|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/4231 |
28.7.2025 |
Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1558 og i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/1559 om restriktive foranstaltninger over for Iran
(C/2025/4231)
Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er opført i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1558 (2) og i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/1559 (4) om restriktive foranstaltninger over for Iran.
Efter at have gennemgået listen over de personer og enheder, der i øjeblikket er opført i ovennævnte bilag, har Rådet for Den Europæiske Union besluttet, at de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse 2010/413/FUSP og forordning (EU) nr. 267/2012, fortsat bør finde anvendelse på de pågældende personer og enheder.
De berørte personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag X til forordning (EU) nr. 267/2012, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 26).
De berørte personer og enheder kan inden den 1. januar 2026 indgive en anmodning til Rådet med tilhørende dokumentation for, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, på følgende adresse:
|
Rådet for Den Europæiske Union |
|
Generalsekretariatet |
|
RELEX.1 |
|
Rue de la Loi/Wetstraat 175 |
|
1048 Bruxelles/Brussel |
|
Belgique/België |
|
E-mail: sanctions@consilium.europa.eu |
(1) EUT L 195 af 27.7.2010, s. 39.
(2) EUT L, 2025/1558, 28.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1558/oj.
(3) EUT L 88 af 24.3.2012, s. 1.
(4) EUT L, 2025/1559, 28.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1559/oj.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4231/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)