Bruxelles, den 12.12.2024

COM(2024) 569 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport om den praktiske anvendelse af ordningen for momsbaserede egne indtægter











Indholdsfortegnelse

1.    Indledning    

1.1.    Udvikling af systemet for egne indtægter    

1.2.    Momsrammen indtil reformen i 2021    

1.3.    Reformen i 2021    

Forenklede beregninger    

Målrettet kontrol    

2.    Effektiviteten af ordningen for momsbaserede egne indtægter    

2.1.    Udviklingen i grundlaget for de egne momsindtægter    

2.2.    Opkrævning af momsbaserede egne indtægter    

2.3.    Beskyttelse af EU's finansielle interesser    

Udviklingen i udestående forbehold fra 2016 til 2022    

Udviklingen i overtrædelser i relation til de momsbaserede egne indtægter fra 2016 til 2022    

2.4.    Feedback fra medlemsstaterne    

2.5.    Konklusion    

3.    Udviklingen i den vægtede gennemsnitssats siden 2016    

3.1.    Udviklingen i den vægtede gennemsnitssats: 2016-2020    

3.2.    Udviklingen i den vægtede gennemsnitssats: Overslag 2021-2024    

3.3.    Konklusion på analysen af den vægtede gennemsnitssats    

4.    Konklusion    

Bilag    



1.Indledning

Kommissionen har fået til opgave at udarbejde en rapport om den praktiske anvendelse af ordningen for momsbaserede egne indtægter senest den 1. januar 2025. Ved lov 1 skal rapporten indeholde "en vurdering af, om ordningen for momsbaserede egne indtægter, navnlig den flerårige vejede gennemsnitssats, er effektiv og tilstrækkelig. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag om ændring af denne forordning med henblik på at beregne den endelige flerårige vejede gennemsnitssats på grundlag af nyere data".

I overensstemmelse med den opgave, som Kommissionen har fået pålagt, giver denne rapport et overblik over de ændringer, der er foretaget i ordningen for momsbaserede egne indtægter, og Kommissionen analyserer dens effektivitet via en analyse af udviklingen i de relevante resultatindikatorer, efter at ændringerne er foretaget, herunder en vurdering af det nye system foretaget af medlemsstaterne. I rapporten vurderes også systemets tilstrækkelighed i forhold til de ændringer, der blev foretaget i 2021, med fokus på den flerårige vægtede gennemsnitssats. Rapporten indeholder også oplysninger om antallet af medlemsstater, der stadig anvender en vægtet gennemsnitssats, med forbehold og eventuelle ændringer af de nationale momssatser.

1.1.Udvikling af systemet for egne indtægter

Moms er en fælles afgift, der betales af alle endelige forbrugere, når de forbruger varer eller tjenesteydelser i det indre marked. Afgiften anvendes af alle medlemsstater som en bredt baseret forbrugsafgift inden for en fælles ramme, der er fastsat i EU-direktiver. Denne fælles skat er et centralt element i det indre marked, som i sig selv er et af EU's største succeser.

Ordningen for momsbaserede egne indtægter blev indført i 1970 2 og anvendt gradvist i overensstemmelse med den gradvise harmonisering gennem momsdirektiverne. Efter indførelsen erstattede momsbaserede indtægter sammen med told og landbrugsafgifter gradvist finansielle bidrag fra medlemsstaterne. For at EU-budgettet kan finansieres fuldt ud af egne indtægter, blev de momsbaserede indtægter det udligningsbeløb, der udligner indtægter og udgifter, ved at fastsætte den gældende bidragssats som led i den årlige budgetprocedure.

I 1988 blev bidraget fra bruttonationalindkomsten (BNI) indført som den nye udlignende egne indtægt. Disse nye egne indtægter blev anset for at være tættere knyttet til den nationale økonomiske aktivitet, hvilket bringer den enkelte medlemsstats bidrag mere i overensstemmelse med dens betalingsevne. I årenes løb er de BNI-baserede egne indtægter blevet en stadig større del af EU-budgettet, da den momsbaserede bidragssats for egne indtægter er blevet gradvist reduceret fra 1,4 % i 1985 3 til det nuværende niveau på 0,3 % 4 (figur 1).

Bidraget til de momsbaserede egne indtægter beregnes ved at anvende en ensartet bidragssats på medlemsstaternes momsgrundlag. Disse grundlag anslås ved at anvende harmoniserede regler på de faktiske momsindtægter, der opkræves af medlemsstaterne, og efter eventuelle nødvendige korrektioner divideres der med en landespecifik vægtet gennemsnitlig momssats. Over tid er der foretaget nogle justeringer. For det første blev grundlaget for de enkelte medlemsstaters momsbaserede egne indtægter begrænset til 50 % af BNI for at beskytte medlemsstater med en højere andel af forbruget i den endelige efterspørgsel og mindske de regressive virkninger for fattigere lande. For det andet nød nogle medlemsstater indtil 2020 godt af nedsatte bidragssatser 5 .

Andelen af momsbaserede egne indtægter er faldet over tid. I 2024 tegner den sig for ca. 14 % af de indtægter, der opkræves til EU-budgettet.

Figur 1 – Udviklingen i indtægterne 1958-2023

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

1.2.Momsrammen indtil reformen i 2021

Indtil 2021 var de momsbaserede egne indtægter genstand for komplekse beregninger. Beregningernes kompleksitet skyldtes hovedsagelig to faktorer: 1) behovet for at opnå et "fiktivt" momsgrundlag svarende til en harmoniseret anvendelse af momsdirektiverne, 2) de mange forskellige momssatser, der gjorde det nødvendigt at beregne en vægtet gennemsnitssats på årsbasis.

For så vidt angår den første faktor, krævede harmoniseringen af grundlaget for de momsbaserede egne indtægter talrige korrektioner og statistiske kompensationer. Korrektionerne justerede momsindtægterne for ikke-momsmæssige aspekter.

Disse korrektioner tegnede sig for 0,5 % af de samlede indtægter i perioden 2016-2019. Formålet med statistiske kompensationer var at "neutralisere" nationale undtagelser fra momsdirektivet. De tegnede sig for ca. 0,5 % af basisbeløbet i samme periode (se tabel 4 og 5 for nærmere oplysninger). En liste over alle korrektioner og kompensationer findes i bilag 3.

For så vidt angår den anden faktor skulle en medlemsstat for at beregne grundlaget for egne momsindtægter for et givet kalenderår dividere de samlede nettomomsindtægter, der var opkrævet i det pågældende år, med den momssats, der blev opkrævet i den pågældende medlemsstat i det samme år. Hvis der blev anvendt mere end én momssats i en medlemsstat, blev det harmoniserede grundlag for de momsbaserede egne indtægter imidlertid beregnet ved at dividere de samlede nettomomsindtægter med den vægtede gennemsnitlige momssats i det pågældende land. Denne metode blev fastlagt i Rådets forordning 1553/89  om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften.

1.3.Reformen i 2021

Forenklede beregninger

For at gøre systemet mindre kompliceret og mindske den administrative byrde for Kommissionen og medlemsstaternes forvaltninger blev de momsbaserede egne indtægter forenklet, begyndende med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

For det første blev de fleste af justeringerne for undtagelser og fritagelser (korrektioner og kompensationer) fjernet, hvilket gjorde beregningerne lettere.

For det andet er det under den nye ordning lettere at beregne grundlaget for de momsbaserede egne indtægter ved at dividere de nationale momsindtægter med den vægtede gennemsnitlige momssats baseret på et fast referenceår, i stedet for at anvende en vægtet sats beregnet for hvert år. Referenceåret for denne vægtede gennemsnitssats blev fastsat til 2016 og anvendes i hele den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Satsen vil fortsat blive anvendt efter dette tidspunkt, indtil Rådets forordning (EØF) nr. 1553/89 ændres.

Som i det tidligere system begrænses hver medlemsstats momsgrundlag derefter til 50 % af hver medlemsstats BNI for at begrænse regressiviteten af de momsbaserede egne indtægter. Endelig anvendes der fra 2021 og fremefter en ensartet bidragssats på 0,3 % på den enkelte medlemsstats momsgrundlag.

De opkrævede indtægter er fortsat udgangspunktet for beregningen af det endelige grundlag for de momsbaserede egne indtægter. Al opkrævet moms skal tages i betragtning. Alt, der registreres som moms af medlemsstaterne, og som ikke er moms, f.eks. bøder eller morarenter, skal derfor fratrækkes. Bilag 1 og 2 viser den finansieringsoversigt, som medlemsstaterne skal indsende hvert år under både det gamle og det nye system.

Tabel 1 – Sammenligning af de nye og de gamle momsbaserede ordninger for egne indtægter

2014-2020

2021-2027

Afvigelser

Momsindtægter

Momsindtægter opkrævet af medlemsstaterne minus momsrefusioner

Momsindtægter opkrævet af medlemsstaterne minus momsrefusioner

Ingen forskel

Korrektioner

Berigtigelser som krævet i henhold til forordning 1553/89 6

Kun korrektioner for det territoriale anvendelsesområde 7 og afvigelser fra momsdirektivet

Reduktion i antallet af korrektioner

Vægtet gennemsnitssats

Beregnet hvert år

Anvender den frosne vægtede gennemsnitssats for 2016

Ikke flere beregninger af vægtet gennemsnitssats

Kompensationer

Der gælder kompensationer

Der gælder ikke kompensationer

Ikke flere kompensationer

Definition af momsgrundlaget

Momsindtægter

(+/– korrektioner)/vægtet gennemsnitssatsN

+ kompensationer

Momsindtægter

(+/– korrektioner)/vægtet gennemsnitssats2016

Nemmere beregning

Loft

Grundlaget for de egne momsindtægter må ikke overstige 50 % af BNI for hver medlemsstat

Grundlaget for de egne momsindtægter må ikke overstige 50 % af BNI for hver medlemsstat

Ingen forskel

Bidragssats

0,3 % (undtagen Nederlandene, Tyskland og Sverige, som anvender 0,15 %)

0,3 % for alle medlemsstater

Ikke flere undtagelser

Målrettet kontrol

Kommissionen foretager kontrol af de momsbaserede egne indtægter som defineret i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EU) 2021/768 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for egne indtægter. Der foretages kontroller for at sikre, at transaktionerne til beregning af den samlede opkrævede nettomoms blev udført korrekt, at de anvendte data var hensigtsmæssige, og at beregningerne til fastsættelse af beløbet for denne egne indtægt er korrekte.

Det overordnede formål med kontrollerne er at sikre, at hver medlemsstat bidrager med det korrekte beløb fra de momsbaserede egne indtægter til EU-budgettet. Under kontrollerne undersøger Kommissionen alle aspekter af de årlige opgørelser af momsgrundlaget (indtægter, korrektioner af indtægter, den vægtede gennemsnitssats for 2016 (hvis der er taget forbehold) osv.). Kontrollerne har også til formål at opnå rimelig sikkerhed for, at de nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af momsgrundlaget er pålidelige, effektive, nøjagtige, udtømmende og i overensstemmelse med gældende EU-ret, både med hensyn til omfang og metode og med hensyn til kvaliteten af de anvendte data.

De ændringer, der følger med det nye system, gør det meget lettere at udarbejde årlige opgørelser samt forberede og gennemføre kontroller. De gør det også meget lettere for både medlemsstaterne og Kommissionen at udføre og følge op på kontroller. Ændringerne bevirkede også, at et betydeligt antal beregninger blev afskaffet, som det fremgår af tabel 4 og 5. Det er også lettere at anvende den vægtede gennemsnitlige procentsats for 2016 i stedet for at beregne en ny sats for hvert år.

Disse ændringer giver medlemsstaterne mulighed for at anvende færre ressourcer til dette formål, dvs.: de nationale myndigheders udarbejdelse af årlige opgørelser samt levering af data til de forskellige beregninger, der ofte stammer fra andre statslige organer og/eller andre eksterne datakildeleverandører. De nationale myndigheder skal nu også bruge mindre tid på at forberede sig på og deltage i kontroller.

Forenklingen reducerede også Kommissionens arbejdsbyrde. Navnlig er den tid, der bruges på forberedelse og gennemførelse af kontrol, blevet reduceret betydeligt. Kontroller, der udføres under det nye system (i 2021 og 2022), har fokus på at sikre, at de systemer, som medlemsstaterne har indført til at indsamle, aggregere og indberette opkrævede momsindtægter, er effektive og virkningsfulde. Da det nye system stadig var i sin vorden, var der med kontrollerne imidlertid også fokus på sammen med medlemsstaterne at behandle de åbne forbehold fra tidligere år vedrørende beregningselementer, der efterfølgende blev ophævet. Da antallet af forbehold i forbindelse med det tidligere system gradvist vil falde, vil tidsbesparelserne på kontroller, der udføres under det nye system, stige med tiden. Kontroltiden, eksklusive arbejdet med forbehold fra det gamle system, forventes at falde fra 1 uge i gennemsnit til 2-2,5 dage afhængigt af antallet af overtrædelser.

Fordelene ved forenklingen i 2021 høstede ros fra Den Europæiske Revisionsret i dens udtalelse nr. 11/2020 8 , der bekræfter det forventede fald i den administrative byrde for både medlemsstaterne og Kommissionen uden i væsentlig grad at påvirke nøjagtigheden af de momsbaserede bidrag.

2.Effektiviteten af ordningen for momsbaserede egne indtægter 

For at vurdere systemets effektivitet analyseres det i dette afsnit, i hvilket omfang EU-budgettet er blevet tilstrækkeligt beskyttet, og momsbidraget er blevet opkrævet korrekt. Afsnittet indeholder også en evaluering af udviklingen i grundlaget for de momsbaserede egne indtægter og deres forskellige komponenter med henblik på at vurdere, hvordan forenklingen har påvirket de egne indtægter 9 .

2.1.Udviklingen i grundlaget for de egne momsindtægter

Siden 2016 har momsgrundlaget fulgt en opadgående tendens, undtagen for 2020 10 , på trods af de ændringer, der blev indført med 2021-reformen 11 . Denne udvikling blev påvirket af flere begivenheder, hvoraf den vigtigste var covid-19-pandemien i 2020, samt af andre makroøkonomiske virkninger såsom prisstigninger i 2021 og 2022, som påvirkede forbruget og den moms, der blev opkrævet i økonomien (figur 2 og 3).

De momsbaserede egne indtægter fulgte samme udvikling indtil 2019, og derefter i mindre omfang i de følgende år (tabel 3). Virkningen af at begrænse grundlaget for egne indtægter til 50 % af BNI spiller en rolle, men hovedårsagen er, at den fulde forskel mellem overslaget og indtægterne i det endelige momsgrundlag først vil vise sig i senere år på grund af tidsforsinkelsen i forbindelse med saldiene. .

Tabel 2 – Udviklingen i de aggregerede grundlag for de egne momsindtægter i EU-27

Mio. EUR

2016

2017

2018

2019

2020

2021*

2022*

Grundlag for momsbaserede egne indtægter

5 231 083

5 564 631

5 838 647

6 005 905

5 654 042

6 355 460

7 154 323

Årlig vækstrate

6,.4 %

4,9 %

2,9 %

– 5,9 %

12,4 %

12,6 %

Kilde: Momsopgørelser.

Beregningsmetoden for momsgrundlaget er forklaret i bilag 1 for det gamle system og i bilag 2 for det nye system.

*Fra 2021 fås grundlaget ved at dividere nettoindtægterne med den vægtede gennemsnitssats for 2016.*

Tabel 3 – Udviklingen i de samlede indtægter fra momsbaserede egne indtægter i EU-27

Mio. EUR

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Momsbaserede egne indtægter

15 859

16 947

17 624

18 128

17 858

18 340

19 666

Årlig vækstrate

6,9 %

4,0 %

2,9 %

– 1,5 %

2,7 %

7,2 %

Kilde: Europa-Kommissionens årsregnskab.

Indtægterne beregnes ved at anvende opkrævningssatsen på momsgrundlaget efter anvendelse af et loft. Momsgrundlaget justeres yderligere ved hjælp af resultaterne af saldoberegningen (afsnit 2.2) til beregning af momsindtægterne. Bilag 4 viser også en sammenligning af momsgrundlagene i de medlemsstater, hvor der gælder et loft.

Udviklingen i momsgrundlaget kan analyseres yderligere ved at se på de vigtigste drivkræfter. De vigtigste udgiftskategorier, der udgør momsgrundlaget, omfatter private husholdningers forbrug, offentlige indkøb og offentlige faste bruttoinvesteringer. Tilsammen udgør disse kategorier ca. 88 % af det samlede momsgrundlag (2020), og virksomhedernes udgifter til forbrug i produktionen udgør størstedelen af resten. Blandt disse er privatforbruget det største, idet det tegner sig for 60-80 % af de momspligtige udgifter, afhængigt af medlemsstaten.

Hvis man ser på nationalregnskabsindikatorer i løbende priser som tilnærmede værdier for de tre hovedkomponenter i momsgrundlaget 12 , var de private husholdningers forbrug den primære drivkraft bag væksten i momsgrundlaget mellem 2016 og 2022, idet det bidrog med 74 % af den samlede stigning i gennemsnit for EU-27 (figur 2).



Figur 2 – Udvikling i makroøkonomiske indikatorer for momsgrundlagets komponenter (2016-2022)

Kilde: prognoser fra Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter (CCRP). Kommissionens egne beregninger.

For så vidt angår udviklingen i udgifterne til privat forbrug på EU-27-plan (figur 3) spillede inflationen en vigtig rolle i 2021 og 2022.

Figur 3 – Udvikling i inflationen og det private forbrug i løbende priser 2016-2022 EU-27

Kilde: Europa-Kommissionens efterårsprognoser 2023 — Commission Autumn Forecasts 2023.

Forenklingen af momssystemet havde ikke nogen væsentlig indvirkning på udviklingen i grundlaget. Vægten af hver af hovedkomponenterne i medlemsstaternes momsopgørelser har været forholdsvis stabil, bortset fra korrektioner, der er steget i absolutte tal efter reformen (tabel 4). Virkningen af de korrektioner, der ikke længere finder anvendelse, er ikke større end 0,1 % af nettoindtægterne, mens kompensationerne ikke udgør mere end 0,6 % af det samlede momsgrundlag (tabel 5 og 6). Kompensationernes absolutte værdi steg i 2019 og 2020 som følge af ændringer i de undtagelser, som medlemsstaterne anvendte. Italien har f.eks. indført en højere tærskel for ordningen for små fritagne virksomheder. Nogle begrænsede kompensationer (f.eks. i forbindelse med overtrædelser af momsdirektivet) registreres som korrektioner i det nye system, hvilket forklarer den lille stigning i korrektionernes vægt i 2021 og 2022.

Tabel 4 – Udviklingen i momsopgørelsernes hovedkomponenter (EU-27)

EU-27

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Korrektioner (mio. EUR)

4 612

5 041

5 546

6 256

6 212

9 414

14 754

Korrektioner i procent af nettoindtægter (%)

0,53 %

0,55 %

0,57 %

0,63 %

0,68 %

0,89 %

1,24 %

Kompensationer  
(mio. EUR)

8 013

23 179

27 328

34 974

35 809

Kompensationer i procent af det samlede momsgrundlag (%)

0,15 %

0,42 %

0,47 %

0,58 %

0,63 %

Ikke relevant

Ikke relevant

Kilde: Momsopgørelser og egne beregninger.

Tabel 5 – Korrektionernes udvikling i procent af nettoindtægterne*

EU27

2016

2017

2018

2019

2020

Beskattede små virksomheder (%)

– 0,03 %

– 0,03 %

– 0,03 %

– 0,03 %

– 0,02 %

Gradvis nedsættelse af afgift (%)

0,01 %

0,01 %

0,01 %

0,01 %

0,01 %

Standardsatslandbrugere (%)

– 0,08 %

– 0,05 %

– 0,06 %

– 0,05 %

– 0,07 %

Ophørte korrektioner i alt (%)

– 0,10 %

– 0,07 %

– 0,08 %

– 0,07 %

– 0,08 %

Kilde: Momsopgørelser og egne beregninger.

*Disse korrektioner blev fjernet i 2021.

Tabel 6 – Udvikling i kompensationer i procent af det samlede momsgrundlag*

EU-27

2016

2017

2018

2019

2020

Afgiftsfritagede små virksomheder (%)

0,22 %

0,25 %

0,27 %

0,43 %

0,46 %

Kompensationer, bilag X, del A 13 (%)

– 0,11 %

– 0,11 %

– 0,10 %

– 0,09 %

– 0,10 %

Kompensationer, bilag X, del B 14 (%)

0,45 %

0,48 %

0,50 %

0,52 %

0,53 %

Biler (%)

– 0,29 %

– 0,29 %

– 0,29 %

– 0,29 %

– 0,29 %

Udgifter til biler (%)

– 0,22 %

– 0,21 %

– 0,19 %

– 0,23 %

– 0,23 %

Kompensationer i alt (%)

0,15 %

0,42 %

0,47 %

0,58 %

0,63 %

Kilde: Momsopgørelser og egne beregninger.

* Disse kompensationer blev fjernet i 2021.



Tabel 7 – Analyse af momsgrundlaget i perioden 2016-2022

EU-27, mio. EUR

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Indtægter

868 503

917 138

959 113

992 668

913 713

1 056 431

1 182 601

Nettoindtægter

873 114

922 179

964 658

998 924

919 926

1 059 404

1 185 813

Vægtet gennemsnitssats

16,72 %

16,64 %

16,60 %

16,73 %

16,37 %

16,72 %

16,72 %

Kompensationer i alt

8 013

23 179

27 328

34 974

35 809

–

–

Endeligt grundlag (uden loft)

5 231 083

5 564 631

5 838 647

6 005 905

5 654 042

6 355 460

7 154 323

Årlig vækst i det endelige grundlag

6,38 %

4,92 %

2,86 %

– 5,86 %

12,40 %

12,57 %

Bemærk: Den vægtede gennemsnitssats for 2021 og 2022 er den fastfrosne vægtede gennemsnitssats for 2016.

Kilde: Momsopgørelser.  

2.2. Opkrævning af momsbaserede egne indtægter

Medlemsstaterne betaler det momsbaserede bidrag til egne indtægter månedligt sammen med de øvrige egne indtægter. Kommissionen opkræver i første omgang momsindtægterne på grundlag af de overslag over momsgrundlagene, som Kommissionen og medlemsstaterne nåede til enighed om i  Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter (CCRP/prognose) . Momsbidragene beregnes og betales på grundlag af overslag, så de skal justeres til de faktiske data i momsopgørelserne på et senere tidspunkt. Momsopgørelserne kan også omfatte ændringer af momsgrundlaget for de fire foregående år. I tilfælde af forbehold fra Kommissionens eller medlemsstaternes side kan data for tidligere år også justeres.

Kommissionen beregner for hver medlemsstat forskellen mellem overslaget over de momsbaserede egne indtægter og de seneste data i oversigterne (saldiene).

Kommissionen underretter medlemsstaterne om resultatet af beregningen af saldiene inden 1. februar i året efter det år, hvor dataene til opgørelsen blev indgivet, og medlemsstaterne skal stille beløbene til rådighed den første arbejdsdag i marts året efter det år, hvor Kommissionen underrettede medlemsstaterne om saldoberegningen. Hvis medlemsstaterne ikke foretager de nødvendige betalinger, kan der påløbe renter (renter på under 1 000 EUR bortfalder).

Tabel 8 – Momsreguleringer (saldi)*

EU-27,  mio. EUR

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Momssaldi som følge af forskelle mellem den første opgørelse og overslaget

313

418

502

403

– 54

1,011

1,734

Momssaldi som følge af revisioner af tidligere opgørelser

87

6

23

– 1

121

97

125

Justeringer i alt for EU-27

400

424

525

402

68

1,108

1,859

Kilde: EU's årsregnskaber og Europa-Kommissionens beregninger. Bilag 6 viser udviklingen i momsjusteringerne pr. medlemsstat.

* Balanceøvelsen justerer dataene årligt for det senest tilgængelige år og for tidligere år.

Det nye system til beregning af grundlaget for degne indtægter har ikke påvirket processen med beregning og opkrævning af de momsbaserede egne indtægter og justeringerne heraf (saldi). Der skal ikke betales udestående beløb.

Resultatet af saldiene for 2021 og 2022 er betydeligt højere end for de foregående år, og justeringerne er større for de fleste medlemsstater (jf. også bilag 6). Det vigtigste element, der bidrager til disse variationer, er korrektionen af overslagene over momsgrundlagene for 2021 og 2022, der anvendes til finansiering af de relevante EU-budgetter, på grund af den undervurderede stigning i inflationsraten.

Kommissionen vurderer løbende medlemsstaternes opkrævning af momsindtægter og indførelsen af foranstaltninger til at øge den korrekte opkrævning af momsmidler (boks 1).

Boks 1: Initiativer til forbedring af korrekt opkrævning af momsmidler i medlemsstaterne

De momsbaserede egne indtægter tegner sig for ca. 2 % af de momsindtægter, som medlemsstaterne opkræver. Derfor gavner foranstaltninger til forbedring af opkrævningen af momsindtægter primært de nationale budgetter, men til en vis grad også EU-budgettet.

Opkrævning af moms – Niende rapport om procedurer for momsregistrering, -opkrævning og -kontrol 
(artikel 12 i forordning 1553/89)

Kommissionen udarbejder hvert femte år en rapport om de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger og opnåede fremskridt med hensyn til opkrævningen af moms samt om eventuelle forbedringer. Efter Kommissionens vurdering i den seneste rapport, der blev offentliggjort i april 2022 15 , fremsatte Kommissionen 39 henstillinger med henblik på at forbedre medlemsstaternes momsopkrævningssystem.

Henstillingerne omfatter hovedsagelig medlemsstaternes momsopkrævningsprocesser, nemlig momsregistrering og risikoanalyse, momsinformationsteknologi og nye teknologier, indgivelse og betaling, opkrævning af momsskyld, refusion og revision, momsregnskab, ansvarlighed og tvister. En hurtig gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger vil forbedre tilstrækkeligheden af ordningen for momsbaserede egne indtægter for EU-budgettet.

Derfor opfordrede Kommissionen i rapportens konklusioner medlemsstaterne til at følge op på dens henstillinger, ikke blot for at bidrage til at generere de skatteindtægter, der er nødvendige for at imødegå de store udfordringer, som EU står over for, men også for at skabe lige vilkår på det indre marked og bane vejen for en hurtigere og mere holdbar genopretning efter pandemien.

Ændringer af momslovgivningen vedrørende underopkrævning og svig.

Fra den 1. juli 2021 blev mini-one-stop-shoppen (MOSS), der blev oprettet den 1. januar 2015, til en one-stop-shop (OSS) 16 , som dækker en bredere vifte af leverancer og har indført yderligere forenklinger. Denne udvidede one-stop-shop dækker tre særordninger: ikke-EU-ordningen, EU-ordningen og importordningen.

Anvendelsesområdet for den eksisterende ikke-EU-ordning og EU-ordningen er blevet udvidet, men importordningen er ny. Særordningerne giver afgiftspligtige personer mulighed for at angive og betale moms i medlemsstater, hvor de (generelt) ikke er etableret, ved hjælp af en webportal i den medlemsstat, hvor de er registreret (identifikationsmedlemsstat). Dette sparer skatteyderne for omkostningerne ved momsregistrering i flere medlemsstater.

Disse ordninger anvendes i vid udstrækning. I 2022 indsamlede medlemsstaterne i alt mere end 17 mia. EUR via den udvidede one-stop-shop-portal, der dækker onlinesalg i EU. Der blev også opkrævet 2,5 mia. EUR i momsindtægter fra import af e-handelsvarer. Dette omfatter de nye momsindtægter som følge af afskaffelsen af den momsfritagelse, der tidligere fandt anvendelse på import af varer af lav værdi, som ikke oversteg 22 EUR, og som var meget udsat for svig 17 . Ved at gøre det lettere at overholde reglerne og derved tilskynde til overholdelse bidrager ordningerne til et velfungerende indre marked, da den anvendte momssats er den samme for alle sælgere, uanset hvor de er baseret.

I marts 2018 blev rapporten 18 som Kommissionen forelagde Rådet og Europa-Parlamentet om virkningerne af artikel 199a og 199b i direktiv 2006/112/EF om bekæmpelse af svig ("rapporten"), fremlagt, hvilket førte til endnu et vigtigt lovgivningsinitiativ, der forbedrer momsopkrævningssystemets tilstrækkelighed og overholdelsen af momsdirektivet.

Ifølge rapporten betragtede medlemsstaterne og interessenterne generelt ordningen for omvendt betalingspligt i artikel 199a i direktiv 2006/112/EF som et effektivt redskab til bekæmpelse eller forebyggelse af momssvig i de berørte sektorer. Med ikrafttrædelsen af Rådets direktiv (EU) 2018/1695 og Rådets direktiv (EU) 2022/890 er anvendelsen af disse foranstaltninger derfor blevet forlænget i en begrænset periode indtil den planlagte ikrafttræden af den endelige momsordning.

Endelig foreslog Kommissionen i december 2022 en række foranstaltninger for at modernisere og få EU's momssystem til at fungere bedre for virksomhederne og gøre det mere modstandsdygtigt over for svig ved at inddrage og fremme digitaliseringen 19 . På tidspunktet for udarbejdelsen af denne betænkning forhandles lovgivningspakken i Rådet.

De foreslåede nøgleaktioner vil hjælpe medlemsstaterne med at opkræve op til 11 mia. EUR mere i momsindtægter årligt. Lovgivningspakken har bl.a. til formål at indføre digital indberetning i realtid baseret på e-fakturering for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne i EU, at ajourføre momsreglerne for personbefordring og platforme for korttidsindkvartering og at indføre en fælles momsregistrering i hele EU.

Ifølge konsekvensanalysen 20 forventes det mellem 2023 og 2032, at den foretrukne politiske tilgang, en "forbedret tilgang" (som kombinerer indførelsen af krav om digital indberetning på EU-plan, en bestemmelse om en faktisk leverandør for alle indkvarterings- og transportsektorer og en kombination af en bredere OSS-udvidelse, omvendt betalingspligt og obligatorisk IOSS), vil rejse mellem 172 mia. EUR og 214 mia. EUR i nettovirkninger i forhold til referencescenariet.

Den styrkede tilgang vil i perioden 2023-2032 medføre besparelser på 50,6 mia. EUR: 41,4 mia. EUR gennem momsindberetning (11 mia. EUR ved at fjerne indberetningsforpligtelser, 24,2 mia. EUR ved at reducere fragmenteringsomkostninger, 4,3 mia. EUR ved at anvende forhåndsudfyldte momsangivelser og 1,9 mia. EUR fra e-fakturering), 0,5 mia. EUR gennem strømlining og præcisering i forbindelse med platformsøkonomien, 8,7 mia. EUR ved at fjerne momsregistreringsforpligtelser.

Det forventes derfor, at EU's momssystem vil fungere bedre, når denne række foranstaltninger vedtages og gennemføres fuldt ud af medlemsstaterne. Som følge heraf vil den forventede øgede effektivitet af medlemsstaternes opkrævning af moms generere flere indtægter til EU-budgettet.

2.3.Beskyttelse af EU's finansielle interesser

Udviklingen i udestående forbehold fra 2016 til 2022

Forbehold er en måde at beskytte EU's finansielle interesser på, indtil Kommissionen kan få tilstrækkelig sikkerhed med hensyn til egne indtægter.

I artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1553/89 som ændret hedder det, at efter 31. juli i det fjerde år efter et givet regnskabsår berigtiges den i artikel 7, stk. 1, nævnte årsoversigt ikke længere, medmindre de pågældende berigtigelser vedrører punkter, som enten Kommissionen eller den pågældende medlemsstat har givet meddelelse om inden udløbet af denne frist. Punkter, der tidligere er meddelt, betegnes almindeligvis som forbehold. Et forbehold holder ethvert spørgsmål om metode eller anvendte datakilder vedrørende et punkt, hvorom der ikke er enighed mellem Kommissionen og en medlemsstat, åbent. Kommissionen kan også tage forbehold i tilfælde af medlemsstaternes overtrædelser eller potentielle afvigelser fra momsdirektivet. Medlemsstaterne kan også tage forbehold, hvis de er uenige med Kommissionen.

Forbehold giver medlemsstaterne en vis juridisk og budgetmæssig sikkerhed. Når en post i en årsopgørelse er forældet (dvs. uden forbehold), kan den ikke ændres, og der er ingen finansiel indvirkning på den pågældende post efter forældelsen.

Antallet af forbehold er faldet en smule over tid (tabel 9) og forventes at falde yderligere, da de fleste forbehold vedrører systemet før 2021. Langt størstedelen af forbeholdene vedrører punkter i årsregnskaberne, der er udgået i det nye system (ved udgangen af 2023 var dette tal 30 ud af de 37 forbehold, som Kommissionen havde taget). Disse forbehold vil gradvist blive behandlet og ophævet på grund af indførelsen af det nye system, så antallet af forbehold forventes at falde betydeligt med tiden.

Ved udgangen af 2023 var der syv forbehold, der dækkede årene med det nye system (2021-2022). Samtidig var ikke alle kontroller for 2021 og 2022 afsluttet på tidspunktet for denne rapport, så antallet af forbehold vedrørende det nye system kan stige en smule 21 . Forbehold i 2021 og 2022 vedrører hovedsagelig overtrædelser af og afvigelser fra momsdirektivet 22 . Nogle af de forbehold, der er taget i de foregående år, vedrører punkter i erklæringen, som vil blive opretholdt og løst i løbet af de næste inspektionscyklusser.

Tabel 9 – Antal åbne momsforbehold

 

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Taget af medlemsstaterne

16

15

12

10

17

17

11

13

Taget af Kommissionen

50

53

64

61

61

71

56

37

Relateret til overtrædelser

15

14

16

19

19

16

17

16

I alt

81

82

92

90

97

104

84

66

Heraf vedrørende det nye system

7

Bemærk: Antal åbne forbehold pr. 31. december hvert år (som kunne have været taget i tidligere år). Bilag 7 viser også fordelingen af forbehold mellem medlemsstaterne.

Tabel 10 – Åbne længerevarende udestående momsforbehold*

 

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Taget af medlemsstaterne

4

6

6

7

3

2

1

1

Taget af Kommissionen

2

6

1

4

5

3

9

7

Relateret til overtrædelser

3

2

3

4

6

5

4

3

I alt

9

14

10

15

14

10

14

11

Kilde: EUROPA-KOMMISSIONEN

* Et længerevarende udestående forbehold defineres som et forbehold, der har været gældende i mere end fem regnskabsår.

For den vægtede gennemsnitssats for 2016, der anvendes fra og med opgørelserne over momsbaserede egne indtægter 2021, har tre medlemsstater et eller flere forbehold. Det betyder, at den vægtede gennemsnitssats for disse medlemsstater er foreløbig på nuværende tidspunkt og først bliver endelig, når forbeholdet er hævet. Medlemsstaterne er Tyskland, Kroatien og Luxembourg 23 .

Udviklingen i overtrædelser i relation til de momsbaserede egne indtægter fra 2016 til 2022

Manglende overholdelse af lovgivningen om egne indtægter fører til overtrædelser. Overtrædelsesprocedurer for de momsbaserede egne indtægter er yderst sjældne, og de fleste meningsforskelle løses i løbet af kontrolcyklussen, som gør det muligt at foretage korrektioner og justeringer inden for fire år. Mellem 2016 og 2022 indledte Kommissionen én overtrædelsesprocedure (tekstboks 2). Indførelsen af det nye system har indtil videre ikke haft nogen indvirkning på overtrædelserne. Indførelsen af den fastfrosne vægtede gennemsnitssats og afskaffelsen af de fleste kompensationer har gjort det meget lettere at beregne momsgrundlagene og har potentiale til at begrænse antallet af uoverensstemmelser med medlemsstaterne.

Selv om overtrædelsesprocedurer er relativt sjældne, er de et stærkt incitament for medlemsstaterne til at overholde lovgivningen om egne indtægter, og de er afgørende for troværdigheden af EU's ordning for egne indtægter. Disse procedurer sikrer ligebehandling af medlemsstaterne og disciplin i den måde, hvorpå indtægterne opkræves.

Boks 2: Uafsluttede overtrædelsesprocedurer

I perioden 2016-2022 indledte Kommissionen en overtrædelsesprocedure vedrørende momsbaserede egne indtægter (Det Forenede Kongeriges mini-one-stop-shop-procedure — overtrædelse 2020/2316). Mini-one-stop-shoppen (MOSS) blev indført den 1. januar 2015 og udvidet til at blive en one-stop-shop (OSS) fra den 1. juli 2021, der dækker en bredere vifte af leverancer og gør tingene endnu lettere, som det beskrives i tekstboks 1. Mini-one-stop-momsshoppen er en valgfri ordning, der gør det muligt for skatteyderne at afregne moms, der normalt skal betales i flere medlemsstater, i blot én medlemsstat. De tjenester, der er omfattet af MOSS-ordningen, omfatter grænseoverskridende telekommunikation, tv- og radiospredning samt digitale tjenester. Den medlemsstat, hvor betalingen foretages, kan tilbageholde 30 % af den moms, der er betalt i 2015 og 2016, og 15 % i 2017 og 2018. Denne tilbageholdte moms bør indgå i momsgrundlaget med henblik på de momsbaserede egne indtægter.

Fra 2015 til 2018 betragtede de nationale myndigheder i Det Forenede Kongerige ikke MOSS-tilbageholdelser som moms og tog derfor ikke hensyn til dem i deres opgørelse med henblik på beregning og betaling af de momsbaserede egne indtægter. Efter at have modtaget en begrundet udtalelse fra Kommissionen i november 2023, anmodede Det Forenede Kongerige om en forlængelse af svarfristen, og det arbejdede tæt sammen med Kommissionen om præcist at fastsætte det beløb, der stadig skulle betales, og om at løse sagen. Efter omfattende drøftelser blev der indgået en aftale, og Det Forenede Kongerige stillede hovedstolen, der skulle betales i juli 2024 (4 016 mio. GBP), til rådighed. Det skyldige rentebeløb (3,05 mio. GBP) er medtaget på fakturaen for Det Forenede Kongerige fra september, og Kommissionen vil kunne afslutte sagen formelt, når den sidste rate af denne faktura er betalt (første halvdel af 2025).



2.4.Feedback fra medlemsstaterne

I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport sendte Kommissionen et spørgeskema til medlemsstaterne (bilag 8) for at få feedback på deres vurdering af den nye forenklede ordning for momsbaserede egne indtægter. Medlemsstaterne blev bedt om at bedømme det nye system, overveje de elementer, som de værdsætter mest/mindst, og overveje mulige besparelser, som det nye system kan medføre (f.eks. i arbejdsbyrden og antallet af medarbejdere), og om muligt kvantificere disse besparelser.

BEDØMMELSE AF DET NYE SYSTEM

På en skala fra 1 til 10 (hvor 10 er den højeste score) gav 26 medlemsstater (én medlemsstat gav ikke nogen score) det nye system en score på 8,9 i gennemsnit. Hvis man inddeler scorerne i fem kategorier (tabel 11), rapporterede de fleste (15) af de 26 medlemsstater, der svarede, at de var "meget tilfredse" med det nye system, mens 11 medlemsstater rapporterede, at de var "tilfredse". Af sidstnævnte gav blot to det nye system en score på syv. Medlemsstaterne fremhævede forskellige aspekter som særligt positive i betragtning af deres pointtal. De pegede på den mindre tid og de færre menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at udarbejde den årlige momsopgørelse og deltage i kontrolcyklussen, navnlig takket være anvendelsen af den fastfrosne vægtede gennemsnitssats og afskaffelsen af kompensationer/korrektioner. Der blev også konstateret fordele i form af mindre tilbøjelighed til fejl og en samlet reduktion af den administrative byrde.

Tabel 11 – Bedømmelse af det nye system

1-2

3-4

5-6

7-8

9-10

Meget utilfreds

Utilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Tilfreds

Meget tilfreds

0

0

0

11

15

Kilde: medlemsstaternes besvarelser af spørgeskemaet. Én medlemsstat gav ikke en bedømmelse.

Figur 4 – Tilfredshed med det nye system på en skala fra 1 til 10

Kilde: Medlemsstaternes besvarelser af spørgeskemaet.

Største værdier i det nye system

Medlemsstaterne værdsatte mest, at det nye system er lettere at bruge, da kompensationer og korrektioner er fjernet (16 medlemsstater), og at den årlige beregning af den vægtede gennemsnitssats ikke længere er påkrævet (19 medlemsstater). Nogle medlemsstater (syv) påpegede også i varierende grad, at den forenklede beregning nu er meget tættere knyttet til de faktiske momsindtægter. Nogle sagde også, at dele af de tidligere beregninger krævede betydelige ressourcer, men havde en begrænset indvirkning på de momsbaserede egne indtægter. Én medlemsstat var også meget tilfreds med, at det nye system giver mere lige vilkår mellem medlemsstaterne, fordi uoverensstemmelser i forbindelse med forskellige metoder og datakilder til beregning af den vægtede gennemsnitssats og kompensationer ikke længere er relevante. Generelle tidsbesparelser, en reduktion af arbejdsbyrden og den administrative byrde (f.eks. at færre nationale myndigheder eller andre eksterne datakildeleverandører er involveret), (forventede) positive virkninger for kontrolcyklussen (navnlig på grund af afskaffede korrektioner/kompensationer) samt klare og omfattende skabeloner blev også positivt anerkendt af medlemsstaterne. Kun én medlemsstat anmodede om, at beregningsmetoden blev gjort endnu lettere.

Mindst værdifulde funktioner i det nye system

Selv om det nye system blev modtaget positivt, konstaterede nogle få medlemsstater, at der var plads til forbedringer. Fem medlemsstater påpegede navnlig, at anvendelsen af en fastfrosset vægtet gennemsnitssats muligvis ikke afspejler ændringer i den nationale momslovgivning, navnlig ændringer i momssatsen, og at det ville begrænse nøjagtigheden. Tre medlemsstater nævnte byrden i form af forbehold, der var forbundet med det gamle system. Tre nævnte usikkerheden om nye potentielle fremtidige beregninger af den vægtede gennemsnitsrente, én medlemsstat nævnte de komplekse beregninger for eksisterende korrektioner med begrænset finansiel virkning, og syv medlemsstater nævnte behovet for fortsat at beregne satsen som følge af momsgabsundersøgelsen. 13 medlemsstater rapporterede ikke, at der var mindre værdifulde elementer i det nye momsbaserede system for egne indtægter.

Virkningen af det nye system på ressourcer

Med hensyn til det nye systems indvirkning på besparelserne (f.eks. reduktion af personale, arbejdsbyrde, omkostninger) gav 21 medlemsstater et klart positivt, men for det meste generisk svar. De bekræftede generelt en bemærkelsesværdig reduktion af arbejdsbyrden i forbindelse med udarbejdelsen af momsopgørelsen (fra måneder til kun få dage) og fremhævede tidsbesparelserne med hensyn til tidligere korrektioner/kompensationer, beregningen af den vægtede gennemsnitssats og brugen af eksterne dataleverandører.

Besparelserne som følge af reformen af systemet for udarbejdelse af momsopgørelser samt forberedelsen af og deltagelsen i kontroller blev kvantificeret af 14 medlemsstater. Svarene viser en bred vifte af besparelser og anvendte beregningsmetoder. Der blev f.eks. rapporteret om besparelser fra 0,2 til 0,3 årsværk og op til 90 % besparelser i arbejdsbyrden i forhold til de ressourcer, der var afsat til det gamle system.

2.5.Konklusion

Analysen viser, at forenklingen af ordningen for momsbaserede egne indtægter stort set har opfyldt sine mål om at mindske den administrative byrde for både medlemsstaterne og Kommissionen.

Afskaffelsen af visse korrektioner og kompensationer gjorde beregningerne mindre komplekse uden at have nogen væsentlig indvirkning på værdien af det momsgrundlag, som de egne indtægter opkræves på. Virkningen af de ophørte korrektioner er ikke større end 0,1 % af nettoindtægterne, mens de ophørte kompensationer ikke udgør mere end 0,6 % af det samlede momsgrundlag. Værdien af det ikke-begrænsede momsgrundlag stiger fortsat med tiden, og makroøkonomiske faktorer i forbindelse med covid-19-pandemien har spillet en vigtig rolle i de seneste år.

Samtidig er opkrævningen af de momsbaserede egne indtægter ikke blevet påvirket af det nye system for momsbaserede egne indtægter, da reglerne om overslag, balancering og opkrævning ikke blev ændret, da forenklingen blev indført 24 .

Antallet af forbehold er faldet en smule over tid, da de fleste kompensationer og korrektioner blev afskaffet. De fleste af de åbne forbehold vedrører punkter i det tidligere system, som er blevet afskaffet. Når disse forbehold er blevet behandlet og løst ved fremtidige kontroller, forventes antallet af åbne forbehold at falde betydeligt sammen med de administrative ressourcer, der er nødvendige for at imødekomme disse forbehold for både Kommissionen og medlemsstaterne.

Medlemsstaterne anerkendte reformens positive indvirkning på den administrative byrde. Det er for tidligt fuldt ud at vurdere og kvantificere de administrative besparelser ved ændringen for både Kommissionen og medlemsstaterne, men det ser ud til, at den nye ordning har medført betydelige fordele, samtidig med at den sikrer den fortsatte effektivitet af ordningen for egne momsindtægter. Nogle medlemsstater udtrykte bekymring over, at anvendelsen af den fastfrosne vægtede gennemsnitssats for 2016 muligvis ikke afspejler væsentlige ændringer i de nationale momssatser, hvilket mindsker nøjagtigheden af momsgrundlaget.

Fastfrysning af satsen på 2016-niveauet kan skabe negative økonomiske incitamenter i den forstand, at enhver efterfølgende nedsættelse af satsen (eller indsnævring af grundlaget eller flytning af en kategori af transaktioner til en lavere momsgruppe) kan ende med at reducere medlemsstatens bidrag til EU-budgettet.

Spørgsmålet om tilstrækkeligheden af anvendelsen af den vægtede gennemsnitssats for 2016 vil blive evalueret i det næste kapitel.

3.Udviklingen i den vægtede gennemsnitssats siden 2016

3.1.Udviklingen i den vægtede gennemsnitssats: 2016-2020

Mellem 2016 og 2020 forblev den vægtede gennemsnitssats stabil for de fleste medlemsstater. Kun Tyskland, Grækenland og Kroatien oplevede ændringer på over 1 procentpoint i forhold til 2016 og udviste lavere tal i 2019 eller 2020 i forhold til 2016, primært som følge af reaktionerne på covid-19-pandemien.

Generelt udviklede medlemsstaternes vægtede gennemsnitssatser sig som følge af ændringer i de samlede momssatser eller anvendelsen af forskellige momskategorier for visse produkter. Tyskland og Irland reducerede deres nedsatte momssatser og standardmomssatser, mens Østrig indførte en ny nedsat sats. Mange lande anvendte også nedsatte satser eller stærkt nedsatte satser 25 til specifikke produktkategorier. F.eks. oplevede restauranter og hoteller nedsættelser i Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Kroatien, Ungarn, Irland og Litauen. Sektoren for persontransport blev underlagt nedsatte momssatser i Tjekkiet og Grækenland. Momssatserne på bøger og aviser blev også nedsat i Østrig, Bulgarien, Letland, Slovenien og Slovakiet.

Fritids- og kultursektoren, der omfatter biografer, teatre og koncerter, oplevede momsnedsættelser i en lang række medlemsstater, herunder Bulgarien, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Ungarn, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien og Slovenien. Omvendt skyldtes stigningen i Nederlandenes vægtede gennemsnitssats i 2019 en stigning i den nedsatte momssats. Danmark anvender kun én momssats og har ingen ændringer i den vægtede gennemsnitssats 26 .

Figur 5 – Absolut ændring i den vægtede gennemsnitssats for 2019-2020 i forhold til 2016 (i procentpoint)

Kilde: Medlemsstaternes momsopgørelser for regnskabsårene 2016, 2019 og 2020.

Boks 3: Ændringer i momslovgivningen, der kan påvirke den vægtede gennemsnitssats

I april 2016 udsendte Kommissionen Handlingsplan for moms – Mod et fælles europæisk momsområde – De svære valg 27 . Denne handlingsplan udstikker kursen mod at skabe et fælles EU-momsområde. I denne sammenhæng er momsdirektivet blevet ændret flere gange siden 2016 (16 ændringsdirektiver vedtaget — bilag 10). Virkningen af disse ændringer forventes at have en effekt over tid og vil fortsat have en grundlæggende indvirkning på momssystemets og det indre markeds funktion i de kommende år.

Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så vidt angår momssatser giver mulighed for at opretholde præferencesatser for produkter, for hvilke der allerede fandtes undtagelser for nogle medlemsstater, hvilket giver andre medlemsstater mulighed for at få adgang til disse undtagelser, indførelse af satser på under 5 % (forbudt før ændringen) og mulighed for at anvende nedsatte satser på flere produkter. Disse ændringer kan have en indvirkning på den flerårige vægtede gennemsnitssats, der i øjeblikket er fastsat på 2016-niveau.

Endelig kan tilstrækkeligheden af den flerårige vægtede gennemsnitssats, navnlig for 2020 og 2021, også være blevet påvirket af de direktiver 28 , der er vedtaget om de midlertidige foranstaltninger vedrørende merværdiafgift på covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som reaktion på covid-19-pandemien og de midlertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien.

3.2.Udviklingen i den vægtede gennemsnitssats: Overslag 2021-2024

Siden 2021 har medlemsstaterne ikke længere skullet beregne vægtede gennemsnitssatser for de momsbaserede egne indtægter. I dette afsnit foretages der derfor et skøn over disse satser for årene 2021-2024 med henblik på at evaluere tilstrækkeligheden af anvendelsen af den sats for 2016, der blev anvendt i denne periode. Kommissionen har anslået den vægtede gennemsnitssats efter 2020 ved hjælp af en forenklet beregningsmetode sammenlignet med medlemsstaternes faktiske beregninger af den vægtede gennemsnitssats. Denne metode anvender kun private husholdningers forbrugsdata (rubrik 4).



Boks 4: Redegørelse for den forenklede metode for den vægtede gennemsnitssats

Indtil 2020 krævede beregningen af den vægtede gennemsnitssats, som medlemsstaterne havde foretaget, mange detaljerede oplysninger om f.eks. forskellige udgiftskategorier, deres momssatser eller fritagne underkategorier. De fleste af disse oplysninger er ikke umiddelbart tilgængelige uden medlemsstaternes detaljerede undersøgelser og beregninger. Den vigtigste bestemmende faktor for den vægtede gennemsnitssats, der udgør ca. 60-80 % af medlemsstaternes momspligtige udgifter, er private husholdningers forbrug. Data om husholdningernes private forbrug, der indgår i medlemsstaternes nationalregnskaber, er offentligt tilgængelige fra Eurostat. Den forenklede vægtede gennemsnitssats bygger på skøn baseret på disse data for husholdningerne, men indeholder ikke beregninger af andre kategorier, f.eks. offentlige indkøb, faste bruttoinvesteringer og virksomhedernes forbrug i produktionen (jf. bilag 14 for en opdeling af forbruget pr. medlemsstat).

Den forenklede vægtede gennemsnitssats (S-WAR) anvender vækstraten for den vægtede gennemsnitssats baseret på husstandsforbrugsdata, benævnt den vægtede gennemsnitssats for husholdningerne (HH-WAR) for år N, med år B som grundlag (referenceår), på den faktiske vægtede gennemsnitssats for basisåret:

S-WARN = WARB x HH – WARN

HH – WARB 

Den vægtede gennemsnitssats for husholdningerne (HH-WAR) beregnes af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC). En detaljeret beskrivelse af metoden findes i bilag 15.

Bilag 13 indeholder en sammenligning mellem den forenklede vægtede gennemsnitssats for 2020 og de faktiske satser.

Ifølge disse skøn lå den forenklede vægtede gennemsnitssats mellem 2021 og 2024 i medlemsstaterne forholdsvis tæt på den faktiske vægtede gennemsnitssats fra 2016. I 13 ud af 27 medlemsstater holdt den forenklede vægtede gennemsnitssats sig inden for en forskel på et procentpoint i forhold til 2016-satsen i alle de observerede år (2021-2024). Der blev kun observeret betydelige ændringer i den vægtede gennemsnitssats på over to procentpoint i nogle få lande: Tyskland, Kroatien, Polen og Rumænien.

Generelt kan ændringer i den forenklede vægtede gennemsnitssats inden for den observerede tidsramme tilskrives ændringer i forbrugsmønstre og momssatser. Momssatsen faldt ofte for elektricitet, gas eller brændstoffer som reaktion mangler i energiforsyningen og dermed forbundne prisstigninger efter det russiske angreb på Ukraine. Disse fald sås i Belgien, Bulgarien, Spanien, Kroatien, Irland, Italien, Polen og Portugal. Lavere satser for fødevarer såsom frugt og grøntsager bidrog også til ændringerne i Spanien, Kroatien, Italien og Polen. I nogle lande, herunder Belgien, Tyskland, Rumænien og Irland, ophævede man de midlertidige momsnedsættelser, der blev gennemført under covid-19-pandemien, hvilket resulterede i stigninger i deres vægtede gennemsnitssatser. Momsfradrag på elektricitet, gas og brændstoffer er også blevet fjernet i nogle lande, f.eks. Polen, hvilket forklarer stigningen i den vægtede gennemsnitssats i 2023 og 2024.

Med hensyn til ændringerne af de nationale momssatser giver bilag 11 en oversigt over de gældende momssatser i hver medlemsstat i perioden 2016-2023.



Figur 6 – Absolut ændring i de forenklede vægtede gennemsnitssatser fra 2021 til 2024 i forhold til den vægtede gennemsnitssats for 2016 (procentpoint)

Kilde: Kommissionens egne beregninger.

I 2024 forventes det, at de fleste momsforanstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at tage hensyn til de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien, er blevet ophævet. Det betyder, at en sammenligning af den vægtede gennemsnitssats for 2016 med den forenklede sats for 2024 bør give en nyttig indikation af tilstrækkeligheden af satsen for 2016 efter pandemien. For de fleste lande lå den vægtede gennemsnitssats i 2024 under 2016-satsen, med fald på mellem 5 % og 10 % for mange lande. Tyskland, Kroatien og Rumænien udviser de største fald på omkring 10 %.

Figur 7 – Relativ ændring i den forenklede vægtede gennemsnitssats for 2024 i forhold til den vægtede gennemsnitssats i 2016 (%)

Kilde: Kommissionens egne beregninger.

3.3.Konklusion på analysen af den vægtede gennemsnitssats

Det kan konkluderes, at analysen af den forenklede estimering af den vægtede gennemsnitssats viser, at anvendelsen af den vægtede gennemsnitssats for 2016 på årene 2021-2024 synes at have været hensigtsmæssig for de fleste medlemsstater. Estimaterne viser, at antallet af lande, hvis vægtede gennemsnitssats ellers ville have været betydeligt anderledes (over 10 %), er meget lille.

Den pågældende periode blev påvirket af flere begivenheder med potentiel indvirkning på de gældende momssatser og dermed på egne indtægter hidrørende fra moms. Midlertidige ændringer af momssatserne i forbindelse med covid-19-foranstaltninger samt større fleksibilitet med hensyn til fastsættelse af momssatser i overensstemmelse med Rådets direktiv (EU) 2022/542 gør det vanskeligt at anslå virkningen af anvendelsen af den fastfrosne sats for 2016 isoleret set. Analysen tyder imidlertid på, at afskaffelsen af den årlige beregning af den vægtede gennemsnitssats havde en begrænset indvirkning på den retfærdige fordeling af momsbidraget til EU-budgettet, samtidig med at den administrative byrde for Kommissionen og medlemsstaterne blev reduceret betydeligt.

4.Konklusion

I denne rapport vurderes funktionen af de momsbaserede egne indtægter efter de ændringer, der blev indført ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2021/769, og navnlig tilstrækkeligheden af den fastfrosne flerårige vægtede gennemsnitssats.

Som beskrevet i kapitel 2 havde ophævelsen af størstedelen af kompensationen og korrektionerne ikke nogen væsentlig indvirkning på størrelsen af grundlaget for egne momsindtægter, mens antallet af åbne forbehold er blevet reduceret. Med den forenklede metode til beregning af momsbaserede egne indtægter med den fastfrosne vægtede gennemsnitssats for 2016 er den administrative byrde for både medlemsstaterne og Kommissionen faldet bemærkelsesværdigt.

Der er i øjeblikket tre medlemsstater, der anvender en foreløbig sats for 2016 på grund af åbne forbehold: Tyskland, Kroatien og Luxembourg (bilag 9 viser den vægtede gennemsnitssats for hver medlemsstat).

Med hensyn til tilstrækkeligheden af den fastfrosne sats viser kapitel 3, at den anslåede virkning af at anvende 2016-satsen i årene 2021-2024 kun førte til afvigelser fra den faktiske sats på mere end et procentpoint for et lille antal medlemsstater. Samlet set blev de anslåede afvigelser mindre i 2024 som følge af de justeringer, der blev foretaget for at imødegå de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien. Disse afvigelser fra den anslåede sats i 2024 varierer fra +4 % til – 11 %.

Bilag 11 indeholder en oversigt over de gældende momssatser i hver medlemsstat i perioden 2016-2023.



Bilag

Bilag 1 Oversigtstabel

Egne momsindtægter i henhold til Rådets forordning 1553/89

Kode

 

 

Negativ

Positiv

Indtægter

 

R.1

Indtægter

 

R.2

Bøder og renter

R.3

Inddrivelsesomkostninger

 

R.4

Beskattede små virksomheder (–)

 

R.5.1

Andre korrektioner (+)

 

R.5.2

Andre korrektioner (–)

R.6

Gradvis nedsættelse af afgift

 

R.7.1

Standardsatslandbrugere (+)

 

R.7.2

Standardsatslandbrugere (–)

R.8

Nettoindtægter

 

 

W

Vægtet gennemsnitssats (%)

 

IB

Mellemliggende grundlag

 

 

 

Kompensationer i grundlaget

 

 

 

SE.1

Afgiftsfritagede små virksomheder (+)

 

E.2

Afgiftsfritagede små virksomheder (–)

 

 

Bilag X, del A, til dir. 2006/112/EF

 

 

 

XA.1

Tandteknikere

XA.2

Offentlig radio og tv

XA.3

Opførte bygninger og byggegrunde

XA.4

Rejsebureauer (uden for EU)

XA.T

I alt bilag X, del A

 

 

Bilag X, del B, til dir. 2006/112/EF

 

 

 

XB.1

Entré til sportsbegivenheder.

 

XB.2

Liberale erhverv

 

XB.3

Offentlig telekommunikation

 

XB.4

Ligbrænding og begravelsesvirksomhed

 

XB.5

Blinde

 

XB.6

Mindesmærker for krigsofre

 

XB.7

Privathospitaler

 

XB.8

Offentlig vandforsyning

 

XB.9

Nye bygninger og byggegrunde

 

XB.10

Passagertransport (indenlandsk strækning)

 

XB.11

Luftfartøjer

 

XB.12

Krigsskibe

 

XB.13

Rejsebureauer (i EU)

 

XB.T

I alt bilag X, del B

 

 

Begrænset fradragsret

 

 

 

RD.C

Biler

RD.E

Udgifter til biler

 

Andre kompensationer

 

 

 

OC.1

Andre kompensationer

 

OC.2

Andre kompensationer

 

 

OC.3

Andre kompensationer

 

 

OC.4

Andre kompensationer

 

 

OC.5

Andre kompensationer

 

OC.6

Andre kompensationer

 

OC.7

Andre kompensationer

C.T

Kompensationer I ALT

 

 

Endeligt momsberegningsgrundlag

 

 

Kilde: Europa-Kommissionen



Bilag 2 Oversigtstabel 

Egne momsindtægter i henhold til Rådets forordning 1553/89 som ændret ved Rådets forordning 2021/769

Kode

Beskrivelse

Anvendt valuta:

R1

Indtægter

 

R1.1

Eventuelle momsbeløb, der ikke er registreret som indtægter (+)

R1.2

Eventuelle ikke-momsrelaterede beløb, der er registreret som indtægter (-)

NR

Nettoindtægter

R1+R1.1–R1.2

A

Berigtigelse, artikel 3, stk. 2 29 a) Territorialt anvendelsesområde_____ __(+)

 

B

Berigtigelse, artikel 3, stk. 2 30 b) Territorialt anvendelsesområde_______(+-)

 

C1

Berigtigelse, artikel 3, stk. 2, litra c) Overtrædelse 1 _________(+)

 

C2

Berigtigelse, artikel 3, stk. 2, litra c) Overtrædelse 2 _________(+)

 

…

……

 

Cn

Berigtigelse, artikel 3. 2 c) Overtrædelse n _________(+)

 

TC

Samlede korrektioner

A+eller–B+C1…Cn

CNR

Berigtigede nettoindtægter

NR+eller–TC

WAR

Flerårig vægtet gennemsnitssats (%) 31

nn,nnnn%

FB

Endeligt grundlag (uden loft) for egne momsindtægter

CNR/WAR

Kilde: Europa-Kommissionen



Bilag 3 Beskrivelse af kompensationer og berigtigelser

Titel

Beskrivelse

Formål

Retsgrundlag

R.2 Bøder og renter

At fjerne elementer, der ikke er moms, men som bogføres sammen med moms.

Kun opkrævet moms bør udgøre grundlaget for de momsbaserede egne indtægter.

Artikel 2, stk. 1, i den tidligere CR 1553/89 og momsdirektivets artikel 2.

R.3 Inddrivelsesomkostninger

R.4 Små afgiftspligtige virksomheder

At udelukke sådanne små virksomheder med en omsætning på under 10 000 EUR.

Medlemsstaterne har mulighed for at udelukke disse virksomheder i situationer, hvor de støder på vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af den normale momsordning.

Artikel 2, stk. 3, i den tidligere CR 1553/89 og afsnit XXI, kapitel 1, afdeling 1, i momsdirektivet.

R.5.1 og R.5.2 Andre korrektioner

Korrektion for andre elementer, der påvirker R.1 "Opkrævede indtægter" positivt eller negativt.

Kun opkrævet moms bør udgøre grundlaget for de momsbaserede egne indtægter. Korrektionerne fratrækker ikke-momselementer og tilføjer momselementer, der er registreret andetsteds

Artikel 2, stk. 1, i den tidligere CR 1553/89 og momsdirektivets artikel 2.

R.6 Gradvis nedsættelse af afgift

Virksomheder med en omsætning på over 10 000 EUR  kan på en glidende skala fritages for at betale den skyldige moms.

At lette den administrative byrde for små virksomheder i forbindelse med anvendelsen af den normale momsordning.

Artikel 5, stk. 1, i den tidligere CR 1553/89 og afsnit XXI, kapitel 1, afdeling 1, i momsdirektivet.

R.7.1 og R.7.2 Fastsatslandbrugere

Da visse landbrugere udfører deres momsforpligtelser forskelligt, skal virkningen heraf omsættes til en positiv eller negativ indvirkning på R.1 "Opkrævede indtægter".

At lette den administrative byrde for landbrugerne i forbindelse med anvendelsen af den normale momsordning.

Artikel 5, stk. 2, i den tidligere CR 1553/89 og afsnit XXI, kapitel 2, i momsdirektivet.

SE.1 og SE.2 Små afgiftsfritagne virksomheder

At medtage sådanne små virksomheder med en omsætning på over 10 000 EUR, der er fritaget og derfor ikke er omfattet af de normale momsforpligtelser.

At omfatte fritagne virksomheder med en omsætning på mellem 10 000 EUR  og de nationale fritagelsestærskler, som om de havde været underlagt de normale momsforpligtelser.

Artikel 6, stk. 1, i den tidligere CR 1553/89 og afsnit XXI, kapitel 1, afdeling 1, i momsdirektivet.

XA.1 Tandteknikere

Udelukkelse af momsindtægter i forbindelse med visse leveringer, der er omfattet af R.1, men som ikke bør være det.

At fritage leveringer, der er afgiftspligtige i en medlemsstat, men som bør være fritaget.

Artikel 2, stk. 2, andet led, og artikel 6, stk. 2, første led, i den tidligere CR 1553/89, momsdirektivets artikel 370 og bilag X, del A.

XA.2 Offentlig radio og tv

XA.3 Opførte bygninger og byggegrunde

XA.4 Rejsebureauer (uden for EU)

XB.1 Entré til sportsbegivenheder

Medtagelse af momsindtægter i forbindelse med visse leveringer, der ikke er omfattet af R.1, men som bør være det.

Tilbageførsel af moms på leveringer, der er fritaget i en medlemsstat, men som bør afgiftsbelægges.

Artikel 2, stk. 2, tredje led, og artikel 6, stk. 2, andet led, i den tidligere CR 1553/89, momsdirektivets artikel 371 og bilag X, del B.

XB.2 Liberale erhverv

XB.3 Offentlig telekommunikation

XB.4 Ligbrænding og begravelsesvirksomhed

XB.5 Blinde

XB.6 Mindesmærker for krigsofre

XB.7 Privathospitaler

XB.8 Offentlig vandforsyning

XB.9 Nye bygninger og byggegrunde

XB.10 Personbefordring

XB.11 Luftfartøjer

XB.12 Krigsskibe

XB.13 Rejsebureauer

RD.C Firmabiler

Denne kompensation er ikke-obligatorisk for medlemsstaterne. Når den generelle fradragsret er begrænset, er der behov for en negativ kompensation, da R.1 "Opkrævede indtægter" ellers ville være overvurderet i forhold til andre medlemsstater, hvor fradragsretten for disse leveringer ikke er begrænset.

Justering af R.1 "Opkrævede indtægter" for at efterligne en situation, hvor disse leveringer ikke er omfattet af begrænsede fradragsrettigheder.

Artikel 6, stk. 4, i den tidligere CR 1553/89 og momsdirektivets artikel 176.

RD.E Udgifter til firmabiler

OC.1 – OC.n Andre kompensationer

Typiske eksempler på "Andre kompensationer" vedrører overtrædelser, overtrædelseslignende afvigelser fra momsdirektivet eller visse momsaspekter af en medlemsstats territoriale særtræk.

Tilbageførsel af moms på leveringer, der ikke er genstand for en overtrædelse eller behandles på en måde, der på anden måde afviger fra den normale momsbehandling i andre medlemsstater.

Artikel 2, stk. 1, i den tidligere CR 1553/89 og momsdirektivets artikel 2.

Kilde: Europa-Kommissionen

Bilag 4 Sammenligning af momsgrundlagene for medlemsstater med loft i 2020 og 2023

2020

2023

Land

Før loft

Efter loft

Forskel

Før loft

Efter loft

Forskel

Mia. EUR

Mia. EUR

%

Mia. EUR

Mia. EUR

%

Kroatien

33,212

24,518

– 26 %

43,376

36,747

– 15 %

Cypern

15,360

9,834

– 36 %

19,320

13,391

– 31 %

Luxembourg

30,402

21,357

– 30 %

41,205

27,719

– 33 %

Malta

9,183

5,784

– 37 %

9,745

8,403

– 14 %

Polen

254,114

248,794

– 2 %

359,996

351,380

– 2 %

Portugal

102,256

97,793

– 4 %

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Slovenien

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

31,842

31,759

0 %

Kilde: Endelig vedtagelse (EU, Euratom) 2021/118 af Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 9 for regnskabsåret 2020, Endelig vedtagelse (EU, Euratom) 2023/2750 af Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4 for regnskabsåret 2023.

Bemærk: Loftet gælder ikke for de øvrige medlemsstater, da deres momsgrundlag er under 50 % af deres BNI.



Bilag 5 Udvikling i momsgrundlag pr. medlemsstat (mia. EUR)

Medlemsstat

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Belgien

177

187

195

196

171

207

222

Bulgarien

22

24

26

29

29

34

40

Tjekkiet

70

81

87

92

89

99

118

Danmark

105

110

115

118

114

148

141

Tyskland

1 300

1 357

1 407

1 457

1 432

1 500

1 702

Estland

10

11

12

13

13

15

17

Irland

78

86

88

94

78

96

117

Grækenland

70

70

74

79

69

74

89

Spanien

495

508

564

564

500

578

659

Frankrig

989

1 057

1 104

1 113

1 043

1 209

1 314

Kroatien

28

30

33

37

31

35

40

Italien

659

702

713

733

645

764

897

Cypern

12

14

16

16

16

16

19

Letland

11

11

12

13

13

14

18

Litauen

15

17

18

20

18

24

29

Luxembourg

27

27

28

30

30

35

40

Ungarn

44

48

54

60

57

60

70

Malta

7

7

8

9

8

7

9

Nederlandene

290

303

326

335

329

381

431

Østrig

159

168

173

178

173

184

212

Polen

171

224

242

252

238

276

315

Portugal

91

99

104

113

103

106

127

Rumænien

62

68

78

82

78

86

102

Slovenien

19

20

22

22

20

24

27

Slovakiet

28

31

34

36

37

40

45

Finland

93

96

100

105

102

114

121

Sverige

201

205

206

208

219

230

234

I alt

5 231

5 565

5 839

6 006

5 654

6 355

7 154

Kilde: Medlemsstaternes momsopgørelser for regnskabsårene 2016-2022.



Bilag 6 Udvikling i momssaldi (mio. EUR)*

Medlemsstat

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Belgien

12,33

15,02

15,37

– 8,42

– 57,72

31,76

– 13,23

Bulgarien

2,32

4,58

1,92

4,68

5,46

7,14

8,46

Tjekkiet

5,12

20,69

10,67

8,35

– 4,18

9,59

20,28

Danmark

4,54

2,63

– 21,97

– 9,11

25,42

71,18

4,42

Tyskland

– 6,57

14,07

14,67

– 3,28

106,98

104,48

268,70

Estland

0,14

1,09

0,49

0,65

0,32

3,08

3,00

Irland

– 9,95

0,84

17,06

2,03

– 41,81

11,46

27,42

Grækenland

– 53,43

– 12,05

– 4,82

14,16

0,07

– 42,82

41,17

Spanien

67,71

– 9,52

128,69

85,19

– 73,72

78,88

160,69

Frankrig

58,70

98,94

111,62

57,41

27,59

253,03

322,78

Kroatien

2,75

2,88

2,55

2,99

11,28

9,02

11,13

Italien

262,80

145,51

87,06

48,96

– 15,63

230,68

580,28

Cypern

1,49

2,37

3,49

1,48

2,32

1,96

4,63

Letland

1,82

1,54

2,94

3,15

3,25

1,39

6,44

Litauen

1,13

0,71

2,26

3,08

0,74

10,26

17,26

Luxembourg

3,28

4,75

– 8,57

– 1,97

46,02

11,57

– 8,04

Ungarn

– 1,77

– 1,54

8,47

11,37

13,65

11,04

26,90

Malta

0,81

1,38

– 0,05

2,76

2,65

2,53

3,61

Nederlandene

17,27

– 0,77

7,72

– 1,04

17,14

136,32

48,76

Østrig

5,24

– 1,22

5,51

1,65

2,32

16,49

39,83

Polen

– 21,72

100,22

100,90

117,91

– 12,60

79,52

58,82

Portugal

9,11

6,14

9,15

11,63

2,66

1,80

20,91

Rumænien

19,50

5,60

10,15

17,41

– 6,63

29,37

69,54

Slovenien

1,37

2,74

3,68

0,78

– 4,69

5,17

2,74

Slovakiet

4,19

5,78

12,34

10,68

8,82

10,81

9,99

Finland

5,12

7,82

3,68

11,69

– 0,13

7,16

114,83

Sverige

6,85

3,54

– 0,01

7,86

8,13

15,35

7,57

I alt

400,15

423,73

524,96

402,03

67,72

1 108,22

1 858,89

Kilde: EU's årsregnskaber og Europa-Kommissionens beregninger.

*Balanceøvelsen justerer dataene årligt for det senest tilgængelige år og for tidligere år.

Bilag 7 Forbehold pr. medlemsstat

 

Samlet antal forbehold  
den 31. december 2023

Heraf forbehold, der dækker 2021 og 2022

Belgien

1

–

Bulgarien

–

–

Tjekkiet

–

–

Danmark

7

–

Tyskland

8

–

Estland

–

–

Irland

9

–

Grækenland

5

2

Spanien

–

–

Frankrig

2

–

Kroatien

2

–

Italien

3

1

Cypern

–

–

Letland

–

–

Litauen

–

–

Luxembourg

5

–

Ungarn

–

–

Malta

–

–

Nederlandene

4

–

Østrig

5

–

Polen

–

–

Portugal

–

–

Rumænien

11

3

Slovenien

–

–

Slovakiet

–

–

Finland

2

1

Sverige

1

–

UK

1

–

I alt

66

7

Kilde: Europa-Kommissionen


Bilag 8 Spørgeskema til medlemsstaterne

Spørgeskema til den rapport, der er nævnt i artikel 13a i Rådets forordning 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften.

1.Hvor tilfreds er du på en skala fra 1 til 10 (hvor 10 er det højeste pointtal) med det nye system, der blev indført ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/769 af 30. april 2021, sammenlignet med det gamle system med hensyn til den tid/de ressourcer, der er nødvendige for at udarbejde den årlige opgørelse og forberede og deltage i en kontrol (hel cyklus)?

2.Hvad er de elementer i det nye momsbaserede system for egne indtægter, som du værdsætter mest?

3.Hvad er de elementer i det nye momsbaserede system for egne indtægter, som du værdsætter mindst?

4.Førte indførelsen af det nye system til en reduktion af antallet af personer, arbejdsbyrden, omkostningerne eller andre ressourcer?

5.Hvis svaret på spørgsmål 4 er ja, bedes du kvantificere de besparelser, som reformen har muliggjort i forbindelse med udarbejdelsen af opgørelserne samt forberedelsen af og deltagelsen i inspektioner (i årsværk, arbejdsbyrde, omkostninger eller andre ressourcer, alt efter hvad der er relevant)?



Bilag 9 vægtede gennemsnitssatser og status for 2016

Medlemsstat

Vægtet gennemsnitssats 2016 (%)

Antal forbehold

Status

Belgien

16,1119 %

–

Endelig

Bulgarien

19,7258 %

–

Endelig

Tjekkiet

18,9045 %

–

Endelig

Danmark

25,0000 %

–

Endelig

Tyskland*

16,7396 %

1

Foreløbig

Estland

19,2187 %

–

Endelig

Irland*

16,2875 %

2

Foreløbig

Grækenland

20,3585 %

–

Endelig

Spanien

14,5883 %

–

Endelig

Frankrig

15,3663 %

–

Endelig

Kroatien*

22,0014 %

1

Foreløbig

Italien

15,5720 %

–

Endelig

Cypern

13,6041 %

–

Endelig

Letland

19,7217 %

–

Endelig

Litauen

19,7924 %

–

Endelig

Luxembourg

13,0210 %

3

Foreløbig

Ungarn

24,3450 %

–

Endelig

Malta

13,5716 %

–

Endelig

Nederlandene

16,4194 %

–

Endelig

Østrig

16,6805 %

–

Endelig

Polen

17,0229 %

–

Endelig

Portugal

17,7076 %

–

Endelig

Rumænien

18,6242 %

–

Endelig

Slovenien

17,4687 %

–

Endelig

Slovakiet

19,1907 %

–

Endelig

Finland

20,6655 %

–

Endelig

Sverige

21,1007 %

–

Endelig

Kilde: Medlemsstaternes momsopgørelser for regnskabsåret 2016.

*Dataene i dette bilag er fra marts 2024. Efter kontroller foretaget efter marts 2024 blev procentsatsen for Irland endelig (den nye procentsats er 16,2875). Desuden blev den foreløbige procentsats for Tyskland ændret til 16,7453 og for Kroatien til 22,0578.



Bilag 10 Liste over Rådets direktiver om ændring af momsdirektivet siden år 2016

1.Rådets direktiv (EU) 2016/856 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen.

2.Rådets direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere.

3.Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer.

4.Rådets direktiv (EU) 2018/912 af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen.

5.Rådets direktiv (EU) 2018/1695 af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig.

6.Rådets direktiv (EU) 2018/1713 af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter.

7.Rådets direktiv (EU) 2018/1910 af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

8.Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Campione d'Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF.

9.Rådets direktiv (EU) 2019/1995 af 21. november 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer.

10.Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. december 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer.

11.Rådets Direktiv (EU) 2020/284 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere.

12.Rådets direktiv (EU) 2020/1756 af 20. november 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår identifikation af afgiftspligtige personer i Nordirland.

13.Rådets direktiv (EU) 2020/2020 af 7. december 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår midlertidige foranstaltninger vedrørende merværdiafgift på covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som reaktion på covid-19-pandemien.

14.Rådets direktiv (EU) 2021/1159 af 13. juli 2021 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår midlertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien.

15.Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så vidt angår satser for merværdiafgiften.

16.Rådets direktiv (EU) 2022/890 af 3. juni 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår forlængelse af anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig.



Bilag 11 Momssatser, der gælder i medlemsstaterne

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

BE

6 %, 12 %, 21 %

6 %, 12 %, 21 %

6 %, 12 %, 21 %

6 %, 12 %, 21 %

6 %, 12 %, 21 %

6 %, 12 %, 21 %

6 %, 12 %, 21 %

6 %, 12 %, 21 %

BG

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

CZ

10 %, 15 %, 21 %

10 %, 15 %, 21 %

10 %, 15 %, 21 %

10 %, 15 %, 21 %

10 %, 15 %, 21 %

10 %, 15 %, 21 %

10 %, 15 %, 21 %

10 %, 15 %, 21 %

DK

25 %

25 %

25 %

25 %

25 %

25 %

25 %

25 %

DE

7 %, 19 %

7 %, 19 %

7 %, 19 %

7 %, 19 %

7 %, 19 %

5/7 %, 16/19 %

7 %, 19 %

7 %, 19 %

EE

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

9 %, 20 %

5 %, 9 %, 20 %

5 %, 9 %, 20 %

IE

4,8 %, 9 %, 13,5 %, 23 %

4,8 %, 9 %, 13,5 %, 23 %

4,8 %, 9 %, 13,5 %, 23 %

4,8 %, 9 %, 13,5 %, 23 %

4,8 %, 9 %, 13,5 %, 23/21 %

4,8 %, 9 %, 13,5 %, 21/23 %

4,8 %, 9 %, 13,5 %, 23 %

4,8 %, 9 %, 13,5 %, 23 %

EL

6 %, 13 %, 24 %

6 %, 13 %, 24 %

6 %, 13 %, 24 %

6 %, 13 %, 24 %

6 %, 13 %, 24 %

6 %, 13 %, 24 %

6 %, 13 %, 24 %

6 %, 13 %, 24 %

ES

4 %, 10 %, 21 %

4 %, 10 %, 21 %

4 %, 10 %, 21 %

4 %, 10 %, 21 %

4 %, 10 %, 21 %

4 %, 10 %, 21 %

4 %, 10 %, 21 %

4 %, 10 %, 21 %

FR

2,1 %, 5,5 %, 10 %, 20 %

2,1 %, 5,5 %, 10 %, 20 %

2,1 %, 5,5 %, 10 %, 20 %

2,1 %, 5,5 %, 10 %, 20 %

2,1 %, 5,5 %, 10 %, 20 %

2,1 %, 5,5 %, 10 %, 20 %

2,1 %, 5,5 %, 10 %, 20 %

2,1 %, 5,5 %, 10 %, 20 %

HR

5 %, 13 %, 25 %

5 %, 13 %, 25 %

5 %, 13 %, 25 %

5 %, 13 %, 25 %

5 %, 13 %, 25 %

5 %, 13 %, 25 %

5 %, 13 %, 25 %

5 %, 13 %, 25 %

IT

4 %, 5 %, 10 %, 22 %

4 %, 5 %, 10 %, 22 %

4 %, 5 %, 10 %, 22 %

4 %, 5 %, 10 %, 22 %

4 %, 5 %, 10 %, 22 %

4 %, 5 %, 10 %, 22 %

4 %, 5 %, 10 %, 22 %

4 %, 5 %, 10 %, 22 %

CY

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

3 %, 5 %, 9 %, 19 %

LV

12 %, 21 %

12 %, 21 %

12 %, 21 %

5 %, 12 %, 21 %

5 %, 12 %, 21 %

5 %, 12 %, 21 %

5 %, 12 %, 21 %

5 %, 12 %, 21 %

LT

5 %, 9 %, 21 %

5 %, 9 %, 21 %

5 %, 9 %, 21 %

5 %, 9 %, 21 %

5 %, 9 %, 21 %

5 %, 9 %, 21 %

5 %, 9 %, 21 %

5 %, 9 %, 21 %

LU

3 %, 8 %, 14 %, 17 %

3 %, 8 %, 14 %, 17 %

3 %, 8 %, 14 %, 17 %

3 %, 8 %, 14 %, 17 %

3 %, 8 %, 14 %, 17 %

3 %, 8 %, 14 %, 17 %

3 %, 8 %, 14 %, 17 %

3 %, 7 %, 13 %, 16 %

HU

5 %, 18 %, 27 %

5 %, 18 %, 27 %

5 %, 18 %, 27 %

5 %, 18 %, 27 %

5 %, 18 %, 27 %

5 %, 18 %, 27 %

5 %, 18 %, 27 %

5 %, 18 %, 27 %

MT

5 %, 7 %, 18 %

5 %, 7 %, 18 %

5 %, 7 %, 18 %

5 %, 7 %, 18 %

5 %, 7 %, 18 %

5 %, 7 %, 18 %

5 %, 7 %, 18 %

5 %, 7 %, 18 %

NL

6 %, 21 %

6 %, 21 %

6 %, 21 %

9 %, 21 %

9 %, 21 %

9 %, 21 %

9 %, 21 %

9 %, 21 %

AT

10 %, 13 %, 20 %

10 %, 13 %, 20 %

10 %, 13 %, 20 %

10 %, 13 %, 20 %

5 %, 10 %, 13 %, 20 %

5 %, 10 %, 13 %, 20 %

10 %, 13 %, 20 %

10 %, 13 %, 20 %

PL

5 %, 18 %, 23 %

5 %, 18 %, 23 %

5 %, 18 %, 23 %

5 %, 18 %, 23 %

5 %, 18 %, 23 %

5 %, 18 %, 23 %

5 %, 18 %, 23 %

5 %, 18 %, 23 %

PT

6 %, 13 %, 23 %

6 %, 13 %, 23 %

6 %, 13 %, 23 %

6 %, 13 %, 23 %

6 %, 13 %, 23 %

6 %, 13 %, 23 %

6 %, 13 %, 23 %

6 %, 13 %, 23 %

RO

5 %, 9 %, 20 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

5 %, 9 %, 19 %

SI

9,5 %, 22 %

9,5 %, 22 %

9,5 %, 22 %

9,5 %, 22 %

5 %, 9,5 %, 22 %

5 %, 9,5 %, 22 %

5 %, 9,5 %, 22 %

5 %, 9,5 %, 22 %

SK

10 %, 20 %

10 %, 20 %

10 %, 20 %

10 %, 20 %

10 %, 20 %

10 %, 20 %

10 %, 20 %

10 %, 20 %

FI

10 %, 14 %, 24 %

10 %, 14 %, 24 %

10 %, 14 %, 24 %

10 %, 14 %, 24 %

10 %, 14 %, 24 %

10 %, 14 %, 24 %

10 %, 14 %, 24 %

10 %, 14 %, 24 %

SE

6 %, 12 %, 25 %

6 %, 12 %, 25 %

6 %, 12 %, 25 %

6 %, 12 %, 25 %

6 %, 12 %, 25 %

6 %, 12 %, 25 %

6 %, 12 %, 25 %

6 %, 12 %, 25 %

Kilde: Taxes in Europe-databasen, tidligere offentliggjort liste over momssatser, offentligt tilgængelige oplysninger.

Bilag 12 Vægtede gennemsnitssatser i medlemsstaterne, 2016-2020, i %

Medlemsstat

2016

2017

2018

2019

2020

Belgien

16,1119

16,0177

15,9033

16,0603

15,9622

Bulgarien

19,7258

19,7290

19,7185

19,7149

19,5845

Tjekkiet

18,9045

18,8680

18,8187

18,7778

18,4913

Danmark

25,0000

25,0000

25,0000

25,0000

25,0000

Tyskland

16,7396

16,7185

16,7355

16,7636

15,4041

Estland

19,2187

19,2257

19,1851

19,1873

19,1596

Irland

16,2875

16,3228

16,5002

16,5307

16,3979

Grækenland

20,3585

20,6506

20,6097

19,9687

18,4146

Spanien

14,5883

14,4696

14,3250

14,6177

14,5594

Frankrig

15,3663

15,2702

15,2840

15,4303

15,379

Kroatien

22,0014

21,4101

21,5697

20,3610

21,0095

Italien

15,5720

15,4768

15,4872

15,5858

15,5942

Cypern

13,6041

13,2560

12,5966

12,7172

13,5437

Letland

19,7217

19,8917

19,6934

19,7677

19,7213

Litauen

19,7924

20,0566

19,8387

19,8857

19,8848

Luxembourg

13,0210

12,8644

13,4055

13,2147

12,931

Ungarn

24,3450

23,8176

22,9542

23,1810

22,8911

Malta

13,5716

13,6878

13,5302

13,5795

13,3496

Nederlandene

16,4194

16,4882

16,1383

16,9233

17,0848

Østrig

16,6805

16,6223

16,8065

16,6780

15,892

Polen

17,0229

16,9906

16,9136

17,0331

17,1593

Portugal

17,7076

17,0838

17,0488

16,8203

16,942

Rumænien

18,6242

16,9892

16,7183

16,8408

16,4777

Slovenien

17,4687

17,4037

17,2777

17,3087

17,2753

Slovakiet

19,1907

19,2161

19,1329

18,9486

18,7725

Finland

20,6655

20,6719

20,6995

20,6476

20,6691

Sverige

21,1007

21,1800

21,2425

21,2911

21,2327

Kilde: Medlemsstaternes momsopgørelser for regnskabsårene 2016-2020.



Bilag 13 Forenklet vægtet gennemsnitssats for 2020 i forhold til den faktiske vægtede gennemsnitssats for 2020

For at eksemplificere og teste nøjagtigheden af den forenklede vægtede gennemsnitssats indeholder dette bilag beregninger af den forenklede vægtede gennemsnitssats for 2020 med den vægtede gennemsnitssats for 2019 som grundlag.

S-WAR2020 = WAR2019 x HH-WAR2020  

HH-WAR2019

For at kontrollere nøjagtigheden af overslaget indeholder tabellen en sammenligning med den faktiske vægtede gennemsnitssats for 2020, som medlemsstaterne har indberettet i deres årsregnskaber, og som Kommissionen har kontrolleret. For de fleste lande ligger den forenklede vægtede gennemsnitssats tæt op ad den faktiske vægtede gennemsnitssats, med en forskel på mindre end 0,2 procentpoint mellem de to. Når den vægtes med momsgrundlaget for det pågældende land, afviger den forenklede vægtede gennemsnitssats i gennemsnit kun med 0,10 procentpoint fra den faktiske vægtede gennemsnitssats for 2020.

Hvis denne forenklede metode var blevet anvendt i stedet for den fulde beregning af den vægtede gennemsnitssats, ville den finansielle virkning have været minimal. Medlemsstaternes samlede bidrag ville kun være faldet med 14,9 mio. EUR i 2020. For de fleste medlemsstater ville bidragene have været lavere eller upåvirkede på grund af loftet.

Medlemsstat

Forenklet vægtet gennemsnitssats 2020

Faktisk vægtet gennemsnitssats 2020

Forskel (i procentpoint):

Virkningen af anvendelsen af den forenklede vægtede gennemsnitssats for egne indtægter

(mio. EUR)

Relativ virkning for egne indtægter

Belgien

16,08 %

15,96 %

0,12 %

3,8

0,7 %

Bulgarien

19,70 %

19,58 %

0,12 %

0,0

0,0 %

Tjekkiet

18,54 %

18,49 %

0,05 %

0,7

0,3 %

Danmark

25,00 %

25,00 %

0,00 %

0,0

0,0 %

Tyskland*

16,66 %

15,40 %

1,25 %

321,9

7,5 %

Estland

19,19 %

19,16 %

0,03 %

0,1

0,1 %

Irland

16,49 %

16,40 %

0,09 %

1,3

0,5 %

Grækenland

17,09 %

18,41 %

– 1,32 %

– 16,0

– 7,7 %

Spanien

14,59 %

14,56 %

0,03 %

3,1

0,2 %

Frankrig

15,42 %

15,38 %

0,05 %

9,2

0,3 %

Kroatien

19,48 %

21,01 %

– 1,53 %

0,0

0,0 %

Italien

15,58 %

15,59 %

– 0,01 %

– 1,2

– 0,1 %

Cypern

12,72 %

13,54 %

– 0,82 %

0,0

0,0 %

Letland

19,79 %

19,72 %

0,06 %

0,1

0,3 %

Litauen

19,91 %

19,88 %

0,02 %

0,1

0,1 %

Luxembourg

13,36 %

12,93 %

0,42 %

0,0

0,0 %

Ungarn

22,73 %

22,89 %

– 0,16 %

– 1,2

– 0,7 %

Malta

13,52 %

13,35 %

0,17 %

0,0

0,0 %

Nederlandene

16,94 %

17,08 %

– 0,15 %

– 8,5

– 0,9 %

Østrig

16,66 %

15,89 %

0,77 %

24,1

4,7 %

Polen

17,05 %

17,16 %

– 0,11 %

– 4,5

– 0,6 %

Portugal

16,79 %

16,94 %

– 0,15 %

0,0

0,0 %

Rumænien

16,70 %

16,48 %

0,22 %

3,0

1,3 %

Slovenien

17,31 %

17,28 %

0,03 %

0,1

0,2 %

Slovakiet

18,62 %

18,77 %

– 0,15 %

– 0,9

– 0,8 %

Finland

20,66 %

20,67 %

– 0,01 %

– 0,1

0,0 %

Sverige

21,29 %

21,23 %

0,06 %

1,7

0,3 %

EU-gennemsnit

0,25 %

2,9

Vægtet gennemsnit for EU  
(efter momsgrundlag)

0,10 %

I alt

14,9

Kilder: Medlemsstaternes momsopgørelser for regnskabsårene 2019 og 2020, EUROMOD-forbrugsdata (se forklaring nedenfor) kalibreret til Eurostats husstandsforbrugsdata efter COICOP (klassifikation af individuelt forbrug efter formål) trecifret forbrugskategori for årene 2017-2018, "Taxes in Europe"-databasen, momssatser efter COICOP femcifret forbrugskategori for 2019-2020. Kommissionens egne beregninger.

*: Den store forskel mellem S-WAR (den forenklede vægtede gennemsnitssats) og den faktiske WAR (den vægtede gennemsnitssats) for Tyskland kan forklares ved nedsættelsen af standardmomssatserne og de nedsatte momssatser i 2020, som ikke afspejles i de data, der ligger til grund for S-WAR. Tyskland er derfor udelukket fra gennemsnit og totaler.



Bilag 14 Fordeling af momspligtigt forbrug efter kategori, 2020

Husholdningernes forbrug

Offentlige indkøb

Faste bruttoinvesteringer

Forbrug i produktionen

Belgien

61 %

4 %

16 %

18 %

Bulgarien

75 %

7 %

5 %

14 %

Tjekkiet

59 %

7 %

13 %

21 %

Danmark

–

–

–

–

Tyskland

65 %

5 %

16 %

14 %

Estland

64 %

10 %

17 %

9 %

Irland

66 %

7 %

16 %

12 %

Grækenland

85 %

7 %

4 %

4 %

Spanien

74 %

7 %

11 %

8 %

Frankrig

62 %

3 %

17 %

17 %

Kroatien

73 %

8 %

9 %

9 %

Italien

72 %

7 %

12 %

9 %

Cypern

59 %

3 %

14 %

24 %

Letland

75 %

8 %

11 %

6 %

Litauen

81 %

6 %

8 %

5 %

Luxembourg

56 %

3 %

6 %

7 %

Ungarn

66 %

12 %

15 %

7 %

Malta

76 %

9 %

9 %

6 %

Nederlandene

60 %

8 %

16 %

16 %

Østrig

77 %

7 %

9 %

7 %

Polen

73 %

7 %

9 %

11 %

Portugal

75 %

7 %

6 %

12 %

Rumænien

43 %

5 %

14 %

38 %

Slovenien

70 %

9 %

10 %

10 %

Slovakiet

69 %

6 %

10 %

15 %

Finland

62 %

18 %

9 %

11 %

Sverige

58 %

12 %

18 %

13 %

Kilder: Medlemsstaternes momsopgørelser for regnskabsåret 2020. Kommissionens egne beregninger.

Bilag 15 Detaljeret redegørelse for beregningen af den vægtede gennemsnitssats for husholdningerne (HH-WAR)

Dette bilag indeholder en detaljeret forklaring på den vægtede gennemsnitssats for husholdningernes forbrug, benævnt den vægtede gennemsnitssats for husholdningerne. Det er hovedkomponenten i beregningen af den forenklede vægtede gennemsnitssats, dvs. den forenklede vægtede gennemsnitssats beregnes ved at anvende vækstraten for den vægtede gennemsnitssats for husholdningerne på den (faktiske) vægtede gennemsnitssats for et referenceår. Denne vægtede gennemsnitssats for husholdningerne er beregnet af JRC i Sevilla.

De underliggende data om forbrugsudgifter stammer fra EUROMOD  32 , der anvender mikrodata fra EU's statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) og husstandsbudgetundersøgelsen (henholdsvis 2019 og 2015 for de fleste lande). Disse resultater kan kalibreres for at afspejle de nationalregnskabstal, der er tilgængelige fra Eurostat, og som benævnes "husholdningernes endelige forbrugsudgifter efter forbrugsformål (COICOP trecifret)". Til beregning af den vægtede gennemsnitssats i år n anvender medlemsstaterne forbrugsdata fra år n–2. Det betyder, at nationalregnskabets forbrugsdata fra år n–2 blev anvendt til kalibrering af forbrugsdataene.

Skønnet over den vægtede gennemsnitssats kræver også momssatser pr. forbrugskategori, som indsamles fra "Taxes in Europe"-databasen og kontrolleres i forhold til national lovgivning. For hver COICOP femcifret kategori (ca. 200 kategorier for de fleste lande) angives en enkelt momssats manuelt. Hvis der gælder flere satser (f.eks. fordi der er forskellige produkter inden for den 5-cifrede kategoripakke, eller satserne varierer i løbet af året), anvendes den mest udbredte sats 33 .

Fritagne forbrugskategorier, som ikke bidrager til momsgrundlaget, identificeres ved hjælp af dokumentet "VAT rates applied in the Member States of the European Union" fra GD TAXUD for 2019 og momsdirektivet 2006/112. Disse undtagelser antages at forblive konstante i årenes løb.

Den vægtede gennemsnitssats for husholdningerne for hver medlemsstat anslås derefter som de implicitte satser, hvor momsforpligtelserne divideres med private husholdningers forbrugsudgifter:

Hvor HH-WAR er den vægtede gennemsnitssats for husholdningerne for en given medlemsstat og et givet år, og  er henholdsvis de samlede momsforpligtelser og de samlede forbrugsudgifter for alle forbrugsudgifter, der ikke er fritaget for moms. Forbrugskategorier med nulsatser er medtaget. angiver, at og er blevet kalibreret til nationalregnskaberne.

Bilag 16 Forenklede vægtede gennemsnitssatser for 2021-2024 med 2019 som reference

Medlemsstat

2021

2022

2023

2024

Belgien

16,04 %

15,81 %

15,18 %

14,97 %

Bulgarien

18,98 %

19,32 %

18,69 %

18,54 %

Tjekkiet

17,62 %

17,97 %

17,93 %

17,55 %

Danmark

25,00 %

25,00 %

25,00 %

25,00 %

Tyskland

15,76 %

15,82 %

15,85 %

16,24 %

Estland

19,18 %

19,17 %

19,13 %

19,88 %

Irland

15,07 %

15,67 %

15,19 %

16,11 %

Grækenland

17,12 %

17,46 %

17,41 %

17,33 %

Spanien

14,24 %

14,09 %

13,63 %

14,46 %

Frankrig

15,40 %

15,39 %

15,56 %

15,98 %

Kroatien

19,45 %

18,06 %

18,17 %

18,27 %

Italien

15,53 %

15,03 %

15,06 %

14,62 %

Cypern

12,66 %

12,95 %

12,76 %

11,91 %

Letland

19,80 %

19,71 %

19,81 %

19,92 %

Litauen

19,84 %

19,47 %

19,38 %

19,92 %

Luxembourg

13,34 %

13,46 %

13,03 %

13,66 %

Ungarn

22,63 %

23,30 %

23,03 %

22,50 %

Malta

13,50 %

14,31 %

13,84 %

14,05 %

Nederlandene

16,86 %

17,19 %

17,31 %

16,96 %

Østrig

15,40 %

16,84 %

17,11 %

16,52 %

Polen

16,97 %

12,99 %

15,47 %

17,52 %

Portugal

16,53 %

16,62 %

16,25 %

16,31 %

Rumænien

16,73 %

16,67 %

16,99 %

16,84 %

Slovenien

17,27 %

17,23 %

17,52 %

17,59 %

Slovakiet

18,63 %

18,54 %

17,87 %

17,38 %

Finland

20,66 %

20,66 %

20,78 %

20,30 %

Sverige

21,29 %

21,53 %

21,78 %

21,53 %

Simpelt gennemsnit

17,46 %

17,42 %

17,40 %

17,48 %

Gennemsnit, vægtet efter momsgrundlag

16,34 %

16,14 %

16,23 %

16,45 %

Kilde: Beregninger foretaget af Europa-Kommissionen

(1)

Artikel 13a i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/769 af 30. april 2021.

(2)

Rådets afgørelse af 21. april 1970, 70/243/EKSF, EØF, Euratom.

(3)

I 1970 blev den maksimale bidragssats fastsat til 1 %. Udvidelsen med Spanien og Portugal udløste en stigning til maksimalt 1,4 %. Ved beslutning 2000/597/EF af 29. september 2000 blev bidragssatsen nedsat til 0,5 %.

(4)

EU's offentlige finanser, 2014.

(5)

For perioden 2007-2013 var bidragssatsen 0,225 % for Østrig, 0,14 % for Tyskland og 0,1 % for Sverige og Nederlandene. For perioden 2014-2020 var bidragssatsen 0,15 % for Tyskland, Nederlandene og Sverige. Fra 2021 og fremefter anvendes den ensartede bidragssats på 0,3 % også af disse medlemsstater.

(6)

Bilag 1 indeholder en skabelon til oversigten med en detaljeret beskrivelse af alle korrektioner og kompensationer, der blev anvendt i det gamle system.

(7)

Som beskrevet i artikel 6 og 7 i direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet).

(8)

  Udtalelse nr. 11/2020 (artikel 287, stk. 4, og artikel 322, stk. 2, TEUF) om udkast til Rådets forordning (EU, Euratom) om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (dokument 12771/20, interinstitutionel sag 2018/0133 (NLE))(europa.eu) .

(9)

De data, der er anvendt i rapportens afsnit 2, er beregnet pr. marts 2024.

(10)

Bilag 5 viser udviklingen i momsgrundlagene pr. medlemsstat for perioden 2016-2022.

(11)

Fra og med 2021 beregnes momsgrundlaget ved at dividere indtægterne med den "fastfrosne" vægtede gennemsnitssats for 2016, hvor man før anvendte den faktiske årlige vægtede gennemsnitssats.

(12)

Disse makroøkonomiske indikatorer anvendes også i den årlige procedure for udarbejdelse af overslag over grundlaget for de egne momsindtægter for det årlige budget.

(13)

Kompensationer, der er omfattet af bilag X, del A, omfatter tandteknikere, offentlig radio og tv, bygninger og byggegrunde, rejsebureauer.

(14)

Kompensationer, der er opført i bilag X, del B, omfatter entré til sportsbegivenheder, liberale erhverv, offentlig telekommunikation, kremering og bedemænd, blinde, mindehøjtideligheder for krigsofre, private hospitaler, offentlig vandforsyning, nye bygninger og byggegrunde, passagertransport, luftfartøjer, krigsskibe og rejsebureauer (inden for EU).

(15)

  eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022DC0137 .

(16)

 Rådet vedtog disse regler i kraft af direktiv 2017/2455 i december 2017 og direktiv 2019/1995 (se konsolideret tekst: Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem ).

(17)

  Kilde: Directorate-General for Taxation and Customs Union / Press Release dated 30/06/2023/ EU VAT rules for e-commerce two years on: Updated revenue figures point again to a successful implementation .

(18)

  COM(2018) 118 final af 8.3.2018, Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om virkningerne af artikel 199a og 199b i Rådets direktiv 2006/112/EF om bekæmpelse af svig .

(19)

  Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for den digitale tidsalder. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår de ordninger for administrativt samarbejde på momsområdet, der er nødvendige i den digitale tidsalder .

Forslag til Rådets gennemførelsesforordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår oplysningskravene for visse momsordninger .

(20)

  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — SWD(2022) 394 final .

(21)

Erklæringerne for 2021 er blevet kontrolleret for 22 medlemsstater (BE, BG, CZ, DK, DE, IE, EL, HR, IT, CY, LV, LU, HU, NL, AT, PL, PT, RO, SI, SK, FI og SE), og erklæringerne for 2022 er blevet kontrolleret for 12 medlemsstater (CZ, DK, DE, IE, HR, CY, HU, NL, AT, PL, FI og SE).

(22)

Forbehold vedrørende overtrædelsessager kan tage længere tid at løse, da nogle af dem afventer en juridisk analyse eller afgørelser fra EU-Domstolen.

(23)

Bilag 7 viser også en detaljeret oversigt over procentsatserne for den vægtede gennemsnitssats for 2016 pr. medlemsstat og deres status. Bemærk, at momsgrundlaget i Kroatien og Luxembourg er betydeligt højere end det begrænsede grundlag, og at deres beregnede momsgrundlag erstattes af en værdi svarende til 50 % af deres respektive BNI. Dette indebærer, at enhver ændring i procentsatserne for deres satser ikke vil påvirke størrelsen af deres momsbaserede bidrag.

(24)

Det skal bemærkes, at revisionen af tilgængelighedsforordningen i 2021, der udsatte betalingen af saldiene og lagde loft over virkningen af morarenter, ikke havde nogen forbindelse med den forenkling, der analyseres.

(25)

En stærkt nedsat sats ligger under minimumssatsen på 5 % og kan anvendes på en begrænset liste over varer og tjenesteydelser (momsdirektivets artikel 98, stk. 2).

(26)

Bilag 12 viser udviklingen i medlemsstaternes vægtede gennemsnitssatser i perioden 2016-2020.

(27)

  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en handlingsplan for moms — Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg (COM(2016) 0148 final) .

(28)

  Rådets direktiv (EU) 2020/2020 af 7. december 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår midlertidige foranstaltninger vedrørende merværdiafgift på covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som reaktion på covid-19-pandemien ,

Rådets direktiv (EU) 2021/1159 af 13. juli 2021 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår midlertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien .

(29)

De områder, der er nævnt i artikel 6, er Athosbjerget, De Kanariske Øer, de franske territorier, der er nævnt i artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Saint-Barthélemy, Saint-Martin), Ålandsøerne, Kanaløerne, Campione d'Italia, den italienske del af Luganosøen, øen Helgoland, Büsingen, Ceuta, Melilla og Livigno.

(30)

De områder, der er nævnt i artikel 7, er Fyrstendømmet Monaco, Isle of Man og det baseområde i Akrotiri og Dhekelia, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed.

(31)

Den endelige eller foreløbige vægtede gennemsnitssats for år 2016 udtrykt med fire decimaler fra ordningen for momsbaserede egne indtægter fra før 2021.

(32)

EUROMOD er en skatte- og ydelsesmikrosimuleringsmodel for EU, der gør det muligt for forskere og politiske analytikere at beregne sammenlignelige virkninger af skatter og ydelser på husstandsindkomster og arbejdsincitamenter for befolkningen i hvert land og for EU som helhed. De resultater, der præsenteres her, er baseret på EUROMOD-version i6.120. EUROMOD, der oprindeligt blev vedligeholdt, udviklet og forvaltet af Institut for Social og Økonomisk Forskning (ISER), er siden 2021 blevet vedligeholdt, udviklet og forvaltet af JRC i samarbejde med Eurostat og nationale hold fra EU-landene. Vi står i gæld til de mange mennesker, der har bidraget til udviklingen af EUROMOD. Ophavsmanden har ansvaret for resultaterne og fortolkningen heraf. Flere oplysninger: https://euromod-web.jrc.ec.europa.eu/ .

(33)

Satserne for 2024 blev gennemgået af eksperter fra hver medlemsstat. De var dog stadig foreløbige på beregningstidspunktet (juli 2024) og bliver derfor kontrolleret, revideret og justeret indtil den næste stabile udgave af EUROMOD i begyndelsen af 2025.