C_202505511DA.000101.fmx.xml

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Vejledning om gennemførelsen af Den Sociale Klimafond

(C/2025/5511)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

II.

Oprettelse og udpegelse af myndigheder

Myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af den sociale klimaplan

Myndigheder, der har fået til opgave at gennemføre den sociale klimaplan

Myndighed/myndigheder med ansvar for underskrivelsen af den forvaltningserklæring, som ledsager betalingsanmodningerne

Organ(er) med ansvar for revision af systemer og operationer

Supplerende organer

Organ med ansvar for koordinering af udarbejdelsen og overvågningen af den sociale klimaplan

Udpegelse foretaget af medlemsstaterne

Revisionsarbejde, der skal udføres nationalt, hvis myndighederne ikke er omfattet af artikel 11, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond eller genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kommissionens accept af udpegning af myndigheder

III.

Forberedelse af gennemførelsen af den sociale klimaplan

Nedsættelse af et nationalt koordineringsudvalg

Inddragelse af regionale/lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsaktører

IV.

Overvågning af gennemførelsen

Fælles indikatorer

Fælles indikatorer, der anvendes som delmål og mål

Rapport hvert andet år om fremskridt med gennemførelsen

Forpligtelser knyttet til den finansielle tildeling

Kommissionens gennemførelsesafgørelse kombineret med den flerårige finansieringsafgørelse

Retlig forpligtelse

Specifikke budgetmæssige forpligtelser

Frigørelser og resterende bevillinger

VI.

Betalingsanmodninger

Indgivelse af betalingsanmodninger

Forvaltningserklæring

Sammenfatning af revisioner

VII.

Kommissionens vurdering og behandling af betalingsanmodninger

Forudgående fastsættelse af udbetalingsbeløb

Positiv vurdering og betaling

Tilfredsstillende opnåelse af et delmål eller mål

Negativ vurdering af delmål og mål, suspension af betalinger

Afvigelse fra de oprindeligt anslåede omkostninger

Pro rata-betalinger i tilfælde af begrænsede ressourcer

Alvorlig manglende opfyldelse og opsigelse af aftalen

VIII.

Beskyttelse af EU's finansielle interesser

Forvaltnings- og kontrolsystemer

Forebyggelse af svig

Interessekonflikt

Konsekvenser i tilfælde af manglende overholdelse

Forebyggelse af dobbeltfinansiering og komplementaritet med andre finansieringsinstrumenter

Udformningsfasen

Gennemførelsesfasen

Kommissionens rolle

Overholdelse af EU's statsstøtteregler

Overholdelse af reglerne for offentlige udbud

IX.

Digitalt system, indsamling og opbevaring af data om endelige modtagere af den finansielle tildeling

Fælles digitalt system til registrering af relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer

Anvendelse af et elektronisk system til dataudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen

Indsamling, registrering og lagring af data om endelige modtagere

Sikring, revision og kontrol

Vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemer

XI.

Reduktion af den finansielle støtte og inddrivelser

XII.

Evaluering af Den Sociale Klimafond og vurdering af hensigtsmæssigheden af de sociale klimaplaner

Evaluering af Den Sociale Klimafond

Vurdering af hensigtsmæssigheden af de sociale klimaplaner

Bæredygtighed af investeringer

XIII.

Information, kommunikation og synlighed

Synlighed og information for de endelige modtagere

Offentliggørelse af data om endelige modtagere samt foranstaltninger og investeringer, der er gennemført under Den Sociale Klimafond

Kommunikationsstrategi for den sociale klimaplan

Horisontale kommunikationsaktiviteter på europæisk plan

I. Indledning

Formålet med Den Sociale Klimafond, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 (1) (forordningen om Den Sociale Klimafond), er at bidrage til en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet.

Den Sociale Klimafond har specifikt til formål at tackle de sociale virkninger af, at drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport er blevet medtaget i direktiv 2003/87/EF (2) (ETS-direktivet). Det nye emissionshandelssystem (ETS2), der er oprettet ved kapitel IV(a) i ETS-direktivet, omfatter bygninger, vejtransport og små industrisektorer, der ikke var omfattet af EU's eksisterende emissionshandelssystem. Den Sociale Klimafond yder finansiel støtte til medlemsstaterne for at hjælpe sårbare husstande, sårbare transportbrugere og sårbare mikrovirksomheder, der i særlig grad er påvirket af stigningerne i priserne på fossil energi og transportomkostninger som resultat af gennemførelsen af ETS2.

Formålet med denne vejledning er at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre deres sociale klimaplaner i overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond. Den supplerer vejledningen om de sociale klimaplaner (3) og Kommissionens meddelelse med teknisk vejledning om anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade (4) og Bilagene hertil (5).

Denne vejledning foregriber ikke fremtidige retlige bestemmelser i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) efter 2027. Denne vejledning vil blive revideret – hvor det er nødvendigt – for at tilpasse den til eventuelle fremtidige retlige bestemmelser, der finder anvendelse under FFR efter 2027, herunder mulige ændringer af gennemførelsesmetoden, og for at sikre, at foranstaltningerne og investeringerne fortsat gennemføres effektivt.

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, og betragtning 17 i forordningen om Den Sociale Klimafond bør hver medlemsstat forelægge sin sociale klimaplan for Kommissionen senest den 30. juni 2025.

Under Den Sociale Klimafond vil der blive tildelt 65 mia. EUR for perioden fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2032. Med et obligatorisk bidrag fra medlemsstaterne på mindst 25 % af de anslåede samlede omkostninger ved deres sociale klimaplaner vil Den Sociale Klimafond beløbe sig til mindst 86,7 mia. EUR. Den Sociale Klimafond skal begynde den 1. januar 2026, mindst et år før ETS2 bliver fuldt operationelt, og to år før starten på den nye FFR i 2028. En sådan tidlig start vil bidrage til en gnidningsløs indførelse af ETS2.

Fristen for gennemførelse af direktiv (EU) 2023/959 om oprettelse af ETS2 var den 30. juni 2024 (6). I henhold til artikel 16, stk. 3, litra a), nr. i), i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen vurdere relevansen af den sociale klimaplan under hensyntagen til, om den udgør et passende svar på den sociale indvirkning og de udfordringer, som sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere oplever som følge af ETS2. Manglende gennemførelse af ETS2 medfører derfor, at den sociale klimaplan ikke kan opfylde kravet om relevans og det overordnede mål med Den Sociale Klimafond.

Hvis en medlemsstat formelt indgiver sin sociale klimaplan, men ikke har gennemført direktiv (EU) 2023/959 om oprettelse af ETS2, vil Kommissionen ikke kunne vurdere den indsendte sociale klimaplan. I dette tilfælde, især hvis medlemsstaten ikke har fastsat de retlige forpligtelser for de regulerede enheder på dens område til at aflevere ETS2-kvoter svarende til deres verificerede emissioner, vil den sociale klimaplan blive anset for irrelevant, fordi der ikke kan påvises nogen social indvirkning, som krævet i henhold til artikel 16, stk. 3, litra a), nr. i), i forordningen om Den Sociale Klimafond. I dette tilfælde vil Kommissionen udstede en gennemførelsesafgørelse, der indeholder en negativ vurdering af den sociale klimaplan i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

II. Oprettelse og udpegelse af myndigheder

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, og artikel 21, stk. 1, og Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond skal hver medlemsstat indføre et virkningsfuldt og effektivt internt kontrolsystem. Dette omfatter udpegelse af de myndigheder og organer, der er ansvarlige for de forskellige aspekter af gennemførelsen af den sociale klimaplan samt revision af systemer og transaktioner relateret til den sociale klimaplan.

For at bygge videre på eksisterende erfaringer og mindske den administrative byrde kan medlemsstaterne – med forbehold af deres retlige og reguleringsmæssige rammer og Kommissionens godkendelse – udpege en enkelt myndighed til at varetage de funktioner, der er anført i litra a) og b) nedenfor, til koordinering af udarbejdelsen og overvågningen af den sociale klimaplan, gennemførelse af den sociale klimaplan, undertegnelse af forvaltningserklæringen og udarbejdelse af betalingsanmodninger til Kommissionen. Medlemsstaterne kan f.eks. overlade gennemførelsen af den sociale klimaplan til forvaltningsmyndighederne for programmerne under samhørighedspolitikken eller genopretnings- og resiliensfaciliteten. Desuden skal medlemsstaterne udpege et eller flere organer, der skal foretage revision af systemer og transaktioner på en sådan måde, at deres funktionelle uafhængighed sikres.

a. Myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af den sociale klimaplan

Følgende funktioner for de myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af den sociale klimaplan, er specifikt defineret i forordningen om Den Sociale Klimafond og dens Bilag III. Følgende funktioner skal udføres:

1. Myndigheder, der har fået til opgave at gennemføre den sociale klimaplan

—	Forvaltning af de foranstaltninger og/eller investeringer, der er skitseret i de sociale klimaplaner, for at opnå deres mål og tildele de dertil knyttede ansvarsområder og funktioner.

—

Sikring af, at der er indført robuste systemer til at beskytte EU's finansielle interesser, med særlig vægt på at forebygge, opdage, indberette og korrigere svig, korruption og interessekonflikter samt sikre overholdelse af gældende regler, navnlig reglerne for statsstøtte og offentlige udbud. Dette omfatter hurtig opdagelse og håndtering af eventuelle uregelmæssigheder.

—	Etablering af effektive og proportionale foranstaltninger og procedurer til bekæmpelse af svig, der er tilpasset de risici, der er identificeret i en strategi for bekæmpelse af svig.

—

Gennemførelse af forvaltningsverificeringer gennem skrivebordsgennemgange og kontroller på stedet for at kontrollere, at delmålene og målene for Den Sociale Klimafond opnås, og at der ikke forekommer alvorlige uregelmæssigheder, i form af svig, korruption og interessekonflikter, eller dobbeltfinansiering.

—	Bekræftelse og fremlæggelse af dokumentation for Kommissionen for, at mål og delmål faktisk bliver opnået, samt dialog med Kommissionen om fremskridt med gennemførelsen.

—	Sikring af, at de endelige modtagere af de finansielle tildelinger modtager de beløb, de har krav på, forudsat at der er midler til rådighed.

—	Indsamling og sikker opbevaring af data og alle andre væsentlige oplysninger i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra d), i forordningen om Den Sociale Klimafond, herunder revisions- og kontrolresultater og opfølgning heraf, for at sikre et solidt revisionsspor.

—	Indsamling og sikker opbevaring af data om foranstaltninger og investeringer samt deres delmål og mål i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra d), nr. iv), i forordningen om Den Sociale Klimafond.

—	Indsamling af data om fremskridt med gennemførelsen af den sociale klimaplan og om fælles indikatorer i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond for at sikre en effektiv overvågning.

—

Gennemførelse af informations-, kommunikations- og synlighedsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 23 i forordningen om Den Sociale Klimafond, herunder offentliggørelse af data om endelige modtagere på et enkelt websted, hvis denne opgave ikke er overdraget til en national koordinerende myndighed.

De myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af den sociale klimaplan, kan være nationale, regionale eller lokale myndigheder, afhængigt af de nationale retlige og reguleringsmæssige rammer og af typen af foranstaltninger og investeringer, der indgår i den sociale klimaplan. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvordan ansvaret skal fordeles mellem myndighederne, under hensyntagen til behovet for at sikre en effektiv gennemførelse af den sociale klimaplan, således at sårbare husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere drager fordel af foranstaltningerne og investeringerne.

Hvis de regionale myndigheder får til opgave at gennemføre den sociale klimaplan, vil de have de samme typer ansvar som de nationale myndigheder.

2. Myndighed/myndigheder med ansvar for underskrivelsen af den forvaltningserklæring, som ledsager betalingsanmodningerne

Den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at underskrive forvaltningserklæringen, som ledsager betalingsanmodningerne, skal udføre de funktioner, der er anført nedenfor.

—	Sikring af, at der gennemføres effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af EU's finansielle interesser, under hensyntagen til identificerede risici.

—	Konsolidering af og tilsyn med gennemførelsesmyndighedernes arbejde for at sikre sammenhæng og kvalitet i den sociale klimaplan.

—	Bekræftelse over for Kommissionen af, at gennemførelsen af den sociale klimaplan er i overensstemmelse med gældende standarder, regler og forskrifter.

—	Bekræftelse af, at betalingsanmodninger kun omfatter gennemførte delmål og mål, hvilket sikrer dataenes nøjagtighed, pålidelighed og ægthed. Dette omfatter at føre elektroniske optegnelser over alle verifikationselementer i overensstemmelse med regler og procedurer.

—	Kontrol af, at de uregelmæssigheder, der er konstateret i de endelige revisions- og kontrolrapporter vedrørende betalingsanmodninger, er blevet behørigt behandlet og korrigeret hos de berørte endelige modtagere.

Kommissionen udsendte en erklæring den 18. april 2023 (7) om den aftale, som medlovgiverne nåede frem til i henhold til Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond. I denne erklæring understreges det, at udpegning af mere end én myndighed til at underskrive forvaltningserklæringer, der ledsager betalingsanmodninger, kan føre til ineffektivitet og en udvanding af ansvaret samt skabe forvirring om myndighedernes roller.

3. Organ(er) med ansvar for revision af systemer og operationer

Det eller de organer, der reviderer systemerne og transaktionerne, vil være ansvarlige for de opgaver, der er angivet nedenfor.

—	Gennemførelse af revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemet og revisioner af transaktioner for at give Kommissionen rimelig sikkerhed for, at de delmål og mål, der er indeholdt i betalingsanmodninger, er opnået.

—	Verificering af den effektive funktion af forvaltnings- og kontrolsystemer samt myndighedernes udpegningsproces i overensstemmelse med de centrale krav, som er fastsat i forordningen om Den Sociale Klimafond og Bilag III dertil.

—

Sikring af, at deres arbejde omfatter alle relevante elementer for at garantere, at EU's finansielle interesser beskyttes, ved at opnå sikkerhed for, at der er indført systemer til at forebygge, opdage, indberette og korrigere svig, korruption og interessekonflikter samt sikre overholdelse af kravene vedrørende det indre marked (regler for offentlige udbud og statsstøtte).

—	Gennemførelse af alle revisionsaktiviteter i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

—

Fremlæggelse af en sammenfatning af gennemførte revisioner og iværksatte foranstaltninger for hver betalingsanmodning for at beskytte EU's interesser med fokus på:

—	fravær af interessekonflikter,

—	gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af svig,

—	forebyggelse af korruption og dobbeltfinansiering.

Revisionsmyndigheden skal være en offentlig myndighed, selv om specifikke revisionsopgaver kan uddelegeres eller outsources til offentlige eller private organer under dens tilsyn og ansvar.

b. Supplerende organer

Som anført i vejledningen om de sociale klimaplaner og i betragtning af Den Sociale Klimafonds multisektorielle karakter opfordres medlemsstaterne til at oprette et nationalt koordineringsorgan for den sociale klimaplan.

1. Organ med ansvar for koordinering af udarbejdelsen og overvågningen af den sociale klimaplan

Artikel 6, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond fastsætter, at sociale klimaplaner skal være i overensstemmelse med de oplysninger, der er indeholdt, og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået, i andre EU-programmer og anden EU-lovgivning. Med henblik herpå opfordres medlemsstaterne til at oprette et særligt organ, der sikrer overordnet koordinering på tværs af de forskellige områder.

Det nationale koordineringsorgan kan varetage følgende funktioner:

—	sikring af, at den sociale klimaplan er afstemt med andre nationale politiske initiativer

—

sikring af konsekvens og komplementaritet mellem den sociale klimaplan og handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, programmerne under samhørighedspolitikken, genopretnings- og resiliensplanen, den nationale plan for renovering af bygninger, den integrerede nationale energi- og klimaplan og planen for retfærdig omstilling

—	koordinering med de myndigheder, der er ansvarlige for en effektiv planlægning og gennemførelse af foranstaltninger, og den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at underskrive forvaltningserklæringen, for effektivt at følge op på betalingsanmodninger

—	mægling mellem de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen, for at løse gennemførelsesproblemer

—	fælles kontaktpunkt for Kommissionens tjenestegrene, Den Europæiske Revisionsret og andre relevante EU-organer eller -institutioner

—	tilsyn med den periodiske overvågning, rapportering (i overensstemmelse med artikel 24 i forordningen om Den Sociale Klimafond) og evalueringer efter behov

—	sikring af gennemførelsen af kommunikationsaktiviteter for at øge bevidstheden om EU-støtte og formidle oplysninger om de resultater, der er opnået i forbindelse med den sociale klimaplan

—	tilsyn med offentliggørelsen af data om endelige modtagere (samt om kontrahenter og underkontrahenter, hvis den endelige modtager er en ordregivende myndighed) for at opretholde gennemsigtigheden.

Uanset hvilken eller hvilke myndigheder der udfører disse forvaltningsfunktioner, skal der sikres en effektiv adskillelse mellem dem og det organ, der udfører revisionsfunktioner, for at muliggøre passende og uafhængige revisioner af systemer og transaktioner.

c. Udpegelse foretaget af medlemsstaterne

Den eller de myndigheder, der er nævnt under litra a) i dette afsnit, skal udpeges i overensstemmelse med Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond og de nationale rammer. Udpegelsen af koordineringsorganet under litra b) skal ske i overensstemmelse med de nationale rammer. Udpegelsesproceduren i Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond finder ikke anvendelse.

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen, hvis en medlemsstat beslutter at overlade rollen som myndighed med ansvar for gennemførelsen af den sociale klimaplan til en forvaltningsmyndighed for programmerne under samhørighedspolitikken i henhold til Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2021/1060 (8) (forordningen om fælles bestemmelser), anse de eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer for at opfylde kravene i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Denne bestemmelse gælder for nationale, regionale eller andre myndigheder.

På grundlag af de synergier, som denne bestemmelse giver, og arten af de opgaver, der udføres af andre typer myndigheder under samhørighedspolitikkens programmer og genopretnings- og resiliensfaciliteten, kan Kommissionen anvende en forenklet procedure i flere andre situationer, som beskrevet nedenfor.

Myndigheder i henhold til forordningen om fælles bestemmelser:

i.	En forvaltningsmyndighed i henhold til forordningen om fælles bestemmelser tildeles rollen som den myndighed, der er ansvarlig for at underskrive den forvaltningserklæring, der ledsager betalingsanmodningen i henhold til forordningen om Den Sociale Klimafond.

ii.

Et bemyndiget organ under forordningen om fælles bestemmelser tildeles rollen som den myndighed, der gennemfører den sociale klimaplan i henhold til forordningen om Den Sociale Klimafond, forudsat at det bemyndigede organ har fået delegeret at udføre alle forvaltningsmyndighedens relevante opgaver for programmer under samhørighedspolitikken.

iii.	En revisionsmyndighed i henhold til forordningen om fælles bestemmelser tildeles rollen som det organ, der gennemfører revisionerne i henhold til forordningen om Den Sociale Klimafond.

Myndigheder i henhold til genopretnings- og resiliensfaciliteten:

På grund af lighederne med de forvaltnings- og kontrolstrukturer og -procedurer, der er oprettet på nationalt og regionalt plan til forvaltning af genopretnings- og resiliensfaciliteten, kan strukturer under genopretnings- og resiliensfaciliteten også anvendes (hvis de adskiller sig fra de myndigheder, der gennemfører programmer under samhørighedspolitikken) til direkte at gennemføre foranstaltninger under de sociale klimaplaner. I sådanne tilfælde anses de eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført, for at opfylde kravene i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Hver medlemsstat skal formelt meddele Kommissionen listen over de myndigheder, der er ansvarlige for opgaver i forbindelse med Den Sociale Klimaplan, enten når de indsender deres sociale klimaplan eller senere, inden de udpeges, for at sikre at følgende elementer er blevet kontrolleret og bekræftet:

a)	at myndighederne har det juridiske mandat på nationalt plan

b)	at myndighederne har de nødvendige ressourcer og den nødvendige kapacitet til de yderligere opgaver, der skal udføres under Den Sociale Klimafond

c)	at medlemsstaterne sikrer, at gennemførelsen af den sociale klimaplan ikke bringer gennemførelsen af de øvrige EU-midler under de nyligt udpegede myndigheders ansvar i fare

d)	at medlemsstaterne sikrer, at de gældende krav i Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond opfyldes.

Hvis de udpegede myndigheder ikke er forvaltningsmyndigheder for de programmer under samhørighedspolitikken, der er nævnt i artikel 11, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond, eller for genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil Kommissionen fra sag til sag anerkende myndighedens egnethed til at udfylde den rolle, som medlemsstaten har tildelt, som beskrevet i afsnit II.d i denne vejledning.

Under alle omstændigheder skal alle myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af samhørighedspolitikkens fonde og/eller genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som har væsentlige mangler bekræftet enten af Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret eller et andet nationalt revisionsorgan, udelukkes fra ovennævnte forenklede udpegelsesproces.

d. Revisionsarbejde, der skal udføres nationalt, hvis myndighederne ikke er omfattet af artikel 11, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond eller genopretnings- og resiliensfaciliteten

Enhver enhed, der er ansvarlig for at gennemføre den sociale klimaplan og/eller underskrive forvaltningserklæringen under Den Sociale Klimafond, og som ikke tidligere har været involveret i programmer under samhørighedspolitikken eller genopretnings- og resiliensfaciliteten (som beskrevet ovenfor), bør underkastes en revision foretaget af revisionsmyndigheden. Ved denne revision bør det vurderes, om myndighederne opfylder kriterierne for det interne kontrolsystem, der er fastsat i Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond, inden udpegelsesprocessen er afsluttet. Der skal også foretages en revision af enhver enhed med bekræftede væsentlige mangler (9) vedrørende gennemførelsen af fondene under samhørighedspolitikken eller genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som medlemsstaten alligevel beslutter at udpege.

Det skal bemærkes, at vurderingen af overholdelsen af de centrale krav i Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond vedrører, om udformningen af forvaltnings- og kontrolsystemet er hensigtsmæssig. Det betyder, at for at Kommissionen kan acceptere en myndigheds udpegning, kræves en udtalelse om systemernes opbygning. På nuværende tidspunkt kræves der imidlertid ikke en udtalelse om forvaltnings- og kontrolsystemets effektivitet i praksis. Omfanget og målsætningerne for denne revision er nærmere beskrevet i afsnit X i denne vejledning.

Hvis der ikke kan opnås en tilstrækkelig garanti, før den sociale klimaplan vedtages, bør den sociale klimaplan indeholde et delmål, der skal opnås, før der kan foretages nogen betaling, og som kræver en revisionserklæring uden forbehold fra revisionsmyndigheden om disse enheder. Hvis medlemsstaten ikke foreslår et sådant delmål i den sociale klimaplan, vil Kommissionen anmode om det, når den vurderer den sociale klimaplan, jf. artikel 17, stk. 3, litra c), i forordningen om Den Sociale Klimafond.

e. Kommissionens accept af udpegning af myndigheder

Kommissionen vil i princippet acceptere den udpegelsesproces, der er omfattet af litra a) i dette afsnit, uden yderligere kontrol, når den udpegede revisionsmyndighed allerede giver sikkerhed under programmer under samhørighedspolitikken eller under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Hvis medlemsstaten beslutter at udpege en ny enhed som revisionsmyndighed, der ikke har tidligere erfaring med revision af hverken fondene under samhørighedspolitikken eller genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil Kommissionen gennemgå ordningen for den udpegede revisionsmyndighed og eventuelt andre organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af den sociale klimaplan. Kommissionen vil kontrollere overholdelsen af forordningen om Den Sociale Klimafond og internationale revisionsstandarder så hurtigt som muligt og eventuelt som led i vurderingen af den sociale klimaplan eller umiddelbart efter den formelle vedtagelse.

I henhold til artikel 17, stk. 3, litra c), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal medlemsstaterne afhjælpe eventuelle svagheder i de interne kontrolsystemer inden den første udbetaling. Hvis der ikke kan opnås en tilstrækkelig garanti inden vedtagelsen, bør den sociale klimaplan omfatte en supplerende foranstaltning (delmål), der kræver Kommissionens positive vurdering af de revisionsmyndigheder, som ikke har tidligere erfaring med revision af hverken fondene under samhørighedspolitikken og/eller genopretnings- og resiliensfaciliteten. Hvis medlemsstaten ikke foreslår et sådant delmål i den sociale klimaplan, vil Kommissionen anmode om det, når den vurderer den sociale klimaplan (artikel 17, stk. 3, litra c), i forordningen om Den Sociale Klimafond). Dette delmål skal være opnået inden den første udbetaling.

III. Forberedelse af gennemførelsen af den sociale klimaplan

a. Nedsættelse af et nationalt koordineringsudvalg

I artikel 21, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond fastsættes det, at der skal indføres et virkningsfuldt og effektivt system til intern kontrol. I Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond beskrives udpegelsen af myndighederne og de procedurer, der sikrer, at disse myndigheder får sikkerhed.

For at lette samarbejdet med interessenterne opfordres medlemsstaterne til at tilvejebringe en platform for national koordinering af gennemførelsen af den sociale klimaplan, således at dialogen med interessenter tilrettelægges på en måde, der skaber klarhed om tidsplanen, om den måde, hvorpå interessenter kan deltage i dialogen, og om koordinering på nationalt plan. Oprettelsen af en sådan platform vil lette arbejdet for det organ, der er ansvarligt for at koordinere udarbejdelsen og overvågningen af den nationale sociale klimaplan.

Der kan nedsættes et nationalt koordineringsudvalg, der omfatter de organer, som medlemsstaten har oprettet for at forvalte, koordinere og gennemføre sin sociale klimaplan og for at drøfte den med relevante interessenter. Ud over at støtte en effektiv gennemførelse af den sociale klimaplan vil dette koordineringsudvalg sikre, at den sociale klimaplan gennemføres i overensstemmelse med andre nationale strategier samt EU's finansieringsprogrammer og politikker.

Et nationalt koordineringsudvalg kan bl.a. udføre følgende aktiviteter:

—	overvågning af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af den sociale klimaplan samt opnåelsen af delmål og mål

—	håndtering af specifikke spørgsmål og udfordringer, der påvirker gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer

—	vurdering af den sociale klimaplans bidrag til at løse de udfordringer, der er udpeget i medlemsstatens nationale energi- og klimaplan eller andre instrumenter og programmer, der har indvirkning på Den Sociale Klimafond

—	overvågning af fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringer

—	overvågning af de fremskridt, der gøres med hensyn til rapportering om resultat-, output- og kontekstindikatorer, gennemførelse af evalueringer og sammenfatninger af evalueringer samt opfølgning på konstaterede forhold

—	sikring af, at der gennemføres kommunikations- og synlighedsforanstaltninger, og at der gøres fremskridt med opbygningen af de offentlige institutioners administrative kapacitet

—	overvågning af inddragelsen af partnere og støttemodtagere, sikring af effektiv inddragelse af centrale interessenter og fremme af partnerskabsprincippet.

Et sådant udvalg kunne også fremme en udveksling af synspunkter om den anvendte metode til gennemgang af delmål og mål samt om rapporteringen hvert andet år om gennemførelsen af den sociale klimaplan eller enhver ændring af den sociale klimaplan. Endelig kunne det fremsætte forslag til gennemførelsesmyndighederne for den sociale klimaplan, navnlig om mulige metoder til at mindske bureaukratiet for de endelige modtagere og forbedre effektiviteten af foranstaltningerne og investeringerne.

Det nationale koordineringsudvalg bør tilpasses de enkelte medlemsstaters specifikke behov, institutionelle rammer og forvaltningsstrukturer. Hvorvidt et sådant udvalg vil kunne yde effektiv støtte til gennemførelsen af den sociale klimaplan og opnå de ønskede resultater, vil afhænge af faktorer såsom graden af interessentinddragelse, effektiviteten af de administrative processer og dets tilpasningsevne.

Medlemsstaterne opfordres kraftigt til i deres nationale koordineringsudvalg at inddrage repræsentanter fra relevante ministerier og agenturer på lokalt og regionalt plan, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter samt fra Kommissionen.

Det anbefales, at hvert nationalt koordineringsudvalg vedtager en særlig forretningsorden, herunder bestemmelser om forebyggelse af enhver interessekonflikt og anvendelse af gennemsigtighedsprincippet. Forretningsordenen vil regulere beslutningsprocessen i hvert nationalt udvalg i overensstemmelse med de relevante nationale rammer. Udvalget bør mødes mindst en gang om året, med ad hoc-møder, når der er relevante spørgsmål, der påvirker den sociale klimaplans fremskridt med hensyn til at opfylde dens målsætninger.

b. Inddragelse af regionale/lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsaktører

For at sikre en effektiv gennemførelse af den sociale klimaplan og en konsekvent overvågning opfordres medlemsstaterne kraftigt til at inddrage forskellige interessenter, navnlig regionale og lokale interessenter, i hele gennemførelsesprocessen.

Inddragelse af lokale og regionale myndigheder og relevante interessenter under gennemførelsen af den sociale klimaplan vil i) sikre ejerskab til og engagement i gennemførelsen af den sociale klimaplan, ii) bidrage til at sikre, at foranstaltningerne og investeringerne er rettet mod sårbare husstande og mikrovirksomheder, der i sidste ende bør drage fordel af den sociale klimaplan, og iii) afspejle det forhold, at mange af Den Sociale Klimafonds investeringer vil blive gennemført på lokalt og regionalt niveau (energirenoveringer, offentlig transport osv.).

Ud over de regionale og lokale aktører bør civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, sektorrepræsentanter og andre enheder, der kan sikre en tilstrækkelig bred vifte af synspunkter og levere en omfattende overvågning af gennemførelsesprocessen, inddrages under hele gennemførelsen af den sociale klimaplan.

IV. Overvågning af gennemførelsen

Rammen for overvågning af gennemførelsen af den sociale klimaplan er fastlagt i artikel 24 i forordningen om Den Sociale Klimafond. Det fremgår heraf, at medlemsstaterne skal rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af deres sociale klimaplaner hvert andet år sammen med statusrapporten om deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. Medlemsstaterne skal i deres statusrapport hvert andet år medtage de relevante fælles indikatorer, der er fastsat i Bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond.

Kommissionen skal også overvåge gennemførelsen af Den Sociale Klimafond og måle fremskridtene hen imod opfyldelsen af dens mål. Overordnet set bør overvågningen af gennemførelsen være målrettet, og de endelige modtagere af finansiering fra Den Sociale Klimafond bør pålægges forholdsmæssige rapporteringskrav. Kommissionen vil anvende de fælles indikatorer til rapporteringsformål og til overvågning og evaluering af Den Sociale Klimafond.

Effektiv overvågning af gennemførelsen af de sociale klimaplaner og klar og gennemsigtig rapportering er afgørende for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed over for interessenter og offentligheden samt for at formidle de fremskridt og resultater, der er opnået. En sådan rapportering på det aggregerede niveau for Den Sociale Klimafond kræver konsekvente og sammenlignelige data, baseret på robuste overvågnings- og dataindsamlingsordninger. Overvågning kan også bidrage til at forudse flaskehalse i gennemførelsen og støtte udviklingen af afbødende foranstaltninger eller omvendt bidrage til at identificere god praksis. Med effektiv overvågning er det også muligt at måle Den Sociale Klimafonds samlede fremskridt med hensyn til at nå sine mål og tilvejebringe et evidensgrundlag for senere evalueringer af Den Sociale Klimafond (se afsnit VII). De to nøglekomponenter i Den Sociale Klimafonds overvågningsramme er vist i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1

Nøglekomponenter i overvågningsrammen for Den Sociale Klimafond

	Delmål og mål	Fælles indikatorer
Betalingsanmodning	Medlemsstaterne giver opdateringer (op til to gange om året) om de delmål og mål, der er opnået, herunder dem, der er defineret ved fælles indikatorer, som Kommissionen vil anvende i overvågningssystemet.
Rapport hver andet år	Medlemsstaterne rapporterer hvert andet år om fremskridtene med gennemførelsen af den sociale klimaplan, dvs. alle deres delmål og mål.	I denne rapport om fremskridt med gennemførelsen af den sociale klimaplan rapporterer medlemsstaterne også om alle fælles kontekstindikatorer og om de fremskridt, der er gjort i forhold til relevante fælles output- og resultatindikatorer.

a. Fælles indikatorer

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond bør medlemsstaterne i deres statusrapporter medtage de relevante fælles indikatorer fra Bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond. Listen i nævnte Bilag indeholder i alt 39 kontekst-, output- og resultatindikatorer, der dækker hovedkomponenterne i Den Sociale Klimafonds indsatsområde (bygningssektoren, vejtransportsektoren, mikrovirksomheder og direkte indkomststøtte). Foranstaltningerne og investeringerne i de sociale klimaplaner kan bidrage til at opfylde flere fælles indikatorer på samme tid.

De fælles output- og resultatindikatorer, der anses for relevante for de mest almindelige typer foranstaltninger og investeringer, der potentielt kan indgå i de sociale klimaplaner og anvendes i forbindelse med rapporteringsforpligtelserne, er fastsat i Bilag I til denne vejledning. Medlemsstaterne forventes at rapportere om de relevante fælles indikatorer, hvis de har foreslået foranstaltninger og investeringer i den sociale klimaplan, der falder ind under kategorierne i artikel 8, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond præciserer også, at når en social klimaplan ikke indeholder nogen foranstaltning eller investering, der bidrager til nogle af indikatorerne, kan medlemsstaterne angive, at disse fælles indikatorer ikke finder anvendelse.

Alle kontekstindikatorer i hver komponent anses som udgangspunkt for at være relevante, fordi de giver oplysninger om den aktuelle situation i de forskellige sektorer (dvs. referencescenariet), og medlemsstaterne skal fremlægge disse oplysninger i deres sociale klimaplan i overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond (10).

De fælles indikatorer vil blive anvendt af Kommissionen til at overvåge og evaluere Den Sociale Klimafond samt de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde dens generelle og specifikke mål (se også afsnit VII i denne vejledning).

b. Fælles indikatorer, der anvendes som delmål og mål

Fremskridtene med gennemførelsen af de foranstaltninger og investeringer, der indgår i de sociale klimaplaner, bør overvåges ved hjælp af delmål og mål. Delmålene og målene bør udformes således, at det sikres, at opfyldelsen af målsætningerne for hver komponent i den sociale klimaplan overvåges. Delmålene og målene bør være klare, præcise, realistiske, relevante, målbare, specifikke for den støttede aktivitet og robuste (11), med en relevant indikator. Målene bør have et klart referencescenario og en solid underliggende metode.

I overensstemmelse med vejledningen om de sociale klimaplaner opfordres medlemsstaterne kraftigt til at anvende listen over fælles indikatorer i Bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond, når de udarbejder deres mål. Anvendelse af de fælles indikatorer ved fastlæggelsen af målene sikrer konsekvens og sammenlignelighed af overvågningsdataene på tværs af medlemsstaterne og vedrørende fonden. Derfor bør denne fælles indikator anvendes som primær mulighed for at udarbejde den sociale klimaplan, hvis et mål bidrager til en af de indikatorer, der er opført i Bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond (og den skal klart angives i tabellen med delmål og mål, når den sociale klimaplan indsendes).

For at gennemføre de sociale klimaplaner effektivt forventes det, at de fleste af midtvejsmålene og de endelige mål for investeringerne vil blive udtrykt i outputindikatorer. Hvis et mål ikke kan formuleres ved hjælp af nogen af indikatorerne i Bilag IV, kan medlemsstaterne anvende yderligere indikatorer og prioritere dem, der har været anvendt under andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter, såsom programmer under samhørighedspolitikken eller genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den bedste praksis, der er forklaret i vejledningen om de sociale klimaplaner, bør følges, også ved ændringer af de sociale klimaplaner.

Opnåelse af delmål og mål er en forudsætning for indsendelse af betalingsanmodninger under Den Sociale Klimafond. I overensstemmelse med Den Sociale Klimafonds resultatbaserede karakter markerer indsendelsen af betalingsanmodninger et centralt punkt i gennemførelsen af de sociale klimaplaner, hvor medlemsstaterne giver opdateringer om opnåelsen af deres delmål og mål samt om fælles indikatorer, hvor disse er blevet anvendt til at fastsætte målene (se yderligere oplysninger nedenfor).

Denne løbende proces sikrer en opdatering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen og overvågningen af Den Sociale Klimafond. Denne opdatering skal suppleres med en statusrapport udarbejdet af medlemsstaterne hvert andet år om fremskridtene med gennemførelsen af den sociale klimaplan.

c. Rapport hvert andet år om fremskridt med gennemførelsen

Rapporteringen hvert andet år om fremskridt med gennemførelsen udgør hovedelementet i overvågningsrammen for Den Sociale Klimafond. I henhold til artikel 24 i forordningen om Den Sociale Klimafond skal denne rapportering foretages sammen med statusrapporteringen om de nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (12) (forvaltningsforordningen). I henhold til denne skal medlemsstaterne senest den 15. marts 2023 og hvert andet år derefter aflægge rapport til Kommissionen om status for gennemførelsen af sin integrerede nationale energi- og klimaplan. I betragtning af den forbindelse, der er skabt ved forordningen om Den Sociale Klimafond mellem statusrapporteringen om de sociale klimaplaner og de nationale energi- og klimaplaner, forventes den første statusrapport om de sociale klimaplaner at foreligge senest den 15. marts 2027. Rapporteringsperioden dækker perioden fra begyndelsen af de støtteberettigede foranstaltninger og investeringer (dvs. fra juni 2024 og fremefter). Rapportering hvert andet år om fremskridtene med gennemførelsen af de nationale klimaplaner vil blive foretaget ved hjælp af IT-værktøjet SFC2021.

For at give et samlet billede af status for gennemførelsen forventes medlemsstaterne at give opdateringer om fremskridtene med gennemførelsen af alle aktiviteter i den sociale klimaplan, herunder dem, der er blevet forsinket, endnu ikke er gennemført eller endnu ikke er vurderet.

Medlemsstaterne bør offentliggøre deres statusrapporter i overensstemmelse med de krav, der gælder for statusrapporten om den nationale energi- og klimaplan, for at øge gennemsigtigheden.

Kommissionen vil fremlægge mere detaljerede oplysninger om og en skabelon for disse statusrapporter for at lette processen, sikre en harmoniseret tilgang til rapportering og strømline rapporteringen med rapporteringen om de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen vil udsende metodologiske bemærkninger om de fælles indikatorer, der er opført i Bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond, for at sikre en fælles forståelse af indikatordefinitionerne og for at sikre, at de data, der skal indsamles, er robuste og pålidelige. Denne metode vil i videst muligt omfang basere sig på definitionerne i forordningen om Den Sociale Klimafond og i anden relevant EU-lovgivning (13) samt på definitioner, der anvendes på nationalt plan.

Medlemsstaterne bør rapportere om, hvordan de anvender definitionerne af energifattigdom og transportfattigdom på nationalt plan i overensstemmelse med forklaringen i deres sociale klimaplaner (14). Når indikatorerne svarer til dem, der anvendes for andre EU-politikker (f.eks. som gennemført ved direktivet om energieffektivitet) eller finansieringsprogrammer, bør medlemsstaterne anvende en lignende metode til at indsamle og rapportere relaterede data.

Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle er vigtige hensyn i forbindelse med overvågningen af Den Sociale Klimafond. Som understreget i betragtning 24 i forordningen om Den Sociale Klimafond bør ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle fastholdes og fremmes under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af de sociale klimaplaner for at sikre, at ingen lades i stikken. Medlemsstaterne opfordres derfor til, så vidt muligt, at opdele de data, der indberettes i deres rapporter hvert andet år og i deres sociale klimaplaner, efter køn, alder og handicapstatus (især for data, der indberettes under de fælles indikatorer for sårbare husstande, transportbrugere og mikrovirksomheder) (15). Medlemsstaterne opfordres også til, i det omfang det er muligt og relevant, at forklare, hvordan de tager hensyn til de særlige geografiske forhold såsom øer, regioner og territorier i den yderste periferi, landdistrikter eller fjerntliggende områder, mindre tilgængelige randområder, bjergområder eller områder, der halter bagefter, i deres sociale klimaplan.

Medlemsstaterne bør i deres sociale klimaplaner redegøre for, hvordan de har til hensigt at gennemføre de foreslåede foranstaltninger og investeringer med fokus på ordninger og tidsplan for overvågning og gennemførelse (jf. Bilag V, punkt 4.1, til forordningen om Den Sociale Klimafond). Dette bør også omfatte ordningerne for indsamling af de relevante data. Som led i vurderingen af den samlede sociale klimaplan vil Kommissionen vurdere, om de foreslåede ordninger vil sikre, at den sociale klimaplan kan gennemføres og overvåges effektivt (16). Det organ, der koordinerer udarbejdelsen og overvågningen af den sociale klimaplan (se afsnit II i denne vejledning), vil føre tilsyn med gennemførelsen, overvågningen og rapporteringen i forbindelse med den sociale klimaplan, blandt andre opgaver. Hvis der ikke findes et nationalt koordineringsorgan, bør disse opgaver overdrages til et eller flere gennemførelsesorganer.

Kommissionen vil føre en regelmæssig dialog med medlemsstaternes repræsentanter, eventuelt via en særlig teknisk arbejdsgruppe, for at drøfte eventuelle spørgsmål og god praksis i forbindelse med overvågnings- og evalueringsaktiviteter under Den Sociale Klimafond.

V. Forpligtelser knyttet til den finansielle tildeling

Den Sociale Klimafond vil undtagelsesvist og midlertidigt finansieres med indtægter fra auktionering af 50 millioner kvoter i henhold til artikel 10a, stk. 8b, i ETS-direktivet, 150 millioner kvoter i henhold til artikel 30d, stk. 3, i ETS-direktivet og en mængde yderligere kvoter i henhold til artikel 30d, stk. 4, i ETS-direktivet, som bør udgøre eksterne formålsbestemte indtægter.

I betragtning af, at de eksterne formålsbestemte indtægter skal stilles til rådighed efter auktioneringen af kvoter i henhold til ETS-direktivets artikel 10a, stk. 8b, artikel 30d, stk. 3, og artikel 30d, stk. 4, fastsætter artikel 10, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond en undtagelse fra artikel 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (17) (finansforordningen). I henhold til denne undtagelse kan forpligtelsesbevillinger automatisk stilles til rådighed i begyndelsen af hvert regnskabsår fra den 1. januar 2026. Det vil derfor være muligt hvert år at forpligte de årlige tildelingsbeløb for hver medlemsstat i overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond.

a. Kommissionens gennemførelsesafgørelse kombineret med den flerårige finansieringsafgørelse

Kommissionen træffer afgørelse om en medlemsstats sociale klimaplan ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond. I tilfælde af en positiv vurdering vil Kommissionens gennemførelsesafgørelse indeholde de elementer, der kræves i henhold til finansforordningens artikel 110 og udgør finansieringsafgørelsen som omhandlet i nævnte artikel, således at »[f]orud for indgåelse af en budgetmæssig forpligtelse skal der foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af EU-institutionen eller af den myndighed, til hvilken EU-institutionen har delegeret beføjelser«.

Med henblik på gennemførelsen af Den Sociale Klimafond vil finansieringsafgørelsen for hver medlemsstat være flerårig og dække perioden 2026-2032 og desuden angive:

—	den medlemsstat, der er defineret som støttemodtager

—	de foranstaltninger og investeringer, der skal gennemføres

—	de anslåede samlede omkostninger for den sociale klimaplan samt listen over delmål og mål

—	foranstaltningens samlede varighed

—	den samlede maksimale finansielle tildeling og de tilsvarende årlige tildelinger til medlemsstaten under fonden, der skal udbetales i rater

—	udbetalingsbeløb for individuelle delmål og mål

—	det nationale bidrag

—	ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse

—	de relevante indikatorer for opnåelsen af de påtænkte delmål og mål samt deres respektive udbetalingsbeløb, når de er opnået

—	ordningerne for, at Kommissionen får adgang til de underliggende relevante data

—	budgetposten.

Finansieringsafgørelsen vil indeholde et Bilag med medlemsstatens årlige tildelinger (baseret på Bilag I til vejledningen om den sociale klimaplan og under hensyntagen til artikel 17, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Disse tildelinger vil blive formelt meddelt hver medlemsstat til brug som reference for den finansielle gennemførelsesproces og som grundlag for de finansielle transaktioner.

Denne afgørelse vedtages med forbehold af de relevante bestemmelser i FFR, der dækker perioden, som begynder i 2028.

b. Retlig forpligtelse

I overensstemmelse med artikel 19 i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen, når den har vedtaget en positiv afgørelse som omhandlet i artikel 17 i forordningen om Den Sociale Klimafond, indgå en bilateral aftale med den pågældende medlemsstat. Denne aftale vil indeholde i) nærmere oplysninger om gennemførelsen af den specifikke sociale klimaplan, navnlig de specifikke overvågningsforpligtelser, ii) regler og procedurer vedrørende kontrol, iii) finansielle korrektioner og iv) andre elementer, der er relevante for en effektiv gennemførelse af EU-støtten.

Den indgåede bilaterale aftale vil udgøre en individuel retlig forpligtelse som omhandlet i finansforordningen for perioden 2026-2032, jf. dog artikel 30d, stk. 4, og artikel 30i og 30k i ETS-direktivet.

c. Specifikke budgetmæssige forpligtelser

Med henblik på budgetmæssige forpligtelser bør det samlede maksimale beløb for bevillinger, der skal udbetales for en specifik social klimaplan, som fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelser i overensstemmelse med artikel 17 i forordningen om Den Sociale Klimafond, opdeles i årlige rater (artikel 19, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Individuelle budgetforpligtelser pr. medlemsstat vil blive indgået i årlige rater. De vil være baseret på Bilaget til Kommissionens respektive gennemførelsesafgørelse med en positiv vurdering af stabilitets- og konvergensprogrammet, som fungerer som en flerårig finansieringsafgørelse for den pågældende medlemsstat.

Som fastsat i artikel 17, stk. 3, litra a), i forordningen om Den Sociale Klimafond, hvis en medlemsstats anslåede samlede omkostninger til den sociale klimaplan fratrukket det nationale bidrag er lig med eller overstiger den maksimale tildeling, der er fastsat i Bilag I til Kommissionens vejledning om de sociale klimaplaner, vil de individuelle budgetmæssige forpligtelser, der fastsættes årligt, svare til de beløb, der er angivet pr. år i nævnte Bilag.

Hvis en medlemsstats sociale klimaplan godkendes med en maksimal finansiel tildeling, der er lavere end den, der er angivet i Bilag I til Kommissionens vejledning om de sociale klimaplaner, jf. artikel 17, stk. 3, litra b), i forordningen om Den Sociale Klimafond, nedsættes de årlige individuelle budgetforpligtelser forholdsmæssigt under hensyntagen til det samlede bidrag i Kommissionens afgørelse i henhold til artikel 17, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Hvis en medlemsstat ikke udnytter sin fulde tildeling i et givet år, vil det uudnyttede beløb af den årlige forpligtelse blive overført til de følgende år indtil udgangen af finansieringsperioden.

I alle tilfælde skal mindst 25 % af de samlede anslåede omkostninger ved hver enkelt social klimaplan komme fra et bidrag fra den relevante medlemsstat, jf. artikel 15 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

d. Frigørelser og resterende bevillinger

De mulige frigørelser af den uudnyttede finansielle tildeling vil blive foretaget i overensstemmelse med artikel 20, stk. 10, i forordningen om Den Sociale Klimafond ved udgangen af støtteberettigelsesperioden og efter, at alle betalinger er foretaget senest den 31. december 2033.

Hvis der ikke er gjort konkrete fremskridt med hensyn til at nå relevante delmål og mål inden for 15 måneder efter indgåelsen af den individuelle retlige forpligtelse, meddeler Kommissionen medlemsstaten sin vurdering og giver den to måneder til at fremsætte bemærkninger, inden den træffer afgørelse om ophævelse af den individuelle retlige forpligtelse og frigør beløbet (artikel 20, stk. 7, i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Uanset finansforordningens artikel 12, stk. 4, litra c), og med forbehold af ETS-direktivets artikel 30d, stk. 4, sjette afsnit, tildeler Kommissionen medlemsstaterne beløb svarende til eventuelle bevillinger, der senest den 31. december 2033 er uudnyttede, i overensstemmelse med de regler for fordeling af kvoter, der er fastsat i ETS-direktivets artikel 30d, stk. 5, med henblik på at opnå de mål, der er omhandlet i artikel 3 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

VI. Betalingsanmodninger

a. Indgivelse af betalingsanmodninger

Når de relevante delmål og mål er opnået, skal medlemsstaterne indgive en behørigt begrundet betalingsanmodning, højst to gange om året (senest den 31. juli og den 31. december). Denne betalingsanmodning skal indeholde en liste over alle de delmål og mål, som medlemsstaterne anser for at være opnået på tilfredsstillende vis, som fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse, jf. artikel 17 i forordningen om Den Sociale Klimafond. Betalingsanmodningen bør ledsages af den relevante begrundelse og dokumentation, der er knyttet til hvert opnået delmål og mål, i overensstemmelse med den bilaterale aftale, der er omhandlet i artikel 19 i forordningen om Den Sociale Klimafond. Indgivelsen af hvert efterfølgende sæt af opnåede delmål og mål vil forudsætte og bekræfte, at foranstaltninger vedrørende tidligere opnåede delmål og mål ikke er blevet omgjort af den pågældende medlemsstat.

Betalingsanmodninger skal indgives via det særlige modul i Kommissionens SFC2021-system. Al dokumentation, der beviser, at de relaterede mål og delmål er opnået, skal også indsendes via SFC2021 som en integreret del af betalingsanmodningen. Inden anmodningen indgives, bør der udføres teknisk arbejde for at verificere, at delmålene og målene er opnået.

Systemet vil derefter generere en elektronisk kvittering for modtagelsen til medlemsstaten. Medlemsstaternes myndigheder vil kunne rette eller trække betalingsanmodninger tilbage via dette system, hvis det er nødvendigt, og inden Kommissionen vedtager de gennemførelsesafgørelser, der er nævnt i artikel 20, stk. 3 og 4, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Hvis en medlemsstat ikke mener, at et specifikt delmål eller mål, der skal opnås på en bestemt dato, er opnået, eller hvis den har konstateret gennemførelsesproblemer i forbindelse hermed (f.eks. udestående revisions- eller kontrolarbejde, mangel på tilstrækkelig dokumentation eller af andre årsager), kan den undlade at medtage det i en betalingsanmodning og stadig anmode om udbetaling for de resterende delmål og mål, der skal opnås på samme dato, og som anses for at være fuldt ud opnået. Inden medlemsstaterne indsender en betalingsanmodning, rådes de til uformelt at rådføre sig med Kommissionen for at sikre, at anmodningen og dokumentationen er fyldestgørende.

For at opfylde bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond bør en medlemsstat ikke indsende delvist opnåede individuelle mål (f.eks. otte ud af ti forpligtede elementer, der var forventet til en bestemt dato). Kun fuldt opnåede delmål og mål bør medtages i betalingsanmodninger. Mål eller delmål, der ikke er opnået eller kun delvist opnået inden den specifikke dato, bør videreføres og medtages i de næste betalingsanmodninger, når de er opnået på tilfredsstillende vis.

b. Forvaltningserklæring

I overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i og Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond skal medlemsstaterne vedlægge hver betalingsanmodning en underskrevet forvaltningserklæring.

Denne forvaltningserklæring bekræfter, at de finansielle tildelinger er anvendt til det tilsigtede formål, at de oplysninger, der er indgivet sammen med betalingsanmodningen, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, at de interne kontrolsystemer, der er indført, giver den nødvendige sikkerhed for, at de finansielle tildelinger er forvaltet i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig regler om undgåelse af interessekonflikter, forebyggelse af svig, korruption og dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning.

Forvaltningserklæringen skal indeholde følgende:

i)	en erklæring om, at oplysningerne i betalingsanmodningen er korrekt udformet, fuldstændige og nøjagtige

ii)	en erklæring om, at midlerne er anvendt til det tilsigtede formål, som fastsat i den aftale, der er indgået i henhold til artikel 19 i forordningen om Den Sociale Klimafond

iii)	en erklæring om, at de indførte kontrolsystemer giver de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, dvs. påvisning af, at de pågældende delmål og mål er opnået

iv)

en erklæring om, at de eksisterende kontrolsystemer i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning fungerer korrekt og giver den nødvendige sikkerhed for, at støtten ydes i overensstemmelse med EU's regler for statsstøtte og offentlige indkøb, hvor det er relevant. Kontrolsystemerne bør navnlig sikre, at svig, korruption og interessekonflikter forebygges, opdages og korrigeres, og at der undgås dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer

v)	en erklæring om, at tidligere opnåede delmål og mål ikke er blevet omgjort, siden deres opnåelse blev bekræftet af Kommissionen

vi)	bekræftelse af, at uregelmæssigheder, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af den sociale klimaplan, er blevet behørigt korrigeret, og relevante beløb er inddrevet fra modtagerne.

En skabelon for denne forvaltningserklæring findes i Bilag II.

c. Sammenfatning af revisioner

Medlemsstaterne bør også sammen med hver betalingsanmodning fremlægge en sammenfatning af de revisioner, som kontrolmyndighederne har gennemført i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

Den periode eller det omfang, der er omfattet af sammenfatningen af revisionerne, kan være forskellig fra den periode eller det omfang, der er omfattet af de opnåede mål og delmål. For at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning opfordres der ikke desto mindre til, at der udføres forebyggende revisionsarbejde (f.eks. revisioner for at gennemgå det system, hvorunder Den Sociale Klimafond gennemføres, for at afdække eventuelle risici i den tidlige fase af gennemførelsen af Den Sociale Klimafond), inden der indgives betalingsanmodninger til Kommissionen. Hvis sådant tidligt forebyggende revisionsarbejde ikke udføres, vil der være en forpligtelse til at udføre dette arbejde senere og indsende resultaterne i de efterfølgende betalingsanmodninger.

Sammenfatningen skal bl.a. omfatte revisionens omfang (dvs. de omfattede foranstaltninger og investeringer samt den omfattede periode), en analyse af de konstaterede svagheder og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet. De endelige revisionsrapporter eller eventuelle yderligere relevante oplysninger kan også vedlægges som Bilag til sammenfatningen til Kommissionens orientering.

VII. Kommissionens vurdering og behandling af betalingsanmodninger

Under den resultatbaserede Sociale Klimafond er udbetalingerne ikke knyttet til de faktiske eller anslåede omkostninger til foranstaltninger og investeringer, der indgår i de sociale klimaplaner. I stedet er beløbet for hver udbetaling knyttet til de delmål og mål, som Kommissionen har vurderet som værende opnået på tilfredsstillende vis.

a. Forudgående fastsættelse af udbetalingsbeløb

Udbetalingsbeløbet for hvert delmål og mål fastsættes på forhånd i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (artikel 17 i forordningen om Den Sociale Klimafond). Udtrykket »udbetalingsbeløb« henviser til det monetære udbetalingsbeløb, der er knyttet til en tilfredsstillende opnåelse af et individuelt delmål eller mål, der er omfattet af den sociale klimaplan, og som Kommissionen vil udbetale til medlemsstaten, når Kommissionen har foretaget en positiv vurdering af, at det pågældende delmål eller mål er opnået på tilfredsstillende vis.

Ved fastsættelsen af udbetalingsbeløbet for hvert delmål og mål vil Kommissionen i forbindelse med vurderingen af den sociale klimaplan tage hensyn til betydningen af den foranstaltning eller investering, som de er knyttet til, samt dens bidrag til kriterierne i artikel 16, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Udbetalingsbeløbet for et delmål eller mål, der er knyttet til en budgetteret aktivitet, fastsættes på grundlag af det forudgående omkostningsoverslag for den pågældende aktivitet. I princippet vil enhver foranstaltning uden omkostninger være direkte eller indirekte knyttet til en eller flere budgetterede aktiviteter med anslåede omkostninger i den sociale klimaplan. Når det er direkte knyttet til en eller flere aktiviteter, fastsættes udbetalingsbeløbet for delmålene eller målene under disse foranstaltninger som en andel af det beløb, der er planlagt for den tilknyttede investering. Når en foranstaltning er indirekte knyttet til flere aktiviteter, fastsættes udbetalingsbeløbet for de respektive delmål eller mål som en procentdel af de samlede beløb, der er planlagt for disse aktiviteter. I særlige tilfælde kan udbetalingsbeløbet for en foranstaltning uden omkostninger defineres som en procentdel af hele planen.

b. Positiv vurdering og betaling

Som fastsat i artikel 20, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen, når den har fastslået, at alle indberettede delmål og mål i en betalingsanmodning er opnået, vedtage en individuel afgørelse om tilladelse til udbetaling af den specifikke rate som en del af den finansielle tildeling i overensstemmelse med finansforordningen.

Kommissionens individuelle udbetalingsafgørelse skal vedtages tidligst to måneder og senest tre måneder efter den relevante frist for indgivelse af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, i forordningen om Den Sociale Klimafond begynder fristen for betaling af raten at løbe fra datoen for meddelelsen af Kommissionens afgørelse, hvor udbetalingen af raten til medlemsstaten godkendes. Udbetalingen af det pågældende beløb er betinget af, at der er finansiering til rådighed fra Kommissionen, og at der er tilstrækkelige disponible beløb i de individuelle budgetforpligtelser for den pågældende medlemsstat. Hvis en betaling ikke kan gennemføres på grund af manglende finansiering eller utilstrækkelige disponible budgetforpligtelser, vil den blive genoptaget, når sådan finansiering bliver tilgængelig, eller når de nye forpligtelser er indgået, og inden eventuelle nye betalingsanmodninger behandles.

Betalinger vil blive foretaget for hver medlemsstat op til grænsen for deres årlige individuelle budgetforpligtelser, som fastsættes på forhånd.

c. Tilfredsstillende opnåelse af et delmål eller mål

Et delmål eller mål bør anses for at være opnået på tilfredsstillende vis, hvis det tilsigtede resultat er opnået, under hensyntagen til formålet med delmålet eller målet i den godkendte sociale klimaplan, beskrivelsen, det underliggende formål og konteksten for den tilknyttede foranstaltning eller investering.

Beskrivelsen af den foranstaltning eller investering, som delmålet eller målet tilhører, samt andre relevante afsnit i den sociale klimaplan, beskriver den kontekst og det underliggende formål, der anvendes til at fortolke delmålet eller målet. Vurderingen af delmålet eller målet bør følge en formålsbestemt logik og fokusere på, om det tilsigtede resultat af delmålet eller målet er opnået, snarere end på opfyldelsen af alle individuelle krav, der er fastsat i hvert delmål eller mål, på en kumulativ måde.

d. Negativ vurdering af delmål og mål, suspension af betalinger

Som fastsat i artikel 20, stk. 4, i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen, hvis den som følge af sin vurdering konstaterer, at et delmål eller mål, som en medlemsstat har forelagt i sin betalingsanmodning, ikke er opnået på tilfredsstillende vis, tilkendegive, at den har til hensigt at suspendere betalingen af den del af den finansielle tildeling, der svarer til det beløb, der er tildelt den ikkeopnåede del af målet eller delmålet. For de delmål og mål, der anses for ikke at være opnået, vil Kommissionen afgive en begrundet udtalelse til den berørte medlemsstat og give den mulighed for at fremsætte sine bemærkninger senest en måned efter meddelelsen af Kommissionens vurdering.

Efter denne periode vil Kommissionen vedtage de relevante afgørelser, der godkender udbetalingen af en rate svarende til de respektive udbetalingsbeløb for de mål og delmål, der anses for opnået, og suspendere udbetalingen for de resterende mål og delmål, der ikke er opnået.

Medlemsstaten har op til ni måneder fra den dato, hvor den underrettes om suspensionsafgørelsen, til at nå de suspenderede delmål og mål. Hvis de relevante delmål og mål stadig ikke er opnået ved udgangen af disse ni måneder, meddeler Kommissionen medlemsstaten sine konklusioner om den manglende opnåelse. Medlemsstaten kan fremsætte sine bemærkninger inden for to måneder efter denne meddelelse.

Hvis Kommissionen efter høring af medlemsstaten konkluderer, at det suspenderede delmål eller mål stadig ikke er opnået, vil Kommissionen reducere beløbet for den finansielle tildeling forholdsmæssigt i overensstemmelse med artikel 20, stk. 6, i forordningen om Den Sociale Klimafond. I princippet svarer det beløb, der skal nedsættes, til det beløb, der tidligere er suspenderet, medmindre medlemsstaten påviser, at nogle af de ikkeopnåede delmål eller mål er opnået på tilfredsstillende vis i perioden på ni måneder, eller der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til at opfylde det tilsigtede resultat, i hvilket tilfælde nedsættelsen kan justeres i overensstemmelse hermed.

Suspensionen bør kun ophæves, hvis de relevante delmål og mål er opnået på tilfredsstillende vis. I disse tilfælde finder bestemmelserne i det foregående afsnit anvendelse, og Kommissionen vil vedtage en individuel afgørelse, der tillader udbetaling af de suspenderede beløb.

e. Afvigelse fra de oprindeligt anslåede omkostninger

Afvigelser mellem de anslåede omkostninger, der er præsenteret sammen med den oprindelige eller en efterfølgende version af den sociale klimaplan, og de udbetalte beløb til endelige modtagere i en specifik investering skal vurderes yderligere. Hvis det efter denne vurdering viser sig, at den oprindelige omkostningsberegning for en investering var overvurderet som følge af den gennemførte kontrol, vil det være nødvendigt at ændre den sociale klimaplan for at korrigere de planlagte mål og delmål eller omfordele de resterende midler. I disse tilfælde kan bl.a. de data, der er indsamlet om de faktiske betalinger, som en medlemsstat har foretaget for de finansielle tildelinger fra fonden til de endelige modtagere (artikel 21, stk. 2, litra d), i forordningen om Den Sociale Klimafond), udgøre en tilnærmet værdi for at kontrollere nøjagtigheden af de forudgående omkostningsoverslag, hvorved det sikres, at Den Sociale Klimafonds midler anvendes effektivt.

f. Pro rata-betalinger i tilfælde af begrænsede ressourcer

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 9, i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen, hvis de indtægter, der er afsat til fonden i en given runde af betalingsanmodninger, ikke er tilstrækkelige til at dække de indgivne betalingsanmodninger, betale medlemsstaterne på pro rata-basis, der fastlægges som den andel, som de disponible betalinger udgør af de samlede godkendte betalinger, op til beløbet for medlemsstaternes individuelle årlige forpligtelser. I den følgende runde af betalingsanmodninger bør Kommissionen give forrang til medlemsstater med forsinkede betalinger fra den tidligere runde af betalingsanmodninger og først efterfølgende til de senere betalingsanmodninger.

Hvis beløbet for den pro rata-betaling, der er tildelt en medlemsstat, overstiger beløbet for den pågældende medlemsstats budgetforpligtelser, vil afregningen af beløbet ske i to faser: i) et beløb op til beløbet for den åbne budgetforpligtelse vil blive udbetalt i overensstemmelse med de regler for udbetalinger, der er fastsat i artikel 20, stk. 5, i forordningen om Den Sociale Klimafond, og ii) den resterende del af den godkendte betaling vil blive udbetalt, når der indgås nye forpligtelser i begyndelsen af det følgende år.

g. Alvorlig manglende opfyldelse og opsigelse af aftalen

Som anført i artikel 20, stk. 7, i forordningen om Den Sociale Klimafond, skal Kommissionen, hvis medlemsstaten ikke inden for 15 måneder fra datoen for indgåelsen af de relevante aftaler, der er omhandlet i artikel 19 i forordningen om Den Sociale Klimafond, har gjort konkrete fremskridt med hensyn til relevante delmål og mål, opsige de indgåede aftaler og frigøre beløbet for den finansielle tildeling, jf. dog artikel 14, stk. 3, i finansforordningen.

For at forhindre en sådan situation vil Kommissionen foretage regelmæssig overvågning fra de helt tidlige faser af gennemførelsen, selv før de første delmål og mål skal rapporteres. Denne overvågning vil ske i tæt samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og kan tage form af skriftlige bemærkninger, udtalelser, der deles på operationelle møder, formel dialog om gennemførelsen med de udpegede myndigheder for Den Sociale Klimafond eller enhver anden passende ordning.

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 7, i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen træffe afgørelse om opsigelse af aftaler, der er indgået i henhold til artikel 19 i forordningen om Den Sociale Klimafond, efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af Kommissionens vurdering af, at der ikke er gjort konkrete fremskridt.

VIII. Beskyttelse af EU's finansielle interesser

Ved gennemførelsen af de sociale klimaplaner skal medlemsstaterne som modtagere af midler træffe alle passende foranstaltninger for at beskytte EU's finansielle interesser.

Mere specifikt er det vigtigt at sikre, at anvendelsen af de finansielle tildelinger er i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret, navnlig med hensyn til forebyggelse, afsløring og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter, i overensstemmelse med artikel 21 i forordningen om Den Sociale Klimafond. Dette krav gælder for foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, herunder foranstaltninger og investeringer, der gennemføres af andre offentlige eller private enheder end sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder eller sårbare transportbrugere.

a. Forvaltnings- og kontrolsystemer

Medlemsstaterne skal etablere et effektivt og virkningsfuldt internt kontrolsystem i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer. Det interne kontrolsystem skal omfatte adskillelse af funktioner samt rapporterings-, tilsyns- og overvågningsordninger.

Forvaltnings- og kontrolsystemerne skal kunne give myndighederne sikkerhed for, at de delmål og mål, der er fastsat i den sociale klimaplan, er opnået, at midlerne er blevet forvaltet i overensstemmelse med al gældende lovgivning, navnlig reglerne for statsstøtte og offentlige udbud, og at interessekonflikter, svig, korruption og dobbeltfinansiering er blevet forebygget, opdaget og korrigeret under gennemførelsen og inden betalingsanmodningen indgives til Kommissionen sammen med dokumentation for, at målene og delmålene er opnået.

Gennemførelsesmyndighederne skal indføre passende forvaltningskontroller for at bekræfte, at delmål og mål, der er indeholdt i de sociale klimaplaner, er opnået, og at der ikke forekommer alvorlige uregelmæssigheder, nemlig svig, korruption, interessekonflikter eller dobbeltfinansiering. Kontrollen kan f.eks. omfatte skrivebordskontrol, kontrol på stedet og tematiske kontroller.

Desuden skal medlemsstaterne gennemføre effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig og korruption samt alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for effektivt at undgå interessekonflikter. De skal også tage retlige skridt til at inddrive uretmæssigt tilegnede midler. Desuden skal der fastsættes et specifikt sæt passende foranstaltninger til bekæmpelse af svig på grundlag af en passende vurdering af risikoen for svig. Forvaltningssystemerne skal sikre, at der er indført effektive procedurer, og at alle tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter indberettes korrekt og korrigeres gennem inddrivelser.

Medlemsstaterne skal fastlægge og opretholde passende procedurer for udarbejdelse af forvaltningserklæringen og sammenfatningen af de revisioner, der er foretaget på nationalt plan, samt for opbevaring af alle de nødvendige underliggende oplysninger til revisionssporet.

b. Forebyggelse af svig

Med henblik på forebyggelse af svig og generel kontrol anmodes medlemsstaterne om, når de indgiver forvaltningserklæringen og sammenfatningen af revisioner til Kommissionen, at rapportere om konstaterede svagheder og trufne korrigerende foranstaltninger. Disse svagheder omfatter:

uregelmæssigheder, der har været genstand for en første skriftlig vurdering fra en kompetent administrativ eller retslig myndighed, som på grundlag af konkrete forhold har konkluderet, at der er begået en uregelmæssighed, uanset at det senere kan være nødvendigt at revidere denne konklusion eller trække den tilbage som følge af udviklingen i den administrative eller retslige procedure

uregelmæssigheder, der giver anledning til indledning af administrative eller retslige procedurer på nationalt plan med henblik på at fastslå, om der foreligger svig eller andre strafbare handlinger som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) og b), og artikel 4, stk. 1, 2 og 3, i direktiv (EU) 2017/1371 og artikel 1, stk. 1, litra a), i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (1) for de medlemsstater, der ikke er bundet af nævnte direktiv

c)	uregelmæssigheder begået umiddelbart før en konkurs

d)	specifikke uregelmæssigheder eller grupper af uregelmæssigheder, om hvilke Kommissionen skriftligt anmoder medlemsstaten om oplysninger efter den første indberetning fra en medlemsstat.

Ansvaret for indberetning af uregelmæssigheder påhviler den medlemsstat, hvor de uregelmæssige udgifter er afholdt af den endelige modtager og betalt under transaktionen.

Det anbefales, at den enkelte medlemsstat straks indberetter alle konstaterede eller formodede uregelmæssigheder til Kommissionen og anfører, hvilke andre medlemsstater der er berørt, hvis de har konsekvenser uden for dens område.

For at indberette uregelmæssigheder bør de nationale myndigheder basere deres indberetning på standardmodellen, der er godkendt som Bilag XII til forordningen om fælles bestemmelser, med de relevante tilpasninger for den sociale klimaplans område. Med henblik herpå anbefaler Kommissionen på det kraftigste at anvende systemet til indberetning af uregelmæssigheder, som også vil gøre det muligt at eksportere uregelmæssighederne til en fil, der vedlægges forvaltningserklæringen og sammenfatningen af de udførte revisioner.

De indberettede oplysninger skal anvendes i overensstemmelse med angivelserne i afsnit 1.5 i Bilag XII til forordningen om fælles bestemmelser.

c. Interessekonflikt

Der opstår en interessekonflikt, når en person, der er involveret i gennemførelsen af EU-budgettet, ikke er i stand til at udføre sine opgaver upartisk og objektivt på grund af personlige interesser. Som defineret i finansforordningens artikel 61 foreligger der en konflikt, når disse opgaver bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller enhver anden direkte eller indirekte personlig interesse. De, der gennemfører Den Sociale Klimafond, skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge en interessekonflikt og håndtere situationer, der objektivt kan opfattes som en interessekonflikt.

Typiske eksempler på interessekonflikter omfatter:

—	personlig fordel (økonomisk eller på anden måde)

—	relationer (f.eks. familiemedlemmer, venner, tidligere arbejdsgivere)

—	dobbelte roller (f.eks. en person, der både er offentligt ansat og projektstøttemodtager).

Reglerne om interessekonflikter gælder for alle personer og enheder, der er involveret i forvaltningen af og tilsynet med Den Sociale Klimafond. Dette gælder derfor for personer, der arbejder for de myndigheder, der er nævnt i afsnittet om udpegning i denne vejledning.

For at beskytte integritet og offentlighedens tillid bør Den Sociale Klimafonds gennemførelsesorganer iværksætte følgende forebyggende tiltag.

Risikovurdering

—	Identificering af stillinger og processer, hvor der sandsynligvis vil opstå interessekonflikter.

—	Fokus på de mest risikofyldte områder, som afspejles i risikovurderingen.

Adfærdskodeks og erklæringer

—	Krav om, at alle medarbejdere og eksterne eksperter erklærer, at der ikke foreligger interessekonflikter.

—	Håndhævelse af en klar etisk kodeks og professionel adfærd.

Adskillelse af opgaver

—	Sikring af, at ingen enkeltperson har flere roller, der kan påvirke beslutninger unødigt.

—	Adskillelse af nøglefunktioner såsom evaluering og kontrol.

Gennemsigtighed i beslutningstagning

—	Opbevaring af fuld dokumentation for erklæringer om, at der ikke foreligger interessekonflikter.

Uddannelse og bevidstgørelse

—	Regelmæssig uddannelse til personale og interessenter i at identificere og håndtere interessekonflikter.

Opdagelse og håndtering

Hvis der er mistanke om eller konstateres en interessekonflikt:

—	skal den pågældende person straks indberette situationen

—	skal den relevante myndighed straks træffe foranstaltninger til at eliminere risikoen, f.eks. ved at omfordele ansvarsområder eller fjerne personen fra processen

—	skal alle hændelser registreres korrekt.

Hvis der er mistanke om svig, bør sagen forelægges for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (se afsnittet om svig).

Konsekvenser i tilfælde af manglende overholdelse

Manglende håndtering eller forebyggelse af interessekonflikter kan have alvorlige finansielle konsekvenser og føre til, at Kommissionen inddriver midler i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra b), i forordningen om Den Sociale Klimafond.

d. Forebyggelse af dobbeltfinansiering og komplementaritet med andre finansieringsinstrumenter

Forebyggelse af dobbeltfinansiering er afgørende for at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af EU's ressourcer. Dobbeltfinansiering henviser til situationer, hvor de samme omkostninger dækkes af flere EU-finansieringskilder, hvilket fører til ineffektivitet og dårlig økonomisk forvaltning.

Under Den Sociale Klimafond kan foranstaltninger og investeringer modtage supplerende støtte fra andre EU-fonde. I henhold til artikel 13 i forordningen om Den Sociale Klimafond skal støtten fra Den Sociale Klimafond dog være supplerende og ikke dække de samme omkostninger som støtte fra andre EU-programmer.

I lighed med genopretnings- og resiliensfaciliteten kan der under Den Sociale Klimafond forekomme dobbeltfinansiering på to niveauer.

—

På medlemsstatsplan. Medlemsstaterne skal i deres sociale klimaplaner identificere »eksisterende eller planlagt finansiering af foranstaltninger og investeringer fra andre EU-kilder eller internationale, offentlige eller, hvis det er relevant, private kilder, der bidrager til de foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i planen«. Efter godkendelsen af den sociale klimaplan vil enhver yderligere støtte fra andre EU-finansieringskilder til dækning af omkostninger, der allerede er medtaget i den sociale klimaplans omkostningsoverslag, resultere i, at medlemsstaten modtager støtte fra to forskellige EU-finansieringskilder til dækning af de samme omkostninger.

—	På slutmodtagerplan. En slutmodtager må ikke modtage støtte til dækning af de samme omkostninger fra både Den Sociale Klimafond – gennem medlemsstaten – og fra andre EU-fonde.

I det følgende redegøres der for medlemsstaternes forpligtelser og ansvar for at forebygge, opdage og korrigere tilfælde af dobbeltfinansiering.

Udformningsfasen

—	Medlemsstaterne skal medtage omfattende oplysninger i deres sociale klimaplaner om enhver eksisterende eller planlagt EU-finansiering. Dette sikrer gennemsigtighed og hjælper med at identificere potentielle overlapninger på et tidligt tidspunkt.

—

Hver enkelt social klimaplan skal være tilstrækkelig detaljeret til at påvise, at ingen omkostninger dækkes af mere end én EU-finansieringskilde. På grund af Den Sociale Klimafonds resultatbaserede karakter er en klar forudgående omkostningsafgrænsning standardmetoden til at undgå dobbeltfinansiering, når støtte fra Den Sociale Klimafond kombineres med støtte fra andre EU-fonde. For foranstaltninger, der kun delvist finansieres af Den Sociale Klimafond, skal medlemsstaterne foretage en klar afgrænsning af projektdele, der finansieres af Den Sociale Klimafond, og projektdele, der finansieres af andre EU-fonde. De bør angive denne afgrænsning, når de indsender deres forudgående omkostningsoverslag og angive hvert enkelt delmål og mål, der skal indberettes under de forskellige EU-instrumenter. En forudgående omkostningsafgrænsning kan f.eks. fastlægges ved at identificere særskilte gennemførelsesfaser for en samfinansieret foranstaltning eller ved at adskille forskellige omkostningskategorier og henføre dem til de respektive EU-finansieringsinstrumenter.

—	De sociale klimaplaner bør klart skitsere de strukturer, procedurer og kontrolmekanismer, der er etableret på nationalt og regionalt plan for at forhindre dobbeltfinansiering. Disse mekanismer bør integreres i bredere kontrolsystemer.

Gennemførelsesfasen

—

Medlemsstaterne har det primære ansvar for at overvåge anvendelsen af Den Sociale Klimafonds midler under gennemførelsen. Dette omfatter at sikre, at alle investeringer og foranstaltninger finansieres i overensstemmelse med den sociale klimaplan, samt at iværksætte korrigerende foranstaltninger, hvis der konstateres dobbeltfinansiering.

—

Det er afgørende, at medlemsstaterne foretager regelmæssige forvaltningskontroller og revisioner, herunder hos de endelige modtagere, for at identificere og korrigere eventuelle tilfælde af dobbeltfinansiering. Resultater og korrigerende foranstaltninger bør rapporteres i forvaltningserklæringerne og sammenfatningerne af de udførte revisioner.

—

Opdagelsesmekanismer. Medlemsstaterne bør indføre robuste dataindsamlings- og krydskontrolmetoder i deres kontrolsystemer. De tilskyndes især til at bruge et integreret IT-system for at sikre, at enhver overlapning med andre EU-midler hurtigt identificeres. Hos de endelige modtagere bør kontrollen omfatte bekræftelse af egenerklæringer om fravær af dobbeltfinansiering med passende supplerende oplysninger, f.eks. krydskontrol med tilgængelige databaser eller slutmodtagernes regnskabssystem.

—

Korrigerende foranstaltninger. Ved konstatering af dobbeltfinansiering skal medlemsstaterne indlede inddrivelsesprocedurer for at tilbagesøge midler fra de endelige modtagere. Den finansieringskilde, for hvilken finansieringsafgørelsen blev truffet sidst, skal tilpasses efter reglerne for det pågældende EU-program.

Kommissionens rolle

Kommissionen har en tilsynsrolle, hvor den vurderer den forudgående afgrænsning og tilstrækkeligheden af de kontrolordninger, der er fastsat i de sociale klimaplaner, samt overvåger medlemsstaternes kontroller og revisioner under gennemførelsen. Den kan anmode om yderligere oplysninger og gribe ind, hvis medlemsstaterne ikke gennemfører de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

Kommissionen kan foretage egne revisioner og håndhæve inddrivelse af midler, hvis der konstateres dobbeltfinansiering, for at beskytte EU-budgettet.

e. Overholdelse af EU's statsstøtteregler

Som anført i betragtning 40 i forordningen om Den Sociale Klimafond skal støtte til foranstaltninger og investeringer, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 107, stk. 1, i TEUF, være i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Når de nationale myndigheder har skønsbeføjelser med hensyn til, hvordan EU-midlerne skal anvendes, udgør disse statsstøtte, hvis alle de øvrige kriterier i artikel 107, stk. 1, i TEUF er opfyldt. I betragtning af den kumulative karakter af kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF kan det udelukkes, at der er tale om statsstøtte, hvis et af kriterierne ikke er opfyldt (18).

Støtte til aktiviteter, der ikke er af økonomisk karakter (dvs. som ikke består i at udbyde varer eller tjenesteydelser på markedet), betragtes eksempelvis ikke som statsstøtte. Dette kan f.eks. være tilfældet for støtte til husstande til renovering af deres egen bolig, forudsat at de ikke udlejer den og ikke på anden måde anvender deres egen bolig til økonomiske aktiviteter. Når der ydes støtte til ejere, der lejer deres ejendom ud til sårbare husstande, skal statsstøttereglerne imidlertid tages i betragtning. I sådanne tilfælde har medlemsstaterne mulighed for at yde en sådan støtte i overensstemmelse med betingelserne i den generelle de minimis-forordning, som bl.a. fastsætter, at det samlede beløb for de minimis-støtte pr. medlemsstat til en enkelt virksomhed ikke må overstige 300 000 EUR over en periode på tre år (19).

Når der er konstateret statsstøtte, skal støtte til foranstaltninger og investeringer anmeldes og godkendes af Kommissionen, før medlemsstaterne kan yde støtten, medmindre disse foranstaltninger og investeringer opfylder de gældende betingelser i en gruppefritagelsesforordning, navnlig den generelle gruppefritagelsesforordning, der erklærer visse kategorier af støtte forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF, eller falder ind under de minimis-forordningen.

På dette grundlag opfordres medlemsstaterne til i de sociale klimaplaner for hver foranstaltning og investering:

—	at præcisere, om støtten til foranstaltningen eller investeringen vil udgøre statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF10, eller

—

at angive, om foranstaltningen eller investeringen vil blive finansieret på grundlag af en eksisterende statsstøtteordning, der er omfattet af en gruppefritagelsesforordning, især den generelle gruppefritagelsesforordning eller den generelle de minimis-forordning, eller er godkendt ved en statsstøtteafgørelse fra Kommissionen (med angivelse af referencenummeret for en sådan ordning), eller

—

at angive, om foranstaltningen eller investeringen vil resultere i en ny statsstøtteforanstaltning, og redegøre for, hvorvidt den vil opfylde betingelserne i en gruppefritagelsesforordning eller den generelle gruppefritagelsesforordning (med angivelse af hvilken artikel), eller den generelle de minimis-forordning, eller

—

at angive, om foranstaltningen eller investeringen kræver anmeldelse af statsstøtte, og i givet fald med angivelse af, hvornår medlemsstaten agter at forhåndsanmelde eller anmelde den planlagte foranstaltning eller investering til Kommissionen, samt nærmere oplysninger om det relevante statsstøtteinstrument, der sikrer, at foranstaltningen eller investeringen er forenelig med reglerne for det indre marked.

Det skal bemærkes, at hvis bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1370/2007 overholdes, er kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste inden for landtransport fritaget for kravet om forudgående anmeldelse til Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF (20).

Hvis medlemsstaten er i tvivl om, hvorvidt foranstaltningen eller investeringen indebærer statsstøtte eller er forenelig med EU's statsstøtteregler, bør den rådføre sig med Kommissionen om sagen.

Medlemsstaterne skal anmelde statsstøtteforanstaltninger til Kommissionen, inden de tildeles, i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF.

Når en medlemsstat yder statsstøtte i henhold til gruppefritagelsesforordningen eller i henhold til de minimis-forordningen, er det dens ansvar at sikre, at alle relevante bestemmelser i disse forordninger overholdes (21).

f. Overholdelse af reglerne for offentlige udbud

Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning og i overensstemmelse med fondens resultatbaserede karakter bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, betalinger, suspension og tilbagesøgning af midler samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger, der støttes af fonden, overholder gældende EU-ret og national ret, herunder lovgivningen om offentlige udbud og forpligtelser til offentlig tjeneste inden for vejtransport (22). Medlemsstaterne skal også etablere interne kontrolsystemer for at give sikkerhed for denne overholdelse.

Ved oprettelsen af kontrolsystemet bør de nationale myndigheder vurdere de iboende risici ved de forskellige foranstaltninger og evaluere, om bestemmelserne om offentlige udbud ville finde anvendelse gennem en direkte forbindelse mellem de aktiviteter, der bidrager til opnåelsen af delmål og mål, og procedurerne for offentlige indkøb, samt i hvilket omfang der bør gennemføres kontroller på grundlag af en passende risikovurdering.

De ordninger, der foreslås for at sikre overholdelse af reglerne for offentlige udbud, bør stå i et rimeligt forhold til de identificerede risici, og de udpegede revisionsorganer bør gennem systemrevisioner bekræfte, at der findes et robust kontrolsystem. Der kan også opnås sikkerhed fra revisionsarbejde vedrørende andre fonde, forudsat at kontrolsystemet for offentlige udbud er identisk med det system, der anvendes for Den Sociale Klimafond.

I betragtning af Den Sociale Klimafonds karakter, nemlig at betalinger er knyttet til opnåelsen af delmål og mål, er der ikke krav om at kontrollere alle offentlige udbudsprocedurer, der er forbundet med de gennemførte foranstaltninger. Ikke desto mindre bør de nationale myndigheder, hvor der er en direkte forbindelse mellem de aktiviteter, der bidrager til opnåelsen af delmål og mål, og offentlige udbudsprocedurer, fastlægge klare procedurer for gennem en risikovurdering at præcisere omfanget af det arbejde, der bør udføres i forbindelse med den offentlige udbudsprocedure, herunder i kontraktgennemførelsesfasen.

Uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud, der konstateres eller indberettes til de nationale myndigheder, fastslås, når der er en direkte sammenhæng mellem aktiviteterne og uregelmæssige offentlige udbudsprocedurer. En klar direkte sammenhæng opstår f.eks., når der konstateres en uregelmæssighed i en offentlig kontrakt om bygningsrenovering, hvis den tilhørende investering i planen vedrører energirenovering.

Hvis de nationale myndigheder (eller Kommissionen) opdager uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud, skal der foretages forholdsmæssige korrektioner for at beskytte EU's finansielle interesser og sikre overholdelse af EU-lovgivningen og den nationale lovgivning.

Hvis det ikke er muligt præcist at kvantificere de finansielle virkninger på grund af uregelmæssighedens art i den offentlige udbudsprocedure, skal der anvendes en fast korrektion på et relevant grundlag. Finansielle korrektioner kan endvidere kun anvendes, hvis uregelmæssigheden skader eller vil kunne skade EU-budgettet. Kommissionen er af den opfattelse, at retningslinjerne for andre EU-fonde (23) er egnede til at fastsætte en forholdsmæssig korrektion.

Ved fastlæggelsen af grundlaget for en finansiel korrektion skal de nationale myndigheder fastslå uregelmæssighedens art og alvor for den pågældende foranstaltning samt de tilknyttede delmål og mål. Overtrædelser, der anses for at være af største alvor (f.eks. som ville føre til en korrektion på 100 % baseret på de nævnte retningslinjer), bør i princippet føre til en fuld korrektion af de underliggende udgifter, der er knyttet til relevante delmål/mål. De nationale myndigheder bør kunne påvise, at korrektionerne blev gennemført på det rette grundlag og var proportionale i forhold til den konstaterede overtrædelse.

IX. Digitalt system, indsamling og opbevaring af data om endelige modtagere af den finansielle tildeling

Som led i deres forvaltnings- og kontrolsystemer skal medlemsstaterne opretholde et effektivt system til opbevaring af alle oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for revisionssporet.

Medlemsstaterne skal føre registre i overensstemmelse med finansforordningens artikel 133, hvor referencepunktet er den betalingstransaktion, der er relevant for den pågældende foranstaltning eller investering, som Kommissionen har foretaget.

a. Fælles digitalt system til registrering af relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer

I overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav opfordres medlemsstaterne til at etablere et fælles digitalt system til registrering og overvågning af foranstaltninger og investeringer. Dette digitale system er et centralt element i det nationale forvaltnings- og kontrolmiljø under Den Sociale Klimafond med henblik på en gennemsigtig, effektiv og ansvarlig gennemførelse af de sociale klimaplaner.

Systemet skal udvikles efter en valideret international digital udviklingsmetodologi og skal ledsages af en detaljeret beskrivelse af det elektroniske system, herunder et rutediagram (centralt eller fælles netværkssystem eller decentralt system med forbindelser mellem systemerne). Medlemsstaterne opfordres også til klart at beskrive procedurerne for at sikre de elektroniske systemers sikkerhed, integritet og fortrolighed i deres sociale klimaplaner.

Systemerne kan variere i deres design og funktionalitet, men bør typisk omfatte følgende funktioner:

Registrering af foranstaltninger og investeringer: et modul til registrering og katalogisering af alle investeringer og foranstaltninger, der er godkendt til gennemførelse og medtaget i den sociale klimaplan, med detaljerede oplysninger om hvert projekt, herunder mål, tidsplaner, budgetter, forventede resultater, endelig modtager af støtten osv.

ii.	Overvågning og rapportering: værktøjer til at spore projekternes fremskridt, herunder status for gennemførelsen, udbetalte finansielle bidrag samt opnåelse af delmål og mål. Dette giver mulighed for sporing i realtid og gør det muligt hurtigt at identificere eventuelle forsinkelser eller problemer.

iii.	Data om indikatorer: elektronisk registrering og lagring af data om individuelle deltagere, som skal indberettes som en del af de fælles indikatorer for husholdninger sammen med andre output- og resultatindikatorer.

iv.	Regnskaber eller separate regnskabskoder svarende til det finansielle støttebidrag, der er udbetalt til de endelige modtagere, og som er anført i betalingsanmodninger til Kommissionen.

v.	Dataanalyse og visualisering: kapacitet til at analysere og visualisere data om projektresultater, hvilket kan bidrage til at identificere tendenser, mønstre og områder, hvor der kan ske forbedringer. Dette kan danne grundlag for beslutningstagning og politiske tilpasninger.

vi.

Gennemsigtighed og ansvarlighed: funktioner, der sikrer gennemsigtighed, såsom offentlige dashboards og portaler med åbne data, hvor offentligheden og andre interessenter kan få adgang til oplysninger om, hvordan Den Sociale Klimafond anvendes. Dette styrker ansvarlighed og tillid til forvaltningen af fonden.

vii.

Interoperabilitet med andre nationale og EU-systemer: Evnen til at sikre interoperabilitet med andre nationale systemer (f.eks. offentlige udbud, finansiel forvaltning) og EU-platforme (f.eks. Kohesio, EU's system for finansiel gennemsigtighed, Arachne osv.) for at sikre sammenhæng og lette udvekslingen af oplysninger.

Medlemsstaterne opfordres til at anvende og tilpasse eksisterende digitale systemer, såsom de gældende systemer for genopretnings- og resiliensfaciliteten eller programmerne under samhørighedspolitikken, så de har et overblik over alle foranstaltninger, der finansieres fra disse instrumenter, kan opnå større komplementaritet og nøje overvåge, at dobbeltfinansiering af de samme projekter undgås. Hvis der skal udvikles et nyt system, er det meget vigtigt at integrere det med eksisterende værktøjer, så der foreligger detaljerede oplysninger om projekter, der finansieres under f.eks. genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at disse kan tilpasses de investeringer, der skal udvikles under den sociale klimaplan.

b. Anvendelse af et elektronisk system til dataudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen

For at sikre en effektiv og sikker dataudveksling har Kommissionen installeret et særligt modul i SFC2021-systemet til håndtering af alle transaktioner vedrørende de sociale klimaplaner. Dette system vil allerede blive taget i brug til indsendelse af de sociale klimaplaner og derefter til al formel kommunikation mellem Kommissionen og medlemsstaterne om gennemførelsen af de sociale klimaplaner (ændringer, betalinger, rapportering osv.).

Generelt vil SFC2021-modellen for den sociale klimaplan omfatte:

a)	interaktive formularer eller formularer, der er udfyldt af systemet på forhånd på baggrund af de data, der allerede er registreret i systemet

b)	automatiske beregninger, der nedbringer brugernes indtastningsarbejde

c)	automatiske indlejrede kontroller til at verificere, at de overførte data er internt konsistente og overholder gældende regler

d)	systemgenererede advarsler, der advarer brugerne af SFC2021 om, at visse handlinger kan eller ikke kan udføres

e)	onlinestatussporing af oplysninger, der behandles i systemet

f)	adgang til datahistorik med hensyn til alle de oplysninger, der er indlæst for et program

g)	adgang til en obligatorisk elektronisk signatur som omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014, der vil blive anerkendt som bevis i retssager.

For at sikre korrekt forvaltning af systemet skal der indføres en passende IT-sikkerhedspolitik for SFC2021 på nationalt plan. Politikken, som også bør omfatte det personale, der anvender systemet, skal være i overensstemmelse med de relevante EU-regler, navnlig Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 (24) og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Med henblik herpå skal hver medlemsstat udpege og føre en liste over personer, der er ansvarlige for at definere, opretholde og sikre korrekt anvendelse af sikkerhedspolitikken for SFC2021 på nationalt plan (25). Disse personer kan også udføre de samme opgaver for andre fonde, der forvaltes under systemet.

Det vil være et centralt ansvar for medlemsstaterne at holde listen over myndigheder, der er udpeget til at udføre visse opgaver i henhold til forordningen om Den Sociale Klimafond, ajour, og at de indsendte oplysninger kontrolleres af en anden person end den person, der indsendte dem. Desuden vil der være en forpligtelse til at tilvejebringe ordninger for adskillelsen af ovennævnte opgaver gennem medlemsstatens forvaltnings- og kontrolinformationssystemer, der automatisk er forbundet med SFC2021. Endelig bør medlemsstaterne indføre ordninger for at sikre beskyttelsen af personoplysninger for enkeltpersoner og fortroligheden af forretningshemmeligheder for juridiske enheder i overensstemmelse med direktiv 2002/58/EF, forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2018/1972.

Mere specifikt skal de nationale myndigheder udarbejde ajourført dokumentation, der beskriver, hvordan de øvrige nationale, regionale eller lokale IT-systemer vil blive forbundet med SFC2021 via en teknisk grænseflade, f.eks. til dataudveksling. Dokumentationen skal også omfatte sikkerhedsforanstaltninger for disse systemer i overensstemmelse med sikkerhedskravene for SFC2021. Den skal navnlig omfatte:

i)	fysisk sikkerhed

ii)	datamedier og adgangskontrol

iii)	kontrol af lagring

iv)	adgangs- og kodeordskontrol

v)	overvågning

vi)	forbindelse med SFC2021

vii)	kommunikationsinfrastruktur

viii)

personaleforvaltning før, under og efter ansættelse

ix)	håndtering af hændelser.

I betragtning af ligheden mellem behovene for Den Sociale Klimafond og fondene under samhørighedspolitikken findes der en omfattende liste over forpligtelser vedrørende anvendelsen af det fælles SFC2021-system i Bilag XV til forordningen om fælles bestemmelser. Kommissionens tjenestegrene vil fremlægge tekniske specifikationer for de data, der skal indsamles af medlemsstaterne.

c. Indsamling, registrering og lagring af data om endelige modtagere

I henhold til artikel 21, stk. 2, litra d), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal de nationale myndigheder indsamle, registrere og i et elektronisk system lagre samt sikre adgang til standardiserede kategorier af data om endelige modtagere samt visse andre centrale elementer i gennemførelsen af den sociale klimaplan. For at sikre at de lagrede data er tilgængelige, bør dataoverførsler foretages gennem en interaktiv brugergrænseflade (dvs. en webapplikation) eller gennem en teknisk grænseflade, der bruger forudbestemte protokoller (dvs. webtjenester), som giver mulighed for automatisk synkronisering og fremsendelse af data mellem medlemsstaternes informationssystemer og Kommissionens SFC2021

Følgende data skal som minimum indsamles:

—

navnet på de endelige modtagere af de finansielle tildelinger (forstået som den person eller enhed, der indgår et kontraktforhold med den myndighed, der yder støtte fra Den Sociale Klimafond, og som direkte modtager den finansielle tildeling) (26), deres momsregistreringsnumre eller skatteregistreringsnumre og størrelsen af de finansielle tildelinger fra fonden

—

navnet på kontrahenten/kontrahenterne og underkontrahenten/underkontrahenterne og deres momsregistreringsnummer/-numre eller skatteregistreringsnummer/-numre og kontraktens/kontrakternes værdi, hvis den endelige modtager af de finansielle tildelinger er en ordregivende myndighed i overensstemmelse med EU-retten eller national ret om offentlige udbud

—

fornavn(e), efternavn(e) på, fødselsdato(er) og momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre) for den reelle ejer/de reelle ejere af modtageren af de finansielle tildelinger eller kontrahenten som defineret i artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (27)

—	en liste over eventuelle foranstaltninger og investeringer, der er gennemført under fonden med det samlede beløb for offentlig finansiering af disse foranstaltninger og investeringer og angivelse af det beløb, der er betalt fra andre fonde finansieret af EU-budgettet.

X. Sikring, revision og kontrol

For at opnå sikkerhed for delmålene og målene samt de tilknyttede betalinger vil Kommissionen udføre følgende revisionsaktiviteter:

Revisioner af opnåelsen af delmål og mål (under anvendelse af modellen for genopretnings- og resiliensfaciliteten)

Årligt, baseret på risikovurdering, efter at betalingsanmodninger (sammen med forvaltningserklæringerne) og den årlige sammenfatning af revisioner er indsendt.

Revisionen vil vurdere graden af gennemførelse, opnåelsen af delmålet og/eller målet samt opfyldelsen af en foranstaltning.

Grundlaget for vurderingen af den sociale klimaplan bør revideres for hver enkelt plan.

Hvad angår genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør den årlige revisionsplan fastsætte et mål om mindst ét årligt besøg på medlemsstatsniveau.

For at beskytte EU's finansielle interesser vil Kommissionen desuden udføre følgende revisionsaktiviteter:

Systemrevisioner: overensstemmelses- og tematiske revisioner (herunder på områder som dobbeltfinansiering, statsrevision, offentlige indkøb, interessekonflikter, korruption og svig).

Der er tale om revisioner af de systemer, der er indført på medlemsstatsniveau (organer, der gennemfører den sociale klimaplan, overholdelse af de fastsatte centrale krav, horisontalt krav om at gennemføre forenklingsforanstaltninger i forhold til støttemodtagere).

Årligt på grundlag af risikovurdering.

Denne form for revision er påkrævet i henhold til artikel 21 i forordningen om Den Sociale Klimafond om beskyttelse af EU's finansielle interesser samt andre artikler, der henviser til den indirekte (f.eks. artikel 17).

Erfaringerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten har vist, at disse revisioner skal finde sted tidligt, fordi der ellers er risiko for, at der opstår en sikkerhedskløft, som er meget vanskelig at lukke efterfølgende.

Specifikt for de tilfælde, hvor revisionsmyndighederne ikke tidligere har været involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten eller samhørighedspolitikken, vil der blive gennemført en systemrevision for at vurdere deres parathed til at behandle den sociale klimaplan.

a. Vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemer

Medlemsstaterne er i henhold til de centrale krav, der er fastsat i Bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond, forpligtet til at foretage passende og uafhængige revisioner af systemer og transaktioner.

Systemrevisionerne bør omfatte kontroltest, der udføres for operationer og transaktioner på et passende niveau. Den metode, der anvendes til at bestemme stikprøvestørrelsen for test af kontroller, der anvendes i system- og effektivitetsrevisioner, forventes at være i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

Disse test, kombineret med andre kvalitative elementer og revisionsprocedurer, danner grundlag for vurderingen af det pågældende forvaltnings- og kontrolsystem.

Revisionsmyndigheden skal først drage sine konklusioner for hvert vurderingskriterium, derefter for hvert centralt krav og derefter for hver myndighed. Denne trinvise fremgangsmåde vil sætte dem i stand til at drage en samlet konklusion om forvaltnings- og kontrolsystemets funktion. De overordnede konklusioner vil være baseret på følgende generelt gældende kategorier.

—	Kategori 1 — Fungerer godt. Ingen eller kun mindre forbedringer kræves. Der er ingen eller kun mindre mangler. Disse mangler har ingen eller begrænset indvirkning på den effektive funktion af de vurderede centrale krav/myndighederne/systemet.

—	Kategori 2 — Fungerer. Visse forbedringer kræves. Der er en eller flere (ikkealvorlige) mangler. Disse mangler har en moderat indvirkning på den effektive funktion af de vurderede centrale krav/myndighederne/systemet. Der er udarbejdet henstillinger, som det reviderede organ bør gennemføre.

—

Kategori 3 — Fungerer delvist. Omfattende forbedringer kræves. Der er en eller flere alvorlige mangler, som skaber risiko for uregelmæssigheder i forbindelse med midlerne. Disse mangler har væsentlig indvirkning på den effektive funktion af de vurderede centrale krav/myndighederne/systemet. Der er udarbejdet henstillinger med henblik på væsentligt at forbedre det reviderede organs gennemførelsessystem.

—

Kategori 4 — Fungerer ikke. Der er adskillige alvorlige og/eller vidtrækkende mangler, som skaber risiko for uregelmæssigheder i forbindelse med midlerne Disse mangler har væsentlig indvirkning på den effektive funktion af de vurderede centrale krav/myndighederne/systemet. De vurderede centrale krav/myndigheder/systemer fungerer dårligt eller slet ikke. Der er udarbejdet henstillinger med henblik på væsentligt at forbedre det reviderede organs gennemførelsessystem.

Revisorer bør anvende deres faglige vurdering til at nå frem til en passende konklusion for hver myndighed under hensyntagen til ethvert andet tilgængeligt revisionsbevis, herunder, hvor det er relevant, relevante resultater af revisioner, der er foretaget inden for rammerne af programmer under samhørighedspolitikken eller genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Revisionsmyndigheden skal indsamle og registrere passende revisionsbevis, herunder alle arbejdsdokumenter, tilhørende tjeklister, foreløbige rapporter samt dokumentation fra eventuelle kontradiktoriske procedurer med myndighederne.

Resultaterne vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemets funktion bør anvendes til at bestemme omfanget af test af revisioner af transaktioner for at give Kommissionen rimelig sikkerhed for, at de delmål og mål, der er indeholdt i betalingsanmodninger, er opnået.

Efter at have afsluttet revisionerne af systemer og transaktioner bør revisionsmyndigheden føre en ajourført oversigt over sikkerhedsniveauet for hver myndighed.

Revisionsmyndigheden bør regelmæssigt udarbejde en revisionsrapport, der opsummerer de revisioner, der er udført i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, og sende den til den myndighed, der er ansvarlig for at underskrive forvaltningserklæringen. Rapporten bør omfatte revisionernes omfang med hensyn til udgiftsbeløb og den dækkede periode, en analyse af de konstaterede svagheder og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

Revisionsrapporten bør endvidere indeholde en revisionskonklusion, hvori det angives, om revisionsmyndigheden gennem sit arbejde har opnået rimelig sikkerhed for, at de delmål og mål, der er omfattet af betalingsanmodningen, er opnået. Denne revisionsrapport bør ledsage betalingsanmodningen til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra c), i forordningen om Den Sociale Klimafond (se nærmere i afsnittet om udarbejdelse af betalingsanmodningen).

XI. Reduktion af den finansielle støtte og inddrivelser

I henhold til den bilaterale aftale, der er indgået med medlemsstaten, og forordningens artikel 21, stk. 4, kan Kommissionen nedsætte støtten gennem fonden forholdsmæssigt og tilbagesøge ethvert skyldigt beløb til EU-budgettet i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader EU's finansielle interesser, og som medlemsstaten ikke har afhjulpet, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 19, stk. 1.

Når Kommissionen træffer afgørelse om størrelsen af tilbagesøgningen eller nedsættelsen, vil den som reference anvende udbetalingsbeløbene for delmålene og målene i den berørte specifikke foranstaltning eller investering eller, for mere end én berørt foranstaltning og/eller investering, en forholdsmæssig andel af udbetalingsbeløbene for de relevante delmål og mål. Dette skal overholde proportionalitetsprincippet og tage hensyn til alvoren af svig, korruption eller interessekonflikt, der skader EU's finansielle interesser, eller af en tilsidesættelse af en forpligtelse.

I tilfælde af svig bør den fulde finansielle korrektion af beløbene imidlertid finde anvendelse både på nationalt plan og EU-plan, uanset eventuelle overvejelser om forholdsmæssighed.

Følgende elementer vil blive taget i betragtning ved nedsættelser af støtten:

—	grovheden af de alvorlige mangler i forhold til forvaltnings- og kontrolsystemet som helhed

—	hyppigheden og omfanget af alvorlige mangler

—	omfanget af den finansielle skade på EU-budgettet.

Dette kan omfatte en eller flere af følgende: svig, væsentlige fejl, uregelmæssigheder, manglende overholdelse af retlige forpligtelser under tildelingsproceduren, manglende overholdelse af retlige forpligtelser under gennemførelsen af tilskuddet, ukorrekt gennemførelse af foranstaltningen, forkert dataindberetning osv.

Ved anvendelse af ekstrapoleret finansiel korrektion ekstrapoleres resultaterne af undersøgelsen af den repræsentative stikprøve til resten af den population af mål og delmål, hvorfra stikprøven er udtaget, med henblik på at fastlægge den finansielle korrektion.

Når der skal anvendes faste finansielle korrektioner, fastsættes deres niveau som følger for at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i deres anvendelse:

a)	hvis de alvorlige mangler er så grundlæggende, hyppige eller udbredte, at dette indebærer en fuldstændig fejlfunktion i systemet, der giver anledning til at betvivle lovligheden og den formelle rigtighed af hele den pågældende tildeling, anvendes en fast takst på 100 %

b)	hvis de alvorlige mangler er så hyppige og udbredte, at dette indebærer en særdeles alvorlig fejlfunktion i systemet, der giver anledning til at betvivle lovligheden og den formelle rigtighed af en meget stor andel af den pågældende tildeling, anvendes en fast takst på 50 %

c)	hvis de alvorlige mangler er så hyppige og udbredte, at dette indebærer en alvorlig fejlfunktion i systemet, der giver anledning til at betvivle lovligheden og den formelle rigtighed af en meget stor andel af den pågældende tildeling, anvendes en fast takst på 25 %

hvis de alvorlige mangler skyldes, at systemet ikke har fungeret, eller at det har fungeret så ringe eller så sporadisk, at dette indebærer en særdeles alvorlig fejlfunktion i systemet, der giver anledning til at betvivle lovligheden og den formelle rigtighed af en meget stor andel af den pågældende tildeling, anvendes en fast takst på 10 %

e)	hvis de alvorlige mangler skyldes, at systemet ikke har fungeret ensartet, og at dette giver anledning til at betvivle lovligheden og den formelle rigtighed af en meget stor andel af den pågældende tildeling, anvendes en fast takst på 5 %.

Hvis de samme alvorlige mangler konstateres i et regnskabsår som følge af, at de ansvarlige myndigheder i efterfølgende revisionsarbejde ikke har truffet passende korrigerende foranstaltninger efter anvendelsen af en nedsættelsen i én revision, kan korrektionssatsen, som følge af de vedvarende alvorlige mangler, øges til et niveau, der ikke overstiger den nærmeste højere kategori.

Kommissionen giver medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger, før nedsættelsen gennemføres. Eventuelle bemærkninger vil blive analyseret nærmere, inden der træffes endelig afgørelse om nedsættelse af tilskuddet.

Hvis niveauet for den faste takst er uforholdsmæssigt efter hensyntagen til de ovenfor anførte elementer og de bemærkninger, som medlemsstaten har fremsat, kan korrektionssatsen nedsættes.

XII. Evaluering af Den Sociale Klimafond og vurdering af hensigtsmæssigheden af de sociale klimaplaner

a. Evaluering af Den Sociale Klimafond

Kommissionen skal foretage to evalueringer af Den Sociale Klimafond. Artikel 27 i forordningen om Den Sociale Klimafond fastsætter, at Kommissionen skal foretage en første evaluering af gennemførelsen og funktionen af Den Sociale Klimafond to år efter påbegyndelsen af gennemførelsen af de sociale klimaplaner (28) og en efterfølgende evaluering inden udgangen af 2033. Statusrapporterne, som hver medlemsstat udarbejder hvert andet år, (se afsnit IV.c i denne vejledning) vil være vigtige informationskilder for de evalueringer, som Kommissionen skal foretage.

Den første evaluering, som Kommissionen skal foretage, vil tage hensyn til alle relevante tilgængelige oplysninger. Den tidlige lovbestemte frist for midtvejsevalueringen (dvs. to år efter påbegyndelsen af gennemførelsen af de sociale klimaplaner) gør det meget sandsynligt, at gennemførelsen af foranstaltningerne kun vil være i indledende eller mellemliggende faser. I den forbindelse vil de første statusrapporter fra medlemsstaterne, som skal indgives senest den 15. marts 2027, være en vigtig informationskilde til måling af fremskridt og vurdering af resultaterne af de indledende foranstaltninger og investeringer, navnlig deres bidrag til fondens mål.

Kommissionen vil overveje at høre relevante interessenter i god tid for at indsamle supplerende data om gennemførelsen af fonden. Enhver anden solid analyse, der foretages på nationalt plan af gennemførelsen af fonden og af de første resultater, der er opnået, vil også blive taget i betragtning. Sidstnævnte bør være tilgængelig senest medio 2027 for at indgå i Kommissionens midtvejsevaluering og, hvis det er relevant, som dokumentation for eventuelle forslag til ændringer af forordningen om Den Sociale Klimafond.

Kommissionen vil gennemføre en efterfølgende evaluering inden udgangen af 2033, som vil give en samlet vurdering af Den Sociale Klimafond, herunder oplysninger om dens indvirkning (29).

For at evaluere den langsigtede virkning af de foranstaltninger og investeringer, der indgår i de sociale klimaplaner, opfordres medlemsstaterne desuden til at foretage deres egne evalueringer af virkningen af deres nationale foranstaltninger og investeringer, der finansieres af Den Sociale Klimafond, under hensyntagen til de fælles indikatorer, der er opført i Bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond, mindst én gang i fondens levetid og helst inden udgangen af 2032, så Kommissionen kan tage hensyn til disse resultater i sin efterfølgende evaluering af fonden.

Selv om medlemsstaternes myndigheder vil være ansvarlige for at gennemføre og koordinere sådanne evalueringer, vil eventuelle spørgsmål og udveksling af god praksis blive drøftet i det regelmæssige forum, som Kommissionen har oprettet for at drøfte overvågnings- og evalueringsaktiviteter i forbindelse med Den Sociale Klimafond. Desuden vil Kommissionen undersøge mulighederne for at yde metodologisk og teknisk støtte og stille ressourcer til rådighed (f.eks. til kontrafaktiske konsekvensanalyser).

b. Vurdering af hensigtsmæssigheden af de sociale klimaplaner

Som krævet i artikel 18, stk. 5, i forordningen om Den Sociale Klimafond skal medlemsstaterne senest den 15. marts 2029 forelægge Kommissionen en rapport, der skal vurdere hensigtsmæssigheden af hver enkelt social klimaplan i lyset af de faktiske direkte virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for ETS-direktivet i den pågældende medlemsstat. Denne rapportering bør udarbejdes samlet og som en del af den rapport hvert andet år, der skal foreligge senest den 15. marts 2029 i henhold til artikel 24, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

c. Bæredygtighed af investeringer

Medlemsstaterne bør indføre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre investeringernes bæredygtighed på lang sigt, for eksempel i forbindelse med opførelse af infrastruktur til nye sociale eller økonomisk overkommelige energieffektive boliger eller ændring af anvendelsen af bygninger til sociale eller økonomisk overkommelige energieffektive boliger.

XIII. Information, kommunikation og synlighed

a. Synlighed og information for de endelige modtagere

Medlemsstaterne bør informere de endelige modtagere af støtte fra fonden om støttens oprindelse, selv når de modtager støtten gennem formidlere. Disse oplysninger til modtagerne bør omfatte EU-logoet og en passende erklæring med følgende ordlyd: » finansieret af Den Europæiske Union – Den Sociale Klimafond « på dokumenter og kommunikationsmateriale vedrørende gennemførelsen af foranstaltningen og investeringer til modtagerne i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for anvendelse af EU-logoet som defineret i Bilag III til denne vejledning.

Koordineringsmyndigheden eller den udpegede ansvarlige gennemførelsesmyndighed bør hurtigst muligt og senest seks måneder efter afgørelsen om godkendelse af den sociale klimaplan (30), lancere et nationalt websted om den sociale klimaplan. Det skal regelmæssigt ajourføres med oplysninger om foranstaltninger og investeringer, der er omfattet af den sociale klimaplan, dens mål, aktiviteter, tilgængelige finansieringsmuligheder og resultater. Dette websted skal indeholde de sociale klimaplaner (oprindeligt godkendt version og efterfølgende ændrede versioner), Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af planen, Kommissionens gennemførelsesafgørelser om ændringer af planen, Kommissionens udbetalingsafgørelser, aftaler mellem Kommissionen og medlemsstaten, der udgør individuelle retlige forpligtelser, og enhver meddelelse om mindre ændringer af planen.

Koordineringsmyndigheden bør holde dette særlige websted ajour med al ny relevant dokumentation. Den bør også anvende det til at offentliggøre medlemsstatens rapporter hvert andet år, der kræves i henhold til artikel 24, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond, samt eventuelle analyser eller evalueringer, der er foretaget på nationalt plan af fondens funktion og de opnåede resultater.

For at holde direkte kontakt med de potentielle endelige modtagere og målgrupper bør medlemsstaterne udvikle et automatisk notifikations- og abonnementssystem samt en tilhørende tilstedeværelse på sociale medier. Denne tilstedeværelse og dette engagement på sociale medier bør gøre det muligt for potentielle endelige modtagere at ansøge og modtage rettidige opdateringer.

Gennemførelsesmyndighederne skal efter anmodning forsyne EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer med kommunikations- og synlighedsmateriale, herunder materiale rettet mod de endelige modtagere. Unionen skal efter anmodning have en vederlagsfri, ikkeeksklusiv og uigenkaldelig licens til at anvende sådant materiale og eventuelle allerede eksisterende rettigheder, der er knyttet til dem. Dette bør ikke kræve betydelige yderligere omkostninger eller en betydelig administrativ byrde for de endelige modtagere eller gennemførelsesmyndighederne.

De endelige støttemodtagere skal også sikre, at EU-finansieringen er synlig, navnlig når de promoverer foranstaltninger og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

Denne forpligtelse gælder ikke, når støtten ydes til fysiske personer, eller når der er risiko for, at kommercielt følsomme oplysninger offentliggøres (artikel 23, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Modtagere og organer, der gennemfører foranstaltninger og investeringer, skal anerkende støtte fra fonden:

a)	ved at lægge en kort beskrivelse af foranstaltningen og investeringerne, der står i et rimeligt forhold til støttens størrelse, herunder mål og resultater, ud på modtagerens officielle websted og sociale medier og fremhæve den finansielle støtte fra EU

b)	ved på en synlig måde at redegøre for støtten fra EU i dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer, og som er beregnet til offentligheden eller deltagerne.

b. Offentliggørelse af data om endelige modtagere samt foranstaltninger og investeringer, der er gennemført under Den Sociale Klimafond

I overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond skal den koordinerende myndighed eller den udpegede myndighed, der har fået til opgave at gennemføre planen, offentliggøre de krævede referencedata på ét nationalt websted (jf. afsnit XIII.A i denne vejledning om synlighed og information til endelige modtagere) i åbne, maskinlæsbare formater, jf. artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (31). Dette vil gøre det muligt at sortere data, søge i dem, udtrække, sammenligne og genanvende dem. Kommissionen vil give metodologiske instrukser om format og struktur for at gøre dataene kompatible og genanvendelige på tværs af kommunikationsplatforme, herunder Kommissionens websteder, og let tilgængelige for offentligheden i aggregeret form.

Den koordinerende myndighed eller den udpegede myndighed, der har fået til opgave at gennemføre planen, skal offentliggøre listen over foranstaltninger og investeringer i den sociale klimaplan på webstedet og holde listen opdateret gennem regelmæssig revision. Listen skal omfatte alle foranstaltninger og investeringer, der gennemføres under fonden, med angivelse af det samlede beløb, der er modtaget fra Den Sociale Klimafond, det samlede beløb for offentlig finansiering for disse foranstaltninger og investeringer (herunder det nationale bidrag til den sociale klimaplan) samt de midler, der er betalt fra andre fonde finansieret af EU-budgettet.

Oplysningerne om de endelige modtagere af de finansielle tildelinger (som omhandlet i artikel 21, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond) skal, under hensyntagen til de begrænsninger, der er fastsat i artikel 23, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond, medtages på den liste, som medlemsstaten offentliggør, så hurtigt som muligt efter, at bidraget til den endelige modtager er udbetalt. Hvis den finansielle tildeling fra fonden ikke udbetales til nogle endelige modtagere på grund af gennemførelsesproblemer, uregelmæssigheder, revision eller finansielle problemer, skal disse endelige modtagere fjernes fra listen og ikke medtages i beregningen af de mål, der skal indberettes eller anvendes til synligheds- og kommunikationsformål.

Listen bør indeholde følgende data:

a)	navnet på de endelige modtagere af de finansielle tildelinger, deres momsregistreringsnumre eller skatteregistreringsnumre og størrelsen af de finansielle tildelinger fra fonden, der er modtaget for hver investering eller foranstaltning

c)	lokationsmarkør eller geolokalisering for den by, region og det land, hvor transaktionen gennemføres.

Oplysningerne i ovenstående liste bør ikke offentliggøres, når de vedrører følgende specifikke undtagelser:

—	midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande

—

de situationer, der er anført i finansforordningens artikel 38, stk. 3, navnlig: i) finansiel støtte ydet gennem finansielle instrumenter på under 500 000 EUR, ii) hvor en sådan offentliggørelse risikerer at udgøre en trussel mod de pågældende personers eller enheders rettigheder og frihedsrettigheder som beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder eller at skade modtagernes kommercielle interesser, iii) når det drejer sig om aflønning af eksterne eksperter, der udvælges på grundlag af deres faglige kapacitet, under overholdelse af principperne om ikkeforskelsbehandling, ligebehandling og fravær af interessekonflikter, iv) kontrakter med meget lav værdi under det beløb, der er omhandlet i finansforordningens Bilag I, punkt 14.4.

c. Kommunikationsstrategi for den sociale klimaplan

Efter godkendelsen af den nationale sociale klimaplan bør gennemførelsesmyndighederne eller det nationale koordineringsorgan udarbejde en national kommunikationsstrategi, hvoraf en skitse skal indgå i den sociale klimaplan. Skitsen til kommunikationsstrategien bør indeholde følgende oplysninger: mål, nøglebudskaber, målgrupper, kommunikationsaktiviteter/-kanaler, planlagt budget, udvalgte nøgleprojekter, koordineringsordninger med Kommissionen samt overvågning og evaluering. Gennemførelsen heraf bør påbegyndes så hurtigt som muligt efter Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af den sociale klimaplan for at sikre, at offentligheden er bevidst om EU-finansieringens indvirkning på folks dagligdag. Gennemførelsesmyndigheden opfordres til at overholde de samme minimumskrav til kommunikation, som gælder for EU's budget for 2021-2027 (32).

Eftersom Den Sociale Klimafond er et nyt instrument, der er tæt forbundet med indførelsen af ETS2, bør kommunikationsstrategien øge bevidstheden og sikre anerkendelse af Den Sociale Klimafonds bidrag til en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet ved at håndtere de sociale virkninger af ETS2 på projekt- og medlemsstatsniveau. Den nationale kommunikationsstrategi bør præcisere, hvordan der skal gennemføres fælles kommunikationstiltag med Kommissionen og dens repræsentation i det pågældende land og den pågældende region samt kommunikationstiltag til og med lokale og regionale myndigheder, repræsentanter for de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, relevante civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter.

Da sociale klimaplaner vil være et flerårigt instrument, bør den nationale kommunikationsstrategi omfatte en kommunikationsplan med en række årlige aktiviteter efter vedtagelsen af den sociale klimaplan, som kan tjene som en indikation af fremtidige kommunikationsaktiviteter i de følgende år.

Medlemsstaterne kan også fremme bredere »platforme for inddragelse af interessenter« for at fremme inklusivitet og gennemsigtighed. Disse platforme vil sikre, at der tages hensyn til forskellige perspektiver, og at de forskellige berørte gruppers behov tages behørigt i betragtning. De rækker ud over formel høring af nationalt repræsenterede interessenter.

Endelig kan strategien fremhæve udvælgelsen af specifikke interventioner og god praksis, som er relevante for gennemførelsesmyndigheden, som den har til hensigt at promovere og kommunikere mere aktivt om, og som der vil blive planlagt en koordineret kommunikation med Kommissionen om.

For at sikre tilstrækkelig formidling og ansvarlighed for det udførte kommunikationsarbejde opfordres gennemførelsesmyndighederne til mindst én gang om året at informere koordineringsmekanismen (se afsnit III.a om gennemførelsen) om gennemførelsen og resultaterne af kommunikationsstrategien samt om de vigtigste planlagte kommunikationsaktiviteter, der skal gennemføres i det følgende år.

For at muliggøre udveksling af bedste praksis og koordinere fælles aktiviteter vedrørende Den Sociale Klimafond skal gennemførelsesmyndighederne give Kommissionen kontaktoplysninger på den nationale kommunikationskoordinator, som skal fungere som kontaktpunkt for Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Myndighederne bør fremsende disse hurtigst muligt efter godkendelsen af den sociale klimaplan.

d. Horisontale kommunikationsaktiviteter på europæisk plan

Kommissionen vil gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og de opnåede resultater. Disse foranstaltninger kan, hvis det er relevant og efter aftale med de nationale myndigheder, omfatte fælles kommunikationsaktiviteter med de nationale, regionale og lokale myndigheder og Europa-Parlamentets og Kommissionens repræsentationskontorer i de berørte medlemsstater (artikel 23, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond).

For at sikre en koordineret tilgang mellem Kommissionens og medlemsstaternes kommunikationsindsats vil Kommissionen oprette:

—

hjemmesiden for Den Sociale Klimafond. Den vil f.eks. indeholde generelle oplysninger om fonden, referencen for og detaljerne i den sociale klimaplan, som hver medlemsstat har vedtaget (herunder selve planen, når den er godkendt af Kommissionen), en liste over de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for gennemførelsen af de sociale klimaplaner, og et underafsnit om god praksis for foranstaltninger og investeringer. Kommissionen vil regelmæssigt ajourføre dette særlige websted med alle relevante offentlige oplysninger

—	et netværk af nationale kommunikationskoordinatorer til at udveksle bedste praksis og organisere fælles kommunikationsaktiviteter. Kommissionen vil afholde møder med netværket og etablere et digitalt miljø til udveksling af oplysninger.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060 (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(3) C(2025) 881 final.

(4) C(2025) 880 final.

(5) C(2025) 880 final, Bilag 1 og 2.

(6) Artikel 3, andet afsnit, i direktiv (EU) 2023/959.

(7) Bruxelles, den 18. april 2023 (OR. en, pl) 7984/23 ADD 1, interinstitutionelt dokument: 2021/0206 (COD).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(9) Se kategori 3 og 4 under afsnittet om vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemer nedenfor.

(10) Det kræves i artikel 6, stk. 1, litra e), i forordningen om Den Sociale Klimafond, at medlemsstaterne i deres sociale klimaplan giver et skøn over antallet af sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere. Artikel 6, stk. 1, litra d), i forordningen om Den Sociale Klimafond – et skøn over de sandsynlige virkninger af prisstigningen som følge af EU ETS2 for husstande, navnlig for forekomsten af energifattigdom og transportfattigdom og for mikrovirksomheder. Artikel 8, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond – oplysninger om andelen af midlertidig direkte indkomststøtte i planens anslåede samlede omkostninger.

(11) Yderligere vejledning om udformningen af delmål og mål findes i vejledningen om de sociale klimaplaner (C(2025) 881 final).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(13) F.eks. »energifattigdom« som defineret i artikel 2, nr. 52, i direktivet om energieffektivitet ((EU) 2023/1791), »privat husstand« som defineret i artikel 2, nr. 15, i forordning (EU) 2019/1700 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande, og »mikrovirksomhed«, dvs. en virksomhed, der beskæftiger under ti personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 2 mio. EUR beregnet i overensstemmelse med artikel 3-6 i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked.

(14) Jf. artikel 6, litra f).

(15) Se de fælles indikatorer fra bilag IV anført under nr. 1, 2, 3, 11, 13, 18, 19, 20, 29, 30, 32, 33, 34, 36 og 37.

(16) I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, litra b), i forordningen om Den Sociale Klimafond.

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 2024/2509 af 26.9.2024).

(18) Yderligere vejledning om, hvilke foranstaltninger der kan udgøre statsstøtte, med eksempler, findes i Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2016/C 262/01), der afspejler praksiserfaringerne frem til 2016. Desuden indeholder genopretnings- og resiliensfacilitetens vejledende modeller for statsstøtte eksempler på differentiering af tilfælde af støtte og ingen støtte og giver oplysninger om de potentielt gældende statsstøtteprocedurer og -instrumenter, navnlig:

—	Vejledende skabelon:Støtte til reduktion og fjernelse af drivhusgasemissioner, herunder gennem støtte til vedvarende energi og energieffektivitet

—	Vejledende skabelon:Energieffektivitet i bygninger

—	Vejledende skabelon:Præmier for erhvervelse af nul- og lavemissionsvejkøretøjer.

(19) Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2831/oj).

(20) Yderligere vejledning findes i Kommissionens meddelelse om retningslinjer for fortolkningen af forordning (EF) nr. 1370/2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej (EUT C 222 af 26.6.2023, s. 1).

(21) Yderligere vejledning om, hvilke foranstaltninger der kan udgøre statsstøtte, med eksempler, findes i Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2016/C 262/01), der afspejler praksiserfaringerne frem til 2016. Desuden indeholder genopretnings- og resiliensfacilitetens vejledende modeller for statsstøtte eksempler på differentiering af tilfælde af støtte og ingen støtte og giver oplysninger om de potentielt gældende statsstøtteprocedurer og -instrumenter, navnlig:

—	Vejledende skabelon:Støtte til reduktion og fjernelse af drivhusgasemissioner, herunder gennem støtte til vedvarende energi og energieffektivitet

—	Vejledende skabelon:Energieffektivitet i bygninger

—	Vejledende skabelon:Præmier for erhvervelse af nul- og lavemissionsvejkøretøjer.

(22) Forordning (EF) nr. 1370/2007 fastsætter princippet om obligatorisk udbud af offentlige tjenesteydelseskontrakter inden for vejtransport. Forordningen fastlægger, på hvilke vilkår de kompetente myndigheder, når de pålægger eller indgår kontrakter vedrørende offentlige serviceforpligtelser, yder operatører af offentlig trafikbetjening kompensation for deres omkostninger og/eller giver eneret til gengæld for opfyldelsen af de offentlige serviceforpligtelser.

(23) Kommissionens afgørelse af 14. maj 2019 om fastsættelse af finansielle korrektioner, der skal foretages i forbindelse med udgifter, der finansieres af Unionen, for manglende overholdelse af de gældende regler for offentlige udbud.

(24) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 af 10. januar 2017 om kommunikations- og informationssystemernes sikkerhed i Europa-Kommissionen.

(25) Bilag XV til forordningen om fælles bestemmelser indeholder en detaljeret liste over de opgaver, som den nationale kontaktperson skal udføre.

(26) For eksempel vil husstande, der modtager vouchere til offentlig transport, blive betragtet som endelige modtagere. Samtidig vil en offentlig enhed, der modtager støtte til køb af køretøjer, blive betragtet som den endelige modtager.

(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

(28) Jf. artikel 27 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

(29) Jf. artikel 27, stk. 3, i forordning (EU) 2023/955: »Senest den 31. december 2033 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en uafhængig efterfølgende evalueringsrapport. Den efterfølgende evalueringsrapport skal bestå af en samlet vurdering af fonden og indeholde oplysninger om dens indvirkning«.

(30) Fristen på seks måneder er i overensstemmelse med forvaltningsmyndighedernes ansvar under EU's fonde under samhørighedspolitikken som fastsat i artikel 49, stk. 1, i forordningen om fælles bestemmelser.

(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(32) https://commission.europa.eu/funding-tenders/managing-your-project/communicating-and-raising-eu-visibility_en.

Midlertidig direkte indkomststøtte	Outputindikator 36	Outputindikator 37	Resultatindikator 38	Resultatindikator 39
Midlertidig direkte indkomststøtte	Antal sårbare husstande, der har modtaget midlertidig direkte indkomststøtte	Antal sårbare trafikanter, der har modtaget midlertidig direkte indkomststøtte	Gennemsnitlig midlertidig direkte indkomststøtte pr. sårbar husstand (i EUR)	Gennemsnitlig midlertidig direkte indkomststøtte pr. transportbruger (i EUR)
Artikel 2 – Foranstaltninger, der yder direkte indkomststøtte	x	x	x	x