IMMC.COM%282025%2925%20final.DAN.xhtml.1_DA_annexe_proposition_cp_part1

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.1.2025

COM(2025) 25 final

BILAG

til

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 10157/21 INIT; ST 10157/21 ADD 1) af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen for Letland

{SWD(2025) 10 final}

BILAG

AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER UNDER GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

1.Beskrivelse af reformer og investeringer

A. KOMPONENT 1: KLIMAÆNDRINGER OG MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

Det overordnede mål med denne komponent i Letlands genopretnings- og resiliensplan er at bidrage til den grønne omstilling og navnlig bidrage til miljømålene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Hver delkomponent fokuserer på nogle af udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling. Delkomponent 1.1 fokuserer på bæredygtig mobilitet med henblik på at reducere emissionerne i transportsektoren, navnlig i Riga og dens periferi, ved at investere i ren offentlig transport (navnlig jernbaneinfrastruktur). Delkomponent 1.2 har hovedsagelig til formål at øge energieffektiviteten ved at støtte forskellige energirenoveringsprogrammer i offentlige og private bygninger og støtte bæredygtige energinet. Endelig bidrager delkomponent 1.3 til klimatilpasning ved at forebygge risici i forbindelse med klimaændringer såsom brande og oversvømmelser.

Komponenten støtter håndteringen af de landespecifikke henstillinger om transport, navnlig om bæredygtighed, energieffektivitet og energisammenkoblinger (landespecifik henstilling 3, 2019). Den bidrager også til at fremskynde modne offentlige investeringsprojekter og fokusere på den grønne og den digitale omstilling, navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi og bæredygtig transportinfrastruktur (landespecifik henstilling 3203, 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform: 1.1.1.r. grønnere bytransportsystem i Riga

Det overordnede mål med foranstaltningen er at bidrage til at reducere Letlands drivhusgasemissioner med fokus på transport, som udgør den største kilde til drivhusgasemissioner (28,5 % af de samlede drivhusgasemissioner (eksklusive arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) i 2018 og 36,7 % af drivhusgasemissionerne uden for ETS). Denne foranstaltning fokuserer specifikt på storbyområdet Riga, som dækker ca. 65 % af den lettiske befolkning. Et specifikt mål er at konsolidere og rationalisere det nuværende fragmenterede transportsystem for at tilskynde til brug af offentlig transport.

Foranstaltningen består i en generel revision af hovedstadstransportsystemet i Riga. Der oprettes et multimodalt offentligt transportnet med en fælles og sammenhængende tidsplan, en fælles pris- og rabatpolitik og et fælles billetsystem.

Foranstaltningen gennemføres senest den 31. december 2025.

Investeringer: 1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at forbedre transportinfrastrukturen i Riga. Foranstaltningen skal omfatte et investeringsprogram for ren mobilitet og infrastruktur med fokus på jernbaneløsninger (elektrificering af 100 km jernbane, den sydlige del af Rigas centrale jernbanestation), offentlig nulemissionstransport (erhvervelse af 17 elbusser og syv elektriske busladestationer) og anlæg af cykelstier. Dette skal suppleres af opførelsen af et knudepunkt for offentlig transport (bus/elbus, sporvogn og trolleybus), otte mobilitetspunkter, udvidelse af sporvognslinjen med 2,2 km og trolleybuslinje med 0,3 km til støtte for multimodal transport.

Foranstaltningen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 1.2.1.1.i. forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og omstilling til vedvarende energiteknologier

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at forbedre bygningers energieffektivitet. Da energiforbruget i bygningssektoren tegner sig for op til 40 % af det endelige energiforbrug, forventes foranstaltningen at reducere indvirkningen på miljøet og bidrage til modvirkning af klimaændringer. Et andet mål er at reducere energiregningerne for indbyggerne og øge energiforsyningssikkerheden. Andre specifikke mål omfatter reduktion af energifattigdom og støtte til beskæftigelse. Denne foranstaltning fokuserer specifikt på ejendomme med flere lejligheder.

Foranstaltningen består af et støtteprogram for energirenovering i ejendomme med flere lejligheder. Den har form af et finansielt instrument (lån) med en kapitalrabat på op til 49 % af lånebeløbet. Der kan kun ydes støtte til bygninger, hvor projektet forventes at opnå energibesparelser på mindst 30 %.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. september 2021 til den 31. august 2026.

Investeringer: 1.2.1.2.i. øge energieffektiviteten i erhvervslivet i form af et kombineret finansielt instrument

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at forbedre de lettiske virksomheders energieffektivitet. Investeringer i virksomheders energieffektivitet har til formål at fremme en rationaliseret anvendelse af energiressourcer, mindske de negative indvirkninger på miljøet og klimaet samt forbedre virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og eksportkapacitet. Denne foranstaltning fokuserer specifikt på virksomheder.

Foranstaltningens første søjle består af et støtteprogram i form af et kombineret finansielt instrument (lån med tilskud i form af en kapitalrabat). Investeringsprogrammet skal finansiere virksomheders investeringer i forbedring af energieffektiviteten, indførelse af vedvarende energiteknologier samt investering i bæredygtig transport og indførelse af nye energieffektive teknologier i produktionen. En anden søjle i foranstaltningen består af tilskud til udvikling (gennem industriel forskning, eksperimentel udvikling, gennemførlighedsundersøgelser) af nye produkter og teknologier vedrørende lavemissionsøkonomi, modstandsdygtighed over for klimaændringer og tilpasning.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. august 2026.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 1 downstream-anvendelse

II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 2 III) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 3 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 4 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet kræver desuden, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 1.2.1.3.i. forbedring af kommunale bygninger og infrastruktur ved at fremme omstillingen til vedvarende energiteknologier og forbedre energieffektiviteten

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at forbedre energieffektiviteten i lettiske kommunale bygninger. En stor del af de eksisterende kommunale bygninger var blevet opført, før de termiske krav til bygninger blev øget, og de har derfor en lav energimæssig ydeevne. Mere specifikt er formålet med foranstaltningen at forbedre energieffektiviteten i lokale myndigheders bygninger og infrastruktur med henblik på at reducere det årlige primærenergiforbrug og reducere drivhusgasemissionerne. Som et supplerende mål har denne foranstaltning til formål at reducere omkostningerne til vedligeholdelse af kommunale bygninger.

Foranstaltningen består af investeringer i energieffektivitetsrenovering i bygninger, der ejes af lokale myndigheder (og blandede ejendomme, hvor kommunerne er majoritetsaktionærer), herunder bygninger, der er beregnet til socialt boligbyggeri, sundhedspleje, uddannelse og sociale tjenester.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2025.

Investeringer: 1.2.1.4.i. forbedring af energieffektiviteten i bygninger i den offentlige sektor, herunder historiske bygninger

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at forbedre energieffektiviteten i Letlands offentlige bygningsmasse. Den finder anvendelse på bygninger, der ejes af staten, herunder historiske bygninger. Foranstaltningen har til formål at forbedre deres energieffektivitet, fremme omstillingen til vedvarende energi i energiproduktionen og opnå reduktion af drivhusgasemissioner.

Foranstaltningen består af investeringer i forbedringer af energieffektiviteten i offentlige bygninger. Støtten skal sikre, at gennemførelsen af alle projekter i gennemsnit fører til energibesparelser på mindst 30 % under programmet.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. august 2026.

Investeringer: 1.2.1.5.i. modernisering af eltransmissions- og distributionsnet

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at bidrage til at nå målene om klimaneutralitet ved at skabe en bæredygtig netinfrastruktur, hvor grønne teknologier, navnlig vindenergi, lettere kan udbredes. Investeringer i den grønne omstilling af elnet og digital infrastruktur er nødvendige for at tilvejebringe tilstrækkelig elforsyningsinfrastruktur til elektromobilitet og bæredygtig og effektiv systemdrift. Foranstaltningen har til formål at bidrage til synkroniseringen af de baltiske elsystemer med kontinentale europæiske net og målene og aktiviteterne i planen for integration af det baltiske elmarked.

Foranstaltningen består af direkte investeringer i opgradering af elnettet, udvikling af IT-løsninger for at øge fleksibiliteten og sikkerheden i transmissionssystemet og distributionssystemet og bl.a. oprettelse af en national platform for dataudveksling og -lagring på elektricitetsmarkedet og et automatiseret intelligent målersystem. Foranstaltningen skal også forbedre de lovgivningsmæssige rammer og grundforudsætningerne for at lette udbredelsen af onshore-vindenergi på statslige skovarealer og mindske retsusikkerheden i forbindelse med investeringer i vindenergi. Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. august 2026.

Reform: 1.3.1.r. Katastrofestyringssystem — tilpasning til klimaændringer, redning og hurtig reaktion

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at bidrage til klimamålene ved at styrke katastrofe- og brandredningstjenesternes indsatskapacitet. Foranstaltningen skal bidrage til klimatilpasning ved at afkorte reaktionstiden for brandredningstjenester (inden for rammerne af en mere generel reform, der integrerer forskellige tjenester i indenrigsministeriet under ét tag). Foranstaltningen har til formål at bidrage til modvirkning af klimaændringer ved at flytte disse tjenester til nye energieffektive bygninger.

Foranstaltningen består i opførelsen af otte nye energieffektive katastrofehåndteringscentre.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2026.

1.3.1.2.i. investeringer i infrastruktur til begrænsning af oversvømmelsesrisici

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at bidrage til tilpasning til klimaændringer ved at forebygge oversvømmelser. Den skal føre til gennemførelse af investeringsprojekter, der beskytter mod risikoen for oversvømmelser.

Foranstaltningen består af investeringer i infrastruktur til reduktion af oversvømmelsesrisici, herunder genopbygning og fornyelse af polerpumpestationer, fornyelse af beskyttende diger og en kanal.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. august 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Nr.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed for foran-staltning	Baseline	Mål	Kvartal	År
1	1.1.1.r. grønnere vejtransportsystem i Riga	Milepæl	Koordineret tilgang til planlægning, bestilling og organisering af passagertrans-port i Riga-storbyområdet	Der er gennemført en koordineret tilgang til planlægning, bestilling og organisering af passagertransport i Riga-storbyområdet.	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Afslutning af de nødvendige skridt til at gennemføre en koordineret tilgang. Dette gælder bl.a. for: — nedsættelse af en arbejdsgruppe til koordinering af planlægningen af den offentlige transport i Riga — Planen for offentlig transport i Riga er blevet vedtaget i overensstemmelse med udviklingen inden for personbefordring med jernbane i Letland.
2	1.1.1.r. grønnere vejtransportsystem i Riga	Milepæl	Reform af RMA for offentlig transport	Ibrugtagning af et fælles multimodalt offentligt transportnet for storbyområdet Riga	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Idriftsættelse af et multimodalt offentligt transportnet i Riga-storbyområdet med en fælles og harmoniseret køreplan, en fælles pris- og rabatpolitik og en enkelt billet til det integrerede offentlige transportsystem Riga storbyområde
3	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Målet	Længde af elektriske jernbanelinjer, der er etableret, og eksisterende jernbaner opgraderet til passager-transport		Kilometer	0	100	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Elektrificering (ændring af kontaktnettet med henblik på overgang til 25 kV elektrificeringssystem, forøgelse af den samlede længde af elektrificerede strækninger) og relaterede aktiviteter (konstruktion af elektriske sporafsnit, tilpasning af signalsystemer).
4	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Milepæl	Underskrivelse af kontrakter om opgradering af hovedbanegården i Riga	Underskrevne kontrakter	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2025	Underskrivelse af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder og om tilsyn med bygge- og anlægsarbejder på den sydlige del af Rigas centrale banegård. Anlægsarbejdet i den sydlige del af Rigas centrale jernbanestation omfatter taglægning, anlæggelse af facaden, perrontagertag, færdiggørelsesarbejder, infrastruktur til passageradgang, mekaniske, elektriske og sanitære arbejder.
4a	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Milepæl	Opgraderet hovedbanegård i Riga	Afsluttet anlægsarbejde på hovedbanegården i Riga	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Afsluttet anlægsarbejde i den sydlige del af Rigas centrale jernbanestation: tag, facade, perrontago, færdiggørelsesarbejder, passageradgang, mekaniske, elektriske og sanitære installationer.
5	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Målet	Nulemissionstransportinvesteringer (elbusser og ladestationer)		Nummer	0	24	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Følgende nulemissionstransportinvesteringer skal fuldføres: -Levering af 17 elbusser -Opførelse af 7 ladestationer til busser
5a	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Milepæl	Projekter vedrørende infrastruktur til offentlig transport afsluttet	Afsluttede projekter	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Følgende transportinfrastruktur skal færdiggøres: -Et knudepunkt for offentlig transport (bus/elbus, sporvogn og trolleybus) -Otte mobilitetspunkter -Udvidelse af sporvognslinjen med 2,2 km -Udvidelse af trolleybuslinjen med 0,3 km
6	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Målet	Længde af nyopført eller renoveret cykelinfrastruktur i byen Riga og Pieriga (en del af storbyområdet Riga)		Kilometer	0	52	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Idriftsættelse af nybygget eller renoveret cykelinfrastruktur.
7	1.2.1.1.i. forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og omstilling til vedvarende energiteknologier	Milepæl	Ikrafttræden af støtteprogram til forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	Ikrafttræden af støtteprogram til forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2022	Ikrafttræden af støtteprogrammet til forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme med støtteberettigelseskriterier for at afspejle kravene i det gældende interventionsområde "025a — Energieffektiv renovering af eksisterende boliger, demonstrationsprojekter og støtteforanstaltninger, der opfylder kriterierne for energieffektivitet" i bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.
8	1.2.1.1.i. forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og omstilling til vedvarende energiteknologier	Målet	Godkendte projekter til en værdi af mindst 40 097 400 EUR		EUR	0	40 097 400	FØRSTE KVARTAL 3	2024	Projekter godkendt af Altum til en værdi af mindst 40 097 400 EUR. Godkendelsen foretages af udviklingsfinansieringsinstituttet Altum.
9	1.2.1.1.i. forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og omstilling til vedvarende energiteknologier	Målet	Reduktion af primærenergiforbruget i ejendomme med flere lejligheder med forbedret energieffektivitet		MWh/ År	0	14 423	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Reduktion af primærenergiforbruget i ejendomme med flere lejligheder, der drager fordel af forbedrede energieffektivitetsrenoveringer under foranstaltningen.
10	1.2.1.2.i. øget energieffektivitet i erhvervslivet i form af et kombineret finansielt instrument	Milepæl	Ikrafttræden af støtteprogrammet for energieffektivitet blandt iværksættere	Forordningens ikrafttræden	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2022	Ikrafttræden af en forordning, der er godkendt af ministerkabinettet, og som støtter gennemførelsen af programmer til forbedring af virksomhedernes energieffektivitet. Støtteprogrammerne gennemføres i form af et kombineret finansielt instrument, som er et tilbagebetalingspligtigt lån og en kapitalrabat. Som støtteberettigelseskriterier for at afspejle kravene i det gældende interventionsområde "024b — Energieffektivitets- og demonstrationsprojekter i SMV'er eller store virksomheder og støtteforanstaltninger, der opfylder energieffektivitetskriterierne [3]" i bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal støttebetingelserne fastsætte en primærenergibesparelse på mindst 30 % for energieffektivitetsprojekter i bygninger og for udstyr, mindst 30 % af de gennemsnitlige primærenergibesparelser i projektporteføljen for foranstaltningen under genopretnings- og resiliensfaciliteten (med mindst 25 % for energieffektivitetsudstyr). For at sikre, at der opnås resultater, skal betingelserne omfatte en minimumstærskel for energibesparelser pr. euro investeret offentlig finansiering som et kriterium for projektets støtteberettigelse. Betingelserne skal omfatte støtteberettigelseskriterier for at sikre overholdelse af DNSH-principperne i overensstemmelse med retningslinjerne for ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01) og med relevant EU-lovgivning og national lovgivning. Støtten ydes gennem konkurrencebaserede udbud for projekter med de største forventede energibesparelser pr. investeret euro.
11	1.2.1.2.i. øget energieffektivitet i erhvervslivet i form af et kombineret finansielt instrument	Målet	Planlagte drivhusgasemissionsbesparelser		CO2-ækvivalenter i t/år	0	11 498	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Drivhusgasemissionsbesparelser, CO2-ækvivalenter pr. ton, baseret på forventede emissionsbesparelser som følge af foranstaltningen.
12	1.2.1.2.i. øget energieffektivitet i erhvervslivet i form af et kombineret finansielt instrument	Målet	Godkendte projekter til en værdi af mindst 108 000 000 EUR		EUR	0	108 000 000	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Godkendte projekter til en værdi af mindst 108 000 000 EUR.
13	1.2.1.3.i. forbedring af kommunale bygninger og infrastruktur ved at fremme omstillingen til vedvarende energiteknologier og forbedre energieffektiviteten	Milepæl	Ikrafttræden af den retlige ramme for et støtteprogram til forbedring af energieffektiviteten i kommunal infrastruktur, som støtter projekter med en planlagt reduktion af primærenergi eller CO2 på mindst 30 %.	Ikrafttræden af kabinetsforordningen				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ikrafttræden af kabinetsforordningen om fastsættelse af gennemførelsesbetingelserne for forbedring af lokale myndigheders bygninger og infrastruktur, fremme af omstillingen til anvendelse af vedvarende energiteknologier og forbedring af energieffektiviteten med kriterier for støtteberettigelse for at afspejle kravene i det gældende interventionsområde "026a — Energigenvinding eller energieffektivitetsforanstaltninger for offentlig infrastruktur, demonstrationsprojekter og støtteforanstaltninger, der opfylder kriterierne for energieffektivitet" i bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten
14	1.2.1.3.i. forbedring af kommunale bygninger og infrastruktur ved at fremme omstillingen til vedvarende energiteknologier og forbedre energieffektiviteten	Målet	Tildeling af kontrakter om gennemførelse af projekter til forbedring af energieffektiviteten for kommunale bygninger og infrastruktur til en værdi af mindst 27 838 800 EUR		EUR	0	27 838 800	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Meddelelse om tildeling af kontrakter for mindst 27 838 800 EUR.
15	1.2.1.3.i. forbedring af kommunale bygninger og infrastruktur ved at fremme omstillingen til vedvarende energiteknologier og forbedre energieffektiviteten	Målet	Reduktion af primærenergiforbruget i kommunale bygninger og infrastruktur		KWh/år	0	4 544 563	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Reduktion af primærenergiforbruget i kommunale bygninger og infrastruktur som følge af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i kommunale bygninger og infrastruktur, der støttes under foranstaltningen. Energiattester kan anvendes til at påvise reduktionen af primærenergiforbruget. Foranstaltningerne skal sigte mod at reducere primærenergiforbruget med mindst 30 %.
16	1.2.1.4.i. forbedring af energieffektiviteten i bygninger i den offentlige sektor, herunder historiske bygninger	Milepæl	Ikrafttræden af støtteprogram til forbedring af energieffektiviteten i nationale og historiske bygninger	Ikrafttræden af støtteprogram til forbedring af energieffektiviteten i nationale og historiske bygninger godkendt af ministerkabinettet	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2022	Ikrafttræden af et støtteprogram til forbedring af energieffektiviteten i nationale og historiske bygninger med kriterier for støtteberettigelse, der afspejler kravene i det gældende interventionsområde 026a — Energigenvinding eller energieffektivitetsforanstaltninger for offentlig infrastruktur, demonstrationsprojekter og støtteforanstaltninger, der opfylder energieffektivitetskriterierne i bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.
17	1.2.1.4.i.Forbedring af energieffektiviteten i bygninger i den offentlige sektor, herunder historiske bygninger	Målet	Meddelelse om tildeling af en kontrakt for en værdi af mindst 16 769 200 EUR		EUR	0	16 769 200	FØRSTE KVARTAL 3	2024	Meddelelse til modtagere af kontrakter, der udgør mindst 16 769 200 EUR.
18	1.2.1.4.i. forbedring af energieffektiviteten i bygninger i den offentlige sektor, herunder historiske bygninger	Målet	Reduktion af primærenergiforbruget i offentlige bygninger med forbedret energieffektivitet		MWh/år	0	3 875	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Reduktion af primærenergiforbruget i offentlige bygninger med forbedret energieffektivitet som følge af de investeringer, der støttes under foranstaltningen. Energiattester kan anvendes til at påvise reduktionen af primærenergiforbruget.
19	1.2.1.5.i. modernisering af eltransmissions- og distributionsnet	Målet	Meddelelse om tildeling af kontrakter til godkendte projekter for et beløb på 80 000 000 EUR.		EUR	0	80 000 000	FØRSTE KVARTAL 1	2023	Meddelelse til modtagerne af kontrakter, der er tildelt projekter, der er godkendt for et beløb på 80 000 000 EUR.
20	1.2.1.5.i. modernisering af eltransmissions- og distributionsnet	Målet	Tilslutningspunkter til opladning af elektriske køretøjer og/eller mikroproduktionsanlæg		Nummer	0	2 060	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Samlet antal operationelle tilslutningspunkter til opladning af elektriske køretøjer og/eller driftsanlæg til mikroproduktion
21	1.2.1.5.i. modernisering af eltransmissions- og distributionsnet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige rammer, der skal sikre transmission af elektricitet fra vedvarende energikilder til net (herunder anvendelse af skove og andre offentlige arealer til vindenergiproduktion) og fremme udviklingen af vindenergiinfrastruktur.	Ikrafttræden af: a) Lovgivning/regulering, der gør statslige skove tilgængelige for udbredelse af vindenergi, udpeger passende områder til udvikling og gør dem tilgængelige for private investorers bud. b) Lovgivning/regulering, der mindsker retsusikkerheden for investeringer i vindenergi ved at præcisere, i hvilke tilfælde investeringer kan afvises efter konsekvensanalyse, og ved at indføre en hurtig afviklingsmekanisme i sådanne tilfælde	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Ikrafttræden af: a) lovgivning/regulering, der gør statslige skove tilgængelige for udbredelse af vindenergi, udpeger passende områder til udvikling og gør dem tilgængelige for private investorers bud b) Lovgivning/regulering, der mindsker retsusikkerheden for investeringer i vindenergi ved at præcisere, i hvilke tilfælde investeringer kan afvises efter konsekvensanalyse, og ved at indføre en hurtig afviklingsmekanisme i sådanne tilfælde. Foranstaltningen skal sikre overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i overensstemmelse med retningslinjerne for ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01), navnlig for så vidt angår foranstaltningens indvirkning på skove som følge af ændringer i arealanvendelsen, og med EU's miljølovgivning.
22	1.3.1.r. Katastrofestyringssystem — tilpasning til klimaændringer, redning og hurtig reaktion	Milepæl	Offentliggørelse af en rapport om gennemførelsen af katastroferisikostyringssystemet	Offentliggørelse af en informationsrapport om gennemførelsen af systemet til katastroferisikostyring, som er godkendt af ministerkabinettet	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2022	Indenrigsministeriet offentliggør efter aftale med de institutioner, der er involveret i katastrofehåndteringssystemet, en informativ rapport til ministerkabinettet om opførelsen af katastrofecentre, byggeområder og omkostninger på hver byggeplads samt den vejledende tidsplan for gennemførelsen af de katastrofehåndteringsplaner, der skal indsættes på hvert anlæg, og for indgåelsen af byggekontrakter, herunder i rapporten. Rapporten skal også indeholde en samlet rapport om reformfremskridt og en gennemførelsesplan for følgende reformkomponenter: i) den tekniske kapacitetsopbygning (navnlig vedrørende opgradering af specialiserede indsats- og redningskøretøjer), ii) tidsplanen for gennemførelsen af relaterede IKT-løsninger til katastrofehåndtering og iii) fremskridt med gennemførelsen af uddannelse og forebyggende foranstaltninger.
23	1.3.1.1.i. Katastrofestyringssystemer — tilpasning til klimaændringer, redning og hurtig reaktion	Målet	Opførelse af næsten 0 katastrofehåndterings- og beredskabscentre for energiforbrug		Nummer	0	8	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Antal nybyggede centre, der er taget i brug. Investeringen skal anvendes til opførelse af katastrofehåndteringscentre, der er næsten energineutrale.
24	1.3.1.r. Katastrofestyringssystem — tilpasning til klimaændringer, redning og hurtig reaktion	Målet	Samlet brandområde for naturbrande i løbet af perioden på 5 år (2020-2024)		Areal (hektar)	3923,1	2 635,3	FØRSTE KVARTAL 1	2025	Det samlede areal, der er berørt af naturbrande, er medregnet som et gennemsnit over de seneste fire på hinanden følgende år. Naturbrande defineres som tørv, tørt græs, sidste års græs, buske, træer, stubbe, hø, krat og rør, skovjord, individuelle skovbrande i overensstemmelse med de kumulative statistikker fra statens brand- og redningstjeneste.
25	1.3.1.2.i. investeringer i infrastruktur til begrænsning af oversvømmelsesrisici	Milepæl	Bygge- og anlægskontrakter tildelt for halvdelen af det samlede antal genopbygnings- og fornyelseskontrakter	Bygge- og anlægskontrakter tildelt for halvdelen af det samlede antal genopbygnings- og fornyelseskontrakter	%	0	50	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Bygge- og anlægskontrakter tildelt for mindst 50 % af det samlede antal genopbygninger og fornyelser pr. 31. december 2024
26	1.3.1.2.i. investeringer i infrastruktur til begrænsning af oversvømmelsesrisici	Målet	Antal afsluttede investeringsprojekter		Nummer	0	21	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Følgende projekter til beskyttelse mod oversvømmelsesrisikoen skal afsluttes: ·Otte pumpestationer, herunder i) Reinis pumpestation, ii) Kulciems-pumpestationen og iii) Vezi-pumpestationen ·12 beskyttende diger, herunder i) Bernati polder, ii) Barta polder, iii) Rezekne forlod breddedike, iv) Osa-polderdike, ·Én kanal. For at sikre overholdelse af DNSH-principperne i overensstemmelse med retningslinjerne for ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01) skal foranstaltningen: I)hvis det er relevant, medtage "passende vurderinger" som omhandlet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, med henblik på at vurdere de foreslåede foranstaltningers indvirkning på beskyttede arter og levesteder (som defineret i fugledirektivet (direktiv 2009/147/EF) og habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF)). Disse passende vurderinger bør foretages for alle projekter, der er beliggende i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder; II)sikre, at de lokaliteter, for hvilke der foretages en passende vurdering, har lokalitetsspecifikke bevaringsmålsætninger, og at de nødvendige bevaringsforanstaltninger er på plads i overensstemmelse med habitatdirektivet III)sikre fuld overensstemmelse med vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) og ikke forårsage nettoforringelse af vandområders tilstand i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7, i dette direktiv.

B. KOMPONENT 2: DEN DIGITALE OMSTILLING

Komponenten tager fat på de vigtigste digitale udfordringer — mangel på grundlæggende og avancerede digitale færdigheder og lav digital integration af virksomhederne. Desuden omhandler komponenten alle aspekter af den digitale omstilling — den offentlige og den private sektor, færdigheder og konnektivitet. Investeringerne fokuserer primært på infrastruktur og tjenester.

Formålet med komponenten er at bidrage til den digitale omstilling af samfundet og økonomien, herunder genopretningen efter covid-19-krisen, ved at udvikle den nødvendige infrastruktur, kapacitet og færdigheder. forbedre effektiviteten, de digitale processer og dataforvaltningen i den offentlige forvaltning yde støtte til virksomhedernes digitale omstilling og forbedre konnektiviteten.

Komponenten omhandler de landespecifikke henstillinger om færdigheder og voksenuddannelse (landespecifik henstilling 2, 2019, landespecifik henstilling 2, 2020). Den skal navnlig bidrage til at øge kvaliteten og effektiviteten af uddannelse med fokus på digitale færdigheder. Omskolings- og opkvalificeringsforanstaltninger for arbejdstagere og arbejdsløse er omfattet, dog uden at være rettet mod lavtuddannede (landespecifik henstilling 2, 2019). Investeringer i digital omstilling er rettet mod de investeringsrelaterede landespecifikke henstillinger (landespecifikke henstillinger 3, 2019 og 3, 2020) — der påtænkes investeringer i den offentlige sektors IT-systemer, grundlæggende og avancerede digitale færdigheder, digital tilpasning af virksomheder og konnektivitet.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

B.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform: 2.1.1.r. modernisering af nationale processer og tjenester og digital omstilling

Formålet med foranstaltningen er at modernisere den offentlige forvaltning og dens tjenester gennem digital omstilling med fokus på vigtige funktioner, processer og tjenester i den offentlige forvaltning, som endnu ikke er blevet digitaliseret, er ved at blive udviklet for nylig eller styrkes væsentligt.

Reformen består i at opbygge den fælles IKT-konceptuelle arkitektur for offentlige forvaltningstjenester og deres ledelsesstøtte og definere kvalitative og kvantitative parametre for tjenester. Gennemførelsen af reformen koordineres og forvaltes af den nationale IKT-forvaltningsorganisation, mens gennemførelsen af de specifikke opgaver i forbindelse med gennemførelsen af reformen varetages af den myndighed, der er ansvarlig for hver opgave.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2022.

Investeringer: 2.1.1.1.i. modernisering af administrationen og digital omstilling af tjenester, herunder erhvervsklimaet

Formålet med foranstaltningen er at omdanne offentlige forvaltningstjenester og deres leveringsprocesser med henblik på en effektiv gennemførelse af den digitale omstilling af økonomien.

Det skal ske ved hjælp af innovative teknologier og tilgange, herunder kunstig intelligens og maskinlæringsløsninger, samt ved at indføre en databaseret fremsyns- og beslutningstilgang til service- og processtyring og sikre fuld gennemførelse af engangsprincippet.

Foranstaltningen består af investeringer i 11 individuelle systemer eller løsninger på mindst følgende 4 områder: 1) indenrigssektoren, herunder civilbeskyttelse, brandsikkerhedstilsyn og offentlig sikkerhed 2) kultursektoren, herunder akkumulering af kulturarven fra arkiver, biblioteker, museer, kulturmonumenter og medieindhold 3) forvaltning af havnelogistiktjenester 4) støtte til IKT-styringsprocesser.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 2.1.2.r. øget effektivitet og interoperabilitet i anvendelsen af nationale ikt-ressourcer

Formålet med reformen er at ændre tilgangen til IKT-levering i den offentlige forvaltning ved at centralisere leveringen af ensartede IKT-delingstjenester i kompetencecentre, der støtter flere institutioner.

Reformen består i udvikling af centrale systemer og platforme for offentlig forvaltning og konsolidering af databehandlingsinfrastrukturtjenester, der muliggør automatisering og effektivitet af forsyningsprocesserne, sikrer grænseoverskridende adgang til offentlige forvaltningstjenester og konsolidering af den offentlige forvaltnings databehandlings- og datalagringsinfrastruktur.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2022.

Investeringer: 2.1.2.1.i. centraliserede platforme, systemer og fælles tjenester

Formålet med investeringen er at sikre, at administrationen fungerer som en enkelt organisation, hvilket omfatter indførelse af standardiserede støttefunktioner såsom regnskabsføring, personaleadministration, ressourceregnskab og forvaltning.

Investeringen består af fire platforme til levering af offentlige tjenester, fem sektor- og støttefunktionsplatforme og seks fælles platforme og systemer for kommuner.

Investeringen gennemføres fra den 1. april 2022 til den 31. august 2026.

Investeringer: 2.1.2.2.i. Letlands nationale Federated Cloud

Formålet med investeringen er at tilvejebringe fælles databehandlings- og dataforvaltningsinfrastruktur og -tjenester til den offentlige forvaltning og udvikle kompetencecentre for IKT-infrastruktur til lagring og databehandling af data fra den offentlige forvaltning.

Investeringen består i udvikling af den offentlige sektors datalagrings- og databehandlingskapacitet inden for rammerne af fire projekter, der gennemføres af Letlands statslige radio- og tv-center, Letlands nationalbibliotek, indenrigsministeriets informationscenter og landbrugsministeriet. Som følge af investeringen skal mindst ti platforme og informationssystemer for offentlig forvaltning drives gennem fælles cloud computing-tjenester.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 2.1.3.r. udvikling af den nationale økonomi, data og digitale tjenester

Formålet med reformen er at sikre tilgængeligheden og delingen af offentlige og private data og tjenester ved at skabe grundlaget for data- og platformsøkonomiens udvikling og interoperabilitet med europæiske dataområder og ved at sikre datadeling inden for EU.

Reformen består i at udvikle den offentlige sektors kapacitet til at forvalte, dele og offentliggøre datasæt, som den har til rådighed, til gentagen brug.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2023.

Investeringer: 2.1.3.1.i. datatilgængelighed, -deling og -analyse

Formålet med investeringen er at fremme datadeling inden for den offentlige sektor og mellem den offentlige og den private sektor, indførelse af engangsprincippet og udveksling af data på nationalt og europæisk område.

Investeringen består i at skabe dataindlæsnings- og genopretningsløsninger med høj tilgængelighed og et sæt dataobjekter fra mindst ti forskellige sektorer og områder inden for offentlig forvaltning, herunder følgende otte sektorer og områder: erhvervsliv, videnskab, miljø, finans, offentlige indkøb, sundhedspleje, veterinær- og landbrug (geospatiale data).

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 2.2.1.r. etablering af hele cyklussen for støtte til digital omstilling i erhvervslivet med regional dækning

Formålet med reformen er at oprette et europæisk digitalt innovationsknudepunkt (EDIH), sikre dets regionale tilstedeværelse gennem regionale kontaktpunkter og skabe et fælles og koordineret støtteøkosystem for at lette den digitale omstilling af kommercielle aktiviteter.

Reformen består i at oprette EDIH, en fælles platform/økosystem til støtte for den digitale omstilling som en one-stop-shop, og etablere et digitalt modenhedstestsystem, sikring af, at de regionale kontaktpunkter leverer følgende nye støttefunktioner for den digitale omstilling: test af digital modenhed i regioner adgang til test og pilotprojekter mentorordninger og uddannelse i digitale færdigheder. EDIH kan modtage finansiering fra andre EU-fonde, herunder programmet for et digitalt Europa, til at udføre deres aktiviteter.

Reformen gennemføres senest den 30. september 2022.

Investeringer: 2.2.1.1.i. støtte til etablering af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter

Formålet med investeringen er at styrke enhedernes digitale omstilling ved at tilbyde skræddersyede støtteforanstaltninger baseret på identificerede digitaliseringsbehov hos enheder.

Investeringen består i at yde støtte til driften af europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH). Driften af de europæiske digitale innovationsknudepunkter struktureres i arbejdspakker, der har til formål at give enhederne en køreplan for digital omstilling uddanne repræsentanter for enheder og identificere investerings- og infrastrukturbehov. Støtten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten må ikke vedrøre arbejdspakker, hvortil EDIH'er modtager støtte under programmet for et digitalt Europa.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 5 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 6 III) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 7 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 8 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 2.2.1.2.i. Støtte til digitalisering af processer i kommercielle aktiviteter

Formålet med investeringen er at fremme øget produktivitet gennem målrettede investeringer af ressourcer og at skabe større merværdi i enhedens processer.

Investeringen består af en tilskudsordning til digitalisering af processer og funktioner i enheder. Der kan ydes støtte til erhvervelse af IT-løsninger, både software og hardware, erhvervelse af sensorer, indkøb af IT-udstyr, IT-infrastruktur og gennemførelse af digitale integrationsprocesser.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

Investeringer: 2.2.1.3.i. Støtte til indførelse af nye produkter og tjenesteydelser i erhvervslivet

Formålet med investeringen er at fremme skabelsen af nye højteknologiske digitale produkter og tjenester.

Investeringen består af en tilskudsordning for indførelse af moderne automatisering, robotisering og digitalisering i fremstillings- og tjenesteydelsesudviklingsprocesserne samt for at støtte indførelsen af e-handelsløsninger. Støttede aktiviteter for nye digitale produkter og tjenester omfatter gennemførlighedsundersøgelser, industriel forskning og eksperimentel udvikling, herunder prototypefremstilling.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 9 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 10 III) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 11 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 12 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 2.2.1.4.i. finansielle instrumenter til fremme af de erhvervsdrivendes digitale omstilling

Formålet med investeringen er at øge produktiviteten og produktionsprocessens effektivitet ved at støtte investeringer i værktøjer til digital omstilling.

Investeringen består af en støtteordning (lån eller parallelt lån med mulighed for kapitalrabat) med henblik på at foretage ændringer i produktions- eller tjenesteydelsesudviklingsprocessen, digitalisere processer hos økonomiske aktører eller indføre Industri 4.0-løsninger (f.eks.: tingenes internet, kunstig intelligens, maskinlæring, blockchain, big data, højtydende cloud computing).

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 13 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 14 III) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 15 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 16 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 2.2.1.5.i. fremme af medieselskabers digitale omstilling

Formålet med investeringen er at lette den digitale omstilling af mediesektoren og lette medievirksomhedernes tilpasning til moderne medieforbrugstendenser i det digitale miljø.

Investeringen består af en støtteordning for investeringer i udvikling af teknologiske løsninger og forbedring af digitale færdigheder og forretningsmodeller i mediesektoren.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

Reform: 2.3.1.r. udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse

Formålet med reformen er at øge deltagelsen i voksenuddannelse til 8 % (voksne i alderen 25-64 år) senest den 31. december 2025, gøre det lettere at nå andre mål, der er fastsat i retningslinjerne for uddannelsesudvikling 2021-2027, styrke den retlige ramme for et bæredygtigt og socialt ansvarligt støttesystem for voksenuddannelse og skabe flere muligheder og rettigheder for ansatte, herunder via virksomheder (navnlig SMV'er), for at deltage i uddannelse og erhvervsuddannelse.

Reformen består af en række milepæle for politikudvikling fra retningslinjerne for udvikling af uddannelse 2021-2027, der træder i kraft. øge støtten til uddannelse af medarbejdere oprettelse og afprøvning af individuelle læringskonti og afprøve tre kompetencefonde.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2026.

Investeringer: 2.3.1.1.i. sikring af tilegnelse af højtudviklede IT-færdigheder

Formålet med investeringen er i væsentlig grad at øge antallet af specialister med digitale færdigheder på højt niveau (DESI-niveau 3-5), der er i stand til at anvende højteknologisk viden og teknologiintensive nye produkter og tjenester til udvikling af nye produkter og tjenesteydelser i forskellige sektorer i løbet af de næste seks år.

Investeringen består i at udvikle ca. 20 uddannelsesmoduler inden for avancerede digitale færdigheder inden for kvanteteknologier, højtydende databehandling og sprogteknologier, der skal indgå i formelle uddannelsesprogrammer og voksenuddannelsesprogrammer.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 2.3.1.2.i. udvikling af virksomheders digitale færdigheder

Formålet med investeringen er at øge niveauet af digitale færdigheder i virksomheder.

Investeringen består i, at de europæiske digitale innovationsknudepunkter tilbyder uddannelse i grundlæggende digitale færdigheder i samarbejde med sektorspecifikke sammenslutninger, uddannelsesinstitutioner og regionale erhvervscentre.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 17 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 18 III) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 19 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 20 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 2.3.1.3.i. udvikling af en selvstyret læringstilgang for IKT-specialister

Formålet med investeringen er at udvikle en ny tilgang til forberedelse af IKT-specialister og skabe et læringsmiljø for selvstyret IKT-læring for at øge andelen af IKT-specialister, herunder kvinder, i medarbejderstrukturen.

Investeringen består i udvikling af et læringsmiljø for selvstyret IKT-uddannelse og uddannelse af mindst 1000 fagfolk inden for selvstyret IKT-læring.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 2.3.1.4.i. udvikling af tilgangen med individuelle læringskonti

Formålet med investeringen er at udvikle og godkende konceptet med individuelle læringskonti (ILA'er) for at stimulere voksnes deltagelse i uddannelse, navnlig forbedring af digitale færdigheder.

Investeringen består i at støtte 3500 voksne i at erhverve digitale færdigheder gennem individuelle læringskonti. Dette skal gennemføres ved at stille de bedste digitale læringsværktøjer til rådighed anvendelse af specialiserede løsninger til maskinoversættelse af høj kvalitet og andre teknologier inden for kunstig intelligens med inddragelse af uddannelseseksperter i validering og tilpasning af lokalt indhold.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 2.3.2.r. digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og den offentlige forvaltning

Formålet med reformen er som minimum at opnå grundlæggende digitale færdigheder for 54 % af befolkningen i alderen 16-74 år.

Reformen består i udvikling af en fælles ramme for vurdering af grundlæggende digitale færdigheder, identifikation og planlægning af uddannelsesbehov og vurdering.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2022 for så vidt angår fastlæggelse af rammen, den 31. december 2022 for ændring af standarder for videregående uddannelser og den 31. august 2026 for at nå målene for digital opkvalificering.

Investeringer: 2.3.2.1.i. digitale færdigheder for mennesker, herunder unge

Formålet med investeringen er at yde støtteforanstaltninger til erhvervelse af digitale færdigheder for mennesker fra alle samfundsgrupper, navnlig unge. indførelse af en systemisk tilgang i kommunerne til udvikling af digitale færdigheder udvikling af digitale og teknologiske færdigheder hos unge uden for det formelle uddannelsessystem.

Investeringen består i udvikling af digitale selvbetjeningsfærdigheder (e-læringskurser) tilvejebringelse af selvuddannelse og andre digitale uddannelsesforanstaltninger på lokalt plan teknologiske innovationsaktiviteter i overensstemmelse med de fælles retningslinjer for teknologisk kreativitet med henblik på udvikling af ungdomsteknologi og innovationskapacitet kommunale programmer for unge. Investeringen har til formål at tilvejebringe grundlæggende digitale færdigheder til mindst 50 000 mennesker og gennemføre programmer for digitale færdigheder for unge i alle 42 kommuner.

Investeringen skal gennemføres senest den 31. december 2024 med henblik på udvikling af e-læringskursus uddannelse, teknologiske innovationsaktiviteter og kommunale programmer skal være gennemført senest den 31. august 2026.

Investeringer: 2.3.2.2.i. udvikling af statslige og lokale myndigheders færdigheder og kapaciteter inden for digital omstilling

Formålet med investeringen er at øge færdighederne hos de ansatte i den offentlige forvaltning i forbindelse med den digitale omstilling og deres anvendelse af teknologier med henblik på at udvikle politikker, der er egnede til den digitale tidsalder.

Investeringen består i at øge de nationale myndigheders og de lokale myndigheders digitale kompetencer og kapacitet.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 2.3.2.3.i. lukning af den digitale kløft for socialt sårbare lærende og uddannelsesinstitutioner

Formålet med investeringen er at give elever fra socialt sårbare grupper adgang til læringsindhold og give elever fra socialt sårbare grupper mulighed for at deltage i fjernlæringsprocessen. En ramme for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning i uddannelsesinstitutioner vil blive godkendt inden udgangen af 2021.

Investeringen består i indkøb af informations- og kommunikationsteknologisk udstyr til almen uddannelse for at støtte elever fra socialt sårbare grupper. Investeringen gennemføres senest den 31. december 2023.

Reform: 2.4.1.r. udvikling af bredbåndsinfrastruktur

Formålet med reformen er at fremme opkoblet automatiseret kørsel og støtte bæredygtig mobilitet, herunder ved at forbedre trafiksikkerheden gennem innovation.

Reformen består i vedtagelse af tekniske krav til opkoblet og automatiseret kørsel og vedtagelse af en fælles model for udvikling af "den sidste kilometer".

Reformen gennemføres senest den 31. december 2021.

Investeringer: 2.4.1.1.i. [udgår]

Investeringer: 2.4.1.2.i. udvikling af bredbåndsnet eller net med meget høj kapacitet "last mile" -infrastruktur

Formålet med investeringen er at skabe muligheder for regional udvikling og stimulere efterspørgslen efter nye digitale tjenester.

Investeringen består i at give 6 200 husholdninger, virksomheder og socioøkonomiske drivkræfter adgang til bredbåndsnet med meget høj kapacitet.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

B.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Nr.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed for foranstaltning	Baseline	Mål	Kvartal	År
27	2.1.1.r. Modernisering af nationale processer og tjenester og digital omstilling	Milepæl	Etablering af en ramme for ensartet styring af IKT-udviklingsaktiviteter i den offentlige forvaltning	Ikrafttræden af de retlige rammer	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2022	Ministerkabinettets forordninger om fælles procedurer for overvågning af IKT-udviklingsaktiviteter trådte i kraft. For at de nye forordninger kan finde anvendelse på alle IKT-udviklingsaktiviteter inden for rammerne af foranstaltningerne i Letlands genopretnings- og resiliensplan (herunder kommuner), udvides anvendelsesområdet for loven om statslige informationssystemer. Hvis vedtagelsen af lovændringerne forsinkes, udstedes der midlertidig regulering som supplement til specifikke normative rammer for specifikke forskrifter for de respektive IKT-projektaktiviteter.
28	2.1.1.r. Modernisering af nationale processer og tjenester og digital omstilling	Milepæl	Etablering af en normativ ramme for modtagelse af støtte inden for digital omstilling af offentlige forvaltningsprocesser og -tjenester	Ikrafttræden af de retlige rammer	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ministerkabinettets forordning om ydelse af støtte til digital omstilling af offentlige forvaltningsprocesser og -tjenester trådte i kraft
29	2.1.1.1.i. modernisering af administrationen og digital omstilling af tjenester, herunder erhvervsklimaet	Målet	Beskrivelser af udviklingsaktiviteter for IKT-løsninger, der er udviklet og harmoniseret		Nummer	0	11	FØRSTE KVARTAL 3	2023	Konceptmodellerne for beskrivelser af IKT-løsninger (systemer) skal udvikles i overensstemmelse med den vedtagne retlige ramme for IKT-styring. Beskrivelser definerer IKT-udviklingsaktiviteter med henblik på at udvikle eller modernisere IKT-løsninger på mindst følgende 4 områder: 1) indenrigssektoren, herunder civilbeskyttelse, brandsikkerhedstilsyn og offentlig sikkerhed 2) kultursektoren, herunder akkumulering af kulturarven fra arkiver, biblioteker, museer, kulturmonumenter og medieindhold 3) forvaltning af havnelogistiktjenester 4) støtte til IKT-styringsprocesser.
30	2.1.1.1.i. modernisering af administrationen og digital omstilling af tjenester, herunder erhvervsklimaet	Målet	Levering af IKT-løsninger til moderniserede offentlige forvaltningsfunktioner (herunder systemer)		Nummer	0	11	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Den offentlige forvaltningsfunktion moderniseres med følgende IKT-løsninger og -systemer, der er fuldt operationelle på mindst følgende 4 områder: 1) indenrigssektoren, herunder civilbeskyttelse, brandsikkerhedstilsyn og offentlig sikkerhed 2) kultursektoren, herunder akkumulering af kulturarven fra arkiver, biblioteker, museer, kulturmonumenter og medieindhold 3) forvaltning af havnelogistiktjenester 4) støtte til IKT-styringsprocesser.
31	2.1.2.r. Øget effektivitet og interoperabilitet i anvendelsen af nationale IKT-ressourcer	Milepæl	Etablering af de retlige rammer for modtagelse af støtte til udvikling af centrale systemer og platforme for offentlig forvaltning og konsolidering af databehandlingsinfrastrukturtjenester	Ikrafttræden af de retlige rammer	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ikrafttræden af de retlige rammer for ydelse af støtte til udvikling af centrale IT-systemer og platforme for offentlig forvaltning og konsolidering af databehandlingsinfrastrukturtjenester
32	2.1.2.1.i. Centraliserede platforme, systemer og fælles tjenester	Målet	Godkendelse af udviklingsplaner for oprettelse, omstilling eller ibrugtagning af centraliserede IKT-funktioner og fælles tjenester		Nummer	0	15	FØRSTE KVARTAL 1	2023	Inden der investeres i udvikling af centrale funktioner eller fælles tjenester, skal den ansvarlige institution udarbejde og opnå godkendelse af den centraliserede IKT-funktion eller den fælles tjenesteudviklingsplan (herunder med hensyn til finansiering af tjenester).
33	2.1.2.1.i. Centraliserede platforme, systemer og fælles tjenester	Målet	Godkendelse af harmoniserede beskrivelser af udviklingsaktiviteterne for centraliserede IKT-løsninger		Nummer	0	15	FØRSTE KVARTAL 3	2023	Harmoniserede beskrivelser skal godkendes til at definere IKT-udviklingsaktiviteter i centraliserede platforme og systemer. IKT-løsningerne (-systemerne) udvikles i overensstemmelse med den vedtagne retlige ramme for IKT-styring.
34	2.1.2.1.i. Centraliserede platforme, systemer og fælles tjenester	Målet	Antal centraliserede IKT-platforme og -systemer, der er oprettet og i drift		Nummer	0	15	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Følgende centraliserede IKT-platforme eller -systemer, der oprettes, skal være i drift: 1) platforme til levering af offentlige tjenester — 4 2) platforme for sektor- og støttefunktioner — 5 3) fælles platforme og systemer for kommuner — 6.
35	2.1.2.2.i. Letlands nationale Federated Cloud	Målet	Antal platforme eller systemer, der drives af fælles tjenesteudbydere gennem fælles cloudtjenester		Nummer	0	4	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Målet anses for at være opfyldt, når hver af de fire fælles tjenesteudbydere (Letlands radio- og tv-center, Letlands nationalbibliotek, indenrigsministeriets informationscenter, landbrugsministeriet) driver mindst én national platform eller ét nationalt informationssystem gennem fælles cloudtjenester, herunder kapacitetsbalancering og backup-genopretning i et fysisk fjerndatacenter.
36	2.1.2.2.i. Letlands nationale Federated Cloud	Målet	Antal platforme eller systemer, der drives af fælles tjenesteudbydere gennem fælles cloudtjenester		Nummer	0	10	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Målet anses for at være opfyldt, når fire fælles tjenesteudbydere under ét (Letlands radio- og tv-center, Letlands nationalbibliotek, indenrigsministeriets informationscenter, landbrugsministeriet) driver mindst ti offentlige forvaltningsplatforme eller informationssystemer gennem fælles cloudtjenester, herunder kapacitetsbalancering og backup-genopretning i et fysisk fjerndatacenter.
37	2.1.3.r. Udvikling af den nationale økonomi for økonomiske data og digitale tjenester	Milepæl	Ikrafttræden af de retlige rammer for modtagelse af støtte inden for omstilling af økonomisk dataforvaltning	Ikrafttræden af de retlige rammer	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2022	Ikrafttræden af de retlige rammer for ydelse af støtte til omdannelse af økonomisk dataforvaltning harmoniseret af ministerkabinettet
38	2.1.3.r. Udvikling af den nationale økonomi for økonomiske data og digitale tjenester	Milepæl	Den retlige ramme for driften af den nationale platform for udveksling af data	Ikrafttræden af de retlige rammer	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2023	En vellykket gennemførelse af reformen sikres ved ikrafttrædelsen af den retlige ramme, der præciserer følgende aspekter af den nationale platform: 1.forvaltning af datadeling, herunder dataudvekslingsprocessen i den centrale dataudvekslingsplatform 2.de deltagende institutioners rettigheder og pligter med hensyn til deling og cirkulation af data inden for den centrale dataudvekslingsplatform 3.ensartet og lettere behandling af personoplysninger inden for den centrale dataudvekslingsplatform.
39	2.1.3.1.i. Datatilgængelighed, -deling og -analyse	Målet	Sektorer, for hvilke der findes relevante datasæt på de nationale datacirkulationsplatforme, herunder kontrollerede distributionsplatforme, geortale eller åbne dataportaler		Nummer	0	10	FØRSTE KVARTAL 3	2026	De nationale centrale dataforvaltnings- og formidlingsplatforme skal give adgang til datasæt, der dækker mindst 10 forskellige sektorer og områder inden for offentlig forvaltning, herunder følgende 8 sektorer og områder: erhvervsliv, videnskab, miljø, finans, offentlige indkøb, sundhedspleje, veterinær- og landbrug (geospatiale data).
40	2.2.1.r. Etablering af en fuld cyklus for støtte til digital omstilling i erhvervslivet med regional dækning	Milepæl	Det europæiske digitale innovationsknudepunkt (EDIH) er blevet oprettet	Det europæiske digitale innovationsknudepunkt (EDIH) er blevet oprettet	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2022	EDIH skal være i drift i overensstemmelse med prioriteterne i programmet for et digitalt Europa og udgøre en del af netværket af et fælles europæisk digitalt innovationsknudepunkt. Den skal fungere som en one-stop-shop for koordinering af virksomhedernes digitale omstilling. Den har til formål at sikre en fælles tilgang og informationsudveksling mellem regionale erhvervscentre, test af digital modenhed og statsstøtte.
41	2.2.1.r. Etablering af en fuld cyklus for støtte til digital omstilling i erhvervslivet med regional dækning	Milepæl	Regionale erhvervsstøttecentre tilbyder nye støttefunktioner for digital omstilling	Regionale erhvervsstøttecentre tilbyder støttefunktioner for digital omstilling	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 3	2022	De regionale erhvervsstøttecentre skal være begyndt at levere følgende nye støttefunktioner for den digitale omstilling: 1.Test af digital modenhed i regioner 2.Adgang til test og pilotprojekter 3.Mentorordninger og uddannelse i digitale færdigheder.
42	2.2.1.r. Etablering af en fuld cyklus for støtte til digital omstilling i erhvervslivet med regional dækning	Milepæl	Etablering af et digitalt modenhedstestsystem for enheder med henblik på at identificere de foranstaltninger, som enhederne har brug for, og statsstøtten.	Indførelse af et digitalt modenhedsprøvningssystem	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2022	Der oprettes et digitalt modenhedsprøvesystem for enheder. Den digitale modenhedstest er et digitalt værktøj, der er tilgængeligt på EDIH-webstedet, og som vurderer en enheds digitale modenhed i forskellige aspekter og kan udfyldes af enheden uafhængigt eller med hjælp fra en konsulent.
43	2.2.1.1.i. Støtte til oprettelse af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter	Målet	Antal køreplaner for digital omstilling udstedt til enheder af de europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH)	UOPLYST	Udstedte køreplaner	0	1 400	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Antal køreplaner for digital omstilling udstedt til enheder af de europæiske digitale innovationsknudepunkter. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
44	2.2.1.1.i. Støtte til oprettelse af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter	Målet	Antal køreplaner for digital omstilling udstedt til enheder af de europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH)	UOPLYST	Udstedte køreplaner	1 400	2 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Antal køreplaner for digital omstilling udstedt til enheder af de europæiske digitale innovationsknudepunkter. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
44a	2.2.1.1.i. Støtte til oprettelse af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter	Milepæl	Støtte til den digitale omstilling af enheder gennem de europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH)	Arbejdspakker for de europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH) afsluttet	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Alle arbejdspakker af europæiske digitale innovationsknudepunkter skal færdiggøres, undtagen dem, der finansieres af programmet for et digitalt Europa.
45	2.2.1.2.i. Støtte til digitalisering af processer i kommercielle aktiviteter	Målet	Antal enheder, der har modtaget støtte til digitalisering af processer i kommerciel aktivitet, og for hvilke resultatet af den digitale modenhedstest er forbedret i forhold til det tidligere testresultat, efter modtagelse af tilskuddet og gennemførelse af projektet		Støttede enheder	0	80	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Målet gennemføres, når der er indgået en kontrakt mellem enheden og Letlands investerings- og udviklingsagentur om modtagelse af tilskuddet, og der er konstateret forbedringer af testresultatet i den gentagne test af digital modenhed.
46	2.2.1.2.i. Støtte til digitalisering af processer i kommercielle aktiviteter	Målet	Antal enheder, der har modtaget støtte til at digitalisere processer i kommerciel aktivitet, og for hvilke resultatet af den digitale modenhedstest er forbedret i forhold til det tidligere testresultat, efter modtagelse af tilskuddet og gennemførelse af projektet		Støttede enheder	80	200	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Målet gennemføres, når der er indgået en kontrakt mellem enheden og Letlands investerings- og udviklingsagentur om modtagelse af tilskuddet, og der er konstateret forbedringer af testresultatet i den gentagne test af digital modenhed.
47	2.2.1.3.i. Støtte til indførelse af nye produkter og tjenesteydelser i erhvervslivet	Målet	Antal støttede projekter	Uoplyst	Støttede projekter	0	14	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Tilskudsaftaler til støtte for 14 projekter skal underskrives. .
48	2.2.1.3.i. Støtte til indførelse af nye produkter og tjenesteydelser i erhvervslivet	Målet	Antal støttede projekter	UOPLYST	Støttede projekter	14	43	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der indgås tilskudsaftaler om støtte til yderligere 29 projekter.
49	2.2.1.3.i. Støtte til indførelse af nye produkter og tjenesteydelser i erhvervslivet	Målet	Tilsagn om privat finansiering	UOPLYST	EUR	0	4 860 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Privat finansiering, der er afsat til støttede projekter med henblik på indførelse af nye produkter og tjenester.
50	2.2.1.4.i. Finansielle instrumenter til fremme af de erhvervsdrivendes digitale omstilling	Målet	Antal underskrevne låneaftaler	UOPLYST	Antal lån	0	51	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Antal lånekontrakter, der er indgået mellem Altum og økonomiske aktører til støtte for projekter vedrørende digital omstilling. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
51	2.2.1.4.i. Finansielle instrumenter til fremme af de erhvervsdrivendes digitale omstilling	Målet	Antal underskrevne låneaftaler	UOPLYST	Antal lån	51	65	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Antal lånekontrakter indgået mellem Altum og økonomiske aktører til støtte for projekter vedrørende digital omstilling. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
52	2.2.1.4.i. Finansielle instrumenter til fremme af de erhvervsdrivendes digitale omstilling	Målet	Tilsagn om privat finansiering		EUR	0	45 300 000	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Privat finansiering, der er afsat til støttede projekter til digital omstilling af økonomiske aktører.
53	2.2.1.5.i. Fremme af medieselskabernes digitale omstilling	Målet	Antal oprettede platforme og digitale løsninger	UOPLYST	Nummer	0	3	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Tre platforme eller IT-løsninger i mediesektoren er blevet oprettet, testet og tilgængelige for brugerne.
54	2.2.1.5.i. Fremme af medieselskabernes digitale omstilling	Målet	Antal støttede projekter	UOPLYST	Støttede projekter	0	10	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Indikatoren anses for at være opfyldt, når der er indgået en kontrakt mellem operatøren og CFCA om at opnå et tilskud til projektets gennemførelse (til udvikling af teknologiske løsninger, forbedring af digitale færdigheder eller forretningsmodeller i mediesektoren).
56	2.3.1.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Målet	Andel af voksne (25-64 år), der er involveret i voksenuddannelse i de sidste fire uger forud for undersøgelsen (%)		%	6,6	8	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Det mål, der skal nås inden for rammerne af planen, er fastsat på grundlag af midtvejsmålet i Letlands politikplanlægningsdokument på mellemlang sigt — retningslinjer for uddannelsesudvikling 2021-2027, som efter planen skal godkendes af ministerkabinettet senest medio 2021 — om at øge voksnes deltagelse i læring fra 6,6 % (2020) til 12 % (2027), som er at øge voksnes deltagelse i læring til 8 % senest i 2025. Opfyldelsen af målet hænger direkte sammen med planlagte reformforanstaltninger til udvikling af voksenuddannelse.
57	2.3.1.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Øget støtte til uddannelse af arbejdstagere	Retsakter er trådt i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Retsakter er trådt i kraft, som: 1) indføre en mere fordelagtig skattemæssig behandling i loven om personlig indkomstskat af studieafgifter, der dækkes af arbejdsgivere for arbejdstageres videregående uddannelse 2) at ændre arbejdsloven for at udvide arbejdstagernes ret til at deltage i uddannelse i forbindelse med erhvervsmæssige opgaver 3) vedtage ministerkabinettets instrukser om at standardisere forberedelsen af støtteforanstaltninger for arbejdsgivere med henblik på uddannelse af arbejdstagere.
57a	2.3.1.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Vedtagelse af handlingsplanen "Strategi for udvikling af menneskelig kapital"	Regeringen har vedtaget handlingsplanen	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Ministerkabinettets vedtagelse af handlingsplanen "Strategien for udvikling af menneskelig kapital".
58	2.3.1.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Udvikling af begrebet kompetencefonde	Ministerkabinettets forskrifter trådte i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 3	2024	Kabinetsforordninger om gennemførelse af fonde for færdigheder er trådt i kraft, idet de fastlægger oprettelsen af midler til færdigheder og de involverede parters rettigheder og ansvar.
59	2.3.1.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Målet	Midler til pilotfærdigheder	Oprettelse af fonde for færdigheder	Nummer	0	3	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Tre pilotprojekter vedrørende kvalifikationsfonde. Formålet med pilotprojektet er at vurdere gennemførligheden af at indføre en sådan tilgang i forbindelse med Letland, herunder ved at afprøve aspekter såsom a) proportionaliteten og dynamikken over tid af offentlige og private saminvesteringer, b) samarbejdsmodellen mellem virksomheder og arbejdstagerorganisationer i sektorer med henblik på at udvikle en fælles vision for læringsbehov, herunder "fremtidige færdigheder" i sektoren og relaterede sektorer, c) en gennemførelsesplan for uddannelse i sektoren, som skal omfatte uddannelse af nye medarbejdere, omskoling af dem, der er ansat i andre sektorer, og opkvalificering af eksisterende arbejdstagere.
60	2.3.1.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Udvikling af metoden med individuelle læringskonti (ILA)	Ministerkabinettets forskrifter trådte i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Ikrafttræden af forordninger, der præciserer tilgangen til udvikling af den individuelle læringskonto, herunder: (a) fastlæggelse af kriterier for støtteberettigelse, (b) fastlæggelse af kriterier for udvælgelse af uddannelsesudbydere.
61	2.3.1.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Målet	Afprøvning af tilgangen med individuelle læringskonti		Nummer	0	1	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Et pilotprojekt er afsluttet for at vurdere etableringen af den løsning for individuelle læringskonti, der er mest hensigtsmæssig i forhold til Letlands situation. Pilotprojektet forventes at involvere 3 500 personer, der er i færd med at oprette de individuelle læringskonti og administrere disse individuelle læringskonti og lagre data om deltagere og outputskabere under projektet.
62	2.3.1.1.i. Levering af digitale færdigheder på højt niveau	Målet	Antal fagfolk (erhvervslivet, den akademiske verden og den offentlige sektor) og studerende med avancerede digitale færdigheder inden for kvanteteknologier, højtydende databehandling og sprogteknologier		Nummer	0	3 000	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Antal erhvervsspecialister, akademiske fagfolk og forskere samt fagfolk i den offentlige sektor, studerende på videregående uddannelser og andre interessenter, der har modtaget støtte til deltagelse i avancerede uddannelsesmoduler inden for digitale færdigheder inden for kvanteteknologier, højtydende databehandling og sprogteknologier. Det er planlagt, at der skal udvikles ca. 20 studiemoduler med henblik på inddragelse i bachelor-, master- og ph.d.-programmer i alle tematiske uddannelsesgrupper samt voksenuddannelsesprogrammer for fagfolk, der er ansat i virksomheder, og andre interessenter med en passende videnbase. Indholdet af studiemodulerne skal bestå af den viden, der hidtil er akkumuleret inden for HPC-, kvanteteknologier og sprogteknologier, samt resultaterne af forskning, der er udført under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
63	2.3.1.2.i. udvikling af virksomheders digitale færdigheder	Målet	Antal kurser i grundlæggende digitale færdigheder, der tilbydes virksomheder	UOPLYST	Nummer	0	628	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Antal kurser i grundlæggende digitale færdigheder, der tilbydes virksomheder.
64	2.3.1.2.i. udvikling af virksomheders digitale færdigheder	Målet	Antal kurser i grundlæggende digitale færdigheder, der tilbydes virksomheder.	UOPLYST	Nummer	628	2 080	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Antal kurser i grundlæggende digitale færdigheder, der tilbydes virksomheder.
65	2.3.1.3.i. udvikling af en selvstyret læringstilgang for IKT-specialister	Målet	Antal IKT-specialister, der er uddannet i en ikkeformel læringstilgang	UOPLYST	Nummer	0	1 000	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Fagfolk, der er involveret i selvstyret IKT-uddannelse, og som har afsluttet mindst ét læringsforløb.
66	2.3.1.4.i. udvikling af tilgangen til individuelle læringskonti	Målet	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringskontoressourcer	UOPLYST	Nummer	0	1 000	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringskontoressourcer
67	2.3.1.4.i. udvikling af tilgangen til individuelle læringskonti	Målet	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringskontoressourcer	UOPLYST	Nummer	1 000	3 500	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringskontoressourcer
68	2.3.2.r. Digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og den offentlige forvaltning	Målet	Opkvalificering af digitale færdigheder 16-74: borgere med som minimum grundlæggende digitale færdigheder.	Uoplyst	%	43 (2020)	54	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Andel af lettiske indbyggere med som minimum grundlæggende digitale færdigheder. Opfyldelsen af målet er direkte knyttet til de planlagte reformforanstaltninger, som både omfatter en styrkelse af strukturen i niveauet for digitale færdigheder, der gør det muligt at vurdere dem på grundlag af en fælles tilgang, og udformning af passende uddannelsesforanstaltninger for at forbedre dem samt vurdere de resultater, der er opnået med disse uddannelsesaktiviteter, og deres relevans for de fastsatte mål.
69	2.3.2.r Digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og den offentlige forvaltning	Milepæl	Den normative ramme styrker og gennemfører en fælles ramme for vurdering af grundlæggende digitale færdigheder, identifikation og planlægning af uddannelsesbehov og -vurdering	De lovgivningsmæssige rammer trådte i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Retsakter, der fastlægger en fælles ramme for vurdering af grundlæggende digitale færdigheder, identifikation og planlægning af uddannelsesbehov og vurdering på grundlag af DigiComp 2.1, er trådt i kraft.
70	2.3.2.r Digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og den offentlige forvaltning	Milepæl	Der er trådt ændringer i kraft til normative retsakter om nationale standarder for videregående uddannelser, der tager sigte på at opnå resultater af digitale kompetencestudier på de tilsvarende niveauer i den lettiske referenceramme for kvalifikationer.	De ændrede lovgivningsmæssige rammer trådte i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ændringer af de nationale standarder for videregående uddannelse (statslig standard for videregående akademisk uddannelse og national standard for videregående erhvervsuddannelse) er trådt i kraft. De fastlægger de resultater, der skal opnås ved erhvervelse af digitale kompetencer, og sikrer, at de anvendes i forbindelse med udvikling, udstedelse af licenser og akkreditering af videregående uddannelsesprogrammer, forudsat at studieprogrammer, der udarbejdes, godkendes og akkrediteres efter ikrafttrædelsen af de lovgivningsmæssige rammer, omfatter sådanne opnåelige studieresultater og passende kurser eller moduler for at opnå dem.
71	2.3.2.1.i Digitale færdigheder for mennesker, herunder unge	Målet	Antal personer, der har deltaget i en uddannelse	Uoplyst	Nummer	0	15 000	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Antal personer, der har deltaget i en uddannelse med henblik på at forbedre digitale selvbetjeningsfærdigheder.
72	2.3.2.1.i Digitale færdigheder for mennesker, herunder unge	Målet	Antal personer, der har deltaget i uddannelse eller teknologiske innovationsaktiviteter inden for digitalt ungdomsarbejde	Uoplyst	Nummer	15 000	50 000	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Som følge af investeringen er tilgangen til læring af digitale selvbetjeningsfærdigheder (e-læringskursus) og retningslinjerne for teknologisk kreativitet med henblik på udvikling af ungdomsteknologi og innovationskapacitet inden for digitalt ungdomsarbejde blevet udviklet og gennemført. Mindst 40 000 personer har deltaget i uddannelsen med henblik på at forbedre digitale selvbetjeningsfærdigheder (ud af disse er selvstudiet nået op på mindst 5 000). og mindst 10 000 personer har deltaget i teknologiske innovationsaktiviteter inden for digitalt ungdomsarbejde.
73	2.3.2.1.i Digitale færdigheder for mennesker, herunder unge	Målet	Antal kommuner med programmer for udvikling af digitale færdigheder for unge	Uoplyst	Nummer	0	42	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Som følge af investeringer havde 42 kommuner defineret og fuldt ud gennemført aktivitetsprogrammer for at sikre erhvervelse og anvendelse af digitale færdigheder inden for ungdomsarbejde, skabe et digitalt miljø for ungdomsarbejde og fremme unges deltagelse i lokale forvaltningsprocesser.
74	2.3.2.2.i udvikling af statslige og lokale myndigheders færdigheder og kapaciteter inden for digital omstilling	Milepæl	Der er udviklet en ramme for digitale færdigheder i den offentlige forvaltning	Rammen for digitale færdigheder findes i det statslige forvaltningssystem for skoleuddannelse og er godkendt ved en intern retsakt fra skolen for statsforvaltning.	UOPLYST	UOPLYST		FØRSTE KVARTAL 2	2023	Der skal udvikles en ramme for digitale færdigheder i den offentlige forvaltning, herunder læseplaner.
75	2.3.2.2.i udvikling af statslige og lokale myndigheders færdigheder og kapaciteter inden for digital omstilling	Målet	Antal kurser inden for digitale færdigheder gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning	Uoplyst	Nummer	0	25 160	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Antal kurser på stedet og online inden for rammerne af digitale færdigheder på 1) digitaliseringsforvaltning og -udvikling 2) skabelse af digitalt indhold 3) cybersikkerhed 4) kommunikation og samarbejde 5) informations- og datafærdigheder 6) tværfaglige færdigheder, der er erhvervet af ansatte i den offentlige forvaltning.
76	2.3.2.2.i. udvikling af statslige og lokale myndigheders færdigheder og kapaciteter inden for digital omstilling	Målet	Antal kurser inden for rammerne af digitale færdigheder gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning	Uoplyst	Nummer	25 160	62 900	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Antal kurser på stedet og online inden for rammerne af digitale færdigheder på 1) digitaliseringsforvaltning og -udvikling 2) skabelse af digitalt indhold 3) cybersikkerhed 4) kommunikation og samarbejde 5) informations- og datafærdigheder 6) tværfaglige færdigheder, der er erhvervet af ansatte i den offentlige forvaltning.
77	2.3.2.3.i Mindskelse af den digitale kløft for socialt sårbare elever og uddannelsesinstitutioner	Milepæl	Ikrafttræden af et regelsæt om procedurer for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning	Ikrafttræden af et regelsæt om procedurer for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2021	Ikrafttræden af ministerkabinettets bestemmelser om kriterier og betingelser for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning for at sikre, at fjernundervisning tilrettelægges og gennemføres på alle lettiske uddannelsesinstitutioner og uddannelsesniveauer (undtagen i førskolealderen). Uddannelsesinstitutionen skal i sine interne regler medtage en ramme for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning, herunder: 1. den procedure, hvorved uddannelsesinstitutionen skal fastslå, om de lærende har adgang til tekniske midler til fjernundervisning, samt procedurerne for tilvejebringelse af disse tekniske midler, hvis de ikke er til rådighed for de lærende 2. proceduren for registrering af elevers deltagelse i fjernundervisning og udførelsen af de tildelte opgaver 3. i tilfælde, hvor den lærendes deltagelse i fjernundervisning ikke er mulig eller hæmmes af tekniske årsager 4. procedurerne til sikring af overholdelse af sikkerhedskrav under fjernundervisning og procedurerne for kommunikation med den lærendes retlige repræsentanter i tilfælde af sikkerheds- eller sundhedsrisici 5. Den procedure, hvorved de lærende gør brug af uddannelsesinstitutionens ressourcer og infrastruktur (lokaler, biblioteker osv.) som led i fjernundervisning.
79	2.3.2.3.i Mindskelse af den digitale kløft for socialt sårbare elever og uddannelsesinstitutioner	Målet	Antal IKT-udstyrsenheder for målgruppen (lærende)	Uoplyst	Nummer	0	26 620	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Antal IKT-udstyrsenheder, der er indkøbt og leveret til kommuner eller direkte til uddannelsesinstitutioner med henblik på almen uddannelse.
80	2.4.1.r Udvikling af bredbåndsinfrastruktur	Milepæl	Vedtagelse af tekniske krav til opkoblet og automatiseret kørsel	Vedtagelse af fælles tekniske krav	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2021	1. SJSC "lettisk statsradio- og tv-center" fastlægger de fælles tekniske krav til operatører af elektronisk kommunikation for at muliggøre opkoblet og automatiseret kørsel. Dette skal tage hensyn til operatørernes behov i samarbejde med repræsentanter for Estland, Litauen og Polen for at lette udviklingen af en forbundet og automatiseret kørekorridor langs Via Baltica-sporet. Herefter vedtages fælles tekniske krav af indkøbsudvalget.
81	2.4.1.r Udvikling af bredbåndsinfrastruktur	Milepæl	Vedtagelse af en fælles model for udvikling af den sidste kilometer	Vedtagelse af en fælles model for udvikling af den sidste kilometer	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2021	1. På grundlag af de gennemførte undersøgelser udarbejder Transportministeriet en udviklingsplan for den elektroniske kommunikationssektor, som skal indeholde et udkast til model. 2. Resultatet af den offentlige høring skal føre til en endelig afgørelse om modellen, som skal vedtages og gennemføres.
83	2.4.1.2.i Udvikling af bredbåndsnet eller net med meget høj kapacitet "last mile" -infrastruktur	Målet	Antal husstande, virksomheder, skoler, hospitaler og andre offentlige bygninger, der har adgang til bredbåndsnet med meget høj kapacitet	Uoplyst	Nummer	0	6 200	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Indikatoren defineres som antallet af husstande, virksomheder, skoler, hospitaler og andre offentlige bygninger, der har adgang til et bredbåndsnet med meget høj kapacitet med en hastighed på mindst 100 Mbps.

C. KOMPONENT 3: MINDSKELSE AF ULIGHED

Det overordnede mål med denne komponent i Letlands genopretnings- og resiliensplan er at imødegå udfordringerne i forbindelse med territorial og social ulighed i Letland, som er blevet forværret af covid-19-pandemien. Komponenten har til formål at mindske ulighed ved at skabe flere job i regionerne, forbedre den regionale konnektivitet og adgangen til tjenester af høj kvalitet, tilvejebringe mere økonomisk overkommelige boliger, forbedre skoleinfrastrukturen, hjælpe med at opkvalificere og omskole arbejdstagere og arbejdsløse, styrke det sociale sikkerhedsnet, forbedre adgangen til bygninger for personer med handicap og nye langtidsplejefaciliteter for ældre. Alle foranstaltningerne i komponenten støtter en af de to overordnede reformer — den igangværende administrative territoriale reform og minimumsindkomstreformen.

Komponenten støtter håndteringen af de landespecifikke henstillinger om social udstødelse, navnlig for at forbedre tilstrækkeligheden af mindsteindkomstydelser, minimumspensioner og indkomststøtte til personer med handicap og om kvaliteten og effektiviteten af uddannelse med fokus på lavtuddannede arbejdstagere og jobsøgende (landespecifik henstilling 2, 2019). Komponenten støtter også anbefalingen om at fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på tilvejebringelse af økonomisk overkommelige boliger under hensyntagen til regionale forskelle (landespecifik henstilling 3, 2019). Endelig støtter komponenten håndteringen af henstillingen om at styrke det sociale sikkerhedsnet og afbøde krisens indvirkning på beskæftigelsen, herunder gennem forbedrede aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og færdigheder (landespecifik henstilling 2, 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

C.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform: 3.1.1.r. administrativ territorial reform

Det overordnede mål med denne reform er at forbedre servicekvaliteten for Letlands indbyggere og forbedre det lokale erhvervsklima ved at reducere antallet af administrative enheder og øge effektiviteten og tilgængeligheden af tjenesteydelser. De foranstaltninger, der er beskrevet nedenfor (renovering og genopbygning af statslige regionale og lokale veje, kapacitetsopbygning i lokale kommuner og planlægningsregioner, der sikrer mere effektive offentlige tjenester, udvikling af infrastruktur til industriparker, økonomisk overkommelige boliger, udvikling af skoleinfrastruktur og skolebusser), er knyttet til og støtter denne reformforanstaltning.

Foranstaltningen omfatter ikrafttrædelsen af en ny kommunelov, der reviderer de lokale myndigheders funktioner og opgaver. Den nye lov skal sikre bedre forvaltning på kommunalt plan, en klarere adskillelse og kompetencefordeling mellem beslutningstagning og udøvende beføjelser og øge borgernes deltagelse i lokalsamfundenes beslutningstagning.

Selv om den overordnede administrative territoriale reform kan fortsætte ud over genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsramme, skal gennemførelsen af den specifikke reform være afsluttet senest den 31. december 2023.

Investeringer: 3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje

Det overordnede mål med denne investering er at renovere eller genopbygge statslige regionale og lokale veje for at forbedre trafiksikkerheden og sikre de nye kommuners konnektivitet og forbedre borgernes adgang til job og tjenester.

Investeringsforanstaltningen består i renovering eller genopbygning af 210 km statslige regionale og lokale veje i overensstemmelse med en prioritetsliste fra ministeriet for miljøbeskyttelse og regional udvikling, der er fastlagt i samarbejde med planlægningsregionerne, Letlands statsveje og transportministeriet. Som ledsageforanstaltninger under investering 1.1.1.1.i. Konkurrencevenlig personbefordring med jernbane inden for det fælles offentlige transportsystem i byen Riga skal der etableres en batteribaseret opladningsinfrastruktur for elektriske tog i storbyområdet Riga, og der skal indkøbes 17 lavemissionskøretøjer (elektriske busser) for at supplere Letlands offentlige transportflåde. Den vigtigste investeringsforanstaltning gennemføres senest den 31. december 2024.

Investeringer: 3.1.1.2.i. styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre tjenesteffektiviteten og -kvaliteten

Det overordnede mål med denne investering er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de kommunale tjenester efter omorganiseringen af de lokale forvaltninger. Kommunernes øgede kapacitet og faglige færdigheder har til formål at give dem mulighed for bedre at tjene borgerne.

Denne investeringsforanstaltning består i vedtagelse af en regeringsforordning, der definerer omfanget af og parametrene for kapacitetsopbygningsforanstaltningerne i kommunerne, vurderinger af kommunale offentlige tjenester, tilvejebringelse af metodologisk støtte og kapacitetsopbygning af kommunalt personale samt afprøvning af metoder til planlægning og levering af kommunale tjenester. Desuden skal foranstaltningen identificere de lokale forvaltningstjenesters mangler og foranstaltninger til forbedring heraf. Endelig skal foranstaltningen øge kapaciteten hos 1 300 ansatte i kommuner og planlægningsregioner gennem særlige kurser, studiebesøg, udveksling af erfaringer, faglig vurdering og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.1.3.i. investeringer i offentlig infrastruktur til udvikling af industriparker i regionerne

Det overordnede mål med denne investering er at støtte infrastrukturen i industriområder og tiltrække investorer og virksomheder til Letlands regioner uden for Riga og bidrage til at skabe job med høj merværdi og eksportorienterede job og mindske udviklingskløften mellem Rigaregionen og resten af landet.

Foranstaltningen består i vedtagelse af et støtteprogram for udvikling af industriparker og -territorier i regionerne. udbud og tildeling af kontrakter om udvikling af industriparker til private eller offentlige støttemodtagere, der har udviklet et industriområde eller en udviklingsstrategi for en park eller en forretningsplan undertegnelse af mindst fire hensigtserklæringer eller kontrakter med internationalt anerkendte operatører af industriparker og/eller potentielle lejere om tiltrækning/gennemførelse af yderligere investeringer fra den private sektor på mindst 85 700 000 EUR. Endelig omfatter foranstaltningen færdiggørelsen af opførelsen af mindst fire industriparker af national betydning i regionerne, herunder etablering af nødvendige forsyningsforbindelser (herunder opvarmning, vand og kloakering, elektricitet), fornyelse eller installation af tilkørselsveje i nærheden af industriområder samt udvikling af bygninger til kommercielle formål og tilhørende infrastruktur. Som følge af foranstaltningen skal der skabes mindst 328 nye job med gennemsnitslønninger, der overstiger gennemsnitslønnen i den pågældende økonomiske sektor.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 21 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 22 III) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 23 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 24 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet kræver desuden, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at stimulere udbuddet af boliger til overkommelige priser, bidrage til regional arbejdskraftmobilitet og hjælpe med at tiltrække og fastholde kvalificerede fagfolk i regionerne.

Foranstaltningen består i ikrafttrædelsen af en ny retlig ramme for leje for at sikre en rimelig balance mellem lejerens og udlejerens interesser og for at lette bilæggelsen af lejetvister. vedtagelse af en strategi for boliger til overkommelige priser ikrafttræden af en forordning om boliger med lav husleje, der definerer støttens størrelse, omfang og type samt kriterier for støttemodtagere godkendelse af projekter for mindst 467 lejligheder og opførelse af mindst 300 lejligheder inden for genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsramme. Den gennemsnitlige størrelse af en lejlighed skal være mindst 52 m², og lejeloftet skal vejledende være på 4.40/m². EUR. De godkendte projekter skal opfylde høje kvalitetskrav: bygningerne skal være næsten energineutrale, og der skal udføres passende kvalitetstest (akustiske målinger, prøvning af bygningens luftgennemtrængelighed) på ibrugtagningstidspunktet.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.1.5.i. udvikling af uddannelsesinstitutioners infrastruktur og udstyr

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre kvaliteten af de regionale skoler ved at koble investeringer sammen med optimering af skolenettet.

Foranstaltningen består i ikrafttrædelsen af en retlig ramme, der fastsætter kvantitative og kvalitative kriterier for almene uddannelsesinstitutioner på sekundærtrinnet, vedtagelse af mindst 21 afgørelser fra lokale myndigheder om omorganisering af skoler og forbedring af skoleinfrastrukturen. Investeringerne skal forbedre skolefaciliteterne, f.eks. hygiejnekrav i klasseværelser, ingeniørnetværk (herunder ventilationssystemer), tilstrækkelig og energieffektiv belysning og andre ergonomiske og moderne uddannelsesmiljøløsninger. Der kan også planlægges investeringer i indkøb af informationsteknologi og udstyr til naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, til gennemførelse af nye forbedrede læseplaner og til gennemførelse af fjern- og onlinelæring.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.1.6.i. køb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tilknyttede tjenester

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre de kommunale funktioner og relaterede tjenester med fokus på de lærendes mobilitet i det optimerede skolenetværk. Et sekundært mål er at bidrage til en grønnere offentlig transport i Letland ved at investere i nulemissionskøretøjer.

Foranstaltningen består i ikrafttrædelsen af en regeringsforordning, der fastsætter betingelserne for, at kommunerne kan opnå støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer, udbudsprocedurer og levering af 15 nulemissionskøretøjer (elektriske busser) til transport af lærende i regionerne.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Investeringer: 3.1.1.7.i. lån til ejendomsudviklere til opførelse af boliger med lav husleje

Foranstaltningen skal bestå af en offentlig investering i en facilitet med henblik på at tilskynde til private investeringer i og forbedre adgangen til finansiering af opførelsen af boliger med lav husleje i Letland. Faciliteten fungerer ved at yde lån direkte til den private sektor samt til offentlige enheder, der er involveret i lignende aktiviteter. På grundlag af investeringer fra genopretnings- og resiliensfaciliteten sigter faciliteten mod i første omgang at yde mindst 29 020 919 EUR i finansiering.

Denne investering forvaltes af ALTUM som gennemførelsespartner. Denne facilitet omfatter følgende produktlinje: direkte lån til ejendomsudviklere til finansiering af opførelse af boliger med lav husleje.

For at gennemføre investeringen i faciliteten undertegner Letland og ALTUM en gennemførelsesaftale, der skal indeholde følgende:

1)Beskrivelse af facilitetens beslutningsproces: Facilitetens endelige investeringsbeslutning træffes af et investeringsudvalg eller et andet relevant tilsvarende ledelsesorgan og godkendes med et flertal af stemmerne blandt medlemmer, der er uafhængige af regeringen.

2)Centrale krav i den tilknyttede investeringspolitik, som skal omfatte:

a.Beskrivelsen af det finansielle produkt og de støtteberettigede endelige støttemodtagere.

b.Kravet om, at alle støttede investeringer skal være økonomisk levedygtige.

c.Kravet om at overholde princippet om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01). Investeringspolitikken skal navnlig udelukke følgende liste over aktiviteter og aktiver fra støtteberettigelse: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 25 , ii) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 26 , iii) aktiviteter og aktiver i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 27 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 28 . Investeringsstrategien skal desuden kræve, at facilitetens endelige støttemodtagere overholder den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.

d.Kravet om, at facilitetens endelige støttemodtagere ikke må modtage støtte fra andre EU-instrumenter til dækning af de samme omkostninger.

3) det beløb, der er omfattet af gennemførelsesaftalen, gebyrstrukturen for gennemførelsespartneren og kravet om at geninvestere eventuelle tilbageførsler i overensstemmelse med facilitetens investeringspolitik.

4) overvågnings-, revisions- og kontrolkrav, herunder:

a.Beskrivelsen af gennemførelsespartnerens overvågningssystem til rapportering om de mobiliserede investeringer.

b.Beskrivelsen af gennemførelsespartnerens procedurer, der vil sikre forebyggelse, afsløring og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter.

c.Forpligtelsen til at kontrollere, om hver operation er støtteberettiget i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i gennemførelsesaftalen, inden der indgås forpligtelser til at finansiere en operation.

d.Forpligtelsen til at foretage risikobaserede efterfølgende revisioner i overensstemmelse med en revisionsplan for ALTUM. Disse revisioner skal verificere: at kontrolsystemerne er effektive, herunder afsløring af svig, korruption og interessekonflikter overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade og statsstøttereglerne og iii) at kravet om, at facilitetens endelige støttemodtagere ikke har modtaget støtte fra andre EU-instrumenter til dækning af de samme omkostninger, overholdes. Revisionerne skal også kontrollere transaktionernes lovlighed, og at betingelserne i den gældende gennemførelsesaftale er overholdt.

Reform: 3.1.2.r. adgang til sociale tjenester og arbejdsformidlinger til støtte for minimumsindkomstreformen

Det overordnede mål med reformen er at mindske uligheden, forbedre det sociale sikkerhedsnet og fremme social integration og inklusion i Letland.

Foranstaltningen består af to hovedtrin. Det første skridt er vedtagelsen af en plan for forbedring af ordningen for minimumsindkomststøtte for 2022-2024 for at styrke metoden til beregning af minimumsindkomsten, vedtagelsen af retningslinjer for social beskyttelse og arbejdsmarkedet 2021-2027 for at fremme social inklusion af befolkningen, mindske indkomstulighed og fattigdom, udvikle tilgængelige og skræddersyede sociale tjenester og fremme et højt beskæftigelsesniveau i et arbejdsmiljø af høj kvalitet vedtagelsen af en plan for udvikling af sociale tjenesteydelser 2021-2023 med henblik på at forbedre udbuddet af lokalsamfundsbaserede tjenester og vedtagelsen af en plan for fremme af lige muligheder for personer med handicap 2021-2023, som har til formål at udvikle et integreret støttesystem, der opfylder behovene hos personer med handicap. Det andet trin er ikrafttrædelsen af lovgivningsmæssige ændringer fra det nationale parlament med henblik på at forbedre ordningen for minimumsindkomststøtte, herunder fastsættelse af en nedre grænse for minimumsindkomsten på mindst 20 % af medianindkomsten og indførelse af en procedure for årlig positiv indeksering (fra 2023).

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2021.

Investeringer: 3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre adgangen til faciliteter, job og tjenester for personer med handicap og dermed bidrage til deres sociale inklusion.

Foranstaltningen består i at udvælge 63 offentlige og kommunale bygninger og opgradere dem for at sikre adgang til faciliteterne for personer med funktionsnedsættelse og personer med handicap. Dette kan f.eks. omfatte syn, hørelse, mobilitet og psykisk svækkelse, herunder forbedring af visuel information, tilpasning og tilvejebringelse af evakueringssystemer for personer med handicap og installation af hjælpemidler såsom ramper, pander, elevatorer, letåbninger eller automatiske døre. Desuden skal foranstaltningen omfatte udvælgelse, tilpasning og forbedring af den fysiske tilgængelighed af boliger for 259 personer med handicap (personer med alvorlige eller meget alvorlige handicap og børn med handicap).

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investeringer: 3.1.2.2.i. udvikling af et prognoseværktøj

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at opgradere den makroøkonomiske modelleringskapacitet for at vurdere det sociale sikringssystems langsigtede bæredygtighed.

Foranstaltningen består i udbud og udvikling af økonometriske modeller og en metode til langsigtede prognoser for social støtte, herunder pensioner, udvikling af tekniske specifikationer for informationssystemet og overvågning af systemets udvikling. De endelige resultater skal omfatte en evalueringsrapport om den aktuelle situation en matematisk model for pensionsprognoser evalueringen af det nuværende prognoseværktøj og dets potentiale tekniske specifikationer for udvikling af et informationssystem overvågning af systemudviklingen under hele foranstaltningen.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2026.

Investeringer: 3.1.2.3.i. Den sociale langtidsplejetjenestes modstandsdygtighed og kontinuitet

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at muliggøre overgangen fra institutionel langtidspleje til en mere lokalsamfundsbaseret plejemodel.

Foranstaltningen består i at udvikle en standardudformning af opførelsen af nye langtidsplejefaciliteter, indgåelse af kontrakter om gennemførelse af projekter om etablering af nye pladser til levering af langtidsplejeydelser tæt på familiemiljøet og opførelse af nye langtidsplejefaciliteter med 408 servicepladser i 26 bygninger for personer, der er på pensionsalderen. Opførelsen af disse bygninger skal sikre, at der højst huses 16 personer pr. bygning, og at hver bygning er udstyret med apparater, udstyr og møbler.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investeringer: 3.1.2.4.i. synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester med henblik på at fremme modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelse

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre den sociale inklusion og rehabilitering af personer med funktionsnedsættelse gennem udvikling og anvendelse af en ensartet servicestandard.

Foranstaltningen består i udvikling, afprøvning og vedtagelse af en standard for erhvervsmæssig rehabilitering, der fremmer vedligeholdelse, fornyelse og erhvervelse af ny uddannelse eller nye færdigheder med henblik på genansættelse for personer med funktionsnedsættelse. Foranstaltningen skal også bidrage til at forbedre infrastrukturen og udstyret i bygninger, hvor der skal leveres tjenester.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investeringer: 3.1.2.5.i. deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer i risiko for arbejdsløshed

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre opkvalificering og omskoling af lavtuddannede og arbejdsløse for at forbedre deres jobmuligheder på arbejdsmarkedet.

Foranstaltningen består i at udvikle et tilbud om omskoling og opkvalificering med fokus på digitale færdigheder for kunder (arbejdsløse, jobsøgende, personer, der er i risiko for arbejdsløshed) fra det statslige beskæftigelsesagentur (SEA), gennemføre aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, udvikle et digitalt værktøj til vurdering af færdigheder og opkvalificere mindst 20 450 personer. I forbindelse med foranstaltningen skal agenturet fokusere på en mere dybtgående individuel tilgang baseret på resultaterne af et reformeret og justeret profileringssystem. Investeringen supplerer de foranstaltninger under den aktive arbejdsmarkedspolitik, der er planlagt under samhørighedsfondene for perioden 2021-27, og som har til formål at starte efter afslutningen af investeringen i genopretnings- og resiliensplanen.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.2.6.i. lettere adgang til tekniske hjælpemidler

Formålet med denne investering er at forbedre adgangen til mobilitet, egenomsorg, udskiftning eller retablering af funktioner og alternative kommunikationstekniske hjælpemidler for personer med funktionsnedsættelse og derved styrke deres uafhængighed og bidrage til at reducere plejebehovene, herunder efterspørgslen efter langvarig social omsorg.

Investeringen består i levering af den tekniske hjælpetjeneste, herunder udstedelse af tekniske hjælpemidler, også med avanceret funktionalitet (f.eks.: alternative tekniske kommunikationshjælpemidler, elektriske chainkontrollerbare elektriske kørestole).

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Nr.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed for foranstaltning	Baseline	Mål	Kvartal	År
84	3.1.1.r. administrativ territorial reform	Milepæl	Ikrafttræden af en ny "kommunelov"	Ikrafttræden af den nye "kommunelov"	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Ikrafttrædelsen af "kommuneloven", som skal revidere de lokale myndigheders funktioner og opgaver for at bringe dem i overensstemmelse med resultatet af den administrative territoriale reform (som erstatter loven om lokalforvaltning fra 19.5.1994). Det skal sikre en bedre regeringsførelse efter den administrative territoriale reform af kommunerne, fremme demokratisering og en klarere adskillelse af beslutningskompetencen fra den udøvende magt, etablere en klar fordeling af kompetencer og funktioner, mindske magtkoncentrationen og øge lokalsamfundets deltagelse regelmæssigt.
85	3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje	Målet	Renoverede eller ombyggede regionale og lokale veje med henblik på sikker adgang til amternes administrative centre og deres tjenester og arbejdspladser og for at sikre, at de nye kommuner fungerer fuldt ud.	UOPLYST	Kilometer	0	70	FØRSTE KVARTAL 4	2022	De statslige regionale og lokale veje er blevet renoveret eller ombygget for at give adgang til amternes administrative centre og deres tjenester og arbejdspladser og for at sikre, at de nye kommuner fungerer fuldt ud. Vejanlægsarbejder skal omfatte investeringer, der forbedrer trafiksikkerheden.
86	3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje	Målet	Renoverede eller ombyggede regionale og lokale veje med henblik på sikker adgang til amterne administrative centre og deres tjenester og arbejdspladser og for at sikre, at de nye kommuner fungerer fuldt ud	UOPLYST	Kilometer	70	210	FØRSTE KVARTAL 4	2024	De statslige regionale og lokale veje er blevet renoveret eller ombygget for at sikre adgang til amternes administrative centre og deres tjenesteydelser og arbejdspladser og for at sikre, at de nye kommuner fungerer fuldt ud. Vejanlægsarbejder skal omfatte investeringer, der forbedrer trafiksikkerheden.
89	3.1.1.2.i. styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Milepæl	Retsgrundlaget for gennemførelse af støtte til kapacitetsopbygning hos lokale myndigheder er blevet vedtaget	Ministerkabinettets forskrifter er blevet vedtaget	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Der er vedtaget kabinetsforordninger med henblik på gennemførelse af støtte til kapacitetsopbygning hos lokale myndigheder, herunder: a) definere omfanget af og parametrene for kapacitetsopbyggende foranstaltninger i kommunerne b) kommunale vurderinger af offentlige tjenester c) tilvejebringelse af metodologisk støtte og kapacitetsopbygning (d) pilotmetoder til planlægning og levering af kommunale offentlige tjenester.
90	3.1.1.2.i. styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Milepæl	Afslutning af vurderingen af lokale offentlige tjenester, identifikation af mangler og foranstaltninger til forbedring heraf	Afslutning af vurderingen	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Afslutning af vurderingen af effektiviteten af leveringen af lokale offentlige tjenester i overensstemmelse med bestemmelserne i ministerkabinettets forordninger om gennemførelse af støtte til opbygning af lokal kapacitet.
91	3.1.1.2.i. styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Målet	Antal ansatte i lokalforvaltningen, der er uddannet	UOPLYST	Nummer	0	750	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Antal ansatte i lokalforvaltningen, der er uddannet, forbedrer deres viden og kvalifikationer, metodologisk støtte til at arbejde i kommunerne efter den administrative territoriale reform. Uddannelsesforanstaltningerne og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger er blevet gennemført på grundlag af en vurdering af tjenester og lokale myndigheders kapacitet.
92	3.1.1.2.i. styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Målet	Antal ansatte i lokalforvaltningen, der er uddannet	UOPLYST	Nummer	750	1 300	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Antal ansatte i lokalforvaltningen, der er uddannet, forbedrer deres viden og kvalifikationer, metodologisk støtte til at arbejde i kommunerne efter den administrative territoriale reform. Der er gennemført uddannelse og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger på grundlag af en vurdering af tjenester og lokale myndigheders kapacitet.
93	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Milepæl	Vedtagelse af et støtteprogram for udvikling af industriparker og -territorier i regionerne	Kabinetsforordninger og koordineret bistandsprogram vedtaget	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ministerkabinettets bekendtgørelser om betingelserne og kriterierne for ydelse af støtte til industriområder er blevet udarbejdet og vedtaget. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
94	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Milepæl	Tildeling af kontrakter om udvikling af industriparker i regionerne	Tildeling af kontrakter vedrørende projekternes gennemførelse	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Tildeling af kontrakter om udvikling af industriparker i regionerne til private eller offentlige støttemodtagere, der har udarbejdet en udviklingsstrategi for industriparker eller en forretningsplan. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
95	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Målet	Hensigtserklæringer/indgåede kontrakter	UOPLYST	Nummer	0	4	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Mindst fire hensigtserklæringer/kontrakter indgået med internationalt anerkendte operatører af industriparker og/eller potentielle investorer ved at tiltrække/gennemføre ikkefinansielle investeringer på mindst 85 741 349 EUR. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.
96	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Målet	Opførelse af industriparker/områder, hvor der udvikles offentlig infrastruktur i regionerne	UOPLYST	Nummer	0	4	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Opførelse af mindst fire nationale industriparker/områder, herunder etablering af nødvendige industriforbindelser og forøgelse af den dermed forbundne kapacitet (herunder opvarmning, vand og kloakering, elektricitet), fornyelse eller installation af tilkørselsveje i nærheden af industriområder samt udvikling af bygninger til kommercielle formål og tilhørende infrastruktur.
97	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Målet	Skabelse af nye arbejdspladser i industriparker med en gennemsnitsløn, der ligger over gennemsnitslønnen i den respektive økonomiske sektor	UOPLYST	Nummer	0	328	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Fremlæggelse af en liste over de arbejdspladser, der er skabt af parkoperatørerne eller private investorer, og lønninger, der attesterer skabelsen af nye job med lønninger, der ligger over gennemsnittet i den pågældende økonomiske sektor.
98	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Ikrafttræden af loven om afvejning af lejeres og udlejeres rettigheder	Ikrafttræden af udlejningsloven om boliger	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2021	Ikrafttræden af en ny lovramme for leje for at sikre en rimelig balance mellem lejerens og udlejerens interesser og for at fremskynde bilæggelsen af tvister om lejeperioden og bilæggelsen af huslejen, hvilket er særlig vigtigt for at fremme opførelsen af lejeboliger og dermed gøre det lettere at få en bolig til en overkommelig pris.
99	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Vedtagelse af en strategi for boliger til overkommelige priser	Regeringen har vedtaget en strategi for boliger og prisoverkommelighed	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2022	Strategien for økonomisk overkommelige boliger skal omfatte handlingsretningslinjer, politiske indikatorer og sæt af opgaver med henblik på at fremme adgangen til boliger, tilvejebringe løsninger til at yde støtte til boliger til overkommelige priser til husstande af forskellige typer og indkomstniveauer, herunder husstande med den laveste indkomst, og at støttemekanismer og -bestemmelser fremmer både reparation af den eksisterende boligmasse og udvikling af en ny boligmasse.
100	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Regeringens bekendtgørelse om opførelse af boliger med lav husleje	Ikrafttræden af regeringens bekendtgørelse om opførelse af boliger med lav husleje	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 3	2022	Ministerkabinettets forordning om opførelse af boliger med lav husleje er trådt i kraft for at definere størrelse, omfang og type af støtte og kriterier for støttemodtagere.
101	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Målet	Antal lejligheder i godkendte projekter	UOPLYST	Nummer	0	300	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Finansieringen skal være godkendt af den nationale udviklingsinstitution Altum til projekter vedrørende mindst 300 lejligheder. Som led i de godkendte projekter skal der stilles boliger til rådighed til en lav husleje (vejledende EUR 4.40/m²). De godkendte projekter skal opfylde høje kvalitetskrav: (1) bygningen skal være en næsten energineutral bygning (2) der skal udføres passende kvalitetsprøvninger (akustiske målinger, bygningsgennemtrængelighed) på ibrugtagningstidspunktet.
102	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Målet	Antal lejligheder i godkendte projekter	UOPLYST	Nummer	300	467	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Finansieringen skal være godkendt af den nationale udviklingsinstitution Altum til projekter vedrørende mindst 467 lejligheder. Som led i de godkendte projekter skal der stilles boliger til rådighed til en lav husleje (vejledende EUR 4.40/m²). De godkendte projekter skal opfylde høje kvalitetskrav: (1) bygningen skal være en næsten energineutral bygning (2) der skal udføres passende kvalitetsprøvninger (akustiske målinger, bygningsgennemtrængelighed) på ibrugtagningstidspunktet.
103	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Målet	Antal opførte lejligheder	UOPLYST	Nummer	0	300	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Projekter afsluttet med 300 lejligheder bygget og leveret i overensstemmelse med følgende specifikationer: (1) bygningen skal være en næsten energineutral bygning (2) der skal udføres passende kvalitetsprøvninger (akustiske målinger, bygningsgennemtrængelighed) på ibrugtagningstidspunktet.
104	3.1.1.5.i. udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutioners infrastruktur	Milepæl	Definition af kvalitative og kvantitative kriterier	Den retlige ramme er trådt i kraft	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2021	Ikrafttræden af en lovramme vedtaget af regeringen, der fremmer udbuddet af uddannelse af høj kvalitet ved at fremme et omfattende udbud af uddannelsesprogrammer på regionalt plan samt ved at oprette et netværk af almene uddannelsesinstitutioner på sekundærtrinnet i overensstemmelse med den demografiske situation. Den retlige ramme skal fastsætte kvantitative og kvalitative minimumskriterier (såsom minimumsantal lærende, adgang til infrastruktur osv.) for almene uddannelsesinstitutioner på sekundærtrinnet.
105	3.1.1.5.i. udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutioners infrastruktur	Milepæl	Kommunalbestyrelsers vedtagelse af beslutninger om omorganisering af mindst 20 almene uddannelsesinstitutioner på sekundærtrinnet	Kommunalbestyrelsernes vedtagelse af beslutninger	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2022	Omlægningsbeslutninger (sammenlægninger, ændring af uddannelsesniveau) af mindst 20 almene gymnasiale uddannelsesinstitutioner vedtaget af lokale myndigheder.
106	3.1.1.5.i. udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutioners infrastruktur	Målet	Udvikling og indretning af uddannelsesinstitutionernes infrastruktur	uoplyst	Nummer	0	21	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Forbedring af infrastrukturen i 21 almene uddannelsesinstitutioner oprettet af lokale myndigheder i henhold til specifikationer: der kan foretages investeringer til forbedring af uddannelsesinstitutionens fysiske miljø — klasseværelser, der opfylder hygiejnekravene, genopbygning af ingeniørnet (herunder ventilationssystemer), sikring af tilstrækkelig og energieffektiv belysning og andre ergonomiske og moderne uddannelsesmiljøløsninger. Disse investeringer i skoleinfrastruktur under genopretnings- og resiliensfaciliteten kan også anvendes til indkøb af informationsteknologi og naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, til gennemførelse af nye forbedrede læseplaner og til gennemførelse af fjern- og onlinelæring.
107	3.1.1.6.i. køb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tilknyttede tjenester	Milepæl	Der er vedtaget et støtteprogram for lokale myndigheder til indkøb af elbusser til udførelse af kommunale funktioner og tilknyttede tjenester.	Ikrafttræden af statslig regulering	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ikrafttræden af kabinetsforordninger, der fastsætter gennemførelsesbestemmelser for ydelse af støtte til lokale myndigheder til indkøb af elbusser til udførelse af kommunale funktioner og tilknyttede tjenester.
108	3.1.1.6.i. køb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tilknyttede tjenester	Målet	Antal elskolebusser, der er tildelt kontrakter om køb af elbusser til udførelse af kommunale funktioner og relaterede tjenesteydelser	uoplyst	Nummer	0	15	FØRSTE KVARTAL 3	2023	Tildeling af kontrakter om indkøb af 15 elbusser til udførelse af kommunale funktioner og dertil knyttede tjenesteydelser
109	3.1.1.6.i. køb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tilknyttede tjenester	Målet	Antal køb af elskolekøb	UOPLYST	Nummer	0	15	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Levering af 15 elskolebusser til kommuner som modtagere af støtte til kommunal transport af lærende.
109 a	3.1.1.7.i. lån til ejendomsudviklere til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Gennemførelsesaftale og afslutning af investeringen	Ikrafttrædelse af gennemførelsesaftale og overdragelsescertifikat	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Gennemførelsesaftalen træder i kraft, og Letland overfører 29 020 919 EUR til ALTUM for faciliteten.
109b	3.1.1.7.i. lån til ejendomsudviklere til opførelse af boliger med lav husleje	Målet	Retlige aftaler indgået med de endelige støttemodtagere.	UOPLYST	Procentdel	0 %	100 %	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Altum skal have indgået retlige finansieringsaftaler med endelige støttemodtagere om et beløb, der er nødvendigt for at anvende 100 % af genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringer i faciliteten (under hensyntagen til forvaltningsgebyrer).
110	3.1.2.r. adgang til sociale tjenester og arbejdsformidlinger til støtte for en reform af mindsteindkomsten	Milepæl	Vedtagelse af den strategiske ramme for videreudvikling af ordningen for minimumsindkomststøtte	Den strategiske ramme for videreudvikling af ordningen for minimumsindkomststøtte er blevet godkendt af ministerkabinettet.	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2021	En strategisk ramme for videreudvikling af ordningen for minimumsindkomststøtte er blevet udviklet og godkendt af ministerkabinettet, som mindst skal omfatte: — Plan for forbedring af ordningen for minimumsindkomststøtte for 2022-2024 med henblik på at styrke metoden til beregning af minimumsindkomsten — Retningslinjer for social beskyttelse og arbejdsmarkedet 2021-2027 for at fremme social inklusion af befolkningen, mindske indkomstuligheder og fattigdom, udvikle tilgængelige og skræddersyede sociale tjenester og fremme et højt beskæftigelsesniveau i et arbejdsmiljø af høj kvalitet — Plan for udvikling af sociale tjenesteydelser 2021-2023, der har til formål at forbedre udbuddet af lokalsamfundsbaserede tjenester — Planen for fremme af lige muligheder for personer med handicap 2021-2023, som har til formål at udvikle et integreret støttesystem, der opfylder behovene hos personer med handicap
111	3.1.2.r. adgang til sociale tjenester og arbejdsformidlinger til støtte for en reform af mindsteindkomsten	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at forbedre ordningen for minimumsindkomststøtte	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at forbedre ordningen for minimumsindkomststøtte	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2023	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at forbedre ordningen for minimumsindkomststøtte, som omfatter: — en minimumsindkomstgrænse på mindst 20 % af medianindkomsten — proceduren for revision af minimumsindkomsttærsklerne, som skal finde sted på årsbasis (fra 2023), på grundlag af ændringer i medianindkomsten og sikring af, at minimumsindkomsttærsklerne ikke ændres i tilfælde af et fald i medianindkomsten.
112	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Udvælgelse af statslige og kommunale bygninger, hvor der skal foretages miljøtilpasninger	Vedtagelse af en liste over 63 udvalgte bygninger tilhørende offentlige og lokale myndigheder, hvor der skal foretages investeringer for at tilpasse miljøet	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2022	Med henblik på gennemførelsen af miljøtilgængelighedsforanstaltninger udvælges 63 statslige og kommunale bygninger, der leverer offentlige tjenester i velfærdssektoren eller kommunale sociale tjenester (disse bygninger skal være omfattet af ministerkabinettets forskrifter). Investeringenskal omfatte foranstaltninger til gennemførelse af en minimumsstandard for tilgængelighed: sikre adgang til miljø og information for personer med funktionsnedsættelse og personer med handicap.
113	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Indgåelse af kontrakter om sikring af adgang til offentlige faciliteter i offentlige og lokale myndigheders bygninger	Indgåelse af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder vedrørende adgang til offentlige faciliteter i de 63 på forhånd udvalgte bygninger tilhørende offentlige og lokale myndigheder.	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Relevante offentlige og lokale myndigheder underskriver kontrakter for at sikre adgang til faciliteterne i 63 statslige og kommunale bygninger, der leverer offentlige tjenesteydelser i velfærdssektoren eller kommunale sociale tjenester. Kontrakter tildeles med henblik på opfyldelse af en minimumsstandard for tilgængelighed: tilgængelighedselementer, der er nødvendige for hver bygning, herunder foranstaltninger til at sikre adgang til faciliteter og oplysninger for personer med funktionsnedsættelse og personer med handicap (dette kan omfatte oprettelse eller installation af forskellige tilpasninger såsom forbedring af visuel information, tilpasning og tilvejebringelse af evakueringssystemer for personer med handicap gennem installation af ramper, pander, elevatorer og letåbninger eller automatiske døre).
114	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Målet	Færdiggørelse af opførelse for at sikre adgang til offentlige faciliteter i statslige og kommunale bygninger	UOPLYST	Bygninger	0	63	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Bygge- og anlægsarbejde afsluttet på 63 statslige og kommunale bygninger, der leverer offentlige tjenesteydelser i velfærdssektoren eller kommunale sociale tjenester til grupper, der er i risiko for social udstødelse, herunder personer med handicap, og underskrevet overdragelsesakt. Foranstaltningerne skal omfatte gennemførelse af en minimumsstandard for tilgængelighed: adgang til offentlige faciliteter og oplysninger for personer med funktionsnedsættelse og personer med handicap (dette kan omfatte oprettelse eller installation af forskellige tilpasninger såsom forbedring af visuel information, tilpasning og tilvejebringelse af evakueringssystemer for personer med handicap, ramper, pedaler, hejseværker, letåbninger eller automatiske døre).
115	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Udvælgelse af specifik målgruppe til forbedring af den fysiske adgang til boliger	Vedtagelse af en liste over udvalgte 259 personer med handicap, som skal tilpasse deres individuelle bolig	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2024	Vedtagelse af en liste over 259 personer med alvorlige eller meget alvorlige handicap og børn med handicap, som skal modtage støtte fra relevante offentlige myndigheder til at tilpasse den individuelle bolig.
116	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Undertegnelse af kontrakter om tilpasning af boliger for personer med handicap	Underskrivelse af kontrakter	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2025	Indgåelse af kontrakter om tilpasning af boligen for 259 personer med alvorlige eller meget alvorlige handicap og børn med handicap. Der er indgået kontrakter om levering af miljøtilgængelighedselementer (f.eks.: etablering af ramper og elevatorer, tilvejebringelse af udstyr, indkvarteringselementer, tilpasning af fællesarealer) i boliger til 259 personer.
117	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Målet	Tilgængelighed af boligmiljøet for personer med handicap sikret	UOPLYST	Personer	0	259	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Tilpasning af hjemmiljøet (f.eks.: etablering af ramper og elevatorer, levering af udstyr, indkvarteringselementer, tilpasning af fællesarealer) for 259 personer med alvorlige eller meget alvorlige handicap og børn med handicap.
118	3.1.2.2.i. udvikling af et prognoseværktøj	Milepæl	Indgåelse af kontrakt om udvikling af algoritmer til prognosemodellen, udvikling af tekniske specifikationer for informationssystemer og tilsyn med systemudvikling	Udvikling af tekniske specifikationer og indgåelse af en kontrakt om konsulentbistand med deltagelse af lettiske og udenlandske økonometriske og matematiske modelleringseksperter	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2022	Tildeling af en kontrakt efter en udbudsprocedure til: — udvikle en økonometrisk model og en metode til langsigtede prognoser for social støtte, herunder pensioner — udarbejde tekniske specifikationer for udvikling af et informationssystem — overvåge udviklingen af systemet. Den indgåede kontrakt skal indeholde en tidsplan for følgende leverancer: — en evalueringsrapport om den nuværende situation — en matematisk model for pensionsprognoser — evaluering af det nuværende prognoseværktøj og dets potentiale tekniske specifikationer for udvikling af et informationssystem — overvågning af udviklingen af informationssystemer under hele projektet.
119	3.1.2.2.i. udvikling af et prognoseværktøj	Milepæl	Færdiggørelse af tekniske specifikationer for informationssystemet til prognoser for social sikring	Tekniske specifikationer, der er godkendt af velfærdsministeriet og klar til indsendelse til udvikleren af informationssystemet	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 3	2024	Færdiggørelse af tekniske specifikationer for et nyt informationssystem til prognoser for social sikring. De tekniske specifikationer omfatter: — en evalueringsrapport om det nuværende prognoseværktøj og dets muligheder og anbefalinger til udvikling af det nye prognoseværktøj — tekniske specifikationer for udvikling af systemet (den tekniske specifikation skal også omfatte et krav om anvendelse af Agile-metoden i systemudviklingsfaserne).
120	3.1.2.2.i. udvikling af et prognoseværktøj	Milepæl	Udvikling af et prognoseværktøj	Prognoseværktøj udviklet til langsigtede fremskrivninger af det sociale sikringssystem	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Overdragelseshandlingen mellem velfærds- og softwareudvikleren er underskrevet med henblik på udvikling af et prognoseværktøj til langsigtede prognoser for socialsikringssystemet, som: — giver mulighed for at anvende og afspejle det demografiske aspekt mere effektivt i prognoserne, hvilket fører til et hurtigere og mere nøjagtigt prognoseresultat — styrke den administrative kapacitet inden for social sikring — giver mulighed for at indtaste en mere detaljeret vifte af antagelser i forhold til den tidligere anvendte model — muliggør modellering med andre eksisterende resultater (f.eks.: Eurostat) samt demografiske indikatorer og arbejdsmarkedsindikatorer — der er udarbejdet to håndbøger for værktøjsadministratoren og for brugerne.
121	3.1.2.3.i. Den sociale langtidsplejetjenestes modstandsdygtighed og kontinuitet	Milepæl	Udvikling af standardkonstruktionsdesign	Krav til den designopgave og standardkonstruktion, der er udviklet med henblik på levering af langtidsplejetjenester tæt på familiemiljøet	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 3	2022	Velfærdsministeriet har vedtaget en standardkonstruktion til opførelse af bygninger, der er nødvendige for at levere langtidsplejeydelser tæt på familiemiljøet. Konstruktionen skal være beregnet til opførelse af meget energieffektive bygninger (næsten energineutrale bygninger). Kommunerne skal være i besiddelse af et standardanlægsprojekt, der allerede er klar, hvilket reducerer projektomkostningerne. Enklere projektgennemførelse for kommuner skal mindske risikoen for forsinkelser i projektgennemførelsen.
122	3.1.2.3.i. Den sociale langtidsplejetjenestes modstandsdygtighed og kontinuitet	Målet	Indgåelse af kontrakter om gennemførelse af projekter	UOPLYST	Antal kontrakter	0	6	FØRSTE KVARTAL 2	2023	Den centrale finans- og kontraktmyndighed har indgået mindst 6 kontrakter om etablering af nye pladser til levering af langtidsplejeydelser tæt på familiemiljøet.
123	3.1.2.3.i. Den sociale langtidsplejetjenestes modstandsdygtighed og kontinuitet	Målet	Tilvejebringelse af nye pladser til langtidspleje tæt på familiemiljøer for 408 personer i pensionsalderen	uoplyst	Antal pladser	0	408	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Oprettelse af nye pladser til levering af langtidspleje tæt på familiemiljøet for 408 personer i pensionsalderen (26 bygninger opført med højst 16 personer pr. bygning). Opførelsen af disse bygninger skal sikre, at hver bygning som minimum forsynes med et foruddefineret minimumsudstyr såsom apparater og furniturei.
124	3.1.2.4.i. synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Beskrivelse af den erhvervsrettede rehabiliteringstjeneste	Vedtagelse af en beskrivelse af de faglige rehabiliteringstjenester	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2023	Det rådgivende råd under Statsstyrelsen for Social Integration har vedtaget og styrelsen for social integration har godkendt beskrivelsen af en erhvervsmæssig rehabiliteringstjeneste, der fremmer vedligeholdelse, fornyelse og erhvervelse af ny uddannelse eller nye færdigheder med henblik på genansættelse så hurtigt som muligt, hvilket fremmer kundernes sikkerhed.
125	3.1.2.4.i. synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Tilpasning af bygningsinfrastruktur, herunder fremme af miljøtilgængelighed og energieffektivitet, og forbedring af det tekniske og materielle udstyr	Tilpasning af 2 bygninger, hvor infrastrukturen skal forbedres, herunder miljøtilgængelighed og energieffektivitet samt forbedring af det tekniske og materielle udstyr	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 1	2026	Infrastrukturen og det logistiske udstyr er blevet forbedret i bygninger, hvor der skal leveres tjenester for at fremme modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelse, herunder: — foranstaltninger til tilpasning af miljøet i bygningen Slokas street 61, Jūrmala — øget energieffektivitet i Dubultu 71-bygningen, Jūrmala.
126	3.1.2.4.i. synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Vedtagelse af en ny standard for sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelse er blevet indført og godkendt	Der er godkendt en ny standard for rehabiliteringstjenester	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Det rådgivende råd for det statslige agentur for social integration har vedtaget, og det statslige agentur for social integration har godkendt en ny serviceniveau for sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelse (kompetenceudviklingsprogram og erhvervsmæssig rehabilitering), herunder gennem vedtagelse af tjenester i pilotprojekter og anvendelse af projektets materielle grundlag.
127	3.1.2.5.i. deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer i risiko for arbejdsløshed	Milepæl	Der er etableret et tilbud om omskoling og opkvalificering med fokus på digitale færdigheder til kunder (arbejdsløse, jobsøgende, personer, der er i risiko for arbejdsløshed) fra det statslige arbejdsformidlingsorgan med henblik på genopretning af økonomien med høj beskæftigelse ved at gennemføre aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger.	Vedtagelse af et nyt tilbud om omskoling og opkvalificering (herunder digitale færdigheder) for kunder i det statslige arbejdsformidlingskontor	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 2	2023	På mødet i den lettiske uddannelseskommission blev der vedtaget et tilbud om omskolings- og opkvalificeringsprogrammer til den lettiske arbejdsformidlings kunder (arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed) i overensstemmelse med foranstaltningerne i en aktiv arbejdsmarkedspolitik til genopretning af den jobvenlige økonomi.
128	3.1.2.5.i. deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer i risiko for arbejdsløshed	Milepæl	Udvikling af et digitalt værktøj til vurdering af færdigheder	Digitalt værktøj udviklet og gennemført	UOPLYST	UOPLYST	UOPLYST	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Det statslige arbejdsformidlingskontor har udviklet og implementeret et digitalt vurderingsværktøj til et forbedret system til profilering af færdigheder, som skal sikre vurderingen af agenturets kunders færdigheder og kompetencer, med henblik på at gennemføre et passende tilbud om omskoling og erhvervelse af færdigheder, afhængigt af den enkeltes viden og færdigheder. Den kundeprofileringsmetode, som agenturet i øjeblikket anvender, skal suppleres med et værktøj til vurdering af digitale færdigheder (test), og resultaterne af prøverne skal anvendes i forbindelse med rådgivningen af klientens karriere og ved udarbejdelsen af det individuelle uddannelsestilbud.
129	3.1.2.5.i. deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer i risiko for arbejdsløshed	Målet	Arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede færdigheder	UOPLYST	Nummer	0	10 000	FØRSTE KVARTAL 1	2025	10 000 arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede færdigheder som attesteret af det statslige arbejdsformidlings klientregnskabssystem
130	3.1.2.5.i. deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer i risiko for arbejdsløshed	Målet	Arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede færdigheder	UOPLYST	Nummer	10 000	20 450	FØRSTE KVARTAL 3	2026	20 450 arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede færdigheder som attesteret af det statslige arbejdsformidlings klientregnskabssystem
130a	3.1.2.6.i. lettere adgang til tekniske hjælpemidler	Målet	Tekniske hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse	UOPLYST	Nummer	0	10 474	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der er udstedt 10 474 tekniske hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse.

D. KOMPONENT 4: SUNDHED

Denne komponent i Letlands genopretnings- og resiliensplan bidrager til at tackle udfordringerne i forbindelse med sundhedssystemets modstandsdygtighed, tilgængelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet og dets menneskelige ressourcer. Rettidig og lige adgang til sundhedspleje er begrænset, navnlig for sårbare grupper. Letland melder om store uopfyldte behov for sundhedspleje og betydelige egenbetalinger. En usund livsstil er en anden vigtig årsag til de dårlige resultater på sundhedsområdet. Manglen på sundhedspersonale hindrer leveringen af offentlig sundhedspleje og truer sundhedsreformernes succes. Disse udfordringer er navnlig blevet forværret af krisen forårsaget af covid-19-pandemien.

Formålet med komponenten er at forbedre sundhedsplejens modstandsdygtighed og tilgængelighed ved at i) udvikle en ramme og den nødvendige infrastruktur til levering af integrerede sundhedstjenester, sikre sundhedsinstitutionernes evne til at tilpasse sig krisesituationer, ii) udvikle forbedrede modeller for levering af tjenesteydelser og iii) forbedre tilvejebringelsen af menneskelige ressourcer og det faglige udviklingssystem for sundhedspersonale.

Komponenten støtter håndteringen af den landespecifikke henstilling om at styrke sundhedssystemets modstandsdygtighed og tilgængelighed, herunder ved at stille yderligere menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed (landespecifik henstilling 1, 2020) og øge sundhedssystemets tilgængelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet (landespecifik henstilling 2, 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

D.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 4.1.1.r: Bæredygtighed og modstandsdygtighed i et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystem.

Formålet med foranstaltningen er at udvikle et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystem og sikre dets bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Reformen består i udvikling af nye modeller for levering af effektive integrerede sundhedstjenester på alle niveauer af sundhedsplejen (primær, sekundær og tertiær). Reformen har til formål at udvikle integrerede anbefalinger vedrørende pleje og en epidemiologisk sikkerhedsramme.

Senest den 31. december 2022 skal der udarbejdes en investeringsstrategi, der definerer behovet for infrastrukturinvesteringer. Reformen skal også indeholde vurderinger af udbuddet af hospitalsydelser i henhold til hospitalsniveauet og kortlægning af hospitalsydelser. Disse elementer sammen med de integrerede anbefalinger om pleje og den epidemiologiske sikkerhedsramme er forudsætninger for de planlagte investeringer i hospitalerne og de sekundære ambulante miljøer i henhold til investeringen: 4.1.1.2.i. og 4.1.1.3.i.

Inden for onkologi skal foranstaltningen sikre indførelse af en ensartet metodestyring ved at oprette og forberede et lettisk kræftbehandlingscenter samt sikre fælles forvaltning, behandling og pleje og etablere et netværk af hospitaler, der er specialiseret i behandling og pleje af onkologiske patienter.

Investeringerne i genomprojektet skal i overensstemmelse med det europæiske initiativ "1 + Million Genomes" (1 + MG) skabe en repræsentativ indsamling af referencegenomdata for lettiske borgere, der indsamler gendataprøver doneret af lettiske borgere. Den har til formål at styrke Letlands genetiske forskning og digitale kapacitet for at lette sikker matchning og analyse af disse data inden for rammerne af den europæiske 1 + MG-infrastruktur.

Med henblik på at fremme integreret og patientorienteret sundhedspleje, forbedre sundhedstjenesternes tilgængelighed, kvalitet og ressourceeffektivitet udvikles der i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen en strategi for den digitale sundhedssektor. Denne strategi skal tjene som en vej frem for udvikling og udbredelse af digitale løsninger i sundhedssektoren, der er sikre og opfylder industriens og dens brugeres behov.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 4.1.1.1.i. støtte til forskning i folkesundhed.

Formålet med foranstaltningen er at forbedre planlægningen og gennemførelsen af folkesundhedspolitikken, herunder at sikre epidemiologisk sikkerhed gennem udvikling af patientcentrerede bæredygtige integrerede sundhedstjenester.

Investeringen består af tre undersøgelser. i) Hvad angår antimikrobiel resistens, et studie med henblik på at identificere de mest effektive interventions- og overvågningsmetoder. II) et studie med henblik på at identificere årsagerne til ikke-vaccination for at sikre en bredere vaccinationsdækning og mindske risikoen for spredning af smitsomme sygdomme i Letland. III) På området smitsomme sygdomme et studie af infektionsrisici og deres indvirkning på folkesundhedsindikatorer.

De vigtigste resultater af disse undersøgelser forventes at danne grundlag for forbedringer af folkesundhedspolitikken. På grundlag af disse resultater forventes der ændringer i lovgivningsmæssige rammer, metoder og anbefalinger.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 4.1.1.2.i.: Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler

Formålet med foranstaltningen er at styrke sundhedssektorens modstandsdygtighed og tilgængeligheden af tjenester ved at udvikle den nødvendige infrastruktur for integrerede sundhedstjenester, sikre sundhedsinstitutionernes evne til at tilpasse sig krisesituationer og sikre fortsat bæredygtige statsfinansierede sundhedsydelser af høj kvalitet. Investeringer i hospitalsinfrastruktur har til formål at forbedre tilgængeligheden af både ambulante og indlagte tjenester.

Investeringerne skal efter planen foretages på tre kliniske universitetshospitaler og syv regionale hospitaler for at forbedre deres infrastruktur og udstyr. Investeringerne baseres på anbefalinger vedrørende integrerede krav til pleje og epidemiologisk sikkerhed og i overensstemmelse med investeringsstrategien for udvikling af sundhedsinfrastruktur for 2021-2027. Der skal foretages investeringer i renovering, renovering og opførelse af nye lokaler samt i indkøb af medicinske teknologier og medicinsk udstyr.

Investeringerne for at sikre den integrerede tilgang til sundhedspleje og foretage de nødvendige tilpasninger af hensyn til den epidemiologiske sikkerhed foretages på tre kliniske universitetshospitaler: Riga Eastern Clinical University Hospital, Paula Stradiņa Clinical University Hospital and Children's Clinical University Hospital og syv regionale hospitaler: Det regionale hospital i Liepaja Det regionale sygehus i Daugav Hongkong, Rēzekne Hospital, det nordlige Kurzeme Regionale Hospital, det regionale hospital Jēkab Hongkong, Vidzeme Hospital og Jelgava Hospital.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investering 4.1.1.3.i. Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen hos udbydere af sekundære ambulante tjenester

Formålet med foranstaltningen er at forbedre infrastrukturen hos udbydere af sekundære ambulante tjenester for at sikre levering af integrerede tjenester, epidemiologisk sikkerhed og miljømæssig tilgængelighed.

Investeringen består af investeringer i infrastruktur og udstyr til mindst 40 udbydere af sekundære ambulante sundhedsydelser.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform 4.2.1.r.: Tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering.

Formålet med foranstaltningen er at forbedre forvaltningen af menneskelige ressourcer og opkvalificering i sundhedssektoren.

Reformen består i at udvikle en strategi for menneskelige ressourcer, der omfatter en samlet tilgang til sundhedspersonaleplanlægning og modellen for livslang læring, en koordineringsmekanisme for uddannelse og en simuleringstilgang inden for uddannelse. Strategien for menneskelige ressourcer i sundhedssektoren baseres på en kortlægning af menneskelige ressourcer.

Strategien skal omfatte foranstaltninger såsom udvikling af en ny lønmodel, tilvejebringelse af grundlæggende medicinsk uddannelse og antallet af opholdssteder i overensstemmelse med efterspørgslen, fastholdelsesforanstaltninger samt udvikling af en database over menneskelige ressourcer. Reformen skal også fastlægge en ramme for styrkelse af det medicinske uddannelsessystem, herunder indførelse af en bæredygtig model for efter- og videreuddannelse og en koordineringsmekanisme for at sikre og overvåge kvaliteten af uddannelsesindholdet samt en simuleringstilgang på alle uddannelsesniveauer. Der skal udvikles et IT-værktøj til at forudsige sundhedspersonalets fremtidige behov.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2024.

Investeringer: 4.2.1.1.i. støtte til gennemførelsen af systemet til udvikling af menneskelige ressourcer.

Formålet med foranstaltningen er at udvikle en fælles tilgang til løbende uddannelse i sundhed og indføre en simuleringstilgang i sundhedsuddannelsessystemet.

Investeringen består i etablering af en koordineringsmekanisme og dækker aspekter såsom metodologisk forvaltning, kvalitetskontrol af uddannelsesindholdet og bæredygtig finansiering.

Investeringen skal også sikre, at der udarbejdes en handlingsplan for gennemførelsen af en simuleringstilgang i uddannelsesprocessen for læger. Tilgangen skal gøre det muligt at simulere forskellige situationer i det virkelige liv og dermed gøre det muligt for fremtidige og eksisterende sundhedsprofessionelle at videreudvikle deres færdigheder.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 4.3.1.r.: Sundhedsplejens bæredygtighed, styrkelse af forvaltningen, effektiv udnyttelse af sundhedsressourcerne, forøgelse af det samlede offentlige budget i sundhedssektoren.

Formålet med foranstaltningen er at forbedre effektiviteten af leveringen af statsfinansierede sundhedsydelser ved at sikre tilgængeligheden af tjenester og etablere en systemisk ændringsmekanisme for statsbetalte tjenester.

Reformen består i etablering af et servicelaboratoriesystem til afprøvning og evaluering af forskellige servicemodeller. Foranstaltningen skal omfatte undersøgelse af den nuværende situation, identifikation og vurdering af udfordringerne og udvikling af løsninger såsom de nye tjenestemodeller. De nye tjenestemodeller skal afprøves og sammenlignes med den eksisterende tjeneste. Modellernes fordele på kort og lang sigt og effektivitetsgevinster skal vurderes. På grundlag af resultaterne forventes 10 nye tjenestemodeller at blive afprøvet og evalueret med henblik på mainstreaming og implementeret som en del af den offentligt betalte tjenestekurv.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 4.3.1.1.i. støtte til vurdering og forbedring af kvaliteten af og adgangen til sekundær sundhedspleje uden for hospitalet.

Formålet med foranstaltningen er at identificere de svage punkter i leveringen af statsbetalte sekundære sundhedsydelser, der ikke er hospitalsbehandling.

Investeringen består af et studie om kvaliteten af og adgangen til statsbetalte sekundære sundhedsydelser uden for hospitalet, kortlægning af omfattende behov for sekundær sundhedspleje uden for hospitalet og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af den administrative territoriale reform samt udarbejdelse af politiske anbefalinger.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2024.

D.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Ikke relevant	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Enhed for foranstaltning	Baseline	Mål	Kvartal	År
131	4.1.1.r. Bæredygtighed og modstandsdygtighed i et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystem	Milepæl	Vedtagelse af en digital sundhedsstrategi	Digital sundhedsstrategi vedtaget af sundhedsministeriet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 3	2022	Milepælen anses for at være nået, når sundhedsministeriet har godkendt den digitale sundhedsstrategi. Strategien skal udvikles i overensstemmelse med retningslinjerne for folkesundhed 2021-2027 og retningslinjerne for digital omstilling 2021-2027. Strategien skal indeholde en handlingsplan og en overvågningsramme. Strategien skal omfatte aspekter såsom sundhedspleje, anvendelse af data til forskning, fælles anvendelse af data, dataforvaltning, IT-systemer og -løsninger i den offentlige sundhedssektor, private IT-systemer, grænseoverskridende dataudveksling og digitale færdigheder.
132	4.1.1.r. Bæredygtighed og modstandsdygtighed i et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystem	Milepæl	Udvikling af en menneskecentreret, omfattende og integreret model for levering af sundhedsydelser gennem udvikling af en investeringsstrategi og anbefalinger til udvikling af integreret og epidemiologisk sikker sundhedspleje	Standarddokumenter for integreret sundhedspleje godkendt af sundhedsministeriet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Den integrerede sundhedspleje etableres, når følgende dokumenter er udarbejdet og godkendt af sundhedsministeriet: 1) der skal medtages en investeringsstrategi for infrastrukturinvesteringer med henblik på levering af offentligt finansierede sundhedstjenester, herunder en kortlægning af hospitaler, for at sikre videreførelsen af reformen af hospitalsnettet, herunder under hensyntagen til vurderingen af hospitalsniveauet 2) anbefalinger til gennemførelse af den integrerede tilgang til pleje 3) et sæt anbefalinger vedrørende epidemiologiske krav
133	4.1.1.r. Bæredygtighed og modstandsdygtighed i et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystem	Milepæl	Genomreferencen for den lettiske befolkning er blevet fastlagt (Letlands deltagelse i Genome for Europe-projektet — Golettie-projektet)	Genomreference etableret i Letland	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 1	2024	Dokumentationen for genomdesign, der viser etableringen af den lettiske populationsgenomreference, er blevet godkendt af sundhedsministeriet.
134	4.1.1.r. Bæredygtighed og modstandsdygtighed i et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystem	Milepæl	Metodologisk forvaltning inden for onkologi sikret	Metodologiske dokumenter til gennemførelse af fælles principper inden for onkologi godkendt af sundhedsministeriet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Målet skal nås, når sundhedsministeriet har godkendt dokumenter, der sikrer indførelse af en ensartet metodologisk forvaltning inden for onkologi.
135	4.1.1.1.i. Støtte til forskning i folkesundhed	Milepæl	Vedtagelse af en metode til tre undersøgelser med henblik på at forbedre planlægningen og gennemførelsen af folkesundhedspolitikken inden for antimikrobiel resistens, vaccination og smitsomme sygdomme	Sundhedsministeriets vedtagelse af metode	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 3	2022	Milepælen anses for at være nået efter udviklingen af en underordnet institution under sundhedsministeriet og sundhedsministeriets vedtagelse af en harmoniseret metode til forskning inden for antimikrobiel resistens (AMR), vaccination og infektionsreduktion.
136	4.1.1.1.i. Støtte til forskning i folkesundhed	Milepæl	Forskning på folkesundhedsområdet med henblik på at forbedre planlægningen og gennemførelsen af folkesundhedspolitikken inden for antimikrobiel resistens, vaccination og smitsomme sygdomme	Forskning i folkesundhed offentliggjort	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Tre undersøgelser udført og offentliggjort af sundhedsministeriets underordnede institution: 1) inden for antimikrobiel resistens forskning i antimikrobiel resistens med henblik på at identificere de mest effektive interventions- og overvågningsmetoder 2) identificere årsagerne til ikke-vaccination og 3) inden for smitsomme sygdomme, identificere infektionsrisici og deres indvirkning på folkesundhedsindikatorerne.
137	4.1.1.1.i. Støtte til forskning i folkesundhed	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af retsakter, der har til formål at forbedre planlægningen og gennemførelsen af folkesundhedspolitikken på områderne antimikrobiel resistens (AMR), vaccination og smitsomme sygdomme	Ikrafttræden af revideret lovgivning om planlægning og gennemførelse af folkesundhedspolitikken	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 3	2026	På grundlag af resultaterne af forskningen inden for antimikrobiel resistens (AMR), vaccination og smitsomme sygdomme, ikrafttræden af ændringer af retsakter vedrørende folkesundhedspolitikker, såsom anbefalinger til hospitaler, arbejdsdokumenter fra det lettiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, retningslinjer og forbedring af vaccinationsprocessen.
138	4.1.1.2.i. Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler	Målet	Antal projekter, der fik en positiv udtalelse fra teknologikommissionen om, hvorvidt udstyr er berettiget til levering af de relevante statsfinansierede tjenester	Uoplyst	Nummer	0	10	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Målet anses for at være nået med sundhedsministeriets positive beslutning om harmonisering af erhvervelsen af medicinsk teknologi i hvert af de ti projekter, der støtter sundhedsinfrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler. Denne beslutning udarbejdes for alle projekter. Hvis sådanne erhvervelser ikke planlægges, skal der træffes en afgørelse herom. Hvis et projekt omfatter indkøb af medicinsk teknologi, kræver det en positiv udtalelse fra teknologikommissionen.
139	4.1.1.2.i. Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler	Målet	Opnåelse af budgetgennemførelse målt ved samlede indkøb af projekter, der forbedrer infrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler, og som beløber sig til mindst 59 800 000 EUR af det samlede budget på 149 500 000 EUR.	Uoplyst	Mio. EUR	0	59.8	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Målet anses for at være nået, når mindst 40 % af den samlede planlagte projektmængde på 59 800 000 EUR er gennemført — fremskridtene måles ved det samlede udbud (afsluttede projekter) af projekterne i forhold til den samlede planlagte investeringsvolumen på 149 500 000 EUR for infrastruktur og udstyr til tre universiteter og syv regionale hospitaler for at sikre levering af omfattende bæredygtige integrerede sundhedstjenester.
140	4.1.1.2.i. Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler	Målet	Antal hospitaler med forbedret infrastruktur	Uoplyst	Nummer	0	10	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Målet anses for at være nået, når udviklingsprojekter på tre universiteter og syv regionale hospitaler er afsluttet i overensstemmelse med den tekniske beskrivelse af hvert projekt og har til formål at sikre den nødvendige infrastruktur til integrerede sundhedstjenester, sikre sundhedsinstitutionernes evne til at tilpasse sig krisesituationer og sikre fortsatte bæredygtige og statsfinansierede sundhedstjenester af høj kvalitet.
141	4.1.1.3.i. Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen hos udbydere af sekundære ambulante tjenester	Målet	Antal sekundære ambulante udbydere med forbedret infrastruktur		Nummer	0	20	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Målet anses for at være nået efter afslutningen af udviklingsprojekter i sekundære ambulante sundhedsinstitutioner, der har til formål at forbedre (1) den epidemiologiske sikkerhed, (2) miljøtilgængeligheden eller (3) infrastrukturen for integrerede sundhedsydelser.
142	4.1.1.3.i. Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen hos udbydere af sekundære ambulante tjenester	Målet	Antal sekundære ambulante udbydere med forbedret infrastruktur	Uoplyst	Nummer	20	40	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Målet anses for at være nået efter afslutningen af udviklingsprojekter i sekundære ambulante sundhedsinstitutioner, der har til formål at forbedre (1) den epidemiologiske sikkerhed (2) miljøtilgængelighed eller (3) infrastruktur for integrerede plejetjenester.
143	4.2.1.r. Tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering	Milepæl	Strategi for udvikling af menneskelige ressourcer	De lettiske myndigheder har vedtaget en omfattende strategi for sundhedspersonale, som omfatter modeller for livslang læring og planlægning af sundhedspersonale.	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 2	2023	Der er vedtaget en strategi for udvikling af menneskelige ressourcer i samråd med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter i overensstemmelse med ministerkabinettets forretningsorden. Strategien for sundhedspersonale skal udgøre en ramme for udvikling af en mekanisme til planlægning af sundhedspersonalet, herunder behov for studiepladser for bachelor- og ph.d.-studier, et robust informationssystem, der skal omfatte ajourførte oplysninger på individuelt niveau om udviklingen af lægers færdigheder og kompetencer i løbet af deres karriere og en effektiv planlægning og forvaltning af livslang læring. Strategien skal også fastlægge principperne for aflønningsmodellen for sundhedsydelser.
144	4.2.1.r. Tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering	Milepæl	Vedtagelse af kortlægning af menneskelige ressourcer inden for sundhedspleje	Kortlægning af menneskelige ressourcer udviklet og godkendt af sundhedsministeriet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2023	De menneskelige ressourcer inden for sundhedskortlægning er afsluttet. Kortlægningen skal omfatte detaljerede oplysninger om antallet af sundhedsprofessionelle, der arbejder inden for forskellige fagområder, i den offentlige og den private sektor, på alle plejeniveauer. Kortlægningen skal også indeholde detaljerede oplysninger om arbejdsbyrden for sundhedsprofessionelle og om videreuddannelse, idet kritikaliteterne i de vurderede kvalifikationsniveauer og i viljen til at håndtere teknologisk og organisatorisk innovation fremhæves.
145	4.2.1.r. Tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering	Milepæl	Gennemførelse af en ny aflønningsmodel for sundhedspersonale	Ikrafttræden af en lov/forordning, der sikrer gennemførelsen af en ny aflønningsmodel for sundhedsydelser	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 2	2024	Den nye aflønningsmodel for sundhedspersonale skal omfatte en gennemsigtig lønberegningsmetode og strømliner lønningerne i hele sundhedssektoren løsninger, der skal sikre gennemsigtighed, retfærdighed og gradvise lønstigninger med henblik på at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af tjenesterne.
146	4.2.1.r. Tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering	Milepæl	Vedtagelse af en model for planlægning af sundhedspersonale	Vedtagelse og anvendelse af en model for prognoser for fremtidige behov for sundhedspersonale	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2024	En model (IT-værktøj) til at forudsige sundhedspersonalets fremtidige behov, som leveres og godkendes af sundhedsministeriet. Modellen skal anvendes til planlægningsformål. Modellen skal på grundlag af befolkningens forventede behov for sundhedspleje og tilrettelæggelsen af leveringen af sundhedsydelser indeholde skøn over: -Behovet for sundhedspersonale, opdelt efter specialområde og geografisk område/praksissted -Behovet for faglig udvikling af sundhedspersonale -Forventede mangler i udbuddet af arbejdskraft.
147	4.2.1.1.i. Støtte til gennemførelsen af systemet til udvikling af menneskelige ressourcer.	Milepæl	Der er indført en koordineringsmekanisme for uddannelse af sundhedspersonale	En koordineringsmekanisme for løbende uddannelse af sundhedspersonale, der sikrer samarbejde mellem de involverede institutioner, metodologisk forvaltning og kvalitetskontrol oprettet af sundhedsministeriet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Oprettelse af en koordineringsmekanisme til forvaltning af den løbende uddannelsesproces, hvilket fremgår af sundhedsministeriets relevante dokumentation (f.eks. kendelser, afgørelser). Den organisatoriske model for efter- og videreuddannelse skal udvikles med fokus på uddannelsens indhold, uddannelsesformen, de nødvendige faciliteter og det nødvendige udstyr (f.eks. simuleringer, anvendelse af virtual reality osv.) samt samarbejdsmekanismer mellem uddannelsesinstitutioner, kliniske universitetshospitaler, regionale hospitaler og andre centrale interessenter. Der skal etableres en organisationsmodel, en forvaltningsstruktur og en klar ansvarsfordeling. Retningslinjer for indkøb af uddannelsestjenester samt kvalitetsstandarder for uddannelse og system til overvågning og evaluering.
148	4.2.1.1.i. Støtte til gennemførelsen af systemet til udvikling af menneskelige ressourcer	Milepæl	Simuleringstilgang indført i sundhedslæringsprocessen	Simuleringstilgang indført i sundhedslæringsprocessen	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Milepælen anses for at være nået, når handlingsplanen eller retningslinjerne for gennemførelse af simuleringer i alle faser af lægeuddannelsen er godkendt af sundhedsministeriet.
149	4.3.1.r. Sundhedsplejens bæredygtighed, styrkelse af forvaltningen, effektiv udnyttelse af sundhedsressourcerne, forøgelse af det samlede offentlige budget i sundhedssektoren	Milepæl	Koordineringsmekanisme, der er godkendt til at vurdere, udvikle og gennemføre nye modeller for levering af sundhedsydelser	Koordineringsmekanisme til vurdering og gennemførelse af nye modeller for levering af sundhedsydelser, der er udviklet og godkendt af sundhedsministeriet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Der er oprettet en koordinerende enhed i sundhedsministeriet eller dets underordnede organ. Den sikrer, at repræsentanter for industrien inddrages i udarbejdelsen af forslag som eksperter (f.eks. en arbejdsgruppe eller et tilsynsråd). Formålet med enheden er at koordinere arbejdet med at udvikle, gennemføre og vurdere nye modeller for levering af sundhedsydelser, der har til formål at sikre en forbedret og mere effektiv levering af statsfinansierede sundhedsydelser på alle niveauer og sikre tilgængeligheden og kvaliteten af tjenesterne gennem oprettelse af en systemændringsmekanisme for statsbetalte tjenester.
150	4.3.1.r. Sundhedsplejens bæredygtighed, styrkelse af forvaltningen, effektiv udnyttelse af sundhedsressourcerne, forøgelse af det samlede offentlige budget i sundhedssektoren	Målet	Integrering af nye modeller for levering af sundhedsydelser som en del af offentligt finansierede sundhedsydelser	Uoplyst	Nummer	0	10	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Ti nye modeller for levering af sundhedsydelser er udviklet og integreret som en del af offentligt finansierede sundhedsydelser. For hver model har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for sundhedsministeriet, det nationale sundhedsvæsen og andre underordnede organer samt andre interessenter udført: -vurdering af situationen -udvikling af modellen -afprøvning af modellen -vurdering af kort- og langsigtede fordele -og gennemførelsesprotokoller. På grundlag af resultaterne af pilotprojekterne skal der udarbejdes et forslag til det nødvendige supplerende nationale budget til gennemførelse af de relevante foranstaltninger. Anmodningen om statsbudgettet behandles sammen med alle andre forslag til det årlige og mellemfristede budget under udarbejdelsen.
151	4.3.1.1.i. Støtte til vurdering og forbedring af kvaliteten af og adgangen til sekundær sundhedspleje uden for hospitalet	Milepæl	Vedtagelse af en metode til undersøgelsen af kvaliteten og tilgængeligheden af sekundære sundhedsydelser uden for hospitalet	Sundhedsministeriets vedtagelse af en metode	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Milepælen anses for at være nået, når sundhedsministeriet har godkendt en metode, der er nødvendig for at gennemføre undersøgelsen med henblik på at vurdere kvaliteten og tilgængeligheden af sundhedspleje, herunder kortlægning af sekundære sundhedsydelser uden for hospitalet og virkningen af den administrative territoriale reform.
152	4.3.1.1.i. Støtte til vurdering og forbedring af kvaliteten af og adgangen til sekundær sundhedspleje uden for hospitalet	Milepæl	Undersøgelse af kvaliteten af, adgangen til og tilgængeligheden af sekundær sundhedspleje uden for hospitalet	Et studie af kvaliteten af sekundære sundhedsydelser uden for hospitalet offentliggjort af sundhedsministeriet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Undersøgelse foretaget og offentliggjort af sundhedsministeriet, som omfatter vurderingen af kvaliteten af, tilgængeligheden af og adgangen til sekundær behandling uden for hospitalet, herunder kortlægning af sekundære sundhedsydelser uden for hospitalet og virkningen af den administrative territoriale reform. Undersøgelsen omfatter vurdering af sundhedssystemet og forslag til systemiske forbedringer.
153	4.3.1.1.i. Støtte til vurdering og forbedring af kvaliteten af og adgangen til sekundær sundhedspleje uden for hospitalet	Milepæl	Integrering af resultater af kvalitet, tilgængelighed og adgang til sekundære sundhedsydelser, der ikke er hospitalsbehandling, i udviklingen af sundhedspolitikken	Ikrafttræden af ændringer af retsakter, der har til formål at øge kvaliteten af, tilgængeligheden af og adgangen til sekundær behandling, der ikke er hospitalsbehandling	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2024	På grundlag af resultaterne af forskningen i kvalitet, tilgængelighed og adgang til sekundær behandling, der ikke er hospitalsbehandling, ikrafttræden af ændringer af retsakter vedrørende folkesundhedspolitikker, anbefalinger til hospitaler og planlægningsdokumenter for levering af tjenesteydelser.

E. KOMPONENT 5: ØKONOMISK OMSTILLING OG PRODUKTIVITETSREFORM

Denne komponent i Letlands genopretnings- og resiliensplan består af to dele, der tager fat på de vigtigste udfordringer inden for henholdsvis innovation og videregående uddannelse. De vigtigste innovationsrelaterede udfordringer er de lave innovationsinvesteringer, navnlig i den private sektor, svage forbindelser mellem videnskab og erhvervsliv, manglen på højt kvalificerede menneskelige ressourcer og fragmenteringen af styringen af innovationssystemet. Den vigtigste udfordring i forbindelse med videregående uddannelse er et fragmenteret landskab for videregående uddannelse, der består af et relativt stort antal små institutioner, hvis finansiering både er utilstrækkelig og ineffektiv. Det betyder, at de fleste videregående uddannelsesinstitutioner mangler ressourcer til at levere uddannelse af høj kvalitet og til at skabe en kritisk masse for forskning af høj kvalitet. Desuden er der en suboptimal model for universitetsforvaltning med en ringe repræsentation af eksterne interessenter og mangel på attraktive akademiske karrieremuligheder, hvilket begrænser de menneskelige ressourcer til uddannelse, forskning og innovation.

Formålet med komponenten er at øge produktiviteten gennem højere FoU-investeringer, styrke konkurrenceevnen og fremme samarbejdet mellem den offentlige sektor, erhvervslivet, den akademiske verden og forskningsinstitutionerne. Ændringerne i forvaltningen af innovationssystemet og de tilhørende støtteordninger for private FoU-investeringer har til formål at skabe bæredygtige innovationsøkosystemer og dermed fremme højere samlede investeringer i innovation. Den vidtrækkende reform af de videregående uddannelser har til formål at øge kvaliteten og effektiviteten af de videregående uddannelser, den lettiske forsknings konkurrenceevne og at give Letlands befolkning bedre kvalifikationer på lang sigt.

Komponenten støtter efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger om at målrette investeringsrelateret økonomisk politik mod innovation (landespecifik henstilling 3, 2019, landespecifik henstilling 3, 2020) og øge kvaliteten og effektiviteten af uddannelse (landespecifik henstilling 2 af 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

E.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 5.1.r.: Forvaltning af innovationssystemet og motivation for private FoU-investeringer

Formålet med foranstaltningen er at indføre en økosystembaseret tilgang til innovationsstyring. Det har til formål at indføre et støtteinstrument, der skal muliggøre øget FoU-kapacitet i virksomheder, fremme tværsektorielt samarbejde, øge andelen af innovative virksomheder og dermed fremme øgede private investeringer i innovation.

Reformen består i at skabe en model for innovationsstyring, hvilket betyder, at der tildeles specifikke opgaver til de involverede institutioner, der repræsenterer regeringen, industrien og den akademiske verden. Innovationssystemets vigtigste opgaver er strategifastlæggelse, forvaltning af innovationsfonden, dataindsamling, resultatmåling og -overvågning samt periodisk revurdering af forvaltningsmodellen.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2022.

Investeringer: 5.1.1.1.i. operationalisering af en fuldt udbygget styringsmodel for innovationssystemer

Formålet med foranstaltningen er at støtte operationaliseringen af den nye model for forvaltning af innovationssystemet og sikre dets fortsatte drift.

Investeringen har til formål at mobilisere de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at sikre en koordineret tilgang til gennemførelsen af innovationsstøtteprogrammer og overvågningen af deres resultater. Der skal udarbejdes to analyserapporter, der dækker alle RIS3-områder, herunder innovationsstøtteprogrammets resultater, samt anbefalinger til mulige programforbedringer.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 5.1.1.2.i. Støtte til forskning og internationalisering

Formålet med investeringen er at øge omfanget af private FoU-investeringer gennem målrettede offentlige investeringer, der skal fremme udviklingen af nye produkter og teknologier samt videnoverførsel inden for økonomien.

Investeringerne skal finansiere fire programmer med følgende vejledende beløb: i) støtteprogram for kompetencecentre på 25 mio. EUR, ii) forskningsstøtteprogram for 47 mio. EUR, iii) støtteprogram for samarbejdsnetværk på 5 mio. EUR og iv) støtteprogram for deltagelse i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) på 31 mio. EUR. Der tilrettelægges en lukket indkaldelse af støtte til i) støtteprogrammet for kompetencecentre. Der afholdes en åben indkaldelse med henblik på udvælgelse af ii) private formidlere til gennemførelse af det private FoU-støtteprogram, iii) formidlere til gennemførelse af støtteprogrammet for samarbejdsnetværk og iv) projekter, der er berettigede til at deltage i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Der lægges vægt på at opbygge komplette innovationsøkosystemer, der dækker eksisterende samarbejdsnetværk, og som sikrer strategisk specialisering og innovationsudvikling i hele den lokale værdikæde, hvilket skal sikre tættere integration af lettiske virksomheder i globale værdikæder. De udvalgte enheder får til opgave at i) gennemføre støtteprogrammet for private forsknings- og udviklingsprojekter, ii) eksportfremmeaktiviteter, iii) netværkssamarbejde og erfaringsudvekslingsaktiviteter, iv) gennemføre støtteprogrammet for deltagelse i forskningsprogrammer på EU-plan og internationale samarbejdsnetværk, v) gennemføre støtteprogrammet for lettiske virksomheders inddragelse i industrialliancer på EU-plan og planlagte vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og vi) indsamle data fra støttemodtagerne som grundlag for vurderings- og overvågningsaktiviteterne.

Investeringen forventes at sikre udviklingen af nye innovative produkter og skal dække udgifter såsom industriel forskning, eksperimentel udvikling, gennemførlighedsundersøgelser og samfinansiering med henblik på deltagelse i europæiske og internationale FoU-projekter. Finansieringen skal sikres for deltagelse i planlagte vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, herunder inden for næste generation af cloud- og edge computing. Et offentligt organ fastlægger, hvilke (t) projekt (er) der er bedst egnet til at deltage i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, og medtager passende bestemmelser i den handlingsplan, der er knyttet til gennemførelsen af denne foranstaltning.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform 5.2.1.r.: Reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning

Formålet med reformen er at øge de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrenceevne.

Reformen vedrører strukturelle ændringer i tre søjler: i) forvaltning gennem etablering af en særskilt akademisk og strategisk beslutningstagning med deltagelse af eksterne medlemmer II) finansiering, der tildeles i overensstemmelse med de resultater, der er opnået i henhold til nationale prioriteter og typologiske mål for videregående uddannelsesinstitutioner og iii) menneskelige ressourcer ved at udvikle en ny og samlet karrieremodel for akademisk og videnskabeligt personale i overensstemmelse med bedste globale praksis og fremme tiltrækningen og fastholdelsen af globalt personale, navnlig diasporaen i Letland.

Senest den 31. december 2022 skal foranstaltningen sikre ikrafttrædelsen af de lovgivningsmæssige rammer for gennemførelsen af reformen af forvaltningen af det videregående uddannelsessystem, der omfatter i) typer af videregående uddannelsesinstitutioner og kriterier for at være kvalificeret til en bestemt type, II) proceduren for oprettelse og godkendelse af råd for videregående uddannelsesinstitutioner, rådenes kompetence, samtidig med at senatets, rektorens og forfatningsforsamlingens kompetencer præciseres III) proceduren for udvælgelse og godkendelse af nye universitetsreaktorer IV) fastlæggelse af de videregående uddannelsesinstitutioners strategiske specialisering.

Mindst fire konsolideringsplaner for videregående uddannelsesinstitutioner skal godkendes og være berettiget til konsolideringstilskud (investering: 5.2.1.1ii. Tilskud til forskning, udvikling og konsolidering).

Foranstaltningen skal sikre ikrafttrædelsen af retlige bestemmelser i) om indførelse af en ny ph.d.-model, II) indførelse af cyklisk institutionel akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter III) videreudvikling af finansieringsmodellen for videregående uddannelse og iv) sammenkædning af offentlig finansiering med resultaterne af den internationale evaluering af videnskabelige institutioner.

Senest den 31. august 2026 skal alle offentlige videregående uddannelsesinstitutioner gennemføre den nye forvaltningsmodel, herunder ændringer af de interne styrende organer, fastsætte kriterierne for valg af rektor i overensstemmelse med lovens krav og udpege et ledelsesteam.

Investeringer: 5.2.1.1.i. tilskud til forskning, udvikling og konsolidering

Formålet med investeringen er at reducere antallet af videregående uddannelsesinstitutioner og videnskabelige institutter gennem konsolidering. Planen skal finansiere tilskud, der skal tilskynde til fusioner af videregående uddannelser.

De videregående uddannelsesinstitutioners godkendte konsolideringsplaner skal indeholde en investeringsplan. Dette kan omfatte tilskud til strukturændringer udtrædelsestilskud ved ophør af ansættelse hos akademisk personale på over 65 år digitalisering, teknologisk udvikling, forbedring af forsknings- og uddannelsesinfrastruktur (undtagen byggeri) og oprettelse af nye ekspertiseprogrammer.

Investeringen kan omfatte tilskudsaftaler indgået af universiteter eller forskningsinstitutter om ph.d.-stipendier, postdoktorale stipendier eller videnskabelige stipendier (professor) samt interne forskningsstipendier.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

E.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Nr.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed for foranstaltning	Baseline	Mål	Kvartal	År
154	5.1.r. styring af innovationssystemet og motivation for private FoU-investeringer	Milepæl	Udvikling af en langsigtet national strategi for hvert af RIS3-områderne og oprettelse af et strategisk styringsudvalg for hvert af RIS3-områderne	Strategien er blevet aftalt med alle interessenter og godkendt. De strategiske styringsudvalg for RIS3 er blevet oprettet, og deres repræsentanter er valgt.	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ændringer af den relevante lovgivning, der giver de relevante institutioner følgende funktioner, træder i kraft: Letlands investerings- og udviklingsagentur (LIDA) er ansvarligt for: Udvikling af langsigtede strategier på nationalt plan inden for hvert af RIS3-områderne Udarbejdelse af årlige handlingsplaner for hvert af RIS3-områderne Oprettelse af et strategisk styringsudvalg for hvert af RIS3-områderne Ledelse og koordinering af etablerede råd — Udvikling af en metode til udvælgelse af værdikæder for aktiver, herunder fastsættelse af kvantitative kriterier for eliminering af værdikæder Strategisk styringskomité for hvert RIS3-område: — Sikre, at de planlagte investeringer er forenelige med RIS3-specialiseringsstrategier, nationale konkurrencefordele — består af centrale private, offentlige og forskningsmæssige aktører. vælges af LIDA efter aftale med de involverede ministerier. Den strategiske styringskomité genvælges en gang om året. — Det strategiske styringsudvalg er ansvarligt for at godkende strategierne for RIS3-specialiseringsområderne. Økonomiministeriet er ansvarligt for: — udvikling af analyse- og overvågningssystemer for erhvervslivet inden for specialiseringsområderne RIS3, udvikling af overvågningsrapporter.
155	5.1.1.1.i. operationalisering af en fuldt udbygget styringsmodel for innovationssystemer	Målet	Indgåelse af kontrakter eller udpegelse af de nødvendige menneskelige ressourcer	Uoplyst	Antal medarbejdere	0	19	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Økonomiministeriet og det lettiske agentur for investeringer og udvikling skal indgå kontrakt med eller udpege mindst 19 personer til at sikre udførelsen af de funktioner, der er tildelt disse institutioner i forbindelse med innovationsstyringen.
156	5.1.1.1.i. operationalisering af en fuldt udbygget styringsmodel for innovationssystemer	Milepæl	Offentliggørelse af en overvågningsrapport med oplysninger om hvert RIS3-område og anvendelsen af innovationsstyringsmodellen.	Offentliggjort analytisk overvågningsrapport godkendt af de strategiske styringsudvalg for specialiseringsområderne RIS3.	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Økonomiministeriet offentliggør: — to analytiske overvågningsrapporter om alle RIS3-områder med data, der dækker mindst et år, og som også indeholder en evaluering af innovationsstøtteprogrammet og anbefalinger til forbedring heraf. — en overvågningsrapport (for perioden 2023-2025), der indeholder en samlet og individuel vurdering af resultaterne hos de private formidlere, der er udvalgt til gennemførelse af forskningsstøtteprogrammet og samarbejdsnetværksstøtteprogrammet, samt en analyse af, hvordan den nye innovationsstyringsmodel fungerer.
157	5.1.1.2.i. støtteinstrument for forskning og internationalisering	Milepæl	Vedtagne kabinetsforordninger	Ikrafttræden af kabinetsforordninger for alle fire støtteprogrammer				FØRSTE KVARTAL 1	2024	Kabinetsforordninger, der regulerer gennemførelsen af i) støtteprogrammet for kompetencecentre, ii) forskningsstøtteprogrammet, iii) støtteprogrammet for samarbejdsnetværk og iv) støtteprogrammet for deltagelse i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, træder i kraft og: — omfatte indikatorer til måling af de udvalgte formidleres resultater, såsom tiltrækning af private FoU-investeringer, øget eksport blandt støttemodtagerne og antal udviklede produkter og — fastlægge formidlernes ansvar for at indsamle data fra programmets endelige støttemodtagere. I kabinetsforordningerne fastsættes det, at der ved udvælgelsen af formidlere til gennemførelse af støtteprogrammet for forskningsstøtteprogrammer og samarbejdsnetværk skal tages hensyn til deres overensstemmelse med specialiseringsstrategien RIS3 samt deres kapacitet til at tilrettelægge indkaldelser og deres kompetence til at evaluere projekter inden for deres respektive tematiske områder. De skal endvidere fastslå, at de udvalgte formidlere med henblik på gennemførelsen af støtteprogrammet for kompetencecentre og forskningsstøtteprogrammet er ansvarlige for gennemførelsen af følgende aktiviteter: I. gennemførelse af det private FoU-støtteprogram og II. indsamling af data fra endelige støttemodtagere, der skal anvendes til overvågning af aktiviteter, der udføres af økonomiministeriet. Det skal endvidere fastsættes, at de udvalgte formidlere til gennemførelse af støtteprogrammet for samarbejdsnetværk er ansvarlige for gennemførelsen af en eller flere af følgende aktiviteter: I. eksportfremmeaktiviteter II. netværksaktiviteter og erfaringsudvekslingsaktiviteter III. Gennemførelse af støtteprogrammet for økonomiske aktørers deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer på EU-plan og i internationale samarbejdsnetværk Og indsamling af data fra endelige støttemodtagere, som skal anvendes til overvågning af økonomiministeriets aktiviteter. Den skal desuden fastslå, at den endelige modtager af støtte i programmet for støtte til deltagelse i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er ansvarlig for gennemførelsen af en eller flere af følgende aktiviteter: i. Gennemførelse af F & U-støtteprogrammet II. identifikation af og motivation for planlagte deltagere i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse til at indsende projektidéer og indsamling af data fra endelige støttemodtagere, der skal anvendes til overvågning af aktiviteter, der udføres af økonomiministeriet.
158	5.1.1.2.i. støtteinstrument for forskning og internationalisering	Målet	Forpligtelse til finansiering	Uoplyst	Mio. EUR	0	98	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Ved afslutningen af programmet skal følgende leveres: — bekræftelse af tilsagn på mindst 98 mio. EUR til finansiering af FoU-projekter.
159	5.2.1.r. reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning	Milepæl	Reform af forvaltningen af videregående uddannelsesinstitutioner	Lovændringer trådte i kraft i overensstemmelse med reformen af forvaltningen af videregående uddannelsesinstitutioner	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2022	De lovgivningsmæssige rammer for gennemførelsen af reformen af forvaltningen af det videregående uddannelsessystem er trådt i kraft, herunder: — Universitetstypologier og -kriterier for at være kvalificeret til en bestemt type — proceduren for oprettelse og godkendelse af universitetsråd, rådenes kompetence, samtidig med at senatets, rektorens og forfatningsrådets kompetencer præciseres — proceduren for udvælgelse og godkendelse af nye universitetsreaktorer — Fastlæggelse af universiteternes strategiske specialisering.
160	5.2.1.r. reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning	Milepæl	Reform af de højere uddannelser	Lovændringer trådte i kraft	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Parlamentet har vedtaget ændringer til loven om videregående uddannelse og loven om videnskabelige aktiviteter, og ministerkabinettet har vedtaget ændringer til relaterede kabinetsforordninger vedrørende: Indførelse af den nye ph.d.-model i Letland — Gennemførelse af den nye akademiske karrieremodel i Letland — Gennemførelse af cyklisk institutionel akkreditering af videregående uddannelser og højere læreanstalter i Letland — 3 søjlevidereudvikling af finansieringsmodellen for videregående uddannelse — sammenkædning af offentlig finansiering med resultaterne af den internationale evaluering af videnskabelige institutioner.
161	5.2.1.r. reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning	Målet	Konsolidering af videregående uddannelsesinstitutioner	Uoplyst	Nummer	0	4	FØRSTE KVARTAL 2	2023	Konsolideringsplaner for videregående uddannelsesinstitutioner godkendt af undervisningsministeriet, herunder: — en investeringsplan og et konsolideringstilskud — metoder og tidsramme for at opnå en intern eller ekstern konsolidering af to eller flere videregående uddannelsesinstitutioner, herunder gennem oprettelse af konsortier, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af ekstern konsolidering. Følgende investeringer er berettigede til finansiering via konsolideringstilskud: 1) tilskud til strukturændringer 2) "fratrædelsestilskud" ved ophør af ansættelse hos akademisk personale på over 65 år 3) digitalisering, teknologisk udvikling, forbedring af forsknings- og uddannelsesinfrastruktur (undtagen bygge- og anlægsvirksomhed) 4) oprettelse af nye ekspertiseprogrammer. Vurderingskriterierne for godkendelse af konsolideringsplaner skal omfatte: — om der findes en fælles udviklingsstrategi, deling af ressourcer, udvikling af studieprogrammer, oprettelse af fælles platforme — om der er en forpligtelse til intern eller ekstern konsolidering, herunder gennem oprettelse af konsortier, med en klar tidsramme.
162	5.2.1.r. reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning	Målet	Andel af offentlige videregående uddannelsesinstitutioner, der påvirkes af forvaltningsmæssige ændringer	Der er indført ændringer i 100 % af de offentlige videregående uddannelsesinstitutioner i overensstemmelse med ændringerne af loven om videregående uddannelsesinstitutioner og tilhørende kabinetsforordninger.	%	0	100	FØRSTE KVARTAL 3	2026	100 % af de offentlige videregående uddannelsesinstitutioner har gennemført den nye forvaltningsmodel, herunder: — i overensstemmelse hermed ændrede vedtægter og andre interne bestemmelser — interne styrende organer (senat, råd, rektor) arbejder i overensstemmelse med den nye fordeling af ansvarsområder og kompetencer — kriterierne for valg af rektor er blevet revideret i henhold til loven — udnævnelse af et ledelsesteam, der adskiller akademisk og strategisk beslutningstagning.
163	5.2.1.1.i. tilskud til forskning, udvikling og konsolidering	Målet	Konsolideringstilskud	Uoplyst	Antal indgåede konsolideringstilskudsaftaler	0	4	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Der er udarbejdet fire konsolideringsplaner, som sikrer, at konsolideringsmålene opfyldes i overensstemmelse med betingelserne for gennemførelse af tilskuddene til konsolidering og forvaltningsændringer.
164	5.2.1.1.i. tilskud til forskning, udvikling og konsolidering	Målet	Tilskudsaftaler om akademisk karriere underskrevet	Uoplyst	Antal underskrevne tilskudsaftaler om akademisk karriere	0	315	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Den videregående uddannelsesinstitution eller forskningsinstituttet har indgået 315 tilskudsaftaler med doktorgrad, postdoktorgrad og forskere (professor) for en af følgende aktiviteter: 1) ph.d.-stipendier 2) ph.d.-stipendier 3) videnskabelige stipendier (professor).
165	5.2.1.1.i. tilskud til forskning, udvikling og konsolidering	Målet	Interne F & U-tilskudsaftaler underskrevet	Uoplyst	Antal underskrevne interne F & U-tilskudsaftaler	0	90	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Den videregående uddannelsesinstitution eller forskningsinstituttet har indgået 90 tilskudsaftaler om udførelse af intern forskning.

F. KOMPONENT 6: RETSSTATSFORHOLD

Denne komponent i Letlands genopretnings- og resiliensplan består af fire dele, der tager fat på de vigtigste udfordringer med hensyn til overholdelse af skattereglerne, retshåndhævelse i forbindelse med økonomisk kriminalitet, offentlig forvaltning og offentlige udbud. De vigtigste udfordringer i forbindelse med overholdelse af skattereglerne er sort løn og beskæftigelse, skattesvig og smugling. De vigtigste udfordringer i forbindelse med økonomisk kriminalitet er manglen på efterforskere, anklagere og dommere med særlig viden inden for økonomisk kriminalitet. De vigtigste udfordringer i forbindelse med den offentlige forvaltning er behovet for at styrke og forbedre dens kapacitet, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. Selv om Letlands resultater inden for offentlige udbud generelt er tilfredsstillende, er der en række udfordringer, der kræver yderligere opmærksomhed, nemlig behovet for at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og kvaliteten af offentlige udbudsprocedurer, fremme konkurrencen og styrke den menneskelige og analytiske kapacitet, herunder indkøberes faglige kvalifikationer.

Formålet med komponenten er at reducere skyggeøkonomien og fremme et mere retfærdigt erhvervsklima, forbedre retssystemets kvalitet og effektivitet, navnlig med hensyn til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, modernisere den offentlige forvaltning samt forbedre kvaliteten, effektiviteten og integriteten af offentlige indkøb.

Komponenten støtter efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger om at forbedre overholdelsen af skattereglerne (landespecifik henstilling 1 2019), styrke den offentlige forvaltnings ansvarlighed og effektivitet (landespecifik henstilling 4 2019) og fortsætte fremskridtene med rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge (landespecifik henstilling 4 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

F.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform: 6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af risikostyring i forbindelse med overholdelse og andre aktiviteter i forbindelse med bekæmpelse af skyggeøkonomien gennem en bred vifte af foranstaltninger, herunder vedtagelse af en omfattende handlingsplan for bekæmpelse af skyggeøkonomien, indførelse af et nyt system til segmentering af skatteyderne og tilpasning af revisions- og kontrolpraksis for bedre at kunne målrette risikoen for manglende overholdelse. Foranstaltningen omfatter også investeringer i forskning i skatteydernes adfærd, som skal anvendes til at udforme en mere effektiv politisk reaktion på skatteundgåelse og skatteunddragelse.

Reformen består af: a) vedtagelse af en national arbejdsplan for at begrænse skyggeøkonomien for 2021-2022, b) indførelse af et system til vurdering af skatteyderne og den dermed forbundne optimering af revisioner og kontroller og tilpasning af statsindtægtstjenester, c) udarbejdelse af en håndbog til anerkendelse af risikoen for sort løn, d) bestilling af forskning og politiske anbefalinger inden for skyggeøkonomien.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2024.

Investeringer: 6.1.1.1.i. modernisering af eksisterende analyseopløsninger

Formålet med denne foranstaltning er at flytte de eksisterende risikosystemer til en enkelt analytisk platform og modernisere de enkelte skatteyderes risikosystem og systemet for punktafgiftsrisiko.

Investeringen består af a) gennemførelse af et risikosystem for individuelle skatteydere, b) gennemførelse af et system til risikostyring i forbindelse med punktafgifter og c) overførsel af ESKORT-systemet til SAP HANA-databasen.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2024.

Investeringer: 6.1.1.2.i. udvikling af nye analysesystemer

Formålet med denne foranstaltning er at indføre et nyt system til segmentering af skatteyderne, sikre, at det integreres med 360 graders skatteyderanalysesystemet, og sikre, at det integreres i databasen med offentligt tilgængelige oplysninger.

Investeringen består i at indføre et IT-system til opdeling af skatteydere efter deres overholdelsesrisiko, herunder integration med en offentliggjort database og datavisualisering i det elektroniske angivelsessystem, b) integration af det nye system med analysen af skatteyderne på 360 grader.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2024.

Investeringer: 6.1.1.3.i. personaleuddannelse med henblik på at arbejde med en analytisk platform og konsulentbistand

Formålet med denne foranstaltning er at tilbyde uddannelse af SRS-specialister til at arbejde med SAP HANA-teknologiplatformen.

Investeringen består i at uddanne 50 SRS-specialister til at arbejde med SAP HANA-platformen. Uddannelsen skal være rettet mod risikoanalytikere og systemadministratorer.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2023.

Reform: 6.1.2.r. fjernanalyse og centraliseret analyse af billeder scannet på toldkontrolsteder

Formålet med denne foranstaltning er at forbinde røntgenscannere til jernbanegods, der er anbragt på toldkontrolstederne i Karsava og Indra, med et enkelt analysesystem i Riga, der giver mulighed for centraliseret fjernbilledanalyse.

Reformen indebærer, at 95 % af analysen af fragtbilledet udføres på afstand gennem BAXE-systemet.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 6.1.2.1.i. sammenkædning af røntgenudstyr til jernbaner med BAXE og anvendelse af kunstig intelligens til billedanalyse af banegodsscanning

Formålet med denne foranstaltning er at sikre evnen til at foretage analyser af billeder af jernbanegods, der scannes på toldkontrolstederne Indra og Karsava på afstand.

Investeringen består i a) at forbinde jernbanescannere ved toldkontrolstederne i Indra og Karsava med BAXE-informationssystemet og b) at udvikle en røntgenbilledanalyseplatform, der anvender kunstig intelligens.

Investeringen gennemføres senest den 31. marts 2026.

Investeringer: 6.1.2.2.i. Toldlaboratoriets kapacitetsopbygning

Formålet med denne foranstaltning er at gøre det muligt for toldmyndighederne at kontrollere smugling, forfalskede produkter og ulovlige stoffer mere effektivt.

Investeringen består i at udstyre toldlaboratoriet og toldkontrolstedet i Riga lufthavn med et spektrofotometer.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2022.

Investeringer: 6.1.2.3.i. forbedring af toldkontrollen med modtagne postforsendelser på toldkontrolstedet i lufthavnen

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre kontroleffektiviteten af indgående postforsendelser, der modtages på toldkontrolstedet i Riga International Airport.

Investeringen består i at udstyre Riga lufthavns postsorteringsanlæg med en intelligent scannings- og sorteringslinje.

Investeringen gennemføres senest den 31. marts 2025.

Investeringer: 6.1.2.4.i. etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala

Formålet med denne foranstaltning er at øge effektiviteten af toldkontrollen, mindske den administrative byrde for brugerne af kontroltjenesten og fjerne unødig trafik i forbindelse med tung transport mellem havnen og kontrolfaciliteterne.

Investeringen består i at skabe en integreret infrastruktur for kontroltjenester i Kundzinsala — en havn og et stort fragttransportknudepunkt i Riga. Kontrolposten skal kræve, at der etableres de kontrolfaciliteter, der er nødvendige for effektiv og gnidningsløs kontrol, og at der installeres røntgenscanningsudstyr til godskontrol.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 6.2.1.r. modernisering af processen med at identificere hvidvaskning af penge, efterforske økonomisk kriminalitet og retslige procedurer

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre effektiviteten af systemet til indberetning af mistænkelige transaktioner.

Reformen består af a) ændring af loven om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og spredning for at fjerne parallel indberetning af mistænkelige transaktioner til både den finansielle efterretningsenhed og den statslige skatteforvaltning og for at indføre bestemmelser om et nyt system til modtagelse og analyse af data, b) ministerkabinettets vedtagelse af en forordning om proceduren for og indholdet af indberetninger af mistænkelige transaktioner og erklæringer om tærskelværdier.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2021.

Investeringer: 6.2.1.1.i. oprettelse af et innovationsknudepunkt for bekæmpelse af hvidvask af penge for at forbedre identifikationen af hvidvask af penge

Formålet med denne foranstaltning er at lette forskning og informationsudveksling mellem de institutioner, der er involveret i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge.

Investeringen består i indførelse af informationssystemer, etablering af særlige lokaler til videndeling og samarbejde, etablering af forbindelser mellem systemerne til automatisk dataudveksling, etablering af databehandlingsinfrastruktur og mobilisering af forskere til at udvikle analytiske løsninger.

Investeringen gennemføres senest den 31. marts 2025.

Investeringer: 6.2.1.2.i. styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet

Formålet med denne foranstaltning er at øge tilgængeligheden og kapaciteten hos de retshåndhævende myndigheder, der beskæftiger sig med økonomisk kriminalitet. Foranstaltningen består af både investerings- og reformelementer.

Investeringen består af a) uddannelse af IT-værktøj til talegenkendelse med henblik på at anvende det i forbindelse med efterforskningen af økonomisk kriminalitet, b) uddannelse af retshåndhævelsespersonale i at opnå et certifikat til bekæmpelse af hvidvask af penge og c) udstyring af retshåndhævende personale og enheder med elektroniske databehandlings- og registreringsanordninger, der er egnede til fjernarbejde.

Investeringen gennemføres senest den 31. marts 2025.

Reformen består i vedtagelse af en statusrapport om gennemførelsen af en handlingsplan for styrkelse af bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Planen skal være baseret på de henstillinger, der er modtaget i henhold til strukturreformprogrammet og yderligere præciseret af det statslige politi. Planen skal klart definere de aktiviteter, der skal gennemføres, fristerne og de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen. Handlingsplanen skal også sikre overensstemmelse med prioriteterne i planen for forebyggelse af hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og spredning af terrorisme.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2025.

Investeringer: 6.2.1.3.i. oprettelse af et enkelt uddannelsescenter til udvikling af kvalifikationer hos dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (tværfaglige spørgsmål)

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre kvalifikationerne af de menneskelige ressourcer i retssystemet ved at oprette et fælles uddannelsescenter for dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (i tværfaglige sager). Foranstaltningen består af både investerings- og reformelementer.

Reformen skal bestå i a) vedtagelse af loven om oprettelse af uddannelsescentret for retsvæsenet og b) sikring af langsigtet finansiering af driften af uddannelsescentret for retsvæsenet i statsbudgetlovgivningen.

Reformen gennemføres senest den 31. marts 2025.

Investeringen skal bestå af a) renovering og udstyr til uddannelsescentret, b) en kompleks tilgang til udvikling af retslige myndigheders faglige kompetencer og c) udvikling og gennemførelse af uddannelsesprogrammer.

Investeringen gennemføres senest den 31. juli 2026.

Reform: 6.3.1.r. modernisering af den offentlige forvaltning

Formålet med denne foranstaltning er at tage det første skridt til at modernisere den offentlige forvaltning, hvilket betyder, at den skal gøres mere effektiv og innovativ og et mere attraktivt sted at arbejde for at levere bedre politikker og tjenester til borgerne samt tackle de nye udfordringer, der er opstået i forbindelse med covid-19-krisen.

Reformen består i a) vedtagelse af en plan for modernisering af den offentlige forvaltning, b) udvikling af et koncept og gradvis indførelse af et fælles servicecenter, der indleder centraliseringen af støttefunktioner i den offentlige forvaltning, som er en del af moderniseringsplanen.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 6.3.1.1.i. åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning

Formålet med denne foranstaltning er at øge offentligt ansattes kompetencer inden for etik, bekæmpelse af korruption, forebyggelse af svig og interessekonflikter.

Investeringen består af a) etablering af en kompetenceramme inden for etik, bekæmpelse af korruption, forebyggelse af svig og interessekonflikter og b) uddannelse af mindst 16 232 offentligt ansatte inden for etik, bekæmpelse af korruption, forebyggelse af svig og interessekonflikter.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 6.3.1.2.i. professionalisering af den offentlige forvaltning og forvaltnings- og kapacitetsopbygning

Formålet med denne foranstaltning er at øge offentligt ansattes kompetencer inden for kundeservice, udvikling af lederskab, grundlæggende kompetencer i den offentlige forvaltning, forvaltning af offentlige indkøb, politisk planlægning og gennemførelse, menneskelige ressourcer og retspraksis.

Investeringen består af a) etablering af kompetenceudviklings- og uddannelsesprogrammer og b) uddannelse af mindst 20 011 offentligt ansatte på områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt offentligt ansatte.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 6.3.1.3.i. udvikling af innovationsøkosystemet i den offentlige forvaltning

Formålet med denne foranstaltning er at fremme innovationskulturen og øge innovationsresultaterne i den offentlige forvaltning. Foranstaltningen består af både investerings- og reformelementer.

Reformen består af a) vedtagelse af en lovgivningsmæssig ramme til støtte for udviklingen af innovationsøkosystemet i den offentlige sektor og b) oprettelse og drift af et innovationslaboratorium for offentlig forvaltning.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2025.

Investeringen består af a) ansættelse af eksperter på innovationsrelevante områder, b) etablering og indretning af faciliteter til fælles skabelse af aktiviteter og c) afprøvning af nogle af de innovationer, der skabes i innovationslaboratoriet.

Investeringen gennemføres senest den 30. september 2025.

Investeringer: 6.3.1.4.i. ikke-statslige organisationers vækst med henblik på at styrke den sociale sikringsrepræsentation og overvåge offentlighedens interesser

Formålet med denne foranstaltning er at støtte offentlige initiativer og dialog inden for social modstandsdygtighed og fremme af offentlighedens interesse.

Investeringen består af a) oprettelse af et støtteprogram for ikkestatslige organisationer inden for offentlig fortalervirksomhed og social modstandsdygtighed og b) styrkelse, udvikling og forbedring af mindst 30 ikkestatslige organisationers erfaringer inden for social modstandsdygtighed og offentlig fortalervirksomhed.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 6.4.1.r. oprettelse af et register over offentlige indkøbskontrakter

Formålet med denne foranstaltning er at øge gennemsigtigheden og tilgængeligheden af oplysninger om gennemførelsen og den faktiske gennemførelse af indgåede kontrakter og dermed forbedre indkøberes og leverandørers adfærd og mindske risikoen for korruption i gennemførelsesfasen af offentlige udbud.

Reformen består i a) at ændre loven om offentlige udbud med krav om offentliggørelse af de relevante supplerende oplysninger og b) at udvikle en teknisk løsning for registret over offentlige kontrakter og gøre det tilgængeligt online.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2022.

Reform: 6.4.2.r. forbedring af konkurrencemiljøet

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre konkurrencen og mindske interessekonflikter og risikoen for korruption i forbindelse med offentlige udbud samt at gøre kriteriet om valuta for pengene mere bredt anvendt i forbindelse med offentlige indkøb.

Reformen består i at ændre reglerne med hensyn til krav vedrørende interessekonflikter for indkøbskommissioner, kræve en bredere anvendelse af kvalitative kriterier for tildeling af kontrakter, kræve en bredere anvendelse af markedshøringer og udvide udelukkelseskriterierne for tilbudsgivere.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2021.

Reform: 6.4.3.r. udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi

Formålet med denne foranstaltning er at øge kvaliteten og effektiviteten af offentlige indkøb og samtidig optimere de ressourcer, der anvendes ved at udvikle offentlige indkøberes kompetencer, færdigheder og kapacitet.

Reformen består i a) at fastsætte standardiserede kvalifikationskrav for leverandører af visse tjenesteydelser, som endnu ikke er specificeret, b) at kræve anvendelse af standardiserede accept- og overførselsdokumenter i forbindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter, c) at udvikle et fælles uddannelsesprogram for offentlige indkøbere, d) at fastsætte krav til udbudskommissionens kompetence i forbindelse med udbud, der når en vis tærskel for kontraktpriser, og e) at centralisere offentlige udbud på områder, der anses for at være hensigtsmæssige for det.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 6.4.4.r. IUB IT og analytisk kapacitetsopbygning

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre effektiviteten af forebyggende foranstaltninger for at sikre en rettidig identifikation af risikable offentlige udbud (dvs. identifikation af risici i specifikke sektorer, i bestemte ordregivende myndigheders aktiviteter eller i forbindelse med gennemførelsen af specifikke udbud).

Reformen består af a) fastsættelse af kriterier for identificering af risikobetonede markedssektorer, kunder og indkøb og b) indførelse af et system til forvaltning af publikationer, der giver mulighed for bedre dataanalyse, optimering af processer og forbedring af gennemsigtigheden af udbudsdata.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2024.

F.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Nr.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed for foranstaltning	Baseline	Mål	Kvartal	År
166	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Vedtagelse af en arbejdsplan for offentlige myndigheder for at dæmme op for den sorte økonomi 2021-2022	Vedtagelse af de nationale myndigheders arbejdsplan for at begrænse skyggeøkonomien for 2021-2022	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2022	De nationale institutioners arbejdsplan for styrkelse af skyggeøkonomien for 2021-2022 vedtages. Det omfatter følgende aktiviteter: — Ikke-registreret/ulovlig økonomisk aktivitet — Sort arbejde Uregistrerede transaktioner og ulovlige varebevægelser — Uregistrerede/ukontrollerede bevægelser af likvide midler — Skattesvig Den skal fokusere på økonomiske sektorer med den største risiko i skyggeøkonomien såsom byggeri, handel, tjenesteydelser, sikkerhed, catering og hotel- og restaurationsbranchen samt transport.
167	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Idriftsættelse af et ratingsystem for skatteydere, optimering af kontroller	Retsakters ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ikrafttræden af ændringer af retsakterne, herunder: — den retlige ramme for skatteydernes ratingsystem er medtaget, og vurderingen heraf offentliggøres. — optimerede typer af skattekontrol og -tilsyn for at forbedre effektiviteten af skattekontrollen og -inspektionerne.
168	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Idriftsættelse af en kurv af databaserede tjenester for hver segmenteringsgruppe af skatteydere	Ændringer af statens skatteforvaltnings interne regler og/eller platform (er) for levering af tjenester				FØRSTE KVARTAL 2	2024	Idriftsættelse af en databaseret kurv af tjenester for hver segmenteringsgruppe af skatteydere.
169	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Offentliggørelse af håndbog om håndtering af overensstemmelsesrisici	Ændringer af statens skatteforvaltnings interne regler				FØRSTE KVARTAL 3	2023	Der er offentliggjort en håndbog om metodemæssig risikostyring i forbindelse med sort løn, herunder: retningslinjer for risikovurdering — aspekter af typologier af "lønmodtagere" aspekter af tilgængelige forebyggelses- og kontrolværktøjer — analyse af domstolsafgørelser vedrørende sort løn.
170	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Målet	Gennemførelse af det nationale forskningsprogram "Reduktion af den sorte økonomi for at sikre en bæredygtig udvikling i landet"		Antal undersøgelsesrapporter	0	5	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Der skal gennemføres følgende forskning inden for overholdelse af skattereglerne: — Rapportere om de faktorer, der påvirker skyggeøkonomien i Letland, med fokus på de vigtigste sektorer — At aflægge rapport om de afgørende faktorer for enkeltpersoners skatteunddragelse, herunder en analyse af den sorte økonomis indvirkning på overholdelsen af skattereglerne — At aflægge rapport med politiske anbefalinger til lovgivningsmæssige, organisatoriske, teknologiske og andre forbedringer med henblik på at forbedre overholdelsen af skattereglerne, herunder en vurdering af de finansielle virkninger af de foreslåede henstillinger — Rapport med en vurdering af de mistede budgetindtægter som følge af ulovlige aktiviteter, herunder lovgivningsmæssige henstillinger med henblik på at mindske risikoen for ulovlig cirkulation af penge — Udvikling af metoder til måling af skyggeøkonomi ved hjælp af en dynamisk model med "flere indikatorer — flere årsager", herunder opdeling efter skattetype, virksomhedsstørrelse og sektorer.
171	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Gennemførelse af forskningsresultaterne	Offentliggjort vurderingsrapport om skyggeøkonomien	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Der offentliggøres en første vurderingsrapport om skyggeøkonomiens størrelse baseret på den metode, der blev udviklet i 2022.
172	6.1.1.1.i. modernisering af eksisterende analyseopløsninger	Milepæl	Idriftsættelse af opgraderede analytiske opløsninger	Avancerede risikoanalysesystemer udviklet og gennemført				FØRSTE KVARTAL 2	2024	Følgende opgraderinger er afsluttet: De eksisterende risikosystemer er blevet migreret til en enkelt analytisk platform. Risikosystemet for individuelle skatteydere er blevet udviklet og gennemført. Der er udviklet og implementeret et system til risikostyring i forbindelse med punktafgifter. ESKORT-systemet er blevet overført til SAP HANA-databasen.
173	6.1.1.2.i. udvikling af nye analysesystemer	Milepæl	Idriftsættelse af nye analysesystemer	Avanceret risikoanalysesystem idriftsættes				FØRSTE KVARTAL 2	2024	Der udvikles og idriftsættes et IT-system til segmentering af skatteydere (herunder integration med en offentliggjort database og datavisualisering i det elektroniske angivelsessystem (EDS)). Det nye system er integreret med en 360-graders analyse af skatteyderne.
174	6.1.1.3.i. Personaleuddannelse med analyseplatform og konsulentbistand	Målet	Uddannelse af personale til at arbejde med analyseplatformen		Antal uddannelsesbeviser	0	50	FØRSTE KVARTAL 4	2023	50 SRS-specialister er blevet uddannet til at arbejde med SAP HANA-platformen. Uddannelsen skal fokusere på færdigheder til at arbejde med SAP HANA-rammen og praktiske færdigheder inden for systemadministration.
175	6.1.2.r. Fjernanalyse og centraliseret analyse af scannede billeder på toldkontrolstederne	Målet	Andel af fragtbilleder, der scannes af lettiske toldkontrolsteder, der analyseres på afstand og centralt		%	0	95	FØRSTE KVARTAL 3	2026	95 % af fragtbillederne analyseres centralt og på afstand via BAXE-systemet.
176	6.1.2.1.i. Sammenkædning af røntgenudstyr til jernbaner med BAXE og brug af kunstig intelligens til billedanalyse af banegodsscanning	Milepæl	Scannere fra jernbanetoldkontrolpunkter forbundet med systemet til udveksling af røntgenbilleder BAXE	Godkendelsesdokument underskrevet				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Jernbanescannere på toldkontrolstederne i Indra og Karsava forbundet med BAXE-informationssystemet.
177	6.1.2.1.i. Sammenkobling af røntgenudstyr til jernbaner med BAXE og anvendelse af kunstig intelligens til analyse af billeder af scanning af jernbanegodstransport	Milepæl	Indført platform til analyse af billede scannet jernbanegods	Godkendelsesdokument underskrevet				FØRSTE KVARTAL 1	2026	En automatiseret røntgenbilledanalyseplatform, der anvender kunstig intelligens, anvendes til analyse af billeder af jernbanegodsscanning.
178	6.1.2.2.i. Kapacitetsopbygning i toldlaboratoriet	Milepæl	Indkøbt og installeret spektrofotometer til brug i toldlaboratoriet	Godkendelsesdokument underskrevet				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Der oprettes et spektrofotometer, som anvendes på toldlaboratoriet.
179	6.1.2.2.i. Kapacitetsopbygning i toldlaboratoriet	Milepæl	Indkøbt og installeret spektrofotometer til brug på toldkontrolstedet i lufthavnen	Godkendelsesdokument underskrevet				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Der oprettes et spektrofotometer, som anvendes på toldkontrolstedet i lufthavnen.
180	6.1.2.3.i. forbedring af toldkontrollen med modtagne postforsendelser på toldkontrolstedet i lufthavnen	Milepæl	En linje til intelligent scanning og automatisk sortering/analyse af postforsendelser, der indføres på toldkontrolstedet i lufthavnen	Godkendelsesdokument underskrevet				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Der oprettes en intelligent mailscanning og automatisk sorterings-/analyselinje, som er i brug på toldkontrolstedet i lufthavnen.
181	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Fælles design — bygge- og anlægskontrakt underskrevet	Bygge- og projekteringskontrakt underskrevet				FØRSTE KVARTAL 3	2023	Efter en udbudsprocedure er der indgået en kontrakt om projektering og opførelse af infrastruktur til kontroltjenesterne i Kundzinsala.
182	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Byggetilladelse modtaget	Meddelelse om godkendelsesbeslutningen				FØRSTE KVARTAL 3	2024	Der er modtaget byggetilladelse fra Byggestyrelsen.
183	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Indkapslingsstrukturernes cyklus er afsluttet	Byggeakt (formular 2 og 3)	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Opførelsen af bygningens leje- og indkapslingsstrukturer, herunder taget, er afsluttet.
184	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Indkøb og indgåelse af en kontrakt om levering og installation af røntgenkontroludstyr	Indgået kontrakt				FØRSTE KVARTAL 3	2023	Der er indgået en kontrakt om levering og installation af røntgenkontroludstyr efter en udbudsprocedure.
185	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Røntgenudstyr til godskontrol installeret	Leveringsbevis				FØRSTE KVARTAL 3	2026	Røntgenudstyr til godskontrol leveret og installeret.
186	6.2.1.r. modernisering af processen med at identificere hvidvaskning af penge, efterforske økonomisk kriminalitet og retslige procedurer	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af lov om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og spredning	Ikrafttræden af ændringer af NILLTPFN-loven	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 2	2021	Ændringer af loven om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og spredning er trådt i kraft, herunder: — indførelse af et nyt system til modtagelse og analyse af data fra finansielle efterretningsenheder (FIU) og afskaffelse af et parallelt indberetningssystem for både den finansielle efterretningsenhed og den statslige indtægtstjeneste (SRS), der kun indeholder bestemmelser om indberetning til FIU'en. Ministerkabinettets forordning om proceduren for og indholdet af indberetninger om mistænkelige transaktioner og erklæringer om tærskelværdier er blevet vedtaget.
187	6.2.1.1.i. oprettelse af et innovationsknudepunkt for bekæmpelse af hvidvask af penge for at forbedre identifikationen af hvidvask af penge	Milepæl	Samarbejdsplatform for finansielle efterretninger og videndeling for at forbedre identifikationen af hvidvaskning af penge	Færdiggørelse af IT-platformen for videnudveksling og kommunikation med interessenter				FØRSTE KVARTAL 1	2025	a) der indføres 5 informationssystemer for at styrke kapaciteten til at identificere hvidvaskning af penge, terrorisme eller finansiering af spredning b) der oprettes 3 særlige lokaler til vidensdeling og samarbejde c) der oprettes 5 sammenkoblinger mellem systemerne med henblik på elektronisk dataudveksling d) databehandlingsinfrastruktur etableres på grundlag af 6 tekniske løsninger (e) 2 forskere mobiliseres til at udvikle analytiske løsninger til kontrol af oplysninger i forhold til foruddefinerede karakteristika i rapporter om finansielle transaktioner.
188	6.2.1.2.i. styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Milepæl	Statusrapporten om gennemførelsen af handlingsplanen godkendes	Godkendelse af statusrapporten	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Ministerkabinettet godkender en statusrapport om gennemførelsen af handlingsplanen for styrkelse af bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Informationsrapporten skal bekræfte gennemførelsen af alle de mål, der er fastsat i planen. Planen blev godkendt i 2022 på grundlag af henstillingerne fra GD REFORM's strukturreformprogram og nærmere beskrevet af det statslige politi. Planen skal indeholde en definition af de aktiviteter, der skal gennemføres, fristerne og de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen.
189	6.2.1.2.i. styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Målet	Andel af afslørede straffesager om miljøkriminalitet		%	40	60	FØRSTE KVARTAL 1	2025	Andelen af afslørede miljøforbrydelser, der løses og retsforfølges for 2024, skal være mindst 60 %.
190	6.2.1.2.i. styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Målet	Antal certificerede efterforskere af økonomisk kriminalitet i "Certified Anti Money Laundering Specialist (CAMS)" -programmet		Nummer	0	20	FØRSTE KVARTAL 1	2025	Mindst 20 retshåndhævelsespersonale skal have opnået et certifikat som specialist i bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
191	6.2.1.2.i. styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Målet	Udstyr til retshåndhævelsespersonale	Bevis for køb	Nummer	0	237	FØRSTE KVARTAL 1	2025	Målet omfatter indkøb af følgende udstyr: — 200 mobile arbejdsstationer — 30 transportable printere — 4 store servere — 3 enheder af videokonferenceudstyr.
192	6.2.1.3.i. oprettelse af et enkelt uddannelsescenter til udvikling af kvalifikationer hos dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (tværfaglige spørgsmål)	Milepæl	Ikrafttræden af loven og andre retsakter vedrørende uddannelsescentret for retsvæsenet	Ikrafttræden af de lovgivningsmæssige rammer for driften af uddannelsescentret og den offentlige finansiering, der er sikret i statsbudgetloven for 2025.				FØRSTE KVARTAL 1	2025	Følgende er trådt i kraft: — En lov om oprettelse og drift af den institutionelle model for uddannelsescentret for retsvæsenet er trådt i kraft, herunder definitionen af retsvæsenets og domstolsrådets inddragelse i uddannelsesindhold og -metoder. — Der skal sikres finansiering fra statsbudgettet til finansiering af den fulde dækning af uddannelsescentrets vedligeholdelsesomkostninger, personaleomkostninger og udgifter til uddannelsesindhold, herunder ajourføring af uddannelsesprogrammer fra 2025 og fremefter.
193	6.2.1.3.i. oprettelse af et enkelt uddannelsescenter til udvikling af kvalifikationer hos dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (tværfaglige spørgsmål)	Målet	Udvikling og godkendelse af et nyt uddannelsesprogram		Nummer	0	10	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Der skal udvikles og godkendes ti nye uddannelsesprogrammer for dommere, domstolspersonale, anklagere og assisterende anklagere, specifik tværfaglig uddannelse for efterforskere, herunder i spørgsmål som cyberkriminalitet, svig og skatteunddragelse, korruption i forbindelse med offentlige udbud og hvidvaskning af penge. Programmerne godkendes af tilsynsrådet for "Judicial Academy" -projektet, hvor domstolsrådet også er repræsenteret.
194	6.2.1.3.i. oprettelse af et enkelt uddannelsescenter til udvikling af kvalifikationer hos dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (tværfaglige spørgsmål)	Målet	Gennemførelse af uddannelsesprogrammer		Nummer	0	10	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Uddannelsesprogrammerne (på stedet, fjernundervisning og e-læring) for dommere, domstolspersonale, anklagere og assisterende anklagere, specifik tværfaglig uddannelse for efterforskere, herunder i spørgsmål som cyberkriminalitet, svig og skatteunddragelse, korruption i forbindelse med offentlige udbud og hvidvaskning af penge, gennemføres.
195	6.2.1.3.i. oprettelse af et enkelt uddannelsescenter til udvikling af kvalifikationer hos dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (tværfaglige spørgsmål)	Milepæl	Oprettelse af et uddannelsescenter	Tilpasning af lokaler (renovering) og levering af udstyr til uddannelsescentret				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Den nødvendige tilpasning af lokalerne (renoveringen) til uddannelsescentrets behov er afsluttet. Indkøb og udvikling af det nødvendige udstyr i uddannelsescentrets lokaler. Uddannelsescentrets lokaler renoveres og udstyres.
196	6.3.1.r. modernisering af den offentlige forvaltning	Milepæl	Godkendt plan for modernisering af den offentlige forvaltning	Plan for modernisering af den offentlige forvaltning godkendt				FØRSTE KVARTAL 4	2022	En plan for modernisering af den offentlige forvaltning godkendes af ministerkabinettet. Planen dækker følgende prioriterede områder og omfatter tidsrammer for gennemførelsen: a) En åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning: integritetsprincipperne revideres og forbedres ved at definere og gennemføre ansvarlighed over for alle offentlige forvaltninger samt ved at respektere etiske principper og værdier i den offentlige forvaltnings arbejde b) Ensartede, centraliserede og standardiserede støtteprocesser og -systemer — indførelse af et centraliseret ressourceforvaltningssystem i offentlige forvaltninger, herunder regnskabsføring og forvaltning af menneskelige ressourcer c) Strategisk forvaltning og udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvælgelse, karrierestyring, evaluering, læring og udvikling d) Tilgængelige, forståelige og relevante tjenester — udvikling af retningslinjer for digital transmission og digitaliseringstjenester, samtidig med at det sikres, at de er tilgængelige, tilgængelige og forståelige for alle borgere, herunder dem, der ikke anvender digitale værktøjer.
197	6.3.1.r. modernisering af den offentlige forvaltning	Milepæl	Gennemgang af fremskridtene med gennemførelsen af den godkendte plan for modernisering af den offentlige forvaltning	Gennemgang af fremskridtene med gennemførelsen af den godkendte plan for modernisering af den offentlige forvaltning				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Ministerkabinettet har godkendt statusrapporten om gennemførelsen af planen for modernisering af den offentlige forvaltning, som om nødvendigt omfatter ændringer af planens foranstaltninger i overensstemmelse med planens mål.
198	6.3.1.r. modernisering af den offentlige forvaltning	Milepæl	Konceptet med det fælles servicecenter godkendt som en forudsætning for levering af centraliserede tjenester	Uoplyst				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Konceptet med det fælles servicecenter er blevet udviklet og godkendt af ministerkabinettet. Konceptet skal beskrive, hvordan den gradvise centralisering af støttefunktioner i den offentlige forvaltning (i det mindste regnskabsføring og personaleregistrering) skal finde sted.
199	6.3.1.r. modernisering af den offentlige forvaltning	Målet	Andel af direkte menneskelige ressourcer i den offentlige forvaltning, der modtager regnskabs- og personaleforvaltningstjenester centralt.	Uoplyst	% af det samlede antal ansatte i direkte administration	0	15	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Idriftsættelsen af en enkelt løsning og den gradvise centralisering af støttefunktionerne såsom regnskabsføring og forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige forvaltning påbegyndes. Mindst 15 % af det samlede antal ansatte i direkte administration skal modtage centraliserede bogholderi- og personaleforvaltningstjenester fra den enkelte leverandør af løsningstjenester.
200	6.3.1.1.i. Åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning	Milepæl	Kompetenceramme til rådighed	Kompetencerammen findes i det statslige forvaltningssystem for skoleuddannelse og er godkendt ved en intern retsakt fra skolen for statsforvaltning, og statsbudgetloven for 2024 er vedtaget.	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Der er etableret en kompetenceramme, som er tilgængelig inden for etik, bekæmpelse af korruption, forebyggelse af svig og interessekonflikter. Statsbudgettet har sikret finansiering af de vigtigste uddannelsesprogrammer for udvikling af den offentlige forvaltning fra 2024 og fremefter.
201	6.3.1.1.i. Åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning	Målet	Uddannelse gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning	Uoplyst	Nummer	0	16 232	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Antal kurser inden for etik, bekæmpelse af korruption, forebyggelse af svig og interessekonflikter, der er gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning.
202	6.3.1.2.i. professionalisering af den offentlige forvaltning og forvaltnings- og kapacitetsopbygning	Milepæl	Tilgængelige kompetencerammer, herunder uddannelsesprogrammer	Kompetencerammen findes i det statslige forvaltningssystem for skoleuddannelse og er godkendt ved en intern retsakt fra statsforvaltningsskolen, og statsbudgetloven for 2024 er vedtaget	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2023	Der findes en kompetenceramme og uddannelsesprogrammer på følgende områder: — kundeservice — udvikling af lederskab den offentlige forvaltnings grundlæggende kompetencer — forvaltning af offentlige indkøb — menneskelige ressourcer — juridisk praksis — politikplanlægning og -gennemførelse. Statsbudgetfinansieringen til professionalisering af den offentlige forvaltning er sikret fra 2024 og fremefter.
203	6.3.1.2.i. professionalisering af den offentlige forvaltning og forvaltnings- og kapacitetsopbygning	Målet	Uddannelse gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning	Uoplyst	Nummer	0	20 011	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Antal kurser inden for kundeservice, udvikling af lederskab, grundlæggende kompetencer i den offentlige forvaltning, forvaltning af offentlige indkøb, menneskelige ressourcer, juridisk praksis, politisk planlægning og gennemførelse gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning.
204	6.3.1.3.i. udvikling af innovationsøkosystemet i den offentlige forvaltning	Milepæl	Ikrafttræden af regelsættet vedrørende innovationsøkosystemet	Udvikling og gennemførelse af en fælles forsøgsramme for innovation i den offentlige sektor				FØRSTE KVARTAL 2	2025	Et regelsæt (retningslinjer, forordninger, henstillinger osv.) til støtte for udviklingen af innovationsøkosystemet i den offentlige sektor træder i kraft. Rammen skal bl.a. tage fat på følgende udfordringer: Mindske fragmenteringen af det lettiske innovationsøkosystem og forvaltningen heraf — Forbedre samarbejdet mellem institutionerne om gennemførelsen af innovationspolitikken — udvikle en fælles ramme for eksperimenter. Innovationslaboratoriet etableres og drives. Innovationslaboratoriets vigtigste funktioner er: 1) udvikling af casestudier af offentlig innovation 2) skabelse af innovative løsninger på udfordringer i den offentlige forvaltning 3) afprøvning af prototypeløsninger 4) kommunikation til offentligheden om innovation i den offentlige forvaltning.
205	6.3.1.3.i. udvikling af innovationsøkosystemet i den offentlige forvaltning	Milepæl	Sikring af innovationslaboratoriets finansielle bæredygtighed	Ikrafttræden af statsbudgetloven for 2026	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 3	2025	Statsbudgetfinansieringen af driften af innovationslaboratoriet skal sikres fra 2026.
206	6.3.1.4.i. Ikke-statslige organisationers vækst med henblik på at styrke den sociale sikringsrepræsentation og overvåge offentlighedens interesser	Milepæl	Offentliggørelse af rammen for støtte til ikke-statslige organisationer på følgende områder: social modstandsdygtighed — varetagelse af offentlighedens interesse	Offentliggørelse af reglerne for støtteprogrammet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Der er offentliggjort en åben indkaldelse af midler til styrkelse af ikkestatslige organisationers arbejde på to områder — a) fremme af social modstandsdygtighed og b) fremme af offentlighedens interesse. Indkaldelsen skal indeholde betingelser og kriterier for NGO'ers deltagelse i støtteprogrammet, en rapporteringsmekanisme og indikatorer og mål, der skal nås inden for programmet.
207	6.3.1.4.i. Ikke-statslige organisationers vækst med henblik på at styrke den sociale sikringsrepræsentation og overvåge offentlighedens interesser	Målet	Støttemodtagere under støtteprogrammet	Underskrevne tilskudskontrakter	Antal støttemodtagere (herunder partnere) under støtteprogrammet	0	30	FØRSTE KVARTAL 3	2026	Finansieringen af projektgennemførelsen skal mindst gavne: — 15 organisationer i programmet for social modstandsdygtighed — 15 organisationer, der arbejder for at fremme programmet af offentlig interesse Målindikatoren anses for at være opfyldt, når der er indgået en kontrakt mellem en ikke-statslig organisation og Society Integration Foundation om projektets gennemførelse.
208	6.4.1.r. Oprettelse af et register over offentlige indkøbskontrakter	Milepæl	Et register over offentlige indkøbskontrakter stillet til rådighed.	Ændringer af lovgivningen om offentlige indkøb og den tekniske løsning, der er udviklet og tilgængelig for produktion	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2022	Ændringer af lovgivningen om offentlige udbud er trådt i kraft og indeholder bestemmelser om et register over kontrakter, der indeholder strukturerede oplysninger om indgåede kontrakter og deres faktiske gennemførelse (herunder faktiske omkostninger og frister eller årsagen til opsigelsen). En teknisk løsning for registret over offentlige indkøbskontrakter er blevet udviklet og gjort tilgængelig online.
209	6.4.2.r. forbedring af konkurrencemiljøet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige rammer for forbedring af konkurrenceforholdene og mindskelse af risikoen for korruption i forbindelse med offentlige indkøb.	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2021	Ikrafttræden af ændringer af loven om offentlige indkøb, herunder bl.a. følgende ændringer: 1) udbudskommissionen nedsættes særskilt for hvert udbud eller for en nærmere angivet periode. 2) sekretæren for udbudskommissionen underskriver en erklæring om, at der ikke foreligger interessekonflikter 3) udvidede tilfælde, hvor en leverandør kan udelukkes fra at afgive tilbud 4) evalueringskriterierne identificerer specifikke områder, hvor livscyklusomkostninger og kvalitetskriterier skal vurderes ud over købsprisen 5) strengere krav til sager med kun et enkelt bud 6) krav om markedsundersøgelser for at undgå restriktive tekniske specifikationer.
210	6.4.3.r. udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi	Milepæl	Vedtagelse af en strategi for professionalisering af indkøbere	Der er vedtaget en strategi.				FØRSTE KVARTAL 1	2022	Vedtagelse af en professionaliseringsstrategi, der omfatter specifikke retningslinjer for indkøberes kompetence og for gennemførelse af centraliserede udbud.
211	6.4.3.r. udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi	Milepæl	Ændringer af de relevante retsakter, forskrifter og interne procedurer	Ikrafttræden af ændringer af relevante retsakter, forskrifter eller interne procedurer				FØRSTE KVARTAL 4	2022	Vedtagelsen af følgende er afsluttet: (1) Standardiserede kvalifikationskrav efter sektor (informations- og kommunikationsteknologi, bygge- og anlægsvirksomhed, vejtransport, mobile og faste kommunikationstjenester), (2) standardiserede acceptoverførselsdokumenter i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, (3) offentlig adgang til metodologisk materiale, (4) et fælles uddannelsesprogram for at sikre, at indkøberes kompetence er blevet udviklet og gennemført, (5) øgede krav til udbudskommissionens kompetence i forbindelse med udbud, der når op på en vis tærskel for kontraktpriser, f.eks. certificering til formanden for udbudskommissionen, (6) forudgående kontrol af udbud sikrer, at udbudskommissionen offentliggør en passende kvalitet af tilbuddene.
212	6.4.3.r. udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter til gennemførelse af centralisering af udbud	Relevante retsakters ikrafttræden				FØRSTE KVARTAL 3	2026	Ikrafttrædelsen af en afgørelse truffet af ministerkabinettet om gennemførelse af centraliserede udbud på visse områder, der skal identificeres i en forudgående gennemførlighedsundersøgelse.
213	6.4.4.r. IUB IT og analytisk kapacitetsopbygning	Milepæl	Vedtagelse af kriterier for identificering af risikobetonede markedssektorer, kunder og indkøb	Uoplyst				FØRSTE KVARTAL 4	2021	Kriterierne for identifikation af risikobetonede markedssektorer, kunder og udbudsprocedurer er blevet godkendt. De fastsatte kriterier er baseret på indikatorer for offentliggørelse af udbud og EU's indikatorer for offentlige indkøb samt på god praksis fra andre lande, f.eks. indeksværktøjet.
214	6.4.4.r. IUB IT og analytisk kapacitetsopbygning	Milepæl	Opgradering af systemet til forvaltning af publikationer afsluttet	Opgradering af systemet til forvaltning af publikationer afsluttet				FØRSTE KVARTAL 4	2024	Der findes et system til forvaltning af publikationer, der sikrer: — onlineadgang — offentliggørelse af e-formularer — oversigt over indkøbsstatistikker — tilgængeligheden af kundeprofiler — modul til behandling af klager over offentlige indkøb — modul til udførelse af forudgående kontrol — modul for administrative traktatbrudssager — kontrol af dømte personer inden deres optagelse i udbudskommissionen.

G. KOMPONENT 7: REPowerEU

Målene i REPowerEU-kapitlet i Letlands genopretnings- og resiliensplan er:

-at øge andelen og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi ved i) at gennemføre intelligente løsninger til forvaltning af elnettet både på transmissions- og distributionsniveau, ii) at øge netkapaciteten for at imødekomme en større integration af variabel vedvarende energi og iii) at indføre nye rammer for energifællesskaber og egenforbrugere,

-at bekæmpe energifattigdom ved at støtte og fremme energifællesskaber

-at afhjælpe interne og grænseoverskridende flaskehalse i energitransmission og -distribution ved at digitalisere, modernisere og sikre de nationale eltransmissions- og -distributionsnet og ved at indføre bestemmelser om optimering af elnettene

-at støtte oplagring af elektricitet og øge energisikkerheden ved at investere i installation af et batteribaseret energilagringssystem og i cybersikkerhedsløsninger for kritisk energitransmissionsinfrastruktur og

-at øge udbredelsen af bæredygtig biomethan ved at skabe et regionalt injektionspunkt for biomethan og ved at etablere en retlig ramme for injektion af bæredygtig biomethan i det eksisterende naturgasnet.

Af de fire foranstaltninger i det lettiske REPowerEU-kapitel har to en grænseoverskridende dimension og en flerlandedimension og -virkning. Investeringsforanstaltningen til installation af et batteribaseret energilagringssystem har netop til formål at supplere et grænseoverskridende projekt, der gennemføres af Letland, Litauen, Estland og Polen, og som har til formål at sikre fuld synkronisering af de baltiske staters elnet med det kontinentale europæiske net. Denne investering omfatter også hjælpeaktiviteter, der har til formål at øge cybersikkerheden i kritiske infrastrukturer og sikre stabil drift af transmissionsnettet efter synkroniseringen med henblik på en større integration af vedvarende energikilder. Investeringen i opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og distributionsnettene har også en grænseoverskridende dimension og virkning, da den forventes at bidrage til at fjerne flaskehalse i energistrømme og lette integrationen af vedvarende energikilder i nettene.

De to investeringer tegner sig for 99 % af de anslåede omkostninger i kapitlet.

REPowerEU-kapitlet bidrager til at imødekomme henstillinger om at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer (landespecifik henstilling 4.1 2023) ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi (landespecifik henstilling 4.2 2023) og sikre tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet til at øge forsyningssikkerheden og fortsætte synkroniseringen med EU's elnet (landespecifik henstilling 4.3 2023).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 under hensyntagen til beskrivelsen af de foranstaltninger og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01).

G.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 7.1.r. Ændring af den nationale energisektor

Formålet med denne foranstaltning er at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og fremme Letlands mål om at blive et land, der eksporterer grøn energi.

Reformen har til formål i) at indføre en lovgivningsmæssig ramme, der fastsætter betingelserne og procedurerne for registrering og drift af energifællesskaber og støtter sårbare samfundsgrupper, II) at indføre ændringer af normer for handel med og forbrug af elektricitet, der fremmer egenforbrugere og ejere af mikrogeneratoranlæg fastlæggelse af betingelserne for en mere optimeret anvendelse af eksisterende transmissions- og distributionsnet og iv) fastlæggelse af betingelser for at øge udbredelsen af bæredygtig biomethan, der skal tilføres det eksisterende naturgasnet.

Reformen skal omfatte følgende elementer:

1. Reformen skal skabe en lovgivningsmæssig ramme for energifællesskaber ved i) at fastsætte betingelser og procedurer for registrering og drift af energifællesskaber, ii) at indføre en forpligtelse for elforhandlere til at tilbyde mindst ét produkt til køb af elektricitet fra energifællesskaber og iii) at indføre en forpligtelse for lokale og regionale myndigheder til at kanalisere en del af den elektricitet, der produceres inden for et energifællesskab, eller af den økonomiske fordel heraf til sårbare grupper.

2. Reformen skal i) indføre muligheden for at anvende den elektricitet, der produceres på en elektricitetsbrugers anlæg, til at dække forbrugsbehovene i en anden facilitet tilhørende samme bruger, med den eneste begrænsning, at faciliteterne skal være beliggende på det nationale område og tilsluttet det nationale net, indføre en forpligtelse for elektricitetsforhandlere til at tilbyde mindst ét produkt til køb af elektricitet fra egenforbrugere, der driver et mikrogeneratoranlæg og iii) indføre en betingelse om, at energideling er mulig ud over bygningen med flere lejligheder, uden at der er behov for at skabe et energifællesskab.

3. Reformen forventes at bidrage til optimeringen af elproduktions- og lageranlæggenes anvendelse af netkapacitet. Den skal i) give adgang til et nettilslutningspunkt for kraftværker, der kan anvende forskellige produktionsteknologier, og hvis kombinerede produktionskapacitet overstiger nettilslutningspunktets kapacitet, og ii) fastsætte betingelser for driften af en sådan kombineret produktionskapacitet og for at slukke på og fra visse produktionsanlæg.

4. Reformen skal fastsætte betingelserne for tilførsel af bæredygtig biomethan, der transporteres uden for naturgastransmissions- og distributionsnettene, til naturgasnettet.

Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 7.2.i. Energiforsyningens sikkerhed og stabilitet og synkronisering med Unionens net

Formålet med denne investering er at øge energiforsyningssikkerheden og -stabiliteten og støtte synkroniseringen af det nationale elnet med elnettene i det kontinentale Europa.

Investeringen skal resultere i:

i) installation af et 60 MW batterienergilagringssystem i Rēzekne

II) gennemførelse af en cybersikkerhedsløsning for kritisk energitransmissionsinfrastruktur

III) udvikling af et koncept og indkøb og installation af softwareløsninger til intelligent forvaltning af eltilslutninger fra vedvarende energikilder til det nationale eltransmissionsnet.

Investeringen forventes at blive gennemført af den nationale transmissionssystemoperatør. Aktiviteten under nr. iii) forventes gennemført i samarbejde med den nationale distributionssystemoperatør samt med estiske og litauiske transmissionssystemoperatører.

Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 7.3.i. Opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene

Formålet med denne investering er at bidrage til omstillingen til ren energi og øge elsikkerheden ved at øge elnettets kapacitet og fleksibilitet for at imødekomme en større integration af variabel vedvarende energi, ved at renovere transmissionsnet og ved at digitalisere distributionsnettene. Investeringen skal omfatte følgende elementer:

1. For at øge det nationale elnets kapacitet og fleksibilitet med henblik på en større integration af variabel vedvarende energi skal investeringen levere 70 MW ny elnetkapacitet, opførelse af en digital understation i Kuldīga og renovering af en understation i Carnikava.

2. For at modernisere energitransmissionsledninger og øge elforsyningssikkerheden skal investeringen resultere i udskiftning af mindst 150 km eksisterende luftledninger med mellemspænding med kabelledninger.

3. For at digitalisere eldistributionsnettet med henblik på en mere effektiv og fleksibel forvaltning af energistrømme skal investeringen resultere i:

-gennemførelse af en avanceret intelligent distributionsforvaltningsløsning

-køb og installation af fjernstyrede mellemspændingsafbrydere på kabelledninger i transformerunderstationer og på ledninger ved forskellige koblingspunkter.

4. Der skal gennemføres to undersøgelser, som forventes at bidrage til Letlands udvikling i retning af at blive et land, der eksporterer grøn energi. Formålet med den første undersøgelse er at fastlægge den maksimale mængde vedvarende energi, der kan tilsluttes eltransmissionsnettet, og vurdere indvirkningen af større mængder vedvarende energikilder på nettet. Det andet studie har til formål at anslå elforbrugsvæksten og elektrificeringspotentialet over en periode på 10 år. Desuden skal der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af et eltransmissionsprojekt mellem Ventspils, Brocēni og Telšiai.

Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

Investering 7.4.i. Forøgelse af udbredelsen af bæredygtig biomethan

Denne foranstaltning har til formål at øge udbredelsen af bæredygtig biomethan i overensstemmelse med bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i artiklerne 29-31 og reglerne om fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer, der er fastsat i artikel 26 i det reviderede direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi og dertil knyttede gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Foranstaltningen skal resultere i:

i) opførelse af et nyt regionalt indsprøjtningspunkt for bæredygtig biomethan (BIP).

indkøb og installation af en IT-løsning til forvaltning af det nye regionale grænsekontrolsted, herunder indførelse af standarder for detektion og forebyggelse af lækage af biomethan.

Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

G.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Nr.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Enhed for foranstaltning	Baseline	Mål	Kvartal	År
215	7.1.r. omstilling af den nationale energisektor	Milepæl	Forordninger om rammerne for registrering og drift af energifællesskaber	Retlige bestemmelser, der angiver forordningernes ikrafttræden	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Ikrafttræden af ministerkabinettets forskrifter, som har til formål at: — fastsætte betingelser og procedurer for registrering og drift af energifællesskaber — indføre en forpligtelse for de lokale og regionale myndigheder til at dirigere en del af den mængde elektricitet, der produceres i energifællesskabet, eller den økonomiske fordel heraf, til sårbare samfundsgrupper; — indføre en forpligtelse for elektricitetsforhandlere til at tilbyde mindst ét produkt til køb af elektricitet fra energifællesskaber.
216	7.1.r. omstilling af den nationale energisektor	Milepæl	Lovgivning om ændring af normer for handel med og forbrug af elektricitet	Retlige bestemmelser, der angiver ikrafttrædelsen af lovgivningen om ændring af normerne for handel med og forbrug af elektricitet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 1	2024	Ikrafttræden af ændringer af normerne for handel med og forbrug af elektricitet, som indfører: — betingelsen om, at energideling er mulig ud over bygningen med flere lejligheder, uden at det er nødvendigt at skabe et energifællesskab — muligheden for at anvende den mængde elektricitet, der produceres på en elbrugers anlæg, til at dække forbrugsbehovene i en anden facilitet tilhørende samme bruger, uanset hvor faciliteterne befinder sig. De eneste begrænsninger er, at faciliteterne skal være i) beliggende på Republikken Letlands område og ii) være tændt for det eksisterende transmissions- og distributionssystem for elektricitet i Republikken Letland. — elektricitetsforhandlernes forpligtelse til at indføre mindst ét produkt til køb af elektricitet fra egenforbrugere, der driver et mikrogeneratoranlæg.
217	7.1.r. omstilling af den nationale energisektor	Milepæl	Forordning om optimering af elnet	Retlige bestemmelser, der angiver forordningens ikrafttræden	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Ikrafttræden af ministerkabinettets bekendtgørelse: — give adgang til et nettilslutningspunkt for kraftværker, der kan anvende forskellige produktionsteknologier, og hvis kombinerede produktionskapacitet overstiger nettilslutningspunktets kapacitet — tilvejebringe betingelser for driften af en sådan kombineret produktionskapacitet og for at slukke på og fra visse produktionsanlæg.
218	7.1.r. omstilling af den nationale energisektor	Milepæl	Bestemmelser om biomethan, der transporteres uden for naturgastransmissions- og distributionssystemerne	Retlige bestemmelser, der angiver forordningernes ikrafttræden	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Ikrafttræden af ministerkabinettets forskrifter, som har til formål at: — fastsætte betingelserne for tilførsel af bæredygtig biomethan, der transporteres uden for naturgastransmissions- og distributionssystemet, til det fælles naturgasforsyningssystem — gøre det muligt for små producenter af biomethan at tilføre deres producerede bæredygtige biomethan til det fælles naturgasforsyningssystem.
219	7.2.i. energiforsyningens sikkerhed og stabilitet og synkronisering med Unionens net	Milepæl	Forordning om installation af et batterienergilagringssystem	Retlige bestemmelser, der angiver forordningens ikrafttræden	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Ikrafttræden af ministerkabinettets forordning om de retlige rammer for investeringer i installation af et batterienergilagringssystem i Rēzekne.
220	7.2.i. energiforsyningens sikkerhed og stabilitet og synkronisering med Unionens net	Milepæl	Kontrakter om installation af et 60 MW batterienergilagringssystem og en IT-løsning til forvaltning af transmissionsnet	Indgåede kontrakter	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Tildelte kontrakter om installation af et 60 MW batterienergilagringssystem i Rēzekne og en IT-løsning til forvaltning af transmissionsnet
221	7.2.i. energiforsyningens sikkerhed og stabilitet og synkronisering med Unionens net	Målet	Batterienergilagringssystem (BESS)	Uoplyst	MW	0	60	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Der er installeret et 60 MW batterienergilagringssystem (BESS) i Rēzekne.
222	7.2.i. energiforsyningens sikkerhed og stabilitet og synkronisering med Unionens net	Milepæl	IT-løsning til forvaltning af eltransmissionsnet	IT-løsning for forvaltning af eltransmissionsnet gennemført	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2025	Der er implementeret en IT-løsning til forvaltning af eltransmissionsnet. Dette skal omfatte: — gennemførelse af en cybersikkerhedsløsning for kritisk energitransmissionsinfrastruktur — udvikling af et koncept og indkøb og installation af softwareløsninger til intelligent forvaltning af eltilslutninger fra vedvarende energikilder til det nationale eltransmissionsnet.
223	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Milepæl	Bestemmelser om investeringer i de nationale net for transmission og distribution af elektricitet	Retlige bestemmelser, der angiver ikrafttrædelsen af bestemmelserne om investeringer i de nationale net for transmission og distribution af elektricitet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Ikrafttræden af ministerkabinettets regulativer om investeringer i forbindelse med ny elnetkapacitet, fordelingsstationer, transmissionslinjer og forvaltning af intelligent energidistribution.
224	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Målet	Yderligere elnetkapacitet	Uoplyst	MW	0	70	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Ny elnetkapacitet udviklede sig til i alt 70 MW.
225	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Milepæl	Færdiggørelse af understationernes arbejde	Opførelsen af en ny koblingsstation og renoveringen af en eksisterende understation er afsluttet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 2	2026	1) færdiggørelse af opførelsen af en digital understation i Kuldīga. 2) færdiggørelse af renoveringen af en understation i Carnikava.
226	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Målet	Luftledningsnet omdannet til kabelnet	Uoplyst	Kilometer	0	150	FØRSTE KVARTAL 2	2026	150 km af de eksisterende mellemspændingsluftledninger er blevet erstattet af kabelledninger.
227	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Milepæl	Løsning til forvaltning af intelligente distributionsnet	Der er indført en løsning til forvaltning af intelligente distributionsnet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der er indført en løsning til forvaltning af intelligente net. Den skal indeholde: — indførelse af en løsning for et avanceret intelligent distributionssystem (ADMS) — køb og installation af mindst 285 fjernstyrede mellemspændingsafbrydere.
228	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Milepæl	Undersøgelser og vurdering af indvirkningen på miljøet	Undersøgelser og miljøkonsekvensvurderinger er afsluttet	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Afslutning af to undersøgelser og en miljøkonsekvensvurdering. Den første undersøgelse skal omfatte: — En fastsættelse af den maksimale mængde vedvarende energikilder, der kan tilsluttes eltransmissionsnettet i forskellige scenarier — Beregninger af den forventede indvirkning af fastsatte mængder af vedvarende energikilder på transmissionsnettets sikkerhed og stabilitet og identifikation af mulige løsninger i den forbindelse. Det andet studie skal omfatte: — Skøn over elforbrugsvæksten og elektrificeringspotentialet over en periode på 10 år — En prognosemetode for kapacitetstilstrækkelighed og netudviklingsplanlægning. Miljøkonsekvensvurderingen skal identificere de mest miljøvenlige og omkostningseffektive muligheder for at anlægge et eltransmissionsprojekt mellem Ventspils, Brocēni og Telšiai.
229	7.4.i. øge udbredelsen af bæredygtig biomethan	Milepæl	Bestemmelser om investeringer i sektoren for biomethan	Retlige bestemmelser, der angiver ikrafttrædelsen af forordningerne om investeringer i biomethansektoren	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 4	2024	Ikrafttræden af ministerkabinettets forordninger om den retlige ramme for investeringer i opførelsen af et regionalt inputpunkt for biomethan og i indkøb af en IT-løsning til forvaltning af inputpunktet.
230	7.4.i. øge udbredelsen af bæredygtig biomethan	Milepæl	Tildeling af kontrakter om opførelse af et regionalt injektionspunkt for biomethan og om en IT-løsning til intelligent forvaltning heraf	Meddelelse om tildeling af kontrakter	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 2	2025	Tildelte kontrakter om opførelse af et regionalt biomethaninjektionspunkt og om en IT-løsning til intelligent forvaltning af injektionspunktet.
231	7.4.i. øge udbredelsen af bæredygtig biomethan	Milepæl	Regionalt biomethaninjektionspunkt afsluttet	Færdiggørelse af bygge- og anlægsvirksomhed				FØRSTE KVARTAL 4	2025	Færdiggørelse af opførelsen af et regionalt injektionspunkt for biomethan. Al biomethan, der indsprøjtes i eksisterende rørledninger via det nye punkt, skal opfylde de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 26-29, og reglerne om fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer, der er fastsat i, i det reviderede direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi og dertil knyttede gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.
232	7.4.i. øge udbredelsen af bæredygtig biomethan	Milepæl	IT-løsning til forvaltning af det nye regionale indsprøjtningspunkt for bæredygtig biomethan (BIP)	IT-løsning købt og gennemført	Uoplyst	Uoplyst	Uoplyst	FØRSTE KVARTAL 2	2026	Der skal købes og installeres en IT-løsning til forvaltning af det nye regionale indsprøjtningspunkt for bæredygtig biomethan (BIP). Denne løsning skal muliggøre følgende tjenester: — forvaltning af adgang til biomethaninjektionspunkt — Repræsentation af målte data fra biomethaninjektionspunktet på den fælles gasbrugerplatform — Vedligeholdelse af biomethanproducent- og transmissionsnetbrugerrelationer for tildelinger på gasadgangspunkt — Forvaltning af kapacitet, nomineringer og tildelinger af gasadgangspunkter Automatisk dataintegration mellem målepunkter og system til udstedelse af oprindelsesgarantier. Der indføres standarder for detektion og forebyggelse af udsivning af metan og biomethan som en integreret del af sikkerhedskravene.

2.Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

De anslåede samlede omkostninger i Letlands genopretnings- og resiliensplan udgør 1 969 244 522 EUR.

De anslåede samlede omkostninger til REPowerEU-kapitlet beløber sig til 134 743 378 EUR.

AFSNIT 2: TILSKUD

1.Finansielle tilskud

De i artikel 2, stk. 2, omhandlede rater tilrettelægges på følgende måde:

1.1.Første tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbe-nummer	Tilknyttet foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
77	2.3.2.3.i. lukning af den digitale kløft for socialt sårbare elever og uddannelsesinstitutioner	Milepæl	Ikrafttræden af et regelsæt om procedurer for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning
80	2.4.1.r. udvikling af bredbåndsinfrastruktur	Milepæl	Vedtagelse af tekniske krav til opkoblet og automatiseret kørsel
81	2.4.1.r. udvikling af bredbåndsinfrastruktur	Milepæl	Vedtagelse af en fælles model for udvikling af den sidste kilometer
98	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Ikrafttræden af loven om afvejning af lejeres og udlejeres rettigheder
104	3.1.1.5.i. udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutioners infrastruktur	Milepæl	Definition af kvalitative og kvantitative kriterier
110	3.1.2.r. adgang til sociale tjenester og arbejdsformidlinger til støtte for en reform af mindsteindkomsten	Milepæl	Vedtagelse af den strategiske ramme for videreudvikling af ordningen for minimumsindkomststøtte
186	6.2.1.r. modernisering af processen med at identificere hvidvaskning af penge, efterforske økonomisk kriminalitet og retslige procedurer	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af lov om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og spredning
209	6.4.2.r. forbedring af konkurrencemiljøet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige rammer for forbedring af konkurrenceforholdene og mindskelse af risikoen for korruption i forbindelse med offentlige indkøb.
213	6.4.4.r. IUB IT og analytisk kapacitetsopbygning	Milepæl	Vedtagelse af kriterier for identificering af risikobetonede markedssektorer, kunder og indkøb
		Tranchebeløb	HØJST 231 000 000,00 EUR

1.2.Anden tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbe-nummer	Tilknyttet foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
7	1.2.1.1.i. forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og omstilling til vedvarende energiteknologier	Milepæl	Ikrafttræden af støtteprogram til forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme
10	1.2.1.2.i. øget energieffektivitet i erhvervslivet i form af et kombineret finansielt instrument	Milepæl	Ikrafttræden af støtteprogrammet for energieffektivitet blandt iværksættere
13	1.2.1.3.i. forbedring af kommunale bygninger og infrastruktur ved at fremme omstillingen til vedvarende energiteknologier og forbedre energieffektiviteten	Milepæl	Ikrafttræden af den retlige ramme for et støtteprogram til forbedring af energieffektiviteten i kommunal infrastruktur, som støtter projekter med en planlagt reduktion af primærenergi eller CO2 på mindst 30 %.
16	1.2.1.4.i. forbedring af energieffektiviteten i bygninger i den offentlige sektor, herunder historiske bygninger	Milepæl	Ikrafttræden af støtteprogram til forbedring af energieffektiviteten i nationale og historiske bygninger
22	1.3.1.r. Katastrofestyringssystem — tilpasning til klimaændringer, redning og hurtig reaktion	Milepæl	Offentliggørelse af en rapport om gennemførelsen af katastroferisikostyringssystemet
27	2.1.1.r. modernisering af nationale processer og tjenester og digital omstilling	Milepæl	Etablering af en ramme for ensartet styring af IKT-udviklingsaktiviteter i den offentlige forvaltning
28	2.1.1.r modernisering af nationale processer og tjenester og digital omstilling	Milepæl	Etablering af en normativ ramme for modtagelse af støtte inden for digital omstilling af offentlige forvaltningsprocesser og -tjenester
31	2.1.2.r. øget effektivitet og interoperabilitet i anvendelsen af nationale ikt-ressourcer	Milepæl	Etablering af de retlige rammer for modtagelse af støtte til udvikling af centrale systemer og platforme for offentlig forvaltning og konsolidering af databehandlingsinfrastrukturtjenester
37	2.1.3.r. udvikling af den nationale økonomi for økonomiske data og digitale tjenester	Milepæl	Ikrafttræden af de retlige rammer for modtagelse af støtte inden for omstilling af økonomisk dataforvaltning
40	2.2.1.r. etablering af hele cyklussen for støtte til digital omstilling i erhvervslivet med regional dækning	Milepæl	Det europæiske digitale innovationsknudepunkt (EDIH) er blevet oprettet
41	2.2.1.r. etablering af hele cyklussen for støtte til digital omstilling i erhvervslivet med regional dækning	Milepæl	Regionale erhvervsstøttecentre tilbyder nye støttefunktioner for digital omstilling
42	2.2.1.r. etablering af hele cyklussen for støtte til digital omstilling i erhvervslivet med regional dækning	Milepæl	Etablering af et digitalt modenhedstestsystem for enheder med henblik på at identificere de foranstaltninger, som enhederne har brug for, og statsstøtten.
69	2.3.2.r. digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og den offentlige forvaltning	Milepæl	Den normative ramme styrker og gennemfører en fælles ramme for vurdering af grundlæggende digitale færdigheder, identifikation og planlægning af uddannelsesbehov og -vurdering
70	2.3.2.r. digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og den offentlige forvaltning	Milepæl	Der er trådt ændringer i kraft til normative retsakter om nationale standarder for videregående uddannelser, der tager sigte på at opnå resultater af digitale kompetencestudier på de tilsvarende niveauer i den lettiske referenceramme for kvalifikationer.
85	3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje	Målet	Renoverede eller ombyggede regionale og lokale veje med henblik på sikker adgang til amternes administrative centre og deres tjenester og arbejdspladser og for at sikre, at de nye kommuner fungerer fuldt ud.
89	3.1.1.2.i. styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Milepæl	Retsgrundlaget for gennemførelse af støtte til kapacitetsopbygning hos lokale myndigheder er blevet vedtaget
93	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Milepæl	Vedtagelse af et støtteprogram for udvikling af industriparker og -territorier i regionerne
99	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Vedtagelse af en strategi for boliger til overkommelige priser
100	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Regeringens bekendtgørelse om opførelse af boliger med lav husleje
105	3.1.1.5.i. udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutioners infrastruktur	Milepæl	Kommunalbestyrelsers vedtagelse af beslutninger om omorganisering af mindst 20 almene uddannelsesinstitutioner på sekundærtrinnet
107	3.1.1.6.i. køb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tjenester	Milepæl	Der er vedtaget et støtteprogram for lokale myndigheder til indkøb af elbusser til udførelse af kommunale funktioner og tilknyttede tjenester.
112	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Udvælgelse af statslige og kommunale bygninger, hvor der skal foretages miljøtilpasninger
118	3.1.2.2.i. udvikling af et prognoseværktøj	Milepæl	Indgåelse af kontrakt om udvikling af algoritmer til prognosemodellen, udvikling af tekniske specifikationer for informationssystemer og tilsyn med systemudvikling
121	3.1.2.3.i. Den sociale langtidsplejetjenestes modstandsdygtighed og kontinuitet	Milepæl	Udvikling af standardkonstruktionsdesign
131	4.1.1.r. et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystems bæredygtighed og modstandsdygtighed	Milepæl	Vedtagelse af en digital sundhedsstrategi
132	4.1.1.r. et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystems bæredygtighed og modstandsdygtighed	Milepæl	Udvikling af en menneskecentreret, omfattende og integreret model for levering af sundhedsydelser gennem udvikling af en investeringsstrategi og anbefalinger til udvikling af integreret og epidemiologisk sikker sundhedspleje
135	4.1.1.1.i. Støtte til forskning i folkesundhed	Milepæl	Vedtagelse af en metode til tre undersøgelser med henblik på at forbedre planlægningen og gennemførelsen af folkesundhedspolitikken inden for antimikrobiel resistens, vaccination og smitsomme sygdomme
138	4.1.1.2.i. støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler	Målet	Antal projekter, der fik en positiv udtalelse fra teknologikommissionen om, hvorvidt udstyr er berettiget til levering af de relevante statsfinansierede tjenester
149	4.3.1.r. sundhedsvæsenets bæredygtighed, styrkelse af forvaltningen, effektiv udnyttelse af sundhedsressourcerne, forøgelse af det samlede offentlige budget i sundhedssektoren	Milepæl	Koordineringsmekanisme, der er godkendt til at vurdere, udvikle og gennemføre nye modeller for levering af sundhedsydelser
151	4.3.1.1.i. Støtte til vurdering og forbedring af kvaliteten af og adgangen til sekundær sundhedspleje uden for hospitalet	Milepæl	Vedtagelse af en metode til undersøgelsen af kvaliteten og tilgængeligheden af sekundære sundhedsydelser uden for hospitalet
154	5.1.r. styring af innovationssystemet og motivation for private FoU-investeringer	Milepæl	Udvikling af en langsigtet national strategi for hvert af RIS3-områderne og oprettelse af et strategisk styringsudvalg for hvert af RIS3-områderne
159	5.2.1.r. reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning	Milepæl	Reform af forvaltningen af videregående uddannelsesinstitutioner
166	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Vedtagelse af en arbejdsplan for offentlige myndigheder for at dæmme op for den sorte økonomi 2021-2022
167	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Idriftsættelse af et ratingsystem for skatteydere, optimering af kontroller
170	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Målet	Gennemførelse af det nationale forskningsprogram "Reduktion af den sorte økonomi for at sikre en bæredygtig udvikling i landet"
178	6.1.2.2.i. Toldlaboratoriets kapacitetsopbygning	Milepæl	Indkøbt og installeret spektrofotometer til brug i toldlaboratoriet
179	6.1.2.2.i. Toldlaboratoriets kapacitetsopbygning	Milepæl	Indkøbt og installeret spektrofotometer til brug på toldkontrolstedet i lufthavnen
196	6.3.1.r. modernisering af den offentlige forvaltning	Milepæl	Godkendt plan for modernisering af den offentlige forvaltning
198	6.3.1.r. modernisering af den offentlige forvaltning	Milepæl	Konceptet med det fælles servicecenter godkendt som en forudsætning for levering af centraliserede tjenester
206	6.3.1.4.i. ikke-statslige organisationers vækst med henblik på at styrke den sociale sikringsrepræsentation og overvåge offentlighedens interesser	Milepæl	Offentliggørelse af rammen for støtte til ikke-statslige organisationer på følgende områder: — social modstandsdygtighed — varetagelse af offentlighedens interesse
208	6.4.1.r. oprettelse af et register over offentlige indkøbskontrakter	Milepæl	Et register over offentlige indkøbskontrakter stillet til rådighed.
210	6.4.3.r. udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi	Milepæl	Vedtagelse af en strategi for professionalisering af indkøbere
211	6.4.3.r. udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi	Milepæl	Ændringer af de relevante retsakter, forskrifter og interne procedurer
		Tranchebeløb	HØJST 388 000 000,00 EUR

1.3.Tredje tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbe-nummer	Tilknyttet foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
1	1.1.1.r. grønnere vejtransportsystem i Riga	Milepæl	Koordineret tilgang til planlægning, bestilling og organisering af passagertransport i Riga-storbyområdet
19	1.2.1.5.i. modernisering af eltransmissions- og distributionsnet	Målet	Meddelelse om tildeling af kontrakter til godkendte projekter for et beløb på 80 000 000 EUR.
29	2.1.1.1.i. modernisering af administrationen og digital omstilling af tjenester, herunder erhvervsklimaet	Målet	Beskrivelser af udviklingsaktiviteter for IKT-løsninger, der er udviklet og harmoniseret
32	2.1.2.1.i. centraliserede platforme, systemer og tjenester	Målet	Godkendelse af udviklingsplaner for oprettelse, omstilling eller ibrugtagning af centraliserede IKT-funktioner og fælles tjenester
33	2.1.2.1.i. centraliserede platforme, systemer og tjenester	Målet	Godkendelse af harmoniserede beskrivelser af udviklingsaktiviteterne for centraliserede IKT-løsninger
38	2.1.3.r. udvikling af den nationale økonomi for økonomiske data og digitale tjenester	Milepæl	Den retlige ramme for driften af den nationale platform for udveksling af data
57	2.3.1.r. udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Øget støtte til uddannelse af arbejdstagere
60	2.3.1.r. udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Udvikling af metoden med individuelle læringskonti (ILA)
74	2.3.2.2.i. udvikling af statslige og lokale myndigheders færdigheder og kapaciteter inden for digital omstilling	Milepæl	Der er udviklet en ramme for digitale færdigheder i den offentlige forvaltning
79	2.3.2.3.i. lukning af den digitale kløft for socialt sårbare elever og uddannelsesinstitutioner	Målet	Antal IKT-udstyrsenheder for målgruppen (lærende)
84	3.1.1.r. administrativ territorial reform	Milepæl	Ikrafttræden af en ny "kommunelov"
94	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Milepæl	Tildeling af kontrakter om udvikling af industriparker i regionerne
101	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Målet	Antal lejligheder i godkendte projekter
108	3.1.1.6.i. køb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tilknyttede tjenester	Målet	Antal elskolebusser, der er tildelt kontrakter om køb af elbusser til udførelse af kommunale funktioner og relaterede tjenesteydelser
111	3.1.2.r. adgang til sociale tjenester og arbejdsformidlinger til støtte for en reform af mindsteindkomsten	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at forbedre ordningen for minimumsindkomststøtte
119	3.1.2.2.i. udvikling af et prognoseværktøj	Milepæl	Færdiggørelse af tekniske specifikationer for informationssystemet til prognoser for social sikring
122	3.1.2.3.i. Den sociale langtidsplejetjenestes modstandsdygtighed og kontinuitet	Målet	Indgåelse af kontrakter om gennemførelse af projekter
124	3.1.2.4.i. synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionelle handicap	Milepæl	Beskrivelse af den erhvervsrettede rehabiliteringstjeneste
127	3.1.2.5.i. deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer i risiko for arbejdsløshed	Milepæl	Der er etableret et tilbud om omskoling og opkvalificering med fokus på digitale færdigheder til kunder (arbejdsløse, jobsøgende, personer, der er i risiko for arbejdsløshed) fra det statslige arbejdsformidlingsorgan med henblik på genopretning af økonomien med høj beskæftigelse ved at gennemføre aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger.
128	3.1.2.5.i. deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer i risiko for arbejdsløshed	Milepæl	Udvikling af et digitalt værktøj til vurdering af færdigheder
143	4.2.1.r. tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering	Milepæl	Strategi for udvikling af menneskelige ressourcer
144	4.2.1.r. tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering	Milepæl	Vedtagelse af kortlægning af menneskelige ressourcer inden for sundhedspleje
146	4.2.1.r. tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering	Milepæl	Vedtagelse af en model for planlægning af sundhedspersonale
147	4.2.1.1.i. støtte til gennemførelsen af systemet til udvikling af menneskelige ressourcer.	Milepæl	Der er indført en koordineringsmekanisme for uddannelse af sundhedspersonale
152	4.3.1.1.i. Støtte til vurdering og forbedring af kvaliteten af og adgangen til sekundær sundhedspleje uden for hospitalet	Milepæl	Undersøgelse af kvaliteten af, adgangen til og tilgængeligheden af sekundær sundhedspleje uden for hospitalet
155	5.1.1.1.i. operationalisering af en fuldt udbygget styringsmodel for innovationssystemer	Målet	Indgåelse af kontrakter eller udpegelse af de nødvendige menneskelige ressourcer
161	5.2.1.r. reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning	Målet	Konsolidering af videregående uddannelsesinstitutioner
168	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Idriftsættelse af en kurv af databaserede tjenester for hver segmenteringsgruppe af skatteydere
169	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Offentliggørelse af håndbog om håndtering af overensstemmelsesrisici
171	6.1.1.r. styrkelse af analyser og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Gennemførelse af forskningsresultaterne
174	6.1.1.3.i. personaleuddannelse med analyseplatform og konsulentbistand	Målet	Uddannelse af personale til at arbejde med analyseplatformen
181	6.1.2.4.i. etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Fælles design — bygge- og anlægskontrakt underskrevet
184	6.1.2.4.i. etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Indkøb og indgåelse af en kontrakt om levering og installation af røntgenkontroludstyr
200	6.3.1.1.i. åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning	Milepæl	Kompetenceramme til rådighed
202	6.3.1.2.i. professionalisering af den offentlige forvaltning og forvaltnings- og kapacitetsopbygning	Milepæl	Tilgængelige kompetencerammer, herunder uddannelsesprogrammer
219	7.2.i. energiforsyningens sikkerhed og stabilitet og synkronisering med Unionens net	Milepæl	Forskrifter for installation af et batterienergilagringssystem
223	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Milepæl	Bestemmelser om investeringer i de nationale net for transmission og distribution af elektricitet
229	7.4.i. øge udbredelsen af bæredygtig biomethan	Milepæl	Bestemmelser om investeringer i sektoren for biomethan
		Tranchebeløb	HØJST 339 038 937 EUR

1.4.Fjerde tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbe-nummer	Tilknyttet foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
8	1.2.1.1.i. forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og omstilling til vedvarende energiteknologier	Målet	Godkendte projekter til en værdi af mindst 40 097 400 EUR
12	1.2.1.2.i. øget energieffektivitet i erhvervslivet i form af et kombineret finansielt instrument	Målet	Godkendte projekter til en værdi af mindst 108 000 000 EUR
14	1.2.1.3.i. forbedring af kommunale bygninger og infrastruktur ved at fremme omstillingen til vedvarende energiteknologier og forbedre energieffektiviteten	Målet	Tildeling af kontrakter om gennemførelse af projekter til forbedring af energieffektiviteten for kommunale bygninger og infrastruktur til en værdi af mindst 27 838 800 EUR
17	1.2.1.4.i. forbedring af energieffektiviteten i bygninger i den offentlige sektor, herunder historiske bygninger	Målet	Meddelelse om tildeling af en kontrakt for en værdi af mindst 16 769 200 EUR
21	1.2.1.5.i. modernisering af eltransmissions- og distributionsnet	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige rammer, der skal sikre transmission af elektricitet fra vedvarende energikilder til net (herunder anvendelse af skove og andre offentlige arealer til vindenergiproduktion) og fremme udviklingen af vindenergiinfrastruktur.
24	1.3.1.r. Katastrofestyringssystem — tilpasning til klimaændringer, redning og hurtig reaktion	Målet	Samlet brandområde for naturbrande i løbet af perioden på 5 år (2020-2024)
25	1.3.1.2.i. investeringer i infrastruktur til begrænsning af oversvømmelsesrisici	Milepæl	Bygge- og anlægskontrakter tildelt for halvdelen af det samlede antal genopbygnings- og fornyelseskontrakter
35	2.1.2.2.i. Letlands nationale Federated Cloud	Målet	Antal platforme eller systemer, der drives af fælles tjenesteudbydere gennem fælles cloudtjenester
43	2.2.1.1.i. støtte til oprettelse af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter	Målet	Antal køreplaner for digital omstilling udstedt til enheder af de europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH)
45	2.2.1.2.i. Støtte til digitalisering af processer i kommercielle aktiviteter	Målet	Antal enheder, der har modtaget støtte til digitalisering af processer i kommerciel aktivitet, og for hvilke resultatet af den digitale modenhedstest er forbedret i forhold til det tidligere testresultat, efter modtagelse af tilskuddet og gennemførelse af projektet
47	2.2.1.3.i. Støtte til indførelse af nye produkter og tjenesteydelser i erhvervslivet	Målet	Antal støttede projekter
50	2.2.1.4.i. finansielle instrumenter til fremme af de erhvervsdrivendes digitale omstilling	Målet	Antal underskrevne låneaftaler
58	2.3.1.r. udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Udvikling af begrebet kompetencefonde
63	2.3.1.2.i. udvikling af virksomheders digitale færdigheder	Målet	Antal kurser i grundlæggende digitale færdigheder, der tilbydes virksomheder
66	2.3.1.4.i. udvikling af tilgangen til individuelle læringskonti	Målet	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringskontoressourcer
71	2.3.2.1.i. digitale færdigheder for mennesker, herunder unge	Målet	Antal personer, der har deltaget i en uddannelse
75	2.3.2.2.i. udvikling af statslige og lokale myndigheders færdigheder og kapaciteter inden for digital omstilling	Målet	Antal kurser i kompetenceområder inden for digitale færdigheder gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning
86	3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje	Målet	Renoverede eller genopbyggede regionale og lokale veje med henblik på sikker adgang til amternes administrative centre og deres tjenester og arbejdspladser og for at sikre, at de nye kommuner fungerer fuldt ud
90	3.1.1.2.i. styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Milepæl	Afslutning af vurderingen af lokale offentlige tjenester, identifikation af mangler og foranstaltninger til forbedring heraf
91	3.1.1.2.i. styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Målet	Antal ansatte i lokalforvaltningen, der er uddannet
113	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Indgåelse af kontrakter om sikring af adgang til offentlige faciliteter i offentlige og lokale myndigheders bygninger
115	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Udvælgelse af specifik målgruppe til forbedring af den fysiske adgang til boliger
133	4.1.1.r. et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystems bæredygtighed og modstandsdygtighed	Milepæl	Genomreferencen for den lettiske befolkning er blevet fastlagt (Letlands deltagelse i Genome for Europe-projektet — Golettie-projektet)
139	4.1.1.2.i. støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler	Målet	Opnåelse af budgetgennemførelse målt ved samlede indkøb af projekter, der forbedrer infrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler, og som beløber sig til mindst 59 800 000 EUR af det samlede budget på 149 500 000 EUR
141	4.1.1.3.i. Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen hos udbydere af sekundære ambulante tjenester	Målet	Antal sekundære ambulante udbydere med forbedret infrastruktur
145	4.2.1.r. tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering	Milepæl	Gennemførelse af en ny aflønningsmodel for sundhedspersonale
153	4.3.1.1.i. Støtte til vurdering og forbedring af kvaliteten af og adgangen til sekundær sundhedspleje uden for hospitalet	Milepæl	Integrering af resultater af kvalitet, tilgængelighed og adgang til sekundære sundhedsydelser, der ikke er hospitalsbehandling, i udviklingen af sundhedspolitikken
157	5.1.1.2.i. støtteinstrument for forskning og internationalisering	Milepæl	Vedtagne kabinetsforordninger
160	5.2.1.r. reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning	Milepæl	Reform af de højere uddannelser
172	6.1.1.1.i. modernisering af eksisterende analyseopløsninger	Milepæl	Idriftsættelse af opgraderede analytiske opløsninger
173	6.1.1.2.i. udvikling af nye analysesystemer	Milepæl	Idriftsættelse af nye analysesystemer
182	6.1.2.4.i. etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Byggetilladelse modtaget
193	6.2.1.3.i. oprettelse af et enkelt uddannelsescenter til udvikling af kvalifikationer hos dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (tværfaglige spørgsmål)	Målet	Udvikling og godkendelse af et nyt uddannelsesprogram
195	6.2.1.3.i. oprettelse af et enkelt uddannelsescenter til udvikling af kvalifikationer hos dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (tværfaglige spørgsmål)	Milepæl	Oprettelse af et uddannelsescenter
207	6.3.1.4.i. ikke-statslige organisationers vækst med henblik på at styrke den sociale sikringsrepræsentation og overvåge offentlighedens interesser	Målet	Støttemodtagere under støtteprogrammet
214	6.4.4.r. IUB IT og analytisk kapacitetsopbygning	Milepæl	Opgradering af systemet til forvaltning af publikationer afsluttet
215	7.1.r. omstilling af den nationale energisektor	Milepæl	Forordninger om rammerne for registrering og drift af energifællesskaber
216	7.1.r. omstilling af den nationale energisektor	Milepæl	Lovgivning om ændring af normer for handel med og forbrug af elektricitet
		Tranchebeløb	HØJST 349 129 913 EUR

1.5.Femte tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Tilknyttet foranstaltning (Reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
2	1.1.1.r. grønnere vejtransportsystem i Riga	Milepæl	Reform af RMA for offentlig transport
4	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Milepæl	Underskrivelse af kontrakter om opgradering af hovedbanegården i Riga
15	1.2.1.3.i. forbedring af kommunale bygninger og infrastruktur ved at fremme omstillingen til vedvarende energiteknologier og forbedre energieffektiviteten	Målet	Reduktion af primærenergiforbruget i kommunale bygninger og infrastruktur
53	2.2.1.5.i. fremme af medieselskabers digitale omstilling	Målet	Antal oprettede platforme og digitale løsninger
56	2.3.1.r. udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Målet	Andel af voksne (25-64 år), der er involveret i voksenuddannelse i de sidste fire uger forud for undersøgelsen (%)
57a	2.3.1.r. udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Vedtagelse af handlingsplanen "Strategi for udvikling af menneskelig kapital"
95	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Målet	Hensigtserklæringer/indgåede kontrakter
96	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Målet	Opførelse af industriparker/områder, hvor der udvikles offentlig infrastruktur i regionerne
109	3.1.1.6.i. køb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tilknyttede tjenester	Målet	Antal indkøbte elskolebusser
109a	3.1.1.7.i. lån til ejendomsudviklere til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Gennemførelsesaftale og afslutning af investeringen
116	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Milepæl	Undertegnelse af kontrakter om tilpasning af boliger for personer med handicap
129	3.1.2.5.i. deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer i risiko for arbejdsløshed	Målet	Arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede færdigheder
136	4.1.1.1.i. Støtte til forskning i folkesundhed	Milepæl	Forskning på folkesundhedsområdet med henblik på at forbedre planlægningen og gennemførelsen af folkesundhedspolitikken inden for antimikrobiel resistens, vaccination og smitsomme sygdomme
158	5.1.1.2.i. støtteinstrument for forskning og internationalisering	Målet	Forpligtelse til finansiering
176	6.1.2.1.i. sammenkædning af røntgenudstyr til jernbaner med BAXE og anvendelse af kunstig intelligens til billedanalyse af banegodsscanning	Milepæl	Scannere fra jernbanetoldkontrolpunkter forbundet med systemet til udveksling af røntgenbilleder BAXE
180	6.1.2.3.i. forbedring af toldkontrollen med modtagne postforsendelser på toldkontrolstedet i lufthavnen	Milepæl	En linje til intelligent scanning og automatisk sortering/analyse af postforsendelser, der indføres på toldkontrolstedet i lufthavnen
187	6.2.1.1.i. oprettelse af et innovationsknudepunkt for bekæmpelse af hvidvask af penge for at forbedre identifikationen af hvidvask af penge	Milepæl	Samarbejdsplatform for finansielle efterretninger og videndeling for at forbedre identifikationen af hvidvaskning af penge
188	6.2.1.2ii. Styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Milepæl	Statusrapporten om gennemførelsen af handlingsplanen godkendes
189	6.2.1.2ii. Styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Målet	Andel af afslørede straffesager om miljøkriminalitet
190	6.2.1.2ii. Styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Målet	Antal certificerede efterforskere af økonomisk kriminalitet i "Certified Anti Money Laundering Specialist (CAMS)" -programmet
191	6.2.1.2ii. Styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Målet	Udstyr til retshåndhævelsespersonale
192	6.2.1.3.i. oprettelse af et enkelt uddannelsescenter til udvikling af kvalifikationer hos dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (tværfaglige spørgsmål)	Milepæl	Ikrafttræden af loven og andre retsakter vedrørende uddannelsescentret for retsvæsenet
197	6.3.1.r. modernisering af den offentlige forvaltning	Milepæl	Gennemgang af fremskridtene med gennemførelsen af den godkendte plan for modernisering af den offentlige forvaltning
201	6.3.1.1.i. åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning	Målet	Uddannelse gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning
203	6.3.1.2.i. professionalisering af den offentlige forvaltning og forvaltnings- og kapacitetsopbygning	Målet	Uddannelse gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning
204	6.3.1.3.i. udvikling af innovationsøkosystemet i den offentlige forvaltning	Milepæl	Ikrafttræden af regelsættet vedrørende innovationsøkosystemet
205	6.3.1.3.i. udvikling af innovationsøkosystemet i den offentlige forvaltning	Milepæl	Sikring af innovationslaboratoriets finansielle bæredygtighed
217	7.1.r. omstilling af den nationale energisektor	Milepæl	Forordning om optimering af elnet
218	7.1.r. omstilling af den nationale energisektor	Milepæl	Bestemmelser om biomethan, der transporteres uden for naturgastransmissions- og distributionssystemerne
220	7.2.i. energiforsyningens sikkerhed og stabilitet og synkronisering med Unionens net	Milepæl	Kontrakter om installation af et 60 MW batterienergilagringssystem og en IT-løsning til forvaltning af transmissionsnet
221	7.2.i. energiforsyningens sikkerhed og stabilitet og synkronisering med Unionens net	Målet	Batterienergilagringssystem (BESS)
222	7.2.i. energiforsyningens sikkerhed og stabilitet og synkronisering med Unionens net	Milepæl	IT-løsning til forvaltning af eltransmissionsnet
230	7.4.i. øge udbredelsen af bæredygtig biomethan	Milepæl	Tildeling af kontrakter om opførelse af et regionalt injektionspunkt for biomethan og om en IT-løsning til intelligent forvaltning heraf
231	7.4.i. øge udbredelsen af bæredygtig biomethan	Milepæl	Regionalt biomethaninjektionspunkt afsluttet
		Tranchebeløb	HØJST 274 831 150 EUR

1.6.Sjette tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbe-nummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Navn
3	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Målet	Længde af elektriske jernbanelinjer, der er etableret, og eksisterende jernbaner opgraderet til passagertransport
4a	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Milepæl	Opgraderet hovedbanegård i Riga
5	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Målet	Nulemissionstransportinvesteringer (elbusser og ladestationer)
5a	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Milepæl	Projekter vedrørende infrastruktur til offentlig transport afsluttet
6	1.1.1.i. forbedring af transportinfrastrukturen i Riga	Målet	Længde af nyopført eller renoveret cykelinfrastruktur i byen Riga og Pieriga (en del af storbyområdet Riga)
9	1.2.1.1.i. forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og omstilling til vedvarende energiteknologier	Målet	Reduktion af primærenergiforbruget i ejendomme med flere lejligheder med forbedret energieffektivitet
11	1.2.1.2.i. øget energieffektivitet i erhvervslivet i form af et kombineret finansielt instrument	Målet	Planlagte drivhusgasemissionsbesparelser
18	1.2.1.4.i. forbedring af energieffektiviteten i bygninger i den offentlige sektor, herunder historiske bygninger	Målet	Reduktion af primærenergiforbruget i offentlige bygninger med forbedret energieffektivitet
20	1.2.1.5.i. modernisering af eltransmissions- og distributionsnet	Målet	Tilslutningspunkter til opladning af elektriske køretøjer og/eller mikroproduktionsanlæg
23	1.3.1.1.i. Katastrofestyringssystemer — tilpasning til klimaændringer, redning og hurtig reaktion	Målet	Opførelse af næsten 0 katastrofehåndterings- og beredskabscentre for energiforbrug
26	1.3.1.2.i. investeringer i infrastruktur til begrænsning af oversvømmelsesrisici	Målet	Antal afsluttede investeringsprojekter
30	2.1.1.1.i. modernisering af administrationen og digital omstilling af tjenester, herunder erhvervsklimaet	Målet	Levering af IKT-løsninger til moderniserede offentlige forvaltningsfunktioner (herunder systemer)
34	2.1.2.1.i. centraliserede platforme, systemer og fælles tjenester	Målet	Antal centraliserede IKT-platforme og -systemer, der er oprettet og i drift
36	2.1.2.2.i. Letlands nationale Federated Cloud	Målet	Antal platforme eller systemer, der drives af fælles tjenesteudbydere gennem fælles cloudtjenester
39	2.1.3.1.i. datatilgængelighed, -deling og -analyse	Målet	Sektorer, for hvilke der findes relevante datasæt på de nationale datacirkulationsplatforme, herunder kontrollerede distributionsplatforme, geortale eller åbne dataportaler
44	2.2.1.1.i. støtte til oprettelse af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter	Målet	Antal køreplaner for digital omstilling udstedt til enheder af de europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH)
44a	2.2.1.1.i. støtte til oprettelse af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter	Milepæl	Støtte til den digitale omstilling af enheder gennem de europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH)
46	2.2.1.2.i. Støtte til digitalisering af processer i kommercielle aktiviteter	Målet	Antal enheder, der har modtaget støtte til at digitalisere processer i kommerciel aktivitet, og for hvilke resultatet af den digitale modenhedstest er forbedret i forhold til det tidligere testresultat, efter modtagelse af tilskuddet og gennemførelse af projektet
48	2.2.1.3.i. Støtte til indførelse af nye produkter og tjenesteydelser i erhvervslivet	Målet	Antal støttede projekter
49	2.2.1.3.i. Støtte til indførelse af nye produkter og tjenesteydelser i erhvervslivet	Målet	Privat finansiering tiltrukket
51	2.2.1.4.i. finansielle instrumenter til fremme af de erhvervsdrivendes digitale omstilling	Målet	Antal underskrevne låneaftaler
52	2.2.1.4.i. finansielle instrumenter til fremme af de erhvervsdrivendes digitale omstilling	Målet	Tilsagn om privat finansiering
54	2.2.1.5.i. fremme af medieselskabers digitale omstilling	Målet	Antal støttede projekter
59	2.3.1.r. udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Målet	Midler til pilotfærdigheder
61	2.3.1.r. udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Målet	Afprøvning af tilgangen med individuelle læringskonti
62	2.3.1.1.i. levering af digitale færdigheder på højt niveau	Målet	Antal fagfolk (erhvervslivet, den akademiske verden og den offentlige sektor) og studerende med avancerede digitale færdigheder inden for kvanteteknologier, højtydende databehandling og sprogteknologier
64	2.3.1.2.i. udvikling af virksomheders digitale færdigheder	Målet	Antal kurser i grundlæggende digitale færdigheder, der tilbydes virksomheder
65	2.3.1.3.i. udvikling af en selvstyret læringstilgang for IKT-specialister	Målet	Antal IKT-specialister, der er uddannet i en ikkeformel læringstilgang
67	2.3.1.4.i. udvikling af tilgangen til individuelle læringskonti	Målet	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringskontoressourcer
68	2.3.2.r. digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og den offentlige forvaltning	Målet	Opkvalificering af digitale færdigheder 16-74: borgere med som minimum grundlæggende digitale færdigheder.
72	2.3.2.1.i. digitale færdigheder for mennesker, herunder unge	Målet	Antal personer, der har deltaget i uddannelse eller teknologiske innovationsaktiviteter inden for digitalt ungdomsarbejde
73	2.3.2.1.i. digitale færdigheder for mennesker, herunder unge	Målet	Antal kommuner med programmer for udvikling af digitale færdigheder for unge
76	2.3.2.2.i. udvikling af statslige og lokale myndigheders færdigheder og kapaciteter inden for digital omstilling	Målet	Antal kurser inden for rammerne af digitale færdigheder gennemført af ansatte i den offentlige forvaltning
83	2.4.1.2.i. udvikling af bredbåndsnet eller net med meget høj kapacitet "last mile" -infrastruktur	Målet	Antal husstande, virksomheder, skoler, hospitaler og andre offentlige bygninger, der har adgang til bredbåndsnet med meget høj kapacitet
92	3.1.1.2.i. styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Målet	Antal ansatte i lokalforvaltningen, der er uddannet
97	3.1.1.3.i. investeringer i offentlig erhvervsinfrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Målet	Skabelse af nye arbejdspladser i industriparker med en gennemsnitsløn, der ligger over gennemsnitslønnen i den respektive økonomiske sektor
102	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Målet	Antal lejligheder i godkendte projekter
103	3.1.1.4.i. oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Målet	Antal opførte lejligheder
106	3.1.1.5.i. udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutioners infrastruktur	Målet	Udvikling og indretning af uddannelsesinstitutionernes infrastruktur
109b	3.1.1.7.i. lån til ejendomsudviklere til opførelse af boliger med lav husleje	Målet	Retlige aftaler indgået med endelige støttemodtagere
114	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Målet	Færdiggørelse af opførelse for at sikre adgang til offentlige faciliteter i statslige og kommunale bygninger, der tilvejebringer
117	3.1.2.1.i. foranstaltninger til fremme af adgangen til offentlige tjenester og beskæftigelse for personer med handicap og personer med funktionsnedsættelse	Målet	Tilgængelighed af boligmiljøet for personer med handicap sikret
120	3.1.2.2.i. udvikling af et prognoseværktøj	Milepæl	Udvikling af et prognoseværktøj
123	3.1.2.3.i. Den sociale langtidsplejetjenestes modstandsdygtighed og kontinuitet	Målet	Tilvejebringelse af nye pladser til langtidspleje tæt på familiemiljøer for 408 personer i pensionsalderen
125	3.1.2.4.i. synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionelle handicap	Milepæl	Tilpasning af bygningsinfrastruktur, herunder fremme af miljøtilgængelighed og energieffektivitet, og forbedring af det tekniske og materielle udstyr
126	3.1.2.4.i. synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionelle handicap	Milepæl	Vedtagelse af en ny standard for sociale og erhvervsmæssige rehabiliteringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelse er blevet indført og godkendt
130	3.1.2.5.i. deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer i risiko for arbejdsløshed	Målet	Arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede færdigheder
130a	3.1.2.6.i. lettere adgang til tekniske hjælpemidler	Målet	Tekniske hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse
134	4.1.1.r. et menneskecentreret, omfattende og integreret sundhedssystems bæredygtighed og modstandsdygtighed	Milepæl	Metodologisk forvaltning inden for onkologi sikret
137	4.1.1.1.i. Støtte til forskning i folkesundhed	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af retsakter, der har til formål at forbedre planlægningen og gennemførelsen af folkesundhedspolitikken på områderne antimikrobiel resistens (AMR), vaccination og smitsomme sygdomme
140	4.1.1.2.i. støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen på universiteter og regionale hospitaler	Målet	Antal hospitaler med forbedret infrastruktur
142	4.1.1.3.i. Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen hos udbydere af sekundære ambulante tjenester	Målet	Antal sekundære ambulante udbydere med forbedret infrastruktur
148	4.2.1.1.i. Støtte til gennemførelsen af systemet til udvikling af menneskelige ressourcer	Milepæl	Simuleringstilgang indført i sundhedslæringsprocessen
150	4.3.1.r. sundhedsvæsenets bæredygtighed, styrkelse af forvaltningen, effektiv udnyttelse af sundhedsressourcerne, forøgelse af det samlede offentlige budget i sundhedssektoren	Målet	Integrering af nye modeller for levering af sundhedsydelser som en del af offentligt finansierede sundhedsydelser
156	5.1.1.1.i. operationalisering af en fuldt udbygget styringsmodel for innovationssystemer	Milepæl	Offentliggørelse af en overvågningsrapport med oplysninger om hvert RIS3-område og anvendelsen af innovationsstyringsmodellen.
162	5.2.1.r. reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning	Målet	Andel af offentlige videregående uddannelsesinstitutioner, der påvirkes af forvaltningsmæssige ændringer
163	5.2.1.1.i. tilskud til forskning, udvikling og konsolidering	Målet	Konsolideringstilskud
164	5.2.1.1.i. tilskud til forskning, udvikling og konsolidering	Målet	Tilskudsaftaler om akademisk karriere underskrevet
165	5.2.1.1.i. tilskud til forskning, udvikling og konsolidering	Målet	Interne F & U-tilskudsaftaler underskrevet
175	6.1.2 R. Fjernanalyse og centraliseret analyse af scannede billeder på toldkontrolstederne	Målet	Andel af fragtbilleder, der scannes af lettiske toldkontrolsteder, der analyseres på afstand og centralt
177	6.1.2.1.i. sammenkædning af røntgenudstyr til jernbaner med BAXE og anvendelse af kunstig intelligens til analyse af billeder af scanning af jernbanegodstransport	Milepæl	Indført platform til analyse af billede scannet jernbanegods
183	6.1.2.4.i. etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Indkapslingsstrukturernes cyklus er afsluttet
185	6.1.2.4.i. etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Røntgenudstyr til godskontrol installeret
194	6.2.1.3.i. oprettelse af et enkelt uddannelsescenter til udvikling af kvalifikationer hos dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (tværfaglige spørgsmål)	Målet	Gennemførelse af uddannelsesprogrammer
199	6.3.1.r. modernisering af den offentlige forvaltning	Målet	Andel af direkte menneskelige ressourcer i den offentlige forvaltning, der modtager regnskabs- og personaleforvaltningstjenester centralt.
212	6.4.3.r. udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter til gennemførelse af centralisering af udbud
224	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Målet	Yderligere elnetkapacitet
225	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Milepæl	Færdiggørelse af understationernes bygge- og anlægsarbejde
226	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Målet	Luftledningsnet omdannet til kabelnet
227	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Milepæl	Løsning til forvaltning af intelligente distributionsnet
228	7.3.i. opgradering, digitalisering og sikring af eltransmissions- og -distributionsnettene	Milepæl	Undersøgelser og vurdering af indvirkningen på miljøet
232	7.4.i. øge udbredelsen af bæredygtig biomethan	Milepæl	IT-løsning til forvaltning af det nye regionale indsprøjtningspunkt for bæredygtig biomethan (BIP)
		Tranchebeløb	HØJST 387 244 522 EUR

AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER

1.Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen

Gennemførelsen af planen koordineres af finansministeriet.

Finansministeriet varetager forvaltningsmyndighedens funktioner disse skal være adskilt fra dens øvrige funktioner, herunder revisionsmyndighedens.

Finansministeriet er som forvaltningsmyndighed ansvarlig for udviklingen af planens forvaltnings- og kontrolsystem og koordinerer rapporteringsprocessen under planens gennemførelse (en halvårlig rapport om planens udarbejdelse og fremskridt) og andre funktioner. Det centrale finansierings- og kontraktorgan (CFCA) er udpeget som et formidlende organ, der har fået overdraget ansvaret for gennemførelse, kontrol og overvågning af planen.

Revisionsmyndigheden, som er uafhængig af finansministeriets øvrige afdelinger i forbindelse med planlægning, revision, rapportering og udtalelse, udarbejder en revisionsstrategi og udarbejder et resumé af de revisioner, der er foretaget som bilag til betalingsanmodningen. Sektorministerierne og statskanslerens kontor varetager ansvaret for planens gennemførelse.

De nødvendige administrative ressourcer til planens forvaltnings- og overvågningsfunktioner stilles til rådighed inden for de ansvarlige institutioners eksisterende ressourcer, idet der gøres brug af de yderligere menneskelige ressourcer, der er behov for. Myndighedernes inddragelse i gennemførelsen af planen finder sted inden for de fastlagte rammer for deres kerneaktiviteter og -funktioner. Finansieringen af sektorministerierne til gennemførelse af planen tildeles i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer for finansiering over statsbudgettet.

Der findes et særskilt budgetprogram for planlægningsrelaterede finansielle strømme i genopretnings- og resiliensfaciliteten i statsbudgettet, som sikrer, at de finansielle strømme kan spores og adskilles.

2.Ordninger for Kommissionens fulde adgang til de underliggende data

Finansministeriet er som det centrale koordineringsorgan for Letlands genopretnings- og resiliensplan og dens gennemførelse ansvarlig for den overordnede koordinering og overvågning af planen. Data vedrørende gennemførelsen og overvågningen af planen lagres i det eksisterende KPVIS-system til forvaltning og kontrol af EU-midler. KPVIS tilpasses kravene i forordning (EU) 2021/241 til dataindsamling, statusrapporter og betalingsanmodninger, herunder indsamling af indikatorer og andre oplysninger, der er nødvendige for at påvise og rapportere om opfyldelsen af milepæle og mål. KPVIS skal anvendes af alle aktører, der er involveret i gennemførelsen af planen, herunder støttemodtagere og overvågningsmyndigheder mellem EF-Fiskerikontrolagenturet, fagministerierne og revisionsmyndigheden og andre. Sektorministerierne forvalter og ajourfører løbende oplysninger i KPVIS om planens fremskridt og resultater, om de udførte kontroller, kontroller, herunder konstaterede mangler, og alle korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal Letland, når de relevante aftalte milepæle og mål i afsnit 2.1 i dette bilag er opfyldt, indgive en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om betaling af det finansielle bidrag. Letland sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både med henblik på vurderingen af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og med henblik på revision og kontrol.

(1) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for el- og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, og som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01).

(2) Hvis den støttede aktivitet resulterer i forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(3)

Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(4) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(5) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for el- og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, og som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01).

(6) Hvis den støttede aktivitet resulterer i forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(7)

Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(8) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(9) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for el- og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, og som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01).

(10) Hvis den støttede aktivitet resulterer i forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(11)

Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(12) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(13) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for el- og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, og som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01).

(14) Hvis den støttede aktivitet resulterer i forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(15)

Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(16) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(17) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for el- og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, og som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01).

(18) Hvis den støttede aktivitet resulterer i forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(19)

Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(20) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(21) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for el- og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, og som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01).

(22) Hvis den støttede aktivitet resulterer i forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(23)

Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(24) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(25) Med undtagelse af a) aktiver og aktiviteter inden for el- og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) og b) aktiviteter og aktiver i henhold til nr. ii), for hvilke anvendelsen af fossile brændstoffer er midlertidig og teknisk uundgåelig med henblik på en rettidig overgang til drift uden fossile brændstoffer.

(26) Hvis den støttede aktivitet opnår forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, skal der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(27) Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau. 

(28) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau. 