Subsidiært at det statueres, at den er ugyldig, for så vidt den berører nogen af sagsøgerne.

Mere subsidiært at det statueres, at den er ugyldig, for så vidt den tilsigter at foreskrive, at de beløb, for hvilke der af datterselskaberne er stillet sikkerhed i form af midlertidig told, skal opkræves definitivt.

Det bestemmes, at Rådet og/eller Kommissionen pålægger de pågældende kompetente myndigheder i Det forenede Kongerige, Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig til datterselskaberne at tilbagebetale de beløb, som allerede er betalt til disse myndigheder, med rente heraf til en sådan rentesats, som Domstolen måtte finde retfærdig og rimelig, fra datoerne for faktisk betaling af sådanne beløb fra datterselskaberne indtil datoerne for faktisk tilbagebetaling til datterselskaberne.

Det bestemmes, at Rådet og/eller Kommissionen skal erstatte det tab, som er blevet påført datterselskaberne, med rente heraf til sådanne rentesatser og for en sådan periode, som Domstolen måtte finde retfærdig og rimelig.

At foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler, og især at bestemme, at Rådet og/eller Kommissionen skal pålægge de pågældende kompetente myndigheder i Det forenede Kongerige, Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig ikke at kræve eller forlange betaling fra datterselskaberne af:

De endnu ubetalte dele af de beløb, som skal betales ifølge artikel 3 i forordning nr. 1778/77; sagsøgerne har nærmere forklaret, hvilke dele det drejer sig om.

Indtil der er afsagt dom i hovedsagen, ethvert andet eller andre beløb, som de nævnte myndigheder vil kunne kræve i form af midlertidig told.

At træffe enhver anden efter omstændighederne lovlig og rimelig forholdsregel i form af opsættende kendelse eller foreløbige forholdsregler.

At idømme Rådet og/eller Kommissionen sagsomkostningerne.

Som et fremgår af sagsakterne, er der allerede fremsat krav om betaling over for NSK Bearings Europe Ltd. og NSK Kugellager GmbH, og betaling af de krævede beløb kan ikke udsættes meget længere. For så vidt angår NSK France S.A. oplyste de franske toldmyndigheder den 4. eller 5. oktober 1977 dette selskabs advokat om, at der meget snart ville udgå instrukser til de lokale toldmyndigheder om at opkræve den midlertidige told; det må derfor forventes, at de nævnte myndigheder vil rykke for betaling i løbet af den uge, som begynder den 10. oktober 1977.

Hvis Domstolen skulle efterkomme sagsøgernes påstand i hovedsagen, medens datterselskaberne nu påbydes at betale den stadig udestående midlertidige told, vil de have mistet rådigheden over deres penge, eller vil have været nødt til at låne pengene for det betydelige tidsrum, som vil forløbe mellem betalingen … og den endelige afgørelse af hovedsagen.

Som det fremgår af de tal, der er citeret i begæringen, er der i hvert enkelt tilfælde stillet sikkerhed for den midlertidige told, der skal betales til de nationale toldmyndigheder, og den garantiafgift, som skal betales, er i hvert enkelt tilfælde betydeligt lavere end den rentesats, som datterselskaberne skal betale, hvis de tvinges til at betale de udestående beløb. Sagsøgerne anfører nærmere oplysninger om den yderligere månedlige udgift, som datterselskaberne vil pådrage sig i så fald.

Hvis Domstolen på den anden side efterkommer nærværende begæring, men forkaster påstanden i hovedsagen, vil datterselskaberne alene skulle betale den nu udestående midlertidige told, som der under alle omstændigheder er stillet fuld sikkerhed for.

Der består således en klar hensigtsmæs-sighedsbalance til fordel for at foreskrive de begærede foreløbige forholdsregler, således at den nuværende status quo opretholdes.

Det er ikke lykkedes for sagsøgerne at opfylde disse krav. Opkrævningen af den midlertidige told vil ikke påføre dem noget tab, endsige et alvorligt og uopretteligt tab. Som det fremgår af de af Rådet og Kommissionen fremlagte tal, udgør den af sagsøgerne oplyste ekstra månedlige udgift kun en yderst lille andel af datterselskabernes månedlige omsætning.

Et økonomisk tab kan altid oprettes, således som det fremgår af selve sagsøgernes påstande i hovedsagen. Det er ikke lykkedes for sagsøgerne at godtgøre, at der ikke, hvis de får medhold i hovedsagen, vil blive tillagt renter af de opkrævede beløb, eller at betalingen af en sådan rente ikke kan sikres ved retsmidler i medfør af de pågældende medlemsstaters nationale ret.

Hvis der skulle foretages en afvejning, måtte den økonomiske byrde, som er pålagt sagsøgerne, skulle vurderes over for nødvendigheden af, at det sikres, at fællesskabsforordninger kan fungere effektivt, især på handelsområdet.

Sagsøgerne har ikke angivet noget retsgrundlag for den tredje påstand.