23.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/12


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2021/661

af 20. april 2021

om udnævnelse af EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2021/87 (ATALANTA/3/2021)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede i henhold til artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2008/851/FUSP Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelse om udnævnelse af EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (»EU's øverstbefalende for operationen«).

(2)

Den 26. januar 2021 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2021/87 (2), hvorved kontreadmiral Eugenio DÍAZ DEL RÍO blev udnævnt til EU's øverstbefalende for operationen fra den 19. februar 2021.

(3)

De spanske militære myndigheder har foreslået, at viceadmiral José M. NÚŇEZ TORRENTE efterfølger kontreadmiral Eugenio DÍAZ DEL RÍO som EU's øverstbefalende for operationen.

(4)

Den 25. marts 2021 støttede EU's Militærkomité, at viceadmiral José M. NÚŇEZ TORRENTE udnævnes til EU's øverstbefalende for operationen fra den 21. april 2021.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2021/87 bør derfor ophæves.

(6)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Viceadmiral José M. NÚŇEZ TORRENTE udnævnes til EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster fra den 21. april 2021.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2021/87 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 21. april 2021.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2021.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

S. FROM-EMMESBERGER

Formand


(1)   EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2021/87 af 26. januar 2021 om udnævnelse af den øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2019/1613 (ATALANTA/1/2021) (EUT L 30 af 28.1.2021, s. 4).