8.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/12


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.11122 — EPCG / JTCP / TYMON / CMI)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 318/09)

1.   

Den 31. august 2023 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

EP Corporate Group, a.s. (»EPCG«, Tjekkiet), der udelukkende kontrolleres af Daniel Křetínský

—

TYMON a.s. (»TYMON«, Tjekkiet), der udelukkende kontrolleres af Roman Korbačka

—

J&T CAPITAL PARTNERS a.s. (»JTCP«, Tjekkiet), der udelukkende kontrolleres af J&T Private Equity Group Limited (Cypern)

—

CZECH MEDIA INVEST a.s. (»CMI« eller »målvirksomheden«, Tjekkiet), der i øjeblikket kontrolleres i fællesskab af EPCG, TYMON og E-Commerce og Media Investments, a.s.

EPCG, TYMON og JTCP erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over CMI.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

EPCG er et tjekkisk holdingselskab inden for investeringsvirksomhed, der hovedsagelig er aktiv inden for energi, infrastruktur, e-handel og medier (gennem CMI). Daniel Křetínský, der er den egentlige ejer af EPCG, er en investor, som er aktiv i hele Europa

—

TYMON er et tjekkisk holdingselskab, som er ejet af Roman Korbačka, der er en investor i europæisk kontrollerede enheder, som er aktive inden for elteknik, transportinfrastruktur, automobilsektoren, affaldshåndtering, fast ejendom, detailsalg af tøj, elproduktion og energiteknik

—

JTCP er et tjekkisk holdingselskab, der indirekte kontrolleres af J&T Private Equity Group Limited, som er aktiv inden for fast ejendom, finansiering og investering, lufttransport, hoteller, IKT-tjenester, lægemidler og detailhandel

—

CMI er en tjekkisk medievirksomhed, der er aktiv inden for en række medietyper, herunder trykte medier, digitale, radio og VoD-tv. Virksomheden har en bred vifte af medieaktiviteter i Tjekkiet, Frankrig og Rumænien. CMI ejer flere varemærker gennem sine datterselskaber. Virksomhedens aktiviteter har fokus på den audiovisuelle sektor og mediesektoren.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.11122 — EPCG / JTCP / TYMON / CMI

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)   EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)   EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.