4.Det fremgår endvidere af forelæggelseskendelsen, at følgende forhold er ubestridte mellem parterne:Republikken Cypern (Republic of Cyprus — herefter ROC) er en selvstændig stat, der er anerkendt af Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstater i EF. ROC's grundlov blev vedtaget i 1960. ROC's territorium omfatter hele øen Cypern bortset fra de suveræne baseområder.
Det Forenede Kongerige anerkender ikke Turkish Republic of Northern Cyprus, og denne er ikke anerkendt af andre medlemsstater i EF.
Der har været en FN-stødpudezone tværs over øen Cypern siden 1974. Næsten hele det tyrkiskcypriotiske samfund bor nord for stødpudezonen.
Betydelige mængder af citrusfrugter og kartofler importeres til Det Forenede Kongerige fra Cypern nord for FN's stødpudezone.
De citrusfrugter og kartofler, som importeres til Det Forenede Kongerige fra Cypern nord for FN's stødpudezone, er ikke ledsaget af et varecertifikat EUR.l eller et plantesundhedscertifikat udstedt af ROC's myndigheder.
De britiske toldmyndigheder, der har ansvaret for kontrol af varecertifikaterne EUR.l, har nægtet at acceptere certifikater udstedt på vegne af Turkish Republic of Northern Cyprus. Myndighederne accepterer fortsat varecertifikaterne EUR.1 for varer, som eksporteres fra Cypern nord for FN's stødpudezone, og som er stemplet med betegnelsen Cyprus Customs Authorities, selv om varecertifikatet ikke er udstedt af ROC's myndigheder.
På samme måde accepterer de kompetente britiske myndigheder ikke plantesundhedscertifikater, der er udstedt af Turkish Republic of Northern Cyprus. De accepterer derimod plantesundhedscertifikater, som er udstedt på Cypern nord for stødpudezonen, og som ledsager varer eksporteret fra denne del af øen. Nogle af disse certifikater er udstedt på vegne af Republic of Cyprus — Turkish Federated State of Cyprus, idet de dog i hvert fald siden 1991 er udstedt på vegne af Republic of Cyprus — Ministry of Agriculture.
7.De præjudicielle spørgsmål, High Court of Justice har forelagt Domstolen, har følgende indhold:- 1)Når import til en medlemsstat af citrusfrugter og kartofler fra Cypern ledsages af varecertifikater EUR.l, der er udstedt af det tyrkiske samfund på Cypern nord for FN's stødpudezone og ikke af en myndighed, som er bemyndiget hertil af Republikken Cypern (ROC),
- a)udelukker fællesskabsretten medlemsstaten fra at tillade sådan import?
- b)kræver fællesskabsretten, at medlemsstaten skal godtage sådanne certifikater?
- 2)Når import til en medlemsstat af citrusfrugter (bortset fra citroner) og kartofler fra Cypern ledsages af plantesundhedscertifikater, som er udstedt af det tyrkiske samfund på Cypern nord for FN's stødpudezone og ikke af en myndighed, der er lovligt bemyndiget hertil af ROC,
- a)udelukker fællesskabsretten medlemsstaten fra at tillade sådan import?
- b)kræver fællesskabsretten, at medlemsstaten skal godtage sådanne certifikater?
- 3)Vil det gøre nogen forskel for besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, om
- a)det i praksis måtte være umuligt for eksportører fra Cypern nord for FN's stødpudezone at opnå certificering af deres produkter i ROC,
- b)at der måtte være væsentlige hindringer for eksportører fra Cypern nord for FN's stødpudezone som eksporterer deres produkter gennem den del af øen, hvorover ROC's regering har faktisk kontrol,
- c)at procedurerne for udstedelse og kontrol af sådanne certifikater på Cypern nord for FN's stødpudezone måtte være lige så pålidelige som procedurerne i den del af øen, hvorover ROC's regering har faktisk kontrol?
- 4)Vil det gøre nogen forskel for besvarelsen af spørgsmål 2, hvis erfaringen fra kontrolundersøgelser i medlemsstaten måtte vise, at der ikke er nogen forskel mellem plantesundhedsstandarden for produkter, som importeres fra Cypern nord for FN's stødpudezone i forhold til import fra den del af øen, hvorover ROC's regering har faktisk kontrol?
- 5)Er det relevant for besvarelsen af spørgsmål 3 a) eller b) at fastslå, om og i hvilket omfang en umulighed eller en forhindring er forårsaget af det tyrkiske samfund på Cypern nord for FN's stødpudezone og/eller af ROC, og, i bekræftende fald, hvilken betydning har det?
<TI><P>Om betydningen af spørgsmål 3 og 4</P></TI>25.High Court's spørgsmål er, som det vil ses, udformet således, at der i de to første spørges, om det i forbindelse med import af varer fra Cypern nord for stødpudezonen er muligt for medlemsstaternes myndigheder at acceptere certifikater udstedt af det tyrkiske samfund i denne del af Cypern, og at der i de følgende spørges, om det vil gøre nogen forskel, om visse nærmere faktiske omstændigheder kan anses for godtgjort eller ej.Spørgsmål 3's første og anden del har til formål at få oplyst, om det har betydning for besvarelsen af de to første spørgsmål, at det i praksis måtte være umuligt for eksportører fra denne del af Cypern at opnå de pågældende certifikater hos de kompetente myndigheder i ROC, eller at der måtte stilles væsentlige hindringer for de eksportører, der måtte ønske at eksportere deres produkter fra den del af øen, hvorover ROC's regering har faktisk kontrol.
Spørgsmål 3's tredje del og spørgsmål 4 har til formål at få oplyst, om det for besvarelsen af de to første spørgsmål har nogen betydning, at kontrolprocedurerne i forbindelse med udstedelse af certifikaterne måtte være lige så pålidelige og betryggende i den del af Cypern, der ligger nord for FN's stødpudezone, som i den del af øen, hvorover ROC's regering har faktisk kontrol.
26.Det gøres fra den britiske regerings side gældende, at det rent faktisk må lægges til grund, at der enten er faktisk umulighed eller i hvert fald væsentlige hindringer for eksportører fra Cypern nord for FN's stødpudezone i at eksportere, hvis dette ikke sker ved hjælp af certifikater udstedt af det tyrkiske samfund i denne del af Cypern. Det gøres ligeledes af den britiske regering gældende, at kontrolprocedurer både i oprindelses-og sundhedsmæssig henseende i praksis har vist sig betryggende i forbindelse med eksporter fra denne del af Cypern. Kommissionen synes i det væsentlige at dele den britiske regerings opfattelse og at lægge den til grund for sin stillingtagen til sagenI Kommissionens udtalelse vedrørende Cyperns ansøgning om medlemskab anføres på s. 7, at hverken personer, varer eller tjenesteydelser — med ganske enkelte undtagelser — kan passere denne [vabensafstandslinje].
.Sagsøgerne i hovedsagen og den græske regering bestrider, at der foreligger umulighed eller væsentlige hindringer for eksportørerne fra Cypern nord for stødpudezonen i at eksportere på grundlag af certifikater udstedt af ROC's kompetente myndigheder. De gør samtidig gældende, at der er potentiel risiko forbundet med at acceptere certifikater udstedt af det tyrkiske samfund, og at der aktuelt har vist sig tilfælde, hvor varecertifikaterne er blevet misbrugt, og hvor plantesundhedscertifikaterne ikke har været betryggende.
27.Det forekommer mig vanskeligt at tage stilling til de to første spørgsmål, uden at der ved besvarelsen tages udgangspunkt i den ene eller anden opfattelse af de faktiske forhold, der er omhandlet i spørgsmål 3 og 4.Det er efter min mening mest hensigtsmæssigt ved besvarelsen at tage udgangspunkt i den opfattelse, de britiske myndigheder og Kommissionen har lagt til grund.
For det første synes de britiske myndigheder ved deres fortolkning af de relevante fællesskabsregler at have lagt vægt på, at accepten af de pågældende certifikater er nødvendig og i øvrigt forsvarlig, netop fordi de faktiske forhold er således, som de gør gældende.
For det andet kan det ikke udelukkes, at fortolkningen af de pågældende fællesskabsregler fører til, at en accep r af certifikaterne er ulovlig, også selv om aet må lægges til grund, at de britiske myndigheders og Kommissionens opfattelse af de faktiske forhold er korrekt.
28.Der er i øvrigt i denne forbindelse anledning til at nævne, at det efter de foreliggende oplysninger ligger fast, at eksport af varer fra Cypern nord for stødpudezonen, hvis den skal ske med certifikater udstedt af ROC's kompetente myndigheder, forudsætter eksport fra det område, hvor ROC's myndigheder faktisk udøver kontrol. Grunden hertil er den enkle, at udstedelse af certifikater forudsætter kontrolforanstaltninger, som ROC's myndigheder ikke kan foretage på den del af Cypern, der ligger nord for stødpudezonen.<TI><P>Om fortolkningen af 1977-oprin-delsesprotokollen</P></TI>39.Sagsøgerne i hovedsagen og den græske regering gør under henvisning til de ovenfor omtalte bestemmelser i oprindelsesprotokollen gældende, at det klart er i strid med protokollen i forbindelse med import af varer med oprindelse på Cypern at acceptere certifikater udstedt af det tyrkiske samfund på Cypern nord for stødpudezonen. Disse certifikater er ikke udstedt af de myndigheder, der efter associeringsaftalen er kompetente ti 1 at udstede certifikater, og det er udelukket, i forhold til det tyrkiske samfund på Cypern nord for stødpudezonen, at gennemføre det samarbejde mellem de kompetente myndigheder i eksportstaten og i importstaten, der efter reglerne utvivlsomt er en væsentlig del af sikringen af, at præference kun gives til varer med oprindelse på Cypern.40.Den britiske regering og Kommissionen bestrider ikke, at de certifikater, der accepteres som dokumentation for oprindelsen af varer fra Cypern nord for stødpudezonen, ikke er udstedt af de efter associeringsaftalen kompetente myndigheder, og at det som følge af ikke-anerkendelsen af denne del af Cypern er udelukket fuldt ud at gennemføre det i oprindelsesprotokollen forudsatte samarbejde mellem de kompetente myndigheder.41.De gør imidlertid grundlæggende samstemmende gældende, at denne fravigelse af aftalens regler er begrundet og retfærdiggjort i det hensyn, der efter aftalen skal tages også til Cyperns befolkning nord for stødpudezonen. Der henvises til, at associeringsaftalen gælder for hele Cyperns område, jf. aftalens artikel 16, og der henvises navnlig til bestemmelsen i aftalens artikel 5, hvorefter:reglerne om samhandel mellem de kontraherende parter må ikke føre til forskelsbehandling ... mellem Cyperns statsborgere eller selskaber.
42.Det gøres gældende, at det ved indgåelsen af associeringsaftalen blev gjort klart, at de handelsmæssige fordele, der fulgte af aftalen, skulle være til rådighed for hele Cyperns befolkning, og at det bl.a. var med henblik herpå, at ikke-diskrimineringsbestemmelsen i artikel 5 blev indsat. Oprindelsesreglerne må derfor fortolkes således, at de ikke hindrer en gennemførelse af aftalens primære formål, der er den gradvise afskaffelse af hindringer for samhandelen mellem Cypern og Fællesskabet. Der henvises herved til associeringsaftalens artikel 3, hvorefter de kontraherende parter er forpligtet til at ... afholde sig fra alle foranstaltninger, som vil kunne bringe opnåelsen af overenskomstens mål i fare.43.Kommissionen henviser som støtte for sin retsopfattelse til Den Internationale Domstols (ICJ) udtalelse i Namibia-sagenLegal Consequences for States of the Continued Presence of South Africa in Namibia (South West Africa) notwithstanding Security Council Resolution 276 (1970), Advisory Opinion, 1. C. J. Reports 1971.
. Den gør gældende, at ICJ i udtalelsen fastslår en fortolkende retningslinje, hvoraf kan udledes, at en ikke-anerkendelsespolitik ikke må føre til en benægtelse af fordele, Cyperns befolkning har fået tildelt ved traktat.44.Den britiske regering og Kommissionen er af den opfattelse, at der er draget de fornødne konsekvenser af ikke-anerkendelsen af den del af Cypern, der ligger nord for FN's stødpudezone, når det ligger fast, at EF's medlemsstater nægter certifikater udstedt under anvendelse af navnet Turkish Republic of Northern Cyprus eller lignende indhold, og når EF's institutioner og medlemsstaternes myndigheder undlader officielle kontakter med det tyrkiske samfund på denne del af Cypern.En faktisk accept af oprindelsescertikater, der er udstedt af andre end de kompetente myndigheder i ROC, er et nødvendigt og forsvarligt udslag af den hensyntagen til hele Cyperns befolkning, som er et eksplicit og væsentligt hensyn, der må styre fortolkning og anvendelse af traktatens bestemmelser.
45.Hertil kommer, at de certifikater, der udstedes ved eksport fra Cypern nord for stødpudezonen, reelt opfylder de samme formål, som de certikater, der bliver udstedt af de kompetente myndigheder i ROC, og at det er muligt gennem uformelle kontakter med det tyrkiske samfund at løse de praktiske problemer, der opstår som følge af den manglende mulighed for at gennemføre det i 1977-oprindelsesprotokollen forudsete administrative samarbejde.46.Kommissionen gør endelig gældende, at den her forsvarede retsopfattelse i hvert fald for så vidt angår oprindelsescertifikaterne har været fulgt til stadighed af Kommissionens tjenestegrene, og at Kommissionen har orienteret Rådets organer og medlemsstaterne herom. Rådet har i hvert fald givet udtryk for sin grundlæggende enighed i, at aftalen bør komme hele Cyperns befolkning til gode, og i hvert fald adskillige af medlemsstaterne har administreret reglerne i overensstemmelse med retsopfattelsen.47.Det er efter min mening ubestrideligt, at den faktiske deling af Cyperns territorium, der var følgen af Tyrkiets invasion af Cypern, indebar meget vanskeligt løselige problemer for EF, når det blev lagt til grund, at aftalen fortsat gjaldt for hele Cyperns område.48.Når det samtidig blev lagt til grund, at aftalen i videst muligt omfang fortsat skulle komme hele Cyperns befolkning til gode, og at opfattelsen har været den, at eksportører fra Cypern nord for stødpudezonen kun ville eller kun kunne eksportere direkte fra den nordlige del af Cypern, er det i det mindste forståeligt, at Kommissionen og de britiske myndigheder fandt, at løsningen måtte være at acceptere certifikater udstedt af repræsentanter fra det tyrkiske samfund på Cypern nord for stødpudezonen. Det er også forståeligt, at det blev accepteret, at denne løsning måtte forudsætte et vist begrænset og helt uformelt samarbejde med det tyrkiske samfund, så længe det blev understreget, at der ikke herved skete nogen anerkendelse af den såkaldte Turkish Republic of Northern Cyprus.49.Der er imidlertid efter min mening en række grande, der viser, at det ikke på grundlag af aftalen er muligt på denne måde at udstrække præferencerne til at gælde eksportører, der benytter certifikater udstedt af det tyrkiske samfund på Cypern nord for stødpudezonen.50.En præferencebehandling af det tyrkiske samfund forudsætter accept af certifikater udstedt af organer, der ikke er kompetente efter associeringsaftalens regler. Og det forudsætter accept af certifikater udstedt af organer, som medlemsstaternes myndigheder — som følge af den af FN vedtagne ikke-anerkendelsespolitik — ikke samarbejder med. Der er således ikke blot tale om en krænkelse af aftalens regler om, hvem der formelt er kompetent til at udstede certifikaterne, men også og navnlig om en manglende mulighed for at efterleve reglerne om efterfølgende administrativt samarbejde, der er af afgørende betydning for oprindelsesreglernes effektive funktion.51.Betydningen af dette samarbejde er flere gange fremhævet af Domstolen, f.eks. i dom af 12. juli 1984 i sag 218/83, Les Rapides SavoyardsSml. s. 3105.
, hvor Domstolen i forbindelse med de tilsvarende regler i frihandelsaftalen med Schweiz udtalte:Det følger af en samlet vurdering af disse bestemmelser, at fastlæggelsen af en vares oprindelse ifølge protokol nr. 3 er et spørgsmål, hvis regulering er baseret på en kompetencefordeling mellem toldmyndighederne hos frihandelsaftalens parter, derved, at varernes oprindelse fastlægges af myndighederne i den stat, hvorfra varen udføres, idet kontrollen og ordningens funktion sker gennem et gensidigt samarbejde mellem begge de berørte myndigheder. ...
Denne ordning kan imidlertid kun fungere efter hensigten, såfremt toldmyndighederne i indførselsstaten lægger de afgørelser til grund, der lovligt er truffet af myndighederne i udførselsstaten. ...
Det bemærkes, at der ikke er grund til at befrygte, at anvendelsen af disse bestemmelser kan lede til misbrug, når henses til, at der i artikel 16 og 17 i protokol nr. 3, navnlig i deres nye affattelse, er opstillet detaljerede regler for samarbejdsmetoder mellem de berørte toldmyndigheder, såfremt en vares oprindelse anfægtes, eller hvis eksportører eller importører forsøger at omgå de gældende regler. (Præmis 26, 27 og 28).
52.Det hensyn til hele Cyperns befolkning, der efter Kommissionens og den britiske regerings opfattelse skulle være afgørende for fortolkningen af aftalens bestemmelser, kan efter min mening ikke retfærdiggøre en fravigelse af 1977-oprindelsesprotokollens klare bestemmelser.Det er rigtigt, at aftalen efter sit indhold gælder for hele Cyperns område, og det er også rigtigt, at aftalens samhandelsregler på ikke-diskriminerende måde skal gælde for hele Cyperns befolkning.
Det må også kunne lægges til grund, at den særlige bestemmelse om ikke-diskriminering mellem befolkningsgrupperne ikke mindst havde til formål at sikre en ligebehandling af den græskcypriotiske og den tyrkiskcypriotiske befolkning på Cypern ved gennemførelsen af aftalen.
Det kan også lægges til grund, at medlemsstaterne under deres drøftelser vedrørende reaktionen på den faktiske deling af Cypern har givet udtryk for betydningen af, at aftalen fortsat kommer hele befolkningen til gode, og at der i hvert fald på et tidspunkt har været forståelse for dette synspunkt i Associeringsrådet også i relation til samhandelen mellem Cypern og Fællesskabet.
53.Men det følger ikke heraf, at bestræbelserne på at lade aftalen komme hele Cyperns befolkning til gode — også under de ganske ændrede forhold — kan ske under fravigelse af væsentlige regler i aftalekomplekset, der er en forudsætning for, at aftalen kan fungere efter sin hensigt. Bestræbelserne må gennemføres inden for de rammer, der følger af aftalekomplekset, og under behørig hensyntagen til berettigede interesser hos den anden kontraherende part.54.Det er i denne forbindelse vigtigt, at den netop nævnte forståelse for løsningen af de her omhandlede problemer, der måtte have været vist af ROC's myndigheder under drøftelser i Associeringsrådet, i hvert fald ophørte efter det tyrkiske samfunds ensidige og ulovlige uafhængighedserklæring i 1983, der formentlig var baggrunden for den i punkt 16 nævnte Verbalnote, hvori der fra ROC's side blev givet udtryk for, at accept af oprindelsescertifikater udstedt af andre end ROC's myndigheder ville være i strid med associeringsaftalen.55.Det er endvidere klart, at det fortsat i et vist omfang er muligt at tage hensyn til hele Cyperns befolkning på grundlag af de gældende bestemmelser. Der er således oplysninger i sagen, der viser, at aftalen fortsat kommer hele befolkningen til gode, idet de finansprotokoller, der er indgået mellem parterne, bliver administreret således, at de midler, der bliver stillet til rådighed af EF, også på praktisk måde bliver sikret for formål, som også befolkningen nord for stødpudezonen nyder godt af.56.Den påståede nødvendighed af at fortolke aftalens regler således, at det bliver muligt at anvende dem også for så vidt angår befolkningen nord for stødpudezonen, følger som nævnt efter Kommissionens og den britiske regerings opfattelse navnlig af forbuddet i aftalens artikel 5 mod diskrimination af de to befolkningsgrupper. Det er efter min mening med rette, når det gøres gældende, at baggrunden for princippets anvendelse er faldet bort i og med, at der er sket en faktisk opdeling af Cypern, og at det herefter ikke længere er muligt i fuldt omfang at behandle de to befolkningsgrupper på samme måde. Dette må i hvert fald gælde under omstændigheder som de foreliggende, hvor en ensartet behandling forudsætter, at myndighederne i EF's medlemsstater kan samarbejde med myndighederne på Cypern.57.Det er som nævnt af Kommissionen gjort gældende, at der kan hentes støtte for dens fortolkning af associeringsaftalen i ICJ's udtalelse i Namibia-sagen.58.Den af Kommissionen citerede præmis i ICJ's udtalelse har dog efter min mening ringe, om overhovedet nogen, betydning i den foreliggende sag. Kommissionen overfortolker ICJ's understregning af nødvendigheden af at tage hensyn til den berørte befolknings interesser og undervurderer betydningen af de reelle forskelle mellem de to situationer.ICJ var blevet anmodet om at tage stilling til de retlige konsekvenser for staterne af Sydafrikas fortsatte tilstedeværelse i Namibia på trods af Sikkerhedsrådets resolution nr. 276/1970. Sydafrika havde ikke administreret Namibia i overensstemmelse med reglerne for mandatområder, og Sydafrika var derfor af FN's Generalforsamling i flere resolutioner blevet pålagt at bringe sit mandat over Namibia til ophør. Da Sydafrika ikke respekterede disse resolutioner, besluttede Sikkerhedsrådet ved resolution nr. 276/1970 at pålægge FNs medlemsstater pligt til at afstå fra økonomiske og andre former for samarbejde eller forbindelser med Sydafrika på vegne af eller vedrørende Namibia, som vil kunne befæste Sydafrikas myndighed over området.
ICJ fastslog bl.a.:
Med hensyn til bestående bilateriale traktater skal medlemsstaterne afstå fra at påberåbe sig eller anvende disse traktater eller bestemmelser heri, indgået af Sydafrika på vegne af eller vedrørende Namibia, som indebærer aktivt samarbejde mellem regeringer (afsnit 122).
De indskrænkninger, der stiltiende følger af ikke-anerkendelsen af Sydafrikas tilstedeværelse i Namibia, og de udtrykkelige bestemmelser i afsnit 5 i resolution nr. 276/1970 indebærer, at hver medlemsstat er forpligtet til at afstå fra økonomiske og andre former for samarbejde eller forbindelser med Sydafrika på vegne af eller vedrørende Namibia, som vil kunne befæste Sydafrikas myndighed over området (afsnit 124).
Ikke-anerkendelsen af Sydafrikas administration af området bør i almindelighed ikke medføre, at Namibias befolkning unddrages fordele, der følger af internationalt samarbejde. Uanset at myndighedsakter, gennemført af Sydafrikas regering på vegne af eller vedrørende Namibia efter formynderskabsforholdets ophør, er ulovlige og ugyldige, kan denne ugyldighed dog ikke udvides til at ramme myndighedsakter såsom registrering af fødsler, dødsfald og ægteskaber, hvis virkninger der ikke kan ses bort fra, uden at det alene er til skade for områdets indbyggere (afsnit 125).
Det er klart, at ICJ i sin udtalelse lagde vægt på, at Sikkerhedsrådets sanktioner var besluttet i den namibianske befolknings interesseICJ udtalte i denne forbindelse: For så vidt angår de almindelige følger af Sydafrikas ulovlige tilstedeværelse i Namibia bør alle suter tage i betragtning, at den forurenede part er en befolkning, som er afhængig af, at det internationale samfund yder bistand til udviklingen frem imod de mâl, som var grundlaget for den til det hellige hverv knyttede forpligtelse. (Afsnit 127).
. Dette forhold har utvivlsomt haft vægt i forbindelse med ICJ's konstatering af, at sanktionerne ikke skulle udstrækkes til at omfatte myndighedsakter, der var til gunst for den enkelte namibianer, og hvis anerkendelse ikke for praktiske formåls skyld kunne støtte den sydafrikanske tilstedeværelse i Namibia.
Omstændighederne i den foreliggende sag er anderledes, allerede fordi sagen vedrører et spørgsmål om, hvorvidt EF's medlemsstater har ret til — i strid med en eksisterende folkeretlig aftales udtrykkelige regler herom — at acceptere myndighedsakter, hvis formål er at gøre handel mulig med erhvervsdrivende fra det område, der ikke må anerkendes efter Sikkerhedsrådets resolutioner.
59.Den foreliggende sag vedrører således spørgsmålet om anerkendelse af retsakter, der næppe er omfattet af ICJ's udtalelse vedrørende myndighedsakter givet i befolkningens interesse, og der er i den foreliggende sag tale om en situation, hvor de pågældende befolkningsgruppers stilling ikke kan sammenlignes.60.Det kan i øvrigt ikke lægges til grund, at den retsopfattelse, Kommissionen og den britiske regering giver udtryk for, svarer til en i Fællesskabet almindeligt accepteret retsopfattelse. Et er at give udtryk for, at aftalen i videst muligt omfang skal komme hele befolkningen til gode. Et andet er på grundlag af dette udgangspunkt at drage den konsekvens, at medlemsstaternes myndigheder kan eller skal acceptere andre certifikater end dem, der er udstedt af ROC's kompetente myndigheder. Medlemsstaterne har under drøftelser i Rådet som nævnt til stadighed været enige om, at aftalen principielt bør komme hele befolkningen til gode, men har givet ikke været enige om at drage den anførte konsekvens heraf for så vidt angår anerkendelse af certifikaterne.61.Kommissionen gør gældende, at den til stadighed har givet udtryk for, at aftalen kunne fortolkes således, at de omtvistede certifikater kunne anvendes af medlemsstaternes myndigheder, og at dette i handling blev vist derved, at den til medlemsstaterne udleverede eksempler på de pågældende stempler mv. fra det tyrkiske samfund, der kunne benyttes i forbindelse med udstedelse af oprindelsescertifikaterne.Rent bortset fra den tvivl, der under sagen er rejst om, hvorvidt Kommissionens retsopfattelse har været entydig, og rent bortset fra den tvivl, der fra den græske regerings side er rejst om, hvorvidt Kommissionen rent faktisk til alle medlemsstater har udleveret de anførte stempler, finder jeg ikke, at Kommissionens retsopfattelse og dens deraf følgende handlemåde kan tillægges afgørende selvstændig vægt. Domstolen har i sin kendelse af 13. juni 1991 i Sunzest-sagenSag C-50/90, Sml. I, s. 2917.
understreget, at ingen forskrift i direktiv 77/93 giver Kommissionen kompetence til at træffe beslutninger vedrørende fællesskabsreglernes fortolkning. Kommissionen kan derfor kun, som normalt, fremføre sin opfattelse, hvilken ingenlunde binder de nationale myndigheder (præmis 13). Tilsvarende gør sig efter min mening gældende for så vidt angår oprindelsescertifikaterne.
62.Kommissionen har som nævnt anført, at i hvert fald adskillige af medlemsstaterne i deres praktiske anvendelse af associeringsaftalen i realiteten har fulgt samme opfattelse som den, Kommissionen har givet udtryk for. Det ville efter min mening være et væsentligt fortolkningselement, hvis det kunne lægges til grund, at medlemsstaterne faktisk i tidsrummet efter problemets opståen havde accepteret oprindelsescertifikater udstedt af andre end de kompetente myndigheder i ROC. Det er efter det oplyste sikkert, at Det Forenede Kongeriges myndigheder har gjort dette. Og der er oplysninger, der viser, at myndighederne i Nederlandene og — efter oplysninger fra de tyrkiskcypriotiske virksomheder — visse andre medlemsstater har gjort det. Det er til gengæld lige så sikkert, at de græske myndigheder aldrig har gjort det, og den irske regering har under den mundtlige forhandling oplyst, at den ikke deler Kommissionens retsopfattelse. Der findes således ikke en ensartet retsopfattelse blandt Fællesskabets medlemsstater.63.Dette beklagelige forhold må efter min mening tillægges væsendig betydning.64.Det har forbindelse med det af den græske regering og sagsøgerne i hovedsagen fremførte argument, hvorefter de britiske myndigheders anvendelse af associeringsaftalen er udtryk for en overtrædelse af traktatens regler om den fælles handelspolitik. Tankegangen er den, at de britiske myndigheder ved deres handlemåde har påtaget sig en kompetence til selvstændigt at fravige de fælles regler, der gælder ved import af varer fra tredjelande.65.Denne opfattelse er efter min mening ganske vist ikke korrekt. Det er nemlig givet, at det er de britiske myndigheders opfattelse, at de handler inden for rammerne af en korrekt fortolkning af de relevante fællesskabsregler.66.Men henvisningen til den fælles handelspolitik er væsentlig af en anden grund. Den henleder nemlig opmærksomheden på, at en retstilstand, hvorefter fællesskabsregler ikke fortolkes og anvendes ensartet i medlemsstaterne ved import af varer fra Cypern, grundlæggende er i strid med de krav, der er en følge af eksistensen af en fælles handelspolitik. Det er på dette område — ligesom på alle andre fællesskabsretligt regulerede områder — uantageligt, at fællesskabsregler fortolkes og anvendes forskelligt i medlemsstaterne, medmindre der måtte være klar hjemmel for noget andet. På handelspolitikkens område er det særlig vigtigt, at fællesskabsreglerne behandles ensartet, fordi importstatens retsanvendelse kan have direkte betydning for andre medlemsstater som følge af varernes frie bevægelighed i det indre marked.67.Selv om det som nævnt for så vidt er forståeligt, at Kommissionen under de foreliggende ganske særlige omstændigheder har ment ikke at have tilstrækkelig anledning til at forsøge at skabe sikkerhed for ensartethed i medlemsstaternes retsanvendelse, er det ikke muligt at fastholde en sådan retstilstand.68.Kommissionen har da også i sit indlæg i sagen givet udtryk for, at den er klar over, at gennemførelsen af det indre marked gør den nuværende retstilstand mere og mere uholdbar, hvorfor Kommissionen har til hensigt at foreslå initiativer, der kan løse de foreliggende problemer på tilfredsstillende måde.69.Indtil Kommissionens initiativer har ført til ændringer i de gældende regler, forekommer det mig ikke muligt at komme til andet resultat end, at den for alle medlemsstater gældende fælles retstilstand må være den, der følger af associeringsaftalens udtrykkelige regler, dvs. at medlemsstaternes myndigheder ikke er beføjet til at acceptere oprindelsescertifikater udstedt af andre end af de kompetente myndigheder i ROC.70.Der er efter min mening herefter ikke anledning til at gå nærmere ind i overvejelser om, hvorvidt det — som anført af den græske regering og sagsøgerne i hovedsagen — måtte være i strid med folkeretten og navnlig med FN's Sikkerhedsråds resolutioner om ikke-anerkendelse af regimet på Cypern nord for FN's stødpudezone, at myndighederne i EF's medlemsstater accepterer certifikater udstedt af det tyrkiske samfund i denne del af Cypern.