86/186/EØF: Kommissionens beslutning af 9. oktober 1985 om den franske regerings støtte til producentorganisationer inden for fiskeriet (Kun den franske udgave er autentisk)
EF-Tidende nr. L 136 af 23/05/1986 s. 0055 - 0060
***** KOMMISSIONENS BESLUTNING af 9. oktober 1985 om den franske regerings stoette til producentorganisationer inden for fiskeriet (Kun den franske udgave er autentisk) (86/186/EOEF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit, under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 3796/81 af 29. december 1981 om den faelles markedsordning for fiskerivarer (1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 3655/84 (2), saerlig artikel 28, efter i henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 93, stk. 2, foerste afsnit, at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, og under hensyntagen til foelgende oplysninger: I UNDERRETNING OM OG BESKRIVELSE AF STOETTEN Procedure Den franske regering underrettede i henhold til EOEF-traktatens artikel 93, stk. 3, ved skrivelse af 9. april 1981, 10. juli 1981 og 13. april 1982 fra Frankrigs faste repraesentation ved De europaeiske Faellesskaber Kommissionen om, at den havde til hensigt at yde forskellige former for stoette til virksomheder, der driver havfiskeri. Blandt disse former for stoette figurerer en stoette til bedre udnyttelse af produktionen, der benaevnes stoette til overskudsoplagring ved dybfrysning, og som ydes af FIOM (interventions- og markedsordningsfonden for fiskerivarer og havbrug), og en stoette til opretholdelse af noteringerne for saaledes delvis at give producenterne kompensation for de utilstraekkelige stigninger i produktionspriserne, en stoette, der ligeledes ydes af FIOM til producentorganisationerne med henblik paa udbetaling til medlemmerne. Den franske regering har endvidere ved skrivelse af 20. januar og 30. maj 1984 fra Frankrigs faste repraesentation sendt Kommissionen et dokument om FIOM's organisation, finansiering, aktiviteter og interventioner. Blandt disse foranstaltninger kan naevnes markedsstoette, som f.eks. den ovenfor naevnte stoette til overskudsoplagring ved dybfrysning, og en interventionsstoette til fordel for producentorganisationerne som led i en autonom ordning med tilbagetagelsespriser. Stoette til oplagring af overskud Der er tale om en stoette, som paa visse punkter er beslaegtet med den i artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 3796/81 fastsatte stoette til oplagring. Stoetten ydes i form af en praemie pr. kg og udelukkende i de tilfaelde, hvor oplagringen sker paa grundlag af kontrakter mellem producentorganisationer og forarbejdningsvirksomheder, og kontrakterne drejer sig om enten intervention eller forsyning. Interventionsaftalerne anvendes i forbindelse med overskud, der tages tilbage fra markedet til tilbagetagelsespris. Som modydelse for stoetten forpligter forarbejdningsvirksomheden sig til at aftage og forarbejde de forskellige arter i det i aftalen fastsatte omfang. Stoettens stoerrelse varierer og fastsaettes art for art forud for interventionen alt efter koebspris, forarbejdnings- og oplagringsomkostninger og kostpris for den forarbejdede vare, men den maa under ingen omstaendigheder overstige halv delen af tilbagetagelsesprisen for den paagaeldende art. Forsyningskontrakterne indgaas foer fangstsaesonen for en given art mellem producentorganisationerne og en eller flere forarbejdningsvirksomheder. Forpligtelserne gaelder stoettens varighed, fangstmaengde, koebspris og stoettens omfang. Varer, der er omfattet af disse to kontrakttyper, stabiliseres eller valoriseres gennem dybfrysning af overskydende hele fisk eller gennem dybfrysning, nedsaltning, roegning eller konservering af behandlet fisk. FIOM refunderer producentorganisationerne 60 % af den stoette (70 % i 1981), som disse yder baade producenter og forarbejdningsvirksomhederne, og producentorganisationen daekker det resterende beloeb. Der er ikke i forhold til produktionen fastsat nogen begraensning for til hvilke maengder, der kan ydes stoette. Den franske regering begrundede denne stoette med, at det er noedvendigt at undgaa, at de fiskerivarer, med hensyn til hvilke produktionen af strukturelle grunde normalt er utilstraekkelig, men hvor der dog ogsaa kan vaere tale om konjunkturelle overskud, destrueres. Stoette til producentorganisationer som led i maalprisordningen Der er tale om et system, der tager sigte paa at garantere en minimal stigning i gennemsnitsprisen for et vist antal arter, der anses for at vaere repraesentative for de forskellige havne. Hver producentorganisation udvaelger et panel af repraesentative arter (hoejst ti arter i 1981 og tre i 1982). For hver af disse arter fastsaettes en maalpris, som er lig med gennemsnitsprisen for det foregaaende aar eller for samme periode i det foregaaende aar, forhoejet med en procentdel, der fastsaettes af regeringen. Denne procentdel var saaledes for de tre fire-maaneders perioder i 1981 paa henholdsvis 15 %, 14 % og 13 %, og for 1982 var den fastsat til 10 %. Hvis den faktisk opnaaede gennemsnitspris er lavere end maalprisen, faar producentorganisationen en praemie svarende til forskellen mellem de to beloeb multipliceret med fangstmaengden for den paagaeldende art for den paagaeldende periode eller det paagaeldende aar. Denne mekanisme anvendes for alle de repraesentative arter, men den samlede stoette til en producentorganisation maa ikke overstige forskellen mellem den faktiske omsaetning for den paagaeldende periode og den planlagte omsaetning beregnet paa samme maade som maalprisen, dvs. den faktiske omsaetning i samme periode aaret foer forhoejet med maalprocenten. FIOM's andel i denne praemie blev fastsat til 100 % for den foerste fire-maaneders periode i 1981, 80 % for den anden og 50 % for den tredje fire-maaneders periode i 1981 samt for hele 1982. Den franske regering har oplyst, at denne mekanisme blev indfoert i 1981 til imoedegaaelse af en for rederne yderst kritisk situation, der skyldtes, at de hastigt stigende driftsomkostninger ikke blev opvejet af de stigende priser paa fisk i foerste salgsled. Med denne mekanisme skulle der saaledes sikres balance paa skibenes driftsregnskaber. Stoette til producentorganisationer som led i den autonome ordning med tilbagetagelsespriser I dette tilfaelde er der tale om en stoette som led i en national tilbagetagelsesordning for de arter, der ikke er omfattet af Faellesskabets tilbagetagelsesordning. Denne stoette kan sammenlignes med den i forordning (EOEF) nr. 3796/81, artikel 9, stk. 1 og 3, fastsatte ordning. Tilbagetagelsespriserne for de saakaldte »nationale« arter fastsaettes hvert aar af FIOM. De producentorganisationer, der anvender disse priser, skal i tilfaelde af, at varer tages tilbage fra markedet, yde deres medlemmer en finansiel udligning svarende til tilbagetagelsesprisen. FIOM refunderer disse producentorganisationer 50 % af den finansielle udligning. Den paagaeldende ordning omfatter 29 arter. De omtalte stoetteordninger henhoerer under traktatens artikel 92 til 94 i medfoer af artikel 26 i Raadets (EOEF) nr. 100/76 (1) og artikel 28 i forordning (EOEF) nr. 3796/81. Kommissionens undersoegelse Stoette til oplagring af overskud Stoette til producentorganisationer som led i maalprisordningen Kommissionen har efter en foerste undersoegelse fundet, at denne stoette udgoer en kraenkelse af bestemmelserne i Raadets forordning (EOEF) nr. 100/76, der den 1. juni 1982 blev erstattet af forordning (EOEF) nr. 3796/81 om den faelles markedsordning for fiskerivarer. Der er tale om autonome nationale mekanismer, som benyttes paa den faelles markedsordnings omraade. Inden for denne faelles markedsordning bringes nemlig de foranstaltninger, der anses for at vaere de bedst egnede til opnaaelse af de fastsatte maal (som f.eks. producentorganisationernes anvendelse af tilbagetagelsespriser, fastsaettelsen af orienteringspriser og tilbagetagelsespriser for visse vigtige arter, ydelsen af finansiel udligning til de producentorganisationer, der opfylder visse betingelser, prolongationspraemien, der har til formaal at bringe visse varer, der er taget tilbage fra markedet, ind paa markedet igen efter forarbejdning, og endelig stoetten til privat oplagring, som er fastsat i henholdsvis artikel 9, 10, 12, 13 og 14 i ovennaevnte forordning) i fare ved disse nationale foranstaltninger, som Frankrig ensidigt har indfoert, og som alene gavner de nationale producentorganisationer og disses medlemmer. Kommissionen har derfor besluttet i forbindelse med disse to stoetteformer at ivaerksaette den i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte undersoegelsesprocedure, og den har ved skrivelse af 15. juni 1982 givet den franske regering en frist til at fremsaette sine bemaerkninger. Stoette til producentorganisationer som led i den autonome ordning med tilbagetagelsespriser Kommissionen har efter en foerste undersoegelse fundet, at denne stoette vil kunne kraenke bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 3796/81, i henhold til hvilken producentorganisationerne fastsaetter en tilbagetagelsespris, under hvilken de ikke saelger de af deres medlemmer indleve rede varer, men som ikke omhandler noget nationalt system med finansiel udligning gennem offentlige midler til finansiering af disse tilbagetagelser. Kommissionen har derfor besluttet i den forbindelse at ivaerksaette den i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte procedure, og den har ved skrivelse af 27. juli 1984 givet den franske regering en frist til at fremsaette sine bemaerkninger. Den franske regering underrettede ved skrivelse af 31. december 1984 fra Frankrigs faste repraesentation ved De europaeiske Faellesskaber Kommissionen om, at den havde til hensigt fra 1985 at afskaffe FIOM's interventionsstoette til de autonome tilbagetagelsespriser for 20 arters vedkommende og for de oevrige 9 arters vedkommende at bevare denne interventionsstoette foreloebigt, mens man afventer en aendring af den faelles markedsordning. Kommissionen har efter en foerste undersoegelse fundet, at selv en foreloebig fortsaettelse af den paagaeldende ordning for 9 arters vedkommende ville vaere uforenelig med den faelles markedsordning, ogsaa selv om der var planer om en aendring af denne ordning. Kommissionen har derfor besluttet at udvide den allerede i juli 1984 i henhold til artikel 93, stk. 2, ivaerksatte procedure til ogsaa at omfatte den planlagte aendring af stoetten under den autonome ordning med tilbagetagelsespriser, og den har ved skrivelse af 15. april 1985 givet den franske regering en frist til at fremsaette sine bemaerkninger. Bemaerkninger fra de interesserede parter En raekke medlemsstater samt flere erhvervsorganisationer har sendt Kommissionen deres bemaerkninger. Disse medlemsstater og visse erhvervsorganisationer deler Kommissionens synspunkt. Til gengaeld har en fransk producentorganisation givet udtryk for, at producentorganisationerne i Frankrig med FIOM's bistand saa at sige har suppleret EF-forskrifterne for den faelles markedsordning, som naesten fuldstaendig lader fransk ikke-industrialiseret fiskeri ude af billedet, og den har endvidere oplyst, at alle disse foranstaltninger samfinansieres med direkte bidrag fra fiskerne; den paagaeldende producentorganisation anmoder om en revision af den faelles markedsordning, saaledes at der tages hensyn til saerlige forhold for hver medlemsstats fiskeri. II DEN FRANSKE REGERINGS BEMAERKNINGER Stoette til oplagring af overskud Stoette til producentorganisationer som led i maalprisordningen Den franske regering gav i sit svar til Kommissionen den 29. juli 1982 udtryk for, at der allerede i detaljer er gjort rede for de paagaeldende stoetteformer, og den meddelte samtidig, at den ikke havde yderligere bemaerkninger. Paa et efterfoelgende moede mellem repraesentanter for den franske regering og for Kommissionen meddelte de franske repraesentanter, at de paagaeldende to stoetteformer ville blive afskaffet, og at stoetten til overskudsoplagring ved dybfrysning ville blive erstattet af den i artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 3796/81 fastsatte prolongationspraemie. Den franske regering bekraeftede ved skrivelse af 29. november 1983, at stoetten til opretholdelse af noteringerne rent faktisk blev afskaffet pr. 1. januar 1983. Stoette til producentorganisationer som led i den autonome ordning med tilbagetagelsespriser Den franske regering gjorde i sine svar til Kommissionen den 2. oktober og 31. december 1984 opmaerksom paa, at stoetteordningen i forbindelse med de autonome tilbagetagelsespriser skulle ses som et supplement til EF-ordningen, hvorunder der alene ydes udligning for tilbagetagelser af visse arter, som er genstand for stort forbrug, isaer de arter, der normalt udnyttes industrielt. FIOM-ordningen vedroerer i foerste raekke ikke-industrialiseret fiskeri. For at undgaa, at der diskrimineres mellem industrifiskeri, hvortil der ydes finansiel udligning gennem EUGFL og ikke-industrialiseret fiskeri, som er af saerlig betydning i visse regioners oekonomi, og som ville vaere tvunget til selv at finansiere disse tilbagetagelser, havde den franske regering truffet denne FIOM-finansierede foranstaltning uden dog derved at kraenke hverken aanden i EF-lovgivningen eller konkurrencebetingelserne i henhold til den faelles markedsordning. Tvaertimod var denne foranstaltning helt i overensstemmelse med maalsaetninger af den art, der er omhandlet i begrundelsen til forordningen om den faelles markedsordning, som f.eks. sikring af markedets stabilitet og af en rimelig indkomst til producenterne. Den franske regering fandt efter at have sammenlignet udviklingen med hensyn til produktion og samhandel for fem arter, for hvilke der gaelder en autonom tilbagetagelsespris, og efter at have konstateret at disse finansielle udligningsbeloeb fra FIOM ikke havde virket konkurrenceforvridende, at de paagaeldende foranstaltninger kunne anses for at vaere forenelige med faellesmarkedet. Endvidere havde disse foranstaltninger heller ikke i urimelig grad styrket producentorganisationernes konkurrencestilling generelt, heller ikke i forbindelse med arter, der er omfattet af EF-stoetteordningen, for de paagaeldende producentorganisationer repraesenterer kun det ikke-industrialiserede fiskeri, og deres aktioner vedroerer derfor ogsaa kun de arter, der er omfattet af autonome foranstaltninger. Der skulle saaledes vaere meget ringe interferens mellem de to kategorier af varer, der opnaar stoette fra henholdsvis EUGFL og FIOM. Den franske regering anfoerte i sit svar til Kommissionen den 15. juni 1985, at den faelles markedsordning ikke efter dens opfattelse kunne anses for at vaere udtoemmende, for saa vidt som bilag I til forordning (EOEF) nr. 3796/81 kun omtaler ca. 15 arter, selv om disse arter i den franske oekonomi i vaerdi kun repraesenterer 40 % af fangstmaengderne. Den franske regering havde oensket at opretholde interventionerne i forbindelse med tilbagetagelser for en foerste serie af seks arter, idet den fandt, at de fleste af disse arter samtidig var af interesse for de andre medlemsstater, hvorfor disse arter ogsaa burde omfattes af EF-ordningen. For tre af disse arters vedkommende er der i mellemtiden fastsat en EF-ordning i forbindelse med tiltraedelsen. Den franske regering ansaa en anden serie af tre arter for at vaere af regional karakter og oenskede at opretholde den fungerende interventionsordning for disses vedkommende, men den erklaerede sig i oevrigt rede til at tilslutte sig ethvert initiativ fra Kommissionens side om en ny reform af EF-ordningen og dermed ogsaa til at afskaffe de omtalte stoetteordninger efter en tidsplan, der skal fastlaegges efter faelles aftale med Kommissionen. III JURIDISK VURDERING Producentorganisationerne er et af de mest betydningsfulde midler til gennemfoerelse af den faelles fiskeripolitik. Ved aendringerne af de faelles markedsregler i 1981 (Raadets forordning (EOEF) nr. 3796/81 af 29. december 1981) er producentorganisationernes rolle blevet yderligere styrket. Der er saaledes blevet indfoert en udvidet ordning for stoette til oprettelse af saadanne organisationer. Medlemsstaterne har nu paa visse betingelser mulighed for at lade ikke-medlemmer omfatte af producentorganisationernes disciplin. Der er ivaerksat nye foranstaltninger, saasom indfoerelse af prolongationspraemier og mulighed for at anvende tilbagetagelsespriser med en tolerancemargen for at goere de foranstaltninger for stabilisering af markedet, som traeffes af producentorganisationerne, mere effektive. For at tilskynde producentorganisationerne til at afpasse deres udbud bedre efter markedsbehovene nedsaettes satserne for finansiel godtgoerelse via EUGFL ved tilbagetagelser i forhold til de tilbagetagne maengder. Stoette til oplagring af overskud Ifoelge artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 3796/81 kan der ydes prolongationspraemier paa visse betingelser for de arter, der tages tilbage fra markedet til EF-tilbagetagelsesprisen, og som paa ny kan bringes i handelen til konsum under overholdelse af visse betingelser vedroerende forarbejdning samt oplagring efter saadan forarbejdning. Praemien ydes kun for visse arter af stor handelsmaessig vaerdi og kun for maengder paa indtil 15 % af den aarlige maengde af de paagaeldende varer. Praemiens stoerrelse maa hoejst svare til de tekniske omkostninger til forarbejdning og oplagring eller 50 % af EF-tilbagetagelsesprisen for den ferske vare. I artikel 14, stk. 1, er der endvidere opregnet en raekke betingelser, som skal opfyldes, herunder den, at varerne skal opfylde visse krav med hensyn til kvalitet, stoerrelse og behandlingsgrad. Ved den franske stoette til overskudsoplagring ved dybfrysning stilles der imidlertid ingen betingelser med hensyn til varens kvalitet, for at disse kan komme i betragtning ved ydelse af den paagaeldende praemie. Stoetten kan endvidere ydes for alle arter, der er genstand for en interventions- eller forsyningskontrakt, herunder arter, som ikke er omfattet af EF-ordningen, uden nogen begraensning af de paagaeldende maengder. Denne foranstaltning udgoer saaledes et indgreb i betingelserne paa det franske marked for fiskerivarer, som indvirker negativt paa maalsaetningerne for den faelles markedsordning (saerlig med hensyn til tilskyndelsen til at afpasse udbuddet efter markedsbehovene). Desuden tages de paagaeldende maengder kun tilbage fra markedet midlertidigt og bidrager til at oege udbuddet efter forarbejdningen, hvilket kan faa eftervirkninger for markedet for disse varer i Frankrig og i Faellesskabet som helhed og virke forstyrrende paa de foranstaltninger, der er fastsat for disse varer i den faelles markedsordning. Fiskerisektoren i Frankrig har saaledes en finansiel fordel i forhold til producenter i de oevrige medlemsstater, hvor disse varer tages tilbage fra markedet til en lavere pris og forarbejdes uden tilskud fra det offentlige. Stoette til producentorganisationer inden for rammerne af ordningen med maalpriser I afsnit III i forordning (EOEF) nr. 100/76 og forordning (EOEF) nr. 3796/81 er der fastsat en prisordning, der tilsigter at stabilisere noteringerne for at imoedegaa markedssituationer, med priser, som vil kunne give anledning til forstyrrelser paa faellesskabsmarkedet. Der fastsaettes saaledes en orienteringspris for de fleste fiskerivarer under hensyntagen til markedsudviklingen og for at undgaa, at der opstaar overskud i Faellesskabet, samt for at stoette producenternes indkomster og for at tage hensyn til forbrugernes interesser. Denne pris danner navnlig grundlag for fastsaettelse af prisniveauet ved interventioner paa faellesskabsmarkedet. Den franske ordning med maalpriser, som ogsaa sigter paa at stabilisere noteringerne og stoette producenternes indkomster, svarer til faellesskabsordningen. Der er ikke tale om en orienteringspris i faellesskabsordningen. Der er ikke tale om en orienteringspris i faellesskabsforskrifternes forstand, men om en pris, der reelt udbetales til producenterne ved hjaelp af en statsstoette, der ydes til producentorganisationerne, naar det konstateres, at markedsnoteringerne er for lave. Frankrig har med denne ordning ivaerksat en autonom ordning for stoette af noteringerne for fiskerivarer, som i realiteten traeder i stedet for den i de faelles forskrifter fastsatte ordning. Hvor faellesskabssystemet sigter paa bedre at afpasse udbuddet efter markedsbehovene og kun tillader interventioner ved tilbagetagelserne for at stabilisere noteringerne og hindre et fald i disse, traeder den franske ordning helt i stedet for markedets funktion via en fastsaettelse af garanterede priser. Derved bringes selve markedsordningen ud af balance, og udbuddet oeges kunstigt, hvilket har foelger for andre producenter, som ikke har adgang til en lignende stoetteordning. Stoette til producentorganisationer inden for rammerne af den autonome ordning med tilbagetagelsespriser Det fastsaettes i artikel 9, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 3796/81, at producentorganisationerne kan fastsaette en tilbagetagelsespris, under hvilken de ikke saelger de af deres medlemmer indleverede varer. For visse vigtige arter er der fastsat en tilbagetagelsespris paa faellesskabsplan (artikel 12). Hvis producentorganisationerne anvender EF-tilbagetagelsespriserne for de i grundforordningen opregnede varer (bilag I A og D), modtager de en finansiel udligning fra medlemsstaten paa visse specifikke og restriktive betingelser. Hvis producentorganisationerne fastsaetter autonome tilbagetagelsespriser for disse varer eller for enhver anden vare, der er omhandlet i artikel 1, kan de yde de tilsluttede producenter en godtgoerelse (artikle 9, stk. 1). Til finansiering af disse tilbagetagelser opretter producentorganisationerne interventionsfonde, som finansieres ved kontingenter, der beregnes paa basis af de varemaengder, der bringes i handelen, eller de anvender et fordelingssystem (artikel 9, stk. 3). Interventionsfondene modtager ingen tilskud fra det offentlige, bortset fra at medlemsstaterne i fem aar efter oprettelsen af producentorganisationerne kan yde stoette i form af laan paa saerlige vilkaar til daekning af en del af de forventede omkostninger (artikel 6, stk. 4). Faellesskabsforskrifterne indeholder regler for, hvilke tilskud der kan ydes producentorganisationerne, og der er kun tale om visse former for stoette, der ydes paa de strenge betingelser, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EOEF) nr. 3796/81. Stoetten fra FIOM til producentorganisationerne som led i stoetten til den autonome tilbagetagelsesprisordning er ikke omfattet af ovennaevnte forordning. Den af FIOM tilrettelagte stoetteordning er en national ordning, der gaelder sideloebende for 29 (senest 9) yderligere arter med den fakultative interventionsordning paa producentorganisationsniveau for samtlige arter (artikel 9, stk. 1 og 3, i forordning (EOEF) nr. 3796/81) og med tilbagetagelsesordningen for ca. 15 arter (artikel 13). Gennemfoerelsesbestemmelserne svarer nogenlunde til bestemmelserne for faellesskabsordningen, men stoettebetingelserne er mindre strenge. Denne stoette har en maerkbar indflydelse paa de franske producentorganisationers finansielle stilling. Ved fastsaettelsen paa nationalt plan af tilbagetagelsespriser, hvis niveau garanteres ved et statstilskud paa 50 %, har de franske producenter den fordel, at de for de tilbagetagne maengder modtager en stoerre godtgoerelse end de producentorganisationer, der anvender ordningen med autonome tilbagetagelsespriser, og som ikke har finansielle midler til at holde tilbagetagelsespriserne paa et betydeligt hoejere niveau end priserne for fisk bestemt for fremstilling af fiskemel. Denne stoette kan endvidere faa en betydelig indflydelse paa principperne om producentorganisationernes medansvar, der fremgaar af den faelles markedsordning. Ifoelge oplysninger om anvendelsen af denne stoette i 1982 kan samme producentorganisationer faa indroemmet den i EF-forordningen fastsatte finansielle udligning og den af FIOM ydede finansielle udligning inden for rammerne af den nationale ordning med tilbagetagelsespriser. Princippet om nedtrapning af udligningen i forhold til maengden af de tilbagetagne varer til et niveau, hvor der ikke indroemmes nogen udligning for tilbagetagne maengder, der pr. art overstiger 20 % af de aarligt landede maengder, som er fastsat i faellesskabsordningen (artikel 13, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 3796/81), findes ikke i den nationale franske ordning. De franske producenter tilskyndes derfor ikke til at afpasse udbuddet bedre efter markedsbehovene. De her omtalte tre stoetteformer bidrager til at styrke de beroerte producentorganisationers konkurrencestilling i alle deres aktiviteter, herunder ogsaa dem, der er omfattet af faellesskabsordningen. De maksimale tilskudsbeloeb til igangsaettelse af producentorganisationerne, der er fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EOEF) nr. 3796/81, og som afhaenger af vaerdien af deres produktion, foroeges saaledes ubehoerigt. En saadan styrkelse af deres konkurrencestilling har endvidere en negativ indflydelse paa producenternes stilling i de oevrige medlemsstater, eftersom kun 53 % af markedsforsyningerne daekkes med egne landinger, medens ca. 23 % indfoeres fra de oevrige medlemsstater og ca. 24 % fra tredjelande, og fordi Frankrig udfoerer ca. 23 % af sin produktion, heraf ca. 58 %, til de oevrige medlemsstater (1983-tal). Den faelles markedsordning for fiskerivarer, som Raadet har vedtaget, gaelder for samtlige fiskerivarer (artikel 1). Den omstaendighed, at man har valgt at indfoere en raekke foranstaltninger for finansiel intervention vedroerende visse arter, betyder, at saadanne foranstaltninger ikke kan goeres gaeldende for de resterende fiskerivarer. Medlemsstaterne maa saaledes ikke laengere oprette nationale stoetteordninger til supplering af Faellesskabets interventionsforanstaltninger, interventionsforanstaltninger, selv ikke for arter, der ikke er omfattet af den nugaeldende faellesskabsordning. Saadanne foranstaltninger kan kun overvejes paa faellesskabsplan under overholdelse af reglerne for den faelles markedsordning og princippet om markedets enhed. Tilskuddene fra FIOM til producentorganisationerne, saavel inden for rammerne af ordningen med maalpriser som inden for rammerne af den autonome ordning med tilbagetagelsespriser og ordningen med stoette til overskud via oplagring, griber forstyrrende ind i den maade, den faelles markedsordning fungerer paa, og har en skadelig indvirkning paa de maal, der forfoelges med denne markedsordning. De udgoer derfor en overtraedelse af faellesskabsretten. Frankrig har over flere aar indfoert disse ulovlige ordninger uden forudgaaende underretning af Kommissionen og uden at afvente dens stillingtagen. Denne underretning er foerst sket efter flere udtrykkelige anmodninger fra Kommissionens side. Visse oplysninger vedroerende anvendelsen af disse stoetteforanstaltninger er fortsat ufuldstaendige, selv efter de anmodninger, Kommissionen har fremsat herom i sine advarselsskrivelser. IV De paagaeldende foranstaltninger, nemlig stoette, der finansieres ved hjaelp af statsmidler, og som bidrager til at styrke de franske producenters konkurrencestilling i forhold til de oevrige medlemsstaters producenter, udgoer statsstoette som omhandlet i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, der indeholder princippet om at stoette, der opfylder de deri omhandlede kriterier, er uforenelige med faellesmarkedet. Det i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, omhandlede forbud kan endvidere ikke haeves i medfoer af samme artikels stk. 2, idet de deri anfoerte undtagelser klart ikke kan goeres gaeldende i den foreliggende sag. Hvad angaar de i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, omhandlede undtagelser, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med EF-Domstolens vedvarende retspraksis i hvert tilfaelde, hvor Faellesskabet udsteder forskrifter om en faelles markedsordning inden for en given sektor, afstaa fra enhver foranstaltning, som kan udgoere en afvigelse derfra, eller som kan gribe forstyrrende ind i den, ikke blot betragtet ud fra de udtrykkelige bestemmelser, men ogsaa ud fra maalene med forskrifterne. Det fremgaar af de ovenfor anfoerte betragtninger, at de tre paagaeldende foranstaltninger, der griber forstyrrende ind i den faelles markedsordning for den paagaeldende sektor, udgoer foranstaltninger, der er i modstrid med faellesskabsretten. Disse foranstaltninger kan saaledes paa ingen maade komme i betragtning ved de i artikel 92, stk. 3, fastsatte undtagelser (1). Der er under alle omstaendigheder for hver af de ovennaevnte franske foranstaltningers vedkommende tale om driftsstoette, der som saadan strider mod den faelles interesse, som den specielt er omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra c), og som i det foreliggende tilfaelde konkret tager form af faellesskabsforskrifterne for den faelles markedsordning for fiskerivarer. For at genskabe producenternes konkurrencestilling i de oevrige medlemsstater over for de franske producenter og for at sikre overholdelse af faellesskabsretten, boer den franske regering, saafremt det ikke allerede er sket, straks ophaeve de paagaeldende foranstaltninger. Denne beslutning har ingen indflydelse paa, hvilke konsekvenser Kommissionen i givet fald vil drage med hensyn til spoergsmaalet om tilbagekraevning hos modtagerne af ovennaevnte stoette, samt om finansieringen via EUGFL af den faelles fiskeripolitik - VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. FIOM's stoette til producentorganisationer inden for rammerne af en ordning for oplagring af overskud, som i Frankrig er blevet ydet igennem flere aar, er ifoelge EOEF-traktatens artikel 92 uforenelig med faellesmarkedet og skal ophaeves. 2. FIOM's stoette til producentorganisationer inden for rammerne af en ordning med maalpriser, som i Frankrig blev ydet i 1981 og 1982, er ifoelge EOEF-traktatens artikel 92 uforenelig med faellesmarkedet og skal ophaeves. 3. FIOM's stoette til producentorganisationer inden for rammerne af en autonom ordning med tilbagetagelsespriser for arter, som ikke er omfattet af ordningen med EF-tilbagetagelsespriser, er ifoelge EOEF-traktatens artikel 92 uforenelig med faellesmarkedet og skal ophaeves. Artikel 2 Den franske Republik underretter inden en maaned efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger den har truffet for at efterkomme bestemmelserne i artikel 1. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til Den franske Republik. Udfaerdiget i Bruxelles, den 9. oktober 1985. Paa Kommissionens vegne Henning CHRISTOPHERSEN Naestformand (1) EFT nr. L 379 af 31. 12. 1981, s. 1. (2) EFT nr. L 340 af 28. 12. 1984, s. 1. (1) EFT nr. L 20 af 28. 1. 1976, s. 1. (1) Domstolens dom af 23. januar 1975 i sag 51/74, Hulst mod Produktschappen voor siergewassen, sml. 1975, s. 79. Domstolens dom af 27. marts 1984 i sag 169/82, Kommissionen mod Italien, sml. 1984-3, s. 1603.