|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/3975 |
21.6.2024 |
MEDDELELSE
Vejledning til medlemsstaterne om oplysningskrav i forbindelse med de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag og de årlige statusrapporter
(C/2024/3975)
I forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (herefter »forordningen«) fastsættes det, at »for at sikre en effektiv gennemførelse og passende overvågning af [nævnte] forordning bør Kommissionen efter at have anmodet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om en udtalelse give rettidig vejledning om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremlægge i deres nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag og i deres årlige statusrapporter. Denne vejledning bør offentliggøres.« Denne meddelelse indeholder en sådan vejledning. Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs (EFC's) udtalelse blev afgivet den 7. juni 2024, og Kommissionen tog dette til efterretning.
Denne vejledning har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at anvende forordning (EU) 2024/1263. Kun EU-Domstolen har kompetence til at fortolke EU-lovgivningen autoritativt.
DEL A
OPLYSNINGSKRAV I FORBINDELSE MED DE MELLEMFRISTEDE PLANER FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG
1. Indledning
Denne vejledning vedrører forordningens bestemmelser om indholdet af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag (herefter »MTP«, »de mellemfristede planer« eller blot »planerne«). Den indeholder vejledning til medlemsstaterne om udarbejdelsen af deres planer, navnlig om, hvordan planerne udarbejdes på en måde, der sikrer et passende politisk engagement og nationalt ejerskab, samtidig med at rapporteringsbyrden begrænses, de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan vurdere, om de finanspolitiske tilsagn opfylder kravene i forordningen, de oplysninger, der skal forelægges om investerings- og reformtilsagn for at understøtte en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningskurs, og de oplysninger, der skal medtages om medlemsstaternes reaktion på de landespecifikke henstillinger (bl.a. inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer) og EU's fælles prioriteter.
Denne vejledning om oplysningskrav i forbindelse med de mellemfristede planer skal læses i sammenhæng med vejledningen vedrørende årlige statusrapporter. De fleste tabeller i de mellemfristede planer og i de årlige statusrapporter er ens, men dækker et forskelligt antal år, indeholder tal med forskellig status (resultat, skøn, prognoser eller politiske tilsagn) og oplysninger af større eller mindre detaljeringsgrad.
For at sikre et nationalt ejerskab foreslås der i denne vejledning ikke en streng standardstruktur for planerne. Da medlemsstaterne kan have forskellige behov til deres nationale formål, står det dem frit for at fastlægge den nøjagtige udformning og detaljeringsgrad af deres planer, forudsat at disse indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til forordningen og drøftes i denne meddelelse. For at bistå medlemsstaterne med udarbejdelsen af planerne indeholder vejledningen en oversigt over de elementer, der skal medtages, og som er nødvendige for, at Kommissionen kan foretage en korrekt vurdering af overholdelsen af forordningen, samt skabeloner for de tabeller, der indeholder de krævede oplysninger. I sidste enden skal planerne indeholde en klar fremstilling af de oplysninger, der er nødvendige for, at Rådet og Kommissionen kan konstatere, om planerne overholder forordningens mål og krav, og for, at planen kan godkendes gennem vedtagelse af en henstilling fra Rådet, hvis gennemførelse overvåges (1).
Det centrale element i en mellemfristet plan er tilsagnet vedrørende vækstraten i nationalt finansierede primære nettoudgifter (i det følgende benævnt »nettoudgifter«). Ved »nettoudgifter« forstås offentlige udgifter, eksklusive renteudgifter, diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger (2). I planerne giver medlemsstaterne tilsagn om at holde nettoudgifterne i nominelle termer under de årlige (og dermed også kumulative (3)) vækstrater, der sikrer overholdelse af kravene til gældsholdbarhed og af sikkerhedsforanstaltningerne. For at opfylde dette kan en regering vælge mellem udgiftsbegrænsninger og/eller diskretionære indtægtsstigninger. Den mellemfristede plan skal indeholde en drøftelse af den økonomiske og finanspolitiske strategi (foranstaltninger på indtægts- og/eller udgiftssiden, investeringer, strukturreformer osv.), som medlemsstaterne agter at gennemføre for at sikre, at tilsagnene i planen opfyldes. Medlemsstaterne vil normalt kunne give mere detaljerede oplysninger om denne strategi for så vidt angår de tidlige år af planen (4). I overensstemmelse med medlemsstaternes praksis vil de årlige budgetter derefter bekræfte eller ændre – og kvantificere – de konkrete politiske instrumenter, der skal sikre, at tilsagnene overholdes.
Tjekliste for elementer, der skal være omfattet af planerne
|
|
Retsgrundlag i forordningen |
Omfattet af afsnit: |
Omfattet af tabel: |
|
En flerårig nettoudgiftskurs (herunder overholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende underskudsmodstandsdygtighed og gældsholdbarhed) samt... |
Artikel 7, 8, 13, litra a) |
Afsnit 2.2, 2.4 |
MTP-tabel 1a, MTP-tabel 4 |
|
... de underliggende makroøkonomiske antagelser og... |
Artikel 13, litra a) |
Afsnit 2.2, 2.3 |
MTP-tabel 1b, MTP-tabel 2 |
|
... de planlagte finans- og strukturpolitiske tiltag. |
Artikel 13, litra a) |
Afsnit 2.6 |
MTP-tabel 8 |
|
Referencekursen eller de tekniske oplysninger, som Kommissionen meddeler. |
Artikel 13, litra b) |
Afsnit 2.9 |
|
|
Hvis den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag indeholder en nettoudgiftskurs, der er højere end referencekursen meddelt af Kommissionen, solide og datadrevne økonomiske argumenter til begrundelse af denne forskel. |
Artikel 13, litra b) |
Afsnit 2.9 |
|
|
Investeringer og reformer, der reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester – navnlig de landespecifikke henstillinger – og som understøtter Unionens fælles prioriteter. |
Artikel 13, litra c) |
Afsnit 2.6 |
MTP-tabel 8, MTP-tabel 9 |
|
Foranstaltninger med henblik på at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der er relevante for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, og advarsler fra Kommissionen/henstillinger fra Rådet. |
Artikel 13, litra d) |
Afsnit 2.6 |
MTP-tabel 8, MTP-tabel 9 |
|
Virkningen af allerede gennemførte investeringer og reformer. |
Artikel 13, litra f) |
Afsnit 2.3, 2.4 |
|
|
Oplysninger om de vigtigste makroøkonomiske og budgetmæssige antagelser, ... |
Artikel 13, litra g) |
Afsnit 2.2, 2.3, 2.4, |
MTP-tabel 1b |
|
...implicitte forpligtelser og eventualforpligtelser, ... |
Artikel 13, litra g) |
Afsnit 2.5, 2.7 |
MTP-tabel 7 |
|
... forventet niveau for nationalt finansierede offentlige investeringer, ... |
Artikel 13, litra g) |
Afsnit 2.4 |
MTP- tabel 4 |
|
... behov for offentlige investeringer, herunder dem, der vedrører Unionens fælles prioriteter,... |
Artikel 13, litra g) |
Afsnit 2.6 |
MTP-tabel 10 |
|
... høringer af de nationale parlamenter og den tilrettelagte høringsproces, ... |
Artikel 13, litra g), Artikel 11 |
Afsnit 2.1 |
|
|
... sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken samt genopretnings- og resiliensplanen for den pågældende medlemsstat. |
Artikel 13, litra g) |
Afsnit 2.1, 2.6 |
MTP-tabel 9 |
|
Virkningen af det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse, på potentialet til vækst og modstandsdygtighed, den finanspolitiske holdbarhed og nationalt finansierede offentlige investeringer. |
Artikel 14, stk. 2, artikel 13, litra g) |
Afsnit 2.6 |
|
|
Oplysninger om, hvordan de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse, understøtter Unionens fælles prioriteter og efterkommer relevante landespecifikke henstillinger (herunder dem, der er udstedt som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer), og... |
Artikel 14, stk. 2 |
Afsnit 2.6 |
MTP-tabel 8 |
|
... for hver af disse reformer og investeringer en klar beskrivelse, tidsplan og, hvor det er relevant, indikatorer. |
Artikel 14, stk. 3, artikel 13, litra e) |
Afsnit 2.6 |
MTP-tabel 8 |
|
Overensstemmelse mellem det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, med de tilsagn, der er givet i den godkendte genopretnings- og resiliensplan og den partnerskabsaftale, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme. |
Artikel 14, styk 4 |
Afsnit 2.6 |
MTP-tabel 8 |
|
Hvis planen udgør en korrigerende handlingsplan som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer/makroøkonomiske ubalancer, de specifikke politiske foranstaltninger, der er gennemført (skal gennemføres), samt en tidsplan for gennemførelsen heraf. |
Artikel 31 |
Afsnit 2.8 |
MTP-tabel 11 |
|
Overgangsordninger: Tilsagn i genopretnings- og resiliensplanen, der skal tages i betragtning |
Artikel 36 |
Afsnit 2.6 |
MTP-tabel 8, MTP-tabel 9 |
2. Planens indhold
Denne vejledning anvender visse regler, når der henvises til den periode, som anlægges i planerne. Reglen i tabellerne er, at år T er året for forelæggelse af planen (planår). Fuldstændige data for år T-1 (det seneste år med endelige data, der fungerer som basisår) skal altid foreligge (5). År T+1 er det første hele år for planens gennemførelse. En plan omfattende fire år dækker således årene indtil T+4 og fastlægger et finanspolitisk tilsagn (nettoudgiftskurs) indtil det år (6).
Selv om en plans standardplanlægningsperiode er fire år, skal medlemsstaterne forelægge planer, der dækker fem år, hvis dette passer bedre til deres valgperiode (artikel 2, stk. 6). I resten af dette dokument skal henvisningerne til fireårsplaner således altid forstås således, at også femårsplaner er omfattet, hvis det er relevant (7). En plan med en forlænget (og dermed mere gradvis) tilpasningskurs på op til syv år, der understøttes af reform- og investeringstilsagn, har også en planlægningsperiode på fire eller fem år.
2.1. Politisk godkendelse, høringsproces og komplementaritet med EU-fonde
Planen skal indeholde oplysninger om høringsprocessen forud for forelæggelsen af planen (artikel 11, Artikel 13, litra g)). For at styrke det nationale ejerskab gennemfører medlemsstaterne en høring af civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder og andre relevante interessenter i overensstemmelse med den nationale ramme. Inden planen forelægges, kan hver medlemsstat også anmode om en udtalelse fra den uafhængige finanspolitiske institution om planen (8) og/eller drøfte udkastet til plan med sit nationale parlament. Som led i overgangsbestemmelserne i artikel 36, stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne for det første sæt mellemfristede planer gennemføre en offentlig høring af arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og andre relevante nationale interessenter.
Planen skal indeholde en redegørelse for sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og (i dennes levetid) med genopretnings- og resiliensplanen (artikel 13, litra g)). Ved udarbejdelsen af de mellemfristede planer skal der tages behørigt hensyn til såvel EU-budgettets langsigtede investeringspolitik som til investeringer og reformer under samhørighedspolitikken. Planen kan med fordel beskrive, hvilke interventionsområder der støttes af samhørighedspolitikkens fonde, samt hvordan planlagte investeringer og reformer bidrager til samhørighedsmålene. Som led i overgangsordningerne i genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid skal planen også indeholde en redegørelse for sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan. Nye investeringer og reformer under den mellemfristede plan kan med fordel bygge på eller forbedre dem, der allerede er gennemført med genopretnings- og resiliensplanerne.
2.2. Oversigt over det finanspolitiske tilsagn og sammenfatning af de vigtigste makroøkonomiske og budgetmæssige variabler
Når planen er blevet vurderet og godkendt, udgør den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat i sin henstilling, den enkeltstående operationelle reference for finanspolitisk overvågning i gennemførelsesfasen. Det centrale finanspolitiske tilsagn i planen er et tilsagn om at holde de nationalt finansierede primære nettoudgifter under de årlige (og dermed kumulative) vækstrater, der sikrer overholdelse af kravene til gældsholdbarhed og af sikkerhedsforanstaltningerne. Det udgør den budgetmæssige begrænsning, som danner rammen omkring den nationale finanspolitik i den planlægningsperiode, som anlægges i planen. MTP-tabel 1a indeholder nævnte tilsagn (artikel 13, litra a)). Når der forelægges en plan i år T (planåret), bestemmes de kumulative vækstrater med reference til nettoudgiftsniveauet i år T-1 (basisår) – det sidste år, for hvilket der foreligger endelige data offentliggjort af de nationale statistiske kontorer og Eurostat. En fireårig plan vil i så fald normalt indeholde et tilsagn om årlige (og dermed kumulative) vækstrater for nettoudgifterne for det år, planen forelægges (T), og de fire efterfølgende år T+1, T+2, T+3 og T+4 (9). Hvis planen indeholder en højere nettoudgiftskurs end den referencekurs, som Kommissionen har meddelt, skal medlemsstaten i sin plan fremsætte solide og datadrevne økonomiske argumenter til begrundelse af forskellen (se også afsnit 2.9).
Som supplement til tabellen med tilsagnene henvises der til en oversigtstabel, der sammenfatter fremskrivningerne for de vigtigste makroøkonomiske og budgetmæssige variabler (artikel 13, litra a), og artikel 13, litra g)). Navnlig gives der i MTP-tabel 1b en oversigt over de vigtigste variabler, der er omhandlet i andre tabeller i planen (se nedenfor), og som er nødvendige for at vurdere, om den nettoudgiftskurs, der foreslås i planen, overholder gældsholdbarhedsmålene og sikkerhedsforanstaltningerne.
MTP-tabel 1a
Finanspolitisk tilsagn
|
Anm.: |
Nationalt finansierede primære nettoudgifter angives i nominelle termer. |
MTP-tabel 1b
Vigtigste variabler
|
Anm.: |
De vigtigste variabler i MTP-tabel 1b gør det muligt for Kommissionen og Rådet at overvåge, om den nettoudgiftskurs, der foreslås i planen, overholder gældsholdbarhedsmålene og sikkerhedsforanstaltningerne. Den enkeltstående operationelle reference for en medlemsstats finanspolitiske tilsagn udtrykkes som vækstrater for nationalt finansierede primære nettoudgifter (se MTP-tabel 1a). |
2.3. Makroøkonomiske antagelser
Den mellemfristede plan skal indeholde oplysninger om fremskrivningerne og antagelserne vedrørende vigtige makroøkonomiske variabler, som er nødvendige for at vurdere, om de retlige krav til gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltninger er overholdt (artikel 13, litra a)). Dette omfatter fremskrivninger af den potentielle BNP-vækst (10) samt antagelser om BNP-deflatoren og rentesatserne.
Planen skal endvidere indeholde et centralt og plausibelt scenario for BNP-vækst (realt og nominelt) og eventuelt yderligere oplysninger om sammensætningen af BNP-fremskrivningerne. Det centrale og plausible scenario skal være i overensstemmelse med planens antagelser (jf. ovenfor), den økonomiske og finanspolitiske strategi, som planen beskriver, og navnlig den finanspolitiske tilpasning, der følger af tilsagnet vedrørende nettoudgifter. Yderligere oplysninger om den forventede sammensætning af BNP-fremskrivningerne er optionel og kun vejledende, da vækstens sammensætning vil afhænge af den detaljerede specifikation af foranstaltningerne, som måske ikke kendes fuldt ud for alle planens år (11).
De makroøkonomiske antagelser – herunder vedrørende BNP-vækst, inflation og rentesatser – skal være forsigtige. Væksten i realt og nominelt BNP skal afspejle samspillet mellem finanspolitisk tilpasning og økonomisk vækst og lukning af produktionsgab. I tilfælde af afvigelser fra de antagelser, der er anvendt i Kommissionens referencekurs, skal der fremlægges dokumentation eller en solid begrundelse. Hvis medlemsstaterne anvender nyere eller på anden måde anderledes data i forbindelse med opstillingen af deres rente- og inflationsantagelser, skal dette navnlig ske konsekvent for alle variabler i planen.
Nyligt gennemførte strukturreformers betydning for fremskrivningerne af den potentielle vækst skal vurderes med forsigtighed. De dermed forbundne virkninger kan nødvendiggøre en nærmere drøftelse i planerne, navnlig hvis fremskrivningerne af den potentielle vækst afviger væsentligt fra dem, der anvendes i Kommissionens referencekurs. I så fald skal solid og datadrevet dokumentation understøtte afvigelserne for at styrke planens troværdighed.
Den forventede indvirkning på den økonomiske aktivitet af endnu ikke gennemførte reformer og investeringer (herunder dem, der understøtter en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode) skal ikke tages i betragtning i skønnene over det potentielle BNP. I forordningen fastsættes det (artikel 13 og betragtning 34), at der i fremtiden vil blive taget behørigt hensyn til virkningerne af investeringer og reformer, når de er gennemført inden for rammerne af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, herunder ved udformningen af efterfølgende planer. Virkningerne af endnu ikke gennemførte reformer og investeringer skal ikke tages i betragtning i skønnene over det potentielle BNP. Selv om det potentielle BNP er en af de mest relevante variabler til bestemmelse af det disponible finanspolitiske råderum, vil de reformer og investeringer, der endnu ikke er gennemført, bidrage til en mere gradvis finanspolitisk tilpasning, når kriterierne for forlængelse af tilpasningsperioden i henhold til artikel 14 er opfyldt. Oplysninger om de forventede virkninger af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, skal imidlertid drøftes særskilt (se afsnit 2.6), idet det samtidig må stå klart, at det under alle omstændigheder er vanskeligt at foretage pålidelige skøn over virkningerne af reformer på den potentielle vækst, og at dette gælder så meget desto mere, inden reformerne er specificeret fuldt ud (hvilket typisk først er tilfældet efter afslutningen af den relevante lovgivningsproces).
MTP-tabel 2
Makroøkonomisk scenario
|
Anm.: |
Hvis der forelægges en plan, før Eurostat og de nationale statistiske kontorer har offentliggjort endelige data for år T-1, skal basisåret være T-2 (i stedet for T-1). »mia. NAC« henviser til den nationale valuta i milliarder. |
Den mellemfristede plan skal nævne de eksterne antagelser, der ligger til grund for de makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger (MTP-tabel 3).
MTP-tabel 3
Eksterne antagelser
2.4. Budgetmæssige fremskrivninger
Som nævnt ovenfor vedrører planens centrale finanspolitiske tilsagn på mellemlang sigt vækstraten for nettoudgifterne. De årlige (og dermed kumulative) vækstrater, som regeringen giver tilsagn om i planen, udgør den budgetmæssige begrænsning, der danner rammen om den nationale finanspolitik i planlægningsperioden. Vækstraten for nettoudgifterne vil derfor være den enkeltstående operationelle reference for vurdering af gennemførelsen og iværksættelsen af håndhævelsesforanstaltninger (12).
Planen skal indeholde en drøftelse af den økonomiske og finanspolitiske strategi i planlægningsperioden, der understøtter den tilhørende finanspolitiske tilpasning. Medlemsstaterne skal navnlig skitsere den overordnede sammensætning af den finanspolitiske tilpasning, de generelle indtægts- og udgiftspolitikker, de agter at føre for at opnå tilpasningen, og om muligt fremlægge et sæt vejledende politiske foranstaltninger, der afspejler den detaljeringsgrad, som disse har på tidspunktet for forelæggelsen (13). Medlemsstaterne kan eventuelt angive de konkrete udgifts- og indtægtsforanstaltninger, der vil sikre, at nettoudgiftstilsagnet opfyldes i løbet af planlægningsperioden. Selv om vurderingen af planen vil være baseret på nettoudgiftsstigningen og overholdelsen af kravene i forordningen, vil nærmere oplysninger om et vejledende sæt politiske foranstaltninger øge planens troværdighed og mindske gennemførelsesrisiciene. Planens økonomiske og finanspolitiske strategi samt nærmere oplysninger om vejledende politiske foranstaltninger drøftes som led i den tekniske dialog med Kommissionen. Den nøjagtige specifikation af de relevante politiske foranstaltninger bekræftes eller justeres herefter og kvantificeres i de årlige budgetter.
De budgetmæssige fremskrivninger i planen bør fokusere på de vigtige budgetparametre (såsom det samlede underskud og den samlede gæld) (14) . Disse parametre skal være i overensstemmelse med budgetforpligtelserne og de vigtigste makroøkonomiske antagelser (f.eks. potentielt BNP, BNP, prisudvikling, rentesatser osv.). Ud over vækstraten for nettoudgifterne, underskuddet og gælden skal der i den mellemfristede plan rapporteres om planlagte nationalt finansierede offentlige investeringer (artikel 13, litra g)) og renteudgifter. For år T-1 og år T skal MTP-tabel 4 og også MTP-tabel 5 angive den skønnede budgetmæssige virkning af foranstaltninger på indtægtssiden (15) og engangsforanstaltninger (på såvel indtægts- som udgiftssiden). Foranstaltninger på udgiftssiden (bortset fra engangsforanstaltninger) kan også medtages i MTP-tabel 5, men det er optionelt. Planen skal også indeholde en nærmere beskrivelse af engangsforanstaltningerne.
Nettoudgifter omfatter ikke nationale udgifter til medfinansiering af programmer, der finansieres af Unionen. Den nationale medfinansiering af programmer, der finansieres af Unionen, vedrører sådanne EU-fonde, der finansierer programmer, der medfinansieres af medlemsstaterne, hvor forordningen om oprettelse af fonden indeholder et krav om national medfinansiering, og hvor medfinansieringskravet indebærer offentlige udgifter som opført i nationalregnskaberne. Under den nuværende flerårige finansielle ramme (2021-2027) er den nationale medfinansiering, der falder ind under ovennævnte afgrænsning, og som er relevant for gennemførelsen af forordningen, de nationale offentlige udgifter til medfinansiering af programmer under de otte fonde, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser (16), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Connecting Europe-faciliteten. Dette foregriber ikke strukturen for de fremtidige flerårige finansielle rammer. Disse ti fonde repræsenterer tilsammen makroøkonomisk relevante nationale udgifter til medfinansiering, der afholdes af den offentlige sektor. Den nationale medfinansiering fra den private sektor er ikke relevant for udelukkelsen fra nettoudgiftsindikatoren. Størrelsen af den nationale medfinansiering, der er relevant for forordningen (dvs. de beløb, der ikke skal medregnes i nettoudgifterne), skal baseres på endelige data som valideret af Eurostat og begrænses til nationale medfinansieringsforpligtelser, der er fastsat i de relevante aftaler mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne. Størrelsen af den nationale medfinansiering for år T-1 i MTP-tabel 4skal svare til de beløb, der er rapporteret til og valideret af Eurostat (17).
MTP-tabel 4
Budgetmæssige fremskrivninger
|
Anm.: |
Hvis der forelægges en plan, før Eurostat og de nationale statistiske kontorer har offentliggjort endelige data for år T-1, skal basisåret være T-2 (i stedet for T-1). Linje 30 »Vækst i nationalt finansierede primære nettoudgifter« kan beregnes ved hjælp af følgende formel: |
MTP-tabel 5
Anslået virkning af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden
|
Anm.: |
Ekskl. EU-finansierede foranstaltninger. Foranstaltningerne skal rapporteres trinvis. Engangsforanstaltninger skal altid registreres med en effekt på +/– X i året med den første budgetmæssige virkning og –/+ X i det efterfølgende år, således at den samlede effekt på indtægts- eller udgiftsniveauet i to på hinanden efterfølgende år er nul. Både udgifts- og indtægtsstigninger (-fald) rapporteres med et positivt (negativt) fortegn. Hvis der forelægges en plan, før Eurostat og de nationale statistiske kontorer har offentliggjort endelige data for år T-1, skal basisåret være T-2 (i stedet for T-1). |
Medlemsstaterne opfordres også til i en tabel optionelt at oplyse om de indtægts- og udgiftsforanstaltninger, de agter at gennemføre, jf. deres vejledende økonomiske og finanspolitiske strategi (MTP-tabel 6). Hvis det er muligt, kan medlemsstaterne også medtage en kvantificering af de forventede finanspolitiske virkninger. Disse kvantificeringer vil derefter blive bekræftet eller revideret i de årlige budgetter.
MTP-tabel 6
Planens vejledende foranstaltninger på indtægts- og udgiftssiden
2.5. Gældsfremskrivninger
Ved vurderingen af planerne skal Kommissionen for alle medlemsstater undersøge, om nettoudgiftstilsagnet overholder kravene og sikkerhedsforanstaltningerne i lovgivningen, eller om det sikrer, at gælden og underskuddet forbliver på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt (artikel 16). I denne forbindelse (og i overensstemmelse med artikel 13) skal gælds- og underskudsfremskrivninger og vigtige underliggende makroøkonomiske antagelser indtil ti år efter udløbet af tilpasningsperioden (T+14 for fireårsplaner, op til T + 17 i tilfælde af forlængelse) rapporteres i planerne (MTP-tabel 7a).
MTP-tabel 7a
Fremskrivninger af gæld og samlet saldo og vigtige underliggende antagelser (under den planlagte finanspolitiske kurs)
For alle medlemsstater
|
Anm.: |
Hvis der forelægges en plan, før Eurostat og de nationale statistiske kontorer har offentliggjort endelige data for år T-1, skal basisåret være T-2 (i stedet for T-1). |
For medlemsstater, for hvilke Kommissionen har udarbejdet en referencekurs, skal planerne også omfatte en følsomhedsanalyse, der viser, at den forventede gæld er på en troværdig nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau. Denne følsomhedsanalyse baseres på den fælles metode (dvs. deterministiske standardstresstest og stokastiske analyser – artikel 10) (MTP-tabel 7b) (18).
MTP-tabel 7b
Gældsfremskrivninger og vigtige stressede variabler, deterministiske scenarier og stokastiske simuleringer
Kun for medlemsstater, for hvilke Kommissionen udarbejder en referencekurs
|
Anm.: |
Hvis der forelægges en plan, før Eurostat og de nationale statistiske kontorer har offentliggjort endelige data for år T-1, skal basisåret være T-2 (i stedet for T-1). |
Hvis vækstraterne for nettoudgifterne er højere i planen end i referencekursen eller de tekniske oplysninger, eller hvis de underliggende antagelser er gunstigere end de fælles antagelser (19) , skal medlemsstaterne give en mere detaljeret beskrivelse af de underliggende makroøkonomiske antagelser. Denne supplerende rapportering er nødvendig for, at Kommissionen kan kontrollere, om solide og datadrevne økonomiske argumenter kan begrunde denne forskel i forhold til referencekursen (artikel 13) eller rammen for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld mere generelt (betragtning 25), og for at Kommissionen kan foretage en grundig undersøgelse af, om kravene er opfyldt (artikel 16). Rapporteringen omfatter i) oplysninger om det referencescenario om uændret finanspolitik, som ligger til grund for planen (MTP-tabel 7c), dvs. referencekursen uden tilpasning og i særdeleshed med en uændret strukturel primær saldo, ekskl. aldringsomkostninger, fra det første hele år for planens gennemførelse (20), og ii) oplysninger om de underliggende antagelser vedrørende gældens løbetidsprofil og indfrielsesrate samt løbetiden af nyudstedt gæld (MTP-tabel 7d) (21). Den supplerende rapportering er nødvendig af hensyn til replikabiliteten af medlemsstaternes fremskrivninger og gør det muligt for Kommissionen at vurdere, om kravene i artikel 15 er opfyldt, og om forskellene i forhold til referencekurserne eller de fælles antagelser er berettigede.
MTP-tabel 7c
Fremskrivninger af gæld og samlet saldo og underliggende antagelser (under referencescenariet om uændret finanspolitik)
Kun for medlemsstater med en højere nettoudgiftskurs end i referencekursen eller de tekniske oplysninger, eller hvis de underliggende antagelser er gunstigere end de fælles antagelser.
|
Anm.: |
Hvis der forelægges en plan, før Eurostat og de nationale statistiske kontorer har offentliggjort endelige data for år T-1, skal basisåret være T-2 (i stedet for T-1). |
MTP-tabel 7d
Gældsfremskrivninger og supplerende antagelser (under den planlagte finanspolitiske kurs)
Kun for medlemsstater med en højere nettoudgiftskurs end i referencekursen eller de tekniske oplysninger, eller hvis de underliggende antagelser er gunstigere end de fælles antagelser.
|
Anm.: |
Hvis der forelægges en plan, før Eurostat og de nationale statistiske kontorer har offentliggjort endelige data for år T-1, skal basisåret være T-2 (i stedet for T-1). |
2.6. Oplysninger om reformer og investeringer
For alle medlemsstater skal planen indeholde oplysninger om vigtige reformer og investeringer for de kommende år (artikel 13). I planen skal der redegøres for, hvordan den vil sikre gennemførelsen af investeringer og reformer, der reagerer på de relevante (22) landespecifikke henstillinger, der er rettet til den pågældende medlemsstat (herunder, hvis det er relevant, henstillinger udstedt i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer) samt investeringer og reformer, der håndterer Unionens fælles prioriteter (23), og, hvis det er relevant, advarsler fra Kommissionen eller henstillinger fra Rådet i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF. Disse omfatter f.eks. foranstaltninger på social-, sundheds-, uddannelses-, pensions- og arbejdsmarkedsområderne, produktmarkeds- og skattereformer samt forskning og udvikling og fremme af politikker vedrørende eller større investeringer i den grønne og den digitale omstilling (24), navnlig sådanne, som medlemsstaterne har skitseret i deres nationale energi- og klimaplaner og i deres nationale strategiske køreplaner for det digitale årti. Planen skal indeholde en drøftelse af, hvordan disse reformer og investeringer reagerer på de relevante landespecifikke henstillinger og understøtter Unionens relevante fælles prioriteter. Som supplement hertil skal planen beskrive behovene for offentlige investeringer, herunder dem, der vedrører Unionens fælles prioriteter (artikel 13, litra g)). Medlemsstaterne opfordres også til at drøfte virkningen for den økonomiske aktivitet, modstandsdygtighed og bæredygtighed af reformerne og investeringerne i en bestemt del af planen (25).
Hvis det er relevant, skal planen indeholde yderligere oplysninger om vigtige reformer og investeringer, der understøtter en forlængelse af tilpasningsperioden, herunder finans- og strukturpolitiske tiltag (artikel 13) (26). Disse kan være et supplement til eller en del af de reformer og investeringer, der fremlægges i overensstemmelse med artikel 13. De skal også opfylde de specifikke supplerende kriterier for en forlængelse, jf. artikel 14. F.eks. kan foranstaltninger på sundheds-, pensions- og arbejdsmarkedsområderne og inden for færdigheder, konkurrencefremmende reformer, skatteomlægninger eller foranstaltninger til forbedring af overholdelsen af skattereglerne samt forskning og udvikling og fremme af politikker vedrørende eller investeringer i den grønne og den digitale omstilling medtages. Planen skal omfatte følgende elementer med henblik på at påvise opfyldelse af artikel 14:
|
i. |
en vurdering af virkningen af det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for anmodningen om forlængelse, a) med hensyn til forbedringen af potentialet for vækst og modstandsdygtighed i den pågældende medlemsstats økonomi på en bæredygtig måde på grundlag af troværdige og forsigtige antagelser, b) med hensyn til støtten til finanspolitisk holdbarhed med en strukturel forbedring af de offentlige finanser på mellemlang sigt, f.eks. en reduktion af de offentlige udgifters andel af BNP eller en forøgelse af de offentlige indtægters andel af BNP og c) med hensyn til sikring af, at det planlagte overordnede niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer i løbet af den periode, der er omfattet af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, ikke er lavere end det mellemfristede niveau forud for nævnte periode, idet der tages hensyn til omfanget og alvoren af de landespecifikke udfordringer, og idet data og fremskrivninger medtages, hvor det er relevant (27) |
|
ii. |
en redegørelse for, hvordan det planlagte sæt af reformer og investeringer vil bidrage til at understøtte Unionens fælles prioriteter og efterkomme de landespecifikke henstillinger (herunder, hvis det er relevant, henstillinger udstedt i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer) |
|
iii. |
oplysninger om hovedmålet med hver foranstaltning, de vigtigste skridt, der skal tages for at nå målet, de tilhørende tidsfrister og, hvis det er relevant, indikatorer eller andre elementer, der kan understøtte vurderingen af gennemførelsen |
|
iv. |
en redegørelse for, hvordan det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, er i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i programmer under de partnerskabsaftaler, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme (28). |
De relevante reformer og investeringer skal rapporteres i en af to tabeller. Reformer og investeringer, der understøtter en forlængelse af tilpasningsperioden, jf. artikel 14, skal rapporteres i MTP-tabel 8. Andre reformer og investeringer, jf. artikel 13, skal rapporteres i MTP-tabel 9 (29). MTP-tabel 8 og MTP-tabel 9 skal indeholde en særskilt kolonne med angivelse af, om en reform eller investering støttes inden for rammerne af de relevante partnerskabsaftaler.
Planen skal indeholde en beskrivelse af den foranstaltning, som den pågældende medlemsstat vil træffe for at efterkomme de landespecifikke henstillinger udstedt i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (artikel 13, litra d)). Hvis det er relevant, skal planen på en klar, integreret og let identificerbar måde beskrive den foranstaltning, som medlemsstaten træffer eller planlægger at træffe for at rette op på sine ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer.
Planen skal indeholde oplysninger om sammenhængen mellem planlagte reformer og investeringer og dem, der allerede indgår i genopretnings- og resiliensplanerne. For at sikre sammenhæng og komplementaritet med genopretnings- og resiliensplanerne skal planen indeholde en redegørelse for sammenhængen mellem planlagte reformer og investeringer og dem, der allerede indgår i de nationale genopretnings- og resiliensplaner.
I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid tages der på visse betingelser hensyn til tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanerne med henblik på en forlængelse af tilpasningsperioden (artikel 36, stk. 1, litra d)). Planen skal navnlig også forklare, hvordan det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, er i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i den godkendte genopretnings- og resiliensplan (artikel 14, stk. 4). De mellemfristede planer kan også være en mulighed for yderligere at styrke reform- og investeringstilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen. I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid skal MTP-tabel 8 og MTP-tabel 9 desuden indeholde oplysninger om, hvorvidt en reform eller en investering er omfattet af genopretnings- og resiliensplanen (i den særskilte kolonne vedrørende partnerskabsaftaler).
MTP-tabel 8
Reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden
|
Anm.: |
kolonnen »genopretnings- og resiliensfacilitet/partnerskabsaftale« skal læses »genopretnings- og resiliensfacilitet«, hvis reformen/investeringen også indgår i medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan, og »partnerskabsaftale«, hvis reformen/investeringen støttes inden for rammerne af medlemsstatens partnerskabsaftale, og ellers ikke udfyldes. For reformer og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal kolonnen »genopretnings- og resiliensfacilitet/partnerskabsaftale« desuden indeholde en henvisning til foranstaltningerne i den relevante gennemførelsesafgørelse fra Rådet. |
MTP-tabel 9
Andre reformer og investeringer
|
Anm.: |
kolonnen »genopretnings- og resiliensfacilitet/partnerskabsaftale« skal læses »genopretnings- og resiliensfacilitet«, hvis reformen/investeringen også indgår i medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan, og »partnerskabsaftale«, hvis reformen/investeringen støttes inden for rammerne af medlemsstatens partnerskabsaftale, og ellers ikke udfyldes. For reformer og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal kolonnen »genopretnings- og resiliensfacilitet/partnerskabsaftale« desuden indeholde en henvisning til foranstaltningerne i den relevante gennemførelsesafgørelse fra Rådet. |
Den mellemfristede plan skal desuden indeholde oplysninger om investeringsbehov i forbindelse med Unionens fælles prioriteter i en tabel (artikel 13, litra g), nr. v)) (MTP-tabel 10). Der vil på et senere tidspunkt blive givet nærmere oplysninger om metoden til at identificere og kvantificere investeringsbehovene under hver af de fælles prioriteter.
MTP-tabel 10
Investeringsbehov
2.7. Oplysninger om implicitte forpligtelser og eventualforpligtelser
Planen skal indeholde oplysninger om implicitte forpligtelser og eventualforpligtelser med en potentielt stor betydning for de offentlige budgetter (artikel 13, litra g)). Disse kan især omfatte statsgarantier, misligholdte lån samt forpligtelser, der hidrører fra driften af offentlige selskaber, herunder omfanget heraf, og om muligt oplysninger om eventualforpligtelser i forbindelse med katastrofer, klima og natur. Som følge af mangfoldigheden af mulige situationer afstås der i denne vejledning fra at opstille en standardtabel til formålet.
2.8. Rapportering i tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer
Medlemsstater, for hvilke der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1176/2011, forelægger en revideret plan, der også udgør den korrigerende handlingsplan (artikel 31) (30). Planen skal indeholde de specifikke politiske foranstaltninger, der skal afhjælpe de uforholdsmæssigt store ubalancer – på grundlag af en henstilling fra Rådet, som vil omfatte en tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger. Planen skal i en sådan situation indeholde yderligere en tabel (MTP-tabel 11), der skitserer de specifikke politiske foranstaltninger til afhjælpning af de uforholdsmæssigt store ubalancer og tidsplanen for gennemførelsen af disse foranstaltninger, jf. forordning (EU) nr. 1176/2011. Når den mellemfristede plan også udgør den korrigerende handlingsplan, er det vigtigt, at den klart identificerer, hvilke foranstaltninger i planen der skal afhjælpe uforholdsmæssigt store ubalancer, og hvordan planen efter medlemsstatens opfattelse efterlever Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer (artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1176/2011).
MTP-tabel 11
Reformer og investeringer til afhjælpning af uforholdsmæssigt store ubalancer (korrigerende handlingsplan)
2.9. Bilag til de mellemfristede planer
Hvis det er relevant, skal planen – i et bilag – indeholde referencekursen eller de tekniske oplysninger, som Kommissionen har meddelt (artikel 13, litra b)). Hvis planen indeholder en højere nettoudgiftskurs end den referencekurs, som Kommissionen har meddelt, skal medlemsstaten i sin plan fremsætte solide og datadrevne økonomiske argumenter til begrundelse af forskellen, jf. ovenfor.
Planen skal også indeholde et bilag med udtalelse fra de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner om de makroøkonomiske fremskrivninger og antagelser, der ligger til grund for nettoudgiftskursen, hvis en sådan udtalelse foreligger (artikel 11, stk. 2). Medlemsstaterne kan anmode den relevante uafhængige nationale finanspolitiske institution om at afgive denne udtalelse, idet den giver institutionen tilstrækkelig tid til udarbejdelsen. Fra den 1. maj 2032 skal den relevante uafhængige nationale finanspolitiske institution afgive en sådan udtalelse, forudsat at den har tilstrækkelig kapacitet.
DEL B
OPLYSNINGSKRAV I FORBINDELSE MED DE ÅRLIGE STATUSRAPPORTER
3. Indledning
De årlige statusrapporter (»APR«) er afgørende dokumenter i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af Rådets henstillinger om godkendelsen af de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Der skal heri fremlægges endelige data, og de trin i gennemførelsen, der er eller er ved at blive afsluttet, skal beskrives. De årlige statusrapporter skal rapportere om nettoudgifterne og om, hvorvidt den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat i sin henstilling, er blevet overholdt, om gennemførelsen af de reformer og investeringer, som Rådet har anført som grundlag for en forlængelse af tilpasningsperioden, samt mere generelt om medlemsstaternes gennemførelse af reformer, investeringer og politiske initiativer (31). De indeholder også ajourførte oplysninger om foranstaltninger, der er medtaget i de årlige budgetter, f.eks. nærmere oplysninger om diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og deres anslåede budgetmæssige virkninger. Desuden ajourføres nogle makroøkonomiske prognoser i forbindelse med de årlige statusrapporter. Tabellerne i de årlige statusrapporter er så vidt muligt tilpasset tabellerne i de mellemfristede planer.
Der foretages i de årlige statusrapporter ingen revision af de centrale politiske tilsagn i de mellemfristede planer. De centrale politiske tilsagn godkendes af Rådet og nævnes specifikt i Rådets henstilling. De årlige statusrapporter er grundlæggende bagudskuende administrative og faktuelle dokumenter, men medlemsstaterne kan også anvende dem til at bebude nye relevante politiske initiativer, navnlig strukturreformer og investeringer.
Den årlige statusrapport er et vigtigt input i de forskellige faser af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker. I fortsættelse af praksis i de nationale reformprogrammer skal de årlige statusrapporter omhandle fremskridtene med efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger og håndteringen af makroøkonomiske ubalancer og med opfyldelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder (herunder de nationale 2030-mål for beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse), verdensmålene for bæredygtig udvikling og andre fælles EU-prioriteter (32). I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid skal de årlige statusrapporter også omfatte rapportering om fremskridt med gennemførelsen af de reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanen, der indgår i de mellemfristede planer (se afsnit 4.6).
For at sikre et nationalt ejerskab foreslås der i denne vejledning ikke en streng standardstruktur for de årlige statusrapporter. Det står medlemsstaterne frit for at fastlægge den nøjagtige udformning og detaljeringsgrad af de årlige statusrapporter (da de kan have forskellige behov til deres nationale formål), forudsat at disse indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til forordningen. For at bistå medlemsstaterne med udarbejdelsen af de årlige statusrapporter indeholder vejledningen en oversigt over de elementer, der skal medtages, og som er nødvendige for, at Kommissionen kan foretage en korrekt vurdering af overholdelsen af forordningen, samt skabeloner for de tabeller, der skal tjene til rapportering af de krævede oplysninger.
4. Oplysninger, som skal medtages i den årlige statusrapport
Den årlige statusrapport skal fremlægge endelige data og beskrive de trin i gennemførelsen, der er eller er ved at blive afsluttet. I princippet skal der i den årlige statusrapport fokuseres på det foregående år, dvs. perioden siden den foregående årlige statusrapport eller forelæggelsen af den mellemfristede plan (33). I betragtning af muligheden for revision af data og andre oplysninger skal tabellerne i den årlige statusrapport samtidig dække hele perioden siden forelæggelsen af den mellemfristede plan. I denne del af vejledningen er reglen i tabellerne derfor, at år T er året for forelæggelsen af den årlige statusrapport (»året for den årlige statusrapport«). Det antal gennemførelsesår, som den årlige statusrapport omfatter, repræsenteres i tabellerne gennem differencen »T-X«, som er det basisår, der anvendes i Rådets henstilling (34). Hvis den mellemfristede plan f.eks. forelægges i efteråret 2024, vil der i de årlige statusrapporter for de efterfølgende år altid blive anvendt data fra 2023 og frem.
Den årlige statusrapport skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat i sin henstilling (afsnit 4.2). Den skal også indeholde nærmere oplysninger om den makroøkonomiske og eksterne udvikling (afsnit 4.3), samt budgetudviklingen (afsnit 4.4).
Desuden skal der i den årlige statusrapport rapporteres om gennemførelsen af politiske foranstaltninger, der bidrager til efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger og opfyldelsen af Unionens fælles prioriteter, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, og verdensmålene for bæredygtig udvikling. Den skal navnlig rapportere om gennemførelsen af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode, hvis det er relevant, samt om gennemførelsen af sådanne reformer og investeringer i den mellemfristede plan, som tager sigte på at håndtere Unionens fælles prioriteter og efterleve de landespecifikke henstillinger (afsnit 4.6). Yderligere oplysninger om gennemførelsen af politiske foranstaltninger, der understøtter principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og Unionens fælles prioriteter og opfylder verdensmålene for bæredygtig udvikling (afsnit 4.8) skal fremlægges i omfattende bilag.
Hvis det er relevant, skal den årlige statusrapport også indeholde oplysninger om, hvordan medlemsstaten har reageret på henstillinger og afgørelser i henhold til andre procedurer, jf. gældende krav. I praksis betyder dette, at forskellige rapporteringsstrømme integreres i et enkelt dokument – den årlige statusrapport – i det omfang det tidsmæssigt lader sig gøre. En sådan rapportering kan bl.a. vedrøre den måde, hvorpå medlemsstaten reagerer på henstillinger eller afgørelser i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (35), henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer eller advarsler fra Kommissionen eller henstillinger fra Rådet i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF. I tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud skal det i den årlige staturrapport forklares, hvordan den budgetudvikling, der er rapporteret i standardtabellerne, hænger sammen med tilpasningskursen i henhold til proceduren. I tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer skal der i den årlige staturrapport medtages en yderligere tabel, der udgør statusrapporten for den korrigerende handlingsplan (se afsnit 4.7).
4.1. Høringsproces
Hvis det er relevant, skal den årlige statusrapport indeholde oplysninger om drøftelserne vedrørende statusrapporten med relevante interessenter (artikel 21, stk. 5). Den årlige statusrapport skal indeholde oplysninger herom, hvis medlemsstaten har anmodet den uafhængige finanspolitiske institution om at foretage en vurdering af, hvorvidt de endelige budgetdata, der rapporteres i den årlige statusrapport, stemmer overens med nettoudgiftskursen (artikel 23). Hvis det er relevant, skal den årlige statusrapport også indeholde oplysninger om inddragelsen af de centrale institutionelle aktører og andre relevante interessenter (det nationale parlament, regionale/lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet) i forberedelsen og gennemførelsen af reformer og investeringer.
4.2. Oplysninger om overholdelse af nettoudgiftskursen
De årlige statusrapporter skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af nettoudgiftskursen som fastsat ved Rådets henstilling. Nettoudgiftskursen som fastsat ved Rådets henstilling er gengivet i APR-tabel 1a sammen med endelige data for de(-t) foregående år og fremskrivninger for indeværende og efterfølgende år. APR-tabel 1a indeholder de grundlæggende oplysninger til vurdering af, hvorvidt nettoudgiftskursen som fastsat ved Rådets henstilling overholdes. Den årlige statusrapport skal indeholde en kvantificering af og en redegørelse for eventuelle opadgående afvigelser (faktiske eller i fremskrivningerne) (36) fra den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat i sin henstilling. Dataene om nettoudgifterne i APR-tabel 1a suppleres af en tabel, der sammenfatter resultaterne og fremskrivningerne for de vigtigste budgetvariabler (APR-tabel 1b). I tabellen sammenfattes navnlig de vigtigste variabler fra APR-tabel 4. Dataene i den årlige statusrapport, og navnlig APR-tabel 1a, er et input til den kontrolkonto, der er oprettet og forvaltes af Kommissionen for at følge kumulative nedadgående afvigelser i de konstaterede nettoudgifter i forhold til nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet (artikel 22, stk. 2). Kommissionen offentliggør regelmæssigt (mindst en gang om året) kontrolkontoen for hver medlemsstat.
APR-tabel 1a
Enkeltstående operationel reference for finanspolitisk overvågning
APR-tabel 1b
Vigtigste variabler
|
Anm: |
De vigtigste variabler i APR-tabel 1b) udgør ikke det centrale element i den mellemfristede plan. Den enkeltstående operationelle reference for finanspolitisk overvågning udtrykkes som vækstrater for nationalt finansierede primære nettoudgifter (se APR-tabel 1a). |
4.3. Makroøkonomiske udvikling
De årlige statusrapporter skal rapportere om den makroøkonomiske og eksterne udvikling i planens gennemførelsesperiode. Tabellerne skal indeholde data frem til år T, mens fremskrivninger for år T+1 er optionelle. Tabellerne vedrørende den makroøkonomiske udvikling og den eksterne udvikling skal indeholde de senest tilgængelige prognoser (37).
APR-tabel 2
Makroøkonomiske udvikling
APR-tabel 3
Ekstern udvikling
4.4. Budgetudvikling
Den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat i sin henstilling, udgør den enkeltstående operationelle reference for finanspolitisk overvågning i gennemførelsesperioden. De årlige (og dermed kumulative) rater, jf. henstillingen, udgør den budgetmæssige begrænsning, der danner rammen om den nationale finanspolitik i den periode, som anlægges i planen. Nettoudgiftsstigningen er derfor den enkeltstående operationelle reference for vurdering af, om der foreligger en afvigelse, og om der skal iværksættes håndhævelsesforanstaltninger. Der kan i den årlige statusrapport oplyses om eventualforpligtelser, der har materialiseret sig, samt om nye eventualforpligtelser, der anses for relevante, herunder vedrørende klima og natur.
Den årlige statusrapport skal omfatte budgetfremskrivninger for år T, mens fremskrivninger for år T+1 er optionelle. Tallene for år T og år T+1 er ikke normative, men skøn under hensyn til de politikker, der er tilstrækkeligt specificerede og bekendtgjort på troværdig vis på tidspunktet for forelæggelsen af den årlige statusrapport, og ikke politiske mål. Disse tal for år T og år T+1 kan bidrage til en tidlig identifikation af afvigelser fra den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat.
Den årlige statusrapport skal rapportere om de diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og engangsforanstaltninger, der har bidraget til budgetresultaterne og -fremskrivningerne. Rapportering om foranstaltninger på udgiftssiden er optionel. I modsætning til de mellemfristede planer skal rapporteringen af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og engangsforanstaltninger være udtømmende for perioden frem til år T (APR-tabel 5), da sådanne oplysninger er nødvendige til beregning af nettoudgifterne og de respektive vækstrater. Med henblik på en nøjagtig beregning af de kumulative afvigelser på kontrolkontoen skal medlemsstaterne desuden fremlægge et fuldstændigt og ajourført billede i efterfølgende udgaver af den årlige statusrapport. Dette indebærer navnlig, at medlemsstaterne også skal fremlægge reviderede skøn over virkningen af politiske foranstaltninger, der tidligere er rapporteret i deres udkast til budgetplaner (for euromedlemsstater) eller tidligere årlige statusrapporter. Rapportering om foranstaltninger på udgiftssiden (bortset fra engangsforanstaltninger) kan også medtages, men er optionel, da sådanne oplysninger ikke er nødvendige for at beregne nettoudgifterne. Foranstaltninger med en anslået budgetmæssig virkning på over 0,1 % af BNP skal beskrives udførligt, mens foranstaltninger med en budgetmæssig virkning under denne tærskel skal identificeres og deres samlede budgetmæssige virkning angives. Desuden skal engangsforanstaltninger (både på indtægts- og udgiftssiden), der er medtaget i den årlige statusrapport, identificeres og forklares. De underliggende antagelser, der anvendes til at anslå de enkelte foranstaltningers budgetmæssige virkning (f.eks. elasticiteter eller udviklingen i skattegrundlaget), skal også beskrives på passende måde. Hver foranstaltning, der bevirker en ændring i år T, skal medtages i rapporteringen i efteråret T-1, når budgettet udarbejdes, og revideres efter behov i foråret T og i efteråret T under budgetgennemførelsen samt i foråret T+1. Efter rapporteringen i foråret T+1 vil Kommissionens tjenestegrene anse vurderingen af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden (og engangsforanstaltninger), der påvirker år T, for stabil, medmindre der er særlige grunde til en yderligere revision (dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med mere omfattende revisioner af nationalregnskabsdata vedrørende flere år).
Bemærk, at foranstaltninger på udgifts- og indtægtssiden behandles forskelligt. Som anført ovenfor indebærer rammen for økonomisk styring ingen bias til fordel for indtægtsforanstaltninger frem for udgiftsforanstaltninger eller omvendt. Resultatet af udgiftsrelaterede politiske foranstaltninger (forøgelse eller reduktion af udgifter eller flytning af budgetmider fra visse udgiftskategorier til andre) afspejles i sidste ende i de forskellige udgiftsvariabler, som de nationale statistiske kontorer og Eurostat udarbejder, hvorimod de diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden både skal estimeres på forhånd i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale budgetter (og i udkastene til budgetplaner for euromedlemsstaternes vedkommende), under gennemførelsen og efterfølgende. I de årlige statusrapporter skal der også rapporteres om nationale udgifter til medfinansiering af programmer, der finansieres af Unionen, og konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse (i APR-tabel 4) (38).
APR-tabel 4
Budgetudvikling
|
Anm.: |
Linje 30 »Vækst i nationalt finansierede primære nettoudgifter« kan beregnes ved hjælp af følgende formel: |
APR-tabel 5
Anslået virkning af diskretionære foranstaltninger på udgifts- og indtægtssiden
|
Anm.: |
Ekskl. EU-finansierede foranstaltninger. Foranstaltningerne skal rapporteres trinvis. Engangsforanstaltninger skal altid registreres med en effekt på +/– X i året med den første budgetmæssige virkning og –/+ X i det efterfølgende år, således at den samlede effekt på indtægts- eller udgiftsniveauet i to på hinanden efterfølgende år er nul. Både udgifts- og indtægtsstigninger (-fald) rapporteres med et positivt (negativt) fortegn. |
4.5. Tilskud og lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten
I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid skal de årlige statusrapporter fortsat rapportere om udgifter og andre omkostninger, der finansieres af tilskud og lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.
APR-tabel 6
Tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten
APR-tabel 7
Lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten
4.6. Oplysninger om reformer og investeringer
For lande med en forlænget tilpasningsperiode på op til syv år skal de årlige statusrapporter specifikt rapportere om gennemførelsen af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for forlængelsen, jf. Rådets henstilling. Medlemsstaten skal på tilfredsstillende vis opfylde de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for forlængelsen, idet Rådet ellers kan fremsætte en henstilling om en revideret nettoudgiftskurs med en kortere tilpasningsperiode på grundlag af en henstilling fra Kommissionen (artikel 20). I APR-tabel 8skal medlemsstaterne rapportere status for hvert trin i gennemførelsen (planmæssig, forsinket, gennemført eller ikke gennemført). For hvert gennemført trin skal der i den årlige statusrapport redegøres for, hvorfor medlemsstaten anser det pågældende trin for gennemført, jf. indikatorerne og målene herfor. For hvert endnu ikke gennemført trin skal der i den årlige statusrapport redegøres for status i forhold til den tidsplan, der er fastsat i Rådets henstilling. Eventuelle forsinkelser skal forklares udførligt, bl.a. om der er objektive omstændigheder, der forhindrer en gennemførelse inden for den frist, der er fastsat i Rådets henstilling. Også hvis en reform eller investering er blevet justeret i forhold til den oprindeligt aftalte udformning, eller hvis der er tale om tilbageskridt, tilbagerulning eller manglende gennemførelse, skal den årlige statusrapport indeholde detaljerede forklaringer (39). Kommissionen vil vurdere forklaringen og kan anmode om en uddybning og/eller træffe yderligere foranstaltninger.
APR-tabel 8
Fremskridt med reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden
|
Anm.: |
Bortset fra kolonnen »status på trin« skal kolonnerne være en gentagelse af oplysningerne i Rådets henstilling. Kolonnen »genopretnings- og resiliensfacilitet/partnerskabsaftale« skal læses »genopretnings- og resiliensfacilitet«, hvis reformen/investeringen støttes inden for rammerne af medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan, »partnerskabsaftale«, hvis reformen/investeringen også indgår i medlemsstatens partnerskabsaftale, og ellers ikke udfyldes. For reformer og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal kolonnen »genopretnings- og resiliensfacilitet/partnerskabsaftale« desuden indeholde en henvisning til foranstaltningerne i den relevante gennemførelsesafgørelse fra Rådet. »Planlagt gennemførelsesdato« skal svare til den »planlagte gennemførelsesdato« for hver fase som anført i Rådets henstilling om godkendelsen af den mellemfristede plan. I overensstemmelse med rapporteringskategorierne i FENIX skal »status på trin« for hvert trin angive, om trinnet har status »planmæssig« (trinnet gennemføres efter plan inden for den planlagte frist), »forsinket« (trinnet gennemføres senere end den planlagte frist, som endnu ikke er overskredet på rapporteringstidspunktet), »gennemført« (trinnet er gennemført) eller »ikke gennemført« (den planlagte frist er overskredet på rapporteringstidspunktet, men trinnet er forsinket eller kan/vil ikke blive gennemført). |
I den årlige statusrapport skal der rapporteres om gennemførelsen af andre reformer og investeringer, der indgår i den mellemfristede plan. De årlige statusrapporter skal medtage APR-tabel 9, som omfatter de reformer og investeringer, der er anført i de mellemfristede planer, og som skal bidrage til opfyldelsen af Unionens fælles prioriteter og efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger (40). Da den mellemfristede plan beskriver den foranstaltning, som den pågældende medlemsstat træffer for i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer at rette op på ubalancer ved at efterleve de relevante landespecifikke henstillinger, skal den årlige statusrapport også rapportere om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at håndtere disse ubalancer (41). Rapportering om alle foranstaltninger, som tager sigte på at efterleve de landespecifikke henstillinger, skal også fortsat finde sted via CeSaR-grænsefladen (42). Af hensyn til gennemsigtigheden skal den sammenfattende rapport om efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger, der genereres via CeSaR, vedlægges den årlige statusrapport (se tabel I i bilaget til denne vejledning). Rapporteringen skal fokusere på de områder, hvor der er truffet nye politiske foranstaltninger siden forelæggelsen af den seneste årlige statusrapport, således at dobbeltrapportering undgås. Navnlig når en investering eller reform for nylig er markeret som »gennemført«,»forsinket, »eller« ikke gennemført« i APR-tabel 9, skal den årlige statusrapport indeholde en kort selvstændig forklaring på ændringen i status. Yderligere relevante oplysninger skal kun medtages, i det omfang disse ikke allerede er indberettet i CeSaR-databasen. I tilfælde af forsinkelser, tilpasninger eller manglende gennemførelse skal det i den årlige statusrapport også forklares, hvordan medlemsstaten alligevel har til hensigt ved hjælp af reformerne og investeringerne at nå de mål, der skal opfyldes.
APR-tabel 9
Fremskridt med reformer og investeringer
|
Anm.: |
Kolonnen »genopretnings- og resiliensfacilitet/partnerskabsaftale« skal læses »genopretnings- og resiliensfacilitet«, hvis reformen/investeringen også indgår i medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan, »partnerskabsaftale«, hvis reformen/investeringen støttes inden for rammerne af medlemsstatens partnerskabsaftale, og ellers ikke udfyldes. For reformer og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal kolonnen »genopretnings- og resiliensfacilitet/partnerskabsaftale« desuden indeholde en henvisning til foranstaltningerne i den relevante gennemførelsesafgørelse fra Rådet. I overensstemmelse med indberetningskategorierne i FENIX skal »status på trin« for hvert trin angive, om investeringen eller reformen har status »planmæssig« (reformen/investeringen gennemføres efter plan), »forsinket« (reformen/investeringen gennemføres senere end den planlagte frist, som endnu ikke er overskredet på rapporteringstidspunktet), »gennemført« (reformen/investeringen er gennemført) eller »ikke gennemført« (den planlagte frist er overskredet på rapporteringstidspunktet, men reformen/investeringen er forsinket og kan/vil ikke blive gennemført), idet medlemsstaterne vælger den kategori, der efter deres opfattelse stemmer bedst overens med situationen. |
I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid skal de årlige statusrapporter også omfatte rapportering om gennemførelsen af de reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanen, der indgår i de mellemfristede planer (artikel 36) (43). Overvågningen af disse reform- og investeringstilsagn vil under alle omstændigheder fortsat finde sted inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Mere udførlig rapportering om gennemførelsen af reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanen end den, der fremgår af APR-tabel 8 og APR-tabel 9, skal ske via FENIX-grænsefladen, i forbindelse med betalingsanmodninger og den halvårlige rapportering i henhold til artikel 27 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Medlemsstaterne opfordres til at vedlægge den årlige statusrapport et sammenfattende rapportudtræk fra FENIX-grænsefladen indeholdende oplysningerne fra den seneste halvårlige rapportering om opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen (se tabel II i bilaget til denne vejledning) (44). For de reformer og investeringer, der er omfattet af APR-tabel 8 og APR-tabel 9 skal rapporten fokusere på de områder, hvor der er truffet nye politiske foranstaltninger siden forelæggelsen af den seneste årlige statusrapport (eller, hvis der er tale om den første udgave af den årlige statusrapport, siden forelæggelsen af den mellemfristede plan), således at unødvendig dobbeltrapportering undgås. Når en investering eller reform i den årlige statusrapport er markeret som »gennemført«, »forsinket«, eller »ikke gennemført«, skal der medtages en selvstændig, men kort forklaring. Ud over den korte forklaring skal den årlige statusrapport kun omfatte yderligere oplysninger (om gennemførte, forsinkede eller ikke gennemførte reformer eller investeringer, der ligger til grund for en forlængelse), i det omfang sådanne oplysninger ikke allerede er givet via FENIX-grænsefladen, jf. den valgte tilgang i forbindelse med CeSaR-rapporteringen som omhandlet ovenfor.
4.7. Indberetning i tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer
I tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer skal der i den årlige statusrapport rapporteres om gennemførelsen af politiske foranstaltninger, der har til formål at afhjælpe uforholdsmæssigt store ubalancer. (APR-tabel 10). Hvis proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer indledes, udgør den reviderede mellemfristede plan også den korrigerende handlingsplan som omhandlet under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer (artikel 31, stk. 3). Planen skal indeholde de konkrete politiske foranstaltninger, der skal afhjælpe de uforholdsmæssigt store ubalancer – på grundlag af en henstilling fra Rådet omfattende en tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger. For hver af disse foranstaltninger skal der i den årlige statusrapport rapporteres om de fremskridt, der er gjort, navnlig siden sidste årlige statusrapport (eller, hvis der er tale om den første udgave af den årlige statusrapport, siden forelæggelsen af den mellemfristede plan), og der skal redegøres for, om deres status er »planmæssig«, »forsinket«, »gennemført« eller »ikke gennemført«. For hver gennemførte foranstaltning skal det i den årlige statusrapport begrundes, hvorfor medlemsstaten anser reformen eller investeringen for gennemført, jf. målene herfor. For hver foranstaltning, der er forsinket eller ikke gennemført, skal det i den årlige statusrapport forklares, i) hvorfor forsinkelsen er indtruffet eller foranstaltningen ikke er gennemført, ii) om der har været objektive omstændigheder, der kan forklare disse forsinkelser, iii) hvad planerne er for at indhente forsinkelsen eller kompensere for den manglende gennemførelse, samt hvad den relevante tidsplan herfor er, og iv) om der er udfoldet andre bestræbelser, som i tilstrækkelig grad bidrager til at opfylde den problematiske foranstaltnings mål. Selv om der i den årlige statusrapport gives en årlig status, kan overvågning og dertil hørende rapportering som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer også finde sted uden for rammerne af den årlige statusrapport.
APR-tabel 10
Fremskridt med reformer og investeringer til afhjælpning af uforholdsmæssigt store ubalancer (korrigerende handlingsplan)
4.8. Bilag til den årlige statusrapport
Den årlige statusrapport skal rapportere tilstrækkeligt fyldestgørende om gennemførelsen af politiske foranstaltninger, som tager sigte på at opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling, den europæiske søjle for sociale rettigheder og andre fælles EU-prioriteter (45). Det anbefales at medtage disse oplysninger i bilag, men medlemsstaterne kan også vælge at integrere disse oplysninger i selve statusrapporten. Disse oplysninger skal supplere den ovenfor behandlede rapportering om gennemførelsen af reformer og investeringer. Den årlige statusrapport skal give et tilstrækkeligt fyldestgørende overblik over medlemsstaternes politiske reaktion på de vigtigste udfordringer inden for beskæftigelses-, uddannelses- og færdighedsområdet samt det sociale område (som identificeret i den seneste landerapport og den fælles beskæftigelsesrapport, herunder i Kommissionens analyse af risikoen for at bringe den opadgående sociale konvergens i fare), som bidrager til at opfylde principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette overblik skal suppleres med oplysninger, der skal fremgå af tabel III i bilaget til denne vejledning. På samme måde skal bilagene indeholde et tilstrækkeligt fyldestgørende overblik over gennemførte investeringer og reformer fra medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner opdelt på energiunionens fem dimensioner (dekarbonisering, energieffektivitet, energisikkerhed, det indre marked for energi samt forskning, innovation og konkurrenceevne) og deres (anslåede) virkning for dekarboniseringen, hvis det er relevant. For at minimere den administrative byrde skal der i bilagene til de årlige statusrapporter medtages en krydshenvisning til de nationale energi- og klimaplaners toårige fremskridtsrapporter – i betragtning af disses relevans for såvel EU's fælles prioritet vedrørende omstilling til grøn energi som de nationale strategiske køreplaner for det digitale årti – eller nyere dokumenter vedrørende relevante politikker og foranstaltninger. Medlemsstaterne opfordres endvidere til i disse bilag at rapportere om den konkrete virkning af de klimapolitiske foranstaltninger og af de foranstaltninger, der er truffet for at nå målene for det digitale årti og som led i tilsagnene i henhold til de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Med hensyn til rapporteringen om de fremskridt, der er gjort hen imod den digitale omstilling, skal medlemsstaterne sikre overensstemmelse med deres rapportering af digitale fremskridt til Kommissionen med henblik på indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) og med henblik på overvågning af det digitale årti. Desuden opfordres medlemsstaterne til i bilagene at medtage krydshenvisninger til de seneste data, der er fremsendt til Kommissionen om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens midler, og til at rapportere om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at afhjælpe de væsentligste uligheder, der er påpeget i forbindelse med det europæiske semester.
CeSaR vil fortsat blive anvendt i forbindelse med overvågningen af medlemsstaternes gennemførelse af de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester. Den sammenfattende rapport, der genereres af CeSaR om efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger (se tabel I i bilaget til vejledningen), skal vedlægges den årlige statusrapport. På samme måde opfordres medlemsstaterne til i genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid at vedlægge den årlige statusrapport det sammenfattende rapportudtræk fra FENIX (jf. tabel II i bilaget til denne vejledning).
(1) Medlemsstaterne kan anmode om bistand via instrumentet for teknisk støtte til at opbygge kapacitet og ekspertise inden for sådanne områder for forvaltning af offentlige finanser, som er relevante for udarbejdelsen af deres planer. Disse kan bl.a. omfatte mellemfristet budgettering, udgiftsanalyser, gældsholdbarhedsanalyser og udarbejdelse af finanspolitiske og makroøkonomiske statistikker.
(2) Se forordningens artikel 2, nr. 2).
(3) I overensstemmelse med forordningens artikel 22, stk. 2, opretter Kommissionen en kontrolkonto med henblik på at følge kumulative opadgående og nedadgående afvigelser i de konstaterede nettoudgifter i forhold til nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet, som justeres efter Rådets godkendelse af en ny national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
(4) Når en plan forelægges omkring samme tidspunkt som budgetforslaget for det kommende år, skal tallene i planen være i overensstemmelse med oplysningerne i budgetforslaget.
(5) Hvis der forelægges en plan i begyndelsen af et år, eksempelvis mellem januar og marts i år T, før Eurostat og de nationale statistiske kontorer har offentliggjort endelige data for år T-1, skal de kumulative vækstrater bestemmes med reference til nettoudgiftsniveauet i år T-2. I sådanne tilfælde skal basisåret for de tabeller, der er omhandlet i denne vejledning, altså være T-2 (i stedet for T-1).
(6) Planen skal angive skæringsdatoen for de data og andre oplysninger, der ligger til grund for de makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger, ligesom de seneste offentliggjorte data, der er tilgængelige på denne skæringsdato, skal anvendes.
(7) I henhold til artikel 15, stk. 1, kan den periode, som anlægges i planen, være kortere i nogle tilfælde: » Senest 12 måneder inden udløbet af den nuværende nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag kan en medlemsstat anmode om at forelægge en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Kommissionen inden udgangen af den periode, der er omfattet af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, hvis der er objektive omstændigheder, der forhindrer dens gennemførelse inden for denne periode. I så fald skal den reviderede nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dække perioden frem til udgangen af planens oprindelige periode. «
(8) Hvis der foreligger en udtalelse fra den uafhængige finanspolitiske institution, skal den vedlægges den mellemfristede plan, der forelægges for Kommissionen (se afsnit 2.9).
(9) Hvis der forelægges en plan i begyndelsen af et år, eksempelvis mellem januar og marts i år T, kan år T også tjene som det første år for den finanspolitiske tilpasning, og i så fald vil planen indeholde et tilsagn om vækstraterne for nettoudgifter for T til T+3.
(10) I erkendelse af den ekstraordinære indvirkning af de seneste økonomiske chok og den aktuelle usikkerhed på skønnene over den potentielle vækst kan medlemsstaterne for den første udgave af planer anvende tidsserier, som er mere stabile end dem, der følger af den i fællesskab aftalte metode, forudsat at en sådan anvendelse er behørigt begrundet i økonomiske argumenter, og at den akkumulerede vækst i fremskrivningsperioden stort set opretholdes i overensstemmelse med resultaterne af denne metode (artikel 36).
(11) Kommissionens tjenestegrene kan fortsat udbede sig nærmere tekniske oplysninger om sådanne variabler i forbindelse med andre aktiviteter såsom den tekniske udveksling med medlemsstaterne som led i Kommissionens prognose.
(12) Afvigelser fra den nettoudgiftskurs, som Rådet anbefaler, vil blive registreret på den kontrolkonto, der forvaltes af Kommissionen.
(13) De medlemsstater, der anmoder om en undtagelse fra sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse (artikel 36, stk. 1, litra e)), skal også rapportere om de planlagte udgifter, der finansieres med lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.
(14) Det er vigtigt at have øje for forskelle i de samlede underskuds- og gældstal i planerne for årene frem til T+4 sammenlignet med tallene i Kommissionens prognoser, når de respektive tal sammenholdes. Kommissionens tager i sin prognose kun højde for virkningen af foranstaltninger, der er tilstrækkeligt specificerede og bekendtgjort på troværdig vis. I planerne er det kun nødvendigt at kvantificere de finanspolitiske tilpasninger (mens det er optionelt at kvantificere enkeltheder indtægts- og udgiftspolitikkerne). Med andre ord er budgetfremskrivningerne i planerne baseret på en finanspolitisk tilpasning, selv før enkeltheder i foranstaltningerne specificeres og bekendtgøres.
(15) I sagens natur er der ikke behov for data om diskretionære foranstaltninger på udgiftssiden til beregning af indikatoren for nettoudgiftsstigningen. Nettoudgifterne beregnes på grundlag af udviklingen i de samlede udgifter eksklusive foranstaltninger på indtægtssiden. Derfor er foranstaltninger på indtægtssiden medtaget eksplicit i tabellerne. Det betyder imidlertid ikke, at der i den nye ramme er en indbygget præference for justeringer, der foretages via indtægter eller udgifter. Det er blot en følge af den måde, hvorpå nettoudgifter (dvs. udgifter eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) defineres.
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).
(17) Eurostat og det statistiske samfund vil i tæt samarbejde med de nationale budgetmyndigheder fastlægge en ramme for medlemsstaternes rapportering af statistiske data om national medfinansiering af programmer, der finansieres af Unionen, som er nødvendige for gennemførelsen af forordningen, og som Eurostat endnu ikke indsamles på tidspunktet for offentliggørelsen af denne meddelelse. Medlemsstaterne kan i første omgang basere sig på skøn, indtil rammen for indsamling og levering af sådanne data er fastlagt.
(18) De fremskrivninger og antagelser, der ligger til grund for referencekurserne, meddeles af Kommissionen sammen med referencekurserne.
(19) I henhold til artikel 9, stk. 1, litra a) og b), meddeler Kommissionen som led i sin forudgående vejledning alle medlemsstater sine underliggende antagelser.
(20) Se reglen i begyndelsen af afsnit 2.
(21) Disse fremskrivninger og antagelser indgår de regneark, som Kommissionen stiller til rådighed.
(22) Landespecifikke henstillinger skal betragtes som relevante, så længe medlemsstaten endnu ikke fuldt ud eller i væsentlig grad har efterkommet dem inden for rammerne af det europæiske semester.
(23) I henhold til forordningens artikel 13, litra c), skal det i planen forklares, hvordan følgende fælles EU-prioriteter vil blive håndteret: i) en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder overensstemmelse med den europæiske klimalov, ii) social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, iii) energisikkerhed og iv) om nødvendigt opbygning af forsvarskapacitet.
(24) Alle medlemsstaterne kan anmode om bistand til udformning og gennemførelse via instrumentet for teknisk støtte.
(25) Se afsnit 2.3 og 2.4 ovenfor om, hvordan virkningen af reformer og investeringer skal indarbejdes – eller ikke indarbejdes – i fremskrivningerne af det potentielle BNP.
(26) Hvert af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, skal opfylde kriterierne i artikel 14, stk. 3, herunder være tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare.
(27) Referenceperioden for det mellemfristede investeringsniveau skal være de sidste 4 år før den mellemfristede plans begyndelse, medmindre der i planen anføres en solid begrundelse for at anvende en anden tidsperiode. Dette tal skal derfor fremgå af planen.
(28) I denne vejledning omfatter henvisningen til partnerskabsaftaler programmerne under disse, da de giver en mere detaljeret og ajourført oversigt over reformer og investeringer.
(29) For at undgå dobbeltrapportering skal reformer og investeringer, der er omfattet af MTP-tabel 8, ikke indgå i MTP-tabel 9.
(30) Der kan være behov for yderligere vejledning om kravene i sådanne korrigerende handlingsplaner på et senere tidspunkt.
(31) For euromedlemsstaterne vil Kommissionens udtalelser om udkast til budgetplaner (artikel 7 i forordning (EU) nr. 473/2013) også bidrage til at overvåge gennemførelsen af Rådets henstillinger om godkendelsen af de mellemfristede planer.
(32) Medlemsstaterne opfordres også til at rapportere om fremskridt med gennemførelsen af grøn budgettering.
(33) For så vidt angår den første udgave af de årlige statusrapporter, der skal forelægges senest den 30. april 2025, opfordres medlemsstaterne til at rapportere om den politik, der er gennemført siden det nationale reformprogram 2023, herunder efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger for 2024.
(34) Basisåret i Rådets henstilling er det sidste år, for hvilket der foreligger resultatdata på tidspunktet for henstillingen.
(35) Hvis det tidsmæssigt lader sig gøre, kan den årlige statusrapport eksempelvis med fordel integrere rapporten om virkningsfulde foranstaltninger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.
(36) Fremskrivningerne for år T og T+1 i APR-tabel 1er ikke normative. Der er tale om skøn under hensyn til de politikker, der er tilstrækkeligt specificerede og bekendtgjort på troværdig vis på tidspunktet for forelæggelsen af den årlige statusrapport, og ikke politiske mål.
(37) Skæringsdatoen for prognosen skal angives.
(38) For en definitionen af national medfinansiering af programmer, der finansieres af Unionen, henvises til afsnit 2.4.
(39) I tvivlstilfælde opfordres medlemsstaterne til at drøfte sagen med Kommissionen på teknisk plan, inden de forelægger statusrapporten.
(40) For medlemsstater med en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode indeholder APR-tabel 9 andre reformer og investeringer end dem, der ligger til grund for forlængelsen, og som er anført i Rådets henstilling om godkendelsen af den mellemfristede plan og omfattet af APR-tabel 8.
(41) I tilfælde af uforholdsmæssigt store ubalancer henvises til næste afsnit.
(42) Der er adgang til CeSaR-grænsefladen på: https://webgate.ec.europa.eu/csr. I genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid skal rapporteringen via CeSaR fokusere på efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger, der ikke er omfattet af genopretnings- og resiliensplanerne.
(43) Oplysningerne i de årlige statusrapporter berører ikke Kommissionens vurdering af overholdelsen af specifikke krav i henhold til genopretnings- og resiliensfaciliteten. Hvis den årlige statusrapport indeholder oplysninger om ændringer af foranstaltninger, der allerede er blevet vurderet positivt inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, opfordres medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om sådanne ændringer forud for forelæggelsen af deres årlige statusrapport.
(44) Det standardiserede sammenfattende rapportudtræk fra FENIX-grænsefladen, som omfatter alle reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanen (ikke kun dem, der indgår i de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag), skal vedlægges.
(45) Der er tale om følgende prioriteter: i) en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder overensstemmelse med den europæiske klimalov, ii) social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, iii) energisikkerhed og iv) om nødvendigt opbygning af forsvarskapacitet.
BILAG
Tabel I
MEDLEMSSTATENS RAPPORTUDTRÆK FRA CeSaR
Landespecifik henstilling.År.Nr.
Landespecifik henstilling – år Delafsnit – nr.: Landespecifik henstilling – tekst
|
Foranstaltninger |
|
|
Post 1 |
|
|
Post 2 |
|
|
Bemærkninger |
|
|
Post 1 |
|
|
Post 2 |
|
|
Status |
|
|
Post 1 |
|
|
Post 2 |
|
Tabel II
MEDLEMSSTATENS RAPPORTUDTRÆK FRA FENIX
(downloades fra FENIX – frivilligt)
|
Landespecifik henstilling – delafsnit |
Foranstaltning – navn |
Milepæl/mål - navn |
Frist (kvartal) |
Status i FENIX |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel III
RAPPORTERING OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE SØJLE FOR SOCIALE RETTIGHEDER: DE VIGTIGSTE FORANSTALTNINGER OG DERES ANSLÅEDE VIRKNING
|
Søjleprincip |
Liste over de vigtigste bidragende foranstaltninger |
Foranstaltningernes anslåede virkning (kvalitative og/eller kvantitative) |
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
Tabel IV
RAPPORTERING OM VERDENSMÅLENE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING: DE VIGTIGSTE FORANSTALTNINGER OG DERES ANSLÅEDE VIRKNING
|
Verdensmål for bæredygtig udvikling |
Liste over de vigtigste bidragende foranstaltninger |
Foranstaltningernes anslåede virkning (kvalitative og/eller kvantitative) |
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
||
|
1. 2. 3. |
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3975/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)