EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 26.11.2024
COM(2024) 710 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Cyperns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 26.11.2024
COM(2024) 710 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Cyperns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Cyperns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 17,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
som tager følgende i betragtning:
GENERELLE BETRAGTNINGER
(1)Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning 1 udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud 2 og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetrammer 3 de væsentligste elementer i den reformerede ramme for økonomisk styring i EU. Rammens formål er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.
(2)De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål, nemlig i) sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en plausibel nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre, at der gennemføres reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs 4 , som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.
(3)Når planen er forelagt, skal Kommissionen undersøge, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.
(4)På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.
BETRAGTNINGER VEDRØRENDE CYPERNS NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLAN FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG
(5)Den 15. oktober 2024 forelagde Cypern sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen i lyset af Cyperns begrundelser. Den 15. november 2024 fremlagde Cypern et tillæg, hvori nettoudgifternes vækstforløb blev revideret for at afspejle nyere data. Denne revision var nødvendig i betragtning af en ændring i den statistiske registrering af en væsentlig transaktion, der blev tilgængelig efter fremlæggelsen af planen, og som havde stor indvirkning på udgiftsniveauet i 2023 og efterfølgende på de forventede vækstrater for udgifterne og udgiftsniveauerne i 2024 og tilpasningsperioden 2025-2028.
Forløb forud for forelæggelse af planen
(6)Den 21. juni 2024 meddelte Kommissionen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Cypern en referencekurs 5 . Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 15. oktober 2024 6 . Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en plausibel nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på 10 år efter tilpasningsperiodens afslutning. I overensstemmelse med artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Referencekursen for Cypern, som er baseret på Kommissionens antagelser og tager udgangspunkt i en fireårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,9 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2028).
Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Cypern den 21. juni 2024
|
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Gennemsnit 2025-2028 |
|
|
Maksimal vækst i nettoudgifterne (på årsbasis, i %) |
5,9 |
5,0 |
4,5 |
4,3 |
4,9 |
Kilde: Kommissionens beregninger.
(7)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Cypern og Kommissionen en teknisk dialog mellem juli og september 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Cyperns påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende makroøkonomiske antagelser herfor, navnlig med hensyn til potentielt output og outputgab. Inden for rammerne af de tekniske dialoger undersøgtes også de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapaciteter.
(8)Ifølge de oplysninger, Cypern har givet i planen, er der ikke gennemført en høring af de relevante nationale interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter) forud for forelæggelsen, jf. artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, hvilket imidlertid er i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.
(9)Cyperns finanspolitiske råd afgav udtalelse om den makroøkonomiske prognose og de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetforslaget for 2025 og den mellemfristede budgetramme for 2025-2027 i forbindelse med budgetproceduren for 2025. Rådet finder, at antagelserne er plausible, og at væksten i de primære nettoudgifter er i overensstemmelse med Cyperns forpligtelser i henhold til EU's nye ramme for økonomisk styring.
Andre relevante procedurer
(10)Den 15. oktober 2024 forelagde Cypern sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om udkastet til budgetplan den [26. november 2024] 7 .
(11)Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Cypern er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig står Cypern over for sårbarheder i forbindelse med privat og offentlig gæld og udlandsgæld, som generelt er aftaget, men som fortsat er relevant, mens det store underskud på betalingsbalancens løbende poster er steget yderligere.
(12)Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Cypern som led i det europæiske semester 8 .
SAMMENDRAG AF PLANEN OG KOMMISSIONENS VURDERING HERAF
(13)I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:
Kontekst: makroøkonomisk og finanspolitisk situation og udsigter
(14)Den økonomiske aktivitet i Cypern steg med 2,6 % i 2023 som følge af den indenlandske efterspørgsel, navnlig det private forbrug på grund af vækst i reallønningerne. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 3,6 % i 2024 takket være investeringer og kraftig eksport, navnlig på grund af turisme, og i IKT-sektoren og skibsfartssektoren. Det private forbrug forventes også at bidrage til væksten, om end i et langsommere tempo. For så vidt angår 2025 og 2026 forventes væksten i realt BNP som følge af lignende faktorer at forblive dynamisk på henholdsvis 2,8 % og 2,5 %. Den potentielle BNP-vækst forventes også at forblive kraftig i de samme år som følge af øget kapitalintensitet og en gunstig arbejdsmarkedsdynamik. Arbejdsløsheden lå på 5,9 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger falde til 4,9 % i 2024, 4,7 % i 2025 og 4,5 % i 2026. Inflationen (vækst i BNP-deflatoren) ventes at falde en smule fra 3,8 % i 2023 til 3,5 % i 2024 og ligge på 2,3 % i 2025 og 2,2 % i 2026.
(15)Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Cyperns offentlige overskud i 2023 2,0 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 3,5 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 2,7 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – at forblive på 2,7 % i 2026. Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Cyperns budgetforslag for 2025, som regeringen vedtog i oktober 2024, og som det nationale parlament forventes at stemme om i december 2024. Den offentlige gæld udgjorde 73,6 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at falde til 66,4 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at falde til 61,4 % af BNP ved udgangen af 2025 og 56,7 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de er understøttet af tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger, som er bekendtgjort på troværdig vis.
Nettoudgiftskurs og væsentligste makroøkonomiske antagelser i planen
(16)Cyperns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over fire år.
(17)Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.
(18)Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 5,2 % mellem 2025 og 2028. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2028), er højere end referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024. I planen antages det, at den potentielle BNP-vækst vil falde gradvist fra 3,9 % i 2024 til 3,1 % i 2028. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at forblive høj i 2024, hvilket hovedsagelig skyldes den forventede høje deflator i den offentlige sektor, som afspejler den forventede fulde gennemførelse af den automatiske indekseringsmekanisme. I de efterfølgende år forventes BNP-deflatoren gradvist at nærme sig 2 %.
Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Cyperns plan
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Gennemsnit i planens løbetid 2025-2028 |
|
|
Vækst i nettoudgifterne
|
2,7 |
6,0 |
5,0 |
5,4 |
4,3 |
5,2 |
|
Vækst i nettoudgifterne
|
2,7 |
8,9 |
14,3 |
20,5 |
25,7 |
ikke relevant |
|
Potentiel BNP-vækst (i %) |
3,9 |
3,6 |
3,3 |
3,3 |
3,1 |
3,3 |
|
Inflation (vækst i BNP-deflatoren, i %) |
3,8 |
2,4 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,1 |
Kilde: Cyperns mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og Kommissionens beregninger.
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige gæld
(19)Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de antagelser, der ligger til grund herfor, materialiserer sig, vil den offentlige gæld ifølge planen gradvist falde fra 66 % af BNP i 2024 til 47,4 % ved udgangen af tilpasningsperioden (2028), jf. nedenstående tabel. Gældskvoten forventes at falde med næsten 19 procentpoint af BNP i tilpasningsperioden frem til 2028. Efter tilpasningen forventes den offentlige gældskvote på mellemlang sigt (dvs. frem til 2038) at fortsætte med at falde for ifølge planen at nå 27,9 % af BNP i 2038 9 .
Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Cyperns plan
|
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2038 |
|
|
Offentlig gæld (i % af BNP) |
77,4 |
68,9 |
64,2 |
58,8 |
53,3 |
47,4 |
27,9 |
|
Offentlig saldo (i % af BNP) |
3,3 |
3,9 |
2,7 |
2,6 |
2,1 |
2,1 |
0,8 |
Kilde: Cyperns mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
Ifølge planen og tillægget hertil vil den offentlige gæld således blive bragt ned under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP ved udgangen af 2026. Dette er plausibelt ud fra planens antagelser, og gælden forventes at være under 60 % af BNP i 2038 ifølge alle deterministiske stresstest i Europa-Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige saldo
(20)Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige overskud være på 2,7 % af BNP i 2025, 2,6 % i 2026 og 2,1 % i 2027 og 2028. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.
Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed
(21)Hvis antagelserne og tilsagnene i planen materialiserer sig, vil det strukturelle underskud forblive under 1,5 % af BNP i hele tilpasningsperioden. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen vil den fælles modstandsdygtighedsmargen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1263, således fortsat være overholdt, og derfor er der ikke behov for den yderligere forbedring af den strukturelle primære saldo, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 8, stk. 2.
Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed
(22)Eftersom den offentlige gæld ifølge planen vil ligge mellem 60 % og 90 % af BNP i 2024 og 2025, skal gældskvoten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2024/1263 falde med mindst 0,5 procentpoint i gennemsnit om året, indtil gælden når ned under 60 %. Det gennemsnitlige fald er beregnet for perioden 2024-2026 og udgør 5,1 procentpoint i planen (tabel 3). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.
Makroøkonomiske antagelser i planen
(23)Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Cypern den 21. juni 2024. Navnlig bygger planen på andre antagelser for seks variable, såsom udgangspunktet for den strukturelle primære saldo i 2024, indtægternes elasticitet i forhold til BNP og antagelserne vedrørende vækst (med hensyn til realvækst og potentiel vækst samt lukning af outputgabet). Disse forskelle i antagelserne undersøges nedenfor. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en vurdering af hver antagelse taget enkeltvis.
·Udgangspunktet er mere gunstigt, da den strukturelle primære saldo i 2024 er betydeligt højere i planen end i Kommissionens antagelser. Planen bygger på mere ajourførte data, og det forventes, at det strukturelle primære overskud vil udgøre 4,2 % af BNP i 2024 sammenlignet med et forventet overskud på 3,5 % af BNP i den forudgående vejledning. Dette skyldes betydeligt højere skatteindtægter end forventet på grundlag af endelige data. Denne antagelse anses derfor for fuldt begrundet.
·Planen indebærer en anden elasticitet i indtægterne i forhold til BNP end Kommissionens antagelse om en strukturel elasticitet i indtægterne pr. enhed i forhold til det potentielle BNP. De lavere indtægter udtrykt i procent af BNP i planen følger en mere forsigtig antagelse, hvor indtægterne stiger i takt med pris- og indkomstudviklingen. Planen forudsætter desuden, at der ikke genereres yderligere indtægter fra afviklingen af efterslæbet af skattesager og eventuelle forbedringer af skatteforvaltningen. Denne antagelse anses derfor for fuldt begrundet. Dette bidrager til en lavere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden ifølge planen end ud fra Kommissionens antagelser.
·I planen antages det, at væksten i realt BNP vil falde fra anslået 3,7 % i 2024 til 3,1 % i 2025 for derefter at stige og i 2027 toppe på 3,3 %. Ifølge Kommissionens forudgående vejledning forventes lavere vækst, der starter på 2,8 % i 2024 og topper på 3,0 % i 2025 for derefter gradvist at falde til 1,5 % i 2027. Overordnet set er den vækstprofil for realt BNP, der antages i planen, mere gunstig end Kommissionens antagelse i tilpasningsperioden. Den indikerer også en mere volatil profil. Hvad angår tiden efter tilpasningsperioden, stemmer den profil, der antages i planen, overens med Kommissionens forudgående vejledning. I planen antages det, at den potentielle BNP-vækst vil forblive over 3 % i hele tilpasningsperioden, hvilket er højere end gennemsnittet for den potentielle vækst på ca. 2 %, som Kommissionen antog i sin forudgående vejledning. Desuden stemmer planen ikke overens med antagelsen om et potentielt vækstforløb, der vil lukke outputgabet senest i 2028, hvilket ikke er i overensstemmelse med rammen for gældsholdbarhedsanalyse.
De øvrige forskelle i antagelserne har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Kommissionens antagelser. Overordnet set kan alle forskellene i antagelserne samlet set føre til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne, der er højere end i referencekursen, uden at det har en indvirkning på planens opfyldelse af kravet i forordning (EU) 2024/1263. Cypern har imidlertid valgt en udgiftskurs, der er i overensstemmelse med den referencekurs, som Europa-Kommissionen meddelte den 21. juni 2024, og som kun er justeret for virkningen af ændringen i den statistiske behandling af en væsentlig transaktion, nemlig statens betaling til den nye pensionsordning for tjenestemænd. Dette førte til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne, der er ca. 0,3 procentpoint højere end Kommissionens referencekurs som følge af det nye udgangspunkt i 2024. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af denne henstilling.
Den finanspolitiske strategi i planen
(24)Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne hovedsagelig blive opfyldt ved hjælp af eksisterende politikker. I planen tages der hensyn til virkningen af vedtagne foranstaltninger på indtægts- og udgiftssiden såsom lønstigninger i den offentlige sektor, der blev godkendt i 2024, foranstaltninger til støtte for sårbare husstandes boligbehov, udfasning af afgiftslempelser og manglende indeksering af de personlige indkomstskattegrupper. I planen tages der ikke hensyn til eventuelle yderligere indtægter fra efterslæbet af skattesager, som fortsat kan bidrage positivt til væksten i indtægterne i overensstemmelse med udviklingen i de seneste år. Planen omfatter også virkningen af statens betaling med tilbagevirkende kraft til pensionsordningen for tjenestemænd, der har en indvirkning på både indtægter og udgifter i 2024. I planen fremhæves det, at de fastsatte mål vil blive nået, uden at det kræver yderligere budgetmæssige foranstaltninger. I udkastet til budgetplan for 2025 bekræftes denne stilling, og det bekræftes, at nettoudgiftsforpligtelsen for 2025 vil blive opfyldt, uden at det kræver yderligere budgetmæssige foranstaltninger 10 .
Påtænkte reformer og investeringer i planen, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter
(25)Planen beskriver reformer og investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester (navnlig de landespecifikke henstillinger, herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer), og håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder en omfattende liste over 50 reformer og investeringer, der håndterer EU's fælles prioriteter, hvoraf 26 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og 24 af fondene under samhørighedspolitikken.
(26)Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen reformer og investeringer, der finansieres af nationale fonde eller EU-fonde. Størstedelen af foranstaltningerne vedrørende den grønne omstilling, der er skitseret i planen, er også indarbejdet i Cyperns nationale energi- og klimaplan. For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2024 vedrørende styrkelse af klimatilpasningen omfatter planen en reform til revision og ajourføring af Cyperns nationale strategi for tilpasning til klimaændringer. For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2023 vedrørende fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi og forbedring af energiinfrastruktur og -net omfatter planen digitalisering af elnettet med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi (fondene under samhørighedspolitikken) og "Great Sea Interconnector" (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2023 vedrørende energieffektivitet omfatter planen investeringer til forbedring af skolers energieffektivitet (fondene under samhørighedspolitikken) og fremme af vedvarende energi og individuelle energieffektivitetsforanstaltninger i boliger (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2023 vedrørende overgangen til bæredygtig transport omfatter planen støtte til køb af elektriske køretøjer (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen) og infrastrukturprojekter vedrørende planer for bæredygtig bytrafik (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen samt fondene under samhørighedspolitikken). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende forbedring af vand- og affaldsforvaltningen omfatter planen et landsdækkende system for særskilt indsamling af kommunalt affald (fondene under samhørighedspolitikken) og den nationale handlingsplan for den cirkulære økonomi (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen og fondene under samhørighedspolitikken). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2019 vedrørende fremme af forbedringen af digitale færdigheder omfatter planen en handlingsplan for digitale færdigheder (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende digitalisering af den offentlige sektor omfatter planen digitalisering af offentlige tjenester (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen og fondene under samhørighedspolitikken) og indførelsen af elektronisk identitet. For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende forbedring af forskning og innovation omfatter planen driften af Cyperns egenkapitalfond (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), som øger tilgængeligheden af alternative finansieringskilder, navnlig for innovative virksomheder og nystartede virksomheder. Planen indeholder ingen foranstaltninger til at imødekommer den landespecifikke henstilling fra 2019 vedrørende fremme af reduktionen af misligholdte lån, da Cypern i december 2023 vedtog en pakke med lovgivningsmæssige ændringer.
(27)Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen reformer og investeringer, der finansieres af nationale fonde og EU-fonde. For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2024 vedrørende forbedring af forvaltningen af statsejede enheder i overensstemmelse med internationale standarder omfatter planen en handlingsplan med fire indsatsområder. For at imødekomme de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 vedrørende forbedring af erhvervsklimaet og adgangen til finansiering omfatter planen forenkling af procedurerne for strategiske udviklingsprojekter (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), oprettelse af et nationalt erhvervsfremmende agentur (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen) og driften af Cyperns egenkapitalfond (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende forbedring af skattesystemets effektivitet og retfærdighed omfatter planen en række reformer vedrørende aggressiv skatteplanlægning (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende fremrykning af modne offentlige investeringsprojekter omfatter planen infrastrukturprojekter om bæredygtig bytrafik, renovering af vandrensningsanlæg og installation og drift af intelligent målerinfrastruktur (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2024 vedrørende styrkelse af uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse omfatter planen et nyt system til evaluering af uddannelsesarbejdet og underviserne (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), reformen af læreplanerne på tekniske og almene sekundæruddannelser (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), udviklingstiltag på tekniske erhvervsuddannelser (fondene under samhørighedspolitikken), digitalisering og forbedring af effektiviteten af den offentlige arbejdsformidlings tjenester (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), gennemførelsen af Cyperns strategi for livslang læring 2021-2027 og udviklingen af individuelle læringskonti (fondene under samhørighedspolitikken). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende fremme af fleksible arbejdsordninger omfatter planen også forskellige ordninger (fondene under samhørighedspolitikken). For at imødekomme de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 vedrørende sikring af førskoleundervisning og børnepasning til en overkommelig pris og passende indkomsterstatning og adgang til social beskyttelse for alle omfatter planen foranstaltninger såsom en reform inden for førskoleundervisning, tiltag for inklusion i skoler og på det sociale område (DRA.S.E. +) og etablering af hjemmestrukturer for børn, unge med adfærdsforstyrrelser, personer med handicap og personer med behov for langtidspleje (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen og fondene under samhørighedspolitikken) og den garanterede minimumsindkomst (midler under samhørighedspolitikken). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende styrkelse af sundhedssystemets modstandsdygtighed og kapacitet omfatter planen investeringer i udvidelse, opgradering eller opførelse af hospitaler (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). Planen omfatter ikke foranstaltninger til at imødekommer de landespecifikke henstillinger fra 2019 vedrørende fremskyndelse af reformer til bekæmpelse af korruption, forbedring af betalingsdisciplinen, styrkelse af tilsynskapaciteten i den finansielle sektor uden for banksektoren og forbedring af effektiviteten og digitaliseringen af retssystemet.
(28)Hvad angår den fælles prioritet om energisikkerhed, omfatter planen foranstaltninger til opgradering og udvidelse af nettet og lagringen for at imødekomme en stigende andel af vedvarende energi, mindske afhængigheden af fossile brændstoffer samt udvide og fremskynde energieffektivitetsforanstaltninger. Med henblik på at udvikle energisammenkoblinger med nabolande omfatter planen "Great Sea Interconnector", som er et energiinfrastrukturprojekt, der har til formål at forbinde Cyperns og Grækenlands – og på et senere tidspunkt Israels – elnet.
(29)Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapaciteter, indeholder planen ingen foranstaltninger.
(30)Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Cypern i relation til EU's fælles prioriteter. Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder de klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, omfatter planen offentlige og private investeringsbehov på 21,6 mia. EUR som konstateret i Cyperns nationale energi- og klimaplan med henblik på at nå de nye emissionsreduktionsmål, energieffektivitetsopgraderinger på offentlige hospitaler og indførelse af et nyt e-udbudssystem. Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, omfatter planen investeringsbehov for at forbedre sundhedssystemet såsom den nationale e-sundhedsmyndigheds udvikling af en enkelt database over elektroniske filer. Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapaciteter, omfatter planen investeringsbehov for at udvide og opgradere de eksisterende infrastrukturenheder, medfinansiere fælles europæiske projekter inden for forskning og udvikling og finansiere nationale forsknings- og udviklingsprojekter på forsvarsområdet.
Konklusion på Kommissionens vurdering
Overordnet set finder Kommissionen, at Cyperns plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.
OVERORDNET KONKLUSION
(31)I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Cypern om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen.
HENSTILLER, at Cypern
(1)sikrer, at væksten i nettoudgifter ikke overstiger de maksimumsgrænser, der er fastsat i bilag I til denne henstilling.
Rådet opfordrer desuden Cypern til at sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger, og håndterer Unionens fælles prioriteter.
BILAG I
Maksimale vækstrater i nettoudgifterne
(årlige og kumulerede vækstrater, nominelt)
Cypern
|
År |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
|
|
Vækstrate (i %) |
Årlig |
6,0 |
5,0 |
5,4 |
4,3 |
|
Kumuleret (*) |
8,9 |
14,3 |
20,5 |
25,7 |
|
(*) De kumulerede vækstrater beregnes med 2023 som basisår.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Rådets vegne
Formand