|
12.5.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 135/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/727
af 11. maj 2022
om afvisning af en sundhedsanprisning af fødevarer, der henviser til en reduceret risiko for sygdom
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (1), særlig artikel 17, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på listen over tilladte anprisninger. |
|
(2) |
For så vidt angår sundhedsanprisninger vedrørende en reduceret risiko for sygdom foreskriver artikel 15 i forordning (EF) nr. 1924/2006, at ledere af fødevarevirksomheder skal indgive ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«. |
|
(3) |
Efter at have modtaget en ansøgning skal autoriteten straks underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom og desuden afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning. |
|
(4) |
Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse. |
|
(5) |
Som opfølgning på en ansøgning, som Han-Biotech GmbH indgav via Tysklands kompetente myndighed i henhold til artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende Symbiosal® og sænkning af blodtrykket og reduktion af risikoen for hypertension (spørgsmål nr. EFSA-Q-2018-00002). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Symbiosal® har vist sig at dæmpe blodtryksforhøjelsen, når det anvendes som erstatning for traditionelt bordsalt. Blodtryksforhøjelse er en risikofaktor for så vidt angår forhøjet blodtryk (hypertension).« |
|
(6) |
Den 25. juli 2018 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten (2), som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger er fastslået en årsagssammenhæng mellem indtagelse af »Symbiosal®« og sænkning af blodtrykket. Eftersom sundhedsanprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes. |
|
(7) |
De bemærkninger fra ansøgeren, som Kommissionen har modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006, er taget i betragtning ved fastsættelsen af foranstaltningen i nærværende forordning. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den i bilaget til nærværende forordning angivne sundhedsanprisning optages ikke på den i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1924/2006 omhandlede EU-liste over tilladte anprisninger.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. maj 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.
(2) EFSA Journal 2018;16(7):5364.
BILAG
Afvist sundhedsanprisning
|
Ansøgning — relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1924/2006 |
Næringsstof, andet stof, fødevare eller fødevarekategori |
Anprisning |
EFSA-udtalelse |
|
Artikel 14, stk. 1, litra a) — sundhedsanprisning, der henviser til en reduceret risiko for sygdom |
Symbiosal® (et kosttilskud, der indeholder havsalt (97 %) og chitosan (3 %)). |
Symbiosal® har vist sig at dæmpe blodtryksforhøjelsen, når det anvendes som erstatning for traditionelt bordsalt. Blodtryksforhøjelse er en risikofaktor for så vidt angår forhøjet blodtryk (hypertension). |
Q-2018-00002 |