52007PC0615

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif /* KOM/2007/0615 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 17.10.2007

KOM(2007) 615 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1) BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

Begrundelse og formål Bestemmelserne om enhedstoldsatsen er ikke blevet ændret siden 1997. Siden da er den fælles toldtarifs toldsatser for varer, der normalt indføres af rejsende i deres personlige bagage eller sendes i små forsendelser til privatpersoner, blevet mindsket med omkring 20 %. Enhedstoldsatsen for disse varer bør derfor reduceres med et procentpoint til 2,5 %, således at privatpersoner kan få udbytte af disse nedsættelser. I betragtning af udviklingen i prisinflationen i og uden for Fællesskabet for varer, der normalt indføres på denne vis, og det voksende antal rejsende og private forsendelser bør loftet for anvendelse af enhedstoldsatsen forhøjes til 700 EUR for at lette toldbehandlingen i disse situationer. |

Generel baggrund Ændringen af disse bestemmelser skal vurderes på baggrund af ændringen af told- og afgiftsfritagelsen for varer, der indføres i rejsendes personlige bagage. Den skal desuden ses som en foranstaltning, der letter toldbehandlingen af små forsendelser, der sendes fra en privatperson til en anden i ikke-kommercielt øjemed. |

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif. |

Overensstemmelse med EU's politik og mål på andre områder Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med Kommissionens mål med hensyn til at lette samhandelen og forenkle toldkontrollen. |

2) HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Medlemmerne af Toldkodeksudvalget – Almindelige forskrifter er blevet konsulteret skriftligt. Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til disse Udvalgets medlemmer rejste ingen indvendinger. |

Ekspertbistand |

Relevante videnskabelige områder/eksperter - Metodevalg - De vigtigste organisationer/eksperter, der er blevet hørt - Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt - Midler til at gøre eksperternes råd offentligt tilgængelige - |

Konsekvensanalyse Den foreslåede foranstaltning vil i væsentlig grad mindske behovet for at klassificere varer, der indføres i Fællesskabet af private rejsende, eller som indføres i små forsendelser fra privatpersoner i tredjelande til privatpersoner i Fællesskabet i ikke-kommercielt øjemed. Eftersom den person, der angiver disse varer til toldvæsenet, normalt er forpligtet til at klassificere de indførte varer i henhold til bestemmelserne i den fælles toldtarif, og eftersom denne klassificering bør verificeres af toldmyndighederne, vil afskaffelsen af denne formalitet i de fleste af de pågældende tilfælde medføre en væsentlig forenkling og fremskyndelse af den administrative proces forbundet med varernes overgang til fri omsætning og dermed gøre toldbehandlingen mere effektiv. |

3) FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

Resumé af forslaget Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif. |

Retsgrundlag Artikel 26. |

Subsidiaritetsprincippet Forslaget falder ind under EF's enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet - |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

Foreslået instrument: forordning. |

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende årsag: I henhold til artikel 26 i EF-traktaten skal toldsatserne i den fælles toldtarif godkendes af Rådet, der med kvalificeret flertal træffer beslutning på forslag af Kommissionen. |

4) BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

Ikke-opkrævet told svarende til skønsmæssigt 7,5 mio. EUR. |

5) YDERLIGERE OPLYSNINGER |

Forenkling |

I forslaget indgår også en forenkling af toldbehandlingen af varer, der indføres under særlige omstændigheder som angivet i forordningen. |

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I afsnit II D i de indledende bestemmelser i den kombinerede nomenklatur, der er gengivet i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif[2], fastsættes det, at der anvendes en enhedstoldsats på 3,5 % af værdien for varer, som indføres i små forsendelser til privatpersoner, eller som indføres af rejsende i deres personlige bagage, forudsat at indførslen ikke har erhvervsmæssig karakter, og at værdien af de afgiftspligtige varer ikke overstiger 350 EUR pr. forsendelse eller pr. rejsende.

(2) Enhedstoldsatsen på 3,5 % af værdien og loftet på 350 EUR blev fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 866/97 af 12. maj 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2658/87 for så vidt angår de indledende bestemmelser i told- og statistiknomenklaturen[3]. Disse bestemmelser er ikke blevet justeret siden da.

(3) Siden 1997 er toldsatserne for varer, der normalt indføres af rejsende i deres personlige bagage eller sendes i små forsendelser til privatpersoner, blevet mindsket med omkring 20 %. Enhedstoldsatsen bør derfor mindskes med et procentpoint til 2,5 %. Denne sats bør kun anvendes på indførte varer, for hvilke satsen i den fælles toldtarif ikke er "fri".

(4) I betragtning af udviklingen i prisinflationen i og uden for Fællesskabet for varer, der normalt indføres på denne vis, og det voksende antal rejsende og private forsendelser bør loftet forhøjes til 700 EUR for at lette toldbehandlingen i disse situationer.

(5) Forordning (EØF) nr. 2658/87 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I I. del, afsnit II, i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 foretages følgende ændringer:

1) Punkt D.1 affattes således:

"1. Der anvendes en enhedstoldsats på 2,5 % af værdien for varer, som indføres i forsendelser fra en privatperson til en anden, eller som indføres af rejsende i deres personlig bagage, for så vidt indførslen ikke har erhvervsmæssig karakter.

Enhedstoldsatsen på 2,5 % anvendes, når den reelle værdi af de afgiftspligtige varer ikke overstiger 700 EUR pr. forsendelse eller pr. rejsende.

Enhedstoldsatsen anvendes ikke for varer, for hvilke toldsatsen i den fælles toldtarif er "fri", og for varer henhørende under kapitel 24, der indføres i en forsendelse eller af rejsende i deres personlige bagage i mængder, der overstiger de i henholdsvis artikel 31 og 46 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83[4] fastsatte grænser."

2) I punkt D.3 erstattes ordene "artikel 29 til 31 og 45 til 49 i forordning (EØF) nr. 918/83" af ordene "artikel 29 til 31 og 45 i forordning (EØF) nr. 918/83".

3) I punkt D.4 erstattes "350 €" af "700 EUR".

4) I punkt D.5 erstattes "350 €" af "700 EUR".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den 1. januar 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE

1. FORSLAGETS BETEGNELSE:

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.

2. BUDGETPOSTER

Kapitel og artikel: Kapitel 12, artikel 120

Tabet for de følgende år, der er nævnt i kolonnen "Gyldighedsperiode", vil blive beregnet særskilt i de efterfølgende forordninger.

Budgetteret beløb for 2008: 16 431 900 000 EUR.

3. FINANSIELLE VIRKNINGER

( Forslaget har ingen finansielle virkninger

X Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har følgende finansielle virkninger for indtægterne:

(i mio. EUR, 1 decimal)

Budgetpost | Indtægter[5] | 12-måneders-periode fra dd/mm/åååå | [År 2008] |

Artikel 120 | Virkninger for EU's egne indtægter | 1.1.2008 | - 7,5 |

4. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

5. ANDRE BEMÆRKNINGER

Anslåede omkostninger ved foranstaltningen

Der findes ingen dokumentation vedrørende værdien af indførte varer, hvorpå anvendes enhedstoldsatsen. Det beregnede indtægtstab bygger derfor på en antagelse om, at enhedstoldsatsen ville blive anvendt på omkring 10 mio. indførselsangivelser med en gennemsnitlig værdi af 100 EUR. Dette ville resultere i et indtægtstab på 100 EUR x 10 mio. = 1 000 mio. EUR x 1 % = 10 mio. EUR – 25 % = 7,5 mio. EUR.

Virkninger af foranstaltningen

Den foreslåede foranstaltning vil i væsentlig grad mindske behovet for at klassificere varer, der indføres i Fællesskabet rejsende privatpersoner, eller som fremsendes i små forsendelser af privatpersoner i tredjelande til privatpersoner i Fællesskabet i ikke-kommercielt øjemed. Eftersom den person, der angiver disse varer til toldvæsenet, normalt er forpligtet til at klassificere de indførte varer i henhold til bestemmelserne i den fælles toldtarif, og eftersom denne klassificering bør verificeres af toldmyndighederne, vil afskaffelsen af denne formalitet i de fleste af de pågældende tilfælde medføre en væsentlig forenkling og fremskyndelse af den administrative proces forbundet med varernes overgang til fri omsætning og dermed gøre toldbehandlingen mere effektiv.

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 580/2007 (EUT L 137 af 30.5.2007, s. 1).

[3] EFT L 124 af 16.5.1997, s. 1.

[4] EFT L 105 af 23.4.1983, s. 1.

[5] Hvad de traditionelle egne indtægter angår (landbrugsafgifter, sukkerafgifter, told), skal de oplyste beløb være nettobeløb, dvs. bruttobeløb efter fradrag af 25 % som opkrævningsomkostninger.