Appellanten har med sit første anbringende for det første gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 103 med urette fastslog, at Stratoni-minen var driftsklar på tidspunktet for dens salg. Det fremgår således af den omtvistede afgørelse, at aktiviteterne var indstillet i alle minerne i Kassandra. Med hensyn til Skouries-minen kunne Retten ikke bekræfte, at minen havde en positiv værdi, og samtidigt fastslå, at denne mine alene udgjorde en aflejring uden infrastruktur eller minedriftstilladelse.

For det andet undlod Retten at tage stilling til appellantens argument om anfægtelse af anvendelsen med henblik på vurderingen af værdien af de overdragne miner af den sagkyndige rapport på grund af baggrunden for udarbejdelsen heraf. Endvidere tog Retten i den appellerede doms præmis 96 og 97 hensyn til ukorrekte oplysninger indeholdt i denne rapport med hensyn til en reel genoptagelse af driften i Stratoni-minen og Olympiada-minen. Dette resulterede i en ukorrekt vurdering af den fordel, som Ellinikos Chrysos opnåede ved købet af minerne i Kassandra.

For det tredje tog Retten ikke med henblik på at bekræfte vurderingen af denne fordel hensyn til visse omkostninger forbundet med den infrastruktur, som skulle gennemføres for at gøre Skouries-minen driftsklar.

Kommissionen har anført, at dette anbringende er ugrundet.

For så vidt angår det første anbringendes første led skal det fremhæves, at Ellinikos Chrysos ikke anfægter den definition af en »næsten produktionsklar« mine, som Kommissionen lagde til grund, og som Retten henviste til i den appellerede doms præmis 96, hvorefter en mine er »næsten produktionsklar«, når den er eller har været driftsklar eller har været genstand for en gennemførlighedsundersøgelse. Eftersom Stratoni-minen og Olympiada-minen har været driftsklar, men deres drift er blevet indstillet af andre årsager end økonomiske årsager, og Skouries-minen har været genstand for en gennemførlighedsundersøgelse, kan Retten ikke foreholdes at have begået en retlig fejl ved at bekræfte, at vurderingen af den fordel, som appellanten blev indrømmet ved overdragelsen af de pågældende miner, vedrørte »næsten produktionsklare« miner.

Ellinikos Chrysos, som har foreholdt Retten at have bekræftet, at Stratoni-minen var i drift på tidspunktet for dens overdragelse, gør sig herved skyldig i en ukorrekt fortolkning af den appellerede dom. Retten bekræftede således, inden for rammerne af dens kompetencer, at vurderingen af værdien af denne mine var baseret på det forhold, at minen havde været driftsklar, og at dens aktiviteter var blevet indstillet af årsager, som ikke kan påvirke dens økonomiske egenværdi.

Appellantens argument om manglende infrastruktur og minedriftstilladelse med hensyn til Skouries-minen kan ikke tiltrædes. Et sådant forhold er ikke i modstrid med anerkendelsen af en positiv værdi for denne mine, henset ikke blot til Kommissionens definition af en næsten produktionsklar mine, men også til den anvendte vurderingsmetode, som beskrevet i den appellerede doms præmis 100, og som Ellinikos Chrysos ikke har anfægtet.

For så vidt angår det første anbringendes andet led har appellanten for det første foreholdt Retten ikke udtrykkeligt at have taget stilling til det argument, hvorved anvendeligheden af den sagkyndige rapport med henblik på at vurdere værdien af de omhandlede miner blev anfægtet på grund af formålet med denne rapport.

Det bemærkes herved dels, at under en appelsag er formålet med Domstolens efterprøvelse bl.a. at undersøge, om Retten i tilstrækkelig grad har taget stilling til alle de argumenter, som appellanten har fremfør, dels, at anbringendet om Rettens manglende stillingtagen til argumenter fremført i første instans i det væsentlige svarer til påberåbelse af en tilsidesættelse af den begrundelsespligt, der følger af artikel 36 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der finder anvendelse på Retten i medfør af samme statuts artikel 53, stk. 1, og artikel 117 i Rettens procesreglement (kendelse af 13.12.2012, Alliance One International mod Kommissionen, C-593/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:804, præmis 27).

Endvidere indebærer begrundelsespligten ikke, at Retten skal fremkomme med en udtømmende fremstilling og et for et behandle alle de argumenter, der er fremført af parterne i sagen, idet Rettens begrundelse således kan fremgå indirekte, forudsat at de berørte parter kan få kendskab til begrundelsen for, at Retten ikke har godtaget deres argumenter, og at Domstolen kan råde over de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udøve sin prøvelsesret (kendelse af 13.12.2012, Alliance One International mod Kommissionen, C-593/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:804, præmis 28).

Det fremgår af den appellerede doms præmis 65, at Ellinikos Chrysos baserede sit klagepunkt om, at den sagkyndige rapport var utilstrækkelig som grundlag for vurderingen af værdien af minerne i Kassandra på fire argumenter. Selv om Retten tog stilling til argumenterne vedrørende datoen for udarbejdelse af den sagkyndige rapport, i den appellerede doms præmis 93-95, til den anvendte definition af begrebet driftsklar mine, i den appellerede doms præmis 96-98, og til vurderingsmetoden, i samme doms præmis 100-104, tog den imidlertid ikke stilling til argumentet vedrørende formålet med denne rapport, hvilket formål resulterede i, at den var uegnet med henblik på den omtvistede vurdering.

Under disse omstændigheder tilsidesatte Retten sin begrundelsespligt, da den i den appellerede doms præmis 99 fandt, at appellantens argumenter vedrørende Kommissionens anvendelse af den sagkyndige rapport skulle forkastes uden at tage stilling til argumentet vedrørende formålet med udarbejdelsen af denne rapport.

For det andet bemærkes, idet det antages, at appellanten med sin kritik af Retten for at have anvendt oplysninger i den sagkyndige rapport, som vedrører fremtidige begivenheder, ikke anmoder Domstolen om at foretage en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder, at appellanten på ingen måde angiver, i hvilket omfang et sådant forhold diskvalificerer Kommissionens vurdering af den fordel, som appellanten er blevet indrømmet. Eftersom disse begivenheder reelt fandt sted, og endog på et tidligere tidspunkt end det, der for en af dem er fastsat i denne rapport, fremgår det ikke, af hvilken årsag en sådan omstændighed kan ændre den nævnte rapports anvendelighed med henblik på vurderingen af den indrømmede fordel.

For så vidt angår det første anbringendes tredje led anførte Retten i den appellerede doms præmis 103, at der i den sagkyndige rapport var taget hensyn til forskellige omkostninger, som var nødvendige for påbegyndelsen af driften i Skouries-minen. Dette tredje led, hvormed appellanten har anført, at vurderingen af værdien af Skouries-minen ikke afspejlede sådanne omkostninger, er derfor resultatet af en ukorrekt fortolkning af den appellerede dom.

Hvad angår størrelsen af disse omkostninger fremgår det under alle omstændigheder af nærværende doms præmis 21, at Ellinikos Chrysos ikke på appelstadiet kan anmode Domstolen om en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder i almindelighed og af selve værdien af disse miner i særdeleshed.

Det første anbringendes andet led skal derfor tiltrædes, for så vidt som appellanten hermed har foreholdt Retten ikke at have taget stilling til argumentet vedrørende formålet med udarbejdelsen af den sagkyndige rapport. I øvrigt må dette klagepunkt forkastes.

Med sit andet anbringende har appellanten for det første foreholdt Retten at have baseret sig på en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse for i den appellerede doms præmis 132 at forkaste appellantens argumenter vedrørende vurderingen af minerne i Kassandras grunde. Selv om Retten lagde til grund, at de miner, som disse grunde var tilknyttet, ikke var i drift på tidspunktet for overdragelsen af aktiverne, var dens vurdering af værdien af de nævnte grunde lavere end den, der følger af den appellerede dom.

For det andet bekræftede Retten metoden for vurdering af værdien af grundene baseret på den pris, som TVX Hellas havde betalt i løbet af 1995. På dette tidspunkt var minerne imidlertid i drift og værdien af grundene nødvendigvis højere end værdien for 2003.

Kommissionen har principalt anført, at det andet anbringende i sin helhed skal afvises. Subsidiært har Retten anført, at det er åbenbart, at appellantens argumenter er ugrundede.

For så vidt angår det andet anbringendes første led bekræftede Retten, i den appellerede doms præmis 126, Kommissionens tilgang, som tog hensyn til egenværdien af de grunde, der var tilknyttet minerne i Kassandra. Appellanten har dog ikke angivet, i hvilket omfang en sådan tilgang er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, fordi der ikke blev taget hensyn til, at de omhandlede miner ikke var i drift, og at disse grunde ikke kunne have et andet formål end det, der blev lagt til grund. Hvis det antages, at en sådan faktisk omstændighed kan påvirke egenværdien af de omhandlede grunde, fremhævede Retten således, i den appellerede doms præmis 126, at der i Kommissionens vurdering var blevet taget hensyn til den situation og de særlige forhold, der gjorde sig gældende for de omhandlede grunde. Retten kan derfor ikke foreholdes nogen form for tilsidesættelse af sin begrundelsespligt.

Hvad angår det andet anbringendes andet led fastslog Retten, i den appellerede doms præmis 127, uden at blive modsagt af appellanten, at den værdi af grundene, som Kommissionen lagde til grund, svarede til den, der var oplyst af Ellinikos Chrysos.

Som anført i nærværende doms præmis 42 fastsatte Retten egenværdien af de omhandlede grunde. For så vidt som Kommissionen ved bedømmelsen af værdien af samtlige de overdragne aktiver tog hensyn til alle de omkostninger, som var nødvendige for at drive minerne i Kassandra, og til de særlige forhold ved disse grunde, kan den omstændighed, at de omhandlede miner ikke har været i drift på tidspunktet for deres overdragelse, derfor ikke i sig selv have en indflydelse på egenværdien af de omhandlede grunde.

Under alle omstændigheder anmoder Ellinikos Chrysos, ved at anfægte vurderingen af værdien af de grunde, der er tilknyttet de omtvistede miner, således som denne fremgår af den appellerede dom, reelt om, at Domstolen foretager en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag, hvilket selskabet ikke kan kræve på appelstadiet, således som anført i nærværende doms præmis 21. Det skal bemærkes, at en appel er begrænset til retsspørgsmål, og at det er alene Retten, der har kompetence til at bedømme de relevante faktiske omstændigheder såvel som til at vurdere beviserne.

Eftersom Ellinikos Chrysos ikke har påberåbt sig nogen urigtig gengivelse af disse faktiske omstændigheder og af disse beviser, kan selskabets argumenter til støtte for det andet anbringende ikke tiltrædes.

Dette anbringende skal derfor forkastes.

Appellanten har med sit tredje anbringende gjort gældende, at eftersom Kommissionen ikke foretog en korrekt vurdering af værdien af de omhandlede grunde, er størrelsen af den fordel som følge af fritagelsen for skat, som appellanten er blevet indrømmet, nødvendigvis ukorrekt, idet størrelsen af disse skatter er direkte forbundet med værdien af disse grunde.

Kommissionen har gjort gældende, at dette anbringende skal forkastes som ugrundet.

Det tredje anbringende er baseret på den forudsætning, at Retten begik retlige fejl hvad angår bedømmelsen af Kommissionens vurdering af værdien af grundene i tilknytning til mineanlæggene i Kassandra. Som det fremgår af nærværende doms præmis 46, har Ellinikos Chrysos imidlertid ikke godtgjort, at dette var tilfældet. Det tredje anbringende kan derfor kun forkastes.

Det følger af samtlige de foregående betragtninger, at den appellerede dom skal ophæves, for så vidt som Retten med denne dom undlod at tage stilling til appellantens argument vedrørende formålet med udarbejdelsen af den sagkyndige rapport. I øvrigt forkastes appellen.