Dette forbud er senere kun delvist blevet ophævet. Den pågældende artikel blev ved Kommissionens beslutning 95/537/EØF af
Ved fastsættelse af de i stk. 1 nævnte importbetingelser for fiskerivarer tages der især hensyn til følgende: De i stk. 1 nævnte importbetingelser skal omfatte følgende: Med henblik herpå opstilles en eller flere lister over sådanne virksomheder på grundlag af en meddelelse fra tredjelandets kompetente myndighed til Kommissionen. En virksomhed kan kun optages på en liste, hvis den af tredjelandets kompetente myndighed er officielt godkendt til eksport til Fællesskabet. Denne godkendelse er betinget af, at bestemmelser svarende til de i dette direktiv fastlagte bestemmelser overholdes en officiel kontroltjeneste i tredjelandet fører tilsyn. Kapitel V i bilaget, som der henvises til i stk. 3, litra d), omhandler sundhedskontrol og tilsyn med produktionsforholdene.
Pr.
Direktivet er nævnt i note 2.
Hvis der på et tredjelands område opstår eller spredes en sygdom ... en zoonose eller en sygdom eller et andet forhold, der kan udgøre en alvorlig fare for dyrs eller for menneskers sundhed, eller hvis en hvilken som helst anden tungtvejende årsag vedrørende dyresundhed eller menneskers sundhed gør det berettiget, navnlig på grund af inspektioner, som Kommissionens veterinærsagkyndige har foretaget, træffer Kommissionen straks på eget initiativ, eller på anmodning af en medlemsstat, afhængigt af hvor alvorlig situationen er, en af følgende foranstaltninger: suspension af importen fra det pågældende tredjeland eller fra en del af det pågældende tredjeland og eventuelt fra transittredj elande fastsættelse af særlige betingelser for produkter, der kommer fra det pågældende tredjeland eller fra en del af det pågældende tredjeland ... ...
I sine skriftlige bemærkninger (punkt 10) anfører Kommissionen, at der med hensyn til Japan endnu ikke er fastsat de særlige betingelser, som bebudes i artikel 11, stk. 1, i direktiv 91/493 vedrørende import af fiskerivarer. Den
Gruppen af eksperter fra Fællesskabet blev udsendt for at fastlægge, hvilke omstændigheder der herskede i fiskeforarbejdningsindustrien i Japan, således at de særlige importvilkår for fiskerivarer fra dette land derefter ville kunne fastsættes. Efter de negative resultater, som gruppen nåede frem til, og som er gengivet i en rapport af
Nedenstående bemærkninger gælder såvel for virksomheder, der forarbejder kammuslinger, som for virksomheder, der forarbejder andre fiskerivarer. ... Ekspertgruppen aflagde besøg på fire virksomheder udvalgt af den kompetente myndighed samt på fiskemarkedet i Tokyo. De virksomheder, der er blevet besøgt med henblik på at kontrollere forarbejdningen af kammuslinger og fiskerivarer, opfylder ikke kravene i direktiv 91/493/EØF. Visse af dem frembyder alvorlige risici for den offentlige sundhed. Den kompetente myndigheds kontrol er ikke streng nok og giver ingen sikkerhed for, at offentligheden ikke vildledes vedrørende produkternes oprindelse Punkt 2 i rapporten, som vedrører virksomheder, der forarbejder kammuslinger, lyder således: Blandt de fem nævnte virksomheder besluttedes det at besøge tre, hvis navne blev opgivet på dagen for ankomsten til Tokyo (den 27.3.). Få timer efter blev det meddelt, at en af de tre virksomheder var lukket. Ekspertudvalget insisterede imidlertid på at aflægge et hurtigt besøg, hvilket viste, at virksomheden ikke opfyldte EF-normerne.
Beslutningen er anført i note 1.
Dette forbud er senere kun delvist blevet ophævet. Den pågældende artikel blev ved Kommissionens beslutning 95/537/EØF af
Artikel 2 i beslutning 95/119 har følgende ordlyd: Med beslutning 94/206/EØF af
Stcrt. 1995, s. 74.
Stcrt. 1994, s. 86.
Denne aftale er allerede omtalt i note 3.
Artikel 4 i aftalen, der har overskriften
Fodnote 1 til stk. 3 lyder således:
Fodnote 1 til artikel 5, stk. 6, lyder således:
Af forelæggelseskendelsen fremgår, at fiskefangsten på havet forarbejdes til et halvfærdigt produkt,
Forenede sager
I en af disse virksomheder blev tilstanden endog bedømt som
Kommissionen har dog givet møde i retsmødet i en senere sag for samme ret og mellem de samme parter (det drejede sig i dette tilfælde om et importforbud for nye
Nævnt ovenfor i note 23.
Nemlig en kontrol af dokumenter, en identifikationskontrol og endelig en fysisk kontrol.
Dette er påpeget af den italienske og den nederlandske regering i deres indlæg.
Jf. note 23.
Den nationale ret understreger, at Affish' øvrige argumenter til anfægtelse af gyldigheden af beslutningen støtter sig på den anfægtede forholdsregels manglende proportionalitet på baggrundaf betingelserne i artikel 19 i direktiv 90/675. Jeg er af den opfattelse, at alle Affish' argumenter skal undersøges udførligt, selv om den nationale ret ikke tager stilling til noget konkret argument. Domstolens praksis er klar på dette punkt. I dom af
Den nationale ret havde i øvrigt anmodet Kommissionen om under forhandlingen i retten at gøre rede for sit standpunkt, selv om Kommissionen ikke kunne opnå status som intervenient.
Som det blev anført under retsmødet, kan der nævnes eksempler, hvor den nationale ret havde indkaldt fællesskabsinstitutionen for at give en nærmere redegørelse for, hvorfor den havde vedtaget en bestemt retsakt (f.cks. i Det Forenede Kongerige).
Se f.cks. dom af
Kun denne opfattelse er efter min opfattelse i overensstemmelse med formålet med traktatens artikel 177, og den rinder støtte i Domstolens faste praksis, hvori det gang på gang er udtalt, at den opgave, som påhviler Domstolen i medfør af artikel 177, indebærer, at Domstolen skal bidrage til justitsforvaltningen i medlemsstaterne (jf. dom af
Jeg skal minde om, at den nationale retsinstans havde anmodet Kommissionen om at gøre rede for sine synspunkter under retsforhandlingen, men at Kommissionen af grunde, der ikke havde noget med sagen at gøre, var forhindret i at møde. Den har dog givet møde under behandlingen af en senere anmodning om et lignende retsskridt, der ligeledes var fremsat af Affish for samme ret.
I praksis ville det betyde, at indsigelsesretten tilkommer Parlamentet, såfremt Parlamentets foranstaltning medfører retsvirkninger eller fastsættes i henhold til den fælles beslutningsprocedure i traktatens artikel 189 B, altså i fællesskab med Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.
Nævnt ovenfor i note 23.
Den nationale ret har dog fortsat den mulighed at udbede sig oplysninger fra den fællesskabsinstitution, der har udstedt retsakten, for at få et klart billede af den faktiske baggrund for den for retten indbragte sag, jf. f.cks. kendelse af
Under den mundtlige forhandling anførte Affish, at den påståede risiko på grund af de konstaterede hygiejniske mangler i de fiskcforarbcjdcndc virksomheder er meget lille, da den fisk, der anvendes til sūrimi, fanges i Alaska og Canada og renses og forarbejdes på havet til et halvfærdigt produkt.
Om Kommissionens kompetence på dette område har Domstolen udtalt sig i sagen om
Med hensyn til Rådets skøn i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, se f.cks. dom af
Det vide skøn, som Kommissionen har, betyder dog ikke, at der ikke er kontrol med de beslutninger, som den træffer under anvendelse af sine beføjelser. Såfremt de vide juridiske begreber i artikel 19, stk. 1, hvis nærmere definition er overladt til Kommissionens skøn, blev fortolket alt for bredt, ville de miste enhver retlig betydning. Ikke ethvert tegn på sygdom eller zoonose eller enhver anden omstændighed kan være omfattet af disse begreber, da indholdet i så fald ville gå tabt, og de vide juridiske begreber herefter kun har en pålydende værdi uden noget bindende materielt indhold og i sidste ende uden nogen praktisk anvendelighed.
I sjette betragtning til direktiv 90/675 hedder det, at
Ifølge første betragtning til direktiv 91/493 blev direktivet vedtaget bl. a. med henblik pi at opnå,
Dvs. når de beslutningstagende institutioner har en sådan vid, skønsmæssig beføjelse, skal Domstolen, der ikke er kompetent til at sxtte sin egen bedømmelse i stedet for den beslutningstagende institutions — i dette tilfælde Kommissionens — på grundlag af de af parterne fremlagte beviser anse det for godtgjort med rimelig sikkerhed, at den pågældende institution ikke har overskredet sine skønsmæssige beføjelser, dvs. at der ikke er tale om en åbenbar vildfarelse med hensyn til de faktiske omstændigheder, som kan påvirke beslutningens gyldighed, og ej heller om uberettiget anvendelse af et uklart retsbegreb, at beslutningen ikke er truffet som udtryk for magtfordrejning, at der ikke er tale om åbenbar urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, og at begrundelsen er retmæssig. Jf. den i note 39 anførte dom i sagen Roquette Frères mod Rådet (præmis 25), dom af
Se f.cks. dom af
Jf. dom af
Jf. forslag til afgørelse i de forenede sager
Se i denne forbindelse tillige dom af
Ifølge Affish indeholder artikel 19 et dobbelt proportionalitetskrav, da de foranstaltninger, der træffes, for det første skal være berettigede, og da valget af foranstaltning for det andet skal stå i forhold til den situation, der foreligger.
Hverken den nationale ret eller Affish har draget pålideligheden af ekspertudvalgets konklusioner vedrørende de besøgte virksomheder i tvivl.
Jf. f.eks. dom af
Jf. f.eck. dom i sagen Schräder, nævnt ovenfor i note 50 (præmis 22), i sagen Fedesa m.fl., nævnt ovenfor i note 45 (præmis 14), og dom af
Kendelse af
Præmis 63.
Præmis 63; se tillige dom i sagen Det Forenede Kongerige mod Rådet, nævnt ovenfor i note 45 (præmis 12).
Manglerne i forbindelse med veterinærkontrollen skyldes, som Kommissionen gjorde rede for under den mundtlige forhandling, den gældende lovgivning i Japan. Selv om de centrale myndigheder har udarbejdet generelle regler, som alle regionale myndigheder skal overholde, er der alligevel ingen central kontrol med, at disse regler overholdes af de decentraliserede veterinærmyndigheder.
Se dom af
Se dom af
I dom af
Jf. punkt 34 ff. i generaladvokat Gulmann's forslag til afgørelse i sag C-385/89, Grækenland mod Kommissionen, nævnt ovenfor i note 58.
Jf. dom af
Det siger sig selv, at de i den forbindelse har udvalgt de gennemsnitlige eller måske endda de bedste virksomheder. Dette forklarede Kommissionen i anledning af et spørgsmål, der under den mundtlige behandling blev stillet på dette punkt. En lignende afgørelse blev truffet af Domstolen i kendelsen i sagen Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, nævnt ovenfor i note 52. Domstolen udtalte (i præmis 68): Som Kommissionen anfører, anses en kontrol på produktionsstadiet overalt i verden for det mest effektive middel til at løse disse problemer. Det gælder også i forbindelse med Codex Alimcntarius fra De Forenede Nationers Levnedsmiddel-og Landbrugsorganisation (FAO). I bilaget til direktiv 91/493 findes betingelser for fabriksfartøjer, betingelser gældende under og efter landing, generelle betingelser for virksomheder på land, særlige betingelser for håndtering af fiskerivarer i virksomheder på land, regler om sundhedskontrol og tilsyn med produktionsforholdene og regler om emballering, identifikation, oplagring og transport af de pågældende varer.
At der bliver lagt stor vægt på kontrol på produktionsstadiet, fremgår også af artikel 11, stk. 2, i direktiv 91/493, hvorefter fiskerivarer, der indføres fra tredjelande, skal opfylde bestemte importvilkår. Fastsættelsen af disse vilkår sker bl. a. efter kontrol på stedet for at fastslå, under hvilke betingelser produktion, oplagring og forsendelse af fiskerivarer, der er bestemt for Fællesskabet, finder sted.
Som den finske regering med rette understreger i sit skriftlige indlæg, er Kommissionens kompetence her meget væsentlig, især for de små lande i Fællesskabet, der ikke har tilstrækkelige midler til at udføre den nødvendige veterinærkontrol.
I dommen i sagen Tyskland mod Rådet, den såkaldte
I
Jf. f.eks. dom af
Kommissionens anfægtede beslutning blev offentliggjort den
Jf. Duff-dommcn, nævnt ovenfor i note 70 (præmis 20), og punkt 23 ff. i mit forslag til afgørelse i denne sag. Se tillige dom af
Dommen Duff-sagen, nævnt ovenfor i note 70 (præmis 20).
Jf. f.cks. Kuhn-dommen, nævnt ovenfor i note 68 (præmis 14).
Jf. dom af
I traktatens artikel 191, stk. 3, er endvidere bestemt, at beslutninger meddeles dem, de retter sig til, og får virkning ved denne meddelelse.
Nævnt ovenfor i note 3.
Efter fast praksis skal forelæggelseskendelsen indeholde de nødvendige oplysninger om de faktiske omstændigheder og de retlige bestemmelser i sagen, således at medlemsstaterne og andre berørte kan indgive indlæg i henhold til artikel 20 i EF-statutten for Domstolen. Jf. f.cks. kendelse af
Domstolens praksis udelukker ikke, at et anbringende, som påberåbes af en part, uden at den nationale ret udtrykkelig nar nævnt dette punkt, undersøges. Jf. dom i sagen Scholtcn-Honig, nævnt ovenfor i note 30 (præmis 16 og 17). Endvidere har Domstolen i enkelte tilfælde fortolket bestemmelser, uden at den nationale ret udtrykkelig har anmodet om det, og den har herved bedømt, om bestemmelser, som den nationale retsinstans betvivlede gyldigheden af, var i overensstemmelse med bestemmelser, som Domstolen fortolkede på eget initiativ, men dette er altid sket med henblik på at gøre den afgivne besvarelse af de præjudicielle spørgsmål brugbar for den nationale ret. jf. f.cks. de i note 32 nævnte domme i Simmenthal-sagcn (præmis 57), i Clacys-sagcn (præmis 21 og 10) og i Vicssmann-sagcn (præmis 17).
Dette blev f.cks. udtalt af Domstolen ved undersøgelsen af resultaterne af frihandelsaftalen mellem Fællesskabet og Portugal i dom af
Jf. dom i sagen Tyskland mod Rådet, nævnt ovenfor i note 51 (præmis 109). Se tillige de ældre domme i sagen International Fruit Company, nævnt ovenfor i note 80 (præmis 19-29), af
Jf. endvidere dom af
Nævnt ovenfor i note 4.
Jf. dom af
Dom i sagen Kupferberg, nævnt ovenfor i note 80 (præmis 17).
Jf. f.cks. dom i sagen International Fruit Company, nævnt ovenfor i note 80 (præmis 21), og i sagen Tyskland mod Rådet, nævnt ovenfor i note 51 (præmis 106).
Jf. f.cks. dom i sagen Tyskland mod Rådet, nævnt ovenfor i note 51 (præmis 110).
Dom i sagen Tyskland mod Rådet, nævnt ovenfor i note 51 (præmis 110).
Jf. dom i sagen Tyskland mod Rådet, nævnt ovenfor i note 51 (præmis 111), og de ældre domme af
Se mere generelt om dette vanskelige spørgsmål f.cks. følgende artikler af Paolo Mcngozzi:
Den nye GATT-overenskomst af 1994 indeholder ganske vist et nyt system til afgørelse af tvister efter en domstolslignende model, som giver større sikkerhed på området for anvendelse af henstillinger og beslutninger truffet af det oprettede organ til afgørelse af tvister, en sikkerhed, som ikke fandtes i det gamle GATT. Som bilag 2 til WTO-overenskomsten er medtaget et memorandum om forståelse vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister (
I dom af
Den anvendte ordlyd er tydelig:
Ordlyden er ganske vist:
I sin dom af
Af Domstolens praksis kan udledes, at så længe Fællesskabet endnu ikke har vedtaget de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige med henblik på Fællesskabets forpligtelser i henhold til GATT, kan det ikke ad rettens vej drages til ansvar for disse forpligtelser af de berørte erhvervsdrivende. Det vil i så fald kunne anvende de midler, som GATT 1947 giver, og kunne forhandle med det berørte tredjeland vedrørende en løsning. Såfremt Kommissionen derimod har opfyldt sine forpligtelser, har den frataget sig selv denne mulighed, og de pågældende ville kunne påberåbe sig den pågældende bestemmelse for de nationale domstole. I sagen Fcdiol mod Kommissionen, nævnt ovenfor i note 89 (præmis 20), fastslog Domstolen f.eks., at den smidighed, der er kendetegnende for bestemmelserne i GATT-aftalen,
Kommissionen bemærker, at der ikke er enighed mellem Fællesskabet og dets handelspartnere om spørgsmålet om, hvorvidt der er et
Dette fremgår klart af artikel XXIV, stk. 12, således som den skal fortolkes i henhold til memorandum om forståelse vedrørende fortolkningen af artikel XXIV i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (
Artikel 14 har følgende ordlyd:
Ifølge fjerde betragtning til aftalen om landbrug, jf. note 100 ovenfor, er medlemmerne
Jf. professor Paolo Mcngozzi's skarpe kritik af denne betragtning til afgørelse 94/800 (s. 168 ff.) i den ovenfor i note 91 nævnte artikel. Mengozzi går også ind for, at bestemmelserne i den nye GATT-aftale har umiddelbar virkning, da fællesskabsrettens forrang i de nationale retsordener ellers er i fare for at blive tilsidesat (s. 174).
Jf. f.eks. dom i sagen Tyskland mod Rådet, nævnt ovenfor i note 51 (præmis 106, 107 og 108).
Som begrundelse for denne betragtning til afgørelse 94/800 anfører Kommissionen endvidere, at også andre kontraherende parter (De Forenede Stater og Canada) var af den opfattelse, at GATT 1994 ikke havde umiddelbar virkning. Det er grunden til, at GATT heller ikke kan have nogen umiddelbar virkning i Fællesskabet, da der mangler gensidighed. Jeg anser ikke dette argument for relevant for besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt aftalen har umiddelbar virkning eller ikke, da Kommissionen ikke underbygger sit anbringende, og idet Domstolen har fastslået følgende:
Jf. dom af
Kommissionen nævner, at Codex Alimentarius-kommissionen offentliggør internationalt anbefalede praktiske bestemmelser, navnlig for fiskeriprodukter. De to vigtigste principper i henstillingerne fra denne kommission er anerkendelse af den mulige risiko for folkesundheden, som opstår under produktionsprocessen, og kontrollen på afgørende punkter i produktionsprocessen.
Kommissionen henviser til, at Japan ikke har fremført spørgsmålet om, hvorvidt beslutning 95/119 er i overensstemmelse med aftalen. Efter eksperternes kritiske bemærkninger og Kommissionens vedtagelse af beslutningen har de japanske myndigheder endog fra begyndelsen af maj 1995 suspenderet udstedelsen af sundheds-certifikater. Den
Jf. f.eks. dom af
Se Domstolens tilsvarende argumentation i
Jf. f.eks. dom af
Jf. dom i sagen Fedesa m.fl., nævnt ovenfor i note 45 (præmis 24), samt punkt 68, 69 og 70 i mit forslag til afgørelse i sagen Kommissionen mod Rådet, nævnt ovenfor i note 39 (præmis 68, 69 og 70).