2.6.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/859

af 24. maj 2022

om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, og artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 blev der opstillet en kombineret varenomenklatur (»den kombinerede nomenklatur« eller »KN«), som på en og samme tid skal opfylde behovene i forbindelse med den fælles toldtarif, statistikken over Unionens udenrigshandel og andre EU-politikker for import og eksport af varer.

(2)

KN er baseret på Verdenstoldorganisationens harmoniserede system (»HS«), som blev ændret ved Toldsamarbejdsrådets henstilling af 28. juni 2019 (»HS 2022«). Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1832 (2), som erstattede bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 fra den 1. januar 2022, blev disse ændringer gennemført i 2022-udgaven af KN (»KN 2022«).

(3)

I HS 2022 blev der oprettet en særskilt underposition 4421 20 00 for »ligkister«. I KN 2021 blev »ligkister af træfiberplader« tariferet under KN-kode 4421 99 10 med en toldsats på 4 %, mens »ligkister af andre materialer« blev tariferet under KN-kode 4421 99 91 med toldsatsen »fri«. Med ændringerne af HS 2022 blev »ligkister af træfiberplader« i KN 2022 overført til den nye KN-kode 4421 20 00 med toldsatsen »fri«.

(4)

For i 2022 at indføre samme toldbehandling som i KN af 2021 er det nødvendigt at ændre KN 2022 for at tage hensyn til ændringerne af HS 2022 og indføre en særskilt underopdeling for »ligkister af træfiberplader«.

(5)

I HS 2022 blev der oprettet en særskilt position 8485 for »maskiner til additiv fremstilling«, også kendt som »3D-printere«, som blev yderligere opdelt i forskellige kategorier efter de forskellige materialer, som maskinerne anvender (f.eks. »ved nedsmeltning af metal«, »ved gips-, cement-, keramik- eller glasaflejring« osv.). Oprettelsen af pos. 8485 indebar, at disse maskiner blev overført fra forskellige underpositioner i KN 2021 (3), og at der blev indført særlige KN-koder med henblik på samme toldbehandling som i KN 2021.

(6)

I KN 2021 blev »maskiner til additiv fremstilling ved aflejring af sand, beton eller andre mineraler« tariferet under underposition 8474 80 90»Andre varer« med toldsatsen »fri«. Som følge af ændringer af HS 2022 tariferes disse produkter i KN 2022 under den nye underposition 8485 80 00 med en toldsats på 1,7 %.

(7)

For fortsat at kunne indrømme samme toldbehandling som i 2021 for »maskiner til additiv fremstilling ved sand, beton eller andre mineralske produkter« er det nødvendigt at ændre KN 2022 ved at fastsætte en særskilt toldfri underopdeling.

(8)

Hertil kommer, at dele til disse maskiner også bør behandles på samme måde i KN 2022 som i KN 2021. Beskrivelsen af KN-kode 8485 90 10 bør derfor ændres, således at dele af »maskiner til additiv fremstilling ved aflejring af sand, beton eller andre mineralske produkter« medtages heri.

(9)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 bør derfor ændres.

(10)

For at sikre, at toldbehandlingen i 2022 for 3D-printere og dele heraf er den samme, som den var i 2021, bør de tilsvarende ændringer finde anvendelse fra den 1. januar 2022.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 ændres som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Bilagets punkt 2 anvendes fra den 1. januar 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2022.

På Kommissionens vegne

For formanden

Gerassimos THOMAS

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion


(1)   EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1832 af 12. oktober 2021 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 385 af 29.10.2021, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1577 af 21. september 2020 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 361 af 30.10.2020, s. 1).


BILAG

1)

I bilag I, del II, til forordning (EØF) nr. 2658/87 affattes kode 4421 20 00 således:

KN-kode

Varebeskrivelse

Bunden toldsats (%)

Supplerende enhed

»4421 20 00

– Ligkister

fri (1)

p/st

2)

I bilag I, del II, til forordning (EØF) nr. 2658/87 affattes koderne fra 8485 80 00 til 8485 90 90 således:

KN-kode

Varebeskrivelse

Bunden toldsats (%)

Supplerende enhed

1

2

3

4

»8485 80 00

Andre varer

1,7  (2)

p/st

8485 90

Dele:

 

 

8485 90 10

– –

Dele til maskiner henhørende under underpos. 8485 30 10 ; dele til maskiner til additiv fremstilling ved aflejring af sand, beton eller andre mineralske produkter

fri

p/st

8485 90 90

– –

I andre tilfælde

1,7

p/st


(1)  Af træfiberplader og lign.: 4.«

(2)  Maskiner til additiv fremstilling ved aflejring af sand, beton eller andre mineralske produkter: fri.«.