Firmaet Matisa-Maschinen-GmbH anmodede den 3. juni 1971 Hauptzollamt Ber lin-Packhof (en lokal toldmyndighed) om at måtte bringe en svellestoppemaskine med nivellere- og sideretteanlæg af mærket Matisa i fri omsætning. Denne maskine er et skinnefartøj, som er beregnet til eftersyn og vedligeholdelse af jernbanespor. Den bruges til at stoppe eller stampe ballast ind under svellerne og til at rette skinnerne ud. Fartøjet består af en overdækket jernbanevognramme og er forsynet med de maskiner, som er nødvendige for udførelsen af de funktioner, som den er fremstillet til, bl.a. fire svellestoppeaggregater med hver to stoppehammersæt, sporløftekroge, sporretteeller sporafslibningsmaskiner og nivellereanlæg. Køretøjets dieselmotor driver ikke blot de forskellige arbejdsmaskiner og flytter køretøjet under arbejdets udførelse, men virker også som fremdrivningsmotor for køretøjet under hurtig frem- og tilbagekørsel på sporet med hastigheder på op til 80 km/t., når arbejdsmaskinerne ikke anvendes.

Hauptzollamt henførte først maskinen under position 84.23 A II b, i den fælles toldtarif.

Toldposition 84.23 har følgende ordlyd:

Senere ændrede Hauptzollamt Berlin-Packhof denne afgørelse, og henførte i stedet maskinen under position 86.04 B med den begrundelse, at det ikke drejede sig om en arbejdsmaskine, men om et køretøj til eftersyn og vedligeholdelse af jernbanespor på grund af dets evne til ved egen hjælp at bevæge sig hurtigt på jernbanenettet. Toldposition 86.04 er affattet således:

Efter forgæves at have rejst indsigelse mod den nye afgørelse anlagde firmaet Matisa-Maschinen-GmbH sag ved Finanzgericht (særlig domstol med kompetence i skatte- og toldsager) Berlin med påstand om annullation af afgørelsen.

For Finanzgericht har Hauptzollamt gjort gældende, at det ikke drejer sig om en arbejdsmaskine i toldposition 84.23's forstand, da maskinen har en så stor bevægelighed på jernbanenettet, og at den derfor bør henføres under position 86.04 som motorvogn. Hauptzollamt støtter sig i det væsentlige på punkt 13 i de forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen angående position 86.04. Denne bemærkning er affattet således:

Nærværende position omfatter også selv-bevægende jernbanekøretøjer til eftersyn og vedligeholdelse af jernbanespor (f.eks. såkaldte trackliners). Disse køretøjer er udstyret med en eller flere motorer, som ikke blot driver de påmonterede arbejdsmaskiner (skinnerettemaskiner, skinnelæggemaskiner, ballaststampemaskiner etc.) og flytter køretøjet under arbejdets udførelse, men som også virker som fremdrivningsmotor for køretøjet under hurtig kørsel på sporet, når arbejdsmaskinerne ikke anvendes.

Hauptzollamt finder, at begrebet motorvogn i position 86.04's forstand ikke blot omfatter jernbanekøretøjer til person- og godsbefordring, men også arbejdsvogne som er bestemt til eftersyn og vedligeholdelse af spor og opretholdelse af jernbanetrafikken.

Firmaet Matisa finder derimod, at begrebet motorvogn kun kan omfatte køretøjer, som i det væsentlige er bestemt til person- eller godsbefordring. Den omhandlede maskine skal anses som en arbejdsmaskine.

Firmaet er af den opfattelse, at Hauptzollamt ikke kan påberåbe sig de forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen til støtte for den modsatte opfattelse. Disse forklarende bemærkninger er nemlig ulovlige, da de udvider anvendelsesområdet for bestemmelsen i position 86.04 langt ud over denne positions lovlige indhold. Endelig nævnes udtrykkeligt planeringsmaskiner i position 84.23 som et eksempel.

Ved kendelse af 19. marts 1975 har Finanzgericht Berlin (3. afdeling) udsat sagen og i henhold til EØF-traktatens artikel 177 forelagt De europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Kendelsen fra Finanzgericht Berlin er registreret på Domstolens justitskontor den 1. april 1975.

I henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for EØF's Domstol har Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, repræsenteret af sin juridiske rådgiver Jean Amphoux, som befuldmægtiget, bistået af medlem af den juridiske tjeneste Gøtz zur Hausen, indgivet skriftligt indlæg.

Vedrørende rækkevidden af de forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen, har Kommissionen henvist til Domstolens retspraksis, hvorefter de forklarende bemærkninger i mangel af relevante fællesskabsbestemmelser har virkning som et gyldigt middel til fortolkningen af bestemmelserne i den fælles toldtarif.

Kommissionen har understreget, at det er nødvendigt, at den fælles toldtarif anvendes ensartet i hele Fællesskabet, hvorfor den finder, at de forklarende bemærkninger er et vigtigt fortolkningsmiddel, ved hjælp af hvilket man kan nå til en korrekt anvendelse af fællesskabsretten.

Hvad angår spørgsmålet om tariferingen af svellestoppemaskinen med nivellereog sideretteanlæg, har Kommissionen forklaret, at ifølge bestemmelse nr. 1 k) i afsnit XVI i den fælles toldtarif (maskiner og apparater samt mekaniske redskaber; elektrisk materiel) er tarifering under position 84.23 uden videre udelukket, såfremt den pågældende maskine er et transportmiddel.

Man må derfor definere begrebet transportmidler i afsnit XVII, og især begreberne lokomotiver, vogne til jernbaner og sporveje i kapitel 86 i den fælles toldtarif.

Da der i det foreliggende tilfælde er tale om et selvbevægende køretøj, drejer spørgsmålet sig i den sidste ende om en fortolkning af begrebet motorvogn i toldposition 86.04.

Kommissionen har henvist til, at da nomenklaturudvalget under Toldsamarbejdsrådet ved en tidligere lejlighed blev rådspurgt om tarifering af en maskine meget lig den her omhandlede, udtalte det sig for, at tarifering skulle ske under position 86.04, og Kommissionen har hertil anført, at de forklarende bemærkninger vedrørende denne position senere er blevet ændret i overensstemmelse hermed.

Efter Kommissionens opfattelse drejer det sig også i det foreliggende tilfælde om en motorvogn, som falder ind under toldposition 86.04.

En undersøgelse af kapitel 86's opbygning viser, at man heri har villet samle alt jernbanemateriel, herunder ikke blot rullende, men også stationært materiel. Dette bekræftes i øvrigt af Bruxelles-nomenklaturens forklarende bemærkning til kapitel 86, som er affattet således:

Ganske vist bliver maskinen ikke et jernbanekøretøj i kapitel 86's forstand, alene fordi den kan bevæge sig på skinner. Det afgørende kriterium for tarifering under dette kapitel er nemlig, om disse maskiner er bestemt til at køre på et net af en vis udstrækning. Hvad særlig angår begrebet motorvogn i position 86.04, er det afgørende element her køretøjets evne til at bevæge sig ved egen hjælp på hele nettet, uden at det, til forskel fra lokomotiver, i første række er beregnet til at trække eller skubbe andre jernbanekøretøjer.

At selvbevægende maskiner til eftersyn og vedligeholdelse af spor hører ind under position 86.04, bekræftes i øvrigt ved en sammenligning med ordlyden i toldposition 86.06, der omhandler køretøjer til eftersyn og vedligeholdelse af spor under kørsel på skinner, som ikke er forsynet med egne fremdrivningsmidler, men som bevæges af lokomotiver.

Også de forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen vedrørende denne position nævner udtrykkeligt maskiner til stampning (under 4). Det fremgår således, at de forklarende bemærkninger til sidstnævnte position, hvad angår tarifering af maskiner til eftersyn og vedligeholdelse af jernbanespor, er i overensstemmelse med bemærkningerne til position 86.04, bortset fra tilstedeværelsen af et eget fremdrivningsmiddel, som er det der adskiller de to positioner.

Endelig synes det at være fuldstændig ubegrundet og ulogisk, at tilstedeværelsen af et sådant egnet fremdrivningsmiddel skulle medføre, at maskinen ikke skal anses for et transportmiddel, men indplaceres i kapitel 84. En ikke-selvbevægende maskine kan endnu mindre sidestilles med rullende materiel end den samme maskine, der er gjort selvbevægende, og som langt mere ligner et lokomotiv.

Kommissionen finder herefter, at de stillede spørgsmål skal besvares således:

Firmaet Matisa-Maschinen-GmbH, repræsenteret af advokat Wolfgang Schlüter, Bielefeld, og Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, repræsenteret af sin juridiske rådgiver Jean Amphoux, som befuldmægtiget, bistået af medlem af den juridiske tjeneste Götz zur Hausen, har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den 24. september 1975.

Generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 14. oktober 1975.