European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/3155

12.12.2024

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2024/3155

af 10. december 2024

om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) (EUMM Georgia/2/2024)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2010/452/FUSP af 12. august 2010 om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (1), særlig artikel 10, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til afgørelse 2010/452/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndiget til i overensstemmelse med traktatens artikel 38, stk. 3, at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 26. marts 2024 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2024/1032 (2) om udnævnelse af Bettina BOUGHANI til missionschef for EUMM Georgia fra den 1. april 2024 til den 14. december 2024.

(3)

Den 2. december 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/2988 (3), som forlængede mandatet for EUMM Georgia indtil den 14. december 2026.

(4)

Den 28. oktober 2024 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at forlænge mandatet for Bettina BOUGHANI som missionschef for EUMM Georgia fra den 15. december 2024 til den 14. december 2025 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mandatet for Bettina BOUGHANI som missionschef for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) forlænges fra den 15. december 2024 til den 14. december 2025.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2024.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

D. PRONK

Formand


(1)   EUT L 213 af 13.8.2010, s. 43.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2024/1032 af 26. marts 2024 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) (EUMM GEORGIA/1/2024) (EUT L, 2024/1032, 2.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1032/oj).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2988 af 2. december 2024 om ændring af afgørelse 2010/452/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (L 2024/2988, 3.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2988/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3155/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)