8"?> til, om der er belæg for disse grunde, eller i det mindste én af dem, som i sig selv anses for at kunne begrunde nævnte afgørelse, på en tilstrækkelig præcis og konkret måde (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150421">21.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Anbouba mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-605/13 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:248">EU:C:2015:248</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Som i den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26. oktober 2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), bestemmer kriteriet i artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2014/119, at der vedtages restriktive foranstaltninger over for personer, der er identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af statsmidler. Det fremgår i øvrigt af anden betragtning til den pågældende afgørelse, at Rådet har vedtaget disse foranstaltninger <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>med henblik på at konsolidere og styrke retsstatsprincippet [...] i Ukraine<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Viktor Viktorovych Yanukovychs navn er opført på listen med den begrundelse, at han var en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>[p]erson, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og den ulovlige overførsel heraf ud af Ukraine<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>. Det fremgår heraf, at Rådet har anset Viktor Viktorovych Yanukovych for at være genstand for en efterforskning eller en indledende undersøgelse, som ikke eller endnu ikke havde ført til en formel anklage, på grund af hans formodede involvering i underslæb med statsmidler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Som i den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26. oktober 2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), har Rådet til støtte for begrundelsen for at opføre Viktor Viktorovych Yanukovychs navn på listen gjort skrivelsen af <DATE ISO="20140303">3. marts 2014</DATE> og andre beviselementer, der ligger efter vedtagelsen af afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, gældende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Skrivelsen af <DATE ISO="20140303">3. marts 2014</DATE> er opdelt i to dele. I den første del af skrivelsen er det nærmere angivet, at de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>retshåndhævende myndigheder i Ukraine<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> har indledt en række straffesager for at efterforske kriminelle handlinger begået af tidligere højtstående tjenestemænd, og at efterforskningen af de ovenfor nævnte lovovertrædelser har gjort det muligt at fastslå den uretmæssige tilegnelse af statsmidler af store beløb og den efterfølgende ulovlige overførsel af disse midler ud af Ukraine. Navnene på disse otte højtstående embedsmænd, der alle er overstreget, er efterfølgende oplistet. I skrivelsens anden del tilføjes det, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>det bliver efterforsket, om andre højtstående tjenestemænd, som repræsenterede de tidligere myndigheder, har deltaget i den samme form for kriminalitet<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>, og at det er tiltænkt snarest at underrette dem om indledningen af denne efterforskning. Navnene på disse ti andre højtstående tjenestemænd, herunder Viktor Viktorovych Yanukovychs, som er det eneste, der ikke er overstreget, var ligeledes oplistet derefter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>Det er ubestridt, at det alene er på dette grundlag, at Viktor Viktorovych Yanukovych er blevet identificeret som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>ansvarlig for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> i henhold til artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2014/119.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>Som i den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26. oktober 2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), er skrivelsen af <DATE ISO="20140303">3. marts 2014</DATE> blandt de beviselementer, som Rådet var i besiddelse af under denne sag, og er det eneste, der er dateret før afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014. Disse retsakters lovlighed skal således bedømmes på grundlag af dette ene beviselement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Som Retten imidlertid fastslog i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26. oktober 2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), skal det fastslås, at skønt nævnte skrivelse stammer fra en høj retsinstans i et tredjeland, indeholder den alene en generel og vag angivelse, hvorefter sagsøgerens navn, blandt andre tidligere højtstående tjenestemænds navne, knyttes til en efterforskning, der i det væsentlige har godtgjort, at der er sket uretmæssig tilegnelse af statsmidler. Skrivelsen indeholder således ingen nærmere angivelse af, hvorledes de faktiske omstændigheder, som ligger til grund for den efterforskning, som de ukrainske myndigheder har foretaget, er fastlagt, og end mindre oplysninger om et – selv blot formodet – individuelt ansvar for Viktor Viktorovych Yanukovych i denne forbindelse (jf. ligeledes i denne forbindelse dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160128">28.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>Azarov mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-332/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:48">EU:T:2016:48</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>Det bemærkes endvidere, at i modsætning til omstændighederne i den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140227">27. februar 2014</DATE>, <NAME.CASE>Ezz m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-256/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:93">EU:T:2014:93</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), som er blevet stadfæstet efter appel ved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150305">5. marts 2015</DATE>, <NAME.CASE>Ezz m.fl. mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-220/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:147">EU:C:2015:147</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), som Rådet har gjort gældende i den foreliggende sag, rådede Rådet for det første ikke over oplysninger vedrørende de faktiske omstændigheder eller den særlige adfærd, som Viktor Viktorovych Yanukovych blev foreholdt af de ukrainske myndigheder, og for det andet, at skrivelsen af <DATE ISO="20140303">3. marts 2014</DATE> – selv hvis den undersøges i den sammenhæng, hvori den indgår – ikke i henhold til den retspraksis, der er henvist til i præmis 48 ovenfor, kan udgøre et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag for at opføre Viktor Viktorovych Yanukovychs navn på listen med den begrundelse, at han var identificeret <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>som ansvarlig<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> for uretmæssig tilegnelse af statsmidler (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>Uafhængigt af, hvilket trin den sag, som Viktor Viktorovych Yanukovych skulle have været genstand for, befandt sig på, kunne Rådet ikke vedtage restriktive foranstaltninger over for ham uden at kende de faktiske omstændigheder omkring underslæbet med statsmidler, som han navnlig blev anklaget for af de ukrainske myndigheder. Det ville således alene have været med kendskab til disse faktiske omstændigheder, at Rådet kunne have fastslået, at de dels skulle kvalificeres som underslæb med offentlige midler, dels kunne undergrave retsstatsprincippet i Ukraine, hvis konsolidering og styrkelse udgør formålet med vedtagelsen af de omhandlede restriktive foranstaltninger, således som det fremgår af præmis 49 ovenfor (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160128">28.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>Azarov mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-331/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:49">EU:T:2016:49</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Det er i øvrigt EU’s kompetente myndighed, som i tilfælde, hvor den begrundelse, der foreholdes den berørte person, bestrides, skal godtgøre, at den er velbegrundet, og ikke sidstnævnte, der skal føre bevis for, at begrundelsen ikke er velbegrundet (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>Det skal således fastslås, som Retten gjorde i den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151026">26. oktober 2015</DATE>, <NAME.CASE>Portnov mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-290/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:806">EU:T:2015:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), at opførelsen af Viktor Viktorovych Yanukovychs navn på listen ikke er i overensstemmelse med kriterierne i afgørelse 2014/119 for udpegelsen af de personer, der er omfattet af de omhandlede restriktive foranstaltninger, henset til de identiske retlige spørgsmål, der er rejst vedrørende Rådets bevisbyrde og spørgsmålet om, hvorvidt begrundelserne, der underbyggede opførelsen af Viktor Viktorovych Yanukovych på listen, havde en tilstrækkeligt præcis og konkret karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Hvad endelig angår betingelsen i procesreglementets artikel 132 om, at Retten skal have fastslået, at de faktiske omstændigheder kan lægges til grund, bemærkes det, at parterne ikke har bestridt det faktiske aspekt, som Rådet har baseret sig på med henblik på opførelse af Viktor Viktorovych Yanukovychs navn på listen, dvs. den omstændighed, at de ukrainske myndigheder i henhold til skrivelsen af <DATE ISO="20140303">3. marts 2014</DATE> gennemførte en undersøgelse eller en indledende efterforskning af Viktor Viktorovych Yanukovych for uretmæssig tilegnelse af statsmidler, og at det derfor kan anses for godtgjort.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>Det følger heraf, at den foreliggende sag, for så vidt som den vedrører annullation af afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, åbenbart skal tages til følge i overensstemmelse med procesreglementets artikel 132.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>Rådets argumenter, der er blevet fremført som svar på et spørgsmål fra Retten (jf. præmis 34 ovenfor), og som har til formål at bestride anvendelsen af denne artikel på den foreliggende sag, kan ikke ændre denne konklusion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes det, at Rådet ikke har rejst nogen specifikke indsigelser vedrørende de betingelser, der skal være opfyldt, for at procesreglementets artikel 132 kan anvendes i den foreliggende sag. Det har blot rejst to spørgsmål af proceduremæssig karakter, som gør den foreliggende sag til en speciel sag, der ikke kan løses via en begrundet kendelse i henhold til denne artikel.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Rådet har, støttet af Kommissionen, nærmere bestemt for det første gjort gældende, at til forskel fra de sager, der gav anledning til de domme, der er nævnt i Rettens spørgsmål (jf. præmis 34 ovenfor), er spørgsmålet i den foreliggende sag, om der fortsat findes en interesse i at videreføre sagen, for så vidt som søgsmålet vedrører annullation af afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, når Viktor Viktorovych Yanukovych blev slettet fra listen efter sin død.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>For det andet har Rådet i forbindelse med afgørelse 2015/364 og gennemførelsesforordning nr. 2015/357, hvori det bestemmes, at Viktor Viktorovych Yanukovychs navn skulle opretholdes på listen frem til den <DATE ISO="20150606">6. juni 2015</DATE>, gjort gældende, at et litispendensspørgsmål skulle løses.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>Hvad angår den første indsigelse må det dels fastslås, at den ikke er klar, dels at den ikke er underbygget. Rådet har således ikke fremsat nogen argumenter i sit svarskrift til anmodningen om tilpasning vedrørende sagsøgerens påståede manglende interesse i at videreføre sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>For så vidt som denne indsigelse skal forstås således, at sagsøgeren skulle have mistet sin interesse i en løsning af tvisten, fordi Viktor Viktorovych Yanukovychs navn er blevet slettet fra listen efter hans død, bemærkes det indledningsvis, dels at det fremgår af retspraksis, at et annullationssøgsmål, der er iværksat af adressaten for en retsakt, kan videreføres af dennes universalsuccessor, navnlig i tilfælde af en fysisk persons død (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150422">22.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Tomana m.fl. mod Rådet og Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-190/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:222">EU:T:2015:222</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), dels at en sagsøgers søgsmålsinteresse bør bestå, indtil der er truffet en retsafgørelse, idet det i modsat fald findes ufornødent at træffe afgørelse, hvilket forudsætter, at søgsmålet med sit resultat kan bibringe parten en fordel (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130606">6.6.2013</DATE>, <NAME.CASE>Ayadi mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-183/12 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:369">EU:C:2013:369</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150422">22.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Tomana m.fl. mod Rådet og Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-190/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:222">EU:T:2015:222</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>I denne forbindelse er det i retspraksis blevet præciseret, at selv om en anerkendelse af den anfægtede retsakts ulovlighed som sådan ikke kan genoprette en materiel skade eller en krænkelse af privatlivet, er den ikke desto mindre af en sådan art, at den kan skaffe den berørte person oprejsning eller udgøre en form for genoprettelse af den ikke-økonomiske skade, han har lidt som følge af denne ulovlighed, og således begrunde, at hans søgsmålsinteresse består. Den omstændighed, at ophævelsen af de omhandlede restriktive foranstaltninger var endelig, er i denne forbindelse ikke til hinder for, at der fortsat består en søgsmålsinteresse for så vidt angår virkningerne af de retsakter, hvorved disse foranstaltninger blev fastsat, mellem datoen for deres ikrafttræden og datoen for deres ophævelse (jf. i denne forbindelse dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130528">28.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Abdulrahim mod Rådet og Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-239/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:331">EU:C:2013:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0070">70</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0082">82</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>I den foreliggende sag må det fastslås, at den offentlige udpegning af Viktor Viktorovych Yanukovych som genstand for en straffesag i Ukraine vedrørende underslæb med ukrainske statslige midler bl.a. har kunnet skade dennes omdømme som politiker.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>Når Viktor Viktorovych Yanukovychs universalsuccessor som anført i præmis 67 ovenfor har ret til at videreføre søgsmålet, opretholdes dennes søgsmålsinteresse under disse omstændigheder, selv om Viktor Viktorovych Yanukovychs navn er blevet fjernet fra listen, således at Domstolen kan fastslå, at hans navn aldrig burde have været opført på denne liste, eller at det ikke burde have været opført i henhold den procedure, som EU’s institutioner fulgte. Dette gælder i endnu højere grad, fordi Viktor Viktorovych Yanukovychs navn blev fjernet fra listen som følge af hans død og ikke som et resultat af en fornyet behandling af årsagerne til, at hans navn oprindeligt blev opført.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>Det må således fastslås, at sagsøgeren fortsat har søgsmålsinteresse til trods for ophævelsen af de omtvistede restriktive foranstaltninger for så vidt angår Viktor Viktorovych Yanukovych.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Hvad angår den anden indsigelse skal det blot fastslås, at der ikke findes noget søgsmål anlagt ved Retten forud for indgivelsen af anmodningen om tilpasning, og som verserer i øjeblikket mellem de samme parter og med det samme formål baseret på de samme anbringender. Retten har således ikke kunnet påvise et litispendensspørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående skal søgsmålet, der åbenbart skal tages til følge i henhold til procesreglementets artikel 132, tages til følge med henblik på at opnå annullation af afgørelse 2014/119, for så vidt som den angår Viktor Viktorovych Yanukovych.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>Af samme grunde skal forordning nr. 208/2014 annulleres, for så vidt som den angår Viktor Viktorovych Yanukovych.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>Eftersom Viktor Viktorovych Yanukovychs navn blev fjernet fra listen ved afgørelse 2015/876 og gennemførelsesforordning 2015/869 (jf. præmis 16 ovenfor), er det ufornødent at udtale sig om spørgsmålet om opretholdelse af virkningerne af afgørelse 2014/119, for så vidt som den angår ham.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Påstandene om annullation af dels afgørelse 2015/143 og forordning 2015/138, dels afgørelse 2015/364 og gennemførelsesforordning 2015/357, for så vidt som disse retsakter vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 126 kan Retten, når det er åbenbart, at den ikke har kompetence til at behandle en sag, eller at sagen må afvises, eller når sagen er åbenbart ugrundet, på forslag fra den refererende dommer til enhver tid beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse uden at fortsætte sagens behandling. I den foreliggende sag finder Retten sagen tilstrækkeligt belyst i sagsakterne, og den har besluttet at træffe afgørelse uden at fortsætte sagens behandling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>Sagsøgeren har i anmodningen om tilpasning ligeledes nedlagt påstand om annullation af dels afgørelse 2015/143 og forordning 2015/138, for så vidt som de ændrer henholdsvis artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2014/119 og artikel 3 i forordning nr. 208/2014, dels afgørelse 2015/364 og gennemførelsesforordning 2015/357.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78</NO.P><TXT>Rådet har i sit svar på anmodningen om tilpasning for det første gjort gældende, at Retten i henhold til artikel 275 TEUF ikke har kompetence til at træffe afgørelse i en sag anlagt til prøvelse af afgørelse 2015/143, som er vedtaget bl.a. på grundlag af artikel 29 TEU, og for det andet, at udvidelsen af påstandene til at omfatte denne afgørelse og forordning 2015/138 skal afvises som følge af sagsøgerens manglende søgsmålsinteresse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79</NO.P><TXT>Rådet har, støttet af Kommissionen, efterfølgende i sit skriftlige svar på et spørgsmål fra Retten gjort gældende, at det er åbenbart, at anmodningen om tilpasning må afvises af de samme årsager som dem, der foranledigede Retten til at afvise søgsmålet i den sag, der gav anledning til kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) (jf. præmis 29 ovenfor).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80</NO.P><TXT>Det bemærkes i denne forbindelse, at den tilpasning af stævningen, som blev foretaget ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor i løbet af sagen – under omstændigheder som de i den foreliggende sag omhandlede – udgør et processkrift, som uden at foregribe en afgørelse, som Retten senere træffer, om, hvorvidt sagen kan antages til realitetsbehandling, svarer til at anlægge sag ved indlevering af en stævning (jf. i denne forbindelse kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120621">21.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Hamas mod Rådet</NAME.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2012:317">EU:T:2012:317</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 263, stk. 4, TEUF, at enhver fysisk eller juridisk person på det grundlag, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 1 og 2, kan indbringe klage med henblik på prøvelse af retsakter, der er rettet til vedkommende, eller som berører denne umiddelbart og individuelt, samt af regelfastsættende retsakter, der berører vedkommende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82</NO.P><TXT>I henhold til retspraksis skal spørgsmålet om, hvorvidt en sag kan antages til realitetsbehandling, bedømmes på grundlag af den situation, der forelå på tidspunktet for stævningens indlevering. Var betingelserne for at anlægge sag ikke opfyldt på dette tidspunkt, må sagen således afvises (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19841127">27.11.1984</DATE>, <NAME.CASE>Bensider m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>50/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1984:365">EU:C:1984:365</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0008">8</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Det bemærkes, at sådanne overvejelser, henset til den i præmis 80 ovenfor anførte retspraksis, kan overføres på situationer som den i den foreliggende sag omhandlede, hvor en sagsøger ved et processkrift om tilpasning nedlægger påstand om annullation af en ny retsakt, der træder i stedet for eller ændrer en retsakt, der har samme genstand, og som allerede har været genstand for en annullationspåstand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83</NO.P><TXT>Som anført ovenfor afgik Viktor Viktorovych Yanukovych ved døden den <DATE ISO="20150320">20. marts 2015</DATE>. Viktor Viktorovych Yanukovychs repræsentant indgav efter sin klients død, nemlig den <DATE ISO="20150408">8. april 2015</DATE>, anmodningen om tilpasning på vegne af Viktor Viktorovych Yanukovych til Justitskontoret. Det fremgår ikke af sagsakterne, at dette processkrift er fremsat på vegne af sagsøgeren.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84</NO.P><TXT>Det følger heraf, som Retten fastslog i en sag, der i det væsentlige svarer til den foreliggende sag, nemlig den sag, der gav anledning til kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), at anmodningen om tilpasning indgivet af Viktor Viktorovych Yanukovychs repræsentant skal afvises, eftersom Viktor Viktorovych Yanukovych var afgået ved døden på det tidspunkt, hvor anmodningen blev indgivet til Rettens Justitskontor.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85</NO.P><TXT>De argumenter, som sagsøgeren har fremført i sit skriftlige svar på Rettens spørgsmål, kan ikke ændre herved.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86</NO.P><TXT>For det første har sagsøgeren dels gjort gældende, at processen med udpegning af Viktor Viktorovych Yanukovychs retssuccessor fortsat pågik på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om tilpasning, idet de ukrainske myndigheder endnu ikke havde udpeget denne retssuccessor, dels at det var indlysende, at anmodningen om tilpasning var blevet indgivet på vegne af sagsøgeren i dennes egenskab af retssuccessor efter afdøde. Under disse omstændigheder kunne sagsøgeren ikke, henset til den i artikel 263, stk. 6, TEUF fastsatte frist for anlæggelse af annullationssøgsmål, vente med at indgive anmodningen om tilpasning, indtil det var blevet bekræftet, at hun er afdødes retssuccessor.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87</NO.P><TXT>Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at fastslå, at anmodningen om tilpasning ikke er blevet indgivet i sagsøgerens navn og på hendes vegne, i modsætning til, hvad hun hævder. Hun kunne i givet fald have anlagt et søgsmål i sit eget navn og på egne vegne om annullation af de retsakter, som hun fandt det nødvendigt at bestride, idet hun begrundede sin egen interesse i at opnå annullation heraf, eftersom hun ikke var adressaten for disse retsakter. Alternativt kunne hun, også i sit eget navn og på egne vegne, have tilkendegivet sin interesse i en videreførelse af den foreliggende sag ved at have fremsat en anmodning om tilpasning af anbringenderne i lyset af de nye retsakter, som hun fandt det nødvendigt at bestride, idet hun også i dette tilfælde skulle godtgøre, at hun havde en personlig søgsmålsinteresse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88</NO.P><TXT>For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), ikke er bindende for Retten, når det drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt anmodningen om tilpasning kan antages til realitetsbehandling, og at der ikke kan drages nogen ugunstig konklusion heraf i den foreliggende sag. Ifølge sagsøgeren er det ukorrekt at anse en tilpasning af stævningen for at svare til en anlæggelse af en ny sag og ikke en videreførelse af en verserende sag. Endvidere havde sagsøgeren ikke haft mulighed for at fremsætte sine argumenter i forbindelse med den sag, der gav anledning til kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych<?PAGE NO="13"?> mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og der var ingen grund til at kære denne kendelse. Endelig fandt Retten ikke, at anmodningen om tilpasning ikke kunne antages til realitetsbehandling under sagsbehandlingen i den foreliggende sag, heller ikke da den blev udsat, og ingen af parterne har fremsat en formalitetsindsigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89</NO.P><TXT>I denne forbindelse bemærkes det, endog uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt Retten i den foreliggende sag er bundet af nævnte kendelse, at søgsmålet i den sag, der gav anledning til kendelsen af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og anmodningen om tilpasning i den foreliggende sag er blevet indgivet under de samme omstændigheder og på de samme vilkår, og der er derfor under alle omstændigheder ingen grund til – og sagsøgeren har ikke fremført sådanne grunde – at de to situationer skal behandles forskelligt. I modsætning til, hvad sagsøgeren hævder, fremgår det endvidere af fast retspraksis, at tilpasning af stævningen svarer til, at der anlægges en ny sag ved indlevering af en stævning (jf. præmis 80 ovenfor). Den omstændighed, at sagsøgeren ikke har haft lejlighed til at udtale sig til fordel for søgsmålets antagelse til realitetsbehandling i den sag, der gav anledning til kendelsen af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og at hun ikke har fundet det hensigtsmæssigt at kære den kendelse, hvormed denne sag blev afsluttet, er irrelevant i forbindelse med vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt anmodningen om tilpasning kan antages til realitetsbehandling. I den foreliggende sag har Retten som i den sag, der gav anledning til kendelsen af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), navnlig blot fastslået, at anmodningen om tilpasning er blevet indleveret på vegne af en afdød person.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90</NO.P><TXT>Den omstændighed, at Retten endvidere ikke umiddelbart anså anmodningen om tilpasning for at måtte afvises fra realitetsbehandling, og forkyndte den for Rådet og Kommissionen, er uden betydning. I den foreliggende sag er det endvidere udtrykkeligt blevet præciseret i den skrivelse, som Justitskontoret fremsendte til sagsøgeren den <DATE ISO="20151209">9. december 2015</DATE>, at tilførelsen af anmodningen om tilpasning til sagens akter var uden betydning for afgørelsen af, om denne anmodning kunne antages til realitetsbehandling. Det bemærkes endvidere i denne forbindelse, at procesreglementets artikel 86, stk. 5, bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>[u]den at det berører Rettens afgørelse af spørgsmålet, om anmodningen om tilpasning kan antages til realitetsbehandling, giver retsformanden sagsøgte en frist til at fremsætte bemærkninger til anmodningen<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91</NO.P><TXT>For det tredje har sagsøgeren ligeledes gjort gældende, at den omstændighed, at anmodningen om tilpasning anses for ikke at kunne antages til realitetsbehandling, svarer til, at der indføres en proceduremæssig hindring, som er i strid med effektivitetsprincippet og det procesøkonomiske princip. Sagsøgeren har således godtgjort sin hensigt om at videreføre søgsmålet og sin søgsmålsinteresse. Sagsøgeren har endvidere med henvisning til artikel 7 i chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 8 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den <DATE ISO="19501104">4. november 1950</DATE>, samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis anført, at pårørende til en afdød kan anlægge sag, når de har en ikke-økonomisk eller materiel interesse heri. Med henblik på et eventuelt erstatningssøgsmål i forlængelse af den foreliggende sag er det endelig i strid med det procesøkonomiske princip at træffe afgørelse om, hvorvidt der er sket overtrædelse af en retsregel i en separat retsforhandling, når der blot er tale om en del af de omtvistede restriktive foranstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92</NO.P><TXT>Det bemærkes i denne forbindelse, at Retten ikke har rejst tvivl ved den afdødes pårørendes og navnlig dennes universalarvings interesse i at videreføre søgsmålet, som blev anlagt ved Viktor Viktorovych Yanukovychs oprindelige søgsmål. Retten har blot som i den sag, der gav anledning til kendelsen af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Yanukovych mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-172/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:569">EU:T:2015:569</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), fastslået, at anmodningen om tilpasning var blevet indgivet af Viktor Viktorovych Yanukovychs repræsentant på vegne af denne efter dennes død (jf. præmis 89 ovenfor). Det er alene på dette grundlag, at Retten anser det for åbenbart, at anmodningen om tilpasning skal afvises i den foreliggende sag, på et grundlag svarende til det, hvorpå Retten i sag T-172/15 anså det for åbenbart, at søgsmålet skulle afvises.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93</NO.P><TXT>Tilpasningen af stævningen og dermed søgsmålet afvises derfor, for så vidt som de vedrører afgørelse 2015/143 og forordning 2015/138 samt afgørelse 2015/364 og gennemførelsesforordning 2015/357, uden at det er nødigt at træffe afgørelse om Rådets anden afvisningspåstand vedrørende påstanden om annullation af afgørelse 2015/143 og forordning 2015/138.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående annulleres dels afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, for så vidt som de angår Viktor Viktorovych Yanukovych, dels afvises søgsmålet, for så vidt som det er rettet mod afgørelse 2015/143 og forordning 2015/138 samt afgørelse 2015/364 og gennemførelsesforordning 2015/357.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse præciseres, at afgørelse 2015/364 udgør en selvstændig afgørelse vedtaget af Rådet efter en regelmæssig gennemgang i henhold til artikel 5, stk. 3, i afgørelse 2014/119 og artikel 14, stk. 4, i forordning nr. 208/2014. Selv om annullationen af afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014 under disse omstændigheder indebærer en annullation af opførelsen af Viktor Viktorovych Yanukovychs navn på listen for perioden forud for ikrafttrædelsen af afgørelse 2015/364, kan den derimod ikke ændre lovligheden af denne opførelse for perioden efter nævnte ikrafttrædelsesdato.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagens omkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96</NO.P><TXT>Det følger af procesreglementets artikel 134, stk. 2, at hvis der er flere tabende parter, træffer Retten afgørelse om sagsomkostningernes fordeling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97</NO.P><TXT>Da Rådet har tabt sagen for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i stævningen, bør det pålægges Rådet at betale sagens omkostninger vedrørende denne påstand i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i anmodningen om tilpasning, bør det pålægges denne at betale sagens omkostninger vedrørende denne påstand i overensstemmelse med Rådets påstand herom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98</NO.P><TXT>I medfør af procesreglementets artikel 138, stk. 1, bærer medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, deres egne sagsomkostninger. Kommissionen bør derfor bære sine egne omkostninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>bestemmer</P><P>RETTEN (Niende Afdeling):</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af <DATE ISO="20140305">5. marts 2014</DATE> om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af <DATE ISO="20140305">5. marts 2014</DATE> om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres i deres oprindelige versioner, for så vidt som de vedrører Viktor Viktorovych Yanukovych.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Rådet for Den Europæiske Union frifindes i øvrigt.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">3)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler derudover også de omkostninger, som Viktor Viktorovych Yanukovychs arving, Olga Stanislavivna Yanukovych, har afholdt for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i stævningen.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">4)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Olga Stanislavivna Yanukovych bærer som arving efter Viktor Viktorovych Yanukovych sine egne omkostninger og betaler derudover også de omkostninger, som Rådet har afholdt i forbindelse med annullationspåstanden nedlagt i anmodningen om tilpasning.</HT></TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="15"?><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">5)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.</HT></TXT><P>Således bestemt i Luxembourg den <DATE ISO="20160712">12. juli 2016</DATE>.</P></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.ORDER><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>E. Coulon</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>G. Berardis</P><P>Afdelingsformand</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></ORDER>