|
19.12.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 365/46 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1351/2014
af 18. december 2014
om ændring af forordning (EU) nr. 692/2014 om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse 2014/386/FUSP af 23. juni 2014 om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets forordning (EU) nr. 692/2014 (2) giver virkning til visse foranstaltninger i afgørelse 2014/386/FUSP, navnlig restriktioner på varer med oprindelse på Krim eller i Sevastopol og levering af finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til import af sådanne varer, samt restriktioner på handel og investering i forbindelse med infrastrukturprojekter i transport-, telekommunikations- og energisektoren og i forbindelse med udnyttelsen af olieressourcer, gasressourcer og mineralske ressourcer. |
|
(2) |
I overensstemmelse med FN's generalforsamlings resolution 68/262 af 27. marts 2014 betragtes Krim og Sevastopol fortsat som en del af Ukraine. Rådet for Udenrigsanliggender gentog på sit møde den 17.-18. november 2014, at EU fordømmer den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol og nægter at anerkende den. |
|
(3) |
Den 18. december 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/933/FUSP (3), som ændrer afgørelse 2014/386/FUSP, således at der indføres et forbud mod alle udenlandske investeringer på Krim eller i Sevastopol. Der indføres ved nævnte afgørelse også et forbud mod tjenesteydelser, der har direkte tilknytning til investeringsforbuddet, og tjenesteydelser med tilknytning til turismeaktiviteter, herunder i den maritime sektor, samt i transport-, telekommunikations- og energisektoren samt sektoren for udnyttelse af olie, gas og mineraler på Krim eller i Sevastopol. Det tidligere eksportforbud på varer og teknologi i transport-, telekommunikations- og energisektoren samt i sektoren for udnyttelse af olie, gas og mineraler udvides. |
|
(4) |
For at minimere virkningerne af sådanne restriktive foranstaltninger på erhvervsdrivende og på civilbefolkningen på Krim eller i Sevastopol bør der indføres undtagelser og overgangsperioder. |
|
(5) |
Med henblik på denne afgørelse bør stedet for varernes og teknologiens brug fastslås på grundlag af en vurdering af objektive elementer, herunder, men ikke begrænset til, forsendelsens bestemmelsessted, postnumre på leveringsstedet, indikationer med hensyn til forbrugsstedet og dokumenteret angivelse fra importørens side. Begrebet brugssted bør gælde for varer eller teknologi, der anvendes kontinuerligt på Krim eller i Sevastopol. |
|
(6) |
Forbuddene og restriktionerne i denne forordning må ikke opfattes som forbud mod eller restriktioner i forbindelse med transit gennem områderne Krim eller Sevastopol foretaget af fysiske eller juridiske personer fra Unionen eller enheder fra Unionen. |
|
(7) |
Forbuddene og restriktionerne i denne forordning finder ikke anvendelse på lovlige forretninger med enheder uden for Krim eller Sevastopol, der opererer på Krim eller i Sevastopol, hvis der ikke er rimelig grund til at antage, at de pågældende varer eller tjenesteydelser er bestemt til brug på Krim eller i Sevastopol, eller hvis de tilhørende investeringer ikke er bestemt til virksomheder eller eventuelle datterselskaber eller filialer under deres kontrol på Krim eller i Sevastopol. |
|
(8) |
Forbuddet mod at yde tjenester med direkte tilknytning til turismeaktiviteter, herunder krydstogtstjenester, må ikke opfattes som omfattende tjenester, der ydes med henblik på sikkerhed og beskyttelse til søs og i nødsituationer, såsom vedligeholdelse, reparation, elektronisk identifikation og kommunikationssystemer, eller med henblik på forsikring. |
|
(9) |
Disse foranstaltninger hører under traktatens anvendelsesområde, og der bør derfor efter vedtagelsen af afgørelse 2014/933/FUSP indføres lovgivning på EU-plan, navnlig for at sikre at alle medlemsstaterne anvender dem på samme måde. Forordning (EU) nr. 692/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 692/2014 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 1 tilføjes følgende litraer: »h) »enhed på Krim eller i Sevastopol«: enhed, der har vedtægtsmæssigt hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed på Krim eller i Sevastopol, dens datterselskaber eller tilknyttede virksomheder under dens kontrol på Krim eller i Sevastopol samt filialer og andre enheder, der opererer på Krim eller i Sevastopol i) »investeringstjenester«: følgende tjenester og aktiviteter:
j) »EU-redere«: »EF-redere« som defineret i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 (*1). (*1) Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7).« " |
|
2) |
Artikel 2a, 2b, 2c og 2d affattes således: »Artikel 2a 1. Det er forbudt:
2. Forbuddene og restriktionerne i denne artikel finder ikke anvendelse på lovlige forretninger med enheder uden for Krim eller Sevastopol, hvis de pågældende investeringer ikke er bestemt til enheder på Krim eller i Sevastopol. 3. Forbuddene i stk. 1 berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse i medfør af en kontrakt, der er indgået inden den 20. december 2014, eller af tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af en sådan kontrakt, forudsat at den kompetente myndighed senest fem arbejdsdage forinden er blevet underrettet. Artikel 2b 1. Det er forbudt at sælge, levere, overføre eller eksportere varer og teknologi, som er opført på listen i bilag II,
Bilag II omfatter visse varer og teknologier, der er egnede til brug i følgende nøglesektorer:
2. Det er forbudt:
3. Forbuddene i stk. 1 og stk. 2, når de vedrører stk. 1, litra b), finder ikke anvendelse, hvis der ikke er rimelig grund til at antage, at varerne og teknologien eller tjenesteydelserne omhandlet i stk. 2 er til brug på Krim eller i Sevastopol. 4. Forbuddene i stk. 1 og 2 berører ikke opfyldelsen indtil den 21. marts 2015 af en forpligtelse i medfør af en kontrakt, der er indgået inden den 20. december 2014, eller tilknyttede kontrakter, der er nødvendige til opfyldelsen af sådanne kontrakter, forudsat at den kompetente myndighed senest fem arbejdsdage forinden er blevet underrettet. Artikel 2c 1. Det er forbudt at levere teknisk bistand, mæglervirksomhed eller bygge- og anlægsarbejder samt ingeniørtjenester i direkte tilknytning til infrastruktur på Krim eller i Sevastopol i de sektorer, der er omhandlet i artikel 4b, stk. 1, uanset varernes eller teknologiens oprindelse. 2. Forbuddet i stk. 1 berører ikke opfyldelsen indtil den 21. marts 2015 af forpligtelser i medfør af kontrakter, der er indgået inden den 20. december 2014, eller af tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af en sådan kontrakt. 3. Det er forbudt at deltage bevidst eller forsætligt i aktiviteter, der har til formål eller til følge at omgå forbuddene i stk. 1 og 2. Artikel 2d 1. Det er forbudt at levere tjenesteydelser i direkte tilknytning til turismeaktiviteter på Krim eller i Sevastopol. 2. Det er navnlig forbudt for skibe, der tilbyder krydstogter, at anløbe eller gøre ophold i havne, der er beliggende på Krimhalvøen, og som er opført på listen i bilag III. Dette forbud finder anvendelse på skibe, der fører en medlemsstats flag, eller skibe, der ejes og er under operativ kontrol af EU-redere, eller skibe, for hvis drift en EU-operatør har taget det overordnede ansvar. 3. Forbuddene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis et skib anløber eller gør ophold i en af de havne, der er opført på listen i bilag III, hvis det er begrundet af hensyn til søfartssikkerheden i nødstilfælde. Den kompetente myndighed underrettes om det pågældende anløb eller ophold inden for fem arbejdsdage. 4. Forbuddene i stk. 1 og 2 berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse i medfør af en kontrakt eller en tilknyttet kontrakt, der er indgået før den 20. december 2014, eller af tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af sådanne kontrakter, forudsat at den kompetente myndighed senest fem arbejdsdage forinden er blevet underrettet. Artikel 2e 1. De kompetente myndigheder kan på vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give en tilladelse i forbindelse med de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2a, stk. 1, og artikel 2b, stk. 2, og de varer og den teknologi, der er omhandlet i artikel 2b, stk. 1, såfremt de:
2. De kompetente myndigheder kan også på vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til en transaktion i tilknytning til de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2a, stk. 1, eller de varer og den teknologi, der er omhandlet i artikel 2b, stk. 1, såfremt transaktionen vedrører vedligeholdelse med henblik på at garantere eksisterende infrastrukturs sikkerhed. 3. De kompetente myndigheder kan desuden på vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, også give en tilladelse i tilknytning til de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2a, stk. 1, og i artikel 2b, stk. 2, og i tilknytning til de varer og den teknologi, der er omhandlet i artikel 2b, stk. 1, og til de tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 2c, hvis salget, leveringen, overførslen eller eksporten af produkterne eller gennemførelsen af aktiviteterne er nødvendig for akut forebyggelse eller afbødning af en hændelse, der kan have alvorlig og betydelig indvirkning på menneskers sundhed og sikkerhed, herunder eksisterende infrastrukturs sikkerhed, eller miljøet. I behørigt begrundede hastende tilfælde kan salget, leveringen, overførslen eller eksporten finde sted uden forhåndstilladelse, forudsat at den pågældende eksportør senest fem arbejdsdage efter, at salget, leveringen, overførslen eller eksporten har fundet sted, giver de kompetente myndigheder meddelelse herom indeholdende detaljerede oplysninger om den relevante begrundelse for, hvorfor salget, leveringen, overførslen eller eksporten har fundet sted uden forhåndstilladelse. Kommissionen og medlemsstaterne underetter hinanden om de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette stykke, og deler alle andre relevante oplysninger, de har til rådighed.« |
|
3) |
Artikel 4 affattes således: »Artikel 4 Det er forbudt bevidst og forsætligt, herunder indirekte, at deltage i aktiviteter, der har til formål eller til følge at omgå forbuddene i denne forordning.« |
|
4) |
Bilag II og III udgår. |
|
5) |
Bilag I og II til denne forordning tilføjes som henholdsvis bilag II og III. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2014.
På Rådets vegne
S. GOZI
Formand
(1) EUT L 183 af 24.6.2014, s. 70.
(2) Rådets forordning (EU) nr. 692/2014 af 23. juni 2014 om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol (EUT L 183 af 24.6.2014, s. 9).
(3) Rådets afgørelse 2014/933/FUSP af 18. december 2014 om ændring af afgørelse 2014/386/FUSP om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol (se side 152 i denne EUT).
BILAG I
»BILAG II
Liste over varer og teknologi som omhandlet i artikel 2b
|
Kapitel/KN-kode |
Varebeskrivelse |
|
Kapitel 25 |
SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT |
|
Kapitel 26 |
MALME, SLAGGER OG ASKE |
|
Kapitel 27 |
MINERALSKE BRÆNDSELSSTOFFER, MINERALOLIER OG DESTILLATIONSPRODUKTER DERAF; BITUMINØSE STOFFER; MINERALSK VOKS |
|
Kapitel 28 |
UORGANISKE KEMIKALIER; UORGANISKE ELLER ORGANISKE FORBINDELSER AF ÆDLE METALLER, AF SJÆLDNE JORDARTERS METALLER, AF RADIOAKTIVE GRUNDSTOFFER OG AF ISOTOPER |
|
Kapitel 29 |
ORGANISKE KEMIKALIER |
|
3824 |
Tilberedte bindemidler til støbeforme eller støbekerner; produkter fra kemiske og nærtstående industrier (herunder blandinger af naturprodukter), ikke andetsteds tariferet |
|
3826 00 |
Biodiesel og blandinger deraf, uden indhold eller indeholdende mindre end 70 vægtprocent af olier udvundet af jordolier eller af olier hidrørende fra bituminøse mineraler |
|
Kapitel 72 |
Jern og stål |
|
Kapitel 73 |
Varer af jern og stål |
|
Kapitel 74 |
Kobber og varer deraf |
|
Kapitel 75 |
Nikkel og varer deraf |
|
Kapitel 76 |
Aluminium og varer deraf |
|
Kapitel 78 |
Bly og varer deraf |
|
Kapitel 79 |
Zink og varer deraf |
|
Kapitel 80 |
Tin og varer deraf |
|
Kapitel 81 |
Andre uædle metaller; sintrede keramiske metaller (cermets); varer af disse materialer |
|
8207 13 00 |
VÆRKTØJ TIL BJERG- ELLER JORDBORING, UDSKIFTELIGT, MED VIRKSOMME DELE AF SINTREDE METALCARBIDER ELLER CERMETS |
|
8207 19 10 |
VÆRKTØJ TIL BJERG- ELLER JORDBORING, UDSKIFTELIGT, MED VIRKSOMME DELE AF DIAMANT ELLER AGGLOMERERET DIAMANT |
|
8401 |
Atomreaktorer; ikkebestrålede brændselselementer til atomreaktorer; isotopseparatorer: |
|
8402 |
Dampkedler (undtagen centralvarmekedler, som også kan producere lavtryksdamp); kedler med overhedning |
|
8403 |
Kedler til centralopvarmning, bortset fra kedler henhørende under pos. 8402 |
|
8404 |
Hjælpeapparater til kedler henhørende under pos. 8402 eller 8403 (fx economisere, overhedere, sodblæsere eller rekuperatorer); kondensatorer til dampmaskiner |
|
8405 |
Luftgas- og vandgasgeneratorer, også med renseapparater; acetylengasgeneratorer og lignende gasgeneratorer, som arbejder med vand, også med renseapparater |
|
8406 |
Dampturbiner |
|
8407 |
Forbrændingsmotorer med gnisttænding, med frem- og tilbagegående eller roterende stempel |
|
8408 |
Forbrændingsmotorer med kompressionstænding med stempel (diesel- eller semidieselmotorer) |
|
8409 |
Dele, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til forbrændingsmotorer henhørende under pos. 8407 eller 8408 |
|
8410 |
Hydrauliske turbiner, vandhjul og regulatorer dertil |
|
8411 |
Turboreaktorer, propelturbiner og andre gasturbiner |
|
8412 |
Andre kraftmaskiner og motorer |
|
8413 |
Væskepumper, også med målere; væskeelevatorer |
|
8414 |
Luftpumper, vakuumpumper, luft- og andre gaskompressorer samt ventilatorer; emhætter med indbygget ventilator, også med filter |
|
8415 |
Luftkonditioneringsmaskiner bestående af en motordreven ventilator og elementer til ændring af luftens temperatur og fugtighed, herunder maskiner uden mulighed for særskilt regulering af fugtighedsgraden |
|
8416 |
Fyringsaggregater til flydende brændstof, pulveriseret fast brændsel eller gas; mekaniske stokere samt mekaniske riste, mekaniske askeudtømningsapparater og lignende apparater dertil |
|
8417 |
Industri- og laboratorieovne, herunder forbrændingsovne (undtagen elektriske ovne henhørende under pos. 8514 ) |
|
8418 |
Køleskabe, frysere og andre maskiner og apparater til køling og frysning, elektriske og andre; varmepumper, undtagen luftkonditioneringsmaskiner henhørende under pos. 8415 |
|
8420 |
Kalandere og andre valsemaskiner, undtagen maskiner til metal eller glas, samt valser dertil |
|
8421 |
Centrifuger, herunder tørrecentrifuger; maskiner og apparater til filtrering eller rensning af væsker eller gasser |
|
8422 |
Opvaskemaskiner; maskiner og apparater til rensning eller tørring af flasker og andre beholdere; maskiner og apparater til påfyldning, lukning, forsegling eller etikettering af flasker, dåser, æsker, sække og andre beholdere; maskiner og apparater til kapsling af flasker, glas, rør og lignende beholdere; andre emballeringsmaskiner og emballeringsapparater (herunder maskiner til emballering med krympefolie); maskiner og apparater til tilsætning af kulsyre til drikkevarer |
|
8423 |
Vægte, herunder tælle- og kontrolvægte (undtagen vægte, følsomme for 5 centigram og derunder); vægtlodder af enhver art |
|
8424 |
Mekaniske apparater (også hånddrevne) til udsprøjtning, forstøvning eller spredning af væsker eller pulvere; ildslukningsapparater, også med ladning; sprøjtepistoler og lignende redskaber; dampstråle- og sandstråleblæsere og lignende maskiner |
|
8425 |
Taljer og hejseværker, undtagen hejseværker med spande (»skips«); spil og ankerspil; donkrafte |
|
8426 |
Svingkraner og andre kraner, herunder kabelkraner; mobile portalkraner, portalløftetrucker og krantrucker |
|
8427 |
Gaffeltrucker; andre trucker med anordning til løftning eller flytning |
|
8428 |
Andre maskiner og apparater til løftning, lastning, losning eller flytning (fx elevatorer, rulletrapper, transportører og tovbaner) |
|
8429 |
Bulldozere, angledozere, vejhøvle (graders og levellers), scrapere, gravemaskiner, læssemaskiner, stampemaskiner og vejtromler, selvkørende |
|
8430 |
Andre maskiner og apparater til jordarbejde, minedrift, stenbrydning og lign. (fx maskiner til planering, udgravning, stampning, komprimering eller boring); piloteringsmaskiner (rambukke) og maskiner til optrækning af pæle; sneplove og sneblæsere |
|
8431 |
Dele, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til maskiner eller apparater henhørende under pos. 8425 -8430 |
|
8432 |
Landbrugs-, havebrugs- og skovbrugsmaskiner og -apparater til jordens bearbejdning og dyrkning; tromler til plæner eller sportspladser |
|
8435 |
Pressere, persere og andre maskiner og apparater til brug ved fremstilling af vin, cider, frugtsaft eller lignende drikkevarer |
|
8436 |
Andre maskiner og apparater til landbrug, havebrug, skovbrug, fjerkræavl eller biavl, herunder spiringsanlæg med mekanisk udstyr eller udstyr til opvarmning; rugemaskiner og kyllingemødre |
|
8437 |
Maskiner og apparater til rensning og sortering af frø, korn eller tørrede bælgfrugter; maskiner og apparater til møllerier og maskiner og apparater til anden behandling af korn og tørrede bælgfrugter (undtagen maskiner og apparater af landbrugstyper) |
|
8439 |
Maskiner og apparater til fremstilling af papirmasse af cellulosefibre eller til fremstilling og efterbehandling af papir og pap |
|
8440 |
Maskiner og apparater til bogindbinding, herunder symaskiner til hæftning af bøger |
|
8441 |
Andre maskiner og apparater til forarbejdning af papirmasse, papir og pap, herunder papir- og papskæremaskiner af enhver art |
|
8442 |
Maskiner, apparater og redskaber (undtagen værktøjsmaskiner henhørende under pos. 8456 -8465 ) til fremstilling og bearbejdning af trykplader, trykcylindre og lign.; trykplader, trykcylindre og lign.; plader, cylindre og litografiske sten, behandlet til grafisk brug (slebet, poleret og lign.) |
|
8443 |
Trykkemaskiner, som anvender plader, cylindre og lign. henhørende under pos. 8442 ; andre printere, kopieringsmaskiner og telefaxapparater, også kombineret; dele og tilbehør |
|
8444 00 |
Maskiner til fremstilling (ekstrusion), strækning, teksturering og skæring af kemofibre |
|
8445 |
Maskiner til bearbejdning af tekstilfibre; spinde- og tvindemaskiner samt andre maskiner til fremstilling af tekstilgarn; spolemaskiner (herunder skudgarnsspolemaskiner) og maskiner til bearbejdning af tekstilgarn med henblik på anvendelse i de under pos. 8446 og 8447 nævnte maskiner |
|
8447 |
Strikkemaskiner, stitch-bondingmaskiner, maskiner til fremstilling af overspundet garn, tyl, blonder og kniplinger, broderier, possement og net samt maskiner til tufting |
|
8448 |
Hjælpemaskiner og hjælpeapparater til brug i forbindelse med de under pos. 8444 -8447 hørende maskiner (fx skaftmaskiner, jacquardmaskiner, kæde- og skudvogtere samt skytteskiftningsmaskiner); dele og tilbehør, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til maskiner henhørende under denne position eller under pos. 8444 -8447 (fx spindler og spindelvinger, kartebeslag, kamme, spindedyser, væveskytter, vævelidser (søller), skaftrammer samt nåle til strikkemaskiner) |
|
8449 00 00 |
Maskiner og apparater til fremstilling og efterbehandling af filt og fiberdug i metermål eller i anden form, herunder maskiner og apparater til fremstilling af filthatte; blokke til fremstilling af hatte |
|
8450 |
Vaskemaskiner, også med tørremaskine: |
|
8452 |
Symaskiner, undtagen symaskiner til hæftning af bøger henhørende under pos. 8440 ; møbler, borde og overtræk, specielt konstrueret til symaskiner; symaskinenåle |
|
8453 |
Maskiner og apparater (undtagen symaskiner) til beredning, garvning og forarbejdning af huder, skind eller læder og til fremstilling eller reparation af fodtøj eller andre varer af huder, skind eller læder |
|
8454 |
Konvertorer, støbeskeer, kokiller og støbemaskiner, af den art der anvendes i den metallurgiske industri og i metalstøberier |
|
8455 |
Valsemaskiner til valsning af metaller samt valser dertil |
|
8456 |
Værktøjsmaskiner til bearbejdning af ethvert materiale, som fjerner materiale ved hjælp af laserstråler eller andre lys- og fotonstråler, ultralyd, elektroerosion, elektrokemiske processer, elektronstråler, ionstråler eller plasmabue; vandskæremaskiner |
|
8457 |
Maskincentre, enkeltstationsmaskiner med flere bearbejdningsenheder, transfermaskiner (flerstationsmaskiner) |
|
8458 |
Drejebænke (herunder drejecentre), til fjernelse af metal |
|
8459 |
Værktøjsmaskiner (herunder kombinerede bore-, fræse- og gevindskæremaskiner) til boring, udboring, fræsning og gevindskæring i metal, undtagen drejebænke (herunder drejecentre) henhørende under pos. 8458 |
|
8460 |
Slibemaskiner, hvæssemaskiner, honemaskiner, lappemaskiner, poleremaskiner og lignende maskiner til overfladebehandling af metal eller cermets ved hjælp af slibesten, slibeskiver eller slibe- eller poleremidler, undtagen tandhjulsfremstillingsmaskiner henhørende under pos. 8461 |
|
8461 |
Høvlemaskiner, shapingmaskiner, notstikkemaskiner, rømmemaskiner, maskiner til fremstilling og færdigbearbejdning af tandhjul, maskinsave, afskæremaskiner og andre spåntagende værktøjsmaskiner til bearbejdning af metal eller cermets, ikke andetsteds tariferet |
|
8462 |
Værktøjsmaskiner (herunder pressere) til frismedning, sænksmedning og hamring af metal; værktøjsmaskiner (herunder pressere) til bearbejdning af metal ved bøjning, bukning, retning, klipning, lokning, stansning eller udhugning; pressere, undtagen de forannævnte, til bearbejdning af metal eller sintrede metalcarbider |
|
8463 |
Andre ikke-spåntagende værktøjsmaskiner til bearbejdning af metal eller cermets |
|
8464 |
Værktøjsmaskiner til bearbejdning af sten, keramisk materiale, beton, asbestcement og lignende mineralske materialer eller til bearbejdning af glas i kold tilstand |
|
8465 |
Værktøjsmaskiner (herunder sømme-, hæfte-, klæbe- og andre samlemaskiner) til bearbejdning af træ, kork, ben, hårdgummi, hård plast og lignende hårde materialer |
|
8466 |
Dele og tilbehør, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til maskiner henhørende under pos. 8456 -8465 , herunder materiale- og værktøjsholdere, selvåbnende gevindskærehoveder, delehoveder og andet specialtilbehør; værktøjsholdere til håndværktøj af enhver art |
|
8467 |
Håndværktøj, pneumatisk, hydraulisk eller med indbygget elektrisk eller ikke-elektrisk motor |
|
8468 |
Maskiner og apparater til lodning og svejsning, også anvendelige til skæring, undtagen maskiner og apparater henhørende under pos. 8515 ; gasdrevne flammehærdere |
|
8469 00 |
Skrivemaskiner, undtagen printere henhørende under pos. 8443 ; tekstbehandlingsmaskiner |
|
8470 |
Regnemaskiner og maskiner i lommeformat til optagelse, gengivelse og visning af data, med indbyggede regnefunktioner; bogholderimaskiner, frankeringsmaskiner, billetmaskiner og lignende maskiner med indbygget regnemekanisme; kasseapparater |
|
8471 |
Automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil; magnetiske og optiske læsere, maskiner til overførsel af data til datamedier i kodet form samt maskiner til bearbejdning af sådanne data, ikke andetsteds tariferet |
|
8472 |
Andre maskiner og apparater til kontorbrug (fx duplikatorer af hektograftypen og stencilduplikatorer, adresseringsmaskiner, automatiske seddelautomater, møntsorterings-, mønttælle- og møntpakkemaskiner, blyantspidsemaskiner, perforeringsmaskiner og hæftemaskiner) |
|
8473 |
Dele og tilbehør (undtagen beskyttelsesovertræk, transportkasser og lign.), som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til maskiner og apparater henhørende under pos. 8469 -8472 |
|
8474 |
Maskiner og apparater til sortering, harpning, vaskning, knusning, formaling, blanding og æltning af jord, sten, malm og andre faste mineralske stoffer, også i pulver- og pastaform; maskiner og apparater til agglomerering og formning af faste brændselsstoffer, keramiske masser, uhærdet cement, gips og andre mineralske produkter i pulver- eller pastaform; maskiner til fremstilling af støbeforme af sand |
|
8475 |
Maskiner til samling af elektriske lamper, elektronrør og blitzlamper, indkapslet i glas; maskiner og apparater til fremstilling og bearbejdning af glas og glasvarer i varm tilstand |
|
8476 |
Salgsautomater (fx frimærke-, cigaret-, fødevare- og drikkevareautomater), herunder vekselautomater |
|
8477 |
Maskiner og apparater til bearbejdning af gummi og plast eller til fremstilling af varer af disse materialer, ikke andetsteds tariferet i dette kapitel |
|
8478 |
Maskiner og apparater til forarbejdning af tobak, ikke andetsteds tariferet i dette kapitel |
|
8479 |
Maskiner, apparater og mekaniske redskaber med selvstændig funktion, ikke andetsteds tariferet i dette kapitel |
|
8480 |
Formkasser til metalstøbning; bundplader til støbeforme; støbeformsmodeller; støbeforme til metaller (bortset fra kokiller), metalkarbid, glas, mineralske materialer, gummi og plast |
|
8481 |
Haner, ventiler og lignende tilbehør til rørledninger, kedler, tanke, kar og lignende beholdere, herunder trykreguleringsventiler og termostatregulerede ventiler |
|
8482 |
Kugle- og rullelejer |
|
8483 |
Transmissionsaksler (herunder kamaksler og krumtapaksler) og krumtappe; lejehuse og aksellejer; tandhjulsudvekslinger og friktionsgear; kugle- og rulleskruer; gearkasser og andre regulerbare gear, herunder drejningsmomentomformere; svinghjul og remskiver, herunder taljeblokke; akselkoblinger og andre koblinger, herunder universalkoblinger |
|
8484 |
Pakninger og lign. af metalplader i forbindelse med andet materiale eller af to eller flere lag metal; sæt og assortimenter af pakninger og lign. af forskellig beskaffenhed i poser, hylstre eller lignende emballager; mekaniske pakninger |
|
8486 |
Maskiner og apparater, der udelukkende eller hovedsagelig anvendes til fremstilling af halvlederstave, -skiver og -komponenter samt elektroniske integrerede kredsløb og fladskærme; maskiner og apparater som nævnt i bestemmelse 9 C til dette kapitel; dele og tilbehør |
|
8487 |
Dele til maskiner, apparater og mekaniske redskaber ikke andetsteds tariferet i dette kapitel og ikke forsynet med elektriske forbindelsesdele, isolatorer, spoler, kontakter eller andre elektriske dele |
|
8501 |
Elektriske motorer og generatorer, med undtagelse af generatorsæt |
|
8502 |
Elektriske generatorsæt og roterende elektriske omformere |
|
8503 |
Dele, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til elektriske motorer og generatorer, elektriske generatorsæt eller roterende elektriske omformere, i.a.n. |
|
8504 |
Elektriske transformatorer, statiske omformere (fx ensrettere) og induktionsspoler samt dele dertil |
|
8505 |
Elektromagneter (undtagen til medicinsk brug); permanente magneter og emner til fremstilling af permanente magneter ved magnetisering; elektromagnetiske og permanentmagnetiske borepatroner, spændebakker, skruestikker og lignende emneholdere; elektromagnetiske koblinger og bremser; elektromagnetiske bæremagneter; dele dertil |
|
8507 |
Elektriske akkumulatorer, herunder separatorer (også kvadratiske eller rektangulære) samt dele dertil (undtagen brugte og af blødgummi eller tekstilmaterialer) |
|
8511 |
Elektrisk start- og tændingsudstyr, af den art der anvendes til motorer med gnist- eller kompressionstænding (fx tændmagneter, magnetomaskiner, tændspoler, startmotorer, tændrør og startgløderør); jævnstrøms- og vekselstrømsgeneratorer samt returstrømsrelæer, af den art der anvendes i forbindelse med forbrændingsmotorer, samt dele dertil |
|
8514 |
Elektriske industri- og laboratorieovne (herunder induktionsovne og dielektriske ovne (undtagen tørreovne); andre apparater til varmebehandling af materialer ved induktion eller ad dielektrisk vej til brug i industrien eller i laboratorier samt dele dertil |
|
8515 |
Elektriske maskiner og apparater til lodning og svejsning, også anvendelige til skæring (herunder apparater som arbejder ved elektrisk opvarmet gas) samt tilsvarende maskiner og apparater, som fungerer ved hjælp af laserstråler, lys-, foton- eller elektronstråler, ultralyd, induktion eller plasmabue; elektriske maskiner og apparater til varmsprøjtning af metal, sintret metalcarbid eller cermets; dele dertil (undtagen varmsprøjtepistoler) |
|
8525 |
Sendere til radiofoni og fjernsyn, også sammenbygget med modtagere, lydoptagere eller lydgengivere; fjernsynskameraer, digitalkameraer og videokameraer |
|
8526 |
Radarapparater, radionavigeringsapparater og radiofjernbetjeningsapparater |
|
8527 |
Modtagere til radiofoni, også sammenbygget med lydoptagere, lydgengivere eller et ur i et fælles kabinet |
|
8528 |
Monitorer og projektionsapparater, uden indbyggede fjernsynsmodtagere; fjernsynsmodtagere, også med indbyggede radiofonimodtagere, lydoptagere eller lydgengivere eller videooptagere eller videogengivere |
|
8529 |
Dele, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til apparater henhørende under pos. 8525 -8528 |
|
8530 |
Signal-, sikkerheds- og trafikreguleringsudstyr, elektrisk, til jernbaner, sporveje, veje, floder, kanaler, parkeringspladser, havne og lufthavne; dele hertil (undtagen mekanisk og elektromekanisk udstyr henhørende under pos. 8608 ) |
|
8531 |
Elektriske signalapparater, akustiske eller visuelle (fx ringeapparater, sirener, signaltavler, tyverialarmer og brandalarmer) (undtagen af den art der anvendes til cykler, motorkøretøjer og undtagen signal-, sikkerheds- og trafikreguleringsudstyr) |
|
8532 |
Elektriske kondensatorer, faste, variable eller justerbare samt dele dertil |
|
8533 |
Elektriske modstande (herunder reostater og potentiometre), undtagen varmemodstande samt dele dertil |
|
8534 |
Trykte kredsløb |
|
8535 |
Elektriske apparater til at slutte, afbryde eller beskytte elektriske kredsløb og til at skabe forbindelse til eller i elektriske kredsløb (f.eks. afbrydere, sikringer, overspændingsafledere, spændingsstabilisatorer, overspændingsbeskyttere, stikpropper og andre konnektorer, forgreningsdåser), til driftsspænding over 1 000 volt (undtagen kontrolpulte, kontroltavler og lignende henhørende under pos. 8537 ) |
|
8536 |
Elektriske apparater til at slutte, afbryde eller beskytte elektriske kredsløb og til at skabe forbindelse til eller i elektriske kredsløb (f.eks. afbrydere, relæer, sikringer, overspændingsbeskyttere, stikpropper og -dåser, lampefatninger, forgreningsdåser), til driftsspænding 1 000 volt og derunder (undtagen kontrolpulte, kontroltavler og lignende henhørende under pos. 8537 ) |
|
8537 |
Tavler, plader, konsoller, pulte, kabinetter og lignende, sammensat af to eller flere af de under pos. 8535 eller 8536 nævnte apparater, til elektrisk styring eller distribution af elektricitet, herunder også tavler mv. indeholdende instrumenter og apparater henhørende under kapitel 90, og numeriske kontrolapparater henhørende under pos. 8517 (undtagen koblingsapparater til trådtelefoni og trådtelegrafi) |
|
8538 |
Dele, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til apparater henhørende under pos. 8535 , 8536 eller 8537 , i.a.n. |
|
8539 |
Lamper og udladningslamper, herunder sealed beam-lamper, ultraviolette lamper og infrarøde lamper samt buelamper, elektriske; dele dertil |
|
8540 |
Elektronrør (glødekatoderør, koldkatoderør og fotokatoderør), f.eks. vakuumrør, damp– og gasfyldte rør, kviksølvdampensretterrør, katodestrålerør og fjernsynskamerarør, samt dele dertil |
|
8541 |
Dioder, transistorer og lignende halvlederkomponenter; lysfølsomme halvlederkomponenter, herunder fotoceller og solceller, også samlet i moduler eller paneler bortset fra solcellegeneratorer; lysemitterende dioder; monterede piezo-elektriske krystaller, samt dele dertil |
|
8542 |
Elektroniske integrerede kredsløb samt dele dertil |
|
8543 |
Elektriske maskiner og apparater med selvstændig funktion, ikke andetsteds tariferet i kapitel 85. samt dele dertil |
|
8544 |
Ledninger og kabler, herunder koaksialkabler, til elektroteknisk brug, isolerede, herunder lakerede eller anodiserede, og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindelsesdele; optiske fiberkabler, fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele |
|
8545 |
Kulelektroder, børstekul, lampekul, batterikul og andre varer af grafit eller andet kul, også i forbindelse med metal, af den art der anvendes til elektrisk brug |
|
8546 |
Isolatorer til elektrisk brug, uanset materialets art (undtagen isolationsdele) |
|
8547 |
Isolationsdele til elektriske maskiner, apparater og materiel, for så vidt delene, bortset fra istøbte simple samledele af metal (fx sokler med gevind), består helt af isolerende materiale, undtagen isolatorer henhørende under pos. 8546 ; elektriske installationsrør og forbindelsesdele dertil, af uædle metaller og med indvendig isolering |
|
8548 |
Affald og skrot af primærelementer, primærbatterier og elektriske akkumulatorer; brugte primærelementer, primærbatterier og elektriske akkumulatorer; elektriske dele til maskiner og apparater, ikke andetsteds tariferet i kapitel 85 |
|
|
Fortrolige produkter i kapitel 85; varer i kapitel 85, der transporteres pr. post eller som postpakke (ekstra)/Koden genoprettet til statistiske formål |
|
Kapitel 86 |
Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil; stationært jernbane- og sporvejsmateriel samt dele dertil; mekanisk (herunder elektromekanisk) trafikreguleringsudstyr af enhver art |
|
8701 |
Traktorer (undtagen traktorer henhørende under pos. 8709 ) |
|
8702 |
Motorkøretøjer til befordring af mindst ti personer (inklusive føreren) |
|
8704 |
Motorkøretøjer til godsbefordring |
|
8705 |
Motorkøretøjer til specielle formål, undtagen motorkøretøjer hovedsagelig konstrueret til person- eller godsbefordring (fx bugseringsvogne, autokraner, brandbiler, betonblandevogne, gadefejevogne, vandingsvogne, værkstedsvogne og vogne med røntgenudstyr) |
|
8706 00 |
Chassiser med motor til motorkøretøjer henhørende under pos. 8701 -8705 |
|
8709 |
Motortrucker uden løftemekanisme, af de typer der benyttes i fabrikker, pakhuse, havne og lufthavne til transport af gods over korte afstande; traktorer, af de typer der benyttes på jernbaneperroner; dele til de nævnte køretøjer |
|
8710 00 00 |
Tanks og andre pansrede kampvogne, motoriserede, også med våben; dele til sådanne køretøjer |
|
8716 |
Påhængsvogne og sættevogne; andre køretøjer uden fremdrivningsmekanisme; dele dertil |
|
Kapitel 88 |
Luft- og rumfartøjer samt dele dertil |
|
Kapitel 89 |
Skibe, både og flydende materiel |
|
Kapitel 98 |
Komplette industrielle anlæg |
|
7106 |
Sølv (herunder forgyldt og platineret sølv), ubearbejdet eller i form af halvfabrikata eller som pulver |
|
7107 |
Sølvdublé på uædle metaller, ubearbejdet eller i form af halvfabrikata |
|
7108 |
Guld (herunder platineret guld), ubearbejdet eller i form af halvfabrikata eller som pulver |
|
7109 |
Gulddublé på uædle metaller eller på sølv, ubearbejdet eller i form af halvfabrikata |
|
7110 |
Platin, ubearbejdet eller i form af halvfabrikata eller som pulver |
|
7111 |
Platindublé på uædle metaller, sølv eller guld, ubearbejdet eller i form af halvfabrikata |
|
7112 |
Affald og skrot af ædle metaller eller af ædelmetaldublé; andet affald og skrot med indhold af ædle metaller eller ædelmetalforbindelser, af den art der hovedsagelig anvendes til genindvinding af ædle metaller |
|
9013 |
Anordninger med flydende krystaller, undtagen varer, der er mere specificeret beskrevet i andre positioner; lasere, undtagen laserdioder; andre optiske apparater og instrumenter, ikke andetsteds tariferet i dette kapitel |
|
9014 |
Kompasser, herunder navigationskompasser; andre navigationsinstrumenter og -apparater |
|
9015 |
Instrumenter og apparater til geodæsi, topografi, landmåling, nivellering, fotogrammetri, hydrografi, oceanografi, hydrologi, meteorologi eller geofysik, undtagen kompasser; afstandsmålere |
|
9025 |
Densimetre, aræometre, flydevægte og lignende flydeinstrumenter, termometre, pyrometre, barometre, hygrometre og psycrometre, også registrerende, samt kombinationer af disse instrumenter |
|
9026 |
Instrumenter og apparater til måling eller kontrollering af strømningshastighed, standhøjde, tryk eller andre variable størrelser i væsker eller gasser (fx gennemstrømningsmålere, væskestandsmålere, manometre, varmemålere), undtagen instrumenter og apparater henhørende under pos. 9014 , 9015 , 9028 eller 9032 |
|
9027 |
Instrumenter og apparater til fysiske eller kemiske analyser (fx polarimetre, refraktometre, spektrometre samt gas- eller røganalyseringsapparater); instrumenter og apparater til måling eller kontrollering af viskositet, porøsitet, ekspansion, overfladespænding og lign.; instrumenter og apparater til kalorimetriske, akustiske eller fotometriske målinger (herunder belysningsmålere); mikrotomer |
|
9028 |
Forbrugs- og produktionsmålere til gasser, væsker og elektricitet, herunder justeringsmålere |
|
9029 |
Omdrejningstællere, produktionstællere, taxametre, kilometertællere, skridttællere og lign.; hastighedsmålere og takometre, undtagen varer henhørende under pos. 9014 eller 9015 ; stroboskoper |
|
9030 |
Oscilloskoper, spektrumanalysatorer og andre instrumenter og apparater til måling eller kontrollering af elektriske størrelser, undtagen målere henhørende under pos. 9028 ; instrumenter og apparater til måling eller påvisning af alfa-, beta- eller gammastråler, røntgenstråler, kosmiske stråler eller andre ioniserende stråler |
|
9031 |
Instrumenter, apparater og maskiner til måling eller kontrollering, ikke andetsteds tariferet i dette kapitel; profilprojektionsapparater |
|
9032 |
Instrumenter og apparater til automatisk regulering |
|
9033 |
Dele og tilbehør, ikke andetsteds tariferet i dette kapitel, til maskiner, apparater og instrumenter henhørende under kapitel 90« |
BILAG II
»BILAG III
Liste over havne, der er beliggende på Krimhalvøen, jf. artikel 2d
|
1) |
Sevastopol |
|
2) |
Kertj |
|
3) |
Jalta |
|
4) |
Feodosija |
|
5) |
Jevpatorija |
|
6) |
Tjernomorsk |
|
7) |
Kamysj-Burun« |