31989D0524

89/524/EØF: Kommissionens beslutning af 7. september 1989 om en tvist mellem Luxembourg og Frankrig angående oprettelse af en særlig rutekørsel for personbefordring mellem disse to lande (Kun den franske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 272 af 21/09/1989 s. 0018 - 0019


*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 7. september 1989

om en tvist mellem Luxembourg og Frankrig angaaende oprettelse af en saerlig rutekoersel for personbefordring mellem disse to lande

(Kun den franske udgave er autentisk)

(89/524/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 517/72 af 28. februar 1972 om indfoerelse af faelles regler for rutekoersel og saerlige former for rutekoersel med omnibusser mellem medlemsstaterne (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1301/78 (2), herefter benaevnt »forordningen«, saerlig artikel 14, og

ud fra foelgende betragtninger:

Virksomheden Autocars Emile Frisch sarl indgav den 9. januar 1986 til den luxembourgske regering en ansoegning om tilladelse til at oprette en saerlig rutekoersel til befordring af arbejdstagere fra Thil og en raekke andre steder i den del af Frankrig til fabrikken Villeroy & Boch i Luxembourg, idet der dagligt skulle finde to koersler sted i hver retning med afgang fra Thil kl. 4.20 og 12.20 og fra Luxembourg kl. 14.00 og 22.00, saaledes at arbejdstagerne kunne blive befordret til og fra fabrikken i forbindelse med skifterne fra 6.00 til 14.00 og 14.00 til 22.00; Villeroy & Boch stoetter denne virksomheds ansoegning og vil deltage i transportudgifterne for disse ansatte;

Frisch indgav den 5. marts 1987 en ny ansoegning med henblik paa oprettelse af en saerlig rutekoersel, der til forskel fra den ovennaevnte ogsaa skulle befordre arbejdstagere til fabrikken Arbed i Dommeldange; Arbed ville ikke deltage i transportudgifterne for disse ansatte;

trods lange diskussioner mellem de luxembourgske og de franske myndigheder kunne de ikke naa til enighed om disse ansoegninger;

den 14. marts 1988 forelagde den luxembourgske regering ansoegningerne for Kommissionen i overensstemmelse med forordningens artikel 14;

den franske regering og virksomheden Schiocchet modsaetter sig ansoegningerne om tilladelse med den begrundelse, at den nye rute vil skade eksisterende passagerruter i omraadet og navnlig de af Schiocchet drevne, da den vil fjerne kunder fra disse, og de er til almindelig gavn for befolkningen; de mener derfor, at Schiocchet skal have del i den af Frisch planlagte rute, saa Schiocchet kan faa kompensation for eventuelle tab paa grund af den nye rute;

den franske regering finder, at der, hvis den planlagte saerlige rutekoersel ogsaa skal sikre befordring af personale til Arbed, ikke mere er tale om en saerlig rutekoersel, men snarere om noget, der ligner rutekoersel, da definitionen paa en saerlig rutekoersel i Raadets forordning nr. 117/66/EOEF (3) er, at en saerlig rutekoersel betjener »en arbejdsplads« i ental;

den franske regering finder, at de af Emile Frisch indgivne ansoegninger om tilladelse ikke er gyldige, da ansoegningen fra 1986 baade omhandler indfoerelse af en saerlig rutekoersel og, fejlagtigt, fornyelse af en saadan koersel, og de franske myndigheder ikke fra de luxembourgske myndigheder modtog en kopi af ansoegningen fra 1987;

den franske regering mener, at den balance, der blev skabt ved Kommissionens beslutning 82/595/EOEF (4), der ligeledes vedroerte saerlig rutekoersel, hvorved Emile Frisch skulle befordre franske arbejdstagere i graenseomraadet til Villeroy & Boch i Luxembourg, ville blive forrykket, hvis den af Frisch planlagte rute blev tilladt;

den af Emile Frisch planlagte saerlige rutekoersel til befordring af arbejdstagere til Villeroy & Boch maa anses for at opfylde de i forordningens artikel 8 fastsatte kriterier; den opfylder baade kvantitativt og kvalitativt et paavist behov for ny rutekoersel i omraadet, da den sikrer befordring paa passende tidspunkter for omkring 50 arbejdstagere, der ikke i oejeblikket har offentlige transportmuligheder mellem Villeroy & Boch og deres hjem umiddelbart foer og efter skifterne kl. 6.00 og 14.00; under koerslen vil der blive standset paa en raekke steder, hvor der ikke i oejeblikket koerer offentlige transportmidler paa det tidspunkt;

Emile Frisch er allerede inde paa markedet for personbefordring ad landevej i dette omraade;

saerlig rutekoersel er, fremfor almindelig rutekoersel, den bedst egnede form for koersel for Villeroy & Bochs ansatte, da den let kan afpasses efter deres behov;

koereplanen for den af Emile Frisch planlagte saerlige rutekoersel passer bedre, og koerslen er af kortere varighed end den af Sciocchet planlagte koersel med hensyn til Villeroy & Bochs skifte kl. 6.00; Sciocchet overvejer ikke at arrangere koersel for arbejdstagerne til skiftet kl. 14.00 paa Villeroy & Boch;

Emile Frisch ansoeger om samtidig at maatte befordre arbejdstagere til Arbed i Dommeldange, hvilket ville aendre den saerlige rutekoersel - der i forordning nr. 117/66/EOEF er defineret som befordring af arbejdstagere til deres arbejdsplads - til Villeroy & Boch saaledes, at den snarere kom til at ligne en rutekoersel;

halvdelen af de af Arbeds ansatte, der er interesseret i at anvende den nye rute, benytter allerede eksisterende busruter, som derfor kunne komme til at lide kundetab;

begge disse af Emile Frisch indgivne ansoegninger kan betragtes som gyldige, da det trods fejlen i overskriften til ansoegningen af 4. januar 1986 paa grundlag af de luxembourgske og de franske myndigheders udveksling af skrivelser om ansoegningen klart fremgik, at ansoegningen vedroerte indfoerelse af en saerlig rutekoersel og ikke en fornyelse; det maa beklages, at de luxembourgske myndigheder ikke tilsendte de franske myndigheder en kopi af den anden ansoegning af 5. marts 1987; i deres brev af 28. juli 1987 underrettede de dog de franske myndigheder udfoerligt om ansoegningens indhold; de franske myndigheder modtog dernaest en kopi af denne ansoegning samt alt andet relevant materiale fra Kommissionen, ledsaget af et brev af 21. april 1988, som de har fremsat kommentarer til;

beslutning 82/595/EOEF vedroerte forskellige ruter og skal ikke betragtes som en beslutning om indfoerelse af et system for personbefordring ad landevej, der aldrig kan aendres -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Luxembourgs kompetente myndighed giver Autocars Emile Frisch sarl tilladelse til at oprette en saerlig rutekoersel mellem Thil i Frankrig og Luxembourg for de af Villeroy & Bochs ansatte, der starter fra Thil kl. 4.20 og 12.20 og fra Villeroy & Boch kl. 14.00 og 22.00, med henblik paa betjening af foelgende lokaliteter:

Thil - Hussigny - Tiercelet - Aumetz - Beuviller - Audun-le-Roman - Serrouville - Errouville - Crusnes - Cantebonne - Villerupt - Audun-le-Tiche - Esch/Alzette - Schifflange - Villeroy & Bochs fabrik.

Denne rute maa kun benyttes af ansatte ved Villeroy & Boch, 330, rue de Rollingergrund, L - 1018 Luxembourg.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Storhertugdoemmet Luxembourg og til Den Franske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 7. september 1989.

Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 67 af 20. 3. 1972, s. 19.

(2) EFT nr. L 158 af 16. 6. 1978, s. 1.

(3) EFT nr. 147 af 9. 8. 1966, s. 2688/66.

(4) EFT nr. L 244 af 19. 8. 1982, s. 32.