<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑209/13</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62013CJ0209</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:283">EU:C:2014:283</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>7</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>7</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>DOM AF <DATE ISO="20140430">30.4.2014</DATE> – SAG C-209/13</P><P>DET FORENEDE KONGERIGE MOD RÅDET</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Anden Afdeling)</P><P><DATE ISO="20140430">30. april 2014</DATE><NOTE NUMBERING="STAR" TYPE="FOOTNOTE" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Fælles ordning for afgift på finansielle transaktioner</KEYWORD><KEYWORD>bemyndigelse til forstærket samarbejde i henhold til artikel 329, stk. 1, TEUF</KEYWORD><KEYWORD>afgørelse 2013/52/EU</KEYWORD><KEYWORD>annullationssøgsmål under anbringende af tilsidesættelse af artikel 327 TEUF og 332 TEUF og af folkeretlig sædvaneret</KEYWORD></INDEX><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-209/13,</P><P>angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF, anlagt den <DATE ISO="20130418">18. april 2013</DATE>,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland</HT> ved E. Jenkinson og S. Behzadi Spencer, som befuldmægtigede, bistået af M. Hoskins og P. Baker, QC, og af barrister V. Wakefield,</P><P>sagsøger,</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Rådet for Den Europæiske Union</HT> ved A.-M. Colaert, F. Florindo Gijón og A. de Gregorio Merino, som befuldmægtigede,</P><P>sagsøgt,</P></DEFENDANTS><P>støttet af:</P><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Kongeriget Belgien</HT> ved J.-C. Halleux og M. Jacobs, som befuldmægtigede</P><P><HT TYPE="BOLD">Forbundsrepublikken Tyskland</HT> ved T. Henze, J. Möller og K. Petersen, som befuldmægtigede</P><P><HT TYPE="BOLD">Den Franske Republik</HT> ved D. Colas og J.-S. Pilczer, som befuldmægtigede</P><P><HT TYPE="BOLD">Republikken Østrig</HT> ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget</P><P><HT TYPE="BOLD">Den Portugisiske Republik</HT> ved L. Inez Fernandes, J. Menezes Leitão og A. Cunha, som befuldmægtigede</P><P><HT TYPE="BOLD">Europa-Parlamentet</HT> ved A. Neergaard og R. van de Westelaken, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg</P><P><HT TYPE="BOLD">Europa-Kommissionen</HT> ved R. Lyal, B. Smulders og W. Mölls, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>intervenienter,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><?PAGE NO="2"?><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Anden Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, Domstolens vicepræsident, K. Lenaerts (refererende dommer), samt dommerne J.L. da Cruz Vilaça, G. Arestis og J.-C. Bonichot,</P><P>generaladvokat: N. Wahl</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA><VISA>og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har i stævningen nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse 2013/52/EU af <DATE ISO="20130122">22. januar 2013</DATE> om bemyndigelse til forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="022" PAGE.FIRST="11" DATE.PUB="2013">EUT L 22, s. 11</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>den anfægtede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvistens baggrund</HT></P></TI></TITLE><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20110928">28. september 2011</DATE> vedtog Europa-Kommissionen et forslag til Rådets direktiv KOM(2011) 594 endelig om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>forslaget af 2011<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Artikel 1 i forslaget af 2011, som har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Genstand og anvendelsesområde<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>, fastsætter følgende i stk. 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Direktivet finder anvendelse på alle finansielle transaktioner, når mindst en af deltagerne i transaktionen er etableret i en medlemsstat, og en finansiel institution, der er etableret på den pågældende medlemsstats område, er part i transaktionen, enten for egen regning eller for en anden persons regning, eller optræder på vegne af en af transaktionens parter.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Nævnte forslags artikel 3, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Etableringssted<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>, bestemmer følgende i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Med henblik på dette direktiv anses en finansiel institution for at være etableret på en medlemsstats område, når en af følgende betingelser er opfyldt:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>[D]en er, enten for egen regning eller for en anden persons regning, part i en finansiel transaktion med en anden finansiel institution, der er etableret i denne medlemsstat i medfør af litra a), b), c) eller d), eller med en part, der er etableret på denne medlemsstats område, men som ikke er en finansiel institution, eller den optræder på en anden parts vegne i en sådan transaktion.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="3"?><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Efter tre samlinger i Rådet for Den Europæiske Union, som blev afholdt den 22. juni, den 29. juni og den <DATE ISO="20120710">10. juli 2012</DATE>, blev det åbenbart, at der ikke i en overskuelig fremtid ville være enstemmig tilslutning i Rådet til princippet om en fælles ordning for afgift på finansielle transaktioner (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>AFT<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>), og at målet om at indføre en sådan fælles ordning dermed ikke kunne nås inden for en rimelig frist af Den Europæiske Union som helhed.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>På den baggrund meddelte 11 medlemsstater mellem den 28. september og den <DATE ISO="20121023">23. oktober 2012</DATE> Kommissionen, at de ønskede at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på AFT-området.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20130122">22. januar 2013</DATE> vedtog Rådet den anfægtede afgørelse på Kommissionens forslag.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Sjette betragtning til nævnte afgørelse har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>[…] 11 medlemsstater, nemlig Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet, [rettede] anmodning til Kommissionen ved skrivelser […], hvori de meddelte, at de ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på AFT-området. Disse medlemsstater anmodede om, at anvendelsesområdet for det forstærkede samarbejde og de mål, der tilstræbes opfyldt hermed, baseres på Kommissionens forslag af <DATE ISO="20110928">28. september 2011</DATE>. Der blev også specifikt henvist til behovet for at undgå unddragelser, forvridninger og overførsler til andre jurisdiktioner.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></P></CONSID></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Den anfægtede afgørelse indeholder to artikler. Afgørelsens artikel 1 bemyndiger de i denne doms foregående præmis anførte 11 medlemsstater (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>de deltagende medlemsstater<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>) til at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på området for oprettelse af en fælles AFT-ordning ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne. Afgørelsens artikel 2 fastsætter, at denne træder i kraft på dagen for vedtagelsen.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20130214">14. februar 2013</DATE> vedtog Kommissionen et forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af det forstærkede samarbejde på AFT-området (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>forslaget af 2013<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Artikel 3 i forslaget af 2013, som har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Anvendelsesområde<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, bestemmer følgende i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Dette direktiv finder anvendelse på alle finansielle transaktioner, forudsat at mindst en af parterne i transaktionen er etableret i en deltagende medlemsstat, og at en finansiel institution, der er etableret på den pågældende deltagende medlemsstats område, er part i transaktionen, enten for egen regning eller for en anden persons regning, eller handler på vegne af en af transaktionens parter.<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Forslagets artikel 4 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Etableringssted<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> fastsætter følgende i stk. 1 og 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="004.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>I forbindelse med dette direktiv anses en finansiel institution for at være etableret på en deltagende medlemsstats område, når en af følgende betingelser er opfyldt:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT>[D]en er, enten for egen regning eller for en anden persons regning, part i en finansiel transaktion med et struktureret produkt eller et af de finansielle instrumenter, som er omhandlet i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF, der er udstedt i den pågældende medlemsstats område, med undtagelse af de instrumenter, der er omhandlet i punkt 4) til 10) i nævnte afsnit, som ikke handles på en organiseret platform, eller den handler på vegne af en part i en sådan transaktion.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>En person, der ikke er en finansiel institution, anses for at være etableret i en deltagende medlemsstat, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:</P><P>[…]</P><?PAGE NO="4"?><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>[D]en er part i en finansiel transaktion med et struktureret produkt eller et af de finansielle instrumenter, der er omhandlet i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF, der er udstedt i den pågældende medlemsstats område, med undtagelse af de instrumenter, der er omhandlet i punkt 4) til 10), i nævnte afsnit, som ikke handles på en organiseret platform.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Parternes påstande og retsforhandlingerne for Domstolen</HT></P></TI></TITLE><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Det Forenede Kongerige har nedlagt påstand om, at den anfægtede afgørelse annulleres, og at Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Rådet har nedlagt påstand om frifindelse og om, at Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Europa-Parlamentet og Kommissionen har fået tilladelse til at intervenere til støtte for Rådets påstande.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om søgsmålet</HT></P></TI></TITLE><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Det Forenede Kongerige har anført to anbringender til støtte for sit søgsmål, samtidig med at det har erkendt, at det i retsbevarende øjemed anlagte søgsmål kan anses for at være for tidligt anlagt. Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 327 TEUF og af den folkeretlige sædvaneret, idet den anfægtede afgørelse tillader indførelse af en AFT med ekstraterritorial virkning. Det andet anbringende, der er anført subsidiært, vedrører en tilsidesættelse af artikel 332 TEUF, for så vidt som afgørelsen tillader indførelse af en AFT, der vil medføre omkostninger for de medlemsstater, som ikke deltager i det forstærkede samarbejde (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>de ikke-deltagende medlemsstater<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></P></TI></TITLE><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Det første anbringende består af to led, der vedrører en tilsidesættelse af henholdsvis artikel 327 TEUF og den folkeretlige sædvaneret.</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Inden for rammerne af det nævnte anbringendes første led har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at den anfægtede afgørelse har tilsidesat artikel 327 TEUF, idet den har tilladt indførelse af en AFT, der har ekstraterritorial virkning som følge af det i artikel 3, stk. 1, litra e), i forslaget af 2011 omhandlede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>medkontrahentsprincip<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> og det ved artikel 4, stk. 1, litra g), og artikel 2, litra c), i forslaget af 2013 knæsatte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>udstedelsesprincip<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Nævnte afgørelse tillader nemlig indførelsen af en AFT, der som følge af de to ovenfor nævnte beskatningsprincipper finder anvendelse på institutioner og personer, der befinder sig, eller transaktioner, der foretages, på ikke-deltagende medlemsstaters område, hvilket krænker de sidstnævntes beføjelser og rettigheder.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Inden for rammerne af sit første anbringendes andet led har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at den folkeretlige sædvaneret kun tillader en lovgivning med ekstraterritorial virkning, såfremt der mellem de omhandlede omstændigheder eller subjekter og den stat, som udøver sine beføjelser i forhold til disse, foreligger et tilknytningselement, der er tilstrækkelig nært til at begrunde et indgreb i en anden medlemsstats enekompetence.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde er den fremtidige AFT’s ekstraterritoriale virkning, der følger af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>medkontrahentsprincippet<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>udstedelsesprincippet<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>, ikke begrundet i henhold til nogen i folkeretten anerkendt beskatningskompetenceregel.</TXT></NP><?PAGE NO="5"?><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Med sit andet anbringende har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at selv om de udgifter, der er knyttet til gennemførelsen af det forstærkede samarbejde på AFT-området, i medfør af artikel 332 TEUF i princippet kun skal afholdes af de deltagende medlemsstater, vil denne gennemførelse også medføre omkostninger for de ikke-deltagende medlemsstater som følge af anvendelsen af Rådets direktiv 2010/24/EU af <DATE ISO="20100316">16. marts 2010</DATE> om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="084" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2010">EUT L 84, s. 1</REF.DOC.OJ>) og Rådets direktiv 2011/16/EU af <DATE ISO="20110215">15. februar 2011</DATE> om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="064" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2011">EUT L 64, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Disse to direktiver tillader nemlig ikke de ikke-deltagende medlemsstater at kræve tilbagebetaling af de omkostninger til gensidig bistand og administrativt samarbejde, der er knyttet til anvendelsen af disse direktiver på den fremtidige AFT.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Det Forenede Kongerige har i denne henseende tilføjet, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>udgifter, […] som gennemførelsen af et forstærket samarbejde medfører<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> i den forstand, hvori begrebet er anvendt i artikel 332 TEUF, omfatter de udgifter, der er knyttet til anmodninger om bistand eller samarbejde, som er baseret på nationale lovgivninger vedtaget med henblik på gennemførelsen af det forstærkede samarbejde på AFT-området.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Rådet, samtlige de medlemsstater, der har interveneret til støtte for Rådet, med undtagelse af Forbundsrepublikken Tyskland, Europa-Parlamentet og Kommissionen har eksplicit eller implicit erkendt, at søgsmålet og anbringenderne til støtte herfor kan antages til realitetsbehandling. De har imidlertid gjort gældende, at anbringenderne er ugrundede.</TXT></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Hvad angår det første anbringende har de nævnte parter i det væsentlige gjort gældende, at de beskatningsprincipper, som Det Forenede Kongerige har anfægtet med dette anbringende, på dette trin udgør rent hypotetiske elementer i en lovgivning, der endnu ikke er indført. Følgelig er de argumenter, der er gjort gældende af denne medlemsstat, og som er baseret på den fremtidige AFT’s påståede ekstraterritoriale virkning, forhastede og teoretiske. De er dermed irrelevante med hensyn til det foreliggende søgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Hvad angår det andet anbringende i søgsmålet har de samme parter i det væsentlige gjort gældende, at det rejser en for tidlig debat om den måde, hvorpå EU-lovgiver vil afgøre spørgsmålet om afholdelsen af de omkostninger, der er knyttet til gennemførelsen af det forstærkede samarbejde, som er bemyndiget ved den anfægtede afgørelse. Desuden bliver spørgsmålet om gensidig bistand med henblik på indførelsen af den fremtidige AFT på ingen måde behandlet i afgørelsen.</TXT></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Rådet, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik og Kommissionen har tilføjet, at det andet anbringende i søgsmålet er støttet på en urigtig fortolkning af artikel 332 TEUF. Denne artikel vedrører nemlig kun de aktionsudgifter, der afholdes over Unionens budget i forbindelse med retsakter om oprettelse af det forstærkede samarbejde, og ikke de af Det Forenede Kongerige anfægtede udgifter, som medlemsstaterne risikerer at skulle betale i medfør af direktiv 2010/24 og 2011/16.</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>På grundlag af en argumentation, der svarer til den i denne doms præmis 26 og 27 anførte, er Forbundsrepublikken Tyskland af den opfattelse, at søgsmålet ikke kan antages til realitetsbehandling eller åbenbart skal afvises som følge af, at det i artikel 120, litra c), i Domstolens procesreglement fastsatte krav ikke er opfyldt, idet de anbringender, som Det Forenede Kongerige har anført til støtte for sit søgsmål, ikke har nogen forbindelse med den anfægtede afgørelses genstand. Subsidiært har Forbundsrepublikken Tyskland gjort gældende, at søgsmålet skal forkastes som ugrundet.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></P></TI></TITLE><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Hvad for det første angår den formalitetsindsigelse, der er anført i denne doms foregående præmis, bemærkes, at i medfør af procesreglementets artikel 120, litra c), og af retspraksis herom skal stævningen angive søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene. Disse angivelser skal være tilstrækkelig klare og præcise til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar, og at Domstolen kan udøve sin kontrol. Følgelig skal de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som et søgsmål støttes på, fremgå af selve stævningen på en sammenhængende og forståelig måde, og påstandene heri skal være utvetydigt formuleret for at undgå, at Domstolen træffer afgørelse ultra petita eller undlader at tage stilling til et klagepunkt (domme Kommissionen mod Spanien, C-360/11, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:17">EU:C:2013:17</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, præmis 26, og Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik, C-545/10, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:509">EU:C:2013:509</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, præmis 108).</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at stævningens indhold opfylder sådanne krav om klarhed og præcision. Indholdet har gjort det muligt for Rådet og de til støtte for Rådet intervenerende medlemsstater at forberede deres argumenter i forhold til de anbringender, som er blevet anført af Det forenede Kongerige, og gjort Domstolen i stand til at udøve sin judicielle kontrol for så vidt angår den anfægtede afgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Det følger heraf, at denne formalitetsindsigelse må forkastes.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>For det andet bemærkes, at Domstolens kontrol i forbindelse med et annullationssøgsmål til prøvelse af en afgørelse fra Rådet, der ligesom den anfægtede afgørelse vedrører bemyndigelse til et forstærket samarbejde på grundlag af artikel 329 TEUF, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt denne afgørelse som sådan er gyldig i henhold til bl.a. de i artikel 20 TEU samt artikel 326 TEUF – 334 TEUF indeholdte bestemmelser, som fastsætter de materielle og processuelle betingelser for tildeling af en sådan bemyndigelse.</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Denne kontrol må ikke forveksles med den kontrol, der kan udøves under et senere annullationssøgsmål for så vidt angår en retsakt, der er vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af det bemyndigede forstærkede samarbejde.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>I det foreliggende søgsmål tilsigtes det med det første anbringende at anfægte den virkning, som anvendelsen af visse beskatningsprincipper i forbindelse med den fremtidige AFT kan få over for institutioner og personer, der befinder sig, eller transaktioner, der foretages, på ikke-deltagende medlemsstaters område.</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Det må konstateres, at den anfægtede afgørelse har til formål at bemyndige 11 medlemsstater til at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på området for oprettelse af en fælles AFT-ordning under overholdelse af de relevante bestemmelser i traktaterne. Derimod udgør de af Det Forenede Kongerige anfægtede beskatningsprincipper på ingen måde en bestanddel af denne afgørelse. For det første svarer <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>medkontrahentsprincippet<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> nemlig til et forhold i det forslag fra 2011, som er omhandlet i sjette betragtning til afgørelsen. For det andet blev <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>udstedelsesprincippet<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> indskrevet for første gang i forslaget af 2013.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Hvad angår det andet anbringende i søgsmålet, hvorved Det Forenede Kongerige i det væsentlige har gjort gældende, at den fremtidige AFT vil medføre omkostninger for de ikke-deltagende medlemsstater som følge af de forpligtelser til gensidig bistand og administrativt samarbejde, der er knyttet til anvendelsen af direktiv 2010/24 og 2011/16 på denne afgift, hvilket ifølge medlemsstatens opfattelse er i strid med artikel 332 TEUF, bemærkes, at den anfægtede afgørelse ikke indeholder nogen bestemmelse vedrørende spørgsmålet om de udgifter, der er knyttet til gennemførelsen af det ved afgørelsen bemyndigede forstærkede samarbejde.</TXT></NP><?PAGE NO="7"?><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Desuden – og uafhængigt af spørgsmålet, om begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>udgifter, […] som gennemførelsen af et forstærket samarbejde medfører<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> i den forstand, hvori begrebet er anvendt i artikel 332 TEUF, omfatter de udgifter til gensidig bistand eller administrativt samarbejde, som Det Forenede Kongerige har gjort gældende i forbindelse med sit andet anbringende – er det klart, at spørgsmålet om den fremtidige AFT’s eventuelle betydning for de ikke-deltagende medlemsstaters administrationsomkostninger ikke kan prøves, så længe beskatningsprincipperne for denne afgift ikke er blevet endeligt fastsat i forbindelse med gennemførelsen af det ved den anfægtede afgørelse bemyndigede forstærkede samarbejde.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Nævnte betydning afhænger nemlig af vedtagelsen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>medkontrahentsprincippet<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>udstedelsesprincippet<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>, hvilke imidlertid ikke udgør bestanddele af den anfægtede afgørelse, således som det er anført i denne doms præmis 36.</TXT></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Det fremgår af ovenstående betragtninger, at de to anbringender, som Det Forenede Kongerige har gjort gældende til støtte for sit søgsmål, må forkastes, og at Rådet derfor må frifindes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagens omkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>Ifølge procesreglementets artikel 138, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Rådet har nedlagt påstand om, at Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Det Forenede Kongerige har tabt sagen, bør det pålægges Det Forenede Kongerige at betale sagens omkostninger. I overensstemmelse med samme reglements artikel 140, stk. 1, i medfør af hvilken medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, bærer deres egne omkostninger, bærer Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Europa-Parlamentet og Kommissionen deres egne omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Anden Afdeling):</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Rådet for Den Europæiske Union frifindes.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">3)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>