|
5.5.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 184/33 |
P9_TA(2021)0426
Beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet 2021
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet 2021 (2021/2062(INI))
(2022/C 184/02)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2021 med titlen »Samordning af den økonomiske politik i 2021: sådan får vi bugt med covid-19, understøttet genopretningen og moderniseret vores økonomi« (COM(2021)0500), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forårspakke 2021 vedrørende det europæiske semester: Omnibusrapport i henhold til artikel 126, stk. 3 (COM(2021)0529), |
|
— |
der henviser til rapporten fra foråret 2021 om den økonomiske prognose for Europa, som blev offentliggjort af Kommissionen den 12. maj 2021 (1), |
|
— |
der henviser til OECD's Economic Outlook, bind 2021, 1. udgave: Foreløbig udgave (2) |
|
— |
der henviser til det sociale Portotilsagn, som blev undertegnet af det portugisiske rådsformandskab, Parlamentets formand og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer (3), |
|
— |
der henviser til Portoerklæringen af 8. maj 2021, som blev godkendt af Det Europæiske Råd (4), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 om Parlamentets holdning til Kommissionens og Rådets igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. september 2020 med titlen »Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021« (COM(2020)0575), |
|
— |
der henviser til Kommissionens fælles rapport om beskæftigelsen 2021 som vedtaget af Rådet den 9. marts 2021 (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder (7), |
|
— |
der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen »Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling« (COM(2020)0014), |
|
— |
der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation« (COM(2020)0456), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (8) (FFR-forordningen), |
|
— |
der henviser til Regionsudvalgets rapport med titlen »Application of the principles of partnership and multi-level governance in Cohesion Policy Programming 2021-2027« (9), |
|
— |
der henviser til den årlige konference om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs europæiske semester, der blev afholdt den 31. maj 2021 (10), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs beslutning fra februar 2021 med titlen »Involvement of Organised Civil Society in the National Recovery and Resilience Plans — What works and what does not?« (11), |
|
— |
der henviser til udtalelsen fra 2016 fra formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter med titlen »A New Start for Social Dialogue«, |
|
— |
der henviser til undersøgelsen fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) af 23. marts 2021 med titlen »COVID-19: Implications for employment and working life« (12), |
|
— |
der henviser til Eurofounds undersøgelse fra april 2021 med titlen »Living, working and COVID-19 Mental health and trust decline across EU« (13), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2021 med titlen »Integration af kønsaspektet i EU-budgettet: Det er på tide at omsætte ord til handling« (14), |
|
— |
der henviser til rapporten om langtidspleje fra 2021, som blev udarbejdet af Kommissionen og Udvalget for Social Beskyttelse (15), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 9/2018 med titlen »Offentlig-private partnerskaber i EU: Omfattende mangler og begrænsede fordele« (16) |
|
— |
der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, Olivier De Schutter, efter hans besøg til EU-institutionerne den 25. november 2020 til den 29. januar 2021 (17), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 54, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0274/2021), |
|
A. |
der henviser til, at covid-19-krisen har haft og sandsynligvis fortsat vil have en væsentlig, men ujævn, indvirkning på forskellige medlemsstater, sociale grupper, sektorer og regioner, og fører til stigende fattigdom på tværs af EU; der henviser til, at de mest sårbare er blevet hårdest ramt; der henviser til, at krisen har haft en ødelæggende virkning på forskellige sårbare grupper og har udgjort en hidtil uset udfordring for den del af arbejdsstyrken, der leverer ældrepleje; der henviser til, at kvinder er blevet uforholdsmæssigt påvirket sammenlignet med mænd samt unge, kortuddannede arbejdstagere, migranter, personer med handicap, personer med en baggrund i ugunstige miljøer, ældre, personer i midlertidige ansættelsesforhold eller anden atypisk beskæftigelse, men også selvstændige erhvervsdrivende; der henviser til, at nogle virksomheder er blevet alvorligt påvirket, navnlig vores små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mikrovirksomheder; |
|
B. |
der henviser til, at EU's økonomi vil stige med 4,2 % i 2021 og med 4,4 % i 2022 ifølge Kommissionens europæiske økonomiske prognose fra foråret 2021 (18); der henviser til, at arbejdsløsheden i EU skønnes at være 7,6 % i 2021 og 7 % i 2022; der henviser til, at disse procenter fortsat er højere end niveauerne før krisen; |
|
C. |
der henviser til, at covid-19-pandemien udgør et chok af historiske dimensioner for Europas økonomier og har ført til en økonomisk nedgang på 6,1 % i 2020; der henviser til, at virksomheder og forbrugere har tilpasset sig for bedre at kunne håndtere inddæmningsforanstaltninger, hvorimod visse sektorer såsom turisme og personlige tjenester fortsat lider; |
|
D. |
der henviser til, at bekæmpelse af diskrimination på grund af alder og fjernelse af hindringer for ældre borgere, således at disse frivilligt kan fortsætte på arbejdsmarkedet efter den almindelige pensionsalder, er vigtig for aktiv aldring og større solidaritet mellem generationerne; |
|
E. |
der henviser til, at stigningen i uligheder i de europæiske samfund under covid-19-krisen har fremskyndet farlige sociale tendenser, hvilket kan skabe et klima af splittelse, stress og desillusion, der fører til, at alle medlemmer af samfundet, ikke kun de socialt dårligst stillede, lider under et reduceret velfærdsniveau; der henviser til, at mindskelsen af uligheder er en afgørende forudsætning for at opnå bæredygtig trivsel for alle, da sådanne uligheder har en ødelæggende indvirkning på samfunds overordnede præstation på tværs af centrale trivselsindikatorer såsom psykisk og fysisk sundhed, tillid til demokratiske institutioner samt fredspligten og sikkerhed; der henviser til, at sociale beskyttelsessystemer er under alvorligt pres for at modvirke den sociale indvirkning af krisen og sikre anstændige levevilkår for alle samt adgang til væsentlige tjenester såsom sundhed, uddannelse og boliger; |
|
F. |
der henviser til, at EU's ledere på det sociale topmøde i Porto den 7.-8. maj 2021 anerkendte den europæiske søjle for sociale rettigheder som et grundlæggende element i genopretningen og understregede i Portoerklæringen, at de er fast besluttet på fortsat at uddybe gennemførelsen af den på EU-plan og på nationalt plan; |
|
G. |
der henviser til, at unge har oplevet den kraftigste nedgang i beskæftigelsen (19) samt tab af muligheder som følge af manglende uddannelses- eller praktikmuligheder; der henviser til, at arbejdstagere med usikre ansættelsesforhold i nogle medlemsstater har været særligt udsat for tab af arbejdspladser på grund af pandemien og har lidt under manglende social beskyttelse; der henviser til, at der er behov for flere investeringer i økonomisk overkommelig, tilgængelig og inkluderende erhvervsrettet uddannelse (VET) af høj kvalitet, således at alle har de rette kompetencer og kvalifikationer, herunder dem, der er nødvendige for den grønne og den digitale omstilling; der henviser til, at en af de primære prioriteter er at undgå endnu en »tabt generation« af unge; der henviser til, at politikker, som øger uligheder mellem generationerne, påvirker bæredygtigheden af vores velfærdssystem samt vores demokratier; |
|
H. |
der henviser til, at digitalisering af arbejdsmarkedet udgør en mulighed, og at vi bør udnytte fordelene heraf, samtidig med at det sikres, at telearbejde og fleksibilitet i relation til arbejdstid ikke fører til krænkelse af arbejdstageres rettigheder; |
|
I. |
der henviser til, at ordninger med nedsat arbejdstid, der kan aktiveres i en krise, og som giver mulighed for strukturel tilpasning af økonomier og menneskelige ressourcer, vil være af afgørende betydning; der henviser til, at stærke investeringer fra arbejdsmarkedsparter kan forhindre uventet udelukkelse med hensyn til støtteberettigelse; der henviser til, at disse ordninger for at fastholde personer i arbejde fortsatte med at fungere som en stødpude for udviklingen på arbejdsmarkedet, og det skønnes, at ordningerne omfattede 5,6 % af arbejdsstyrken i februar 2021, hvilket var en stigning fra omkring 5 % i oktober 2020 som følge af de seneste nedlukningsforanstaltninger (20); |
|
J. |
der henviser til, at pandemien tydeligt har illustreret vigtigheden af integreret pleje med fokus på levering af kvalitetstjenester gennem hele livet og på at give særlig opmærksomhed til pleje af børn, personer med handicap, sårbare og ældre; der henviser til, at kvinder under nedlukningen udførte størstedelen af det ulønnede arbejde, selv om mænd i højere grad end før tog del i det huslige arbejde (21) (kvinder brugte 18,4 timer om ugen på madlavning og husligt arbejde sammenlignet med 12,1 timer for mænd, mens kvinder før pandemien brugte 15,8 timer og mænd 6,8 timer på disse opgaver); der henviser til, at manglen på personale i sundheds- og plejesektoren, som nogle medlemsstater allerede stod over for før pandemien (22), og som skyldes manglende investeringer og/eller manglende foregribelse af demografiske forandringer, kan være blevet forværret af krisen, også på grund af det enorme arbejdspres og psykiske belastninger som følge af pandemien (23); der henviser til, at arbejdsmarkedsparterne inden for sundheds- og socialsektoren opfordrer til en række forbedringer med hensyn til levering af sundhedspleje og social pleje for at sikre modstandsdygtighed og beredskab (24); |
|
K. |
der henviser til, at Revisionsretten har påpeget, at EU's budgetcyklus ikke tog tilstrækkeligt hensyn til kønsligestilling; der henviser til, at Revisionsretten har anbefalet Kommissionen at vurdere og indberette, hvorvidt medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner imødegår kønsligestilling; der henviser til, at Next Generation EU er rettet mod den grønne og den digitale omstilling, som primært påvirker mandsdominerede sektorer og erhverv; |
|
L. |
der henviser til, at forordningen med hensyn til den sociale dimension af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsætter, at det overordnede mål er at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at forbedre medlemsstaternes modstandsdygtighed, kriseberedskab, tilpasningskapacitet og vækstpotentiale og ved at afbøde krisens sociale og økonomiske konsekvenser, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og til opadgående social konvergens, genoprette og fremme bæredygtig vækst og fremme skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet; |
|
M. |
der henviser til, at globale udfordringer såsom digitalisering og kampen mod klimaændringer består uafhængigt af covid-19-krisen og kræver en retfærdig omstilling, så ingen lades i stikken; der henviser til, at klimaændringer, global opvarmning og tab af biodiversitet stiger eksponentielt ifølge den seneste rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC); der henviser til, at de europæiske borgere og arbejdstagere i mere intens grad og mere hyppigt end tidligere oplever konsekvenserne af klimanedbrud og ekstreme vejrhændelser; der henviser til, at 2030-målene for dekarbonisering er blevet forhøjet for at opnå kulstofneutralitet inden 2050; der henviser til, at en større indsats i relation til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer kræver en omfattende omstilling af europæiske og nationale økonomier og arbejdsmarkeder; |
|
N. |
der henviser til, at genopretnings- og resiliensfacilitetens specifikke mål er at yde finansiel støtte til medlemsstaterne med henblik på at nå de milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastsat i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner; der henviser til, at dette betyder, at alle foranstaltninger i planerne (herunder digitale og grønne investeringer) og aftalte reformer skal bidrage til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, skabelse af kvalitative arbejdspladser og opadgående social konvergens; der henviser til, at foranstaltninger, som ikke bidrager til disse sociale mål, ikke er i overensstemmelse med kravene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; |
|
O. |
der henviser til, at det fremgår af artikel 17, stk. 3, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, at nationale planer skal stemme overens med de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester, samt de udfordringer og prioriteter, der er udpeget i Rådets seneste henstilling om den økonomiske politik i euroområdet for medlemsstater, der har euroen som valuta; |
|
P. |
der henviser til, at socialt bæredygtige reformer er reformer, som er baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed, en retfærdig formuefordeling, kønsligestilling, et offentligt uddannelsessystem for alle af høj kvalitet, kvalitativ beskæftigelse og bæredygtig vækst, hvilket er en model, der sikrer ligestilling og social beskyttelse, styrker sårbare gruppers stilling, øger deltagelse og medborgerskab samt forbedrer levestandarderne for alle; |
|
Q. |
der henviser til, at covid-19-krisen har fremskyndet den digitale omstilling i de europæiske og nationale økonomier og udviklingen af nye arbejdsmetoder; der henviser til, at digitalisering, anvendelse af robotteknologi, automatisering og kunstig intelligens skal komme arbejdstagere og samfund til gavn ved at forbedre arbejdsvilkår og livskvalitet, sikre en god balance mellem arbejds- og privatliv, skabe bedre beskæftigelsesmuligheder og bidrage til socioøkonomisk konvergens; |
|
1. |
minder om, at Unionen i henhold til traktaterne skal arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse, sunde og sikre arbejdsmiljøer og -vilkår og sociale fremskridt samt et højt beskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten, fremme af videnskabelige og teknologiske fremskridt, bekæmpelse af fattigdom og ulighed, social udstødelse og forskelsbehandling og fremme af opadgående social konvergens, social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns og personer med handicaps rettigheder; insisterer på, at disse mål skal være de overordnede prioriteter for EU's langsigtede strategi for bæredygtig vækst i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, den europæiske søjle for sociale rettigheder og den grønne pagt og understøtte medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det europæiske semester stemmer overens med disse mål og strategier, hvilket i sandhed vil gøre det europæiske semester til et omfattende værktøj; |
|
2. |
opfordrer medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale i den generelle undtagelsesklausul, den nye flerårige finansielle ramme og Next Generation EU med henblik på at støtte virksomheder, som er i vanskeligheder og mangler likviditet, navnlig ved at forbedre SMV'ers adgang til finansiering, beskytte arbejdspladserne og arbejdsvilkårene for personer, der arbejder i EU, og ledsage selskaber og arbejdstagere i den grønne og den digitale omstilling; |
|
3. |
fremhæver, at den økonomiske politik ikke kan analyseres alene ud fra et rent makroøkonomisk perspektiv med fokus på traditionelle indikatorer for vækst, gæld, underskud og beskæftigelsesfrekvens og bør imødegå de grundlæggende årsager til langsigtede økonomiske og sociale ubalancer; insisterer på, at det europæiske semester skal være baseret på en integreret tilgang, der tillægger økonomiske, sociale og miljømæssige politikker lige stor betydning; mener, at klimapolitikkerne også skal spille en fremtrædende rolle; opfordrer til, at det europæiske semester skal sikre koordinering mellem medlemsstaterne, og sikre, at de bevæger sig i samme retning mod en klimaneutral og mere digital økonomi, hvor ingen lades i stikken, samt fremme strukturelle ændringer med henblik på sociale fremskridt, bæredygtig udvikling og velfærd; understreger betydningen af at holde sig de økonomiske politikkers virkninger for øje for at forebygge negative sociale konsekvenser samt negative konsekvenser for den sociale samhørighed, herunder for mange sårbare grupper, og derfor for vores demokratier og det europæiske projekt; |
|
4. |
glæder sig over EU-ledernes engagement i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de tre nye overordnede EU-mål, der skal nås inden 2030; opfordrer Kommissionen til at sikre rettidig og stringent gennemførelse af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder med konkrete trin og mål og til at sikre, at alle forslag opfylder og når disse mål; opfordrer til, at indikatorerne skal omfatte de sociale risici, der er opstået som følge af pandemiens indvirkninger på økonomi, beskæftigelse og sundhed, og som den grønne og den digitale omstilling risikerer at pålægge mennesker og arbejdstagere; bemærker, at overvågning af verdensmålene for bæredygtig udvikling og den nye sociale resultattavle tilvejebringer en mere omfattende overvågning af disse risici, men fastsætter dog ikke tydelige mål for måling af indvirkningen af EU's indsats; støtter en ambitiøs dagsorden for stærk, bæredygtig og inkluderende økonomisk og social genopretning og modernisering, der går hånd i hånd med styrkelse af den europæiske sociale model, således at alle mennesker kan få gavn af den grønne og den digitale omstilling og kan leve med værdighed; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte ambitiøse nationale mål, som under behørig hensyntagen til hvert enkelt lands udgangsposition udgør et passende bidrag til opfyldelsen af de europæiske mål; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at tage ved lære af denne krise og arbejde hen imod gennemførelsen af en forbedret bæredygtig forvaltningsstruktur i EU på baggrund af solidaritet, social retfærdighed og integration, retfærdig formuefordeling, kønsligestilling, offentlige tjenester af høj kvalitet, herunder et offentligt og universelt uddannelsessystem af høj kvalitet, kvalitativ beskæftigelse og bæredygtig vækst; opfordrer Kommissionen til, inden den træffer beslutning om at deaktivere den generelle undtagelsesklausul, at overveje ikke blot en samlet vurdering af økonomiens tilstand på grundlag af kvantitative kriterier, men også en vurdering, der korrekt afspejler de underliggende uligheder samt de beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige forhold i de berørte medlemsstater; mener, at revisionen af EU's ramme for økonomisk forvaltning fortrinsvis bør finde sted før deaktiveringen af den generelle undtagelsesklausul; |
|
6. |
minder om, at visse politiske valg og finanspolitikker i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise i 2008 kan have ført til, at sundheds- og socialsystemerne i visse medlemsstater ikke var tilstrækkeligt forberedt på at imødegå pandemien; understreger behovet for yderligere kriterier, navnlig dem, der tager hensyn til behovet for vedvarende offentlige, sociale og miljømæssige investeringer, økonomisk aktivitet i den offentlige og private sektor og sociale fremskridt i retning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i medlemsstaterne; mener, at det måske ikke er tilstrækkeligt blot at nå niveauet for økonomisk aktivitet før krisen til at konsolidere et bæredygtigt opsving; understreger, at de nuværende instrumenter muligvis ikke vil være nok til at overvinde risikoen for økonomisk stagnation, stigende ulighed og sociale og territoriale forskelle; |
|
7. |
bemærker, at covid-19-pandemien har påvirket velfærden for alle i EU, og navnlig de sårbare befolkningsgrupper; minder om, at Kommissionens formand har forpligtet sig til at sætte bæredygtighed, social inklusion og borgernes velfærd i centrum for EU's økonomiske strategi (25); mener, at dette er afgørende for at sikre, at Europa forbliver hjemstedet for verdens mest avancerede velfærdssystemer, bliver det første klimaneutrale kontinent og er et levende knudepunkt for innovation og konkurrencedygtigt iværksætteri; minder om, at de sociale, økonomiske og territoriale uligheder mellem og inden for medlemsstaterne er blevet forværret i det seneste årti; opfordrer Kommissionen til at integrere sociale og miljømæssige ubalancer i sin analyse inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer medlemsstaterne til at deltage i revisionen af EU's finanspolitiske regler for at tilskynde til bæredygtige sociale og vækstfremmende investeringer og samtidig opretholde bæredygtige offentlige finanser og robuste velfærdssystemer; |
|
8. |
gentager vigtigheden af de sociale beskyttelsessystemers tilstrækkelighed og bæredygtighed i medlemsstaterne; bemærker G20's kommuniké af 9. og 10. juli 2021 og G20's forpligtelse til en effektiv globalminimumsbeskatning i henhold til »Statement on a two-pillar solution to address the tax challenges arising from the digitalisation of the economy«, der blev udgivet af OECD/G20 Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) den 1. juli 2021; ser frem til Kommissionens forslag om gennemførelse af den internationale aftale til EU-ret for at undgå aggressiv skatteplanlægning og sikre retfærdighed for middelklassen og arbejderne i EU; |
|
9. |
anerkender, at adgang til væsentlige tjenester såsom vand og energi er afgørende for at sikre social inklusion og grundlæggende sanitære standarder; opfordrer til støtteforanstaltninger, som kan sikre inklusiv adgang til væsentlige tjenester til overkommelige priser inden for rammen af handlingsplanen for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde specifikke forslag, som på tilstrækkelig vis tager hånd om problemet med energifattigdom i forbindelse med vores målsætninger i den grønne pagt og til at vurdere energimarkederne for at undgå de negative virkninger af stigende energipriser for SMV'ernes konkurrenceevne og for husholdningerne; |
|
10. |
fremhæver, at veludformede systemer for beskatning af arbejde er afgørende for at sikre høje standarder for beskyttelse af arbejdstagerne mod risici og sygdomme og for ydelse af alderspension; mener, at skattesystemerne bør udformes på en måde, der mindsker uligheder, fremmer retfærdighed og beskytter husholdningerne, og at de bør være afbalancerede for at gøre systemerne mere retfærdige og effektive; understreger, at disse offentlige indtægter kan anvendes til at finansiere centrale prioriteter og bidrage til at tackle medlemsstaternes finanspolitiske udfordringer og bidrage til de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder ved at styrke dækningen, tilstrækkeligheden af sundheds- og socialsikringssystemerne for alle og sikre deres langsigtede finansiering; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe reelle foranstaltninger for at bekæmpe skatteundgåelse og skattesvig som et vigtigt middel til at mindske de økonomiske uligheder og forbedre opkrævningen af skatteindtægter i medlemsstaterne; |
|
11. |
fremhæver betydningen af bedre integration of sociale mål og fremskridt, velfærd og bæredygtighed i alle EU's politikker, navnlig i EU's budgetplanlægning, for derved at sikre sammenhæng mellem offentlige udgifter og investeringer med sociale og miljømæssige mål og afdække budgetvalgs potentielle sociale indvirkninger; opfordrer Kommissionen til at integrere bæredygtighed og trivsel i den årlige strategi for bæredygtig vækst og de landespecifikke henstillinger og til at fremhæve de sociale virkninger af EU's politiske foranstaltninger i sin konsekvensanalyse; understreger vigtigheden af at styrke en omfattende og integreret ramme inden for processen med det europæiske semester, hvor der rettes særlig opmærksomhed på de mest sårbare og marginaliserede grupper i samfundet; |
|
12. |
understreger, at covid-19-krisen har blotlagt mangler i mulighederne for adgang til social beskyttelse og understreget betydningen af at opbygge større modstandsdygtighed, f.eks. ved at forbedre tilstrækkeligheden og dækningen af mindstelønsordninger og pensioner og lette betingelserne for støtteberettigelse; |
|
13. |
er bekymret over den overdrevne gældsætning som følge af pandemien og dens økonomiske og sociale konsekvenser og understreger, at mennesker og SMV'er skal beskyttes mod at blive fanget i overdreven gældsætning; opfordrer til yderligere forbedringer inden for gældsrådgivning og gældsbeskyttelse og til at øge den finansielle bevidsthed; mener, at det med hensyn til de misligholdte lån, der er nævnt i Kommissionens meddelelse af 2. juni 2021, er europæiske SMV'er, arbejdstagere og husholdninger, der bør støttes; bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten giver mulighed for at støtte genopretningen gennem yderligere investeringer og reformer i denne henseende; understreger vigtigheden af at vedtage politikværktøjer med henblik på at se på, hvordan de lavindkomsthusholdninger, der kæmper for at betale deres regninger og få tingene til at hænge sammen, kan overleve virkningerne af pandemien og undgå at ende i en fattigdomsfælde; |
En europæisk forvaltningsramme 2022 for bæredygtighed, social inklusion og borgernes trivsel
|
14. |
mener, at Parlamentets forslag til vedtagelse af en pagt om bæredygtig velfærd og sociale fremskridt, der gør sociale og bæredygtige mål obligatoriske med henblik på at nå FN's mål for bæredygtig udvikling, er blevet mere relevant end nogensinde i forbindelse med genopretnings- og resiliensplanerne, de skyhøje offentlige gældsniveauer og den kommende reform af stabilitets- og vækstpagten og semesterprocessen; bemærker, at i denne forbindelse har verdensmål 8 om bæredygtig vækst, beskæftigelse og anstændige job vist sig at være en drivkraft for hele FN's 2030-dagsorden; |
|
15. |
mener, at en bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst skal sikre bæredygtig finanspolitik på mellemlang sigt, og at EU's økonomiske og sociale politikker arbejder hen imod en langsigtet genopretning, der gør vores økonomier og samfund mere bæredygtige, inklusive, modstandsdygtige og bedre forberedte på den grønne og den digitale omstilling; understreger i denne henseende, at gennemførelsen af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder vil bidrage til at styrke den sociale dimension i alle EU's politikker og sikre en inklusiv genopretning; |
|
16. |
understreger, at en større økonomisk og social forvaltning mellem medlemsstaterne, navnlig ved at bevæge sig i retning af en større konvergens af skatteregler, vil være en drivkraft for genopretningen; |
|
17. |
er enig med de europæiske ledere, for så vidt angår økonomisk og social styring i EU, i behovet for en regelmæssig vurdering af fremskridtene hen imod de overordnede mål for 2030 og opadgående konvergens på højeste politiske niveau (26), mener, at ministrene for arbejds- og socialpolitikker og økonomi- og finansministrene skal inddrages ligeligt i forbindelse med gennemgangen af styringen, således at økonomiske og sociale aspekter og beskæftigelsesanliggender bliver tillagt lige stor værdi inden for rammerne af det europæiske semester; er enig med Rådet i, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder styrker EU's drivkraft i retning af en digital, grøn og retfærdig omstilling og bidrager til opadgående social og økonomisk konvergens og imødegåelse af demografiske udfordringer, og at den sociale dimension, dialogen mellem arbejdsmarkedsparterne og den aktive inddragelse af arbejdsmarkedsparterne altid har stået i centrum for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne; mener, at den sociale resultattavle skal fornyes som en del af det europæiske semesters politiske koordineringsramme, således at fremskridtene på disse områder kan spores, og resultattavlen kan tilpasses til situationen efter pandemien samt tilpasses gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; |
|
18. |
understreger, at det er afgørende for Den Europæiske Unions fremtid med en tilgang til retningslinjer for politik og styring, som har til formål at sætte mennesker og deres trivsel i centrum for politik og beslutningstagning; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forelægge et omfattende forslag med angivelse af en række specifikke sociale, økologiske og økonomiske mål, som bør afspejle EU's relevante forpligtelser, både internationalt og internt, herunder forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling (27), FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen, målet i den europæiske klimalovgivning om drivhusgasneutralitet inden 2050 og mellemliggende mål i den henseende, EU's charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske søjle for sociale rettigheder, forpligtelsen om bekæmpelse af fattigdom i Europa inden 2050 ved hjælp af en EU-lov til bekæmpelse af fattigdom; |
|
19. |
finder det nødvendigt at følge op på erklæringen fra 2016 om en ny start for den sociale dialog og gennemgå metoderne for at sikre inddragelse af arbejdsmarkedsparterne i styringen af det europæiske semester, som hidtil har været upassende, og således dele reformmålene med arbejdstagerne og virksomhederne og dermed fremme gennemførelsen heraf; |
|
20. |
glæder sig over de europæiske arbejdsmarkedsparters fælles forslag om et alternativt sæt indikatorer til måling af økonomiske, sociale, miljømæssige og klimapolitiske fremskridt, der supplerer BNP som velfærdsmål for inklusiv og bæredygtig vækst; mener, at den sociale resultattavle skal omfatte nye indikatorer, som fuldt ud afspejler ulighedstendenserne og -årsagerne; understreger betydningen af at tage højde for de mest sårbare og marginaliserede samfundsmedlemmers interesser i denne proces; understreger, at arbejdsmarkedsparterne skal inddrages i beslutningstagningen om iværksættelse af strategiske foranstaltninger af enhver art med genopretning for øje; mener, at enhver foranstaltning, der træffes i denne henseende, ikke må gribe ind i arbejdsmarkedsparternes autonomi; |
|
21. |
fremhæver behovet for at måle den sociale effekt af miljøforringelse og klimaændringer; opfordrer til, at retten til sundhed og et sundt miljø beskyttes på EU-niveau, idet denne ret er af afgørende betydning for at kunne sikre realiseringen af de fleste andre grundlæggende rettigheder, såsom retten til mad, husly og arbejde, og til en inklusiv omstilling; |
Fra beskyttelse til skabelse af grønne og digitale job af høj kvalitet: behovet for en ambitiøs europæisk social dagsorden
|
22. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at fagforeninger har adgang til arbejdspladsen og arbejdstagerne selv, herunder i tilfælde, hvor arbejdet udføres digitalt; understreger behovet for at sikre, at alle arbejdstagere, herunder arbejdstagere i den digitale økonomi, har ret til kollektive forhandlinger og til at tage kollektive skridt; |
|
23. |
er enig med de europæiske ledere i, at det i lyset af den stigende arbejdsløshed og ulighed grundet pandemien er vigtigt at kanalisere ressourcerne de steder hen, hvor der er mest behov for dem, for at styrke vores økonomier og rette fokus for vores politiske bestræbelser mod lige adgang til kvalitetstjenester for at fremme lige muligheder, mod forbedring og skabelse af kvalitetsjob, iværksætteri, opkvalificering og omskoling samt nedbringelse af fattigdom og eksklusion; understreger, at muligheden for ekstraordinære ressourcer til støtte for Europas genopretning ikke må forpasses; |
|
24. |
understreger covid-19-krisens negative indvirkning på det europæiske arbejdsmarked og det heraf følgende og hidtil usete tab af arbejdspladser, navnlig inden for strategiske sektorer, samt den hermed forbundne stigning i fattigdom og forskelle i levestandarder, som især påvirker unge, kvinder og arbejdstagere med korte uddannelser og med usikre ansættelsesforhold; |
|
25. |
anerkender, at EU-medlemsstaterne ventes at nå deres førkriseniveau for den kvartalsvise produktion inden udgangen af 2022; understreger, at hvis genopretningen skal være bæredygtig, er det afgørende, at der også skabes kvalitetsjob for arbejdstagere med mellemlange og korte uddannelser og navnlig for kvinder og unge, og at der sikres en ligelig fordeling over hele Europa for at forhindre ubalancer mellem regionerne, da det er blevet bevist, at de er afgørende for vores samfunds og økonomiers modstandsdygtighed; mener, at arbejdsmarkedsparterne spiller en afgørende rolle med hensyn til at foregribe arbejdsmarkedets udvikling og sikre en gnidningsfri omstilling for de arbejdstagere, der er påvirket af strukturelle ændringer; mener, at det er afgørende at styrke rammerne for kollektive forhandlinger på alle niveauer for at kunne skabe bæredygtige job af høj kvalitet; |
|
26. |
understreger, at kvalitetsuddannelse og en veluddannet arbejdsstyrke sammen med en forsknings- og innovationsforpligtelse er en forudsætning for bæredygtig genopretning og social samhørighed; påpeger, at arbejdstagere med mellemlange og korte uddannelser skal have mulighed for omskoling og opkvalificering; insisterer på, at bæredygtige investeringer i kvalitative praktikophold, voksnes deltagelse i livslang læring og uddannelse af medarbejdere skal være en prioritet; påpeger, at en inkluderende økonomisk genopretning vil kræve bæredygtige offentlige og private investeringer for at garantere adgang til uddannelse for de arbejdsløse og lavt uddannede personer, således at de kan tillægge sig grundlæggende færdigheder, erhvervskompetencer og vigtige kompetencer, der fører til kvalifikation og karriereomstillinger; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at styrke EU's uddannelsesprogrammer, tilpasse uddannelserne til samfundets og økonomiens behov og støtte medarbejdere og lærere samt betydningen af investeringer i digital, grøn og social infrastruktur; understreger, at gennemførelsen af EU's dagsorden for færdigheder for alle er afgørende for håndteringen af manglen på færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at maksimere deres bestræbelser på at investere i prismæssigt overkommelig, tilgængelig og inkluderende erhvervsuddannelse af høj kvalitet, til at styrke foranstaltninger til fremme af opkvalificering og omskoling, herunder i digitale færdigheder og færdigheder, der kan overføres, og til at fremme livslang læring med henblik på at forberede arbejdstagerne på behovene på et arbejdsmarked i lyset af den grønne og den digitale omstilling; understreger, at den gensidige anerkendelse af kvalifikationer er vigtig for at overvinde mangler på kvalificeret arbejdskraft og færdigheds- og kompetencemismatch; |
|
27. |
glæder sig over Kommissionens forslag om en styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer; glæder sig over det faktum, at forslaget medfører bindende foranstaltninger for løngennemsigtighed; opfordrer indtrængende til en hurtig vedtagelse af disse foranstaltninger for at undgå yderligere kønsbaserede uligheder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte iværksætterånden blandt kvinder og lette deres adgang til finansiering; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at genåbne forhandlingerne i Rådet om direktivet om kvinder i bestyrelser; |
|
28. |
understreger betydningen af at sikre, at arbejdstagerne i EU beskyttes i form af passende mindstelønninger som bestemt ved lov eller kollektive overenskomster alt efter den nationale tradition og praksis, idet det sikres, at de opnår en rimelig levestandard uanset deres arbejdssted; glæder sig i den henseende over Kommissionens forslag til direktiv om passende mindstelønninger i EU, som har til formål at øge de kollektive overenskomsters dækning, bekæmpe fattigdom blandt personer i beskæftigelse og fremme opadgående social konvergens; |
|
29. |
anser det for nødvendigt at øge de offentlige arbejdsformidlingers finansielle og menneskelige ressourcer; opfordrer medlemsstaterne til at indføre effektive mekanismer til overvågning af ydelser under de offentlige arbejdsformidlinger for at evaluere virkningen af deres arbejdsmarkedsprogrammer og undersøge forbedringsmulighederne; opfordrer medlemsstaterne til at udstyre deres offentlige arbejdsformidlinger med teknologiske løsninger, således at de bliver i stand til mere effektivt at strømline ansættelserne af jobsøgende og bedre kan evaluere og matche de pågældende kompetencer; |
|
30. |
minder medlemsstaterne om, at en uafhængig tilværelse, kvalitative sociale og beskæftigelsesmæssige tjenester, passende social beskyttelse og en styrket socialøkonomi er uundværlige for at sikre anstændige levevilkår for alle personer med handicap som fremhævet i EU's strategi for rettigheder for personer med handicap; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende et bestemt system til at overvåge oprettelsen af kvalitative job i alle sektorer, herunder dem, der er skabt af offentlige investeringer, som også bør omfatte et særligt afsnit om grønne og digitale job og tage hensyn til kønsperspektivet og perspektivet om ikkediskrimination, og til at opnå enighed om et system af betingelser for skabelse af grønne job af høj kvalitet for virksomheder, der vil have adgang til offentlige EU-midler; opfordrer til nøje overvågning af aktive opsøgende foranstaltninger for at sikre lige deltagelse på arbejdsmarkedet for dem, der er længst væk fra kvalitative job; understreger, at adgangen til EU's offentlige midler skal gøres betinget af overholdelse af arbejdstagernes rettigheder og kollektive overenskomster; |
|
32. |
opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte foranstaltninger til afhjælpning af manglen på adgang til sociale beskyttelsessystemer, navnlig ved at følge Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (28); bifalder endnu en gang vedtagelsen af denne henstilling som en første indsats og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at styrke Europas sociale beskyttelsessystemer, men understreger behovet for at realisere universel adgang til social beskyttelse, især i de nuværende vanskelige omstændigheder; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en EU-lovramme, der har til formål at styrke og sikre anstændige arbejdsvilkår, retten og adgangen til social beskyttelse for platformsarbejdere og arbejdstagere i atypiske erhverv; |
|
33. |
opfordrer Kommissionen til at ajourføre sin ramme for oprettelsen og udviklingen af kooperativer og socialøkonomiske virksomheder, som i sagens natur lægger større vægt på retfærdige arbejdsvilkår og styrkelsen af arbejdstageres stilling; |
|
34. |
understreger, at hvis EU ønsker at føre an i en global bæredygtig og inklusiv genopretning, der moderniserer vores økonomier og sikrer kvalitative job i processen, skal der skabes millioner af vellønnede job, herunder for arbejdstagere med mellemlange og korte uddannelser, og samtidig sikres opadgående social og økonomisk konvergens samt lige muligheder for alle, således at alle har mulighed for at bidrage til det fælles europæiske projekt; insisterer på, at der er behov for flere investeringer i grøn, digital og social infrastruktur, i offentlige tjenester, uddannelse og sociale tjenester og i forskning, innovation og kulstoffri teknologier under hensyntagen til den særlige karakter af mikrovirksomheder og SMV'er, som er centrale aktører i den europæiske økonomiske struktur, med henblik på at udnytte deres innovative potentiale bedst muligt, samtidig med at SMV'ers adgang til offentlig og privat finansiering forbedres, og der sikres bæredygtige, vækstfremmende investeringer; opfordrer til, at den industrielle strategis sociale og bæredygtige dimensioner styrkes med særligt fokus på beskæftigelse af høj kvalitet og strategiske værdikæder i EU; |
|
35. |
er bekymret over de alvorlige sociale virkninger af covid-19-krisen og de beskæftigelsesmæssige konsekvenser, især for unge; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at alle unge europæere har adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at prioritere bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed, ikke mindst i forbindelse med NextGenerationEU-genopretningsinstrumentet, til at gøre fuld brug af finansielle instrumenter såsom ungdomsgarantien og europæiske programmer såsom Erasmus+ og til at træffe passende foranstaltninger til at tackle ungdomsarbejdsløsheden og forbedre unges beskæftigelsesegnethed; fremhæver desuden, at den nye Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for afskedigede arbejdstagere kan mobiliseres som reaktion på covid-19-krisens konsekvenser for beskæftigelsen; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigt at indsende ansøgninger til Kommissionen om finansiering med henblik på at støtte europæiske arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som følge af covid-19, i deres omskoling og reintegration på arbejdsmarkedet; |
|
36. |
understreger betydningen af arbejdsstyrkens mobilitet inden for EU, og at arbejdstagernes frie bevægelighed bidrager til økonomisk vækst og samhørighed i Unionen samt skaber beskæftigelsesmuligheder; understreger endvidere, at arbejdsstyrkens mobilitet skal gå hånd i hånd med retfærdige og fælles regler, der er baseret på princippet om ligebehandling; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed; opfordrer Kommissionen til at analysere hjerneflugt i visse regioner og sektorer og til at støtte mobile arbejdstagere ved at sikre retfærdig mobilitet og styrke overførelsen af rettigheder og fordringer; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at forpligte sig til digitaliseringen af offentlige tjenester med henblik på at fremme retfærdig mobilitet for arbejdstagere, navnlig for så vidt angår koordineringen af sociale sikringsordninger; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et forslag til et digitalt EU-socialsikringspas; |
|
37. |
understreger, at covid-19-krisen har illustreret behovet for en fælles EU-tilgang til sundhed, herunder til sundhed på arbejdspladsen; opfordrer til, at der oprettes en europæisk sundhedsunion, som bør være baseret på principperne om solidaritet, strategisk autonomi og samarbejde og sikre, at hensynet til folkesundheden sættes i centrum for udarbejdelsen og gennemførelsen af alle EU's politikker og aktiviteter som forankret i traktaterne, herunder en systematisk sundhedskonsekvensvurdering af alle relevante politikker; glæder sig over det ambitiøse mål om ingen arbejdsrelaterede dødsfald i EU's nye strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; gentager behovet for at inkludere stoffer, der er giftige for forplantningsevnen, i anvendelsesområdet for direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener (29) og for at inkludere farlige lægemidler i direktivets bilag 1 med sigte på en bedre beskyttelse af sundhedspersonale; |
|
38. |
minder om, at princip 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at pensionerede arbejdstagere og selvstændige har ret til en pension, som sikrer en passende indkomst, og at alle ældre har ret til midler, der sikrer et værdigt liv; |
Synergier mellem det europæiske semester og de nationale reformprogrammer
|
39. |
understreger, at de landespecifikke henstillinger, der bidrager til de sociale mål, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, skal tages i betragtning i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, og at de landespecifikke henstillinger for de nationale genopretnings- og resiliensplaner skal fortolkes på en måde, der bidrager til opfyldelsen af forordningens sociale mål, herunder økonomisk, social og territorial samhørighed; insisterer på, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner, i overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, skal bidrage til opnåelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, til gennemførelse af EU's vækststrategi, som fastsat i den grønne pagt, og til opfyldelse af principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder; minder om, at cyklussen for det europæiske semester for 2021 blev midlertidigt tilpasset for at gøre det muligt at iværksætte de nationale genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer til, at Kommissionen skruer op for ambitionerne inden for den sociale dimension og sikrer sammenhæng mellem de landespecifikke henstillinger og de generelle og specifikke mål i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; |
|
40. |
minder om, at reformer og investeringer i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten »bør føre til oprettelse af stabile arbejdspladser af høj kvalitet [og] inklusion og integration af ugunstigt stillede grupper«; |
|
41. |
understreger, at et af målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten er at fremme skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet; understreger, at de arbejdsmarkedsreformer, der indgår i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, skal bidrage til at forbedre adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at analysere arbejdsmarkedsreformer i de nationale genopretnings- og resiliensplaner for så vidt angår dette specifikke spørgsmål; minder om, at artikel 152 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at Unionen anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan og respekterer deres uafhængighed; advarer om, at Kommissionen ikke på nogen måde bør gribe ind i de nationale sociale dialogprocesser i forbindelse med reformerne af de nationale genopretnings- og resiliensplaner; |
|
42. |
opfordrer Kommissionen til at medtage de sociale indikatorer fra den sociale resultattavle under det europæiske semester, navnlig dem, der vedrører anstændigt arbejde, social retfærdighed og lige muligheder, robuste sociale velfærdssystemer og fair mobilitet, i de fælles indikatorer, der skal anvendes i genopretnings- og resiliensfaciliteten, til rapportering om fremskridt og overvågning og evaluering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, samt i metoden til social sporing, herunder for børnegarantien og ungdomsgarantien; understreger, at Parlamentet nøje vil analysere de delegerede retsakter, som Kommissionen fremlægger om dette emne, med henblik på at fastslå, om de sociale indikatorer, resultattavlen og den sociale metode opfylder målene, og på at kontrollere, at der ikke er nogen indvendinger; |
|
43. |
insisterer på, at den sociale dialog er afgørende for at sikre effektive reformer og investeringer, navnlig i de sektorer, som omstillingerne vil ændre markant; understreger, at en passende inddragelse af interessenter, såsom de nationale parlamenter, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedsparter, NGO'er og civilsamfundet, i forberedelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner vil være afgørende for deres succes; |
|
44. |
påpeger, at ligestilling i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal integreres i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale reformprogrammer, og at kønsrapportering og integration af kønsaspektet ikke kan blandes med social sporing og sociale investeringer; mener, at ligestilling mellem kønnene fortjener sin egen mainstreamingmetode inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og minder om, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder har udviklet en passende metode; understreger, at investeringer i robust plejeinfrastruktur i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten også er afgørende for at sikre ligestilling mellem kønnene og kvinders økonomiske stilling, opbygge resiliente samfund, bekæmpe usikre ansættelsesforhold i kvindedominerede sektorer, sætte skub i jobskabelsen samt forebygge fattigdom og social udstødelse og have en positiv indvirkning på bruttonationalproduktet, da de giver flere kvinder mulighed for at udføre lønnet arbejde; |
|
45. |
opfordrer til, at der udarbejdes en europæisk plejestrategi, herunder en stærk kønsdimension, som bør anlægge en holistisk og livslang tilgang til pleje, samtidig med at der planlægges specifikke foranstaltninger og tiltag for både formelle og uformelle omsorgspersoner samt for ulønnet omsorgsarbejde; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at undersøge og udveksle bedste praksis om, hvordan man støtter samfundsgrupper med særlige plejebehov, samt om, hvordan perioder med plejeansvar overføres til pensionsordninger med henblik på at afhjælpe kønsspecifikke huller i pensionsopsparingerne; påpeger, at andelen af arbejdstagere i langtidspleje ifølge Eurofound er steget med en tredjedel i det seneste årti — i stærk modsætning til de konsekvent lave lønninger, de modtager; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at plejerne får en rimelig løn, idet lønningerne inden for langtidspleje og andre sociale tjenester p.t. ligger 21 % under gennemsnittet (30); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i lyset af rapporten om langtidspleje for 2021 at gennemføre reformer, der tager hånd om de fælles målsætninger om at sikre langtidspleje af god kvalitet, der er tilgængelig og prismæssigt overkommelig for alle, og som leveres på en finansielt bæredygtig måde; opfordrer til effektive og aktive politikker for arbejdsmarkedet og balancen mellem arbejds- og privatliv for yderligere at sikre menneskers privat- og familieliv, herunder ved at gennemføre direktivet om balance mellem arbejds- og privatliv (31) samt et forslag til Rådets henstilling om levering af pleje; |
|
46. |
fremhæver, at flere investeringer i sundhedspleje og social pleje, herunder arbejdstageres løn, arbejdsvilkår og uddannelse, er afgørende for at kunne forbedre rekruttering og fastholdelse af beskæftigelse og for at sikre passende personaleniveauer og behovsorienterede tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at væsentlige andele af investeringer i de nationale genopretnings- og resiliensplaner dedikeres til at forbedre sundhedspleje, herunder arbejdsvilkår og personaleniveauer, til uddannelsesbehov samt til at udvide vigtige tjenester, konsolidere levering af grundlæggende pleje og støtte langtidspleje samt andre offentlige sociale tjenesteydelser; insisterer på, at de i stresstesten af sundhedssektoren og de sociale sektorer afdækkede svagheder håndteres via de nationale genopretnings- og resiliensplaner, det næste EU-program for sundhed (EU4Health-programmet) og de landespecifikke henstillinger for disse sektorer; |
|
47. |
understreger, at investeringsunderskuddet for prismæssigt overkommelige boliger beløber sig til 57 mia. EUR om året; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der stilles tilstrækkeligt med ordentlige og prismæssigt overkommelige boliger til rådighed til at dække befolkningens boligbehov, og nedbringe de høje boligudgifter; opfordrer Kommissionen til at medtage dette mål i de landespecifikke henstillinger; opfordrer i denne forbindelse til en reform af rammerne for økonomisk styring for at give medlemsstaterne mulighed for at foretage de fornødne grønne og sociale offentlige investeringer, herunder de investeringer, som er relaterede til udviklingen og forbedringen af sociale, offentlige, prismæssigt overkommelige og energieffektive boliger; understreger, at hjemløshed er en af de mest ekstreme former for social udstødelse; glæder sig over lanceringen af den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed, der har det ultimative mål at udrydde hjemløshed inden 2030; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage ambitiøse nationale strategier med tilstrækkelig national finansiering og EU-finansiering på grundlag af princippet om bolig først, som fremmer forebyggelsen af hjemløshed og giver adgang til passende, sikre og prismæssigt overkommelige boliger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en omfattende strategi til bekæmpelse af fattigdom; |
|
48. |
minder om, at forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsætter, at mainstreaming af lige muligheder for alle under udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner skal sikres, hvilket lader sig forklare behørigt af de stigende uligheder i adskillige EU-medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på at overvåge gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner med henblik herpå med hjælp fra relevante civilsamfundsorganisationer og ligestillingsorganer i medlemsstaterne; |
|
49. |
fremhæver, at den digitale og den grønne omstilling og investeringer heri også bør vurderes ud fra et socialt perspektiv for at forhindre ødelæggelse af arbejdspladser, forstyrrelser af arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolarisering som følge af udryddelsen af mellemkvalificerede job og sikre, at virksomhedernes digitalisering og grønne omstillingsprocesser ikke benyttes som et påskud for arbejdskraftbesparende strategier til reduktion af omkostninger; |
|
50. |
understreger, at dialogen mellem arbejdsmarkedsparterne og kollektive overenskomstforhandlinger er arbejdsgivernes og fagforeningernes vigtigste redskaber til at fastlægge rimelige løn- og arbejdsvilkår, og at stærke kollektive lønforhandlingsordninger øger medlemsstaternes modstandsdygtighed i økonomiske krisetider; |
|
51. |
kræver, at overvågningen af det europæiske semester inkluderer overvågning af arbejdstagernes mobilitet, og at deres rettigheder tilgodeses, især for sæsonarbejdere; |
o
o o
|
52. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) https://ec.europa.eu/info/publications/european-economic-forecast-spring-2021_en
(2) https://www.oecd-ilibrary.org/sites/edfbca02-en/index.html?itemId=/content/publication/edfbca02-en
(3) https://www.2021portugal.eu/da/porto-social-summit/porto-social-commitment
(4) https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2021/05/08/the-porto-declaration/
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0288.
(6) https://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=89&furtherNews=yes&newsId=9834
(7) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(8) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
(9) https://cor.europa.eu/en/engage/studies/Documents/Partnership_2021.pdf
(10) https://www.eesc.europa.eu/en/agenda/our-events/events/european-semester-annual-conference-2021
(11) https://www.eesc.europa.eu/en/sections-other-bodies/other/ad-hoc-group-european-semester/civil-society-and-recovery-and-resilience-plans
(12) https://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2021/covid-19-implications-for-employment-and-working-life
(13) https://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2021/living-working-and-covid-19-update-april-2021
(14) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR21_10/SR_Gender_mainstreaming_DA.pdf
(15) https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8396
(16) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR18_09/SR_PPP_DA.pdf
(17) https://undocs.org/A/HRC/47/36/Add.1
(18) https://ec.europa.eu/info/publications/european-economic-forecast-spring-2021_en
(19) https://www.eurofound.europa.eu/nb/publications/report/2021/covid-19-implications-for-employment-and-working-life
(20) https://www.ecb.europa.eu/pub/economic-bulletin/html/eb202103.en.html
(21) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/unpaid-care-and-housework
(22) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/22189434-395d-11eb-b27b-01aa75ed71a1/language-en
(23) https://www.fes.de/en/politik-fuer-europa/on-the-corona-frontline
(24) https://www.epsu.org/sites/default/files/article/files/Position%20of%20EPSU%20on%20lessons%20learnt_final.pdf
(25) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_19_6770?utm_campaign=58ca6a2173a6a3222e01b7f2&utm_content=5df9bbf40f09e4000147a897&utm_medium=smarpshare&utm_source=generic
(26) https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2021/05/08/the-porto-declaration/
(27) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0371.
(28) EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1.
(29) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50.
(30) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/unpaid-care-and-housework