EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.9.2025
COM(2025) 464 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om fremskridtene med hensyn til at nå målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 af 29. februar 2024 om oprettelse af Ukrainefaciliteten
1. Indledning
Ukrainefaciliteten ("faciliteten"), der blev oprettet ved forordning (EU) 2024/792, er et centralt instrument i Den Europæiske Unions strategi for at håndtere omfanget og kompleksiteten af de udfordringer, som Ukraine står over for i kølvandet på Ruslands fortsatte angrebskrig. Ved at samle EU's budgetstøtte til Ukraine i en fælles støttemekanisme har faciliteten til formål at yde 50 mia. EUR i sammenhængende, forudsigelig og fleksibel finansiering til Ukraine i 2024-2027. Facilitetens vigtigste mål omfatter støtte til Ukraines finansieringsbehov og genopbygning, mobilisering af investeringer og fremme af de reformer, der er nødvendige for at blive medlem af EU.
Faciliteten udgør et dybt engagement fra EU's side i at styrke Ukraines modstandsdygtighed og evne til at modstå eksterne trusler, fremme dets genopretning og lette dets vej mod bæredygtig udvikling og EU-medlemskab. Faciliteten er også en strategisk investering i et stærkt, økonomisk levedygtigt Ukraine, hvilket er afgørende for EU's stabilitet og for at imødegå Ruslands destabiliserende indflydelse.
Faciliteten er et instrument, der omfatter tre hovedsøjler.
·Søjle I: Planen for Ukraine indeholder Ukraines vision for genopretning, genopbygning og modernisering samt de reformer, der er planlagt som led i landets EU-tiltrædelsesproces fra 2024-2027. I henhold til planen stilles der op til 38,3 mia. EUR i lån og tilskud til rådighed for Ukraine, når landet har opfyldt de betingelser, der er aftalt mellem EU og Ukraine.
·Søjle II: Investeringsrammen for Ukraine støtter offentlige investeringer, direkte operationer i den private sektor og formidlede egenkapitaloperationer. Det gør det muligt for EU-baserede private virksomheder at spille en central rolle i investeringerne i genopbygningen af Ukraines infrastruktur, energisektor og nøgleindustrier. Disse investeringer vil hjælpe Ukraine med at genopbygge en moderne og modstandsdygtig økonomi og samtidig skabe økonomiske fordele for EU's virksomheder.
·Søjle III: Den tredje søjle fokuserer på at yde teknisk bistand og støtteforanstaltninger for at lette Ukraines tilpasning til EU's love og regler. Dette omfatter kapacitetsopbyggende initiativer (med inddragelse af civilsamfundet og organisationer og lokale og regionale myndigheder) samt bistand til Ukraine med henblik på at gennemføre de reformer, der er nødvendige for EU-medlemskab.
Et år efter gennemførelsen af faciliteten foretages med denne rapport en detaljeret vurdering af de fremskridt, der er gjort inden for hver af de tre søjler. Der redegøres for fremskridtene med at nå målene i forordningen om Ukrainefaciliteten og gives eksempler på vigtige resultater. I rapporten beskrives også det forvaltnings- og kontrolsystem, som Ukraine har oprettet, og de foranstaltninger, der skal sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser, samt den første dialog om Ukrainefaciliteten, der blev afholdt med Europa-Parlamentet.
Selv om faciliteten stadig befinder sig i en tidlig fase af gennemførelsen, har den allerede vist sin evne til at yde afgørende støtte til Ukraine og samtidig fremme de reformer og investeringer, der vil bidrage til Ukraines genopretning, genopbygning og modernisering. Faciliteten er fortsat det vigtigste redskab, hvorigennem EU kan yde støtte til landet på mellemlang sigt og bidrage til den gensidigt forstærkende økonomiske genopbygning og tilpasning til EU. Den vellykkede gennemførelse i 2024 bekræfter EU's og Ukraines engagement i at holde denne kurs.
I sit første gennemførelsesår har faciliteten mobiliseret 19,6 mia. EUR i EU-støtte til Ukraine, heraf 16,1 mia. EUR under planen for Ukraine. Faciliteten har også bidraget til en af de største udenlandske investeringer i Ukraine siden landets uafhængighed, som har til formål at modernisere og udvide Ukraines telekommunikationsinfrastruktur.
Gennemførelsen af investeringsrammen for Ukraine skrider også frem med bemærkelsesværdig hastighed. Kommissionen annoncerede undertegnelsen af bidrag på 1,4 mia. EUR i EU-garantier og tilskud med finansielle partnerinstitutioner, som har potentiale til at frigøre 6 mia. EUR i investeringer i genopbygnings- og moderniseringsområder såsom energi og kommunal infrastruktur. Flere operationer er allerede blevet gennemført i Ukraine siden indgåelsen af disse aftaler. Under Søjle III blev faciliteten for teknisk samarbejde for Ukraine 2024 oprettet og gennemført gnidningsløst.
2. Status på gennemførelsen af faciliteten
2.a Søjle I – Planen for Ukraine
Planen for Ukraine under facilitetens første søjle fastlægger reform- og investeringsstrategien for landet i 2024-2027. Planen skitserer regeringens vision for genopbygning, modernisering og reformer i sektorerne med det største vækstpotentiale som led i landets EU-tiltrædelsesproces. Planen blev udarbejdet af Ukraines regering efter høring af Ukraines parlament, Verkhovna Rada, og det ukrainske civilsamfund og blev forelagt Kommissionen den 20. marts 2024. Efter en positiv vurdering fra Kommissionen 1 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse den 14. maj 2024 2 .
Planen omhandler forbedringer i den offentlige forvaltning med vægt på god regeringsførelse, den grønne omstilling, overholdelse af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption og svig. De reformer, der foreslås i planen, omfatter 15 områder, herunder energi, landbrug, transport, den grønne og den digitale omstilling, menneskelig kapital samt statsejede virksomheder, erhvervsklima, offentlige finanser og decentralisering.
Figur 1: Kapitler i planen for Ukraine
Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Kommissionens positive vurdering af planen for Ukraine fastsætter en tidsplan med betingelser (dvs. kvalitative og kvantitative indikatorer), som Ukraine skal opfylde hvert kvartal frem til og med fjerde kvartal 2027. Disse betingelser afspejler de fremskridt, der er gjort med de investeringer og reformer, som Ukraine har foreslået i planen.
Kommissionen vurderede, at reformerne og investeringerne i planen for Ukraine har et betydeligt potentiale til at øge væksten, opretholde den makroøkonomiske stabilitet, forbedre den finanspolitiske situation og styrke Ukraines vej mod EU-tiltrædelse. Da planen blev vurderet i april 2024, blev det anslået, at Ukraines BNP ville stige med 6,2 % i 2027 og med 14,2 % i 2040, hvis alle foreslåede reformer og investeringer blev gennemført fuldt ud. Gennemførelsen af planen kan også føre til en gældsreduktion på ca. 10 procentpoint af BNP i 2033 sammenlignet med et alternativt scenarie uden faciliteten.
Der tildeles op til 38,3 mia. EUR i lån og tilskud under søjle I i faciliteten (jf. figur 2 nedenfor) for at hjælpe Ukraine med at lukke det finanspolitiske gab og støtte gennemførelsen af reformer og investeringer.
Alle betalinger under faciliteten er betinget af, at Ukraine fortsat opretholder og respekterer effektive demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstatsprincippet, og garanterer respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for mennesker, der tilhører mindretal.
Figur 2: Søjle I i Ukrainefaciliteten – Vejledende forpligtelser pr. år i mia. EUR
Betalinger under søjle I i faciliteten
Med planen for Ukraine er der udpeget 69 reformer og 10 investeringstrin eller indikatorer, opdelt i 146 kvalitative og kvantitative trin (opdelingen af reformer pr. år er illustreret i figur 3). I lyset af Ukraines makroøkonomiske situation og gældsbæredygtighed fremrykkes finansieringen af planen for Ukraine i det første og andet gennemførelsesår. Denne fremrykning afspejles også i antallet af reformer, der skal gennemføres.
Figur 3: Betalingsprofil: Reformer og investeringer over tid
Den 20. marts 2024 udbetalte Kommissionen de første 4,5 mia. EUR i ekstraordinær mellemfinansiering for at tilføre Ukraine hårdt tiltrængt likviditet. En anden rate på 1,5 mia. EUR i ekstraordinær mellemfinansiering blev udbetalt den 24. april. Dette skete efter Kommissionens positive vurdering af, at de politiske betingelser, der er fastsat i et aftalememorandum, som blev undertegnet af Ukraine og Kommissionen den 13. marts, er opfyldt. Kommissionen gav også en positiv vurdering af, at forudsætningen om at opretholde effektive demokratiske mekanismer er opfyldt. Mellemfinansieringen dækkede fem politiske betingelser, der var aftalt i aftalememorandummet, og som også indgik i planen for Ukraine, som Ukraine har forelagt Kommissionen:
1.oprettelse af en udvælgelseskomité for afholdelse af konkurrence til det øverste domstolsråds tjeneste for disciplinærinspektører
2.vedtagelse af en handlingsplan, der tager fat på de risici, som er konstateret i den nationale risikovurdering
3.vedtagelse af en national indtægtsstrategi for 2024-2030
4.vedtagelse af procedurer for tildeling af statslige budgetmidler til oprettelse af industriparker
5.gennemførelse af automatisk dataoverførsel mellem det statslige matrikelregister og det statslige register over ejendomsrettigheder til fast ejendom.
Den 27. juni udbetalte Kommissionen 1,9 mia. EUR i forfinansiering, hvilket svarede til 7 % af den lånestøtte, som Ukraine var berettiget til at modtage, til støtte for gennemførelsen af planen. For at forfinansieringen kunne udbetales, blev en rammeaftale ratificeret af Verkhovna Rada den 6. juni og underskrevet af Ukraines præsident den 19. juni, og en låneaftale blev underskrevet den 24. juni.
Efter betalingsanmodningen fra Ukraine den 9. juli, en positiv vurdering fra Kommissionen den 18. juli samt Rådets godkendelse den 6. august blev den første betaling under plane for Ukraine på næsten 4,2 mia. EUR udbetalt den 13. august. Af det samlede beløb blev 1,5 mia. EUR ydet i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, og over 2,6 mia. EUR blev udbetalt i form af lån. Kommissionen vurderede, at regeringen på tilfredsstillende vis havde opfyldt de ni reformindikatorer eller trin, der var knyttet til den første regelmæssige betaling i planen 3 .
Disse ni trin blev gennemført i andet kvartal 2024:
Offentlig økonomistyring
1.Vedtagelse af planen for digitalisering af det statslige toldvæsen
2.Godkendelse af budgeterklæringen for perioden 2025-2027
3.Vedtagelse af handlingsplanen for gennemførelse af køreplanen for reform af forvaltningen af offentlige investeringer
Bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge
4.Udnævnelse af en ny leder af det nationale kontor for forebyggelse af korruption
Forvaltning af offentlige aktiver og erhvervsklima
5.Ikrafttrædelse af lovgivning til forbedring af standarderne for virksomhedsledelse i statsejede virksomheder under hensyntagen til internationale standarder.
6.Ikrafttrædelse af loven om revision af retsgrundlaget for Ukraines kontor for økonomisk sikkerhed
Energi- og landbrugsfødevaresektoren
7.Vedtagelse af den integrerede nationale energi- og klimaplan
8.Vedtagelse af strategien for termisk modernisering af bygninger frem til 2050
9.Handlingsplan og vedtagelse af det strategiske dokument om minerydning for perioden frem til 2033.
Efter Kommissionens positive vurdering 4 af Ukraines betalingsanmodning af 10. oktober og Rådets godkendelse blev en gennemførelsesafgørelse fra Rådet vedtaget. Dette muliggjorde udbetalingen af anden betaling under planen for Ukraine på næsten 4,1 mia. EUR den 18. december. Heraf blev 1,5 mia. EUR ydet i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, og over 2,5 mia. EUR blev ydet i form af lån.
Kommissionens positive vurdering var et resultat af, at Ukraine opfyldte de krævede ni trin inden udgangen af 3. kvartal 2024.
Bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge
1.Flere medarbejdere i den specialiserede anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse (SAPO)
2.Ændring af straffeloven og strafferetsplejeloven
3.Vedtagelse af en handlingsplan for gennemførelsen af strategien for inddrivelse af aktiver for perioden 2023-2027
Menneskelig kapital
4.Vedtagelse af Ukraines demografiske strategi for perioden frem til 2040
Erhvervsklima og regionalpolitik
5.Vedtagelse af handlingsplanen for deregulering og forbedring af erhvervsklimaet
6.Ændring af den statslige strategi for regional udvikling for 2021-2027
Energisektoren og miljøet
7.Ikrafttrædelse af den sekundære lovgivning til forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne
8.Ikrafttrædelse af lovgivningen om forebyggelse, begrænsning og kontrol af industriforurening
9.Udarbejdelse af en konceptnote, der definerer omfanget af undtagelser fra reglerne om miljøvurdering og strategisk miljøvurdering.
2.a.i Modtagere af midler under planen for Ukraine
I henhold til artikel 27 i forordningen om Ukrainefaciliteten skal Ukraine offentliggøre ajourførte data om personer og enheder, herunder kontrahenter, der modtager finansiering, som kumulativt overstiger et beløb svarende til 100 000 EUR over en periode på fire år til gennemførelse af de reformer og investeringer, der er anført i planen for Ukraine.
Ukraine skal offentliggøre disse oplysninger i et maskinlæsbart format på en webside rangordnet efter de samlede modtagne midler under behørig hensyntagen til fortrolighed og sikkerhed, navnlig beskyttelse af personoplysninger. Hvis der er tale om juridiske personer, omfatter disse oplysninger det fulde juridiske navn og moms- eller skatteregistreringsnummer eller en anden entydig identifikator, der er fastlagt på nationalt plan.
Hvis der er tale om fysiske personer, offentliggøres modtagerens for- og efternavn eller -navne. For at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 35 i forordningen om Ukrainefaciliteten skal Ukraine desuden sikre indsamling af og adgang til tilstrækkelige data om personer og enheder, der modtager finansiering, herunder oplysninger om reelt ejerskab. Dette er i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesprincipper og gældende databeskyttelsesregler. Dette krav omfatter navnlig også oplysninger om relevante (under)entreprenører og deres reelle ejere.
Ukraine har gjort aktive fremskridt med arbejdet for gennemsigtighed, har indarbejdet dataindsamlingskrav i den nationale lovgivning og inddraget alle relevante myndigheder for at sikre en omfattende dataindsamling om slutmodtagere. Ukraine arbejder på at udarbejde disse oplysninger i en samlet database. En liste over slutmodtagere, der modtager over 100 000 EUR, er blevet offentliggjort på Ukraines økonomiministeriums websted 5 .
Ukraine skal overholde artikel 11 i forordningen om Ukrainefaciliteten om støtteberettigelse for personer og enheder samt forsyningers og materialers oprindelse, når der gennemføres offentlige udbud under faciliteten. Disse krav er integreret i rammeaftalen mellem EU og Ukraine om særlige ordninger for gennemførelsen af EU-finansiering under Ukrainefaciliteten. I overensstemmelse med disse krav etablerer Ukraine for investeringerne under søjle I et overvågnings- og kontrolsystem for at sikre, at kravene overholdes, samt for at registrere og indberette ethvert udbud, der gør brug af undtagelserne i artikel 11 i forordningen om Ukrainefaciliteten. I 2024 behøvede Kommissionen ikke at vurdere spørgsmål vedrørende offentlige udbud.
2.b Søjle II – Investeringsrammen for Ukraine
Investeringsrammen for Ukraine er EU's flagskibsværktøj til at fremme Ukraines genopretning, genopbygning og modernisering. Den har et støttebeløb til rådighed på 9,3 mia. EUR, herunder 7,8 mia. EUR i garantier og 1,5 mia. EUR i blandingsfinansiering, og har et mål om at frigøre op til 40 mia. EUR i investeringer, hvilket placerer EU i centrum for de internationale bestræbelser på at genopbygge Ukraine.
EU-garantier spiller en afgørende rolle ved at reducere risikoen for både offentlige og private investeringer, hvilket er afgørende for en vellykket genopretning af Ukraine. Ved at afbøde finansielle risici tilskynder disse garantier til større inddragelse af investorer fra den private sektor, finansielle institutioner og udviklingspartnere, som alle er nødvendige for at genopbygge Ukraines økonomi og infrastruktur i kølvandet på krigen.
På samme måde kombinerer EU's blandingsmekanismer tilskud med andre midler end tilskud såsom lån, egenkapital og garantier fra finansielle institutioner samt kommercielle lån og investeringer. Denne innovative tilgang mobiliserer offentlige midler for at frigøre yderligere investeringer fra den private sektor, hvilket skaber en vidtrækkende udviklingseffekt. Ved at anvende blanding maksimerer EU værdien af hver euro, der bruges, og muliggør større og mere virkningsfulde projekter, der bidrager direkte til Ukraines genopretning og langsigtede modstandsdygtighed.
Investeringsrammen for Ukraine er en central del af denne indsats, specifikt designet til at hjælpe med at genopbygge Ukraines kritiske infrastruktur og kickstarte landets økonomi. Der er primært fokus på nøglesektorer som energi, industri, skoler, hospitaler og kommunale tjenester med det formål at skabe et mere modstandsdygtigt, bæredygtigt og moderne Ukraine. Desuden tager investeringsrammen for Ukraine også hensyn til behovene hos små virksomheder, krigsramte befolkninger og sårbare grupper og sikrer, at de hårdest ramte samfund ikke lades i stikken.
Pr. 31. december 2024, tre år inde i Ruslands angrebskrig mod Ukraine, anslår en opdateret fælles hurtig vurdering af skader og behov (RDNA4), at de samlede omkostninger til Ukraines genopbygning og genopretning vil beløbe sig til 506 mia. EUR over det næste årti. Denne omfattende vurdering understreger det enorme omfang af den udfordring, som Ukraine står over for med at genopbygge sin økonomi og infrastruktur og sine institutioner.
I denne sammenhæng er investeringsrammen for Ukraine afgørende for at bygge bro over det betydelige finansieringsgab i forbindelse med genopbygningen af Ukraine. Det er en struktureret, koordineret mekanisme, der kanaliserer finansielle ressourcer ind i de mest presserende prioriterede områder, som er udpeget i planen for Ukraine. Investeringsrammens målrettede støtte sikrer, at Ukraine har de nødvendige ressourcer til at imødekomme kritiske behov, samtidig med at der banes vej for langsigtet genopretning og vækst.
Den er også en vigtig drivkraft for private investeringer i Ukraines genopbygning. Ved at tilbyde risikobegrænsende værktøjer, dækning af krigsrisici og mobilisering af privat egenkapital skaber den nye finansieringsmuligheder for virksomheder i både Ukraine og EU.
Søjle II er tæt forbundet med Ukraines reform- og tiltrædelsesproces. De investeringer i Ukraines økonomi og infrastruktur, som investeringsrammen for Ukraine har muliggjort, fremskynder også landets integration i EU's indre marked ved at integrere Ukraine i den transeuropæiske infrastruktur inden for energi og transport og EU's værdikæder samt ved at indarbejde EU's standarder og forretningspraksis. Ved at forankre Ukraines økonomi i EU's økonomi bliver investeringsrammen for Ukraine en strategisk drivkraft, der styrker EU's geopolitiske og økonomiske position.
Investeringsrammen for Ukraine fungerer også som en unik koordineringsplatform for Ukraines genopretningsarkitektur. Den samler Ukraines regering, EU's medlemsstater og større finansielle institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Verdensbanken, medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner osv. for at koordinere og levere en fælles operationel indsats for at imødekomme Ukraines genopretnings- og genopbygningsbehov.
Investeringsrammen for Ukraine er blevet oprettet på rekordtid. Efter ikrafttrædelsen af forordningen om Ukrainefaciliteten i marts 2024 mødtes investeringsrammens første styringsråd i april 2024 og godkendte det første sæt investeringsprogrammer. På konferencen om Ukraines genopretning i Berlin i juni 2024 meddelte Kommissionen, at de første investeringsprogrammer under investeringsrammen for Ukraine var blevet underskrevet – programmer, som beløber sig til 1,4 mia. EUR i nye garanti- og tilskudsaftaler til støtte for Ukraines genopretning og genopbygning.
Disse aftaler, der er indgået med flere gennemførelsespartnere, såsom EBRD, EIB, Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC), Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW) og Bank Gospodarstwa Krajowego (BGK), består af 1 mia. EUR i EU-lånegarantier og 400 mio. EUR i tilskud. De gavner private virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, kommuner og ukrainske statsejede virksomheder. Operationerne støtter prioriterede sektorer såsom energi, transport, kommunal infrastruktur, adgang til finansiering og krigsramte virksomheder og har til formål at frigøre 6 mia. EUR i investeringer.
Takket være garantierne under investeringsrammen for Ukraine, som var afgørende for at afbøde investeringsrisiciene, er mange operationer allerede blevet gennemført i Ukraine i 2024.
·En af de største udenlandske investeringer i Ukraine siden landets uafhængighed. En fransk investors overtagelse af to teleoperatører (Lifecell og Datagroup Volia), som skabte en førende integreret operatør med en solid investeringsplan for telekommunikationsinfrastruktur og forbedring af digital konnektivitet. Denne transaktion blev medfinansieret af Den Internationale Finansieringsinstitution og støttet af en garanti fra investeringsrammen for Ukraine.
·En skelsættende greenfield-investering i vedvarende energi med samfinansiering af opførelsen af en ny vindmøllepark i Volyn-regionen med en kapacitet på 147 MW, medfinansieret af EBRD og IFC med en EU-støttet garanti.
·En kritisk långivning til byen Kyiv blev muliggjort af garantien fra investeringsrammen for Ukraine, hvilket gjorde det muligt at yde likviditetsstøtte i en nødsituation til den kommunale fjernvarme for at sikre uafbrudt levering af varme i vinteren 2024/2025 ved at garantere et lån ydet af EBRD.
·Et nyt EBRD-lån til Nova Poshta muliggjort af garantien fra investeringsrammen for Ukraine skal finansiere udvidelsen og moderniseringen af virksomhedens netværk af pakketerminaler og filialer i tæt samspil med tiltag med stor social betydning, herunder opførelse af over 600 beskyttelsesrum samt programmer, der skaber jobmuligheder for krigsveteraner og sårbare kvinder.
På baggrund af dette momentum iværksatte investeringsrammen for Ukraine i september 2024 en ny runde af indkaldelser af forslag til offentlige investeringer, direkte operationer i den private sektor og formidlede egenkapitaloperationer med en vejledende tildeling på 2,75 mia. EUR. Indkaldelsen vil være åben i mindst et år med mellemliggende frister.
Aktioner under Søjle II er blevet gennemført i overensstemmelse med de principper for tilvejebringelse og indkøb, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EU) 2024/792. Supplerende garantiaftaler og blandingsoperationer blev underskrevet i juni 2024 og iværksat som hasteforanstaltninger for at imødekomme de umiddelbare genopbygnings- og rehabiliteringsbehov, navnlig i energisektoren.
2.c Søjle III
Søjle III fokuserer på at yde teknisk bistand og støtteforanstaltninger for at lette Ukraines tilpasning til EU's love og regler. Den finansierer tekniske samarbejdsaktiviteter, der gennemføres over flere år, såsom kapacitetsopbygningsinitiativer, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer samt lokale og regionale myndigheder, samt bistand til Ukraine med gennemførelsen af de reformer, der er nødvendige for EU-tiltrædelsen og for at sikre en effektiv udnyttelse af den finansielle bistand.
Søjle III finansierer også rentetilskud til omkostninger ved lån, der ydes under facilitetens søjle I og under tidligere makrofinansiel bistand. Desuden finansierer den driften af revisionsudvalget for Ukrainefaciliteten og støtter andre initiativer, der har til formål at reagere på den russiske aggression mod Ukraine, herunder håndhævelse af folkeretten i forbindelse med forbrydelser begået af Rusland på Ukraines område.
I 2024 blev det første årlige arbejdsprogram under facilitetens søjle III vedtaget, hvor der mobiliseres mere end 488 mio. EUR.
2.c.i Gennemførelse af faciliteten for teknisk samarbejde
Aktionen "Facilitet for teknisk samarbejde med Ukraine 2024 (TCF 2024)" med et målrettet budget på ca. 248 mio. EUR er udformet med henblik på at lette Ukraines gradvise tilpasning til EU-retten med henblik på fremtidigt EU-medlemskab og for at støtte gennemførelsen af Ukraine-planen. Samtidig styrker den Ukraines modstandsdygtighed og evne til at reagere på de ødelæggende virkninger af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Som et fleksibelt og effektivt værktøj leverer TCF 2024 skræddersyet bistand og tilpasser sig Ukraines skiftende behov. Den understøtter også strategisk kommunikation, offentligt diplomati og inddragelse af civilsamfundet og kulturelle aktører, hvilket alt sammen er afgørende for at styrke en positiv synlighed af EU i Ukraine.
I november 2024 blev TCF 2024-budgettet forhøjet med 105 mio. EUR takket være 103 mio. EUR i overskud fra immobiliserede russiske aktiver og et yderligere bidrag fra Danmark på 2 mio. EUR. Denne ændring styrkede i væsentlig grad facilitetens kapacitet til at støtte prioriteter som genopretning af kritisk energiinfrastruktur.
Gennemførelsen af TCF 2024 er godt i gang, idet der allerede i 2024 er indgået kontrakter for over 136 mio. EUR, hvilket svarer til mere end 50 % af det samlede budget. Disse midler er rettet mod nøgleprioriteter: energimodstandsdygtighed, decentralisering og støtte til Ukraines EU-tiltrædelsesproces.
·Inden for energisektoren bidrager EU til Ukraines energimodstandsdygtighed gennem støtte til Ukraines energistøttefond, der forvaltes af energifællesskabets sekretariat. Denne fond muliggør levering af nødudstyr og essentielle forsyninger for at stabilisere Ukraines energisystem.
·Med hensyn til decentraliseringsreformen skrider næste fase af Team Europe-flagskibsinitiativet "U-LEAD with Europe," medfinansieret af Tyskland og Danmark, frem. Dets opgave er at støtte gennemsigtig og ansvarlig regeringsførelse på lokalt og regionalt niveau og dermed bidrage direkte til Ukraines genopbygning.
·For yderligere at støtte bestræbelserne på EU-tiltrædelse styrker det nyligt lancerede Team Europe-initiativ "Ukraine2EU – EU's integrationsstøtteprogram for Ukraine" (medfinansieret af Danmark og Litauen) kapaciteten i centrale ukrainske institutioner. Dette omfatter støtte til det ukrainske parlament, oversættelse af EU-retten, strategisk kommunikation og koordinering af den samlede tiltrædelsesproces.
Aktioner under søjle III er blevet gennemført i overensstemmelse med de principper for tilvejebringelse og indkøb, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EU) 2024/792, med prioritet til støtteberettigede lande. Undtagelser er blevet anvendt i overensstemmelse med de retlige bestemmelser, navnlig for at imødekomme presserende behov for kritisk energiudstyr, kompatibilitetskrav med Ukraines eksisterende systemer og kriseforhold på stedet.
2.c.ii Bidrag til ansvarlighedsmekanismer og finansiering af revisionsudvalget
Ruslands angrebskrig mod Ukraine har ført til udbredt død, lidelse og ødelæggelse i hele landet. Den 14. november 2022 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling en resolution, hvori det anerkendes, at der er behov for at oprette en international mekanisme til erstatning for skader eller tab som følge af Ruslands folkeretsstridige handlinger mod Ukraine. EU har ført an i de internationale bestræbelser på at drage Rusland til ansvar og tilsluttede sig registret over skader forårsaget af Den Russiske Føderations aggression mod Ukraine i maj 2023 og blev fuldgyldig deltager i juli 2024. I øjeblikket deltager 43 stater og EU i registret.
I 2024 bidrog EU med ca. 846 000 EUR til den udvidede delaftale om registret over skader forårsaget af Den Russiske Føderations aggression mod Ukraine, hvorved det sikres, at EU opfylder sine finansielle forpligtelser som medlem af den udvidede delaftale.
Registret registrerer berettigede krav om erstatning for skade, tab eller kvæstelse, der er forvoldt alle berørte fysiske og juridiske personer samt staten Ukraine, og fungerer som en sikker digital platform til indsamling og behandling af bevismateriale. Det forventes at blive en del af en fremtidig kravskommission, som vil vurdere krav og fastsætte erstatning. Dette initiativ er et vigtigt skridt i at sikre, at Rusland tager det fulde ansvar for sine handlinger.
Der er planlagt i alt 44 kravformularer til dækning af forskellige typer skader, herunder ødelæggelse af ejendom, personskade og tvangsfordrivelse. Ved udgangen af 2024 havde registret modtaget over 13 000 krav og registreret 832 afgørelser om ødelæggelse af beboelsesejendomme med et gennemsnitligt krav på 54 000 EUR. Arbejdet med at udvide kravprocessen fortsætter.
Revisionsudvalget for Ukrainefaciliteten blev oprettet i juni 2024 ved en gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen, som også fastsatte dets mandatperiode (til 30. juni 2028) og definerede dets mission, sammensætning, udnævnelse af medlemmer og formand, dets sekretariat og opgaver. Der blev ydet omkring 11 mio. EUR under Ukrainefaciliteten til støtte for denne foranstaltning.
Revisionsudvalgets primære opgave er at overvåge den gennemsigtige og effektive anvendelse af op til 50 mia. EUR i finansiel bistand fra EU til Ukraine mellem 2024 og 2027. Dets opgave er navnlig at vurdere, om Ukraines forvaltnings- og kontrolsystemer for den offentlige sektor sikrer, at EU-midler anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning såsom effektivitet, sparsommelighed, produktivitet og gennemsigtighed, samtidig med at svig, korruption, interessekonflikter og andre uregelmæssigheder forebygges.
Revisionsudvalget har hjemsted i Bruxelles med et særligt sekretariat i Kyiv. Gennem en indkaldelse af interessetilkendegivelser blev tre uafhængige medlemmer af revisionsudvalget udvalgt i 2024, alle EU-borgere med betydelig erfaring inden for revision og foranstaltninger til bekæmpelse af svig.
2.c.iiii Låneomkostninger og nedarvede omkostninger
I juni 2024 blev der vedtaget en finansieringsafgørelse for at dække de årlige nedarvede omkostninger i forbindelse med lånene under EU's ekstraordinære makrofinansielle bistand, der blev ydet i 2022 ("MFA1" og "MFA2"), og for at bidrage til de tilførsler, der indbetales til den fælles hensættelsesfond i relation til sådanne lån, med et samlet beløb på over 227 mio. EUR.
EU's ekstraordinære makrofinansielle bistand på 6 mia. EUR, der blev udbetalt i august 2022 (MFA1) og mellem oktober og december 2022 (MFA2), ydede hurtig og presserende støtte til Ukraines budget. EU kan afholde renteudgifter ved at yde en rentegodtgørelse for sådanne lån.
I februar 2024 indgav Ukraine en formel anmodning om at modtage et rentetilskud for de renter, der forfalder i 2024. De krav, der ligger til grund for udbetalingen af raterne under EU's ekstraordinære makrofinansielle bistand, blev anset for at være opfyldt i 2022.
3. Fremskridt i gennemførelsen af faciliteten
3.a Fremskridt med hensyn til målene i forordningen om Ukrainefaciliteten
Forordningen om Ukrainefaciliteten fastsætter tre strategiske mål med fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er), den grønne omstilling og kommuner – tre dimensioner, der er afgørende for Ukraines genopretning, genopbygning og langsigtede modernisering.
3.a.i Støtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 28, stk. 6)
SMV'er er rygraden i Ukraines økonomi og spiller en afgørende rolle for økonomisk modstandsdygtighed, innovation og jobskabelse. I erkendelse heraf kræver forordningen om Ukrainefaciliteten, at mindst 15 % af EU's garantier støtter mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (MSMV'er), herunder nystartede virksomheder.
I 2024 gjorde EU betydelige fremskridt mod dette mål. Der blev indgået to aftaler, som sikrede op til 290 mio. EUR i EU-garantidækning, der specifikt er rettet mod långivning til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Desuden blev der mobiliseret 20 mio. EUR gennem blandingsbidrag. Disse initiativer er udformet for at frigøre finansiering til små virksomheder og støtte krigsramte virksomheder, så de kan fortsætte driften og bidrage til økonomien.
På baggrund af dette momentum vil EU iværksætte en målrettet indkaldelse af forslag i 2025 for at yde yderligere målrettet støtte til SMV'er, som kanaliseres gennem banker og finansielle formidlere. Denne indsats vil prioritere små virksomheders adgang til finansiering og bidrage til at styrke Ukraines private sektor i denne kritiske fase af genopbygningen.
3.a.ii Fremme af den grønne omstilling (artikel 28, stk. 9)
Faciliteten er i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt og støtter Ukraines omstilling til en klimaneutral, klimarobust og miljømæssigt bæredygtig økonomi. Facilitetens søjle I forventes at overholde principperne om "ikke at gøre væsentlig skade" i det omfang, det er muligt i forbindelse med krig eller genopretning og genopbygning efter krigen. Mindst 20 % af de investeringer, der foretages i henhold til planen for Ukraine og investeringsrammen for Ukraine, forventes at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, miljøbeskyttelse, herunder bevarelse af biodiversitet, og den bredere grønne omstilling.
I henhold til Ukraine-planen forventes mindst 80 % af investeringerne i transportinfrastruktur og mindst 60 % af investeringerne i energiinfrastruktur at støtte grønne mål. De fleste grønne omstillingsrelaterede investeringer under søjle I er planlagt til gennemførelse inden udgangen af fjerde kvartal 2027. Den samlede vurdering af, om målet for den grønne omstilling er nået, vil blive foretaget som led i den endelige betalingsanmodning, der skal indgives inden udgangen af 2027.
Desuden forventes de første operationer under søjle II – der blev indgået kontrakt om i midten af 2024 – også at bidrage væsentligt. Disse omfatter operationer under investeringsrammen for Ukraine med fokus på rehabilitering og opgradering af væsentlige tjenester såsom vand- og elinfrastruktur.
3.a.iii Kommuner (artikel 16, stk. 4)
Et beløb svarende til mindst 20 % af den ikketilbagebetalingspligtige støtte under søjle I skal afsættes til de subnationale myndigheders behov. Dette vil blive vurderet på grundlag af finansministeriets rapporter, der begrunder, at mindst dette beløb er blevet afsat i det nationale budget til sådanne behov, i overensstemmelse med en metode, der skal udarbejdes af Ukraine og aftales med Kommissionen. Den første vurdering af dette krav vil finde sted som led i den niende betalingsanmodning under planen for Ukraine, der forventes efter andet kvartal 2026, og som vil fastslå, om der er afsat et beløb på mindst 5 %. I den endelige betalingsanmodning under planen for Ukraine, der skal foreligge ved udgangen af fjerde kvartal 2027, vil det fulde mål blive vurderet.
3.b Bidrag til Ukraines tiltrædelsesproces
Faciliteten knytter finansiel støtte til Ukraine til en ambitiøs vækstreformdagsorden, der har til formål at lette den strukturelle omstilling og samtidig støtte Ukraines vej mod tiltrædelse af EU. Planen for Ukraine er kernen i faciliteten, der fremmer Ukraines økonomiske genopretning, genopbygning og modernisering og samtidig fremmer tilpasningen til EU-retten.
For at sikre meningsfulde fremskridt er der udpeget specifikke trin i planen, hvoraf mange er tæt forbundet med EU-retten på vigtige prioriterede områder. Disse trin omfatter en række væsentlige foranstaltninger, der skal bringe Ukraine tættere på EU-retten på kort sigt, herunder vedtagelse af lovgivning, der fremmer gennemførelsen af EU-retten, gennemførelse af EU's henstillinger og vedtagelse af EU-standarder på tværs af forskellige sektorer. Selv om en vellykket gennemførelse af planen for Ukraine støtter Ukraines tilpasning til EU's lovgivningsmæssige rammer, er gennemførelsen af reformer under faciliteten fortsat adskilt fra og berører ikke vurderingen af tilpasningen til EU-retten under den igangværende tiltrædelsesproces.
Specifikt er der i de to rater, der blev vurderet i 2024, i alt fire trin (ca. 22 % af det samlede antal), som også bidrager til tilpasningen til EU-retten, blevet gennemført (se Tabel 1 nedenfor). De involverede sektorer omfatter decentralisering, energi og miljø.
Tabel 1 Trin i planen for Ukraine med henvisning til EU-retten afsluttet i 2024
|
Løbenummer |
Reform |
Betegnelse for trin |
Rate |
|
9.5 |
Reform 3. Udvikling og gennemførelse af en regionalpolitik |
Vedtagelse af beslutninger om ændring af den statslige strategi for regionaludvikling for perioden 2021-2027 |
Tredje kvartal 2024 |
|
10.8 |
Reform 3. Reform af elmarkedet |
Ikrafttræden af den sekundære lovgivning til forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT) |
Tredje kvartal 2024 |
|
15.1 |
Reform 1. Forebyggelse, reduktion og bekæmpelse af industriforurening |
Ikrafttræden af lovgivningen om forebyggelse, reduktion og bekæmpelse af industriforurening med delvis anvendelse af bestemmelserne |
Tredje kvartal 2024 |
|
15.10 |
Reform 5. Direktiverne om miljøkonsekvensvurdering (VVM) og om strategisk miljøvurdering (SMV) |
Udarbejdelse af en konceptnote, der definerer omfanget af undtagelser fra reglerne om miljøkonsekvensvurdering og strategisk miljøvurdering |
Tredje kvartal 2024 |
3.c Bidrag til Ukraines finanspolitiske stabilitet via budgetstøtte
Ruslands omfattende militære invasion har haft en ødelæggende indvirkning på den ukrainske økonomi, som faldt med næsten 30 % i 2022. Både inflationen og arbejdsløsheden steg markant. Det offentlige underskud nåede næsten 20 % af BNP i 2023 på grund af høje forsvarsudgifter. Ukraine har mistet adgangen til de internationale finansielle markeder og er derfor i meget høj grad afhængig af udenlandsk bistand. Den Internationale Valutafond har anslået det samlede offentlige finansieringsgab frem til 2027 til 143 mia. EUR.
I denne sammenhæng yder planen for Ukraine direkte budgetstøtte i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte og lån på meget lempelige vilkår. Den samlede finansielle støtte under søjle I udgør 38,3 mia. EUR. Midlerne er blevet fremrykket i det første og andet år af gennemførelsen af Ukraine-planerne.
Direkte budgetstøtte hjælper Ukraine med at opretholde statslige funktioner og levere grundlæggende offentlige tjenester, hvilket er afgørende i en periode med stigende, men utilstrækkelige indenlandske indtægter. Denne støtte sikrer betaling af offentlige lønninger, pensioner og videreførelse af tjenester som uddannelse og sundhedspleje, samtidig med at den bidrager til at opretholde den makrofinansielle stabilitet ved at mindske behovet for overdreven indenlandsk låntagning.
Planen for Ukraine omfatter foranstaltninger til at styrke den finanspolitiske forvaltning, såsom genoprettelse af de årlige budgetgennemgange og forbedring af effektiviteten af de offentlige udgifter. Den fokuserer også på at styrke mobiliseringen af indtægter og forvaltningen af den offentlige gæld med henblik på langsigtet finansiel bæredygtighed. Desuden hjælper rentetilskuddet på lån fra EU's ekstraordinære makrofinansielle bistand i 2022 Ukraine med at opretholde stabiliteten ved at fritage landet for påløbne rentebetalinger for det år.
3.d Støtte til styrkelse af ligestillingen mellem kønnene
Gennemførelsen af faciliteten er styret af principperne om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, som fastsat i forordningen. Dens ibrugtagning er imidlertid så nylig, at der endnu ikke kan rapporteres om konkrete eksempler på resultaterne heraf.
Planen for Ukraine står vagt om principperne om inklusion, ligestilling mellem kønnene og social samhørighed som vigtige tværgående områder, der skal tages i betragtning. Den sætter også fokus på spørgsmål, der er forbundet med menneskelig kapital og erhvervsklima. For at opfylde de trin, der er fastsat i planen, vedtog Ukraine i 2024 den nye strategi for demografisk udvikling frem til 2040. Den nye lov om forbedring af virksomhedsledelsen i statsejede virksomheder og den nationale minerydningsstrategi frem til 2033 omfatter også foranstaltninger, der fremmer ligestilling mellem kønnene.
Investeringsrammen for Ukraine gennemføres gennem partnerskaber med finansielle institutioner, der overholder internationale forpligtelser og EU-forpligtelser vedrørende ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status. Støtte til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status er også en del af investeringsrammen for Ukraines strategiske retningslinjer.
Under søjle III kanaliseres projektbaseret bistand gennem en enkelt aktion kaldet Facilitet for teknisk samarbejde (TCF). TCF gennemfører projekter, der integrerer mål om at styrke ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med integration af kønsaspektet.
3.e Hovedpunkter
På trods af at faciliteten stadig er i en tidlig fase af gennemførelsen, har den allerede opnået betydelige resultater på mange områder.
·Øget kapacitet til bekæmpelse af korruption: Som led i reformerne under planen for Ukraine har Ukraine øget personalet i den specialiserede anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse (SAPO) samt ændret straffeloven og strafferetsplejeloven for at øge effektiviteten af bekæmpelsen af korruption. Især er den retlige ramme for tilståelsesaftaler blevet væsentligt forbedret.
·Forbedring af standarder for selskabsledelse: Ukraine har under planen for Ukraine vedtaget en lov, der skal forbedre standarderne for selskabsledelse i statsejede virksomheder og bringe dem tættere på internationale standarder. Den nye lov giver tilsynsrådene for de statsejede virksomheder enekompetence til at udnævne og afskedige administrerende direktører samt til at godkende de statsejede virksomheders strategiske investerings- og finansieringsplaner. Loven kræver, at de fleste medlemmer af tilsynsrådet er uafhængige, og den indfører en årlig evalueringsprocedure for tilsynsråd.
·Økonomisk sikkerhed og bekæmpelse af skatteunddragelse: Ukraine har vedtaget den nødvendige lovgivning for at reformere Ukraines kontor for økonomisk sikkerhed. Den nye lov udgør et solidt springbræt til at omdanne kontoret til en tilsynsmyndighed, der vil være mere effektiv i bekæmpelsen af skatteunddragelse og økonomisk kriminalitet. Loven indfører åbne og meritbaserede ansættelsesprocedurer, herunder for en ny leder, som vil blive udpeget af en kommission bestående af seks medlemmer, hvoraf halvdelen vil være internationale eksperter. Loven vil også bidrage til at sikre personalets integritet og tilstrækkelige faglige kompetencer.
·Energi og klima: Ukraine har vedtaget sin første rammeklimalov, herunder et mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, samt sin nationale energi- og klimaplan, der koordinerer og planlægger energi- og klimapolitikker frem mod 2030, med specifikke mål, herunder en betydelig reduktion af drivhusgasemissioner og en øget andel af vedvarende energi.
·Forbedrede lovgivningsmæssige rammer: Ukraine har vedtaget en handlingsplan for at lette byrden for virksomheder ved at revidere og fjerne overlappende regler, deregulere økonomiske aktiviteter og digitalisere administrative procedurer.
·Budgetstøtte: De regelmæssige udbetalinger, der var knyttet til den fulde gennemførelse af reformer under planen, var afgørende for Ukraine, da de hjalp med at opretholde essentielle statslige funktioner, herunder betaling af lønninger og levering af offentlige tjenester såsom uddannelse og sundhedspleje, midt i alvorlige indtægtstab. Støtten bidrog også til makrofinansiel stabilitet ved at begrænse behovet for indenlandsk låntagning og lagde grunden til langsigtet finanspolitisk holdbarhed gennem forbedret forvaltning af de offentlige finanser.
·Investeringer: Investeringsrammen for Ukraine bidrog til en af de største udenlandske investeringer i Ukraine siden landets uafhængighed, nemlig opkøbet af to teleoperatører (Lifecell og Datagroup Volia) af franske og ukrainske investorer. Operationen, støttet af Den Internationale Finansieringsinstitution og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, skabte en førende integreret operatør i Ukraine med en robust investeringsplan for telekommunikationsinfrastruktur og forbedring af digital konnektivitet. Investeringen har til formål at modernisere og udvide Ukraines telekommunikationsinfrastruktur og styrke netværkets robusthed og konnektiviteten i hele landet, herunder i befriede områder. Som følge heraf vil mobilforbindelsen for over 10 mio. mennesker i Ukraine blive genoprettet, moderniseret og forbedret, og fire mio. husstande vil få adgang til hurtigere internet.
4. Kontrol med gennemførelsen af faciliteten
Ukraines interne kontrolsystem i den offentlige sektor sikrer effektiv overvågning og finansielt tilsyn og opfylder EU's standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed. Forvaltningsstrukturen omfatter den nationale koordinator i økonomiministeriet, der fører tilsyn med gennemførelsen, mens finansministeriet og statens revisionsservice kontrollerer overholdelsen gennem revisioner. Regnskabskammeret understøtter den parlamentariske kontrol.
Der blev gennemført en indledende revision for Kommissionen i december 2024. Trods begrænsede ressourcer bidrager Ukraines erfaring med forvaltning af international finansiel bistand til at sikre tilstrækkelig administrativ kapacitet. Planen for Ukraine omfatter også reformer, der skal forbedre den offentlige finansielle forvaltning, forebygge svig og mindske risikoen for dobbeltfinansiering. Disse bestræbelser understøttes af rammeaftalen mellem EU og Ukraine, som skitserer mekanismer for finansielt tilsyn, forebyggelse af svig og retlige garantier til beskyttelse af EU's finansielle interesser.
4.a Beskyttelse af EU's finansielle interesser
I forbindelse med gennemførelsen af faciliteten træffer Kommissionen og Ukraine passende foranstaltninger til at beskytte EU's finansielle interesser. Kommissionens kontrolramme består af to lag: i) sikring af lovligheden og den formelle rigtighed af de kvartalsvise udbetalinger til Ukraine under facilitetens søjle I og ii) beskyttelse af EU's finansielle interesser. For at sikre lovlighed og formel rigtighed foretager Kommissionen omfattende indledende kontroller forud for enhver positiv vurdering af en betalingsanmodning indgivet af Ukraine. Kommissionens positive vurdering tager hensyn til følgende:
·en vurdering af den i artikel 5, stk. 1, i forordningen om Ukrainefaciliteten fastsatte betingelse om, at Ukraine fortsat opretholder og respekterer effektive demokratiske mekanismer og respekten for menneskerettighederne under hensyntagen til relevante anbefalinger fra internationale organer såsom Europarådet og dets Venedigkommission
·en analyse af om de kvalitative og kvantitative trin i hver betalingsanmodning er tilfredsstillende opfyldt på grundlag af verifikationsdokumenter fremlagt af Ukraine i overensstemmelse med rammeaftalen mellem Kommissionen og Ukraine.
Efter udbetalingerne vil Kommissionen også foretage risikobaserede revisioner af gennemførelsen af trinnene i planen for Ukraine for at opnå yderligere sikkerhed for rigtigheden af de oplysninger, som Ukraine har fremlagt. Inden Kommissionen gav en positiv vurdering af planen for Ukraine, vurderede den også, at de ordninger, som Ukraine har foreslået, forventes effektivt at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for EU's finansielle interesser.
4.b Intern kontrol i den offentlige sektor i Ukraine
Det interne kontrolsystem i Ukraines offentlige sektor sikrer effektiv finansiel kontrol og er i overensstemmelse med EU's standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed. Den nationale koordinator i økonomiministeriet fører tilsyn med gennemførelsen, mens finansministeriet, med støtte fra den statslige revisionstjeneste, foretager revisioner og finansielle kontroller.
I december 2024 identificerede en indledende systemrevision for Kommissionen områder med forbedringspotentiale, og der blev fremsat henstillinger i begyndelsen af 2025. Disse vil blive gennemført under tilsyn af revisionsudvalget for Ukrainefaciliteten. På trods af begrænsede ressourcer sikrer Ukraines erfaring med forvaltning af international finansiel bistand en tilstrækkelig administrativ kapacitet.
Planen for Ukraine pålægger reformer af forvaltningen af de offentlige finanser og investeringsgennemsigtighed for at styrke revisionssystemerne og forebygge svig. En rammeaftale med EU, suppleret med finansierings- og låneaftaler, fastsætter juridisk bindende foranstaltninger for fondsforvaltning, forebyggelse af svig og finansielle sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer ansvarlighed i anvendelsen af EU-støtte.
5. Kommunikation og dialog
Dialog om Ukrainefaciliteten med Europa-Parlamentet
I henhold til artikel 37 i forordningen om Ukrainefaciliteten fører Kommissionen mindst hver fjerde måned en dialog med Europa-Parlamentet for at gennemgå fremskridtene inden for alle tre søjler i faciliteten.
Den første dialog fandt sted i december 2024 med Budget- og Udenrigsudvalgene og omfattede centrale spørgsmål såsom opretholdelse af støtte efter 2027, mobilisering af investeringer fra den private sektor og sikring af finansielle garantier. Kommissionen er fortsat engageret i løbende dialoger for at holde Parlamentet underrettet om fremskridt, udfordringer og gennemførelsesbestræbelser.
6. Konklusioner
I sit første gennemførelsesår er faciliteten allerede begyndt at levere på sine målsætninger. Efter at have mobiliseret 19,6 mia. EUR i 2024, hvoraf 16,1 mia. EUR er blevet udbetalt direkte til det ukrainske budget, har den spillet en afgørende rolle som en af de vigtigste stabiliserende faktorer for Ukraine og som et af de redskaber, EU har til rådighed for at støtte landets genopretning, genopbygning og modernisering.
Støtten til statsbudgettet under facilitetens søjle I, planen for Ukraine, har været afgørende for at opretholde Ukraines makrofinansielle stabilitet. Alle de reformskridt, der er fastsat i planen for Ukraine for 2024, er blevet opfyldt, hvilket har skabt grundlaget for Ukraines langsigtede genopretning, fremskyndet skridtene hen imod udvidelse og bidraget til at bringe Ukraines institutioner i overensstemmelse med EU's standarder. Den fremmede vigtige reformer, lige fra bekæmpelse af korruption til erhvervsklima, grøn omstilling og miljøbeskyttelse.
Det vil nu være vigtigt at holde tempoet oppe i gennemførelsen af reformerne og investeringerne i planen for Ukraine. Hvis de gennemføres, forventes de at bidrage væsentligt til at øge væksten, opretholde den makroøkonomiske stabilitet, forbedre den finanspolitiske situation og styrke Ukraines vej mod EU-tiltrædelse.
Facilitetens søjle II, investeringsrammen for Ukraine, spiller en nøglerolle i at mobilisere de nødvendige investeringer til genopbygningen, herunder med fokus på grøn genopbygning. Gennemførelsen skrider frem med rekordfart, og der er allerede annonceret programmer for 1,4 mia. EUR til underskrivelse samt udbud i det første gennemførelsesår. Indsatserne er allerede begyndt at materialisere sig, især for at støtte presserende behov inden for områder som energi, opvarmningstjenester og nye investeringer i grønne vedvarende energikilder. Investeringsrammen for Ukraine tjener også EU's strategiske interesser ved at give EU-baserede virksomheder økonomiske muligheder for at investere, skabe handelsmuligheder og fremme vækst på hele kontinentet.
Under søjle III yder faciliteten afgørende teknisk bistand til Ukraine for at støtte landets gradvise tilpasning til EU-retten med henblik på fremtidigt medlemskab samt gennemførelsen af planen for Ukraine. Desuden styrkede projektbaseret bistand, herunder gennem akutte reparationer af energiinfrastruktur, landets modstandsdygtighed og kapacitet til at reagere på virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Søjle III subsidierede også de renteudgifter, som Ukraine skal betale i 2024 i forbindelse med lån fra tidligere instrumenter, og skabte dermed finanspolitisk råderum i statsbudgettet.
Gennemførelsen af faciliteten finder sted inden for en stærk overvågnings- og kontrolramme, der skal sikre, at EU's finansielle interesser beskyttes behørigt. Ud over at styrke Ukraines interne kontrolsystem for den offentlige sektor omfatter dette også revisionsudvalgets funktion, som bistår Kommissionen ved at vurdere Ukraines forvaltnings- og kontrolsystemer for den offentlige sektor og fremsætte henstillinger.
I 2024 har faciliteten understøttet EU's støtte til Ukraine og dermed demonstreret sit engagement i at støtte Ukraine og dets befolkning, så længe det er nødvendigt. Det var et centralt element i den finansielle bistand, der blev ydet, samtidig med at det fremmede Ukraines reformbestræbelser. I 2025 vil den fortsat gøre dette ved at gå ind i den fulde gennemførelsesfase og fortsat sikre støtte til Ukraines genopretning, genopbygning og modernisering.