|
1.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/92 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 28. februar 2005
om EF-tilskud til offentliggørelse på cd-rom af protokollen fra OIE's globale konference om dyrevelfærd i februar 2004
(2005/167/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 20, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til beslutning 90/424/EØF skal Fællesskabet iværksætte eller bistå medlemsstaterne ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet. |
|
(2) |
Teknisk og videnskabeligt materiale udarbejdet og formidlet af Fællesskabet vedrørende OIE's globale konference skal indgå i grundlaget for udviklingen af Fællesskabets veterinærbestemmelser samt udviklingen af undervisning og uddannelse på veterinærområdet. |
|
(3) |
I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2004/72/EF af 5. december 2003 om Fællesskabets finansielle bidrag til OIE's globale konference om dyrevelfærd i 2004 (2) godkendtes foranstaltninger vedrørende offentliggørelse og formidling af teknisk og videnskabeligt materiale vedrørende OIE's konference om dyrevelfærd i 2004 til finansiering over budgetpost B1-331 på Den Europæiske Unions budget for 2003 med et maksimumsbeløb på 40 000 EUR. |
|
(4) |
Selv om papirudgaven af konferenceprotokollen blev produceret og distribueret i løbet af maj 2004, forventes cd-rom-udgaven først at være tilgængelig og faktureret i februar 2005. |
|
(5) |
De afsatte ikke-opdelte betalingsbevillinger til denne foranstaltning udløb den 31. december 2004. |
|
(6) |
Denne foranstaltning vedrørende fremstilling af en cd-rom-udgave af konferenceprotokollen bør derfor finansieres over budgetpost 17.04.02 på Den Europæiske Unions budget for 2005 med et maksimumsbeløb på 25 000 EUR. |
|
(7) |
De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Bevillingerne på budgetpost 17.04.02 på Den Europæiske Unions budget for 2005 kan op til et maksimumsbeløb på 25 000 EUR anvendes til de endelige betalinger inden for rammerne af foranstaltningen »offentliggørelse og formidling på cd-rom af teknisk og videnskabeligt materiale vedrørende OIE's globale konference om dyrevelfærd i februar 2004«, som Kommissionen godkendte den 5. december 2003.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31).