*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 19. december 1989

om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85

(IV/32.414 - Sukkerroer)

(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentisk)

(90/45/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikler 85 og 86 (1), senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse saerlig artikel 3, stk. 1,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 22. november 1988 om at indlede en procedure,

efter at have givet Confédération des Betteraviers Belges (sammenslutning af roeproducenter), Société Générale des Fabricants de Sucre de Belgique (sammenslutning af sukkerfabrikanter) og virksomheden Raffinerie Tirlemontoise SA, lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17, samt Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (2),

under henvisning til udtalelse fra Confédération des Betteraviers Belges, Société Générale des Fabricants de Sucre de Belgique og Raffinerie Tirlemontoise SA i henhold til artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 17 og til forordning nr. 99/66/EOEF,

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger:

I. SAGSFREMSTILLING

A. Markedet for sukkerroer

1. Produktet

(1) Denne procedure vedroerer produktion og afsaetning af sukkerroer, dvs. produkt nr. 1212-91 i den internationale konvention om klassifikation af varer; i Faellesskabet dyrkes sukkerroerne naesten udelukkende med henblik paa sukkerfremstilling.

(2) Roernes sukkerudbytte afhaenger dels af deres saccharoseindhold, der varierer fra den ene hoest til den anden, dels af de anvendte raffineringsmetoder og -anlaeg. Af et ton roer med et sukkerindhold paa 16 % (gennemsnit for de roer, der dyrkes i Europa) fremstiller sukkerfabrikanterne i EF mellem 125 og 150 kg sukker.

(3) Det boer anfoeres, at naar roerne er hoestet, vil deres sukkerindhold begynde at falde, indtil de forarbejdes. Sukkerfabrikkerne er derfor altid beliggende i de omraader, hvor roerne dyrkes, idet man herved kan begraense saavel oplagringstiden som transportomkostningerne. Normalt dyrkes roerne mellem 100 og hoejst 200 km fra den fabrik, hvor de skal forarbejdes.

(4) Roer saas normalt i marts og april. Hoesten foregaar mellem 1. oktober og udgangen af november, hvorefter roerne leveres til sukkerfabrikkerne indtil midten af december.

2. Produktion og dyrkningsomraader

(5) I 1987 blev der i Faellesskabet produceret ca. 100 mio tons sukkerroer. Afhaengigt af vejrforholdene kan produktionen variere fra det ene aar til det andet fra 85 til 105 mio tons. Paa laengere sigt afhaenger roeproduktionen i EF desuden af de sukkerpriser, der fastsaettes af Raadet som led i den faelles landbrugspolitik, samt af udviklingen i verdensmarkedsprisen for sukker. De tolv EF-landes produktion steg saaledes fra gennemsnitligt 70 mio tons i 1970 til 1975 til lidt over 100 mio i begyndelsen af 1980'erne, men forventes nu igen at falde til under 100 mio tons.

(6) Faellesskabets store roeproducenter er Frankrig (mellem 25 og 30 mio tons), Forbundsrepublikken Tyskland (ca. 20 mio tons), Italien (ti mio tons) efterfulgt af Det Forenede Kongerige og Spanien (mellem otte og ti mio tons) og af Nederlandene og Belgien (mellem seks og otte mio tons).

(7) Roeproduktionen i Belgien udviklede sig fra 1975 til 1987 saaledes:

(i tons)

1.2 // // // AAr // Antal // // // 1975 // 4 706 000 // 1976 // 5 310 000 // 1977 // 5 031 000 // 1978 // 4 807 000 // 1979 // 5 654 000 // 1980 // 6 462 000 // 1981 // 5 876 000 // 1982 // 7 619 000 // 1983 // 8 406 000 // 1984 // 5 734 000 // 1985 // 6 276 000 // 1986 // 6 373 000 // 1987 // 6 259 000 // //

Kilde: Eurostat-Cronos, statistikken for Bloeu.

Disse tal viser, at der er sket en langsom, men konstant stigning fra 1975/76 (ca. fem mio tons) til 1982/83 (7 til 8 mio tons), hvorefter produktionen i de sidste fire produktionsaar er stagneret og endog faldet en smule.

(6) I Belgien dyrkes der roer i omraaderne vest for Sambre-Meuse, dvs. i Hainaut, Flandern og Hesbaye. Det maa naevnes, at disse omraader udgoer en del af et stort dyrkningsomraade, der straekker sig sydpaa ned i Nordfrankrig og nordpaa, gennem en smal kyststraekning langs Nordsoeen, til Nederlandene. Et stort antal franske sukkerfabrikker og samtlige belgiske er beliggende i dette omraade. Indtil udgangen af 1988 var syv af de i alt 14 belgiske sukkerfabrikker beliggende taet ved den franske graense, dvs. mellem fem og 25 km derfra. To af disse sukkerfabrikker blev lukket i 1989. En anden belgisk sukkerfabrik er beliggende mindre end fem km fra den nederlandske graense.

3. Samhandelen inden for EF

(9) Da roernes sukkerudbytte paavirkes af transporten og af den tid, der gaar, foer roerne forarbejdes, og da sukkerfabrikkerne i de fleste tilfaelde er beliggende i eller i naerheden af dyrkningsomraaderne, transporteres roerne normalt ikke over lange afstande, og den internationale handel med dette produkt er derfor ikke saerlig omfattende.

(10) Disse saerlige karakteristika ved produktet og dets anvendelse forhindrer dog ikke, at sukkerfabrikkerne kan faa roer leveret fra fjerntliggende egne, navnlig naar den lokale produktion er for lav. Dette er sket flere gange inden for Faellesskabet, bl.a. i 1975, hvor der som foelge af den daarlige hoest i Belgien blev sendt hele togladninger med franske roer til forarbejdning i Belgien.

(11) Undtagen i ganske saerlige tilfaelde beroerer samhandelen med roer inden for EF isaer de medlemsstater, hvis dyrkningsomraader ligger i naerheden af eller graenser op til en anden medlemsstat, som f.eks. mellem Frankrig og Belgien, mellem Belgien og Nederlandene og mellem Nederlandene og Tyskland.

(12) Nedenstaaende tabel viser EF-landenes samhandel med roer i 1985, 1986 og 1987: EF-landenes samhandel med roer

(i tons) 1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12 // // // // // // // // // // // // // Fra/til // BLOEU // Danmark // Forbunds- republikken Tyskland // Graekenland // Spanien // Frankrig // Irland // Italien // Neder- landene // Portugal // Det Forenede Kongerige // // // // // // // // // // // // // 1985 // - // - // - // - // - // 8 // - // - // 15 278 // - // - // BLOEU 1986 // - // - // - // - // - // 8 // - // - // 26 559 // - // - // 1987 // - // - // - // - // - // 9 // - // - // 23 814 // - // - // Forbunds- 1985 // 14 // - // - // - // - // - // - // - // 79 221 // - // - // republikken 1986 // 3 // - // - // - // - // - // - // - // 71 936 // - // - // Tyskland 1987 // 75 // 25 // - // - // - // - // - // - // 52 450 // - // - // Frankrig 1985 // 58 096 // - // 196 // - // - // - // - // - // 352 // - // - // 1986 // 31 032 // - // 548 // - // - // - // - // - // 45 // - // - // 1987 // 27 859 // - // 403 // - // - // - // - // - // 60 // - // - // 1985 // 19 200 // 30 // 63 // - // - // - // - // - // - // - // - // Nederlandene 1986 // - // - // - // - // - // - // - // - // - // - // - // 1987 // 17 179 // 39 // 337 // - // - // 94 // - // - // - // - // - // // // // // // // // // // // //

Kilde: Eurostat (udenrigshandelsstatistikker).

B. EF-bestemmelserne

(13) Paa grund af de saerlige forhold, der goer sig gaeldende for dyrkning af roer, og da roerne naesten udelukkende anvendes til sukkerfremstilling, har man siden 1960'erne soegt at gennemfoere maalsaetningerne for den faelles landbrugspolitik (EOEF-Traktatens artikel 39) gennem en faelles markedsordning for sukker. Markedsordningen blev indfoert den 1. juli 1968 ved Raadets forordning nr. 1009/67/EOEF (1). Denne forordning blev i 1974 erstattet af forordning (EOEF) nr. 3330/74 (2), der igen blev erstattet af Raadets forordning (EOEF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1069/89 (4), som nu er grundforordningen for den faelles markedsordning for sukker.

(14) Markedsordningens hovedformaal er at sikre roeproducenterne pris- og afsaetningsgarantier for de maengder, der svarer til efterspoergslen og Faellesskabets eksportmuligheder for sukker. Disse maengder fastsaettes paa grundlag af en ordning med garanterede priser for sukkerproduktionskvoter; ordningen har et modstykke i det tidligere led, hvor der er indfoert en ordning med leveringskontrakter for roer; i sidstnaevnte tilfaelde er der ogsaa tale om garanterede mindstepriser for de maengder roer, der svarer til sukkerkvoterne.

1. Sukkerkvoterne

(15) For at sukkerproducenternes muligheder for at opnaa en garanteret mindstepris - der fastsaettes af EF (interventionspris) - kan begraenses til bestemte maengder, er det i artikel 23 og 24 i forordning (EOEF) nr. 1785/81 fastsat, at hver medlemsstat tildeles A- og B-basismaengder, som dernaest fordeles mellem den paagaeldende medlemsstats sukkerproducenter og hermed bliver til A- og B-produktionskvoter. B-kvoten udgoer mellem ti og 35 % af A-kvoten alt efter, hvilket land og hvilke virksomheder der er tale om. En virksomheds A- og B-kvote kaldes tilsammen maksimalkvoten.

(16) For den del af sukkerproduktionen, der indgaar i A-kvoten, er den enkelte virksomhed garanteret mindst 98 % af interventionsprisen. For den produktion, der overstiger A-kvoten men ikke B-kvoten, opnaar sukkerproducenten desuden en interventionsprisgaranti, men der skal betales en produktionsafgift af disse maengder, hvorved garantien nedsaettes tilsvarende. For sukkerproduktion ud over maksimalkvoten (C-sukker) ydes der ingen prisgaranti, og saadant sukker skal desuden afsaettes paa verdensmarkedet for virksomhedens egen regning.

(17) For Belgiens vedkommende blev A- og B-basismaengderne for produktion af hvidt sukker i 1981 fastsat til henholdsvis 680 000 tons og 146 000

tons. Disse maengder blev fordelt mellem ti sukkerproducenter i Belgien (jf. kvoterne for de enkelte virksomheder under afsnit 46).

2. Mindstepriser samt koebs- og leveringsbetingelser for roer

(18) Ifoelge faellesskabsreglerne skal der hvert aar fastsaettes en basispris for roer samt en mindstepris for A-roer (svarende til 98 % af basisprisen) og en mindstepris for B-roer (normalt svarende til 68 % af basisprisen) (1). Naar sukkerfabrikanterne koeber roer, er de forpligtede til i hvert fald at betale

- mindsteprisen for A-roer (2), naar det drejer sig om roer, der forarbejdes til A-sukker,

- mindsteprisen for B-roer, naar det drejer sig om roer, der forarbejdes til B-sukker.

Det er i artikel 30 i grundforordningen fastsat, at sukkerfabrikanten i leveringskontrakten skal skelne mellem roer bestemt til produktion af A-sukker og roer bestemt til produktion af B-sukker, medmindre andet er fastsat i en brancheaftale, som den paagaeldende medlemsstat har godkendt.

(19) De leveringskontrakter og brancheaftaler, der indgaas mellem sammenslutninger af sukker- og roeproducenter, skal opfylde rammebestemmelserne i Raadets forordning (EOEF) nr. 206/68 (3). Disse rammebestemmelser indeholder visse betingelser for anvendelse af mindsteprisen for A- og B-roer samt andre betingelser for koeb, levering, modtagelse og betaling af roer.

(20) I henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1516/74 (4) skal det regelmaessigt kontrolleres i hver enkelt medlemsstat, at brancheaftalerne opfylder Faellesskabets bestemmelser paa omraadet, og resultatet af denne kontrol skal forelaegges Kommissionen inden den 30. juni hvert aar.

C. De belgiske brancheaftaler

(21) Confédération des Betteraviers Belges (CBB) og Société Générale des Fabricants de Sucre de Belgique (SGFSB) har indgaaet brancheaftaler som omhandlet i artikel 7 i grundforordningen. Disse aftaler forblev stort set uaendrede indtil december 1985, hvor der blev foretaget en vaesentlig aendring med hensyn til leverandoergarantierne.

1. De belgiske brancheaftaler foer 1985

(22) I henhold til bestemmelsen om brancheaftaler i ovennaevnte grundforordning indgik CBB og SGFSB allerede i 1968 aftaler om de generelle betingelser for koeb og levering af roer i Belgien. Disse aftaler blev samlet i konventioner, der blev undertegnet den 4. oktober 1975 henholdsvis 9. juni 1981 gaeldende for de foelgende fem aar, dvs. henholdsvis produktionsaarene 1975/76 - 1979/80 og produktionsaarene 1981/82 - 1985/86.

(23) Garantiordningen for roeproducenter i henhold til disse to konventioner forblev uaendret indtil udgangen af 1985 (sukkerfabrikkernes tilsagn om at aftage deres traditionelle leverandoerers samlede hoest til en gennemsnitlig enhedspris). I konventionerne var det navnlig fastsat:

a) at fabrikanterne skulle forpligte sig til at aftage alle de roer, der blev hoestet i Belgien;

b) at de belgiske sukkerfabrikkers traditionelle leverandoerer blev fordelt mellem de forskellige fabrikker, og at denne fordeling kun kunne aendres med CBB's samtykke;

c) at alle de roer, der blev hoestet af producenter, som var knyttet til en bestemt sukkerfabrik, skulle betales efter en enhedspris svarende til gennemsnitsprisen for A-, B- og C-roer vejet efter den maengde sukker, virksomheden faktisk fremstillede inden for sine forskellige kvoter (A-sukker, B-sukker og eventuelt C-sukker).

I henhold til en anden konvention, der blev undertegnet den 9. juni 1981, skulle der til den belgiske sukkerproduktion inden for maksimalkvoten fortrinsvis anvendes roer dyrket i Belgien.

(24) Disse to konventioner har forskellige virkninger for udbuddet af roer afhaengigt af, om man betragter roeproducenterne enkeltvis eller som en gruppe.

For de enkelte roeproducenter, der er sikret gennemsnitsprisen uanset hoestens stoerrelse, ansporede ordningen dem til at foroege roeproduktionen, og faldet i gennemsnitsprisen som foelge af det alt for store samlede udbud blev mere end udlignet af foroegelsen i den individuelle produktion. Ordningen medfoerte saaledes en gradvis foroegelse af landets sukkerproduktion.

(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(2) EFT nr. 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.

(1) EFT nr. 308 af 18. 12. 1967, s. 1.

(2) EFT nr. L 359 af 31. 12. 1974, s. 1.

(3) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4.

(4) EFT nr. L 114 af 27. 4. 1989, s. 1.

(1) Ved A- og B-roer forstaas roer, der forarbejdes til henholdsvis A- og B-sukker.

(2) I forbindelse med disse mindstepriser kan der ydes godtgoerelse eller rabat, hvis kvaliteten afviger fra standardkvaliteten.

(3) EFT nr. L 47 af 23. 2. 1968, s. 1.

(4) EFT nr. L 163 af 19. 6. 1974, s. 21.

For roeproducenterne betragtet under et betoed ethvert overskud i sukkerproduktionen, der ikke kunne afsaettes til en rentabel pris paa verdensmarkedet, et fald i gennemsnitsindtaegterne for samtlige producenter som foelge af de vejede priser. Ordningen medfoerte derfor ogsaa en interessekonflikt mellem de roeproducenter, der havde tendens til at foroege deres produktion, og de oevrige.

(25) Fra 1984/85 fik den konstante foroegelse af den belgiske sukkerproduktion samt de vedvarende lave sukkerpriser paa verdensmarkedet CBB til at foreslaa en aendring i koebsbetingelserne for at fjerne overproduktionen og det deraf foelgende fald i roeproducenternes gennemsnitsindtaegter. CBB og SGFSB foerte forhandlinger om nye koebsbetingelser, der blev nedfaeldet i »konventionen om individuelle kvoter baseret paa et blandet prissystem inden for maksimalkvoten«; parterne undertegnede denne konvention den 23. december 1985.

(26) Den 17. marts 1987 vedtog ovennaevnte to brancheforeninger nye generelle betingelser for koeb og levering, der skulle gaelde i fem aar, og de praeciserede (artikel 2 i de generelle betingelser), at konventionen om individuelle kvoter udgjorde en integrerende del deraf.

2. De belgiske brancheaftaler efter 1985

a) Konvention af 23. december 1985 om individuelle kvoter

(27) Denne konvention, som CBB og SGFSB indgik for en treaarig periode, indeholder foelgende med hensyn til koebsbetingelser:

i) Individuelle rettigheder

(28) Fra produktionsaaret 1986/87 indgaar sukkerfabrikkerne individuelle kontrakter om koeb og levering af roer med de enkelte roeproducenter med henblik paa produktion af maksimalkvoten. I denne forbindelse fastsaetter den enkelte sukkerfabrik den maengde roer, den oensker at aftage med henblik paa produktion af sin maksimalkvote, og fordeler denne maengde mellem sine traditionelle leverandoerer, som herved opnaar maengdemaessige leveringsrettigheder.

(29) Efter produktionsaaret 1986/87 kan de leveringsrettigheder, der saaledes tildeles de forskellige roeproducenter (leverandoerer), aendres efter foelgende grundregel:

Grundregel vedroerende aendring af rettighederne: hver vinter, naar en virksomheds gennemsnitsproduktion for de tre tidligere produktionsaar er lavere end maksimalkvoten, vil halvdelen af roeproducenternes disponible leveringsrettigheder, dvs. forskellen mellem leveringsrettighederne for det sidste produktionsaar og de gennemsnitlige leverancer i de tre tidligere produktionsaar, blive tildelt de traditionelle leverandoerer i forhold til deres gennemsnitlige leverancer i de sidste tre produktionsaar. Fabrikskomiteen (Comité d'usine) (1) kan i samarbejde med Koordinationskomiteen (Le Comité de coordination) (2) anvende nogle af disse disponible maengder til saerlige formaal.

(30) Fabrikskomiteen og Koordinationskomiteen kan ved aftale fravige denne grundregel.

(31) Hvis de roer, som roeproducenter med leveringsrettigheder i loebet af et produktionsaar leverer ud over deres individuelle leveringsrettigheder, er noedvendige, for at sukkerfabrikken kan naa sin maksimalkvote, skal saadanne roeleverancer betragtes som leverancer inden for maksimalkvoten og fordeles mellem de roeproducenter, der har leveringsrettigheder.

ii) Prisen paa roeleverancer inden for maksimalkvoten

(32) For roer, som roeproducenterne leverer i henhold til deres kontrakter, fastsaettes en blandet pris (A+B) paa grundlag af forholdet mellem de A- og B-roer, som leveres til fabrikken i henhold til kontrakterne.

(33) For roer, der ikke leveres i henhold til kontrakter, og som er noedvendige for at naa maksimalkvoten, anvendes prisen for B-roer, for saa vidt som A-kvoten er opfyldt med kontraktleverancer.

iii) Koebspligt samt prisen paa roeleverancer uden for kvoten

(34) Medmindre der er fastsat andet i faellesskabsbestemmelserne, forpligter sukkerfabrikkerne sig til at modtage alle de roer, der er dyrket i Belgien.

(35) For roer, der leveres ud over leveringsrettighederne, og som ikke er noedvendige, for at sukkerfabrikken kan naa sin maksimalkvote, gaelder prisen for c-roer.

b) De generelle koebs- og leveringsbetingelser af 17. marts 1987

(36) Disse betingelser blev vedtaget af CBB og SGFSB for en femaarig periode (produktionsaarene 1987/1988 til 1992/93) og gaar ud paa, at foelgende regler overholdes:

(37) i) Til den belgiske sukkerproduktion inden for maksimalkvoten skal der fortrinsvis anvendes roer dyrket i Belgien (artikel 1).

(38) ii) Den nationale konvention af 23. december 1983 om individuelle kvoter udgoer i sin gyldighedsperiode (tre aar) en integrerende del af de generelle koebs- og leveringsbetingelser af 17. marts 1987, idet roerne dog anses for at vaere leveret inden for maksimalkvoten, naar de leveres i henhold til individuelle kontrakter (indgaaet foer 1. maj) om levering inden for maksimalkvoten, og naar de er dyrket af kontrahenten (artikel 2).

(39) iii) Fordelingen af fabrikkernes leverandoerer kan kun aendres, naar roe- og sukkerproducenterne er enige om det, og naar CBB og SGFSB har givet deres tilslutning, saaledes at roeproducenternes leveringsrettigheder overholdes (artikel 4).

(40) De generelle betingelser omfatter desuden:

- leveringsperioder og spredning af leverancer

- beregning af godtgoerelse og rabat i forhold til roernes sukkerindhold

- betingelser for tilbagelevering af roeaffald

- beregning af transportudgifter

- betalingsbetingelser.

(41) Som svar paa Kommissionens anmodning om oplysninger meddelte Raffinerie Tirlemontoise den 3. december 1987, at den belgiske landbrugsminister ved »Arrête ministériel« af 14. oktober 1987 og i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 1516/74 havde godkendt de belgiske brancheaftaler af 23. december 1985 og den 17. marts 1987.

3. Brancheforeningerne og virksomhederne

(42) a) CBB:

Confédération des Betteraviers Belges omfatter samtlige roeproducenter i Belgien, som leverer deres roehoest til belgiske sukkerfabrikker. For oejeblikket har den ca. 20 000 medlemmer. CBB har ogsaa medlemmer, som leverer roer, der ikke er dyrket i Belgien, til de belgiske sukkerfabrikker. Det drejer sig dog for oejeblikket om hoejst 100, hvis jorder er beliggende i naerheden af den belgiske graense.

CBB varetager medlemmernes faglige interesser paa nationalt plan og har saaledes bemyndigelse til bl.a. at undertegne brancheaftaler med repraesentanter for sukkerfabrikanterne.

(43) Paa regionalt plan er CBB opdelt i tre koordinationskomiteer, som omfatter roeproducenterne i hver af landets tre roedyrkningsomraader:

- koordinationskomiteen for Hainaut

- koordinationskomiteen for Flandern

- koordinationskomiteen for Hesbaye.

Disse komiteer skal bl.a. efter aftale med de paagaeldende sukkerfabrikker, foretage en ligelig fordeling af roeproducenterne paa de forskellige sukkerfabrikker i omraadet og paase, at denne fordeling overholdes.

(44) b) SGFSB:

Société Générale des Fabricants de Sucre de Belgique omfatter de ti sukkerfabrikker, der er etableret i Belgien. Siden 1988 har der kun vaeret ni, idet Sucrerie-Raffinerie de Donstiennes er blevet overtaget af Raffinerie Tirlemontoise (RT).

(45) Bortset fra RT, der har fem roesukkerfabrikker (fire siden udgangen af 1988), har de oevrige ni virksomheder kun en fabrik hver. Disse fabrikkers produktionskapacitet varierer desuden fra den ene til den anden, og deres sukkerproduktionskvoter er derfor ogsaa meget forskellige.

(46) Nedenstaaende liste indeholder de sukkerfabrikker, der er medlemmer af SGFSB, med angivelse af deres maksimalkvoter indtil 1988 (i 1989 blev Sucrerie Raffinerie de Donstiennes og dermed ogsaa dens kvoter overtaget af RT).

(i tons)

1.2.3.4 // // // // // Belgiske sukkerfabrikker // A-kvote // B-kvote // Maksimalkvote // // // // // Raffinerie Tirlemontoise // 365 155,9 // 87 432,9 // 452 588,8 // Suikerfabrieken van Vlaanderen // 59 752 // 10 991 // 70 743 // Suikerfabriek van Veurne // 51 482,9 // 7 454,8 // 58 937,7 // Raffinerie Notre-Dame // 38 874,2 // 9 445,6 // 48 319,9 // Fabrique de sucre de Frasnes-les-Buissenal // 37 299,7 // 5 081,3 // 42 301 // Sucrerie d'Escanaffles // 33 858,8 // 4 844,7 // 38 703,5 // Sucrerie Naveau // 29 544,2 // 6 655,1 // 36 199,3 // Sucrerie-Raff. de Donstiennes // 23 769,7 // 6 689,1 // 30 458,8 // SA Warcoing // 21 876,5 // 3 995,5 // 25 872 // Sucrerie Couplet // 18 386,1 // 3 410 // 21 796,1 // // // // // I alt // 680 000 // 146 000 // 826 000 // // // //

c) Raffinerie Tirlemontoise

(47) RT tegner sig for ca. 70 % af den belgiske sukkerproduktion. RT havde indtil 1987 fem fabrikker til forarbejdning af roer, og disse fabrikker, der havde moderne og hoejtydende anlaeg, var beliggende i:

- Tirlemont (roeforarbejdningskapacitet: 8 500 tons pr. dag)

- Wanze (kapacitet: 17 500 tons pr. dag)

- Genappe (kapacitet: 12 500 tons pr. dag)

- Brugelette (kapacitet: 7 000 tons pr. dag)

- Quévy (kapacitet: 4 500 tons pr. dag)

I 1988 lukkede RT sin fabrik i Quévy, og dens nuvaerende roesukkerproduktion foregaar saaledes i de oevrige fire anlaeg.

(48) RT forarbejder aarligt mellem tre og 3,3 mio tons roer, og fremstiller heraf 450 000 til 500 000 tons hvidt sukker.

(49) RT har en markedsandel i Belgien paa ca. [ . . . ] (1) for husholdningssukker og [ . . . ] for industrisukker, samt en omsaetning paa [ . . . ] bfr. RT har majoritetsandele i to andre belgiske sukkerfabrikker, nemlig i Suikerfabriek van Veurne (67,95 %) og Raffinerie Notre Dame (93,34 %).

(50) Endvidere har RT datterselskaber inden for den industri, der bruger sukker som raamateriale: Suikers G. Lebbe SA (flydende sukker, kandis, karamel), Candico SA (kandis, brunt sukker, roersukker), Neuhaus-Mondose SA (chokolade), ligesom virksomheden har betydelige interesser inden for andre dele af levnedsmiddelindustrien og den bioteknologiske sektor.

(51) RT fik i 1956 en majoritetsaktiepost i SA des Sucreries Réunies de Quévy-Péronnes (SRQP). Denne kapitalandel blev foroeget i 1971 og i 1981, hvor den udgjorde 68 %. Efter paa ny at have overtaget aktier i 1987 opnaaede RT en kapitalandel paa 99 %, og den 27. juni 1988 overtog den de resterende aktiver. Hermed havde den overtaget SRQP, der saaledes var blevet til et anlaeg henhoerende under RT. Ved udgang af 1988 indstillede RT forarbejdningen af roer i Quévy-anlaegget.

(52) RT overtog i 1988 Sucreries-Raffinerie de Donstiennes og indstillede ligeledes denne virksomheds sukkerproduktion. Virksomhedens kvote blev fordelt mellem RT's oevrige fire fabrikker.

4. Anvendelse af de brancheaftaler, der blev indgaaet i 1985 og 1987

a) Kvotefordelingen mellem roeproducenterne

(53) I overensstemmelse med konventionen om individuelle kvoter (jf. nr. 28) fordelte de belgiske sukkerfabrikker efter den 23. december 1985 de maengder roer, der var noedvendige, for at de kunne naa op paa deres maksimalkvote, mellem deres saedvanlige leverandoerer. Denne fordeling blev foretaget i forhold til leverandoerernes gennemsnitlige aarlige leverancer i de sidste seks aar; RT foretog dog kun denne fordeling mellem de roeproducenter, der var etableret i Belgien, og udelukkede saaledes sine leverandoerer i Bavay-Maubeugeomraadet. For de enkelte virksomheder ser fordelingen saaledes ud:

(54) i) Syv virksomheder, der normalt kun faar leverancer fra roeproducenter i Belgien, fordelte hele deres behov inden for maksimalkvoten mellem disse belgiske leverandoerer. Dette gaelder foelgende virksomheder: Notre-Dame, Frasnes-les-Buissenal, Escanaffles, Naveau, Donstiennes, Warcoing og Couplet.

(55) ii) To virksomheder, nemlig Suikerfabriken van Vlaanderen og Suikerfabriek van Veurne, der normalt faar stoerstedelen af deres leverancer fra belgiske roeproducenter, men som ogsaa faar roer leveret fra udlandet, fordelte de roemaengder, der var noedvendige for at naa op paa maksimalkvoten, paa baade de belgiske og de udenlandske roeproducenter. Fordelingen ser saaledes ud:

- Suikerfabrieken van Vlaanderen fordelte sine over 500 000 tons roer saaledes:

- 97 % fra belgiske roeproducenter

- 2,5 % fra nederlandske roeproducenter

- 0,5 % fra franske roeproducenter

- Suikerfabriek van Veurne fordelte sine ca. 400 000 tons roer saaledes:

- 98 % fra belgiske roeproducenter

- 2 % fra franske roeproducenter.

(56) iii) En enkelt virksomhed, nemlig RT, der regelmaessigt faar leverancer fra belgiske roeproducenter, men som ogsaa i en halv snes aar har modtaget leverancer fra franske roeproducenter i Bavay-Maubeuge-omraadet, fordelte kun sin maksimalkvote mellem sine belgiske leverandoerer.

b) AEndring af de individuelle rettigheder

(57) Naar den oprindelige fordeling af leveringsrettighederne skal aendres, fordi visse roeproducenters leverancer konstant er for lave, gaelder ovennaevnte grundregel (28) for sukkerfabrikkerne i Hesbaye-omraadet (samt Quevy og Brugelette), dvs. for RT, Notre-Dame, Naveau og Donstiennes. Leverings

rettighederne er ikke blevet aendret i dette omraade siden den oprindelige fordeling i 1986. Ifoelge de oplysninger, Kommissionen indhentede under sin undersoegelse af sagen, tildeles de rettigheder, der er blevet disponible paa grund af manglende leverancer, naesten udelukkende roeproducenter, som er stoedt paa saerlige vanskeligheder, eller som tidligere er blevet forfordelt.

(58) I roedyrkningsomraaderne i Flandern og Hainaut anvendes derimod mere fleksible regler, som dels giver mulighed for hyppigere at aendre fordelingen af roeproducenternes individuelle rettigheder og dels giver mulighed for at omfordele nogle af de disponible rettigheder til nye leverandoerer. Tre sukkerfabrikker i disse omraader (Frasnes-les-Buissenal, Van Veurne og Van Vlaanderen) kunne derfor foretage en omfordeling af rettighederne i 1987; i 1988 foretog fire sukkerfabrikker en omfordeling (de tre foregaaende plus Warcoing).

D. RT's koeb af franske roer

1. Indgaaelse af leveringskontrakter med franske roeproducenter

(59) I 1970'erne, og isaer fra 1975 til 1978, var den belgiske roeproduktion generelt for lav til, at de belgiske sukkerfabrikker kunne opfylde de maksimalkvoter, de havde faaet tildelt. For at oege produktionen begyndte RT i 1975 at udvide sine forsyningsmuligheder og oenskede derfor at indgaa leveringskontrakter for sin Quévy-fabrik med franske roeproducenter i Bavay-Mabeuge-omraadet, dvs. ikke langt fra Quévy-fabrikken (der ligger fem kilometer fra den franske graense).

(60) De foerste kontrakter blev indgaaet i 1975, 1976 og 1977, dernaest steg antallet kraftigt i 1978 og fortsatte med at stige indtil 1981. Paa dette tidspunkt havde 80 franske roeproducenter indgaaet leveringskontrakt med RT's datterselskab, SA des Sucreries Reunies de Quévy-Péronnes, og leverede tilsammen mellem 30 000 og 45 000 tons roer til denne virksomhed.

2. Kontrakterne mellem SRQP og de franske roeproducenter

(61) De vigtigste bestemmelser i disse aftaler er anfoert nedenfor:

a) SRQP forpligter sig til at forarbejde alle de roer, der leveres af roeproducenten, som til gengaeld forpligter sig til at levere SRQP alle sine roer (artikel 1).

b) Betingelserne for koeb og levering af roer er paa alle punkter identiske med de betingelser, der anvendes over for belgiske roeproducenter, og som omfatter dels de generelle betingelser, der er vedtaget eller vedtages mellem confédération des Betteraviers Belges og Fabricants de sucre de Belgique, dels Quévy's egne regler (artikel 2).

c) Det praeciseres, at importen af disse roer paa ingen maade kan aendre den pris, der betales til Quévy's nuvaerende leverandoerer; til gengaeld er de nye leverandoerer garanteret den samme pris (artikel 3).

d) Kontrakten indgaas paa ubestemt tid. Roeproducenten kan ophaeve den efter hvert produktionsaar uden at give sukkerfabrikken nogen begrundelse for sin beslutning.

Kontrakten kan kun ophaeves af SRQP, hvis den franske og/eller den belgiske regering eller en overnational faellesskabsmyndighed hindrer fri handel med roer gennem import- eller eksportforbud og/eller lukning af graenserne (artikel 4).

e) Endelig fastsaettes i kontraktens artikel 5 det antal hektar, som roeproducenten hvert produktionsaar skal tilsaa med roer, der efter hoest skal leveres til SRQP.

3. Holdningsaendring hos RT

(62) Den belgiske roeproduktion, der var steget konstant i en periode saa syv til otte aar, begyndte i 1982/83 at blive tilstraekkelig til at daekke de belgiske sukkerfabrikkers og navnlig RT's behov. Paa grund af nedskaeringen af sukkerfabrikanternes B-kvoter i juli 1981 som led i Faellesskabets sukkerpolitik (RT's B-kvote nedsattes fra 100 417,9 tons til 87 432,9 tons) og det samtidige prisfald paa sukker paa verdensmarkedet oenskede en raekke virksomheder med overskud af C-sukker at nedskaere deres produktion.

(63) Dette gjaldt netop RT, der maatte soege at begraense sine opkoeb. Virksomheden stod saaledes over for to alternativer: for det foerste at lade leverancerne fra Bavay-Maubeuge-omraadet indgaa i den belgiske ordning - for at disse leverancer ogsaa kunne indkalkuleres i den gennemsnitlige koebspris for roer og saaledes paavirke denne gennemsnitspris i nedadgaaende retning - for det andet at faa de franske leverancer indstillet ved at ophaeve de kontrakter, der var indgaaet med Bavay-Maubeuge-producenterne. Det foerste alternativ, der bestod i at tildele de franske producenter en del af RT's kvote (A + B), som traditionelt blev opfyldt af de belgiske leverandoerer, bortfaldt, fordi CBB konstant og systematisk naegtede at afgive nogen af de garanterede afsaetningsmarkeder i Hesbayeomraadet, som CBB mente var forbeholdt belgiske producenter - omraadet har normalt overskud af roer. RT tog til efterretning, at CBB naegtede at lade Bavay-Maubeuge-producenterne vaere omfattet af de belgiske kvoter og besluttede til sidst at ophaeve kontrakterne.

(1) Fabrikskomiteen bestaar af repraesentanter for de producenter, der leverer til en bestemt fabrik.

(2) Koordinationskomiteen bestaar af repraesentanter for producenterne i hvert af de tre belgiske roedyrkningsomraader.

(1) I den offentliggjorte udgave af denne beslutning udelades visse af tallene herefter i medfoer af bestemmelserne i artikel 21 i forordning nr. 17 om bevarelse af forretningshemmeligheder.

(64) RT's beslutning fremgaar klart af en skrivelse af 1. juli 1985 fra formanden for CBB til den franske sammenslutning af roeproducenter (CGB):

»Vi skal herved goere Dem opmaerksom paa problemerne med hensyn til forarbejdning af de franske roer i Quévy, efter at denne fabriks majoritetsaktionaer har aendret sin holdning.

Som De ved, betyder denne holdningsaendring, at der ikke laengere kan modtages franske roer, fordi de ikke indgaar i en saerskilt kvote. Som det ogsaa er Dem bekendt, er CBB af den opfattelse, at den belgiske kvote udelukkende skal opfyldes af nationale roeproducenter«.

(65) I et notat af 14. oktober 1985 om problemet med de franske roer i Quévy, der er vedlagt skrivelse af 15. oktober 1985 fra CBB's direktoer til direktoeren for CGB, anfoeres desuden foelgende under afsnittet »Beslutning truffet af SRQP's bestyrelse«:

»I begyndelsen af 1985 paalagde majoritetsaktionaeren (RT) bestyrelsen at indstille importen af franske roer fra 1985. Saafremt den nye faellesskabsforordning om sukker giver mulighed for at loese problemet, kan aktionaeren acceptere en overgangsloesning for 1986, men er dog indstillet paa, uanset hvad det maatte koste, at standse den finansielle draening, som importen af roer uden for kvoten betyder«.

4. Ophaevelse af kontrakterne mellem RT og de franske roeproducenter

(66) Den 16. september 1985 meddelte SRQP kontrahenterne i Bavay-Maubeuge-omraadet, at importen af franske roer medfoerte saa store finansielle tab, at fabrikken ikke laengere kunne modtage og betale disse roer og derfor i de foelgende uger ville fremsaette forslag om at regulere roeleverancerne i loebet af produktionsaaret 1986.

(67) Disse forslag, der blev meddelt ved skrivelse af 28. februar 1986, bestod i ophaevelse af de oprindelige kontrakter og i en toaarig forpligtelse til at aftage en maengde roer paa 29 % af de gennemsnitlige leverancer for de foregaaende seks aar. De 78 franske roeproducenter fik i marts 1986 forelagt en kontrakt med disse bestemmelser. 48 producenter accepterede og undertegnede den.

(68) De 30 andre, der naegtede at undertegne den og rejste indsigelse mod den, modtog den 9. og 11. april skrivelse om, at kontrakten var ophaevet; og under trussel om, at man ikke ville acceptere roeleverancerne for det indevaerende produktionsaar, fik de herved paatvunget en kontrakt om koeb af 29 % af gennemsnitsleverancerne, men kun for et produktionsaar. Disse 30 producenter undertegnede til sidst de paagaeldende kontrakter for et produktionsaar, idet de dog udtrykkeligt tog forbehold med hensyn til deres gyldighed og betvivlede, at ophaevelsen af de tidligere kontrakter var forenelig med faellesskabsretten.

E. Procedure og ny sagsfremstilling

(69) Efter at have undertegnet kontrakterne for et produktionsaar indbragte de 30 roeproducenter i juli 1986 sagen for foersteinstansdomstolen i Mons i Belgien og anmodede i august 1986 i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17 Kommissionen om at fastslaa, at der forelaa en overtraedelse af EOEF-Traktatens konkurrenceregler.

(70) Medens Kommissionen undersoegte deres klage, fortsatte de 30 producenter i 1987, 1988 og 1989 med at dyrke roer og paalaegge RT at modtage deres roehoest.

(71) Efter at Kommissionen i november 1988 havde sendt CBB, SGFSB og RT en meddelelse af klagepunkter, blev der indledt forhandlinger mellem CBB og RT paa den ene side og de 30 producenter paa den anden. Disse forhandlinger foerte til en aftale, der blev undertegnet og meddelt Kommissionen den 14. juni 1989, og hvorved CBB og RT gav de 30 roeproducenter ret til fra produktionsaaret 1989 paa ny at levere roer til RT; maengden (12 818 tons) blev fastsat efter de samme regler, som gaelder for de nationale roeproducenter i forbindelse med tildeling af individuelle kvoter. Til gengaeld trak de 30 roeproducenter i Bavay-Maubeuge deres klage tilbage fra Kommissionen og retten i Mons.

(72) Den 8. november 1989 forelagde CBB desuden Kommissionen en ny udgave af brancheaftalerne mellem SGFSB og CBB for produktionsaarene 1986/87 - 1990/91. I den nye version var der bl.a. foretaget en aendring (vedtaget den 14. februar 1989) af de generelle betingelser for koeb og levering af roer samt en tilpasning (vedtaget den 29. september 1989) af den nationale konvention om roekvoter. Brancheaftalerne indeholder herefter ingen praeferenceklausul vedroerende roer dyrket i Belgien. II. RETLIG VURDERING

A. Artikel 85, stk. 1, i EOEF-Traktaten

(73) I artikel 85, stk. 1, er det fastsat, at alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet, er uforenelige med faellesmarkedet og er forbudt.

(74) Konventionen om individuelle kvoter af 23. december 1985 og de generelle koebsbetingelser af 17. marts 1987 (sammenfattende benaevnt brancheaftaler i det foelgende) var aftaler indgaaet af brancheforeninger i deres eget navn og for deres medlemmers regning. De maatte derfor betragtes som aftaler mellem virksomheder efter EOEF-Traktatens artikel 85.

(75) Disse aftaler indebar foelgende forpligtelser for de belgiske sukkerfabrikker:

a) En forpligtelse til fortrinsvis at anvende roer, der er dyrket i Belgien, til produktion af sukker inden for maksimalkvoten. Denne praeferenceklausul fandtes ogsaa i den tidligere brancheaftale, der blev undertegnet i 1981.

b) En forpligtelse til at fordele de roeleverancer, der er noedvendige for produktionen af maksimalkvoten, som kvoter til leverandoererne. Denne fordeling fandt sted i begyndelsen af 1986. Den blev foretaget paa grundlag af de enkelte roeproducenters gennemsnitlige leverancer for de sidste seks aar, men roeproducenterne i Bavay-Maubeuge-omraadet blev ikke medtaget i denne fordeling, selv om de regelmaessigt havde leveret roer til RT i flere aar.

c) En forpligtelse for sukkerfabrikanterne i Hesbaye-omraadet (herunder Quévy og Brugelette) til kun at tildele de traditionelle leverandoerer de leveringsrettigheder, som frigoeres ved eventuelle utilstraekkelige leverancer, og i denne forbindelse anvende de regler for aendring af rettighederne, der er vedfoejet som bilag til konventionen om individuelle kvoter.

(76) Kommissionen forbeholder sig sin stilling til sidstnaevnte forpligtelse, som vedroerer omfordeling af disponible rettigheder, og som gaelder for sukkerfabrikkerne i Hesbaye-omraadet (herunder Quévy og Brugelette), idet den ikke har fastslaaet, om den er forenelig med Traktatens konkurrenceregler.

(77) Vurderingen af, om aftalerne er forenelige med EOEF-Traktatens artikel 85, vedroerer saaledes praeferenceklausulen vedroerende roer, der dyrkes i Belgien, og bestemmelsen om, at roeproducenterne i Bavay-Maubeuge ikke skulle medtages ved fordelingen af RT's maksimalkvote.

1. Praeferenceklausulen vedroerende roer, der dyrkes i Belgien

(78) Brancheaftalernes bestemmelse om, at de maengder roer, der var noedvendige for at sukkerfabrikkerne kunne opfylde deres maksimalkvote, fortrinsvis skulle leveres af belgiske producenter, havde til formaal at begraense leverancerne fra udenlandske roeproducenter. Bestemmelsen gik nemlig ud paa, at import af roer kun var tilladt, for saa vidt som de var noedvendige for at opfylde de belgiske sukkerfabrikkers maksimalkvote, og saafremt de ikke havde kunnet faas i Belgien. Denne forpligtelse havde saaledes til formaal at formindske sukkerfabrikkernes forsyningsmuligheder og ville derfor ogsaa kunne begraense de udenlandske roeproducenters adgang til det belgiske marked.

(79) Konkurrencebegraensningen var saerligt maerkbar i det foreliggende tilfaelde; for det foerste omfattede den nemlig en raekke nederlandske roeproducenter og alle roeproducenterne i Nordfrankrig mellem Maubeuge og Dunkerque, der ligger i naerheden af den belgisk-franske graense, hvor producenterne saaledes kan levere paa optimale vilkaar til de belgiske sukkerfabrikker i naerheden af graensen; for det andet omfattede den direkte de leverandoerer, der i forvejen leverede deres hoest eller en del deraf til belgiske sukkerfabrikker.

(80) Forpligtelsen for de belgiske sukkerfabrikker til fortrinsvis at overlade de belgiske roeproducenter leverancerne paavirkede direkte handelen mellem medlemsstaterne, fordi den tog sigte paa at udelukke roer, der var dyrket i de andre medlemsstater, fra leverancerne til den belgiske sukkerindustri, eller i hvert fald at begraense eventuelle leverancer fra disse medlemsstater til kun at omfatte maengder, der svarede til et eventuelt underskud i den belgiske roeproduktion i forhold til den nationale maksimalkvote.

(81) Da en del af den nederlandske roeproduktion (nemlig produktionen i den sydvestlige del af Nederlandene) og en endnu stoerre del af de roer, der hoestes i Nordfrankrig, ville kunne leveres paa rentable vilkaar til henholdsvis den belgiske sukkerfabrik i naerheden af den nederlandske graense og de belgiske sukkerfabrikker i naerheden af den franske graense, ville brancheaftalerne i det foreliggende tilfaelde have kunnet paavirke handelen mellem medlemsstaterne maerkbart.

(82) Der er tale om et produkt, som normalt ikke transporteres over store afstande, og som paa grund af art og anvendelsesformaal kun i ringe grad er udsat for konkurrence fra producenter, der geografisk set er afsides beliggende, og derfor paavirkes handelen saerdeles maerkbart, naar der indfoeres handelsrestriktioner i et af de EF-lande, hvor samhandelen paa grund af dyrkningsomraadernes beliggenhed under alle omstaendigheder ville kunne blive meget omfattende.

2. Bestemmelsen om, at roeproducenterne i Bavay-Maubeuge ikke skulle medtages ved fordelingen af RT's maksimalkvote

(83) Ifoelge en aftale mellem RT og CBB, som byggede paa det princip, at de nationale roeproducenter skulle have fortrinsstilling, blev de roeproducenter i Bavay-Maubeuge, der normalt leverede til RT, ikke medtaget ved fordelingen af RT's kvote.

(84) At baade RT og CBB var enige om, at roeproducenterne i Bavay-Maubeuge skulle udelukkes fra RT's kvote, fremgik bl.a. af skrivelse af 1. juli 1985 (jf. nr. 64) fra CBB's formand, som anfoerte, dels af RT ikke laengere ville modtage franske roer i Quévy, fordi de ikke var omfattet af en saerskilt kvote, dels at det var CBB's opfattelse, at den belgiske kvote udelukkende skulle opfyldes med leverancer fra nationale roeproducenter. Dette gav sig konkret udslag i, at RT's kvote udelukkende blev fordelt mellem nationale roeproducenter, og at leveringskontrakterne med roeproducenterne i Bavay-Maubeuge blev ophaevet.

(85) Det forhold, at roeproducenterne i Bavay-Maubeuge, der regelmaessigt leverede til RT, ikke fik del i RT's kvote, maatte betragtes som en konkurrencebegraensning, der direkte paavirkede handelen mellem medlemsstaterne, fordi den medfoerte standsning af leverancerne til RT fra Bavay-Maubeuge-omraadet.

(86) Handelen mellem medlemsstaterne paavirkedes i dette tilfaelde maerkbart, fordi den belgiske import af franske roer herved faldt fra 58 000 tons i 1985 til 31 000 tons i 1986 og 28 000 tons i 1987, dvs. et fald paa over 50 % fra 1985 til 1987. Faldet i samhandelen mellem Frankrig og Belgien udgjorde 17 % af EF's samlede handel med roer i 1985 og 24 % i 1987.

(87) Ovennaevnte konkurrencebegraensninger, der kunne paavirke handelen mellem medlemsstaterne maerkbart, var kun lovlige, saafremt de i henhold til artikel 2, i Raadets forordning nr. 26 (1), ikke var omfattet af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1 (jf. afsnit B), eller saafremt de i henhold til artikel 85, stk. 3, kunne fritages fra forbudet i artikel 85, stk. 1, (jf. afsnit C nedenfor).

B. Artikel 2 i forordning nr. 26

(88) Proceduren i det foreliggende tilfaelde vedroerer samhandelen med de landbrugsvarer, der er anfoert i bilag II til EOEF-Traktaten. Disse varer henhoerer under artikel 1 og 2 i Raadets forordning nr. 26; ifoelge artikel 1 gaelder EOEF-Traktatens artikel 85 til 90 paa aftaler og vedtagelser om disse varer; artikel 2 omhandler de tilfaelde, hvor artikel 85 ikke finder anvendelse paa aftaler og vedtagelser om disse varer. I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 26 gaelder EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, ikke for aftaler, vedtagelser og former for praksis, der udgoer en integrerende del af en national markedsordning, eller som er noedvendige for at naa de i Traktatens artikel 39 angivne maal.

(89) Den faelles markedsordning for sukker og roer traadte i kraft den 1. juli 1968 og erstattede de nationale markedsordninger, der tidligere havde eksisteret paa dette omraade; der findes derfor ikke laengere nationale markedsordninger i EF, og de paagaeldende aftaler kan derfor ikke indgaa i en saadan.

(90) Hvad angaar den anden undtagelse i artikel 2 i forordning nr. 26 skal det bemaerkes - som det ogsaa er anfoert i tredje afsnit i betragtningerne til naevnte forordning - at den kun gaelder, saafremt anvendelsen af Traktatens artikel 85, stk. 1, medfoerer fare for, at maalene for den faelles landbrugspolitik ikke kan naas. Dette er der dog ingen risiko for i det foreliggende tilfaelde, da forordningerne om den faelles markedsordning paa det paagaeldende omraade omfatter de foranstaltninger, der er noedvendige for at naa de i EOEF-Traktatens artikel 39 fastsatte maal. Disse forordninger og navnlig forordningerne om den faelles markedsordning paa det paagaeldende omraade omfatter de foranstaltninger, der er noedvendige for at naa de i EOEF-Traktatens artikel 39 fastsatte maal. Disse forordninger, og navnlig forordningerne om brancheaftaler, giver ikke sukkerfabrikkerne mulighed for at lade deres roeleverancer eller en del deraf vaere forbeholdt nationale roeproducenter.

(91) Bestemmelserne om, at roer dyrket i Belgien skulle have fortrinsstilling, og at leverandoerer fra Bavay-

Maubeuge var udelukket, var under alle omstaendigheder i strid med princippet om, at markedet for landbrugsvarer skal vaere aabnet, og var tillige i strid med Traktatens artikel 40 om udelukkelse af forskelsbehandling, isaer naar forskelsbehandling bevirker, at en veletableret samhandel afbrydes. Disse begraensninger kunne derfor ikke anses for noedvendige for at naa de i EOEF-Traktatens artikel 39 fastsatte maal.

(92) De parter, der var omfattet af Kommissionens klagepunkter, har i denne forbindelse forsvaret sig med, at det er i overensstemmelse med faellesskabsreglerne, at de enkelte medlemsstaters maksimalkvote for sukkerproduktion fortrinsvis er forbeholdt roeproducenterne i den paagaeldende medlemsstat. For ifoelge RT og CBB er faellesskabsbestemmelsernes egentlige maal at beskytte roeproducenterne, og tildelingen af sukkerkvoter er kun et middel til at gennemfoere denne beskyttelse. Dette medfoerer, stadig ifoelge RT og CBB, at naar Faellesskabets lovgivningsmyndighed beslutter at tildele en medlemsstat en sukkerkvote, egentlig sigter mod at give landbrugerne i den paagaeldende medlemsstat mulighed for at levere sukkerfabrikkerne i den paagaeldende stat de maengder roer, der er noedvendige for at opfylde denne kvote. Det ville saaledes vaere i strid med denne maalsaetning at give sukkerfabrikanterne i en medlemstat mulighed for at modtage roeleverancer fra en anden medlemsstat, naar det er muligt for dem at faa tilstraekkelige leverancer paa det nationale marked. RT og CBB konkluderer, at de nationale roeproducenters fortrinsstilling ganske vist ikke er udtrykkeligt fastsat i forordningerne om den faelles markedsordning, men at den er noedvendig for at beskytte roeproducenternes interesser og dermed for at naa de i Traktatens artikel 39 fastsatte maal.

(93) De argumenter, de beroerte parter har fremsat, kan ikke godtages, fordi maalene i artikel 39, navnlig stabilisering af markederne og roeproducenternes indtaegter, kan naas inden for rammerne af den faelles markedsordning for sukker ved fastsaettelse af sukkerkvoter og mindstepriser, uden at det er noedvendigt at give de nationale roeproducenter fortrinsstilling. Ved fastsaettelse af mindstepriser for en begraenset produktion kan man nemlig stabilisere afsaetningsmarkederne og landbrugernes indtaegter. Formaalet med kvoterne er blot at fastsaette en graense for den garanti, der ydes de paagaeldende landbrugere i Faellesskabet. Den tager ikke sigte paa en national opdeling af roeleverandoererne, idet en saadan opdeling ikke er noedvendig for at naa de fastsatte maal, og saadanne restriktive foranstaltninger ville derfor ikke vaere berettigede.

(94) Paa grund af transportomkostningerne og det forhold, at roernes sukkerindhold paavirkes af oplagringsperioden foer forarbejdning, er det normalt i sukkerfabrikanternes interesse at faa roerne leveret fra de naermeste dyrkningsomraader; det er derfor kun i tilfaelde af, at den lokale produktion er utilstraekkelig, at de er noedt til at indgaa kontrakter med roeproducenter laengere vaek, eventuelt i en tilgraensende medlemsstat. Der er saaledes ingen risiko for, at betydelige leverancer fra andre medlemsstater vil skade afsaetningen af den lokale produktion, som haevdet af RT. Det er derfor ikke noedvendigt at give nationale roeproducenter fortrinsstilling for at stabilisere deres afsaetning.

(95) Det forhold, at leverancerne er blevet forbeholdt nationale roeproducenter, og isaer at leverandoerer fra Bavay-Maubeuge er blevet udelukket, er desuden i strid med EOEF-Traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, hvori det er fastsat, at den faelles ordning »skal begraenses til at forfoelge de i artikel 39 anfoerte maal og boer udelukke enhver form for forskelsbehandling af Faellesskabets producenter eller forbrugere«. Disse begraensninger strider ogsaa mod det princip, at markedet for landbrugsvarer skal vaere aabent.

(96) Af ovenstaaende aarsager var det helt udelukket, at foranstaltninger, der hindrede frie varebevaegelser inden for Faellesskabet og dermed var i strid med et af Traktatens grundlaeggende principper, kunne betragtes som noedvendige for at naa de i Traktatens artikel 39 anfoerte maal.

(97) Den omstaendighed, at de belgiske myndigheder i henhold til forordning (EOEF) nr. 1516/74 godkendte de paagaeldende brancheaftaler ved »Arrêté ministériel« af 14. oktober 1987, betyder paa ingen maade, at disse aftaler er forenelige med forordning nr. 26 eller med EOEF-Traktatens konkurrenceregler. For i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 26 - der kan ikke goeres undtagelse fra denne bestemmelse ved forordning (EOEF) nr. 1516/74, sammenholdt med forordning nr. 1009/67/EOEF og forordning (EOEF) nr. 206/68 - har Kommissionen enekompetence til ved beslutning at fastslaa, for hvilke aftaler, vedtagelser og former for praksis de i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 26 omtalte betingelser er opfyldt.

C. Artikel 85, stk. 3, i EOEF-Traktaten

(98) I henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 3, kan bestemmelserne i stk. 1 erklaeres uanvendelige paa aftaler, som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der paalaegges de paagaeldende virksomheder begraensninger, som ikke er noedvendige for at naa disse maal, eller gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer.

(99) De paagaeldende brancheaftaler blev ikke anmeldt til Kommissionen. Da det drejer sig om aftaler indgaaet mellem sammenslutninger af virksomheder i en enkelt medlemsstat, behoever de ikke at vaere anmeldt, for at artikel 85, stk. 3, kan finde anvendelse, jf. artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 17, men i det foreliggende tilfaelde opfylder aftalerne ikke de noedvendige betingelser for, at bestemmelsen kan anvendes. Selv om man antager, at det vil forbedre eller i hvert fald opretholde den belgiske roeproduktion, at de belgiske sukkerfabrikker giver de nationale roeproducenter en fortrinsstilling med hensyn til leverancerne, maa det ogsaa tages i betragtning, at disse fordele kun kan opnaas ved at paalaegge de udenlandske roeproducenter begraensninger, og at det derfor noedvendigvis vil medfoere ulemper for de udenlandske leverandoerers produktion, saaledes at de positive resultater, man har naaet i Belgien, vil blive udlignet. For roeproducenterne som helhed, der oekonomisk set er i stand til at levere til de paagaeldende belgiske sukkerfabrikker, medfoerte disse begraensninger derfor ingen produktionsfordele.

(100) Begraensningerne kan heller ikke anses for at have bidraget til at forbedre fordelingen af varerne ved at stabilisere markederne og forhindre den mangel paa organisation, det ville medfoere, saafremt sukkerfabrikkerne helt frit kunne indgaa aftaler med roeproducenterne i de forskellige EF-lande. For som naevnt ovenfor er det paa grund af varens art i fabrikkernes interesse at modtage leverancer fra de naermeste dyrkningsmraader, og det er kun i det tilfaelde, hvor den lokale produktion er utilstraekkelig, at de er noedt til at indgaa kontrakter med roeproducenter laengere vaek, eventuelt i de tilgraensende medlemsstater.

(101) De paagaeldende begraensninger kan derfor ikke anses for at have bidraget til en forbedring af produktionen eller fordelingen af roerne i Faellesskabet eller til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling. Da denne betingelse for anvendelse af artikel 85, stk. 3, ikke var opfyldt, kunne de paagaeldende aftaler og anvendelsen af dem ikke fritages i henhold til denne bestemmelse.

D. Artikel 3, i forordning nr. 17

(102) I henhold til artikel 3, i forordning nr. 17 kan Kommissionen ved beslutning fastslaa, at der foreligger en overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85 og paalaegge de deltagende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder at bringe overtraedelsen til ophoer.

(103) I betragtning af ovenstaaende maa Kommissionen konstatere, at den bestemmelse i brancheaftalerne mellem CBB og SGFSB af 9. juni 1981, 23. december 1985 og 17. marts 1987, som gik ud paa, at der for at opfylde den belgiske maksimalkvote for sukkerproduktion fortrinsvis skulle anvendes roer, der var dyrket i Belgien, indebar en overtraedelse af Traktatens konkurrenceregler; bestemmelsen blev definitivt bragt til ophoer den 29. september 1989.

(104) Den forskelsbehandling, der medfoerte, at leverandoererne fra Bavay-Maubeuge var udelukket, kan anses for at vaere bragt til ophoer gennem den aftale, der blev indgaaet mellem RT og CBB paa den ene side og de 30 roeproducenter paa den anden, og som bevirkede, at Bavay-Maubeuge-Producenterne igen kunne levere vaesentlige maengder roer til RT's sukkerfabrikker.

(105) Men da de beroerte parter har benaegtet, at de med deres adfaerd skulle have overtraadt faellesskabsretten, finder Kommissionen det for at undgaa samme eller tilsvarende overtraedelser i fremtiden noedvendigt at klarlaegge retsstillingen, som vedroerer baade Faellesskabets landbrugsbestemmelser og EOEF-Traktatens konkurrenceregler. Det boer derfor ved formel beslutning fastslaas, at udelukkelsen - fra 1985 til juni 1989 - af de 30 Bavay-Maubeuge-producenter, der regelmaessigt leverede til RT, indebar en overtraedelse af Faellesskabets konkurrenceregler -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den bestemmelse i brancheaftalerne mellem CBB og SGFSB af 9. juni 1981, 23. december 1985 og 17. marts 1987, som gik ud paa, at der til de belgiske sukkerfabrikkers produktion inden for maksimalkvoten fortrinsvis skulle anvendes roer, som var dyrket i Belgien - denne bestemmelse blev definitivt bragt til ophoer den 29. september 1989 - var i strid med EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

Artikel 2

Det maa betragtes som en overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, at de Bavay-Maubeuge-producenter, der i flere aar regelmaessigt havde leveret til RT, ved en aftale af 1985 mellem CBB og RT, der blev anvendt indtil juni 1989, blev udelukket fra at faa del i leverancerne til RT med henblik paa produktion af maksimalkvoten.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Confédération des Betteraviers Belges, Société Générale des Fabricants de Sucre de Belgique og Raffinerie Tirlemontoise SA.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 19. december 1989.

Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

(1) EFT nr. 30 af 20. 4. 1962, s. 993/62.