02015R0035 — DA — 15.09.2017 — 003.004


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/35

af 10. oktober 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 012 af 17.1.2015, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/467 af 30. september 2015

  L 85

6

1.4.2016

 M2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2283 af 22. august 2016

  L 346

111

20.12.2016

 M3

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/669 af 16. december 2016

  L 97

3

8.4.2017

►M4

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1542 af 8. juni 2017

  L 236

14

14.9.2017


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 264, 13.10.2017, s.  24 (2017/1542)

►C2

Berigtigelse, EUT L 065, 8.3.2018, s.  48 (2017/1542)

►C3

Berigtigelse, EUT L 195, 1.8.2018, s.  27 (2015/35)

►C4

Berigtigelse, EUT L 202, 9.8.2018, s.  13 (2016/467)




▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/35

af 10. oktober 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

(EØS-relevant tekst)

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I

VÆRDIANSÆTTELSE OG RISIKOBASEREDE KAPITALKRAV (SØJLE I), BEDRE LEDELSE (SØJLE II) OG ØGET GENNEMSIGTIGHED (SØJLE III)

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

AFDELING 1

Definitioner og almindelige principper

AFDELING 2

Eksterne kreditvurderinger

KAPITEL II

Værdiansættelse af aktiver og passiver 41

KAPITEL III

Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

AFDELING 2

Datakvalitet

AFDELING 3

Metoder til beregning af forsikringsmæssige hensættelser

UNDERAFDELING 1

Antagelser, der ligger til grund for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

UNDERAFDELING 2

Oplysninger, der ligger til grund for beregningen af bedste skøn

UNDERAFDELING 3

Cash flow-fremskrivninger i beregningen af det bedste skøn

UNDERAFDELING 4

►C3  Risikomargin ◄

UNDERAFDELING 5

Beregning af forsikringsmæssige hensættelser som en helhed

UNDERAFDELING 6

Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

AFDELING 4

Relevant risikofri rentekurve

UNDERAFDELING 1

Almindelige bestemmelser

UNDERAFDELING 2

Grundlæggende risikofri rentekurve

UNDERAFDELING 3

Volatilitetsjustering

UNDERAFDELING 4

Matchtilpasning

AFDELING 5

Brancher

AFDELING 6

Proportionalitet og forenklinger

KAPITEL IV

Kapitalgrundlag

AFDELING 1

Fastsættelse af kapitalgrundlag

UNDERAFDELING 1

Tilsynsmyndighedernes godkendelse af det supplerende kapitalgrundlag

UNDERAFDELING 2

Kapitelgrundlag — behandling af kapitalinteresser

AFDELING 2

Bestemmelse af kapitalgrundlag

AFDELING 3

Anerkendelse af kapitalgrundlag

UNDERAFDELING 1

►C3  Ring-fenced fonde ◄

UNDERAFDELING 2

Kvantitative begrænsninger

KAPITEL V

Solvenskapitalkrav — standardformel

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

UNDERAFDELING 1

Scenariebaserede beregninger

UNDERAFDELING 2

►C3  Se-igennem-metode ◄

UNDERAFDELING 3

Regionale og lokale myndigheder

UNDERAFDELING 4

Væsentlig basisrisiko

UNDERAFDELING 5

Beregning af det primære solvenskapitalkrav

UNDERAFDELING 6

Proportionalitet og forenklinger

UNDERAFDELING 7

Risikomodulernes anvendelsesområde

AFDELING 2

Modulet for skadesforsikringsrisici

AFDELING 3

Modulet for livsforsikringsrisici

AFDELING 4

Modulet for sygeforsikringsrisici

AFDELING 5

Modulet for markedsrisici

UNDERAFDELING 1

Korrelationskoefficienter

UNDERAFDELING 2

Delmodulet for renterisici

UNDERAFDELING 3

Delmodulet for aktierisici

UNDERAFDELING 4

Delmodulet for ejendomsrisici

UNDERAFDELING 5

Delmodulet for kreditspændsrisici

UNDERAFDELING 6

Delmodulet for koncentrationsrisici

UNDERAFDELING 7

Delmodulet for valutaspændsrisici

AFDELING 6

Modulet for modpartsrisici

UNDERAFDELING 1

Almindelige bestemmelser

UNDERAFDELING 2

Type 1-eksponeringer

UNDERAFDELING 3

Type 2-eksponeringer

AFDELING 7

Modulet for risici på immaterielle aktiver

AFDELING 8

Operationelle risici

AFDELING 9

Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

AFDELING 10

Risikoreduktionsmetoder

AFDELING 11

Afgrænsede fonde

AFDELING 12

Selskabsspecifikke parametre

AFDELING 13

Procedure for ajourføring af korrelationsparametre

KAPITEL VI

Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller

AFDELING 1

Definitioner

AFDELING 2

Anvendelsestest

AFDELING 3

Statistiske kvalitetsstandarder

AFDELING 4

Kalibreringsstandarder

AFDELING 5

Integration af partielle interne modeller

AFDELING 6

Fordeling af overskud og tab

AFDELING 7

Valideringsstandarder

AFDELING 8

Dokumentationsstandarder

AFDELING 9

Eksterne modeller og data

KAPITEL VII

Minimumskapitalkrav

KAPITEL VIII

Investeringer i securitiseringspositioner

KAPITEL IX

Ledelsessystem

AFDELING 1

Ledelsessystemets dele

AFDELING 2

Funktioner

AFDELING 3

Egnetheds- og hæderlighedskrav

AFDELING 4

Outsourcing

AFDELING 5

Aflønningspolitik

KAPITEL X

Kapitaltillæg

AFDELING 1

Betingelser for at stille krav om et kapitaltillæg

AFDELING 2

Metoder til beregning af kapitaltillæg

KAPITEL XI

Forlængelse af ►C3  genoprettelsesperioden ◄

KAPITEL XII

Offentliggørelse

AFDELING 1

Rapport om solvens og finansiel situation: opbygning og indhold

AFDELING 2

Rapport om solvens og finansiel situation: manglende offentliggørelse af oplysninger

AFDELING 3

Rapport om solvens og finansiel situation: frister, medier til offentliggørelse og ajourføringer

KAPITEL XIII

Regelmæssig tilsynsindberetning

AFDELING 1

Opbygning og indhold

AFDELING 2

Frister og kommunikationsmidler

KAPITEL XIV

Tilsynsmyndighedernes gennemsigtighed og ansvarlighed

KAPITEL XV

Special purpose vehicles

AFDELING 1

Tilladelse

AFDELING 2

Obligatoriske aftalebetingelser

AFDELING 3

Ledelsessystem

AFDELING 4

Tilsynsindberetning

AFDELING 5

Solvenskrav

AFSNIT II

FORSIKRINGSKONCERNER

KAPITEL I

Solvensberegning på koncernniveau

AFDELING 1

Koncernsolvens: valg af beregningsmetode og generelle principper

AFDELING 2

Koncernsolvens: beregningsmetoder

KAPITEL II

Interne modeller til beregning af koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav

AFDELING 1

Komplette og partielle interne modeller udelukkende til beregning af koncernens solvenskapitalkrav

AFDELING 2

Anvendelse af koncernintern model

KAPITEL III

Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring

KAPITEL IV

Koordinering af koncerntilsyn

AFDELING 1

Tilsynskollegier

AFDELING 2

Udveksling af oplysninger

AFDELING 3

Nationalt eller regionalt tilsyn med koncerndele

KAPITEL V

Offentliggørelse

AFDELING 1

Rapport om koncernens solvens og finansielle situation

AFDELING 2

Samlet rapport om solvens og finansiel situation

KAPITEL VI

Tilsynsindberetning på koncernniveau

AFDELING 1

Regelmæssig indberetning

AFDELING 2

Indberetning af risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner

AFSNIT III:

TREDJELANDSÆKVIVALENS OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Selskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed med hovedsæde i et tredjeland

KAPITEL II

Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og -genforsikringsselskaber

KAPITEL III

Forsikrings- og genforsikringsselskaber med moderselskaber uden for Unionen

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser



AFSNIT I

VÆRDIANSÆTTELSE OG RISIKOBASEREDE KAPITALKRAV (SØJLE I), BEDRE LEDELSE (SØJLE II) OG ØGET GENNEMSIGTIGHED (SØJLE III)



KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER



AFDELING 1

Definitioner Og Almindelige Principper

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1.

”alternative værdiansættelsesmetoder” : værdiansættelsesmetoder i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF, som ikke udelukkende anvender de noterede markedspriser for de samme eller tilsvarende aktiver eller passiver

2.

”scenarieanalyse” : en analyse af konsekvenserne af en kombination af negative begivenheder

3.

”sygeforsikringsforpligtelse” :

en forsikringsforpligtelse, der omfatter en eller begge af følgende:

i) tilvejebringelse af lægebehandling eller pleje, herunder forebyggende eller helbredende lægebehandling eller pleje som følge af sygdom, ulykke, invaliditet eller handicap eller godtgørelse for en sådan behandling eller pleje

ii) godtgørelse som følge af sygdom, ulykke, invaliditet eller handicap

4.

”forsikringsforpligtelse vedrørende udgifter til lægebehandling” : en forsikringsforpligtelse, som dækker den i nr. 3), i), omtalte tilvejebringelse af lægebehandling eller pleje eller godtgørelse herfor

5.

”forsikringsforpligtelse vedrørende indkomstsikring” : en forsikringsforpligtelse, som dækker den i nr. 3), ii), omtalte godtgørelse udover den i nr. 3), i), omtalte godtgørelse

6.

”arbejdsskadeforsikringsforpligtelse” : en forsikringsforpligtelse, som dækker den i nr. 3), i) og ii), omtalte tilvejebringelse af lægebehandling eller pleje eller godtgørelse herfor, og som udelukkende opstår som følge af ulykker på arbejdspladsen, arbejdsulykker samt erhvervssygdom

7.

”genforsikringsforpligtelse vedrørende sygeforsikring” : en genforsikringsforpligtelse, som opstår som følge af accepteret genforsikring, der dækker sygeforsikringsforpligtelser

8.

”genforsikringsforpligtelse vedrørende udgifter til lægebehandling” : en genforsikringsforpligtelse, som opstår som følge af accepteret genforsikring, der dækker forsikringsforpligtelser vedrørende udgifter til lægebehandling

9.

”genforsikringsforpligtelse vedrørende indkomstsikring” : en genforsikringsforpligtelse, som opstår som følge af accepteret genforsikring, der dækker forsikringsforpligtelser vedrørende indkomstsikring

10.

”arbejdsskadegenforsikringsforpligtelse” : en genforsikringsforpligtelse, som opstår som følge af accepteret genforsikring, der dækker arbejdsskadeforsikringsforpligtelser

11.

”tegnede præmier” : de præmier, som skal betales til et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en nærmere angivet periode, uanset om sådanne præmier helt eller delvist vedrører forsikrings- eller genforsikringsdækning ydet i en anden periode

12.

”præmieindtægter” : de præmier, som vedrører den risiko, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet dækker i en nærmere angivet periode

13.

”genkøb” :

samtlige måder, hvorpå en police kan opsiges, enten helt eller delvist, herunder følgende:

i) frivillig opsigelse af policen med eller uden betaling af en genkøbsværdi

ii) forsikringstagerens skift af forsikrings- eller genforsikringsselskab

iii) opsigelse af forsikringsaftalen som følge af at forsikringstageren nægter at betale præmien

14.

”ophør” af en forsikringspolice : genkøb, bortfald uden værdi, ændring til fripolice, bestemmelser om automatisk ikkefortabelse eller udøvelse af andre ophørsmuligheder eller manglende udøvelse af videreførelsesmuligheder

15.

”ophørsmuligheder” : alle juridiske eller kontraktmæssige rettigheder, som giver forsikringstageren mulighed for helt eller delvist at opsige, genkøbe, nedsætte, begrænse eller indstille forsikringsdækningen eller tillade forsikringspolicen at bortfalde

16.

”videreførelsesmuligheder” : alle juridiske eller kontraktmæssige rettigheder, som giver forsikringstageren mulighed for helt eller delvist at oprette, forny, øge, forlænge eller genoptage forsikrings- eller genforsikringsdækningen

17.

”dækning for en intern model” : de risici, som er afspejlet i den forventede sandsynlighedsfordeling, der ligger til grund for den interne model

18.

”anvendelsesområde for en intern model” : de risici, som den interne model er godkendt til at dække; anvendelsesområdet for en intern model kan både omfatte risici, som afspejles i, og risici, som ikke afspejles i standardformlen for solvenskapitalkravet

19.

”investering i et omsætteligt værdipapir eller et andet finansielt instrument baseret på ompakkede lån” og ”securitiseringsposition” : en eksponering mod en securitisering som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 61), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 1 )

20.

”resecuritiseringsposition” : en eksponering mod en resecuritisering som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 63), i forordning (EU) nr. 575/2013

21.

”eksponeringsleverende institut” : et eksponeringsleverende institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 13), i forordning (EU) nr. 575/2013

22.

”organiserende institut” : organiserende institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i forordning (EU) nr. 575/2013

23.

”tranche” : tranche som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 67), i forordning (EU) nr. 575/2013

24.

”centralbank” : centralbank som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46), i forordning (EU) nr. 575/2013

25.

”basisrisiko” : risikoen som følge af den situation, hvor risikoen omfattet af risikoreduktionsteknikken ikke svarer til forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoeksponering

26.

”aftaler om sikkerhedsstillelse” :

aftaler, i henhold til hvilke sikkerhedsstillere foretager sig et af følgende:

(a) overdrager den fulde ejendomsret til sikkerheden til sikkerhedshaveren med det formål at sikre eller på anden vis dække opfyldelsen af en relevant forpligtelse

(b) stiller sikkerhed i form af sikkerhed til fordel for eller til en sikkerhedshaver, og det juridiske ejerskab til sikkerheden forbliver hos sikkerhedsstilleren eller en depositar, når retten til sikkerheden er etableret

27.

”alle mulige kombinationer af to” : alle ordnede par af elementer fra et sæt af elementer

28.

”poolingaftale” : en aftale, hvorefter flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber aftaler at dele identificerede forsikringsrisici forholdsmæssigt. De, som er forsikret af parterne i poolingaftalen, er ikke selv parter i aftalen

29.

”poolingeksponering af type A” : den risiko, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab har overdraget til en poolingaftale, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet ikke er part i poolingaftalen

30.

”poolingeksponering af type B” : den risiko, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab har overdraget til et andet medlem af en poolingaftale, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er part i poolingaftalen

31.

”poolingeksponering af type C” : den risiko, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er part i en poolingaftale, har overdraget til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskabet, som ikke er part i poolingaftalen

32.

”dybt marked” : et marked, hvor transaktioner, der involverer en stor mængde af finansielle instrumenter, kan foretages uden at påvirke kursen på instrumenterne væsentligt

33.

”likvidt marked” : et marked, hvor finansielle instrumenter let kan konverteres gennem køb eller salg, uden at kursen påvirkes væsentligt

34.

”gennemsigtigt marked” : et marked, hvor aktuelle handels- og kursoplysninger er tilgængelige for offentligheden, særligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber

35.

”fremtidige diskretionære bonusbeløb” og ”fremtidige diskretionære ydelser” :

andre fremtidige ydelser end indeksregulerede eller unit-linked ydelser i henhold til forsikrings- eller genforsikringsaftaler, som har ét af følgende karakteristika:

(a) de er juridisk eller kontraktmæssigt baseret på et eller flere af følgende resultater:

i) opfyldelsen af en nærmere angivet gruppe af aftaler eller en nærmere angivet type af aftaler eller en enkelt aftale

ii) det realiserede eller urealiserede afkast på en bestemt pulje af aktiver, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet er indehaver af

iii) forsikrings- eller genforsikringsselskabets eller fondens fortjeneste eller tab i henhold til aftalen

(b) de er baseret på en erklæring fra forsikrings- eller genforsikringsselskabet, og ydelsernes udbetalingstidspunkt eller beløb afhænger helt eller delvist af selskabets skøn

36.

”grundlæggende risikofri rentekurve” : en risikofri rentekurve, som beregnes på samme måde som den relevante risikofrie rentekurve, der benyttes i beregningen af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, men uden anvendelse af en matchtilpasning eller en volatilitetsjustering eller en overgangsjustering til den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med direktivets artikel 308c

37.

”matchtilpasningsportefølje” : en portefølje af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, samt den tilknyttede aktivportefølje som omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138/EF

38.

”SLT-sygeforsikringsforpligtelser” : sygeforsikringsforpligtelser, der hører under livsforsikringsvirksomhed i overensstemmelse med artikel 55, stk. 1

39.

”NSLT-sygeforsikringsforpligtelser” : sygeforsikringsforpligtelser, der hører under skadesforsikringsvirksomhed i overensstemmelse med artikel 55, stk. 1

40.

”institut for kollektiv investering” : et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitutter) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF ( 2 ) eller en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU ( 3 )

41.

”væsentlig forretningsenhed” : et defineret segment i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der opererer uafhængigt af andre dele af selskabet og har særlige ledelsesressourcer og procedurer i selskabet, og som indeholder risici, der er væsentlige for hele selskabets forretning

42.

”væsentlig forretningsenhed” : et defineret segment i en forsikrings- eller genforsikringskoncern, der opererer uafhængigt af andre dele af koncernen og har særlige ledelsesressourcer og procedurer i koncernen, og som indeholder risici, der er væsentlige for hele koncernens forretning; enhver juridisk enhed tilhørende koncernen, er en væsentlig forretningsenhed eller består af flere væsentlige forretningsenheder

43.

”administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan” : ledelses- eller tilsynsorganet eller begge disse organer, hvor et tostrenget ledelsessystem bestående af et ledelses- og et tilsynsorgan er foreskrevet i den nationale lovgivning, eller, såfremt der ikke er angivet noget organ i den relevante nationale lovgivning, ledelsesorganet

44.

”aggregeret maksimal risikoeksponering” :

summen af de maksimale indbetalinger, herunder omkostninger, som pådrages af en special purpose vehicle, med fradrag af udgifter, der opfylder alle følgende kriterier:

(a) den pågældende special purpose vehicle har ret til at kræve, at det forsikrings- eller genforsikringsselskab, som har overdraget risiciene, skal betale udgifterne

(b) den pågældende special purpose vehicle er ikke forpligtet til at betale udgifterne, førend der er modtaget et beløb svarende hertil fra det forsikrings- eller genforsikringsselskab, som har overdraget risiciene

(c) det forsikrings- eller genforsikringsselskab, som har overdraget risiciene til den pågældende special purpose vehicle, medtager ikke udgifterne som et beløb, der kan tilbagekræves i overensstemmelse med denne forordnings artikel 41

45.

”eksisterende forsikrings- eller genforsikringsaftale” : en forsikrings- eller genforsikringsaftale, for hvilken forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne er indregnet

46.

”forventet fortjeneste indeholdt i fremtidige præmier” : den forventede nutidsværdi af fremtidige pengestrømme, som følge af at der i de forsikringsmæssige hensættelser medtages præmier vedrørende eksisterende forsikrings- og genforsikringsaftaler, som forventes indbetalt i fremtiden, men muligvis ikke modtages af en anden grund, end at forsikringsbegivenheden er forekommet, uanset forsikringstagerens juridiske eller kontraktmæssige ret til at opsige policen

47.

”prioritetsforsikring” : kreditforsikring, der dækker långivere i tilfælde af misligholdelse af deres realkreditlån

48.

”datterselskab” : en dattervirksomhed som defineret i artikel 22, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/34/EØF, inkl. datterselskaber heraf

49.

”tilknyttet selskab” : et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU

50.

”reguleret selskab” : en ”reguleret enhed” som defineret i artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF ( 4 )

51.

”ikkereguleret selskab” : ethvert selskab, der ikke er anført i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2002/87/EF

52.

”ikkereguleret selskab, der udøver finansielle aktiviteter” : et ikkereguleret selskab, der udøver en eller flere af de aktiviteter, der fremgår af bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU ( 5 ), når disse aktiviteter udgør en betydelig del af dets generelle aktiviteter

53.

”accessorisk servicevirksomhed” : et ikkereguleret selskab, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, administrering af databehandlingstjenester, sundheds- og plejeydelser eller enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i forhold til et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivitet

54.

”UCITS-administrationsselskab” : et administrationsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF eller et investeringsselskab, der er godkendt i henhold til direktivets artikel 27, forudsat at det ikke har udpeget et administrationsselskab i henhold til det nævnte direktiv

55.

”forvalter af alternativ investeringsfond” : en forvalter af en alternativ investeringsfond som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/61/EU

▼M4

55a.

”infrastrukturaktiver” : fysiske aktiver, strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester

55b.

”infrastrukturenhed” : en enhed eller koncern, hvis indtægter i den pågældende enheds eller koncerns seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger oplysninger, eller i henhold til et finansieringsforslag for langt størstepartens vedkommende hidrører fra at eje, finansiere, udvikle eller drive infrastrukturaktiver

▼B

56.

”arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse” : pensionskasse som defineret i artikel 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF ( 6 )

57.

”nationalt forsikringsselskab” : et selskab, som har opnået tilladelse fra og er under tilsyn af et tredjelands tilsynsmyndigheder, og som skulle have tilladelse til at udøve virksomhed som forsikringsselskab i henhold til artikel 14 i direktiv 2009/138/EF, hvis det havde hovedsæde i Unionen

58.

”nationalt genforsikringsselskab” : et selskab, som har opnået tilladelse fra og er under tilsyn af et tredjelands tilsynsmyndigheder, og som skulle have tilladelse til at udøve virksomhed som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14 i direktiv 2009/138/EF, hvis det havde hovedsæde i Unionen.

Artikel 2

Ekspertbedømmelse

1.  Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager antagelser om regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav, minimumskapitalkrav og investeringsregler, baseres disse antagelser på ekspertisen fra personer med relevant viden, erfaring og forståelse for den iboende risiko i forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet, at interne brugere af de relevante antagelser underrettes om deres relevante indhold, pålidelighed og begrænsninger. Med henblik herpå anses tjenesteydere, som funktioner eller aktiviteter er outsourcet til, for at være interne brugere.



AFDELING 2

Eksterne kreditvurderinger

Artikel 3

Forbindelse mellem kreditvurderinger og kreditkvalitetstrin

Den i artikel 109a, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF omhandlede skala med kreditkvalitetstrin omfatter kreditkvalitetstrin 0 til 6.

Artikel 4

Generelle krav til anvendelse af kreditvurderinger

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan kun anvende en ekstern kreditvurdering til beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformlen, hvis den er udstedt af et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI) eller godkendt af et ECAI i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 ( 7 ).

2.  Forsikrings- eller genforsikringsselskaber udpeger et eller flere ECAI'er, som skal anvendes til beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformlen.

3.  Anvendelsen af kreditvurderinger skal være konsekvent, og vurderingerne må ikke anvendes selektivt.

4.  Ved anvendelsen af kreditvurderinger opfylder forsikrings- og genforsikringsselskaber alle følgende krav:

(a) hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et udpeget ECAI for en bestemt klasse af poster, anvender det disse kreditvurderinger konsekvent for alle eksponeringer inden for denne klasse

(b) hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et udpeget ECAI, anvender det dem vedvarende og konsekvent over tid

(c) et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender kun kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, hvis de omfatter samtlige beløb, dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet

(d) hvis der for en kreditvurderet post kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, anvendes denne kreditvurdering til fastsættelse af kapitalkravene for denne post

(e) hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger svarer til forskellige parametre for en kreditvurderet post, anvendes den vurdering, som fastsætter det højeste kapitalkrav

(f) hvis der for en kreditvurderet post foreligger flere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, anvendes de to vurderinger, der fastsætter de to laveste kapitalkrav, idet det gælder, at hvis de to laveste kapitalkrav er forskellige, anvendes den vurdering, som fastsætter det højeste kapitalkrav af de to kreditvurderinger, og at hvis de to laveste kapitalkrav er ens, anvendes den vurdering, som fastsætter dette kapitalkrav

(g) hvis det er relevant, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber både opfordrede og uopfordrede kreditvurderinger.

5.  Hvis en post udgør en del af forsikrings- eller genforsikringsselskabets større eller mere komplekse eksponeringer, foretager selskabet sin egen interne kreditvurdering af posten og henfører den til et af de syv trin på en kreditkvalitetsskala. Hvis selskabets egen interne kreditvurdering fastsætter et lavere kapitalkrav end det kapitalkrav, der blev fastsat i kreditvurderingerne fra de udpegede ECAI'er, anvendes denne egen interne kreditvurdering ikke med henblik på denne forordning.

6.  For så vidt angår stk. 5, omfatter et selskabs større og mere komplekse eksponeringer type 2-securitiseringspositioner som omhandlet i artikel 177, stk. 3, og resecuritiseringspositioner.

Artikel 5

Kreditvurdering af udstedere og emissioner

1.  Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, indgår i, skal denne kreditvurdering anvendes.

2.  Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes i følgende tilfælde:

(a) hvis den resulterer i det samme eller et højere kapitalkrav, end der ellers ville opnås, og den pågældende eksponering i alle henseender rangerer på samme niveau eller lavere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer

(b) hvis den resulterer i det samme eller et lavere kapitalkrav, end der ellers ville opnås, og den pågældende eksponering i alle henseender rangerer på samme niveau eller højere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer.

I alle andre tilfælde skal forsikrings- eller genforsikringsselskabet betragte det, som om der ikke foreligger nogen kreditvurdering fra et udpeget ECAI for eksponeringen.

3.  Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, må ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern.

Artikel 6

Dobbelt kreditvurdering af securitiseringspositioner

Uanset artikel 4, stk. 4, litra d), gælder det, at hvis der for en securitiseringsposition kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, anvendes denne kreditvurdering ikke. Kapitalkravet for den pågældende post udledes, som om der ikke foreligger nogen kreditvurdering fra et udpeget ECAI.



KAPITEL II

VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVER OG PASSIVER

Artikel 7

Antagelser vedrørende værdiansættelse

Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter aktiver og passiver på grundlag af den antagelse, at selskabet vil drive sin forretning som going concern.

Artikel 8

Anvendelsesområde

Artikel 9-16 finder anvendelse på indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser.

Artikel 9

Værdiansættelsesmetode — generelle principper

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber indregner aktiver og passiver i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter aktiver og passiver i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, forudsat at disse standarder omfatter værdiansættelsesmetoder, som er forenelige med værdiansættelsesfremgangsmåden i artikel 75 i direktiv 2009/138/EF. Hvis disse standarder giver mulighed for anvendelse af mere end én værdiansættelsesmetode, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber kun de værdiansættelsesmetoder, som er forenelige med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

3.  Hvis værdiansættelsesmetoderne i internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 midlertidigt eller permanent ikke er forenelige med værdiansættelsesfremgangsmåden i artikel 75 i direktiv 2009/138/EF, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber andre værdiansættelsesmetoder, som anses for at være forenelige med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

4.  Uanset stk. 1 og 2 og navnlig under overholdelse af proportionalitetsprincippet i artikel 29, stk. 3 og 4, i direktiv 2009/138/EF må forsikrings- og genforsikringsselskaber indregne og værdiansætte et aktiv eller passiv baseret på den værdiansættelsesmetode, selskabet anvender til udarbejdelse af sit års- eller koncernregnskab, forudsat at:

(a) værdiansættelsesmetoden er forenelig med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF

(b) værdiansættelsesmetoden er forholdsmæssig med hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene i selskabets forretning

(c) selskabet ikke værdiansætter det pågældende aktiv eller passiv ved hjælp af internationale regnskabsstandarder vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 i sit regnskab

(d) værdiansættelse af aktiver og passiver ved hjælp af internationale regnskabsstandarder ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for selskabet i forhold til de samlede administrationsomkostninger.

5.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter individuelle aktiver særskilt.

6.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter individuelle passiver særskilt.

Artikel 10

Værdiansættelsesmetode — værdiansættelseshierarki

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der værdiansætter aktiver og passiver i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 og 3, følger det værdiansættelseshierarki, som fremgår af stk. 2-7, under hensyntagen til aktivets eller passivets karakteristika, hvis markedsdeltagerne ville tage hensyn til disse karakteristika i prisfastsættelsen af aktivet eller passivet på værdiansættelsesdatoen, herunder aktivets eller passivets tilstand og placering samt eventuelle restriktioner for salg eller anvendelse af aktivet.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter som standardmetode aktiver og passiver ved hjælp af noterede markedspriser på aktive markeder for de samme aktiver eller passiver.

3.  Hvis det ikke er muligt at anvende noterede markedspriser på aktive markeder for de samme aktiver eller passiver, værdiansætter forsikrings- og genforsikringsselskaber aktiver og passiver ved hjælp af noterede markedspriser på aktive markeder for tilsvarende aktiver og passiver med justeringer, der afspejler forskellene. Disse justeringer skal afspejle faktorer, der er specifikke for aktivet eller passivet, herunder følgende:

(a) aktivets eller passivets tilstand eller placering

(b) i hvilket omfang input vedrører poster, som er sammenlignelige med aktivet eller passivet

(c) mængden eller aktivitetsniveauet på de markeder, hvor det pågældende input er konstateret.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskabers anvendelse af noterede markedspriser baseres på kriterierne for aktive markeder som defineret i internationale regnskabsstandarder vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002.

5.  Hvis kriterierne i stk. 4 ikke er opfyldt, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber alternative værdiansættelsesmetoder, medmindre andet er fastsat i dette kapitel.

6.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber, som anvender alternative værdiansættelsesmetoder, anvender mindst muligt selskabsspecifikke input og så vidt muligt relevante markedsinput, herunder følgende:

(a) noterede priser på identiske eller lignende aktiver eller passiver på markeder, som ikke er aktive

(b) andre input end noterede priser, der kan observeres for aktivet eller passivet, herunder renter og afkastkurver, der observeres med almindeligt noterede mellemrum, implicitte volatiliteter og kreditspænd

(c) markedsunderstøttede input, som måske ikke er direkte observerbare, men baseret på eller understøttet af observerbare markedsdata.

Alle disse markedsinput justeres for de i stk. 3 omhandlede faktorer.

I det omfang der ikke foreligger relevante observerbare input, herunder under omstændigheder, hvor der kun er lidt, om nogen, markedsaktivitet for aktivet eller passivet på værdiansættelsesdatoen, anvender selskaberne ikkeobserverbare input, der afspejler de antagelser, markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelse af aktivet eller passivet, herunder antagelser om risiko. Hvis selskaberne anvender ikkeobserverbare input, justerer de de selskabsspecifikke data, såfremt det af rimelige tilgængelige oplysninger fremgår, at andre markedsdeltagere ville anvende andre data, eller der gælder særlige omstændigheder for selskabet, som ikke er tilgængelige for andre markedsdeltagere.

Når selskaberne vurderer antagelserne om risiko som omhandlet i dette stykke, tager de højde for den risiko, der er forbundet med en bestemt værdiansættelsesmetode anvendt til at måle dagsværdi og risikoen i forbindelse med inputtene til værdiansættelsesmetoden.

7.  Selskaberne anvender værdiansættelsesteknikker, som er forenelige med en eller flere af de følgende tilgange, når de anvender alternative værdiansættelsesmetoder:

(a) markedsmetoden, som anvender priser og andre relevante oplysninger skabt ved markedstransaktioner med identiske eller lignende aktiver, passiver eller en gruppe af aktiver og passiver. Værdiansættelsesmetoder, som stemmer overens med markedsmetoden, omfatter matrixprisfastsættelse

(b) indkomstmetoden, der konverterer fremtidige beløb som f.eks. cash flow eller indtægter og omkostninger til et enkelt beløb. Dagsværdien afspejler de aktuelle forventninger på markedet til disse fremtidige beløb. Værdiansættelsesmetoder, som stemmer overens med indkomstmetoden, omfatter nutidsværdimetoder, modeller for prisfastsættelse af optioner og overskudsvurderingsmetoden for flere perioder

(c) omkostningsmetoden eller den aktuelle genanskaffelsesværdimetode afspejler det beløb, der aktuelt kræves for at erstatte aktivets kapacitet. Set fra en markedsdeltagende sælgers synspunkt er prisen, der skulle modtages for aktivet, baseret på en markedsdeltagende købers omkostninger ved at anskaffe eller fremstille et erstatningsaktiv af sammenlignelig nytte reguleret for forældelse.

Artikel 11

Indregning af eventualforpligtelser

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber indregner væsentlige eventualforpligtelser som defineret i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9 som passiver.

2.  Eventualforpligtelser er væsentlige, hvis oplysninger om forpligtelsernes aktuelle eller potentielle størrelse eller art kan påvirke den tilsigtede brugers, herunder tilsynsmyndighedernes, beslutninger om eller bedømmelse af oplysningerne.

Artikel 12

Værdiansættelsesmetoder for goodwill og immaterielle aktiver

Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter følgende aktiver til nul:

1. goodwill

2. immaterielle aktiver, som ikke er goodwill, medmindre det immaterielle aktiv kan sælges særskilt, og forsikrings- og genforsikringsselskabet kan påvise, at der findes en værdi for samme eller lignende aktiver, som er udregnet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i hvilket tilfælde aktivet skal værdiansættes i overensstemmelse med artikel 10.

Artikel 13

Værdiansættelsesmetoder for tilknyttede selskaber

1.  For så vidt angår værdiansættelse af aktiverne i individuelle forsikrings- og genforsikringsselskaber, værdiansætter forsikrings- og genforsikringsselskaber besiddelser i tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF i overensstemmelse med følgende hierarki af metoder:

(a) ved hjælp af standardværdiansættelsesmetoden i denne forordnings artikel 10, stk. 2

(b) ved hjælp af den i stk. 3 omhandlede justerede indre værdis metode, såfremt det ikke er muligt at foretage værdiansættelse i overensstemmelse med litra a)

(c) ved hjælp af enten værdiansættelsesmetoden i denne forordnings artikel 10, stk. 3, eller værdiansættelsesmetoder i overensstemmelse med denne forordnings artikel 10, stk. 5, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

i) det ikke er muligt at foretage værdiansættelse i overensstemmelse med hverken litra a) eller b),

ii) selskabet ikke er et datterselskab som defineret i artikel 212, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF.

2.  Uanset stk. 1 værdiansætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i forbindelse med værdiansættelse af aktiverne i individuelle forsikrings- og genforsikringsselskaber beholdningen i følgende selskaber til nul:

▼M1

(a) selskaber, som er udelukket fra anvendelsesområdet for koncerntilsyn i henhold til artikel 214, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF

▼B

(b) selskaber, som trækkes fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i koncernsolvensen, i overensstemmelse med artikel 229 i direktiv 2009/138/EF.

3.  Den justerede indre værdis metode som omhandlet i stk. 1, litra b), kræver, at det deltagende selskab værdiansætter sine besiddelser i tilknyttede selskaber baseret på sin andel af det tilknyttede selskabs overskydende aktiver i forhold til passiver, som besiddes af det deltagende selskab.

4.  Ved beregning af overskydende aktiver i forhold til passiver for tilknyttede selskaber værdiansætter det deltagende selskab selskabets individuelle aktiver og passiver i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF og, såfremt det tilknyttede selskab er et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller en special purpose vehicle som omhandlet i direktivets artikel 211, forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse med direktivets artikel 76-85.

5.  Ved beregning af overskydende aktiver i forhold til passiver for andre tilknyttede selskaber end forsikrings- eller genforsikringsselskaber kan det deltagende selskab anse den indre værdis metode som foreskrevet i internationale regnskabsstandarder vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 for at stemme overens med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF, hvis det ikke er praktisk muligt at værdiansætte individuelle aktiver og passiver i overensstemmelse med stk. 4. I sådanne tilfælde trækker det deltagende selskab værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver, som ville blive værdiansat til nul i overensstemmelse med denne forordnings artikel 12, stk. 2, fra værdien af det tilknyttede selskab.

▼M1

6.  Hvis kriterierne i denne forordnings artikel 9, stk. 4, er opfyldt, og hvis det ikke er muligt at anvende værdiansættelsesmetoderne som omhandlet i stk. 1, litra a) og b), kan beholdninger i tilknyttede selskaber værdiansættes på grundlag af den værdiansættelsesmetode, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber benytter til at udarbejde års- eller koncernregnskaber. I sådanne tilfælde trækker det deltagende selskab værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver, som ville blive værdiansat til nul i overensstemmelse med denne forordnings artikel 12, stk. 2, fra værdien af det tilknyttede selskab.

▼B

Artikel 14

Værdiansættelsesmetoder for specifikke passiver

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter finansielle passiver som omhandlet i internationale regnskabsstandarder vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9 ved første indregning. Der foretages ingen efterfølgende justering for at tage højde for ændringer i forsikrings- eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed efter første indregning.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter eventualforpligtelser, der er blevet indregnet i overensstemmelse med artikel 11. Værdien af eventualforpligtelser svarer til den forventede nutidsværdi af fremtidige cash flow, som er nødvendige for at honorere eventualforpligtelsen frem til afløb, ved anvendelse af den grundlæggende risikofrie rentekurve.

Artikel 15

Udskudt skat

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber indregner og værdiansætter udskudt skat med hensyn til alle aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, som indregnes solvens- eller skattemæssigt i overensstemmelse med artikel 9.

2.  Uanset stk. 1 værdiansætter forsikrings- og genforsikringsselskaber udskudt skat, som ikke er udskudte skatteaktiver som følge af fremførsel af uudnyttede skattefordele og fremførsel af uudnyttede skattemæssige underskud, på grundlag af forskellen mellem de værdier, der tilskrives aktiver og passiver indregnet og værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF og i tilfælde af forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse med direktivets artikel 76-85, og de værdier, som tilskrives skattemæssigt indregnede og værdiansatte aktiver og passiver.

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber tilskriver kun udskudte skatteaktiver en positiv værdi, såfremt det er sandsynligt, at der vil være en fremtidig skattemæssig fortjeneste, som det udskudte skatteaktiv kan udnyttes i forhold til, under hensyntagen til eventuelle juridiske eller lovregulerede krav om tidsfristerne for fremførsel af uudnyttede skattemæssige underskud eller fremførsel af uudnyttede skattefordele.

Artikel 16

Udelukkelse af værdiansættelsesmetoder

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter ikke finansielle aktiver eller passiver til kostpris eller amortiseret kostpris.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender ikke værdiansættelsesmodeller, der værdiansætter til den laveste af værdi af bogført værdi og dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger.

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter ikke materielle anlægsaktiver, herunder investeringsejendomme, med omkostningsmodeller, hvor aktivets værdi fastsættes som kostprisen med fradrag af af- og nedskrivninger.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber, som er lejere i en finansiel leasingaftale eller udlejere, skal opfylde alle følgende krav, når de værdiansætter aktiver og passiver i en leasingaftale:

(a) leasede aktiver værdiansættes til dagsværdi

(b) med henblik på at fastsætte nutidsværdien for minimumsleasingindbetalinger anvendes markedskonforme input, og der foretages ingen efterfølgende justeringer for at tage højde for selskabets egen kreditværdighed

(c) der foretages ikke værdiansættelse til den afskrevne kostpris.

5.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber justerer den reducerede salgsværdi for lageret efter de anslåede færdiggørelsesomkostninger og de anslåede nødvendige omkostninger for salget, hvis sådanne omkostninger er væsentlige. Disse omkostninger anses for at være væsentlige, hvis de, såfremt de ikke medtages, kan påvirke beslutninger eller bedømmelser hos brugere af balancen, herunder tilsynsmyndighederne. Der foretages ikke værdiansættelse til kostpris.

6.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter ikke ikkemonetære tilskud til nominel værdi.

7.  Ved værdiansættelse af biologiske aktiver justerer forsikrings- og genforsikringsselskaber værdien ved at tilføje de anslåede salgsomkostninger, hvis de anslåede salgsomkostninger er væsentlige.



KAPITEL III

REGLER VEDRØRENDE FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER



AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 17

Indregning og ophør af indregning af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser

Med henblik på beregningen af det bedste skøn og ►C3  risikomarginen ◄ for forsikringsmæssige hensættelser indregner forsikrings- og genforsikringsselskaber en forsikrings- eller genforsikringsforpligtelse på den dato, hvor selskabet bliver part i en aftale, der medfører forpligtelserne, eller den dato, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabets dækning indledes, afhængigt af hvilken dato der forekommer først. Forsikrings- og genforsikringsselskaber anerkender kun forpligtelser inden for aftalens rammer.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber ophører først med at indregne en forsikrings- eller genforsikringsforpligtelse, når den afvikles, opfyldes, annulleres eller udløber.

Artikel 18

Rammer for en forsikrings- eller genforsikringsaftale

1.  Rammerne for en forsikrings- eller genforsikringsaftale defineres i overensstemmelse med stk. 2-7.

2.  Alle forpligtelser vedrørende aftalen, herunder forpligtelser vedrørende forsikrings- eller genforsikringsselskabets ensidige ret til at forny eller udvide anvendelsesområdet for aftalen og de forpligtelser, der vedrører indbetalte præmier, hører under aftalen, medmindre andet er angivet i stk. 3-6.

3.  Forpligtelser, som vedrører forsikrings- eller genforsikringsdækning, som tilvejebringes af selskabet efter én af følgende datoer, er ikke omfattet af aftalen, medmindre selskabet kan tvinge forsikringstageren til at betale præmien for de pågældende forpligtelser:

(a) den fremtidige dato, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har en ensidig ret til at opsige aftalen

(b) den fremtidige dato, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har en ensidig ret til at afvise præmier, der skal betales i henhold til aftalen

(c) den fremtidige dato, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har en ensidig ret til at ændre de præmier eller ydelser, der skal betales i henhold til aftalen, på en sådan måde, at præmierne afspejler risiciene i fuldt omfang.

Litra c) anses for at finde anvendelse, hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab har en ensidig ret til på en fremtidig dato at ændre præmierne eller ydelserne i en portefølje af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser på en sådan måde, at porteføljens præmier afspejler de risici, som er dækket af porteføljen, fuldt ud.

I tilfælde af livsforsikringsforpligtelser, hvor der gennemføres en individuel risikovurdering af forpligtelserne vedrørende den sikrede ved aftalens indgåelse, og denne vurdering ikke kan gentages, inden præmierne eller ydelserne ændres, vurderer forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til aftalen, om præmierne afspejler risikoen med henblik på litra c) i fuldt omfang.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber tager ikke højde for begrænsninger i den ensidige ret som omhandlet i dette stykkes litra a), b) og c), og begrænsninger i forhold til det omfang, hvori præmier eller ydelser kan ændres, som ikke har nogen mærkbar indvirkning på aftalens økonomi.

4.  Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet har en ensidig ret som omhandlet i stk. 3, der udelukkende vedrører en del af aftalen, anvendes de samme principper, som er defineret i stk. 3, på denne del af aftalen.

5.  Forpligtelser, som ikke vedrører præmier, der allerede er blevet betalt, hører ikke under en forsikrings- eller genforsikringsaftale, medmindre selskabet kan tvinge forsikringstageren til at betale den fremtidige præmie, hvis alle følgende krav er opfyldt:

(a) aftalen yder ikke godtgørelse for en bestemt uvis begivenhed, som påvirker den sikrede negativt

(b) aftalen omfatter ikke en økonomisk garanti for ydelser.

For så vidt angår litra a) og b), tager forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke højde for dækning af begivenheder og garantier, som ikke har nogen mærkbar indvirkning på aftalens økonomi.

6.  Hvis en forsikrings- eller genforsikringsaftale kan opsplittes i to dele, og hvis en af disse dele opfylder kravene i stk. 5, litra a) og b), er forpligtelser, som ikke vedrører præmierne for den del, og som allerede er blevet betalt, ikke omfattet af aftalen, medmindre selskabet kan tvinge forsikringstageren til at betale den fremtidige præmie af denne del.

7.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber anser med hensyn til stk. 3 kun præmier for at afspejle de risici, som er dækket af en portefølje af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, i fuldt omfang, hvis der ikke er nogen omstændigheder, hvorunder de ydelser og udgifter, der skal betales i henhold til porteføljen, overstiger de præmier, som skal betales i henhold til porteføljen.



AFDELING 2

Datakvalitet

Artikel 19

Data til beregning af forsikringsmæssige hensættelser

1.  Data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, anses kun for at være komplette i henhold til artikel 82 i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) dataene indeholder tilstrækkelige historiske oplysninger til vurdering af de underliggende risicis karakteristika og til at identificere tendenser i risiciene

(b) dataene er tilgængelige for alle de relevante homogene risikogrupper, der anvendes i beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, og ingen sådanne relevante data udelukkes fra at blive anvendt i beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser uden begrundelse.

2.  Data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, anses kun for at være nøjagtige i henhold til artikel 82 i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser som minimum er opfyldt:

(a) dataene er uden væsentlige fejl

(b) data fra forskellige perioder, der anvendes til samme estimering, er konsekvente

(c) dataene registreres rettidigt og konsekvent over tid.

3.  Data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, anses kun for at være hensigtsmæssige i henhold til artikel 82 i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser som minimum er opfyldt:

(a) dataene stemmer overens med det formål, de skal anvendes til

(b) omfanget og arten af dataene sikrer, at de estimeringer, der foretages i beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser på grundlag af dataene, ikke omfatter en væsentlig estimeringsfejl

(c) dataene stemmer overens med de antagelser, der understøtter de aktuarmæssige og statistiske teknikker, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser

(d) dataene afspejler korrekt de risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet er eksponeret mod med hensyn til dets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser

(e) dataene blev indsamlet, behandlet og anvendt på en gennemsigtig og struktureret måde baseret på en dokumenteret proces, der omfatter følgende:

i) definitionen af kriterierne for datakvaliteten og en vurdering af datakvaliteten, herunder specifikke kvalitative og kvantitative standarder for forskellige datasæt

ii) anvendelse og fastsættelse af antagelser i forbindelse med indsamling, behandling og anvendelse af data

iii) processen for gennemførelse af dataopdateringer, herunder hyppigheden af opdateringer og de omstændigheder, der udløser yderligere opdateringer

(f) forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at deres data anvendes konsekvent over tid i beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser.

For så vidt angår litra b), anses en estimeringsfejl i beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser for at være væsentlig, såfremt den kan påvirke beslutningerne eller bedømmelserne hos brugerne af beregningsresultatet, herunder tilsynsmyndighederne.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende data fra en ekstern kilde, forudsat at alle følgende krav er opfyldt ud over kravene i stk. 1-4:

(a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber kan påvise, at det er mere hensigtsmæssigt at anvende de pågældende data end data, som udelukkende stammer fra en intern kilde

(b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber kender oprindelsen af de pågældende data fra en ekstern kilde, og de antagelser og metoder, som anvendes til at behandle dataene

(c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber identificerer tendenser i dataene og variationen, over tid og på tværs af data, i de antagelser og metoder, der anvendes til dataene

(d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber kan påvise, at antagelserne og metoderne i litra b) og c) afspejler karakteristikaene for forsikrings- og genforsikringsselskabernes portefølje af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

Artikel 20

Begrænsninger i data

Hvis data ikke overholder artikel 19, dokumenterer forsikrings- og genforsikringsselskaber på korrekt vis begrænsninger i dataene, herunder en beskrivelse af, om og hvordan sådanne begrænsninger afhjælpes, og i funktionerne i ledelsessystemet i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er ansvarligt for processen. Dataene skal, inden der foretages justeringer i dem for at afhjælpe begrænsninger, registreres og lagres på passende vis.

Artikel 21

Hensigtsmæssig anvendelse af approksimative størrelser til beregning af bedste skøn

Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke råder over en tilstrækkelig mængde data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode, kan de anvende relevante approksimative størrelser til at beregne bedste skøn, forudsat at alle følgende krav er opfyldt:

(a) de utilstrækkelige data skyldes ikke utilstrækkelige interne processer og procedurer for indsamling, lagring eller validering af data, som anvendes til værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser

(b) de utilstrækkelige data kan ikke afhjælpes ved hjælp af eksterne data

(c) det ville ikke være praktisk muligt for selskabet at justere dataene for at afhjælpe de utilstrækkelige data.



AFDELING 3

Metoder til beregning af forsikringsmæssige hensættelser



Underafdeling 1

Antagelser, der ligger til grund for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

Artikel 22

Almindelige bestemmelser

1.  Antagelser anses kun for at være realistiske med henblik på artikel 77, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, såfremt de opfylder alle følgende betingelser:

(a) forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forklare og begrunde alle de anvendte antagelser under hensyntagen til antagelsens betydning, usikkerheden i forbindelse med antagelsen og relevante alternative antagelser

(b) de omstændigheder, hvorunder antagelserne vil blive anset for at være falske, kan tydeligt identificeres

(c) medmindre andet er angivet i dette kapitel, baseres antagelserne på karakteristikaene for porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, om muligt uanset hvilket forsikrings- eller genforsikringsselskab, som besidder porteføljen

(d) forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender antagelserne konsekvent over tid og i homogene risikogrupper og brancher uden vilkårlige ændringer

(e) antagelserne afspejler på passende vis alle usikkerheder, der ligger til grund for disse cash flow.

For så vidt angår litra c), anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber kun selskabsspecifikke oplysninger, herunder oplysninger om forvaltning af krav og udgifter, hvis disse oplysninger bedre afspejler karakteristikaene for porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser end de oplysninger, som ikke er begrænset til det specifikke selskab, eller hvis det ikke er muligt at foretage beregningen af forsikringsmæssige hensættelser på en forsigtig, pålidelig og objektiv måde uden at anvende de pågældende oplysninger.

2.  Antagelser anvendes kun med henblik på artikel 77, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, såfremt de opfylder denne artikels stk. 1.

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastsætter antagelser om fremtidige parametre eller scenarier for de finansielle markeder, som er passende og i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender en model til at nå frem til forventninger om fremtidige parametre for de finansielle markeder, skal modellen opfylde følgende krav:

(a) den genererer aktivpriser, som stemmer overens med de konstaterede aktivpriser på de finansielle markeder

(b) den antager ingen muligheder for arbitrage

(c) kalibreringen af parametrene og scenarierne stemmer overens med den relevante risikofrie rentekurve, som benyttes i beregningen af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 23

Fremtidige ledelseshandlinger

1.  Antagelser om fremtidige ledelseshandlinger anses kun for at være realistiske med henblik på artikel 77, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, såfremt de opfylder alle følgende betingelser:

(a) antagelserne om fremtidige ledelseshandlinger fastsættes på objektiv vis

(b) de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger stemmer overens med forsikrings- eller genforsikringsselskabets aktuelle forretningspraksis og forretningsstrategi, herunder brug af risikoreduktionsteknikker; hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet vil ændre sin praksis eller strategi, stemmer de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger overens med den ændrede praksis eller strategi

(c) de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger stemmer overens med hinanden

(d) de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger er ikke i strid med forpligtelserne over for forsikringstagere og begunstigede eller i strid med de lovkrav, som gælder for selskabet

(e) de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger tager højde for alle offentlige angivelser fra forsikrings- eller genforsikringsselskabet med hensyn til de foranstaltninger, som det forventes at træffe eller ikke træffe.

2.  Antagelser om fremtidige ledelseshandlinger skal være realistiske og omfatte følgende:

i) en sammenligning af forudsatte fremtidige ledelseshandlinger med forsikrings- eller genforsikringsselskabets tidligere ledelseshandlinger

ii) en sammenligning af de fremtidige ledelseshandlinger, der er taget højde for i aktuelle og tidligere beregninger af bedste skøn

iii) en vurdering af den indvirkning, som ændringer i antagelserne om fremtidige ledelseshandlinger har på værdien af de forsikringsmæssige hensættelser.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal på tilsynsmyndighedernes anmodning kunne forklare eventuelle relevante afvigelser i forhold til nr. i) og ii), hvis ændringer i en antagelse om fremtidige ledelseshandlinger har en væsentlig indvirkning på de forsikringsmæssige hensættelser, årsagerne til denne følsomhed, og hvordan der tages højde for følsomheden i forsikrings- eller genforsikringsselskabets beslutningsproces.

3.  For så vidt angår stk. 1, udarbejder forsikrings- og genforsikringsselskaber en omfattende plan for fremtidige ledelseshandlinger, som godkendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, og der som minimum omfatter følgende:

(a) identifikation af fremtidige ledelseshandlinger, som er relevante for værdiansættelsen af forsikringsmæssige hensættelser

(b) identifikation af de specifikke omstændigheder, hvorunder forsikrings- eller genforsikringsselskabet med rimelighed ville kunne forventes at gennemføre de enkelte i litra a) omhandlede fremtidige ledelseshandlinger

(c) identifikation af de specifikke omstændigheder, hvorunder forsikrings- eller genforsikringsselskabet muligvis ikke kan gennemføre de enkelte i litra a) omhandlede fremtidige ledelseshandlinger, og en beskrivelse af, hvordan disse omstændigheder behandles i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

(d) den rækkefølge, de fremtidige ledelseshandlinger som omhandlet i litra a) gennemføres i, og de ledelsesmæssige krav til disse fremtidige ledelseshandlinger

(e) en beskrivelse af det igangværende arbejde, som skal sikre, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber er i stand til at gennemføre de enkelte i litra a) omhandlede fremtidige ledelseshandlinger

(f) en beskrivelse af, hvordan de i litra a) omhandlede fremtidige ledelseshandlinger er afspejlet i beregningen af bedste skøn

(g) en beskrivelse af de gældende procedurer for intern rapportering, som omfatter de i litra a) omhandlede fremtidige ledelseshandlinger, der indgår i beregningen af det bedste skøn.

4.  Antagelser om fremtidige ledelseshandlinger skal tage højde for den krævede tid til at gennemføre ledelseshandlingerne og eventuelle udgifter som følge deraf.

5.  Informationsformidlingssystemet anses kun for at være effektivt med henblik på artikel 41, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF, såfremt rapporteringsprocedurerne i denne artikels stk. 3, litra g), omfatter som minimum en årlig meddelelse til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

Artikel 24

Fremtidige diskretionære ydelser

Hvis fremtidige diskretionære ydelser afhænger af de aktiver, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet besidder, baserer selskaberne beregningen af bedste skøn på de aktiver, som selskabet aktuelt besidder, og forudsætter fremtidige ændringer i deres allokering af aktiver i overensstemmelse med artikel 23. Antagelserne om aktivernes fremtidige afkast skal stemme overens med den relevante risikofrie rentekurve, herunder i givet fald en matchtilpasning, en volatilitetsjustering eller en overgangsforanstaltning for den risikofrie rente, og værdiansættelsen af aktiver i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 25

Særskilt beregning af de fremtidige diskretionære ydelser

Ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser fastsætter forsikrings- og genforsikringsselskaber særskilt værdien af fremtidige diskretionære ydelser.

Artikel 26

Forsikringstagerens adfærd

Ved fastsættelsen af sandsynligheden for, at forsikringstagere vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og genkøb, foretager forsikrings- og genforsikringsselskaber en analyse af forsikringstageres tidligere adfærd og en prospektiv vurdering af forsikringstagernes forventede adfærd. I denne analyse tages der hensyn til følgende:

(a) hvor gavnlig udnyttelsen af optionerne var og vil være for forsikringstagerne under de gældende omstændigheder på tidspunktet for udnyttelsen af optionen

(b) tidligere og fremtidige økonomiske betingelsers indflydelse

(c) indvirkningen af tidligere og fremtidige ledelseshandlinger

(d) eventuelle andre omstændigheder, som sandsynligvis vil påvirke forsikringstageres beslutninger om, hvorvidt optionen skal udnyttes.

Sandsynligheden anses kun for at være uafhængig af de i litra a)-d) omhandlede elementer, hvis antagelsen understøttes af empirisk dokumentation.



Underafdeling 2

Oplysninger, der ligger til grund for beregningen af bedste skøn

Artikel 27

Oplysningernes troværdighed

Oplysninger anses kun for at være troværdige med henblik på artikel 77, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis forsikrings- og genforsikringsselskaberne tilvejebringer dokumentation for troværdigheden af oplysningerne under hensyntagen til oplysningernes konsekvens og objektivitet, kildens pålidelighed og gennemsigtigheden i den måde, hvorpå oplysningerne genereres og behandles.



Underafdeling 3

Cash flow-fremskrivninger i beregningen af det bedste skøn

Artikel 28

Cash flow

Den cash flow-fremskrivning, der benyttes i beregningen af det bedste skøn, omfatter alle følgende cash flow, i det omfang disse cash flow vedrører eksisterende forsikrings- og genforsikringsaftaler:

(a) udbetaling af ydelser til forsikringstagere og begunstigede

(b) udbetalinger, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber pådrager sig i forbindelse med kontraktmæssige naturalydelser

(c) udgiftsbetalinger som omhandlet i artikel 78, nr. 1) i direktiv 2009/138/EF

(d) præmiebetalinger og eventuelle yderligere cash flow som følge af disse præmier

(e) betalinger mellem forsikrings- eller genforsikringsselskabet og mæglere relateret til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser

(f) betalinger mellem forsikrings- eller genforsikringsselskaber og investeringsselskaber i forbindelse med aftaler med indeksregulerede eller unit-linked ydelser

(g) betalinger for bjergning og subrogation, i det omfang disse ikke udgør særskilte aktiver eller passiver i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002

(h) skattebetalinger, som pålægges eller ventes at blive pålagt forsikringstagere, eller som skal foretages for at afregne forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne.

Artikel 29

Forventet fremtidig udvikling i det eksterne miljø

I beregningen af det bedste skøn tages der højde for den forventede fremtidige udvikling, som vil have en væsentlig indvirkning på den likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb. Af denne grund dækker den fremtidige udvikling den demografiske, juridiske, medicinske, teknologiske, sociale, miljømæssige og økonomiske udvikling, herunder inflation som omhandlet i artikel 78, nr. 2), i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 30

Usikkerhed i forbindelse med cash flow

Den cash flow-fremskrivning, der benyttes i beregningen af det bedste skøn, skal eksplicit eller implicit tage hensyn til alle usikkerheder i de pågældende cash flow, herunder alle følgende karakteristika:

(a) usikkerhed i forhold til tid, hyppighed og alvor af forsikrede begivenheder

(b) usikkerhed i forhold til kravenes størrelse, herunder inflation i kravene og den fornødne periode til at afvikle og betale krav

(c) usikkerhed i forhold til beløbsstørrelserne som omhandlet i artikel 78, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF

(d) usikkerhed i forhold til den forventede fremtidige udvikling som omhandlet i artikel 29 i det omfang, det er praktisk muligt

(e) usikkerhed i forhold til forsikringstagernes adfærd

(f) indbyrdes afhængighed mellem to eller flere årsager til usikkerhed

(g) cash flowets afhængighed af omstændigheder, der ligger forud for datoen for cash flowet.

Artikel 31

Udgifter

1.  En cash flow-fremskrivning, der benyttes i beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til følgende udgifter, som vedrører forsikrings- og genforsikringsselskabers indregnede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, og som er omhandlet i artikel 78, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF:

(a) administrationsomkostninger

(b) udgifter til forvaltning af investeringer

(c) udgifter til forvaltning af krav

(d) udgifter til erhvervelse.

De i litra a)-d) omhandlede udgifter omfatter kapacitetsomkostninger forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

2.  Kapacitetsomkostninger fordeles på realistisk og objektiv vis, som er konsekvent over tid, på de dele af det bedste skøn, som de vedrører.

3.  Udgifter vedrørende genforsikringsaftaler og special purpose vehicles medtages i bruttoberegningen af det bedste skøn.

4.  Udgifter fremskrives ud fra den antagelse, at selskabet vil sætte nye forretninger i værk i fremtiden.

Artikel 32

Aftalebestemte optioner og finansielle garantier

I beregningen af det bedste skøn skal forsikrings- og genforsikringsselskaber tage hensyn til følgende:

(a) alle finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i deres forsikrings- og genforsikringspolicer

(b) alle faktorer, som kan påvirke sandsynligheden for, at forsikringstagere vil udnytte deres aftalebestemte optioner eller realisere værdien af finansielle garantier.

Artikel 33

Forpligtelsens valuta

Det bedste skøn beregnes særskilt for cash flow i forskellige valutaer.

Artikel 34

Beregningsmetoder

1.  Det bedste skøn beregnes på gennemsigtig vis og således, at det sikres, at beregningsmetoden og resultatet deraf kan revideres af en kvalificeret ekspert.

2.  Valget af aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn afhænger af, om de på passende vis afspejler de risici, som påvirker de underliggende cash flow og arten af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. De aktuarmæssige og statistiske metoder skal stemme overens med og gøre brug af alle relevante data, som er tilgængelige til beregningen af det bedste skøn.

3.  Såfremt en beregningsmetode er baseret på grupperede forsikringsdata, sikrer forsikrings- og genforsikringsselskaber, at grupperingen af policerne skaber homogene risikogrupper, der på passende vis afspejler de enkelte policers risici i den pågældende gruppe.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber analyserer, i hvilket omfang nutidsværdien af cash flow afhænger af såvel det forventede udfald af fremtidige begivenheder og fremtidig udvikling, som af hvordan det faktiske udfald af visse scenarier kan afvige fra det forventede udfald.

5.  Hvis nutidsværdien af cash flow afhænger af fremtidige begivenheder og fremtidig udvikling som omhandlet i stk. 4, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne en metode, der afspejler denne afhængighed, til at beregne det bedste skøn over cash flow.

Artikel 35

Homogene risikogrupper for livsforsikringsforpligtelser

Den cash flow-fremskrivning, der benyttes i beregningen af det bedste skøn over livsforsikringsforpligtelser, beregnes særskilt for de enkelte policer. Hvis en sådan særskilt beregning for de enkelte policer vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for forsikrings- eller genforsikringsselskabet, kan det foretage fremskrivningen ved at gruppere forsikringsaftalerne, forudsat at grupperingen opfylder alle følgende krav:

(a) der er ingen betydelige forskelle i arten og kompleksiteten af de underliggende risici for forsikringsaftaler, der tilhører den samme gruppe

(b) grupperingen af policerne giver ikke et forkert billede af de underliggende risici for policerne og fremstiller ikke udgifterne forkert

(c) grupperingen af policerne giver sandsynligvis det samme resultat for beregningen af det bedste skøn som en beregning af de enkelte policer, navnlig i forbindelse med de finansielle garantier og aftalebestemte optioner, som indgår i policerne.

Artikel 36

Skadesforsikringsforpligtelser

1.  Det bedste skøn over skadesforsikringsforpligtelser beregnes særskilt for præmiehensættelser og for hensættelser til udestående krav.

2.  Præmiehensættelserne vedrører fremtidige ►C3  skadesanmeldelser ◄ , som er omfattet af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, der falder ind under aftalen som omhandlet i artikel 18. Cash flow-fremskrivninger til beregning af præmiehensættelsen omfatter ydelser, udgifter og præmier i forbindelse med disse begivenheder.

3.  Hensættelserne til udestående krav vedrører ►C3  skadesanmeldelser, ◄ som allerede er forekommet, uanset om de krav, der er opstået som følge af disse begivenheder, er anmeldt.

4.  Cash flow-fremskrivninger til beregning af hensættelsen til udestående krav omfatter ydelser, udgifter og præmier i forbindelse med de i stk. 3, omhandlede begivenheder.



Underafdeling 4

▼C3

Risikomargin

▼B

Artikel 37

▼C3

Beregning af risikomargin

▼B

1.   ►C3  Risikomarginen ◄ for hele porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnes ved hjælp af følgende formel:

image

hvor:

(a)  CoC betegner kapitalomkostningssatsen

(b) summen dækker alle heltal, inklusive nul

(c)  SCR(t) betegner solvenskapitalkravet i artikel 38, stk. 2, efter t år

(d)  r(t + 1) betegner den grundlæggende risikofrie rentekurve for en løbetid på t + 1 år.

Den grundlæggende risikofrie rentekurve r(t + 1) vælges i overensstemmelse med den valuta, som anvendes til forsikrings- og genforsikringsselskabers regnskaber.

2.  Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner deres solvenskapitalkrav ved hjælp af en godkendt intern model og fastslår, at modellen er hensigtsmæssig i forhold til at beregne det i artikel 38, stk. 2, omhandlede solvenskapitalkrav for alle tidspunkter frem til forsikrings- og genforsikringsforpligtelsernes afløb, benytter forsikrings- og genforsikringsselskaberne den interne model til at beregne de i stk. 1 omhandlede beløb SCR(t).

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber fordeler ►C3  risikomarginen ◄ for hele porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser på de i artikel 80 i direktiv 2009/138/EF omhandlede brancher. Fordelingen skal på passende vis afspejle branchernes bidrag til det i artikel 38, stk. 2, omhandlede solvenskapitalkrav for hele porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb.

Artikel 38

Referenceselskab

1.  Beregningen af ►C3  risikomarginen ◄ baseres på alle følgende antagelser:

(a) hele porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for det forsikrings- og genforsikringsselskab, der beregner ►C3  risikomarginen ◄ (det oprindelige selskab), overtages af et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet)

(b) uanset litra a) overtages porteføljen af forsikringsforpligtelser vedrørende livsforsikringsvirksomhed og livsgenforsikringsforpligtelser og porteføljen af forsikringsforpligtelser vedrørende skadesforsikringsvirksomhed og skadesgenforsikringsforpligtelser særskilt af to forskellige referenceselskaber, såfremt det oprindelige selskab på samme tid udøver såvel livs- som skadesforsikringsvirksomhed i henhold til artikel 73, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF

(c) overførsel af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter alle genforsikringsaftaler og -ordninger med special purpose vehicles i forbindelse med disse forpligtelser

(d) referenceselskabet har ingen forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser eller et kapitalgrundlag, inden overførslen finder sted

(e) efter overførslen påtager referenceselskabet sig ingen nye forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser

(f) efter overførslen tilvejebringer referenceselskabet det anerkendte kapitalgrundlag svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt med hensyn til at støtte forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne frem til afløb

(g) efter overførslen har referenceselskabet aktiver svarende til summen af dets solvenskapitalkrav og af de forsikringsmæssige hensættelser med fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

(h) aktiverne vælges således, at de minimerer solvenskapitalkravet for de markedsrisici, som referenceselskabet er eksponeret mod

(i) solvenskapitalkravet for referenceselskabet omfatter alle følgende risici:

i) forsikringsrisiko med hensyn til den overførte virksomhed

ii) hvor det er væsentligt, den i litra h) omhandlede markedsrisiko, som ikke er en renterisiko

iii) kreditrisiko med hensyn til genforsikringsaftaler, aftaler med special purpose vehicles, mæglere, forsikringstagere og andre væsentlige eksponeringer, som er tæt forbundet med forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne

iv) operationel risiko

(j) de forsikringsmæssige hensættelsers tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108 i direktiv 2009/138/EF i referenceselskabet svarer for hver risiko til de forsikringsmæssige hensættelsers tabsabsorberende evne i det oprindelige selskab

(k) der er ingen tabsabsorberende evne for udskudte skatter som omhandlet i artikel 108 i direktiv 2009/138/EF for referenceselskabet

(l) referenceselskabet vil med forbehold af litra e) og f) foretage fremtidige ledelseshandlinger, som stemmer overens med det oprindelige selskabs forudsatte fremtidige ledelseshandlinger som omhandlet i artikel 23.

2.  Frem til forsikrings- og genforsikringsforpligtelsernes afløb antages det solvenskapitalkrav, som er nødvendigt for at støtte de i artikel 77, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF omhandlede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, at svare til solvenskapitalkravet for referenceselskabet i henhold til antagelserne i stk. 1.

3.  For så vidt angår stk. 1, litra i), anses en risiko for at være væsentlig, hvis dens indvirkning på beregningen af ►C3  risikomarginen ◄ kan påvirke beslutningerne eller bedømmelserne hos brugerne af oplysningerne, herunder tilsynsmyndighederne.

Artikel 39

Kapitalomkostningssats

Den i artikel 77, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalomkostningssats antages at være 6 %.



Underafdeling 5

Beregning af forsikringsmæssige hensættelser som en helhed

Artikel 40

Omstændigheder, hvorunder forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed, og den anvendte metode

1.  For så vidt angår artikel 77, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2009/138/EF, vurderes pålidelighed i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, og forsikringsmæssige hensættelser værdiansættes i henhold til denne artikels stk. 4.

2.  Beregningen af cash flow anses for at være pålidelig, hvis disse cash flow med hensyn til mængde og tid beregnes i forhold til de underliggende risici for sådanne cash flow samt i alle mulige scenarier. Følgende cash flow i forbindelse med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan ikke beregnes pålideligt:

(a) cash flow i forbindelse med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der afhænger af sandsynligheden for, at forsikringstagere udnytter aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og genkøb

(b) cash flow i forbindelse med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der afhænger af niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødeligheds-, invaliditets- og sygdomsintensiteten

(c) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

3.  Finansielle instrumenter anses for at være finansielle instrumenter, for hvilke der kan observeres en pålidelig markedsværdi, hvis sådanne finansielle instrumenter handles på et aktivt, dybt, likvidt og gennemsigtigt marked. Aktive markeder skal også overholde artikel 10, stk. 4.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastsætter værdien af forsikringsmæssige hensættelser på grundlag af markedsprisen på de finansielle instrumenter, der anvendes i beregningen.



Underafdeling 6

Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

Artikel 41

Almindelige bestemmelser

1.  De beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnes i overensstemmelse med rammerne i de forsikrings- eller genforsikringsaftaler, som disse beløb vedrører.

2.  De beløb, der kan tilbagekræves i henhold til special purpose vehicles, de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til finite reinsurance-aftaler som omhandlet i artikel 210 i direktiv 2009/138/EF, og de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til andre genforsikringsaftaler, beregnes særskilt. De beløb, der kan tilbagekræves i henhold til en special purpose vehicle, må ikke overstige den samlede maksimale risikoeksponering for denne special purpose vehicle for forsikrings- eller genforsikringsselskabet.

3.  For så vidt angår beregningen af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, omfatter cash flow kun betalinger i forbindelse med godtgørelse for forsikringsbegivenheder og uafregnede forsikringskrav. Betalinger i forbindelse med andre begivenheder eller uafregnede forsikringskrav redegøres der ikke for sammen med de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles og andre elementer af de forsikringsmæssige hensættelser. Hvis der er foretaget en deponering for cash flow, tilpasses de beløb, der kan tilbagekræves, tilsvarende for at undgå dobbelttælling af aktiverne og passiverne i forbindelse med indskuddet.

4.  De beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles for skadesforsikringsforpligtelser, beregnes særskilt for præmiehensættelser og hensættelser til udestående krav på følgende måde:

(a) cash flow i forbindelse med hensættelser til udestående krav omfatter godtgørelsesbetalinger vedrørende de krav, som er omfattet af bruttohensættelserne til udestående krav for det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der overtager risici

(b) cash flow i forbindelse med præmiehensættelser omfatter alle andre betalinger.

5.  Hvis cash flow fra special purpose vehicles til forsikrings- eller genforsikringsselskabet ikke afhænger direkte af kravene mod det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der overtager risici, medregnes de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til sådanne special purpose vehicles for fremtidige krav, kun i det omfang, det på forsigtig, pålidelig og objektiv vis kan verificeres, at det strukturelle misforhold mellem krav og beløb, der kan tilbagekræves, ikke er væsentligt.

Artikel 42

Justering af modpartsrisici

1.  Justeringer, der skal tage højde for forventede tab som følge af misligholdelse hos en modpart som omhandlet i artikel 81 i direktiv 2009/138/EF, beregnes særskilt i forhold til resten af de beløb, der kan tilbagekræves.

2.  Justeringen, der skal tage højde for forventede tab som følge af misligholdelse hos en modpart, beregnes som den forventede nutidsværdi af ændringen i de cash flow, der knytter sig til de beløb, der kan tilbagekræves, som ville opstå, hvis modparten misligholder, herunder som følge af insolvens eller tvister, på et bestemt tidspunkt. Med henblik herpå tages der i de ændrede cash flow ikke højde for virkningen af andre risikoreduktionsteknikker, der mindsker modpartens kreditrisiko, end de risikoreduktionsteknikker, der er baseret på sikkerhedsstillelse. De risikoreduktionsteknikker, som der ikke tages højde for, indregnes særskilt uden forøgelse af det beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles.

3.  Ved den i stk. 2 omhandlede beregning tages der højde for eventuelle misligholdelsesbegivenheder i hele genforsikringsaftalens eller special purpose vehicle-aftalens løbetid samt for, hvorvidt og hvordan sandsynligheden for misligholdelse varierer over tid. Beregningen udføres særskilt for hver modpart og hver branche. I forbindelse med skadesforsikring udføres den ligeledes særskilt for præmiehensættelser og hensættelser til udestående krav.

4.  Det gennemsnitlige tab som følge af en modparts misligholdelse som omhandlet i artikel 81 i direktiv 2009/138/EF vurderes ikke til mindre end 50 % af de beløb, der kan tilbagekræves, med undtagelse af justeringen i stk. 1, medmindre der er et pålideligt grundlag for en anden vurdering.

5.  Sandsynligheden for misligholdelse af en special purpose vehicle beregnes på grundlag af den kreditrisiko, der knytter sig til de aktiver, som besiddes af den pågældende special purpose vehicle.



AFDELING 4

Relevant risikofri rentekurve



Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 43

Almindelige bestemmelser

Renterne i den grundlæggende risikofrie rentekurve skal opfylde alle følgende kriterier:

(a) selskaber skal i praksis kunne optjene renterne på risikofri vis

(b) renterne fastsættes på pålidelig vis baseret på finansielle instrumenter, der handles på et dybt, likvidt og gennemsigtigt finansielt marked.

Renterne i den relevante risikofrie rentekurv beregnes særskilt for hver valuta og løbetid baseret på alle relevante oplysninger og data for den pågældende valuta eller løbetid. De fastsættes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid.



Underafdeling 2

Grundlæggende risikofri rentekurve

Artikel 44

Relevante finansielle instrumenter til beregning af den grundlæggende risikofrie rente

1.  For hver valuta eller løbetid beregnes den grundlæggende risikofrie rente på grundlag af renteswapsatsen for renten for den pågældende valuta, justeret for at tage hensyn til kreditrisiko.

2.  For hver valuta anvendes ved løbetider, hvor renteswapsatsen ikke er tilgængelig fra dybe, likvide og gennemsigtige finansielle markeder, renten for statsobligationer udstedt i den pågældende valuta, justeret for at tage højde for statsobligationernes kreditrisiko, til at beregne den grundlæggende risikofrie rentekurve, forudsat at sådanne statsobligationsrenter er tilgængelige fra dybe, likvide og gennemsigtige finansielle markeder.

Artikel 45

Justering i forhold til swapsatser for kreditrisiko

Justeringen for kreditrisiko omhandlet i artikel 44, stk. 1, fastsættes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid. Justeringen fastsættes på grundlag af forskellen mellem renter, der omfatter kreditrisikoen, som afspejles i den variable rente for renteswaps, og OIS-renter (overnight indexed swap rates) for samme løbetid, hvor begge renter er tilgængelige fra dybe, likvide og gennemsigtige finansielle markeder. Beregningen af justeringen baseres på 50 % af gennemsnittet af den pågældende forskel over en periode på et år. Justeringen er ikke mindre end 10 basispoint og ikke større end 35 basispoint.

Artikel 46

Ekstrapolering

1.  De principper, der anvendes ved ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurv, skal være de samme for alle valutaer. Dette gælder også med hensyn til fastsættelsen af de længste løbetider, for hvilke der kan observeres renter i et dybt, likvidt og gennemsigtigt marked, og den mekanisme, der sikrer en smidig konvergens til den endelige forwardrente.

2.  Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender artikel 77d i direktiv 2009/138/EF, skal ekstrapoleringen anvendes i forhold til de risikofrie renter, herunder den i den pågældende artikel omhandlede volatilitetsjustering.

3.  Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender artikel 77b i direktiv 2009/138/EF, bør ekstrapoleringen baseres på de risikofrie renter uden matchtilpasning. Den i denne artikel omhandlede matchtilpasning anvendes i forhold til de ekstrapolerede risikofrie renter.

Artikel 47

Endelig forwardrente

1.  For hver valuta er den i artikel 46, stk. 1, omhandlede forwardrente stabil over tid og ændres kun som følge af ændringer i forventningerne på langt sigt. Den metode, der benyttes til beregning af den endelige forwardrente, skal tydeligt angives for at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne scenarier. Den fastsættes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid.

2.  For hver valuta tages der i den endelige forwardrente højde for forventningerne til realrenten på langt sigt og den forventede inflation, forudsat at disse forventninger kan fastsættes pålideligt for den pågældende valuta. Den endelige forwardrente omfatter ikke en terminspræmie, der afspejler den yderligere risiko ved at indehave langsigtede investeringer.

Artikel 48

Grundlæggende risikofri rentekurve for valutaer bundet til euroen

1.  For en valuta, der er bundet til euroen kan den grundlæggende risikofrie rentekurve for euroen justeret i forhold til valutarisici benyttes til at beregne det bedste skøn med hensyn til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i den pågældende valuta, forudsat at følgende er opfyldt:

(a) bindingen sikrer, at vekselkursen mellem den pågældende valuta og euroen forbliver i et interval på højst 20 % af intervallets øvre grænse

(b) den økonomiske situation i euroområdet og den pågældende valutas område er tilstrækkelig ensartet til at sikre, at renten for euroen og den pågældende valuta udvikler sig i samme retning

(c) bindingen sikrer, at de relative ændringer i vekselkursen over en periode på ét år ikke overstiger det i denne artikels litra a) omhandlede interval i tilfælde af ekstreme markedsbegivenheder, der svarer til konfidensniveauet i artikel 101, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF

(d) et af følgende kriterier er opfyldt:

i) valutaen deltager i den europæiske valutakursmekanisme (ERM II)

ii) Rådet har besluttet at anerkende bindingsordninger mellem valutaen og euroen

iii) bindingsordningen er etableret ved lov i valutaens land.

For så vidt angår litra c), skal der tages hensyn til de finansielle ressourcer for de parter, der garanterer bindingen.

2.  Justeringen for valutarisici skal være negativ og svare til omkostningerne til afdækning af risikoen for, at værdien i den bundne valuta af en investering i euro falder som følge af ændringerne i vekselkursen mellem euroen og den bundne valuta. Justeringen skal være ens for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber.



Underafdeling 3

Volatilitetsjustering

Artikel 49

Referenceporteføljer

1.  Referenceporteføljerne som omhandlet i artikel 77d, stk. 2 og 4, i direktiv 2009/138/EF fastsættes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid. De anvendte metoder til fastsættelse af referenceporteføljer er de samme for alle valutaer og lande.

2.  For hver valuta og hvert land værdiansættes aktiverne i referenceporteføljen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, og handles på markeder, der med undtagelse af perioder med stresset likviditet overholder artikel 40, stk. 3. Finansielle instrumenter, der handles på markeder, der midlertidigt ophører med at overholde artikel 40, stk. 3, kan kun medtages i porteføljen, hvis markedet ventes at overholde kriterierne igen inden for rimelig tid.

3.  For hver valuta og hvert land skal referenceporteføljen af aktiver opfylde alle følgende krav:

(a) for hver valuta er aktiverne repræsentative for de investeringer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i den pågældende valuta til dækning af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i den pågældende valuta; for hvert land er aktiverne repræsentative for de investeringer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i det pågældende land til dækning af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og i landets valuta

(b) hvis det er muligt, baseres porteføljen på relevante indekser, som er tilgængelige for offentligheden, og der findes offentlige kriterier for, hvornår og hvordan indholdet af sådanne indekser ændres

(c) porteføljen af aktiver omfatter alle følgende aktiver:

 obligationer, securitiseringer og lån, herunder realkreditlån

 aktier

 ejendom.

For så vidt angår litra a) og b), behandles forsikrings- og genforsikringsselskabers investeringer i institutter for kollektive investeringer og andre investeringer pakket som fonde som investeringer i de underliggende aktiver.

Artikel 50

Formel til beregning af det kreditspænd, der ligger til grund for volatilitetsjusteringen

For hver valuta og hvert land svarer det i artikel 77d, stk. 2 og 4, i direktiv 2009/138/EF omhandlede kreditspænd til følgende:

image

hvor:

(a)  wgov betegner forholdet mellem værdien af statsobligationer i referenceporteføljen af aktiver for den pågældende valuta eller det pågældende land, og værdien af alle aktiver i den pågældende referenceportefølje

(b)  Sgov betegner det gennemsnitlige valutaspænd på statsobligationer i referenceporteføljen af aktiver for den pågældende valuta eller det pågældende land

(c)  wcorp betegner forholdet mellem værdien af andre obligationer end statsobligationer, lån og securitiseringer i referenceporteføljen af aktiver for den pågældende valuta eller det pågældende land, og værdien af alle aktiverne i den pågældende referenceportefølje

(d)  Scorp betegner det gennemsnitlige valutaspænd på andre obligationer end statsobligationer, lån og securitiseringer i referenceporteføljen af aktiver for den pågældende valuta eller det pågældende land.

I denne artikel betyder ”statsobligationer” eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker.

Artikel 51

Risikokorrigeret kreditspænd

Den del af det gennemsnitlige valutaspænd, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab, uventet kreditrisiko eller anden risiko som omhandlet i artikel 77d, stk. 3 og 4, i direktiv 2009/138/EF, beregnes på samme måde som det i artikel 77c, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF og denne forordnings artikel 54 omhandlede grundlæggende kreditspænd.



Underafdeling 4

Matchtilpasning

Artikel 52

Mortality risk-stress

1.  Det i artikel 77b, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF omhandlede mortality risk-stress er det mest negative af følgende to scenarier med hensyn til dets indvirkning på basiskapitalgrundlaget:

(a) en umiddelbar permanent stigning på 15 % i den dødelighedsintensitet, der benyttes til beregning af det bedste skøn

(b) en umiddelbar stigning på 0,15 procentpoint i den dødelighedsintensitet (udtrykt i procent), der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser for at afspejle dødelighedserfaringerne i de efterfølgende 12 måneder.

2.  For så vidt angår stk. 1, gælder stigningen i dødelighedsintensiteten kun for de forsikringspolicer, hvis stigningen i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser under hensyntagen til følgende:

(a) flere forsikringspolicer med hensyn til den samme sikrede kan behandles som én forsikringspolice

(b) hvis de forsikringsmæssige hensættelser beregnes på grundlag af grupper af policer som omhandlet i artikel 35, kan identificeringen af de policer, hvor de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved en stigning i dødelighedsintensiteten, også baseres på sådanne grupper af policer i stedet for enkelte policer, forudsat at dette giver et resultat, der ikke adskiller sig væsentligt.

3.  Med hensyn til genforsikringsforpligtelser gælder identificeringen af de policer, for hvilke de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved en stigning i dødelighedsintensiteten, kun de underliggende forsikringspolicer og gennemføres i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 53

Beregning af matchtilpasningen

1.  For så vidt angår den i artikel 77c, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138/EF omhandlede beregning, medtager forsikrings- og genforsikringsselskaber kun de tilknyttede aktiver, hvis forventede cash flow skal beregnes som cash flow for porteføljen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, med fradrag af eventuelle overskydende aktiver. Et aktivs ”forventede cash flow” er aktivets cash flow, der er justeret for at tage højde for den sandsynlighed for misligholdelse af aktivet, der svarer til elementet af det i artikel 77c, stk. 2, litra a), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede grundlæggende kreditspænd eller, såfremt der ikke kan udledes et pålideligt kreditspænd fra standardstatistikken, den del af det langsigtede gennemsnit for kreditspænd over den risikofrie rente, som er omhandlet i direktivets artikel 77c, stk. 2, litra b) og c).

2.  Ved fradrag af det i artikel 77c, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede grundlæggende kreditspænd fra resultatet af beregningen i direktivets artikel 77c, stk. 1, litra a), medtages kun den del af det grundlæggende kreditspænd, som ikke allerede er afspejlet i justeringen af cash flow for den tilknyttede portefølje af aktiver som omhandlet i denne artikels stk. 1.

Artikel 54

Beregning af det grundlæggende kreditspænd

1.  Det i artikel 77c, stk. 2, omhandlede grundlæggende kreditspænd beregnes på gennemsigtig, forsigtig, pålidelig og objektiv vis, som er konsekvent over tid, baseret på relevante indekser, hvis sådanne findes. Metoderne til beregning af det grundlæggende kreditspænd for obligationer skal være de samme for hver valuta og hvert land og kan være forskellige for statsobligationer og andre obligationer.

2.  Beregningen af det i artikel 77c, stk. 2, litra a), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kreditspænd baseres på den antagelse, at 30 % af markedsværdien kan dækkes i tilfælde af misligholdelse.

3.  Det i artikel 77c, stk. 2, litra b) og c), i direktiv 2009/138/EF omhandlede langsigtede gennemsnit baseres på data vedrørende de seneste 30 år. Såfremt en del af disse data ikke er tilgængelige, erstattes de af konstruerede data. De konstruerede data baseres på de tilgængelige og pålidelige data vedrørende de seneste 30 år. Data, der ikke er pålidelige, erstattes af konstruerede data ved hjælp af denne metode. De konstruerede data baseres på forsigtige antagelser.

4.  Det i artikel 77c, stk. 2, litra a), nr. ii), omhandlede forventede tab skal svare til det sandsynlighedsvægtede tab, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet pådrager sig, hvis aktivet nedgraderes til et lavere kreditkvalitetstrin og erstattes umiddelbart derefter. Beregningen af det forventede tab baseres på den antagelse, at erstatningsaktivet opfylder alle følgende kriterier:

(a) erstatningsaktivet har samme cash flow-mønster som det erstattede aktiv inden nedgraderingen

(b) erstatningsaktivet tilhører samme aktivklasse som det erstattede aktiv

(c) erstatningsaktivet har samme kreditkvalitetstrin som det erstattede aktiv inden nedgraderingen eller et højere trin.



AFDELING 5

Brancher

Artikel 55

Brancher

1.  De i artikel 80 i direktiv 2009/138/EF omhandlede brancher er de brancher, som fremgår af denne forordnings bilag I.

2.  Henførslen af et forsikrings- eller genforsikringsselskab til en branche skal afspejle arten af de risici, der knytter sig til forpligtelsen. Forpligtelsens juridiske form er ikke nødvendigvis bestemmende for arten af risikoen.

3.  Forudsat at det forsikringsmæssige grundlag stemmer overens med arten af de til forpligtelsen knyttede risici, henføres forpligtelser for sygeforsikring, der udøves på et forsikringsmæssigt grundlag, der svarer til livsforsikring, til brancherne for livsforsikring, og forpligtelser for sygeforsikring, der udøves på et forsikringsmæssigt grundlag, der svarer til skadesforsikring, henføres til brancherne for skadesforsikring.

4.  Når de forsikringsforpligtelser, som opstår som følge af de i artikel 2, stk. 3, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede former for virksomhed ikke tydeligt kan henføres til de i denne forordnings bilag I fastsatte brancher på grundlag af arten deraf, medtages de i branche 32 i henhold til det pågældende bilag.

5.  Hvis en forsikrings- eller genforsikringsaftale dækker risici på tværs af livs- og skadesforsikring, opsplittes forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i deres livs- og skadesforsikringsdele.

6.  Hvis en forsikrings- eller genforsikringsaftale dækker risici på tværs af de i denne forordnings bilag I nævnte brancher, opsplittes forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne om muligt i de relevante brancher.

7.  Hvis en forsikrings- eller genforsikringsaftale omfatter sygeforsikrings- eller sygegenforsikringsforpligtelser og andre forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, opsplittes disse forpligtelser om muligt.



AFDELING 6

Proportionalitet og forenklinger

Artikel 56

Proportionalitet

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender til beregning af forsikringsmæssige hensættelser metoder, som står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de underliggende risici for deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

2.  For at fastslå, om en metode til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er forholdsmæssig, gennemfører forsikrings- og genforsikringsselskaber en vurdering, som omfatter:

(a) en vurdering af arten, omfanget og kompleksiteten af de underliggende risici for deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser

(b) en kvalitativ eller kvantitativ evaluering af fejlen i metodens resultater som følge af afvigelser mellem følgende:

i) de underliggende antagelser for metoden i forhold til risiciene

ii) resultaterne af den i litra a) nævnte vurdering.

3.  Vurderingen i stk. 2, litra a), skal omfatte alle de risici, som påvirker størrelsen, timingen eller værdien af den likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb. For så vidt angår beregningen af ►C3  risikomarginen, ◄ skal vurderingen omfatte alle de i artikel 38, stk. 1, nr. i), omhandlede risici frem til de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelsers afløb. Vurderingen begrænses til de risici, der er relevante for den del af beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, som metoden anvendes på.

4.  En metode anses for at være uforholdsmæssig i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene, hvis den i stk. 2, litra b), omhandlede fejl medfører en fejlangivelse af forsikringsmæssige hensættelser eller dele deraf, som kan påvirke den tilsigtede brugers beslutninger om eller bedømmelse af oplysningerne om værdien af forsikringsmæssige hensættelser, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

(a) der findes ikke andre metoder med mindre fejl, og metoden vil sandsynligvis ikke medføre et for lavt skøn over værdien af forsikringsmæssige hensættelser

(b) metoden medfører, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringsmæssige hensættelser er større, end hvis der blev anvendt en forholdsmæssig metode, og metoden medfører ikke et for lavt skøn af den iboende risiko i de forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, den anvendes til.

Artikel 57

Forenklet beregning af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

1.  Uden at dette berører denne forordnings artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, inden beløbene justeres for at tage højde for det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse, som forskellen mellem følgende skøn:

(a) det bedste skøn beregnet brutto som omhandlet i artikel 77, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF

(b) det bedste skøn, efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, og uden korrektion for det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse (ukorrigeret bedste nettoskøn) beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende metoder til beregning af det ikkejusterede bedste nettoskøn ud fra det bedste bruttoskøn uden en udtrykkelig fremskrivning af de underliggende cash flow for de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner det ikkejusterede bedste nettoskøn på grundlag af homogene risikogrupper. De enkelte homogene risikogrupper omfatter ikke mere end én genforsikringsaftale eller special purpose vehicle, medmindre de pågældende genforsikringsaftaler eller special purpose vehicles medfører en overførsel af homogene risici.

Artikel 58

▼C3

Forenklet beregning af risikomargin

▼B

Uden at dette berører artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber benytte forenklede metoder, når de beregner ►C3  risikomarginen ◄ , herunder en eller flere af følgende:

(a) metoder, som anvender approksimative størrelser af beløbene betegnet SCR(t) som omhandlet i artikel 37, stk. 1

(b) metoder, som approksimerer den diskonterede sum af beløbene betegnet SCR(t) som omhandlet i artikel 37, stk. 1, uden at beregne disse beløb særskilt.

▼C3

Artikel 59

Beregninger af risikomarginen i løbet af regnskabsåret

Uden at dette berører artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne risikomarginen for beregninger, som skal gennemføres kvartalsmæssigt på grundlag af resultatet af en tidligere beregning af risikomarginen uden en egentlig beregning af formlen i artikel 37, stk. 1.

▼B

Artikel 60

Forenklet beregning af det bedste skøn over forsikringsforpligtelser med præmiejusteringsmekanisme

Uden at dette berører artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne det bedste skøn over livsforsikringsforpligtelser med en ordning, hvorved forsikringsselskabet er berettiget eller forpligtet til at justere de fremtidige præmier i en forsikringsaftale, så de afspejler væsentlige ændringer i det forventede niveau af krav og udgifter (præmiejusteringsmekanisme) ved hjælp af cash flow-fremskrivninger, hvori det antages, at ændringer i niveauet af krav og udgifter forekommer samtidig med præmiejusteringer, og som medfører et netto-cash flow, der svarer til nul, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) præmiejusteringsmekanismen kompenserer fuldt ud og rettidigt forsikringsselskabet for eventuelle stigninger i niveauet af krav og udgifter

(b) beregningen medfører ikke, at det bedste skøn fastsættes for lavt

(c) beregningen medfører ikke, at den iboende risiko i de pågældende forsikringsforpligtelser fastsættes for lavt.

Artikel 61

Forenklet beregning af justeringen af modparts misligholdelse

Uden at dette berører denne forordnings artikel 56, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne justeringen for forventede tab som følge af modpartens misligholdelse som omhandlet i artikel 81 i direktiv 2009/138/EF for en bestemt modpart og homogene risikogrupper til at være lige som følger:

image

hvor:

(a)  PD betegner sandsynligheden for modpartens misligholdelse i de efterfølgende 12 måneder

(b)  Durmod betegner den modificerede varighed af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler med den pågældende modpart i forhold til den pågældende homogene risikogruppe

(c)  BErec betegner de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler med den pågældende modpart i forhold til den pågældende homogene risikogruppe



KAPITEL IV

KAPITALGRUNDLAG



AFDELING 1

Fastsættelse af kapitalgrundlag



Underafdeling 1

Tilsynsmyndighedernes godkendelse af det supplerende kapitalgrundlag

Artikel 62

Behandling af ansøgningen

1.  Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering i henhold til artikel 90, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

(a) den juridiske gyldighed og retskraften af betingelserne for forpligtelserne i alle relevante jurisdiktioner

(b) kontraktvilkårene i den aftale, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har indgået eller vil indgå med modparterne for at rejse midler

(c) eventuelt forsikrings- eller genforsikringsselskabets stiftelsesoverenskomst og vedtægter

(d) hvorvidt forsikrings- eller genforsikringsselskabet har indført processer for underretning af tilsynsmyndighederne om eventuelle kommende ændringer, som kan mindske elementet af det supplerende kapitalgrundlags tabsabsorberingsevne, i et af følgende:

i) aftalens opbygning eller kontraktvilkår

ii) de berørte modparters status

iii) muligheden for at inddrive elementet af det supplerende kapitalgrundlag.

2.  Tilsynsmyndighederne skal også vurdere, om artikel 90 i direktiv 2009/138/EF er opfyldt, under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder elementet kan indkaldes til at absorbere tab.

3.  Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet søger at få godkendt en metode til fastsættelse af beløbet for hvert enkelt element af det supplerende kapitalgrundlag, skal tilsynsmyndighederne vurdere, om selskabets proces for løbende validering af metoden er hensigtsmæssig med hensyn til at sikre, at resultaterne af metoden til enhver tid afspejler elementets tabsabsorberingsevne.

4.  Ud over kravene i stk. 1-3 skal tilsynsmyndighederne vurdere ansøgningen om godkendelse af supplerende kapitalgrundlag på grundlag af kriterierne i artikel 63, 64 og 65.

Artikel 63

Vurdering af ansøgningen — Modparternes status

1.  Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af modparternes betalingsevne i henhold til artikel 90, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

(a) risikoen for, at modparterne misligholder deres forpligtelser

(b) risikoen for misligholdelse som følge af forsinkelse i modparternes opfyldelse af deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag.

2.  Med hensyn til stk. 1, litra a), skal tilsynsmyndighederne vurdere risikoen for, at modparterne misligholder deres forpligtelser, ved at undersøge muligheden derfor og tabet i tilfælde af misligholdelse under hensyntagen til følgende kriterier:

(a) modparternes kreditværdighed, såfremt dette på korrekt vis afspejler modparternes evne til at opfylde deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag

(b) om der findes aktuelle eller påregnelige praktiske eller juridiske hindringer for, at modparterne kan opfylde deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag

(c) om modparterne er underlagt juridiske eller lovregulerede krav, som begrænser modparternes evne til at opfylde deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag

(d) om modparternes juridiske form berører modparternes opfyldelse af deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag

(e) om modparterne er underlagt andre eksponeringer, som begrænser deres evne til at opfylde deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag

(f) om ordningens kontraktvilkår i forhold til deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag efter gældende lovgivning betyder, at modparterne har ret til at modregne beløb, de skylder, i beløb, de har til gode fra forsikrings- eller genforsikringsselskabet.

3.  Med hensyn til stk. 1, litra b), skal tilsynsmyndighederne vurdere modparternes likviditetsstilling under hensyntagen til følgende:

(a) om der findes aktuelle eller påregnelige praktiske eller juridiske hindringer for modparternes evne til straks at opfylde deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag

(b) om modparterne er underlagt juridiske eller lovregulerede krav, der kan begrænse modparternes evne til straks at opfylde deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag

(c) om modparternes juridiske form berører modparternes evne til straks at opfylde deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag.

4.  Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af modparternes villighed til at betale som omhandlet i artikel 90, stk. 4, litra a), i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

(a) de omstændigheder, hvorunder elementet af det supplerende kapitalgrundlag kan indkaldes til at absorbere tab

(b) om der findes incitamenter eller hindringer, som påvirker modparternes villighed til at opfylde deres forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag

(c) om tidligere transaktioner mellem modparterne og forsikrings- eller genforsikringsselskabet, herunder modparternes tidligere opfyldelse af deres forpligtelser relateret til elementer af det supplerende kapitalgrundlag, giver en indikation af modparternes villighed til at opfylde deres aktuelle forpligtelser relateret til elementet af det supplerende kapitalgrundlag.

5.  Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af modparternes evne og villighed til at betale tage hensyn til andre faktorer, som er relevante for modparternes status, herunder eventuelt forsikrings- eller genforsikringsselskabets forretningsmodel.

6.  Hvis et element af det supplerende kapitalgrundlag vedrører en gruppe modparter, kan tilsynsmyndighederne og forsikrings- og genforsikringsselskaber vurdere gruppen af modparters status som om den var en enkelt modpart, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) modparterne hver for sig er ikkevæsentlige

(b) modparterne i den pågældende gruppe er tilstrækkeligt homogene

(c) vurderingen af en gruppe af modparter overvurderer ikke modparterne i den pågældende gruppes evne og villighed til at betale.

7.  En modpart anses for at være væsentlig, såfremt den enkelte modparts status sandsynligvis vil have en betydelig indvirkning på gruppen af modparters evne og villighed til at betale.

Artikel 64

Vurdering af ansøgningen — Mulighed for at inddrive midlerne

Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af muligheden for at inddrive midlerne som omhandlet i artikel 90, stk. 4, litra b), i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

(a) om muligheden for at inddrive midlerne øges som følge af sikkerhedsstillelse eller en anden tilsvarende ordning, som overholder artikel 209-214

(b) om der findes aktuelle eller påregnelige praktiske eller juridiske hindringer for muligheden for at inddrive midlerne

(c) om muligheden for at inddrive midlerne er underlagt juridiske eller lovregulerede krav

(d) forsikrings- eller genforsikringsselskabets evne til at træffe foranstaltninger for at håndhæve modparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til elementet af det supplerende kapitalgrundlag.

Artikel 65

Vurdering af ansøgningen — Oplysninger om udfaldet af tidligere indkaldelser

Tilsynsmyndighederne skal i deres vurdering af oplysningerne om udfaldet af tidligere indkaldelser som omhandlet i artikel 90, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/138/EF tage hensyn til følgende:

(a) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet har gennemført tidligere indkaldelser fra samme eller lignende modparter under de samme eller lignende omstændigheder

(b) om oplysningerne er relevante og pålidelige med hensyn til det forventede udfald af fremtidige indkaldelser.

Artikel 66

Angivelse af beløb for et ubegrænset supplerende kapitalgrundlagsbeløb

1.  Tilsynsmyndighederne godkender ikke et ubegrænset supplerende kapitalgrundlagsbeløb.

2.  Hvis tilsynsmyndighederne godkender et supplerende kapitalgrundlagsbeløb, skal de i deres beslutning angive, om det godkendte beløb er det beløb, forsikrings- eller genforsikringsselskabet har ansøgt om, eller et lavere beløb.

Artikel 67

Angivelse af beløb og timing for godkendelse af en metode

Hvis tilsynsmyndighederne godkender en metode med henblik på at fastsætte beløbet for de enkelte elementer af det supplerende kapitalgrundlag, skal tilsynsmyndighedernes beslutning indeholde alle de følgende oplysninger:

(a) det oprindelige beløb for elementet af det supplerende kapitalgrundlag, som er beregnet ved hjælp af den pågældende metode på godkendelsesdatoen

(b) det mindste interval for en ny beregning af beløbet for elementet af det supplerende kapitalgrundlag ved hjælp af den pågældende metode, hvis dette er oftere end årligt, og årsagerne til dette interval

(c) den periode, som beregningen af elementet af det supplerende kapitalgrundlag ved hjælp af den pågældende metode omfatter.



Underafdeling 2

Kapitelgrundlag — Behandling af kapitalinteresser

Artikel 68

Behandling af kapitalinteresser i beregningen af basiskapitalgrundlaget

1.  For så vidt angår beregningen af basiskapitalgrundlaget i forsikrings- og genforsikringsselskaber, reduceres basiskapitalgrundlaget som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF med hele den værdi af kapitalinteresserne som omhandlet i direktivets artikel 92, stk. 2, i finansierings- og kreditinstitutter, der overstiger 10 % af de elementer, der er omfattet af artikel 69, litra a), nr. i), ii), iv) og vi).

2.  For så vidt angår beregningen af basiskapitalgrundlaget i forsikrings- og genforsikringsselskaber, reduceres basiskapitalgrundlaget som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF med den del af værdien af alle kapitalinteresser som omhandlet i direktivets artikel 92, stk. 2, i finansierings- og kreditinstitutter, som ikke er kapitalinteresser i henhold til stk. 1, og der overstiger 10 % af de elementer, der er omfattet af artikel 69, litra a), nr. i), ii), iv) og vi).

▼M1

3.  Uanset stk. 1 og 2 fratrækker forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke de strategiske kapitalinteresser som omhandlet i artikel 171, som er omfattet af beregningen af koncernsolvens på grundlag af metode 1 som angivet i bilag I til direktiv 2002/87/EF eller på grundlag af metode 1 som angivet i artikel 230 i direktiv 2009/138/EF.

▼B

4.  Fradragene i stk. 2 anvendes pro rata for alle kapitalinteresser omhandlet i nævnte stykke.

5.  Fradragene i stk. 1 og 2 trækkes fra det tilsvarende tier, hvis kapitalinteressen har øget kapitalgrundlaget for det relevante selskab som følger:

(a) besiddelser af tier 1-basiskapitalgrundlag i finansierings- og kreditinstitutter trækkes fra elementerne i artikel 69, litra a), nr. i), ii), iv) og vi)

(b) besiddelser af supplerende tier 1-instrumenter i finansierings- og kreditinstitutter trækkes fra elementerne i artikel 69, litra a), nr. iii) og v), og litra b)

(c) besiddelser af tier 2-instrumenter i finansierings- og kreditinstitutter trækkes fra elementerne af basiskapitalgrundlaget i artikel 72.



AFDELING 2

Bestemmelse af kapitalgrundlag

Artikel 69

Tier 1 — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Følgende elementer af basiskapitalgrundlaget anses for i det væsentlige at være kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2, og klassificeres som tier 1, hvis sådanne elementer udviser alle de i artikel 71 beskrevne faktorer:

(a) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 og afdeling 2 i kapitel VI i direktiv 2009/138/EF, og som omfatter følgende elementer:

i) indbetalt stamaktiekapital og den dermed forbundne overkurs ved emission

ii) indbetalt garantikapital, medlemsbidrag eller tilsvarende elementer af basiskapitalgrundlaget for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger

iii) indbetalte efterstillede gensidige medlemskonti

iv) overskudskapital, som ikke betragtes som forsikrings- eller genforsikringspassiver i overensstemmelse med artikel 91, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF

v) indbetalt præferenceaktiekapital og den dermed forbundne overkurs ved emission

vi) en afstemningsreserve

(b) indbetalt efterstillet gæld værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 70

Afstemningsreserve

1.  Afstemningsreserven som omhandlet i artikel 69, litra a), nr. vi), svarer til de samlede overskydende aktiver i forhold til passiver med fradrag af følgende:

(a) værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet

(b) påregnelige udbytter, udlodninger og gebyrer

(c) elementerne af basiskapitalgrundlaget i artikel 69, litra a), nr. i)-v), artikel 72, litra a), og artikel 76, litra a)

(d) de elementer af basiskapitalgrundlaget, som ikke er omfattet af artikel 69, litra a), nr. i)-v), artikel 72, litra a), og artikel 76, litra a), som er godkendt af tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 79

(e) de begrænsede elementer af kapitalgrundlaget, som opfylder ét af følgende krav

i) overstiger det teoretiske solvenskapitalkrav ved matchtilpasningsporteføljer og afgrænsede fonde som fastsat i overensstemmelse med artikel 81, stk. 1

ii) er udelukket i overensstemmelse med artikel 81, stk. 2

(f) værdien af kapitalinteresser, som besiddes i finansierings- og kreditinstitutter som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, der er fratrukket i overensstemmelse med artikel 68, i det omfang dette ikke allerede er omfattet af litra a)-e).

2.  De overskydende aktiver i forhold til passiver i stk. 1 omfatter det beløb, som svarer til den forventede fortjeneste i fremtidige præmier, der er angivet i artikel 260, stk. 2.

3.  Fastsættelsen af, om og i hvilket omfang afstemningsreserven viser de faktorer, som er angivet i artikel 71, er ikke en vurdering af faktorerne i de aktiver og passiver, som er omfattet af beregningen af de overskydende aktiver i forhold til passiver eller underliggende elementer i selskabernes regnskaber.

Artikel 71

Tier 1 — Faktorer, der benyttes til klassificeringen

1.  De i artikel 69 omhandlede faktorer er følgende:

(a) elementet af basiskapitalgrundlaget:

i) efterstilles ved de i artikel 69, litra a), nr. i) og ii), omhandlede elementer alle andre krav ved likvidation af forsikrings- eller genforsikringsselskabet

ii) sidestilles eller foranstilles ved de i artikel 69, litra a), nr. iii) og v), og litra b), omhandlede elementer elementerne i artikel 69, litra a), nr. i) og ii), men efterstilles elementerne i artikel 72 og 76, som udviser de i artikel 73 og 77 angivne faktorer, samt krav fra alle forsikringstagere og begunstigede samt ikkeefterstillet gæld

(b) elementet af basiskapitalgrundlaget omfatter ikke faktorer, som kan medføre insolvens for forsikrings- eller genforsikringsselskabet, eller som kan fremskynde, at selskabet bliver insolvent

(c) elementet af basiskapitalgrundlaget er umiddelbart til rådighed til at absorbere tab

(d) elementet af basiskapitalgrundlaget absorberer tab, som minimum når der forekommer en afvigelse fra solvenskapitalkravet, og er ikke til hinder for rekapitaliseringen af forsikrings- eller genforsikringsselskabet

(e) elementet af basiskapitalgrundlaget har ved de i artikel 69, litra a), nr. iii) og v), og litra b), omhandlede elementer en af følgende ►C3  tabsabsorberingsmekanismer på hovedstolen, ◄ som udløses ved den udløsende hændelse beskrevet i stk. 8

i) den nominelle eller pålydende værdi af elementet af basiskapitalgrundlaget nedskrives som fastsat i stk. 5

ii) elementet af basiskapitalgrundlaget konverteres automatisk til et af de i artikel 69, litra a), nr. i) eller ii), angivne elementer af basiskapitalgrundlaget som fastsat i stk. 6

▼C3

iii) en tabsabsorberingsmekanisme på hovedstolen, som opnår et resultat svarende til tabsabsorberingsmekanismerne på hovedstolen i nr. i) eller ii)

▼B

(f) elementet af basiskapitalgrundlaget opfylder et af følgende kriterier:

i) elementet er, for de i artikel 69, litra a), nr. i) og ii), omhandlede elementer, udateret, eller, såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fast løbetid, har samme løbetid som selskabet

ii) elementet er, for de i artikel 69, litra a), nr. iii) og v), og litra b), omhandlede elementer, udateret, og den første mulighed i henhold til kontrakten for at tilbagebetale eller indløse elementet af basiskapitalgrundlaget er først fem år efter udstedelsesdatoen

(g) det i artikel 69, litra a), nr. iii) og v), og litra b), omhandlede element af basiskapitalgrundlaget giver kun ret til tilbagebetaling eller indløsning af dette element mellem fem og 10 år efter udstedelsesdatoen, hvis selskabets solvenskapitalkrav overstiges med en passende margen under hensyntagen til selskabets solvensposition, herunder selskabets ►C3  plan for kapitalstyring ◄ på mellemlangt sigt

(h) elementet af basiskapitalgrundlaget kan ved de i artikel 69, litra a), nr. i), ii), iii) og v), og litra b), omhandlede elementer kun tilbagebetales eller indløses efter forsikrings- eller genforsikringsselskabets valg, og sådan tilbagebetaling eller indløsning af elementet af basiskapitalgrundlaget skal forhåndsgodkendes af tilsynsmyndighederne

(i) elementet af basiskapitalgrundlaget indeholder ved de i artikel 69, litra a), nr. i), ii), iii) og v), og litra b), omhandlede elementer ikke incitamenter til at tilbagebetale eller indløse det element, som øger sandsynligheden for, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab vil tilbagebetale eller indløse det pågældende element af basiskapitalgrundlaget, såfremt det har mulighed for det

(j) elementet af basiskapitalgrundlaget indeholder ved de i artikel 69, litra a), nr. i), ii), iii) og v), og litra b), omhandlede elementer mulighed for at udsætte tilbagebetalingen eller indløsningen af det pågældende element, såfremt der forekommer en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller såfremt tilbagebetaling eller indløsning ville medføre en sådan afvigelse, indtil selskabet opfylder solvenskapitalkravet, og tilbagebetalingen eller indløsningen ikke ville medføre en afvigelse fra solvenskapitalkravet

(k) uanset litra j) giver elementet af basiskapitalgrundlaget muligvis kun mulighed for tilbagebetaling eller indløsning af det pågældende element, såfremt der forekommer en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller tilbagebetaling eller indløsning ville medføre en sådan afvigelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

i) tilsynsmyndigheden har undtagelsesvist dispenseret fra udsættelsen af tilbagebetalingen eller indløsningen af det pågældende element

ii) elementet ombyttes eller konverteres til et andet tier 1-element af kapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet

iii) minimumskapitalkravet opfyldes efter tilbagebetalingen eller indløsningen

(l) elementet af basiskapitalgrundlaget opfylder et af følgende kriterier:

i) enten de juridiske eller kontraktmæssige vilkår for elementet af basiskapitalgrundlaget eller national lovgivning giver ved de i artikel 69, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), omhandlede elementer mulighed for at annullere udlodningerne i forhold til det pågældende element, såfremt der forekommer en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller såfremt udlodningen ville medføre sådan afvigelse, indtil selskabet opfylder solvenskapitalkravet, og udlodningen ikke ville medføre en afvigelse fra solvenskapitalkravet

ii) betingelserne i de kontraktmæssige vilkår for elementet af basiskapitalgrundlaget giver ved de i artikel 69, litra a), nr. iii) og v), og litra b), omhandlede elementer mulighed for at annullere udlodningerne i forhold til det pågældende element, såfremt der forekommer en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller såfremt udlodningen ville medføre en sådan afvigelse, indtil selskabet opfylder solvenskapitalkravet, og udlodningen ikke ville medføre en afvigelse fra solvenskapitalkravet

(m) elementet af basiskapitalgrundlaget giver muligvis kun mulighed for udlodning, såfremt der foreligger en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller udlodningen for et element af basiskapitalgrundlaget ville medføre en sådan afvigelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

i) tilsynsmyndigheden har undtagelsesvist dispenseret fra annulleringen af udlodningerne

ii) udlodningen svækker ikke forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens yderligere

iii) minimumskapitalkravet opfyldes efter udlodningen

(n) elementet af basiskapitalgrundlaget giver ved de i artikel 69, litra a), nr. i), ii), iii) og v), og litra b), forsikrings- eller genforsikringsselskabet fuld fleksibilitet i forhold til udlodningerne af elementet af basiskapitalgrundlaget

(o) elementet af basiskapitalgrundlaget er ikke behæftet med byrder og er ikke knyttet til andre transaktioner, som under hensyntagen til elementet af basiskapitalgrundlaget kan medføre, at elementet af basiskapitalgrundlaget ikke opfylder artikel 94, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF.

2.  For så vidt angår denne artikel, anses ombytning eller konvertering af et element af basiskapitalgrundlaget til et andet tier 1-element af basiskapitalgrundlaget eller tilbagebetaling eller indløsning af et tier 1-element af basiskapitalgrundlaget på grundlag af fortjenesten fra et nyt element af basiskapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet ikke for at være en tilbagebetaling eller indløsning, forudsat at ombytningen, konverteringen, tilbagebetalingen eller indløsningen godkendes af tilsynsmyndigheden.

3.  For så vidt angår stk. 1, litra n), gives der fuld fleksibilitet i forhold til udlodningerne for de i artikel 69, litra a), nr. i) og ii), omhandlede elementer af basiskapitalgrundlaget, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) der er ikke nogen fortrinsbehandling med hensyn til rækkefølgen for udbetaling af udlodninger, og de kontraktmæssige vilkår for elementet af kapitalgrundlaget giver ikke fortrinsret til udlodninger

b) udlodningerne udbetales af elementer, som kan udloddes

c) udlodningernes størrelse fastlægges ikke på grundlag af det beløb, som elementerne af kapitalgrundlaget blev købt til ved udstedelsen, og der er ikke noget loft eller andre restriktioner for udlodningernes maksimale størrelse

d) uanset litra c) kan der i tilfælde af instrumenter, som udstedes af gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, fastsættes et loft eller andre restriktioner af udlodningernes maksimale størrelse, forudsat at loftet eller sådanne andre restriktioner ikke er en begivenhed, som er knyttet til de udlodninger, der foretages eller ikke foretages på andre elementer af kapitalgrundlaget

e) forsikrings- eller genforsikringsselskabet er ikke forpligtet til at foretage udlodninger

f) manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse fra forsikrings- eller genforsikringsselskabets side

g) annulleringen af udlodningerne pålægger ikke forsikrings- eller genforsikringsselskabet restriktioner.

4.  For så vidt angår stk. 1, litra n), gives der fuld fleksibilitet i forhold til udlodningerne for de i artikel 69, litra a), nr. iii) og v), og litra b), omhandlede elementer af basiskapitalgrundlaget, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) udlodningerne udbetales af elementer, som kan udloddes

b) forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frit vælge at annullere udlodningerne i forhold til elementerne af kapitalgrundlaget for en ubegrænset periode og på et ikkekumulativt grundlag, og selskaberne kan anvende sådanne annullerede udbetalinger uden begrænsning til at indfri deres forfaldne forpligtelser

c) der er ikke er nogen forpligtelse til at erstatte udlodningen med en anden form for udbetaling

d) der er ikke nogen forpligtelse til at foretage udlodninger, i tilfælde af at der foretages udlodning på et andet element af kapitalgrundlaget

e) manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse fra forsikrings- eller genforsikringsselskabets side

f) annulleringen af udlodningerne pålægger ikke forsikrings- eller genforsikringsselskabet restriktioner.

5.  For så vidt angår stk. 1, litra e), nr. i), nedskrives elementet af basiskapitalgrundlagets nominelle værdi eller hovedstol således, at følgende reduceres:

(a) det krav, som indehaveren af elementet har ved likvidation

(b) det beløb, som skal udbetales i tilfælde af, at elementet tilbagebetales eller indløses

(c) udlodningerne for elementet.

6.  For så vidt angår stk. 1, litra e), nr. ii), skal de i artikel 69, litra a), nr. i) eller ii), omhandlede bestemmelser for konverteringen til elementer af basiskapitalgrundlaget, nærmere angive følgende:

(a) konverteringssatsen og grænsen for det beløb, som kan konverteres

(b) et interval, inden for hvilket instrumenterne vil kunne konverteres til de elementer af basiskapitalgrundlaget, som er omhandlet i artikel 69, litra a), nr. i) eller ii).

7.  Elementet af basiskapitalgrundlagets nominelle værdi eller hovedstol absorberer tab i forbindelse med den udløsende hændelse. Tabsabsorbering som følge af annullering eller reducering af udlodningerne anses ikke for at være tilstrækkelig til at blive betragtet som en ►C3  tabsabsorberingsmekanisme på hovedstolen ◄ i henhold til stk. 1, litra e).

8.  Den i stk. 1, litra e), omhandlede udløsende hændelse er en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet.

For så vidt angår dette stykke, anses en afvigelse fra solvenskapitalkravet for at være væsentlig, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

(a) de elementer af kapitalgrundlaget, der kan medgå til dækning af solvenskapitalkravet, er lig med eller mindre end 75 % af solvenskapitalkravet

(b) de elementer af kapitalgrundlaget, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, er lig med eller mindre end 75 % af minimumskapitalkravet

c) overholdelse af solvenskapitalkravet genetableres ikke inden for en periode på tre måneder fra den dato, hvor afvigelsen fra solvenskapitalkravet først blev konstateret.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, angive en eller flere udløsende hændelser ud over de i litra a)-c) omhandlede.

9.  For så vidt angår stk. 1, litra d), j) og l), skal henvisninger til solvenskapitalkravet læses som henvisninger til minimumskapitalkravet, såfremt afvigelser fra minimumskapitalkravet forekommer før afvigelser fra solvenskapitalkravet.

Artikel 72

Tier 2 — Basiskapitalgrundlag — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Følgende elementer af basiskapitalgrundlaget anses for i det væsentlige at være kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2, og klassificeres som tier 2, hvis følgende elementer udviser alle de i artikel 73 beskrevne faktorer:

(a) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 og kapitel VI, afdeling 2, i direktiv 2009/138/EF, og som omfatter følgende elementer:

i) stamaktiekapital og den dermed forbundne overkurs ved emission

ii) garantikapital, medlemsbidrag eller tilsvarende elementer af basiskapitalgrundlaget for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger

iii) efterstillede gensidige medlemskonti

iv) præferenceaktier og den dermed forbundne overkurs ved emission

(b) efterstillet gæld værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 73

Tier 2 — Basiskapitalgrundlag — Faktorer, der benyttes til klassificeringen

1.   ►M1  De i artikel 72 omhandlede faktorer er enten dem, der er angivet i litra a) til i), eller dem, der er angivet i litra j): ◄

(a) elementet af basiskapitalgrundlaget efterstilles alle krav fra forsikringstagere og begunstigede og ikkeefterstillede kreditorer

(b) elementet af basiskapitalgrundlaget omfatter ikke faktorer, som kan medføre insolvens for forsikrings- eller genforsikringsselskabet, eller som kan fremskynde, at selskabet bliver insolvent

(c) elementet af basiskapitalgrundlaget er udateret eller har en oprindelig løbetid på mindst 10 år, og den første mulighed i henhold til kontrakten for at tilbagebetale eller indløse elementet af basiskapitalgrundlaget er først fem år efter udstedelsesdatoen

(d) elementet af basiskapitalgrundlaget kan kun tilbagebetales eller indløses efter forsikrings- eller genforsikringsselskabets valg, og sådan tilbagebetaling eller indløsning af elementet af basiskapitalgrundlaget skal forhåndsgodkendes af tilsynsmyndighederne

(e) elementet af basiskapitalgrundlaget kan indeholde begrænsede incitamenter til tilbagebetaling eller indløsning af det pågældende element af basiskapitalgrundlaget, forudsat at disse først forekommer 10 år efter udstedelsesdatoen

(f) elementet af basiskapitalgrundlaget giver mulighed for at udsætte tilbagebetalingen eller indløsningen af det pågældende element, såfremt der forekommer en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller såfremt tilbagebetaling eller indløsning ville medføre en sådan afvigelse, indtil selskabet opfylder solvenskapitalkravet, og tilbagebetalingen eller indløsningen ikke ville medføre en afvigelse fra solvenskapitalkravet

(g) elementet af basiskapitalgrundlaget opfylder et af følgende kriterier:

i) enten de juridiske eller kontraktmæssige vilkår for elementet af basiskapitalgrundlaget eller national lovgivning giver ved de i artikel 72, litra a), nr. i) og ii), omhandlede elementer mulighed for at udsætte udlodningerne i forhold til det pågældende element, såfremt der forekommer en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller såfremt udlodningen ville medføre en sådan afvigelse, indtil selskabet opfylder solvenskapitalkravet, og udlodningen ikke ville medføre en afvigelse fra solvenskapitalkravet

ii) betingelserne i de kontraktmæssige vilkår for elementet af basiskapitalgrundlaget giver ved de i artikel 72, litra a), nr. iii) og iv), og litra b), omhandlede elementer mulighed for at annullere udlodningerne i forhold til det pågældende element, såfremt der forekommer en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller såfremt udlodningen ville medføre en sådan afvigelse, indtil selskabet opfylder solvenskapitalkravet, og udlodningen ikke ville medføre en afvigelse fra solvenskapitalkravet

(h) elementet af basiskapitalgrundlaget giver muligvis kun mulighed for udlodning, såfremt der foreligger en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller udlodningen for et element af basiskapitalgrundlaget ville medføre en sådan afvigelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

i) tilsynsmyndigheden har undtagelsesvist dispenseret fra udsættelsen af udlodningerne

ii) betalingen svækker ikke forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens yderligere

iii) minimumskapitalkravet opfyldes efter udlodningen

(i) elementet af basiskapitalgrundlaget er ikke behæftet med byrder og er ikke knyttet til andre transaktioner, som under hensyntagen til elementet af basiskapitalgrundlaget kan medføre, at elementet af basiskapitalgrundlaget ikke opfylder artikel 94, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2009/138/EF

(j) elementet af basiskapitalgrundlaget udviser de i artikel 71 beskrevne faktorer, som er relevante for de i artikel 69, litra a), nr. iii) og v), og litra b), omhandlede elementer af basiskapitalgrundlaget, men overstiger grænsen i artikel 82, stk. 3.

Uanset litra f) giver elementet af basiskapitalgrundlaget muligvis kun mulighed for tilbagebetaling eller indløsning af det pågældende element, såfremt der foreligger en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller tilbagebetaling eller indløsning ville medføre en sådan afvigelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

i) tilsynsmyndigheden har undtagelsesvist dispenseret fra udsættelsen af tilbagebetalingen eller indløsningen af det pågældende element

ii) elementet ombyttes med eller konverteres til et andet tier 1- eller tier 2-element af basiskapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet

iii) minimumskapitalkravet opfyldes efter tilbagebetalingen eller indløsningen.

2.  For så vidt angår denne artikel, anses ombytning eller konvertering af et element af basiskapitalgrundlaget til et andet tier 1- eller tier 2-element af basiskapitalgrundlaget eller tilbagebetaling eller indløsning af et tier 2-element af basiskapitalgrundlaget på grundlag af fortjenesten fra et nyt element af basiskapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet ikke for at være en tilbagebetaling eller indløsning, forudsat at ombytningen, konverteringen, tilbagebetalingen eller indløsningen godkendes af tilsynsmyndigheden.

3.  For så vidt angår stk. 1, litra f) og g), skal henvisninger til solvenskapitalkravet læses som henvisninger til minimumskapitalkravet, såfremt afvigelser fra minimumskapitalkravet forekommer før afvigelser fra solvenskapitalkravet.

4.  For så vidt angår stk. 1, litra e), skal selskaberne anse incitamenter til indløsning i form af en renteforøgelse i forbindelse med en call option for begrænsede, hvis en sådan forøgelse sker i form af en enkelt stigning i kuponrenten og medfører en stigning i den oprindelige rentesats, som ikke overstiger det højeste af følgende beløb:

(a) 100 basispoint med fradrag af swapspænd mellem det indledende indeksgrundlag og det forøgede indeksgrundlag

(b) 50 % af det indledende kreditspænd med fradrag af swapspænd mellem det indledende indeksgrundlag og det forøgede indeksgrundlag.

Artikel 74

Tier 2 — Supplerende kapitalgrundlag — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Uden at dette berører artikel 96 i direktiv 2009/138/EF, anses følgende elementer af det supplerende kapitalgrundlag for i det væsentlige at være kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2, og klassificeres som tier 2, hvis følgende elementer udviser alle de i artikel 75 beskrevne faktorer:

(a) ubetalt og ikkeindkaldt stamaktiekapital, som kan kræves indkaldt

(b) ubetalt eller ikkeindkaldt garantikapital, medlemsbidrag eller tilsvarende elementer af basiskapitalgrundlaget for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, som kan kræves indkaldt

(c) ubetalte og ikkeindkaldte præferenceaktier, som kan kræves indkaldt

(d) en juridisk bindende forpligtelse til at tegne og betale for efterstillet gæld efter anmodning

(e) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikringskreditorer, og som er udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har fået tilladelse i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2013/36/EU

(f) remburser og garantier, forudsat at elementet kan kræves indkaldt og ikke er behæftet med byrder

(g) fremtidige krav, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, i direktiv 2009/138/EF, kan gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de efterfølgende 12 måneder

(h) fremtidige krav, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger kan gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de efterfølgende 12 måneder, forudsat at de kan kræves indkaldt og ikke er behæftet med byrder

(i) andre juridisk bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber, forudsat at elementet kan kræves indkaldt og ikke er behæftet med byrder.

Artikel 75

Tier 2 — Supplerende kapitalgrundlag — Faktorer, der benyttes til klassificeringen

For at blive klassificeret som tier 2 skal elementet af det supplerende kapitalgrundlag i artikel 74 udvise faktorerne for et element af basiskapitalgrundlaget klassificeret som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 69 og 71, når det pågældende element er blevet indkaldt og indbetalt.

Artikel 76

Tier 3 — Basiskapitalgrundlag — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Følgende elementer af basiskapitalgrundlaget anses for at være kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2, og klassificeres som tier 3, hvis følgende elementer udviser alle de i artikel 77 beskrevne faktorer:

(a) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1 og 2, i direktiv 2009/138/EF, og som omfatter følgende elementer:

i) efterstillede gensidige medlemskonti

ii) præferenceaktier og den dermed forbundne overkurs ved emission

iii) et beløb svarende til værdien af udskudte skatteaktiver netto

(b) efterstillet gæld værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 77

Tier 3 — Basiskapitalgrundlag — Faktorer, der benyttes til klassificeringen

1.  De i artikel 76 omhandlede faktorer er følgende:

(a) elementet af basiskapitalgrundlaget efterstilles ved de i artikel 76, litra a), nr. i) og ii), og litra b), omhandlede elementer krav fra alle forsikringstagere og begunstigede og ikkeefterstillede kreditorer

(b) elementet af basiskapitalgrundlaget omfatter ikke faktorer, som kan medføre insolvens for forsikrings- eller genforsikringsselskabet, eller som kan fremskynde, at selskabet bliver insolvent

(c) elementet af basiskapitalgrundlaget er ved de i artikel 76, litra a), nr. i) og ii), og litra b), omhandlede elementer udateret eller har en oprindelig løbetid på mindst fem år, hvis udløbsdatoen er den første mulighed i henhold til kontrakten for at tilbagebetale eller indløse elementet af basiskapitalgrundlaget

(d) elementet af basiskapitalgrundlaget kan ved de i artikel 76, litra a), nr. i) og ii), og litra b), omhandlede elementer kun tilbagebetales eller indløses efter forsikrings- eller genforsikringsselskabets valg, og sådan tilbagebetaling eller indløsning af elementet af basiskapitalgrundlaget skal forhåndsgodkendes af tilsynsmyndighederne

(e) elementet af basiskapitalgrundlaget kan ved de i artikel 76, litra a), nr. i) og ii), og litra b), omhandlede elementer indeholde begrænsede incitamenter til at tilbagebetale eller indløse det pågældende element af basiskapitalgrundlaget

(f) elementet af basiskapitalgrundlaget indeholder ved de i artikel 76, litra a), nr. i) og ii), og litra b), omhandlede elementer mulighed for at udsætte tilbagebetalingen eller indløsningen af det pågældende element, såfremt der forekommer en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller såfremt tilbagebetaling eller indløsning ville medføre en sådan afvigelse, indtil selskabet opfylder solvenskapitalkravet, og tilbagebetalingen eller indløsningen ikke ville medføre en afvigelse fra solvenskapitalkravet

(g) elementet af basiskapitalgrundlaget giver ved de i artikel 76, litra a), nr. i) og ii), og litra b), omhandlede elementer, mulighed for at udsætte udlodningerne, hvis der forekommer en afvigelse fra minimumskapitalkravet, eller såfremt udlodningen ville medføre en sådan afvigelse, indtil selskabet opfylder minimumskapitalkravet, og udlodningen ikke ville medføre en afvigelse fra minimumskapitalkravet

(h) elementet af basiskapitalgrundlaget er ikke behæftet med byrder og er ikke knyttet til andre transaktioner, som kan undergrave de funktioner, som elementet i overensstemmelse med denne artikel skal indeholde.

Uanset litra f) giver elementet af basiskapitalgrundlaget muligvis kun mulighed for tilbagebetaling eller indløsning af det pågældende element, såfremt der foreligger en afvigelse fra solvenskapitalkravet, eller tilbagebetaling eller indløsning ville medføre en sådan afvigelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

i) tilsynsmyndigheden har undtagelsesvist dispenseret fra udsættelsen af tilbagebetalingen eller indløsningen af det pågældende element

ii) elementet ombyttes med eller konverteres til et andet tier 1-, tier 2- eller tier 3-element af basiskapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet

iii) minimumskapitalkravet opfyldes efter tilbagebetalingen eller indløsningen.

2.  For så vidt angår denne artikel, anses ombytning eller konvertering af et element af basiskapitalgrundlaget til et andet tier 1-, tier 2- eller tier 3-element af basiskapitalgrundlaget eller tilbagebetaling eller indløsning af et tier 3-element af basiskapitalgrundlaget på grundlag af fortjenesten fra et nyt element af basiskapitalgrundlaget af mindst samme kvalitet ikke for at være en tilbagebetaling eller indløsning, forudsat at ombytningen, konverteringen, tilbagebetalingen eller indløsningen godkendes af tilsynsmyndigheden.

3.  For så vidt angår stk. 1, litra f), skal henvisninger til solvenskapitalkravet læses som henvisninger til minimumskapitalkravet, såfremt afvigelser fra minimumskapitalkravet forekommer før afvigelser fra solvenskapitalkravet.

4.  For så vidt angår stk. 1, litra e), skal selskaberne anse incitamenter til indløsning i form af en renteforøgelse i forbindelse med en call option for begrænsede, hvis en sådan forøgelse sker i form af en enkelt stigning i kuponrenten og medfører en stigning i den oprindelige rentesats, som ikke overstiger det højeste af følgende beløb:

(a) 100 basispoint med fradrag af swapspænd mellem det indledende indeksgrundlag og det forøgede indeksgrundlag

(b) 50 % af det indledende kreditspænd med fradrag af swapspænd mellem det indledende indeksgrundlag og det forøgede indeksgrundlag.

Artikel 78

Tier 3 — Supplerende kapitalgrundlag — Liste over elementer af kapitalgrundlaget

Elementer af det supplerende kapitalgrundlag, som er godkendt af tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 90 i direktiv 2009/138/EF, og som ikke udviser alle de i artikel 75 beskrevne faktorer, klassificeres som supplerende tier 3-kapitalgrundlag.

Artikel 79

Tilsynsmyndighedernes godkendelse af vurderingen og klassificeringen af elementer af kapitalgrundlaget

1.  Uden at dette berører artikel 90 i direktiv 2009/138/EF, anser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis et element af kapitalgrundlaget ikke fremgår af listen over elementer af kapitalgrundlaget i artikel 69, 72, 74, 76 og 78, kun det pågældende element som kapitalgrundlag, såfremt tilsynsmyndighederne har godkendt elementets vurdering og klassificering.

2.  Tilsynsmyndigheden vurderer følgende på grundlag af de af forsikrings- eller genforsikringsselskabet fremsendte dokumenter i deres godkendelse af vurderingen og klassificeringen af elementer af kapitalgrundlaget, som ikke fremgår af listen over elementer af kapitalgrundlaget i artikel 69, 72, 74, 76 og 78:

(a) hvis selskabet ansøger om godkendelse af klassificering som tier 1-kapital, om elementet af basiskapitalgrundlaget i det væsentlige er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2

(b) hvis selskabet ansøger om godkendelse af klassificering som tier 2-basiskapitalgrundlag, om elementet af basiskapitalgrundlaget i det væsentlige er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2

(c) hvis selskabet ansøger om godkendelse af klassificering som supplerende tier 2-kapital, om elementet af det supplerende kapitalgrundlag i det væsentlige er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2

(d) hvis selskabet ansøger om godkendelse af klassificering som tier 3-basiskapitalgrundlag, om elementet af basiskapitalgrundlaget i det væsentlige er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF nævnte karakteristika, idet der tages hensyn til faktorerne i direktivets artikel 93, stk. 2

(e) retskraften af kontraktvilkårene for elementet af kapitalgrundlaget i alle relevante jurisdiktioner

(f) om elementet af kapitalgrundlaget er indbetalt fuldt ud.

3.  Elementer af basiskapitalgrundlaget, der ikke fremgår af listen over elementer af kapitalgrundlaget i artikel 69, 72 og 76, klassificeres først som tier 1-basiskapitalgrundlag, når de er indbetalt fuldt ud.

4.  Medtagelse af elementer af kapitalgrundlaget, der er godkendt af tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med denne artikel, er underlagt kvantitative begrænsninger som beskrevet i artikel 82.



AFDELING 3

Anerkendelse af kapitalgrundlag



Underafdeling 1

▼C3

Ring-fenced fonde

▼B

Artikel 80

▼C3

Ring-fenced fonde, der skal justeres

▼B

1.  Afstemningsreserven, jf. artikel 70, stk. 1, litra e), skal reduceres, såfremt elementer af kapitalgrundlaget i en ►C3  ring-fenced fond ◄ har reduceret kapacitet til i fuldt omfang at absorbere tab på going concern-basis som følge af, at de af en af følgende grunde ikke kan overføres i forsikrings- eller genforsikringsselskabet:

(a) elementerne kan kun anvendes til dækning af tab på en nærmere afgrænset del af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikrings- eller genforsikringsaftaler

(b) elementerne kan kun anvendes til dækning af tab med hensyn til visse forsikringstagere eller begunstigede

(c) elementerne kan kun anvendes til dækning af tab som følge af bestemte risici eller passiver.

2.  Elementerne af kapitalgrundlaget i stk. 1 (”begrænsede elementer af kapitalgrundlaget”) omfatter ikke værdien af fremtidige overførsler til aktionærer.

Artikel 81

Justering for afgrænsede fonde og matchtilpasningsporteføljer

1.  For så vidt angår beregningen af afstemningsreserven, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber reducere de overskydende aktiver i forhold til passiver som omhandlet i artikel 70 ved at sammenligne følgende beløb:

(a) de begrænsede elementer af kapitalgrundlaget i den afgrænsede fond eller matchtilpasningsporteføljen

(b) det teoretiske solvenskapitalkrav i den afgrænsede fond eller matchtilpasningsporteføljen.

Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet beregner solvenskapitalkravet ved hjælp af standardformlen, beregnes det teoretiske solvenskapitalkrav i overensstemmelse med artikel 217.

Hvis selskabet beregner solvenskapitalkravet ved hjælp af en intern model, beregnes det teoretiske solvenskapitalkrav ved hjælp af denne interne model, som om selskabet kun udøver den virksomhed, som indgår i den afgrænsede fond eller matchtilpasningsporteføljen.

2.  Uanset stk. 1 kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis aktiverne, passiverne og risiciene i en ►C3  ring-fenced fond ◄ ikke er væsentlige, reducere afstemningsreserven med de samlede begrænsede elementer af kapitalgrundlaget.



Underafdeling 2

Kvantitative begrænsninger

Artikel 82

Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3

1.  For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er de anerkendte tier 2- og tier 3-elementer underlagt alle følgende kvantitative begrænsninger:

(a) det anerkendte beløb for tier 1-elementer udgør mindst halvdelen af solvenskapitalkravet

(b) det anerkendte beløb for tier 3-elementer udgør mindre end 15 % af solvenskapitalkravet

(c) summen af de anerkendte beløb for tier 2- og tier 3-elementer må ikke overstige 50 % af solvenskapitalkravet.

2.  For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravene er de anerkendte tier 2-elementer underlagt alle følgende kvantitative begrænsninger:

(a) det anerkendte beløb for tier 1-elementer udgør mindst 80 % af minimumskapitalkravet

(b) de anerkendte beløb for tier 2-elementer må ikke overstige 20 % af minimumskapitalkravet.

3.  Inden for de i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), angivne begrænsninger skal summen af følgende elementer af basiskapitalgrundlaget udgøre mindre end 20 % af de samlede tier 1-elementer:

(a) elementer som omhandlet i artikel 69, litra a), nr. iii)

(b) elementer som omhandlet i artikel 69, litra a), nr. v)

(c) elementer som omhandlet i artikel 69, litra b)

(d) elementer, som ikke indgår i tier 1-basiskapitalgrundlaget i den i artikel 308b, stk. 9, i direktiv 2009/138/EF omhandlede overgangsforanstaltning.



KAPITEL V

SOLVENSKAPITALKRAV — STANDARDFORMEL



AFDELING 1

Almindelige bestemmelser



Underafdeling 1

Scenariebaserede beregninger

Artikel 83

1.  Hvis beregningen i et modul eller delmodul af det primære solvenskapitalkrav er baseret på den virkning, et bestemt scenarie har på forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, antages følgende i denne beregning:

(a) scenariet ændrer ikke ►C3  det beløb, der er anført som risikomargin i de forsikringsmæssige hensættelser ◄

(b) scenariet ændrer ikke værdien af udskudte skatteaktiver og -passiver

(c) scenariet ændrer ikke værdien af fremtidige diskretionære ydelser i de forsikringsmæssige hensættelser

(d) selskabet foretager ingen ledelseshandlinger under scenariet.

2.  Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser som følge af fastsættelsen af et scenaries indflydelse på forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag som omhandlet i stk. 1 ændrer ikke værdien af de fremtidige diskretionære ydelser og tager hensyn til følgende:

(a) uden at dette berører stk. 1, litra d), fremtidige ledelseshandlinger som følge af scenariet, forudsat at disse opfylder artikel 23

(b) enhver væsentlig negativ virkning, som scenariet eller de i litra a) omhandlede ledelseshandlinger har på sandsynligheden for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner.

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende forenklede metoder til at beregne de forsikringsmæssige hensættelser som følge af fastsættelsen af den i stk. 1 omhandlede virkning af et scenarie, forudsat at den forenklede metode ikke medfører fejlangivelser af solvenskapitalkravet, der kan påvirke brugerens beslutninger om eller bedømmelse af oplysningerne om solvenskapitalkravet, medmindre den forenklede beregning giver et solvenskapitalkrav, som overstiger det solvenskapitalkrav, der følger af beregningen i henhold til standardformlen.

4.  Beregningen af aktiver og passiver som følge af fastsættelsen af et scenaries virkning som beskrevet i stk. 1 tager højde for den indflydelse, scenariet har på værdien af eventuelle relevante risikoreduktionsinstrumenter i selskabet, som opfylder artikel 209-215.

5.  Såfremt scenariet medfører en stigning i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, antages det i beregningen af modulet eller delmodulet, at scenariet ikke har nogen indflydelse på basiskapitalgrundlaget.



Underafdeling 2

▼C3

Se-igennem-metode

▼B

Artikel 84

1.  Solvenskapitalkravet beregnes på grundlag af hvert af de underliggende aktiver i institutter for kollektiv investering og andre investeringer pakket som fonde ►C3  (se-igennem-metode) ◄ .

2.  Den i stk. 1 omhandlede ►C3  se-igennem-metode ◄ finder også anvendelse på følgende:

(a) indirekte eksponeringer mod markedsrisici, som ikke er institutter for kollektive investeringer og investeringer pakket som fonde

(b) indirekte eksponeringer mod forsikringsrisici

(c) indirekte eksponeringer mod modpartsrisici.

3.  Hvis ►C3  se-igennem-metoden ◄ ikke kan anvendes ved institutter for kollektive investeringer eller investeringer pakket som fonde, beregnes solvenskapitalkravet på grundlag af instituttet for kollektiv investerings eller fondens tilstræbte allokering af det underliggende aktiv, forudsat at en sådan tilstræbt allokering er tilgængelig for selskabet på det granuleringsniveau, som er nødvendigt for at beregne alle nødvendige delmoduler og scenarier i standardformlen, og at de underliggende aktiver forvaltes strengt i forhold til denne tilstræbte allokering. For så vidt angår denne beregning, kan data grupperes, forudsat at de anvendes forsigtigt, og at de ikke anvendes på mere end 20 % af den samlede værdi af forsikrings- eller genforsikringsselskabets aktiver.

4.  Stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), og stk. 2, i direktiv 2009/138/EF.



Underafdeling 3

Regionale og lokale myndigheder

Artikel 85

Betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder er, at der ikke er nogen risikomæssig forskel på eksponeringerne mod disse og eksponeringerne mod centralregeringen på grund af førstnævntes særlige indtægtsskabende beføjelser, og at der findes specifikke institutionelle ordninger, som reducerer risikoen for misligholdelse.



Underafdeling 4

Væsentlig basisrisiko

Artikel 86

Uanset artikel 210, stk. 2, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber overfører forsikringsrisiko ved hjælp af genforsikringsaftaler eller special purpose vehicles, som er underlagt en væsentlig basisrisiko på grund af et valutamismatch mellem forsikringsrisiko og risikoreduktionsteknikken, tage højde for risikoreduktionsteknikken i beregningen af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen, forudsat at risikoreduktionsteknikken opfylder artikel 209, artikel 210, stk. 1, 3 og 4, og artikel 211, og at beregningen gennemføres som følger:

(a) der skal tages højde for basisrisikoen som følge af et valutamismatch mellem forsikringsrisici og risikoreduktionsteknikken i det relevante forsikringsrisikomodul, delmodul eller scenarie i standardformlen på det største granuleringsniveau ved at tillægge 25 % af forskellen mellem følgende til kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med det relevante modul, delmodul eller scenarie:

i) det hypotetiske kapitalkrav for det relevante forsikringsrisikomodul, delmodul eller scenarie, som følger af den samtidige forekomst af scenarierne i artikel 188

ii) kapitalkravet for det relevante forsikringsrisikomodul, delmodul eller scenarie

(b) hvis risikoreduktionsteknikken omfatter mere end ét modul, delmodul eller scenarie, foretages den i litra a) omhandlede beregning for hvert af disse moduler, delmoduler og scenarier. Kapitalkravet som følge af disse beregninger må ikke overstige 25 % af kapaciteten i den ikkeproportionale genforsikringsaftale eller special purpose vehicle.



Underafdeling 5

Beregning af det primære solvenskapitalkrav

Artikel 87

Det primære solvenskapitalkrav skal indeholde et modul for risici på immaterielle aktiver og er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summeringen, Corri,j , SCRi og SCRj angives som anført i punkt 1) i bilag IV til direktiv 2009/138/EF

(b)  SCRintangibles betegner kapitalkravet for risici på immaterielle aktiver som omhandlet i artikel 203.



Underafdeling 6

Proportionalitet og forenklinger

Artikel 88

Proportionalitet

1.  For så vidt angår artikel 109 fastsætter forsikrings- og genforsikringsselskaber, om den forenklede beregning står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene ved at foretage en vurdering, som omfatter følgende:

(a) en vurdering af arten, omfanget og kompleksiteten af de af selskabets risici, som hører under det relevante modul eller delmodul

(b) alt efter hvad der er relevant, en kvalitativ eller kvantitativ evaluering af fejlen i den forenklede beregnings resultater som følge af afvigelser mellem følgende:

i) de underliggende antagelser for den forenklede beregning i forhold til risiciene

ii) resultaterne af den i litra a) nævnte vurdering.

2.  En forenklet beregning anses ikke for at stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene, hvis den i stk. 2, litra b), omhandlede fejl medfører fejlangivelser af solvenskapitalkravet, der kan påvirke brugerens beslutninger om eller bedømmelse af oplysningerne om solvenskapitalkravet, medmindre den forenklede beregning giver et solvenskapitalkrav, som overstiger det solvenskapitalkrav, der følger af standardberegningen.

Artikel 89

Generelle bestemmelser for forenklinger for captiveselskaber

Captiveforsikrings- og genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, stk. 2 og 5, i direktiv 2009/138/EF kan anvende de forenklede beregninger i denne forordnings artikel 90, 103, 105 og 106, såfremt denne forordnings artikel 88 er overholdt, og følgende krav er opfyldt:

(a) med hensyn til captiveforsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringsforpligtelser er alle sikrede og begunstigede juridiske enheder i den koncern, som captiveforsikrings- eller genforsikringsselskabet er en del af

(b) med hensyn til captiveforsikrings- eller genforsikringsselskabets genforsikringsforpligtelser er alle sikrede og begunstigede i de underliggende forsikringsaftaler for genforsikringsforpligtelserne juridiske enheder i den koncern, som captiveforsikrings- eller genforsikringsselskabet er en del af

(c) de underliggende forsikringsforpligtelser og forsikringsaftaler for captiveforsikrings- eller genforsikringsselskabets genforsikringsforpligtelser vedrører ikke en obligatorisk ansvarsforsikring.

Artikel 90

Forenklet beregning for captiveforsikrings- og genforsikringsselskaber af kapitalkravet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

1.  Hvis artikel 88 og 89 overholdes, kan captiveforsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer som følger:

image

,

hvor s omfatter alle segmenterne i bilag II.

2.  Med henblik på stk. 1 er kapitalkravet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer i et bestemt segment s i bilag II lig med følgende:

image

hvor:

(a)  V(prem,s) betegner mængdeangivelsen for præmierisici i segment s beregnet i overensstemmelse med artikel 116, stk. 3

(b)  V(prem,s) betegner mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici i et segment beregnet i overensstemmelse med artikel 116, stk. 6

Artikel 91

Forenklet beregning af kapitalkravet for dødelighedsrisici for livsforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for dødelighedsrisici for livsforsikringer som følger:

image

hvor, med hensyn til forsikrings- og genforsikringspolicer med en positiv risikosum:

(a)  CAR betegner den samlede risikosum, dvs. summen, for hver aftale, af beløb højere end nul og forskellen mellem følgende beløb:

i) summen af:

 det beløb, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet aktuelt vil udbetale ved de sikredes dødsfald efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

 den forventede nutidsværdi af beløb, der ikke er omfattet af det foregående led, og som selskabet vil udbetale i fremtiden ved de sikredes pludselige dødsfald efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

ii) det bedste skøn over de tilsvarende forpligtelser efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

(b)  q betegner den forventede gennemsnitlige dødelighedsintensitet for de sikrede i de efterfølgende 12 måneder vægtet med forsikringssummen

(c)  n betegner den modificerede varighed i år af betalinger, som forfalder ved dødsfald, der medtages i det bedste skøn

(d)  ik betegner den annualiserede spotprocent for løbetiden k for den relevante risikofrie rentekurve som omhandlet i artikel 43.

Artikel 92

Forenklet beregning af kapitalkravet for levetidsrisici for livsforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for levetidsrisici for livsforsikringer som følger:

image

hvor følgende er gældende for de i artikel 138, stk. 2, omhandlede policer:

(a)  q betegner den forventede gennemsnitlige dødelighedsintensitet for de sikrede i de efterfølgende 12 måneder vægtet med forsikringssummen

(b)  n betegner den modificerede varighed i år af betalinger til begunstigede, der medtages i det bedste skøn

(c)  BElong betegner det bedste skøn over forpligtelserne med forbehold af levetidsrisici.

Artikel 93

Forenklet beregning af kapitalkravet for invaliditets- og sygdomsrisici for livsforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for invaliditets- og sygdomsrisici for livsforsikringer som følger:



SCRdisability-morbidity =

right accolade 0,35 · CAR 1 · d 1 + 0,25 · 1,1 (n – 3)/2 · (n – 1) · CAR 2 · d 2 + 0,2 · 1,1 (n –1)/2 · t · n · BEdis

hvor, med hensyn til forsikrings- og genforsikringspolicer med en positiv risikosum:

(a)  CAR1 betegner den samlede risikosum, dvs. summen på tværs af alle aftaler af den højeste værdi af nul og forskellen mellem følgende beløb:

i) summen af:

 det beløb, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet aktuelt vil udbetale ved de sikredes dødsfald eller invaliditet efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

 den forventede nutidsværdi af beløb, der ikke er omfattet af det foregående led, og som forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil udbetale i fremtiden ved de sikredes pludselige dødsfald eller invaliditet efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

ii) det bedste skøn over de tilsvarende forpligtelser efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

(b)  CAR2 betegner den samlede risikosum som defineret i litra a) efter 12 måneder

(c)  d1 betegner den forventede gennemsnitlige invaliditets- eller sygdomsintensitet i de efterfølgende 12 måneder vægtet med forsikringssummen

(d)  d2 betegner den forventede gennemsnitlige invaliditets- eller sygdomsintensitet i de 12 måneder efter de efterfølgende 12 måneder vægtet med forsikringssummen

(e)  n betegner den modificerede varighed af betalinger for invaliditet/sygdom, der medtages i det bedste skøn

(f)  t betegner den forventede opsigelsesprocent i de efterfølgende 12 måneder

(g)  BEdis betegner det bedste skøn over forpligtelserne med forbehold af invaliditets- og sygdomsrisici.

Artikel 94

Forenklet beregning af kapitalkravet for omkostningsrisici for livsforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for omkostningsrisici for livsforsikringer som følger:

image

hvor:

(a)  EI betegner de udgifter, der er påløbet i forbindelse med honoreringen af andre livsforsikrings- eller -genforsikringsforpligtelser end sygeforsikrings- og genforsikringsforpligtelser inden for det seneste år

(b)  n betegner den modificerede varighed i år af de cash flow, der medtages i det bedste skøn over de pågældende forpligtelser

(c)  i betegner den vægtede gennemsnitlige inflation, som indgår i beregningen af det bedste skøn over de pågældende forpligtelser, hvor vægten er baseret på nutidsværdien af de udgifter, der indgår i beregningen af det bedste skøn, til honorering af eksisterende livsforsikringsforpligtelser.

Artikel 95

▼C3

Forenklet beregning af kapitalkravet for permanente ændringer i optionsintensiteten

▼B

1.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄ som følger:

image

hvor:

(a)  lup betegner den højeste værdi af policernes gennemsnitlige ►C3  optionsintensitet ◄ med positive genkøbspåvirkninger og 67 %

(b)  nup betegner den gennemsnitlige periode i år, som policerne med positive genkøbspåvirkninger løber over

(c)  Sup betegner summen af positive genkøbspåvirkninger.

2.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for risikoen for et permanent fald i ►C3  optionsintensiteten ◄ som følger:

image

hvor:

(a)  ldown betegner den højeste værdi af policernes gennemsnitlige ►C3  optionsintensitet ◄ med negative genkøbspåvirkninger og 40 %

(b)  ndown betegner den gennemsnitlige periode i år, som policerne med negative genkøbspåvirkninger løber over

(c)  Sdown betegner summen af negative genkøbspåvirkninger.

3.  Genkøbspåvirkningen af en i stk. 1 og 2 omhandlet forsikringspolice er forskellen mellem følgende:

(a) det beløb, som forsikringsselskabet aktuelt skal betale ved forsikringstagerens opsigelse med fradrag af alle beløb, som kan tilbagekræves fra forsikringstagere eller mæglere

(b) værdien af de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄

Artikel 96

Forenklet beregning af kapitalkravet for livsforsikringskatastroferisici

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for livsforsikringskatastroferisici som følger:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle policer med en positiv risikosum

(b)  CARi betegner risikosummen for police i, dvs. den højeste værdi af nul og forskellen mellem følgende beløb:

i) summen af:

 det beløb, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet aktuelt vil udbetale ved de sikredes dødsfald efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

 den forventede nutidsværdi af beløb, der ikke er omfattet af det foregående led, og som forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil udbetale i fremtiden ved de sikredes pludselige dødsfald efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

ii) det bedste skøn over de tilsvarende forpligtelser efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles.

Artikel 97

Forenklet beregning af kapitalkravet for dødelighedsrisici for sygeforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for dødelighedsrisici for sygeforsikringer som følger:

image

hvor, med hensyn til forsikrings- og genforsikringspolicer med en positiv risikosum:

(a)  CAR betegner den samlede risikosum, dvs. summen i forhold til de enkelte aftaler af den højeste værdi af nul og forskellen mellem følgende beløb:

i) summen af:

 det beløb, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet aktuelt vil udbetale ved de sikredes dødsfald efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

 den forventede nutidsværdi af beløb, der ikke er omfattet af det foregående led, og som forsikrings- og genforsikringsselskabet vil udbetale i fremtiden ved de sikredes pludselige dødsfald efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

ii) det bedste skøn over de tilsvarende forpligtelser efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

(b)  q betegner den forventede gennemsnitlige dødelighedsintensitet for de sikrede i de efterfølgende 12 måneder vægtet med forsikringssummen

(c)  n betegner den modificerede varighed i år af betalinger, som forfalder ved dødsfald, og som medtages i det bedste skøn

(d)  ik betegner den annualiserede spotprocent for løbetiden k for den relevante risikofrie rentekurve som omhandlet i artikel 43.

Artikel 98

Forenklet beregning af kapitalkravet for levetidsrisici for sygeforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for levetidsrisici for sygeforsikringer som følger:

image

hvor følgende er gældende for de i artikel 138, stk. 2, omhandlede policer:

(a)  q betegner den forventede gennemsnitlige dødelighedsintensitet for de sikrede i de efterfølgende 12 måneder vægtet med forsikringssummen

(b)  n betegner den modificerede varighed i år af betalinger til begunstigede, der medtages i det bedste skøn

(c)  BElong betegner det bedste skøn over forpligtelserne med forbehold af levetidsrisici.

Artikel 99

Forenklet beregning af kapitalkravet for udgifter til lægebehandling for invaliditets- og sygdomsrisici

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for udgifter til lægebehandling for invaliditets- og sygdomsrisici som følger:

image

hvor:

(a)  MP betegner størrelsen af udgifter til lægebehandling inden for det seneste år for forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser vedrørende udgifter til lægebehandling inden for det seneste år

(b)  n betegner den modificerede varighed i år af de cash flow, der medtages i det bedste skøn over de pågældende forpligtelser

(c)  i betegner den vægtede gennemsnitlige inflation for udgifter til lægebehandling, som indgår i beregningen af det bedste skøn over de pågældende forpligtelser, hvor vægten er baseret på nutidsværdien af de udgifter til lægebehandling, der indgår i beregningen af det bedste skøn over de pågældende forpligtelser.

Artikel 100

Forenklet beregning af kapitalkravet for indkomstsikring for invaliditets- og sygdomsrisici

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for indkomstsikring for invaliditets- og sygdomsrisici som følger:



SCRincome-protection-disability-morbidity =

right accolade 0,35 · CAR 1 · d 1 + 0,25 · 1,1 (n – 3)/2 · (n – 1) · CAR 2 · d 2 + 0,2 · 1,1 (n –1)/2 · t · n · BEdis

hvor, med hensyn til forsikrings- og genforsikringspolicer med en positiv risikosum:

(a) CAR1 betegner den samlede risikosum, dvs. summen på tværs af alle aftaler af den højeste værdi af nul og forskellen mellem følgende beløb:

i) summen af:

 det beløb, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet aktuelt vil udbetale ved de sikredes dødsfald eller invaliditet efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

 den forventede nutidsværdi af beløb, der ikke er omfattet af det foregående led, og som selskabet vil udbetale i fremtiden ved de sikredes pludselige dødsfald eller invaliditet efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

ii) det bedste skøn over de tilsvarende forpligtelser efter fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

(b)  CAR2 betegner den samlede risikosum som defineret i litra a) efter 12 måneder

(c)  d1 betegner den forventede gennemsnitlige invaliditets- og sygdomsintensitet i de efterfølgende 12 måneder vægtet med forsikringssummen

(d)  d2 betegner den forventede gennemsnitlige invaliditets- og sygdomsintensitet i de 12 måneder efter de efterfølgende 12 måneder vægtet med forsikringssummen

(e)  n betegner den modificerede varighed af betalinger for invaliditet/sygdom, der medtages i det bedste skøn

(f)  t betegner den forventede opsigelsesprocent i de efterfølgende 12 måneder

(g)  BEdis betegner det bedste skøn over forpligtelserne med forbehold af invaliditets- og sygdomsrisici.

Artikel 101

Forenklet beregning af kapitalkravet for omkostningsrisici for sygeforsikringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for omkostningsrisici for sygeforsikringer som følger:

image

hvor:

(1)  EI betegner de udgifter, der er påløbet i forbindelse med honoreringen af sygeforsikrings- og genforsikringsforpligtelser inden for det seneste år

(2)  n betegner den modificerede varighed i år af de cash flow, der medtages i det bedste skøn over de pågældende forpligtelser

(3)  i betegner den vægtede gennemsnitlige inflation, som indgår i beregningen af det bedste skøn over de pågældende forpligtelser, hvor vægten er baseret på nutidsværdien af de udgifter, der indgår i beregningen af det bedste skøn over eksisterende sygeforsikringsforpligtelser.

Artikel 102

▼C3

Forenklet beregning af kapitalkravet for optionsrisici for SLT-sygeforsikringer

▼B

1.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄ som omhandlet i artikel 159, stk. 1, litra a), som følger:

image

hvor:

(a)  lup betegner den højeste værdi af policernes gennemsnitlige ►C3  optionsintensitet ◄ med positive genkøbspåvirkninger og 83 %

(b)  nup betegner den gennemsnitlige periode i år, som policerne med positive genkøbsvirkninger løber over

(c)  Sup betegner summen af positive genkøbspåvirkninger.

2.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄ som omhandlet i artikel 159, stk. 1, litra b), som følger:

image

hvor:

(a)  ldown betegner policernes gennemsnitlige ►C3  optionsintensitet ◄ med negative genkøbspåvirkninger

(b)  ndown betegner den gennemsnitlige periode i år, som policerne med negative genkøbspåvirkninger løber over

(c)  Sdown betegner summen af negative genkøbspåvirkninger.

3.  Genkøbspåvirkningen af en i stk. 1 og 2 omhandlet forsikringspolice er forskellen mellem følgende:

(a) det beløb, som forsikringsselskabet aktuelt skal betale ved forsikringstagerens opsigelse, med fradrag af alle beløb, som kan tilbagekræves fra forsikringstagere eller mæglere

(b) værdien af de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄

Artikel 103

Forenklet beregning af kapitalkravet for renterisici for captiveforsikrings- eller -genforsikringsselskaber

1.  Hvis artikel 88 og 89 overholdes, kan captiveforsikrings- og genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for de i artikel 165 omhandlede renterisici som følger:

(a) summen for hver valuta af kapitalkravene for risikoen for en stigning i rentekurven som omhandlet i denne artikels stk. 2

(b) summen for hver valuta af kapitalkravene for risikoen for et fald i rentekurven som omhandlet i denne artikels stk. 3

2.  For så vidt angår denne artikels stk. 1, litra a), er kapitalkravet for risikoen for en stigning i rentekurven for en bestemt valuta lig med følgende:

image

hvor:

(a) den første sum dækker alle de i denne artikels stk. 4 omhandlede løbetidsintervaller i

(b)  MVALi betegner værdien i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF af aktiver med fradrag af passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser for løbetidsinterval i

(c)  duri betegner den forenklede varighed af løbetidsinterval i

(d)  ratei betegner den relevante risikofrie rente for den forenklede varighed af løbetidsinterval i

(e)  stress(i,up) betegner rentens relative opadrettede stress for den forenklede varighed af løbetidsinterval i

(f) den anden sum dækker alle de i bilag I til denne forordning omhandlede brancher

(g)  BElob betegner det bedste skøn over branche lob

(h)  durlob betegner den modificerede varighed af det bedste skøn i branche lob

(i)  ratelob betegner den relevante risikofrie rente for modificeret varighed i branche lob

(j)  stress(lob,up) betegner rentens relative opadgående stress for den modificerede varighed durlob .

3.  For så vidt angår denne artikels stk. 1, litra b), er kapitalkravet for risikoen for et fald i rentekurven for en bestemt valuta lig med følgende:

image

hvor:

(a) den første sum dækker alle de i stk. 4 omhandlede løbetidsintervaller i

(b)  MVALi betegner værdien i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF af aktiver med fradrag af passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser for løbetidsinterval i

(c)  duri betegner den forenklede varighed af løbetidsinterval i

(d)  ratei betegner den relevante risikofrie rente for den forenklede varighed af løbetidsinterval i

(e)  stress(i,down) betegner rentens relative nedadrettede stress for den forenklede varighed af løbetidsinterval i

(f) den anden sum dækker alle de i bilag I til denne forordning omhandlede brancher

(g)  BElob betegner det bedste skøn over branche lob

(h)  durlob betegner den modificerede varighed af det bedste skøn i branche lob

(i)  ratelob betegner den relevante risikofrie rente for modificeret varighed i branche lob

(j)  stress(lob, down) betegner rentens relative nedadgående stress for den modificerede varighed durlob .

4.  Løbetidsintervallerne i og den forenklede varighed duri som omhandlet i stk. 2, litra a) og c), og stk. 3, litra a) og c), er som følger:

(a) for løbetider på op til ét år er den forenklede varighed 0,5 år

(b) for løbetider på mellem ét og tre år er den forenklede varighed to år

(c) for løbetider på mellem tre og fem år er den forenklede varighed fire år

(d) for løbetider på mellem fem og 10 år er den forenklede varighed syv år

(e) for løbetider på over 10 år er den forenklede varighed 12 år.

Artikel 104

Forenklet beregning for kreditspændsrisici på obligationer og lån

1.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne kapitalkravet for de i denne forordnings artikel 176 omhandlede kreditspændsrisici som følger:

image

hvor:

(a)  SCRbonds betegner kapitalkravet for kreditspændsrisici på obligationer og lån

(b)  MVbonds betegner værdien i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF af aktiverne med forbehold af kapitalkrav for kreditspændsrisici på obligationer og lån

(c)  %MVi bonds betegner den andel af porteføljen af aktiver, som er underlagt et kapitalkrav for kreditspændsrisici på obligationer og lån med kreditkvalitetstrin i, hvor der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI for de pågældende aktiver

(d) %MVbonds norating betegner den andel af porteføljen af aktiver, som er underlagt et kapitalkrav for kreditspændsrisici på obligationer og lån, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI

(e)  duri og durnorating betegner den modificerede varighed denomineret i år af aktiver, som er underlagt et kapitalkrav for kreditspændsrisici på obligationer og lån, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI

(f)  stressi betegner en funktion af kreditkvalitetstrin i og den modificerede varighed denomineret i år af de aktiver, som er underlagt et kapitalkrav for kreditspændsrisici på obligationer og lån med kreditkvalitetstrin i, som omhandlet i stk. 2

(g)  ΔLiabul betegner stigningen i de forsikringsmæssige hensættelser med fradrag af ►C3  risikomargin ◄ for de policer, hvor forsikringstagerne bærer investeringsrisikoen med indlejrede optioner og garantier, som ville følge af et umiddelbart fald i værdien af de aktiver, som er underlagt kapitalkravet for kreditspændsrisici på obligationer på:
image .

2.  stressi som omhandlet i stk. 1, litra f), for hvert kreditkvalitetstrin i, er lig med:
image , hvor duri er den modificerede varighed denomineret i år af de aktiver, som er underlagt et kapitalkrav for kreditspændsrisici på obligationer og lån med kreditkvalitetstrin i, og bi fastsættes i overensstemmelse med følgende tabel:



Kreditkvalitetstrin i

0

1

2

3

4

5

6

bi

0,9 %

1,1 %

1,4 %

2,5 %

4,5 %

7,5 %

7,5 %

3.  durnorating som omhandlet i stk. 1, litra e), og duri som omhandlet i stk. 2, må ikke være lavere end ét år.

Artikel 105

Forenklet beregning for captiveforsikrings- eller genforsikringsselskaber af kapitalkravet for kreditspændsrisici på obligationer og lån

Hvis artikel 88 og 89 overholdes, kan captiveforsikrings- eller genforsikringsselskaber basere beregningen af kapitalkravet for de i artikel 176 omhandlede kreditspændsrisici på den antagelse, at alle aktiverne henføres til kreditkvalitetstrin 3.

Artikel 106

Forenklet beregning af kapitalkravet for koncentration af markedsrisici for captiveforsikrings- eller -genforsikringsselskaber

Hvis artikel 88 og 89 overholdes, kan captiveforsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende alle følgende antagelser i beregningen af kapitalkravet for koncentrationsrisici:

(1) koncerninterne aktivpoolingordninger i captiveforsikrings- eller genforsikringsselskaber kan være undtaget fra beregningsgrundlaget som omhandlet i artikel 184, stk. 2, i det omfang der findes retskraftige kontraktbetingelser, som sikrer, at passiverne i captiveforsikrings- eller genforsikringsselskabet modsvares af de koncerninterne eksponeringer, det indehaver i forhold til andre enheder i koncernen

(2) den i artikel 184, stk. 1, litra c), relative overskydende eksponeringstærskel er lig med 15 % for følgende enkeltnavnseksponeringer:

(a) eksponeringer mod kreditinstitutter, der ikke tilhører samme koncern, og som henføres til kreditkvalitetstrin 2

(b) eksponeringer mod enheder i koncernen, som forvalter kontanterne for det captiveforsikrings- eller genforsikringsselskab, som er henført til kreditkvalitetstrin 2.

Artikel 107

Forenklet beregning af den risikoreducerende virkning for genforsikringsarrangementer eller securitisering

1.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne den risikoreducerende virkning for forsikringsrisikoen i et genforsikringsarrangement eller en securitisering som omhandlet i artikel 196 som følger:

image

hvor

(a)  RMre,all betegner den risikoreducerende virkning for forsikringsrisikoen for de genforsikringsarrangementer og securitiseringer for alle modparter, som beregnes i overensstemmelse med stk. 2

(b)  Recoverablesi betegner det bedste skøn over de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsarrangementer eller securitiseringer, og de tilsvarende debitorer for modparten i, og Recoverablesall betegner det bedste skøn over de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsarrangementer og securitiseringer, og de tilsvarende debitorer for alle modparter.

2.  Den risikoreducerende virkning for genforsikringsarrangementernes og securitiseringernes forsikringsrisiko for alle de i stk. 1 omhandlede modparter er forskellen mellem følgende kapitalkrav:

(a) det hypotetiske kapitalkrav for forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringsrisiko, hvis ingen af genforsikringsarrangementerne og securitiseringerne findes

(b) kapitalkravene for forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringsrisiko.

Artikel 108

Forenklet beregning af den risikoreducerende virkning for proportionale genforsikringsarrangementer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne den risikoreducerende virkning for forsikringsrisikoen j i et proportionalt genforsikringsarrangement for modpart i som omhandlet i artikel 196 som følger:

image

hvor

(a)  BE betegner det bedste skøn over forpligtelser uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves

(b)  Recoverablesi betegner det bedste skøn over de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til det proportionale genforsikringsarrangement og de tilsvarende debitorer for modpart i

(c)  Recoverablesall betegner det bedste skøn over de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til de proportionale genforsikringsarrangementer og de tilsvarende debitorer for alle modparter

(d)  SCRj betegner kapitalkravene for forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringsrisiko j.

Artikel 109

Forenklede beregninger for poolingaftaler

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber benytte følgende forenklede beregninger, for så vidt angår artikel 193, 194 og 195:

(a) Det i artikel 194, stk. 1, litra d), omhandlede bedste skøn kan beregnes som følger:

image

hvor BEU betegner det bedste skøn over det passiv, som er cederet til poolingaftalen af selskabet i poolingaftalen med fradrag af genforsikrede beløb hos modparter uden for poolingaftalen

(b) det i artikel 195, litra c), omhandlede bedste skøn kan beregnes som følger:

image

hvor BECEP betegner det bedste skøn over forpligtelsen cederet til den eksterne modpart af puljen, i forhold til den risiko, som selskabet har cederet til puljen

(c) den i artikel 195, litra d), omhandlede risikoreducerende virkning kan beregnes som følger:

image

hvor:

i)  BECE betegner det bedste skøn over forpligtelsen cederet til den eksterne modpart af poolingaftalen som helhed

ii) ΔRMCEP betegner bidraget fra alle eksterne modparter til den risikoreducerende virkning af poolingaftalen for selskabets forsikringsrisiko

(d) de modparter, der er medlemmer af puljen, og de modparter, som ikke er med i puljen, kan grupperes i overensstemmelse med kreditvurderingen fra et udpeget ECAI, forudsat at der findes særskilte grupper for poolingeksponeringer af type A, type B og type C.

Artikel 110

Forenklet beregning — Gruppering af enkeltnavnseksponeringer

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne det i artikel 192 omhandlede tab givet misligholdelse (loss-given-default) for en gruppe af enkeltnavnseksponeringer. I så fald skal gruppen af enkeltnavnseksponeringer tildeles den højeste sandsynlighed for misligholdelse, der tildeles enkeltnavnseksponeringer medtaget i gruppen i overensstemmelse med artikel 199.

Artikel 111

Forenklet beregning af den risikoreducerende virkning

Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne den risikoreducerende virkning for forsikrings- og markedsrisici i et genforsikringsarrangement, en securitisering eller et derivat som omhandlet i artikel 196 som forskellen mellem følgende kapitalkrav:

(a) summen af det hypotetiske kapitalkrav for delmodulerne i modulet for forsikringsrisici og markedsrisici i de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er påvirket af risikoreduktionsteknikken, som om genforsikringsarrangementet, securitiseringen eller derivatet ikke eksisterede

(b) summen af kapitalkravene for delmodulerne i modulet for forsikringsrisici og markedsrisici i de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er påvirket af risikoreduktionsteknikken.

Artikel 112

Forenklet beregning af den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelse under hensyntagen til den økonomiske virkning af sikkerhedsstillelsen

1.  Hvis artikel 88 overholdes, og hvis det i artikel 197, stk. 1, omhandlede modpartskrav og tredjepartskrav begge opfyldes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaberne med henblik på artikel 197 beregne den risikotilpassede værdi af en sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 1, stk. 26, litra b), som 85 % af værdien af de aktiver, der stilles som sikkerhed, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

2.  Hvis denne forordnings artikel 88 og 214 overholdes, og hvis det i artikel 197, stk. 1, omhandlede modpartskrav opfyldes, og det i artikel 197, stk. 1, omhandlede tredjepartskrav ikke opfyldes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaberne med henblik på artikel 197 beregne den risikotilpassede værdi af en sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 1, stk. 26, litra b), som 75 % af værdien af de aktiver, som stilles som sikkerhed, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.



Underafdeling 7

Risikomodulernes anvendelsesområde

Artikel 113

Ved beregning af kapitalkravet for skadesforsikringsrisici, livsforsikringsrisici og sygeforsikringsrisici skal forsikrings- og genforsikringsselskaber benytte:

(a) modulet for skadesforsikringsrisici for skadesforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser, som ikke er sygeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser

(b) modulet for livsforsikringsrisici for livsforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser, som ikke er sygeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser

(c) modulet for sygeforsikringsrisici for sygeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser.



AFDELING 2

Modulet for skadesforsikringsrisici

Artikel 114

Modulet for skadesforsikringsrisici

1.  Risikomodulet for skadesforsikring består af alle følgende delmoduler:

(a) det i artikel 105, stk. 2, tredje afsnit, litra a), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

(b) det i artikel 105, stk. 2, tredje afsnit, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for skadesforsikringskatastroferisici

(c) delmodulet for ►C3  optionsrisici for skadesforsikringer. ◄

2.  Kapitalkravene for skadesforsikringsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer (i,j) af de i stk. 1 nævnte delmoduler

(b)  CorrNL(i,j) betegner korrelationsparameteret for skadesforsikringsrisici for delmodul i og j

(c)  SCRi og SCRj betegner kapitalkravet for henholdsvis risikodelmodul i og j.

3.  Det i stk. 2 omhandlede korrelationsparameter CorrNL(i,j) er lig med tal, der er bestemt ved koordinaterne i række i og søjle j i den følgende korrelationsmatrix:



j

i

Præmie og erstatningshensættelser for skadesforsikringer

Skadesforsikringskatastrofe

►C3  Skadesforsikringsoptioner ◄

Præmie og erstatningshensættelser for skadesforsikringer

1

0,25

0

Skadesforsikringskatastrofe

0,25

1

0

►C3  Skadesforsikringsoptioner ◄

0

0

1

Artikel 115

Delmodulet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

Kapitalkravene for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  σnl betegner standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 117

(b)  Vnl betegner mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 116.

Artikel 116

Mængdeangivelse for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

1.  Mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer er lig med summen af mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for de i bilag II anførte segmenter.

2.  For alle de i bilag II anførte segmenter er mængdeangivelsen for et bestemt segment s lig med følgende:

image

hvor:

(a)  V(prem,s) betegner mængdeangivelsen for præmierisici i segment s

(b)  V(prem,s) betegner mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici i segment s

(c)  DIVs betegner faktoren for geografisk diversificering i segment s.

3.  For alle de i bilag II anførte segmenter er mængdeangivelsen for præmierisici i et bestemt segment s lig med følgende:

image

hvor:

(a)  Ps betegner et skøn over de præmier, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal tjene i segment s i de efterfølgende 12 måneder

(b)  P(last,s) betegner de præmier, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har tjent i segment s i de seneste 12 måneder

(c)  FP(existing,s) betegner den forventede nutidsværdi af de præmier, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal tjene i segment s efter de efterfølgende 12 måneder for eksisterende aftaler

(d)  FP(future,s) betegner den forventede nutidsværdi af præmier, som forsikrings- og genforsikringsselskabet skal tjene i segment s for aftaler, hvor datoen for første indregning falder inden for de efterfølgende 12 måneder, men uden de præmier, som skal tjenes i de 12 måneder efter datoen for første indregning.

4.  For alle de i bilag II anførte segmenter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber som alternativ til beregningen i denne artikel stk. 3 vælge at beregne mængdeangivelsen for præmierisici for et bestemt segment s i overensstemmelse med følgende formel:

image

under forudsætning af, at alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan har besluttet, at dets præmieindtægter i segment s i de efterfølgende 12 måneder ikke vil overstige Ps

(b) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har oprettet effektive kontrolmekanismer for at sikre, at tærsklerne for de i litra a) omhandlede præmieindtægter overholdes

(c) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har underrettet sin tilsynsmyndighed om den i litra a) omhandlede beslutning og begrundelserne dertil.

For så vidt angår denne beregning, angives Ps , FP(existing,s) og FP(future,s) i overensstemmelse med stk. 3, litra a), c) og d).

5.  For så vidt angår de i stk. 3 og 4 fastsatte beregninger skal præmierne angives netto efter fradrag af præmierne for genforsikringsaftaler. Følgende præmier for genforsikringsaftaler fratrækkes ikke:

(a) præmier i relation til ikkeforsikringsbegivenheder eller afviklede forsikringskrav, som ikke er taget i betragtning i de cash flow, der er omhandlet i artikel 41, stk. 3

(b) præmier for genforsikringsaftaler, der ikke overholder artikel 209, 210, 211 og 213.

6.  For alle de bilag II fastsatte segmenter er mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici for et bestemt segment lig med det bedste skøn over hensættelserne til udestående krav for det pågældende segment efter fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, forudsat at genforsikringsaftalerne eller de pågældende special purpose vehicles overholder artikel 209, 210, 211 og 213. Mængdeangivelsen må ikke være en negativ størrelse.

7.  For alle de i bilag II fastsatte segmenter er standardfaktoren for geografisk diversificering for et bestemt segment enten 1 eller beregnes i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 117

Standardangivelse for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

1.  Standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  Vnl betegner mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer

(b) summen omfatter alle mulige kombinationer (s,t) af de i bilag I fastsatte segmenter

(c)  CorrS(s,t) betegner korrelationsparameteret for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer for segment s og segment t som fastsat i bilag IV

(d)  σs og σt betegner standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer for henholdsvis segment s og t

(e)  Vs og Vt betegner mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for henholdsvis segment s og t som omhandlet i artikel 116

2.  for alle de i bilag II anførte segmenter er standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer i et bestemt segment s lig med følgende:

image

hvor:

(a)  σ(prem,s) betegner standardafvigelsen for præmierisici for skadesforsikringer for segment s fastsat i overensstemmelse med stk. 3

(b)  σ(res,s) betegner standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer for segment s fastsat i bilag II

(c)  V(prem,s) betegner mængdeangivelsen for præmierisici for segment s som omhandlet i artikel 116

(d)  V(prem,s) betegner mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici for segment s som omhandlet i artikel 116.

3.  For alle de i bilag II fastsatte segmenter er standardafvigelsen for præmierisici for skadesforsikringer for et bestemt segment lig med produktet af standardafvigelsen af bruttopræmierisici for skadesforsikringer for segmentet som fastsat i bilag II og justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring. For de i bilag II fastsatte segmenter 1, 4 og 5 er justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring lig med 80 %. For alle andre i bilaget fastsatte segmenter er justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring lig med 100 %.

Artikel 118

▼C3

Delmodulet for optionsrisici for skadesforsikringer

▼B

1.  Kapitalkravet for det i artikel 114, stk. 1, litra c), omhandlede delmodul er lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som følger af en kombination af følgende umiddelbare begivenheder:

(a) opsigelse af 40 % af forsikringspolicerne, for hvilke opsigelse ville medføre en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen ◄

(b) hvis genforsikringsaftaler dækker forsikrings- eller genforsikringsaftaler, som indgås i fremtiden, et fald på 40 % i antallet af de fremtidige forsikrings- eller genforsikringsaftaler, der benyttes i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser.

2.  De i stk. 1 omhandlede begivenheder finder ensartet anvendelse på alle de berørte forsikrings- og genforsikringsaftaler. I forhold til genforsikringsaftaler finder den i stk. 1, litra a), omhandlede begivenhed anvendelse på de underliggende forsikringsaftaler.

3.  For så vidt angår bestemmelsen af tabet i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag som følge af den i stk. 1, litra a), omhandlede begivenhed skal selskabet basere beregningen på den type opsigelse, som påvirker selskabets basiskapitalgrundlag mest negativt for de enkelte policer.

Artikel 119

Delmodulet for skadesforsikringskatastroferisici

1.  Delmodulet for skadesforsikringskatastroferisici består af alle følgende delmoduler:

(a) delmodulet for naturkatastroferisici

(b) delmodulet for ikkeproportional bygnings- og løsøreforsikringskatastroferisici

(c) delmodulet for menneskeskabte katastroferisici

(d) delmodulet andre skadesforsikringskatastroferisici.

2.  Kapitalkravet for modulet for skadesforsikringskatastroferisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  SCRnatCAT betegner kapitalkravet for naturkatastroferisici

(b)  SCRnpproperty betegner kapitalkravet for ikkeproportional bygnings- og løsøreforsikringskatastroferisici

(c)  SCRmmCAT betegner kapitalkravet for menneskeskabte katastroferisici

(d)  SCRCATother betegner kapitalkravet for andre skadesforsikringskatastroferisici.

Artikel 120

Delmodulet for naturkatastroferisici

1.  Delmodulet for naturkatastroferisici består af alle følgende delmoduler:

(a) delmodulet for stormrisici

(b) delmodulet for jordskælvsrisici

(c) delmodulet for oversvømmelsesrisici

(d) delmodulet for haglrisici

(e) delmodulet for jordskredsrisici.

2.  Kapitalkravet for naturkatastroferisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer af de i stk. 1 nævnte delmoduler i

(b)  SCRi betegner kapitalkravet for delmodul i.

Artikel 121

Delmodulet for stormrisici

1.  Kapitalkravet for stormrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer (r,s) af de i bilag V fastsatte regioner

(b)  CorrWS(r,s) betegner korrelationskoefficienten for stormrisici for region r og region s som fastsat i bilag V

(c)  SCR(windstorm,r) og SCR(windstorm,s) betegner kapitalkravene for stormrisici i henholdsvis region r og s

(d)  SCR(windstorm,other) betegner kapitalkravet for stormrisici i andre regioner end de i bilag XIII fastsatte regioner.

2.  For alle de i bilag V fastsatte regioner er kapitalkravet for stormrisici i en bestemt region r det største af følgende to kapitalkrav:

(a) kapitalkravet for stormrisici i region r ifølge scenarie A som fastsat i stk. 3

(b) kapitalkravet for stormrisici i region r ifølge scenarie B som fastsat i stk. 4.

3.  For alle de i bilag V fastsatte regioner er kapitalkravet for stormrisici i en bestemt region r ifølge scenarie A lig med det tab i basiskapitalgrundlaget for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som følgende begivenheder ville medføre:

(a) et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 80 % af det angivne stormtab i region r

(b) et tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 40 % af det angivne stormtab i region r.

4.  For alle de i bilag V fastsatte regioner er kapitalkravet for stormrisici i en bestemt region r ifølge scenarie B lig med et tab i basiskapitalgrundlaget for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som følgende begivenheder ville medføre:

(a) et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 100 % af det angivne stormtab i region r

(b) et tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 20 % af det angivne stormtab i region r.

5.  For alle de i bilag V fastsatte regioner er kapitalkravet for stormrisici i en bestemt region r lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  Q(windstorm,r) betegner stormrisikofaktoren for region r som fastsat i bilag V

(b) summen omfatter alle mulige kombinationer af risikoområder (i,j) i region r som fastsat i bilag IX

(c)  Corr(windstorm,r,i,j) betegner korrelationskoefficienten for stormrisici i risikoområde i og j i region r som fastsat i bilag XXII

(d)  WSI(windstorm,r,i) og WSI(windstorm,r,j) betegner den vægtede forsikringssum for stormrisici i risikoområde i og j i region r som fastsat i bilag IX.

6.  For alle de i bilag V fastsatte regioner og alle de i bilag IX fastsatte risikoområder i disse regioner er den vægtede forsikringssum for stormrisici i et bestemt stormområde i i en bestemt region r lig med følgende:

image

hvor:

(a)  W(windstorm,r,i) betegner risikovægten for stormrisici i risikoområde i i region r som fastsat i bilag X

(b)  SI(windstorm,r,i) betegner forsikringssummen for stormrisici i stormområde i i region r.

7.  For alle de i bilag V fastsatte regioner og alle de i bilag IX fastsatte risikoområder i disse regioner er den vægtede forsikringssum for stormrisici i en bestemt stormområde i i en bestemt region r lig med følgende:

image

hvor:

(a)  SI(property,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 7 og 19 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker stormrisici, og hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r

(b)  SI(onshore-property,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 6 og 18 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker skade på landbaseret ejendom på grund af storm, og hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r.

8.  Kapitalkravet for stormrisici i andre regioner end de i bilag XIII fastsatte regioner er lig med tabet i forsikrings- og genforsikringsselskabernes basiskapitalgrundlag, der ville følge af et umiddelbart tab i forhold til hver af de forsikrings- og genforsikringsaftaler, der dækker en af følgende forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser:

(a) forpligtelserne for branche 7 eller 19 som fastsat i bilag I, der dækker stormrisici, og hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner

(b) forpligtelserne for branche 6 eller 18 som fastsat i bilag I i forhold til skade på landbaseret ejendom på grund af storm, hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner.

9.  Det umiddelbare tab uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles som omhandlet i stk. 8, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  DIVwindstorm beregnes i overensstemmelse med bilag III, men baseret på præmierne i forhold til de i stk. 8 omhandlede forpligtelser og begrænset til region 5 til 18 som fastsat i punkt 8 i bilag III

(b)  Pwindstorm er et skøn over de præmier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal tjene for hver aftale, der dækker de i stk. 8 omhandlede forpligtelser i de efterfølgende 12 måneder. Af denne grund er præmierne brutto uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler.

Artikel 122

Delmodulet for jordskælvsrisici

1.  Kapitalkravet for jordskælvsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer (r,s) af de i bilag VI fastsatte regioner

(b)  CorrEQ(r,s) betegner korrelationskoefficienten for jordskælvsrisici for region r og region s som fastsat i bilag VI

(c)  SCR(earthquake,r) and SCR(earthquake,s) betegner kapitalkravene for jordskælvsrisici i henholdsvis region r og s

(d)  SCR(earthquake,other) betegner kapitalkravet for jordskælvsrisici i andre regioner end de i bilag XIII fastsatte regioner.

2.  For alle de i bilag VII fastsatte regioner er kapitalkravet for jordskælvsrisici i en bestemt region r lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  Q(earthquake,r) betegner jordskælvsrisikofaktoren for region r som fastsat i bilag VI

(b) summen omfatter alle mulige kombinationer af risikoområder (i,j) i region r som fastsat i bilag IX

(c)  Corr(earthquake,r,i,j) betegner korrelationskoefficienten for jordskælvsrisici i risikoområde i og j i region r som fastsat i bilag XXII

(d)  WSI(earthquake,r,i) og WSI (earthquake,r,j) betegner den vægtede forsikringssum for jordskælvsrisici i risikoområde i og j i region r som fastsat i bilag IX.

3.  For alle de i bilag VI fastsatte regioner og alle de i bilag IX fastsatte risikoområder i disse regioner er den vægtede forsikringssum for jordskælvsrisici i et bestemt jordskælvsområde i i en bestemt region r lig med følgende:

image

hvor:

(a)  W(earthquake,r,i) betegner risikovægten for jordskælvsrisici i risikoområde i i region r som fastsat i bilag X

(b)  SI(earthquake,r,i) betegner forsikringssummen for jordskælvsrisici i jordskælvsområde i i region r.

4.  For alle de i bilag VI fastsatte regioner og alle de i bilag IX fastsatte risikoområder i disse regioner er forsikringssummen for jordskælvsrisici i et bestemt jordskælvsområde i i en bestemt region r lig med følgende:

image

hvor:

(a)  SI(property,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 7 og 19 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker jordskælvsrisici, og hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r

(b)  SI(onshore-property,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 6 og 18 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker skade på landbaseret ejendom på grund af jordskælv, og hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r.

5.  Kapitalkravet for jordskælvsrisici i andre regioner end de i bilag XIII fastsatte regioner er lig med tabet i forsikrings- og genforsikringsselskabernes basiskapitalgrundlag, der ville følge af et umiddelbart tab i forhold til hver af de forsikrings- og genforsikringsaftaler, der dækker en af følgende forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser:

(a) forpligtelserne for branche 7 eller 19 som fastsat i bilag I, der dækker jordskælvsrisici, hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner

(b) forpligtelserne for branche 6 eller 18 som fastsat i bilag I i forhold til skade på landbaseret ejendom på grund af jordskælv, hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner.

6.  Det umiddelbare tab uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles som omhandlet i stk. 5, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  DIVearthquake beregnes i overensstemmelse med bilag III, men baseret på præmierne i forhold til de i stk. 5, litra a) og b), omhandlede forpligtelser og begrænset til de i bilag III fastsatte regioner 5 til 18

(b)  Pearthquake er et skøn over de præmier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal tjene for hver aftale, der dækker de i stk. 5, litra a) og b), omhandlede forpligtelser i de efterfølgende 12 måneder. Af denne grund er præmierne brutto uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler.

Artikel 123

Delmodulet for oversvømmelsesrisici

1.  Kapitalkravet for oversvømmelsesrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer (r,s) af de i bilag VII fastsatte regioner

(b)  CorrFL(r,s) betegner korrelationskoefficienten for oversvømmelsesrisici for region r og region s som fastsat i bilag VII

(c)  SCR(flood,r) og SCR(flood,s) betegner kapitalkravene for oversvømmelsesrisici i henholdsvis region r og s

(d)  SCR(flood,other) betegner kapitalkravet for oversvømmelsesrisici i andre regioner end de i bilag XIII fastsatte regioner.

2.  For alle de i bilag VII fastsatte regioner er kapitalkravet for oversvømmelsesrisici i en bestemt region r det største af følgende kapitalkrav:

(a) kapitalkravet for oversvømmelsesrisici i region r ifølge scenarie A som fastsat i stk. 3

(b) kapitalkravet for oversvømmelsesrisici i region r ifølge scenarie B som fastsat i stk. 4.

3.  For alle de i bilag VII fastsatte regioner er kapitalkravet for oversvømmelsesrisici i en bestemt region r ifølge scenarie A lig med det tab i basiskapitalgrundlaget for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som følgende begivenheder ville medføre:

(a) et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 65 % af det angivne oversvømmelsestab i region r

(b) et tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 45 % af det angivne oversvømmelsestab i region r.

4.  For alle de i bilag VII fastsatte regioner er kapitalkravet for oversvømmelsesrisici i en bestemt region r ifølge scenarie B lig med det tab i basiskapitalgrundlaget for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som følgende begivenheder ville medføre:

(a) et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 100 % af det angivne oversvømmelsestab i region r

(b) et tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 10 % af det angivne oversvømmelsestab i region r.

5.  For alle de i bilag VII fastsatte regioner er det angivne oversvømmelsestab i en bestemt region r lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  Q(flood,r) betegner oversvømmelsesrisikofaktoren for region r som fastsat i bilag VII

(b) summen omfatter alle mulige kombinationer af risikoområder (i,j) i region r som fastsat i bilag IX

(c)  Corr(flood,r,i,j) betegner korrelationskoefficienten for oversvømmelsesrisici i oversvømmelsesområde i og j i region r som fastsat i bilag XXIV

(d)  WSI(flood,r,i) og WSI(flood,r,j) betegner den vægtede forsikringssum for oversvømmelsesrisici i risikoområde i og j i region r som fastsat i bilag IX.

6.  For alle de i bilag VII fastsatte regioner og alle de i bilag IX fastsatte risikoområder i disse regioner er den vægtede forsikringssum for oversvømmelsesrisici i et bestemt oversvømmelsesområde i i en bestemt region r lig med følgende:

image

hvor:

(a)  W(flood,r,i) betegner risikovægten for oversvømmelsesrisici i risikoområde i i region r som fastsat i bilag X

(b)  SI(flood,r,i) betegner forsikringssummen for oversvømmelsesrisici i oversvømmelsesområde i i region r.

7.  For alle de i bilag VII fastsatte regioner og alle de i bilag IX fastsatte risikoområder i disse regioner er forsikringssummen for oversvømmelsesrisici i i en bestemt region r lig med følgende:

image

hvor:

(a)  SI(property,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 7 og 19 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker oversvømmelsesrisici, hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r

(b)  SI(onshore-property,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 6 og 18 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker skade på landbaseret ejendom på grund af oversvømmelse, hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r

(c)  SI(motor,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 5 og 17 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker oversvømmelsesrisici, hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r.

8.  Kapitalkravet for oversvømmelsesrisici i andre regioner end de i bilag XIII fastsatte regioner er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabernes basiskapitalgrundlag, der ville følge af et umiddelbart tab i forhold til hver af de forsikrings- og genforsikringsaftaler, der dækker en af følgende forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser:

(a) forpligtelserne for branche 7 eller 19 som fastsat i bilag I, der dækker oversvømmelsesrisici, hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner

(b) forpligtelserne for branche 6 eller 18 som fastsat i bilag I i forhold til skade på landbaseret ejendom på grund af oversvømmelse, hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner.

(c) forpligtelserne for branche 5 eller 17 som fastsat i bilag I, der dækker oversvømmelsesrisici, hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner.

9.  Det umiddelbare tab uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles som omhandlet i stk. 8, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  DIVflood beregnes i overensstemmelse med bilag III, men baseret på præmierne i forhold til de i stk. 8, litra a), b) og c), omhandlede forpligtelser og begrænset til region 5 til 18 som fastsat i punkt 8 i bilag III

(b)  Pflood er et skøn over de præmier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal tjene for hver aftale, der dækker de i stk. 8, litra a), b) og c), omhandlede forpligtelser i de efterfølgende 12 måneder. Af denne grund er præmierne brutto uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler.

Artikel 124

Delmodulet for haglrisici

1.  Kapitalkravet for haglrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer (r,s) af de i bilag VIII fastsatte regioner

(b)  CorrHL(r,s) betegner korrelationskoefficienten for haglrisici for region r og region s som fastsat i bilag VIII

(c)  SCR(hail,r) og SCR(hail,s) betegner kapitalkravene for haglrisici i henholdsvis region r og s

(d)  SCR(hail,other) betegner kapitalkravet for haglrisici i andre regioner end de i bilag XIII fastsatte regioner.

2.  For alle de i bilag VIII fastsatte regioner er kapitalkravet for haglrisici i en bestemt region r det største af følgende kapitalkrav:

(a) kapitalkravet for haglrisici i region r ifølge scenarie A

(b) kapitalkravet for haglrisici i region r ifølge scenarie B.

3.  For alle de i bilag VIII fastsatte regioner er kapitalkravet for haglrisici i en bestemt region r ifølge scenarie A lig med det tab i basiskapitalgrundlaget for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som følgende begivenheder ville medføre:

(a) et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 70 % af det angivne hagltab i region r

(b) et tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 50 % af det angivne hagltab i region r.

4.  For alle de i bilag VIII fastsatte regioner er kapitalkravet for haglrisici i en bestemt region r ifølge scenarie B lig med det tab i basiskapitalgrundlaget for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som følgende begivenheder ville medføre:

(a) et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 100 % af det angivne hagltab i region r

(b) et tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 20 % af det angivne hagltab i region r.

5.  For alle de i bilag VIII fastsatte regioner er det angivne hagltab i en bestemt region r lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  Q(hail,r) betegner haglrisikofaktoren for region r som fastsat i bilag VIII

(b) summen omfatter alle mulige kombinationer af risikoområder (i,j) i region r som fastsat i bilag IX

(c)  Corr(hail,r,i,j) betegner korrelationskoefficienten for haglrisici i risikoområde i og j i region r som fastsat i bilag XXV

(d)  WSI(hail,r,i) og WSI(hail,r,j) betegner den vægtede forsikringssum for haglrisici i risikoområde i og j i region r som fastsat i bilag IX.

6.  For alle de i bilag VIII fastsatte regioner og alle de i bilag IX fastsatte risikoområder i disse regioner er den vægtede forsikringssum for haglrisici i et bestemt haglområde i i en bestemt region r lig med følgende:

image

hvor:

(a)  W(hail,r,i) betegner risikovægten for haglrisici i risikoområde i i region r som fastsat i bilag X

(b)  SI(hail,r,i) betegner forsikringssummen for haglrisici i haglområde i i region r.

7.  For alle de i bilag VIII fastsatte regioner og alle haglområder er forsikringssummen for haglrisici i et bestemt haglområde i i en bestemt region r lig med følgende:

image

hvor:

(a)  SI(property,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 7 og 19 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker haglrisici, hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r

(b)  SI(onshore-property,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 6 og 18 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker skade på landbaseret ejendom på grund af hagl, hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r

(c)  SI(motor,r,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 5 og 17 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker haglrisici, hvor risikoen ligger i risikoområde i i region r.

8.  Kapitalkravet for haglrisici i andre regioner end de i bilag XIII fastsatte regioner er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, der ville følge af et umiddelbart tab i forhold til hver af de forsikrings- og genforsikringsaftaler, der dækker en af følgende forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser:

(a) forpligtelserne for branche 7 eller 19 som fastsat i bilag I, der dækker haglrisici, hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner

(b) forpligtelserne for branche 6 eller 18 som fastsat i bilag I i forhold til skade på landbaseret ejendom på grund af hagl, hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner

(c) forpligtelserne for branche 5 eller 17 som fastsat i bilag I, der dækker haglrisici, hvor risikoen ikke ligger i en af de i bilag XIII fastsatte regioner.

9.  Det umiddelbare tab uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles som omhandlet i stk. 8, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  DIVhail beregnes i overensstemmelse med bilag III, men baseret på præmierne i forhold til de i stk. 8, litra a), b) og c), omhandlede forpligtelser og begrænset til de i bilag III fastsatte regioner 5 til 18

(b)  Phail er et skøn over de præmier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal tjene for hver aftale, der dækker de i stk. 8, litra a), b) og c), omhandlede forpligtelser i de efterfølgende 12 måneder. Af denne grund er præmierne brutto uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler.

Artikel 125

Delmodulet for jordskredsrisici

1.  Kapitalkravet for jordskredsrisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer af de i bilag IX fastsatte risikoområder (i,j) i Frankrig

(b)  Corr(subsidence,i,j) betegner korrelationskoefficienten for jordskredsrisici i de i bilag XXVI fastsatte risikoområder i og j

(c)  WSI(subsidence,i) og WSI(subsidence,j) betegner den vægtede forsikringssum for jordskredsrisici i de i bilag IX fastsatte risikoområder i og j i Frankrig.

2.  For alle jordskredsområder er den vægtede forsikringssum for jordskredsrisici i et bestemt i bilag IX omhandlet risikoområde i i Frankrig lig med følgende:

image

hvor:

(a)  W(subsidence,i) betegner risikovægten for jordskredsrisici i den i bilag X fastsatte risikoområde i

(b)  SI(subsidence,i) betegner forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for branche 7 og 19 som fastsat i bilag I vedrørende aftaler, der dækker jordskredsrisici for boligbyggeri i jordskredsområde i.

Artikel 126

Fortolkning af katastrofescenarier

1.  For så vidt angår artikel 121, stk. 3 og 4, artikel 123, stk. 3 og 4, og artikel 124, stk. 3 og 4, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber basere beregningen af kapitalkravet på følgende antagelser:

(a) de to på hinanden følgende og i disse artikler omhandlede begivenheder er uafhængige af hinanden

(b) forsikrings- og genforsikringsselskaber indleder ikke nye forsikringsrisikoreduktionsteknikker mellem de to begivenheder.

2.  Uanset artikel 83, stk. 1, litra d, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor de aktuelle genforsikringsaftaler giver mulighed for genikrafttrædelse, tage højde for fremtidige ledelseshandlinger i forhold til de pågældende genikrafttrædelser mellem den første og den anden begivenhed. Antagelserne om fremtidige ledelseshandlinger skal være realistiske, objektive og verificerbare.

Artikel 127

Delmodulet for ikkeproportional bygnings- og løsøreforsikringskatastroferisici

1.  Kapitalkravet for ikkeproportional bygnings- og løsøreforsikringskatastroferisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab i forhold til hver genforsikringsaftale, som dækker genforsikringsforpligtelser for branche 28 som fastsat i bilag I, og der ikke er ikkeproportionale genforsikringsforpligtelser vedrørende forsikringsforpligtelser, der indgår i branche 9 og 21 som fastsat i bilag I.

2.  Det umiddelbare tab uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles som omhandlet i stk. 1, er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  DIVnpproperty beregnes i overensstemmelse med bilag III, men baseret på de præmier, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne tjener i branche 28 som fastsat i bilag I, som ikke er ikkeproportionale genforsikringsforpligtelser vedrørende forsikringsforpligtelser i branche 9 og 21 som fastsat i bilag I

(b)  Pproperty er et skøn over de præmier, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal tjene i de efterfølgende 12 måneder for hver aftale, der dækker genforsikringsforpligtelserne for branche 28 som fastsat i bilag I, som ikke er ikkeproportionale genforsikringsforpligtelser vedrørende forsikringsforpligtelser i branche 9 og 21 som fastsat i bilag I. Af denne grund er præmierne brutto uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler.

Artikel 128

Delmodulet for menneskeskabte katastroferisici

1.  Delmodulet for menneskeskabte katastroferisici består af alle følgende delmoduler:

(a) delmodulet for motoransvarsrisici

(b) delmodulet for søfartsrisici

(c) delmodulet for luftfartsrisici

(d) delmodulet for brandrisici

(e) delmodulet for ansvarsrisici

(f) delmodulet for kredit- og kautionsrisici.

2.  Kapitalkravet for menneskeskabte katastroferisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle de i stk. 1 nævnte delmoduler

(b)  SCRi betegner kapitalkravet for delmodul i.

Artikel 129

Delmodulet for motoransvarsrisici

1.  Kapitalkravet for motoransvarsrisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med følgende beløb i euro:

image

hvor:

(a)  Na er det antal køretøjer, som er forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskaber i branche 4 og 16 som fastsat i bilag I med en vurderet policegrænse på over 24 000 000 EUR

(b)  Nb er det antal køretøjer, som er forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskaber i branche 4 og 16 som fastsat i bilag I med en vurderet policegrænse på under eller lig med 24 000 000 EUR.

Antal motorkøretøjer, der er dækket af forsikrings- eller genforsikringsselskabets proportionale genforsikringsforpligtelser, vægtes med den relative andel af selskabets forpligtelser med hensyn til motorkøretøjernes forsikringssum.

2.  Den i stk. 1 omhandlede vurderede policegrænse er den overordnede grænse for motoransvarsforsikringen eller, hvis der ikke er angivet en sådan overordnet grænse i policens vilkår og betingelser, summen af grænserne for tingsskade og personskade. Hvis policegrænsen er angivet som et maksimum pr. forurettet, baseres den vurderede policegrænse på antagelsen om 10 forurettede.

Artikel 130

Delmodulet for søfartsrisici

1.  Kapitalkravet for søfartsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

a)  SCRtanker er kapitalkravet for risikoen for en tankskibskollision

b)  SCRplatform er kapitalkravet for risikoen for en platformseksplosion.

2.  Kapitalkravet for risikoen for en tankskibskollision er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a) maksimum vedrører alle olie- og gastankskibe, som er forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet med hensyn til tankskibskollision i branche 6, 18 og 27 som fastsat i bilag I

(b)  SI(hull,t) er forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for kaskoforsikring og -genforsikring vedrørende tankskib t

(c)  SI(liab,t) er forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for ansvarsforsikring og -genforsikring vedrørende tankskib t

(d)  SI(pollution,t) er forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for olieforureningsforsikring og -genforsikring vedrørende tankskib t.

3.  Kapitalkravet for risikoen for en platformseksplosion er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a) maksimum vedrører alle offshore olie- og platforme, som er forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet med hensyn til platformseksplosion i branche 6, 18 og 27 som fastsat i bilag I

(b)  SIp er forsikrings- eller genforsikringsselskabets akkumulerede forsikringssum for følgende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser vedrørende platform p

i) forpligtelser vedrørende godtgørelse for tingsskade

ii) forpligtelser vedrørende godtgørelse for udgifter til fjernelse af vragrester

iii) forpligtelser vedrørende godtgørelse for tab af produktionsindtægter

iv) forpligtelser vedrørende godtgørelse for udgifter til afdækning eller sikring af borehullet

v) ansvarsforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser.

Artikel 131

Delmodulet for luftfartsrisici

Kapitalkravet for luftfartsrisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a) maksimum vedrører alle luftfartøjer, som er forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 6, 18 og 27 som fastsat i bilag I

(b)  SIa er forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for kaskoforsikring og -genforsikring og ansvarsforsikring og -genforsikring vedrørende luftfartøj a.

Artikel 132

Delmodulet for brandrisici

1.  Kapitalkravet for brandrisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum med hensyn til den største brandrisikokoncentration.

2.  Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs største brandrisikokoncentration er det sæt bygninger med den største forsikringssum, der opfylder alle følgende betingelser:

(a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i branche 7 og 19 som fastsat i bilag I vedrørende de enkelte bygninger, som dækker skade som følge af brand eller eksplosion, herunder som følge af terrorangreb

(b) alle bygninger ligger helt eller delvist inden for en radius af 200 meter.

3.  For så vidt angår stk. 2, kan sættet af bygninger være dækket af en eller flere forsikrings- eller genforsikringsaftaler.

Artikel 133

Delmodulet for motoransvarsrisici

1.  Kapitalkravet for ansvarsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer af ansvarsrisikogrupper (i,j) som fastsat i bilag XI

(b)  Corr(liability,i,j) betegner korrelationskoefficienten for ansvarsrisici for ansvarsrisikogruppe i og j som fastsat i bilag XI

(c)  SCR(liability,i) betegner kapitalkravet for ansvarsrisici for ansvarsrisikogruppe i.

2.  For alle de i bilag XI fastsatte ansvarsrisikogrupper er kapitalkravet for ansvarsrisici i en bestemt ansvarsrisikogruppe i lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  f(liability,i) betegner risikofaktoren for ansvarsrisikogruppe i som fastsat i bilag XI

(b)  P(liability,i) betegner de præmier, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber tjener i de efterfølgende 12 måneder vedrørende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i ansvarsrisikogruppe i. Af denne grund er præmier brutto uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler.

3.  Beregningen af det i stk. 2 omhandlede tab i basiskapitalgrundlaget baseres på følgende antagelser:

(a) tabet i ansvarsrisikogruppe i er forårsaget af ni krav, og tabene som følge af disse krav er repræsentative for forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed i ansvarsrisikogruppe i og opsummerer tabet i ansvarsrisikogruppe i

(b) antallet af krav ni er lig med det laveste heltal, der overstiger følgende beløb:

image

hvor:

i)  f(liability,i) og P(liability,i) defineres som angivet i stk. 2

ii)  Lim(i,1) betegner den højeste ansvarsgrænse for erstatning, som ydes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i ansvarsrisikogruppe i

(c) hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet yder ubegrænset dækning i ansvarsrisikogruppe i, er antallet af krav ni lig med ét.

Artikel 134

Delmodulet for kredit- og kautionsrisici

1.  Kapitalkravet for kredit- og kautionsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  SCRdefault er kapitalkravet for risikoen for en stor kreditmisligholdelse

(b)  SCRrecession er kapitalkravet for recessionsrisici.

2.  Kapitalkravet for risikoen for en stor kreditmisligholdelse er lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, der ville følge af en umiddelbar misligholdelse af de to største eksponeringer vedrørende et forsikrings- eller genforsikringsselskabs forpligtelser i branche 9 og 21. Beregningen af kapitalkravet baseres på den antagelse, at tabet som følge af misligholdelse uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, for hver eksponering er 10 % af forsikringssummen vedrørende eksponeringen.

3.  De to største kreditforsikringseksponeringer som omhandlet i stk. 2 fastlægges på grundlag af en sammenligning af nettotabet som følge af misligholdelse af kreditforsikringseksponeringerne, som er tabet som følge af misligholdelse efter fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles.

4.  Kapitalkravet for recessionsrisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med 100 % af de præmier, som forsikrings- eller genforsikringsselskabets tjener i de efterfølgende 12 måneder i branche 9 og 21.

Artikel 135

Delmodulet andre skadesforsikringskatastroferisici

Kapitalkravet for andre skadesforsikringskatastroferisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er lig med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  P1 , P2 , P3 , P4 og P5 betegner skøn over bruttopræmien uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet forventes at tjene i de efterfølgende 12 måneder vedrørende de grupper af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser 1 til 5, som er fastsat i bilag XII

(b)  c1 , c2 , c3 , c4 og c5 betegner risikofaktorerne for grupperne af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser 1 til 5 som fastsat i bilag XII.



AFDELING 3

Modulet for livsforsikringsrisici

Artikel 136

Korrelationskoefficienter

1.  Risikomodulet for livsforsikring består af alle følgende delmoduler:

(a) det i artikel 105, stk. 3, andet afsnit, litra a), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for dødelighedsrisici

(b) det i artikel 105, stk. 3, andet afsnit, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for levetidsrisici

(c) det i artikel 105, stk. 3, andet afsnit, litra c), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for invaliditets- og sygdomsrisici

(d) det i artikel 105, stk. 3, andet afsnit, litra d), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for omkostningsrisici for livsforsikringer

(e) det i artikel 105, stk. 3, andet afsnit, litra e), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for ►C3  genoptagelsesrisiko (»revision risk«) ◄

(f) det i artikel 105, stk. 3, andet afsnit, litra f), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for ►C3  optionsrisici ◄

(g) det i artikel 105, stk. 3, andet afsnit, litra g), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for livsforsikringskatastroferisici.

2.  Kapitalkravene for livsforsikringsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer (i,j) af de i stk. 1 nævnte delmoduler

(b)  CorrNL(i,j) betegner korrelationsparameteret for livsforsikringsrisici for delmodul i og j

(c)  SCRi og SCRj betegner kapitalkravet for henholdsvis risikodelmodul i og j.

3.  Den i punkt 3 i bilag IV i direktiv 2009/138/EF omhandlede korrelationskoefficient Corri,j er lig med elementet i række i og kolonne j i følgende korrelationsmatrix:



j

i

Dødelighed

Levetid

Invaliditet

Omkostninger for livsforsikringer

►C3  Genoptagelse ◄

►C3  Option ◄

Livsforsikringskatastrofe

Dødelighed

1

– 0,25

0,25

0,25

0

0

0,25

Levetid

– 0,25

1

0

0,25

0,25

0,25

0

Invaliditet

0,25

0

1

0,5

0

0

0,25

Omkostninger for livsforsikringer

0,25

0,25

0,5

1

0,5

0,5

0,25

►C3  Genoptagelse ◄

0

0,25

0

0,5

1

0

0

►C3  Option ◄

0

0,25

0

0,5

0

1

0,25

Livsforsikringskatastrofe

0,25

0

0,25

0,25

0

0,25

1

Artikel 137

Delmodulet for dødelighedsrisici

1.  Det i artikel 105, stk. 3, litra a), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for dødelighedsrisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en umiddelbar permanent stigning på 15 % i den dødelighedsintensitet, der benyttes i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser.

2.  Den i stk. 1 omhandlede stigning i dødelighedsintensiteten finder kun anvendelse på de forsikringspolicer, for hvilke en stigning i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄ Identificeringen af de forsikringspolicer, for hvilke en stigning i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen, ◄ kan baseres på følgende antagelser:

(a) flere forsikringspolicer med hensyn til den samme sikrede kan behandles som én forsikringspolice

(b) hvis de forsikringsmæssige hensættelser beregnes på grundlag af grupper af policer som omhandlet i artikel 35, kan identificeringen af de policer, hvor de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved en stigning i dødelighedsintensiteten, også baseres på sådanne grupper af policer i stedet for enkelte policer, forudsat at dette giver et resultat, der ikke adskiller sig væsentligt.

3.  Med hensyn til genforsikringsforpligtelser gælder identificeringen af de policer, for hvilke de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved en stigning i dødelighedsintensiteten, kun de underliggende forsikringspolicer og gennemføres i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 138

Delmodulet for levetidsrisici

1.  Det i artikel 105, stk. 3, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for levetidsrisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart permanent fald på 20 % i den dødelighedsintensitet, der benyttes i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser.

2.  Det i stk. 1 omhandlede fald i dødelighedsintensiteten finder kun anvendelse på de forsikringspolicer, for hvilke et fald i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄ Identificeringen af de forsikringspolicer, for hvilke et fald i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen, ◄ kan baseres på følgende antagelser:

(a) flere forsikringspolicer med hensyn til den samme sikrede kan behandles som én forsikringspolice

(b) hvis de forsikringsmæssige hensættelser beregnes på grundlag af grupper af policer som omhandlet i artikel 35, kan identificeringen af de policer, hvor de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved et fald i dødelighedsintensiteten, også baseres på sådanne grupper af policer i stedet for enkelte policer, forudsat at dette giver et resultat, der ikke adskiller sig væsentligt.

3.  Med hensyn til genforsikringsforpligtelser gælder identificeringen af de policer, for hvilke de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved et fald i dødelighedsintensiteten, kun de underliggende forsikringspolicer og gennemføres i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 139

Delmodulet for invaliditets- og sygdomsrisici

Det i artikel 105, stk. 3, litra c), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for invaliditets- og sygdomsrisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en kombination af følgende umiddelbare permanente ændringer:

(a) en stigning på 35 % i den invaliditets- og sygdomsintensitet, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser for at afspejle invaliditets- og sygdomserfaringerne i de efterfølgende 12 måneder

(b) en stigning på 25 % i den invaliditets- og sygdomsintensitet, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser for at afspejle invaliditets- og sygdomserfaringerne for alle måneder efter de efterfølgende 12 måneder

(c) et fald på 20 % i ►C3  den invaliditets- og sygdomsreaktiveringsintensitet, ◄ der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser vedrørende de efterfølgende 12 måneder og alle efterfølgende år.

Artikel 140

Delmodulet for omkostningsrisici for livsforsikringer

Det i artikel 105, stk. 3, litra d), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for omkostningsrisici for livsforsikringer er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en kombination af følgende umiddelbare permanente ændringer:

(a) en stigning på 10 % i udgifterne, der er anvendt i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

(b) en stigning på 1 procentpoint i den inflation for udgifter (udtrykt i procent), der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

Med hensyn til genforsikringsforpligtelser anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber disse ændringer i forhold til deres egne udgifter og, hvis det er relevant, i forhold til udgifter for de cederende selskaber.

▼C3

Artikel 141

Delmodulet for genoptagelsesrisici

Det i artikel 105, stk. 3, litra e), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for genoptagelsesrisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en umiddelbar permanent stigning på 3 % i annuitetsydelserne, udelukkende for annuitetsforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser, hvis de ydelser, der skal betales i henhold til de underliggende forsikringspolicer, kan stige som følge af lovændringer eller en forandring i den sikredes sundhedstilstand.

▼B

Artikel 142

▼C3

Delmodulet for optionsrisici

▼B

1.  Det i artikel 105, stk. 3, litra f), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for ►C3  optionsrisici ◄ er lig med det største af følgende kapitalkrav:

(a) kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄

(b) kapitalkravet for risikoen for et permanent fald i ►C3  optionsintensiteten ◄

(c) kapitalkravet for ►C3  masseoptionsrisici ◄ .

2.  Kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄ er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en umiddelbar permanent stigning på 50 % i udnyttelsen af forsikringsoptioner for de relevante optioner i stk. 4 og 5. Ikke desto mindre må den øgede udnyttelse af forsikringsoptioner ikke overstige 100 %, og stigningen i udnyttelsen af forsikringsoptioner finder kun anvendelse på de relevante optioner, for hvilke udnyttelsen af optionen ville medføre en stigning i forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄

3.  Kapitalkravet for risikoen for et permanent fald i ►C3  optionsintensiteten ◄ er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart permanent fald på 50 % i udnyttelsen af forsikringsoptioner for de relevante optioner i stk. 4 og 5. Ikke desto mindre må faldet i udnyttelsen af forsikringsoptioner ikke overstige 20 %, og faldet i udnyttelsen af forsikringsoptioner finder kun anvendelse på de relevante optioner, for hvilke udnyttelsen af optionen ville medføre et fald i forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄

4.  De relevante optioner med hensyn til stk. 2 og 3 er følgende:

(a) alle juridiske eller kontraktmæssige rettigheder for forsikringstageren til helt eller delvist at opsige, genkøbe, nedsætte, begrænse eller indstille forsikringsdækningen eller tillade forsikringspolicen at bortfalde

(b) alle juridiske eller kontraktmæssige rettigheder for forsikringstageren til helt eller delvist at oprette, forny, øge, forlænge eller genoptage forsikrings- eller genforsikringsdækningen.

For så vidt angår litra b), finder den i stk. 2 og 3 omhandlede ændring i udnyttelsen af forsikringsoptioner anvendelse på den sats, der viser, at den relevante option ikke er udnyttet.

5.  Med hensyn til genforsikringsaftaler er de relevante optioner, for så vidt angår stk. 2 og 3, følgende:

(a) de i stk. 4 omhandlede rettigheder for forsikringstagerne i genforsikringsaftalerne

(b) de i stk. 4 omhandlede rettigheder for forsikringstagerne i de forsikringsaftaler, der ligger til grund for genforsikringsaftalerne

(c) hvis genforsikringsaftalerne dækker forsikrings- eller genforsikringsaftaler, der indgås i fremtiden, de potentielle forsikringstageres ret til ikke at indgå sådanne forsikrings- eller genforsikringsaftaler.

6.  Kapitalkravet for ►C3  masseoptionsrisici ◄ er lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som følger af en kombination af følgende umiddelbare begivenheder:

(a) opsigelse af 70 % af de forsikringspolicer, der hører under det i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv), i direktiv 2009/138/EF omhandlede anvendelsesområde, for hvilke opsigelse ville medføre en stigning i forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen, ◄ og hvor en af følgende betingelser er opfyldt:

i) forsikringstageren er ikke en fysisk person, og opsigelsen af policen kræver ikke pensionsfondens begunstigedes godkendelse

ii) forsikringstageren er en fysisk person, der handler til fordel for policens begunstigede, medmindre der består et familieforhold mellem den fysiske person og de begunstigede, eller medmindre policen gennemføres med henblik på planlægning af private bo- eller arveanliggender, og antallet af begunstigede i henhold til policen ikke overstiger 20

(b) opsigelse af 40 % af de forsikringspolicer, der ikke falder ind under litra a), for hvilke opsigelse ville medføre en stigning i forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen ◄

(c) hvis genforsikringsaftaler dækker forsikrings- eller genforsikringsaftaler, som indgås i fremtiden, et fald på 40 % i antallet af de fremtidige forsikrings- eller genforsikringsaftaler, der benyttes i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser.

De i første afsnit omhandlede begivenheder finder ensartet anvendelse på alle de berørte forsikrings- og genforsikringsaftaler. I forhold til genforsikringsaftaler finder den i litra a) omhandlede begivenhed anvendelse på de underliggende forsikringsaftaler.

For så vidt angår bestemmelsen af tabet i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag som følge af de i litra a) og b) omhandlede begivenheder, skal selskabet basere beregningen på den type opsigelse, som påvirker selskabets basiskapitalgrundlag mest negativt for de enkelte forsikringspolicer.

7.  Hvis det største af de i denne artikels stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede kapitalkrav og det største af de i overensstemmelse med denne forordnings artikel 206, stk. 2, beregnede tilsvarende kapitalkrav ikke er baseret på samme scenarie, er kapitalkravet for ►C3  optionsrisici (»lapse risk«) ◄ som omhandlet i artikel 105, stk. 3, litra f), i direktiv 2009/138/EF det i denne artikels stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede kapitalkrav, for hvilket det underliggende scenarie medfører det største tilsvarende kapitalkrav i overensstemmelse med denne forordnings artikel 206, stk. 2.

Artikel 143

Delmodulet for livsforsikringskatastroferisici

1.  Det i artikel 105, stk. 3, litra g), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for livsforsikringskatastroferisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en umiddelbar stigning på 0,15 procentpoint i dødelighedsintensiteten (udtrykt i procent), som benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser til at afspejle dødelighedserfaringen i de efterfølgende 12 måneder.

2.  Den i stk. 1 omhandlede stigning i dødelighedsintensiteten finder kun anvendelse på de forsikringspolicer, for hvilke en stigning i dødelighedsintensiteten, som anvendes til at afspejle dødelighedsintensiteten i de efterfølgende 12 måneder, medfører en stigning i forsikringsmæssige hensættelser. Identificeringen af de forsikringspolicer, for hvilke en stigning i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen, ◄ kan baseres på følgende antagelser:

(a) flere forsikringspolicer med hensyn til den samme sikrede kan behandles som én forsikringspolice

(b) hvis de forsikringsmæssige hensættelser beregnes på grundlag af grupper af policer som omhandlet i artikel 35, kan identificeringen af de policer, hvor de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved en stigning i dødelighedsintensiteten, også baseres på sådanne grupper af policer i stedet for enkelte policer, forudsat at dette giver et resultat, der ikke adskiller sig væsentligt.

3.  Med hensyn til genforsikringspolicer gælder identificeringen af de policer, for hvilke de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved en stigning i dødelighedsintensiteten, kun de underliggende forsikringspolicer og gennemføres i overensstemmelse med stk. 2.



AFDELING 4

Modulet for sygeforsikringsrisici

Artikel 144

Modulet for sygeforsikringsrisici

1.  Risikomodulet for sygeforsikring består af alle følgende delmoduler:

(a) delmodulet for NSLT-sygeforsikringsrisici

(b) delmodulet for SLT-sygeforsikringsrisici

(c) delmodulet for sygeforsikringskatastroferisici.

2.  Kapitalkravet for sygeforsikringsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer (i,j) af de i stk. 1 nævnte delmoduler

(b)  CorrH(i,j) betegner korrelationsparameteret for sygeforsikringsrisici for delmodul i og j

(c)  SCRi og SCRj betegner kapitalkravet for henholdsvis risikodelmodul i og j.

3.  Det i stk. 2 omhandlede korrelationsparameter CorrH(i,j) er lig med det tal, der er bestemt ved koordinaterne i række i og søjle j i den følgende korrelationsmatrix:



j

i

NSLT-sygeforsikring

SLT-sygeforsikring

Sygeforsikringskatastrofe

NSLT-sygeforsikring

1

0,5

0,25

SLT-sygeforsikring

0,5

1

0,25

Sygeforsikringskatastrofe

0,25

0,25

1

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal anvende:

(a) delmodulet for NSLT-sygeforsikringsrisici på sygeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelserne i branche 1, 2, 3, 13, 14, 15 og 25 som fastsat i bilag I

(b) delmodulet for SLT-sygeforsikringsrisici på sygeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelserne i branche 29, 33 og 35 som fastsat i bilag I

(c) delmodulet for sygeforsikringskatastroferisici på sygeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser.

Artikel 145

Delmodulet for NSLT-sygeforsikringsrisici

1.  Delmodulet for NSLT-sygeforsikringsrisici består af følgende delmoduler:

(a) delmodulet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer

(b) delmodulet for ►C3  optionsrisici ◄ for NSLT-sygeforsikringer.

2.  Kapitalkravet for NSLT-sygeforsikringsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  SCR(NSLTh,pr) betegner kapitalkravet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer

(b)  SCR(NSLTh,lapse) betegner kapitalkravet for ►C3  optionsrisici ◄ for NSLT-sygeforsikringer.

Artikel 146

Delmodulet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer

Kapitalkravet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  σNSLTh betegner standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 148

(b)  VNSLTh betegner mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 147.

Artikel 147

Mængdeangivelse for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer

1.  Mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer er lig med summen af mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for de i bilag XIV anførte segmenter.

2.  For alle de i bilag XIV anførte segmenter er mængdeangivelsen for et bestemt segment s lig med følgende:

image

hvor:

(a)  V(prem,s) betegner mængdeangivelsen for præmierisici i segment s

(b)  V(res,s) betegner mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici i segment s

(c)  DIVs betegner faktoren for geografisk diversificering i segment s.

3.  For alle de i bilag XIV anførte segmenter er mængdeangivelsen for præmierisici i et bestemt segment s lig med følgende:

image

hvor:

(a)  Ps betegner et skøn over de præmier, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal tjene i segment s i de efterfølgende 12 måneder

(b)  P(last,s) betegner de præmier, som forsikrings- og genforsikringsselskabet har tjent i segment s i de seneste 12 måneder

(c)  FP(existing,s) betegner den forventede nutidsværdi af de præmier, som forsikrings- og genforsikringsselskabet skal tjene i segment s efter de efterfølgende 12 måneder for eksisterende aftaler

(d)  FP(future,s) betegner den forventede nutidsværdi af præmier, som forsikrings- og genforsikringsselskabet skal tjene i segment s for aftaler, hvor datoen for første indregning falder inden for de efterfølgende 12 måneder, men uden de præmier, som skal tjenes i de 12 måneder efter datoen for første indregning.

4.  For alle de i bilag XIV anførte segmenter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber som alternativ til beregningen i stk. 3 vælge at beregne mængdeangivelsen for præmierisici for et bestemt segment s i overensstemmelse med følgende formel:

image

under forudsætning af, at alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan har besluttet, at dets præmieindtægter i segment s i de efterfølgende 12 måneder ikke vil overstige Ps

(b) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har oprettet effektive kontrolmekanismer for at sikre, at tærsklerne for de i litra a) omhandlede præmieindtægter overholdes

(c) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har underrettet sin tilsynsmyndighed om den i litra a) omhandlede beslutning og begrundelserne herfor.

For så vidt angår dette stykke, angives Ps , FP(existing,s) og FP(future,s) i overensstemmelse med stk. 3, litra a), c) og d).

5.  For så vidt angår de i stk. 3 og 4 fastsatte beregninger, skal præmierne angives netto efter fradrag af præmierne for genforsikringsaftaler. Følgende præmier for genforsikringsaftaler fratrækkes ikke:

(a) præmier i relation til ikkeforsikringsbegivenheder eller afviklede forsikringskrav, som ikke er taget i betragtning i de cash flow, der er omhandlet i artikel 41, stk. 3

(b) præmier for genforsikringsaftaler, der ikke overholder artikel 209, 210, 211 og 213.

6.  For alle de bilag XIV fastsatte segmenter er mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici for et bestemt segment lig med det bedste skøn over hensættelserne til udestående krav for det pågældende segment efter fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, forudsat at genforsikringsaftalerne eller de pågældende special purpose vehicles overholder artikel 209, 210, 211 og 213. Mængdeangivelsen må ikke være en negativ størrelse.

7.  For alle de i bilag XIV fastsatte segmenter er standardfaktoren for geografisk diversificering enten lig med 1 eller beregnes i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 148

Standardafvigelse for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer

1.  Standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  VNSLTh betegner mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer

(b) summen omfatter alle mulige kombinationer (s,t) af de i bilag XIV fastsatte segmenter

(c)  CorrHS(s,t) betegner korrelationskoefficienten for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for segment s og segment t som fastsat i bilag XV

(d)  σs and σt betegner standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for henholdsvis segment s og t

(e)  Vs og Vt betegner mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for henholdsvis segment s og t som omhandlet i bilag XIV.

2.  For alle de i bilag XIV fastsatte segmenter er standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer i et bestemt segment s lig med følgende:

image

hvor:

(a)  σ(prem,s) betegner standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer for segment s fastsat i overensstemmelse med stk. 3

(b)  σ(res,s) betegner standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for segment s fastsat i bilag XIV

(c)  V(prem,s) betegner mængdeangivelsen for præmierisici for segment s som omhandlet i artikel 147

(d)  V(prem,s) betegner mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici for segment s som omhandlet i artikel 147.

3.  For hvert af de i bilag XIV anførte segmenter er standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer for et bestemt segment lig med produktet af standardafvigelsen af bruttopræmierisici for NSLT-sygeforsikringer for segmentet som fastsat i bilag XIV og justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring. For alle de i bilag XIV fastsatte segmenter er justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring lig med 100 %.

Artikel 149

Systemer til udligning af sygdomsrisici

1.  For så vidt angår artikel 109a, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF, identificeres, forvaltes og organiseres sygeforsikringsforpligtelserne, som er underlagt systemer til udligning af sygdomsrisici særskilt i forhold til forsikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel til sygeforsikringsforpligtelser, som ikke er underlagt systemer til udligning af sygdomsrisici.

2.  Standardafvigelserne for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer i segment 1, 2 og 3 i bilag XIV for virksomhed, som er underlagt systemer til udligning af sygdomsrisici skal opfylde alle følgende krav:

(a) standardafvigelserne fastsættes særskilt for segment 1, 2 og 3 som fastsat i bilag XIV og særskilt for præmie- og erstatningshensættelsesrisici

(b) for hvert af segmenterne i bilag XIV er standardafvigelsen for præmierisici den laveste af følgende værdier:

i) standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer for det pågældende segment som fastsat i bilag XIV

ii) den højeste af følgende værdier:

A. en tredjedel af standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer for det pågældende segment som fastsat i bilag XIV

B. et skøn over den repræsentative standardafvigelse for et forsikringsselskabs combined ratio, som er forholdet mellem følgende årlige beløb:

 summen af betalinger, herunder beslægtede udgifter, og forsikringsmæssige hensættelser for krav i løbet af året for virksomhed, som er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici, herunder eventuelle ændringer som følge af systemerne til udligning af sygdomsrisici

 præmieindtægterne for året for den virksomhed, som er underlagt systemer til udligning af sygdomsrisici

(c) for hvert af segmenterne i bilag XIV er standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici den laveste af følgende værdier:

i) standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for det pågældende segment som fastsat i bilag XIV

ii) den højeste af følgende værdier:

A. en tredjedel af standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for det pågældende segment som fastsat i bilag XIV

B. et skøn over den repræsentative standardafvigelse for et forsikringsselskabs afløb i procent, som er forholdet mellem følgende årlige beløb:

 summen af det bedste skøn over hensættelser ved årets udgang for krav, som var udestående ved årets begyndelse, og eventuelle krav og udgiftsbetalinger i årets løb for krav, som var udestående ved årets begyndelse. Begge beløb omfatter eventuelle ændringer som følge af systemerne til udligning af sygdomsrisici

 det bedste skøn over hensættelser ved årets begyndelse for udestående krav for virksomhed, som er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici, herunder eventuelle ændringer som følge af systemerne til udligning af sygdomsrisici

(d) fastsættelsen af standardafvigelsen baseres på passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker

(e) fastsættelsen af standardafvigelsen baseres på nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data, som er direkte relevante for den virksomhed, som er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici og afspejler den gennemsnitlige diversificeringsgrad i forsikringsselskaberne

(f) fastsættelsen af standardafvigelsen baseres på aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser

(g) i fastsættelsen af standardafvigelsen tages der endvidere hensyn til enhver risiko, som ikke reduceres af systemerne til udligning af sygdomsrisici, navnlig den i artikel 105, stk. 4, litra a), i direktiv 2009/138/EF omhandlede risiko samt risici, som ikke afspejles i delmodulet for sygeforsikringskatastroferisici, og som kan påvirke en lang række forsikringsselskaber, der er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici på samme tid

(h) metoden til beregning af standardafvigelsen og beregningen af standardafvigelsen er offentligt tilgængelige.

3.  Hvis den i henhold til artikel 109a, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF vedtagne gennemførelsesretsakt fastsætter en standardafvigelse for præmierisici for NSLT-sygeforsikring for virksomhed, som er underlagt et system til udligning af sygdomsrisici, der opfylder kravene i denne artikels stk. 2, benytter forsikringsselskaberne denne standardafvigelse i stedet for standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer som fastsat i denne forordnings bilag XIV til beregning af standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikring som omhandlet i denne forordnings artikel 148, stk. 1.

Hvis det kun er en del af et forsikringsselskabs virksomhed i et segment s, der er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici, anvender selskaber standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikring for segmentet til beregning af standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikring som omhandlet i artikel 148, stk. 1, som er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  σ(prem,s) betegner standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer for segment s som fastsat i bilag XIV

(b)  V(prem,s,nHRES) betegner mængdeangivelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer for virksomheden i segment s, der ikke er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici

(c)  σ(prem,s,HRES) betegner standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer for segment s for virksomhed, som er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici beregnet i overensstemmelse med stk. 2

(d)  V(prem,s,HRES) betegner mængdeangivelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer for virksomheden i segment s, der er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici.

V(prem,s,HRES) og V(prem,s,nHRES) beregnes på samme måde som mængdeangivelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer i segment s som omhandlet i artikel 147, men V(prem,s,HRES) tager kun højde for forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, der er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici, og V(prem,s,nHRES) tager kun højde for forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, der ikke er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici.

4.  Hvis den i henhold til artikel 109a, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF vedtagne gennemførelsesretsakt fastsætter en standardafvigelse for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikring for virksomhed, som er underlagt et system til udligning af sygdomsrisici, der opfylder kravene i denne artikels stk. 2, benytter forsikringsselskaberne denne standardafvigelse i stedet for standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer som fastsat i denne forordnings bilag XIV til beregning af standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikring som omhandlet i denne forordnings artikel 148, stk. 1.

Hvis det kun er en del af et forsikringsselskabs virksomhed i et segment s, der er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici, anvender selskaber standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikring for segmentet til beregning af standardafvigelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikring som omhandlet i artikel 148, stk. 1, som er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  s(res,s) betegner standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for segment s som fastsat i bilag XIV

(b)  V(res,s,nHRES) betegner mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for virksomheden i segment s, der ikke er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici

(c)  s(res,s,HRES) betegner standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for segment s for virksomhed, som er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici beregnet i overensstemmelse med stk. 2

(d)  V(res,s,HRES) betegner mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for virksomheden i segment s, der er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici.

V(res,s,HRES) og V(res,s,nHRES) beregnes på samme måde som mængdeangivelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer i segment s som omhandlet i artikel 147, men V(res,s,HRES) tager kun højde for forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, der er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici, og V(res,s,nHRES) tager kun højde for forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, der ikke er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici.

5.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan erstatte standardafvigelserne for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for virksomhed, der er underlagt systemerne til udligning af sygdomsrisici, med parametre, som er specifikke for forsikrings- og genforsikringsselskabet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i direktiv 2009/138/EF. Tilsynsmyndighederne kan forlange, at forsikrings- og genforsikringsselskaber erstatter standardafvigelserne med selskabsspecifikke parametre i overensstemmelse med artikel 110 i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 150

▼C3

Delmodulet for optionsrisici for NSLT-sygeforsikringer

▼B

1.  Det i artikel 145, stk. 1, litra b), omhandlede kapitalkrav for ►C3  optionsrisici ◄ for NSLT-sygeforsikringer er lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som ville følge af en kombination af følgende umiddelbare begivenheder:

(a) opsigelse af 40 % af forsikringspolicerne, for hvilke opsigelse ville medføre en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen ◄

(b) hvis genforsikringsaftaler dækker forsikrings- eller genforsikringsaftaler, som indgås i fremtiden, et fald på 40 % i antallet af de fremtidige forsikrings- eller genforsikringsaftaler, der benyttes i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser.

2.  De i stk. 1 omhandlede begivenheder finder ensartet anvendelse på alle de berørte forsikrings- og genforsikringsaftaler. I forhold til genforsikringsaftaler finder den i stk. 1, litra a), omhandlede begivenhed anvendelse på de underliggende forsikringsaftaler.

3.  For så vidt angår bestemmelsen af tabet i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag som følge af den i stk. 1, litra a), omhandlede begivenhed skal selskabet basere beregningen på den type opsigelse, som påvirker selskabets basiskapitalgrundlag mest negativt for de enkelte policer.

Artikel 151

Delmodulet for SLT-sygeforsikringsrisici

1.  Modulet for SLT-sygeforsikringsrisici består af alle følgende delmoduler:

(a) delmodulet for dødelighedsrisici for sygeforsikringer

(b) delmodulet for levetidsrisici for sygeforsikringer

(c) delmodulet for invaliditets- og sygdomsrisici for sygeforsikringer

(d) delmodulet for omkostningsrisici for sygeforsikringer

(e) delmodulet for ►C3  genoptagelsesrisici for sygeforsikringer ◄

(f) delmodulet for ►C3  optionsrisici ◄ for SLT-sygeforsikringer

2.  Kapitalkravet for SLT-sygeforsikringsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen betegner alle mulige kombinationer (i,j) af de i stk. 1 nævnte delmoduler

(b)  CorrSLTH(i,j) betegner korrelationsparameteret for SLT-sygeforsikringsrisici for delmodul i og j

(c)  SCRi og SCRj betegner kapitalkravet for henholdsvis risikodelmodul i og j.

3.  Det i stk. 2 omhandlede korrelationsparameter CorrSLTH(i,j) er lig med det tal, der er bestemt ved koordinaterne i række i og søjle j i den følgende korrelationsmatrix:



j

i

Dødelighed for sygeforsikringer

Levetid for sygeforsikringer

Invaliditet/-sygdom for sygeforsikringer

Omkostninger for sygeforsikringer

►C3  Genoptagelse for sygeforsikringer ◄

►C3  Option for SLT-sygeforsikringer ◄

Dødelighed for sygeforsikringer

1

– 0,25

0,25

0,25

0

0

Levetid for sygeforsikringer

– 0,25

1

0

0,25

0,25

0,25

Invaliditet/sygdom for sygeforsikringer

0,25

0

1

0,5

0

0

Omkostninger for sygeforsikringer

0,25

0,25

0,5

1

0,5

0,5

►C3  Genoptagelse for sygeforsikringer ◄

0

0,25

0

0,5

1

0

►C3  Option for SLT-sygeforsikringer ◄

0

0,25

0

0,5

0

1

Artikel 152

Delmodulet for dødelighedsrisici for sygeforsikringer

1.  Kapitalkravet for dødelighedsrisici for sygeforsikringer er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en umiddelbar permanent stigning på 15 % i den dødelighedsintensitet, der benyttes i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser.

2.  Den i stk. 1 omhandlede stigning i dødelighedsintensiteten finder kun anvendelse på de forsikringspolicer, for hvilke en stigning i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄ Identificeringen af de forsikringspolicer, for hvilke en stigning i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen, ◄ kan baseres på følgende:

(a) flere forsikringspolicer med hensyn til den samme sikrede kan behandles som én forsikringspolice

(b) hvis de forsikringsmæssige hensættelser beregnes på grundlag af grupper af policer som omhandlet i artikel 35, kan identificeringen af de policer, hvor de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved en stigning i dødelighedsintensiteten, også baseres på sådanne grupper af policer i stedet for enkelte policer, forudsat at dette giver et resultat, der ikke adskiller sig væsentligt.

3.  Med hensyn til genforsikringsforpligtelser gælder identificeringen af de policer, for hvilke de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved en stigning i dødelighedsintensiteten, kun de underliggende forsikringspolicer og gennemføres i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 153

Delmodulet for levetidsrisici for sygeforsikringer

1.  Kapitalkravet for levetidsrisici for sygeforsikringer er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en umiddelbar permanent stigning på 20 % i den dødelighedsintensitet, der benyttes i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser.

2.  Det i stk. 1 omhandlede fald i dødelighedsintensiteten finder kun anvendelse på de forsikringspolicer, for hvilke et fald i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄ Identificeringen af de forsikringspolicer, for hvilke et fald i dødelighedsintensiteten medfører en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen, ◄ kan baseres på følgende antagelser:

(a) flere forsikringspolicer med hensyn til den samme sikrede kan behandles som én forsikringspolice

(b) hvis de forsikringsmæssige hensættelser beregnes på grundlag af grupper af policer som omhandlet i artikel 35, kan identificeringen af de policer, hvor de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved et fald i dødelighedsintensiteten, også baseres på sådanne grupper af policer i stedet for enkelte policer, forudsat at dette giver et resultat, der ikke adskiller sig væsentligt.

3.  Med hensyn til genforsikringsforpligtelser gælder identificeringen af de policer, for hvilke de forsikringsmæssige hensættelser stiger ved et fald i dødelighedsintensiteten, kun de underliggende forsikringspolicer og gennemføres i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 154

Delmodulet for invaliditets- og sygdomsrisici for sygeforsikringer

1.  Kapitalkravet for invaliditets- og sygdomsrisici for sygeforsikringer er lig med følgende:

(a) kapitalkravet for udgifter til lægebehandling for invaliditets- og sygdomsrisici

(b) kapitalkravet for indkomstsikring for invaliditets- og sygdomsrisici

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal benytte:

(a) de scenarier, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravet for udgifter til lægebehandling for invaliditets- og sygdomsrisici på forsikrings- og genforsikringsforpligtelser vedrørende udgifter til lægebehandling, hvor den underliggende virksomhed udøves på et forsikringsmæssigt grundlag, der svarer til livsforsikring

(b) de scenarier, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravet for indkomstsikring for invaliditets- og sygdomsrisici på forsikrings- og genforsikringsforpligtelser vedrørende indkomstsikring, hvor den underliggende virksomhed udøves på et forsikringsmæssigt grundlag, der svarer til livsforsikring.

Artikel 155

Kapitalkravet for udgifter til lægebehandling for invaliditets- og sygdomsrisici

1.  Kapitalkravet for udgifter til lægebehandling for invaliditets- og sygdomsrisici er lig med det højeste af følgende kapitalkrav:

(a) kapitalkravet for stigningen i udgifter til lægebehandling

(b) kapitalkravet for faldet i udgifter til lægebehandling.

2.  Kapitalkravet for stigningen i udgifter til lægebehandling er lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som følger af følgende kombination af umiddelbare permanente ændringer:

(a) en stigning på 5 % i udgifterne til lægebehandling, der er anvendt i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

(b) en stigning på 1 procentpoint i den inflation for udgifter til lægebehandling (udtrykt i procent), der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

3.  Kapitalkravet for faldet i udgifter til lægebehandling er lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som følger af følgende kombination af umiddelbare permanente ændringer:

(a) et fald på 5 % i udgifterne til lægebehandling, der er anvendt i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

(b) et fald på 1 procentpoint i den inflation for udgifter til lægebehandling (udtrykt i procent), der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

Artikel 156

Kapitalkravet for indkomstsikring for invaliditets- og sygdomsrisici

Kapitalkravet for indkomstsikring for invaliditets- og sygdomsrisicier lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som følger af følgende kombination af umiddelbare permanente ændringer:

(a) en stigning på 35 % i den invaliditets- og sygdomsintensitet, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser for at afspejle invaliditets- og sygdomserfaringerne i de efterfølgende 12 måneder

(b) en stigning på 25 % i den invaliditets- og sygdomsintensitet, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser for at afspejle invaliditets- og sygdomserfaringerne i årene efter de efterfølgende 12 måneder

(c) hvis den ►C3  invaliditets- og sygdomsreaktiveringsintensitet, ◄ der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er lavere end 50 %, et fald på 20 % i denne sats

(d) hvis procentsatsen for vedvarende invaliditet og sygdom, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er lig med eller lavere end 50 %, en stigning på 20 % i denne sats.

Artikel 157

Delmodulet for omkostningsrisici for sygeforsikringer

Kapitalkravet for omkostningsrisici for sygeforsikringer er lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som ville følge af følgende kombination af umiddelbare permanente ændringer:

(a) en stigning på 10 % i udgifterne, der er anvendt i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

(b) en stigning på 1 procentpoint i den inflation for udgifter (udtrykt i procent), der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

Med hensyn til genforsikringsforpligtelser anvender forsikrings- og genforsikringsselskaber disse ændringer i forhold til deres egne udgifter og, hvor det er relevant, i forhold til udgifter for de cederende selskaber.

▼C3

Artikel 158

Delmodulet for genoptagelsesrisici for sygeforsikringer

Kapitalkravet for genoptagelsesrisici for sygeforsikringer er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en umiddelbar permanent stigning på 4 % i annuitetsydelserne, udelukkende for annuitetsforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser, hvor de ydelser, der skal betales i henhold til de underliggende forsikringspolicer, kan stige som følge af ændringer i inflationen, lovændringer eller en forandring i den sikredes sundhedstilstand.

▼B

Artikel 159

▼C3

Delmodulet for optionsrisici for SLT-sygeforsikringer

▼B

1.  Det i artikel 151, stk. 1, litra f), omhandlede kapitalkrav for ►C3  optionsrisici ◄ for SLT-sygeforsikringer er lig med det største af følgende kapitalkrav:

(a) kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄ for SLT-sygeforsikringer

(b) kapitalkravet for risikoen for et permanent fald i ►C3  optionsintensiteten ◄ for SLT-sygeforsikringer

(c) kapitalkravet for ►C3  masseoptionsrisiciene ◄ for SLT-sygeforsikringer.

2.  Kapitalkravet for risikoen for en permanent stigning i ►C3  optionsintensiteten ◄ for SLT-sygeforsikringer er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en umiddelbar permanent stigning på 50 % i udnyttelsessatsen for de relevante optioner i stk. 4 og 5. Ikke desto mindre må den øgede udnyttelse af forsikringsoptioner ikke overstige 100 %, og stigningen i udnyttelsen af forsikringsoptioner finder kun anvendelse på de relevante optioner, for hvilke udnyttelsen af optionen ville medføre en stigning i forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄

3.  Kapitalkravet for risikoen for et permanent fald i ►C3  optionsintensiteten ◄ for SLT-sygeforsikringer er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af en umiddelbar permanent stigning på 50 % i udnyttelsessatsen for de relevante optioner i stk. 4 og 5. Ikke desto mindre må faldet i udnyttelsen af forsikringsoptioner ikke overstige 20 %, og faldet i udnyttelsen af forsikringsoptioner finder kun anvendelse på de relevante optioner, for hvilke udnyttelsen ville medføre et fald i forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen. ◄

4.  De relevante muligheder, for så vidt angår stk. 2 og 3, er følgende:

(a) alle juridiske eller kontraktmæssige rettigheder for forsikringstageren til helt eller delvist at opsige, genkøbe, nedsætte, begrænse eller indstille forsikrings- eller genforsikringsdækningen eller tillade forsikringspolicen at bortfalde

(b) alle juridiske eller kontraktmæssige rettigheder for forsikringstageren til helt eller delvist at oprette, forny, øge, forlænge eller genoptage forsikrings- eller genforsikringsdækningen.

For så vidt angår litra b), bør den i stk. 2 og 3 omhandlede ændring i udnyttelsen af forsikringsoptioner finde anvendelse på satsen, der afspejler, at den relevante option ikke er udnyttet.

5.  Med hensyn til genforsikringsaftaler er de relevante optioner, for så vidt angår stk. 2 og 3, følgende:

(a) de i stk. 4 omhandlede rettigheder for forsikringstagerne i genforsikringsaftalerne

(b) de i stk. 4 fastsatte rettigheder for forsikringstagerne i de forsikringsaftaler, der ligger til grund for genforsikringsaftalerne

(c) hvis genforsikringsaftalerne dækker forsikrings- eller genforsikringsaftaler, der indgås i fremtiden, de potentielle forsikringstageres ret til ikke at indgå sådanne forsikrings- eller genforsikringsaftaler.

6.  Kapitalkravet for ►C3  masseoptionsrisici ◄ for SLT-sygeforsikringer er lig med det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som følger af en kombination af følgende umiddelbare begivenheder:

(a) opsigelse af 40 % af forsikringspolicerne, for hvilke opsigelse ville medføre en stigning i de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomarginen ◄

(b) hvis genforsikringsaftaler dækker forsikrings- eller genforsikringsaftaler, som indgås i fremtiden, et fald på 40 % i antallet af de fremtidige forsikrings- eller genforsikringsaftaler, der benyttes i beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser.

De i første afsnit omhandlede begivenheder finder ensartet anvendelse på alle de berørte forsikrings- og genforsikringsaftaler. I forhold til genforsikringsaftaler finder den i litra a) omhandlede begivenhed anvendelse på de underliggende forsikringsaftaler.

For så vidt angår bestemmelsen af det tab i forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, som følger af den i litra a) omhandlede begivenhed, skal selskabet basere beregningen på den type opsigelse, som påvirker selskabets basiskapitalgrundlag mest negativt for de enkelte forsikringspolicer.

7.  Hvis det største af de i denne artikels stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede kapitalkrav og det største af de i overensstemmelse med denne forordnings artikel 206, stk. 2, beregnede tilsvarende kapitalkrav ikke er baseret på samme scenarie, er kapitalkravet for ►C3  optionsrisici (»lapse risk«) ◄ som omhandlet i artikel 105, stk. 3, litra f), i direktiv 2009/138/EF det i denne artikels stk. 1, litra a), b) eller c), omhandlede kapitalkrav, for hvilket det underliggende scenarie medfører det største tilsvarende kapitalkrav i overensstemmelse med denne forordnings artikel 206, stk. 2.

Artikel 160

Delmodulet for sygeforsikringskatastroferisici

1.  Kapitalkravet for sygeforsikringskatastroferisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  SCRma betegner kapitalkravet for delmodulet for masseulykkesrisici

(b)  SCRac betegner kapitalkravet for delmodulet for ulykkeskoncentrationsrisici

(c)  SCp betegner kapitalkravet for delmodulet for pandemirisici

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal benytte:

(a) delmodulet for masseulykkesrisici på sygeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser, som ikke er arbejdsskadeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser

(b) delmodulet for ulykkeskoncentrationsrisici på arbejdsskadeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser og forsikrings- og genforsikringsforpligtelser vedrørende gruppeindkomstsikring

(c) delmodulet for pandemirisici for sygeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser, som ikke er arbejdsskadeforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser.

Artikel 161

Delmodulet for masseulykkesrisici

1.  Kapitalkravet for masseulykkesrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle landene i bilag XVI

(b)  SCR(ma,s) betegner kapitalkravet for masseulykkesrisici for land s.

2.  For alle de i bilag XVI fastsatte lande er kapitalkravet for masseulykkesrisici i et bestemt land s lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnes som følger:

image

hvor:

(a)  rs betegner andelen af personer, som er påvirket af masseulykken i land s som fastsat i bilag XVI

(b) summen omfatter begivenheder af type e som fastsat i bilag XVI

(c)  xe betegner andelen af personer, som modtager ydelser fra begivenheder af type e som følge af ulykken som fastsat i bilag XVI

(d)  E(e,s) betegner den samlede værdi af de ydelser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal betale for begivenheder af type e i land s.

3.  For alle de i bilag XVI fastsatte typer af begivenheder og alle de i bilag XVI fastsatte lande er forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikringssum for en bestemt begivenhed af type e i et bestemt land s lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle sikrede i i forsikrings- eller genforsikringsselskabet, som er forsikret mod en begivenhed af type e og er indbyggere i land s

(b)  SI(e,i) betegner værdien af de ydelser, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal betale for den sikrede i i tilfælde af en begivenhed af type e.

Værdien af ydelserne er forsikringssummen eller, hvis forsikringsaftalen omfatter tilbagevendende ydelsesbetalinger, det bedste skøn over ydelsesbetalingerne i tilfælde af en begivenhed af type e. Hvis ydelserne i henhold til en forsikringsaftale afhænger af arten eller omfanget af en skade som følge af begivenhed e, baseres beregningen af værdien af ydelserne på de højeste ydelser, som kan opnås i henhold til aftalen, og som stemmer overens med begivenheden. For forsikrings- og genforsikringsforpligtelser vedrørende udgifter til lægebehandling baseres værdien af ydelserne på et skøn over det gennemsnitlige beløb, der udbetales i tilfælde af begivenhed e, idet det antages, at den sikrede er invalid i den angivne varighed, og idet der tages højde for de specifikke garantier, som forpligtelserne omfatter.

4.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne værdien af de ydelser, der skal udbetales til sikrede som omhandlet i stk. 3 baseret på homogene risikogrupper, forudsat at forsikringspolicerne grupperes i overensstemmelse med artikel 35.

Artikel 162

Delmodulet for ulykkeskoncentrationsrisici

1.  Kapitalkravet for ulykkeskoncentrationsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle lande c

(b)  SCR(ac,c) betegner kapitalkravet for ulykkeskoncentrationsrisici for land c.

2.  For alle lande er kapitalkravet for ulykkeskoncentrationsrisici i et land c lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnes som følger:

image

hvor:

(a)  Cc betegner den største ulykkesrisikokoncentration for forsikrings- og genforsikringsselskaber i land c

(b) summen omfatter begivenheder af type e som fastsat i bilag XVI

(c)  xe betegner andelen af personer, som modtager ydelser fra begivenheder af type e som følge af ulykken som fastsat i bilag XVI

(d)  CE(e,c) betegner den gennemsnitlige værdi af de ydelser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal betale for begivenheder af type e for den største ulykkesrisikokoncentration i land c.

3.  For alle lande er den største ulykkesrisikokoncentration for et forsikrings- eller genforsikringsselskab i et land c lig med det højeste antal personer, for hvilke alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har en arbejdsskadeforsikrings- eller -genforsikringsforpligtelse eller en gruppeforsikrings- eller -genforsikringsforpligtelse for indkomstsikring vedrørende de enkelte personer

(b) forpligtelserne vedrørende de enkelte personer dækker mindst én af de i bilag XVI fastsatte begivenheder

(c) personerne arbejder i den samme bygning, som ligger i land c.

4.  For alle begivenhedstyper og lande er den gennemsnitlige forsikringssum for begivenhedstype e for den største ulykkesrisikokoncentration i land c lig med følgende:

image

hvor:

(a)  Ne betegner antallet af sikrede i forsikrings- eller genforsikringsselskabet, som er forsikret mod begivenheder af type e, og som tilhører den største ulykkesrisikokoncentration i forsikrings- eller genforsikringsselskabet i land c

(b) summen omfatter alle de i litra a) omhandlede sikrede

(c)  SI(e,i) betegner værdien af de ydelser, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal betale for den sikrede i i tilfælde af en begivenhed af type e

Værdien af de i litra c) omhandlede ydelser er forsikringssummen eller, hvis forsikringsaftalen omfatter tilbagevendende ydelsesbetalinger, det bedste skøn over ydelsesbetalingerne i tilfælde af en begivenhed af type e. Hvis ydelserne i henhold til en forsikringspolice afhænger af arten eller omfanget af en skade som følge af begivenhed e, baseres beregningen af værdien af ydelserne på de højeste ydelser, som kan opnås i henhold til policen, og som stemmer overens med begivenheden. For forsikrings- og genforsikringsforpligtelser vedrørende udgifter til lægebehandling baseres værdien af ydelserne på et skøn over det gennemsnitlige beløb, der udbetales i tilfælde af begivenhed e, idet det antages, at den sikrede er invalid i den angivne varighed, og idet der tages højde for de specifikke garantier, som forpligtelserne omfatter.

5.  Hvis artikel 88 overholdes, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber beregne værdien af de ydelser, forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal udbetale til sikrede som omhandlet i stk. 4 baseret på homogene risikogrupper, forudsat at policerne grupperes i overensstemmelse med kravene i artikel 35.

Artikel 163

Delmodulet for pandemirisici

1.  Kapitalkravet for pandemirisici er lig med det tab i forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb, der uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnes som følger:

image

hvor:

(a)  E betegner forsikrings- og genforsikringsselskabers indkomstsikring for pandemieksponering

(b) summen omfatter alle lande c

(c)  Nc betegner antallet af sikrede i forsikrings- og genforsikringsselskaber, der opfylder alle følgende betingelser:

i) de sikrede er indbyggere i land c

ii) de sikrede er dækket af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser for udgifter til lægebehandling, som ikke er arbejdsskadeforsikrings- eller -genforsikringsforpligtelser, der dækker udgifter til lægebehandling som følge af en smitsom sygdom

(d)  Mc betegner det forventede gennemsnitlige beløb, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber skal betale pr. sikret i land c i tilfælde af en pandemi.

2.  Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs indkomstsikring for pandemieksponering er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle sikrede i, som er dækket af andre forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser for indkomstsikring end arbejdsskadeforsikrings- eller -genforsikringsforpligtelser

(b)  Ei betegner værdien af de ydelser, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal betale for den sikrede i i tilfælde af permanent arbejdsinvaliditet som følge af en smitsom sygdom. Værdien af ydelserne er forsikringssummen eller, hvis forsikringsaftalen omfatter tilbagevendende ydelsesbetalinger, det bedste skøn over ydelsesbetalingerne, idet det antages, at den sikrede er permanent invalideret og ikke vil komme sig.

3.  For alle lande er det forventede gennemsnitlige beløb, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber skal betale pr. sikret i et bestemt land c i tilfælde af en pandemi, lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter de typer af benyttelse af sundhedspleje h, som er fastsat i bilag XVI

(b)  Hh betegner andelen af sikrede med kliniske symptomer, som benytter sundhedspleje h som fastsat i bilag XVI

(c)  CH(h,c) betegner det bedste skøn over de beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal betale for en sikret i land c vedrørende forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser for udgifter til lægebehandling, som ikke er arbejdsskadeforsikrings- eller -genforsikringsforpligtelser, for benyttelse af sundhedspleje h i tilfælde af en pandemi.



AFDELING 5

Modulet for markedsrisici



Underafdeling 1

Korrelationskoefficienter

Artikel 164

1.  Modulet for markedsrisici består af alle følgende delmoduler:

(a) det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra a), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for renterisici

(b) det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for aktierisici

(c) det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra c), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for ejendomsrisici

(d) det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra d), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for kreditspændsrisici

(e) det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra e), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for valutarisici

(f) det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra f), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for koncentrationsrisici.

2.  Det i artikel 105, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for markedsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen omfatter alle mulige kombinationer i,j af modulet for markedsrisicis delmoduler

(b)  Corr(i,j) betegner korrelationsparameteret for delmodul i og j for markedsrisici

(c)  SCRi og SCRj betegner kapitalkravet for henholdsvis delmodul i og j.

3.  Det i stk. 2 omhandlede korrelationsparameter Corr(i,j) er lig med det tal, der er bestemt ved koordinaterne i række i og søjle j i den følgende korrelationsmatrix:



j

i

Rente

Aktier

Ejendom

Kreditspænd

Koncentration

Valuta

Rente

1

A

A

A

0

0,25

Aktier

A

1

0,75

0,75

0

0,25

Ejendom

A

0,75

1

0,5

0

0,25

Kreditspænd

A

0,75

0,5

1

0

0,25

Koncentration

0

0

0

0

1

0

Valuta

0,25

0,25

0,25

0,25

0

1

Parameter A er lig med 0, hvor kapitalkravet for renterisici som fastsat i artikel 165 er det i samme artikels litra a) omhandlede kapitalkrav. I alle andre tilfælde er parameter A lig med 0,5.

▼M1



Underafdeling 1a

Kvalificerede infrastrukturinvesteringer

Artikel 164a

Kvalificerede infrastrukturinvesteringer

▼M4

1.  I denne forordning forstås ved »kvalificerede infrastrukturinvesteringer« investeringer i infrastrukturenheder, der opfylder følgende kriterier:

a) de cash flow, der skabes med infrastrukturaktiverne, gør det muligt at opfylde alle betalingsforpligtelser i vedvarende stresssituationer, som har betydning for risiciene ved projektet

b) de cash flow, som infrastrukturenheden skaber til långiverne og kapitalinvestorerne, er forudsigelige

c) infrastrukturaktiverne og infrastrukturenheden er underlagt lovgivningsmæssige eller aftalemæssige rammer, der sikrer långiverne og kapitalinvestorerne en høj grad af beskyttelse, herunder følgende:

a) de aftalemæssige rammer indeholder bestemmelser, der effektivt beskytter långiverne og kapitalinvestorerne mod tab, som skyldes, at projektet afsluttes af den part, der indvilliger i at købe de varer eller tjenesteydelser, som leveres med infrastrukturprojektet, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

i) infrastrukturenhedens indtægter kommer fra et stort antal brugere, eller

ii) indtægterne er underlagt afkastregulering

b) infrastrukturenheden har en tilstrækkeligt stor reservefond eller anden finansieringsordning til at opfylde projektkravene om reservekapital og driftskapital.

Hvis der er investeret i obligationer eller lån, skal de aftalemæssige rammer desuden omfatte følgende:

i) långiverne har, så vidt den gældende lovgivning tillader det, sikkerhed i eller er omfattet af sikkerhed i alle aktiver og aftaler, der er kritiske for projektets drift

ii) der er begrænsninger for anvendelsen af nettolikviditeten fra projektet efter obligatoriske betalinger til andre formål end gældsafvikling

iii) der er begrænsninger for aktiviteter, der kan skade långiverne, hvilket blandt andet betyder, at der ikke kan udstedes nye gældsinstrumenter uden de eksisterende långiveres tilladelse i den form, der er aftalt med dem, medmindre en sådan ny gældsudstedelse er tilladt i henhold til dokumentationen for den eksisterende gæld.

Uanset andet afsnit, nr. i), kan der for investeringer i obligationer eller lån, hvor selskabet kan godtgøre, at sikkerhed i alle aktiver og kontrakter ikke er af afgørende for, at långiverne effektivt kan beskytte eller tilbagetage langt størstedelen af deres investering, anvendes andre sikkerhedsmekanismer. I så fald skal den anden sikkerhedsmekanisme som minimum omfatte et af følgende:

i) sikkerhed i aktier

ii) indtrædelsesret

iii) tilbageholdelsesret i bankkonti

iv) kontrol over cash flow

v) kontraktretlige bestemmelser om overdragelse af kontrakter

d) hvis der er investeret i obligationer eller lån, kan forsikrings- eller genforsikringsselskabet over for den tilsynsførende godtgøre, at det er i stand til at bevare investeringen indtil udløb

e) hvis der er investeret i obligationer eller lån, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, har investeringsinstrumentet og andre instrumenter af samme rang forrang frem for alle andre fordringer end lovbestemte fordringer og fordringer fra likviditetsudbydere, forvaltere og derivatmodparter

f) hvis der er investeret i aktier, obligationer eller lån, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, er følgende kriterier opfyldt:

i) infrastrukturaktiverne og infrastrukturenheden befinder sig i EØS eller OECD

ii) hvis infrastrukturprojektet er i opbygningsfasen, skal følgende kriterier være opfyldt af kapitalinvestoren, eller hvis der er tale om mere end én kapitalinvestor, skal følgende kriterier være opfyldt af gruppen af kapitalinvestorer set under ét:

 kapitalinvestorerne har tidligere med succes styret infrastrukturprojekter og besidder den relevante ekspertise

 der er lav risiko for, at kapitalinvestorerne misligholder deres forpligtelser, eller der er lav risiko for, at infrastrukturenheden lider betydelige tab på grund af kapitalinvestorernes misligholdelse

 kapitalinvestorerne tilskyndes via incitamenter til at beskytte investorers interesser

iii) i tilfælde af anlægsrisici er der mekanismer, der sikrer, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de specifikationer, det budget eller den dato for afslutning, der er aftalt

iv) hvis driftsrisikoen er betydelig, styres den forsvarligt

v) infrastrukturenheden anvender gennemprøvet teknologi og design

vi) kapitalstrukturen i infrastrukturenheden gør det muligt for den at overholde sine gældsforpligtelser

vii) infrastrukturenhedens refinansieringsrisiko er lav

viii) infrastrukturenheden anvender derivater alene med henblik på at reducere risici.

▼M1

2.  For så vidt angår stk. 1, litra b), anses de cash flow, som skabes til långiverne og kapitalinvestorerne ikke for at være forudsigelige, medmindre alle indtægter, bortset fra en ubetydelig del, opfylder følgende betingelser:

a) et af følgende kriterier er opfyldt:

i) indtægterne er baseret på tilgængelighed

ii) indtægterne er underlagt afkastregulering

iii) indtægterne er underlagt en take-or-pay-kontrakt

iv) output eller anvendelse og pris opfylder hver især ét af følgende kriterier:

 det eller de er reguleret/regulerede

 det eller de er kontraktmæssigt fastsat

 det eller de er tilstrækkeligt forudsigeligt/forudsigelige som følge af en lav efterspørgselsrisiko

b) hvis infrastrukturprojektenhedens indtægter ikke finansieres via betaling fra et stort antal brugere, skal den part, der indvilliger i at købe de varer eller tjenester, som infrastrukturprojektenheden leverer, være én af følgende:

i) en enhed, der er opført i artikel 180, stk. 2, i denne forordning

ii) en regional regering eller lokal myndighed, der er opført i den i henhold til artikel 109a, stk. 2, litra a), i direktiv 2009/138/EF vedtagne forordning

iii) en enhed med en ECAI-kreditkvalitetsvurdering på mindst 3

iv) en enhed, der kan erstattes af en anden, uden væsentlige ændringer i indtægtsniveauet eller tidsplanen for indtægterne.

▼M4

Artikel 164b

Kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer

I denne forordning forstås ved »kvalificerede infrastrukturvirksomhedsinvesteringer« investeringer i infrastrukturenheder, der opfylder følgende kriterier:

1) Langt størsteparten af infrastrukturenhedens indtægter hidrører fra at eje, finansiere, udvikle eller drive infrastrukturaktiver i EØS eller OECD.

2) De indtægter, der skabes med infrastrukturaktiverne, opfylder et af kriterierne i artikel 164a, stk. 2, litra a).

3) Hvis infrastrukturenhedens indtægter ikke finansieres via betaling fra et stort antal brugere, er den part, der indvilliger i at købe de varer eller tjenester, som infrastrukturenheden leverer, én af de i artikel 164, stk. 2, litra b), nævnte enheder.

4) Indtægterne er diversificeret med hensyn til aktiviteter, beliggenhed eller betalere, medmindre indtægterne er underlagt afkastregulering i overensstemmelse med artikel 164a, stk. 1, litra c), litra a), nr. ii), eller en take-or-pay-kontrakt, eller indtægterne er baseret på tilgængelighed.

5) Hvis der er investeret i obligationer eller lån, kan forsikrings- eller genforsikringsselskabet over for den tilsynsførende godtgøre, at det er i stand til at bevare investeringen indtil udløb.

6) Hvis der ikke foreligger en kreditvurdering for infrastrukturenheden fra et udpeget ECAI, gør følgende sig gældende:

a) kapitalstrukturen i infrastrukturvirksomheden gør det, ifølge konservative skøn baseret på en analyse af de relevante økonomiske nøgletal, muligt for den at overholde alle sine gældsforpligtelser

b) infrastrukturenheden har været aktiv i mindst tre år eller har, hvis der er tale om en erhvervet virksomhed, været i drift i mindst tre år.

7) Hvis der foreligger en kreditvurdering for infrastrukturenheden fra et udpeget ECAI, er det tildelte kreditkvalitetstrin på mellem 0 og 3.

▼B



Underafdeling 2

Delmodulet for renterisici

Artikel 165

Almindelige bestemmelser

1.  Det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra a), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for renterisici er lig med den største af følgende værdier:

(a) summen på tværs af alle valutaer af kapitalkravene for risikoen for en stigning i rentekurven som fastsat i denne forordnings artikel 166

(b) summen på tværs af alle valutaer af kapitalkravene for risikoen for et fald i rentekurven som fastsat i denne forordnings artikel 167.

2.  Hvis det største af de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede kapitalkrav og det største af de i overensstemmelse med denne forordnings artikel 206, stk. 2, beregnede tilsvarende kapitalkrav ikke er baseret på samme scenarie, er kapitalkravet for renterisici det i stk. 1, litra a) eller b), omhandlede kapitalkrav, for hvilket det underliggende scenarie medfører det største tilsvarende kapitalkrav beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 206, stk. 2.

Artikel 166

Stigning i rentekurven

1.  Kapitalkravet for risikoen for en stigning i rentekurven for en bestemt valuta er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af en umiddelbar stigning i den grundlæggende risikofrie rente for den pågældende valuta med forskellige løbetider i overensstemmelse med følgende tabel:



Løbetid

(i år)

Stigning

1

70 %

2

70 %

3

64 %

4

59 %

5

55 %

6

52 %

7

49 %

8

47 %

9

44 %

10

42 %

11

39 %

12

37 %

13

35 %

14

34 %

15

33 %

16

31 %

17

30 %

18

29 %

19

27 %

20

26 %

90

20 %

For løbetider, der ikke er angivet i ovenstående tabel, er værdien af stigningen lineært interpoleret. For løbetider på under et år er stigningen 70 %. For løbetider på mere end 90 år er stigningen 20 %.

2.  Under alle omstændigheder er stigningen i den grundlæggende risikofrie rente ved en given løbetid mindst ét procentpoint.

3.  Virkningen af den umiddelbare stigning i den grundlæggende risikofrie rentekurve for værdien af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF i finansierings- og kreditinstitutter vurderes kun ud fra værdien af de kapitalinteresser, der ikke fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til denne forordnings artikel 68. Den del, som fratrækkes kapitalgrundlaget, vurderes kun i det omfang, virkningen medfører en stigning i basiskapitalgrundlaget.

Artikel 167

Fald i rentekurven

1.  Kapitalkravet for risikoen for et fald i rentekurven for en bestemt valuta er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af et umiddelbart fald i den grundlæggende risikofrie rente for den pågældende valuta med forskellige løbetider i overensstemmelse med følgende tabel:



Løbetid

(i år)

Fald

1

75 %

2

65 %

3

56 %

4

50 %

5

46 %

6

42 %

7

39 %

8

36 %

9

33 %

10

31 %

11

30 %

12

29 %

13

28 %

14

28 %

15

27 %

16

28 %

17

28 %

18

28 %

19

29 %

20

29 %

90

20 %

For løbetider, der ikke er angivet i ovenstående tabel, er værdien af faldet lineært interpoleret. For løbetider på under et år er faldet 75 %. For løbetider på mere end 90 år er faldet 20 %.

2.  Uanset stk. 1 er faldet for den negative grundlæggende risikofrie rente nul.

3.  Virkningen af faldet i den grundlæggende risikofrie rentekurve for værdien af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF i finansierings- og kreditinstitutter vurderes kun ud fra værdien af de kapitalinteresser, der ikke fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til denne forordnings artikel 68. Den del, som fratrækkes kapitalgrundlaget, vurderes kun i det omfang, virkningen medfører en stigning i basiskapitalgrundlaget.



Underafdeling 3

Delmodulet for aktierisici

Artikel 168

Almindelige bestemmelser

▼M4

1.  Det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede delmodul for aktierisici omfatter et risikodelmodul for type 1-aktier, et risikodelmodul for type 2-aktier, et risikodelmodul for kvalificerede infrastrukturaktier og et risikodelmodul for kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier.

▼M1

2.  Type 1-aktier omfatter aktier, som er noteret på regulerede markeder i lande, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), eller som handles på multilaterale handelsfaciliteter (som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU), hvis hjemsted eller hovedsæde ligger i en EU-medlemsstat.

3.  Type 2-aktier omfatter aktier, som ikke er omhandlet i stk. 2, råvarer og andre alternative investeringer. De omfatter også alle de aktiver, som ikke er omfattet af delmodulet for renterisici, delmodulet for ejendomsrisici eller delmodulet for kreditspændsrisici, herunder de i artikel 84, stk. 1 og 2, omhandlede aktiver og indirekte eksponeringer, hvis en gennemsigtig tilgang ikke er mulig, og forsikrings- eller genforsikringsselskabet ikke gør brug af bestemmelserne i artikel 84, stk. 3.

▼M1

3a.  Kvalificerede infrastrukturaktier omfatter aktieinvesteringer i infrastrukturprojektenheder, der opfylder de kriterier, som er angivet i artikel 164a.

▼M4

3b.  Kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier omfatter aktieinvesteringer i infrastrukturenheder, der opfylder de kriterier, som er angivet i artikel 164b.

▼M4

4.  Kapitalkravet for aktierisici er lig med følgende:

▼C1

image

▼M4

hvor:

a)  SCRequ1 betegner kapitalkravet for type 1-aktier

b)  SCRequ2 betegner kapitalkravet for type 2-aktier

c)  SCRquinf betegner kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturaktier

d)  SCRquinfc betegner kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier.

▼B

5.  Virkningen af det umiddelbare fald som omhandlet i artikel 169 og 170 for værdien af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF i finansierings- og kreditinstitutter vurderes kun ud fra værdien af de kapitalinteresser, der ikke fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til denne forordnings artikel 68.

6.  Følgende aktier anses under alle omstændigheder for type 1:

▼M4

a) aktier, som ikke er kvalificerede infrastrukturaktier eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, og som besiddes i institutter for kollektive investeringer, der er kvalificerede sociale iværksætterfonde som omhandlet i artikel 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 ( 8 ), ►C2  hvis se-igennem-metoden i denne forordnings artikel 84 er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer, eller andele eller kapitalandele i disse fonde, hvis se-igennem-metoden ikke er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer ◄

b) aktier, som ikke er kvalificerede infrastrukturaktier eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, og som besiddes i institutter for kollektive investeringer, der er kvalificerede venturekapitalfonde som omhandlet i artikel 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 ( 9 ), ►C2  hvis se-igennem-metoden i denne forordnings artikel 84 er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer, eller andele eller kapitalandele i disse fonde, hvis se-igennem-metoden ikke er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer ◄

▼B

c) med hensyn til lukkede og ikkegearede alternative investeringsfonde, som er oprettet i Unionen, eller, hvis de ikke er oprettet i Unionen, som markedsføres i Unionen i overensstemmelse med artikel 35 eller 40 i direktiv 2011/61/EU:

▼M4

i) aktier, som ikke er kvalificerede infrastrukturaktier eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, og som besiddes i de fonde, ►C2  hvis se-igennem-metoden i denne forordnings artikel 84 er mulig for alle eksponeringer i den alternative investeringsfond ◄

▼B

ii) andele eller kapitalandele i sådanne fonde, hvis gennemsigtighedsmetoden ikke er mulig for alle eksponeringer i den alternative investeringsfond.

▼M4

d) aktier, som ikke er kvalificerede infrastrukturaktier eller kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, og som besiddes i institutter for kollektive investeringer, der er godkendt som europæiske langsigtede investeringsfonde som omhandlet i forordning (EU) 2015/760, ►C2  hvis se-igennem-metoden i denne forordnings artikel 84 er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer, eller andele eller kapitalandele i disse fonde, hvis se-igennem-metoden ikke er mulig for alle eksponeringer i instituttet for kollektive investeringer. ◄

▼B

Artikel 169

Delmodulet for standard aktierisici

1.  Kapitalkravet for type 1-aktier som omhandlet i denne forordnings artikel 168 er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af følgende umiddelbare fald:

(a) et umiddelbart fald på 22 % i værdien af type 1-aktieinvesteringer i tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), og artikel 212, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

(b) et umiddelbart fald, som er lig med summen af 39 % og den symmetriske justering, som er omhandlet i denne forordnings artikel 172, i værdien af type 1-aktier, som ikke er omhandlet i litra a).

2.  Kapitalkravet for type 2-aktier som omhandlet i denne forordnings artikel 168 er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af følgende umiddelbare fald:

(a) et umiddelbart fald på 22 % i værdien af type 2-aktieinvesteringer i tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), og artikel 212, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

(b) et umiddelbart fald, som er lig med summen af 49 % og den symmetriske justering, som er omhandlet i denne forordnings artikel 172, i værdien af type 2-aktier, som ikke er omhandlet i litra a).

▼M1

3.  Kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturaktier som omhandlet i denne forordnings artikel 168 er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af følgende umiddelbare fald:

(a) et umiddelbart fald på 22 % i værdien af investeringer i kvalificerede infrastrukturaktier i tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), og artikel 212, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

(b) et umiddelbart fald på summen af 30 % og 77 % af den symmetriske justering som omhandlet i nærværende forordnings artikel 172 i værdien af investeringer i kvalificerede infrastrukturaktier, som ikke er af de typer, der er omhandlet i litra a).

▼M4

4.  Kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier som omhandlet i denne forordnings artikel 168 er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af følgende umiddelbare fald:

(a) et umiddelbart fald på 22 % i værdien af kvalificerede investeringer i infrastrukturvirksomhedsaktier i tilknyttede selskaber efter betydningen i artikel 212, stk. 1, litra b), og artikel 212, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

(b) et umiddelbart fald på summen af 36 % og 92 % af den symmetriske justering som omhandlet i nærværende forordnings artikel 172 i værdien af kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, som ikke er af de typer, der er omhandlet i litra a).

▼B

Artikel 170

Delmodulet for løbetidsbaserede aktierisici

1.  Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab har fået tilsynsmæssig godkendelse til at anvende bestemmelserne i artikel 304 i direktiv 2009/138/EF, er kapitalkravet for type 1-aktier lig med det tab i basiskapitalgrundlaget. som ville følge af følgende umiddelbare fald:

▼M1

(a) et umiddelbart fald på 22 % i værdien af type 1-aktier svarende til virksomheden som omhandlet i artikel 304, stk. 1, litra i), i direktiv 2009/138/EF

▼B

(b) et umiddelbart fald på 22 % i værdien af type 1-aktieinvesteringer i tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), og artikel 212, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

(c) et umiddelbart fald, som er lig med summen af 39 % og den symmetriske justering, som er omhandlet i denne forordnings artikel 172, i værdien af type 1-aktier, som ikke er omhandlet i litra a) eller b).

2.  Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab har fået tilsynsmæssig godkendelse til at anvende bestemmelserne i artikel 304 i direktiv 2009/138/EF, er kapitalkravet for type 2-aktier lig med det tab i basiskapitalgrundlaget. som ville følge af følgende umiddelbare fald:

▼M1

(a) 22 % i værdien af type 2-aktier svarende til virksomheden som omhandlet i artikel 304, stk. 1, litra i), i direktiv 2009/138/EF

▼B

(b) 22 % i værdien af type 2-aktieinvesteringer i tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), og artikel 212, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

(c) summen af 49 % og den symmetriske justering, som er omhandlet i denne forordnings artikel 172, i værdien af type 2-aktier, som ikke er omhandlet i litra a) eller b).

▼M1

3.  Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab har fået tilsynsmæssig godkendelse til at anvende bestemmelserne i artikel 304 i direktiv 2009/138/EF, er kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturaktier lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af følgende umiddelbare fald:

(a) 22 % i værdien af kvalificerede infrastrukturaktier svarende til virksomheden som omhandlet i artikel 304, stk. 1, nr. i), i direktiv 2009/138/EF

(b) 22 % i værdien af investeringer i kvalificerede infrastrukturaktier i tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), og artikel 212, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

(c) summen af 30 % og 77 % af den symmetriske justering som omhandlet i nærværende forordnings artikel 172 i værdien af investeringer i kvalificerede infrastrukturaktier, som ikke er af de typer, der er omhandlet i litra a) og b).

▼M4

4.  Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab har fået tilsynsmæssig godkendelse til at anvende bestemmelserne i artikel 304 i direktiv 2009/138/EF, er kapitalkravet for kvalificerede infrastrukturaktier lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af følgende umiddelbare fald:

(a) 22 % i værdien af de kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier svarende til virksomheden som omhandlet i artikel 304, stk. 1, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF

(b) 22 % i værdien af kvalificerede investeringer i infrastrukturvirksomhedsaktier i tilknyttede selskaber efter betydningen i artikel 212, stk. 1, litra b), og stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis disse investeringer er af strategisk art

(c) summen af 36 % og 92 % af den symmetriske justering som omhandlet i nærværende forordnings artikel 172 i værdien af kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktier, som ikke er af de typer, der er omhandlet i litra a) og b).

▼B

Artikel 171

Strategiske aktieinvesteringer

▼M4

For så vidt angår artikel 169, stk. 1, litra a), stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og stk. 4, litra a), samt artikel 170, stk. 1, litra b), stk. 2, litra b), stk. 3, litra b), og stk. 4, litra b), er aktieinvesteringer af strategisk art aktieinvesteringer, hvis det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab godtgør følgende:

▼B

(a) at værdien af aktieinvesteringen sandsynligvis vil være væsentlig mindre volatil i de følgende 12 måneder end værdien af andre aktier i samme periode som følge af såvel arten af investeringer som den indflydelse, som det deltagende selskab udøver i det tilknyttede selskab

(b) at arten af investeringen er strategisk under hensyntagen til alle relevante faktorer, herunder:

i) at der findes en helt fast strategi for at fastholde kapitalinteressen i en lang periode

ii) at strategien som omhandlet i litra a) stemmer overens med de vigtigste politikker, der ligger til grund for eller begrænser selskabets handlinger

iii) at det deltagende selskab er i stand til at fastholde kapitalinteressen i det tilknyttede selskab

iv) at der findes en varig tilknytning

v) hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet er en del af en koncern, at strategien stemmer overens med de vigtigste politikker, der ligger til grund for eller begrænser koncernens handlinger.

Artikel 172

Symmetrisk justering af aktiekapitalkravet

1.  Det i artikel 106, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF omhandlede aktieindeks skal opfylde alle følgende krav:

(a) aktieindekset måler markedskursen for en diversificeret portefølje af aktier, som er repræsentativ for den type aktier, som typisk besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber

(b) aktieindeksniveauet er offentligt tilgængeligt

(c) aktieindeksniveauet offentliggøres tilstrækkeligt hyppigt til at sikre, at indeksets aktuelle niveau og dets gennemsnitlige værdi over de seneste 36 måneder kan fastsættes.

2.  Med forbehold af stk. 4 er den symmetriske justering lig med følgende:

image

hvor:

(a)  CI betegner aktieindeksets aktuelle niveau

(b)  AI betegner det vægtede gennemsnit af aktieindeksets daglige niveau over de seneste 36 måneder.

3.  For så vidt angår beregningen af det vægtede gennemsnit af aktieindeksets daglige niveau, skal det daglige niveau vægtes lige. De dage inden for de seneste 36 måneder, hvor indekset ikke blev fastsat, medregnes ikke i gennemsnittet.

4.  Den symmetriske justering må ikke være lavere end – 10 % eller højere end 10 %.

▼M1

Artikel 173

Kriterier for anvendelse af overgangsforanstaltning for standardaktierisici

1.  Overgangsforanstaltningen for standardaktierisici som omhandlet i artikel 308b, stk. 13, i direktiv 2009/138/EF finder kun anvendelse på aktier, som blev købt den 1. januar 2016 eller tidligere, og som ikke er underlagt løbetidsbaserede aktierisici i henhold til direktivets artikel 304.

2.  Hvis aktier besiddes i institutter for kollektive investeringer eller andre investeringer pakket som fonde, og hvis ►C4  se-igennem-metoden ◄ ikke kan anvendes, finder den i artikel 308b, stk. 13, i direktiv 2009/138/EF omhandlede overgangsforanstaltning anvendelse på den del af aktierne, der besiddes i institutter for kollektive investeringer, eller investeringer pakket som fonde i overensstemmelse med den tilstræbte allokering af det underliggende aktiv den 1. januar 2016, forudsat at selskabet har mulighed for at foretage en sådan tilstræbt allokering. Andelen af aktier, som er omfattet af overgangsforanstaltningen, skal hvert år reduceres proportionelt med aktivernes omsætningshastighed i instituttet for kollektive investeringer eller inden for rammerne af de investeringer, der er pakket som fonde. Hvis den tilstræbte allokering af aktier besiddet i institutter for kollektive investeringer eller af investeringer pakket som fonde stiger, øges andelen af aktier, som overgangsforanstaltningen finder anvendelse på, ikke.

▼B



Underafdeling 4

Delmodulet for ejendomsrisici

Artikel 174

Kapitalkravet for ejendomsrisici som omhandlet i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra c), i direktiv 2009/138/EF er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af et umiddelbart fald på 25 % i værdien af fast ejendom.



Underafdeling 5

Delmodulet for kreditspændsrisici

Artikel 175

Anvendelsesområde for delmodulet for kreditspændsrisici

Det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra d), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for kreditspændsrisici er lig med følgende:

image

hvor

(a)  SCRbonds betegner kapitalkravet for kreditspændsrisici på obligationer og lån

(b)  SCRsecuritisation betegner kapitalkravet for kreditspændsrisici på securitiseringspositioner

(c)  SCRcd betegner kapitalkravet for kreditspændsrisici på kreditderivater.

Artikel 176

Kreditspændsrisici på obligationer og lån

1.  Kapitalkravet for kreditspændsrisici på obligationer og lån SCRbonds er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af et umiddelbart relativt fald i stressi i værdien for hver enkelt obligation eller hvert enkelt lån i, som ikke er realkreditlån, der opfylder kravene i artikel 191, herunder indskud i banker, som ikke er indestående i banker som omhandlet i artikel 189, stk. 2, litra b).

2.  Risikofaktoren stressi afhænger af den ændrede varighed af obligationen, eller lånet i denomineret i år (duri ). duri er aldrig lavere end 1. For variabelt forrentede obligationer eller lån er duri lig med den ændrede varighed af en fastforrentet obligation eller et fastforrentet lån med samme løbetid og med kuponbetalinger, som er lig med forwardrenten.

▼M1

3.  Obligationer eller lån, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikofaktor stressi afhængigt af kreditkvalitetstrinnet og den ændrede varighed duri af obligationen eller lånet i i overensstemmelse med følgende tabel.



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

4

5 og 6

Varighed

(dur i)

stressi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

Op til 5

bi · duri

0,9 %

1,1 %

1,4 %

2,5 %

4,5 %

7,5 %

Over 5 og op til 10

ai + bi · (duri – 5)

4,5 %

0,5 %

5,5 %

0,6 %

7,0 %

0,7 %

12,5 %

1,5 %

22,5 %

2,5 %

37,5 %

4,2 %

Over 10 og op til 15

ai + bi · (duri – 10)

7,0 %

0,5 %

8,5 %

0,5 %

10,5 %

0,5 %

20,0 %

1,0 %

35,0 %

1,8 %

58,5 %

0,5 %

Over 15 og op til 20

ai + bi · (duri – 15)

9,5 %

0,5 %

11 %

0,5 %

13,0 %

0,5 %

25,0 %

1,0 %

44,0 %

0,5 %

61,0 %

0,5 %

Over 20

min[ai + bi · (duri – 20);1]

12,0 %

0,5 %

13,5 %

0,5 %

15,5 %

0,5 %

30,0 %

0,5 %

46,6 %

0,5 %

63,5 %

0,5 %

4.  Obligationer og lån, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og for hvilke debitorer ikke har stillet sikkerhed, der opfylder kriterierne i artikel 214, tildeles en risikofaktor stressi afhængigt af varigheden duri af obligationen eller lånet i i overensstemmelse med følgende tabel:



Varighed (dur i)

stressi

Op til 5

3 % · duri

Over 5 og op til 10

15 % + 1,7 % · (duri – 5)

Over 10 og op til 20

23,5 % + 1,2 % · (duri – 10)

Over 20

min(35,5 % + 0,5 % · (duri – 20); 1)

▼B

5.  Obligationer og lån, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og for hvilke debitorer har stillet sikkerhed, hvis sikkerhedsstillelsen for de pågældende obligationer og lån opfylder kriterierne i artikel 214, tildeles en risikofaktor stressi i overensstemmelse med følgende:

(a) hvis den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen er højere end eller lig med værdien af obligationen eller lånet i, er stressi lig med halvdelen af den risikofaktor, som ville blive fastsat i overensstemmelse med stk. 4

(b) hvis den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen er lavere end værdien af obligationen eller lånet i, og hvis den i overensstemmelse med stk. 4 fastsatte risikofaktor ville medføre en værdi af obligationen eller lånet i, som er lavere end den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen, er stressi lig med gennemsnittet af følgende:

i) den i overensstemmelse med stk. 4 fastsatte risikofaktor

ii) forskellen mellem værdien af obligationen eller lånet i og den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen delt med værdien af obligationen eller lånet i

(c) hvis den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen er lavere end værdien af obligationen eller lånet i, og hvis den i overensstemmelse med stk. 4 fastsatte risikofaktor ville medføre en værdi af obligationen eller lånet i, som er højere end eller lig med den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen, fastsættes stressi i overensstemmelse med stk. 4.

Den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen beregnes i overensstemmelse med artikel 112, 197 og 198.

6.  Virkningen af det umiddelbare fald i værdien af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF i finansierings- og kreditinstitutter vurderes kun ud fra værdien af de kapitalinteresser, der ikke fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til denne forordnings artikel 68.

Artikel 177

Kreditspændsrisici på securitiseringspositioner: generelle bestemmelser

1.  Kapitalkravet SCRsecuritisation for kreditspændsrisici på securitiseringspositioner er summen af et kapitalkrav for type 1-securitiseringspositioner, et kapitalkrav for type 2-securitiseringspositioner og et kapitalkrav for resecuritiseringspositioner.

2.  Type 1-securitiseringspositioner omfatter securitiseringspositioner, der opfylder alle følgende kriterier:

(a) positionen er henført til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre

(b) securitiseringen er børsnoteret på et reguleret marked i et land, som er medlem af EØS eller OECD, eller er optaget til handel i et organiseret handelssystem, der giver et aktivt og stort marked for direkte salg med følgende faktorer:

i) historiske beviser på markedets bredde og dybde ved lavt bid-ask-spænd, stor omsætning og mange markedsdeltagere

ii) en robust markedsinfrastruktur

(c) positionen er i den mest privilegerede tranche eller de mest privilegerede trancher i securitiseringen og beholder dette højeste niveau i hele transaktionens levetid; en tranche anses med henblik derpå for at være mest privilegeret, hvis tranchen efter udstedelse af et påkrav og eventuelt en meddelelse om opsigelse ikke er underordnet andre trancher i samme securitiseringstransaktion eller -ordning med hensyn til at modtage betaling af renter og afdrag, uden at der tages hensyn til skyldige beløb i henhold til rente- eller valutaderivataftaler, gebyrer eller andre lignende betalinger

(d) de underliggende eksponeringer er tilvejebragt af securitiseringsenheden med særligt formål (SSPE), jf. artikel 4, stk. 1, nr. 66), i forordning (EU) nr. 575/2013, på en måde, som kan håndhæves over for en tredjepart eller ligger uden for sælgerens (det eksponeringsleverende eller organiserende instituts eller den oprindelige långivers) og dennes kreditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af sælgers insolvens

(e) overførsel af de underliggende eksponeringer til SSPE'en er ikke underlagt strenge tilbagebetalingsklausuler i jurisdiktionen, hvor sælgeren (det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller den oprindelige långiver) er registreret som selskab, herunder, men ikke begrænset til bestemmelser, i henhold til hvilke salget af de underliggende eksponeringer udelukkende kan erklæres ugyldigt af sælgerens (det eksponeringsleverende eller organiserende instituts eller den oprindelige långivers) kurator på den baggrund, at det blev indgået inden for en bestemt periode, inden sælgeren blev erklæret konkurs, eller bestemmelser, hvor SSPE'en udelukkende kan forhindre en sådan ugyldiggørelse, hvis den kan bevise, at den ikke var bekendt med sælgerens konkurs på salgstidspunktet

(f) de underliggende eksponeringer forvaltes gennem en serviceringsaftale, som indeholder kontinuitetsbestemmelser, der som minimum sikrer, at administrationsselskabets misligholdelse eller insolvens ikke medfører, at serviceringsydelsen ophører

(g) dokumentationen for securitiseringen indeholder kontinuitetsbestemmelser, der som minimum sikrer, at modparter i et derivat og likviditetsstillere erstattes efter behov ved misligholdelse eller insolvens

(h) securitiseringspositionen understøttes af en pulje af homogene underliggende eksponeringer, som alle udelukkende tilhører en af følgende kategorier, eller af en pulje af homogene underliggende eksponeringer, som kombinerer de i nr. i) og ii) omhandlede boliglån:

i) boliglån med førsteprioritetssikkerhed i ejendommen ydet til personer til køb af deres primære bolig, forudsat at en af følgende to betingelser er opfyldt:

 lånene i puljen opfylder i gennemsnit kravet om belåningsgrad som fastsat i artikel 129, stk. 1, litra d), nr. i), i forordning (EU) nr. 575/2013

 den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvorfra lånene hidrører, fastsætter en grænse for, hvor stort et lån der maksimalt kan ydes til låntageren i et boliglån i forhold til dennes indkomst, og den pågældende medlemsstat har underrettet Kommissionen og EIOPA om denne lovgivning. Grænsen for lånets størrelse i forhold til indkomsten beregnes på grundlag af låntagerens årlige bruttoindkomst under hensyntagen til dennes skattemæssige og øvrige forpligtelser samt risikoen for renteændringer i lånets løbetid. For hvert boliglån i puljen overstiger den del af låntagerens bruttoindkomst, som kan anvendes til at servicere lånet, herunder betaling af renter, afdrag og gebyrer, ikke 45 %.

ii) boliglån, som er fuldt ud garanteret, som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at lånene opfylder det i nævnte stykke fastsatte krav om sikkerhedsstillelse og gennemsnitskravet om belåningsgrad som fastsat i artikel 129, stk. 1, litra d), nr. i), i forordning (EU) nr. 575/2013

iii) erhvervslån, leasingaftaler og kreditfaciliteter til selskaber til finansiering af kapitaludgifter eller forretningstransaktioner, som ikke er erhvervelse eller udvikling af erhvervsejendomme, forudsat at mindst 80 % af låntagerne i puljen med hensyn til porteføljebalancen er små og mellemstore virksomheder på tidspunktet for udstedelsen af securitiseringen, og ingen af låntagerne er et institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) nr. 575/2013

iv) billån og -leasing til finansiering af motorkøretøjer eller påhængskøretøjer som defineret i artikel 3, nr. 11) og 12), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF ( 10 ), landbrugs- eller skovbrugstraktorer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF ( 11 ), motorcykler eller trehjulede motorcykler som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF ( 12 ) eller bæltekøretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2007/46/EF. Sådanne låne- og leasingaftaler kan omfatte accessoriske forsikrings- og serviceprodukter eller reservedele til køretøjer og for leasingaftaler restværdien af leasede køretøjer. Alle lån og leasingaftaler i puljen sikres med et prioritetspant eller sikkerhed for køretøjet eller en passende garanti til fordel for SSPE'en som f.eks. en bestemmelse om ejendomsforbehold

v) lån og kreditfaciliteter til enkeltpersoner til personligt, familiemæssigt eller husholdningsmæssigt forbrug

(i) positionen er ikke i en resecuritisering eller en syntetisk securitisering som omhandlet i artikel 242, stk. 11, i forordning (EU) nr. 575/2013

(j) de underliggende eksponeringer omfatter ikke overdragelige finansielle instrumenter eller derivater bortset fra finansielle instrumenter udstedt af SSPE'en selv eller andre parter i securitiseringssystemet og derivater, der anvendes til at afdække valuta- og renterisici

(k) på tidspunktet for udstedelsen af securitiseringen, eller når den medtages i puljen af underliggende eksponeringer på et tidspunkt efter udstedelse, omfatter de underliggende eksponeringer ikke eksponeringer mod kreditsvage låntagere (eller, hvor det er relevant, kreditsvage garantistillere), hvor en kreditsvag låntager (eller kreditsvag garantistiller) er en låntager (eller garantistiller), som:

i) er erklæret konkurs eller har aftalt gældssanering eller -omlægning med sine kreditorer, eller hvis kreditorer ved en domstol er givet ret til tvangsinddrivelse eller erstatning som følge af den manglende betaling senest tre år forud for indgåelsesdatoen

ii) findes i et officielt register over personer med negativ kredithistorik

iii) har en kreditvurdering fra et ECAI eller har en kreditscore, der viser en betydelig risiko for, at aftalebestemte betalinger ikke bliver foretaget sammenlignet med den gennemsnitlige låntager for denne type lån i den relevante jurisdiktion

(l) på tidspunktet for udstedelsen af securitiseringen, eller når den medtages i puljen af underliggende eksponeringer på et tidspunkt efter udstedelsen, omfatter de underliggende eksponeringer ikke misligholdte eksponeringer, jf. artikel 178, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013

(m) tilbagebetalingen af securitiseringspositionen er ikke struktureret således, at den overvejende afhænger af salg af aktiver, der er stillet som sikkerhed for de underliggende eksponeringer, men dette er ikke til hinder for, at sådanne eksponeringer efterfølgende fornyes eller refinansieres

(n) hvis securitiseringen er oprettet uden en revolverende periode, eller den revolverende periode er afsluttet, og hvis der er givet påkrav eller meddelelse om opsigelse, videregives indtægter fra afdrag fra de underliggende eksponeringer til indehaverne af securitiseringspositionerne via sekventiel amortisering af securitiseringspositionerne, og ingen betydelige kontantbeløb tilbageholdes i SSPE'en på de enkelte betalingsdage

(o) hvis securitiseringen er oprettet med en revolverende periode, er der i transaktionsdokumentationen taget højde for passende førtidsindfrielsesbegivenheder, herunder som minimum følgende:

i) et fald i de underliggende eksponeringers kreditkvalitet

ii) manglende generering af tilstrækkelige nye underliggende eksponeringer af mindst samme kreditkvalitet

iii) forekomst af en insolvensrelateret begivenhed vedrørende det eksponeringsleverende institut eller administrationsselskabet

(p) på tidspunktet for udstedelsen af securitiseringen har låntagerne (eller, hvor det er relevant, garantistillerne) foretaget mindst én betaling, medmindre securitiseringen er sikret ved de i litra h), nr. v), i dette stykke omhandlede kreditfaciliteter

(q) i tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i litra h), nr. i) eller ii), omfatter puljen af lån ikke lån, som er markedsført og ydet med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne, er gjort opmærksom på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af långiveren

(r) i tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i litra h), nr. i) eller ii), opfylder vurderingen af låntagernes kreditværdighed kravene i artikel 18, stk. 1-4, stk. 5, litra a), og stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU ( 13 ) eller tilsvarende krav i lande, som ikke er medlem af Unionen

(s) i tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er billån og -leasing samt forbrugerlån og kreditfaciliteter som omhandlet i litra h), nr. v), i dette stykke, opfylder vurderingen af låntagerens kreditværdighed kravene i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EU ( 14 ) eller tilsvarende krav i lande, som ikke er medlem af Unionen

(t) hvis udstederen, det eksponeringsleverende eller organiserende institut er etableret i Unionen, opfylder det/den kravene i del 5 i forordning (EU) nr. 575/2013 og giver oplysninger i overensstemmelse med artikel 8b i forordning (EU) nr. 1060/2009 om de underliggende eksponeringers kreditkvalitet og performance, transaktionens opbygning, pengestrømme og eventuel sikkerhedsstillelse, der understøtter eksponeringerne samt de oplysninger, der er nødvendige for, at investorer kan gennemføre omfattende og velinformerede stresstest; hvis udstederen, det eksponeringsleverende eller organiserende institut er etableret uden for Unionen, stilles der omfattende låneoplysninger til rådighed for eksisterende og potentielle investorer og lovgivere ved udstedelsen og løbende i overensstemmelse med almindeligt anerkendte standarder, som generelt er accepteret af markedsdeltagere.

3.  Type 2-securitiseringspositioner omfatter alle securitiseringspositioner, som ikke kan anerkendes som type 1-securitiseringspositioner.

4.  Uanset stk. 2 anerkendes securitiseringer, som blev udstedt før denne forordnings ikrafttrædelse, som type 1-securitiseringer, hvis de kun opfylder kravene i stk. 2, litra a), c), d), h), i) og j). Hvis de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i stk. 2, litra h), nr. i), finder ingen af de to betingelser for belåningsgraden eller forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten som omhandlet i den pågældende bestemmelse anvendelse på disse securitiseringer.

5.  Uanset stk. 2 anerkendes en securitiseringsposition, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i stk. 2, litra h), nr. i), der ikke opfylder kravet om belåningsgrad eller forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten, jf. samme litra, som en type 1-securitiseringsposition frem til den 31. december 2025, forudsat at alle følgende krav er opfyldt:

(a) securitiseringen blev udstedt efter denne forordnings ikrafttrædelse

(b) de underliggende eksponeringer udgør boliglån, som blev ydet til låntagerne inden anvendelsen af den nationale lov, som fastsætter en grænse for, hvor stort et lån, der maksimalt kan ydes i forhold til indkomsten.

(c) de underliggende eksponeringer udgør ikke boliglån, der blev ydet til låntagere efter denne forordnings ikrafttrædelse, og som ikke opfylder kravet om lånets størrelse i forhold til indkomsten som omhandlet i stk. 2, litra h), nr. 1.

Artikel 178

Kreditspændsrisici på securitiseringspositioner: beregning af kapitalkravet

1.  Kapitalkravet for kreditspændsrisici for type 1-securitiseringspositioner er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af et umiddelbart relativt fald i stressi i værdien af hver enkelt type 1-securitiseringsposition i. Risikofaktoren stressi er lig med følgende:

image

hvor:

(a) duri betegner den ændrede varighed af securitiseringsposition i denomineret i år

(b) bi henføres afhængigt af kreditkvalitetstrinnet for securitiseringsposition i i overensstemmelse med følgende tabel:



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

bi

2,1 %

3 %

3 %

3 %

2.  Kapitalkravet for kreditspændsrisici for type 2-securitiseringspositioner er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af et umiddelbart relativt fald i stressi i værdien af hver enkelt type 2-securitiseringsposition i. Risikofaktoren stressi er lig med følgende:

image

hvor:

(a) duri betegner den ændrede varighed af securitiseringsposition i denomineret i år

(b) bi henføres afhængigt af kreditkvalitetstrinnet for securitiseringsposition i i overensstemmelse med følgende tabel:



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

4

5

6

bi

12,5 %

13,4 %

16,6 %

19,7 %

82 %

100 %

100 %

3.  Kapitalkravet for kreditspændsrisici for resecuritiseringspositioner er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af et umiddelbart relativt fald i stressi i værdien af hver enkelt resecuritiseringsposition i. Risikofaktoren stressi er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  duri betegner den ændrede varighed af resecuritiseringsposition i denomineret i år

(b)  bi tildeles afhængigt af kreditkvalitetstrinnet for resecuritiseringsposition i i overensstemmelse med følgende tabel:



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

4

5

6

bi

33 %

40 %

51 %

91 %

100 %

100 %

100 %

4.  Den ændrede varighed duri som omhandlet i stk. 1 og 2 er ikke lavere end ét år.

5.  Securitiseringspositioner, for hvilke der ikke findes en tilgængelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikofaktor stressi på 100 %.

Artikel 179

Kreditspændsrisici for kreditderivater

1.   ►M1  Kapitalkravet SCRcd for kreditspændsrisici for kreditderivater, som ikke er omhandlet i stk. 3, er lig med det højeste af følgende kapitalkrav: ◄

▼M1

(a) det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af en umiddelbar stigning målt i absolutte tal i kreditspændet for de underliggende instrumenter for kreditderivaterne

▼B

(b) det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af et umiddelbart relativt fald i kreditspændet for de underliggende instrumenter for kreditderivaterne på 75 %.

For så vidt angår litra a), beregnes den umiddelbare stigning i kreditspændet for de underliggende instrumenter for kreditderivaterne, for hvilket der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, i overensstemmelse med følgende tabel.



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

4

5

6

Umiddelbar stigning i kreditspænd (i procentpoint)

1,3

1,5

2,6

4,5

8,4

16,20

16,20

2.  For så vidt angår stk. 1, litra a), er den umiddelbare stigning i kreditspændet for de underliggende instrumenter for kreditderivaterne, for hvilket der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, 5 procentpoint.

3.  Kreditderivater, som indgår i selskabets risikoreduktionspolitik, er ikke underlagt et kapitalkrav for kreditspændsrisici, hvis blot selskabet indehaver enten de underliggende instrumenter for kreditderivatet eller en anden eksponering med hensyn til hvilken basisrisikoen mellem den pågældende eksponering og de underliggende instrumenter for kreditderivatet ikke er væsentlig under nogen omstændigheder.

4.  Hvis det største af de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede kapitalkrav og det største af de i overensstemmelse med artikel 206, stk. 2, beregnede tilsvarende kapitalkrav ikke er baseret på samme scenarie, er kapitalkravet for kreditspændsrisici for kreditderivater det i stk. 1 omhandlede kapitalkrav, for hvilket det underliggende scenarie medfører det største tilsvarende kapitalkrav beregnet i overensstemmelse med artikel 206, stk. 2.

Artikel 180

Specifikke eksponeringer

1.  Eksponeringer i form af obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF (dækkede obligationer), som er blevet tildelt kreditkvalitetstrin 0 eller 1, tildeles en risikofaktor stressi i overensstemmelse med følgende tabel.



Kreditkvalitetstrin

Varighed (duri )

0

1

op til 5

0,7 %. duri

0,9 %. duri

Over 5 år

image

image

2.  Eksponeringer i form af obligationer og lån til følgende tildeles en risikofaktor stressi på 0 %:

(a) Den Europæiske Centralbank

(b) medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og finansieret i den pågældende centralregerings og centralbanks nationale valuta

(c) multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

(d) internationale organisationer som omhandlet i artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013

Eksponeringer i form af obligationer og lån, der er fuldt ud, ubetinget og uigenkaldeligt garanteret af en af de i litra a)-d) nævnte modparter, hvor garantien opfylder kravene i artikel 215, tildeles ligeledes en risikofaktor stressi på 0 %.

3.  Eksponeringer i form af obligationer og lån til andre centralregeringer og centralbanker end de i stk. 2, litra b), omhandlede, denomineret og finansieret i centralregeringens og centralbankens nationale valuta, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikofaktor stressi , afhængigt af kreditkvalitetstrinnet og varigheden af eksponeringen i overensstemmelse med følgende tabel:



Kreditkvalitetstrin

0 og 1

2

3

4

5 og 6

Varighed

(dur i)

stress i

ai

bi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

Op til 5

image

0,0 %

1,1 %

1,4 %

2,5 %

4,5 %

Over 5 og op til 10

image

0,0 %

0,0 %

5,5 %

0,6 %

7,0 %

0,7 %

12,5 %

1,5 %

22,5 %

2,5 %

Over 10 og op til 15

image

0,0 %

0,0 %

8,4 %

0,5 %

10,5 %

0,5 %

20,0 %

1,0 %

35,0 %

1,8 %

Over 15 og op til 20

image

0,0 %

0,0 %

10,9 %

0,5 %

13,0 %

0,5 %

25,0 %

1,0 %

44,0 %

0,5 %

Over 20

image

0,0 %

0,0 %

13,4 %

0,5 %

15,5 %

0,5 %

30,0 %

0,5 %

46,5 %

0,5 %

4.  Eksponeringer i form af obligationer og lån til et forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og hvor dette selskab opfylder sit minimumskapitalkrav, tildeles en risikofaktor stressi fra tabellen i artikel 176, stk. 3, afhængigt af selskabets solvensprocent, ved hjælp af følgende kortlægning mellem solvensprocenter og kreditkvalitetstrin:



Solvensprocent

196 %

175 %

122 %

95 %

75 %

75 %

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Hvis solvensprocenten falder imellem de solvensprocenter, som er fastsat i ovenstående tabel, interpoleres værdien af stressi lineært fra de værdier, der ligger nærmest på stressi svarende til nærmeste solvensprocenter i ovenstående tabel. Hvis solvensprocenten er lavere end 75 %, er stress i lig med den faktor, der svarer til kreditkvalitetstrin 5 og 6. Hvis solvensprocenten er højere end 196 %, er stressi lig med den faktor, der svarer til kreditkvalitetstrin 1.

For så vidt angår dette stykke, betegner ”solvensprocent” procenten af den anerkendte del af kapitalgrundlaget, der skal dække solvenskapitalkravet, og solvenskapitalkravet ved hjælp af de senest tilgængelige værdier.

5.  Eksponeringer i form af obligationer og lån til et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som ikke opfylder sit minimumskapitalkrav, tildeles en risikofaktor stressi i overensstemmelse med følgende tabel:



Varighed (duri )

Risikofaktor stressi

Op til 5

7,5 %. duri

Over 5 og op til 10

37,50 % + 4,20 %.(duri – 5)

Over 10 og op til 15

58,50 % + 0,50 %.(duri – 10)

Over 15 og op til 20

61 % + 0,50 %.(duri – 15)

Over 20

image

6.  Denne artikels stk. 4 og 5 finder først anvendelse fra den første dag, hvor det selskab, som svarer til eksponeringen, offentliggør rapporten om solvens og finansiel situation som omhandlet i artikel 51 i direktiv 2009/138/EF. Før denne dato finder denne forordnings artikel 176 anvendelse, hvis der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og ellers tildeles eksponeringerne samme risikofaktor som den, der ville følge af anvendelsen af denne artikels stk. 4 på eksponeringer mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab med en solvensprocent på 100 %.

7.  Eksponeringer i form af obligationer og lån til et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og der ligger i et land, hvis solvensregler anses for at svare til reglerne i direktiv 2009/138/EF i overensstemmelse med artikel 227 i direktiv 2009/138/EF, og som opfylder det pågældende tredjelands solvenskrav, tildeles samme risikofaktor som den, der ville følge af anvendelsen af denne artikels stk. 4 på eksponeringer mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab med en solvensprocent på 100 %.

8.  Eksponeringer i form af obligationer og lån til kredit- og finansieringsinstitutter i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013, som opfylder solvenskravene i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles den samme risikofaktor som den, der ville følge af anvendelsen af denne artikels stk. 4 på eksponeringer mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab med en solvensprocent på 100 %.

9.  Kapitalkravet for kreditspændsrisici for kreditderivater, hvor det underliggende finansielle instrument er en obligation eller et lån til en i stk. 2 nævnt eksponering, er nul.

10.  Type 1-securitiseringspositioner, der er fuldt ud, ubetinget og uigenkaldeligt garanteret af Den Europæiske Investeringsfond eller Den Europæiske Investeringsbank, hvis garantien opfylder kravene i artikel 215, tildeles en risikofaktor stressi på 0 %.

▼M1

11.  Eksponeringer i form af obligationer og lån, som opfylder kriterierne i stk. 12, tildeles en risikofaktor stressi afhængigt af eksponeringens kreditkvalitetstrin og varighed i overensstemmelse med følgende tabel:



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

Varighed

(dur i)

stressi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

Op til 5

bi · duri

0,64 %

0,78 %

1,0 %

1,67 %

Over 5 og op til 10

ai + bi · (duri – 5)

3,2 %

0,36 %

3,9 %

0,43 %

5,0 %

0,5 %

8,35 %

1,0 %

Over 10 og op til 15

ai + bi · (duri – 10)

5,0 %

0,36 %

6,05 %

0,36 %

7,5 %

0,36 %

13,35 %

0,67 %

Over 15 og op til 20

ai + bi · (duri – 15)

6,8 %

0,36 %

7,85 %

0,36 %

9,3 %

0,36 %

16,7 %

0,67 %

Over 20

min[ai + bi · (duri – 20);1]

8,6 %

0,36 %

9,65 %

0,36 %

11,1 %

0,36 %

20,05 %

0,36 %

12.  Kriterierne for eksponeringer, der tildeles en risikofaktor i overensstemmelse med stk. 11, er følgende:

(a) eksponeringen er knyttet til en kvalificeret infrastrukturinvestering, der opfylder de kriterier, som er omhandlet i artikel 164a

(b) eksponeringen er ikke et aktiv, som opfylder følgende betingelser:

 det indgår i en matchtilpasningsportefølje i overensstemmelse med artikel 77b, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF

 det er tildelt et kreditkvalitetstrin på mellem 0 og 2

(c) der foreligger en kreditvurdering for eksponeringen foretaget af et udpeget ECAI

(d) eksponeringen har fået tildelt et kreditkvalitetstrin mellem 0 og 3.

13.  Eksponeringer i form af obligationer og lån, som opfylder kriterierne i stk. 12, litra a) og b), men som ikke opfylder kriterierne i stk. 12, litra c), tildeles en risikofaktor stressi svarende til kreditkvalitetstrin 3 og den varighed for eksponeringen, der er angivet i tabellen i stk. 11.

▼M4

14.  Eksponeringer i form af obligationer og lån, som opfylder kriterierne i stk. 15, tildeles en risikofaktor stress i afhængigt af eksponeringens kreditkvalitetstrin og varighed i overensstemmelse med følgende tabel:



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

Varighed

(duri )

stress i

ai

bi

ai

bi

ai

bi

ai

bi

Op til 5

bi · duri

0,68 %

0,83 %

1,05 %

1,88 %

Over 5 og op til 10

ai + bi · (duri – 5)

3,38 %

0,38 %

4,13 %

0,45 %

5,25 %

0,53 %

9,38 %

1,13 %

Over 10 og op til 15

ai + bi · (duri – 10)

5,25 %

0,38 %

6,38 %

0,38 %

7,88 %

0,38 %

15,0 %

0,75 %

Over 15 og op til 20

ai + bi · (duri – 15)

7,13 %

0,38 %

8,25 %

0,38 %

9,75 %

0,38 %

18,75 %

0,75 %

Over 20

min[ai + bi · (duri – 20);1]

9,0 %

0,38 %

10,13 %

0,38 %

11,63 %

0,38 %

22,50 %

0,38 %

15.  Kriterierne for eksponeringer, der tildeles en risikofaktor i overensstemmelse med stk. 14, er følgende:

(a) eksponeringen er knyttet til en kvalificeret infrastrukturvirksomhedsinvestering, der opfylder de kriterier, som er omhandlet i artikel 164b

(b) eksponeringen er ikke et aktiv, som opfylder følgende betingelser:

 det indgår i en matchtilpasningsportefølje i overensstemmelse med artikel 77b, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF

 det er tildelt et kreditkvalitetstrin på mellem 0 og 2

(c) der foreligger en kreditvurdering for infrastrukturenheden fra et udpeget ECAI

(d) eksponeringen har fået tildelt et kreditkvalitetstrin på mellem 0 og 3.

16.  Eksponeringer i form af obligationer og lån, som opfylder kriterierne i stk. 15, litra a) og b), men som ikke opfylder kriterierne i stk. 15, litra c), tildeles en risikofaktor stressi svarende til kreditkvalitetstrin 3 og den varighed for eksponeringen, der er angivet i tabellen i stk. 14.

▼B

Artikel 181

Anvendelse af kreditspændsscenarier på matchtilpasningsporteføljer

Hvis forsikringsselskaber anvender matchtilpasningen som omhandlet i artikel 77b i direktiv 2009/138/EF, gennemfører de den scenariebaserede beregning for kreditspændsrisici som følger:

(a) aktiverne i den tildelte portefølje er underlagt det umiddelbare fald i værdien for kreditspændsrisici i denne forordnings artikel 176, 178 og 180

(b) de forsikringsmæssige hensættelser beregnes på ny for at tage højde for indvirkningen på matchtilpasningsbeløbet af det umiddelbare fald i værdien af den tildelte portefølje af aktiver. Det grundlæggende kreditspænd øges navnlig med et beløb i absolutte tal, som beregnes som produktet af følgende:

i) den absolutte stigning i kreditspændet, der multipliceret med den ændrede varighed af det relevante aktiv ville medføre den relevante risikofaktor stressi som omhandlet i denne forordnings artikel 176, 178 og 180

ii) en reduktionsfaktor, afhængigt af kreditkvaliteten i henhold til følgende tabel:



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

4

5

6

Reduktionsfaktor

45 %

50 %

60 %

75 %

100 %

100 %

100 %

▼M4

For aktiver i den tildelte portefølje, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, samt for kvalificerede infrastrukturaktiver og for kvalificerede infrastrukturvirksomhedsaktiver, som er tildelt kreditkvalitetstrin 3, er reduktionsfaktoren lig med 100 %.

▼B



Underafdeling 6

Delmodulet for koncentrationsrisici

Artikel 182

Enkeltnavnseksponering

1.  Kapitalkravet for koncentrationsrisici beregnes på grundlag af enkeltnavnseksponeringer. Af denne grund behandles eksponeringer mod selskaber, som tilhører samme koncern, som enkeltnavnseksponeringer. På samme vis anses fast ejendom i samme bygning som samme faste ejendom.

2.  Eksponeringen på misligholdelsestidspunktet mod en modpart er summen af eksponeringer mod denne modpart.

3.  Eksponeringen på misligholdelsestidspunktet mod en enkeltnavnseksponering er summen af eksponeringer på misligholdelsestidspunktet mod alle modparter, som tilhører enkeltnavnseksponeringen.

4.  Det vægtede gennemsnitlige kreditkvalitetstrin for en enkeltnavnseksponering er lig med det oprundede gennemsnit for kreditkvalitetstrinnene for alle eksponeringer mod alle modparter, der tilhører enkeltnavnseksponeringen, vægtet med værdien af de enkelte eksponeringer.

5.  For så vidt angår stk. 4, tildeles eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, et kreditkvalitetstrin i overensstemmelse med kapitel 1, afdeling 2, i dette afsnit. Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles kreditkvalitetstrin 5.

Artikel 183

Beregning af kapitalkravet for koncentrationsrisici

1.  Kapitalkravet for koncentrationsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen dækker alle enkeltnavnseksponeringer i

(b)  Conci betegner kapitalkravet for koncentrationsrisici for en enkeltnavnseksponering i.

2.  For hver enkeltnavnseksponering i er kapitalkravet for koncentrationsrisici Conci lig med det tab i basiskapitalgrundlag, som ville følge af et umiddelbart fald i værdien af aktiver svarende til enkeltnavnseksponeringen i og lig med følgende:

image

hvor:

(a)  XSi er den overskydende eksponering som omhandlet i artikel 184

(b)  gi er risikofaktoren for koncentrationsrisici som omhandlet i artikel 186 og 187.

Artikel 184

Overskydende eksponering

1.  Den overskydende eksponering for en enkeltnavnseksponering i er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  Ei betegner eksponeringen på misligholdelsestidspunktet for enkeltnavnseksponering i, der indgår i beregningen af delmodulet for koncentrationsrisici

(b)  Assets betegner beregningsgrundlaget for delmodulet for koncentrationsrisici

(c)  CTi er den relative tærskel for overskydende eksponering som omhandlet i artikel 185.

2.  Beregningsgrundlaget for delmodulet for koncentrationsrisici Assets er lig med værdien af alle de aktiver, som besiddes af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, med undtagelse af følgende:

(a) aktiver, som indehaves med hensyn til livsforsikringsaftaler, hvis investeringsrisikoen bæres fuldt ud af forsikringstagerne

(b) eksponeringer mod en modpart, som tilhører samme koncern som forsikrings- eller genforsikringsselskabet, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

i) modparten er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab eller en accessorisk servicevirksomhed

ii) modparten er fuldt ud konsolideret i overensstemmelse med artikel 335, stk. 1, litra a)

iii) modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som forsikrings- eller genforsikringsselskabet

iv) modparten er etableret i Unionen

v) der er ikke nogen aktuel eller forventet væsentlig praktisk eller retlig hindring for øjeblikkelig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til forsikrings- eller genforsikringsselskabet

(c) værdien af kapitalinteresserne som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF i finansierings- og kreditinstitutter, der fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til denne forordnings artikel 68

(d) eksponeringer, der indgår i anvendelsesområdet for delmodulet for modpartsrisici

(e) udskudte skatteaktiver

(f) immaterielle aktiver.

3.  Eksponeringen på misligholdelsestidspunktet for en enkeltnavnseksponering i reduceres med den eksponering på misligholdelsestidspunktet mod modparter, der tilhører den pågældende enkeltnavnseksponering, og for hvilken risikofaktoren for koncentrationsrisici som omhandlet i artikel 168 og 187 er 0 %.

Artikel 185

Tærskler for relativ overskydende eksponering

Hver enkeltnavnseksponering i tildeles i overensstemmelse med følgende tabel en tærskel for relativ overskydende eksponering, afhængigt af det vægtede gennemsnitlige kreditkvalitetstrin for enkeltnavnseksponeringen i, beregnet i overensstemmelse med artikel 182, stk. 4.



Vægtet gennemsnitligt kreditkvalitetstrin for enkeltnavnseksponering i

0

1

2

3

4

5

6

Tærskel for relativ overskydende eksponering CTi

3 %

3 %

3 %

1,5 %

1,5 %

1,5 %

1,5 %

Artikel 186

Risikofaktor for koncentrationsrisici

1.  Hver enkeltnavnseksponering i tildeles i overensstemmelse med følgende tabel en risikofaktor gi for koncentrationsrisici, afhængigt af det vægtede gennemsnitlige kreditkvalitetstrin for enkeltnavnseksponeringen i, beregnet i overensstemmelse med artikel 182, stk. 4.



Vægtet gennemsnitligt kreditkvalitetstrin for enkeltnavnseksponering i

0

1

2

3

4

5

6

Risikofaktor g i

12 %

12 %

21 %

27 %

73 %

73 %

73 %

2.  Enkeltnavnseksponeringer mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og hvis dette selskab opfylder sit minimumskapitalkrav, tildeles en risikofaktor gi for koncentrationsrisici, afhængigt af selskabets solvensprocent i overensstemmelse med følgende tabel:



Solvensprocent

95 %

100 %

122 %

175 %

196 %

Risikofaktor g i

73 %

64,5 %

27 %

21 %

12 %

Hvis solvensprocenten falder imellem de solvensprocenter, som er fastsat i ovenstående tabel, interpoleres værdien af gi lineært fra de værdier, der ligger nærmest på gi svarende til nærmeste solvensprocenter i ovenstående tabel. Hvis solvensprocenten er lavere end 95 %, er risikofaktoren gi lig med 73 %. Hvis solvensprocenten er højere end 196 %, er risikofaktoren gi lig med 12 %.

For så vidt angår dette stykke, betegner ”solvensprocent” procenten af den anerkendte del af kapitalgrundlaget, der skal dække solvenskapitalkravet, og solvenskapitalkravet ved hjælp af de senest tilgængelige værdier.

3.  Enkeltnavnseksponeringer mod forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der ikke opfylder deres minimumssolvenskrav, tildeles en risikofaktor gi for koncentrationsrisici lig med 73 %.

Denne artikels stk. 2 og 3 finder først anvendelse fra den første dag, hvor det selskab, som svarer til eksponeringen, offentliggør rapporten om dets solvens og finansielle situation som omhandlet i artikel 51 i direktiv 2009/138/EF. Før denne dato finder stk. 1 anvendelse, hvis der findes en kreditvurdering for den pågældende enkeltnavnseksponering, og ellers tildeles eksponeringerne en risikofaktor gi 64,5 %.

4.  Enkeltnavnseksponeringer mod et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, der ligger i et land, hvis solvensregler anses for at svare til artikel 227 i direktiv 2009/138/EF, og som stemmer overens med solvensreglerne for det pågældende tredjeland, tildeles en risikofaktor gi på 64,5 %.

5.  Enkeltnavnseksponeringer mod kredit- og finansieringsinstitutter i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013, som opfylder solvenskravene i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikofaktor gi på 64,5 %.

6.  Enkeltnavnseksponeringer, som ikke er identificeret i stk. 1-5, tildeles en risikofaktor gi for koncentrationsrisici på 73 %.

Artikel 187

Specifikke eksponeringer

1.  Eksponeringer i form af obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF (dækkede obligationer) tildeles en tærskel for relativ overskydende eksponering CTi på 15 %, forudsat at de tilsvarende eksponeringer i form af dækkede obligationer er blevet tildelt kreditkvalitetstrin 0 eller 1. Eksponeringer i form af dækkede obligationer anses for at være enkeltnavnseksponeringer, uanset andre eksponeringer mod samme modpart som udstederen af de dækkede obligationer, som udgør en bestemt enkeltnavnseksponering.

2.  Eksponeringer mod en enkelt fast ejendom tildeles en tærskel for relativ overskydende eksponering CTi på 10 % og en risikofaktor gi for koncentrationsrisici på 12 %.

3.  Eksponeringer mod følgende tildeles en risikofaktor gi for koncentrationsrisici på 0 %:

(a) Den Europæiske Centralbank

(b) medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og finansieret i den pågældende centralregerings og centralbanks nationale valuta

(c) multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

(d) internationale organisationer som omhandlet i artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013.

Eksponeringer, der er fuldt ud, ubetinget og uigenkaldeligt garanteret af en af de i litra a)-d) nævnte modparter, hvor garantien opfylder kravene i artikel 215, tildeles ligeledes en risikofaktor gi for koncentrationsrisici på 0 %.

4.  Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, der ikke er omhandlet i stk. 3, litra b), og som er denomineret og finansieret i den pågældende centralregerings og centralbanks nationale valuta, tildeles en risikofaktor gi for koncentrationsrisici, afhængigt af deres vægtede gennemsnitlige kreditkvalitetstrin i overensstemmelse med følgende tabel.



Vægtet gennemsnitligt kreditkvalitetstrin for enkeltnavnseksponering i

0

1

2

3

4

5

6

Risikofaktor g i

0 %

0 %

12 %

21 %

27 %

73 %

73 %

5.  Eksponeringer i form af indskud i bank tildeles en risikofaktor gi for koncentrationsrisici på 0 %, forudsat at de opfylder alle følgende krav:

(a) den fulde værdi af eksponeringen er dækket af en statsgarantiordning i Unionen

(b) garantien dækker forsikrings- eller genforsikringsselskabet uden begrænsning

(c) der sker ingen dobbelttælling af en sådan garanti i beregningen af solvenskapitalkravet.



Underafdeling 7

Delmodulet for valutaspændsrisici

Artikel 188

1.  Det i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra e), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for valutarisici er lig med summen af kapitalkravene for valutarisici for hver enkelt udenlandsk valuta: Investeringer i type 1-aktier som omhandlet i artikel 168, stk. 2, og type 2-aktier som omhandlet i artikel 168, stk. 3, som er noteret på fondsbørser, der opererer med forskellige valutaer, anses for at være følsomme over for valutaen for dens vigtigste notering. Type 2-aktier som omhandlet i artikel 168, stk. 3, som ikke er noterede, anses for at være følsomme over for valutaen i det land, hvor udstederen har sine hovedaktiviteter. Fast ejendom anses for at være følsom over for valutaen i det land, den ligger i.

For så vidt angår denne artikel, er udenlandsk valuta andre valutaer end den valuta, der benyttes ved udarbejdelsen af forsikrings- eller genforsikringsselskabets regnskab (”den lokale valuta”).

2.  For hver udenlandsk valuta er kapitalkravet for valutarisici lig med det største af følgende kapitalkrav:

(a) kapitalkravet for risikoen for en stigning i værdien af den udenlandske valuta i forhold til den lokale valuta

(b) kapitalkravet for risikoen for et fald i værdien af den udenlandske valuta i forhold til den lokale valuta.

3.  Kapitalkravet for risikoen for en stigning i værdien af en udenlandsk valuta i forhold til den lokale valuta er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, der ville følge af en umiddelbar stigning på 25 % i værdien af den udenlandske valuta i forhold til den lokale valuta.

4.  Kapitalkravet for risikoen for et fald i værdien af en udenlandsk valuta i forhold til den lokale valuta er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, der ville følge af et umiddelbart fald på 25 % i værdien af den udenlandske valuta i forhold til den lokale valuta.

5.  For valutaer, der er bundet til euroen, kan faktoren på 25 % som omhandlet i stk. 3 og 4 i denne artikel justeres i overensstemmelse med gennemførelsesretsakten som vedtaget i medfør af artikel 109a, stk. 2, litra d), i direktiv 2009/138/EF, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) bindingen sikrer, at de relative ændringer i vekselkursen over en periode på ét år ikke overstiger den relative justering af faktoren på 25 % i tilfælde af ekstreme markedsbegivenheder, der svarer til konfidensniveauet i artikel 101, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF

(b) et af følgende kriterier er opfyldt:

i) valutaen deltager i den europæiske valutakursmekanisme (ERM II)

ii) Rådet har besluttet at anerkende bindingsordninger mellem valutaen og euroen

iii) bindingsordningen er etableret ved lov i valutaens land.

For så vidt angår litra a), skal der tages hensyn til de finansielle ressourcer for de parter, der garanterer bindingen.

6.  Virkningen af en stigning eller et fald i værdien af en udenlandsk valuta i forhold til den lokale valuta på værdien af kapitalinteresser som defineret i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF i finansierings- og kreditinstitutter vurderes kun ud fra værdien af de kapitalinteresser, der ikke fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til denne forordnings artikel 68. Den del, som fratrækkes kapitalgrundlaget, vurderes kun i det omfang, virkningen medfører en stigning i basiskapitalgrundlaget.

7.  Hvis det største af de i stk. 2, litra a) og b), omhandlede kapitalkrav og det største af de i overensstemmelse med denne forordnings artikel 206, stk. 2 beregnede tilsvarende kapitalkrav ikke er baseret på samme scenarie, er kapitalkravet for valutarisici for en bestemt valuta det i stk. 2, litra a) eller b), omhandlede kapitalkrav, for hvilket det underliggende scenarie medfører det største tilsvarende kapitalkrav beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 206, stk. 2.



AFDELING 6

Modulet for modpartsrisici



Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 189

Anvendelsesområde

1.  Kapitalkravet for modpartsrisici er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  SCRdef,1 betegner kapitalkravet for modpartsrisici for type 1-eksponeringer som fastsat i stk. 2

(b)  SCRdef,2 betegner kapitalkravet for modpartsrisici for type 2-eksponeringer som fastsat i stk. 3.

2.  Type 1-eksponeringer består af eksponeringer i forhold til følgende:

(a) risikoreduktionsaftaler, herunder genforsikringsarrangementer, special purpose vehicles, forsikringssecuritiseringer og derivater

(b) indestående i bank som defineret i artikel 6, punkt F, i Rådets direktiv 91/674/EØF ( 15 )

(c) indskud i cederende selskaber, hvor antallet af enkeltnavnseksponeringer ikke overstiger 15

(d) tilsagn fra et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er blevet indkaldt, men ikke indbetalt, hvis antallet af enkeltnavnseksponeringer ikke overstiger 15, herunder indkaldt, men ikke indbetalt ordinær aktiekapital og præferenceaktier, indkaldte, men ikke indbetalte juridisk bindende tilsagn om at tegne og betale for efterstillet gæld, indkaldt, men ikke indbetalt garantikapital, medlemsbidrag eller tilsvarende elementer af basiskapitalgrundlaget for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, indkaldte, men ikke indbetalte garantier, indkaldte, men ikke indbetalte remburser, indkaldte, men ikke indbetalte krav, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger kan gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag

(e) juridisk bindende tilsagn, som selskabet har givet eller arrangeret, og som kan skabe betalingsforpligtelser afhængigt af en modparts kreditværdighed eller misligholdelse, herunder garantier, remburser og administrative skrivelser fra selskabet.

3.  Type 2-eksponeringer består af alle krediteksponeringer, som ikke er omfattet af delmodulet for kreditspændsrisici, og som ikke er type 1-eksponeringer, herunder følgende:

(a) tilgodehavender hos mæglere

(b) forsikringstagerdebitorer

(c) realkreditlån, der opfylder kravene i artikel 191, stk. 2-13

(d) indskud i cederende selskaber, hvor antallet af enkeltnavnseksponeringer overstiger 15

(e) tilsagn fra et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er blevet indkaldt, men ikke indbetalt, som omhandlet i stk. 2, litra d), hvor antallet af enkeltnavnseksponeringer overstiger 15.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan efter eget skøn anse alle de i stk. 3, litra d) og e), omhandlede eksponeringer for at være type 1-eksponeringer, uanset antallet af enkeltnavnseksponeringer.

5.  Hvis der er stillet remburs, garanti eller tilsvarende risikoreduktionsteknik til rådighed med henblik på at sikre en eksponering fuldt ud, og denne risikoreduktionsteknik opfylder kravene i artikel 209-215, kan leverandøren af den pågældende remburs, garanti eller tilsvarende risikoreduktionsteknik anses for at være modparten for en sikret eksponering, for så vidt angår vurderingen af antallet af enkeltnavnseksponeringer.

6.  Følgende kreditrisici er ikke dækket af modulet for modpartsrisici:

(a) kreditrisici, der overføres gennem kreditderivater

(b) kreditrisici for gældsudstedelse fra special purpose vehicles, uanset om de er defineret i henhold til artikel 13, nr. 26), i direktiv 2009/138/EF

(c) risici ved kredit- og kautionsforsikring eller -genforsikring som omhandlet i branche 9, 21 og 28 i denne forordnings bilag I

(d) kreditrisici for realkreditlån, der ikke opfylder kravene i artikel 191, stk. 2-9.

7.  Investeringsgarantier på forsikringsaftaler, der gives til forsikringstagere af en tredjepart, og for hvilke forsikrings- eller genforsikringsselskabet ville være ansvarlig, hvis tredjeparten misligholder, behandles som derivater i modulet for modpartsrisici.

Artikel 190

Enkeltnavnseksponeringer

1.  Kapitalkravet for modpartsrisici beregnes på grundlag af enkeltnavnseksponeringer. Af denne grund behandles eksponeringer mod selskaber, som tilhører samme koncern, som enkeltnavnseksponeringer.

2.  Forsikrings- eller genforsikringsselskabet kan anse eksponeringer, som tilhører forskellige medlemmer af samme juridiske eller aftalemæssige poolingaftale for at være forskellige enkeltnavnseksponeringer, hvor sandsynligheden for misligholdelse for enkeltnavnseksponeringen beregnes i overensstemmelse med artikel 199, og tabet som følge af misligholdelse beregnes i overensstemmelse med artikel 193, hvis det er en type A-puljeeksponering, i overensstemmelse med artikel 194, hvis det er en type B-puljeeksponering, og i overensstemmelse med artikel 195, hvis det er en type C-puljeeksponering. Alternativt behandles eksponeringer mod selskaber, som tilhører samme poolingaftale, som en enkeltnavnseksponering.

Artikel 191

Realkreditlån

1.  Detaillån sikret ved pant i beboelsesejendom (realkreditlån) behandles som type 2-eksponeringer ved modpartsrisici, forudsat at kravene i stk. 2-13 er opfyldt.

2.  Eksponeringen skal enten være mod en eller flere fysiske personer eller en lille eller mellemstor virksomhed.

3.  Eksponeringen skal være en af mange eksponeringer med ensartede karakteristika, således at risiciene i tilknytning til sådanne udlån reduceres væsentligt.

4.  Det samlede skyldige beløb til forsikrings- eller genforsikringsselskabet og, hvor det er relevant, til alle tilknyttede selskaber i henhold til artikel 212, stk. 1, litra b), og stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, herunder eksponeringer ved misligholdelse, fra modparten eller anden tilknyttet tredjepart, må ikke med forsikrings- eller genforsikringsselskabets vidende overstige 1 mio. EUR. Forsikrings- eller genforsikringsselskabet tager rimelige skridt til at erhverve denne viden.

5.  Beboelsesejendommen er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren.

6.  Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagerens kreditkvalitet.

7.  Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom, men af låntagerens underliggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. For de andre kilders vedkommende skal forsikrings- eller genforsikringsselskabet som led i sin udlånspolitik fastlægge, hvor stort et lån der maksimalt kan ydes i forhold til indkomsten og sikre sig passende dokumentation for, at den relevante indkomst oppebæres ved ydelsen af lånet.

8.  Følgende krav til retssikkerhed skal være opfyldt:

(a) prioriteten eller pantet skal kunne fuldbyrdes i alle de jurisdiktioner, der er relevante på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og skal være registreret korrekt og i tide

(b) alle juridiske krav vedrørende pantet skal være opfyldt

(c) aftalen om kreditrisikoafdækning og den underliggende juridiske procedure skal give forsikrings- eller genforsikringsselskabet mulighed for at realisere værdien af afdækningen inden for en rimelig tidsramme.

9.  Alle følgende krav til overvågning af ejendomsværdi og ejendomsvurdering skal være opfyldt:

(a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet overvåger værdien af ejendommen løbende og mindst en gang hvert tredje år. Forsikrings- eller genforsikringsselskabet foretager en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne

(b) ejendomsvurderingen skal revideres, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet får adgang til oplysninger, der tyder på, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til markedsprisen, og denne revision skal være ekstern og uafhængig og udføres af en vurderingsmand, som har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse og er uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

10.  For så vidt angår stk. 9, kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere, hvilke ejendomme der har brug for en fornyet værdiansættelse.

11.  Forsikrings- eller genforsikringsselskabet dokumenterer tydeligt de typer beboelsesejendomme, de accepterer som sikkerhed, og deres udlånspolitik i denne henseende. Forsikrings- eller genforsikringsselskabet stiller krav om, at den uafhængige vurderingsmand, der vurderer ejendommens markedsværdi som omhandlet i artikel 198, stk. 2, dokumenterer markedsværdien både åbent og tydeligt.

12.  Forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal have indført procedurer til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som kreditrisikoafdækning, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

13.  Forsikrings- eller genforsikringsselskabet indberetter alle følgende data om tab som følge af realkreditlån til tilsynsmyndigheden:

(a) tab som følge af lån, der er klassificeret som type 2-eksponeringer ifølge artikel 189, stk. 3, i et bestemt år

(b) samlede tab i et bestemt år.

14.  Tilsynsmyndighederne offentliggør hvert år i aggregeret form de i stk. 13, litra a) og b), omhandlede data sammen med eventuelle historiske data. Efter anmodning fra en anden tilsynsmyndighed i en medlemsstat, EBA eller EIOPA skal en tilsynsmyndighed levere mere detaljerede oplysninger til den pågældende tilsynsmyndighed, EBA eller EIOPA om forholdene på markedet for beboelsesejendomme i den pågældende medlemsstat.

Artikel 192

Tab som følge af misligholdelse

1.  Tabet som følge af misligholdelse på en enkeltnavnseksponering er lig med summen af dette tab som følge af misligholdelse på hver af de eksponeringer mod modparter, der hører under enkeltnavnseksponeringen. Tabet som følge af misligholdelse angives med fradrag af forpligtelserne over for modparter, der tilhører enkeltnavnseksponeringen, forudsat at disse forpligtelser og eksponeringer modregnes i tilfælde af modparternes misligholdelse, og forudsat at artikel 209 og 210 overholdes i forbindelse med denne modregning. Modregning medregnes ikke, hvis forpligtelserne ventes opfyldt, inden krediteksponeringen er clearet.

2.  Tabet som følge af misligholdelse for et genforsikringsarrangement eller en forsikringssecuritisering er lig med følgende

image

hvor:

(a)  Recoverables betegner det bedste skøn over de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsarrangementet eller forsikringssecuritiseringen og de tilsvarende debitorer

(b)  RMre betegner den risikoreducerende virkning, som genforsikringsarrangementet eller securitiseringen har på forsikringsrisikoen

(c)  Collateral betegner den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen i forhold til genforsikringsarrangementet eller securitiseringen

(d)  F betegner en faktor for at tage højde for den økonomiske virkning af aftalen om sikkerhedsstillelse i forhold til genforsikringsarrangementet eller securitiseringen i tilfælde af kreditbegivenheder knyttet til modparten.

Hvis genforsikringsarrangementet er med et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, og 60 % eller derover af den pågældende modparts aktiver er genstand for aftaler om sikkerhedsstillelse, er tabet som følge af misligholdelse lig med følgende:

▼M1

image

▼B

hvor:

F' betegner en faktor for at tage højde for den økonomiske virkning af aftalen om sikkerhedsstillelse i forhold til genforsikringsarrangementet eller securitiseringen i tilfælde af en kreditbegivenhed knyttet til modparten.

3.  Tabet som følge af misligholdelse for et derivat er lig med følgende

image

hvor

(a)  Derivative betegner værdien af derivatet i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF

(b)  RMfin betegner den risikoreducerende virkning, som derivatet har på markedsrisici

(c)  Collateral betegner den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen i forhold til derivatet

(d)  F' betegner en faktor for at tage højde for den økonomiske virkning af aftalen om sikkerhedsstillelse i forhold til derivatet i tilfælde af en kreditbegivenhed knyttet til modparten.

4.  Tabet som følge af misligholdelse for et realkreditlån er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  Loan betegner værdien af realkreditlånet i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF

(b)  Mortgage betegner den risikotilpassede værdi af pantet.

5.  Tabet som følge af misligholdelse for en juridisk bindende forpligtelse som omhandlet i denne forordnings artikel 189, stk. 2, litra e), er lig med forskellen mellem dens nominelle værdi og værdien i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

6.  Tabet som følge af misligholdelse for indestående i bank som defineret i artikel 6, punkt F, i Rådets direktiv 91/674/EØF, for indestående ved et cederende selskab, for et af elementerne i denne forordnings artikel 189, stk. 2, litra d), eller artikel 189, stk. 3, litra e), eller for et tilgodehavende fra en mægler eller en forsikringstagerdebitor samt alle andre eksponeringer, som ikke fremgår andetsteds i denne artikel, er lig med værdien i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 193

Tab som følge af misligholdelse for type A-puljeeksponeringer

1.  For type A-puljeeksponeringer, som selskabet anser for at være særskilte enkeltnavnseksponeringer i overensstemmelse med artikel 190, stk. 2, hvor medlemmerne hver især kun hæfter for deres respektive andel af den forpligtelse, som er omfattet af poolingaftalen, beregnes tabet som følge af misligholdelse i overensstemmelse med artikel 192.

For type A-puljeeksponeringer, som selskabet anser for at være særskilte enkeltnavnseksponeringer i overensstemmelse med artikel 190, stk. 2, hvor medlemmerne hver især kun hæfter for hele den forpligtelse, som er omfattet af poolingaftalen, multipliceres tabet som følge af misligholdelse som beregnet i overensstemmelse med artikel 192 med risikodelingsfaktoren, som beregnes som følger:

image

hvor:

(a) 
image

(b)  i betegner alle puljemedlemmer, som falder ind under det i artikel 2 i direktiv 2009/138/EF omhandlede anvendelsesområde, og j betegner alle puljemedlemmer, som ikke falder ind under anvendelsesområdet i direktivets artikel 2

(c) 
image ;

(d)  Pj betegner den andel af den samlede risiko i poolingaftalen, som puljemedlem j har påtaget sig

(e) for puljemedlemmer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles SRi og SRj i overensstemmelse med følgende tabel:



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

4

5

6

SRi

196 %

196 %

175 %

122 %

95 %

75 %

75 %

f) for puljemedlemmer, som falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2009/138/EF, og for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, SRi er SRj og den senest tilgængelige solvensprocent

g) for puljemedlemmer, der ligger i et tredjeland, og for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering foretaget af et udpeget ECAI:

i)  SRi er SRj og lig med 100 %, hvis puljemedlemmet ligger i et land, hvis solvensregler anses for at være tilsvarende i henhold til artikel 172 i direktiv 2009/138/EF

ii)  SRi er SRj og lig med 75 %, hvis puljemedlemmet ligger i et land, hvis solvensregler ikke anses for at være tilsvarende i henhold til artikel 172 i direktiv 2009/138/EF.

2.  Hvis selskabet cederer risikoen til en poolingaftale gennem mægleren for et centralt selskab, anses det centrale selskab for at være en del af poolingaftalen, og dets andel af risikoen beregnes i overensstemmelse dermed.

Artikel 194

Tab som følge af misligholdelse for type B-puljeeksponeringer

1.  For type B-puljeeksponeringer, som selskabet anser for at være særskilte enkeltnavnseksponeringer i overensstemmelse med artikel 190, stk. 2, hvor medlemmerne hver især hæfter for hele den forpligtelse, som er omfattet af poolingaftalen, beregnes tabet som følge af misligholdelse som følger:

image

hvor:

(a)  PU betegner selskabets andel af risikoen i overensstemmelse med poolingaftalens vilkår

(b)  PC betegner modpartsmedlemmets andel af risikoen i overensstemmelse med poolingaftalens vilkår

(c)  RRC er lig med:

i) 10 %, hvis 60 % eller mere af aktiverne i modpartsmedlemmet er underlagt aftaler om sikkerhedsstillelse

ii) ellers 50 %

(d)  BEC betegner det bedste skøn over den forpligtelse, som er cederet til modpartsmedlemmet af selskabet med fradrag af genforsikrede beløb hos modparter uden for poolingaftalen

(e) ΔRMC betegner modpartsmedlemmets bidrag til den risikoreducerende virkning af poolingaftalen for selskabets forsikringsrisiko

(f)  Collateral betegner den risikotilpassede værdi af den sikkerhedsstillelse, som besiddes af modpartsmedlemmet i poolingaftalen

(g)  F betegner faktoren for at tage højde for den økonomiske virkning af den sikkerhedsstillelse, som besiddes af modpartsmedlemmet, beregnet i overensstemmelse med artikel 197.

2.  For type B-puljeeksponeringer, som selskabet anser for at være særskilte enkeltnavnseksponeringer i overensstemmelse med artikel 190, stk. 2, hvor medlemmerne hver især kun hæfter for deres respektive del af den forpligtelse, som er omfattet af poolingaftalen, beregnes tabet som følge af misligholdelse som følger:

image

hvor:

(a)  PC betegner modpartsmedlemmets andel af risikoen i overensstemmelse med poolingaftalens vilkår

(b)  RRC er lig med:

i) 10 %, hvis 60 % eller mere af aktiverne i modpartsmedlemmet er underlagt aftaler om sikkerhedsstillelse

ii) ellers 50 %

(c)  BEU betegner det bedste skøn over den forpligtelse, som er cederet til poolingaftalen af selskabet med fradrag af genforsikrede beløb hos modparter uden for poolingaftalen

(d) ΔRMC betegner modpartsmedlemmets bidrag til den risikoreducerende virkning af poolingaftalen for selskabets forsikringsrisiko

(e)  Collateral betegner den risikotilpassede værdi af den sikkerhedsstillelse, som besiddes af modpartsmedlemmet i poolingaftalen

(f)  F betegner faktoren for at tage højde for den økonomiske virkning af den sikkerhedsstillelse, som besiddes af modpartsmedlemmet, beregnet i overensstemmelse med artikel 197.

Artikel 195

Tab som følge af misligholdelse for type C-puljeeksponeringer

For type C-puljeeksponeringer, som selskabet anser for at være særskilte enkeltnavnseksponeringer i overensstemmelse med artikel 190, stk. 2, beregnes tabet som følge af misligholdelse som følger:

image

hvor:

a)  PU betegner selskabets andel af risikoen i overensstemmelse med poolingaftalens vilkår

b)  RRCE er lig med:

i) 10 %, hvis 60 % eller mere af aktiverne i den eksterne modpart er underlagt aftaler om sikkerhedsstillelse

ii) ellers 50 %

c)  BECE betegner det bedste skøn over forpligtelsen cederet til den eksterne modpart af poolingaftalen som helhed

(d) ΔRMCE betegner den eksterne modparts bidrag til den risikoreducerende virkning af poolingaftalen for selskabets forsikringsrisiko

e)  Collateral betegner den risikotilpassede værdi af den sikkerhedsstillelse, som besiddes af modpartsmedlemmet i poolingaftalen

f)  F betegner faktoren for at tage højde for den økonomiske virkning af den sikkerhedsstillelse, som besiddes af modpartsmedlemmet, beregnet i overensstemmelse med artikel 197.

Artikel 196

Risikoreducerende virkning

Den risikoreducerende virkning for et genforsikringsarrangements, en securitiserings eller et derivats forsikrings- eller markedsrisici er forskellen mellem følgende kapitalkrav:

(a) det hypotetiske kapitalkrav for forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikrings- eller markedsrisici, som ville gælde, hvis genforsikringsarrangementet, securitiseringen eller derivatet ikke fandtes

(b) kapitalkravet for forsikrings- eller genforsikringsselskabets forsikrings- eller markedsrisici.

Artikel 197

Risikotilpasset værdi af sikkerhedsstillelsen

1.  Den risikotilpassede værdi af en sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 1, stk. 26, litra b), er lig med forskellen mellem værdien af de aktiver, som stilles som sikkerhed, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF, og justeringen for markedsrisici som omhandlet i denne artikels stk. 5, forudsat at følgende krav begge er opfyldt:

(a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har (eller er begunstiget i en trust, hvor forvalteren har) ret til i god tid at likvidere eller tilbageholde sikkerhedsstillelsen i tilfælde af misligholdelse, insolvens eller konkurs eller anden kreditbegivenhed vedrørende modparten (modpartskravet)

(b) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har (eller er begunstiget i en trust, hvor forvaltningsselskabet har) ret til i god tid at likvidere eller tilbageholde sikkerhedsstillelsen i tilfælde af misligholdelse, insolvens eller konkurs eller anden kreditbegivenhed vedrørende depositaren eller anden tredjepart, som besidder sikkerhedsstillelsen på modpartens vegne (tredjepartskravet).

2.  Hvis tredjepartskravet er opfyldt, og kriterierne i denne forordnings artikel 214 ikke er opfyldt, er den risikotilpassede værdi af en sikkerhedsstillelse som omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 26, litra b), lig med 90 % af forskellen mellem værdien af de aktiver, der stilles som sikkerhed i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF, og justering for markedsrisici som omhandlet i denne artikels stk. 5.

3.  Hvis enten modpartskravet ikke er opfyldt, eller kravet i artikel 214 ikke er opfyldt, er den risikotilpassede værdi af sikkerhedsstillelsen som omhandlet i artikel 1, stk. 26, litra b), nul.

4.  Den risikotilpassede værdi af en sikkerhedsstillelse, for hvilken den fulde ejendomsret overdrages som omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 26, litra a), er lig med forskellen mellem værdien af de aktiver, som stilles som sikkerhed, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF, og justeringen for markedsrisici som omhandlet i denne artikels stk. 5, forudsat at kravene i denne forordnings artikel 214 er opfyldt.

5.  Justeringen for markedsrisici er forskellen mellem følgende kapitalkrav:

(a) det hypotetiske kapitalkrav for forsikrings- eller genforsikringsselskabets markedsrisici, som ville gælde, hvis de aktiver, der stilles som sikkerhed, ikke indgik i beregningen

(b) det hypotetiske kapitalkrav for forsikrings- eller genforsikringsselskabets markedsrisici, som ville gælde, hvis de aktiver, der stilles som sikkerhed, indgik i beregningen

6.  For så vidt angår stk. 5, beregnes valutarisikoen for aktiver, der stilles som sikkerhed, ved at sammenligne valutaen for de aktiver, der stilles som sikkerhed, med valutaen for den tilsvarende eksponering.

7.  Hvis modparten bliver insolvent, og fastsættelsen af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forholdsmæssige andel af modpartens bo i tilfælde af insolvens, der overstiger sikkerhedsstillelsen, ikke tager højde for, at selskabet modtager sikkerhedsstillelsen, er faktor F og F' som omhandlet i artikel 192, stk. 2 og 3, begge 100 %. I alle andre tilfælde er disse faktorer henholdsvis 50 % og 90 %.

Artikel 198

Risikotilpasset værdi af pant

1.  Den risikotilpassede værdi af pant er lig med forskellen mellem værdien af den beboelsesejendom, der stilles som pant, værdiansat i overensstemmelse med stk. 2, og justeringen for markedsrisici som omhandlet i stk. 3.

2.  Værdien af beboelsesejendommen, der stilles som pant, er markedsværdien, reduceret for at afspejle resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til denne forordnings artikel 191, stk. 9 og 10, samt for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen. Den eksterne, uafhængige vurdering af ejendommen er den samme som eller mindre end markedsværdien, beregnet i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

3.  Justeringen for markedsrisici som omhandlet i stk. 1 er forskellen mellem følgende kapitalkrav:

(a) det hypotetiske kapitalkrav for forsikrings- eller genforsikringsselskabets markedsrisici, som ville gælde, hvis den beboelsesejendom, der stilles som pant, ikke indgik i beregningen

(b) det hypotetiske kapitalkrav for forsikrings- eller genforsikringsselskabets markedsrisici, som ville gælde, hvis de aktiver, der stilles som pant, indgik i beregningen.

4.  For så vidt angår stk. 2, beregnes valutarisikoen for den beboelsesejendom, der stilles som sikkerhed, ved at sammenligne valutaen for beboelsesejendommen med valutaen for det tilsvarende lån.



Underafdeling 2

Type 1-eksponeringer

Artikel 199

Sandsynlighed for misligholdelse

1.  Sandsynligheden for misligholdelse på en enkeltnavnseksponering er lig med gennemsnittet af sandsynligheden for misligholdelse for hver af eksponeringerne mod modparter, der tilhører enkeltnavnseksponeringen, vægtet med tabet som følge af misligholdelse med hensyn til disse eksponeringer.

2.  Enkeltnavnseksponering i, for hvilken der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en sandsynlighed for misligholdelse PDi i overensstemmelse med følgende tabel.



Kreditkvalitetstrin

0

1

2

3

4

5

6

Sandsynlighed for misligholdelse PD i

0,002 %

0,01 %

0,05 %

0,24 %

1,20 %

4,2 %

4,2 %

3.  Enkeltnavnseksponeringer i mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og hvor dette selskab opfylder sit minimumskapitalkrav, tildeles en sandsynlighed for misligholdelse PDi , afhængigt af selskabets solvensprocent i overensstemmelse med følgende tabel:



Solvensprocent

196 %

175 %

150 %

125 %

122 %

100 %

95 %

75 %

Sandsynlighed for misligholdelse

0,01 %

0,05 %

0,1 %

0,2 %

0,24 %

0,5 %

1,2 %

4,2 %

Hvis solvensprocenten falder imellem de solvensprocenter, som er fastsat i ovenstående tabel, interpoleres værdien af sandsynligheden for misligholdelse lineært fra de værdier, der ligger nærmest på sandsynligheden for misligholdelse svarende til de nærmeste solvensprocenter i ovenstående tabel. Hvis solvensprocenten er lavere end 75 %, er sandsynligheden for misligholdelse 4,2 %. Hvis solvensprocenten er højere end 196 %, er sandsynligheden for misligholdelse 0,01 %.

For så vidt angår dette stykke, betegner ”solvensprocent” procenten af den anerkendte del af kapitalgrundlaget, der skal dække solvenskapitalkravet, og solvenskapitalkravet ved hjælp af de senest tilgængelige værdier.

4.  Eksponeringer mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der ikke opfylder sit minimumskapitalkrav, tildeles en sandsynlighed for misligholdelse på 4,2 %.

5.  Denne artikels stk. 3 og 4 finder først anvendelse fra den første dag, hvor det selskab, som svarer til eksponeringen, offentliggør rapporten om dets solvens og finansielle situation som omhandlet i artikel 51 i direktiv 2009/138/EF. Før denne dato finder stk. 2 anvendelse, hvis der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI for eksponeringerne. Ellers tildeles eksponeringerne den samme risikofaktor som ville følge af anvendelsen af stk. 3 for eksponeringer mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab med en solvensprocent på 100 %.

6.  Eksponeringer mod et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, der ligger i et land, hvis solvensregler anses for at svare til reglerne i direktiv 2009/138/EF i overensstemmelse med artikel 227 i direktiv 2009/138/EF, og som opfylder solvensreglerne for det pågældende tredjeland, tildeles en sandsynlighed for misligholdelse på 0,5 %.

7.  Eksponeringer mod kredit- og finansieringsinstitutter i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013, som opfylder solvenskravene i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en sandsynlighed for misligholdelse på 0,5 %.

8.  Eksponeringer mod modparter som omhandlet i artikel 180, stk. 2, litra a)-d), tildeles en sandsynlighed for misligholdelse på 0 %.

9.  Sandsynligheden for misligholdelse for enkeltnavnseksponeringer, som ikke er identificeret i stk. 2-8, er lig med 4,2 %.

10.  Hvis der er stillet remburs, garanti eller tilsvarende arrangement med henblik på at sikre en eksponering fuldt ud, og dette arrangement opfylder artikel 209-215, kan udstederen af den pågældende remburs eller garanti eller det tilsvarende arrangement anses for at være modparten for en sikret eksponering, for så vidt angår vurderingen af sandsynligheden for misligholdelse for en enkeltnavnseksponering.

11.  For så vidt angår stk. 10, behandles eksponeringer, der garanteres fuldt ud, ubetinget og uigenkaldeligt af de modparter, som fremgår af gennemførelsesretsakten som vedtages i medfør af artikel 109a, stk. 2, litra a), i direktiv 2009/138/EF, som eksponeringer mod centralregeringen.

Artikel 200

Type 1-eksponeringer

1.  Hvis standardafvigelsen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer er lavere end eller lig med 7 % af det samlede tab som følge af misligholdelse for alle type 1-eksponeringer, er kapitalkravet for modpartsrisici for type 1-eksponeringer lig med følgende:

image

hvor σ betegner standardafvigelsen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer som defineret i stk. 4.

2.  Hvis standardafvigelsen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer er højere end 7 % af det samlede tab som følge af misligholdelse for alle type 1-eksponeringer og lavere end eller lig med 20 % af det samlede tab som følge af misligholdelse for alle type 1-eksponeringer, er kapitalkravet for modpartsrisici for type 1-eksponeringer lig med følgende:

image

hvor σ betegner standardafvigelsen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer.

3.  Hvis standardafvigelsen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer er højere end 20 % af det samlede tab som følge af misligholdelse for alle type 1-eksponeringer, er kapitalkravet for modpartsrisici for type 1-eksponeringer lig med det samlede tab som følge af misligholdelse for alle type 1-eksponeringer.

4.  Standardafvigelsen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer er lig med følgende:

image

hvor V betegner variansen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer.

Artikel 201

Variansen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer

1.  Variansen for fordelingen af tab for type 1-eksponeringer som omhandlet i artikel 200, stk. 4, er lig med summen af Vinter og Vintra .

2.  Vinter er lig med følgende:

image

hvor:

(a) summen dækker alle mulige kombinationer (j,k) af forskellige sandsynligheder for tab for enkeltnavnseksponeringer i overensstemmelse med artikel 199

(b)  TLGDj og TLGDk betegner summen af tab som følge af misligholdelse for type 1-eksponeringer fra modparter, som bærer en sandsynlighed for misligholdelse lig med henholdsvis PDj and PDk.

3.  Vintra er lig med følgende:

image

hvor:

(a) den første sum dækker alle forskellige sandsynligheder for misligholdelse for enkeltnavnseksponeringer i overensstemmelse med artikel 199

(b) den anden sum dækker alle enkeltnavnseksponeringer, hvis sandsynlighed for misligholdelse er lig med PDj

(c)  LGDi betegner tabet som følge af misligholdelse for enkeltnavnseksponeringen i.



Underafdeling 3

Type 2-eksponeringer

Artikel 202

Type 2-eksponeringer

Kapitalkravet for modpartsrisici for type 2-securitiseringspositioner er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af et umiddelbart fald i værdien af type 2-eksponeringer med følgende beløb:

image

hvor:

(a)  LGDreceivables>3months betegner det samlede tab som følge af misligholdelse for alle tilgodehavender fra mæglere, som har været forfaldne i over tre måneder

(b) summen tages for alle andre type 2-eksponeringer end tilgodehavender fra mæglere, som har været forfaldne i over tre måneder

(c)  LGDi betegner tabet som følge af misligholdelse for type 2-eksponeringen i.



AFDELING 7

Modulet for risici på immaterielle aktiver

Artikel 203

Kapitalkravet for risici på immaterielle aktiver er lig med følgende:

image

hvor Vintangibles betegner størrelsen af de immaterielle aktiver som indregnet og værdiansat i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2.



AFDELING 8

Operationelle risici

Artikel 204

1.  Kapitalkravet for modulet for operationelle risici er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  BSCR betegner det primære solvenskapitalkrav

(b)  Op betegner det primære kapitalkrav for opgørelsen af de risikovægtede poster for operationel risiko

(c)  Expul betegner de udgifter, der er påløbet inden for de seneste 12 måneder med hensyn til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne.

2.  De primære kapitalkrav for operationelle risici beregnes som følger:

image

hvor:

(a)  Oppremiums betegner kapitalkravet for operationelle risici baseret på præmieindtægter

(b)  Opprovisions betegner kapitalkravet for operationelle risici baseret på forsikringsmæssige hensættelser.

3.  Kapitalkravet for operationelle risici baseret på præmieindtægter beregnes som følger:



Oppremiums =

right accolade 0,04 · (Earnlife Earnlife–ul ) + 0,03 · Earnnon–life + max(0;0,04 · (Earnlife – 1,2 · pEarnlife – (Earnlife–ul – 1,2 · pEarnlife–ul ))) + max(0;0,03 · (Earnnon–life – 1,2 · pEarnnon–life ))

hvor:

(a)  Earnlife betegner præmieindtægter i de seneste 12 måneder for livsforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler

(b)  Earnlife-ul betegner præmieindtægter i de seneste 12 måneder for livsforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler

(c)  Earnnon-life betegner præmieindtægter i de seneste 12 måneder for skadesforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler

(d)  pEarnlife betegner præmieindtægter i de 12 måneder forud for de seneste 12 måneder for livsforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler

(e)  pEarnlife-ul betegner præmieindtægter i 12 måneder forud for de seneste 12 måneder for livsforsikrings- og genforsikringsforpligtelser, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler

(f)  pEarnnon-life betegner præmieindtægter i de 12 måneder forud for de seneste 12 måneder for skadesforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler.

For så vidt angår dette stykke, er præmieindtægter brutto uden fradrag af præmier for genforsikringsaftaler.

4.  Kapitalkravet for operationelle risici baseret på forsikringsmæssige hensættelser beregnes som følger:

image

hvor:

(a)  TPlife betegner de forsikringsmæssige hensættelser for livsforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser

(b)  TPlife-ul betegner de forsikringsmæssige hensættelser for livsforsikringsforpligtelser, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne

(c)  TPnon-life betegner de forsikringsmæssige hensættelser for skadesforsikrings- og -genforsikringsforpligtelser.

For så vidt angår dette stykke, omfatter forsikringsmæssige hensættelser ikke ►C3  risikomarginen ◄ og beregnes uden fradrag af tilbagekrævninger i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles.



AFDELING 9

Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Artikel 205

Almindelige bestemmelser

Den i artikel 103, litra c), i direktiv 2009/138/EF omhandlede justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne, er summen af følgende værdier:

(a) justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers tabsabsorberende evne

(b) justeringen for de udskudte skatters tabsabsorberende evne.

Artikel 206

Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers tabsabsorberende evne

1.  Justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers tabsabsorberende evne er lig med følgende:

image

hvor:

(a)  BSCR betegner det primære solvenskapitalkrav som omhandlet i artikel 103, litra a), i direktiv 2009/138/EF

(b)  nBSCR betegner det primære nettosolvenskapitalkrav som omhandlet i denne artikels stk. 2

(c)  FDB betegner de forsikringsmæssige hensættelser uden ►C3  risikomargin ◄ i forhold til fremtidige diskretionære ydelser.

2.  Det primære nettosolvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med kapitel V, afdeling 1, underafdeling 1 til 7, med alle følgende ændringer:

(a) hvis beregningen af et modul eller delmodul for det primære solvenskapitalkrav er baseret på den indflydelse, et bestemt scenarie har på forsikrings- og genforsikringsselskabers basiskapitalgrundlag, kan scenariet ændre værdien af de fremtidige diskretionære ydelser i de forsikringsmæssige hensættelser

(b) i de scenariebaserede beregninger af modulet for livsforsikringsrisici, delmodulet for SLT-sygeforsikringsrisici, delmodulet for sygeforsikringskatastroferisici, modulet for markedsrisici og modulet for modpartsrisici samt i den scenariebaserede beregning i litra c) og d) tages der hensyn til scenariets indvirkning på fremtidige diskretionære ydelser i forsikringsmæssige hensættelser, og dette sker på grundlag af antagelser om fremtidige ledelseshandlinger, der opfylder artikel 23

(c) i stedet for kapitalkravet for modpartsrisici for type 1-eksponeringer som omhandlet i artikel 189, stk. 1, baseres beregningen på det kapitalkrav, der er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som ville følge af et umiddelbart tab som følge af misligholdelsesbegivenheder vedrørende type 1-eksponeringer af den del af kapitalkravet, der vedrører modpartsrisici for type 1-eksponeringer som omhandlet i artikel 189, stk. 1

(d) hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender en forenklet beregning for et bestemt kapitalkrav som omhandlet i artikel 91, 92, 93, 94, 95, stk. 1, 95, stk. 2, 96, 101, 103, stk. 1, litra a), 103, stk. 1, litra b), eller 104, baserer selskaberne beregningen på det kapitalkrav, der er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, der ville følge af det umiddelbart tab i den del af kapitalkravet, som er omhandlet i den relevante artikel, og antager, at det umiddelbare tab skyldes den risiko, som beregnes med kapitalkravet i den pågældende artikel.

3.  For så vidt angår stk. 2, litra b), tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle juridiske, lovgivningsmæssige og kontraktmæssige begrænsninger i fordelingen af fremtidige diskretionære ydelser.

Artikel 207

Justering for de udskudte skatters tabsabsorberende evne

1.  Justeringen for de udskudte skatters tabsabsorberende evne er lig med den ændring i værdien af forsikrings- og genforsikringsselskabers udskudte skatter, som ville følge af et umiddelbart tab af et beløb svarende til summen af følgende:

(a) det primære solvenskapitalkrav som omhandlet i artikel 103, litra a), i direktiv 2009/138/EF

(b) justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers tabsabsorberende evne som omhandlet i denne forordnings artikel 206

(c) det i artikel 103, litra b), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitalkrav for operationelle risici.

2.  For så vidt angår stk. 1, værdiansættes udskudte skatter i overensstemmelse med artikel 15. Hvis det i stk. 1 omhandlede tab ville medføre en stigning i det udskudte skatteaktiv, må forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke benytte denne stigning til justeringen, medmindre de kan påvise, at det vil medføre fremtidige fordele i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, under hensyntagen til størrelsen af tabet som omhandlet i stk. 1 og dets indvirkning på selskabets nuværende og fremtidige finansielle situation.

3.  For så vidt angår stk. 1, medfører et fald i udskudte skatteforpligtelser eller en stigning i udskudte skatteaktiver en negativ justering for de udskudte skatters tabsabsorberende evne.

4.  Hvis beregningen af justeringen i overensstemmelse med stk. 1 medfører en positiv ændring i de udskudte skatter, skal justeringen være nul.

5.  Hvis det er nødvendigt at henføre tabet som omhandlet i stk. 1 til dets årsager for at beregne justeringen for de udskudte skatters tabsabsorberende evne, henfører forsikrings- og genforsikringsselskaber tabet til de risici, som beregnes med det primære solvenskapitalkrav, og kapitalkravet for operationelle risici. Henførslen skal stemme overens med modulerne og delmodulerne i standardformlens bidrag til det primære solvenskapitalkrav. Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab benytter en partiel intern model, hvor tilpasningen til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne ikke ligger inden for modellens anvendelsesområde, skal henførslen stemme overens med bidraget fra de af modulerne og delmodulerne i standardformlen, som ligger uden for anvendelsesområdet for modellen til det primære solvenskapitalkrav.



AFDELING 10

Risikoreduktionsmetoder

Artikel 208

Metoder og antagelser

1.  Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber overfører forsikringsrisici ved hjælp af genforsikringsaftaler eller special purpose vehicles, der opfylder kravene i artikel 209, 211 og 213, og hvis disse arrangementer yder afdækning i flere af de scenariebaserede beregninger i afsnit I, kapitel V, afdeling 2, 3 og 4, henføres de risikoreducerende virkninger af disse ved aftale indgåede arrangementer til de scenariebaserede beregninger på en måde, der uden dobbelttælling medtager den økonomiske virkning af afdækningen. De økonomiske virkninger af afdækningen medtages navnlig i fastsættelsen af tabet i basiskapitalgrundlaget i de scenariebaserede beregninger.

2.  Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber overfører forsikringsrisici ved hjælp af finite reinsurance som defineret i artikel 210, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, der opfylder kravene i denne forordnings artikel 209, 211 og 213, indregnes disse aftaler kun i de scenariebaserede beregninger i afsnit I, kapitel V, afdeling 2, 3 og 4, i det omfang forsikringsrisikoen overføres til aftalens modpart. Uanset den foranstående sætning tages der ikke hensyn til finite reinsurance eller tilsvarende arrangementer, hvor manglen på effektiv risikooverførsel kan sammenlignes med den manglende effektive risikooverførsel i finite reinsurance, for så vidt angår fastsættelsen af mængdeangivelsen for præmie- og erstatningshensættelsesrisici i overensstemmelse med denne forordnings artikel 116 og 147, eller for så vidt angår beregningen af selskabsspecifikke parametre i overensstemmelse med dette kapitels afdeling 13.

Artikel 209

Kvalitative kriterier

1.  Ved beregningen af det primære solvenskapitalkrav tager forsikrings- eller genforsikringsselskaber kun hensyn til risikoreduktionsteknikker som omhandlet i artikel 101, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende kvalitative kriterier er opfyldt:

(a) de ved aftale indgåede arrangementer og risikooverførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante jurisdiktioner

(b) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har taget alle nødvendige skridt til at sikre, at et arrangement er effektivt, og til at håndtere de risici, der er relateret til dette arrangement

(c) forsikrings- eller genforsikringsselskabet kan løbende overvåge effektiviteten af arrangementet og de relaterede risici

(d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har i tilfælde af en modparts misligholdelse, insolvens eller konkurs eller en anden kreditbegivenhed, som fremgår af transaktionsdokumentationen for arrangementet, et direkte krav mod den pågældende modpart

(e) der sker ingen dobbelttælling af risikoreducerende virkninger i kapitalgrundlaget og i beregningen af solvenskapitalkravet eller i selve beregningen af solvenskapitalkravet.

2.  I det primære solvenskapitalkrav tages der kun fuldt ud højde for risikoreduktionsteknikker, der gælder i mindst de næste 12 måneder, og som opfylder de kvalitative kriterier i denne afdeling. Under alle andre omstændigheder tages der højde for den risikoreducerende virkning af de risikoreduktionsteknikker, der gælder i en periode på mindre end 12 måneder, og som opfylder de kvalitative kriterier i denne afdeling, i det primære solvenskapitalkrav i forhold til, hvor længe det drejer sig om, for hele risikoeksponeringens løbetid eller den periode, hvor risikoreduktionsteknikken er gældende, afhængigt af hvilken periode der er kortest.

3.  Hvis ved aftale indgåede arrangementer for disse risikoreduktionsteknikker er gældende i en kortere periode end 12 måneder, og forsikrings- eller genforsikringsselskabet agter at udskifte den pågældende risikogrænsende teknik, når den udløber, med et tilsvarende arrangement, tages der fuldt ud højde for risikoreduktionsteknikken i det primære solvenskapitalkrav, forudsat at alle følgende kvalitative kriterier er opfyldt:

(a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har en skriftlig politik om udskiftning af den pågældende risikoreducerende teknik

(b) udskiftningen af risikoreduktionsteknikken må ikke finde sted oftere end hver tredje måned

(c) udskiftningen af risikoreduktionsteknikken afhænger ikke af fremtidige begivenheder, som ligger uden for forsikrings- eller genforsikringsselskabets kontrol. Hvis udskiftningen af risikoreduktionsteknikken afhænger af en fremtidig begivenhed, som ligger inden for forsikrings- eller genforsikringsselskabets kontrol, bør betingelserne dokumenteres tydeligt i den i litra a) omhandlede skriftlige politik

(d) udskiftningen af risikoreduktionsteknikken skal være realistisk på grundlag af tidligere foretagne udskiftninger fra forsikrings- eller genforsikringsselskabets side samt stemme overens med dets forretningspraksis og -strategi

(e) risikoen for, at risikoreduktionsteknikken ikke kan udskiftes som følge af manglende likviditet på markedet, er uvæsentlig

(f) risikoen for, at omkostningerne ved at udskifte risikoreduktionsteknikken stiger i løbet af de efterfølgende 12 måneder, afspejles i solvenskapitalkravet

(g) udskiftningen af den risikoreducerende strider teknisk ikke imod de krav, som gælder for fremtidige ledelseshandlinger som omhandlet i artikel 25, stk. 5.

Artikel 210

Effektiv risikooverførsel

1.  De ved aftale indgåede arrangementer, der omfatter risikoreduktionsteknikken, sikrer, at omfanget af risikoreduktionsteknikkens afdækning og risikooverførslen er klart defineret og uomtvisteligt.

2.  Det ved aftale indgåede arrangement medfører ikke en væsentlig basisrisiko, eller at der opstår andre risici, medmindre dette afspejles i beregningen af solvenskapitalkravet.

3.  Basisrisikoen er væsentlig, hvis den medfører en forkert angivelse af den risikoreducerende indvirkning på forsikrings- eller genforsikringsselskabets primære solvenskapitalkrav, der kan påvirke den tilsigtede brugers beslutninger om eller bedømmelse af oplysningerne, herunder tilsynsmyndighederne.

4.  Fastsættelsen af at de ved aftale indgåede arrangementer og risikooverførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante jurisdiktioner i overensstemmelse med artikel 209, stk. 1, litra a), baseres på følgende:

(a) om det ved aftale indgåede arrangement er underlagt en betingelse, som kan undergrave en effektiv risikooverførsel, og hvis opfyldelse ligger uden for forsikrings- eller genforsikringsselskabets direkte kontrol

(b) om der findes tilknyttede transaktioner, der kan undergrave en effektiv risikooverførsel.

Artikel 211

Risikoreduktionsteknikker ved hjælp af genforsikringsaftaler eller special purpose vehicles

1.  Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet overfører forsikringsrisici ved hjælp af genforsikringsaftaler eller special purpose vehicles, således at de tager hensyn til risikoreduktionsteknikken i det primære solvenskapitalkrav, skal de kvalitative kriterier i artikel 209 og 210 og i stk. 2-6 opfyldes.

2.  I tilfælde af genforsikringsaftaler er modparten en af følgende:

(a) et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der opfylder solvenskapitalkravet

(b) et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, der ligger i et land, hvis solvensregler anses for at svare til eller midlertidigt svare til reglerne i direktiv 2009/138/EF i overensstemmelse med direktivets artikel 172, og som opfylder det pågældende tredjelands solvenskrav

(c) et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, der ikke ligger i et land, hvis solvensregler anses for at svare til eller midlertidigt svare til reglerne i direktiv 2009/138/EF i overensstemmelse med direktivets artikel 172, med en kreditkvalitet, som er tildelt kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i overensstemmelse med dette afsnits kapitel II, afdeling 1.

3.  Hvis en modpart i en genforsikringsaftale er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der ikke længere overholder solvenskapitalkravet, efter genforsikringsaftalen er indgået, kan den afdækning, som risikoreduktionsteknikken tilbyder, delvist indregnes, forudsat at forsikrings- eller genforsikringsselskabet kan påvise, at modparten har fremsendt en realistisk genoprettelsesplan til tilsynsmyndighederne, og solvenskapitalkravet igen vil blive overholdt inden for den i genoprettelsesplanen anførte tidsfrist som omhandlet i artikel 138 i direktiv 2009/138/EF. Med henblik derpå reduceres virkningen af risikoreduktionsteknikken med den procentsats, som solvenskapitalkravet er overtrådt med.

4.  Hvis risikoen overføres til en special purpose vehicle, opfyldes kravene i artikel 211, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF for den risikoreduktionsteknik, som der skal tages højde for i det primære solvenskapitalkrav; hvis kravene til en special purpose vehicle, der skal finansieres fuldt ud, ikke længere opfyldes fuldt ud, efter arrangementet er indgået, kan afdækningen fra risikoreduktionsteknikken delvist indregnes, forudsat at forsikrings- eller genforsikringsselskabet kan påvise, at kravet om fuld finansiering genoprettes inden for tre måneder; af denne grund reduceres virkningen af risikoreduktionsteknikken med procentsatsen for den aggregerede minimumsrisikoeksponering for den pågældende special purpose vehicle som omhandlet i denne forordnings artikel 326, som ikke er dækket af aktiverne i den pågældende special purpose vehicle eller med et tilsvarende beløb, hvor artikel 211, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF finder anvendelse.

5.  Hvis risikoen overføres til en special purpose vehicle som omhandlet i artikel 211, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, tages der kun hensyn til risikoreduktionsteknikken i det primære solvenskapitalkrav, hvis lovgivningen i medlemsstaten svarer til lovgivningen i artikel 211, stk. 2, og denne lovgivning overholdes af denne special purpose vehicle.

6.  Hvis risikoen overføres til en special purpose vehicle, der reguleres af et tredjelands tilsynsmyndighed, tages der kun hensyn til risikoreduktionsteknikken i det primære solvenskapitalkrav, hvor krav svarende til kravene i artikel 211, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF overholdes af denne special purpose vehicle.

Artikel 212

Finansielle risikoreduktionsteknikker

1.  Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber overfører risikoen, så der tages højde for risikoreduktionsteknikken i det primære solvenskapitalkrav, i andre tilfælde end de i artikel 211 omhandlede, herunder overførsler gennem køb eller udstedelse af finansielle instrumenter, skal de kvalitative kriterier i stk. 2-5 opfyldes, ligesom de kvalitative kriterier i artikel 209 og 210.

2.  Risikoreduktionsteknikken skal stemme overens med forsikrings- eller genforsikringsselskabets skriftlige politik om risikostyring som omhandlet i artikel 44, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF.

3.  Forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal kunne værdiansætte aktiverne, de passiver, som er genstand for risikoreduktionsteknikken og, hvis risikoreduktionsteknikken omfatter brug af finansielle instrumenter, de finansielle instrumenter pålideligt i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF.

4.  Hvis risikoreduktionsteknikken omfatter brug af finansielle instrumenter, skal de finansielle instrumenter have en kreditkvalitet, som er tildelt kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i overensstemmelse med dette afsnits kapitel I, afdeling 2.

5.  Hvis risikoreduktionsteknikken ikke er et finansielt instrument, skal modparterne i risikoreduktionsteknikken have en kreditkvalitet, som er tildelt kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i overensstemmelse med dette afsnits kapitel I, afdeling 2.

Artikel 213

Status for modparterne

1.  I tilfælde af at de kvalitative kriterier i artikel 211, stk. 1, og artikel 212, stk. 3 og 4, ikke opfyldes, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber kun hensyn til de risikoreduktionsteknikker i beregningen af det primære solvenskapitalkrav, hvis et af følgende kriterier er opfyldt:

(a) risikoreduktionsteknikken opfylder de kvalitative kriterier i artikel 209, 210 og artikel 212, stk. 1 og 2, og der foreligger aftaler om sikkerhedsstillelse, der opfylder kriterierne i artikel 214

(b) risikoreduktionsteknikken ledsages af en anden risikoreduktionsteknik, hvor den anden teknik i kombination med den første teknik opfylder de kvalitative kriterier i artikel 209, 210 og artikel 212, stk. 1 og 2, og hvor modparterne i den anden teknik opfylder kriterierne i artikel 211, stk. 1, og artikel 212, stk. 3 og 4.

2.  For så vidt angår denne artikels stk. 1, litra a), tages der, hvis værdien i overensstemmelse med artikel 75 i direktiv 2009/138/EF af sikkerhedsstillelsen er mindre end den samlede risikoeksponering, kun hensyn til aftalen om sikkerhedsstillelse, i det omfang sikkerhedsstillelsen dækker risikoeksponeringen.

Artikel 214

Aftaler om sikkerhedsstillelse

1.  I beregningen af det primære solvenskapitalkrav indregnes aftaler om sikkerhedsstillelse kun, hvis følgende kriterier ud over de kvalitative kriterier i artikel 209 og 210 er opfyldt:

(a) det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der overfører risikoen, er berettiget til rettidigt at likvidere eller tilbageholde sikkerhedsstillelsen i tilfælde af misligholdelse, insolvens eller konkurs eller anden kreditbegivenhed vedrørende modparten

(b) der er tilstrækkelig sikkerhed for den afdækning, som opnås med sikkerhedsstillelse, på grund af et af følgende udsagn:

i) den er af tilstrækkelig kreditkvalitet, er tilstrækkelig likvid og har en tilstrækkelig stabil værdi

ii) den er garanteret af en anden modpart end modparten i artikel 187, stk. 5, og artikel 184, stk. 2, som er blevet tildelt en risikofaktor på 0 %

(c) der er ingen væsentlig positiv korrelation mellem modpartens kreditkvalitet og sikkerhedsstillelsens værdi

(d) sikkerhedsstillelsen er ikke værdipapirer udstedt af modparten eller et af modpartens tilknyttede selskaber.

2.  Hvis en aftale om sikkerhedsstillelse opfylder definitionen i artikel 1, stk. 26, litra b), og omfatter sikkerhedsstillelse, som besiddes af en depositar eller anden tredjepart, sikrer forsikrings- eller genforsikringsselskabet, at alle følgende kriterier er opfyldt:

(a) den relevante depositar eller anden tredjepart adskiller de aktiver, som stilles som sikkerhed, fra sine egne aktiver

(b) de adskilte aktiver besiddes af et institut, der modtager indlån, og som har en kreditkvalitet, der er tildelt kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i overensstemmelse med dette afsnits kapitel I, afdeling 2

(c) de adskilte aktiver kan identificeres enkeltvist og kan kun ændres eller udskiftes med forsikrings- eller genforsikringsselskabets samtykke eller samtykke fra en person, der fungerer som forvalter i forhold til forsikrings- eller genforsikringsselskabets interesser i sådanne aktiver

(d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har (eller er begunstiget i en trust, hvor forvalteren har) ret til rettidigt at likvidere eller tilbageholde de adskilte aktiver i tilfælde af misligholdelse, insolvens eller konkurs eller anden kreditbegivenhed vedrørende depositaren eller anden tredjepart, som besidder sikkerhedsstillelsen på modpartens vegne

(e) de adskilte aktiver må ikke anvendes til at betale eller stille sikkerhed for andre personer end forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller som instrueret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet.

Artikel 215

Garantier

I beregningen af det primære solvenskapitalkrav indregnes garantier kun, hvis det udtrykkeligt er omhandlet i dette kapitel, og hvis alle følgende kriterier ud over de kvalitative kriterier i artikel 209 og 210 er opfyldt:

(a) garantiens kreditrisikoafdækning er direkte

(b) omfanget af kreditafdækningen er klart defineret og uomtvisteligt

(c) garantien indeholder ikke bestemmelser, hvis opfyldelse ligger uden for långiverens direkte kontrol, og som:

i) vil give udbyderen mulighed for ensidigt at ophæve kreditrisikoafdækningen

ii) vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdækningen som følge af forringet kreditkvalitet for den afdækkede eksponering

iii) kan forhindre, at udstederen forpligtes til at foretage en udbetaling rettidigt, hvis den oprindelige låntager undlader at betale forfaldne beløb

iv) kan give udstederen mulighed for at afkorte kreditrisikoafdækningens løbetid

(d) i tilfælde af modpartens misligholdelse, insolvens eller konkurs eller anden kreditbegivenhed har forsikrings- eller genforsikringsselskabet ret til i tide at retsforfølge garantistilleren for alle skyldige beløb under fordringen, for hvilken afdækningen gælder, og garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet først er nødt til at retsforfølge låntageren

(e) garantien er en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistilleren påtager sig

(f) garantien dækker fuldt ud alle de typer løbende betalinger, som låntageren forventes at foretage i forbindelse med fordringen.



AFDELING 11

Afgrænsede fonde

Artikel 216

Beregning af solvenskapitalkravet i tilfælde af afgrænsede fonde og matchtilpasningsporteføljer

1.  I tilfælde af afgrænsede fonde som fastlagt i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8, stk. 1, eller hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber har fået godkendelse til at anvende en matchtilpasning til den risikofrie rentekurve i overensstemmelse med artikel 77b i direktiv 2009/138/EF, foretager forsikrings- og genforsikringsselskaber en justering i beregningen af solvenskapitalkravet efter den metode, som er fastsat i denne forordnings artikel 217.

2.  Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab har fået tilsynsmæssig godkendelse til at anvende bestemmelserne i artikel 304 i direktiv 2009/138/EF på afgrænsede fonde, må det ikke justere beregningen i overensstemmelse med denne forordnings artikel 217, men skal basere beregningen på antagelsen om fuld diversifikation mellem aktiverne og passiverne i de afgrænsede fonde og resten af selskabet.

Artikel 217

Beregningsmetode for solvenskapitalkrav for afgrænsede fonde og matchtilpasningsporteføljer

▼C3

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner et teoretisk solvenskapitalkrav for hver ring-fenced fond og hver matchtilpasningsportefølje samt for den resterende del af selskabet på samme måde, som hvis de pågældende ring-fenced fonde og matchtilpasningsporteføljen og den resterende del af selskabet var særskilte selskaber.

▼B

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner deres solvenskapitalkrav som summen af de teoretiske solvenskapitalkrav for hver af de afgrænsede fonde og hver matchtilpasningsportefølje og for den resterende del af selskabet.

3.  Hvis beregningen af kapitalkravet for et risikomodul eller delmodul i det primære solvenskapitalkrav er baseret på virkningen af et scenarie for forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag, beregnes virkningen af scenariet for basiskapitalgrundlaget i den afgrænsede fond og matchtilpasningsporteføljen og den resterende del af selskabet.

4.  Basiskapitalgrundlaget i den afgrænsede fond og matchtilpasningsporteføljen er de begrænsede kapitalgrundlagselementer, der opfylder definitionen af basiskapitalgrundlag i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF.

5.  Hvis den afgrænsede fond indeholder ordninger med ret til bonus, benytter forsikrings- og genforsikringsselskaber følgende tilgang, når de justerer solvenskapitalkravet:

(a) hvis beregningen i stk. 3 ville medføre en stigning i basiskapitalgrundlaget i den afgrænsede fond, justeres den anslåede ændring i basiskapitalgrundlaget for at afspejle, at den afgrænsede fond indeholder ordninger med ret til bonus; i så fald er justeringen til ændringen i basiskapitalgrundlaget i den afgrænsede fond det beløb, som de forsikringsmæssige hensættelser ville stige med som følge af den forventede fremtidige udlodning til forsikringstagere eller begunstigede i den pågældende afgrænsede fond

(b) hvis beregningen i stk. 3 ville medføre et fald i basiskapitalgrundlaget i den afgrænsede fond, justeres den anslåede ændring i basiskapitalgrundlaget til beregning af det primære nettosolvenskapitalkrav som omhandlet i artikel 206, stk. 2, for at afspejle reduktionen i de fremtidige diskretionære ydelser, der betales til forsikringstagere eller begunstigede i den pågældende afgrænsede fond, idet justeringen ikke må overstige de fremtidige diskretionære ydelser i den afgrænsede fond.

6.  Uanset stk. 1 beregnes det teoretiske solvenskapitalkrav for hver ►C3  ring-fenced fond ◄ og hver matchtilpasningsportefølje ved hjælp af de scenariebaserede beregninger, hvorunder basiskapitalgrundlaget for selskabet som helhed påvirkes mest negativt.

7.  Med hensyn til at fastslå, under hvilket scenarie basiskapitalgrundlaget påvirkes mest negativt for selskabet som helhed, beregner selskabet først summen af resultaterne af scenariernes indvirkning på basiskapitalgrundlaget i hver enkelt ►C3  ring-fenced fond ◄ og hver matchtilpasningsportefølje i overensstemmelse med stk. 3 og 5. Summen fra ►C3  de enkelte ring-fenced fonde ◄ og matchtilpasningsporteføljer lægges sammen og til resultaterne af scenariernes indvirkning på basiskapitalgrundlaget i den resterende del af forsikrings- eller genforsikringsselskabet.

8.  Det teoretiske solvenskapitalkrav for hver ►C3  ring-fenced fond ◄ og hver matchtilpasningsportefølje fastlægges ved at lægge kapitalkravene for hvert delmodul og risikomodul i det primære solvenskapitalkrav sammen.

9.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber antager, at der ikke foreligger nogen diversifikation af risici mellem de enkelte afgrænsede fonde og de enkelte matchtilpasningsporteføljer og den resterende del af forsikrings- eller genforsikringsselskabet.



AFDELING 12

Selskabsspecifikke parametre

Artikel 218

En undergruppe af standardparametrene, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre

1.  En undergruppe af standardparametrene, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7, i direktiv 2009/138/EF, omfatter følgende parametre:

(a) i delmodulet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer for hvert af de i denne forordnings bilag II anførte segmenter:

i) standardafvigelsen for præmierisici for skadesforsikringer som omhandlet i denne forordnings artikel 117, stk. 2, litra a)

ii) standardafvigelsen for bruttopræmierisici for skadesforsikringer som omhandlet i denne forordnings artikel 117, stk. 3, litra a)

iii) justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring som omhandlet i denne forordnings artikel 117, stk. 3, forudsat at der foreligger en skadesexcedentgenforsikringsaftale, som kan indregnes, for det pågældende segment som omhandlet i denne artikels stk. 2

iv) standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici for skadesforsikringer som omhandlet i denne forordnings artikel 117, stk. 2, litra b)

(b) i delmodulet for ►C3  genoptagelsesrisici for livsforsikringer ◄ stigningen i annuitetsydelser som omhandlet i denne forordnings artikel 141, forudsat at de annuiteter, der falder ind under dette delmodul, ikke er omfattet af en væsentlig inflationsrisiko

(c) i delmodulet for præmie- og erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer for hvert af de i denne forordnings bilag XIV anførte segmenter:

i) standardafvigelsen for præmierisici for NSLT-sygeforsikringer omhandlet i denne forordnings artikel 148, stk. 2, litra a)

ii) standardafvigelsen for bruttopræmierisici for NSLT-sygeforsikringer omhandlet i denne forordnings artikel 148, stk. 3

iii) justeringsfaktoren for ikkeproportional genforsikring omhandlet i denne forordnings artikel 148, stk. 3, forudsat at der foreligger en skadesexcedentgenforsikringsaftale, som kan indregnes, for det pågældende segment som omhandlet i stk. 2

iv) standardafvigelsen for erstatningshensættelsesrisici for NSLT-sygeforsikringer omhandlet i denne forordnings artikel 148, stk. 2, litra b)

(d) i delmodulet for ►C3  genoptagelsesrisici for sygeforsikringer ◄ stigningen i annuitetsydelser omhandlet i denne forordnings artikel 158, forudsat at de annuiteter, der falder ind under dette delmodul, ikke er omfattet af en væsentlig inflationsrisiko.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke erstatte begge standardparametrene omhandlet i litra a), nr. ii) og iii), i det samme segment eller begge standardparametrene som omhandlet i litra c), nr. ii) og iii), i det samme segment.

2.  En skadesexcedentgenforsikringsaftale for et segment anses for at kunne indregnes, hvis den opfylder følgende betingelser:

(a) den yder, i det omfang det cederende selskabs tab, der vedrører enten enkelte forsikringskrav eller alle forsikringskrav under samme police i en bestemt periode, er større end en nærmere bestemt tilbageholdelse, fuldstændig godtgørelse for sådanne tab op til en nærmere bestemt grænse eller uden begrænsning

(b) den dækker alle forsikringskrav, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber kan pådrage sig i segmentet eller homogene risikogrupper i segmentet i de følgende 12 måneder

(c) den giver mulighed for et tilstrækkeligt antal genikrafttrædelser for at sikre, at alle krav for flere begivenheder i de følgende 12 måneder er dækket

(d) den opfylder artikel 209, 210, 211 og 213.

For så vidt angår denne artikel, betegner ”skadesexcedentgenforsikringsaftale” også arrangementer med special purpose vehicles, der yder risikooverførsel svarende til risikooverførslen i en skadesexcedentgenforsikringsaftale.

3.  Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet har indgået flere skadesexcedentgenforsikringsaftaler, der hver især opfylder kravene i stk. 2, litra d), og som samlet set opfylder kravene i stk. 2, litra a), b) og c), anses kombinationen af disse for at være én skadesexcedentgenforsikringsaftale, der kan indregnes.

4.  For så vidt angår stk. 1, litra b) og d), anses inflationsrisikoen for at være væsentlig, hvis beslutningerne eller bedømmelserne hos brugerne af oplysningerne, herunder tilsynsmyndighederne, kan blive påvirket, hvis den ikke medtages i beregningen af kapitalkravet for ►C3  genoptagelsesrisici. ◄

Artikel 219

Datakriterier

1.  Data, der anvendes til at beregne selskabsspecifikke parametre, anses kun for at være nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige, hvis de opfylder følgende kriterier:

(a) dataene opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1, 2 og 3, og forsikrings- og genforsikringsselskabet opfylder i forbindelse med disse data kravene i artikel 19, stk. 4, hvis enhver henvisning til beregningen af forsikringsmæssige hensættelser skal forstås som henvisninger til beregningen af det selskabsspecifikke parameter

(b) dataene kan indarbejdes i de standardiserede metoder

(c) dataene forhindrer ikke forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at opfylde kravene i artikel 101, stk. 3, i direktiv 2009/13/EF

(d) dataene opfylder eventuelle yderligere datakrav, som er nødvendige med hensyn til at anvende de enkelte standardiserede metoder

(e) dataene og frembringelsesprocesserne dokumenteres grundigt, herunder:

i) indsamling af data og analyse og kvaliteten deraf, hvis den krævede dokumentation omfatter en fortegnelse over dataene med angivelse af deres kilde, karakteristika og anvendelse samt specifikationen for indsamling, behandling og anvendelse af dataene

ii) valget af antagelser, der benyttes til fremlæggelsen og justeringen af data, herunder justeringer med hensyn til forsikrings- og genforsikringskrav og om fordelingen af udgifter, hvis den krævede dokumentation omfatter en fortegnelse over alle de relevante antagelser, der danner grundlag for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, samt en begrundelse for valget af antagelser

iii) valg og anvendelse af aktuarmæssige og statistiske metoder til fremlæggelse og justering af data

iv) validering af dataene.

2.  Hvis der anvendes eksterne data skal de opfylde følgende yderligere kriterier:

(a) processen for indsamling af data er gennemsigtig, reviderbar og kendt af det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der anvender dataene til at beregne selskabsspecifikke parametre på grundlag deraf

(b) hvis dataene stammer fra forskellige kilder sikrer antagelserne i forbindelse med indsamling, behandling og anvendelse af dataene, at de er sammenlignelige

(c) dataene stammer fra forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis virksomhed og risikoprofil svarer til virksomheden og risikoprofilen i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvis selskabsspecifikke parameter beregnes på grundlag af sådanne data

(d) selskaber, der anvender de eksterne data, kan verificere, at der er tilstrækkelige statistiske beviser på, at de underliggende sandsynlighedsfordelinger for deres egne data og for de underliggende eksterne data i høj grad svarer til hinanden, navnlig med hensyn til den volatilitet, de udviser

(e) eksterne data omfatter kun data fra selskaber med en tilsvarende risikoprofil, og denne risikoprofil svarer til risikoprofilen for det selskab, der anvender dataene, navnlig at de eksterne data omfatter data fra selskaber, hvis virksomhedsart og risikoprofil med hensyn til de eksterne data svarer dertil, og for hvilke der er tilstrækkelige statistiske beviser for, at de underliggende sandsynlighedsfordelinger for de eksterne data udviser en høj grad af homogenitet.

Artikel 220

Standardiserede metoder til beregning af de selskabsspecifikke parametre

1.  Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner selskabsspecifikke parametre, skal de for hvert parameter anvende de standardiserede metoder i bilag XVII som følger:

(a) præmierisikometoden for selskabsspecifikke parametre, der erstatter standardparametrene som omhandlet i artikel 218, stk. 1, litra a), nr. i), litra a), nr. ii), litra c), nr. i), og litra c), nr. ii)

(b) erstatningshensættelsesrisikometode 1 eller præmierisikometode 2 for selskabsspecifikke parametre, der erstatter standardparametrene som omhandlet i artikel 218, stk. 1, litra a), nr. iv), og litra c), nr. iv)

(c) den ikkeproportionale genforsikringsmetode for selskabsspecifikke parametre, der erstatter standardparametrene som omhandlet i artikel 218, stk. 1, litra a), nr. iii), og litra c), nr. iii)

(d)  ►C3  genoptagelsesrisikometoden ◄ for selskabsspecifikke parametre, der erstatter standardparametrene som omhandlet i artikel 218, stk. 1, litra b) og d).

2.  Hvis selskabet kan anvende mere en én standardiseret metode, anvendes den metode, der giver det mest præcise resultat med hensyn til at opfylde kalibreringskravene i artikel 101, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF.

Hvis et selskab imidlertid ikke kan påvise, at resultaterne af én standardiseret metode er mere præcise end andre standardiserede metoder med hensyn til at beregne et selskabsspecifikt parameter, anvendes den metode, der giver det mest konservative resultat.



AFDELING 13

Procedure for ajourføring af korrelationsparametre

Artikel 221

1.  Tilsynsmyndighederne indsamler de kvantitative selskabsspecifikke data, som er nødvendige for at fastslå indbyrdes afhængigheder mellem de i artikel 309, stk. 8, omhandlede risici, og fremsender dem hvert år til EIOPA med henblik på ajourføring af korrelationsparametre.

2.  EIOPA kan analysere de i stk. 1 omhandlede data med henblik på at fremsætte en udtalelse om ajourføringen af korrelationsparametre.



KAPITEL VI

SOLVENSKAPITALKRAV — KOMPLETTE OG PARTIELLE INTERNE MODELLER



AFDELING 1

Definitioner

Artikel 222

Væsentlighed

For så vidt angår dette kapitel, anses en ændring eller fejl i outputtet fra den interne model, herunder solvenskapitalkravet, eller i de data, der anvendes i den interne model, for at være væsentlige, hvis den kan påvirke beslutningerne eller bedømmelsen hos brugerne af de pågældende oplysninger, herunder tilsynsmyndighederne.



AFDELING 2

Anvendelsestest

Artikel 223

Anvendelse af den interne model

Forsikrings- og genforsikringsselskaber giver efter anmodning tilsynsmyndighederne en forklaring af de forskellige anvendelsesområder for deres interne model og forklarer, hvordan de sikrer konsekvens mellem de forskellige output, hvis den interne model anvendes til forskellige formål. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber beslutter ikke at anvende den interne model til en del af ledelsessystemet, navnlig i forbindelse med dækning af væsentlige risici, skal de forklare denne beslutning.

Artikel 224

Tilpasning til virksomheden

Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at den interne model i sin udformning stemmer overens med deres aktiviteter som følger:

(a) modellerne afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af de iboende risici i selskabets aktiviteter, som ligger inden for den interne models anvendelsesområde

(b) output fra den interne model og indholdet af selskabets interne og eksterne rapporter stemmer overens

(c) den interne model kan frembringe output med et tilstrækkeligt granuleringsniveau til at spille en vigtig rolle i selskabets relevante ledelsesbeslutninger, idet den interne models output som minimum skal skelne mellem brancher, mellem risikokategorier og mellem væsentlige forretningsenheder

(d) i politikken om ændring af den interne model fastsættes det, at den interne model skal justeres for ændringer i omfanget eller arten af selskabets aktiviteter.

Artikel 225

Forståelse af den interne model

1.  Forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan og de andre personer, der reelt driver virksomheden, skal på tilsynsmyndighedernes anmodning kunne fremvise en generel forståelse af den interne model, herunder viden om følgende:

(a) den interne models opbygning, og hvordan modellen passer til virksomheden og integreres i forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikostyringssystem

(b) den interne models anvendelsesområde og formål og de risici, som dækkes eller ikke dækkes af den interne model

(c) den generelle metode, der anvendes i den interne models beregninger

(d) den interne models begrænsninger

(e) de diversifikationseffekter, der tages højde for i den interne model.

2.  De personer, der reelt driver selskabet, skal kunne påvise en tilstrækkelig detaljeret forståelse af de dele af den interne model, som anvendes på deres ansvarsområde.

Artikel 226

Støtte til beslutningstagning og integration af risikostyring

En intern model anses kun for at blive almindeligt anvendt og spille en vigtig rolle i et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ledelsessystem, hvis den opfylder alle følgende betingelser:

(a) den interne model støtter de relevante beslutningsprocesser i selskabet, herunder fastsættelsen af forretningsstrategien

(b) den interne model og dens resultater drøftes løbende og gennemgås i forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan

(c) alle væsentlige kvantificerbare risici, som identificeres af risikostyringssystemet, og som ligger inden for den interne models anvendelsesområde, er omfattet af den interne model

(d) selskabet anvender den interne model til, hvor det er væsentligt, at vurdere potentielle beslutningers indvirkning på dets risikoprofil, herunder indvirkningen på det forventede overskud eller tab og udsvingene i overskud eller tab som følge af disse beslutninger

(e) der tages hensyn til output fra den interne model, herunder måling af diversifikationseffekter, ved formuleringen af risikostrategier, herunder udvikling af risikotolerancegrænser og risikoreducerende strategier

(f) de relevante output fra den interne model dækkes af risikostyringssystemets interne rapporteringsprocedurer

(g) den kvantificering af risici og den risikorangorden, som den interne model frembringer, udløser, hvor det er relevant, risikostyringsforanstaltninger

(h) forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til hurtigst muligt at ændre den interne model i overensstemmelse med artikel 115 i direktiv 2009/138/EF, hvis resultaterne af modellens valideringsproces i overensstemmelse med direktivets artikel 124 viser, at den interne model ikke opfylder kravene i direktivets artikel 101, 113, 120 til 125, for at sikre at kravene opfyldes

(i) i politikken om ændring af den interne model fastsættes det, at den interne model, hvor det er relevant, ændres for at afspejle ændringer i risikostyringssystemet.

Artikel 227

Forenklet beregning

1.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en forenklet beregning af solvenskapitalkravet som omhandlet i denne artikels stk. 2 for at opfylde kravet om at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med artikel 120, andet afsnit, i direktiv 2009/138/EF.

2.  For at frembringe en forenklet beregning af solvenskapitalkravet som omhandlet i stk. 1 kan forsikrings- og genforsikringsselskaber nøjes med at udføre en del af beregningerne, som normalt er nødvendige for at bestemme solvenskapitalkravet. Med hensyn til den resterende del af beregningen anvendes resultaterne fra den tidligere beregning af solvenskapitalkravet.

3.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende tilgangen i stk. 2, forudsat at de efter tilsynsmyndighedens anmodning kan påvise, at resultaterne fra den tidligere beregning af solvenskapitalkravet ikke ville adskille sig væsentligt fra resultaterne af en ny beregning.

4.  Forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender ikke en forenklet beregning af solvenskapitalkravet, når de beregner solvenskapitalkravet i overensstemmelse med artikel 102 i direktiv 2009/138/EF.



AFDELING 3

Statistiske kvalitetsstandarder

Artikel 228

Forventet sandsynlighedsfordeling

1.  Den forventede sandsynlighedsfordeling, der ligger til grund for den interne model, tildeler sandsynligheder til ændringer i enten forsikrings- eller genforsikringsselskabets basiskapitalgrundlag eller andre monetære beløb som f.eks. overskud og tab, forudsat at disse monetære beløb kan anvendes til at bestemme ændringer i basiskapitalgrundlaget. Det udtømmende sæt af indbyrdes udelukkende fremtidige begivenheder, som er omhandlet i artikel 13, stk. 38, i direktiv 2009/138/EF, indeholder et tilstrækkeligt antal begivenheder til at afspejle selskabets risikoprofil.

2.  Forsikrings- og genforsikringsselskabet beregner sandsynlighedsfordelingen for en partiel intern model på det højeste aggregeringsniveau for den partielle interne models komponenter. Hvis en partiel intern model består af forskellige komponenter, som beregnes særskilt og ikke aggregeres i den partielle interne model, beregnes den forventede sandsynlighedsfordeling for hver enkelt komponent.

Artikel 229

Passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige teknikker

Aktuarmæssige og statistiske teknikker anses kun for at være passende, anvendelige og relevante, for så vidt angår artikel 121, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) teknikkerne er baseret på ajourførte oplysninger, og der tages hensyn til udviklingen inden for aktuarmæssig videnskab og almindeligt anerkendt praksis på markedet ved valg af teknikker

(b) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har en detaljeret forståelse af den økonomiske og aktuarmæssige teori og de underliggende antagelser

(c) output fra den interne model viser relevante ændringer i forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil

(d) output fra den interne model er stabilt i forhold til ændringer i outputdata, der ikke svarer til en relevant ændring i forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil

(e) den interne model viser alle relevante karakteristika for forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil

(f) teknikkerne tilpasses de data, der anvendes i den interne model

(g) output fra den interne model omfatter ikke en væsentlig modelfejl eller skønsfejl, og hvor det er muligt, tilpasses den forventede sandsynlighedsfordeling for at tage højde for model- og estimeringsfejl

(h) beregningen af output fra den interne model kan fremstilles på gennemsigtig vis.

Artikel 230

Oplysninger og antagelser, der anvendes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling

1.  Oplysninger anses kun for at være troværdige med henblik på artikel 121, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber tilvejebringer dokumentation for troværdigheden af oplysningerne, kildens pålidelighed og gennemsigtighed i den måde, hvorpå oplysningerne genereres og behandles.

2.  Antagelser anses kun for at være realistiske med henblik på artikel 121, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, såfremt de opfylder alle følgende betingelser:

(a) forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forklare og begrunde alle de anvendte antagelser under hensyntagen til antagelsens betydning, usikkerheden i forbindelse med antagelsen, og hvorfor der ikke anvendes relevante alternative antagelser

(b) de omstændigheder, hvorunder antagelserne vil blive anset for at være falske, kan tydeligt identificeres

(c) forsikrings- og genforsikringsselskaber udarbejder og vedligeholder en skriftlig forklaring på den metode, der anvendes til at fastlægge sådanne antagelser.

Artikel 231

Data i den interne model

1.  Data, der benyttes i den interne model, anses kun for at være nøjagtige, for så vidt angår artikel 121, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser som minimum er opfyldt:

(a) dataene er uden væsentlige fejl

(b) data fra forskellige perioder, der anvendes til samme estimering, er konsekvente

(c) dataene registreres rettidigt og konsekvent over tid.

2.  Data, der benyttes i den interne model, anses kun for at være komplette for så vidt angår artikel 121, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser som minimum er opfyldt:

(a) dataene indeholder tilstrækkelige historiske oplysninger til vurdering af de underliggende risicis karakteristika, navnlig med hensyn til at identificere tendenser i risiciene

(b) data, der opfylder litra a), i dette stykke, er tilgængelige for alle relevante modelparametre, og ingen sådanne relevante data udelukkes fra at blive benyttet i den interne model uden begrundelse.

3.  Data, der benyttes i den interne model, anses kun for at være hensigtsmæssige for så vidt angår artikel 121, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser som minimum er opfyldt:

(a) dataene stemmer overens med det formål, de skal anvendes til

(b) omfanget og arten af dataene sikrer, at de estimeringer, der foretages i den interne model på grundlag af dataene, ikke omfatter en væsentlig estimeringsfejl

(c) dataene stemmer overens med de antagelser, der understøtter de aktuarmæssige og statistiske teknikker, der benyttes for dem i den interne model

(d) dataene afspejler de relevante risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet er eksponeret mod

(e) dataene indsamles, behandles og anvendes på en gennemsigtig og struktureret måde baseret på en specifikation af følgende områder:

i) definitionen og vurderingen af dataenes kvalitet, herunder specifikke kvalitative og kvantitative standarder for forskellige datasæt

ii) anvendelse og fastsættelse af antagelser i forbindelse med indsamling, behandling og anvendelse af data

iii) processen for gennemførelse af dataopdateringer, herunder hyppigheden af regelmæssige opdateringer og de omstændigheder, der udløser yderligere opdateringer.

Artikel 232

Evne til at rangere risici

1.  For så vidt angår artikel 121, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2009/138/EF, skal den interne model kunne rangere alle de væsentlige risici, den omfatter.

2.  Evnen til at rangere risici skal stemme overens med den klassificering af risici, der anvendes i den interne model, og den klassificering af risici, der anvendes i risikostyringssystemet.

3.  Lignende risici rangeres konsekvent i forsikrings- eller genforsikringsselskabet og konsekvent over tid.

4.  Risici rangeres i overensstemmelse med kapitalallokeringen i artikel 120, afsnit 1, litra b), i direktiv 2009/138/EF.

Artikel 233

Dækning af alle væsentlige risici

1.  For så vidt angår artikel 121, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2009/138/EF, vurderer forsikrings- og genforsikringsselskaber som minimum hvert kvartal, om den interne model dækker alle væsentlige kvantificerbare risici inden for dens anvendelsesområde. I vurderingen tages der højde for et hensigtsmæssigt sæt kvalitative og kvantitative indikatorer.

2.  De i stk. 1 anførte kvalitative indikatorer omfatter følgende:

(a) identificering i vurderingen af egen risiko og solvens af andre risici end de, der er dækket af den interne model

(b) forekomsten af en dedikeret risikostyringsproces for andre risici end de, der er dækket af den interne model

(c) forekomsten af en dedikeret risikoreducerende teknik for andre risici end de, der er dækket af den interne model.

3.  De i stk. 1 i denne artikel anførte kvantitative indikatorer omfatter følgende:

(a) kapitalallokeringen i overensstemmelse med artikel 120 i direktiv 2009/138/EF

(b) overskud og tab, der ikke forklares af de risici, der er dækket af den interne model

(c) resultatet af stresstest og scenarieanalyser samt eventuelle anvendte værktøjer i modellens valideringsproces.

Artikel 234

Diversifikationseffekter

Det system, der anvendes til at måle diversifikationseffekter som omhandlet i artikel 121, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF, anses kun for at være fyldestgørende, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) det system, der anvendes til måling af diversifikationseffekter, identificerer de nøglevariabler, der styrer indbyrdes afhængigheder

(b) det system, der anvendes til at måle diversifikationseffekter, tager højde for følgende:

i) enhver ikkelineær indbyrdes afhængighed og eventuel manglende diversifikation i ekstreme scenarier

ii) eventuelle begrænsninger i diversifikationen, som opstår ved forekomsten af en ►C3  ring-fenced fond ◄ eller matchtilpasningsportefølje

iii) karakteristikaene for den risikoforanstaltning, der anvendes i den interne model

(c) de underliggende antagelser for det system, der anvendes til at måle diversifikationseffekter, begrundes på et empirisk grundlag.

Artikel 235

Risikoreduktionsteknikker

1.  Risici, der afspejles korrekt i den interne model, som omhandlet i artikel 121, stk. 6, i direktiv 2009/138/EF, omfatter ikke risici som opstår som følge af følgende situationer:

(a) kontaktbestemmelserne vedrørende risikoreduktionsteknikken har ikke retskraft og kan ikke fuldbyrdes i alle relevante jurisdiktioner eller sikrer ikke, at risikooverførslen er klart defineret og uomtvistelig

(b) forsikrings- og genforsikringsselskaber har ikke noget direkte krav mod modparten i tilfælde af modpartens misligholdelse, insolvens eller konkurs eller anden kreditbegivenhed som omhandlet i transaktionsdokumentationen til arrangementerne vedrørende risikoreduktionsteknikken

(c) de retligt bindende ordninger, der ligger til grund for risikoreduktionsteknikken, henviser ikke entydigt til en bestemt risikoeksponering, der klart definerer indholdet i den dækning, som risikoreduktionsteknikken yder.

2.  Hvis den i stk. 1, litra c), omhandlede risikoreducerende teknik ikke dækker forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoeksponering i alle tilfælde, anses den interne model for ikke at afspejle risikoen som følge af risikoreduktionsteknikken korrekt i overensstemmelse med artikel 121, stk. 6, i direktiv 2009/138/EF, medmindre den tager højde for den reducerede effektivitet af risikoreduktionsteknikken som følge af denne afvigelse fra risikoeksponeringerne.

3.  Hvis risikoreduktionsteknikken er underlagt en betingelse, hvis opfyldelse ligger uden for forsikrings- eller genforsikringsselskabets direkte kontrol, og som kan undergrave den effektive risikooverførsel, anses den interne model for ikke at afspejle risikoen som følge af risikoreduktionsteknikken korrekt i overensstemmelse med artikel 121, stk. 6, i direktiv 2009/138/EF, medmindre den tager højde for virkningen af disse betingelser samt den eventuelle reducerede effektivitet af denne risikoreducerende teknik.

Artikel 236

Fremtidige ledelseshandlinger

1.  Fremtidige ledelseshandlinger anses kun for med rimelighed at kunne forventes at udføres, for så vidt angår artikel 121, stk. 8, i direktiv 2009/138/EF, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) antagelserne om fremtidige ledelseshandlinger, der anvendes i beregningerne i den interne model, fastsættes objektivt

(b) de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger er realistiske og stemmer overens med forsikrings- eller genforsikringsselskabets aktuelle forretningspraksis og forretningsstrategi, herunder brug af risikoreduktionsteknikker, og, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet vil ændre sin praksis eller strategi, stemmer de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger overens med den ændrede praksis eller strategi

(c) de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger stemmer overens med hinanden

(d) de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger er ikke i strid med forpligtelserne over for forsikringstagere og begunstigede eller i strid med lovkrav

(e) de forudsatte fremtidige ledelseshandlinger tager højde for alle offentlige oplysninger eller al offentlig kommunikation fra forsikrings- eller genforsikringsselskabet med hensyn til de foranstaltninger, som det forventes at træffe eller ikke træffe.

2.  Antagelser om fremtidige ledelseshandlinger skal være realistiske og omfatte følgende:

(a) en sammenligning af forudsatte fremtidige ledelseshandlinger med forsikrings- eller genforsikringsselskabets tidligere ledelseshandlinger

(b) en sammenligning af de fremtidige ledelseshandlinger, der er taget højde for i aktuelle og tidligere beregninger i den interne model.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal kunne forklare eventuelle relevante afvigelser i forhold til litra a) og b).

3.  For så vidt angår stk. 1, udarbejder forsikrings- og genforsikringsselskaber en omfattende plan for fremtidige ledelseshandlinger, som godkendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, og der som minimum omfatter følgende:

(a) identifikation af de fremtidige ledelseshandlinger, som gennemføres i den interne model

(b) identifikation af de specifikke omstændigheder, hvorunder forsikrings- eller genforsikringsselskabet med rimelighed ville kunne forventes at gennemføre de fremtidige ledelseshandlinger, som er identificeret i litra a)

(c) identifikation af de specifikke omstændigheder, hvorunder forsikrings- eller genforsikringsselskabet muligvis ikke kan gennemføre de fremtidige ledelseshandlinger, som er identificeret i litra a), og en beskrivelse af, hvordan disse omstændigheder afspejles i den interne model

(d) den rækkefølge, de fremtidige ledelseshandlinger gennemføres i, og de ledelsesmæssige krav til disse fremtidige ledelseshandlinger

(e) en beskrivelse af det igangværende arbejde, som skal sikre, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber er i stand til at gennemføre de fremtidige ledelseshandlinger i henhold til litra a)

(f) en beskrivelse af, hvordan d