31996R0193

Kommissionens forordning (EF) nr. 193/96 af 1. februar 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 584/92 om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse i sektoren for mælk og mejeriprodukter af den ordning, der er fastsat i de interimsaftaler, som Fællesskabet har indgået med Republikken Polen, Republikken Ungarn og Den Tjekkiske og Slovakiske Føderale Republik

EF-Tidende nr. L 026 af 02/02/1996 s. 0007 - 0010


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 193/96 af 1. februar 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 584/92 om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse i sektoren for mælk og mejeriprodukter af den ordning, der er fastsat i de interimsaftaler, som Fællesskabet har indgået med Republikken Polen, Republikken Ungarn og Den Tjekkiske og Slovakiske Føderale Republik

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3491/93 af 13. december 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Ungarn på den anden side (1), særlig artikel 1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3492/93 af 13. december 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side (2), særlig artikel 1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3296/94 af 19. december 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side (3), særlig artikel 1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3297/94 af 19. december 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side (4), særlig artikel 1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3066/95 af 22. december 1995 om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og om autonom og foreløbig tilpasning af visse indrømmelser for landbrugsprodukter, der er omhandlet i Europaaftalerne, for at tage hensyn til landbrugsaftalen, som er indgået inden for rammerne af de multilaterale forhandlinger om samhandel under Uruguay-runden (5), og

ud fra følgende betragtninger:

Forordning (EF) nr. 3066/95 omhandler autonome og foreløbige foranstaltninger til tilpasning af de indrømmelser for landbrugsprodukter, der er omfattet af Europaaftalerne mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og henholdsvis Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik på den anden side for perioden fra 1. januar 1996, indtil tillægsprotokollerne til Europaaftalerne, som i øjeblikket forhandles med de pågældende lande, træder i kraft;

i Kommissionens forordning (EØF) nr. 584/92 (6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2931/95 (7), er der fastsat gennemførelsesbestemmelser for den ordning, der er omfattet af de nævnte aftaler, hvad angår sektoren for mælk og mejeriprodukter; forordningen bør ændres med henblik på gennemførelse af de tilpasninger vedrørende mejeriprodukter, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 3066/95; der bør samtidigt foretages en tilpasning af henvisningerne til den kombinerede nomenklatur for smør for at tage hensyn til de ændringer af bilagene til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (8), der foretoges med Kommissionens forordning (EF) nr. 2448/95 (9);

på grund af den sene vedtagelse af forordning (EF) nr. 3066/95 var det ikke muligt at lade tilpasningerne få effekt fra første kvartal 1996; de pågældende mængder er til rådighed for andet kvartal;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 584/92 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 2 tilføjes følgende afsnit:

»Samtlige mængder i bilag I, punkt C2, er imidlertid til rådighed i perioden fra 1. april til 30. juni 1996«.

2) Bilag I erstattes med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 319 af 21. 12. 1993, s. 1.

(2) EFT nr. L 319 af 21. 12. 1993, s. 4.

(3) EFT nr. L 341 af 30. 12. 1994, s. 14.

(4) EFT nr. L 341 af 30. 12. 1994, s. 17.

(5) EFT nr. L 328 af 30. 12. 1995, s. 31.

(6) EFT nr. L 62 af 7. 3. 1992, s. 34.

(7) EFT nr. L 307 af 20. 12. 1995, s. 10.

(8) EFT nr. L 256 af 7. 9. 1987, s. 1.

(9) EFT nr. L 259 af 30. 10. 1995, s. 1.

BILAG

»BILAG I

A. PRODUKTER MED OPRINDELSE I POLEN

Told nedsat med 80 %

>TABELPOSITION>

B. 1. PRODUKTER MED OPRINDELSE I DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Told nedsat med 80 %

>TABELPOSITION>

B. 2. PRODUKTER MED OPRINDELSE I DEN SLOVAKISKE REPUBLIK

Told nedsat med 80 %

>TABELPOSITION>

C. PRODUKTER MED OPRINDELSE I UNGARN

1. Told nedsat med 80 %

>TABELPOSITION>

2. Told nedsat med 80 %

>TABELPOSITION>