C_2022224DA.01000201.xml

P9_TA(2021)0463

EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem

Europa-Parlamentets beslutning af 23. november 2021 om EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem (2021/2058(INI))

(2022/C 224/01)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til artikel 6 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som præciserer Unionens kompetencer og indsats på idrætsområdet, navnlig dens bidrag til fremme af sport i Europa, og i den forbindelse tager hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion,

—

der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og dens 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og navnlig idrættens rolle som en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling og dens bidrag til fred, fremme af tolerance og respekt og til styrkelse af kvinders og unges, enkeltpersoners og lokalsamfunds indflydelse samt til målene for sundhed, uddannelse og social inklusion (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (2) og navnlig kapitlet om idræt heri,

—	der henviser til Kommissionens hvidbog af 11. juli 2007 om idræt (COM(2007)0391),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen »Udvikling af sportens europæiske dimension« (COM(2011)0012),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juli 2020 om gennemførelsen og relevansen af EU-arbejdsplanen for sport 2017-2020 (COM(2020)0293), særlig dens henstillinger for fremtiden,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« (COM(2021)0101),

—	der henviser til EU-retningslinjerne af 16. november 2012 med titlen »Dual Careers of Athletes — Recommended Policy Actions in Support of Dual Careers in High-Performance Sport«,

—	der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om sportens europæiske dimension (3),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om aftalt spil og korruption inden for sporten (4),

—	der henviser til sin beslutning af 11. juni 2015 om de seneste afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2017 om en integreret tilgang til sportspolitikken: god forvaltning, tilgængelighed og integritet (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere (7),

—	der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt (8),

—	der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 med henstillinger til Kommissionen om udfordringer for arrangører af sportsbegivenheder i det digitale miljø (9),

—	der henviser til resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. januar 2021 — 30. juni 2024) (10), navnlig dens prioriterede områder,

—	der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bekæmpelse af korruption inden for sport (11),

—	der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om adgangen til sport for personer med handicap (12),

—	der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning (13),

—	der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om styrkelse af træneres stilling gennem bedre muligheder for at erhverve færdigheder og kompetencer (14),

—	der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om sportsinnovation (15),

—	der henviser til Europarådets konvention af 16. november 1989 om antidoping,

—	der henviser til Europarådets konvention af 18. september 2014 om manipulation af idrætskonkurrencer,

—	der henviser til Europarådets konvention af 3. juli 2016 om en integreret strategi for sikkerhed og tjenesteydelser i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder,

—	der henviser til kodekset for idrætsetik, som revideret den 16. maj 2001, og til Europarådets europæiske sportscharter, som revideret den 13. oktober 2021,

—	der henviser til UNESCO's internationale konvention af 19. oktober 2005 mod doping i idræt,

—	der henviser til sin undersøgelse fra juni 2021 med titlen »EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem« (16),

—	der henviser til den endelige rapport fra Ecorys, KEA og Sport and Citizenship til Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur fra juni 2016 med titlen »Mapping and analysis of the specificity of sport«,

—	der henviser til rapporten fra Ecorys og SportsEconAustria til Europa-Kommissionen fra 2020 med titlen »Mapping study on measuring the economic impact of COVID-19 on the sport sector in the EU«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0318/2021),

A.	der henviser til, at idræt spiller en central rolle i de europæiske borgeres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige liv og fremmer værdier som demokrati, respekt, solidaritet, mangfoldighed og lighed;

B.	der henviser til, at idræt fungerer som en vektor for integration, navnlig for personer med færre muligheder;

C.	der henviser til, at idræt skal være inkluderende og åben for alle uanset alder, køn, handicap eller kulturel og socioøkonomisk baggrund;

D.	der henviser til, at idræt er en voksende økonomisk sektor, der bidrager til vækst og beskæftigelse i EU og dermed til dets velstand;

E.	der henviser til, at idræt bidrager til at styrke den europæiske integration og EU's stilling i det internationale samarbejde;

F.	der henviser til, at covid-19 har haft en negativ økonomisk og social indvirkning på idrætssektoren;

G.	der henviser til, at EU bør sigte mod at videreudvikle idrættens europæiske dimension, samtidig med at dens særlige karakter og autonomi respekteres;

H.	der henviser til, at EU's idrætspolitik skal støtte både elite- og breddeidræt, herunder aktive fritidsaktiviteter;

I.	der henviser til, at breddeidræt bidrager til udviklingen af færdigheder blandt unge mennesker og fremmer aktivt medborgerskab gennem frivilligt arbejde;

J.	der henviser til, at unge idrætsudøvere ofte udfordres af at måtte afstemme deres idrætskarriere efter deres uddannelses- eller erhvervsmæssige aktiviteter;

K.	der henviser til, at idræt har en positiv indvirkning på borgernes sundhed og trivsel;

L.	der henviser til, at udviklingen af idrætsinfrastrukturen spiller en vigtig rolle i forbedringen af livskvaliteten og de økonomiske muligheder i afsidesliggende og ugunstigt stillede områder;

der henviser til, at idræt står over for en række udfordringer med hensyn til bl.a. ledelse, korruption, matchfixing, doping, finansiering, digital piratvirksomhed, rent profitbaserede modeller, menneskerettighedskrænkelser, forskelsbehandling og vold samt miljømæssige indvirkninger og bekymringer med hensyn til bæredygtighed;

N.	der henviser til, at kvinder stadig er underrepræsenteret i idræt, både i de styrende organer og i medierne;

O.	der henviser til, at ulovlig streaming af livesportsbegivenheder truer den finansielle stabilitet for både den professionelle idræt og amatøridræt, der er afhængige af de indtægter, der genereres af rettigheder til sportsudsendelser;

Styrkelse af synlighed, samarbejde og mainstreaming af idræt i EU-politikker

opfordrer EU til at anlægge en mere holistisk tilgang til idrætspolitikken og intensivere bestræbelserne på at integrere den i andre EU-politikker;

understreger behovet for at styrke det interinstitutionelle samarbejde og samarbejdet med interessenter på idrætsområdet;

opfordrer Kommissionen til at etablere et regelmæssigt struktureret samarbejde på højt plan med alle interessenter på idrætsområdet og andre institutioner for at fremsætte mere målrettede og ansvarlige anbefalinger til tiltag vedrørende de aktuelle udfordringer, som sportssektoren står over for;

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om idrættens fremtid i tilknytning til EU's strategiske mål;

opfordrer Kommissionen til at styrke idrættens synlighed og dens perspektiv på tværs af politikområderne på EU-niveau ved at tilføje idræt til titlen på den ansvarlige kommissærs portefølje;

opfordrer desuden i denne forbindelse til, at der oprettes en stilling som EU-idrætskoordinator, som ville være Kommissionens kontakt om dette spørgsmål og et synligt referencepunkt;

insisterer på øget inddragelse af Parlamentet med henblik på at skabe en ramme for regelmæssig politisk debat og handling inden for idræt, samt på overvågning og parlamentarisk kontrol for så vidt angår gennemførelsen af de strategiske mål;

understreger den rolle, som konferencen om Europas fremtid spiller i drøftelserne om vejen frem med hensyn til EU's idrætspolitik og idrætsrelaterede spørgsmål, og opfordrer til, at alle interessenter på idrætsområdet deltager aktivt;

anerkender Europarådets seneste vedtagelse af det reviderede europæiske sportscharter, der fremhæver de fælles træk ved en ramme for europæisk idræt og dens forvaltning, og opfordrer EU-institutionerne til at stræbe efter konsistens, samarbejde og solidaritet på europæisk niveau og samtidig tage initiativ inden for idrætspolitik;

10.

opfordrer Parlamentet til at spille en mere aktiv rolle inden for sportsdiplomati;

Styrkelse af principperne for en europæisk idrætsmodel

11.

anerkender betydningen af en europæisk idrætsmodel, der er baseret på værdier, frivillige aktiviteter og økonomisk solidaritet, og ser frem til at videreudvikle denne i borgernes og interessenternes interesse;

12.

anerkender, at der er en mangfoldighed af tilgange på tværs af idrætsgrene og lande, men påpeger samtidig nødvendigheden af en yderligere styrkelse og beskyttelse af det fælles grundlag for europæisk idræt og især forbindelserne mellem breddeidræt og eliteidræt;

13.

opfordrer til en europæisk idrætsmodel, der anerkender behovet for et stærkt engagement i at integrere principperne om solidaritet, bæredygtighed, inklusion for alle, åben konkurrence, idrætspræstationer, rimelighed, og modsætter sig derfor på det kraftigste udbryderkonkurrencer, der underminerer sådanne principper og bringer stabiliteten af det overordnede idrætsøkosystem i fare; understreger, at disse principper bør fremmes af alle interessenter på idrætsområdet og af nationale myndigheder;

14.

anerkender forbundenes rolle i forvaltningen af deres idræt og opfordrer til tættere koordinering og samarbejde med myndighederne og alle relevante interessenter;

15.

anerkender, at idrætsklubber er grundstenen i en europæisk idrætsmodel, der tilbyder alle muligheden for at engagere sig i idræt lokalt, især unge mennesker, uafhængigt af deres kulturelle eller socioøkonomiske baggrund;

16.

fremhæver behovet for mere målrettet og øget solidaritet og en højere grad af finansiel omfordeling samt udveksling af færdigheder og knowhow, navnlig mellem professionel idræt og breddeidræt; opfordrer idrætsforbundene til at indføre en solidaritetsmekanisme, der er baseret på en fair og bindende fordelingsnøgle, der sikrer en passende finansiering af amatørsport og breddeidræt;

17.

understreger behovet for at sikre bæredygtig finansiel stabilitet og forsvarlig forvaltning af idrætsklubber og opfordrer idrætsorganerne til, hvor de ikke allerede findes, at indføre mekanismer med henblik herpå sammen med et fungerende håndhævelsessystem;

18.

mener, at den tyske model for ejerskab af klubber, der er baseret på 50+1-reglen, har tjent tysk fodbold godt og bør betragtes som et muligt eksempel på bedste praksis, når andre lande forsøger at forbedre deres egne modeller;

19.

opfordrer indtrængende offentlige myndigheder, idrætsforbund og idrætsorganisationer til at værne om menneskerettighederne og demokratiske principper i forbindelse med alle deres handlinger, navnlig når de tildeler værtskabet for store sportsbegivenheder samt i forbindelse med valg af sponsorer; insisterer på, at de store sportsbegivenheder ikke længere bør tildeles lande, hvor disse grundlæggende rettigheder og værdier igen og igen ikke respekteres;

20.

opfordrer idrætsorganisationerne til at respektere de internationale idrætsturneringers etablerede hyppighed, især europa- og verdensmesterskaber, samtidig med at nationale konkurrencer og sportsudøveres og spilleres sundhed tages i betragtning;

Fornyelse af god forvaltningspraksis og integritet

21.

mener, at der er behov for et fornyet engagement i god forvaltningspraksis for at genskabe balancen mellem de sociale og økonomiske elementer inden for idræt og sikre, at interessenternes repræsentation i beslutningstagende organer respekteres;

22.

bemærker, at den professionelle idræts fokus på kommercielle interesser bør opvejes af stærkt tiltrængte sociale funktioner; opfordrer de relevante organisationer til at adressere dette spørgsmål som et middel til at bevare deres stilling som rollemodeller med hensyn til at forsvare de idealer, som europæisk idræt bygger på;

23.

opfordrer de internationale, europæiske og nationale idræts- og interesseorganisationer til at implementere de højeste forvaltningsstandarder;

24.

anerkender idrætsorganisationers og -forbunds bestræbelser på at sikre gennemførelsen af gode forvaltningsprincipper i idræt og understreger behovet for, at Kommissionen udarbejder henstillinger til retningslinjer for forvaltning af idræt og dens styrende organer i EU;

25.

opfordrer indtrængende idrættens internationale, europæiske og nationale styrende organer og interessenter til at implementere foranstaltninger vedrørende mangfoldighed og inklusion, navnlig for at adressere problemet med det lave antal kvinder og etniske mindretal i lederstillinger og i bestyrelser;

26.

opfordrer alle idrætsinteresseorganisationer til at opnå de behørige repræsentations- og professionalismeniveauer, som er en forudsætning for at være involveret i kollektive beslutningsprocesser;

27.

opfordrer EU-institutionerne til at fremme og beskytte atleters grundlæggende rettigheder, herunder atleters repræsentation i beslutningstagning, foreningsfrihed, overenskomstforhandlinger og ikke-forskelsbehandling;

28.

understreger behovet for, at idrætsmyndigheder tager højde for at beskytte idrætsudøveres mentale helbred på samme måde som deres fysiske helbred;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre, at alle professionelle idrætsudøvere har lige adgang til de samme sociale og arbejdsretlige beskyttelsesmekanismer;

30.

opfordrer medlemsstaterne, idrættens styrende organer og klubber til at anerkende fansenes status på idrætsområdet ved at inddrage dem i forvaltningsorganer og beslutningstagende organer;

31.

opfordrer Kommissionen til at bygge videre på sit eksisterende arbejde med social dialog og til at udvide anvendelsesområdet til alle områder inden for professionel idræt;

32.

glæder sig over reformer og foranstaltninger til at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden på transfermarkedet inden for forskellige sportsgrene og opfordrer indtrængende til yderligere bestræbelser; bemærker, at der er behov for europæiske rammer for at forbedre spillertransfersystemerne, så de opfylder europæiske standarder og målsætninger, navnlig med hensyn til arbejdsmarkedslovgivning og finansielle bestemmelser;

33.

minder om, at der er behov for at regulere agenters aktiviteter, og anerkender, at de nylige reformer af transfermarkedet i fodbold, herunder etableringen af en clearingcentral, et licenskrav for agenter og lofter over agenters provision, er et skridt i den rigtige retning; opfordrer indtrængende de relevante idrætsmyndigheder til at sikre øjeblikkelig gennemførelse af disse reformer, og opfordrer Kommissionen til at overvåge resultaterne;

34.

insisterer på, at bekæmpelse af korruption inden for idræt, der ofte er knyttet til hvidvask af penge og kriminalitet, kræver tværnationalt samarbejde mellem alle interessenter og myndigheder;

35.

opfordrer medlemsstaterne og de relevante myndigheder til med fast hånd at bekæmpe misbrug i spillesektoren, herunder udbredelsen af svigagtige websteder og aggressive metoder, med henblik på at beskytte mindreårige og sårbare personer mod enhver risiko;

36.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at komme ud af dødvandet hvad angår undertegnelsen og ratificeringen af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer;

37.

fremhæver behovet for kapacitetsopbygning for at styrke forebyggelses- og antidopingforanstaltninger inden for idræt gennem en fælles europæisk strategi, der omfatter tæt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i alle EU-lande;

38.

fremhæver nødvendigheden af oplysnings- og uddannelseskampagner om forebyggelse af doping, matchfixing, korruption, vold, fysisk og psykisk misbrug og andre integritetsrelaterede spørgsmål med fokus på amatøridræt;

Sikring af sikker, inklusiv og retfærdig idræt

39.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at involvere alle relevante interessenter for at sikre, at idrætspolitik og -lovgivning støtter ligestilling mellem kønnene med særlig vægt på at håndtere alle former for vold og chikane, kønsstereotyper, ringe synlighed og mediedækning, lønforskelle og forskelle i præmiepenge og bonusser;

40.

opfordrer nationale idrætsforbund til at bevæge sig hen imod at give kvindelige og mandlige sportsudøvere samme præmiepenge ved at følge det irske fodboldforbunds (FAI's) eksempel;

41.

opfordrer Kommissionen til at anerkende betydningen af og til at støtte den sociale inklusion af personer med færre muligheder, flygtninge, etniske minoriteter og LGBTQI+-personer i idræt, så ingen lades i stikken;

42.

understreger behovet for at udnytte elitesportens betydelige sociale vægt til at øge bevidstheden om de problemer, LGBTQI+-personer står over for i idrættens verden;

43.

opfordrer indtrængende sportsorganer og offentlige myndigheder til effektivt at bekæmpe forskelsbehandling, vold og hadefuld tale og til at garantere sikker og inklusiv idræt for alle udøvere, tilskuere og personale i idrætsanlæg og online;

44.

insisterer på en nultolerancetilgang til racisme og vold inden for idræt og opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og idrætsforbundene til at udarbejde foranstaltninger til at undgå sådanne hændelser og til at vedtage effektive sanktioner og foranstaltninger til støtte for ofrene;

45.

opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at inddrage personer med mentale og fysiske handicap i idrætsaktiviteter og -programmer og til at gøre idrætskonkurrencer med deltagelse af sportsudøvere med handicap mere synlige i medierne;

46.

understreger behovet for at øge finansieringen og for at fjerne alle hindringer for personer med handicap gennem uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, specialiseret uddannelse for relevante aktører og tilgængelig sportsinfrastruktur, der giver dem mulighed for at overvære idrætsbegivenheder og dyrke idræt;

47.

opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde deres olympiske og paralympiske mestre samme økonomiske belønninger og til at støtte olympiske og paralympiske deltagere med en lav indkomst;

48.

minder om, at EU står over for demografiske udfordringer, bl.a. en aldrende befolkning, og at der særligt bør fokuseres på at fremme aktiv aldring gennem fysisk aktivitet;

49.

opfordrer indtrængende medierne i medlemsstaterne til at give mere dækning til en bredere vifte af idrætsgrene, navnlig kvinde- og ungdomsidræt;

50.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre særlige foranstaltninger, der giver børn fra socialt dårligt stillede miljøer adgang til at dyrke idrætsgrene, der indebærer høje omkostninger til udstyr og gebyrer, herunder vintersport;

51.

opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og idrætsorganisationerne til at prioritere politikker, der beskytter børn mod diskrimination, chikane og enhver form for misbrug, øger bevidstheden herom og giver adgang til retsmidler, herunder juridisk rådgivning og rettidig beskyttelse;

52.

bifalder Kommissionens undersøgelse fra 2019 med titlen »Safeguarding children in sport« og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde på dette område, herunder ved regelmæssigt at indsamle og ajourføre data;

53.

insisterer på, at unge idrætsudøvere fra udviklingslande skal beskyttes mod svindel og menneskehandel, og på, at de bør have en juridisk status i EU og modtage støtte til vurdering og overvågning af deres kontrakter;

54.

opfordrer medlemsstaterne og idrætsforbundene til at give unge og idrætsudøvere instruktion i førstehjælp;

Fremme af en sund og aktiv livsstil sammen med uddannelses- og udviklingsmuligheder

55.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de offentlige myndigheder til at udvikle idrætsinfrastruktur, navnlig i fjerntliggende regioner og dårligt stillede områder, og til at øge omfanget af idrætsundervisning, herunder daglig fysisk aktivitet, aktive pauser og eksterne fysiske skoleaktiviteter, samtidig med at der anspores til en mentalitetsændring ved anerkendelse af vigtigheden af idræt som et fag i skolen;

56.

understreger behovet for en integreret tilgang til aktive byer, som fremmer fysisk aktivitet i de europæiske borgeres dagligdag, herunder på arbejdspladsen, og som øger og udvikler aktiv og bæredygtig mobilitet og aktive og bæredygtige transportmidler;

57.

glæder sig over initiativer og kampagner til fremme af fysisk aktivitet såsom den europæiske idrætsuge, #BeActive og HealthyLifestyle4All, og opfordrer Kommissionen til at intensivere kommunikationen om disse begivenheder i medlemsstaterne, især henvendt til skoler; understreger vigtigheden af at foretage regelmæssige vurderinger af deres evne til at nå ud samt deres gennemslagskraft;

58.

opfordrer til, at EU's retningslinjer om tosporede karrierer for atleter gennemføres og fremmes i alle medlemsstater og udvides til at omfatte alt idrætspersonale, der beskæftiger sig med struktureret idræt, og til specifikke omskolingsinitiativer;

59.

gentager sin opfordring til Kommissionen, medlemsstaterne, idrætsforbundene og klubberne om at fremme tosporede karrieremuligheder for idrætsudøvere og opfordrer Kommissionen til i det næste Erasmus+-program at overveje at medtage grænseoverskridende mobilitet for idrætsudøvere;

60.

gentager behovet for at udarbejde en strategi til støtte for tidligere idrætsudøvere med henblik på at sikre dem passende adgang til job, uddannelse eller omkvalificering;

61.

fremhæver den rolle, som trænere, idrætspersonale, lærer og ungdomsledere spiller i udviklingen af børns og unges færdigheder og uddannelse, og fremhæver, at behørig uddannelse spiller en vigtig rolle md hensyn til at tilskynde til at deltage i idræt og til at skabe et sikkert miljø for alle;

62.

glæder sig over medtagelsen af idrætspersonales mobilitet i Erasmus+-programmet for 2021-2027 og opfordrer Kommissionen, de nationale myndigheder og idrætsforbundene til at udbrede kendskabet til denne nye mulighed;

63.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde fælles standarder på EU-plan med henblik på at sikre, at alle trænere har de rette kompetencer og den rette uddannelse til at træne børn og unge;

64.

opfordrer Kommissionen til at oprette et netværk af ambassadører for idræt, som øger indflydelsen fra respekterede idrætsrollemodeller med henblik på at fremme fysisk aktivitet og sund livsstil;

65.

anerkender de værdifulde bidrag, som idrætsfrivillige yder i lokalsamfundet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et system, der er i overensstemmelse med EU's dagsorden for færdigheder, og som bygger på det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), til anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet af frivillige, herunder trænere, der arbejder frivilligt;

Hjælp til idrætten med henblik på at opnå en vellykket genopretning

66.

insisterer på behovet for støttemekanismer og øremærkede finansieringsmekanismer for at få idrætssektoren tilbage på sporet i kølvandet på covid-19, herunder ved hjælp af nationale støttefonde, genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU’s strukturfonde;

67.

glæder sig over, at nogle medlemsstater har medtaget idræt i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner;

68.

opfordrer Kommissionen til i sin vurderingsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten at fremlægge data om idrætsrelaterede investeringer og reformer, som skal forelægges for Parlamentet og Rådet i 2022;

69.

glæder sig over det højere budget til idræt under det nuværende Erasmus+-program og støtter yderligere synergier mellem fonde og programmer såsom EU4Health og LIFE; understreger, at det i den forbindelse er afgørende at fjerne alle hindringer i ansøgningsprocessen på nationalt plan for at gøre bedre brug af disse redskaber til at støtte genopretningen inden for idræt;

70.

beklager manglen på en udtrykkelig henvisning til idræt i forordningen om EU4Health-programmet;

71.

opfordrer indtrængende EU's institutioner til at sikre en betydelig forøgelse af budgettet til breddeidræt under Erasmus+-programmet i den næste finansielle programmeringsperiode;

72.

understreger behovet for yderligere at øge finansieringen af idræt, også ud over Erasmus+-programmet, på en målrettet måde med fokus på idrættens sociale dimension, navnlig for så vidt angår breddeidræt;

73.

fremhæver vigtigheden af de forberedende foranstaltninger og pilotprojekter på idrætsområdet, som tilvejebringer yderligere finansiering til breddeidræt og giver lovende resultater;

74.

opfordrer Kommissionen til at øge antallet af godkendte pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på idrætsområdet;

75.

fremhæver behovet for at støtte sportsturisme som et af midlerne til at sætte skub i genopretningen af og modstandsdygtigheden i idrætssektoren efter covid-19;

76.

minder om betydningen af at beskytte traditionelle idrætsgrene og fremme dem med tilstrækkelig finansiering som en del af den europæiske kulturarv og den regionale identitet;

77.

opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at anerkende den centrale rolle, som idræt og fysisk aktivitet spiller på områder som byfornyelse, turisme og territorial samhørighed, og til at tilskynde til relevante investeringer under EU’s samhørighedspolitik, særligt med hensyn til investeringer fra Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og genopretnings- og resiliensfaciliteten;

78.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at REACT-EU-finansiering anvendes til projekter vedrørende sportsinfrastruktur, forudsat at den er bæredygtig, bidrager til langsigtet økonomisk genopretning og støtter turisme;

79.

henleder Kommissionens og forvaltningsmyndighedernes opmærksomhed på den vigtige rolle, som små idrætsklubber og -foreninger spiller, og fremhæver manglen på menneskelige og materielle ressourcer til deres rådighed med henblik på at få adgang til EU-finansiering og målrettet støtte;

80.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje at anvende den lavest mulige momssats på idrætssektoren som et af redskaberne til at lette adgangen til dens tjenester i kølvandet på covid-19;

81.

opfordrer Kommissionen til sammen med alle relevante interesserede parter, herunder civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder, at udvikle en metode til at definere kriterierne for måling og overvågning af idrætsrelaterede projekters sociale indvirkning, og til regelmæssigt at ajourføre og fremlægge data for de samfundsmæssige indvirkninger af idræt;

82.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at ajourføre og fremlægge data om idrættens økonomiske indvirkninger;

Støtte til overgangen til en bæredygtig og innovativ fremtid

83.

noterer sig den indsats, som klubber og forbund har gjort for at sikre miljømæssig bæredygtighed; opfordrer imidlertid EU-institutionerne, medlemsstaterne og idrætsforbundene til yderligere at støtte og fremme udviklingen af idræt og tilrettelæggelsen af miljømæssigt ambitiøse idrætsbegivenheder;

84.

insisterer på, at idrætten skal tilpasse sig principperne i den europæiske grønne pagt og bidrage til miljøuddannelse og -adfærdsændringer;

85.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte den grønne omstilling i idrætssektoren, navnlig med hensyn til opførelse, udvidelse og renovering af idrætsinfrastruktur, herunder vintersportsfaciliteter;

86.

fremhæver betydningen af idræt og fysisk aktivitet i det nye europæiske Bauhaus-initiativ og anerkender potentialet for udvikling af aktive områder og fremme af bæredygtig idrætsinfrastruktur; opfordrer Kommissionen til at sikre, at idrætsrelaterede projekter, og navnlig dem i det offentlige rum, prioriteres i dette initiativ;

87.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte harmoniserede minimumskriterier for tilgængelighed, bæredygtighedsbenchmarks og sikkerhedsstandarder for infrastrukturer til idræt, herunder foranstaltninger til forebyggelse af enhver form for chikane, og til at støtte inddragelse af samt mobilitet for idrætsudøvere og idrætsrelaterede medarbejdere;

88.

opfordrer til, at der lægges særlig vægt på arbejdsvilkårene for byggearbejdere, der er involveret i opførelsen af idrætsinfrastruktur;

89.

fremhæver betydningen af innovation og tværsektorielt samarbejde inden for idræt, navnlig i forbindelse med udvikling af digitale værktøjer til at øge deltagelsen i fysisk aktivitet, med særlig fokus på unge;

90.

understreger, at der i lyset af covid-19-pandemien bør overvejes nye måder at tilrettelægge idrætsbegivenheder på ved hjælp af de tilgængelige digitale teknologier;

91.

opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Teknologiske Institut til at oprette et videns- og innovationsfællesskab (VIF) inden for idræt for at fremme innovation, modstandsdygtighed og samarbejde på tværs af grænserne;

92.

opfordrer EU-institutionerne til at indlede en debat om fremtiden og mulighederne for e-sport og til at indsamle data med henblik på at evaluere denne sektor og forelægge en undersøgelse af dens sociale og økonomiske konsekvenser;

93.

anmoder Kommissionen om så hurtig som muligt og effektivt at løse problemet med ulovlig streaming af livesportsbegivenheder;

o o

94.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til de europæiske, internationale og nationale idrætsforbund og -organisationer.

(1) Resolution med titlen »Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development«, vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, A/RES/70/1.

(2) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1.

(3) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 46.

(4) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 137.

(5) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 81.

(6) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 2.

(7) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 2.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0045.

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0236.

(10) EUT C 419 af 4.12.2020, s. 1.

(11) EUT C 416 af 11.12.2019, s. 3.

(12) EUT C 192 af 7.6.2019, s. 18.

(13) EUT C 214 I af 29.6.2020, s. 1.

(14) EUT C 196 af 11.6.2020, s. 1.

(15) EUT C 212 af 4.6.2021, s. 2.

(16) Mittag, J. og Naul, R. (2021), EU sports policy: assessment and possible ways forward, Europa-Parlamentet, forskning for CULT-Udvalget — Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, Bruxelles.