Caisse d'allocations familiales de la région parisienne har anført, at den som udgangspunkt har anset Rådets forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366), for uanvendelig som grundlag for den trufne beslutning. Caisse d'allocations familiales er nemlig af den opfattelse, at en mindreårig ikke i forbindelse med gennemførelsen af sin skolegang på en kostskole i udlandet kan anses for at have taget bopæl i det pågældende land, når hans forældre er bosat i Frankrig, og retten til ydelser afledes fra faderen, der er amerikansk statsborger, medens Caisse d'allocations familiales ikke på noget tidspunkt er blevet anmodet om at tage stilling til, om denne ret kan afledes fra moderen, der er engelsk statsborger, og som — på tidspunktet for påbegyndelsen af udbetalingen af ydelserne — havde erklæret ikke at have erhvervsmæssig beskæftigelse i Frankrig.

Caisse d'allocations familiales har således været henvist til at anvende de franske betemmelser, både de almindelige bestemmelser om ydelser og bestemmelserne om ophold i udlandet i forbindelse med studiet af fremmede sprog. I medfør af de nævnte bestemmelser og navnlig artiklerne L 511 og L 524 i den sociale sikringslov, artiklerne 2 og 6 i anordning nr. 46-2880 af 10. december 1946 samt artikel 3 i bekendtgørelse af 4. december 1979, er den nået til det resultat, at der skulle meddeles afslag på ægtefællerne Meade's anmodning.

Kommissionen har indledningsvis foreslået, at spørgsmålet omformuleres, da spørgsmålet efter Kommissionens opfattelse drejer sig om at fastlægge det personelle og materielle avendelsesområde for EØF-traktatens artikel 48 i forbindelse med en sag som den foreliggende.

For så vidt angår fællesskabsbestemmelsernes personelle anvendelsesområde har Kommissionen anført, at de afgørende kriterier i så henseende er de pågældende personers erhvervsmæssige status samt deres nationalitet. Den frie bevægelighed for personer gælder ikke kun for arbejdstagere, som omhandlet i artikel 48. Etableringsretten (artiklerne 52 ff.) udbygger princippet om arbejdstagernes frie bevægelighed. Efter Kommissionens opfattelse finder princippet om den frie bevægelighed for personer således anvendelse på enhver form for virksomhed, der direkte eller indirekte indgår som et led i samfundsøkonomien. Det forudsættes imidlertid, at de pågældende personer — medmindre andet udtrykkeligt er bestemt — er statsborgere i et fællesskabsland.

I den foreliggende sag er Meade ganske vist erhvervsmæssigt beskæftiget, idet han udøver selvstændig virksomhed og således er omfattet af princippet om etableringsfriheden i henhold til artiklerne 52 ff., men som amerikansk statsborger kan han ikke påberåbe sig princippet om den frie bevægelighed. Hans søn, hvis ophold i Det forenede Kongerige er anledning til retstvisten, opfylder betingelsen om statsborgerskab, men udøver ingen erhvervsmæssig virksomhed, der giver ham rettigheder i henhold til princippet om den frie bevægelighed for personer, idet man ikke efter Kommissionens opfattelse kan anse en uddannelsessøgende som arbejdstager i traktatens forstand. Kommissionen har herefter anført, at kun såfremt børnetilskuddene kunne anses for ydet på grundlag af fru Meade's engelske statsborgerskab, ville sagen falde ind under fællesskabsbestemmelsernes personelle anvendelsesområde.

For så vidt angår fællesskabsbestemmelsernes saglige anvendelsesområde har Kommissionen anført, at man ikke alene må bestemme dette efter artikel 48, men også efter de bestemmelser i forordning nr. 1408/71, hvorved Rådet i medfør af traktatens artikel 51 har vedtaget de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at arbejdstagerne ikke mister sociale sikringsrettigheder, når de udnytter deres ret til at bevæge sig frit.

Kommissionen har videre anført, at det klart fremgår af artikel 73, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, at ægtefællerne Meade, selv om de skulle være omfattet af den nævnte bestemmelse i medfør af artikel 2 i forordning nr. 1408/71, under alle omstændigheder kun kan have ret til engelske børnetilskud for deres barn, der er under uddannelse i Det forenede Kongerige. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at retten til børnetilskud, som inden for den sociale sikring afledes af princippet om den frie bevægelighed, tilkommer arbejdstageren og ikke barnet. De nærmere bestemmelser om gennemførelsen af artikel 73, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, der navnlig foreskriver, at de familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat end Frankrig, skal registreres i den kompetente institution på deres bopælssted, er fastsat i artikel 87 i forordning nr. 574/72 (EFT 1972 I, s. 149).

Kommissionen foreslår herefter, at det forelagte spørgsmål besvares således: