|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/893 |
15.5.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/893
af 14. maj 2025
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2191 for så vidt angår harmoniserede standarder for udstyr til digitalt forstærket trådløs telekommunikation, kortdistanceapparater, satellitsystemer, bredbåndssystemer til dataoverførsel, systemer til international mobil telekommunikation, aeronautiske og meteorologiske radarer, WAS/RLAN-udstyr til frekvenserne 5 GHz og 6 GHz, trådløse digitale videoforbindelser og avancerede systemer til styring og kontrol på jorden
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (2) formodes radioudstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele heraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 3, hvor de er omfattet af disse standarder eller dele heraf. |
|
(2) |
Kommissionen anmodede i sin gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 (3) Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder for radioudstyr til støtte for de væsentlige krav, der er fastsat i direktiv 2014/53/EU og dækket af bilag II til nævnte afgørelse (»anmodningen«). |
|
(3) |
På grundlag af anmodningen udarbejdede ETSI de harmoniserede standarder EN 301 406-2 V3.1.1, EN 301 489-3 V2.3.2, EN 301 489-17 V3.3.1, EN 301 489-19 V2.2.1, EN 301 489-54 V1.1.1, EN 301 908-23 V15.1.1, EN 301 908-24 V15.1.1, EN 301 908-25 V15.1.1, EN 303 363-2 V1.1.1, EN 303 661 V1.1.1, EN 303 687 V1.1.1, EN 303 753 V1.1.1, EN 304 220-1 V1.2.1 og EN 304 220-2 V1.2.1. |
|
(4) |
På grundlag af anmodningen reviderede ETSI også de harmoniserede standarder EN 301 489-52 V1.2.1, EN 301 893 V2.1.1, EN 301 908-3 V13.1.1, EN 301 908-13 V13.2.1, EN 302 064-2 V1.1.1 og EN 303 213-5-1 V1.1.1, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2191 (4). Dette førte til vedtagelsen af de harmoniserede standarder EN 301 489-52 V1.3.1, EN 301 893 V2.2.1, EN 301 908-3 V15.1.1, EN 301 908-13 V13.3.1, EN 302 064 V2.2.1 og EN 303 213-5-1 V2.1.1. |
|
(5) |
Kommissionen har sammen med ETSI vurderet, hvorvidt disse harmoniserede standarder er i overensstemmelse med anmodningen. |
|
(6) |
De harmoniserede standarder EN 301 908-23 V15.1.1, EN 301 908-24 V15.1.1, EN 301 908-25 V15.1.1, EN 303 363-2 V1.1.1, EN 303 661 V1.1.1, EN 303 753 V1.1.1, EN 304 220-1 V1.2.1, EN 304 220-2 V1.2.1, EN 301 893 V2.2.1, EN 301 908-3 V15.1.1 og EN 302 064 V2.2.1 opfylder de væsentlige krav, de har til formål at dække, og som er fastsat i artikel 3 i direktiv 2014/53/EU. Referencerne for de nævnte standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(7) |
De harmoniserede standarder EN 301 489-3 V2.3.2, EN 301 489-17 V3.3.1, EN 301 489-19 V2.2.1, EN 301 489-54 V1.1.1 and EN 301 489-52 V1.3.1 omhandler ikke emissionskrav i frekvensbåndet under 9 kHz. Desuden fastsætter de resultatbaserede kriterier på et subjektivt grundlag. Referencerne for disse harmoniserede standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger. |
|
(8) |
Den harmoniserede standard EN 301 406-2 V3.1.1 fastsætter ikke en objektiv grænse for kriteriet for modtageres mindsteydelse for så vidt angår udstyr, der ikke understøtter prøvning af throughput og af pakkefejlhyppighed. Desuden fastsætter denne harmoniserede standard ikke objektive prøvningsbetingelser for uønskede emissioner fra senderen. Referencen for denne harmoniserede standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger. |
|
(9) |
Den harmoniserede standard EN 301 908-13 V13.3.1 omhandler hverken den samlede strålingsfølsomhed for modtagere eller den samlede strålingseffekt for udstyr, der er smallere end 56 mm eller bredere end 72 mm. Referencen for denne harmoniserede standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger. |
|
(10) |
Den harmoniserede standard EN 303 213-5-1 V2.1.1 omhandler ikke krav vedrørende maksimal udgangseffekt for transmissioner. Referencen for denne harmoniserede standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger. |
|
(11) |
Den harmoniserede standard EN 303 687 V1.1.1 omhandler ikke i tilstrækkelig grad smalbåndsudstyr. Desuden er prøvning i standardens punkt B.7.2 baseret på en ikkeoffentliggjort specifikation, der er udarbejdet af Institute of Electrical and Electronics Engineers Standards Association. Referencen for denne harmoniserede standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger. |
|
(12) |
Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2191 indeholder referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/53/EU. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/53/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for følgende harmoniserede standarder opføres i nævnte bilag: EN 301 908-23 V15.1.1, EN 301 908-24 V15.1.1, EN 301 908-25 V15.1.1, EN 303 363-2 V1.1.1, EN 303 661 V1.1.1, EN 303 753 V1.1.1, EN 304 220-1 V1.2.1 og EN 304 220-2 V1.2.1, EN 301 893 V2.2.1, EN 301 908-3 V15.1.1 og EN 302 064 V2.2.1. Desuden bør referencerne for følgende harmoniserede standarder medtages i nævnte bilag med begrænsninger: EN 301 406-2 V3.1.1, EN 301 489-3 V2.3.2, EN 301 489-17 V3.3.1, EN 301 489-19 V2.2.1, EN 301 489-54 V1.1.1, EN 303 687 V1.1.1, EN 301 489-52 V1.3.1, EN 301 908-13 V13.3.1 og EN 303 213-5-1 V2.1.1. |
|
(13) |
Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de reviderede harmoniserede standarder EN 301 489-52 V1.2.1, EN 301 893 V2.1.1, EN 301 908-13 V13.2.1, EN 301 908-3 V13.1.1, EN 302 064-2 V1.1.1 og EN 303 213-5-1 V1.1.1 fra Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(14) |
Den harmoniserede standard EN 303 098 V2.2.1 om radiospekteraccess for maritime laveffektsapparater til stedbestemmelse med automatisk identifikationssystem (AIS), hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2191, opfylder ikke de internationalt aftalte krav til maritime apparater med henblik på at undgå skadelig interferens for AIS som fastsat i Den Internationale Telekommunikationsunions henstilling M.2135 om tekniske egenskaber for autonome maritime radioapparater, der opererer i frekvensbåndet 156-162,05 MHz, og ECC/DEC/(22)02 af 1. juli 2022»Regulation to operate Autonomous Maritime Radio Devices (AMRD) in CEPT«. Referencen for nævnte harmoniserede standard bør derfor tilbagetrækkes fra Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(15) |
For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at udføre tilpasninger af deres radioudstyr, som er omfattet af de reviderede harmoniserede standarder EN 301 489-52 V1.2.1, EN 301 893 V2.1.1, EN 301 908-13 V13.2.1, EN 301 908-3 V13.1.1, EN 302 064-2 V1.1.1 eller EN 303 213-5-1 V1.1.1 eller af den harmoniserede standard EN 303 098 V2.2.1, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for disse harmoniserede standarder. Disse harmoniserede standarder, bortset fra EN 301 893 V2.1.1, bør fortsat give formodning om overensstemmelse i en overgangsperiode. For så vidt angår den harmoniserede standard EN 301 893 V2.1.1 bør den fortsat give formodning om overensstemmelse i en længere overgangsperiode på grund af forsyningskædens kompleksitet. |
|
(16) |
De begrænsninger, der gælder for de harmoniserede standarder EN 301 489-12 V3.2.1, EN 301 489-20 V2.2.1 og EN 301 489-52 V1.3.1, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2191, skal trækkes tilbage efter drøftelser i Kommissionens ekspertgruppe vedrørende radioudstyr (E03587). Mere specifikt anses de nuværende begrænsninger for disse harmoniserede standarder hvad angår tolerancer for prøvningsopstillingen ikke for at være relevante, da værdierne for disse tolerancer bekræftes at afspejle den nuværende prøvningsteknologis aktuelle tekniske niveau. |
|
(17) |
De harmoniserede standarder EN 301 489-12 V3.2.1, EN 301 489-20 V2.2.1 og EN 301 489-52 V1.3.1 omhandler imidlertid ikke emissionskrav i frekvensbåndet under 9 kHz. Desuden fastsætter de resultatbaserede kriterier på et subjektivt grundlag. Det er derfor nødvendigt at bibeholde referencerne for de harmoniserede standarder EN 301 489-12 V3.2.1 og EN 301 489-20 V2.2.1 i Den Europæiske Unions Tidende med nye begrænsninger. Eftersom EN 301 489-52 V1.3.1 er blevet revideret, er det desuden hensigtsmæssigt, at referencen i forbindelse med udsættelsen af tilbagetrækningen bibeholdes i Den Europæiske Unions Tidende med nye begrænsninger. |
|
(18) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2191 bør derfor ændres. |
|
(19) |
Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2191 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Punkt 2 i bilaget finder anvendelse fra den 15. november 2026.
Punkt 3 i bilaget finder anvendelse fra den 15. maj 2028.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1025/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/53/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 af 4. august 2015 om en anmodning om standardisering til Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation vedrørende radioudstyr til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU.
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2191 af 8. november 2022 om harmoniserede standarder for radioudstyr, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (EUT L 289 af 10.11.2022, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/2191/oj).
BILAG
Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2191 ændres således:
|
1) |
Række 52, 53 og 54 affattes således:
|
|
2) |
Række 54, 70, 79, 84, 128 og 133 udgår. |
|
3) |
Række 65 udgår. |
|
4) |
Følgende rækker indsættes i nummerrækkefølge:
|
|
5) |
Følgende rækker tilføjes:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/893/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)